Redaktionsgruppe Marianne Jung Christensen Klaus Loehr-Petersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redaktionsgruppe Marianne Jung Christensen Klaus Loehr-Petersen"

Transkript

1 78. årgang Indhold: Årets gang derude ADHD set med biodynamiske øjne Fælles håndsåning af biodynamiske korn Travle dage på Frejaskolen og Kiselgården Kulturafgrøder og menneskets bevidsthedsudvikling Beretning fra Biodynamisk Forbrugersammenslutning Gætte naturens gåder Årsmøde 11/8 på Hertha

2 Tidsskrift for biodynamisk Jordbrug Medlemsblad for Foreningen for biodynamisk Jordbrug og Biodynamisk Forbrugersammenslutning. Bladet udkommer 5 gange årligt. Redaktionsgruppe Marianne Jung Christensen Klaus Loehr-Petersen Ekspedition og tegning af medlemsskab: Foreningens kontor (se nedenfor) Eftertryk af bladets artikler er tilladt mod kildeangivelse. De enkelte forfattere er selv ansvarlige for egne bidrag. Annoncepriser: Hel side ,00 kr. + farvetillæg (excl. moms) Andre... 3 kr. pr. spalte mm. (excl. moms) Foreningen for biodynamisk Jordbrug Birkum Bygade 20, 5220 Odense SØ. Tlf , mandag - fredag Fax og Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj Tlf Bankkonto: Adresseændringer bedes meddelt postvæsenet Hjemmeside: Medlemspriser: Passivt medlem...325,00 kr. Aktivt medlem...750,00 kr. Bestyrelsen: Landmand Günther Lorenzen, Dravedvej 12, 6240 Løgumkloster. Tlf Gartner Heiner Aldinger, Søtoftevej 76, 4100 Ringsted. Tlf Gartner Erik Frydenlund, Nr. Lyndelsevej 19, 5260 Odense S. Tlf Landmand Ad van der Made, Ølstedgårdvej 4, 5672 Broby. Tlf Landmand Niels Jensen, St. Elmuevej 4A, 4640 Fakse. Tlf Landmand Anne Larsen, Gestvej 30, 6830 Nr. Nebel. Tlf Landmand Simon Wiesner, Skjoldhøjvej 24, 8471 Sabro. Tlf Biodynamisk Forbrugersammenslutning Kontaktperson: Lars Mikkelsen, Toftevænget 30, 3320 Skævinge. Tlf Merkur Bank Medlemspris: 275,00 kr. Åbne møder første torsdag i måneden (excl. juli-august) kl , Ratsacksvej 30 i København. Forsidefoto: Geder på Gartneriet Rødmose. Foto: Klaus Loehr-Petersen 541 Tryksag 513 Biodynamisk Jordbrug nr. 3-13

3 Årets gang derude Af Erik Frydenlund Ildsjælene i Morud I det tidlige forår henvendte nogle ildsjæle i Morud på Fyn sig til mig, da de gerne ville have noget rådgivning og hjælp til at starte et haveprojekt. De var interesseret i at dyrke grøntsager til en indkøbsforening, som de har startet for et par år siden. Jord var der nok af, da en af medlemmerne i foreningen havde flere hektar, som lå med græs til heste. Foreningen hedder Mejeriet, eftersom de bruger nogle lokaler i et nedlagt mejeri i Morud, og derfor er haven kommet til at hedde Mejeriets Fælleshave. Læs mere på deres hjemmeside: Fælleshaven skal fungere som en produktionshave til foreningens medlemmer og samtidig som en økologisk/biodynamisk demonstrationshave for områdets positive og skeptiske lokalbefolkning, - for lidt ude på landet er det! En bisonfarm er næsten nabo til haven og har leveret noget bisongødning til haven, som der nu vokser hokkaidosquash på. Senere er det meningen, at der skal plantes frugttræer og buske. Bier skal der selvfølgelig også være, der er allerede sået blomster til dem! Nye ideer er det nemt at få, men disse mennesker har også viljen til at sætte nogle ting i aktion, og de er ikke bange for at få jord under neglene, så indtil videre tegner det rigtigt godt. Hvordan haven er udlagt vil jeg gerne fortælle lidt om, da det er en nem og bæredygtig måde at dyrke grøntsager på, og noget som også kan bruges i mindre haver. Som det kan ses på billedet er det udlagt med bede på ca. 120 cm og med græsgange på 100 cm i bredden mellem bedene. På den måde er det tydeligt markeret, hvor der skal gås, og i selve dyrkningsbedet er det ikke tilladt at træde. Græsset har også en anden vigtig funktion, da det leverer gødning ind til bedene. Når græsset bliver slået, bliver det blæst ind i bedet og derved er der mad til regnorme og mikroorganismer i jorden, som så til gengæld sørger for næringsstoffer til planterne (en levende jord giver sunde planter!) Det hele bliver dyrket på to rækker, hvilket betyder en række i hver side, og derved undgår man, at der er en række i midten af bedet, som er svær at nå uden at sætte en fod i bedet. Jorden i selve bedet er derfor hellig jord, som ikke må betrædes. Mange tænker, at man kan dyrke færre grøntsager på to rækker i forhold til at have tre rækker! Men sådan hænger det nu ikke sammen, da planterne kan stå tættere i de to rækker, og derved opnås det samme antal grøntsager per m². Og det er nemmere at holde to rækker rene end tre! Gulerødder er det desuden bedre at dyrke med stor rækkeafstand og at så selve ræk- Biodynamisk Jordbrug nr

4 ken bredt med 100 frø per meter. Det giver mere ensartede gulerødder, og så er der noget jord at hyppe med, så man undgår, at gulerødderne får grøn nakke, og samtidig forhindrer gulerodsfluen i at komme tæt på roden. Fordele ved at have bede, der ikke bliver gået på: Det er nemmere at kultivere. En løs jord giver mindre fordampning fra jorden og derved mindre behov for vanding. Mere luft til jorden, - det vigtigste element for jordens liv er ilt. Når jorden er løs, tørrer ukrudtet nemmere ud ved kultivering, og hvis ukrudtet er så stort at det skal trækkes op, er det også nemmere, når jorden er løs. Planterødder har nemmere ved at gå i dybden Man kan nøjes med at kultivere i fire centimeters dybde hele året rundt, og det er ikke nødvendigt at løsne eller grave dybt, når planterødder og regnorme gør arbejdet. En løs tør jord er mindre interessant for snegle. Regnormen og bien Regnormen og bien er på alle måder en polaritet. Her først noget om regnormen. I jorden findes der forskellige makrodyr, hvor den vigtigste er regnormen. Regnormen borer sig ned til en dybde af to meter. Igennem alle dens gange dræner og belufter den jorden. Der findes omkring 19 regnormearter, som kan deles ind i tre grupper. 1. Øverst i jorden lever kompostregnormen fra slægten Eisenia. Den har en rødbrun farve, og lever især af materialer, som er ved at rådne. 2. En anden type, der lever dybere i jorden, hvor det er mere mineralsk, er en større regnorm. Den er rosa-hvid eller blålig i farven, og man finder den tit sammenrullet i små hulrum i jorden. 3. Imellem disse to typer lever den mest almindelige regnorm fra slægten Lumbricus, som har en rødbrun forkrop og en mere bleggrå, flad bagkrop. Disse regnorme anlægger gange på kryds og tværs. De afleverer deres ekskrementer på jordoverfladen ved at bakke op til jordoverfladen og efterlade dem i en lille top. De trækker planterester ned i jorden ved at stikke bagenden op og føler på jordoverfladen. Når de har fundet et blad, trækker de det ned i jorden i stilken ved hjælp af bagenden, som gøres flad og snøres om stilken. 4. Fordøjelsen: Regnormen har en kæmpe appetit. De fordøjer mellem 10-30% af deres kropsvægt dagligt(mennesket 3,5%) og kan om året æde op til 40 ton/ha. De har en 2 Biodynamisk Jordbrug nr. 3-13

5 appetit for alt organisk og desuden også det uorganiske i større mængder, hvilket der ikke er nogen umiddelbar logisk forklaring på, eftersom det ikke giver nogen næring, men forsøg har vist at regnorme også vælger mineraler som føde i tilfælde, hvor den kunne vælge noget rent organisk. Fordøjelsen starter allerede i munden, hvor dens spyt er usædvanlig rig på nedbrydende enzymer. Længere nede er der en muskuløs kråse, som knuser maden ved hjælp af små sten. I tarmen tilsætter den igen rigeligt med enzymer, som fortsætter deres aktivitet ude i jorden, så der sker en fortsat aktivitet ude i jorden, efter materialet har forladt regnormen. I tarmen bliver det organiske og det uorganiske desuden blandet grundigt, og lerpartikler bliver omgivet at et geleagtig, kolloidalt og organisk materiale, og der dannes ler-humus komplekser. Regnormen har en overraskende evne til at påvirke ph en i jorden. Hvis jorden er sur udskiller regnormen amorf (uordnet opbygning) kalkspat til tarmen, som påvirker jorden i basisk retning. Hvis jorden er basisk, ser den ud til at kunne gøre det modsatte, da ph-værdien så er lavere i ekskrementerne end i jorden! Regnormen er bygget op af en lang række segmenter, på hvert segment er der en slags urinåbning, hvor kvælstofholdigt affald glas med kisel på hylde bliver ført ud. Desuden afsondrer kirtler på huden et kvælstofrigt slimprotein. Det betyder at regnormens gange bliver indsmurt i disse stoffer, som så er en af grundene til at plantens rødder gerne følger gangene. På den måde afgiver regnormen omkring 70 kg kvælstof per ha om året i gangene. Regnormen kan ikke tåle lys, da det skader dens iltoptagelse, og allerede efter kort tid betyder det kvælningsdøden. Dette har ikke noget med udtørring at gøre, da det ville ske lige så hurtigt under vand. Regnormen har ingen synlige øjne, men kan skelne mellem lys og mørke. En regnorm bliver ikke til to, hvis den bliver hakket over! At begge dele bevæger sig, skyldes muskelsammentrækninger. I bedste tilfælde vil den restituere sig over flere måneder, hvor den ligger stille, eller også vil den dø. Betingelser for en god bestand af regnorme: Der skal være en passende og varieret føde for ormene. Der skal være adgang til kalk, ellers fungerer deres fordøjelse ikke. Ilt i jorden, så ormene kan ånde. Tilpas fugtighed i jorden Mere end + 5 grader. Den optimale temperatur er 10 grader, - ved 15 grader falder aktiviteten, og ved 25 grader dør de fleste arter. Hvis en af disse betingelse ikke er opfyldt uddør rengormen, og jorden ændrer sig til den type der hedder morr. I næste nummer vil jeg skrive lidt om bien, som på alle måder er det modsatte af regnormen. Opbevaring af kisel Så fik jeg endelig lavet en udvendig hylde til opbevaring af kiselpræparatet. Hylden vender mod øst, så solen skinner på glassene om morgenen, når solen er mild. Om efteråret skal glassene sættes ind, så de ikke bliver udsat for frost. Biodynamisk Jordbrug nr

6 ADHD set med biodynamiske øjne Af Tina N. Hansen Hvordan kan en moderne adfærdsdiagnose have noget at gøre med biodynamisk jordbrug? Er det ikke mere et medicinsk og pædagogisk anliggende? Min oplevelse er nu nej, efter flere års erfaringer og studier af oplysninger fra flere kilder. Der ligger noget grundlæggende bagved, som i høj grad handler om vores landbrug og fødevarer. Det vil jeg nu forsøge at forklare på bedste vis, ud fra mit kendskab til det biodynamiske jordbrug. Koncentrationsvanskeligheder kombineret med hyperaktivitet ses hos mange skolebørn i dag, men mange voksne har lignende symptomer uden at være blevet udredt, mens de gik i skole. Fænomenets omfang kan derfor ses som værende mere omfattende end blot de ca personer i Danmark, som dagligt tager stimulerende medicin til centralnersystemet, som eks. Ritalin. Det almene grundstof i den syntetiske ADHD medicin; Methylphenidat, er med til at øge dopamin-aktiviteten inde i hjernen. Målet er at sikre en bedre nærings- og blodgennemstrømning af frontallapperne, således at muligheden for at tænke klart øges. Desværre har denne kunstige medicin en lang række bivirkninger samt en Den store hasselnød stærk vanedannende effekt, så der er grund til at forsøge at tænke bag om symptomerne, for at forsøge at hjælpe børnene på en mere styrkende og levende måde. Interessant er det som det første, at iagttage hvor ernærings-påvirkelige disse ADHD symptomer er. Særlig proteinerne i ernæringen skal være let nedbrydelige, således at de strømmer til hjernen i en fordøjet og tilgængelig form. Den fysiske ernæring danner grundlag for hjernens udvikling, og de første 7 leveår er særligt afgørende for barnets videre grundlag for at udvikle tænkningen. Hasselnødder og særlig den store hasselnød (Corylus Maxima) skulle være særlig hjerneopbyggende i denne periode. Ernæringen er et mysterium Ernæring er af nogle blevet betegnet som det største mysterium inden for antroposofien. Jo mere man dykker ind i de mange foredrag og værker, som beskriver ernæringens samspil med menneskets fire væsensled (fysisk legeme, æterlegeme, astrallegeme og Jeg) og ernæringen af menneskets 3 overordnede funktionssystemer; nerve-sanseområdet, det rytmiske område og stofskifte-lemme området, begriber man noget af omfanget af ernæringens samspil med menneskets udvikling. 4 Biodynamisk Jordbrug nr. 3-13

7 Det helt fundamentale omkring to hovedformer for ernæring omtales i slutningen af de landbrugsforedrag som Rudolf Steiner holdt i 1924: Nu til dags forestiller man sig næringsoptagelsen på en fuldstændig udvendig måde. Men det foregår ikke på den måde, at den føde, som mennesket optager gennem sin mave, opbygger knoglerne, musklerne og de øvrige væv. Noget sådant gælder jo i egentlig forstand kun for menneskets hoved. Alt det som med fordøjelsesorganerne som mellemled i videre bearbejdelse når ud omkring i mennesket, det danner kun det stoflige grundlag for dets hoved og for alt det, der aflejres i nerve-sansesystemet og hvad dertil hører. Derimod bliver f.eks. de substanser, som man behøver til lemme-systemet eller til stofskiftets egne organer - altså skal vi sige til at udforme rørknogler til armene og benene eller til at udforme tarme til stofskiftet, til fordøjelsen de pågældende substanser dannes slet ikke af den føde, der optages gennem mund og mave, de optages derimod gennem åndedrættet og oven i købet gennem sanseorganerne fra alt det, der omgiver en. Der foregår til stadighed en sådan fortløbende proces i mennesket, at det, der er blevet optaget igennem maven, strømmer opad og bliver anvendt i hovedet, mens det, som er blevet optaget i hovedet, henholdsvis i nerve-sansesystemet, fra luften og fra de øvrige omgivelser, så atter strømmer nedad, og af det opstår så fordøjelsessystemets organer og lemmerne. Hvis de spørger deres hjerne: Hvorfra kommer substansen? Så skal de betragte føden. Rudolf Steiner Bidrag til en fornyelse af landbruget på åndsvidenskabeligt grundlag (Kaldet Landbrugskurset) s Ligesom den fysiske ernæring kan spænde over mange forskellige grader af kvaliteter, sorterer hjernen sin ernæring. Jo finere fødevarekvalitet, jo ædlere dele af hjernen kan ernæres. Vi har et særligt ædelt område i hjernen, som kun kan ernæres af et mineralsk ekstrakt, som er blevet forbundet med den fineste sanseernæring: Det ædleste af lyset, det ædleste af tonen, det ædleste af varmen kommer her i berøring med de ædleste produkter fra det mineralske rige Rudolf Steiner Den okkulte udviklings betydning for mennesket s. 117 Eigil Rasmussen fra Kiselgården med lysrod Rudolf Steiner kommer ikke nærmere ind på hvilket område i hjernen, der er særlig ædelt. Jeg tænker denne fineste ernæringskvalitet kunne komme fra lysrodens særlige lysætersubstans. (Se artikel i Biodynamisk Jordbrug nr. 3 fra 2009) Det særlige samspil mellem ernæringen og fordøjelsen med hjernen, er særlig tydeligt angivet af den antroposofiske læge Karl König i et af de mange foredrag, han har holdt for biodynamiske landmænd. Her gør han opmærksom på den klare spejling, der findes i menneskets organisme mellem på den ene side fordøjelsens enkelte organer og hjernens enkelte bestanddele og områder. Eksempelvis spejler blæren og pinealkirtlen hinanden. Han gør samtidig opmærksom på de første foredrag Rudolf Steiner holdt for læger. Her siger han direkte, at for at vi kan blive frigjort fra den fysiske aktivitet, således at vi kan udvikle tænkningen, er vi nødsaget til at forsyne vores organisme med en højt udviklet tarm og en højt udviklet blære. Mange børn med hyperaktivitet har faktisk vanskeligheder med fordøjelsen. Ofte er det bugspytkirtlen og lever/galde funktionerne, der har svært ved at forvandle de fremmede proteinstrukturer fra pasteuriserede mælkeprodukter og gluten fra særlig hvede i brød og pizzabunde. En glutenfri diæt og ikke pasteuriserede mælkeprodukter giver normalt hurtigt en bedring omkring hyperaktiviteten, men evnen til at koncentrere sig og tænke klart skal stadig hjælpes. Her er Dopamin, som neurotransmitter, en vig- Biodynamisk Jordbrug nr

8 tig faktor. For at kroppen kan forsyne hjernen med dopamin skal vi indtage fødevarer med de to essentielle aminosyrer; Fenylalanin og Tyrosin. Disse findes begge i bl.a. Enkorn, som er en anbefalelsesværdig græsagtig gammel kornplante. For at kroppen kan gøre brug af disse to aminosyrer skal leveren samtidig kunne aktivere Fenylalanin og bugspytkirtlen skal aktivere Tyrosin. Hermed er ikke kun ernæringen men samtidig også kræfterne til at fordøje med vigtige. Nyt aktivt hjerneområde i udvikling Evnen til at tænke, er kommet gradvist igennem menneskets lange udviklingsforløb. Hjernen har i den forbindelse også udviklet sig helt fysisk: De vesterlandske hjerner er i dag anderledes end de var for 500 år siden. I dag ser det ikke sådan ud under hjerneskallen som det gjorde for 500, 600 år siden. Der har dannet sig et fint organ, hvor kræfter har arbejdet på at danne et organ som ikke tidligere fandtes. I en tidscyklus som varede i 400 år, arbejdede kræfter under den menneskelige pande. Disse kræfter har i løbet af denne 400 år lange cyklus løst sin opgave som byggende kræfter. I dag findes dette organ hos de fleste mennesker i Vesten. Det vil stadig træde stærkere frem gennem de nærmeste århundreder i den cyklus vi nu går i møde Vi begynder i vor tid at arbejde med de kræfter som menneskene ikke kunne benytte de sidste 400 år. Da var disse kræfter optagede af at opbygge det, som skulle forberedes, for at en spirituel erkendelse kunne få sin plads i verden. Rudolf Steiner: Bhagavad Gita og den moderne okkultisme s Dette nye område i hjernen bekræftes af den danske hjerneforsker Erik Hoffmann, som beskriver, at mennesket er ved at udvikle en 4. hjerne, hvor der nu kan måles aktiviteter i ellers øde hjernelandskaber (Læs evt. New Brain, New World af E. Hoffmann.) Denne udvikling af vores vågne bevidsthed hænger nøje sammen med det, som foregår under søvnen. Om natten strømmer ernæringen som fordøjet og individualiseret substans til hjernen. Hvis denne ernæring ikke er af en tilstrækkelig struktur og kvalitet, kan vi vågne med en stikkende fornemmelse i hovedet, eller sågar migræne. En fordøjelse må så sættes i gang blandt hjernens nerveceller en opgave som skulle være afsluttet i fordøjelsesområdet. For at den klare dagsbevidsthed kan opnås, skal hjernen om dagen være et blikstille spejl, som kan modtage den ydre indstråling fra vores højere Jeg. Denne vekslen mellem vågen dagsbevidsthed og søvntilstand er tydeligvis forstyrret hos børn og voksne med ADHD. Pinealkirtlen, som er meget involveret i denne skiften mellem lys og mørke, bliver også forstyrret, og større søvnproblemer er almindelige. Med et nyt aktivt område i hjernen tænker jeg, at ernæringens opadgående strøm til hjernen må øges. Derfor bliver de kræfter og det liv, som vores fødevarer vækker i os, af langt større betydning for mennesker som vokser op i dag, i vores tid. Særlig proteiner er af afgørende betydning for hjernens opbygning og funktioner. Unedbrudte proteiner har en tendens til at oplagre sig i hjernen og kan med tiden føre til Alzheimer og i værste tilfælde Creutzfeldt Jakob-syndrom (den humane form for Kogalskab), hvor fremmede proteinstrukturer ødelægger hjernen og nervesystemet. Lyset i ernæringen Plantens optagelse af lyset er med til at danne protein. Protein dannes af lys i samspillet med enzymaktiviteter. Her er særlig fosfor og magnesium centrale. Når vi nedbryder protein i fordøjelsen frigøres lys. Det er dette lys som opretholder livet i organismen, særlig i nerver og i hjernens substans. Lyset optages i hjernen for at muliggøre bevidsthedsprocesserne Så tydeligt forklarer Dr. Ehrenfried Pfeiffer proteiners betydning for hjernen. Særligt vigtigt er det at skelne mellem det lys, som strømmer ind gennem sanserne og det lys, som mennesket optager med næringsplanterne (som skal være dyrket i megen sollys). Når lyset befrier sig fra de organiske bindinger i stofskiftet, får det også en sjælelig kvalitet. I hovedet kan det så blive bærer af tankerne. I hjerte- og åndedrætsområdet bestemmer det følelsernes nuancer mellem lys og mørke. (Læs mere i Udo Renzenbrinks artikel Lyset i ernæringen - Se noter) I Michaels Mission, 2. bind af R. Steiner sidste foredrag fra 15. december, 1919 beskrives det hvorledes menneskets hoved allerede er i en nedadstigende udvikling. Vi lever kun ved, at det der findes som vital- 6 Biodynamisk Jordbrug nr. 3-13

9 kraft i vor øvrige organisme, hele tiden bliver sendt op i hovedet. Som afslutning på disse betragtninger omkring ADHD kommer her et vers omkring lyset: Sol, du strålebærende, Dit lys stofkraft Tryller liv frem af jordens Uendeligt rige dybder. Hjerte, du sjælebærende, Dit lys åndskraft Fremtryller liv ud af menneskets Uendeligt dybe indre. R. Steiner Den fornemste opgave i det biodynamiske jordbrug er at dyrke og forædle de bedst mulige fødevarer til børn og voksne, i deres individuelle udvikling. Jorden betragtes som en levende organisme, hvis liv og sundhed styrkes og fremmes igennem den medicinsk-organisk tilberedte kompost, samt ved anvendelse af de to særlige kisel -og humuspræparater. Læs mere på www. biodynamisk.dk Tina N. Hansen er biodynamisk landmand, rytmisk massør og antroposofisk homøopatisk behandler Yderligere litteratur: Earth and Man, af Karl König De første arbejder foredrag, af Rudolf Steiner Sub-nature and Super-nature, af Dr. Ehrenfried Pfeiffer Pimpegrydens temanummer om ADHD, nr. 97, 2012 Lyset i ernæringen af Udo Renzenbrink 4 Artikler bragt i Livskimen 1998 Michaels Mission, 2. bind af R. Steiner. Debatindlæg - Er den biodynamiske impuls kun et detaljeret regelsæt? I mange år har jeg dyrket biodynamisk, efter indførelsen af statskontrollen også med det røde Ø-mærke. Igennem alle de år er regelsættet blevet mere og mere udførlig og detaljeret, både for økologien og det biodynamiske/demeter-kontrol. Økologiens regelsæt nærmer sig et helt bogværk, Demeter-reglerne er godt på vej... Hvad økologien gør, er jeg (sådan set) ligeglad med, men er det biodynamikkens - og dens bagvedliggende livsanskuelse, antroposofiens - ånd, at nedfælde den i et mere og mere detaljeret regelsæt, som skal følges uanset hvad, og hvis væsentligste ny-tænkning er hvad VI IKKE MÅ... Demeter/biodynamisk jordbrug markedsfører sig bl.a. med sloganet økologi plus mere. Bliver det mere kun et regelsæt med endnu flere forbud end økologerne? Er det en antroposofisk læge forbudt at anvende moderne teknikker som røntgen, scanning, almindelige, kemiske, smertestillende medicin, osv.? Er det Steiner-skolerne forbudt at anvende IT og fjernsyn/video i undervisningen, have afgangseksamen eller servere kun delvis økologisk/biodynamisk mad i deres SFO? Det biodynamiske/antroposofien er en helhedstænkning. Denne regel-detaljering er den samme proces som naturvidenskaben benytter, når den dissekerer naturens livsprocesser til døde materielle forgange. Steiner har flere gange igennem sit liv pointeret, at antroposofien ikke giver forskrifter, påbud eller forbud. Den siger kun sandheden, så den enkelte ud fra det fremlagte kan gøre sine egne overvejelser. Biodynamisk forening/ Demeter-kontrollen er godt på vej i modsat retning! Endrik Maat, Rødmose Gartneri. Har du spørgsmål til Endrik Maats indlæg, send det til redaktionen. Biodynamisk Jordbrug nr

10 Fælles håndsåning af biodynamisk korn - en markering for liv og kvalitet og imod GMO og patenter Af Klaus Loehr-Petersen Ca. 50 mennesker i alle aldre mødte op lørdag den 4. maj, da foreningen sammen med Andelssamfundet i Hjortshøj havde inviteret folk i nabolaget til at være med til et fælles håndsåningsarrangement. Det var næsten *) det første af sin slags i Danmark, og det blev en meget fin oplevelse. Vi havde fået Frank bonderøven Erichsen til at være med som en slags faglig konsulent, og han viste med sin kendte veloplagthed, hvordan man strøer kornet ud foran sig, mens man går. Vi havde valgt at så havre, så vi kan lave et høstarrangement i august, hvor folk kan høste havreneg og tage det med hjem som fugleneg. Havren er biodynamisk fra Aurion. Såningen foregik på en mark i Andelssamfundet i Hjortshøj, der har dyrket biodynamisk de sidste 10 år. Hver deltager fik en bøtte med 2 kg havre, der skulle spredes ud på en del af marken på 2 x 50 meter. Marken var markeret med pinde, så man kunne se, hvor man skulle så. Det var ikke helt let af få fordelt sine 2 kg korn jævnt på sit stykke, men med fælles hjælp gik det fint. For at dække kornet harvede Frank Erichsen marken med en gammel sæd-dækkerharve, han havde med. Havremarken d. 8. juni 8 Biodynamisk Jordbrug nr. 3-13

11 Forinden havde et par af os rørt humuspræparat, som blev sprøjtet ud på marken umiddelbart efter såningen. Den havre har fået en god start! Efter såningen var der folkedans og kaffe og kage. Arrangementet var en fælles, symbolsk markering af at tage hånd om maden og forbinde sig med den grundlæggende proces, det er at så korn. Vi ønsker korn og andre afgrøder, vi kan forholde os til, og som vi har lov til at arbejde med og vi er imod GMO-afgrøder og de agrokemiske virksomheders patenter på frø og liv. Det blev udtrykt fint af Anke Stubsgaard fra Andelssamfundet og Frank Erichsen. For Andelssamfundet var det også en anledning til at fortælle om deres nye bofællesskab for 16 udviklingshæmmede unge, der lige er flyttet ind. Det hedder Vimby (Velkommen i min by) og er etableret efter model fra Hertha Levefællesskab. Her tager man hånd om mennesker, der skal spire og gro. Fællessåninger, kaldet Vi sår fremtiden, startede på den biodynamiske gård L Aubier i Schweiz for ca. 10 år siden og efterfølgende har landmænd og forbrugere i 13 lande taget den op. På hjemmesiden kan man se billeder fra fællessåninger i mange lande. Formålet med fællessåningen i Andelssamfundet i Hjortshøj var også at få praktiske erfaringer med den type aktiviteter. Vores oplevelse var, at der var en meget positiv interesse og stemning blandt deltagerne, Desuden, at de praktiske forberedelser er vigtige, så materialer, markeringer og vejledning er klar til deltagerne. På Hjortshøj var der som nævnt ca. 50 hvis det havde været annonceret bredere, var der sikkert kommet mange flere. Det skal man tage højde for. Anke Stubsgaard og undertegnede giver gerne vores erfaringer videre til landmænd, der har lyst til at lave et håndsåningsarrangement. Det kan varmt anbefales. *) Skærtoft Mølle havde i 2011 et lille såningsarrangement for børn i forbindelse med deres høstmarked, inspireret af Sowing the future. Biodynamisk have(mark)dyrkning Demonstrationsdag søn. d Kom og vær med, så du kan se og mærke noget om, at det er let nok at dyrke biodynamisk i praksis. Du vil kunne se, hvordan grønsagerne ser ud. Kompost sættes op og vises. Vi sætter præparater til kompostbunken. Så kalenderen forklares. Hvorfor er det så lige bedst at dyrke og spise biodynamisk? Lars Mikkelsen vil stå for undervisningen. Det foregår i hans mark udenfor Skævinge. Tilmelding. Der er et lille hus. Det starter kl. 11 til ca. 17. Det foreslås, at vi hver især tager noget mad med til et fælles bord ved 13-tiden. Vi vil sørge for noget te m.v. Der går tog til Skævinge fra Hillerød. Nærmere om at finde stedet efter tilmeldingen. Mødet arrangeres af Biodynamisk Forbrugersammenslutning. Henvendelse: Toftevænget 30, 3320 Skævinge. Tlf Mail-adr: Biodynamisk Jordbrug nr

12 Fra jord til bord - Fra jord til bord - Fra jord til bord - Fra jord til bord - Fra jord til bord - Fra jord til bord - Fra jord til bord - Fra jord til bord Travle forårsdage på Frejaskolen og Kiselgården Af Lis Rasmussen Inspireret af artiklen i sidste nummer af tidsskriftet om den biodynamiske skolehaves udvikling på Odense-skolen vil jeg starte med at fortælle om et projekt fra Steinerskolen på Midtsjælland. Frejaskolen og Alfehaven med børnehave og vuggestue var så heldige at få tildelt kr. fra det man kalder Grønne pletter, som også blev omtalt i sidste nummer. Vi havde lavet en plan over de ønskede træer og buske. Det var et forældreinitiativ hele vejen igennem, og man må sige, det er imponerende, hvad forældre formår, når de er begejstrede for en sag. Vi er jo en lille skole med børnehave og vuggestue, og alligevel har vi været her ude på Bagmarken langt ude på landet, hvor det lokale tog stopper ved skolens grund, i 32 år. Der er i øjeblikket 44 børn i skolen, 20 i børnehaven og 12 i vuggestuen. Mange af børnene er søskende, så forældregruppen er ikke stor, men det kunne ikke mærkes til dette arbejde, der nu skulle gøres. Der var stort fremmøde allerede den fredag aften, der var begyndelsen på det forberedende arbejde med at grave ud, fælde gamle træer og oprydning. Der blev lavet flis til dækning, der var gravemaskiner og traktorer. Der var mad og kage til alle fredag, lørdag og søndag, og der blev plantet en bøgehæk omkring skole og børnehave. Desuden blev der ordnet omkring parkeringspladsen og lagt grus, som var sponsoreret af en lokal grusleverandør. Der blev lagt Der blev rullet på rullegræsset Plantedag i SFO-området ledninger ned til lys på hele parkeringspladsen. Vi har ca 2 ha land omkring skolen, børnehaven og sfo en. I sfo en har vi lidt skolehave i højbede, kompostplads mm. 14 dage efter den første arbejdsweekend, mødte forældrene op igen, denne gang for at plante frugttræer, bærbuske og sågar et valnøddetræ. Det lokale rullegræs-firma, forærede os en hel del græs til at dække en bakke, der er gravet. Der blev også plantet frugttræer i børnehaven, så vi nu har rigtig mange frugttræer rundt om på hele grunden, og vi glæder os til at kunne høste vores egen frugt, så børnene hver dag kan spise frugt. Vi syntes selv, vi har en dejlig skole herude. Det er ikke altid lige nemt at tiltrække tilstrækkelig med børn, men vi håber med dette tiltag med de Grønne pletter, at der er forældre, der opdager denne oase af en skole, børnehave og vuggestue, hvor børnene virkelig får lov til at være børn, får lov til at udvikle hver deres eget indviuelle væsen sammen med de andre børn. Jeg er selv stadig aktiv i bestyrelsesarbejdet og mener, at vores skoletilbud skal være for alle børn. Vores logo er: Barndommen genudsendes ikke. Børnene får så vidt det er muligt biodynamisk mad hver dag i børnehaven, vuggestuen og sfo en og én gang om ugen i skolen, men vi arbejder på, at skolebørnene også skal have mad hver dag. Det kræver dog lidt ombygning, så der er et køkken til undervisning, og hvor de store 10 Biodynamisk Jordbrug nr. 3-13

13 Fra jord til bord - Fra jord til bord - Fra jord til bord - Fra jord til bord - Fra jord til bord - Fra jord til bord - Fra jord til bord - Fra jord til bord Plantedag i Alfehaven klasser så kan lave mad til alle på skolen, - det skulle gerne være klar efter sommerferien. Højsæson for humuspræparatet Og så lidt fra hjemmefronten: Vi kan vist godt sige, at Kiselgården var først med biodynamiske grønne asparges i år. De blev revet væk her først i maj, radisser havde vi fra april og spinat ligeså fra koldhuset. I de opvarmede drivhuse har vi haft alle slags spirer helt fra marts, og der er ingen ende på efterspørgslen på dette, vi kan bare så derudaf. De andre urter til Coop var klar midt i marts. Jeg har haft travlt med at røre præparater, da al jord i husene får en gang humuspræparat, så det vil sige næsten en gang om ugen, plus det til friland ved siden af. I år fik vi rørt og sprøjtet det hele én gang og noget 2 gange på en uge. Det var lidt tørt på et tidspunkt, men så kom der heldigvis lidt regn en nat, så jeg kunne røre næste dag, - vi er ikke glade for at sprøjte humuspræparatet ud, hvis det er for tørt. Her 1. juni er de sene gulerødder kommet op. Vi har høstet radisser og spinat på friland, og desuden har vi plukket en hel del ramsløg i hele maj måned. Vi synes, vi er kommet godt i gang i år. Det meste af kålen og alle løg og porrer er plantet, så nu er vi i gang med at luge og snart kommer det store hold lugere. Vi regner med og håber, at de kan luge det hele på en måned, - lidt af et sats med ca. 22 ha grøntsager. Vi har en del ølandshvede igen i år, og ude på græsmarkerne går Steffenskildes kvier nok så roligt og græsser. Vi leverer stadig til mange restauranter. Det er dagligt, at der bliver sendt alle mulige ualmindelige urter ind til Københavns fine spisesteder. Vi håber virkelig at det bliver nydt, og vi hører heldigvis en gang imellem fra folk, der har spist på Noma, at de har været meget begejstrede, og også fra Relæ, som serverer næsten alt mad af økologik eller biodynamisk kvalitet, - desværre kan vi ikke levere alt hele året, så der ryger lidt økologisk med på den konto. Det er meget krævende at levere til restauranterne: sene ordrer, der skal afsted samme dag. Så vi er gået i gang med skifteholdsarbejde, ja vi må hele tiden være opmærksomme på gårdsituationen, men det er jo godt, og vi keder os ikke. Vi er rigtig glade for det biodynamiske arbejde, vi udfører her på Kiselgården. Forsommerretter Vi spiser rigtig mange spirer, blade af syre, rødbede, radisse, tallerkensmækkere, bronzefennikel og ærtespirer. Det hele hakker jeg og blander sammen med kogte nordiske ris, perlebyg etc., samt lidt olivenolie, feta og oliven. Hvis børnebørnene er på besøg bager vi pandekager og bruger salaten som fyld. Vi er blevet rigtig glade for kogt perlebyg, blandet med ristet løg og hvidløg, sammen med kogte grøntsager gerne med kogte, groft revet rødbeder blandet med olie og lidt citron. Man kan jo også koge ris og blande hakket spinat i og ristet sesamfrø. Og så er det altid dejligt med linsebøffer: Røde linser, hakket forårsløg, 3 fed presset hvidløg, spidskommen, rasp, revet ost, lidt majsmel, salt og peber. Linserne skal lige koges først, men ellers blandes det hele sammen, moses med hænderne, - det skal moses godt så det bliver en sammenhængende masse, som formes til bøffer og steges i olivenolie til de er godt brune og sprøde. Har man persille eller koriander kan det også blandes i, det skal lige hakkes først. Hertil kunne man servere rødbedehumus lavet af blendede, kogte rødbeder, tilsat finthakket løg, citronsaft og lidt tahin Man kan lave pandebrød af hvedemel, bagepulver, salt, majsmel, revet ost, yoghurt naturel, mælk, æg, frisk hakket basilikum og oregano. Det hele blandes til en dej, som kan hældes i en pande eller form og bages i ovnen. Foto: Søren Wiberg Biodynamisk Jordbrug nr

14 Kulturafgrøder og menneskets bevidsthedsudvikling - samtaler om det biodynamiske jordbrug Af Jens-Otto Andersen, Biodynamisk Forskningsforening Samtalens tre trin Mange mennesker har igennem årene besøgt Biodynamisk Forskningsforenings laboratorium ved Hertha Levefællesskab, planlagt eller spontant. Deres primære anliggende på stedet kan udmærket have været et andet, men en ledig stund bringer dem til døren, til et kig ind i biokrystallisations-arbejdet, til en samtale om fødevarekvalitet og det biodynamiske jordbrug. Samtalerne har varet alt lige fra få minutter til flere timer, de besøgende har tilsvarende været både personer, for hvem ordet biodynamisk er helt nyt, og personer der har arbejdet med biodynamisk jordbrug, forarbejdning eller forskning i årtier. Samtalerne forløber selvsagt på meget forskellige måder, men alligevel gennemløber de efter min erfaring tre genkendelige trin. Det første trin er tydeligt, når mennesker uden særligt forkendskab møder det biodynamiske jordbrug. Mange opfatter det som noget med livskræfter, og hvor diffust dette end måtte være, rammer det på mange måder plet: landmanden søger at øge livskræfternes aktivitet i jorden, i afgrøderne og i landskabet; herved kan der produceres afgrøder og fødevarer med en god ernæringskvalitet; belivning af jorden er afgørende, ved den rette kompostering af dyrenes gødning, ved anvendelse af de biodynamiske præparater, og ved den rette jordbehandling; da kan frøet spire i en frugtbar jord, den voksende plante kan suge af jordens og Solens livskræfter, og udvikle sig frem til sunde, modne afgrøder; og dersom de høstede afgrøder skal forarbejdes, da skal denne være skånsom, så livskræfterne bevares. Menneskebilledet og landbrugsindividualiteten - et spadestik dybere Herfra kan samtalen ad sig selv bevæge sig videre til et næste trin: livskræfterne må beskrives nærmere. Hér er mange besøgende bekendt med et spirituelt menneskebillede, måske ikke så overraskende, da hver fjerde dansker idag på et tidspunkt har fået en alternativ behandling, det være sig homøopatisk medicin, akupunktur, zoneterapi, kinesiologi eller andet. På denne baggrund kan det åndsvidenskabelige menneskebillede bringe samtalen frugtbart videre: Mennesket er en individualitet med 4 væsensled: det fysiske legeme, livslegemet, astrallegemet og Jeg et; det biodynamiske jordbrug er kendetegnet ved at arbejde med naturens åndelige kræfter, således at en gård gradvist udvikler et modstykke til den menneskelige individualitet, nemlig landbrugsindividualiteten ; herved vil vores fødevarer på bedste måde kunne ernære det hele menneske. Denne sammenhæng mellem mennesket og landbrugsindividualiteten er en udfordring, ikke kun for den besøgende, men for enhver der til dagligt arbejder med biodynamisk jordbrug, forarbejdning, forskning o.a.: Hvordan kan der komme en individualitet ud af at arbejde med sædskifter, med forskellige dyrehold, med landskabet og de såkaldte biodynamiske præparater? Hvordan kan den biodynamiske landmand gribe konkret ind i gårdens og landskabets eteriske, astrale og Jeg-mæssige kræfter? Hvordan er den nærmere sammenhæng mellem denne individualitet, produkternes kvalitet og forbrugernes sundhed? Det biodynamiske jordbrugs opgave et sidste spadestik Samtalen har allerede på dette tidspunkt vakt mange spørgsmål, der giver eftertanke til alle parter, og den standser oftest dér. Den kan dog tage endnu et trin videre, hvis alle parter har tid og overskud, frem til den åndelige baggrund for det biodynamiske jordbrug, til det biodynamiske jordbrugs opgave i et større perspektiv. Rudolf Steiner, den indviede åndsforsker der gav impulsen til den antroposofiske åndsvidenskab, beskriver dennes opgave for jordbruget således: at gøre gødningen istand til at organisere og belive den faste jord, så planten ikke er overladt 12 Biodynamisk Jordbrug nr. 3-13

15 alene til sine egne livskræfter, men kan fuldføre det, som er nødvendigt for at nå frem til frugtdannelsen (Landbrugskurset 1924, 5. foredrag). Disse tilsynelandende enkle ord udløser umiddelbart en række spørgsmål: Hvad menes med denne frugtdannelse, og hvorfor er denne så afgørende? Hvordan hænger dette sammen med landbrugsindividualiteten? Med menneskets individualitet? Med fødevarernes ernæringskvalitet? Med dé Jeg-kræfter, som R. Steiner kort omtaler i Landbrugskurset? I forlængelse af et oplæg, holdt ved Biodynamisk Forenings vinterseminar ved Kullerup Højskole tidligere på året, vil jeg gerne prøve at sammenfatte disse sammenhænge, med baggrund i samtaler med forskningskolleger og personer, der har arbejdet med baggrunden for det biodynamiske jordbrug. Herved kan vi også nærme os det helt konkrete spørgsmål: Er der en særlig baggrund for, at det biodynamiske jordbrug opstår i begyndelsen af det 20. århundrede? De sammenhænge, der beskrives i det følgende, tager udgangspunkt i forholdet mellem vore kulturafgrøder og menneskets bevidsthedsudvikling. Hér er det afgørende, at verdenshistorien åndsvidenskabeligt betragtet - fra den urindiske og urpersiske kultur over den ægyptiske og græsk-romerske kultur frem til nutiden handler om menneskets bevidsthedsudvikling, en udvikling der ledes fra en åndelig verden. Det skal dog bemærkes, at dette forhold mellem vore kulturafgrøder og menneskets bevidsthedsudvikling kun er eet af flere aspekter, der er nødvendige for at belyse spørgsmålet mere dybtgående. Fremstillingen repræsenterer således en personling forenkling og sammenfatning, der skal tages med et tilsvarende forbehold. Frugtdannelse, kulturplanter og bevidsthedsudvikling En storslået jordbrugskultur opstod i det gamle Mesopotamien, i Urpersien, omkring år f.kr. Den tidligere jæger/samler-kultur blev langsomt afløst af en jordbrugskultur, der byggede på tæmning af urkvæg, forarbejdning og gødskning af jorden, og forædling af vilde planter til dé kulturplanter vi kender idag. Det indviede præsteskab, der styrede dette kultursamfund, beherskede naturens livskræfter og astrale kræfter på en måde, der gjorde dem i stand til at ændre de vilde planters kraft-konstellation, eller med et moderne ord gener. Denne ændring indebar, at planternes hurtige udvikling frem til frødannelsen, sådan som vi ser den hos de vilde ukrudtsplanter, blev holdt tilbage. Før frødannelsen blev indskudt dén frugtdannelse, der karakteriserer vore moderne kulturplanter og landbrugsafgrøder. Vilde græsser blev forædlet til dé kornsorter - hvede, ris, hirse osv. - som vi kender idag. Frødannelsen blev holdt tilbage, derved at et frugtorgan gulerodens rodfrugt, kålhovedet, hvedekernen, æblet blev udviklet før eller parallelt med selve frødannelsen. Guleroden, som vi spiser den idag, er et frugtorgan, hvilket ses tydeligt ved sammenligning med vejkantens vilde gulerod, med dens slanke, gråhvide rod. Enhver, der har dyrket og luget gulerødder, har også erfaret, at den forædlede gulerods indskudte frugtdannelse er ustabil, så guleroden kan falde tilbage til den vilde gulerod. Sådanne gråhvide gulerødder kan iagttages hvert år ved gulerodshøsten. Biodynamisk Jordbrug nr

16 De efterfølgende to kulturperioder den ægyptiske og græsk-romerske levede i bogstavelig forstand med frugterne fra den urpersiske jordbrugskultur. Ægypten var i århundreder kendt som Verdens kornkammer, og forsynede ikke mindst Romerriget med korn, helt frem til flere århundreder efter Kristi fødsel. Denne forædling, foretaget af indviede persiske præster, blev foretaget for at understøtte den bevidsthedsudvikling, der i stigende grad slår igennem i de efterfølgende kulturperioder. Frugtorganet indebar en fortætning ikke blot af næringsstoffer, men også af eteriske og astrale kræfter, der var nødvendige for den videre udvikling. Denne udvikling indebar et gradvist tab af det tidligere medfødte klarsyn, der indebar en umiddelbar adgang til den åndelige verden. Dette tab var imidlertid en forudsætning for en udvikling af den enkeltes tænkning, sjæleliv og selvbevidsthed. Denne udvikling blev fremmet ved en planteernæring, hvor jorden blev gødet med kvægets gødning, hvor frødannelsen blev tilbageholdt, og hvor eteriske og astrale kræfter blev indlejret i frugtorganet. Den klarsynede evne til at se ind i den åndelige verden, fra naturvæsener til ophøjede hierarkiske væsener, forsvandt langsomt over mange århundreder. I den græsk-romerske kulturperiode var dét klarsyn, som præsterne havde i de oprindelige orakler, svundet ind til uklare syner under neddæmpet bevidsthedstilstand. Parallelt hermed ser vi i den græske filosofi dén bevidsthedsforvandling bryde igennem, der skulle revolutionere den europæiske tænkning og kultur. I det 15. århundrede, i dén periode vi traditionelt omtaler som renaissancen, brød den moderne bevidsthed for alvor igennem. Det enkelte mennesker kunne med sin selvstændige tænkeevne og selvbevidsthed stille sig kritisk over for kirkens dogmer. Langsomt veg dogmer og autoritet for en samfundsudvikling, der gav frihed til den enkelte, og for en naturvidenskab, der byggede på objektive iagttagelser. Åndsvidenskabeligt betragtet falder renaissancen tidsmæssigt sammen med udløbet af den græsk-romerske kulturperiode, og dermed overgangen til bevidsthedsjælen tidsalder, vor moderne tid. På dette tidspunkt var adgangen til den åndelige verden, selv for indviede personer med udviklede åndsevner, på et lavpunkt. Det biodynamiske jordbrugs fremkomst R. Steiner gør i forskellige sammenhænge opmærksom på, at slutningen af det 19. århundrede markerer en skelsættende åndelig begivenhed: den 5000-årige mørke tidsalder, også kaldet Kali Yuga, udløber, med store konsekvenser for fremtiden: Dét som er blevet overgivet os fra gamle tider, og som vi også stadig har videreført, såvel af naturanlæg som af naturnedarvet viden og lignende, ligesom også dét vi har fået overleveret af lægemidler, alt dette mister sin betydning (Landbrugskurset, 2. foredrag). Omvendt betyder udløbet af denne tidsalder, Kornhøst i det gamle Ægypten 14 Biodynamisk Jordbrug nr. 3-13

17 at døren er åben for et videre trin i menneskets bevidsthedsudvikling, for en ny adgang til den åndelige verden, ud fra den vågne dagsbevidsthed. Det enkelte menneske kan således idag, ved en videreudvikling af sine erkendelsesevner, ved et eget arbejde åbne denne adgang. Denne opgave forudsætter en særlig styrkelse af den enkeltes Jeg. Det biodynamiske jordbrugs fremkomst i 1924, ved det såkaldte Landbrugskursus, sker således umiddelbart efter udløbet af den mørke tidsalder. Det biodynamiske jordbrug repræsenterer på denne baggrund en ny jordbrugsimpuls, med udfordringen at ernære det moderne, individuelle menneske, at styrke den enkeltes Jeg. Mens den persiske jordbrugsimpuls var karakteriseret ved et frugtorgan med eteriske og astrale kræfter, er den biodynamiske impuls således rettet videre, mod menneskets øverste væsensled, mod Jeg et, som grundlaget for den videre udvikling, af den enkelte, og af alle samfunds- og livsområder. Det gådefulde Jeg Vi står over for menneskets 4 væsensled - det fysiske legeme, livslegemet, astrallegemet, Jeg et på meget forskellige måder. Det fysisk-mineralske legeme kan vi let få et forhold til, vi kan studere skelettet og anatomien. Livslegemet, som det nederste åndelige væsensled, kan vi relativt let komme til en forestilling om, ud fra vores iagttagelser af naturens utallige livsformer, vi kan studere kroppens visdomsfyldte organer og funktionerer, og selve livslegemet er beskrevet af en række klarsynede mennesker fra forskellige tider og kulturer. Anderledes forholder det sig straks med astrallegemet, også kaldet bevidstheds- eller sjælelegemet. Og endnu sværere er det for os at danne forestillinger om Jeg et, som vi let forveksler med et slags center for vores jeg-følelse og selvbevidsthed. Lidt enklere bliver det, når vi istedet betegner Jeg et som Jeg-organisationen. Vi kan da lettere forestille os, at denne organisation er bygget op af noget, at den til stadighed skal impulseres og fornyes, og at den udvikler sig gennem forskellige stadier i en lang proces, ganske som livslegemet. Helt i slutningen af Landbrugskurset anvender R. Steiner de to begreber Jeg-anlæg og Jegkræfter, der kan bringe os nærmere det biodynamiske jordbrugs opgave. Det afgørende er hér, at ganske som vores livslegemes livskræfter til stadighed må fornyes, via Solens lys, ernæringen og søvnen, således må vores Jeg-organisation tilsvarende impulseres. Begrebet Jeg-anlæg hænger sammen med det forhold, at en gårds kvægbesætning åndeligt betragtet udgør én organisme med en gruppesjæl, et gruppe-jeg der modsvarer vores Jegorganisation. Da den enkelte ko ikke er et selvstændigt Jeg-væsen, efterlader den i sin gødning et ubrugt Jeg-anlæg, den efterlader Jegkræfter. Disse optages af planten, og optages efterfølgende af mennesket fra føden, fra kornet, fra grøntsagerne. Disse Jeg-anlæg og Jegkræfter giver især for børn en afgørende impuls i de første år under organudviklingen. Naturvidenskabeligt betragtet optager planterne under fotosyntesen Solens lys som fotoner, der indgår i dannelsen af det levende plantevæv. Åndsvidenskabeligt betragtet er lyset en sammensat indstråling af både fotoner, livskræfter, astrale kræfter og Jeg-kræfter fra Solen, fra stjernehimlen. Åndelige væsener indstråler således til stadighed mod Jorden Jeg-kræfter, der tilsvarende opfanges af planterne, og efterfølgende optages som udviklingsimpulser af mennesket via føden. Menneskets Jeg-organisation er åndeligt betragtet vort yngste væsensled, der i den fremtidige udvikling har en nøglerolle, nemlig at forvandle de 3 lavere væsensled. Mens den urpersiske jordbrugsimpuls er karakteriseret ved en åndelig planteforædling, kan den biodynamiske jordbrugsimpuls karakteriseres ved at give et ernæringsgrundlag for menneskets videre bevidsthedsudvikling, for dets egen åndsforædling af sine lavere væsensled. Ved den fornødne impuls fra føden får den enkelte en hjælp til denne udvikling, til at stå over for nutidens udfordringer med en nødvendig selvforvandling indadtil og en parallel forvandling udadtil, med udvikling af nye samfundsformer, med nye bud på pædagogik, medicin, kunst og videnskab. På denne baggrund peger R. Steiner på nødvendigheden af målrettet at arbejde med naturens, landskabets og gårdens livskræfter, astrale og Jeg-mæssige kræfter. Disse kræfters aktivitet og samspil vil da gradvist kunne forvandles og intensiveres, hvorved der kan frembringes afgrøder og produkter, der giver de nødvendige impulser til alle menneskets væsensled. De biodynamiske præparater er centrale i denne sammenhæng, som en første aktiv indgriben i naturens, landskabets og gårdens åndelige kræfter, og dermed en forvandlende indgriben i menneskets væsensled. Biodynamisk Jordbrug nr

18 Biodynamisk Forbrugersammenslutnings beretning for 2012 I 2012 bestod kollegiet af Kirsten A Jensen, Ellen Friis, Anne-Mette Faurholdt og Lars Mikkelsen. Vi ser gerne, at flere kommer til. Vi har rundsendt 194 mails i året. Disse skal ses som en del af denne beretning (kan fremsendes ved henvendelse til Lars Mikkelsen). Vi forsøger via mails at holde jer noget orienteret om nyt ude i verden, ikke mindst med basis i det antroposofiske ugeblad Das Goetheanum, trykt i Schweiz. Der er ca. 400 på vores mailliste. Vi siger rigtig mange tak til dem af jer, der har givet gaver. I 2012 blev det til kr. En dejlig opmuntring og hjælp. Vi har fået en hjemmeside: Vi startede igen en indsamling til biavlerne m.v. i Tyskland, som ved en EU-dom (e som betyder, at vi den dag har rundsendt en mail herom) vandt over kemi- og GMO-firmaet Monsanto. En fantastisk sejr for hele EU-befolkningen. Retssager er dyre, så de har en gæld (e ). I 2008 samlede vi kr., som vi sendte til Tyskland som hjælp til de indledende retssager. I indsamlede vi , som sendtes til Tyskland. Af dette beløb gav vores forening Der blev startet en biodynamisk butik i Ravnsborggade 12, Kbh. N. Vi støttede opstarten. Vi har også støttet bogbutikken i Audonicon. Miljø-TV optog fra Lars Mikkelsens mark her i efteråret. Lars var i radioen 24-7 (e ). Lars afholdt et meget velbesøgt dagsforedrag på Bornholm i marts. Solide mørkeblå stofbæreposer påtrykt med hvidt Biodynamiske fødevarer sælges til 35 kr./ stk. Vi sælger Steiners Biøvelser (meditationer) for 5 kr. En sikker meditationsmåde (e ). I juni var Lars Mikkelsen i Berlin og besøgte von Halles. Vi har en mailliste, hvorfra vi orienterer om nyt omkring Judith von Halle. Sendt 9 mails, heraf om 2 nye bøger af hende. Lars deltager på Danske Erhvervsbiavleres vegne i møder i Fødevarestyrelsen om sprøjtegifte. Det er et trist emne, men man skal kunne tåle at se det onde, og man bliver klogere på, hvor tåbeligt der kan tænkes og handles af mange (de fleste?) mennesker. Vi/Lars har været med til møder i øvrigt på Rigshospitalet, 2 gange på DTU og i det genetiske ressourceudvalg (bevaring af dyre- og plantearter) for at nævne nogle vigtige af dem. De afholdte havekurser i Kullerup og i Larses mark var velbesøgt/henholdsvis med 4 deltagere feb deltog vi på helsemessen i Falconér Centeret, Frederiksberg. Aurion og Helios hjalp os med støtte/gode fødevarer, som vi sælger/giver smagsprøver af. Det var spændende at møde de mange spørgsmål fra søgende mennesker. Tak til de mange, som hjalp på standen. Vi afholdt et godt besøgt minikursus på 2 timer på messen. Madstudiegruppen har arbejdet ud fra Steiners Okkult Fysiologi i Skævinge. Mere om vores forening Vi søger at samarbejde bredt. Vi er medlem af Visions-Partiet og Forebyggelses- og Patientrådet, FPR, sammen med godt 60 andre foreninger m.v. til informationsudvekslinger. Vi er medlem hos Danmarks Aktive Forbruger, som gør en god forbrugerindsats. GMO-forum et (Grønne organisationer udveksler vi mails med. Vi har sendt 26 mails til denne kreds i året. Desuden har vi bl.a. maillister til Steinerskoler og Steinerbørnehaver. Disse får enkelte særlige mails fra os. Hvis vore medlemmer har budskaber ved mails inden for vores områder, så formidler vi disse videre. Vi har et godt samarbejde med de 4 andre danske biodynamisk arbejdende foreninger. Her kan Rudolf Steiners værker læses på tysk: Og her på engelsk gclid=clily9wb24ccftxsqgodr2rfpw GMO ( Grumme Monster Organismer /gensplejsede produkter) 16 Biodynamisk Jordbrug nr. 3-13

19 Vi anser disse produkter for at være livsfjentlige et angreb på selve det levende og dermed på vores helbred. Det er et problem, at der ofte ikke er tid til afgive høringssvar. Høringstiden kan være helt nede på 1 døgn! Måske når vi slet ikke at åbne vores mails i den tid. Vi mener, at der normalt bør være mindst 1 måneds frist. En udveksling med fødevareminister Gjerskov var meget skuffende. Hun skriver: så skyldes høringsfristerne omstændigheder, som hverken jeg eller styrelsen kan ændre på. Vi oplever det sådan, at hun end ikke vil søge at påvirke EU. Vi sendte en mail til en række politikere om høringsfrister. 5 folketingsmedlemmer svarede, at de ville søge at gøre noget ved det. Vi indgav følgende høringssvar i året: 10 stk. om GMO-produkter, 10 stk. om gift i vores mad (det drejer sig om massevis af pestcider m.v., som hele tiden tillades i stadig højere doser!/ og nye stoffer) og 6 svar omkring Novel Food. Mange høringer svarer vi ikke på. Nogle af høresvarene har vi sendt ud som mails, De vigtigste høresvar er vi begyndt at sende til medlemmer af folketingsudvalg (MF er), da vi oplevede, at vore svar til styrelsen ikke nåede frem til politikerne. Vi har fået en del gode reaktioner fra MF er. Vi vil gerne opfattes som seriøse og kyndige. Omkring Novel Food nærmest en åben ladeport for at hælde alskens sære ting i vores mad er det nu lige blevet lovligt at anprise 222 stoffer som sundhedsfremmende. For mange virker det vildledende. Vi finder det moralsk kriminelt fra EU s side. Lidt om andre Greenpeace afholdt et godt møde om GMO med bl.a. 2 landmænd fra USA og 2 fra DK (e8-11 med film). Ved e 5-11 sendte vi en film ved Schmeiser om GMO-rædsler i Canada. Film fra Naturmælk (e12-1). I det hele taget forsøger vi at oplyse om, hvad der sker ude i verden, fx via verdens-steinerugebladet, produceret i Schweiz. Vi har sendt det månedlige norske nyhedsbrev Antropost rundt. Steinerskole-filmen (e28-11) og Ursula Flatters-filmen (e15-11) er vidersendt. Vi vil også nævne Ib Borup Pedersen, traditionel svineavler. Og hans kamp imod GMO og round up. Han er dygtig og udsender nyhedsmails (e22-11). Generelt må vi sige, at det biodynamiske har en vis medvind. Vi kan henvise til og til skrivelser og blade fra Biodynamisk Jordbrug. Det er en stor glæde, fordi vi ved, at det biodynamiske er den form, der kan gøre fremtiden livsduelig. I 2012 er der kommet 5 nye avlere på Demeterlisten i forhold til Vi holder ordinære åbne kollegiemøder hver første torsdag i måneden kl. 17, dog ikke i juli og august. Det er på Rathsacksvej 30 ved Frederiksberg Metro. I er altid velkomne. Kollegiet for Biodynamisk Forbrugersammenslutning, Biodynamisk Jordbrug nr

20 Årsmøde Velkommen til foreningens årsmøde søndag d. 11. august kl hos Hertha Levefællesskab, Landsbyvænget 12, Herskind, 8464 Galten, Program Kaffe/the og boller Mælk som ernæring ud fra en antroposofisk synsvinkel v. landmand Günther Lorenzen Pause Indlæg fra beboere på Hertha om at bo tæt på biodynamisk gartneri og landbrug. En anden form for afsætning v. gartner Birthe Holt Frokost. Lun og kold Grøn frokost v. Bent Pyskov kan købes, pris 50 kr. tilmelding nødvendig på tlf eller senest 6. august Rundvisning på Hertha. Der vil være mulighed for at se stedets gartneri, stald, mejeri og bageri, samt forskningslaboratorier Afsluttende kaffe/the og kage Mødet er for alle interesserede. Husk tilmelding senest 6. august. Vel mødt, Bestyrelsen 18 Biodynamisk Jordbrug nr. 3-13

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 Protein dip Protein kiks/knækbrød 2 dl hytteost 1 dl persille 2 spsk mayonnaise 1 spsk hakket løg 2 spk frisk

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté*

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté* Vegetar Auberginesnitsel* 2 skiver aubergine 1 cm tykke - drysses med ¾ tsk salt trækker i 15 minutter. De skylles derefter i koldt vand - vendes først i æggehvide eller hørslim derefter i rasp - de skal

Læs mere

Biodynamisk Forening for livskraft og sundhed i muld, mad og mennesker

Biodynamisk Forening for livskraft og sundhed i muld, mad og mennesker Biodynamisk Forening for livskraft og sundhed i muld, mad og mennesker Noget af det der ikke er plads til at forklare i den lille folder om forskellene på økologisk og biodynamisk jordbrug og fødevarekvalitet

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Gulerodssuppe med linser

Gulerodssuppe med linser nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG DE 8 BESØG Besøg nr. Overskift for dagen. Tidsperiode Dagens forløb HTM Grund Bog Have Mad Natur Med hjem Utroligt Tryghed Pædagogisk mål 1 Havestart April-maj 2 Have, så, lugning og den nære natur 1 Maj

Læs mere

Brød og kager uden gluten, korn og mælk

Brød og kager uden gluten, korn og mælk Brød og kager uden gluten, korn og mælk Dette opskriftshæfte er blevet til på baggrund af det efterhånden store antal danskere, som udviser allergiske reaktioner fysisk som psykisk efter indtagelse af

Læs mere

Naturlig mad hvad er det?

Naturlig mad hvad er det? Naturlig mad hvad er det? Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Vidste du at mangel på naturlig mad, øger din insulinproduktion og dermed fedtlagringen på maven? Vidste du at mangel på naturlig mad,

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt.

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt. Lasagne Parmesan = Parmigiano Reggiano! Fem lækre lasagner med hver deres charme gode til både hverdag fest! Klassisk lasagne 4-6 personer 3-4 gulerødder skrælles rives, 4-5 fed hvidløg knuses, 5-6 løg

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med aktiv og passiv. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI 02b STOMI INFO Spis godt Lev godt KOLOSTOMI Gode råd til dig som har en kolostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd der er indeholdt i denne brochure er en

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr Det er helt vildt - Rådyr Rødvins marineret rådyr m. pamasan og krydderurter Rådyr yderlår + lårtunge 150g pamasan, revet 50g hasselnødder, fint hakkede Basilikum, timian og persille, fint hakkede Marinade:

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Kommer du til din egen BEGRAVELSE?

Kommer du til din egen BEGRAVELSE? 1 Kommer du til din egen BEGRAVELSE? Steen Landsy www.visdomsnettet.dk 2 Kommer du til din egen BEGRAVELSE? Af Steen Landsy kursusleder en helt naturlig tanke for mennesker med en holistisk forståelse

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Økologisk, sundt og klimavenligt

Økologisk, sundt og klimavenligt Økologisk, sundt og klimavenligt Opskrifter til groconsult 24. august 2012 v/ Birte Brorson Laksesnack 4 personer (3 stk. til hver). (Dette er en sommerret, agurker og frisk salvie fås i vinterhalvåret

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Jorden kalder. Din ernæring -din bevidsthed BIODYNAMISK ERNÆRINGSBEVIDSTHED

Jorden kalder. Din ernæring -din bevidsthed BIODYNAMISK ERNÆRINGSBEVIDSTHED Jorden kalder Jorden kalder Din ernæring -din bevidsthed BIODYNAMISK ERNÆRINGSBEVIDSTHED 1 8 week-end kurser, efterår 2010-forår 2011 (mulighed for enkeltstående weekends) Biodynamisk ernæringsbevidsthed

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

DEN VIETNAMESISKE BUDDHISTISKE VOVI ENERGI MEDITATION. www.voviland.com

DEN VIETNAMESISKE BUDDHISTISKE VOVI ENERGI MEDITATION. www.voviland.com SALME Velkommen til Vo Vi land Velkommen til alle venner Velkommen til hele verden Det kan vi godt, at kende det Og vi er alle venner Med venlig hilsen Thanh Loi Le www.voviland.com Åbent hver søndag Kl.

Læs mere

Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist

Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist Vores kost har ændret sig betydeligt gennem de sidste mange år, og vores kost består i dag i langt højere grad af raffineret mad med et højere sukkerindhold,

Læs mere

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer Mal Galegården og lær hvordan du undgår skrammer Spændende og farligt sted at lege Der er mange ting, man kan lave på en gård fuld af spændende maskiner og dyr, stald og lade, marker og have. Desværre

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER Mere Vegetar Light Mere Vegetar Light Uanset om du er kaloriebevidst vegetar, kødspiser på nedtrapning eller bare nysgerrig på afveje, kan du få glæde af denne kogebog. Efter at have bladret lidt i den

Læs mere

1.1. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

1.1. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 1.1 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 45 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Gode råd om dyrkning

Gode råd om dyrkning Gode råd om dyrkning efter Maria Thuns Såkalender 1 og lidt om biavl Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Gode råd om dyrkning efter såkalenderen og lidt om biavl 2 Når man dyrker grønsager, korn, frugt,

Læs mere

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson.

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Kostplan - uge 14 Foto: L&R Indkøb Dette skal du købe i denne uge (ingredienserne til weekendhygge ikke medtaget): Fokusgrønt Tomat Persille Løg Citron Øvrig frugt og grønt Rødløg Forårsløg Porrer Fennikel

Læs mere

Du kan gøre en forskel

Du kan gøre en forskel Scandic klimamenu Du kan gøre en forskel Dit forbrug af mad og drikkevarer påvirker i høj grad klimaet. Ca. 30% af al CO2-udledning kommer fra verdens fødevareproduktion, så du kan gøre en forskel hjemme

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

8 lækre opskrifter på lam

8 lækre opskrifter på lam 8 lækre opskrifter på lam Lammeskank med mørk øl og lakrids 2 store eller 4 små lammeskanke ½ spsk. lakridspulver eller ½ lakridsrod 2 store mørke øl 8 fed hakket hvidløg 3 gulerødder i tern 1 løg i tern

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun Der er skåret ned for kalorierne og op for smagen i Louise Bruuns retter på de næste sider. Du kan faktisk spise det hele og samtidig være på fastekur. Af Louise Bruun FOTO XX Jerk W. Langer og Louise

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Foredrag Studiekredse Kurser

Foredrag Studiekredse Kurser Foredrag Studiekredse Kurser Rudolf Steiner-Skolen i Odense, Rudolf Steiner-Skoleforeningen og Antroposofisk Selskab, Odense-gruppen 2014-2015 Rudolf Steiner-pædagogiske og andre antroposofiske aktiviteter

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

Dette skal du have fast i dit køkken:

Dette skal du have fast i dit køkken: Dette skal du have fast i dit køkken: Olivenolie Eddike (evt. æbleeddike men ikke nødvendigvis) Sukker Salt Peber Hvedemel Dijonsennep Soya BACONWRAPS MED SVAMPE & RØGET SVINEMØRBRAD - 1 pakke wraps (madpandekager)

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Ansigtet viser kroppens tilstand

Ansigtet viser kroppens tilstand Ansigtet viser kroppens tilstand Dit ansigt er en åben bog, der afslører, hvordan din krop har det. Problemer med fordøjelsen, lungerne, hjertet og fertiliteten kan alt sammen aflæses i det lille område

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Rask & Ren med grønne smoothies af Gitte Koldtoft

Rask & Ren med grønne smoothies af Gitte Koldtoft Rask & Ren med grønne smoothies af Gitte Koldtoft Energi-vendepunkt I 8 år var min energi i bund, og lamperne lyste rødt. Det var ikke sjovt, at jeg udadtil skulle virke som et energi-bundt, imens jeg

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere