Forvaltningsrevision i praksis. Eksempler fra revisionen af amter og kommuner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forvaltningsrevision i praksis. Eksempler fra revisionen af amter og kommuner"

Transkript

1 Forvaltningsrevision i praksis Eksempler fra revisionen af amter og kommuner Januar 2003

2 Kontaktudvalget for Offentlig Revision består af repræsentanter fra Rigsrevisionen Kommunernes Revision Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune Revisionsaktieselskabet af 1/ Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Udvalget blev stiftet i 1977 og har som overordnet formål at opnå en bedre og mere effektiv revision af den offentlige sektor med fokus på revisionen af kommunerne. Udvalget har følgende adresse: Kontaktudvalget for Offentlig Revision c/o Rigsrevisionen St. Kongensgade København K Tlf Pjecen kan findes på:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE I. Hvorfor denne pjece?... 4 II. Løbende og udvidet forvaltningsrevision... 6 III. Løbende forvaltningsrevision... 7 A. Hvordan gennemføres løbende forvaltningsrevision... 7 B. Eksempler på løbende forvaltningsrevision... 7 a. Det tekniske område... 7 b. Indtægtsområdet... 8 c. Det sociale område... 9 IV. Udvidet forvaltningsrevision A. Hvordan gennemføres udvidet forvaltningsrevision? B. Eksempler på udvidet forvaltningsrevision a. Forsyningsvirksomhed b. Børnepasning c. Undervisning og kultur d. Ældreomsorg e. Sociale forhold i øvrigt f. Sygehuse g. Integration h. Lønsumsstyring i. Tværgående temaer Bilag. Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning... 22

4

5 I. Hvorfor denne pjece? Siden 1997 har der været et formelt krav om forvaltningsrevision i kommuner og amter. Kravet om forvaltningsrevision er fastsat i styrelseslovens 42, stk. 2, hvoraf det fremgår, at revisionen skal vurdere, om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Kravet om forvaltningsrevision betyder, at revisionen spiller en stadig større rolle med hensyn til, hvordan kommuner og amter omsætter de politiske beslutninger i praktisk handling. Men revisionen kan ikke tage medansvar for beslutninger, der vil kunne bringe revisionens stilling som uafhængig i fare, jf. styrelseslovens 42, stk. 5. Forvaltningsrevision er en uafhængig vurdering af, om kommuner og amter har tilrettelagt ledelsen og styringen hensigtsmæssigt, samt om de er sparsommelige, produktive og effektive. I årene herefter har en mere vidtgående generel implementering af forvaltningsrevision fundet sted i kommuner og amter. Samtidig har der været en fortsat udvikling i retning af at tydeliggøre det generelle begrebsmæssige grundlag for at udføre forvaltningsrevision. Den kommunale og amtskommunale administration er udsat for et betydeligt pres for at effektivisere. Det gælder om at få så meget som muligt ud af de knappe ressourcer og at anvende hver enkelt krone så målrettet som muligt. Kommuner og amter arbejder med at imødekomme disse krav. Forvaltningsrevision er et af hjælpemidlerne til i dialog mellem kommunerne og amterne og deres valgte revisorer at vurdere de opnåede resultater mod de målsætninger, der er grundlaget for den kommunale og amtskommunale administration. Medlemmerne af kontaktudvalget har på denne baggrund vurderet, at der er behov for at give øjebliksbilleder af, hvordan forvaltningsrevision i kommunerne og amterne udføres, og hvordan der rapporteres herom. Det er udvalgets mål at medvirke til en fortsat udvikling af den offentlige revision, så den foretages med høj kvalitet og værdi for den enkelte kommune og det enkelte amt, uanset hvem der er revisor, og uanset hvem der revideres. Denne pjece er udarbejdet for at understøtte de enkelte foredrag på temadagen om Forvaltningsrevision i praksis og er således rettet mod alle i kommuner og amter, der har interesse for forvaltningsrevision. Pjecen har ikke til formål at give en egentlig teoretisk introduktion til forvaltningsrevisionen. For en introduktion hertil henvises der til pjecen God Offentlig Revisionsskik. Det er kontaktudvalgets håb, at der gives et billede af, hvor forskelligt forvaltningsrevision kan udføres, både med hensyn til omfang og angrebsvinkel. Et billede der viser, at forvaltningsrevisionen tilpasses og målrettes til de konkrete forhold. Side 5 af 22

6 II. Løbende og udvidet forvaltningsrevision I den kommunale styrelseslov fra 1997 blev forvaltningsrevision introduceret som noget nyt i den kommunale revision. Indtil da havde revisionen alene fokuseret på den finansielle revision, men nu blev det obligatorisk for kommunerne også at gennemføre forvaltningsrevision. I bemærkningerne til styrelsesloven anvendes begreberne løbende og udvidet forvaltningsrevision, hvor den løbende forvaltningsrevision skal udføres sammen med den normale revision og er obligatorisk, mens den udvidede forvaltningsrevision udføres som en ekstra opgave. Der er en række forskelle mellem løbende og udvidet forvaltningsrevision. De væsentligste heraf fremgår af tabel 1. Tabel 1. Forskelle mellem løbende og udvidet forvaltningsrevision Løbende forvaltningsrevision Foretages sammen med den finansielle og den juridisk-kritiske revision. Kommunens revision træffer på grundlag af dialog med kommunen endelig beslutning om en undersøgelse. Udgangspunktet er de analyser og vurderinger, som udføres til støtte for den finansielle revision. Baseres som hovedregel på eksisterende data og analyser. Peger som regel på kritiske områder, hvor der er behov for yderligere undersøgelser. Revisionsberetning afgives samlet for den løbende revision. Udvidet forvaltningsrevision Foretages adskilt fra den løbende revision og efter aftale med kommunen eller amtet. Kommunen eller amtet træffer beslutning om en undersøgelse. Undersøgelserne er af en dybere og/eller bredere karakter. Der kan indsamles nye data og gennemføres nye analyser. Giver normalt mulighed for at besvare kritiske spørgsmål. Revisionsberetning afgives for sig. Revisionsmetoder har i dag udviklet sig til at være mere procesorienterede end tidligere, hvor revisionsfokus i høj grad lå på finansielle forretningsgange. Kombinationen af den finansielle revision og den løbende forvaltningsrevision kan sigte mod alle niveauer i kommunen fra mål og strategier over ledelsestilsyn, kerneprocesser og forretningsgange til resultatmåling og kvalitetssikring. Forvaltningsrevision, som netop vægter helhedsperspektivet, institutionelle processer og det fremadrettede sigte med revisionen, spiller således en stigende rolle i revision af offentlige virksomheder. Forvaltningsrevisionen giver den enkelte kommune og det enkelte amt et grundlag for at vurdere sparsommelighed, produktivitet, effektivitet samt ledelse og styring. Dette med henblik på en samlet optimering og højere kvalitet af den offentlige serviceproduktion. Der kan fx sættes fokus på produktiviteten inden for udvalgte administrative områder eller på vurderinger af sparsommeligheden af enkeltstående handlinger. Side 6 af 22

7 Når dette ses i lyset af det betydelige og vidtforgrenede omfang af kommunernes aktiviteter, bliver konsekvensen, at der i praksis anvendes mange forskellige tilgange og metoder. Bredden i metode og tilgangsvinkel er da også netop en af forvaltningsrevisionens styrker. En samlet præsentation af metoder og indhold i forvaltningsrevisionen er således ikke mulig. De forskellige tilgange kan derimod præsenteres i form af praktiske eksempler, hvilket netop er formålet med denne pjece. De praktiske eksempler er udvalgt, fordi de er eksempler på best practice, hvor revisionen gav mærkbare resultater i form af fx besparelser eller større effektivitet. Det er vores erfaring, at kommunerne og amterne gør et godt stykke arbejde, hvorfor en forvaltningsrevision ikke altid vil give grundlag for fx store besparelser. De udvalgte eksempler giver derfor ikke et billede af, hvor store besparelser eller effektiviseringsgevinster en normal revisionsopgave vil kunne give. For det er nogle af de bedste eksempler, vi har udvalgt. Men de giver et øjebliksbillede af, hvor mange forskellige metoder revisor kan anvende i forvaltningsrevisionen. III. Løbende forvaltningsrevision A. Hvordan gennemføres løbende forvaltningsrevision Løbende forvaltningsrevision gennemføres som en integreret del af den lovpligtige revision/basisrevision, fx hvor revisor er blevet opmærksom på nogle uhensigtsmæssige forhold, som påkalder sig en lidt nøjere granskning. Det kunne eksempelvis være en usædvanlig udviklingstendens på et givent område. Der er tale om undersøgelser af begrænset omfang, hvor der bygges videre på analyser, som allerede er udført i forbindelse med revisionen. Typisk vil en analyse gennemført som løbende forvaltningsrevision basere sig på gennemgang af nøgletal, budget- og regnskabsmaterialer samt eksisterende skriftlige materialer evt. suppleret med enkeltstående, afklarende interview med nøglepersoner fra det område, der er i fokus. Nedenfor ses udvalgte eksempler på løbende forvaltningsrevision på væsentlige aktivitetsområder i den decentrale forvaltning. B. Eksempler på løbende forvaltningsrevision a. Det tekniske område Det tekniske område er præget af mange forskellige opgaver fra drift og anlæg af veje over pasning af parker til brandvæsen, personalekantiner og servicefunktioner i kommunen. Nedenfor vises et eksempel på en løbende forvaltningsrevision af personalekantinen og betjentfunktionen på rådhuset i en kommune. Side 7 af 22

8 Eksempel 1. Personalekantinen og betjentfunktionen på rådhuset Revisionen gennemførte en undersøgelse, som havde til formål at klarlægge og bedømme forretningsgangene på rådhuset for udlejning af mødelokaler, serveringer, levering af udstyr, afrydning mv. Undersøgelsen viste, at udlejning af mødelokaler blev varetaget af 3 forskellige administrative enheder, der hver især udlejede deres egne lokaler de 3 administrative enheder anvendte forskellige bestillingssystemer til styring af udlejede lokaler (booking) og servering de hver især var i færd med at udarbejde edb-baserede bestillingssystemer. Revisionen anbefalede på det grundlag, at det ville være mere rationelt at lade en administrativ enhed stå for udlejning der kun burde udarbejdes ét edb-baseret bestillingssystem omfattende alle mødelokalerne på rådhuset det af sikkerhedsmæssige årsager burde overvejes at etablere procedurer, hvor vagtpersonalet kunne få besked om alle møder. b. Indtægtsområdet Indtægtssiden er naturligvis væsentlig for en kommunes økonomi. Der kan derfor være behov for at sætte større fokus på de etablerede opkrævningsprocedurer på aktuelle indtægtsområder eller på inkassoområdet generelt. Nedenfor vises 3 konkrete eksempler. Eksempel 2. Effektiviteten af opkrævningsproceduren et var at vurdere effektiviteten af kommunens opkrævningsprocedure. Revisionen valgte derfor bl.a. at undersøge det gennemsnitlige antal måneder mellem sidste rettidige indbetalingsdato og udsendelse af første rykker. et var, at for 224 af 248 sager blev rykkerskrivelsen udsendt fra 1 til 11 måneder efter den sidste rettidige betalingsdato. Dvs., at kommunen havde mulighed for både at effektivisere og sikre en mere ensartet sagsbehandling. Eksempel 3. Anvisning til ældreboliger et med revisionens undersøgelse var at opgøre kommunens manglende huslejeindtægter som følge af, at ældreboliger stod ledige gennem længere tid. Revisionen konstaterede efterfølgende, at den manglende huslejeindtægt fra 1996 til 1998 var faldet med 46 %. Side 8 af 22

9 Eksempel 4. Parkeringsbøder vs. en venlig erindring I forbindelse med revisionen af indtægtsområdet under kommunens vej & park-afdeling hæftede revisionen sig ved, at parkeringssektionen i de senere år havde den praksis, at der én dag umiddelbart før jul ikke blev udstedt parkeringsafgifter. Bilisterne fik i stedet for at parkeringssektionen kan opnå goodwill en venlig erindring om, at de overtrådte parkeringsbestemmelserne. Kommunens tab var væsentlige, hvorfor byrådet efterfølgende besluttede, at denne praksis ikke skulle fortsætte. c. Det sociale område Ifølge lov om retssikkerhed og administration på de sociale områder er de enkelte byråd ansvarlige for, hvordan kommunen planlægger og udfører sin indsats. Hertil kommer, at omkostningerne er store på området. Det sociale område er derfor også et oplagt område for løbende forvaltningsrevision. Eksempel 5. Revision på det sociale område i en kommune For at fremme effektivitet og kvalitet på det sociale område i en kommune foretog revisionen en såkaldt helhedsrevision af det sociale område. Samlet berørte undersøgelsen områderne kontanthjælp, aktivering, revalidering, fleks- og skånejob, førtidspension, sygedagpenge og boligstøtte. Helhedsrevisionen omfattede: En nøgletalssammenligning af udgiftsniveauet i kommunen med udvalgte sammenlignelige kommuner En vurdering af de politiske målsætningers styringsmæssige værdi En vurdering af ledelsesinformationen samt eksisterende styringsværktøjer En vurdering af visitationsprocedurerne En vurdering af sagsadministrationen. Datagrundlaget for helhedsrevisionen var såvel skriftlige materialer som interview med nøglepersoner på de pågældende områder. Som resultat fandt revisionen, at kommunen burde skærpe sagsbehandlingen ikke mindst med hensyn til sygedagpenge, hvor udgifterne var væsentligt højere end i sammenligningskommunerne, men også på øvrige områder, udarbejde sociale profiler og ressourceprofiler inden for kontanthjælps- og aktiveringsområdet for at skabe et fælles grundlag for dialog om mål og virkemidler i fremtiden, skabe fælles og synlige mål fra politiker over administrativ ledelse til sagsbehandling og borger, samt styrke ledelsesinformationen med udviklingsorienterede oplysninger. Side 9 af 22

10 Pr. 1. januar 2001 faldt kommunernes refusion fra staten for sygedagpenge, så kommunerne skulle betale halvdelen af udgifterne for sygeperioder mellem 9 og 52 uger og samtlige udgifter for længere sygeperioder. For at holde udgifterne til langtidssygemeldte nede har de ændrede regler skærpet behovet for en effektiv sagsbehandling på området. Eksempel 6. Nøgletalsanalyse af sygedagpengeområdet Revisionen foretog som led i den lovpligtige forvaltningsrevision en analyse af sygedagpengeområdet for at vurdere sagsbehandlingen i kommunen på området. Samlet set havde kommunen en relativ ensartet tilgang af antal sager i årene Det samlede antal sager blev imidlertid øget væsentligt over perioden, primært som følge af en længere sagsbehandlingstid. Andelen af sager med en varighed på mere end 39 uger udgjorde i årene 1998, 1999 og 2000 således henholdsvis 19 %, 27 % og 36 % af det samlede antal sager. Dette tydede efter revisionens erfaring fra andre kommuner på, at sagernes behandlingstid samlet set ville kunne nedbringes væsentligt. Kommunen blev derfor anbefalet at undersøge de tunge sager og deres forløb fra første visitation, tildeling af ydelse og opfølgning til sagen eventuelt blev afsluttet eller skiftede karakter til fx revalidering eller førtidspension. Det blev også anbefalet at sammenligne sagsbehandlingen i kommunen med andre kommuner, fx: En kortlægning af den konkrete sagsbehandling En sammenligning af kommunens praksis med en række andre kommuner Et idékatalog over alternativer til den nuværende praksis baseret på erfaringer fra andre kommuner En liste over barrierer, der hæmmede en hurtig, smidig og økonomisk sagsbehandling. Undersøgelsen kunne udvides til at omfatte kontanthjælp og førtidspension, især da mulighederne for besparelser lå i at skabe en effektiv sagsbehandling, der samlet set førte til mere kortvarige forsørgelsesbehov. IV. Udvidet forvaltningsrevision A. Hvordan gennemføres udvidet forvaltningsrevision? Udvidet forvaltningsrevision gennemføres adskilt fra, men ofte i forlængelse af den løbende revision. Bl.a. hvis der under revisionen peges på områder, der bør under- Side 10 af 22

11 søges nærmere. Mere konkret vedrører sådanne undersøgelser ofte styringen på udvalgte områder, herunder bl.a. vurderinger af ressourcestyringen den organisatoriske tilrettelæggelse af arbejdet opgørelse af økonomisk råderum til brug for politiske prioriteringer analyser af forretningsgange vurderinger af kvaliteten i sagsbehandlingen vurderinger af målopfyldelse og hensigtsmæssigheden i de opstillede mål. Undersøgelserne kan gennemføres af den kommunale revision alene eller i et samarbejde mellem revisionen og kommunen. Hvis undersøgelsen foretages i et samarbejde, vil den nærmere fordeling af arbejdet være præciseret i kontrakten for arbejdet. Nedenfor ses udvalgte eksempler på udvidet forvaltningsrevision på væsentlige kommunale aktivitetsområder. B. Eksempler på udvidet forvaltningsrevision a. Forsyningsvirksomhed Forsyningsvirksomheden adskiller sig fra de øvrige kommunale aktiviteter ved i vid udstrækning at være brugerfinansieret frem for skattefinansieret. Det indebærer en større grad af virksomhedsrelateret styring, fx i form af omkostningsstyring, kontraktstyring, selskabsdannelse og udlicitering. Der opleves i forlængelse heraf en stigende interesse for tværkommunale samarbejder på det tekniske område, ligesom mange kommuner gør sig tanker om en sammenlægning af flere forsyningsvirksomheder i en fællesforsyning. et med begge modeller er at opnå effektiviserings- og rationaliseringsgevinster, bedre styring og øget service over for nuværende og fremtidige kunder. Nedenfor beskrives et konkret eksempel på en udvidet forvaltningsrevision på det tekniske område. Eksempel 7. Sammenlægning af forsyningsvirksomheder Den pågældende kommune henvendte sig til revisionen i forbindelse med et forestående projekt vedrørende sammenlægning af kommunens forsyningsvirksomheder i en fællesforsyning. Kommunen ønskede i den forbindelse et oplæg til, hvordan man skulle gribe sammenlægningen an. Undersøgelsen indeholdt bl.a. en kortlægning og vurdering af organisatoriske forhold i forhold til administration og ledelse vurdering af det administrative arbejde i en given fællesforsyning fastlægning af, hvilke konsekvenser en given sammenlægning af forsyningsvirksomheder ville have på øvrig administration og drift herunder relevante snitflader. Analysen blev gennemført på baggrund af interview med relevante parter samt økonomidata, funktionsbeskrivelser og andre skriftlige materialer. Side 11 af 22

12 På baggrund af analysen leverede revisionen bl.a. forslag til etablering af en fællesforsyning et konkret udkast til kontoplanopbygning i forbindelse med en fællesforsyning. Revisionen indgik efterfølgende som sparringspartner i forbindelse med implementering af en strategisk handleplan for en fællesforsyning. b. Børnepasning Børn- og ungeområdet består hovedsageligt af udgifter til daginstitutioner, SSP (skole, socialforvaltning og politi), PPR (pædagogisk, psykologisk rådgivning) m.m. Udgifterne på området er naturligvis direkte afhængig af antallet af børn, hvilket gør det nødvendigt løbende at tilpasse aktivitetsniveauet til den demografiske udvikling. Nedenfor præsenteres et eksempel med døgnanbringelse af børn og unge. Eksempel 8. Døgnanbringelse af børn og unge Revisionen foretog en vurdering af styringen af døgnanbringelser af børn og unge. Baggrunden var gentagne overskridelser af bevillingen gennem de seneste år. Undersøgelsens formål var at vurdere budgettet i forhold til målsætninger, mål og resultatkrav på området. Endvidere skulle revisionen pege på de væsentligste risikoområder og i den forbindelse komme med forslag til forbedringer inden for disse områder. Revisionen foreslog kommunen at udbygge arbejdet med målsætninger og mål for derved at etablere en bedre sammenhæng mellem anbringelsens formål og budgetlægningen heraf. Revisionen gav følgende resultater: Kommunens model for fordeling af budgettet mellem døgnanbringelse og familiepleje kunne give de lokale socialcentre incitament til at anbringe børn og unge på de væsentligt dyrere døgninstitutioner frem for i familiepleje. Kvaliteten af sagsbehandlingen i anbringelsessagerne var generelt god, og lovgrundlaget og de overordnede retningslinjer blev efterlevet. Børn og unge over 15 år blev sjældent hørt om deres synspunkter, hvilket ikke var i overensstemmelse med reglerne. Kommunen foretog generelt ikke systematiske evalueringer af, om kommunens tiltag fik den ønskede effekt på barnets eller den unges videre udvikling. Der var ikke fuld udnyttelse af kommunens pladser på døgninstitutioner, og den interne kommunikation i kommunen byggede ikke på systematisk viden om, hvilke institutioner der havde ledige pladser. Det gav sagsbehandlerne et væsentligt merarbejde. Side 12 af 22

13 Revisionen foreslog til det sidste punkt, at informationer om såvel de enkelte døgninstitutioners målgruppe som ledige pladser burde gøres tilgængelige via intranettet. c. Undervisning og kultur Skoleområdet er som et af de særligt udgiftstunge områder i den kommunale økonomi et helt centralt område i kommunens økonomistyring. Nedenfor ses et konkret eksempel på en analyse af skolevæsenets økonomistyring. Eksempel 9. Overskridelse af skolebudget i en kommune Det overordnede formål med analysen af skolevæsenet var at klarlægge og vurdere skolevæsenets økonomistyring. Herudover skulle råderummet for politisk prioritering i forhold til minimumskrav i lovgivningen samt Undervisningsministeriets vejledende timetal undersøges. Mere konkret var det formålet at vurdere udmøntningen af den udstukne ramme for området, procedurer for planlægningen af skoleåret herunder styringsredskaber til timetildeling samt ansvarsfordelingen i den sammenhæng. Undersøgelsens metode- og datagrundlag var bl.a. interview, diverse økonomidata samt oplysninger om skemaplanlægning i form af udtræk fra Skoledata mv. Analysen resulterede i forslag til en bedre planlægning, hvor risikoen for merforbrug i forhold til lærerlønsbudgettet reduceres forretningsgange, der ville kunne sikre en koordinering mellem de parter, som var involveret i økonomistyringen hvordan kommunen kunne udnytte lærernes ressourcer bedre herunder bl.a. via større grad af aktivitetsplacering af lærertimerne i forbindelse med planlægningen af skoleåret. Finansieringen af den vidtgående specialundervisning blev ændret i 2000, hvilket har givet amterne vanskeligheder i forhold til budgetteringen af udgifterne. Den vidtgående specialundervisning er således også et emne for forvaltningsrevision. Eksempel 10. Vidtgående specialundervisning et med analysen af den vidtgående specialundervisning i amtet var at danne grundlag for en forbedret budgetlægning og ressourcestyring på området samt at give amtet et situationsbillede af området. Analysen indeholdt bl.a. en sammenligning af nøgletal af udgiftsniveauet for vidtgående specialundervisning i udvalgte amter herunder amtet selv en vurdering af ressourcestyringen herunder eksisterende styringsredskaber en vurdering af den eksisterende driftsform. Side 13 af 22

14 Undersøgelsen byggede således datamæssigt på Indenrigsministeriets nøgletal, økonomi- og aktivitetstal samt på en række interview med relevante parter på området. Analysen af den vidtgående specialundervisning i det pågældende amt mundede ud i en vurdering af mulighederne for en mere optimalt ressourcestyring på området herunder konkrete anbefalinger i forhold til alternative driftsformer. d. Ældreomsorg Såvel antallet af brugere som borgernes krav og forventninger på ældreområdet øges kraftigt i disse år. Samtidig er den kommunale økonomi generelt under pres. En effektiv udnyttelse af ressourcerne under hensyntagen til medarbejdernes arbejdsmiljø er derfor af afgørende betydning ikke mindst på ældreområdet, der udgør en stor del af de samlede kommunale udgifter. Nedenfor beskrives 2 konkrete eksempler på analyser, der giver kommunen et fremtidigt grundlag for styring inden for ældreområdet. Eksempel 11. Ressourceforbruget inden for ældreplejen Kommunen ønskede at undersøge mulighederne for at effektivisere området for hjemmehjælp. Målet var at bruge de frigjorte midler til nye aktiviteter og en forbedret kvalitet på ældreområdet. er Revisionen resulterede i en konkret og generel vurdering af ressourceudnyttelsen for tilrettelæggelsen af arbejdet og planlægningen af området forslag til nye værktøjer til ressourcestyring, herunder en nøgle til fordeling af ressourcerne mellem kommunens 3 distrikter konkrete forslag til nedbringelse af sygefravær, mødeaktiviteter og overarbejde. Eksempel 12. Hjælpemiddelområdet En kommune havde konstateret en stadig stigning i udgifterne til hjælpemidler. Området var karakteriseret ved relativt højt specialiseret faglighed, som kunne gøre det vanskeligt at udøve et kvalificeret ledelsestilsyn. Samtidig overvejede kommunen at udlicitere dele af opgaven. Kommunen ønskede derfor belyst, om de stigende udgifter alene skyldtes objektive behov som flere brugere og et større og mere forskelligt udbud af hjælpemidler. Desuden ønskede man et kvalificeret grundlag for at afslutte sine overvejelser om udlicitering. er Analyserne viste, at Side 14 af 22

15 der både var tale om øget objektivt behov og en glidning i serviceniveauet gældende retningslinjer og vejledninger ikke fuldt ud blev efterlevet med øgede udgifter til følge. På baggrund heraf blev der udstukket og implementeret nye retningslinjer for bevilling og serviceniveau. Der blev ligeledes udarbejdet og implementeret en ny kompetenceplan og nye forretningsgange. et heraf blev hurtigt væsentlige besparelser, som vel at mærke ikke gav flere klager. e. Sociale forhold i øvrigt Stadige ændringer i lovgivning og øvrige regelsæt kombineret med øget efterspørgsel efter de forskellige ydelser på det sociale område kræver hyppige tilpasninger af arbejdets tilrettelæggelse mv. Et serviceeftersyn af området vil derfor måske kunne bidrage positivt til fremtidige justeringer, omlægninger og prioriteringer. Eksempel 13. Serviceeftersyn på det sociale område et Kommunen ønskede en vurdering af socialforvaltningens ressourceudnyttelse og opgaveløsning. Nærmere defineret ønskede kommunen en vurdering af kvalitet, hensigtsmæssighed, effektivitet og prioritering af opgaveløsningen i bred forstand. Heri indgik en vurdering af sagsbehandlingens kvalitet. Undersøgelsen resulterede i en generel og konkret bedømmelse af opgaveløsningen i de enkelte afdelinger forslag til justeringer og forbedringer af forretningsgange, ressourcefordeling, sagsbehandlingens indhold, iværksættelse af nye initiativer samt politiske prioriteringer forslag til nye instrukser og forretningsgangsbeskrivelser. f. Sygehuse Sygehusvæsenet er amternes absolut tungeste udgiftspost og derfor også et område, der konstant underlægges kritisk analyse. Typiske analyseområder er sammenhængen mellem økonomi og kvalitet, samspil mellem administration og de respektive sygehusafdelinger, konkret tilrettelæggelse af arbejdet samt valg af leverandører på forskellige områder. Disse emner er således også i fokus i forbindelse med udvidet forvaltningsrevision. Nedenfor beskrives et eksempel på en benchmarking mellem sygehusafdelinger samt et eksempel på en analyse af leverandørvalg i forbindelse med dialysebehandling. Eksempel 14. Benchmarking mellem sygehusafdelinger En afdeling på et sygehus havde gennem længere tid haft problemer med lange ventetider og lange ventelister. Som konsekvens heraf blev afdelingen tilført ekstra Side 15 af 22

16 midler fra Dertil kom en særskilt bevilling til et ventelisteprojekt, som skulle gennemføres i et med gennemførelsen af en benchmarking af afdelingen var at opnå et billede af, om arbejdstilrettelæggelsen på afdelingen var hensigtsmæssig set i forhold til sammenlignelige afdelinger i Danmark. Analysen fokuserede på både at identificere forskelle mellem afdelingerne i forhold til tilrettelæggelsen af de enkelte faser i patientforløbene og på at kortlægge varigheden af hver fase i forløbene for 3 udvalgte diagnoser. Herudover indeholdt analysen en kortlægning af patienternes ventetid. Alle involverede afdelinger fik et grundlag for at forklare afvigelser i såvel ventetider som omkostninger i forbindelse med behandlingen ud fra en konkret kortlægning af arbejdsprocesserne. Dette gav anledning til overvejelser om ændringer i disse med henblik på at nedbringe patienternes ventetider. Eksempel 15. Leverandørvalg i forbindelse med dialysebehandling Dialysebehandling er et af de dyre områder for sygehusvæsenet og har derfor også de seneste år været i fokus i forbindelse med effektiviseringsprojekter på sygehusområdet. et med undersøgelsen var at afdække væsentlige årsager til stigning i udgifterne til dialysebehandling i det pågældende amt. Derudover var det formålet på baggrund af afdækningen at give amtet en mere generel information på området. Analysen indeholdt bl.a. en generel afdækning af de økonomiske forhold omkring amtets dialysebehandling en afdækning af økonomi og øvrige vilkår i forhold til den eksisterende aftale mellem amtet og leverandøren af dialyseudstyr en sammenligning af priser på dialysebehandling i det pågældende amt med priserne i H:S herunder en afdækning af H:S model for valg af leverandør en sammenligning af priser på dialysebehandling i det pågældende amt med priser for tilsvarende behandling i et svensk og norsk amt herunder en afdækning af den anvendte model for leverandørvalg. Undersøgelsen baserede sig på nøgletal, økonomi- og aktivitetstal samt på informationer tilvejebragt gennem understøttende/afklarende interview. Analysen resulterede i en række vurderinger af, om den nuværende praksis for dialysebehandling i det pågældende amt foregår optimalt ud fra en økonomisk synsvinkel. Derudover præsenteredes amtet for en række forslag til en samlet driftsøkonomisk optimering på området. Side 16 af 22

17 g. Integration Med de nye love om integration og danskundervisning overtog kommunerne i 1999 amternes integrationsforpligtelse over for nyankomne udlændinge herunder danskundervisning. Kommunerne skal for hver enkelt nyankommen udlænding udarbejde en handlingsplan, der tager hensyn til individuelle færdigheder, forudsætninger og motivation. Som led heri skal kommunen tilbyde danskundervisning på et niveau, der er tilpasset den enkeltes forudsætninger. Der lægges op til, at sprogcentre inddrages i udarbejdelsen af de dele af handlingsplanen, der vedrører danskundervisningens koordinering med aktivering. De nye udfordringer for kommunerne har givet anledning til ønsker om at få ekstern bistand i forbindelse med ideer til tilrettelæggelse af den koordinerede indsats i forhold til danskundervisning og aktivering. En konkret udvidet forvaltningsrevision beskrives nedenfor. Eksempel 16. Integration et med analysen af integrationsområdet var at vurdere kommunens muligheder for at styre sammenhængen mellem danskundervisning og aktivering. Bl.a. skulle styringsmulighederne vurderes under såvel den nuværende organisering som under alternative organiseringsformer. En væsentlig del af datagrundlaget for analysens vurderinger og anbefalinger var interview med nøglepersoner herunder forvaltningschefen, integrationsmedarbejdere og ledere på sprogcenterene i kommunen. Analysen mundede bl.a. ud i vurderinger af kommunens styringsmuligheder under hensyntagen til integrationslovens intentioner om helhed og sammenhæng i introduktionsforløbets forskellige elementer sammenhængen mellem sprogdelen og aktiveringsdelen i forløbet om den nuværende organisering af introduktionsforløbet gav tilstrækkelige muligheder for at opnå målet om sammenhæng. En række alternative organiseringsmodeller samt de økonomiske fordele og ulemper ved de forskellige modeller blev præsenteret for kommunen. h. Lønsumsstyring Mange amter og kommuner er overgået til Ny Løn for store dele af personalet, hvor en del af lønnen er blevet afhængig af fx individuelle kvalifikationer og resultater. Overgangen til Ny Løn stiller derfor større krav til styring af lønudgifterne end hidtil. Der er en stadig stigende interesse i kommuner og amter for at arbejde med lønsumsstyring, der betragtes som vejen frem, idet det ikke længere med Ny Løn er muligt at styre lønudgifterne på normeringer antal hoveder alene. I forbindelse med overgang til lønsumsstyring skal der tages højde for mange faktorer, herunder den fastsatte personalepolitik, den fastsatte lønpolitik, kompetenceregler for selvforvaltning, tilgængeligheden af styringsredskaber mv. Lønsumsstyring er Side 17 af 22

18 med andre ord et komplekst område, hvor der har vist sig at være et stort behov for udvidet forvaltningsrevision. Eksempel 17. Lønsumsstyring et med analysen i kommunen var at yde bistand til en kommunal arbejdsgruppe, der var nedsat i forbindelse med lønsumsstyring. Som led heri skulle der udarbejdes oplæg til, hvordan kommunen kunne gribe indførelsen af lønsumsstyring an. Bistanden indbefattede indledende dialog om formålet med lønsumsstyring samt styringsmæssige problematikker sparring i forhold til fastlæggelse af kompetence og ansvarsfordeling i relation til den fremtidige lønstyring sparring i forhold til fastlæggelse af nogle overordnede spilleregler for lønsumsstyring og processen omkring budgetlægningen rådgivning i forhold til, hvilke krav der skal stilles til et lønstyringsinstrument. Konsulentens rolle var dels at være initiator for dialog i arbejdsgruppen bl.a. gennem konkrete oplæg i forbindelse med arbejdsgruppemøder og dels at samle op på de beslutninger, der blevet taget gennem processen. På baggrund af møder i arbejdsgruppen mv. blev der bl.a. udarbejdet et konkret oplæg til, hvordan kommunen kunne gribe arbejdet med indførelse af lønsumsstyring an i form af en handlingsplan, hvor alle delelementerne i processen var skitseret i naturlige, på hinanden følgende faser understøttende notater, der opridsede mulige barrierer for det videre arbejde samt veje til at overkomme disse. i. Tværgående temaer Også kommuner og amter arbejder i dag i stigende grad med den digitale udfordring, idet der forventes store effektiviseringsgevinster ved at sætte strøm til en række arbejdsprocesser. Digitaliseringen forventes tillige at kunne bidrage til øget service for borgerne i kraft af, at informationer fra den offentlige forvaltning bliver lettere tilgængelige. For den enkelte kommune kan det være svært at overskue de sikkerhedsmæssige konsekvenser eksempelvis af elektronisk dokumenthåndtering mv. Derfor opleves der også et øget behov for rådgivning vedrørende IT-sikkerhedsmæssige forhold ved elektroniske arbejdsprocesser. Et konkret eksempel på en udvidet forvaltningsrevisionsopgave inden for IT-området beskrives nedenfor. Derudover ses 3 eksempler på undersøgelser af momsbærende udgifter, indkøbsoptimering og økonomistyring i en kommunes brandvæsen. Side 18 af 22

19 Eksempel 18. Fokus på IT-sikkerhedspolitik et med analysen var at bistå kommunen med udarbejdelse af en IT-sikkerhedspolitik, der dels sikrede topledelsen overblik over IT-sikkerheden, dels en præcisering af ansvar og kompetence. Analysen indeholdt bl.a. en risikoanalyse, hvor risici og sårbarhed i forhold til IT-sikkerheden blev fastlagt rådgivning i forhold til det indholdsmæssige i en IT-sikkerhedspolitik. På baggrund af analysen præsenteredes kommunen bl.a. for en række konkrete anbefalinger i forhold til at få en rød tråd i sikkerhedsniveauet at få IT-sikkerheden integreret som et naturligt led i organisationens forretningsgange. Eksempel 19. Momsbærende udgifter Stadig flere kommuner inddrager private firmaer i løsningen af opgaver på kontanthjælpsområdet. Ikke alle kommuner konterer i overensstemmelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets autoriserede konteringsregler. Da hovedparten af de private firmaer er momsregistrerede, kan eventuelle fejlkonteringer medføre en merudgift for kommunerne i form af manglende momsrefusion fra den kommunale momsudligningsordning. Revisionen foretog derfor en landsdækkende benchmarkinganalyse. Analysen viste, at der på landsplan var relativt store forskelle på konteringspraksis, idet kommunerne anmeldte mellem 0-2 % af alle relevante udgifter til momsrefusion. Analysen i en konkret kommune gav anledning til anbefalinger omkring revurdering af konteringspraksis samt gennemgang/opgørelse af kommunens momsregistrerede samarbejdspartnere, idet kommunen ikke havde anmeldt relevante udgifter. Analysen gav en indikation af, at kommunen burde kunne anmelde udgifter op til ca. 5,4 mio. kr. til momsrefusion. Kommunen kunne under de forudsætninger opnå en besparelse på ca. 1,1 mio. kr. Herfra skal dog fratrækkes statsrefusion, hvorefter kommunens nettogevinst ved at ændre konteringspraksis på årsbasis vil kunne andrage op til ca. 0,5 mio. kr. Eksempel 20. Indkøbsoptimering Baggrund Kravene til offentlige institutioner om øget service og kvalitet og dermed om effektivisering af administrative funktioner skærpes til stadighed. Flere undersøgelser Side 19 af 22

20 har vist, at der er stor forskel på de priser, offentlige institutioner køber ind til. Hertil kommer, at det politiske arbejde med indkøbspolitikker og organiseringen af indkøbsfunktionen har afgørende betydning for, hvor billigt en kommune kan foretage sine indkøb. Der opleves et stort behov hos kommuner og amter for ekstern bistand til at komme i gang med effektivisering af indkøbsprocessen. et med analysen i en kommune var at synliggøre og vurdere mulighederne for optimering af det samlede indkøb. Gennem en økonomisk kortlægning af indkøb og af organiseringen af indkøbsfunktionen herunder relationen mellem centrale og decentrale indkøbere var det ikke mindst formålet at belyse forskellige aspekter vedrørende sparsommelighed og effektivitet. Den økonomiske del af analysen foretages på baggrund af data fra kommunens økonomisystem, leverandørregister og informationer om indgåede indkøbsaftaler. Datagrundlaget for den øvrige del af analysen var personlige interview med såvel centrale som decentrale indkøbere fra udvalgte institutioner samt foreliggende skriftlige materialer. Analysen mundede ud i en række vurderinger og anbefalinger, der relaterer sig til 6 parametre af væsentlig betydning for optimale indkøb (jf. figuren nedenfor). Optimal indkøbspolitik Optimal organisering Optimale indkøbsaftaler Optimale indkøb Optimal udnyttelse af indkøbsaftaler Optimal e-handel Optimal logistik og lagerstyring På baggrund af analysen præsenteredes nogle fremtidsscenarier på indkøbsområdet. Den samlede rapport udgjorde et beslutningsgrundlag for den politiske ledelse, der stod over for at skulle finde store besparelser på næste års budget og naturligvis helst ville finde disse uden at berøre kerneydelserne. Eksempel 21. Økonomistyring i kommunens brandvæsen et var at analysere økonomistyringen i et kommunalt brandvæsen. Analysen omhandlede de styringsprocesser, der var iværksat med henblik på at udnytte ressourcerne og tilrettelægge aktiviteterne, så målsætningerne opfyldes bedst muligt. Side 20 af 22

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger Delopgave 1: Vurdering af de enkelte afdelingers procedure for regnskabsføring, økonomiopfølgning, ledelse og tilsyn, målsætninger samt produktivitet og effektivitet 1 Det anbefales, at der løbende foretages

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en

Læs mere

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan!

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan! Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses Spørg KLK hvordan! Mange kommuner har svært ved at holde styr på økonomien på det specialiserede socialområde (børn og unge med særlige behov

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde

Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde Udgifter til det specialiserede socialområde er stigende. Derfor er det vigtigere end

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Notat. Emne Bemærkninger til Revision af årsregnskabet for 2005 Direktøren Kopi til. Den 28. august 2006. Århus Kommune

Notat. Emne Bemærkninger til Revision af årsregnskabet for 2005 Direktøren Kopi til. Den 28. august 2006. Århus Kommune Notat Emne Til Direktøren Kopi til Den 28. august 2006 Det skal indledningsvis bemærkes, at der i revisionsberetningen ikke er forhold vedr. Magistratens 5. afdeling, som Byrådet skal tage stilling til,

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Københavns Kommune. Maj 2010

Københavns Kommune. Maj 2010 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk 10-n001 JEAN DDNA 169100 10007.docx KPMG Statsautoriseret

Læs mere

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Københavns Kommune Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 10. november 2014 beretning om revision

Læs mere

Revisionsberetning nr. 20

Revisionsberetning nr. 20 Revisionsberetning nr. 20 Direktionens bemærkninger NOTAT Økonomistab Revisionens bemærkning Drøftelser med ledelsen om besvigelser Under revisionen har vi forespurgt ledelsen om risikoen for besvigelser.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

5. Forenkling på økonomiområdet

5. Forenkling på økonomiområdet 5. Forenkling på økonomiområdet Kommunerne er i helt overvejende grad kendetegnet ved en meget decentral struktur på økonomiområdet, hvor institutionerne både har det økonomiske ansvar for opgaveløsningen

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Regulativet er udarbejdet i henhold til Styrelseslovens 42, stk. 7. Indholdsfortegnelse 1 GENERELLE FORVALTNINGSBESTEMMELSER... 3 1.1 Indledning... 3

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Rebild Kommune Rådhuset Hobrovej 88 9530 Støvring

Rebild Kommune Rådhuset Hobrovej 88 9530 Støvring Rebild Kommune Rådhuset Hobrovej 88 9530 Støvring Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Rebild Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 26. september

Læs mere

Den centrale stab organisering, indsatser og proces

Den centrale stab organisering, indsatser og proces 06-05-2015 Arne Kristensen Direkte: 7257 7008 Mail: akr@jammerbugt.dk Den centrale stab organisering, indsatser og proces Baggrund Direktionen har med Økonomiudvalgets godkendelse besluttet at ændre den

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

Bilag 2 administrative nøgletal

Bilag 2 administrative nøgletal Økonomiforvaltningen Administrationsanalysen Bilag 2 administrative nøgletal Dato: 17. januar 2006/CB Nøgletal for administration og styring af udvikling i udgifterne Nøgletal for kommunens administrationsudgifter

Læs mere

Styring af det specialiserede udsatte område

Styring af det specialiserede udsatte område Styring af det specialiserede udsatte område BKF, 14. juni 2013 v. Familie- og rådgivningschef Mette Andreassen Faglighed og økonomi hånd i hånd 1. At arbejde med en fast budgetramme på et ustyrbart område

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter

Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. Foreslåede ændringer. KL s hovedsynspunkter Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk hen@ams.dk asc@ams.dk Høringssvar til udkast til lovforslag om målretning af danskuddannelsestilbud m.v. KL har den 2. september 2013 modtaget udkast til forslag til

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien Udbudsstrategi for Region Sjælland 2010-2013 1. Indledning I henhold til bestemmelserne i Regionslovens 33 skal Regionsrådet udarbejde en udbudsstrategi. Formålet med udbudsstrategien er at vurdere, på

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Økonomistaben August 2006 Revideret november 2009 Revideret november 2010 De overordnede økonomistyringsprincipper er udarbejdet i henhold til

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune.

Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Projekt Indkøb Dok. Nr. 306-2010-192320 Indkøbspolitik for Odsherred Kommune. Baggrund Odsherred kommune forvalter med sine ca. 33.000 indbyggere et indkøbsbudget på over 400 mill kr. årligt. Odsherred

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Social og Sundhed Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 HJÆLPEMIDDELOMRÅDETS

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE Indhold 1. Indledning... 2 2. Gentofte Kommunes vision... 2 3. Formål, målsætninger og rækkevidde... 3 4. Organisering... 8 5. Dokumenter med tilknytning til spolitikken...

Læs mere

Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010

Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010 Dato: 12. september 2011 Brevid: 1477655 Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010 Indledning Regionen har modtaget den afsluttende revisionsberetning for 2010

Læs mere

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet

HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? Børne- og ungeområdet HVORDAN GODKENDER OG FØRER MAN TILSYN MED PRIVATE OPHOLDSTEDER? L Æ S H E R E K S E M P L E R, E R F A R I N G E R, S Y N S P U N K T E R M. M. F R A A M T E R O G K O M M U N E R Børne- og ungeområdet

Læs mere

Økonomi- og indkøbschef

Økonomi- og indkøbschef Stillings- og personprofil Økonomi- og indkøbschef Norddjurs Kommune Opdragsgiver Norddjurs Kommune Adresse Torvet 3 8500 Grenaa Telefon 89 59 10 00 Stilling Økonomi- og indkøbschef Refererer til Afdelingen

Læs mere

Dronninglund Kommune

Dronninglund Kommune PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Toldbuen 1 4700 Næstved E-mail: naestved@pwc.dk Telefon 55 75 86 86 Telefax 55 75 87 87 Dronninglund Kommune Revisionsberetning, Kontanthjælps-

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Revisionsinstruks af august 2014 for revision af projekttilskud

Revisionsinstruks af august 2014 for revision af projekttilskud Revisionsinstruks af august 2014 for revision af projekttilskud Nærværende instruks omfatter revisionen af projektregnskaber for projekttilskud under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Instruksen

Læs mere

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre - Benchmarkinging og beregning af potentialer Formål og afgrænsning Antallet af 70+-årige forventes at stige med 37 % over de næste ti år. Dette er en

Læs mere

Decisionsskrivelse vedrørende beretning om revision af de sociale regnskaber for 2010 på områder med statsrefusion for Silkeborg Kommune

Decisionsskrivelse vedrørende beretning om revision af de sociale regnskaber for 2010 på områder med statsrefusion for Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune Byrådet Søvej 1 8600 Silkeborg Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K Tlf. 35 28 81 00 E-mail ams@ams.dk www.ams.dk CVR 55568510 EAN 5798000392014 Decisionsskrivelse vedrørende

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Projektbeskrivelse for. Flerårsaftaleprojekt: 1.4 Udmøntning af effektiviseringsforslagene - Fælles Administration

Projektbeskrivelse for. Flerårsaftaleprojekt: 1.4 Udmøntning af effektiviseringsforslagene - Fælles Administration Projektbeskrivelse for Flerårsaftaleprojekt: 1.4 Udmøntning af effektiviseringsforslagene - Fælles Administration Projektansvarlig: Administrativ Service. 15. august 2008 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund

Læs mere

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune

Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Retningslinjer for indkøb i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse: 1. Retningsliniernes formål... 3 2. Organisering... 3 3. Krav til leverandører... 3 4. Brugerinvolvering... 4 5. Indkøbsprocessen... 4

Læs mere

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Styringsdokument for Statens Administration 2014 Styringsdokument for Statens Administration 2014 Statens Administrations strategiske målbillede Statens Administrations mission og vision Statens Administration arbejder inden for Finansministeriets mission

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed Forslag til Vordingborg Kommunes Overordnede bestemmelser om IT- informationssikkerhed Rev. 12. januar 2015 Hvad der er markeret med rød skrift er tilføjelser til den vedtagne politik af 24. februar 2011.

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE OPLÆGSHOLDERE Andreas Østergaard Poulsen, Senior Manager i BDO o o o Omfattende erfaring med indførsel af effektbaseret styring i offentlige organisationer Har bistået kommuner

Læs mere

Bilag 6. Status på Socialforvaltningens og Københavns Ejendommes arbejde med at reducere antallet af interne afregninger

Bilag 6. Status på Socialforvaltningens og Københavns Ejendommes arbejde med at reducere antallet af interne afregninger KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Ledelsessekretariat NOTAT Bilag 6. Status på Socialforvaltningens og Københavns Ejendommes arbejde med at reducere antallet af interne afregninger Intern afregning i Socialforvaltningen

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

Ny struktur på beredskabet

Ny struktur på beredskabet Ny struktur på beredskabet Projektkommissorium Projektleder: Martin Skøtt Revideret: 14. nov. 2014 Version: 06 Politisk styregruppe 1 Administrativ styregruppe Projektgruppe Projektleder Baggrund Baggrundsbeskrivelse

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE

BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE Beretning om Kommunernes Revision A/S tiltrædelse pr. 1. januar 2007. Pag. 1-11 400.000 Side 1 Indholdsfortegnelse 1 Opgaver og ansvar................................................

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. R-101 Effektivisering på alle fagområder Politikområde Tværgående I forbindelse med Byrådets vedtagelse af budgetprocessen foreslog administrationen, at der som noget nyt udarbejdes et forslag om en

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Indkøbspolitik For EUC Sjælland.

Indkøbspolitik For EUC Sjælland. Indkøbspolitik For EUC Sjælland. Revideret juli 2011. 1 Indholdsfortegnelse: EUC Sjælland i tal...3 EUC Sjællands indkøbspolitik...4 Indkøbspolitikkens formål og mål...5 Indkøbspolitikkens omfang og afgrænsning...5

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med private. Til Kopi til. August 2012.

Notat. Aarhus Kommune. Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med private. Til Kopi til. August 2012. Notat Emne Til Kopi til Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med private tilbud August 2012. 1. Indledning Aarhus Kommune har siden 1. januar 2007 haft opgaven med godkendelse af og tilsyn med private

Læs mere

OPFORDRING TIL TILBUD

OPFORDRING TIL TILBUD OPFORDRING TIL TILBUD PÅ Evaluering af strukturreformen Januar 2014 [1] 1. Generelt Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender (ANNN) opfordrer hermed til afgivelse af tilbud på deleelementer af

Læs mere

Vedtægt for Nærum Gymnasium

Vedtægt for Nærum Gymnasium Vedtægt for Nærum Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nærum Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne:

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: Acadre 10 16395 Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: o Svendborg Forsyning A/S ( Vand og Affald ) o Svendborg Forsyningsservice A/S o Svendborg Vand A/S o Svendborg Spildevand A/S o Svendborg

Læs mere

BILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER

BILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER BILAG 1. FORDELING AF POTENTIALER 1. Opgørelser over fordeling af estimerede effektiviserings- og omstillingspotentialer på styringsområder og temaer. 2. Medarbejderne i Omstillingsstrategien. 3. Omstillingsstrategiens

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

Aftale for Team Myndighed

Aftale for Team Myndighed Aftale for Team Myndighed Overskrifter for aftalens mål 1 Effektmål 2 Målrettet sagsbehandling 3 Økonomistyring Dato: 16.12.2014 Aftale mellem Susanne Strandkjær Centerchef Henrik Otto Teamchef Underskrift

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Sankt Mortens Sogns Menighedsråd

Sankt Mortens Sogns Menighedsråd Revisionsprotokollat af 09.09.14 vedrørende Årsregnskab for 2013 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer

Læs mere

NOTAT DRIFTS ØKONOMISTYRING

NOTAT DRIFTS ØKONOMISTYRING NOTAT OM DRIFTS ØKONOMISTYRING 1. Indledning og kommissorium På baggrund af Drifts underskud i 2011 og 2012 har direktør Bent Peter Larsen nedsat en arbejdsgruppe til at undersøge underskuddet. Arbejdsgruppen

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Brøndby Strand Kirkekasse

Brøndby Strand Kirkekasse Revisionsprotokollat af 04.07.14 vedrørende Årsregnskab for 2013 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af HLB International - et verdensomspændende netværk af uafhængige revisionsfirmaer

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Strategi for økonomisk tilsyn

Strategi for økonomisk tilsyn Strategi for økonomisk tilsyn Indhold 1 Indledning 1 2 Rammerne for det økonomiske tilsyn 2 3 Formål med det økonomiske tilsyn 3 4 Metoder i tilsynet 4 4.1. Risikobaseret tilsyn 4 4.2. Tematisk tilsyn

Læs mere

Retningslinier for tilskudsforvaltning

Retningslinier for tilskudsforvaltning Bilag 7 Retningslinier for tilskudsforvaltning Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med private organisationers forvaltning af tilskud til enkeltprojekter mv. i udviklingslande

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

ØKONOMI & LØN Dato 19-08-2009

ØKONOMI & LØN Dato 19-08-2009 ØKONOMI & LØN Dato 19-08- I Nordfyns Kommune er Økonomi og Løn samlet i en central stabsafdeling, som servicerer internt. Afdelingens opgaver kan beskrives som: styringsmæssige overfor Direktionen serviceopgaver

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune Maj 2013 Dagens Program Indledning og præsentation Kort introduktion til kortlægning og vurderinger De 6 temaer kortlægning og vurdering Afslutning Kortlægningen

Læs mere