revision af musikloven

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "revision af musikloven"

Transkript

1 BETÆNKNING om revision af musikloven Afgivet af STATENS MUSIKRÅD BETÆNKNING NR KØBENHAVN 1985

2 trykt på genbrugspapir ISBN Stougaard Jensen/København KaOO-55-bet.

3 Betænkning om revision af musikloven Indholdsfortegnelse Kap. I. Indledning 9 1. Baggrund og kommissorium 9 2. Karakteren af de fremsatte forslag 11 Kap. II. Undervisning Musikskoler 14 a. Skolernes funktion og etablering 14 b. Særlige etableringstilbud 15 c. Særskilt lovgrundlag Grundkurser Skolekoncerter Undervisning af forsøgsmæssig karakter Pædagogisk forsøgsmateriale Efteruddannelse 27 a. Baggrund 27 b. Målgrupper, indhold og struktur 28 c. Økonomi og administration Musikundervisningsudvalg 31 Kap. III Basisensembler Indledning Funktioner og sammensætning Viborg/Randers-ensemble Rytmisk ensemble Fremtidige ensembler 42 a. Storstrøms amt 42 b. Vejle amt 43 c. Ringkjøbing amt 44 d. Rytmiske ensembler De statslige bevillinger 46

4 Kap. IV. Andre ensembler Radioens Big Band 48 a. Fuldtidsansættelse 48 b. Økonomi Vokalensemble 50 a. Baggrund 50 b. Funktioner og sammensætning 51 c. Økonomi Statsensemble 53 a. Baggrund 53 b. Oprettelse og udformning 54 c. Økonomi 56 Kap. V. Turneer og turnéstøtte Baggrund Turné- og turnéstøtteformer Turneer med klassisk musik Økonomi 62 Kap. VI. Landsdelsorkestrene Lov- og financieringsgrundlag Koncerter i landsdelen 67 a. Baggrund 67 b. De principielle krav 68 c. Den generelle ordning 70 d. Økonomi Ophævelse af lovens 7 73 Kap. VII Fonogrammer og musikvideo Fonogramstøtte 75 a. Indledning 75 b. Hidtidig støttepraksis 76 c. Produktionsstøtte 77 d. Distributionsstøtte Musikvideo 80

5 Kap. VIII. Musikdramatik Musikloven og teaterloven Bevillingernes omfang Øvelokaler og scene 86 Kap. IX. Udvikling af igangværende aktiviteter Indledning Rytmisk musikuddannelse Statens Elektronmusikstudie Amatørmusik Musikforeninger Kirkekoncerter Lydanlæg m.v Folkemusik 102 Kap. X. Organisation og administration Statens Musikråd 105 a. Rådets funktioner 105 b. Sekretariatet 106 c. Informationsblad Amtsmusikudvalg m.v. 108 a. Udvalgenes opgaver 108 b. København og Frederiksberg Primærkommunerne 109 a. Kulturelle Samråd 109 b. Kommunernes opgaver 110 Kap. XI. Økonomi og bevillinger Oversigt over bevillinger Oversigt over forslagenes økonomiske konsekvenser Koordination af støttemuligheder 117 a. De statslige støttemuligheder 117 b. Koordination med amter og kommuners støttemuligheder Institutionsbevillinger af musiklovens dispositionsmidier 119

6 Kap. XII. Udkast til lovforslag med bemærkninger Lovudkast Almindelige bemærkninger Bemærkninger til de enkelte bestemmelser 126 Bilag: A. Lovudkast i spaltetekst 147 B. Udkast til kommissorium m.v. for Musikundervisningsudvalget 156 C. Rapport af 8. juni 1985 til Statens Musikråd vedrørende oprettelse af rytmisk basisensemble 162 D. Uddrag af Statens Musikråds notat af 21. september 1983 vedrørende landsdelsorkestrenes geografiske områdedækning 171 E. Forslag af 14. marts 1985 til etablering af en pædagoguddannelse i rytmisk musik 175 F. Statens Elektronmusikstudie; udkast til vedtægter m.v. 182 G. Forslag af 12. juni 1985 til revision af Lov om Musik, afgivet af Repræsentantskabet for Statens Musikråd 189 H. Skrivelse af 30. september 1983 vedrørende folkeskolens musikundervisning, afgivet af Repræsentantskabet for Statens Musikråd til undervisningsministeren 197 I. Referat af møde den december 1985 med medlemmer af Repræsentantskabet for Statens Musikråd, repræsentanter for amtsmusikudvalgene, m.fl. 200

7 9 Kap. I. Indledning 1. Baggrund og kommissorium Ved lov nr. 248 af 27. maj 1981 (L 1981) om ændring af lov om musik fastsattes det i lovens 15, at forslag til revision af loven fremsættes for folketinget senest i folketingsåret Den oprindelige musiklov - lov nr. 306 af 10. juni 1976 (L 1976) - var den første lov, som mere alment vedrørte musiklivet i Danmark; om behandlingen af loven henvises til FT , sp. 4226, 4880, 10932, 11224, Till. A,sp. 2821, Till. B,sp. 809, 1485 og Till. C, sp Da der således var tale om en nydannende lov inden for et meget bredt og sammensat område, har behovet for revisioner med passende mellemrum været anset for væsentligt. I forbindelse med revisionsbestemmelsen i L 1981 blev det således tilkendegivet, at "Da det er første gang musikloven er optaget til revision, og da der med lovforslaget søges gennemført en øget støtte dels til nydannelser, dels til bestående aktiviteter inden for musikområdet, vil det være rimeligt at optage loven til fornyet revision efter en 4-årig periode på grundlag af de da indhøstede erfaringer". Ved lov nr. 149 af 17. april 1985 blev revisionst idspunktet udskudt fra folketingsåret til (jfr. FT , sp. 1492, 2144, 7832, Till. A.sp. 1209, Till. B.sp. 921, Till. C, sp. 265). I forbindelse med behandlingen af lovforslaget stillede folketingets kulturudvalg følgende spørgsmål til ministeren for kulturelle anliggender (spørgsmål nr. 2, L 50 - bilag 2): "Udvalget ønsker oplyst, hvorledes ministeren forbereder den kommende lovrevision, er dette arbejde allerede i gang, eller skal der f.eks. nedsættes et udvalg?".

8 10 Ministeren svarede hertil: "En kommende revision af lov om musik vil bygge på en indstilling fra Statens Musikråd, der vil have kontakt med amtsmusikudvalgene og repræsentantskabet for Statens Musikråd m.f 1. Ministeriet får herved et bredt grundlag for vurderingen af behovet for ændringer i den gældende lov. Der vil således ikke blive nedsat et særligt lovrevisionsudvalg". Ved skrivelse af 19. december 1984 har ministeriet under henvisning til ovennævnte besvarelse af folketingets kulturudvalgs spørgsmål anmodet Statens Musikråd om at afgive indstilling til ministeriet om en kommende revision af lov om musik. Da Statens Musikråd således træder i stedet for et lovrevisionsudvalg, har rådet fundet det rettest at udarbejde indstillingen i form af en egentlig betænkning; jfr. herved lovens 1 stk. 2. Rådet består af følgende medlemmer: Jens-Ole Blak, musikskoleinspektør Toke Lund Christiansen, solofløjtenist Finn Egeland Hansen, professor, dr. phil. Steen Lindholm, organist, kapelmester Flemming Madsen, musiker Anna-Lise Malmros, musikkonsulent Finn Slumstrup, højskoleforstander Sven Erik Werner, rektor, komponist Hans Gammeltoft-Hansen (formand), professor, dr. jur. I forbindelse med udarbejdelse af betænkningen har fuldmægtig i ministeriet for kulturelle anliggender, Lasse Lindhard, fungeret som rådets sekretær. Den i kommissoriet forudsatte kontakt vedrørende lovrevisionen. med amtsmusikudvalgene, repræsentantskabet for Statens Musikråd m.fl. har fundet sted i form af en række møder med repræsentanter for de instanser og organisationer, som direkte berøres af visse af de konkrete forslag. I forbindelse med redegørelsen for

9 11 de enkelte forslag vil rådets forhandlinger med de berørte parter blive omtalt. Herudover har der den december 1985 været afholdt en konference, hvortil repræsentanter for alle dele af musiklivet har været indbudt. Som grundlag for konferencen forelå rådets udkast til nærværende betænkning. Et referat af konferencen er gengivet nedenfor som bilag I. De synspunkter, der fremkom på konferencen, har rådet inddraget i overvejelserne forud for afgivelsen af den endelige betænkning. 2. Karakteren af de fremsatte forslag Da det drejer sig om revision af en eksisterende lov, indeholder betænkningen en række forslag, som kræver egentlige lovændringer, eller dog gør sådanne ændringer hensigtsmæssige. Hertil kommer imidlertid yderligere en række forslag, der nok ville kunne gennemføres inden for lovens ordlyd, men ikke rummes inden for de bevillingsmæssige forudsætninger, som er knyttet til loven, dels i dens oprindelige skikkelse, dels ved revisionen i Rådet finder det rettest at fremlægge også forslag af den sidstnævnte karakter i betænkningen, således at det i givet fald vil kunne tilkendegives i forbindelse med revisionen, hvorvidt de pågældende forslag ønskes realiseret. At rådet fremsætter nye og udgiftskrævende projekter som forslag i forbindelse med en lovrevision, uanset at de for så vidt kunne gennemføres inden for rammerne af den eksisterende lovs formulering, er ikke blot betinget af forholdene omkring musiklovens oprindelige tilblivelse og senere revision; fremgangsmåden udspringer tillige af nogle mere principielle overvejelser vedrørende musiklovens funktionsmåde og de forpligtelser, som i henhold til loven og dens forarbejder er henlagt til Statens Musikråd. Rådets hovedopgave består i at virke til fremme af musiklivet i Danmark (jfr. 1 stk. 1); rådet kan i denne forbindelse behandle alle spørgsmål vedrørende dansk musikliv og fremsætte erklæringer herom ( 1 stk. 2). I bemærkningerne til lovens 1 anføres det, at rådet er pålagt et hovedansvar for musiklivets trivsel og videre udvikling (FT ,1111. A,sp ) -

10 12 Synspunktet gentages og understreges adskillige gange, både i behandlingen af L 1976 og i forbindelse med L 1981). Under de eksisterende bevillingsrammer har det vist sig, at varetagelsen af både "trivsel" og "udvikling" inden for musiklivet næppe mere lader sig forene. Musiklovens dispositionsmidier - i finansåret 1985 o. 25 mio. kr., incl. Den kulturelle Fond - anvendes næsten udelukkende til at opretholde igangværende aktiviteter; i mange tilfælde drejer det sig om projekter, som under en forsøgsperiode har vist sig at være vellykkede, og som derfor bør opretholdes på mere permanent basis. De nuværende dispositionsmidier anvendes med andre ord til at opretholde musiklivets "trivsel". Selv til dette formål har de i det seneste finansår vist sig at være utilstrækkelige. Under forarbejderne til rådets hovedindstilling af 26. april 1985 til ministeren måtte rådet således konstatere, at dersom uddelingerne til den kvalificerede del af ansøgningerne i det væsentlige skulle følge hidtidig praksis, ville det betyde en sprængning af bevillingsrammerne. I forhold til udgangspunktet måtte der foretages en reduktion på o. 2,7 mio.kr. (svarende til ca. 14%); dette skete ved at undergive en lang række ansøgninger fornyet behandling med henblik på indstilling til afslag eller dog en væsentlig nedskæring af det oprindelige beløb samt ved at beskære hovedparten af de resterende ansøgninger med en generel reduktion på 4%. Når musiklovens dispositionsmidier således i det hele medgår til varetagelsen af musiklivets trivsel - forstået som opretholdelsen af de mest betydningsfulde, igangværende aktiviteter indebærer det, at den anden del af rådets forpligtelser, fremme af musiklivets videre udvikling, ikke kan opfyldes. En række af de nedennævnte forslag skal derfor ses som rådets forsøg på også at varetage udviklings-forpligtelserne, idet det samtidig understreges, at hvis musiklivets udvikling ikke skal ske på bekostning af dets trivsel, må der nødvendigvis ske en vis forøgelse af musiklovens dispositionsmidier. - Da denne problemstilling ikke blot er af principiel karakter, men vedrører selve essensen i musiklovens intentioner og virkninger,

11 13 finder rådet, at den bør fremtræde klart i forarbejderne til den kommende revision af loven.

12 14 Kap. II. Undervisning 1. Musikskoler a. Musikloven har fra første færd bygget på det princip, at støtten til den normale drift af musikskoler i det væsentlige er et kommunalt anliggende. Organisatorisk og økonomisk baserer musikskoledriften sig på individuelle kommunale beslutninger samt i en vis udstrækning på Lov om fritidsundervisning m.v. og Lov om folkeskolen, 3 stk. 3. En forbedret koordination - herunder mellem den frivillige musikundervisning og den musikundervisning som (frivilligt eller obligatorisk) finder eller bør finde sted inden for folkeskolen, gymnasieskolen og seminarierne - er fortsat ønskelig. Rådet kan herved i det væsentlige tilslutte sig de synspunkter og anbefalinger, som er fremsat i rapport af marts 1983 fra Musikundervisningsudvalgets arbejdsgruppe vedrørende folkeskolens musikundervisning og musik som fag i læreruddannelsen (jfr. s. 31 ). Den eneste form for direkte statslig støtte til de enkelte musikskoler består i udlån af instrumenter, specielt mere kostbare instrumenter, fra den såkaldte "instrumentbank"; jfr. 3 stk. 1 nr. 10. Denne praksis har vist sig at være et hensigtsmæssigt led i bestræbelserne for at skabe lige vilkår for adgang til musikundervisning uanset sociale forhold og geografisk placering samt for ensemblespilsmu1ighederne ved den enkelte musikskole. I den seneste bevillingsperiode har det af økonomiske grunde kun været muligt at imødekomme en vis andel af de kvalificerede ansøgninger inden for denne kategori. I fandt rådet således efter en nøje gennemgang af samtlige ansøgninger, at der burde bevilges instrument lån til musikskoler - og amatørensembler - for et beløb svarende til o. 1,45 mio.kr. Heraf har det kun været muligt at bevilge o. 1,15 mio.kr., det vil sige o. 80 %. En foreløbig gennemgang af ansøgningerne

13 15 vedrørende bevillingsåret tyder på, at situationen vil være den samme. En tilfredsstillende bevillingspraksis inden for dette område vil derfor forudsætte, at der mindst kan afsættes yderligere o kr. til formålet. b. Uden i øvrigt at ville anfægte princippet om, at støtte til driften af den frivillige musikundervisning først og fremmest må anses for et primærkommunalt anliggende, finder rådet, at direkte statslig støtte i særlige tilfælde bør kunne ydes i forbindelse med start af musikskoler eller tilsvarende former for frivillig musikundervisning. I overensstemmelse med musiklovens intentioner er det et afgørende mål, at der over hele landet sikres ensartede muligheder for musikundervisning. Så længe etablering af kommunale musikskoler i princippet er et frivilligt anliggende (se herom nedenfor, afsnit c), må det påregnes, at der i enkelte områder savnes tilfredsstillende undervisningstilbud. Dersom staten i særlige tilfælde kunne yde støtte til starten af en organiseret musikundervisning i sådanne områder, vil dette tænkeligt kunne bidrage til, at man fra kommunens side overtog og udbyggede et på denne måde etableret undervisningstilbud. Det forudsættes, at bevillinger af denne art kun ydes undtagelsesvis og højst i en periode på tre år. De økonomiske konsekvenser vil således være relativt beskedne, formentlig af en størrelsesorden på maximalt kr. En udbygning af 3 stk. 1 nr. 1, der i sin nuværende formulering kun omfatter musikundervisning af landsdækkende karakter, er ikke en nødvendig forudsætning for indførelsen af en bevillingspraksis som den anførte; da der er tale om undtagelsestilfælde og om relativt beskedne beløb, finder rådet, at bevillingerne bør ydes i medfør af 3's generelle hjemmelsgrundlag, jfr. bestemmelsens indledning, hvoraf der fremgår, at opregningen i numrene 1)-10) ikke er udtømmende. c. I bemærkningerne til L 1981 fremhævedes det, at den store stigning i antallet af musikskoler godtgjorde, at befolkningen

14 16 har haft et stort uopfyldt behov for musikundervisning og musikudøvelse (FT , Till. A, sp. 2829). Undersøgelser viste samtidig, at den frivillige musikundervisnings aktiviteter og vilkår var af meget forskellig karakter og omfang. For at afhjælpe dette forhold blev der blandt andet peget på muligheden af at etablere en landsdækkende konsulentordning med henblik på praktisk rådgivning af institutioner inden for den frivillige musikundervisning. En sådan ordning er blevet etableret pr. 1. juni Ordningen, der foreløbig er baseret på halvtidsansættelse, indebærer udgifter på knapt kr. på årsbasis. Dersom konsulentordningen viser sig at være formålstjenlig, må det påregnes, at den snarest muligt bør baseres på fuldtidsansættelse af konsulenten. Merudgiften hertil må antages at udgøre o kr. til lønning, rejseomkostninger m.v. I samarbejde med musikskolekonsulenten vil rådet i den nærmeste fremtid udarbejde vejledende retningslinjer for etablering og drift af musikskoler. De ovennævnte forhold vedrørende vilkårene for den frivillige musikundervisning gør det imidlertid nærliggende at overveje, om man bør gå det skridt videre at tilvejebringe et egentligt lovgrundlag for etablering og drift af musikskoler. Til fordel for en sådan musikskolelov - eller indførelse af et særskilt kapitel om musikskoler i musikloven - taler, at man kun herved kan skabe fuld sikkerhed for, at alle interesserede har lige adgang til forskellige former for musikundervisning på et tilfredsstillende niveau; eksempelvis må det anses for uacceptabelt, at der i landets trediestørste købstad endnu ikke er blevet etableret en egentlig musikskole. Da musiklivets trivsel og udvikling i høj grad afhænger af den grundlæggende musikundervisning, må der efter rådets opfattelse tillægges dette synspunkt betydelig vægt. Det må imidlertid tages i betragtning, at tilfredsstillende resultater muligvis vil kunne opnås gennem konsulentordningen, vejledende retningslinjer, mulighed for en vis statslig støtte til starten af musikskoler samt eventuelle forhandlinger direkte mellem rådet og enkelte kommuner. Også udviklingen inden for folkeskolens musikundervisning vil være af betydning for musikskolernes funktion; det er rådets opfattelse, at forbedrede vilkår for musikundervisningen i skolerne vil øge behovet for kvalificeret

15 17 instrumentalundervisning. På denne baggrund finder rådet, at erfaringerne vedrørende de nævnte foranstaltninger og ordninger m.v. bør afventes, og at det eventuelle initiativ til en egentlig lovregulering derfor kan udskydes i en kortere periode. 2. Grundkurser Siden 1976 har staten af musiklovens midler i en tre-deling med amt og kommune støttet driften af musikalsk grundkursus på Holstebro musikskole i Ringkjøbing amt. Grundkurset blev oprindeligt iværksat som et tre-årigt forsøg, men er siden blevet gjort permanent. Fra 1983 er der endvidere blevet ydet støtte til oprettelsen af et grundkursus ved Kolding musikskole i Vejle amt. Begge disse grundkursussystemer er i det væsentlige indrettet på at forberede eleverne til optagelse på musikkonservatorierne med sigte på en egentlig professionel musikeruddannelse eller en uddannelse som musikpædagog. På grundlag af de indhøstede erfaringer kan det konstateres, at de nødvendige forudsætninger for etablering af et konservatorieforberedende grundkursus ved en musikskole er, at skolen i forvejen tilbyder undervisning ved velkvalificerede, konservatorieuddannede lærere, og at undervisningstilbuddet omfatter et bredt udsnit af instrumenter. Desuden må musikskolen være veludbygget og godt fungerende med etablerede orkestre inden for forskellige genner, f.eks. symfoniorkester, big band, brass band eller harmoniorkester. Endelig må skolen have et veludbygget instrumentarium og et passende antal faste lokaler. Det er almindeligt anerkendt, at grundkurserne fungerer godt, og at de i de områder, hvor de er beliggende, bidrager væsentligt til at afhjælpe det store udækkede behov for konservatorieforberedende undervisning. Det er derfor rådets opfattelse, at grundkursussystemet bør søges udbygget, og at det konservatorieforberedende sigte - der blandt andet sikres ved konservatorielæreres medvirken ved optagelses- og afgangsprøver samt ved udformningen af undervisningsplanerne - fortsat må være et afgørende element i undervisningens indhold og niveau; dette

16 18 gælder også forberedelsen til konservatoriernes musikpædagogiske linier samt andre tilsvarende musikpædagogiske uddannelser. Samtidig bør det fremhæves, at også musikamatører uden planer om en konservatorieuddannelse - eller for hvem en senere konservator ieuddannelse måske blot står som en uafklaret mulighed blandt andre uddannelsesvalg - skal kunne søge optagelse på grundkurser på lige fod med elever, der sigter mod en professionel karriere. For det lokale og regionale musikliv vil det være af stor betydning, at der findes en gruppe af særligt veluddannede amatørmusikere. Grundkursernes indhold og selve undervisningsforløbet bør derfor udformes på en sådan måde, at også dette klientels interesser tilgodeses, herunder at undervisningen tilrettelægges således, at den kan forenes med andre uddannelser og erhverv. De to eksisterende grundkurser dækker genremæssigt kun det klassiske område, og der har hidtil ikke været iværksat forsøg med grundkurser inden for den rytmiske musik. Det er imidlertid rådets opfattelse, at både klassisk og rytmisk undervisning bør kunne gives inden for samme grundkursus. Allerede af ressourcemæssige årsager er dette en nødvendighed; men hertil kommer, at det i sig selv er ønskeligt, at undervisningen på det niveau, hvor den meddeles på grundkurser, i videst muligt omfang integreres i et fælles miljø uden genremæssige grænser. I konsekvens heraf må det forventes, at også repræsentanter for Det rytmiske Musikkonservatorium deltager som censorer ved optagelses- og afgangsprøverne samt ved udformningen af undervisningsplanerne (jfr. ovenfor ). Grundkurser bør også i fremtiden placeres i musikskolernes regie som en overbygning på musikskoleuddannelsen. Rådet kan ikke anbefale oprettelse af grundkurser ved seminarierne, idet der ikke under de nuværende forhold kan skabes tilstrækkelig sikkerhed for, at de ovenfor nævnte nødvendige forudsætninger for etablering af velfungerende grundkurser til stadighed vil være til stede på det enkelte seminarium. Hvert enkelt kursus bør knyttes til en bestemt, velegnet musikskole. Den såkaldt "decentrale model", hvor en række

17 19 musikskoler i fællesskab etablerer og driver et grundkursus, er næppe hensigtsmæssig, idet der under sådanne forhold - hvor undervisningen principielt placeres i fuldt omfang på alle de involverede musikskoler - næppe vil kunne tilvejebringes det rette inspirerende miljø, som er afgørende for grundkursets elever. Et "decentralt" grundkursus - hvorom der over for rådet har været stillet to konkrete forslag - vil under alle omstændigheder kun kunne overvejes imødekommet, såfremt der skabes sikkerhed for, at kurset ikke vil kunne antage karakter af almindelig privat musikundervisning, financieret af det offentlige. Vedrørende fonholdet til basisensembler, er det rådets opfattelse, at de i forbindelse med grundkurserne etablerede ensembler ikke kan forventes at opfylde samme funktioner som de egentlige basisensembler. Oprettelse af basisensembler og etablering af grundkurser må derfor principielt ske uafhængig af hinanden. - Eksisterer der et basisensemble i området, vil et grundkursus dog kunne drage nytte af et nært samarbejde med ensemblet. Rådet finder det af største betydning, at der sker en landsdækkende udbygning af grundkurser - med det sigte og indhold samt den struktur, som er beskrevet ovenfor. Erfaringen viser, at et grundkursus højst kan forventes at dække behovet for denne form for musikundervisning i et område svarende til et amt. Det bør derfor i planlægningen tilstræbes, at landet forsynes med ét grundkursus i hvert amt. Rådet foreslår, at man med henblik på en sådan fuldstændig udbygning af grundkursussystemet fastsætter en tidshorisont på o. 15 år, således at udbygningen vil være tilendebragt o. år I den kommende lovperiode (jfr. s. 143) bør der følgelig etaderes fire nye grundkurser. En passende geografisk spredning taler for, at de pågældende grundkurser placeres med to på Sjælland, et på Fyn samt et i Jylland (der hermed vil råde over i alt tre grundkurser). Den foreslåede udbygningstakt er efter rådets opfattelse udtryk for et minimumsniveau. Den betydelige lokale interesse for etablering af grundkurser kan meget vel gøre statslig medvirken til en hastigere udbygning ønskelig.

18 20 Rådet har modtaget en række konkrete ansøgninger om etablering af grundkurser. Når resultatet af den kommende lovrevision foreligger, vil rådet tage stilling til disse ansøgninger i overensstemmelse med lovrevisionens tilkendegivelser og de ovenanførte principielle synspunkter. På grundlag af budgetter og regnskabstal for de eksisterende grundkurser anslås de samlede årlige udgifter til driften af sådanne kurser til lidt over 1 mio.kr., heraf ca kr. til lønudgifter. Idet det forudsættes, at financier ingen af grundkurser fortsat sker i tre-deling mellem stat, amt og kommune, vil der ved etablering af fire nye grundkurser blive tale om øgede statslige udgifter på o. 1,4 mio.kr. Da uddannelsesforløbet er tre-årigt, vil kurserne først være fuldt udbyggede fra og med det tredie år efter oprettelsen; de nødvendige statslige merbevillinger vil derfor udgøre kr., kr. og kr. i henholdsvis det første, andet og tredie år efter lovens ikrafttræden. De anførte synspunkter om grundkursernes centrale placering i musikundervisningen og den landsdækkende udbygning af kurserne bør finde udtryk i musiklovens formulering i form af en tilføjelse til 3 stk. 1 nr. 1 om musikundervisning (jfr. s. 121). Såfremt der på et senere tidspunkt måtte blive tale om at indføre en særlig lovregulering vedrørende musikskoler (jfr. s. 16), bør det overvejes, om grundkurserne - og den statslige del af financieringen - skal inkorporeres i en sådan lov. 3. Skolekoncerter Gennem radio, TV og video samt via fonogrammer (plader og kassetter) m.m. har nutidens børn og unge et meget omfattende dagligt "forbrug" af musik. Denne tendens bør ikke nødvendigvis modvirkes; men risikoen for passivitet og ensidighed i relation til musik som kunstart og til valg af musik - eller lyd - bør imødegås med positive foranstaltninger og tilbud, blandt andet i musikundervisningen og i form af levende musik.

19 21 Skolekoncerter er en vigtig del af disse positive foranstaltninger og tilbud. Skolekoncerter bør indgå som en naturlig og kontinuerlig del af undervisningen i folkeskoler og gymnasier m.v. Alle genrer må præsenteres ved disse koncerter, som primært bør afholdes med professionelle kunstnere. De professionelle koncerter vil dog kunne suppleres med koncerter af amatører fra blandt andet musikskoler og amatørensembler. Skolekoncerter under forskellige former, åbner en række vigtige indfaldsveje til musikken. Musikkens opbygning og andre rent musikalske forhold kan ofte illustreres enklere og klarere med et levende ensemble, end under andre undervisningsformer, idet ensemblet kan fremføre musikkens forskellige "lag" enkeltvis, fremhæve enkeltstemmer, etc. Det besøgende ensemble kan på meget frugtbar måde deltage i og berige elevernes egne musikalske udfoldelser. Gennem oplevelsen af professionelle kunstnere i arbejde vil eleverne nå til en større forståelse af og respekt for musik som kunstart og som erhverv. Den levende musik vil danne en vigtig og nødvendig modvægt mod elevernes daglige, mere passive musikforbrug og forhåbentlig på længere sigt kunne dreje dette i mere aktiv retning. Tilbud om skolekoncerter er stærkt svingende, både i antal og indhold, og fra by til by; flere steder anvender man faktisk ikke skolekoncerter som led i undervisningen. Der er i de senere år, blandt andet med støtte af musiklovens midler og med baggrund i lokale initiativer eller organisationsinitiativer, gennemført forsøgsprojekter på skolekoncertområdet. Som eksempler kan nævnes et meget omfattende projekt i Helsinge kommune (projektet overvejes nu udstrakt til hele Frederiksborg amt) og et projekt i Vejle amt. Musikårsprojektet "Ny musik i skolen", som har været gennemført i efteråret 1985, omfatter en serie skolekoncerter, i hvilke eleverne inddrages som aktive komponister og udøvere. Organisationer som Den danske Jazzkreds i samarbejde med De danske Musikkontorer samt Musik og Ungdom har gennem målrettede "katalog-tilbud" opnået at skabe interesse for skolekoncerter.

20 22 Skolekoncerter som en fast institution er imidlertid endnu i en eksperimenterende fase i henseende til omfang, indhold, tilhørerantal, etc. Fortsatte forsøg er således en nødvendig forudsætning for, at skolekoncertvirksomheden kan finde sin mest hensigtsmæssige form. Det er derfor påkrævet, at staten sammen med amter og kommuner støtter denne afgørende forsøgsvirksomhed. I tilslutning til de synspunkter, som Repræsentantskabet for Statens Musikråd i denne forbindelse har tilkendegivet, er det rådets opfattelse, at staten i den nuværende fase i udviklingen på skolekoncertområdet bør løse følgende opgaver: - Sikre at offentligt støttede orkestre og ensembler, herunder landsdelsorkestrene, er forpligtede til at indgå i skolekoncer t pro j ekter. - Yde tilskud til produktion samt pædagogisk og praktisk formidling af skolekoncerter, herunder turnévirksomhed og transport. - Yde tilskud til forsøgs- og udviklingsprojekter, herunder udarbejdelse af materialer om især ny musik. I perioden indtil skolekoncertvirksomheden har fundet sin mest hensigtsmæssige form, og indtil der er skabt baggrund for skolekoncerters optagelse som en fast bestanddel af skoleskemaet og af skolevæsenets budget, bør musiklovens bevillinger til støtte af forsøgsprojekter på skolekoncertområdet efter rådets opfattelse forøges med o kr. svarende til en forøgelse på ca. 75% af de hidtil ydede bevillinger til dette formål. Der bør være mulighed for kombineret statsstøtte fra musiklov, Statens Kunstfond og Statens humanistiske Forskningsråd samt - ikke mindst - undervisningsministeriet (jfr. herved s. 119 f). 4. Undervisning af forsøgsmæssig karakter Ved L 1981 blev støtteområdet i 3 stk. 1 nr. 1 ændret fra "driften af musikskoler og sammenslutninger af sådanne" til "musikundervisning af landsdækkende interesse eller af forsøgsmæssig karakter". Med denne ændring skabtes der overensstemmelse mellem bestemmelsens formulering og dens hidtidige - mere

21 23 restriktive - anvendelse i praksis, der havde været nødvendiggjort af de faktiske bevillingsmæssige rammer. Som eksempler på anvendelse af den nye tekst blev der i lovbemærkningerne nævnt en række støtteområder af landsdækkende karakter. Derimod er undervisning af forsøgsmæssig karakter ikke nærmere omtalt i lovbemærkningerne. I det tidligere musikråds rapport vedrørende perioden 1. oktober september 1983 indgår imidlertid følgende afsnit: "Rådet skal henstille til det kommende råd og til kulturministeriet at skabe forslagsmæssig og bevillingsmæssig baggrund for, at musikloven i større omfang end hidtil kan yde støtte til forsøgsprojekter inden for formidling af og undervisning i musik af børn og unge. Herunder medregnes også forsøgsprojekter i børnehave og folkeskole, projekter vedrørende den ovenfor nævnte af musikundervisningsudvalget foreslåede strukturopdeling mellem folkeskolens obligatoriske musikundervisning, folkeskolens frivillige musikundervisning og undervisning på musikskoler, projekter vedrørende skolekoncerter samt projekter som inddrager musikskoler som et naturligt og medvirkende led i uddannelsesforløb for børn og unge." Også det nuværende musikråd finder det væsentligt, at musikundervisningen til stadighed tilpasses de udviklinger, der på musikområdet - som på andre områder - finder sted. Det er imidlertid vigtigt, at denne tilpasning først afprøves gennem forsøgsprojekter. Det kan ligeledes være af stor betydning, at sådanne forsøgsinitiativer præges og gennemføres af de personer og på det sted, hvor ideen til forsøgsprojektet er opstået. Da udvikling af - og forskning omkring - undervisning og undervisningssystemer primært bør være en statsopgave, må der skabes bevillingsmæssigt grundlag for opfyldelsen af denne forpligtelse. For at danne den nødvendige baggrund for projektets gennemførelse i praksis og for at vække den fornødne interesse er det imidlertid nødvendigt, at der findes eller skabes en betydelig lokal og regional opbakning af projektet.

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Ændring af Ballerup Musikskoles vedtægter

Ændring af Ballerup Musikskoles vedtægter Ændring af Ballerup Musikskoles vedtægter Gældende: Overskrift: Vedtægter for Ballerup Musikskole 1. Navn og status: Ballerup Musikskole er en kommunal institution i Ballerup Kommune 2. Formål: Musikskolen

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Overenskomsten indgås mellem [DRIFTSOVERENSKOMSTPART] og VUC Storstrøm om ordblindeundervisning for voksne. I denne overenskomst forstås ved:

Læs mere

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond.

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. SKATTEMINISTERIET Statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S Statsrevisorerne har ved brev af 17. februar fremsendt statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S.

Læs mere

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist REGULATIV for organiststillinger aflønnet efter lønrammesystemet Dette regulativ er gældende for stillingen som organist ved Udfyld feltet og hop fra felt til felt med tabulatortasten. kirke(r) og indeholder

Læs mere

Fra Musikcentret: Henrik Wenzel Andreasen og Connie Nielsen (referent) samt de relevante sagsbehandlere, hvor det var nødvendigt.

Fra Musikcentret: Henrik Wenzel Andreasen og Connie Nielsen (referent) samt de relevante sagsbehandlere, hvor det var nødvendigt. 13. januar 2010 Til medlemmerne af Statens Kunstråds Musikudvalg Referat af møde nr. 12 i 2009 i Musikudvalget tirsdag den 15. december fra kl. 10.00 til 15.00 i Musikcentrets mødelokale på H.C. Andersens

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE 1. Fondslovændringen pr. 1. januar 1992 Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 187 af 23. marts

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

VEJLEDNING TIL "Ansøgning om godkendelse som forening" Folkeoplysende voksenundervisning.

VEJLEDNING TIL Ansøgning om godkendelse som forening Folkeoplysende voksenundervisning. Foreninger, hvis hovedformål er at drive folkeoplysende voksenundervisning, skal have en bestyrelse på mindst 5 medlemmer samt vedtægter med et formuleret formål. Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed

Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 1 of 7 20. januar 2015 Vejledende notat om Filmlovens 18 og Kulturministeriets bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed 2 of 7 1 Baggrund Foreningen af mindre og mellemstore biografer

Læs mere

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom DET DANSKE INSTITUT FOR VIDENSKAB OG KUNST I ROM ACCADEMIA DI DANIMARCA Vedtægter for Det Danske Institut i Rom Navn og hjemsted 1 Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom (Accademia di Danimarca)

Læs mere

Vedtægt for Nærum Gymnasium

Vedtægt for Nærum Gymnasium Vedtægt for Nærum Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nærum Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Undervisningsmin. Institutionsstyrelsen, j.nr. 092.923.031 Fremsat den 31. marts 2009 af Bertel Haarder Forslag

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven.

Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven. Retningslinjer for tilskud til aktiviteter for børn og unge samt handicappede uanset alder i henhold til Folkeoplysningsloven. GENERELLE OPLYSNINGER Afleveringsfrister: Ansøgning om aktivitetstilskud Aflevering

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling

Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling Vedtægter for den selvejende institution Center for Kultur og Udvikling NAVN OG HJEMSTED 1 Center for Kultur og Udvikling (CKU) er en selvejende institution. CKU s hjemsted er København. CKU er undtaget

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Forbundets navn er Dansk Kammermusik Forbund (DKF). Hjemstedet er den til enhver tid fungerende formands bopælskommune. Forbundets formål er:

Forbundets navn er Dansk Kammermusik Forbund (DKF). Hjemstedet er den til enhver tid fungerende formands bopælskommune. Forbundets formål er: 1 NAVN OG HJEMSTED Forbundets navn er Dansk Kammermusik Forbund (DKF). Hjemstedet er den til enhver tid fungerende formands bopælskommune. 2 FORMÅL Forbundets formål er: a) at fremme interessen for aktiv

Læs mere

Kortype og regi. Diagram 4.14. for knap 98 % af de fastansatte er aflønning for forberedelse inkluderet i lønnen

Kortype og regi. Diagram 4.14. for knap 98 % af de fastansatte er aflønning for forberedelse inkluderet i lønnen Diagram 4.14 Aflønnes ikke for forberedelse 1,7% Aflønnes separat for forberedelse 0,3% Anden aflønningsform 0,3% for knap 98 % af de fastansatte er aflønning for forberedelse inkluderet i lønnen Forberedelse

Læs mere

Notat om høring over udkast til forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning og udkast til bekendtgørelse om kunst i det offentlige rum

Notat om høring over udkast til forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning og udkast til bekendtgørelse om kunst i det offentlige rum 9. januar 2013 Notat om høring over udkast til forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning og udkast til bekendtgørelse om kunst i det offentlige rum Som et led i udmøntningen af den aftale,

Læs mere

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Grindsted Gymnasium & HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Billund

Læs mere

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010

Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål. Forsyningssekretariatet december 2010 Tillæg til prisloft for driftsomkostninger til miljø- og servicemål Forsyningssekretariatet december 2010 1.1 INDLEDNING Forsyningssekretariatet har fastsat i alt 325 prislofter for 2011 frem mod 1. november

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet I medfør af 49 og 52, stk. 2, i landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Sidst revideret den 22. februar 2001. Vedtægter for. Lykeion. - tværfaglig begrebsdannelse og terminologi

Sidst revideret den 22. februar 2001. Vedtægter for. Lykeion. - tværfaglig begrebsdannelse og terminologi Sidst revideret den 22. februar 2001 Vedtægter for Lykeion - tværfaglig begrebsdannelse og terminologi 2 1. Navn, hjemsted og stiftelse 1.1 Foreningens navn er: Lykeion tværfaglig begrebsdannelse og terminologi.

Læs mere

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse.

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. 19. februar 2003 Notat I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. Dommeres bibeskæftigelse foregår i overensstemmelse med den lovregulering, der trådte i kraft den 1. juli 1999. Retspræsidenterne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer REVISORKOMMISSIONEN Maj 2014 Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer Generelt I henhold til 1 i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1408 af 11. december 2013 om revisoreksamen for

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo.

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. 07-08- 2008 De har rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger LBK nr 980 af 01/11/2000 (Gældende) LOV Nr. 145 af 25/03/2002 67 LOV Nr. 274 af 08/05/2002 7 Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Klagen har efter anmodning fra klageren og med Finanstilsynets samtykke været tillagt opsættende virkning under ankenævnets behandling af sagen.

Klagen har efter anmodning fra klageren og med Finanstilsynets samtykke været tillagt opsættende virkning under ankenævnets behandling af sagen. Kendelse af 3. maj 2001. 00-189.505. Klagerens virksomhed var omfattet af lov om forsikringsmæglervirksomhed. 1 i lov om forsikringsmæglervirksomhed. (Suzanne Helsteen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 7. november 2012 (J.nr. 2012-0026847) Afslag på

Læs mere

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid 21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid Kommunernes Landsforening Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Under henvisning til tjenestemandsregulativets

Læs mere

Vedtægter. 28. Februar 2015. www.rigsspillemand.dk

Vedtægter. 28. Februar 2015. www.rigsspillemand.dk Vedtægter 28. Februar 2015 1 Selskabets navn og hjemsted Selskabets navn er Danmarks Rigsspillemænd. Selskabet er indtil videre hjemmehørende i Roskilde, hvor det er stiftet. Danmarks rigsspillemænd er

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 17. januar 2007 (J.nr. 2006-0007596). Ansøgning om optagelse i Ejendomsmæglerregistret afslået, da klagers hidtidige beskæftigelse ikke kunne sidestilles med beskæftigelse i en ejendomsformidlingsvirksomhed.

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen ved Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Forretningsorden for bestyrelsen ved Bagsværd Kostskole og Gymnasium Forretningsorden for bestyrelsen ved Bagsværd Kostskole og Gymnasium 1. Rammer for bestyrelsens arbejde a. Bestyrelsen skal varetage Bagsværd Kostskole og Gymnasiums interesser inden for de rammer, der

Læs mere

Vedtægter for Testrup Højskole. Hjemsted og formål. Stk. 2 Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune.

Vedtægter for Testrup Højskole. Hjemsted og formål. Stk. 2 Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune. Vedtægter for Testrup Højskole 1 Hjemsted og formål Testrup Højskole er en uafhængig og selvejende institution. Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune. Testrup

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler.

Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. Statsforvaltningens brev til en forening. Vedr.: Leverandøraftaler i forhold til særligt personlige hjælpemidler. 03-12- 2010 Statsforvaltningen har den 19. maj 2008 fra Velfærdsministeriet modtaget Stomiforeningen

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3:

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3: N O TAT Information og inddragelse af medarbejdere efter SU/MED-reglerne April 2011 Side 1/9 Dette notat behandler reglerne for information og inddragelse af medarbejderne ved omstilling, udbud, udliciteringer

Læs mere

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale BILAG 1 Miljøkontrollen UDKAST Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro Mellem og er indgået følgende Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2008 Afgivet af Civilstyrelsen i april 2008 - 2 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er

Læs mere

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune.

Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde. Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommunalbestyrelse Hovedgaden 77 8410 Rønde 27-09- 2010 TILSYNET Vedrørende lovlig valgt revisor i Syddjurs Kommune. Statsforvaltningen Midtjylland godkendte ved brev af 16. april 2007, at Syddjurs

Læs mere

Godkendt på bestyrelsesmøde 12-09-2013. Vedtægter for DTU... Klubbens navn er DTU... Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet,...

Godkendt på bestyrelsesmøde 12-09-2013. Vedtægter for DTU... Klubbens navn er DTU... Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet,... STANDARDVEDTÆGTER (De med understreget og kursiv skrevne bestemmelser kan normalt ikke fraviges. Det er ikke tilladt at indføre paragraffer, der annullerer disse) Godkendt på bestyrelsesmøde 12-09-2013

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Formålet med uddannelsen Musikpædagogiske uddannelser, der retter sig mod skoler, gymnasier, institutioner og den frivillige musikundervisning samt uddannelse af professionelle

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården

Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Vedtægter for Grundejerforeningen Skrillingegården Indholdsforteqnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap.

Læs mere

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B 1 Organisationsbestyrelsens ansvar Organisationsbestyrelsen har den overordnede ledelse af Boligforeningen 3B og dens afdelinger

Læs mere

RAPPORT OM DE MUSIKALSKE GRUNDKURSER (MGK)

RAPPORT OM DE MUSIKALSKE GRUNDKURSER (MGK) RAPPORT OM DE MUSIKALSKE GRUNDKURSER (MGK) Kunstrådets Musikudvalg December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 Kommissorium... 3 Udvalgets sammensætning... 3 DEL A HISTORIK... 4 Beliggenhed... 4

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Jamen, hvorfor nu det?

Jamen, hvorfor nu det? Jamen, hvorfor nu det? Hvem har dog fundet på sådan noget? Er det den tilbagevendende snak om den musikalske fødekæde? Er det, fordi der et eller andet sted står, at det er noget, vi skal? Og har vi for

Læs mere

Vedtægter for Landsforening Team Succes

Vedtægter for Landsforening Team Succes Vedtægter for Landsforening Team Succes 1. NAVN, HJEMSTED OG BAGGRUND 1.1 Foreningens navn er Foreningen Team Succes. 1.2 Foreningen har hjemsted i Vejle Kommune. 1.3 Foreningen er en landsdækkende, almennyttig

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist:

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: De har ved mail af 30. januar 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Syddanmark. 22-08- 2007 Sagen vedrører Varde Kommunes afslag

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

Protokollat af 28. juni 2011. faglig voldgift

Protokollat af 28. juni 2011. faglig voldgift Protokollat af 28. juni 2011 i faglig voldgift PROSA, Forbundet af IT-Professionelle for PROSA/CSC-DK og PROSA/CSC-GIS (advokat Louis Beck Nielsen) mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver for CSC Danmark A/S (advokat

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol Fritids- og Kulturudvalget Beslutningsprotokol Dato: 18. december 2008 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 15:00-18:15 Eskild Andersen, Formand (A) Gitte Krogh (V) Runa Christensen (V) Marianne

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN GENTOFTE KOMMUNE Børn, Unge og Fritid Fritid RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN Vedtaget i Underudvalget vedr. Aktiviteter

Læs mere

Vedtægter for Rungsted Gymnasium

Vedtægter for Rungsted Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Rungsted Gymnasium 1. Rungsted Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Hørsholm Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 9. oktober 1998. 98-78.302. Advokat kunne ikke optages i Ejendomsmæglerregistret. Lov om omsætning af fast ejendom 25, stk. 2, nr. 6. (Morten Iversen, Christen Sørensen og Vagn Joensen) Advokat

Læs mere

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri Maj 2015 Vedtægter for Gulvsektionen under Dansk Byggeri 1 / 8 Indhold 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemsforhold 4 Ophør 5 Medlemmets forpligtelser 6 Eksklusion 7 Generalforsamling 8 Bestyrelsen 9 Regnskab

Læs mere