Økologiske landmænds informationsbehov

Transkript

1 Økologiske landmænds informationsbehov - en analyse af hvilke informationer landmændene har brug for og hvor de henter deres information Sammenfatning Formålet med projektet er, at indsamle viden om hvilke faglige emner økologiske landmænd prioriterer og finder relevante, samt hvilke kanaler landmændene foretrækker for at skaffe sig faglig viden Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Uddannelse og Afdeling for Økologi Christian Fredsø Jensen, T.V. Jørgensen og J.O. Thøgersen

2 Sammenfatning Som led i projektet Analyse af økologiske landmænds informationsbehov gennemførte Landskontoret for Uddannelse i juni 2002 en spørgeskemaundersøgelse blandt alle økologiske landmænd i Vejle Amt 1. Undersøgelsen er gennemført med finansiering fra Fonden for Økologisk Jordbrug I denne sammenfatning fremhæver vi de mest markante tendenser. Vi forsøger samtidigt, at perspektivere undersøgelsens resultater i forhold til den måde, som faglige resultater i dag formidles til økologiske landmænd på. Der bliver peget på områder, hvor der kan opnås forbedringer. Præsentation af undersøgelsens grunddata findes i vedlagte materiale, der består af et Bilagsmateriale og en sammenskrivning og kategorisering af respondenternes besvarelser, benævnt Respondenternes kommentarer og uddybninger. Yderligere datakørsler kan efter aftale rekvireres på Landskontoret for Uddannelse. Karakteristik af de landmænd der har svaret Tre ud af fire respondenter (77%) har drevet bedriften økologisk mellem 1-5 år. Kun 13% er ældre økologer svarende til, at man har drevet bedriften økologisk i mere end 10 år. Bedriftsstørrelse og husdyrhold En stor gruppe på 37% har bedrifter mellem 5-30 hektar. Knap 1/5 af respondenterne driver mere end 100 ha, og denne gruppe udgøres for 59% vedkommende af de økologiske malkekvægsbesætninger. Bedrifter opdelt efter arealstørrelse I % af besvarelser (bedrifter) <5 ha 5-29,9 ha 30-99,9 ha >100 ha Godt hver fjerde respondent har økologisk malkekvæg. Antallet af årskøer varierer fra 2 til 175 med et gennemsnit på 91. Hver femte af respondenterne har ammekøer/kødkvæg. Gruppen af andet husdyrhold udgør små 30% af de respondenter, der har husdyr. Bedrifter opdelt efter husdyrgruppe I % af antallet af besvarelser (bedrifter) Malkekøer Ammekøer/kødkvæg Svin Andet husdyrhold; Får, Høns, m.m Forbrug af rådgivningsydelser De samlede udgifter til rådgivning, dyrlæge og anden form for faglig rådgivning ligger for de flestes vedkommende under kr kr pr år. Op mod halvdelen af de, der køber rådgivning, bruger mindre 1 Undersøgelsen er iværksat via projektet Analyse af økologiske landmænds behov for faglig information og brug af informationskanaler, der er forankret i en projektgruppe på Landbrugets Rådgivningscenter, sektion for Økologi i samarbejde med Økologisk Landsforening. Projektets mål er at skabe et grundlag for at fremtidens vidensproduktion og formidling til økologiske landmænd kan få en form og et indhold, der passer til deres behov. I undersøgelsen blev der sendt spørgeskemaer ud til 230 landmænd. 95 skemaer blev indsendt, hvilket giver en lav svarprocent på 41. Se i øvrigt bilagsmaterialet for sammenligning til Plantedirektoratets Statistik.

3 end kr. om året. I denne gruppe findes stort set lige mange landmandsuddannede og landmænd med anden uddannelse. 17% af respondenterne har dog udgifter fra kr til op over kr Denne gruppe rummer de store malkekvægsbesætninger, og består stor set udelukkende af personer med landmandsuddannelse. Samlede udgifter på dyrlæge, rådg. osv. pr. år Ikke landsm.udd Landmandsud N Kr % 49% 41 Kr % 57% Kr % 83% 6 Kr % 100% 2 Kr % 67% 6 Kr % 70% 10 kr % 100% 4 Kr og derover 50% 50% 2 Jeg køber ikke rådgivning 100% 0% 7 Ubesvaret 67% 33% 3 Total 45% 55% 95 Uddannelse 55% af de økologiske landmænd i undersøgelsen er landmandsuddannet. 38% har en ikke landbrugsfaglig uddannelse, hvilket spænder over alt fra at være murer, smed, pædagog til at være læge, biolog, ingeniør og filosof. Den resterende gruppe udgøres af agronomer, jordbrugsteknikere og agrarøkonomer. Heltid - Deltid En god halvdel 54% - har job ved siden af arbejdet på bedriften, og af dem har 2/3 fuldtidsjob, forstået som 1650 timer eller derover. En god 1/3 af de landmandsuddannede har job ved siden af arbejdet på bedriften, men kun 15% af de landmandsuddannede har fuldtidsarbejde, hvorimod to ud af tre med anden uddannelse jobber fuldtid uden for bedriften. Medlemskab af faglige organisationer Flere af respondenterne er medlemmer af flere foreninger. Landboforeningerne har tilslutning fra 57%, Familielandbruget fra 34 % og Økologisk Landsforening fra 28%. Medlemskab af foreninger I % af besvarelser. Landboforeningernbruget Familieland- Økologisk Andre Landsforening foreninger (Respondenterne kunne markere ud for mere end en forening, derfor er summen af % større end 100)

4 Faglige informationer fra møder, efterudd og netværk Aktiviteter Markvandringer Erfagrupper Kurser/ efterudd Ekskursioner Temamøder Egne forsøg Personligt netværk I % af Alle resp besvarelser. L. uddan Ikke L. udd Udbytte Alle fra middel til højt i %* L. udd ikke L. udd I % af besvarelserlandmand Fuldtidslandmand Deltid/fritid For en mere præcis specificering og detaljering af udbytte, se bilagsmaterialets spørgsmål 22, siderne Vær opmærksom på at procenttallene i kolonnerne ikke kan summeres, da det er procenttal på grupper, der bliver delt i mindre og mindre enheder. Antallet af respondenter er derfor lavt og materialet tåler ikke for hårde konklusioner. Disse kørsler kan evt. rekvireres. 57% af landmændene deltager i markvandringer. Blandt de landmandsuddannede deltager 67%. Den tilsvarende procent for landmænd med anden uddannelse er 42%. Markvandringerne ser ud til at være et godt forum at møde landmændene i. 51 % af landmændene deltager i erfagrupper. Medlemmerne i erfagrupperne er de primære erhvervsaktive fra år. Især de årige tillægger erfagruppen stor værdi. Det kan vurderes således, at man efter den første etableringstid får overskud til at være opsøgende i forhold til andre. ERFA-grupper er sammen med markvandringer en god mødeform. Relativt mange landmænd vurderer udbyttet af disse møder højt. 60% af de landmandsuddannede deltager i erfagrupper, hvorimod kun 1/3 af landmænd med anden ikke landbrugsrelateret uddannelse gør det. Til gengæld har disse landmænd et andet udbygget personlig netværk, der tillægges relativ stor værdi. På dette punkt adskiller denne gruppe af landmænd sig markant fra de landmandsuddannede. Denne effekt forstærkes markant hvis vi i stedet deler landmændene op efter hvorvidt de driver fuldtids- eller deltids/fritidslandbrug. Se i øvrigt materialet Kommentarer, spørgsmål 22a, side 15, der uddyber respondenternes bedømmelser af aktiviteterne. De primære erhvervsaktive deltager også flittigt i ekskursioner. Værdien af denne efteruddannelses- og mødeform vurderes generelt højt. 29 % af landmændene deltager i ekskursioner. Af de landmandsuddannede deltager 37%. Af landmænd med anden uddannelse er deltagerprocenten 17. Knap 1/3 af landmændene deltager i kurser/efteruddannelse og deres vurdering af værdien i denne kontakt, er relativ høj. Den tilsvarende procent for landmænd med anden uddannelse er 17. Det metodekritiske spørgsmål er her, hvad man forstår ved kurser/efteruddannelse. F.eks vil respondenterne kunne medtage deres deltagelse i markvandringer eller erfagrupper som efteruddannelse. Det betyder at, værdien af efteruddannelse kan være overvurderet i undersøgelsen. Det er en relativ større del af de landmandsuddannede, der deltager i kurser /efteruddannelse end de, der ikke har en landbrugsfaglig baggrund. Procenterne er 42 overfor 17.

5 Det er et gennemgående træk, at landmænd uden landmandsuddannelse vurderer værdien af aktiviteterne i tabellen ovenfor markant lavere end landmænd med landmandsuddannelse. Undtaget er dog aktiviteten personligt netværk. Deler vi i stedet landmændene i forhold til om de har udearbejde eller ej, (de to sidste rækker i tabellen) bliver det endnu mere markant, at landmænd med udearbejde, i større omfang bruger det personlig netværk til at skaffe sig faglig information. Kontakt til og værdi af rådgivning Respondenterne blev inden for en række fagområder spurgt om, hvilke personer de havde kontakt til og hvordan de vurderede deres udbytte af denne kontakt. Svarene er samlet i skemaerne neden for. I udredningen har vi sammenkørt forskellige data i undersøgelsen; år med egen bedrift, alder etc. Økonomi Planter Kontakter Driftsøko konsulent Regnskabskon Bank rådg. Andre Plante avlskons. Plantedirektoratet Firmarå dgivere Andre planteavl. I % af alle svar L.udd ikke L.udd Udbytte alle fra middel L.udd til højt i %* ikke L.udd I % af Fuldtid Deltid/ svar Fritid * For en mere præcis specificering og detaljering af udbytte, se bilagsmaterialets spørgsmål 19, siderne Vær opmærksom på at procenttallene i kolonnerne ikke kan summeres, da det er procenttal på grupper, der bliver delt i mindre og mindre enheder. Antallet af respondenter er derfor lavt og materialet tåler ikke for hårde konklusioner. Disse kørsler kan evt. rekvireres. Af oversigten fremgår det, at 73% af respondenterne har kontakt til regnskabskonsulenten og 3 ud af 4 vurderer værdien af denne kontakt højt. 85% af de landmandsuddannede har kontakt til regnskabskonsulenten. Den tilsvarende procent for de med anden uddannelse er 61%. Driftsøkonomikonsulenten bliver kun brugt af cirka ¼ af respondenter. Rådgiverne fra Økologisk Landsforening bliver inden for økonomi kun brugt af 6% og udbyttet vurderes relativt lavt. Indenfor planteavl bruger 5% foreningen, men her vurderes udbyttet af kontakten højt. Det må konkluderes at man ikke generelt bruger firmarådgivere og rådgivere fra Økologisk Landsforening 83% af respondenterne har kontakt til planteavlskonsulenten. Når værdien af kontakten køres op mod år med egen bedrift fremgår det, at jo længere tid landmanden har haft egen bedrift, desto mere er kontakten til planteavlskonsulenten konsolideret. Der er ligeledes en tendens til at landmanden vurderer kontakten mere og mere værdifuld som årerne går. En forsigtig vurdering er at kontakten er mere intensiv det første år, for at falde de kommende år (op til 5 år) for derefter at stige. Relativt færre af landmændene med anden uddannelse svarer på spørgsmålet om værdien af deres kontakt til planteavlskonsulenten, hvilket skyldes at kun godt 2 ud af 3 med anden ud-dannelse har kontakt til planteavlskonsulenten, hvorimod 9 ud af 10 landmandsuddannede har kontakt. At gruppen

6 med anden uddannelse er tilbageholdende med generelt at svare, kan skyl-des at de kort og godt oplever at de ikke bruger konsulenten nok til at kunne svare kvalificeret. Deler vi igen landmændene efter fuldtid deltid/fritid er billedet fra før uændret med hensyn til brug af økonomirådgiveren. Men begge grupper bruger planteavlskonsulenten stort set lige meget. I rapportdelen Kommentarer, spørgsmål 20, side 12 har respondenterne svaret på hvilke to personer, de værdsætter højest og hvilke grunde de har for at gøre dette. Kommentarerne efterlader det generelle indtryk, at landmændene får mest ud af kontakten til deres planteavlskonsulent, skarpt forfulgt af fordringskonsulenten og økonomirådgiveren. Nogle nævner dyrlægen som sparringspartner, og andre peger på firmarådgivere. I spørgsmål 21, side har de svaret på, hvad der skal til for at forbedre deres udbytte, af de rådgivere de prioriterede lavest. De væsentligste kommentarer er at : kemien skal passe, rådgiveren skal være fagligt kompetent, og han skal have forståelse og respekt for (deltids)landmandens mål med bedriften, samt bedre forståelse for praktisk landbrug, En enkelt peger på at, bedriften efter egen vurdering er for lille til overhovedet at være interessant for rådgivere. Kvæg Bygge- og Kontakter maskinrådgivning Fodr. kons. Avls kons. Mælkekv. rådg. Kontrol ass. Inseminør Dyrlæge Andre kvægbr. Bygn kons Mask kons Firma rådg. Andre land I % af alle besvarel L.udd ser ikke L.udd Udbytte alle fra L.udd middel til ikke højt i %* L.udd * For en mere præcis specificering og detaljering af udbytte, se bilagsmaterialets spørgsmål 19, siderne Vær opmærksom på at procenttallene i kolonnerne ikke kan summeres, da det er procenttal på grupper, der bliver delt i mindre og mindre enheder. Antallet af respondenter er derfor lavt og materialet tåler ikke for hårde konklusioner. Disse kørsler kan evt. rekvireres. Det er de landmandsuddannede, der har kontakt til fodringskonsulent, inseminør og dyrlæge m.m. Undtagelsen er dyrlægen, hvor landmænd med ikke landbrugsfaglig uddannelse også har kontakt, hvilket skyldes deres husdyrhold i øvrigt. Den generelle vurdering af værdien i kontakten til dyrlægen vurderes relativ lavt. For de ikke landbrugsuddannede ser det ud som om, at kontakten til andre landmænd er vigtig. Det gælder også inden for information vedr. bygninger og maskiner. Spørgsmålet er om der er basis for udbygning af rådgivning og information inden for området bygninger og maskiner.

7 Information fra faglige aviser Blade, der læses I % af besvarelser. Udbytte fra middel til højt i %* Maskin- bladet Landbrug Syd Effektivt Landbrug Lands- bladet Landbrugs- magasinet Økologisk Jordbrug Alle resp L. uddan Ikke L. udd Alle L. udd ikke L. udd I % af Fuldtid Deltid/fritid svar. * For en mere præcis specificering og detaljering af udbytte, se bilagsmaterialets spørgsmål 23, siderne Vær opmærksom på at procenttallene i kolonnerne ikke kan summeres, da det er procenttal på grupper, der bliver delt i mindre og mindre enheder. Antallet af respondenter er derfor lavt og materialet tåler ikke for hårde konklusioner. Disse kørsler kan evt. rekvireres. Tre ud af fire læser bladet økologisk Jordbrug og vurderer værdien af bladet meget højt. Det er en topscorer i undersøgelsen. Det gælder både for gruppen af landmandsuddannede og de med ikke landbrugsfaglig uddannelse Maskinbladet og Landbrug Syd læses ligeledes af 75 % af respondenterne. Maskinbladet bliver af de ikke landbrugsfaglige uddannede som det eneste blad vurderet relativt højere end gruppen af landsmandsuddannede. I et markedsføringsperspektiv vil dette blad være en mulig informationskanal ved siden af Landsbladet og Landbrugsmagasinet. Blade, der læses Landsbladet Kvæg Håndbog for Øko. jordbrug Plantedirekt. øko-meddels. Lokale nyhedsbreve Aktuel økologi Dansk Kvæg I % af Alle resp besvarelser. L. uddan Ikke L. udd Udbytte Alle fra middel til højt i %* L. udd ikke L. udd I % af Fuldtid Deltid/fritid svar. * For en mere præcis specificering og detaljering af udbytte, se bilagsmaterialets spørgsmål 23, siderne Vær opmærksom på at procenttallene i kolonnerne ikke kan summeres, da det er procenttal på grupper, der bliver delt i mindre og mindre enheder. Antallet af respondenter er derfor lavt og materialet tåler ikke for hårde konklusioner. Disse kørsler kan evt. rekvireres. Ikke ret mange bruger Håndbog for Økologisk Jordbrug, men de der benytter sig af den, finder den brugbar. De lokale nyhedsbreve ser ud til at være en vigtig konkret faglig informationsvej til landmændene. 41% læser dem og finder dem generelt værdifulde. Se vi på uddannelsesbaggrund læses de primært af landmandsuddannede, både fuldtidslandmænd og deltidslandmænd.

8 Den elektroniske adgang til informationer Internetadgang Informationer via internet Adgang til Internet Via Modem Via ISDN Via ADSL Modtager elektroniske nyhedsbreve I % af alle L.udd besvarel ser* ikke L.udd Deltid/fritid * Se evt. bilagsmaterialets spørgsmål 17 og 18, side. Vær opmærksom på at procenttallene i kolonnerne ikke kan summeres, da det er procenttal på grupper, der bliver delt i mindre og mindre enheder. Antallet af respondenter er derfor lavt og materialet tåler ikke for hårde konklusioner. Disse kørsler kan evt. rekvireres. 77% af de adspurgte svarer ja til at de har pc er med adgang til internettet. Knap halvdelen har adgang via modem, mens resten har enten via ISDN eller ADSL. Til gengæld er kun et fåtal på 13% tilmeldt informationsservices som elektroniske nyhedsbreve. Internetadgangen findes hovedsagligt hos deltidslandmændene, hvilket kan forklares med at de sandsynligvis på deres arbejdsplads har internetadgang. Men som gruppe må landmændene generelt siges at have god adgang til nettet. Det er primært aldersgruppen fra år, der bruger / har adgang til nettet. I forhold til medlemskab af foreningerne ser det ud til at medlemmer af Landboforeningerne i forhold til medlemmerne af Familielandbruget bruger / har adgang til nettet i større omfang. Procenterne er 56 overfor 34. Generelt ser det ud til at kun et meget lille antal af respondenterne bruger/besøger forskellige internethjemmesider. LandbrugsInfo topper med besøg, idet hver fjerde respondent besøger hjemmesiden mindst en gang om måneden. Til gengæld vurderes DMI, som den hjemmeside man har størst udbytte af. Siden besøges af hver femte landmand. Hjemmesider LandbrugsInfo DMI Plantedirektoratet PlanteInfo Økologiens Hus Direktoratet for FødevareErhverv I % af Alle resp besvarelser. L. uddan Ikke L. udd Udbytte Alle fra middel til højt i %* L. udd ikke L. udd * For en mere præcis specificering og detaljering af udbytte, se bilagsmaterialets spørgsmål 27, siderne Se ligeledes Kommentardelens sp. 28. Vær opmærksom på at procenttallene i kolonnerne ikke kan summeres, da det er procenttal på grupper, der bliver delt i mindre og mindre enheder. Antallet af respondenter er derfor lavt og materialet tåler ikke hårde konklusioner. Disse kørsler kan evt. rekvireres.

9 Landmændene blev bedt om at forholde sig til en række udsagn om de informationer, de får. Der bringes her et udpluk af udsagnene. Procenttallene i oversigten er taget i procent af besvarede udsagn. På grund af afrunding bliver procentsummen ikke altid 100. Samtlige udsagn står i Bilagsmaterialets spørgsmål 30, siderne Det er bemærkelsesværdigt at en tredjedel af de adspurgte landmænd svarer at de gerne bruger tid på at sætte sig ind i en svær tekst og komplekse problemstillinger. Udsagn Der er høj troværdighed i den information jeg modtager gennem mine personlige kontakter Der er høj troværdighed i den skriftlige information jeg modtager om økologi Der er høj troværdighed i de informationer om økologi, som jeg får på internettet Jeg er fint dækket ind med konkret og handlingsanvisende information om økologi De nyeste forskningsresultater er vigtige for min driftsledelse Jeg bruger gerne tid på at sætte mig ind i en svær tekst og komplekse problemstillinger Har jeg en faglig økologisk problemstilling, ved jeg, hvor jeg skal søge informationer Jeg bliver på udmærket vis oplyst om reglerne for økologisk jordbrug Mine rådgivere er den vigtigste kilde til at jeg kan løse bedriftens problemer Mine lokale rådgivere er udmærket klædt på til mit rådgivningsbehov Min erfa-gruppe er den vigtigste kilde til brugbar information om økologi Min uddannelse er i orden til at klare de udfordringer den økologiske driftsform giver Udbuddet af efteruddannelsesaktiviteter inden for økologi er udmærket Helt enig/ mest enig Mest uenig/ helt uenig Det kan jeg ikke svare på Vi bad i undersøgelsen landmændene om at udvælge de kilder, som de finder vigtigst at trække på for at blive klogere og skrappere til at drive deres landbrug økologisk. Landmændene skulle prioritere fra 1-3, hvor 1 var den vigtigste kontakt. Se spørgsmål 31, side i bilagsmaterialet. I den samlede vurdering bliver de vigtigste kilder: Den personlige kontakt til rådgivere; her især planteavlskonsulenten Information via tidskrifter, blade og nyhedsbreve Erfagrupper Indtryk fra interviewrunden med udvalgte landmænd Som led i projektet blev der udvalgt 20 besvarelser til telefoninterview. 10 blev tilfældigt udvalgt blandt besvarelserne og 10 blev udvalgt fordi deres besvarelse indeholdt nogle interessante aspekter omkring rådgivning, internet, samarbejde med andre landmænd, brug af fag- og håndbøger, som vi ønskede at uddybe. Samtidig blev interviewene også brugt til at samle op på nogle af de besvarelser, som var mangelfulde.

10 Samtalerne med landmændene bekræfter det overordnede billede som spørgeskema-undersøgelsen tegner, med hensyn til landmændenes brug af rådgivning og de informationskanaler de bruger til at skaffe sig viden om økologi. Interviewene bekræfter at når rådgivningen bliver fravalgt skyldes det at landmanden oplever at kemien ikke passer, eller at udbytte af rådgivningen er for lille. det sidste kan enten skyldes at landmanden oplever at rådgivningen har et fokus som ikke passer til hans eller hendes behov, eller niveauet simpelthen er for lavt. Endelig viser interviewene også at finder landmanden en rådgiver, som han eller hun oplever som kompetent, og hvor kemien passer så følges de ad i årevis på tværs af foreningsgrænser etc. Landmændenes faglige prioriteringer I undersøgelsen blev landmændene til slut bedt om at svare på hvilke faglige problemstillinger, der er vigtige at få løst, her og nu, indenfor et år og på længere sigt. Nedenfor har vi nævnt de emner, som nævnes hyppigst i besvarelsen. Den tidsmæssige prioritering skal tages med et gran salt. Således har nogle landmænd beskrevet et problem, der skal løses her og nu, mens en anden anfører det samme problem, som noget der skal løses indenfor et år. Faglige emner (aktuelle problemstillinger) Økonomi, afsætning Opbevaring og tørring Afgrødevalg og sædskifte Ukrudtsbekæmpelse rodukrudt Krav og regler Foderforsyning foderkvalitet (kvæg) Celletal Faglige emner (1 års sigt) Næringsstoftilførsel og balance Byggeri Samarbejdsmuligheder Økologiens image Fremtid i økologi? Faglige emner (længere sigt) Økonomi Afsætning (nicheprodukter?) Tilpasning af produktionsapparat

11 Konklusion Kontakten og formidlingen til landmændene kan ske på mangfoldige måder, men der tegner sig et billede, hvor følgende er værd at holde sig for øje; Den personlige kontakt skal etableres og holdes ved lige, gerne ved at konsulenten er på forkant med landmandens problemer ; der skal arbejdes for og sammen med landmændene via erfagrupper. De lokale nyhedsbreve, får høje karakterer af de landmænd, der læser dem, hvilket peger mod at de har potentiale til at blive læst af flere end tilfældet er i dag.. Bladet Økologisk Jordbrug rammer ifølge undersøgelsen plet hos sine læsere. Derfor må det handle om at udvikle den faglige og journalistiske linje der er lagt, for at bevare bladets position som en af de informationskilder landmændene vurderer højt. Internet generelt og Landbrugsinfo specifikt bruges kun i meget begrænset omfang af landmændene. Få af landmændene har formået at finde guldkorn på Landbrugsinfo. Undersøgelsen viser at der er markante forskelle på hvilke informationskanaler landmænd med landmandsuddannelse og landmænd uden landmandsuddannelse benytter. Gruppen af landmandsuddannede får informationer gennem Planteavlsrådgiveren, økonomirådgiveren, markvandringer, ERFA-grupper, personligt netværk og faglig efteruddannelse, og de læser Økologisk Jordbrug, lokale nyhedsbreve, Maskinbladet, Landsbladet og Landbrugsmagasinet Landmænd med anden uddannelse får informationer gennem Personligt netværk, markvandringer, planteavlsrådgiveren og i mindre omfang ERFA-grupper, og de læser Økologisk Jordbrug, Maskinbladet, og i mindre omfang lokale nyhedsbreve og Landbrugsmagasinet Endelig må det konkluderes at tilfredsheden med den faglige information højere blandt de landmandsuddannede end blandt landmænd med en anden uddannelse. De meget markante skel hænger naturligvis sammen med at stort set alle fuldtidslandmænd har en landmandsuddannelse, og omvendt har man ikke en landmandsuddannelse holder man sig til at drive landbrug på deltids/fritidsbasis. Deler vi landmændene op efter hvorvidt de driver fuldtids- eller deltids/fritidslandbrug, viser det sig at brugen af det personlige netværk til faglig sparring og bedriftudvikling er markant større blandt deltidslandmændene end blandt fuldtidslandmændene. Tendenserne omkring landmændenes brug af informationskanaler kan skematisk angives som vist på næste side.

12 Fuldtid. Faglig efterudd ERFA-grupper Rådgiverkontakt Anden udd. Maskinbladet Landbrug Syd Markvandringer Økologisk Jordbrug Aktuel Økologi Landsbladet, Landbrugsmagasinet Lokale nyhedsbreve Landmands udd. Info fra fagog håndbøger Personligt netværk Deltid/fritid Skemaet viser hvilke informationskanaler landmændene benytter sig afhængigt af om landmændene er landmandsuddannede eller har en anden uddannelse eller er fuldtids eller deltids på bedriften. Vær opmærksom på at skemaet er et forstærket billede af tendenserne i undersøgelsen. Yderligere undersøgelser må bekræfte om den polarisering skemaet angiver holder stik. På baggrund af undersøgelsen kan vi give følgende bud på hvad de økologiske landmænd forventer af deres rådgivere. Rådgiverne skal: Være fagligt kompetente (praksis og teori) Være inspirerende (provokerende) Være bevidste om landmandens målsætninger Have en kemi der matcher Sætte budskabet ind i landmandens hverdag (sælge) Opprioritere den personlige kontakt, og ikke være bange for at kontakte landmanden, for at videregive information der er relevant for ham eller hende. Perspektivering Stort set alle de landmænd som har besvaret undersøgelsen bruger rådgivning i et eller andet omfang. Det er karakteristisk at uddannede landmænd bruger rådgivningstjenesten på alle de tre traditionelle områder. Faglig udvikling af bedriften, følge med tiden - i det nyeste. Holde orden (regler og bureaukrati) Problemløsere (ex dyrlæge) Begrundelsen kan være at de uddannede landmænd så at sige flasket op med systemet og ved hvordan de skal bruge det. Landmænd med en anden uddannelse og deltidslandmænd bruger især det personlige netværk til faglig udvikling af bedriften og rådgivere til de to andre områder.

13 Vil rådgivningstjenesten opfylde deltidsøkologers behov for rådgivning? Fra interviewene er det tydeligt at landmændene i disse grupper har vilje til at nå gode landbrugsfaglige resultater, og behov for faglig information, til at opbygge deres kompetence, og udvikle deres bedrift. Men behovet bliver primært dækket gennem de frie fagblade, og deres personlige netværk, og ikke gennem sparring med rådgivningstjenesten. Spørgsmålet er hvorfor denne gruppe af landmænd erstatter rådgiverens sparring til udvikling af bedriften og finder deres egne alternativer. Landmændenes kommentarer kombineret med interviewene peger på, at de kort sagt ikke får value for money i rådgivningstjenesten, når det handler om udvikling af deres bedrift og deres faglige kompetence. Hvis denne gruppe finde det attraktivt at bruge rådgivningen kræver det tilpasning på flere fronter. For de landmandsuddannede deltidslandmænd er det primært prisen, der er en barriere. Det vil være oplagt at bruge grupperådgivning i større omfang overfor denne gruppe at landmænd. For det første vil det gøre rådgivningen billigere, for det andet vil de bidrage til at styrke det personlige netværk, som landmanden i forvejen benytter sig meget af, og endelig vil det give rådgiverne mulighed for at blive en del af landmandens personlige netværk. For gruppen af landmænd uden landmandsuddannelse er det både prisen og indholdet i den faglige information, der kan være en barriere. Undersøgelsen efterlader det indtryk at landmændene på en række områder efterspørger den viden og praktiske kunnen, som man erhverver sig gennem landmandsuddannelsen. Da de ikke har denne uddannelse forsøger de i stedet at skaffe den gennem netværk med uddannede landmænd. En stor del af landmændene i denne gruppe er vant til at tilegne sig skriftlig information. Derfor vil det være oplagt at se på, om der i landmandsuddannelsen findes skriftligt materiale, som kan bruges direkte eller tilrettes til at dække behovet for faglig information hos denne målgruppe. Rådgivningstjenesten rammer med sine tilbud ganske udmærket behoverne hos de uddannede landmænd. På den baggrund kan man naturligvis diskutere om det er relevant for rådgivningstjenesten at forsøge at tilpasse sig behovene for rådgivning og faglig information blandt deltidslandmændene og landmænd uden landmandsuddannelse. På baggrund af undersøgelsen er der ikke tvivl om at behovet er der.