Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner"

Transkript

1 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 145, endeligt svar på spørgsmål 32 Offentligt Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Faggruppe for miljø og naturressourcer Brian H. Jacobsen 23. maj 2011 Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Direktoratet Fødevare og Erhverv (FERV) har den 17. marts 2011 udbedt sig en beregning af indkomsttabet for forskellige jordtyper under forskellige situationer i relation til etablering af obligatoriske randzoner (jf. lovforslag L 158). Analysen er en opdatering af den vurdering, der er foretaget i FOI notat af 24. juni 2008 om indkomsttab ved miljøgræs, braklagte randzoner og vådområder. Det er således de samme grundprincipper omkring opgørelse af indkomsttab der er anvendt. Med udgangspunkt i den fremsatte lov fremgår det, at randzonen skal være langs alle vandløb og søer over 100 m 2 (Folketinget, 2011). Randzonerne skal som udgangspunkt være 10 meter brede og vil omfatte ca. 2,2% af landbrugsarealet eller ca ha. Disse arealer modtager enkeltbetalingsstøtte. Udover dette vil randzonerne omfatte en del ikke-tilskudsberettigede arealer i randzonerne. På de fremtidige randzonearealer må der ikke tildeles gødning eller pesticider, men arealet kan anvendes til ekstensiv afgræsning, energiafgrøder og eller som vedvarende græs. Såfremt arealet med randzoner udgør mere end 5% på den enkelte bedrift, er det muligt at ansøge om at få reduceret randzonebredden på bedriften så grænsen på 5% ikke overskrides. Dette sker ved at reducere randzonebredden. Der er foretaget 4 analyser fordelt på den fremtidige anvendelse af randzonerne: 1. Arealet dyrkes ikke 2. Der dyrkes flerårige energiafgrøder uden anvendelse af gødning og pesticider 3. Der dyrkes vedvarende græs uden anvendelse af gødning og pesticider 4. Der sker opretholdelse og udnyttelse af flerårige kulturer i en begrænset periode Beregningen er baseret på den forventede indtjening i årene , idet de skal være baserede på 3 års gennemsnit, som det fremgår af kommissions krav til dokumentation for ordninger under landdistriktsprogrammet. De støtteberettigede arealer er alene arealer der er omfattede af enkeltbetalingsordningen og omfatter således ikke naturarealer m.m.

2 1.1. Beregningsforudsætninger Beregningerne gennemføres med de realiserede priser for som opgjort af Dansk Landbrugs-rådgivning jf. Budgetkalkuler for (Dansk Landbrugsrådgivning, ). Priserne er nærmere angivet i tabel 1. I forhold til prisniveauet i det tidligere notat fra 2008 (Jacobsen og Nissen, 2008) så har priserne været lave i 2009, men højere i 2008 og 2010, selvom de ikke er så høje, som de var i Opgørelsen viser også, at såfremt priserne fra (5 år) bruges, så er gennemsnittet kun lidt højere nemlig 110 kr./hkg for byg, i stedet for 105 kr./hkg for perioden De priser, der indgår i budgetkalkulerne for 2011, er lavere end for 2010, men de vurderes i dag at blive højere, hvilket afspejler den øgede usikkerhed om kornpriserne. Priserne på sukkerroer har i perioden ikke udvist et fald som tidligere frygtet, men samlet betyder det dog, at specialafgrøderne ikke helt giver den merindkomst som de gjorde tidligere. Som det fremgår, har prisen på kvælstof været høj i , og det har påvirket indtjeningen. Tabel 1. Priser i dyrkningsåret Enhed Gns. Byg kr/hkg Hvede (foder) kr/hkg Raps kr/hkg Sukkerroer (inkl. fragtgodtgørelse) kr/hkg 25,5 25,2 27,1 26 Industrikartofler 1) kr/hkg Frøgræs (rajgræs og rødsvingel) kr/kg Grovfoder kr/fe 1,1 1,15 1,1 1,12 Græs fra vedvarende græsmarker kr/fe 0,8 0,85 0,8 0,82 Kvælstof kr/kg 10,0 8,0 5,3 7,8 1. Prisen for industrikartofler inkluderer efterbetaling. Kilde: Dansk Landbrugsrådgivning, Der benyttes en intern pris på grovfoder på 1,12 kr. pr. FE, svarende til den interne pris benyttet som gennemsnit for Prisen på græs fra afgræsning på vedvarende græsarealer er sat til en intern pris på 0,82 kr. pr. FE. Den lavere pris på græs fra vedvarende græsarealer sammenlignet med andet grovfoder skyldes, at foderværdien for græs fra ekstensivt dyrkede vedvarende græsarealer er lav, og at der er begrænset efterspørgsel efter græs til afgræsning fra vedvarende græsarealer. 1. Indkomsttab på randzoner der ikke dyrkes Analysen her baseres på et typisk sædskifte på ler og sandjord på henholdsvis en kvæg og en svine/plante bedrift. I forhold til tidligere analyser fra 2008 er udbyttet for vårbyg reduceret med 1 hk/ha, mens det er øget tilsvarende for vinterbyg og hvede. Randzoner vurderes at have et lavere udbytte end det gennemsnitlige markudbytte, idet randzoner ofte i) anvendes som forager (forpløjning), ii) påvirkes af hegn og andre beplantninger, som konkurrerer om lys, vand og næringsstoffer, og iii) er vandlidende langs vandløb og søer. 2

3 (Abildtrup, 2005). Derfor er udbyttet i randzonerne som et forsigtigt skøn fastsat 10% lavere end i standardkalkulerne (se tabel 2.). Endvidere regnes med et lavere udbytte som følge af restriktioner på pesticidanvendelsen langs målsatte vandløb og søer. En række pesticider må nemlig ikke benyttes inden for en afstand på 2, 10 eller 20 meter fra vandløb. Dette reducerer yderligere indkomsttabet på arealer nær målsatte vandløb. Det kommenteres fra erhvervet, at der i en række tilfælde ikke er lavere udbytte i randzonerne, men omvendt at ukrudtstrykket stiger i kanten af de nye omdriftsarealer, hvorfor det faktiske indkomsttab svarer til tabet i første kolonne i tabel 2. Afstandskrav på 2 m fra vandløb og søer antages ikke at have dyrkningsmæssige konsekvenser, da de første 2 meter fra vandløb og søer udgøres af dyrkningsfrie bræmmer. Der vil dog i nogle få tilfælde, f.eks. ved bekæmpelse af bjørneklo, kunne opstå en meromkostning ved ophør med sprøjtning af dyrkningsfrie bræmmer. Ingen insektcider er godkendt til anvendelse i de ti første meter fra målsatte vandløb og søer. Kun et begrænset antal fungicider er tilladt de første 10 meter fra vandløb og søer. Det vurderes, at denne restriktion begrænser en optimal beskyttelse mod svampesygdomme med 25 pct. Tabel 2. Udbytte i udgangssituationen før etablering af sprøjte- og gødningsfrie randzoner på plante- og svinebedrifter Areal før Normal Randzone (90% udbytte) Randzone nær målsatte vandløb Jordtype Afgrøder Sandjord Vårbyg Vinterbyg Vinterraps Vinterhvede (1. års) Vinterhvede (2. års) Lerjord Vårbyg Vinterbyg Vinterraps Vinterhvede (1. års) Vinterhvede (2. års) Kilde: Videncenteret for landbrug og egne beregninger. Indkomsttab omfatter alene udbyttetabet (afgrøde og halm), selvom der også kan være mindre reduktioner i stykomkostninger. I beregningen her indgår ikke ekstra omkostninger til pudsning eller slåning hvert andet år for at sikre at det fremstår i landbrugsegnet og dermed er kvalificeret til at modtage enkeltbetalingsstøtte. Det vurderes, at der for standardsædskifterne ikke vil være problemer med ukrudtsbekæmpelsen med de tilladte midler langs vandløb og søer. Dette gælder dog ikke for sukkerroer, hvor det normalt ikke vil være muligt at gennemføre en effektiv ukrudtsbekæmpelse med de tilladte midler (Abildtrup, 2005). Ved massive forekomster af flyvehavre kan der endvidere opstå en mindre 3

4 meromkostning til lugning, idet sprøjtemidlerne mod flyvehavre har afstandskrav på 10 m. Kun et begrænset antal pesticider er omfattet af afstandskravet på 20 m fra vandløb og søer. Generelt vurderes afstandskravene ikke at have store økonomiske konsekvenser for dyrkningen i meters afstand fra vandløb og søer. Der vil således her være tale om gennemsnitlig indtjening som angivet i tabel 2 og 3. Indkomsttabet ved udlægning af sprøjte- og gødningsfrie randzoner på vedvarende græsarealer antages at svare til indkomsttabet ved overgang til miljøvenlig drift af vedvarende græsarealer. Det kan nævnes at indtjeningstabet på sandjord er baseret på udbytte uden vanding. Typisk vil der med vanding opnås udbytter, der nærmer sig udbytter på lerjord. De faste omkostninger til vanding er i budgetkalkulerne angivet til kr. pr. ha. Dertil kommer de variable omkostninger på ca. 600 kr. pr. ha. (vårbyg). Hvis etablering af randzoner opfattes som en marginal ændring, så vil de faste omkostninger ved vanding skulle bæres af det resterende areal, da de faste omkostninger ikke falder bort på kort sigt. Såfremt denne betragtning anlægges og kun de variable omkostninger til vanding fratrækkes, så er indtjeningstabet på vandet sandjord kun lidt lavere end tabet på lerjord. Tabel 3. Indtjening fra arealer langs vandløb og søer inden omlægning til randzone. ( priser) Areal før Jordtype Sandjord Bedrift Alm. omdrift Kr/ha Alm. randzone Kr/ha Randzone nær målsatte vandløb Kr/ha Plante/svin Plante/svin med højværdiafg Kvæg Vedvarende græs (kvægbedrifter) (1.800 FE) Ekstensive græsarealer (1.200 FE) (kvæg) Lerjord Plante/svin Plante/svin med højværdiafgrøder Kvæg Vedvarende græs (kvægbedrifter) (2.200 FE) Ekstensive græsarealer (1.800 FE) (kvæg) Kilde: Egne beregninger baseret på budgetkalkuler Indkomsttab omfatter alene udbyttetabet (afgrøde og halm), selvom der kan være mindre reduktioner i stykomkostninger. Indkomst på sandjord er ikke baseret på vanding Højværdiafgrøder på sandjord er fabrikskartofler (4%) og frøgræs (2%), mens det på lerjord er sukkerroer (7%) og frøgræs (10%). De vedvarende græsarealer tilføres ikke pesticider i udgangssituationen, men gødning. Omkostninger udgør ca kr. pr. ha. Indtjeningen på mindre græsarealer vil typisk være negativ. I de fleste tilfælde vil dyrkningen af højværdiafgrøder, i det omfang det er muligt, flytte fra randzonen og til andre dele af bedriften. For bedrifter med stor husdyrtæthed kan en randzone 4

5 betyde en ændring i hidtidige aftaler og ændret transportafstand for husdyrgødning. For nogle bedrifter kan meromkostningerne være ret betydelige. Dette søges indregnet som en del af harmoniværdien. Det fremgår af den realiserede indtjening, at der er betydelig variation i indtjening over årene og mellem afgrøder (Danmarks Statistik, 2010). Det fremgår således, at jordrenten for kornproduktionen i 2008 og 2009 var negativ når der indregnes fuld aflønning af alle faktorer. Analysen viser også, at indtjeningen på den 1/3 der har den højeste indtjening er noget højere end gennemsnittet. Ser man nærmere på de forpagtningsafgifter der betales, så fremgår de af tabel 4, både med og uden enkeltbetalingsstøtte. Som det fremgår, er forpagtningsafgiften relativ ensartet over hele landet svarende til ca kr. pr. ha. Til dette kan dog tilføjes, at afgiften siden 2009 i Sønderjylland har været sigende grundet muligheden for dyrkning af majs til eksport til Tyskland. Omvendt er den i andre egne faldet lidt grundet faldende husdyrintensitet og faldende indtjening. Krav om etablering af randzoner vil dog automatisk øge prisen på harmoniareal, da det reducere udbuddet. Tabel. 4. Forpagtningsafgift i forskellige landsdele for 2009 Sjælland Fyn Sydjylland Østjylland Vestjylland Nordjylland Hele landet Forpagtningsafgift Forpagtningsafgift minus enkeltbetaling* * Enkeltbetaling = kr./ha. Forpagtning afgift er beregnet som afgift divideret med forpagtet areal. Kilde: Danmarks Statistik (2010) og Håndbog for driftsplanlægning (2010). Danmarks statistik har i samarbejde med Fødevareøkonomisk Institut set nærmere på sammenhængen mellem forpagtningsafgiften og husdyrintensiteten, idet den betalte forpagtningsafgift også indeholder betaling for muligheden for at have en husdyrproduktion. Som det fremgår af tabel 5, så kan forpagtningsafgiften i kommuner med under 1,0 DE/ha beregnes til det som er angivet i de første 4 kolonner. Det rene afkast fra jord på sandjord er således noget lavere end på lerjord. (Danmarks statistik, 2010). I kommuner med en husdyrintensitet over 1,0 hæves afgiften med kr. pr. DE over 1,0 DE/ha. Det betyder, at den øgede forpagtningsafgift i en kommune med 1,3 DE/ha er 0,3 * = 584 kr. pr. ha. Tab grundet reduceret harmoniareal forventes at ligge mellem kr. pr. ha baseret på en husdyrintensitet fra 1,0 til 1,5 (antaget maksimum). I enkelte egne kan omkostningen ved gylleaftaler være højere end angivet, da disse aftales med kortere varsel. Erhvervet har således argumenteret for, at der i nogle egne kan forekomme meromkostninger i relation til harmoniareal på op til kr. pr. ha. Det vurderes at omfanget af disse i dag er relativt begrænset, idet husdyrintensiteten har været svagt faldende de seneste år. 5

6 Tabel 5. Nettoforpagtningsafgift for landbrugsjord af forskellig bonitet - kr. pr. ha - samt stigningen i afgiften ved husdyrtæthed ud over 1,00 dyreenhed pr. ha i kommunen Kommuner med under 1,00 dyreenhed pr. ha landbrugsjord Lerjord Fint sand Groft sand Anden jord Merafgift ved husdyrtæthed over 1, Anm: Merafgiften beregnes som husdyrtæthed i kommunen minus 1 gange med kr. Forpagtningsafgiften er minus enkeltbetalingsstøtte. Kilde: Danmark Statistik (2010). Det vil tage lidt tid at tilpasse kapaciteten til det mindre areal, der er tilbage efter at randzonearealet er taget ud, men omvendt kan der være andre forhold, der også indvirker på dette, fx jordkøb eller forsinkelse i køb af nye maskiner. Strukturudviklingen betyder, at heltidsbedrifterne fra 2005 til 2009 blev ca. 6% større pr. år svarende til en stigning fra 114 til 150 ha (Danmarks Statistik, 2010). I den sammenhæng vil en justering af arealet på 2-5% højest svare til strukturudviklingens effekt i et år. Dog kan arealer, grundet udlægning til randzoner få en form, der kan være mere arbejdskrævende pr. ha. Dette kan øge omkostningerne, men det vil variere meget fra bedrift til bedrift. Maskin- og arbejdsomkostninger udgør i dag i alt ca kr. pr. ha. En del af denne omkostning falder ikke bort med det samme så der kan på kort sigt være en omkostning på kr. pr. ha der udtages, men som nævnt ovenfor vil tilpasningen ske relativt hurtig. For svinebedrifter vil randzoner betyde at der er behov for at købe lidt mere korn og prisen her vil være højere end omkostningen ved at producere eget korn. Der er således forhold der kan tale for et højere tab i en kortere periode indtil der kan forpagtes et erstatningsareal. I loven er marskarealer undtaget, ligesom afvandingskanaler der ligner på marskarealer, måske kan undtages. Det vurderes, at disse arealer kan blive ramt uforholdsmæssigt hårdt, idet det resterende areal bliver meget smalt. Det antages, at fremtidige randzoner langs de vandløb, der nu frilægges, også skal indgår, men dette er ikke angivet særskilt i loven. Det er på nuværende tidspunkt usikkert om der frilægges ca. 970 km vandløb, som indgår i de foreløbige vandplaner. Disse arealer forventes kompenseret med udgangspunkt i standardtakster, som anvendt ved køb af arealer til veje, men dette antages kun at dække de områder, hvor vandløbet skal løbe (Pers komm, NST). Dernæst skal der gives kompensation til de nye randzoner, der kan omfatte op til ha. Der foreligger ikke en egentlig opdeling af randzonearealet på omdrift og ekstensivt græs, men Carl Bro har i 2008 analyseret arealerne nær vandløb og søer. Deres analyse indikerer, at en stor del af 6

7 arealet langs vandløb ikke dyrkes, ligesom nogle arealer dyrkes ekstensivt og i nogle tilfælde uden brug af pesticider. Som det fremgår, er indkomsten fra vedvarende græs og lavt ydende græsarealer i udgangspunktet noget lavere end den gennemsnitlige indkomst. Indtjeningen fra disse arealer vil således være noget mindre end for almindelige omdriftsarealer. Indkomsten ved pleje ved afgræsning var således mellem +200 og kr., pa ha i 2008 alt efter areal m.m. (Jacobsen og Nissen, 2008) og nye beregninger (Dubgaard et al., 2011) synes at understøtte dette. Et skift til helårsafgræsning kan måske reducere tabet. Det vurderes samlet, at indkomsttabet typisk vil ligge mellem kr. pr. ha, dog således at der vil være bedrifter og marker, hvor tabet vil være højere end de kr. pr. ha grundet den valgte lokalitet eller produktion. Intervallet er som angivet beregnet på et typisk lerjord og sandjordssædskifte. Der vil omvendt være bedrifter, der ikke op når fx det målsatte udbytte i gennemsnit, ligesom den økonomiske gevinst på græsarealer vil være begrænset. Harmonitabet er beregnet til kr. pr. ha alt efter husdyrintensitet i området. Hvorfor det samlede tab er opgjort til kr. pr. ha. Det skal nævnes, at ca. 60% af arealet er vurderet som lerjord og 40% som sandjord (Jensen et al., 2009). Endelig kan det noteres, at der i omstillingsfasen vil være meromkostninger i form af problemer med at leje/købe alternative arealer til samme pris, ligesom der i en overgangsfase vil være behov for at tilpasse eksempelvis maskinkapaciteten. Meromkostningerne ved dette er svære at anslå, ligesom ulemper ved ændret arrondering er svære at beregne. Disse forhold indikere at tabet vil være i den høje ende af det angivne indkomstinterval. Estimatet på kr. pr. ha adskiller sig således ikke signifikant fra det tidligere estimat der lå mellem 0 og kr. pr. ha. 2. Dyrkning af flerårige energiafgrøder uden anvendelse af gødning og pesticider I dette tilfælde antages det, at der på randzonearealerne og på arealer op til randzonearealet dyrkes energiafgrøder uden anvendelse af gødning og pesticider. Der er der stor usikkerhed om udbyttet fra energiafgrøder uden brug af pesticider og gødning. Etablering uden brug af herbicider må antages at kræve en anden form for ukrudtsbekæmpelse i tilgift til den normale mekaniske ukrudtsbekæmpelse i etableringsåret. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har kun få erfaringer med hvordan manglende gødnings og pesticidtildeling vil påvirke udbyttet, og grundlaget er derfor meget usikkert. Erfaringer fra forsøg i Sverige indikerer, at udbyttet falder fra 7,5 tons TS per år /ha ved 100 kg N til 5 tons TS/ha ved 0 kg N pr. ha, dette svarer til en reduktion på 33% (Aronsson, 2007). Dette reducerer her salgsværdien med kr. pr. ha., men gødningsomkostningerne reduceres også med ca. 7

8 kr. for gødningen og ca kr. pr. ha for udbringningen. Ved en lavere pilepris som i Sverige, er det således typisk ikke økonomisk fordelagtig at tildele gødning. Omvendt anfører Agrotech (Søren Ugilt), at der i Danmark med de nye sorter er en større effekt af gødning, hvorfor det er relevant at give gødning. Endvidere er etableringsfasen utrolig vigtig, idet for meget ukrudt i de første 2 år kan have en kraftig negativ påvirkning på udbyttet. Uden brug af pesticider og gødning, vil omkostninger til gødning falde bort, hvorimod der vil være øgede omkostninger til mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Det skønnes, at dette samlet vil reducere de dyrkningsmæssige omkostninger med ca. 500 kr. pr. år. (Jacobsen og Dubgaard, 2010, samt svar til miljøudvalget nr. 13 i 2010). Da dyrkningen her sker i tilknytning til andre arealer med energiafgrøder antages det at maskinomkostninger er på normalt niveau. Det skønnes, at der netto kan være et fald i indtjeningen på kr. pr. ha i forhold til den jordrente, der er beregnet, men vurderingen er meget usikker. Som det fremgår af tabel 6, så indikere det, at der kun reelt på lerjord (og måske god sandjord) vil være interesse i at dyrke energiafgrøder i randzonerne. Der synes ikke belæg for det overskud ved dyrkning af energiafgrøder uden gødning og pesticider på kr. pr. ha som anført i bestillingen. Det kan nævnes, at forbruget af gødning normalt er opgjort til 225 kg N pr. ha i år 2, 5, 8, 11, 14 og 20. Sprøjtning omfatter en Roundup behandling i år 0 og ukrudtsbekæmpelse i år 1, 2, 5, 8, 11,14, 17 og 20. Behandlingshyppigheden er som angivet ca. 0,5 enheder pr. ha, hvilket er lavere end ved normal omdrift. Tabel 6. Jordrente ved dyrkning af energiafgrøder på omdriftsarealer og i randzoner i 2009 (kr. pr. ha) Jordtype Energiafgrøder Energiafgrøde i randzoneareal Lerjord Fugtig marginaljord God sandjord Dårlig sandjord Kilde Baseret på Dubgaard et al. (2009) og egne beregninger Bem I randzoneareal tildeles ikke pesticider og gødning hvorfor indtægten skønnes at falde med kr. pr. ha. I beregningen indgår ikke værdien af etableringsstøtte, som er implementeret efterfølgende. Der er efterfølgende implementeret en ordning, der giver mulighed for etableringsstøtte ved etablering af energiafgrøder. Støtten udgør et engangsbeløb på kr. pr. ha. Set over en 20-årig produktionsperiode så forbedre dette indtjeningen med ca. 230 kr. pr. ha pr. år. Med en kombineret dyrkning i og uden for randzoner, så kan noget af pilearealet tildeles gødning og pesticider, mens andre dele af arealet ikke kan tildeles gødning og pesticider. Dette vil komplicere den daglige drift. Det vil dog fortsat ikke være sandsynligt, at der dyrkes energiafgrøder på alm. lerjord og det er derfor ikke så sandsynligt at bedrifter på lerjord, vil dyrke energiafgrøder i 8

9 randzonen. En anden overvejelse her er også at energiafgrøder låser produktionen i op til 23 år. Grundlæggende vil det betyde, at dyrkning af energiafgrøder på randzonearealer vil være begrænset. Indkomsttabet ved at gå fra omdrift til dyrkning af energiafgrøder i randzoner vil således typisk være større end ved braklægning af arealet. Der er således ikke meget der tyder på, at dyrkning af energiafgrøder giver en indkomst, der gør at kompensationen skal være lavere end når arealet ikke dyrkes. 3. Dyrkning af vedvarende græs uden anvendelse af gødning og pesticider Dyrkning af vedvarende græs uden brug af gødning og pesticider forventes at have et relativt lavt udbytte på omkring FE. pr. ha. alt efter jordtype (budgetkalkule 2011). Med en pris på 0,82 øre pr. FE så er indtægten kr. pr. ha. Da der som udgangspunkt bliver tale om permanente græsarealer, så sker der ikke en omlægning af arealet, og det antages at udbyttet vil falde over tid. Såfremt arealerne afgræsses vil det give et tab, der som angivet kan være så højt som kr. pr. ha., hvorimod høslæt kan koste kr. pr. ha. (se også Dubgaard et al., 2011). Nogle bedrifter kan opnå en mindre økonomisk gevinst ved at forpagte arealer ud til afgræsning, men prisen her vil typisk være begrænset, når enkeltbetalingstilskud fratrækkes i forpagtningslejen. For arealer, der før denne ordnings ikrafttræden har været ekstensive græsarealer med anvendelse af gødning og som nu omlægges til græsarealer uden gødningstildeling vil indkomsttabet være mindre end angivet ovenfor. Der er således ikke meget der tyder på, at dyrkning af vedvarende græs / afgræsning af randzonearealet giver en indkomst, der gør at kompensationen skal være lavere end når arealet ikke dyrkes. 4. Opretholdelse og udnyttelse af flerårige kulturer Det er angivet, at det er muligt at forsætte dyrkningen af flerårige kulturer som fx juletræer, frugtbuske, frugttræer o. lign i randzoner. For at opnå tilskud må disse kulturer, imidlertid ikke tilføres gødning eller pesticider. Der kan ansøges om at disse kulturer fortsat må tildeles gødning og pesticider indtil udløb af den nuværende rotation. I den situation kan der ikke modtages støtte for etablering af randzonearealer. Ved genetablering er kravet at arealet dyrkes uden gødning og pesticider eller slet ikke dyrkes. På arealer hvor der i dag dyrkes kulturer, vil afkastet ofte være højere end for normale arealer i omdrift, men risikoen kan også være højere. Når disse overgår til at være randzoner, vil lodsejere omplacere dyrkningen således, at der ikke længere dyrkes i randzonerne. Såfremt den nye kultur kan plantes på en anden lokalitet behøver det således ikke at medfører et større indkomsttab end for 9

10 den alternative afgrøde/kultur, men hvor det ikke er muligt, vil der være tale om et indkomsttab i forhold til udgangssituationen. Opgørelser viser, at indtjeningen ved fugt og bær i 2008 overstiger jordrenten fra frugt og bær jordrenten i korn, mens det i 2009 er omvendt. Der er altså også her en betydelig variation fra år til år. Der vil i en række situationer være et indkomsttab der svarer til andre arealer i omdrift, men der kan være situationer, hvor tabet også på sigt bliver større end for andre arealer i omdrift fordi den nye lokalitet giver ringere vækstbetingelser. Det synes svært entydigt at afgøre om kulturer der fastholdes i randzoner, men ikke længere tildeles gødning og pesticider, vil have et tab, der er større eller mindre end for omdriftsarealer, der ikke længere dyrkes. Det forventes, at de fleste kulturer vil blive dyrket som hidtil med dispensation indtil der skal ske en omplantning. 5. Opsummering I tabel 7 er der søgt angivet de resultater som analysen giver anledning til. Det er ikke for alle muligheder let at give et entydigt estimat. Der synes ikke at være entydigt belæg for en mindre sats baseret på den fremtidige anvendelse i form af ekstensiv afgræsning, energiafgrøder eller flerårige kulturer. Hvis der laves en sådan opdeling, vil det fremme et skift til braklægning på bekostning af en alternativ anvendelse. Tabel 7. Indkomsttab ved forskellig anvendelse af randzonearealer (kr/ha) Dyrkning efter \ dyrkning før Omdriftsareal Ekstensiv dyrket græsareal Ingen dyrkning ) Energiafgrøder Vedvarende græs Indtjening fra energiafgrøder vil ofte være negativ Tab er som hvis det ikke dyrkes Flerårige kulturer Tab kan være højere eller lavere end for (måske negativ indtjening i udgangspunkt) omdriftsarealer Indtjening ofte negativ -- Tabet er mindre end hvis omdrift er udgangspunkt Ekstensiv græsarealer omfatter arealer der modtager enkeltbetalingsstøtte, men hvor udbytte er relativt lavt (under ca FE/ha). Det synes mere afgørende, at fastslå hvordan arealerne anvendes idag, således at randzonekompensationen svarer til indtjeningspotentialet i dag. Specielt vil de arealer, der dyrkes relativt ekstensivt i dag (vedvarende græs, permanent græs og andre arealer med lavt udbytte) have et indtjeningspotentiale der ligger under det, som er angivet for omdriftsarealer. Omvendt vil der være omdriftsarealer, hvor afkastet er højere end det angivne interval. Det kan dog overvejes blot at anvende en sats da der også i forslaget er stor forskel på indkomsttabet på ler- og sandjord. Der kan dog være administrative forhold, der gør det svært at adskille ekstensive og intensive græsarealer

11 Kilder: Abildtrup (2005): Indkomsttab ved miljøgræs, vådområder og ekstensive randzoner. Notat til DFFE af Fødevareøkonomisk Institut. Aronsson, P. (2007). Hvad er det optimale kvælstofniveau til energipil? Abstrakt. Plantekongres Danmarks Statistik (2010). Indtjeningen i landbrugets produktionsgrene 2008 og Dubgaard, A., Nissen, C.J., Jespersen, H.L., Gylling, M., Jacobsen, B.H., Jensen, J.D., Hjort- Gregersen, K., Kejser, A.T. og Helt-Hansen, Julie (2010). Økonomiske analyser for landbruget af en omkostningseffektiv klimastrategi. Rapport nr Fødevareøkonomisk Institut, København Universitet. Dubgaard, A. et al. (2011). Rationel naturpleje og drift af beskyttede, vedvarende græsarealer i Natura 2000 områder. Rapport. Fødevareøkonomisk Institut, Københavns universitet og DMU, Århus Universitet (under udarbejdelse) Folketinget (2011). Forslag til lov om randzoner. L 158. Fremsat den 24. februar Jacobsen, B.H. og Dubgaard, A. (2010). Incitamenter til dyrkning af pileafgrøder. Notat for Fødevareministeriet. 15. oktober Jacobsen, B.H. og Nissen, C.J. (2008). Indkomsttab ved miljøgræs, braklagte randzoner og vådområder. Notat for Fødevareministeriet. Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet. Jacobsen, B.H. (2010). Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder. Notat. Januar Jensen, P.N.,Jacobsen, B.H.; Hasler, B. Rubæk, G. og Waagepetersen, J. (2009). Notat vedr. virkemidler og omkostninger til implementering af vandrammedirektivet.. Rapport udarbejdet til Virkemiddeludvalg II for By- og Landskabsstyrelsen. Videnscenteret for landbrug (2010). Budgetkalkuler

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H.

Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.

Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser university of copenhagen University of Copenhagen Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser for biomasse Dubgaard, Alex; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg

Læs mere

Vejledning til beregningsskema

Vejledning til beregningsskema Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke

Læs mere

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Engangskompensation ved udtagning af landbrugsarealer til vådområder Jacobsen, Brian H.

Engangskompensation ved udtagning af landbrugsarealer til vådområder Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Engangskompensation ved udtagning af landbrugsarealer til vådområder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex

Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex university of copenhagen Mistet indtjening ved reduceret udbytte i vedvarende græs i forbindelse med ændret vandløbsvedligeholdelse Dubgaard, Alex Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Sprøjtefrie randzoner

Sprøjtefrie randzoner Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-

Læs mere

Analyse af omkostningerne ved en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget med 10.000 tons N

Analyse af omkostningerne ved en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget med 10.000 tons N Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Brian H. Jacobsen 25. juni 2012 Analyse af omkostningerne ved en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget med 10.000 tons N 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vurdering af foreningen Bæredygtig Landbrugs beregninger af de økonomiske konsekvenser ved Grøn Vækst Jacobsen, Brian H.

Vurdering af foreningen Bæredygtig Landbrugs beregninger af de økonomiske konsekvenser ved Grøn Vækst Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af foreningen Bæredygtig Landbrugs beregninger af de økonomiske konsekvenser ved Grøn Vækst Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab og kompensation for fastholdelse af vådområder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015

University of Copenhagen. Indkomsttab og kompensation for fastholdelse af vådområder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab og kompensation for fastholdelse af vådområder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Hvor tjener du penge på planteavlen? Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning

Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner:

Disposition. Reducerat jordbearbetning. Reducerat jordbearbetning. Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Mange definitioner: Disposition Hur ser ekonomien ut i reducerade jordbearbetningssystem? Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, LIFE - KU og Elly Møller Hansen, DJF - Århus Universitet Hvad er reduceret jordbearbetning

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2015 SEGES P/S Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 31-12-2015 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

Virkemidler og omkostninger for landbruget? Virkemidler og omkostninger for landbruget? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag 30.5.2011 Indhold De enkelte virkemidler og

Læs mere

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF.

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. afgrødekalkuler 2015 PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF. 99 98 97 00 PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF. 96 57 68 00 PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF. 96 34 51 20 1 AFGRØDEKALKULER 2014/2015 Kalkulerne er udarbejdet

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Dyrkning af energipil

Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil Plantekongres 2016 Herning, 20. januar 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Uffe Jørgensen & Poul Erik Lærke, AU Potentiale og barrierer ved energipil Kortlægning udført for Energistyrelsen

Læs mere

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser: Grundbetaling 2015 For at få udbetalt grundbetaling skal du opfylde en række betingelser. I dette fakaark kan du læse om de generelle støttebetingelser for grundbetalingen. Du ansøger om grundbetaling

Læs mere

Bilagsrapport i projektet EUs landbrugsordninger og pesticidpolitikken

Bilagsrapport i projektet EUs landbrugsordninger og pesticidpolitikken Bilagsrapport i projektet EUs landbrugsordninger og pesticidpolitikken Bilagsrapport 4 Beskrivelse af politikscenarier Helle Ørsted Nielsen (DMU/AU) Berit Hasler (DMU/AU) Lars-Bo Jacobsen (FØI/KU) Chris

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 303 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Flerårige energiafgrøder

Flerårige energiafgrøder Flerårige energiafgrøder Søren Ugilt Larsen, AgroTech Karen Jørgensen, Videncentret for Landbrug Uffe Jørgensen, Århus Universitet Plantekongres 2013, Herning, 15. januar 2013 Den Europæiske Union ved

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

Havmølle Å Natur- og miljøprojekt. 13. september 2011 Anne Schelde Damgaard, Orbicon

Havmølle Å Natur- og miljøprojekt. 13. september 2011 Anne Schelde Damgaard, Orbicon Havmølle Å Natur- og miljøprojekt 13. september Anne Schelde Damgaard, Orbicon asda@orbicon.dk Havmølle Å Natur- og Miljøprojekt Projekttyper Tilskudsmuligheder Økonomisk eksempel Næste skridt Anne Schelde

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H.

De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser af forskellige grænser for BAT godkendelse i relation til proportionalitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document

Læs mere

Emne: Dyrkningsaftaler og kompensationer, KVL rapport

Emne: Dyrkningsaftaler og kompensationer, KVL rapport Vejledning nr. 308 08/2012 Gammelt nr. 174 Emne: Dyrkningsaftaler og kompensationer, KVL rapport FVD s bemærkninger til rapporten: Den nuværende Vejledning 308 er en rapport der er udfærdiget af Alex Dubgaard

Læs mere

Opsamling på cases i projekt 7486

Opsamling på cases i projekt 7486 Opsamling på cases i projekt 7486 Dette er en samlet præsentation af de cases, der er anvendt under projekt 7486 økonomistyring som beslutningsstøttende værktøj som har til formål at illustrere, hvordan

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik

Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik university of copenhagen University of Copenhagen Erhvervsøkonomisk analyse af reduktioner af kvælstofnormer i landbruget Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2016 Document Version Også

Læs mere

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder

Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008 November 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Denne

Læs mere

Dagens program for EU-støtte og vanplaner

Dagens program for EU-støtte og vanplaner Dagens program for EU-støtte og vanplaner Hvad er besluttet i den nye EU-reform? Hvad kan du forberede dig på? Meget er endnu ikke fastlagt Alt kan forandres, indtil vi kender gennemførselsreglerne og

Læs mere

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI

FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI Agri Nord 29. oktober 215 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk Chef, SEGES FAKTA OM LANDBRUGETS ØKONOMI 7 af 1 landbrug kører med underskud Finanskrise giver store finansielle tab Stor global landbrugsproduktion

Læs mere

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828.

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828. Lovtidende A 2015 Udgivet den 7. juli 2015 3. juli 2015. Nr. 828. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 2 og 3, 18, 19, stk. 1 og 3, 20, 26 a, stk. 1-3, og

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Bornholm øen med et stort landbrugspotentiale.

Bornholm øen med et stort landbrugspotentiale. Bornholm øen med et stort landbrugspotentiale. april 2012 Forfatter: cand. oecon. Bjarne Brønserud Indledning: For alle landsdele af Danmark er der i disse år stort fokus på jobskabelse. I mange landsdele

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Ammekøer som naturplejere

Ammekøer som naturplejere Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Læs mere

Større udbytte hvordan?

Større udbytte hvordan? Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning

Læs mere

National reserve 2006

National reserve 2006 National reserve 2006 Vejledning til ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv National reserve

Læs mere

Vejledning til ansøgning om reduktion af randzonebredden som følge af ændring af randzoneloven pr. 1. august 2014. Oktober 2014

Vejledning til ansøgning om reduktion af randzonebredden som følge af ændring af randzoneloven pr. 1. august 2014. Oktober 2014 Vejledning til ansøgning om reduktion af randzonebredden som følge af ændring af randzoneloven pr. 1. august 2014. Oktober 2014 Kolofon Vejledning til ansøgning om reduktion af randzonebredden Denne vejledning

Læs mere

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Aktuelt om planteproduktionen Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Grundsten Vi brænder for bønder Høj faglighed og i front med ny viden Sørge for at nogen opdager det Tæt samspil med rådgivning og

Læs mere

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne? Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger

Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger Opdatering af Bicheludvalgets driftsøkonomiske beregninger Jens Erik Ørum og Mads Vejlby Boesen Fødevareøkonomisk Institut, KU Lise Nistrup Jørgensen og Per Kudsk Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet,

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Opdateret analyse af de driftsøkonomiske muligheder for en reduceret pesticidanvendelse i dansk landbrug Ørum, Jens Erik; Boesen, Mads Vejlby; Jørgensen,

Læs mere

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.

Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken

Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken Væsentlige konklusioner og oplysninger i Bekæmpelsesmiddelstatistikken 2011 Behandlingshyppigheden Behandlingshyppigheden angiver det antal gange, det konventionelt dyrkede landbrugsareal i gennemsnit

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 4, oktober 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning

Læs mere

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser

Læs mere

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,

Læs mere

Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse af samrådspørgsmål T, stillet af Folketingets

Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse af samrådspørgsmål T, stillet af Folketingets Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 16. april 2009 (rev2. 17. april) Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse

Læs mere

Hvad kan jeg give i jordleje?

Hvad kan jeg give i jordleje? Hvad kan jeg give i jordleje? Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen & Planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen www.shakespeak.com Gør dig parat til at stemme Internet 1 2 Denne præsentation er indlæst uden

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Planteavl 2016 Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2016 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Udvikling udbytte Effekt

Læs mere

Hvad koster miljøkrav til foder og mark. Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion

Hvad koster miljøkrav til foder og mark. Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion Hvad koster miljøkrav til foder og mark Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion Dispostion Generelle miljøkrav hvad koster de? Målrettede efterafgrøder? Efterafgrøder miljøgodkendelse? 2... Hvornår

Læs mere

Redegørelse for det gennemførte arbejde med maskinanalyse i projekt 7486

Redegørelse for det gennemførte arbejde med maskinanalyse i projekt 7486 Redegørelse for det gennemførte med maskinanalyse i projekt 7486 2015.12.02 ovl Projektets formål er at udvikle nye værktøjer og metoder, der bl.a. skal baseres på statistisk risikosimulering og prognoser

Læs mere

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold

Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller

Læs mere

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag). Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved miljøgræs, braklagte randzoner og vådområder Jacobsen, Brian H.; Nissen, Carsten Junker Vogler

University of Copenhagen. Indkomsttab ved miljøgræs, braklagte randzoner og vådområder Jacobsen, Brian H.; Nissen, Carsten Junker Vogler university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved miljøgræs, braklagte randzoner og vådområder Jacobsen, Brian H.; Nissen, Carsten Junker Vogler Publication date: 2007 Document Version

Læs mere

Aftenkongres 10-12-2015 Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S

Aftenkongres 10-12-2015 Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S Aftenkongres 10-12-2015 Fremstillingspris på korn, jordleje og indkøbsforeninger mv. Per Skodborg Nielsen Planterådgiver Heden og Fjorden I/S Fremstillingspris på korn + Stykomkostninger (gødning, udsæd,

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen

Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen Fremtidens leder i landbruget Planteavl en vigtig del af en landbrugsbedrift v. Plantekonsulent Peter Bach Nikolajsen Lidt om LMO planteavl 45 planteavlskonsulenter Mark- og gødningsplan EU-ansøgning Markbesøg

Læs mere

Vejledning om. Særlig miljøstøtte under artikel 68. 1-årige miljøstøtteordninger

Vejledning om. Særlig miljøstøtte under artikel 68. 1-årige miljøstøtteordninger Vejledning om Særlig miljøstøtte under artikel 68 1-årige miljøstøtteordninger 18. februar 2014 1 Kolofon Vejledning om Særlig miljøstøtte under artikel 68 Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag til operationelt værktøj

Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag til operationelt værktøj Inger Marie K. Scavenius og Mogens Lund Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Version: 30. december 2010 Resultatbaseret styring af tilskudsordningen: Investeringer i miljøteknologi - forslag

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

BILAG 1 Til F4 s notat om frivillige virkemidler

BILAG 1 Til F4 s notat om frivillige virkemidler BILAG 1 Til F4 s notat om frivillige virkemidler MED BESKRIVELSER OG ANALYSER AF 25 FRIVILLIGE VIRKEMIDLER Nr. Virkemiddel Side 1 MVJ-kvælstofkontrakter 2 2 MVJ-grønne regnskaber 5 3 MVJ-nedsættelse af

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Forpagtning af nød og lyst

Forpagtning af nød og lyst Juni 2017 Forpagtning af nød og lyst Baggrund Landbruget har siden starten af 80 erne oplevet en støt stigning i arealet af forpagtet jord. Notatet gengiver den hidtidige udvikling, den forventede udvikling

Læs mere

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, Århus Universitet, Foulum, Anne Mette Graumann og Finn Strudsholm, Agrotech, Skejby, og Christian

Læs mere