Resumé. Abstract. Side 1 af 81

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resumé. Abstract. Side 1 af 81"

Transkript

1 Resumé NationalparkMolsBjergeblevopretteti2009somenudafDanmarksforeløbigttre Nationalparker.Detmesteafparkensarealerpålandjorden,og80%erprivatejet. Landskabetiparkeneretresultatafflereisfremstødundersidsteistidogbestårafbl.a. kystskrænter,fladsletteograndmoræner.arealerneharværetdyrketsiden middelalderen,menomkring1700 talletbegyndtemanatopgiveintensivdyrkningpå demestudvaskedeogsandedejorde.nogleafdissearealerblevudnyttettilgræsning, oghuseridagnaturtypenoverdrev.indenforparkenliggerbyenebeltoft,sombl.a. rummeretmarkantkulturmiljøiformafengammelmaltfabrik.dennerapportvil undersøge,hvilkemålforkulturognaturderangivesigrundlagetformolsbjerges Nationalparkogforsøgeatafdække,hvordanforskelleiinteresserognatursynpåvirker opfyldelsenafdissemål.viharvalgtattageudgangspunktitokulturmiljøer, maltfabrikkeniebeltoftogoverdreveneiparkenskerneområde,molsbjerge. Undersøgelsenerbaseretpåteoriomnatursyn,karteringafdetokulturmiljøersamt interviewsmedtrenøglepersoneriforholdtilmaltfabrikogoverdrev.rapporten diskuterervægtningenmellembenyttelseogbeskyttelseiparkensnaturog kulturforvaltning. Abstract MolsBjergeNationalParkwasestablishedin2009asoneoutofthreenationalparksin Denmark,soofar.Mostofthesurfaceofthetheparkislandbased,and80%ofthisis privatelyowned.thelandscapeoftheparkhasbeenshapedbyseveralglacialadvances duringthelastice age,andconsistsofcoastalcliffs,flatplainsandlateralmoraine, amongothers.theareashavebeencultivatedsincethemiddleage,butaroundtheyear 1700,intensivelandusewasabandonedonthemostwashedoutandsandysoils.Some oftheseareashavebeenusedforgrazing,andtodaytheyharbourthenaturetype grasslands.thetownofebeltoftissituatedwithinthelimitsofthepark;andacultural environmentintheshapeofanoldmaltfactorylieswithinthetown.thisreportseeksto investigatetheobjectivesconcerningcultureandnaturelistedinthebasisformols BjergeNationalPark,andtrytouncoverhowdifferencesininterestsandviewson natureaffectthefulfillmentoftheseobjectives.wehavechosentotakeourstarting pointintwoculturalenvironments,themaltfactoryinebeltoft,andthegrasslandsinthe core areaofmolsbjergenationalpark.theinvestigationisbasedontheoryofviewson Side 1 af 81

2 nature,geograficalobservationinthetwoculturalenvironmentsaswellasinterviews withthreekeypersonsirelationtothemaltfactoryandthegrasslands.thereport discussestheweightingbetweenuseandconservationofnatureandcultural managementwithinthepark. Side 2 af 81

3 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ... 1 ABSTRACT...1 INDLEDNING...5 PROBLEMFORMULERING...6 OVERDREV...7 MALTFABRIKKEN...7 EMNEAFGRÆNSNING...7 NATIONALPARKMOLSBJERGE...8 Nationalparkensometgeografiskrum...8 PræsentationafNationalparkMolsBjerge...8 BEGREBSAFKLARING Naturbegrebet...10 Kulturbegrebet...11 Kulturmiljø...11 Parkbegrebet Nationalparkbegrebet...12 METODE Tekstfortolkning...14 Feltstudie...14 TEORI LANDSKAB Landskabetbliversynligt...17 Landskabetsometpastoraltideal...17 Landskabetsompittoreskogvildnatur...17 Detpittoreskelandskabsbilledeidag...18 NATURBEGREBET NATURSYN DEFINITIONPÅNATURSYN JENSSCHJERUPSFIRENATURSYN ANNEKNUDSENSSYVNATURSYN Trehovedgrupperafnatursyn produktiv rekreativ økologisk...25 KULTUROGKULTURMILJØ Kultur...26 Kulturmiljø...27 AREALANVENDELSE NATIONALPARKMOLSBJERGE BAGGRUNDENFORETABLERINGEN NATIONALPARKBESTYRELSEN Nationalparkplan...32 ANALYSEAFNATURSYNIFORHOLDTILGRUNDLAGETFORNMB LovenomNationalparker...33 BekendtgørelseomMolsBjergesNationalparkogNationalparkplanen...34 MikaLethPedersen...35 HelgePoulsen...37 Devrangvilligelodsejere...39 Side 3 af 81

4 Nationalparkensomanalytiskogadministrativtrum...40 DELKONKLUSION OVERDREV DEFINITIONAFOVERDREV Bevarelseafoverdrev...43 OVERDREVIMOLSBJERGESNATIONALPARK BeskrivelseafoverdrevenevedTrehøje.Fraekskursion29/ DengeologiskebaggrundfordannelsenafoverdreviNMB...46 HistoriskbaggrundforoverdreviNMB...48 ForvaltningiMolsBjerge...49 HVORFORBEVAREOVERDREV? HVILKENEFFEKTHARNATIONALPARKENPÅOVERDREV? Beskyttelseogvirkemidler...53 DELKONKLUSION:NATIONALPARKENSEFFEKTPÅOVERDREV MALTFABRIKKEN Baggrundenformaltfabrikker...56 PRÆSENTATIONAFMALTFABRIKKENIEBELTOFT Historien...57 Stedetogplaceringen...57 Bygningerne...59 Arkitektur...60 Udeareal...60 Maltfabrikkenirelationtilmenneskene...62 OPSUMMERINGAFMALTFABRIKKEN ANALYSEAFNATURSYNOGKVALITETSOMKULTURMILJØ Natursyniethistoriskperspektiv...63 NyMalt...64 Konfliktenombevarelseellernedrivning...65 Nationalparkplanenogbekendtgørelsen...66 DELKONKLUSION DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING BILAG LITTERATURLISTE Side 4 af 81

5 Indledning Detteprojekttagerudgangspunktiennysgerrighedefteratundersøge,hvadoprettelsen afnationalparkeridanmarkvilbetyde.læsermanomformålogmålsætningerfor nationalparkererderingengrænserforfordelenefornaturogmennesker,menvi mangledevidenom,hvordanalledegodeintentionerføresudilivet. Idesidste140årerderetableretmangenationalparkeriverden.Deflesteharfokuspå naturbeskyttelse(stoltze,2010,s.5,natpark.dk).førstmedbrundtlandrapporteni1987 over100årefteretableringenafdenførstenationalpark,yellowstone sættes bæredygtighedforalvorpådeninternationalepolitiskedagsordenafledtafmenneskets overudnyttelseafnaturressourcer(bæredygtigudvikling,2012).idanmarksatteden internationalebevågenhedsinespori1999,hvoroecd(organisationforeconomiccooperationanddevelopment)kritiserededanmarkforenutilstrækkeligindsatspå naturområdet(nationalparkplan,2012).dendanskeregeringnedsattepådenbaggrund Wilhjelmudvalget,somudarbejdedeenhandlingsplanforbiologiskmangfoldighedog naturbeskyttelse.udvalgetanbefaledenaturbeskyttelsevedudlægningafstørre sammenhængendeområderafnationalbetydning(ibid)ogdermedtog planlægningsprocessenmednationalparkeridanmarkforalvorfart. I2007vedtogregeringenennationalparklov,hvisformålimidlertidikkekuner naturbeskyttelse,menihøjgradogsåhandlerombenyttelse,kulturhistoriskbevaring, formidlingoglokalerhvervsudvikling(retsinfo,2007).flerekritisereridenforbindelse nationalparkerforatværemerekulturparkermedfokuspåbenyttelsefremfor beskyttelse,(buciek,2012;ejrnæs,2008). NationalparkMolsBjerge(herefterforkortetNMB)blevindvieti2009,somdenanden udafindtilvideretredanskenationalparker.formåletersominationalparklovenbåde beskyttelseogbenyttelseafnaturogkultur.detsærligevednmb,somogsåer baggrundenforvoresemnevalg,er,atdenimodsætningtilnationalparkvadehavetog Thyharlangtflereinteressenterindenforparken.80%afNMBerprivatejetjord (Nationalparkplan,2012),hvorfxlangtdetstørstearealiNationalparkVadehavet dækkerhav.imodsætningtildetoandreparkerliggernmbogsåtætvedenstorbysom Århusogden Østjyskemillionby. Side 5 af 81

6 Daudviklingenafnationalparkenberorpåfrivillighedfrabl.a.lokalbefolkningen,mådet kræveenkompliceretplanlægning,hvormangeforskelligeværdierognatursynskal forsøgeatforenes.hvordanladerdetsiggøreatetablereennationalparkpåfrivillig basismedsåantageligmangeinteressenterognatursynispil?kanmanbådesatsepå benyttelseogbeskyttelsepåsammetid?erdetisidsteinstansøkonomienfremfor bæredygtigheden,dererispil? NMBeretoplagtgeografiskundersøgelsesfelt,dadetihøjgradindeholderdenrumlige dimension.detkommertiludtrykidesammenhængemellemnatur og kulturgeografiskefænomener,somgennemtidenharsatsinesporiområdet.iden forbindelseharvivalgtatfokuserepåtocases,somiudgangspunktetrepræsenterer bådenatur ogkulturgeografiiformafoverdrevenevedtrehøjeogmaltfabrikkeni Ebeltoft.Beggeharensærligbetydningfornationalparkenoghørerunderdemålfor bevaringafnatur ogkulturmiljøer,somnationalparkplanen(2012)harfremlagt.ved nærmerebetragtningkanmandiskutere,ombeggecasesivirkelighedenikke repræsentererkulturgeografi,dadeviserkulturensproduktionsmetodergennem historien.detdanskelandskabkannemligsnarereopfattessometkulturlandskabend naturlandskab.den oprindelige danskenaturharbefolkningenmedstorsucces undertvungetvedstigendebehovforbl.a.merelandbrugsjord(reenberg,2000). IvoredagesDanmarkkanmanfindestærktdivergerendesynpånaturen bådeblandt befolkningenogpolitisk.mednmb sbredeformålkandeinternationalepolitiskemål omnaturbeskyttelsemåskenemtforplumresafandrehensynsombenyttelse, formidling,erhvervogturisme.samtidigkanformidlingogturismemåskeogsåvære begyndelsenpåetdannelsesprojektafdenstigendebybefolkningtilattageansvarfor naturenogsevigtighedeniatbevareden.detvilmedandreordværeinteressantatfå identificeretdenatursyn,somforskelligeaktørerinationalparkområdetharforat kunnegennemskue,omdetpåsigtkanladesiggøreatvægtebådebeskyttelseog benyttelse.demangespørgsmålogtankerførerostilfølgendeproblemformulering: Problemformulering HvordansøgesNationalparkMolsBjergesformåleffektueret? Vedenanalyseaftocasesoverdrevogmaltfabrikvurderervivægtningenafbenyttelse ogbeskyttelseudfranatursyn. Side 6 af 81

7 Overdrev Viharvalgtoverdrevsomcase,dadeterenudbredtnaturtypeiNationalparkMols Bjerge,ogdadenerrepræsentativiforholdtilatgiveenforståelseafsammenhængen mellemnaturogkultur.overdrevrepræsentereretrummedflerelagafnaturværdier, kulturværdierognationalkulturidentitet.såledeskanoverdrevbetragtessomet kulturmiljø,dadennenaturtypekuneksistererpåbaggrundafkulturelpåvirkning. Dermedskaldennecasebrugestilatundersøge,hvorvidtdererdivergerendenatursyni forholdtilatvægtebenyttelseellerbeskyttelseafoverdrev,ogdetsættesirelationtil helenationalparken. Maltfabrikken Viharvalgtmaltfabrikkensomcase,dadeteretuniktkulturmiljøinationalparken,der dogerrepræsentativtiforholdtilatgiveenforståelseafsammenhængenmellemnatur ogkultur.maltfabrikkenerplaceretietbyrum,dererindeholdtinationalparken. Samtidigkanmaltfabrikkenbrugestilatgiveenforståelseafdedivergerendenatursyn derertilstedeinationalparken,somkommertiludtrykiargumenterforatbevarede gamlefabriksbygningerellerrivedemned.dermedkanvidiskutere,hvordanbenyttelse ogbeskyttelsevægtesiforholdtilmaltfabrikkenogsættedetirelationtilhele nationalparken. Emneafgrænsning Tilatbelysevoresproblemstillingvælgerviprimærtattageudgangspunktivorestre interviewpersoner,nationalparkloven,planenfornmb,planenfornymaltogdansk Bygningsarvsanalyseafmaltfabrikken.Voresopgavekredserdermedomvores caseområder,overdrevogmaltfabrikkenogsekretariatetsforvaltningaf nationalparkplanen.dermedforholderviosikkenævneværdigttilandreaktører, politiskeellerøkonomisketeorierellerdeglobaleaspekteriforholdtilnationalparker. VoresteoriomnatursynerafgrænsettilkunatomhandleJensSchjerupogAnne Knudsen,dersupplererhinandenveddelsatillustrerededanskenatursyngennemde sidsteparhundredeårhosschjerupogdelsdenmerenutidigeognuanceredeopdeling hosknudsen. Side 7 af 81

8 SåledesharvifravalgteksempelvisBruunsklassifikationafnatursyn,derogsåbeskriver denutidigeforhold.ivoreskarteringafmaltfabrikkenharvifravalgtdefaktorer,som ikkespecifiktharmedbygningenatgøre. NationalparkMolsBjerge Nationalparkensometgeografiskrum Etvigtigtgeografiskbegrebtilerkendelseafverdenerdenrumligedimension.Med rumbegrebetforstårvidenatur ogsamfundsmæssigesammenhænge,somovertidog afstandkanpåvirkehinanden,mensomogsåvarierermegetiformverdenover(dolin, 2007,s.11,Clausenetal.,2007,s.9).Ennationalparkkanbetragtessometgeografisk rum,dereksistererforskelligestederiverden,mensamtidigtagersigvidtforskellige ud.detværesigbådeaffxklimatiskeogpolitiskegrunde,menogsådentidsmæssige dimension landskabetshistorikharindflydelsepåforholdene.nmberetgeografisk rum,hvorbådenatur ogsamfundsmæssigeforholdovertidharspilletenrollefor,at denidagerudpegettiletsærligtnationaltområde. Somadministrativtrumhardenenestekonsekvensiforholdtilbeskyttelseindtilnu væretdenfysiskegrænsedragningogopstillingafskilte,derbebuder,atmanerkørtind inmb.p.tadministreresdernemligikkeandrenaturbeskyttelsesloveenddeallerede vedtagneindenparkensetablering,somkonsekvensafdenpolitiskekonstruktioni forholdtilnationalparkloven. PræsentationafNationalparkMolsBjerge NMBblevindvietden29.august2009.Parkenerpå18.000ha.,hvorafca.80%af landarealeterprivatejet.nationalparkenindeholderforskelligeformerfornaturog kultursamtenkøbstadogflerelandsbyer(nationalparkplan,2012,s.3 8). Nationalparkenindeholderetvældafkulturarvsmindersomgravhøjefraoldtiden, stendysser,højryggedeagere,istidenssmeltevandssletter,overdrevoggamle industribygninger.informationsfolderebeskriverområdetidissemalendevendinger: OmrådetstrækkersigfraKattegatkysteniøsttilKaløskoveneivest,fradebugtedeVigei sydovermolsbjergesstorslåedemorænelandskabtilistidenssmeltevandssletteri nord (FriluftslivetsudflugtsmålNMB,Danmarksnationalparker). Side 8 af 81

9 Ifølgeinformationsfolderneerdermasserafmulighederforsåveldyre og planteinteresseredesomforgeologi ogkulturinteresserede. Mendererogsåensærskiltfolderfordefriluftsinteresserede.Landskabetermeget kuperet,ogderfindesgodebetingelserforatkøremountainbike,tagepåvandretureog ridetureiområdet.ligeledesliggernationalparkenkystnært,sådererogsårig mulighedforvandaktiviteter.deternationalparkbestyrelsenognationalparkrådetder varetagernationalparkenogsørgerfordensudviklingihenholdtilgældendeloveog bestemmelser.nationalparkenliggerunderflereformerforbeskyttelseogplanlove, somskalrespekteres.dettegældernationalparkloven,naturbeskyttelsesloven, miljømålsloven,skovloven,landbrugsloven,planloven,museumslovenog byfornyelseslovenoglovombygningsfredningogbevaringafbygningerogbymiljøer (Nationalparkplan2012,s.8).PåGISkortetnedenforvises,hvilkeaftre planlægningszonerderliggerindenforengivenfredningellerbeskyttelse.opdelingen erudelukkendeenadministrativopdelingafnationalparkeniforholdtilforvaltningenaf området(nationalparkplan,2012,s.60). frawww.syddjurs.dk Side 9 af 81

10 Zone1dækkeroverdeinternationalenaturbeskyttelesesområder(habitatområder). Deteridennezone,atMolsBjergeogTrehøjeliggersamtdetoverdrev,vihar beskæftigetosmed. Zone2omfatterdeområderdererfredetafnaturbeskyttelsesloven,karakteristiske naturtyperinationalparkensomkyst,overdrevs ogskovlandskaber,somkanskabe sammenhængmellemnaturtyperneognationaltbetydningsfuldekulturmiljøerog kulturhistoriskehelhederidetåbneland. Zone3omfatterøvrigeområder,somområdermedkulturlandskaberderknyttersigtil istidslandsskabetogbebyggedeområder.deterogsåidennezoneatmaltfabrikken ligger.(nationalparkplan2012,s.60). Begrebsafklaring Vivilidetfølgendelaveenbegrebsafklaringforatvisedenforståelse,vitillægger begrebersom,natur,kultur,kulturmiljø,parkognationalparksamtforskellenpåen naturparkkontraennationalpark. Naturbegrebet Naturbegrebet,somvivilgennemgånærmereiteoriafsnittet,eretsværtdefinerbart begreb,somoftekanbetydeflereting.viforstårnatursombådeenobjektivrealitetog enmenneskeligkonstruktionaltafhængigafdenkontekst,naturbegrebetanvendesi.da voresfokusiopgavenliggerpånatursyn,benyttervilitteraturforskersveneriklarsens naturbegreb,deranerkenderdefysiskelove,menihøjeregradbeskæftigersigmed individetsforholdtilnaturenoghangtilatkontrollereden(larsen,1996,s.14 22). Dermedindeholdervoresnaturbegrebogsådetkulturelleiformafmenneskets påvirkningafnaturen. Side 10 af 81

11 Kulturbegrebet Somnævntidetovenståendeernatur ogkulturbegrebetuløseligtforbundetmed hinandenivoresopgave.kulturbetyderdyrkningogrefererertildenmenneskelige udnyttelseafnaturressourcertillandbrugsarealerogsenereproduktion,sombegyndte forfleretusindårsiden. Idagerdetdanskelandskabetkulturlandskab,somharværetpåvirketafmennesker sidensidsteistid(kristensen&busck,2009,s.121).gennemtidenerdersatforskellige kulturellesporilandskabet,someksempelvisgravhøje,hjulplovenssporidehøjryggede agre,overdrev,kirkerogindustribygningersommaltfabrikken. Kulturmiljø VedbegrebetkulturmiljøtagerviudgangspunktiSkovognaturstyrelsen(1998)og Carlberg&Christensens(2003)anvendelseafbegrebet,somhenvisertilat kulturmiljøerskalformidlesærligedeleafmennesketshistorievedbevaringafen historiskhelhedfremforenkeltefortidsminder.indførelsenafkulturmiljøbegrebeti 1994indebaretønskeom,atlandskabetsbebyggelserogproduktionsarealerskulle bevaressomensamletstruktur,såmanstadigvækkunneidentificeregamle industribyer,købstædermm.kulturmiljøerskalikkekunbevaresgennemfredninger. Ønsketerogsåatbenyttedekulturhistoriskeværdiermedfortsathensynstagentil beskyttelse.miljøministeriet(2008,s.37)refererertil,atkommunalplanerhardefineret kulturmiljøertilatafspejlevæsentligetrækveddensamfundsmæssigeudvikling.det betyder,atsporeftermennesketsvirkeietgeografiskområdeerafkulturhistorisk bevaringsværdi.kulturmiljøerkanviseudviklingsforløb,somfxmenneskets dyrkningsmetoder(fxoverdrev)ellerråstofbearbejdning(fxmaltfabrik)gennemtiden. IfølgeMiljøministeriet(2008,s.37)hardekulturhistoriskebevaringsværdierenhøj gradafformidlingsværdi,somskalgivekommendegenerationerenkulturforståelse. Kulturmiljøbegrebethandlersåledesbådeommennesketogdetsomverdengennem tidenogskaberensammenhængmellemnaturogkultur. Side 11 af 81

12 Parkbegrebet Enparkkanforståssometstørreafgrænsetgrøntområde.Denbetragtesoftesomen modsætningtilnatur,dadetkulturelleogsamfundsmæssigepåvirker,parkensnaturlige udfoldelsesmuligheder(buciek,2012,s.17).parkbegrebetkanindeholdemange kategoriersomfxbypark,dyrepark,forlystelsespark,naturparkognationalpark. Planlægningenogforvaltningenstårsomoftestidilemmaetmellemsamfundetskontrol pådenenesideogpladstildefrienaturligeprocesserpådenandenside altsået spændingsforholdmellemkulturognatur,civiliseretogvild(ibid). Planlægningenafenparkkanpådenmådevise,hvilketforholdsamfundethartil naturen omdetskalværeenparkmedfokuspåsundhed,friluftsliv,biodiversiteteller kulturellearrangementermedbehovforkloakeringogkiosker. Nationalparkbegrebet Ennationalparkstårligesomandreparkerietspændingsfeltmellemfrienaturprocesser ogsamfundskontrol.menspændingsfelterneidettetilfælderummerogsåtankerom bl.a.nationenogstatenssammenfald(buciek,2012,s.17).planlægningenafen nationalparkviserligesomandreparker,hvilketforholdsamfundethartilnaturen,og hvadsamfundetbetragtersomidentitetsbærendeognationaltvedetlandskab.begrebet nationalparkkandermedforståssomnationenspark.naturenbliverifølgekenneth Olwig(2012,s.206)ikkeblotnogetobjektivt,menihøjgradogsåenegenskab,der kendetegnernationen. Hvorfornational ogikkenaturpark ForudforudpegelsenafnationalparkområderiDanmarkblevdetdrøftetomdeskulle kaldesnaturparker.natur ognationalparkerblevhermedgjorttildetsamme,selvom detobegrebernaturognationstårfornogetforskelligt(olwig,2012,s.207).ifølge Olwigskyldesbeslutningenomordetnationalparkfremfornaturparken nynationalistiskrenæssance.hanmener,atdetbl.a.kansesidetholdningsskift,som DanmarksNaturfredningsforeningforetogfraatværemodstandereafnationalparker medfrygtforopdelingafaogb landskabertilatblivefortalereforprojektet.tidligere fokuseredeforeningenbl.a.påforurening,miljøproblematikkerogøkologi,hvordeni dagfokuserermerepålandskabsæstetikognationalromantikkensguldalder. Side 12 af 81

13 DennenationalromantiksesogsåiNMB,hvorpastoralelandskabersomekstensiv græsning,høslet,miljøvenligtlandbrugognaturnærtskovbrugskalbevares.disse naturfænomenerernemligetudtrykfordendanskenaturshistoriefranaturlandskab overhyrdesamfundtillandbrugsland,someritrådmednationalromantikkens opfattelseafdetdanskelandskabsudvikling(olwig,2012,s.217).medandreordligger derifølgeolwigetdannelsesaspektietableringenafnationalparker,dadebliveren fortællingomdetdanskelandskabshistorie. Nationalisme NationalfølelsenfikiDanmarksinopblomstringimidtenaf1800 talletovenpåbl.a. statsbankerotogtabetafherredømmeovernorgeogslesvig(knudsen,2012,s.57). Nationalismeerikkenaturgivent,menenideologi,derbyggerpåtroenom,at menneskerindenforetterritorieltafgrænsetområde,hørertilenbestemtrace. Menneskerkansåledesfølesigifællesskabmedpersoner,deikkekenderiformafet såkaldtforestilletfællesskab(olwig,2012,s.211).danskenationalsangefavoriserer oftekysterellerbakkedelandskabsometsymbolpånogettypiskdansk. Metode Tilatbelysevoresproblemstillingharvivalgtatindhentematerialefradokumenter sombl.a.lovteksteroghandleplaner,beskrivelserogpræsentationsfolderefor nationalparkenogmaltfabrikken.desudenharvivalgtatindlæggeenfelttur(foretaget d.29/112012).herbesøgtevivorestocases,maltfabrikkenogetoverdrevsareal,og lavedeinterviewsmedcentralepersoneriforholdtilvorescases.tilbeskrivelseaf maltfabrikkenogoverdrevetsomcasesanvendervikartering.foratfåetoverblikover afgrænsningerogforvaltningharvisetpånyeogældrekort. Side 13 af 81

14 Tekstfortolkning Tilanalyseafteksterservipåretorikogtalemåderanvendttilatoverbæremening.Vi vælgeratsepåordvalg,specieltværdiladedeord,derbrugestilatbevægelæserenien bestemtretning.dettegørviforatdanneosetklarerebilledeafteksternes bagvedliggendenatursynogdermedsynpåanvendelseiforholdtil benyttelse/beskyttelse.vigørdetudfrakarenmorins(2011,s.290)teoriom,atretorik ogordvalgkanpåvirkelæserensopfattelseaftingenesnaturligeordeniverden. Feltstudie Interview ViharforetagetinterviewsmedformandfornationalparkenssekretariatMikaLeth Pedersen,formandenforLodsejerforeningenMolsBjergeFredningHelgePoulsen,som sidderinmb sbestyrelsesomlodsejerrepræsentant,samtprojektlederfordenny MaltfabrikKristianKrogh.MikaLethPedersenervalgt,fordihaner dagligleder af nationalparken,ogfordiviantager,athansholdningerharstorbetydningfor forvaltningenafkulturognaturinmb.helgepoulsenvaroprindeligtvalgtsom repræsentantfordengruppeaflodsejere,somharetpositivtsynpånmb.vores intentionvarogsåatintervieweenrepræsentantforlodsejeremedetnegativtsynpå NMB.Desværrehardetikkeværetmuligtatfåenaftale.Viharderforprimærtbrugt HelgePoulsenihansegenskabafrepræsentantforlodsejerneiNMB sbestyrelseforat sepå,hvordanhansholdningerkantænkesatpåvirkeisærnaturforvaltningen.kristian Kroghervalgtforatbelysedeargumenterderkanliggeforatbevareetkulturmiljøi parken,ogommuligtklarlæggenmb srolleidenneproces.dethavdeværetoptimaltat interviewefxetmedlemafebeltoftbyråd,somerimodbevaringenafmaltfabrikken. Vivalgteivoresinterviewsatforetagesemi struktureredeinterviewsmedforberedte spørgsmål,derdoggodtkunnefravigesundervejs.viharforsøgtikkeatspørgefor direkteomnatursyn,mendogalligeveludformetspørgsmålenepåenmåde,såsvarerne villegiveosetgodtbilledeafrespondenternesnatursyn. Side 14 af 81

15 Kartering IforbindelsemedvoresfeltturtilNMBvalgteviatforetageenkarteringaf maltfabrikkenmedinspirationfrabuciekogjensens(2007)bykarteringsmanualforat fåendybereogmereindgåendeforståelseafstedetogområdet.viharogsåforetaget kartering,davibesøgteoverdrevetmedsammeformål.karteringerenoplagtmetodei geografiskefeltstudiertilatbearbejdesynsindtrykmeresystematiseret,end eksempelvisenturistvillegøre. Iforbindelsemedvorescasesbidragerkarteringsmetodenformaltfabrikkens vedkommendesåledestilenstørreforståelseforbygningenshistoriskebetydningsom produktionsvirksomhedogkulturmiljøogdennutidigebetydningsomenten bevaringsværdiellernedrivningsklar.detsammegørsiggældendeiforbindelsemed overdrevetbådesometnutidigtstykkebevaringsværdigt natur medsine udryddelsestruedearterogsomethistoriskkulturmiljø. Side 15 af 81

16 Teori Vivilidettekapitelforetageenhistoriskgennemgangafbegrebetlandskabforatvise denudvikling,begrebethargennemgåetogdervedogsåmennesketsforståelseafdette begreb.dernæstblivernaturbegrebetgennemgåetmedhenblikpåatvisedeforskellige opfattelserogforståelser,sommanharhaftogtilstadighedharombegrebetnatur. DetteførervideretilSvendErikLarsensdefinitionafnaturopfattelser,oghvordandisse opfattelserogsynpånaturenkansessommenneskersforskelligetilgangeogomgange mednaturen.natursynenebliverstruktureretudfrajensschjeruphansenoganne Knudsensinddelingafdenatursynsomertilstedeisamfundet.Dissebegreber illustrerervienfigur,hvorvioverordnetinddelernatursynene.tilsidstvilviberøredet kompleksebegrebkultur,samtkulturmiljøforatfåenforståelseafdissebegreber. Kulturmiljøskalforståsisammenhængmednaturenogbrugestilatanalyserevores cases. Landskab Idettekapitelvilvigiveenforståelseforlandskabsbegrebet,oghvordanmenneskethar opfattetlandskabetiethistoriskperspektiv.meddennebaggrundsvidenvilvi undersøge,omdetidligerebetragtningerkanidentificeresiforbindelsemed nationalparkenogvorescasesoverdrevogmaltfabrik. Landskaberetkomplekstbegrebatredegørefor.IfølgeJetteHansen Møller(2004)kan landskabsessometsamspilmellemkulturognatur,somdetsesidetdanske kulturlandskabmedfxoverdrevoghistoriskebygninger.begrebetlandskabblevi1700 talletbrugtsomenbetegnelseforbønderneskreditforeningerindenforlandøkonomii Preussen.Idethollandskeogøsttyskeområde(FrieslandogWestfalen)henvisteordet landschafttilforskelligepolitiskesamfundsgrupper(hansen Møller,2004,s.16).Karen Morin(2011,s.286)definererlandskabetsomdendelafjorden,derersynligfraen bestemtposition.menlandskabeterikkeblotetfysiskstudieafdenumiddelbarenatur. IfølgeMorinerlandskabetogsåbærerafensymbolskogideologiskmening,somtolkes forskelligtafhængigafdesocialeværdier,betragterenhar.derfindeshermedforskellige landskabssynbl.a.naturlandskaber,bylandskaber,industrilandskabermm.,menman kanalligevelidentificereetherskendesyn,dererudsprungetfra talletselitære socialklasseogsompåvirkerdeflesteborgereslandskabssynidag,nemligdet Side 16 af 81

17 pittoreske.dettesynserpålandskabet,somenmalergør,ogansernogetlandskabforat tagesigbedreudpåbilleder,endandrelandskaber(mortensen,2011,s.31 40). Landskabetbliversynligt Landskabvarikkeetkendtbegrebfør1600 tallet.førstherefterblevdetalmindeligtat brugebetegnelsen,dalandskabetblevgjorttilnogetsynligforøjet enformforsceneri (Olwig,1993,s.7).AtmanfremstilledelandskabetsometscenerikanifølgeOlwig tilskrivesperspektivtegningensopdagelsei1400 talletsfirenze.tidligerevar perspektivetpålandskabetfraenkosmiskvinkel altsåfragudsperspektiv.nublev landskabsmalerierenrepræsentationafnaturensetframennesketsperspektivogvistei førsteomgangikkevirkeligesteder,menenidealiseretnatur(olwig,1993,s.10 11). Landskabetsometpastoraltideal Førsti1800 talletbegyndtekunstnereatbevægesigudilandskabetforatmale,hvadde så.devardogstadigvækpåjagtefternaturscener,derlignededeidealiserede landskaber.øjetskullelæreatbeundrelandskabsomkunst(mortensen,2011,s.32). NoglekunstnerebegyndteatbenytteetClaude glastilsløringaflandskabet,sådetblev etmalerisksceneriligesomfiltrepånutidensfotokamera,derforskønnermotivet. Landskabvaraltsånoget,derførstblevdyrketimalerietogsenereifelten.Detypiske idealiseredemotivervardetsimplehyrdelivogdeopdyrkedelandbrugsjorde det pastoralelandskab(olwig,1993,s.11 12). Landskabetsompittoreskogvildnatur Omkring1800 talletbegyndtebefolkningenogsåatfåsmagfordenvildenatur,som tidligereblevbetragtetsomnogetunaturligtogdårligt.ikunstenblevdetidealetatmale detnaturgroedelandskabpåenskønogguddommeligmåde.detvarikkeenobjektiv natur,manvillefremstille,menensubjektivtilgangtillandskabet,derkaldteenindre stemningfremhosbeskueren.denneformskullevisesigatbliveetsærligttrækvedden danskeguldalderkunst.motiversomfxskov,læskuretilkvægogsnoedegærdeer motiver,derlevedeoptilenuregelmæssigogvildnaturimodsætningtildetpastorale opdyrkedelandskab(mortensen,2011,s.34 36). Side 17 af 81

18 Hvordetpastoralepassedetilkollektiveværdierogkultiveretfritidi1700 tallet, passededetvildepittoreskelandskabbedretilindividualismen,somkommedden industriellerevolutionogdeliberaleideologier.detpittoreskelandskabvarisær betingetafbyboerenslængselefterdenforladtenatur.naturenbliveretslagsparadis, derstræbesefterialformforkunst malerier,sangeoglitteratur. Detpittoreskelandskabsbilledeidag Idagspillerdetvisuelleogæstetiskeenstorrolleivoresforståelseafetlandskab,og faktiskerderentendenstilbådeidanmarkogandrevestligelande,atudpegningenaf naturbevarelsesområdererkarakteriseretvedatværemegetmaleriske pittoreske områder typiskhøjlandsområder,hvorlandskabettagersigudsometsceneri. Kritikkenerden,atdetvisuellekommertilatdominereoverdetvidenskabelige argumentfornaturbevarelse,hvorlavlandsområdersomfxmoserogmarskkanhaveen storøkologisk,menikkeæstetiskbetydning(olwig,1993,s.9 10).Pådenmådekan områdermedmangeudsigtspunkterspilleenstorrolleforfxudpegningaf nationalparker.detkandiskuteres,omvorestilbøjelighedtilatbetragtenaturenudfra detpittoreskelandskabssynkanværerodentilnogleafvoresmiljøproblemer.vores hangtilatkontrollerenaturenvedtilførselafeksempelvislugtfrikunstgødning, bekæmpelseafmulvarpeskudellerfavoriseringafbestemteplanterkanienelleranden forstandværeetforsøgpåatfornægte,atnaturenogsåerandetendsmukogmalerisk. Afslutningsviskanvikonstatere,atlandskabsbilledetharændretsiggennemtiden,ogvi vilideefterfølgendeafsnitse,omdetpittoreskelandskabiformafpastoralogvild naturkommertiludtrykiforbindelsemednationalparkensplaner herunderogså overdrevetogmaltfabrikken. Naturbegrebet Natureneretmegetcentraltbegrebigeografi,dadetsammenmedstedogrumbegrebetforenernatur ogkulturgeografi(ginn&demeritt,2011,s ). Naturerethyppigtanvendtordogbegreb,menvisersigimidlertidatværesværtat definere.sidenrenæssancenharnaturbegrebetligesomlandskabsbegrebetværet omdiskuteret.detsesogsåblandtforskereindenforforskelligevidenskaberidag.olwig betragterordetsometafdemestkomplekseudtrykisproget(olwig,1993,s.7). Side 18 af 81

19 Hannævner,atnaturfør1600 talletblevopfattetsomeniboendekraftogkarakter,der ikkekunneses.senereblevnaturbetragtetsomensceneogdermednogetsynligt. ImidlertidunderstregerOlwig,atbegrebetfortsaterspændingsfyldt,da naturvidenskabenernødttilatanvendemodellertilforståelseafdenusynligedelaf naturensomfxatomerogøkosystemer(olwig,1993,s.8).nieleverndensondrer mellemdennatursomindbefatterheleplanetenogdenvestligeverdensbetegnelseaf natur.brunolatourdefinerernatursomenhybridmellemdetreelteksisterendeogdet socialtkonstruerede(buciek,2012,s.11;hansen&simonsen,2007,s.161.).franklin GinnogDavidDermerittmedgiverbegrebetsforskelligemeninger,menlænersigopad kulturkritikerraymondwilliamstredelingafbegrebet:natursomnogetiboendeog essentieltialtsocialt,natursomnogetmaterieltudenformennesketognatursomden universellelovellervirkelighedmedogudenmennesket(ginn&dermeritt,2011, s.301).henriklehmann(2006,s.356)nævnerligesomsvenderiklarsen(1996),at naturenikkeselvbederomatblivebeskrevet.denerstumogligegladmedden interesse,derliggerbagenhverbeskrivelseafnaturen.denfølgerblotnaturlove,og dermedbliverordsom balance og ødelæggelse mennesketsværdiladedebeskrivelse afnaturen.derfindesmedandreordikkeetentydigtsvarpånaturbegrebet,dadet afhængerafmennesketsnaturopfattelse. Naturopfattelser SvendErikLarsen(1996)hargennemstudierkonkluderetsommangeafde ovennævnteforskere,atnatureretkompleksafprocesser,derikkekunhandlerom naturlove,menogsåomdenmenneskeligehistorieogbevidsthed(larsen,1996,s.58). DetsærligevedSvendErikLarsener,athanikkeerfortalerforeteksaktnaturbegreb. Hanvedkender,atennaturdefinitionaltidvilberopåmenneskeligekonstruktioner afledtafderesforholdtilnaturen,oghanvilderforsnareretaleomnaturopfattelser. Naturopfattelserbyggerpåmennesketsforholdtilnaturenipraksisogimenneskets mådeatidentificeresigmednaturenpå(buciek,2012,s.14).larsennævnerdesuden,at menneskersforskelligenaturopfattelserkanskabekonfliktomkringformåletmedet giventstykkenatur,oghvordandetskalvaretagesogforvaltes.skalnaturen eksempelvisværefredet,brugestilatdyrkepåaflodsejere,elleråbnesfor offentligheden?ifølgelarsen(1996,s.19)prøverviatformenatureneftervoreshoved somenkontrol.dennekontrolindebærertredimensioner,dererflettetindihinanden: Denførstekontrolbestårafårtusindgamlemateriellehandlingersomfxhusdyrhold, jagt,kulturlandskaboganvendelseafgødning. Side 19 af 81

20 Denharværetenoverlevelsesmetodeivekselvirkningenmellemintellektogpraktisk dygtighedogfrembragtmaterielletingtilsamfundet.denandenkontrolbeståraf institutionellebindinger.ensvineproduktionkrævereksempelvismereendblot materielkontrolsområstofferogarbejdskraftidag.denkræverogsålovgivningaf råstofudnyttelse,handelskonventioner,miljøplanlægningmm.alnaturiverdener underlagtenformforlovgivning.selvomnaturenhareksisteretlængeførmennesket, betegnesdengennemlovgivningtilatværefxfredetellerafbymæssigkarakter.den tredjekontrolformerbilleddannelser.mennesketharaltidafbildetnaturen,menidag kommererfaringenmednaturenoftefrafjernsynet,ogdeterogsåherigennemvifordet mestebedømmer,omnaturenerfarligogvildellersmukogskrøbelig,såvimåpassepå den.billedkontroliscenesætternaturen,ogviidentificererosmedden.dissetre dimensionererhverforsigetudtrykfornaturopfattelserpåkulturhistoriens betingelser,hvermedderesrækkeviddeogfunktionsmåde(larsen,1996,s.22). Natursyn Foratkunneidentificeredemangenaturopfattelserivoresundersøgelseaf NationalparkMolsBjergeerdethensigtsmæssigtatanvendeenkategoriseringafdem. Dermedkanvibedreforstådeværdierogholdninger,derliggertilgrundforpolitikere ellerdenenkelteborgersrelationtilnatureninmb.ifølgejensdolin(2007,s.13 14) kanderopståmangekonfliktfyldtespørgsmålvedplanlægningafarealanvendelse.de kanbundeidivergerendenatursyn.resultatetafplanlægningsprocessenvilofteafspejle magtrelationenmellemdeforskelligenatursyn eksempelvisogsåvedetableringaf nationalparker. JensSchjerupogAnneKnudsenertomegetciteredeteorietikere,derharforsøgtat kategoriseredeforskelligenaturopfattelserunderbegrebetnatursyn.jensschjerups kategoriseringanvendesfortsatafmange,mendahansopdelingerfra1980erneharvi valgtatsuppleremedanneknudsenkategoriseringfra1990erne,derisærnuancerer Schjerupsøkologiskenatursyn. Side 20 af 81

21 Definitionpånatursyn Etnatursynkanforståssommennesketsmådeattænkeogoplevenaturenpå.Det dannesvedenkultureloverleveringafværdierogideologier,somgivermeningien bestemtsocialklassesforholdtilomverdenenudfraforudsætninger,visjældenteros bevidste(schjerup,1987,s.63).flerenatursynkantrivesisamfundetpåsammetid.de erudvikletaftidligeretidersnatursyn.imidlertidkanmantaleom,atnoglenatursyner merefremherskendepåbestemtetidspunkterihistorienendandre.enbestemt naturpolitikkandermedafspejlenoglefremherskendeværdierognaturindsigterhosde ledendepolitikere,imenskritikerevægterandrenaturværdierhøjere(dolin,2007,s. 13). JensSchjerupsfirenatursyn JensSchjerupHansenskelnermellemfirenatursyn,deralleharsatderesprægpåden måde,naturenerblevetformetogbenyttetpåidanmark: Detnytteprægedenatursynerkendttilbagefraoldtidenogbærestypiskaflandboere ellerafdenbybefolkning,derharnytte ogkolonihaver.detvaretenerådendenatursyn idanmarkfremtil tallet.ifølgedettesyndelesnaturenopidet,derertilnytte ogdet,derikkeer.hererdetdendyrkedenatur agerdyrkningen somerdetsmukke ogideelle.det,derikkekandyrkesellerblotertilpyntsometjapanskkirsebærtræ,er unyttigtoggrimt.haveidealetidenfeudaleoverklassevarenstramgeometriskmodel medformklippedetræerogbuske,dervistedetyppersteindenforkultivering. Natursynetharmeddenstigendeurbaniseringtabtsindominans(Hansen,1989,s.13 15). Detromantiskenatursynvoksedefremhosaristokratietogborgerskabeti1700 tallet somreaktionpådenfeudaleoverklasseshaveideal,derpristedendyrkedekultiverede natur.denideellenaturvarforromantikernepådenenesidedetpastoraleogenkle hyrdelandskabogpådenandensidedenvildeoguberørtenatur.naturenvaren følelsesmæssigrekreationfordenstigendebybefolkning,derskulleoplevesognydes somnogetsmuktidetfjerne,oghvormennesketikkevarbundettildenæreomgivelser, somenlandmandvar(hansen,1989,s.15 17).Dettenatursynharsatsitprægpådet dominerendeprydhaveideal,viharidag.mendetharogsåsatsitprægpåisær bybefolkningenssynpådetåbne,dyrkedeland,hvorlandligidylmed Side 21 af 81

22 bindingsværksgårde,kreatureroglevendehegnerdetsmukke. Detfunktionalistiskenatursynvoksedefremibegyndelsenaf1900 talletogharligesom romantikerneogsådenvildeoguberørtenatur,somderesforetrukne,mendet følelsesmæssigeengagementererstattetafetnøgterntogvidenskabeligtoverblik.synet pånaturenerprægetafindustrialiseringenssondringmellemfritidogarbejdei modsætningtilagerdyrkerensholisme.medurbaniseringenernaturenblevet distanceret,ogderopstårderforbehovforlys,luftoggrønneområdermedmulighedfor hvileoglegindeibyerne.deteretsyn,somharbredtsigtilstoredeleafbefolkningen, damangeboribyerne.naturenblivermeddettesyntilgenstandforplanlæggereog arkitektersudformning(hansen,1989,s.21) Detøkologiskenatursynergradvistopståetsidenslutningenaf1960ernesomreaktion pådetnytteprægedeogfunktionalistiskesynudfraenerkendelseaf,atnaturenikkeer enubegrænsetressource.naturenerblevetoverudnyttetogervedatbrydesammen. Deterderforvigtigtatsepånaturensomenhelhed,derikkestårudenformennesket. Detøkologiskenatursynsesiformafstigende grønne interesserforbl.a.nedbrydning ogplantedyrkningisærhosbyboere(hansen,1989,s.22 23). Deforskelligenatursynbevirker,atderskerenmagtkampmellemforskellige mennesker isærbyboereoglandboereomatdefinereoglegitimerederesnatursyn. AnneKnudsenhari1990erneidentificeretflerenuanceriopfattelsenafnatur.Hun skelnermellemsyvnatursyn,dergørsiggældendeidag,mensomikkeerlige dominerendepånuværendetidspunktverdenover. AnneKnudsenssyvnatursyn Naturensomomstændighederetnatursyn,hvormennesketogsamfundetmåindordne signaturenspræmisser.detertypiskjægerfolk,fiskereoghusdyravlereibjergområder ogbuskstepper.dissemenneskerharsværtvedatgøresigforståeligeidenoffentlige debatoghospolitikerne.debliverafnoglebetragtetsominitiativløse,dadeikkegør nogetvedderesomstændighederogblotafviser,attekniskefærdighederkanhjælpepå deressituation(knudsen,1995,s.43 44). Side 22 af 81

23 Etandetnatursynernaturensomressource,derstårikontrasttildenaturafhængige. Detertypiskindenforerhverv,derkankontrollereogudnyttenaturensressourcertil egenogsamfundetsbedste fxlandbrug,skovbrugogkulminedrift.hererdet økonomienogikkedetæstetiskeellersjældnevednaturen,somgørsiggældende.deer rationalisterogforstårikkedenkritik,derbliverrettetmoddem.daderesarbejde liggerindenforsamfundetsinteresser,betragterdeikkedemselvsomgørendeskadepå naturen(knudsen,1995,s.44 46). NaturensomfrigørelseeretmereudprægetnatursyniEuropaogDanmarkenddeto ovenstående.detskyldes,atmangeboribyerogikkeharenstærktilknytningtilden omgivendenatur.natursynetopstodiromantikkenogbyggerpåideenom,atnaturener godogikkeskalforvanskes,somdetskermedintensivtskovbrugoglandbrug.deter kritiskoverforoplysningstidensbeherskelseafnaturensomnogetondt,derbl.a.skal undertrykkedenaturligedrifterogdovenadfærd.meddetfrigørendenatursynskal manlyttetilsinkropogikkeladekulturenforårsageskadepånaturen.gamleredskaber ermereaccepteredeendnye(knudsen,1995,s.47 50) EtfjerdenatursynerNaturensomreligionogbyggerimodsætningtildenøkologiske naturvidenskabeligetilgangpåenmeremagisktænkning.naturenbetragtessomgodog ermoralskoverlegenmennesketssyndefaldsposition.detsesbl.a.pådyrkelseafdyr sombedreendmennesket.naturreligionenudgøresikkebareitanken,menogsåi virkelighedensnaturturisme,somerenstigendeindustripåverdensplan.naturturisten brydersigikkeomatsetydeligesporafmenneskeligaktivitet,menforetrækker naturligelandskaberogdyr.atnaturoplevelsenerreligiøsogikkerationelerfordi,det kræverenmenneskeligindsatsatfåområdettilattagesignaturligtud.landskaberover heleverdenvilleseanderledesud,hvisikkemenneskergjordeenindsatsforatskabeog vedligeholdedesærligevegetationstyper,derudgørbetingelsernefordyrelivet. Naturturisternevilimidlertidikkevideafvedligeholdelsen.Selvomnaturturisten nedslidervegetationen,forventerhanellerhunaltidatseetjomfrueligtlandskab (Knudsen,1995,s.53).Tillidentilnaturensgodhederudbredtblandtfolk,derikkeeri berøringmedden.kærlighedentilnaturenersnarereafensymbolskværdiendegentlig videnomøkologiskeforhold.deeraltsåikkevidensmæssigtengageredeinaturen,men snarerefølelsesmæssigtengagerede,ogdeforsøgerhverkenatforståden,dominere ellerlæggesigunderforden.vedatsympatiseremednaturen,stræberdeefteratvære gode(knudsen,1995,s.54). Side 23 af 81

24 Naturensomspejleretsyn,derforsøgeratgørenaturentilenmeningsfulddelaf samfundet.deteretnatursyn,dereropståetefterindustrialiseringen.inddragelsenaf naturenikulturenforegårvedhjælpafsymboler,danaturenisigselvikke siger noget. Landskabstyperblivermetaforerfornationalidentitet Dalarneslandskabbliverfxdet arketypiskesvenske,ligesomschwarzwaldbliverfortyskland,ogsjællandogfyns bakkedelandskaberbliverfordanmark.meddettenatursynbetragtermanlandskabet ognationensomforbundet,såledesatlandskabetgivermenneskerbestemte egenskaberogpolitiskesynspunkter.danskernessynpånaturensometbondelandskab harudvikletsigfranogetsymbolsktilenbevaringsværdiidé.detdanskelandskabidag skalhelstlignedetsymbolske,klassiskedanskenationallandskab,mendetskalværei pagtmednaturen.derforkritiseresdetintensivelandbrugofte(knudsen,1995,s.57). Mennesketharvundetsinårtusindelangekampmodnaturen,nuhvormenneskettil hverdagikkelængereernødttilatslådyrihjelellertrækkeukrudtopforatfåmadpå bordet.mennårmanharvundetkampenognaturenerblevetdensvage,måden beskyttes.dettenatursynerudbredtideindustrialiseredelande(knudsen,1995,s.58). Naturensomideologibyggerpåenøkologisktankegang,hvormennesketsessom stærkereendnaturenogderformåtagevarepåden.derfindesforskelligeøkologiske tankegange,menfællesfordemerdensociologisketilgangtilnaturen.dettenatursyn hartendenstilatfordømmemenneskeligindgribenpånaturen.naturenskalbetragtes holistisk,sådetikkekunhandleromudbytte,menogsåommuldlaget,forureningaf vandløb,resistens,afgrødersholdbarhed,smagogindhold,dadettepålangsigterdet mesteffektiveland oghavebrug.dilemmaetfordissenaturbeskyttereer,atdealdrig ved,omdehartagethøjdeforallefaktorer(knudsen,1995,s.51) NaturensomkulturerdetsidsteafAnneKnudsenssyvkategoriseringerafnatursynog byggerpå,atbegejstringenformennesketstæmningafnaturenerfaldet.viharvundet overnaturen,menopdagernu,atvialligevelerafhængigeafnaturensoverlevelse.vier afhængigeafnaturen,menmennesketharmagten,hvordetførvarnaturen.derformå vitageansvarforden,ligesomhvisdenvaren socialtaber isamfundet,derikkekunne klaresigselv.naturenermedandregjortblevetkulturliggjortidenpolitiskedebat (Knudsen,1995,s.59). Side 24 af 81

25 Trehovedgrupperafnatursyn produktiv rekreativ økologisk Engangvarderingenadskillelsemellemnaturogkultur.Natursynetvarmytiskudfra enforståelseaf,atnaturenvarbesjælet.idagkanmanoverordnetskelnemellemtre hovedgrupperafnatursyn,derudspringerafproduktivudnyttelseafnaturen,rekreativ anvendelseafnaturenogøkologisksynpånaturen(dolin,2007,s.13).underdisse hovedgrupperfindesdermangevarianterogsammepersonkanhaveaspekterafflere natursynisig,somdetsenerevilkommetiludtrykivoresempiri.herundersesvores inddeling(tabel1.)afjensschjerupoganneknudsensnatursynidetrehovedgrupper: Natursyn Produktive Rekreative Økologiske JensSchjerup Detnytteprægede Det romantiske Det funktionalistiske Detøkologiske AnneKnudsen Natursom Natur Natursom Natursom Natur Natur Natur omstændighed som frigørende religion som som som ressource spejl ideologi kultur Tabellenviser,hvorSchjerupogKnudsensnatursyneriforholdtildetrehovedgrupper produktiv,rekreativogøkologisk.anneknudsensnatursynerikkeunderordneti forholdtilschjerupsnatursyn,menkuniforholdtildetrehovedgrupper.naturensom spejlharvivalgtatlæggemellemdetrekreativeogdetøkologiske,dadenindeholder værdierfrabeggesyn. Overordnetservientendenstil,atdeproduktiveogrekreativenatursynkanudtrykkes sombenyttelseogdetøkologisknatursynsombeskyttelse.detervigtigtatunderstrege, atvierbevidsteom,atnatursynikkeerdenenestebegrundelseforholdningerogtiltagi NMB,mendavoresfokuserrettetpånatursyn,vildetvægtetungtivoresanalyse. Side 25 af 81

26 Kulturogkulturmiljø Foratforstånatursyniforholdtilkulturogspecifiktiforholdtildenvalgtecase maltfabrikken,erdetnødvendigtatgennemgåbegrebernekulturogkulturmiljø.når forskelligeaktørerønskeretkulturelementbevaretellerfjernet,kandethængesammen meddivergerendenatursyn,ellerdetkanudtrykkessomanderledesopfattelseraf (kultur)miljøetirelationtilsamfundetogmennesker.dervilidetfølgendeafsnitvære enhistoriskgennemgangafbegrebernekulturogkulturmiljø,dadetermenneskets agereniettidsmæssigtperspektiv,dergivermulighedforatforstådissebegreber.i forholdtilkulturmiljøgiverafsnittetmulighedforatforstå,hvordandetkanopfattesog sættesirelationtilnatursyn.detgiverenforståelseaf,hvorforgammelkulturarvbliver bevaret kulturmiljøbliverhermedbindeleddetmellemnaturogkultur. Kultur Kulturbegrebeterhyperkomplekstmedmindst164definitioner(Fink,1998,s.11). Servipåordetssprogligebetydningstammerbegrebetkulturfralatinogbetyder dyrkning.detkommersigaf,atmennesketbegyndteatkultiverenaturenmed dyrkningsmetoderogdermedudnyttenaturensressourcer.forca.6000årsidenblev korndyrkningindførtidanmark,ogmennesketblevagerdyrkereellerbønderi modsætningtildetidligerejægereogsamlere.skoveblevfældetforatfåpladstil markermedkorndyrkningibådestenalderenogbronzealderen.dermederdetdanske landskabforandretogudformetafmennesketgennemtiden,ogdetkanbetragtessom etkulturlandskab(witte2007,s.7 8).Omkring1800 talletblevlandskabetdyrketmere intensivtogmarkerneblevudpinte,derblevavletflerehusdyrsombetødstørre produktionaffoder,manbegyndtenuatinddragehederogoverdrevtilkorndyrkning. Pådettidspunktvarkunomkring2%aflandetskovklædt,restenvarfældet (naturstyrelsen,2012).landmændeneændredesynpånaturenefteranden Verdenskrig.Fraathaveovertagetgårdeogmarkergennemgenerationeroghavehaft forskelligehusdyrogdyrketforskelligeslagsfødevarer,specialisererdesigifærre produktermedrådfralandbrugskonsulenter.foratoptimereudbyttetogvære konkurrencedygtigeblevmarkerslåetsammen,oglevendehegnogvandhuller forsvandt(witte2007,s.7 24).Derforkandethævdes,atstortsetheledetdanske landskabidagerkulturpåvirket. Side 26 af 81

27 Kulturmiljø Kulturmiljøeretforholdsvisnytbegreb,derblevpræsentereti1994afdaværende Miljø ogenergiministersvendaukenienkronikipolitikend.13.juli miljøpolitikkens tredjedimension.hidtilhavdemiljøministerietbeskæftigetsigmed forureningsbekæmpelseognaturbeskyttelse(kristiansen,2003,s.23).i1995blev kulturmiljøbehandletsometpunktundermiljøpolitik.detblevbeslutteti1996,atet kulturmiljøskullebeskyttesisammegradsomplanterogdyr.vedbegrebetkulturmiljø menesbevaringenafenhistoriskhelhedfremforenkeltefortidsminder.denførstelov, derskullebeskytteogfredefortidsminderogbygninger,blevopretteti1918,menindtil 1937varfredningernefrivillige,ogderforforsvandtca.¾afallefortidsminder. Bygningsfredningerblevgivettilbygningerdertypiskvarmereend50årgamleog havdeenarkitektoniskellerkulturhistoriskværdi.derharprimærtværetfokuspå enkeltebygninger,fremforbygningeriensamletenhed(skovognaturstyrelsen,1998). Kulturmiljøbegrebetblevaltsåindførtforikkekunatfokuserepåenkeltefortidsminder, menmerepådynamikkenmedomverdeneniformafenhelhedsopfattelse. Vedindførelsenafkulturmiljøvarønsketatlandskabetsbebyggelserog produktionsarealerskullebevaressomensamletstruktur,såmanstadigvækkunne identificeregamleindustribyer,købstædermm.kulturmiljøerskaldogikkekunbevares gennemfredninger,daderogsåeretønskeomatbenyttekulturhistoriskeværdier underhensynstagentilbeskyttelse.detkanskegennemplanlægningogoffentlig forvaltning.alleredei1998blevbevarelsenafkulturmiljøersetsomenbalancemellem benyttelsekontrabeskyttelse,hvorbefolkningenskulleinvolveres.alleibefolkningen harmulighedforatytreønskeomfredningafenbygningogdermedbidragetilat bevareenkulturelarv(skovognaturstyrelsen1998,s.9).detkræverdog,atbrugerne bliveroplysteomårsagentil,atkulturmiljøetbørbevares.foratskabeen identitetsværdihosbefolkningenerdetvigtigt,atdefårmulighedforatbenytte kulturarven.pådenmådemotiveresbefolkningentilatbeskyttekulturlandskabetsom såledessamletkanopfattessomenkulturelbæredygtighed(møller2000,s.88 89). Ifølgekommunalplanerfra2008bliverkulturmiljøerdefineretvedatafspejle væsentligetrækveddensamfundsmæssigeudvikling.detvilsige,atkulturhistoriske bevaringsværdierknyttersigtilsporeneeftermenneskersvirkeietgeografiskområde. Miljøernekanviseudviklingsforløb,somfxhvordanmenneskerhardyrketmarkerne gennemtidenogdervedprægetlandskabet. Side 27 af 81

28 Dekulturhistoriskebevaringsværdierharihøjgradenformidlingsværdi,somskalgive kommendegenerationerenkulturforståelse.indenfornaturforvaltningog arealanvendelseforeslårpergraumøller,atkulturelbæredygtighedinddrages,hvor mennesketerinkluderetbådefysiskogmentalt. Kulturmiljøforstås[ ]sometpolitisk administrativtbegrebnærtknyttettiludpegningenogbeskyttelsenafsærligtudvalgte bevaringsværdigehelheder.[ ]Kulturlandskabforståsderimodsometovervejende analytiskbegreb,deranvendestilatbeskriveogforklareaspektervedheledet kulturpåvirkedelandskabudenskelentilbevaringsværdi (CarlbergogChristensen2003, s.19). Kulturmiljøeteraltsånogetderforvaltesafdetoffentligeogformidlersærligedeleaf mennesketskulturhistorie.museernekanimidlertidformidledengenerelle kulturhistoriesomfxkulturlandskabet,derrummerhelelandetogikkekunde offentligeudpegedebevaringsværdigekulturmiljøer(carlbergogchristensen2003,s. 19).Kulturmiljøetkansessometlandskabdermåbenyttesimodsætningtildetgamle kulturarvsbegreb,derskullebeskytteenkeltelandskabselementersomstatiskeog urørlige.dadervarbehovforbevaringpåflereniveauer,indførtesdetnye kulturmiljøbegrebforatgivebefolkningenenreferencerammeogdermedenidentitet (Jensen2003,s.86).Dethandleraltsåomatbevidstgørefolkomderesegen kulturhistorie,sådefårlysttilatbevaredet.iforbindelsemednationalparkenvilvi netopkunneidentificeredennegrundtankeombenyttelsemedvirkerbeskyttelse. Kulturmiljøbegrebethandlersåledesbådeommennesketogdetsomverden,ogderfor erderenuløseligsammenhængmellemnaturogkultur. Arealanvendelse Gennemhistorienkanmanseskiftendesamfundsmæssigeplanlægningsbehovog prioriteringerfor,hvaddetåbnelandskalkunneogafspejle.forandringernei landskabetergennemtidenskiftet,blandtandetpåbaggrundafzonelovgivning, beskyttelses ogfredningslove,menogsåpåbaggrundaflandbrugetsvarierende betydningversusbysamfundetsrekreativebehov.sørenbechpilgaardkristensen forklarerforandringernesåledes: Hvorforandringeraflandskabettidligerevardrevetaf landbrugetsbehov,erdetidagpressetfrabyerne,derudviskergrænsenmellemlandogby ietstortbylandskab,hvordesidsteresterafnaturenmåbeskyttesbl.a.gennem etableringenafnationalparker (Kristensen,2009,s.60). Side 28 af 81

29 NationalparkMolsBjerge Baggrundenforetableringen Siden1960erneharmandiskuteretetableringenafnaturparkeriDanmark,menideen erblevetafvistaffrygtforenopdelingaflandskabetifavoriseredeogforsømteområder (Knuth Wintherfeldt,2012,s.30).Somnævntiindledningenændredemantrediveår senereopfattelse,daoecdi1999fremlagdeenrapport,somopfordrededanmarktilat styrkenaturbeskyttelsenudfraennegativvurderingafmiljøtilstanden.påbaggrundaf OECD svurderingblevwilhjelmudvalgetnedsatiår2000.udvalgetbestodaf interesseorganisationerogoffentligemyndighedermedtilknytningtilmiljøområdetog blevnedsatisvenaukenstidsommiljøminister.wilhjelmudvalgetkonstaterede,atden danskenaturgenerelthavdetrangekår.denævnte,atnaturområdernevarblevet mindreogdenfriedynamiskeudvikling,derbl.a.styrkerbiodiversiteten,varfaldende. Problemerneskyldtesbl.a.enstigendetilførselafnæringsstoffer,manglendenaturpleje ogformegetdræning(skovognatur,2012).pådenbaggrundanbefalede Wilhjelmudvalget,etableringafstørresammenhængendenaturområderafnational karakter.meddenborgerligeregeringstiltrædelsei2001,blevderfrabegyndelsenikke støttetopomdennenaturpolitik.eftermegetkritikkomaukensefterfølgerhans ChristianSchmidtmedetudspiltilengrønnereprofilpånaturområdet,somsenereblev benævntnationalparker,ligesominternationalesærligtprioriteredenatur og landskabsområderkaldtes.formåletmedområdernevarbådeattageetansvarfor naturogkulturbeskyttelse,menogsåbenyttelseiformaffriluftsliv(knuth Winterfeldt, 2012,s.31 32)Etableringenskulleskepåbaggrundaflokalopbakningogfrivillighed, dastatsligtgennemtrumfedeetableringeriandrelandehavdeskabtmodstand.der skulleogsåværemulighedforatdriveerhverv,hvilketadskillersigfraandre internationalenationalparker,hvorlandbrug,skovbrugogfiskeriikkeerlovligt.den danskenationalparkslovkanderforkunmedlempeleveoptildeninternationale naturbeskyttelesorganisationiucns(internationalunionforconservationofnature) kategoriafnationalparker,dadenellersermegetrestriktiviforholdtil naturbeskyttelse. I2003blevpilotprojektMolsBjergesatigangsammenmedflereandrepilotprojekter. Pilotprojektetskullepegepåløsninger,derstyrkernaturenogdekulturhistoriske interesserogikkemindstbefolkningensmulighederforatoplevenaturen. Side 29 af 81

Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289*

Vejleder:*Christine*Revsbech!! Anslag:*180.289* Christoffer*Granhøj*Hansen* *48909** Lea*Poulsen* *46969** Fie*Frøling*Ipsen* *50212** Cristina*Nyangai*Siiger*E*49433* BA*Pædagogik*og*Uddannelsesstudier Roskilde*Universitet Vejleder:*Christine*Revsbech

Læs mere

Menneskets forhold til naturen

Menneskets forhold til naturen Menneskets forhold til naturen Overordnede problemstillinger Naturen er en del af din hverdag. Havregryn, kaffe og smør er alle bearbejdede produkter hentet fra naturen. Meget af det tøj, du har på, er

Læs mere

!Rekruttering!af!borgere!med!lav!!!!!!!mental!sundhed!under!helbredstjek!

!Rekruttering!af!borgere!med!lav!!!!!!!mental!sundhed!under!helbredstjek! Rekrutteringafborgeremedlav mentalsundhedunderhelbredstjek "Etcasestudieietsymbolskinteraktionistiskperspektiv Kandidatspeciale 4.Semester Gruppe1051 StineRoerBolmgren MetteTaarstedSoelberg Vejleder TineMechlenborgKristiansen

Læs mere

Teori og tillid i en krisetid

Teori og tillid i en krisetid Teori og tillid i en krisetid Gruppe&10& Hus&20.2& Vejleder:&Gry&Dam&Schachtschabel& Simon&Hartkopp& Studienr.&51962& Zoey&Holst& & Studienr.&51895& Kathrine&A.&B.&Jensen& Studienr.&51870& Cecilie&E.&L.&Johansen&

Læs mere

Objektivitet!!fra!magtmiddel!til!modstand!

Objektivitet!!fra!magtmiddel!til!modstand! Objektivitet framagtmiddeltilmodstand Om#de#nye#objektivitetsbegreber#i#Kritisk#Realisme#og# Feministisk#Standpunktsteoris#og#deres#kritiske#potentiale FraForsideomslagettilDonnaHaraways#Simians,#Cyborgs,#and#Women:#The#

Læs mere

Uddannelse!til! kritisk!tilgang!!!

Uddannelse!til! kritisk!tilgang!!! Uddannelsetil AlexanderAamand+40255 JesperHinzeNielsen+51632 MalteGyldenkærne+52477 MaltheCarlsen+52393 MikeBrandt+51740 OleHelms+52552 SveaKrukow+51729 Nr.S1525073149 Vejleder: KasperEskildsen Filosofifagmodulsprojekt4/6semester

Læs mere

Resume. Side 1 af 112

Resume. Side 1 af 112 Resume VoresprojekttagerudgangspunktiKøbenhavnsKommunesambitionomoverde kommendeår,atudvikleamagerbrogadetilenmereattraktivhandelsgade.deterplanen,at gadenskalhavemindregennemkørendetrafik,udviklefleregrønnepladserogmereplads

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel

Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel Når den politiske statusopdatering bliver en nyhedsartikel Gruppe&nr.:&21&& & & & Hus&45.2& & & & & &&Hum1Bach& 6.&semester&& & & &&&Bachelorprojekt& & & & & F2015& & & Gine&Khatibzadeh&Buch&& & & & &

Læs mere

Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien((

Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( ( ( ( ( Ulighed(og(polarisering(lokalt(og/eller(globalt( Kastesystemet(i(Indien(( ( ( Vejleder:)Ebbe(Prag( ( Udarbejdet)af:) Gruppe(7,(Sam

Læs mere

DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING ARKITEKTUR UNDERVISNINGS OPLÆG

DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING ARKITEKTUR UNDERVISNINGS OPLÆG DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING U ARKITEKTURUNDERVISNINGSOPLÆG ELSEBETH BALSLØW 1 DET RITUELLE RUM RUM MED SÆRLIG BETYDNING MOTIVATION Deerkendelserjeghargjortmiggennemmoduls1 s3formidlingsopgaver,harprimært

Læs mere

Internettets Personlige Udfordringer

Internettets Personlige Udfordringer Internettets Personlige Udfordringer Internettets'Personlige'Udfordringer' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' ' Udarbejdet'af:' Emil%Westborg%Schiøtz%3%46845% Nicholas%Jørgensen% %46880% Thomas%Sebastian%Lildal%Moisen%46851%

Læs mere

Islam i Europa en trussel mod det europæiske demokrati?

Islam i Europa en trussel mod det europæiske demokrati? IslamiEuropa entrusselmoddeteuropæiskedemokrati? Enanalyseafislamsogkristendommensforenelighedmed vestligefrihedsrettigheder Kandidatafhandling Af: RasmusAage Uddannelse: Cand.ling.merc. TyskogEuropæiskeStudier

Læs mere

!!"#$%! & ' ( ) *+%, %--./(0 1 ' 2 #3, '* # $ 4 5 #3 * +

!!#$%! & ' ( ) *+%, %--./(0 1 ' 2 #3, '* # $ 4 5 #3 * + !!"#$%! &()*+%, %--./(012#3,*# $4 5#3 *+ +6) 1. INDLEDNING 6 1.1. PROBLEMFELT 7 1.2. PROBLEMSTILLING 8 1.3. PROBLEMFORMULERING 8 1.4. OPERATIONALISERING AF PROBLEMFORMULERING 8 2. METODE 10 2.1. BEGREBSAFKLARING

Læs mere

- en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter

- en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter Nyhedens ansigter - en undersøgelse af TV-Avisens fagkorrespondenter Britt Godske, Emil Ryttergaard, Mathias Skov Johansen, Nanna Martensen Journalistik - ES 2014 Vejleder: Michael Bruun Andersen Indledning(...(2

Læs mere

UDFÆRDIGELSE AF PROGRAM HVORFOR? HVAD? HVORDAN?

UDFÆRDIGELSE AF PROGRAM HVORFOR? HVAD? HVORDAN? UDFÆRDIGELSE AF PROGRAM HVORFOR? HVAD? HVORDAN? 1 1 DETTE ER EN SKABELON FOR UDFÆRDIGELSE AF ET PROGRAM. I SKAL SELV UDFYLDE SKABELONEN! 2 2 HVORFOR? FORDI PROGRAMMET : - FUNGERER SOM ET ARBEJDSREDSKAB

Læs mere

Unge etniske minoriteters veje til omsorgs- og pædagogiske grunduddannelser på EUD

Unge etniske minoriteters veje til omsorgs- og pædagogiske grunduddannelser på EUD Unge etniske minoriteters veje til omsorgs og pædagogiske grunduddannelser på EUD MajBritt Parsberg Oryé TineMarie Dahl Knudsen 29.5.2015 MUL modul 2 Hold MUL efterår 2014 Vejleder: Kevin Mogensen Antal

Læs mere

Crowdfunding+af+ computerspil+

Crowdfunding+af+ computerspil+ !!!! Crowdfunding+af+ computerspil+! 4+et+studie+af+online+relationer+!!!!!!!!! Roskilde!Universitet,!Speciale!Forår!2015,!Kommunikation!!! Af:!Anders!Kildebæk!&!Julie!Bremholm!Sørensen! Vejleder:!Lisbeth!Frølunde!!!

Læs mere

Abstract Indholdsfortegnelse( Resumé(

Abstract Indholdsfortegnelse( Resumé( Abstract DetteprojektomhandlertoafJamieOliversmadprogrammermedhenblikpåat analysereogfortolkehansmaskulinitetidisse.voresanalysestrategiharvi konstrueretaffilmanalytiskebegreberogifortolkningenanvenderviraewynw.

Læs mere

Bachelor jan. 2012 Det Tværkulturelle Forældresamarbejde Lærke Schou I08

Bachelor jan. 2012 Det Tværkulturelle Forældresamarbejde Lærke Schou I08 Bachelorjan.2012 DetTværkulturelleForældresamarbejde LærkeSchouI08 1Indledning Alforståelseberorpåforforståelse.Deterenfordomattro,atmaningenfordommehar 1 Integrationeretbegrebsomdeflestedanskereerbekendtmedidag.Ordetoptræder

Læs mere

Traumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter

Traumer En undersøgelse af sammenhængen mellem PTSD og kroniske smerter Kandidatafhandling,InstitutforPsykologi,Københavnsuniversitet Traumer EnundersøgelseafsammenhængenmellemPTSDog kroniskesmerter Ethvertlevendevæsensøgerstraksfrafødslenlystenog befindersigvelvedden,somdetbedsteafalt,ogskyr

Læs mere

Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7

Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Problemfelt... 2 Problemformulering... 6 Afgrænsning... 7 Projektdesign... 7 Kapitel1:Metode...9 Videnskabsteori kritiskrealisme... 9 Flyvbjergogdenphronetiskeforskning...13

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Motivationsteorier#i#videnssamfundet#

Motivationsteorier#i#videnssamfundet# HA6.semester Bachelorafhandling Forfatter:NikolajWithenGrumsen 201207725 Vejleder:ChristianWaldstrøm Dato:4/5J2015 Afdeling:Badm. Anslag:109.999 Motivationsteorierividenssamfundet Executive)summery) Inthemid1900safocusonhumanmotivationsbegan.Atthistimemainlymenwere

Læs mere

Hvordan(påvirkes(præstationsevnen(af(musikkens(beats(per(minute(( under(en(modificeret(coopertest(

Hvordan(påvirkes(præstationsevnen(af(musikkens(beats(per(minute(( under(en(modificeret(coopertest( Hvordan(påvirkes(præstationsevnen(af(musikkens(beats(per(minute(( under(en(modificeret(coopertest( Bachelorprojekt( Modul(14(>(Hold(12A( (Fysioterapeutuddannelsen(>(UC(Syddanmark(Esbjerg( Metode(vejleder:HeleneFuglsang+Damgaard

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

ipads i Folkeskolen Et studie om læreres holdninger til ipads som undervisningsredskab metode

ipads i Folkeskolen Et studie om læreres holdninger til ipads som undervisningsredskab metode ipads i Folkeskolen Et studie om læreres holdninger til ipads som undervisningsredskab Q metode Humanistisk-Teknologisk Bacheloruddannelse 2. semester 2014 Roskilde Universitet Af Simon Kragh Engholm,

Læs mere

Et indblik i studielivet gennem Instagram

Et indblik i studielivet gennem Instagram KØBENHAVNS UNIVERSITET Et indblik i studielivet gennem Instagram Et casestudie af de studerendes involvering i Københavns Universitets studielivskampagne #BlivStuderendePåKU Ida SøborgMadsen Kristin Siefert

Læs mere

1. Semester (efterår 2011):

1. Semester (efterår 2011): Ordrup Gymnasium 2011-12 2g- Studieplan for klasse: y 10-13 Studieretning: MU/SP, EN, Sa_ Der anvendes 94 af i alt 100 lektioner = 6 lektioner som buffer i 2g. 1. Semester (efterår 2011): Uge Emne Fællesfagligt/flerfagligt

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

!!!!!!! Speciale,!Socialvidenskab!K2,!Forår!2013!!!!!!!!!!!! Betingelser*og*barrierer*for*innovation:*

!!!!!!! Speciale,!Socialvidenskab!K2,!Forår!2013!!!!!!!!!!!! Betingelser*og*barrierer*for*innovation:* Speciale,SocialvidenskabK2,Forår2013 Betingelser*og*barrierer*for*innovation:* sammenhænge*mellem*offentlige*lederes*sociale*og* professionelle*position*og*subjektive*dispositioner* omkring*innovation*

Læs mere

Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik. Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT

Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik. Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT Synopsis i Almen Studieforberedelse matematik Hanne Hautop, lektor ved Favrskov Gymnasium formand for opgavekommissionen i AT Synopsis-eksamen Den tredelte prøve skriftligt oplæg fremlæggelse diskussion

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Fremtidig!positionering!af! Rema!1000!

Fremtidig!positionering!af! Rema!1000! Fremtidigpositioneringaf Rema1000 InstitutforMarketingogOrganisation Bachelorafhandling Forfatter:ChrisSecherChristensen HAAAlmen6.semester Studienr.:201208006 Vejleder:MargitNsofor Antalanslageksklusivmellemrum:107.161

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Professionsbacheloropgaven

Professionsbacheloropgaven GORM BAGGER ANDERSEN & JESPER BODING Professionsbacheloropgaven i læreruddannelsen I n d h o l d Indhold 7 Forord 9 Hvad er en professionsbacheloropgave? 9 Særlig genre, særlige krav 10 Praksis som omdrejningspunkt

Læs mere

MaxBank En analyse af arkitektur og ledelsesrationalitet i moderne bankpraksis

MaxBank En analyse af arkitektur og ledelsesrationalitet i moderne bankpraksis Kandidatafhandling MaxBank Enanalyseafarkitekturogledelsesrationalitetimoderne bankpraksis Afhandlingensengelsketitel: MaxBank Ananalysisoforganizationalarchitectureinperspectiveofcontemporary managementrationality.

Læs mere

Københavns Universitet: Det Biovidenskabelige Fakultet, Institut for Skov og Landskab

Københavns Universitet: Det Biovidenskabelige Fakultet, Institut for Skov og Landskab Jungstypeteorisområdgivningsværktøj Kundeoptimeretrådgivning Specialeiforbindelsemedforstkandidatstudiet Udarbejdetaf:RuneBøgeskovTørnkvistNielsenSBK 07016 Dato: 31.August2009 Vejleder: ToveEnggrobBoon

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL

AT MED INNOVATION ELEVMANUAL AT MED INNOVATION ELEVMANUAL Rammer og faser i arbejdet med AT med innovation Rammerne for AT og innovationsopgaven: I AT- opgaven med innovation kan kravene være, at du skal: - Tilegne dig viden om en

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

&&& Big!data! Gruppe&7,&Hus&P10& ! Vejleder:!Kenneth&Hansen& !!!!!projekt!3.!ha!merit.!roskilde!universitets!center,!18.!december!2014.!

&&& Big!data! Gruppe&7,&Hus&P10& ! Vejleder:!Kenneth&Hansen& !!!!!projekt!3.!ha!merit.!roskilde!universitets!center,!18.!december!2014.! Big!data! Gruppe7,HusP10 FrederikThordalJørgensen SouphianIramdane ChristofferBolvigThomsen MartinBeckerNilsson NikolajSteffensen RasmusBjørkOlesen! Vejleder:!KennethHansen Studienr.:55889 Studienr.:56140

Læs mere

OSO'en. (Obligatorisk Selvvalgt Opgave)

OSO'en. (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) OSO'en (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) Du skal nu i gang med at forberede din obligatorisk selvvalgte opgave (OSO'en), som alle elever i 10. klasse skal lave. Her skal du arbejde SELVSTÆNDIGT med et emne,

Læs mere

AT-eksamensopgaven januar 2017 / MG & RO

AT-eksamensopgaven januar 2017 / MG & RO AT-eksamensopgaven 2017 januar 2017 / MG & RO Tidsplan Valg af sag og fag Vejled -ning Vejledning og skrivedage Afleve -ring Uge 4 Uge 5 Uge 6 Uge 8 Uge 9 Uge 10 Uge 11 Uge 12 Uge 13 Uge 14 Tirsdag 24/1:

Læs mere

Stress-repertoires. !"En"kritisk"diskurspsykologisk"analyse"af"fænomenet" Arbejdsrelateret"stress " Stress. Johan!Friis!Bergholt!

Stress-repertoires. !Enkritiskdiskurspsykologiskanalyseaffænomenet Arbejdsrelateretstress  Stress. Johan!Friis!Bergholt! Stress-repertoires "En"kritisk"diskurspsykologisk"analyse"af"fænomenet" Arbejdsrelateret"stress " " " " Stress JohanFriisBergholt 10.Semester,InterpersonelKommunikation HumanistiskInformatik VejlederSørenLindhardt

Læs mere

Second screen og forbrugeraktivering

Second screen og forbrugeraktivering Second screen og forbrugeraktivering Nye kommunikationsmuligheder med tv-reklamer og digitale medier Second screen and consumer engagement New communication activities with TV commercials and digital media

Læs mere

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret 2016 Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 efteråret Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann

Læs mere

Vi har i denne opgave undersøgt hvordan fixie cyklens udvikling og udbredelse, i et

Vi har i denne opgave undersøgt hvordan fixie cyklens udvikling og udbredelse, i et Resume: Viharidenneopgaveundersøgthvordanfixie cyklensudviklingogudbredelse,iet socioteknisksystem,bliverpåvirketaffaktorersomsocialegrupper,identitetog subkulturer.dissefaktorerermedtilatbestemmehvordandennecykeltypeergåetfra

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Værdiansættelse af Djurslands Bank

Værdiansættelse af Djurslands Bank HA6.Semester Bachelorafhandling Forfatter: MartinBøgildPoulsen vejleder: HenningRudJørgensen Institut: Erhvervsøkonomiskinstitut VærdiansættelseafDjurslandsBank AarhusSchoolofBusniessandSocialSciences

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 10/11 Institution Ringkjøbing Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Kulturforståelse

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen har i de sidste

Læs mere

DE#GRØNLANDSKE#RÅSTOFFER# 0#EN#ANALYSE#AF#KINESISKE#INVESTERINGER#OG#DANSK#SIKKERHED.##

DE#GRØNLANDSKE#RÅSTOFFER# 0#EN#ANALYSE#AF#KINESISKE#INVESTERINGER#OG#DANSK#SIKKERHED.## DE#GRØNLANDSKE#RÅSTOFFER# 0#EN#ANALYSE#AF#KINESISKE#INVESTERINGER#OG#DANSK#SIKKERHED.##!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! AMALIE#MUNKNER#KRISTIANSEN#&#LISE#WIEDERHOLT#CHRISTENSEN# BACHELORPROJEKT#29.5.2013# INSTITUT#FOR#STATSKUNDSKAB#

Læs mere

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem Projektrapporten Krav til projektrapporten - At I kan skrive en sammenhængende rapport - Rød tråd - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling

Læs mere

EFFEKTEN. af en flyer. Mona Jensen

EFFEKTEN. af en flyer. Mona Jensen AUGUST 2014 Mona Jensen SPECIALE, TEKSAM VEJLEDER: JONAS EGMOSE ROSKILDE UNIVERSITET ADFÆRDSÆNDRING FOR ØGET GENANVENDELSE KILDESORTERING I HJEMMET EFFEKTEN af en flyer. Optimering af adfærdsændrende kampanger

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse*

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Involvement)of)children)as)relatives)of)a)parent)with)a)mental)disorder) Bachelorprojekt udarbejdet af: Louise Hornbøll, 676493

Læs mere

BÆREDYGTIG ARKITEKTUR 28 medarbejder Afdelinger i Hjørring, Aalborg, København, Oslo, Warszawa

BÆREDYGTIG ARKITEKTUR 28 medarbejder Afdelinger i Hjørring, Aalborg, København, Oslo, Warszawa BÆREDYGTIG ARKITEKTUR 28 medarbejder Afdelinger i Hjørring, Aalborg, København, Oslo, Warszawa ARKITEKTUR VORES TILGANG ENERGIOPTIMERING BÆREDYGTIGHED MILJØMÆSSIG KVALITET påvirkning på natur, miljø, klima

Læs mere

Diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne:

Diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne: Titel: Fagkombination: Problemformulering: Problemstillinger: Terrorens kemi Kemi og samfundsfag. I dag kan internationale terrorister med lethed fremstille billige kemiske bomber, såkaldte fattigmandsbomber,

Læs mere

Værtskab i Nationalpark Thy - Vi bygger oven på de første to kurser

Værtskab i Nationalpark Thy - Vi bygger oven på de første to kurser Vision Vi har en vision om at alle nationalparkens interessenter, herunder frivillige værter med personlig kontakt til gæster i nationalparken arbejder bevidst med værtskab. 1 Værtskab i Nationalpark Thy

Læs mere

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Modul 12: Kristendom, kultur og kommunikation i Vandkantsdanmark

Modul 12: Kristendom, kultur og kommunikation i Vandkantsdanmark Modul 12: Kristendom, kultur og kommunikation i Vandkantsdanmark Hold 3K 2013 Modul 12 Udarbejdet september 2015 i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i kristendom, kultur

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

!,,, Den.juridiske.9.og.afsætningsøkonomiske.behandling.af. skjult.reklame. 4,med,særligt,henblik,på,produktplaceringer,,

!,,, Den.juridiske.9.og.afsætningsøkonomiske.behandling.af. skjult.reklame. 4,med,særligt,henblik,på,produktplaceringer,, Bachelorafhandling...Maj.2014.. Erhvervsjuridisk,institut, HA(jur.),,,,,, Den.juridiske.9.og.afsætningsøkonomiske.behandling.af. skjult.reklame. 4,med,særligt,henblik,på,produktplaceringer,,.................

Læs mere

M-government i Silkeborg Kommune

M-government i Silkeborg Kommune M-government i Silkeborg Kommune - Et casestudie af Silkeborg Kommunes mobil kommunikation med borgerne Kandidatafhandling af: Katrine Vandborg Sneftrup (20093956) & Line Ulrikka Pedersen (LP86750) Vejleder:

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Copenhagen Business School. Occupy Wall Street-bevægelsen og Barack Obama i dialog?

Copenhagen Business School. Occupy Wall Street-bevægelsen og Barack Obama i dialog? Copenhagen Business School Occupy Wall Street-bevægelsen og Barack Obama i dialog? En komparativ undersøgelse af konstruerede økonomiske virkeligheder Af: Uddannelse: Tanja Brodzki Holm Cand.ling.merc.

Læs mere

Til Nationalparkbestyrelsen.

Til Nationalparkbestyrelsen. Fra: Knud Erik Raahauge [ke@raahauge.com] Sendt: 15. november 2011 01:27 Til: Mika Leth Pedersen; Peter Gelstrup; Mette Refshauge Foged; Susanne Bødker Cc: Hanne Henriksen Emne: Nationalpark Mols Bjerge:

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring

Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring This page intentionally left blank 2 Thyge Winther-Jensen Komparativ pædagogik faglig tradition og global udfordring Komparativ pædagogik faglig

Læs mere

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium Verdensbilleder Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse Indhold Problemformulering... 3 Underspørgsmål... 3 Materialer, metoder og teorier... 3 Delkonklusioner...

Læs mere

Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) Metoder i samfundsvidenskaberne

Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) Metoder i samfundsvidenskaberne Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) METODER I SAMFUNDSVIDENSKABERNE Catharina Juul Kristensen og M. Azhar Hussain (red.) Metoder i samfundsvidenskaberne Catharina Juul Kristensen og M.

Læs mere

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, STX 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Dansk- og/eller historieopgaven s.1 3. Studieretningsprojektet

Læs mere

X Y Z. De ubekendte i virksomheden

X Y Z. De ubekendte i virksomheden X Y Z De ubekendte i virksomheden Undersøgelse af organisering, kultur, proces og ledelse af Annie Jeppesen, pæd. leder Børneskolen Bifrost Karsten Venborg, vejleder November 2009 Biografiske oplysninger

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Friluftsrådet. Friluftsliv på dagsordenen i nationalparkerne! 29 råd til lokale friluftsorganisationer THE DANISH OUTDOOR COUNCIL

Friluftsrådet. Friluftsliv på dagsordenen i nationalparkerne! 29 råd til lokale friluftsorganisationer THE DANISH OUTDOOR COUNCIL Friluftsrådet THE DANISH OUTDOOR COUNCIL Friluftsliv på dagsordenen i nationalparkerne! 29 råd til lokale friluftsorganisationer FRILUFTSRÅDET 2007 Indhold Indhold Forord........................................3

Læs mere

Side 1 af 15. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 15. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2016 Erhvervsgymnsasiet

Læs mere

Progression i de større skriftlige opgaver: Skrivekompetencer Problem- og opgaveformulering Litteratursøgning Vejledning

Progression i de større skriftlige opgaver: Skrivekompetencer Problem- og opgaveformulering Litteratursøgning Vejledning Progression i de større skriftlige opgaver: Skrivekompetencer Problem- og opgaveformulering Litteratursøgning Vejledning Principper og fokuspunkter: Stilladsering Studieforberedende kompetencer Balance

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over

Læs mere

2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD. Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser

2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD. Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser 2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser 1 Def. nationsdannelse Historisk kernestof s.91-105

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

Religion på Rygaards skole

Religion på Rygaards skole Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Thy

Bekendtgørelse om Nationalpark Thy BEK nr 866 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 14. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver

Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver Progressionsplanen er udarbejdet som et arbejdsdokument, der skal give eleverne en kontinuitet og progression mellem de større

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011

Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011 Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011 Professor Ole B. Jensen Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi Aalborg Universitet Disposition

Læs mere

KEND LANDSKABET OG BRUG DET GODT!

KEND LANDSKABET OG BRUG DET GODT! KEND LANDSKABET OG BRUG DET GODT! Ny viden nye perspektiver og synergier nye muligheder Jeg fik pludselig et nyt syn på de landskaber, som jeg ellers mente, jeg var dus med. Og her er vi ved kernen i landskabsatlasset.

Læs mere