Beregning af kvælstoftilførsel til en række udpegede danske fjorde

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beregning af kvælstoftilførsel til en række udpegede danske fjorde"

Transkript

1 Beregning af kvælstoftilførsel til en række udpegede danske fjorde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. januar 2012 Jørgen Windolf Jens Bøgestrand Ane Kjeldgaard Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 146 Faglig kommentering: Johan Lassen Kvalitetssikring, centret: Poul Nordemann Jensen Tel.:

2 Indhold Indledning 3 1 Sammenfatning 6 2 Metode og Datagrundlag Måledata (stationer) Spildevand Beregninger af ferskvandsafstrømning Beregninger af kvælstoftilførslen, kilder og omsætning N-modellen for udledninger til vandløb fra diffuse kilder Modelberegnet netto transport af kvælstof Modelkorrektioner: Niveau og Trend Bemærkninger til modelkorrektionerne og anvendelsen af disse Afstrømningsnormalisering af kvælstoftilførslen Målt og umålt opland - Usikkerhed 23 3 De enkelte fjorde Vejledning til medtagne data og datablade for fjordene Fjordene 26 4 Referencer 125 Bilag 127 Bilag 1: Parameter dokumentation. Niveau og Trendkorrektioner 128 Bilag 2: Oplandsspecifikke figurer med udvikling i årlig diffus N transport (kg N/ha år) for det samlede målte opland til hver fjord. Målt Transport; Model 1 (ukorrigeret DK-QN Model); Model 2 (Niveau-korrigeret); Model 3 (Trendkorrigeret) 133 Bilag 3: Dokumentation for antal mål-år for vandføringsmålestationer 137 Bilag 4: Samletabel med oversigt over gennemsnitlige og samlede værdier for alle fjordene 143 Bilag 5: Sammenligning af nøgledata leveret medio juni og medio december 2011 til NST 145 2

3 Indledning DMU blev ultimo maj 2011 af NST anmodet om at beregne ferskvands- og kvælstoftilførsler til 16 danske fjorde for perioden siden 1990 (figur 1). De fjorde, det drejer sig om, er de såkaldte V1- fjorde (Vandplaner). Oplandsarealet til disse fjorde udgør knap km 2 og dermed omkring halvdelen af landets areal. Limfjorden indgår heri, og der forelå ved projektets igangsættelse også en detail-inddeling af Limfjordens opland i 9 deloplande. Nærværende notat udgør den faglige dokumentation for beregnede data samt præsentation af nøgledata fra de enkelte fjorde. Datafiler med belastningsdata (måneds- og årsdata) af de enkelte fjordafsnit for årene frem til og med 2009 blev leveret i en første version medio-ultimo juni Der er i forbindelse med udarbejdelsen af dette notat foretaget enkelte mindre justeringer af det anvendte beregningsprogrammel samt i et enkelt tilfælde suppleret op med resultater fra en anden målestation end ved den oprindelige leverance (Simested å). Data fra 2010 er nu også med, således at den tilvejebragte tidsserie omfatter værdier for perioden Yderligere er der anvendt de nyest tilgængelige data vedr. spildevandsudledninger og fordeling og udvikling heraf siden Disse data er nylig tilvejebragt i forbindelse med den seneste rapportering af NOVANA s vandløbsprogram, (Windolf m.fl. 2010c). Resultaterne, som de nu foreligger, kan derfor udover det ekstra år, der er medtaget afvige lidt fra den oprindeligt leverede datafil. Dette er specielt tilfældet for Hjarbæk Fjord, hvor der i opgørelserne til den seneste dataleverance indgår målte data fra et større målt opland i forhold til den første leverance. Dette har også betydet, at kvælstoftilførsler fra det umålte opland nu er trend -korrigeret.til dette notat hører derfor også en opdateret datafil (EXCEL). Heri indgår belastningsdata til de enkelte oplande og for Limfjordens vedkommende også en summeret opgørelse (Sum af de 9 deloplande). Se evt. bilag 5 for overordnede forskelle mellem de to dataleverancer (medio juni og medio december 2011). Udover de konkret beregnede vand- og kvælstoftilførsler er der også beregnet afstrømningsnormaliserede års-værdier for kvælstoftilførslen, således som den antages at ville have været, hvis den årlige vandafstrømning havde været konstant fra de enkelte fjordoplande gennem perioden siden De afstrømningsnormaliserede data er beregnet for 5 års-perioderne , , , samt for det seneste år Der har været søgt indhentet informationer om, hvilke beregnede belastninger, der til de enkelte kystafsnit har været anvendt af Naturstyrelsen til de foreliggende Vandplaner ( ) samt informationer om hvilket datagrundlag, der har været anvendt (målestationer). Dette med henblik på at medvirke til en kvalitetssikring af de kvælstoftilførsler, der er opgjort i forbindelse med dette projekt. Det har imidlertid ikke været muligt. Ultimo oktober-medio november 2011 er dog for størsteparten af fjordene oplyst hvilke målestationer, der har været i brug ved NST s opgørelser (J. Lassen, pers). De fjord-oplande, der er tilvejebragt vand- og kvælstoftilførsler for, er vist i Figur 1. 3

4 Figur 1. Deloplande til de 24 fjordafsnit (V1). 4

5 Der er for hver af de 24 fjordoplande i fjordspecifikke afsnit vist nøgledata for udviklingen samt for oplandsudstrækning og målestations-grundlaget. Der er søgt indsat korte kommentarer til dels stations- og datagrundlaget og dels til de beregnede og illustrerede resultater. Disse kommentarer er dog på ingen måde udtømmende. Som indledning til afsnittene med de enkelte fjordoplande er der en lille læse-vejledning til de data der er vist. De generelle beregningsmetoder og datagrundlaget er beskrevet i et indledende afsnit. 5

6 1 Sammenfatning Dette faglige notat udgør dokumentationen af grundlaget for de beregnede månedlige tilførsler af vand og kvælstof til de såkaldte V1 fjorde, som NST har ønsket at få beregnet og leveret som supplement for NST s arbejde med implementeringen af Vandrammedirektivet. Data er leveret i særskilt filformat, men der er i dette notat en præsentation og kort vurdering af de væsentligste overordnede resultater. Opgørelserne er lavet for perioden Det samlede afstrømningsopland til disse fjorde (Figur 1) udgør godt km 2 eller lidt over halvdelen af landets samlede areal. For 55% af dette samlede opland har vand- og kvælstoftilførslen kunnet beregnes ud fra måledata fra vandløbsmålestationer, der gennem perioden er indsamlet i forbindelse med det nationale overvågningsprogram for vandløb, NOVANA. For det resterende opland det såkaldt umålte opland er vand- og kvælstoftilførslerne beregnet med forskellige modeller. Beregningerne er gennemført på samme standardiserede måde for alle fjordene. Ved udvælgelsen af de måle-stationer i vandløb, hvorfra målte kvælstoftransporter er anvendt, har et kriterium været, at der skulle være måling og beregning af transporten fra alle år siden Hensigten med at anlægge et sådan kriterium har været at søge den relative udvikling i tilførslerne bestemt så præcist som muligt. Oplandsarealerne til de enkelte fjorde varierer fra 44 km 2 (Dybsø Fjord) til over 3000 km 2 for Ringkøbing Fjord og Randers Fjord. Det målte opland, der i dette projekt har været anvendt for kvælstofafstrømningen til hver fjord, varierer betydeligt. I oplandet til 3 fjorde har der ikke været kontinuert målte data tilgængelige for kvælstofafstrømningen for hele perioden siden For de største oplande har det målte opland dog været betydeligt større,- typisk over 50%. Dog bemærkes, at der for Limfjordens samlede opland på hele 7606 km 2 kun har været anvendt måledata fra et kontinuert målt opland ( ) på 2530 km 2 (33%). Dog er der for ferskvandstilstrømningen til Limfjorden anvendt måledata fra i alt 29 stationer med et samlet opland på 3741 km 2 (49% af Limfjordens opland). Tilførslen af kvælstof til kystvandene er det enkelte år generelt bestemt af den mængde kvælstof der udledes med spildevand samt den mængde, der potentielt er i overskud på de dyrkede arealer det enkelte år (markoverskuddet af N, - heri også baggrundsbidraget). Andelen af markoverskuddet, det udstrømmer til vandløb er samlede tilførsler siden relateret til størrelsen af vandafstrømningen. I våde, nedbørsrige år er der et stort tab og modsat i tørre år med lille vandafstrømnning. Derfor er der i forbindelse med dette projekt - udover de aktuelt målte og beregnede kvælstoftilførsler - også beregnet såkaldt afstrømningsnormaliserede kvælstoftilførsler. Altså de kvælstoftilførsler, der formodes at ville have været det enkelte år, såfremt vandafstrømningen havde været lig den gennemsnitlige vandafstrømning for hele perioden. 6

7 I Tabel 1 er der for 5-års perioder siden 1990 sammenstillet nøgledata for den beregnede afstrømningsnormaliserede kvælstoftilførsel til V1-fjordene. Der er sket et markant fald i perioden siden Hovedsagligt fordi tilførslerne af kvælstof fra de diffuse kilder (primært fra de dyrkede arealer) er faldet. Spildevandsrensning har dog også bidraget. For fjordene som helhed er der ikke beregnet en større forskel på perioden og Gennemsnittene er også anført for samt særskilt for Det mindre fald i den diffuse tilførsel fra perioden til , - fra tons N til er næppe signifikant. Transporten for 2010 er lavere end gennemsnit for (men næppe heller signifikant), men opgørelser for et enkelt år kan være vanskelige at afstrømningsnormalisere præcist. Bl.a. var der i 2010 frostkolde måneder i januar-februar, hvor vand- og kvælstofafstrømningen var mindre end normalt. Selv om 2010 var et år, hvor den samlede ferskvandsafstrømning (328 mm) var tæt på gennemsnittet for hele perioden siden 1990 (333 mm) afveg afstrømningsforløbet over året fra det typiske forløb. Betydningen af sådanne sæsonrelaterede forskelle i vandafstrømning fanges ikke i tilstrækkelig grad med den nuværende metode til afstrømningsnormalisering af kvælstoftransporten. Tabel 1. Nøgle data for vand- og kvælstofafstrømningen til V1 fjordene fordelt på 5-årsperioder siden 1990 samt seneste år Den Q-vægtede koncentration af kvælstof er beregnet som den normaliserede tilførsel/gennemsnitlig vandafstrømning for hele perioden. Periode Areal Spildevand Diffus (norm) Total N (norm) Vand aktuel Vand (gns) Total N (Qvægtet) 1000 km mm/år mm/år mg N/l ,61 39,33 44, , ,70 34,66 38, , ,80 29,79 32, , ,34 28,64 30, , ,1 2,28 27,77 30, , ,15 25,38 27, ,73 For de enkelte fjorde er nøgledata sammenstillet i Tabel 2 og Tabel 3. I Tabel 2 er det de afstrømningsnormaliserede kvælstoftilførsler, der er listet som gennemsnit for de 2 perioder og Tabel 3 er tilsvarende nøgledata, men for aktuelle kvælstoftilførsler. Altså de kvælstoftilførsler, der gennemsnitlig ved den aktuelle vandafstrømning blev målt og beregnet for de enkelte fjorde. I efterfølgende afsnit kan findes mere detaljerede data for de enkelte fjorde. Præcisionen af de beregnede kvælstoftilførsler vil naturligvis være relateret til den andel af fjordoplandene, hvorfra vand- og kvælstoftilførslen er målt. Den målte vand- og kvælstoftransport bestemmes på årsbasis med god nøjagtighed ved de prøvetagnings- og beregningsmetoder, der har været anvendt. For de umålte oplande kendes den sande vand- og kvælstoftransport ikke. Og der har her været anvendt modeller til beregningerne. 7

8 Tabel 2. Kvælstoftilførsel fra land til V1 fjorde. Afstrømningsnormaliserede data. Total tilført, altså summen af diffuse kilder og spildevand fra punktkilder. Oplandsareal Målt opland Kg N/ha mg N/l Qvægtet Kg N/ha mg N/l Qvægtet Nr Navn normaliserede (km 2 ) (%) Limfjorden, Nissum Bredning ,4 4,16 14,4 3, Limfjorden, farvandet vest om Mors ,6 7,18 23,8 7, Limfjorden, Venø Bugt ,2 6,51 18,6 5, Limfjorden, centrale del ,2 5,94 18,0 5, Limfjorden, Halkær Bredning ,1 6,95 22,7 6, Limfjorden, Nibe Bredning ,9 4,45 14,2 4, Limfjorden, Langerak ,9 5,93 19,8 6, Limfjorden, Hjarbæk fjord ,6 5,97 16,3 5, Limfjorden, indre fjord ,9 3,51 11,2 3,31 Limfjorden samlet ,0 5,24 16,5 5, Mariager Fjord ,6 6,57 15,4 6, Randers Fjord ,3 2,95 10,2 2, Norsminde Fjord ,5 6,28 20,0 6, Horsens Fjord ,1 6,71 20,2 6, Nissum Fjord ,7 3,06 13,0 2, Ringkøbing Fjord ,3 2,94 12,5 2, Flensborg Fjord ,8 4,70 13,5 4,59 92 Odense Fjord ,8 6,34 15,7 5,59 87 Helnæs Bugt ,6 5,07 13,1 4,89 24 Isefjord ,2 8,30 15,3 7,82 1 Roskilde Fjord ,4 4,79 7,8 4,44 35 Karrebæksminde Fjord ,3 6,36 13,0 5,40 47 Præstø Fjord ,5 6,93 14,6 6,56 36 Dybsø Fjord ,2 6,93 12,6 6,58 39 Nakskov Fjord ,9 9,75 18,4 9,47 V1 fjorde samlet ,7 4,42 14,0 4,20 For kvælstoftransporterne er modelberegninger for de målte oplande vurderet i relation til de målte transporter, og der er foretaget korrektioner for de påviste forskelle mellem målt og modelleret kvælstoftransport. Modellen er således korrigeret specifikt for det enkelte fjordopland. Disse korrektioner er antaget at kunne overføres til de modellerede kvælstoftransporter for de umålte oplande til de enkelte fjorde. For Mariager Fjord og 5 delområder til Limfjorden bemærkes, at der i korrektionerne er søgt taget højde for den forsinkelse, der her er mellem ændringer i landbrugspraksis og afledte ændringer i kvælstoftransporten i vandløb. For 3 deloplande til mindre fjorde har der ikke været målte kvælstoftransporter til rådighed for hele perioden , og der er her alene anvendt ukorrigerede kvælstoftilførsler, således som de beregnes med standardmodellen for kvælstoftransport (DK-QN). Afslutningsvist bemærkes, at præcisionen på de relative udviklingstendenser i tilførslerne af kvælstof til de enkelte fjorde vurderes at være noget større end præcisionen på absolutte tilførsler, som de er beregnet de enkelte år. Den sande tilførsel af kvælstof fra de umålte opland kendes jo ikke, men den model, der anvendes til at estimere kvælstoftilførslerne, synes generelt at beskrive den relative udvikling i de målte kvælstoftilførsler tilfredsstillende (se bl.a. Bilag 2). 8

9 Tabel 3. Kvælstoftilførsel fra land til V1 fjorde. Aktuelle data (aktuelt klima og afstrømning). Total tilført, altså summen af diffuse kilder og spildevand fra punktkilder. Oplandsareal Målt opland Kg N/ha mg N/l Qvægtet Kg N/ha mg N/l Qvægtet Nr Navn (km 2 ) (%) Limfjorden, Nissum Bredning ,3 4,17 14,9 3, Limfjorden, farvandet vest om Mors ,9 7,14 25,5 7, Limfjorden, Venø Bugt ,6 6,40 20,9 6, Limfjorden, centrale del ,5 5,97 18,4 5, Limfjorden, Halkær Bredning ,5 6,98 23,7 6, Limfjorden, Nibe Bredning ,8 4,48 15,3 4, Limfjorden, Langerak ,2 5,97 21,1 6, Limfjorden, Hjarbæk fjord ,2 5,99 16,5 5, Limfjorden, indre fjord ,2 3,54 11,5 3,33 Limfjorden samlet ,4 5,24 17,4 5, Mariager Fjord ,7 6,57 15,4 6, Randers Fjord ,6 2,98 9,8 2, Norsminde Fjord ,4 6,22 19,8 6, Horsens Fjord ,1 6,66 20,2 6, Nissum Fjord ,9 3,04 14,2 2, Ringkøbing Fjord ,9 2,94 13,6 2, Flensborg Fjord ,3 4,71 13,0 4,56 92 Odense Fjord ,8 6,39 15,8 5,55 87 Helnæs Bugt ,3 5,06 12,6 4,82 24 Isefjord ,2 8,19 15,3 7,73 1 Roskilde Fjord ,9 4,61 8,1 4,30 35 Karrebæksminde Fjord ,5 5,73 12,9 5,27 47 Præstø Fjord ,6 6,89 13,7 6,48 36 Dybsø Fjord ,4 6,81 11,1 6,43 39 Nakskov Fjord ,2 9,77 16,6 9,28 V1 fjorde samlet ,5 4,38 14,5 4,20 Det er til projektet valgt at anvende data fra målestationer i vandløb med en ubrudt tidsserie for målte kvælstoftransporter: Hertil er tillagt modelberegnede tilførsler fra et umålt opland af konstant størrelse. Hensigten hermed har været at opnå en god beskrivelse af den relative udvikling i tilførslerne. Præcisionen på de absolutte tilførsler af kvælstof kunne formentlig øges såfremt informationer fra målestationer, hvorfra der foreligger ukomplette måletidsserier for perioden var blevet inddraget. Til visse områder, - f.eks. Limfjorden kunne der givetvis opnås en noget bedre præcision på niveauet for de absolutte beregnede tilførsler. For Limfjorden er nemlig anvendt målte kvælstoftransporter fra et kontinuert målt opland, der kun dækker ca. 33% af fjordens samlede opland. Ferskvandstilførslen til fjorden er dog beregnet på baggrund af måledata fra 29 målestationer, der i alt afvander 3741 km 2 eller 49% af oplandet til Limfjorden. For nogle år er der måledata for kvælstoftransporten fra en række yderligere vandløbsmålestationer. Det ville være fagligt muligt at anvende DK-QN modellens på disse periodisk målte oplande for herved at kunne tilpasse modellen for disse oplande. Samt antage at denne tilpassede model kunne bruges til inter- og ekstrapolering af kvælstoftransporter i perioder uden målinger i de enkelte vandløbsoplande. Vurderinger af hvor og hvor meget der evt. med fordel kan søges korrigeret for tidsforsinkelser ville også kunne blive bedre herved. 9

10 2 Metode og Datagrundlag Udgangspunktet for arbejdet med at beregne vand og stofbelastningerne har været de målte transporter på vandløbsmålestationer, der er tilvejebragt via det nationale overvågningsprogram NOVANA. Disse måledata samt procedurer for beregning af vand- og kvælstofafstrømning fra umålte oplande indgår i beregningsmodellen: DK-QN(P). Dette beregningskoncept blev oprindeligt udviklet via midler fra NOVANA til brug for en reberegning af vand- og næringsstoftilførslen til 2.-ordens kystafsnit rundt om Danmark. Opgørelserne til de enkelte V1 fjorde har dog fordret en finere geografisk beregningsprocedure og data-aggregering. 2.1 Måledata (stationer) Der er for hver fjord i de efterfølgende fjordspecifikke afsnit anført fra hvilke målestationer, der har været anvendt måledata. Det bemærkes, at der samlet set indgår et større stationsantal anvendt til beregninger af ferskvandsafstrømningen til fjordene end antal målestationer til opgørelser af kvælstoftilførslen. Det skyldes, at der i DK-QNP konceptet blev valgt alene at medtage stoftransportstationer fra det nationale overvågningsprogram NOVANA med komplette måletidsserier for perioden For stationer med vandafstrømninger, blev dette krav om kontinuitet i måletidsserier fraveget, og for perioder med manglende målinger af vandafstrømningen er anvendt ekstra- og interpolationsteknikker til at beregne komplette tidsserier for vandafstrømningen for disse oplande for årene siden 1990 (Windolf m.fl. 2011c; Windolf m.fl. 2009b). Kravet til kontinuerte kvælstofmålinger på de indgående stationer er dog blevet fraveget for enkelte stationer i Nordjylland, idet der her har været nogle få stationer, der blev udtaget af det nationale overvågningsprogram i 2008 og frem (2010). 2.2 Spildevand For at beregne de samlede kvælstoftilførsler og for at kunne foretage en kildefordeling af denne samlede tilførsel til de enkelte fjorde er det nødvendigt at have kendskab til mængden af spildevand udledt fra punktkilder i såvel de målte som umålte oplande til de enkelte fjorde. Data for udledninger af spildevand fra punktkilder anvendt her svarer til de data, der er anvendt ved seneste rapportering af NOVANA vandløb (Windolf m.fl. 2011c). Spildevandsdata for perioden er sammenstykket af de data, som Fagdatacentret for hydrologiske punktkilder (tidligere Miljøstyrelsen, nu under Naturstyrelsen) gennem årene har leveret. Nedenstående gengives i uddrag fra (Windolf m.fl. 2011c): For rensningsanlæg, særskilte industrielle udledere og ferskvandsdambrug er udledningerne knyttet til et punkt. Regnvandsbetingede udledninger er derimod knyttet til et opland, enten et opland til en vandkemisk målestation eller til et 4. ordens kystafsnit. Udledninger fra saltvandbaserede fiskeopdræt er knyttet til et 4. ordens farvand. Spredt bebyggelse har indtil 2009 været knyttet til et opland ligesom regnvandsbetingede udledninger, men er i 2010 knyttet til punkter i form af enkelte ejendomme. Der er en del problemer med de tilgængelige spildevands-data. Således mangler data for begyndelsen af 1990 erne for regnvandsbetingede udledninger og udledninger fra saltvandsbaserede fiskeopdræt. For perioden om- 10

11 kring kommunalreformen ( ) mangler der enten data, eller også er de af relativt dårlig kvalitet eller har ikke kunnet frembringes på enkeltudleder niveau. Dette er desværre tilfældet for alle typer af punktkilder. Fagdatacentret for Ferskvand har derfor i dialog med Fagdatacentret for Hydrologiske Punktkilder foretaget omfattende viderebehandling af data for at opnå en fuld tidsserie med god geografisk distribution. For at opnå en konsistent tidsserie for spildevand, er der foretaget huludfyldning af de manglende data. I de tilfælde hvor der mangler oplysninger fra begyndelsen af 1990 erne, er det antaget at udledningerne har været af samme mængde som den tidligst kendte udledning; tidsserien er så at sige blevet forlænget bagud. Hvis der modsat ikke forefindes tal på udledningen fra et givet anlæg fra et år X og fremefter, antages det at anlægget er nedlagt. Manglende værdier midt i tidsserien er udfyldt ved interpolation. Udledningerne fra spredt bebyggelse og regnvandsbetingede udledninger er tilpasset for at opnå en bedre geografisk distribution som kan bruges i det samlede modelkoncept. For spredt bebyggelse er det sket ved at udnytte den geografiske distribution for 2010 på enkeltejendomme kombineret med viden fra tidligere år om den samlede udledning. Der er for hvert 1. ordens kystafsnit beregnet et indeks for hvert år, som er brugt til at estimere udledningen fra hver enkelt ejendom gennem hele tidsserien. Dermed kan udledningerne aggregeres på et vilkårligt geografisk niveau gennem alle årene. For regnvandsbetingede udledninger er udledningerne inden for hvert 2. ordens kystafsnit omdistribueret proportionalt med det befæstede areal inden for det pågældende opland. Dermed opnås et kvalificeret estimat af udledningen indenfor hvert af de mindste regnetekniske oplande som indgår i modellen. Visse anlæg udleder direkte til havet. Det drejer især om større renseanlæg, særskilte industrielle udledere og saltvandsbaserede fiskeopdræt. De eksisterende angivelser af, hvor vidt et anlæg udleder direkte til havet, er desværre fejlbehæftede. Derfor er det besluttet at definere direkte udledninger således, at hvor koordinaterne for udledningspunktet enten ligger ude i havet eller på land højst 100 meter fra kystlinien. Metoden er brugt til renseanlæggene og de industrielle udledere. Ferskvandsdambrug og spredt bebyggelse er konsekvent betragtet som udledere til oplandet, mens regnvandsbetingede udledninger med den valgte metode ikke kan fordeles på udledning direkte til havet og udledning til oplandet. Saltvandsbaserede fiskeopdræt betragtes konsekvent som direkte udledere til havet. De tilgængelige spildevandsdata omfatter alene udledninger på årsbasis. Hvor der har været behov for at anvende månedsudledninger, er det antaget, at disse har været ens hele året igennem. Endelig skal det bemærkes, at spildevandsudledninger fra spredt bebyggelse er indregnet under den diffuse kvælstofudledning. 2.3 Beregninger af ferskvandsafstrømning Der er i forbindelse med de årlige rapporteringer af resultaterne fra det nationale overvågningsprogram NOVANA løbende foretaget en dokumentation af metoder og datagrundlaget for beregninger af ferskvandsafstrømningen. Specielt henvises til Windolf m.fl.(2009 a og b) samt Windolf m.fl. (2011 b). I Bilag 3 er listet de vandføringsmålestationer, der har været anvendt, samt antallet af måneder de enkelte år, hvor der har været tilgængelige og komplette egentlige målinger af vandføringen fra disse stationer. 11

12 Der gives dog her efterfølgende en kort summarisk beskrivelse af den anvendte metode til beregning af ferskvandsafstrømning. De nationalt dækkende beregninger af ferskvandsafstrømningen og den tidslige og geografiske fordeling heraf er baseret på måledata fra i alt 178 målestationer, der har været helt eller delvist i drift gennem perioden Målestationernes opland dækker i alt 57 % af landets areal. For afstrømningsarealer, der ikke dækkes af målestationer, anvendes justerede modelberegnede data beregnet med den dynamiske og distribuerede hydrologiske DK-model (Den nationale vandressourcemodel). Dog mangler der i den anvendte modelversion - for omkring 6 % af landets areal modellerede data med den nationale vandressource model (DK-modellen), og beregninger af afstrømningen for disse områder er skønnet ud fra afstrømningen i nærved liggende oplande (arealproportionering, se evt. Windolf m.fl. 2009b). De modelberegnede data er leveret af GEUS (dkmodel-qflow-juni2007) fordelt på GRID 1x1 km, beregnet med den hydrologiske DK-model (Henriksen og Sonnenborg 2003; Henriksen m.fl. 2003; Højberg et al 2007). For hvert GRID har der således været data til rådighed for den modelberegnede samlede afstrømning til vandløb for perioden Den nationale vandressourcemodel er nylig blevet opdateret, - bl.a. med en finere geografisk distribuering (0.5x0.5 km GRID). Det er dog som nævnt en tidligere version af DK modellen, der er brugt i de nuværende beregninger af ferskvandsafstrømningen. Præcisionen af den nationale vandressourcemodel (DK-modellen) er vurderet mod måledata fra 176 vandløbsmålestationer og det er ikke overraskende fundet, at modelpræcisionen er relateret til oplandsarealernes størrelse. Præcisionen stiger således med stigende oplandsareal og er størst for oplande > 100 km 2, (Windolf, m.fl., 2009b, Windolf m.fl. 2011b). Der blev også fundet tendens til, at DK-modellen generelt overestimerede de målte vandafstrømninger i det meste af Jylland, mens der til gengæld var tendens til underestimering af vandafstrømningen i oplande øst for Lillebælt, (Windolf, m.fl., 2009b). Yderligere er det påvist, at DK-modellens måneds-afstrømninger udviser en sæsonbias hen over året, således at modellen generelt underestimerer vandafstrømningen i sommerhalvåret og omvendt estimerer for store afstrømninger i vintermånederne (Windolf, m.fl., 2009b, Windolf m.fl. 2011b). Disse månedsrelaterede modelafvigelser er beregnet for de målte vandløbsoplande i hver af de 9 georegioner i Danmark, og det er efterfølgende antaget (tabel 4), at afvigelserne også vil gælde for de umålte arealer i hver georegion nedstrøms de målte afstrømningsoplande. DK-modellens modellerede vandafstrømninger i umålte oplande er således korrigeret måneds- og georegionsspecifikt før den videre anvendelse i beregningerne af ferskvandsafstrømningen. Det bemærkes, at der ikke i beregningerne af ferskvandsafstrømningen er sket en udskilning/differentiering af det vand der udledes som spildevand. Informationer herom har ikke været tilstrækkeligt geografisk og tidsligt dækkende til at dette umiddelbart har kunnet lade sig gøre. Der er således ikke til de estimerede vandafstrømninger i det umålte opland tillagt eller vurderet betydningen af de vandmængder der er udledt med spildevand i det umålte opland. Indirekte er antaget at udledningerne af dette vand er ens i umålt og målt opland. En enkelt undtagelse herfra er dog opgørelserne 12

13 af vandtilførslen til Odense Fjord. Her er der til den estimerede vandafstrømning fra det umålte opland tillagt et (betydende) vandbidrag fra udledningerne fra Ejby Renseanlæg. For perioder uden DK-modellerede vandafstrømninger (før 1991 og efter 2005) er ferskvandsafstrømningen i umålte oplande fundet ud fra månedsspecifikke relationer udledt mellem et sæt af referencestationer (målestationer) med fuld måletidsserie siden 1990 og de korrigerede DKmodelafstrømninger for umålte oplande ( ) (Se Windolf m.fl. 2009b). For de opstillede relationer for de enkelte farvandsområders umålte oplande findes for perioden en forklaringsgrad på r 2 =0.92 for sammenhængen mellem de modellerede måneds-afstrømninger for umålte oplande og vandafstrømningerne målt på referencestationerne. For de enkelte farvande varierer forklaringsgraden (r 2 ) naturligvis, men for 55% af farvandene er r 2 >0.90 (4.orden). Beregningerne for de umålte oplande er principielt gennemført for umålte oplande til de såkaldte 4. ordens kystafsnit, men under hensyntagen til den dårlige præcision for små oplande er det for hvert år valgt at beregne gennemsnitlige månedlig vandafstrømninger for de umålte oplande til 58 2_3 ordens kystafsnit (Median for areal: 286 km 2 ). Tabel 4. Månedsspecifikke faktorer til bias-korrektion af den nationale vandressourcemodel for hver Georegion (Se figur 2) Georegion Måned none none none none none none none none none none none none Det er til brug for de videre beregninger med det samlede modelkompleks yderligere antaget, at arealspecifik måneds-afstrømning (mm) er ens indenfor de enkelte målte og umålte afstrømningsoplande. Det bemærkes, at for afstrømningsoplande, hvorfra alene ferskvandsafstrømningen har været anvendt (og ikke N-transport), indgår afstrømninger fra disse oplande sammen med afstrømninger fra det umålte opland i en samlet helhedsberegning for gennemsnitlig ferskvandsafstrømning fra den del af fjordoplandet, der ikke er dækket af målinger af kvælstofafstrømningen (og den dertil hørende ferskvandsafstrømning). For omkring 60 målestationer (nationalt) eksisterer der ikke komplette måletidsserier for perioden siden I perioder uden måledata er der for disse stationer etableret en række månedsspecifikke relationer til et sæt af referencestationer med fuld måletidsserie og huller i måletidsserier for stationer med ukomplet tidsserie er herefter udfyldt med predikterede månedlige vandafstrømninger ud fra disse relationer (Windolf m.fl., 2009b). For de sta- 13

14 tioner, hvor der er huller i måletidsserien, viser en analyse, hvor der er såvel måledata som predikterede data en god overensstemmelse mellem målte og predikterede afstrømninger (r 2 = 0,91; n=13472), (Windolf m.fl., 2009b). Måledatagrundlaget for beregningerne af ferskvandsafstrømningen i dette projekt er listet i Bilag 3. I forhold til den samlede afstrømning til havet bemærkes, at der ved beregningerne IKKE er medtaget ferskvand udledt fra punktkilder direkte til kysten (f.eks. større renseanlæg og særskilte industrielle udledere). Det skyldes, at disse data ikke har været systematisk tilgængelige. (jf dog tidligere nævnte undtagelse for Odense Fjord). Figur 2. Inddeling i Georegioner a 7b km Beregninger af kvælstoftilførslen, kilder og omsætning Konceptet for beregning af N-transporten og den landbaserede N-tilførsel til fjordene er den nationalt anvendte DK-QNP metamodel skitseret i figur 3. (Windolf m.fl. 2011b). Indledningsvist er landet (med GIS) neddelt i knap 3000 små hydrologiske enheder (HU). Oplandsarealet for disse er typisk km 2. For hver HU beregnes en udledning af N (og P) fra diffuse kilder. Disse beregninger er baseret på empiriske modeller for månedlige koncentrationer af N og P i den diffuse vandafstrømning fra hver HU (Windolf m.fl b). Modellerne er udledt på små, danske vandløb af samme størrelse som de hydrologiske enheder. For at estimere næringsstofudledningen fra hver HU ganges en må- 14

15 nedsvandafstrømning på koncentrationerne. Værdier for vandafstrømningen er enten de vandafstrømninger, der er målt på de nedstrøms beliggende kystnære målestationer, der anvendes som havbelastningsstationer eller de estimerede vandafstrømninger fra de umålte oplande til de enkelte kystafsnit. Figur 3. Koncept for DK-QNP s beregninger af N transport De herved beregnede diffuse udledninger tillægges stofudledninger med spildevand fra punktkilder, og de samlede bruttoudledninger i vilkårlige oplande kan nu summeres. Spildevand udledt fra spredte bebyggelser indgår ikke her, men antages indregnet i det diffuse bidrag. Sådanne summeringer er foretaget på de vandløbsoplande, der samlet er anvendt til beregning af fjordbelastninger af vand og kvælstof. Disse vandløbsoplande dækker km 2 af de i alt km 2, der udgør det samlede opland til V1- fjordene. Ligeledes er summeringer af bruttoudledningen af N foretaget for hvert af de umålte oplande til de 24 kystafsnit til V1 fjordene. Vigtige drivvariable i modellen er det dyrkede areal (%) i de enkelte oplande samt udviklingen i det arealspecifikke markoverskud af kvælstof (Kg N/ha) i dansk landbrug. Overordnet er det disse variable der determinerer udviklingen i kvælstofkoncentrationerne i det vand der strømmer til vandløbene (se Windolf m.fl., 2011b). Modellen er dokumenteret i sidstnævnte publikation, og supplerende bemærkninger er anført nedenstående. Det bemærkes specielt, at der i den originale model antages momentan ligevægt mellem ændringer i drivvariable og afledt effekt i N udledning og transport i vandløb til fjordene. Det er vist i Windolf et al. (2011a), at der generelt er umiddelbar respons på den diffuse kvælstoftilførsel til en række danske fjorde som følge af år til år ændringer i kvælstofoverskuddet i de enkelte oplande. Det gælder dog ikke oplande som Mariager fjord, hvor der er betydelige forsinkelser i respons. Det forklares af en lang transportvej for vand og kvælstof (grundvand) i kombination med udbredelsen af iltrige grundvandsmagasiner. I sådanne oplande er omsætning (denitrifikation) af den nedsivende mængde af nitrat fra de dyrkede arealer mindsket i forhold til øvrige typiske danske fjordopland. Også for enkelte andre oplande ud 15

16 over Mariager Fjord kan sådanne forsinkelser påvises. Derfor er det som beskrevet efterfølgende nødvendigt her at søge at korrigere for denne forsinkelse. 2.5 N-modellen for udledninger til vandløb fra diffuse kilder Inddata til modellen Nedbør og temperatur er tilvejebragt fra DMI s månedlige Grid-værdier for perioden siden Den indgående nedbør er den såkaldte ukorrigerede nedbør. Dyrket areal: Er arealer bestemt ud fra Blokkort2005: alle markblokke. Dyrkningprocenten er antaget at være konstant inden for de enkelte fjordoplande i perioden siden Areal med sandjorde: Er arealer fra Simplificerede jordtypekort 1: fra Foulum, kode 1-3. Drænprocent: Afvandingsbehovet er beregnet på 250*250m rasterdata fra DJF, modtaget af MSH : afva4lav, For at kunne kortlægge jordernes potentielle afvandingsbehov anvendes data fra den supplerende dræningsundersøgelse fra landskontoret for planteavl. Undersøgelsen afdækkede dræningsbehov i relation til forskellige kombinationer af overjordens farvekode, underjordens beskaffenhed (sandet eller leret) samt landskabstypen. Se nedenstående tabel som viser det totale dræningsbehov i %, denne oplysning er anvendt kortlægningen. Til beskrivelse af overjorden farvekode anvendes de nye tekstur data fra DJF, til beskrivelse af underjorden beskaffenhed anvendes det geologiske jordartskort 1: fra GEUS, og til beskrivelse af landskabstypen anvendes landskabselementkortet fra DJF. De nye teksturdata fra DJF klassificeres efter farvekodesystemet i 7 klasser, landskabskortet konverteres til GRID format i 250*250 meter celler, for forenkles til 5 klasser; Ung moræne, Bakkeø, Littorina, Yoldia samt Smeltevandsslette. Det geologiske jordartskort 1: konverteres ligeledes til GRID format. Disse tre landsdækkende datasæt kombineres og dræningsprocenterne kan så aflæses i nedenstående tabel. Da det antages, at drænprocenterne ikke er gældende for lavbundsområder klippes disse områder ud af kortene. De data om afvandingsprocenter (drænprocenter), der er anvendt efterfølgende ved udledningen af den empiriske model for diffus N-udledning til overfladevand (og efterfølgende anvendelse på de små hydrologiske enheder) er følgende kategorier for drænprocenter: 0, 9, 19, 20, 23, 27, 39, 40, 46, 47, 48, 51, 55, 69, 72, 73, 89, samt mineralsk vådbund (Mineralsk vådbund = kode 888) og organisk vådbund (Organisk vådbund = kode 998). 16

17 Tabel 5. Resultater fra dræningsundersøgelsen i relation til overjordstype, underjordstype og landskabstype. Jordtype (MCC) Landskabstype Underjordstype Antal ejendomme Eksisterende dræning % Lokal dræning % Ny dræning % Totalt drænings behov % 1 Bakkeø ler Bakkeø sand Smeltevandsslette sand Ung moræne sand Littorina sand Yoldia sand Ung moræne sand Bakkeø ler Ung moræne ler Littorina sand Bakkeø sand Smaltevandsslette sand Ung moræne sand Littorina ler Ung moræne ler Ung moræne sand Ung moræne ler For de sidste klasser omfattende vådbundsarealer (lavbundsarealer) kan antages en drænprocent på 100% (Mogens Greve, pers.). Der antages den samme drænprocent gennem tid ( ) for de enkelte fjorde. I tabel med nøglekarakteristika for de enkelte fjorde i kapitel 3 anført den beregnede gennemsnitlige drænprocent for fjordens samlede opland. Kvælstofoverskud i landbrug Der anvendes i modellen et årligt arealspecifikt kvælstofoverskud for landet som helhed og for det dyrkede areal opgjort som beskrevet i Windolf et al. (2001a). Overskuddet er beregnet for hvert år i perioden siden Modelparametre, kalibrering Modeludtryk samt de kalibrerede parameterværdier for de 83 små vandløbsoplande, som modellen er udledt på er anført i Windolf m.fl., 2011b. Det bemærkes, at de mest betydende variable i modellen (rangordnet) er: dyrket areal (%), N-overskud, månedsnedbør, drænet areal (%), månedstemperatur samt andel af sandjord (%). 2.6 Modelberegnet netto transport af kvælstof For at estimere den modelberegnede nettotransport af N på målte og umålte oplande til marine kystafsnit fratrækkes stofretentionen i oplandene. Nettotransport af kvælstof (og koncentrationer), som de beregnes med DK-QN, kan herefter sammenlignes med de målte stof-transporter og stofkoncentrationer på målestationer med målinger af N. Ved denne validering fås en ide om, hvor godt modellen kan antages at beskrive koncentrationer og stoftransport i de umålte oplande. En sådan validering er foretaget og publiceret i Windolf mfl. (2011b) samt i et vist omfang også i (Windolf m.fl. 2010b), hvortil der henvises. 17

18 Det var tydeligt ved de ovennævnte valideringer af modelkonceptet for kvælstoftransport, at der for mange oplande er ganske gode simuleringer af kvælstofkoncentrationerne, men også at der for nogle oplande er en vis, betydende afvigelse mellem målte og modellerede N transporter og koncentrationer. Den påviste modelbias har ikke inden for den givne tids- og ressourceramme kunnet mindskes ved rekalibrering mm af eksisterende model-setup. Der er derfor jf. efterfølgende afsnit - søgt at korrigere for denne bias ved mere indirekte metoder og antagelser. 2.7 Modelkorrektioner: Niveau og Trend For den del af landet, der afstrømmer til V1-fjordene, er der i stedet foretaget korrektioner for ovennævnte modelbias. Korrektionerne er foretaget i 2 trin. Først er der sket en oplands- og månedsspecifik opretning af de modellerede koncentrationer af kvælstof for V1-oplande, hvor der også har været måledata fra vandløb. Disse korrektioner kan betragtes som niveau - korrektioner, og der er systematisk foretaget en sådan korrektion for alle fjorde i alle måneder. Disse korrektioner er antaget også at være gældende for de umålte oplande til de enkelte V1-fjorde. Dernæst er undersøgt, om der for de målte oplande har kunnet påvises en signifikant udvikling over tid for de relative modelresidualer. Har dette været tilfældet i mindst 9 af årets 12 måneder over perioden siden 1990, er der foretaget en korrektion af denne trend-residual i modellerede data. Denne korrektion omtales efterfølgende som Trend-korrektion. Korrektionen er udledt oplandsspecifikt for de enkelte fjord-oplande s samlede målte oplande og er antaget at kunne overføres til de umålte oplande. Der er således foretaget en trend-korrektion for oplandet til Mariager Fjord (opland 36) samt enkelte deloplande (157, 158, 3710, 3724, 3760) til Limfjorden. Ud af et totalt umålt areal for de indgående V1 fjorde på ca km 2 er der således foretaget en generel biaskorrektion for km 2. Heraf er yderligere foretaget en Trend -korrektion for kvælstofafstrømningen fra km 2 umålt opland. 18

19 Eksempler på niveau-korrektioner I de viste eksempler på Niveau -korrektion i Figur 4 er det tydeligt, at der med den oprindelige, originale DK-QN model simuleres for høje kvælstoftilførsler til Ringkøbing Fjord. Der er påvist en generel tendens til sådanne for høje simulerede kvælstoftransporter (og koncentrationer) i det vestlige Jylland (Windolf m.fl. 2011b). Omvendt for Karrebæksminde Fjord. Her medfører Niveau -korrektionen (Model 2) en forøgelse af de simulerede transporter med den originale DK-QN model (Model 1). For Odense Fjord er der som for alle andre fjorde også foretaget en korrektion (Model 2) af de oprindeligt simulerede Kvælstoftransporter (Model 1). Her medfører korrektionen dog kun meget små ændringer. Figur 4. Eksempler på den niveau-korrektion der er foretaget for alle fjordoplande. De korrigerede værdier (Model 2) tilpasser den oprindelige DK-QN model (Model 1) til de summerede, målte diffuse N- transporter i de enkelte fjordoplande. Korrektionerne er lavet på månedsværdier, men her er for forenklingens og overblikket skyld valgt at illustrere årsværdier. 19

20 Eksempler på Trend -korrektion. Det ses af Figur 4, at der for de viste fjordoplande ikke er en væsentlig forskel i udviklingen over tid mellem de målte diffuse kvælstoftransporter og de niveau-korrigerede transporter (Model 2). En sådan forskel er der imidlertid i andre fjordoplande. Og for disse oplande foretages en Trend -korrektion. I figur 5 er valgt at illustrere betydningen af denne korrektion for Mariager Fjord og delopland 3710 til Limfjorden (Langerak). Figur 5. Eksempler på Trend -korrektion, Model 3 (højre figurer) af oplande der oprindeligt alene er Niveau-korrigeret (venstre figurer). Mariager Fjord og Langerak (Limfjord_3710) Ses først på figurerne til venstre så illustrer de den Niveau -korrektion, der sker til Model 2, (fuldstændigt parallelt med, hvad der er illustreret for Odense Fjord, Karrebæksminde Fjord og Ringkøbing Fjord i Figur 4). For både Mariager Fjord og Langerak s målte opland er det let at se, at de niveaukorrigerede diffuse kvælstoftransporter (Model 2) i slutningen af perioden er betydeligt mindre end de faktisk målte transporter. Resultatet af en korrektion for dette Trend -korrektion - er vist i figurerne til højre. Den Trend -korrigerede diffuse kvælstoftransport følger nu fint udviklingen i den målte diffuse transport. 20

21 2.8 Bemærkninger til modelkorrektionerne og anvendelsen af disse Indledningsvist er der som nævnt for de samlede målte oplande til hver fjord opstillet en relation mellem målt og modelleret N transport fra diffuse kilder. Det er her (lidt forsimplet) antaget at den diffuse N transport for det målte opland er lig den målte transport minus spildevandsudledninger af N i oplandet fra punktkilder. (ekskl. spredt bebyggelse). Model 2 = k_mnd * Model 1, (kg N/måned), hvor Model 1 er den diffus kvælstoftransport som simuleres med den originale DK-QN model (Windolf m.fl. 2011b) Dernæst er for alle målte oplande beregnet de måneds- og oplandsspecifikke relative residualer: Relativ Residual = ( Model 2 - Diffus N_Målt)/Diffus N_Målt. Dernæst er opstillet model for det relative residual: Relativ Residual = (k_trend * år) + c. Hvor k_trend og c er oplands- og månedsspecifikke værdier, der her er estimeret v.h.a. SAS. Herefter kan de samlede modellerede diffuse kvælstoftransporter - korrigeret for såvel Niveau som for Trend (Model 3) - kvantificeres således: Model 3 = (k_mnd * Model1)/ (1 + jw * (k_trend*år +c)) (kg N/måned). Parameteren jw antager værdien 0 eller 1!!. Sættes jw til 1 korrigeres for Trend. Kriteriet for at foretage en sådan korrektion er antal måneder, hvor det relative residual udvikler sig signifikant (0.05% signifikans niveau) i perioden Valget har her været signifikant udvikling i mindst 9 af årets 12 måneder. Ellers er jw sat til 0. Og dermed ingen korrektion for Trend i det pågældende fjordopland. Det bemærkes, at for 3 af fjordoplandene har der ikke været umiddelbart tilgængelige måledata til rådighed. For disse fjorde er der derfor alene anvendt de ukorrigerede N-transporter simuleret med DD-QN modellen. I Bilag 1 er der for hvert fjordopland dokumenteret hvilke parameterværdier, der har været anvendt for hvert fjordopland (j. ovenstående) i dette projekt. I Bilag 2 er vist figurer for hvert fjordopland med årsværdier for den målte diffuse N transport samt Model 1, Model 2 og Model 3 (jf. eksemplerne vist i figur 5). Det bemærkes, at der ved de konkrete opgørelser over måneds- og årstilførsler af kvælstof naturligvis er anvendt måledata fra det målte opland, hvis der har været sådanne. Men for det umålte opland er anvendt de korrigerede værdier for den diffuse N-tilførsel beregnet som beskrevet ovenstående. Hertil er så lagt spildevandsudledninger i det umålte opland samt spildevandsudledninger direkte til kystvandene. 21

22 En væsentlig antagelse ved den anvendte metode er, at de relative modelafvigelser, der kan påvises for fjordoplande med målestationer (målte oplande) mellem målte (Diffus N_målt) og DK_QN simulerede N-transporter kan antages relativt at være gældende også for de enkelte umålte fjordoplande. Specielt i tilfælde hvor oplandskarakteristika o.l. afviger meget mellem målt og umålt opland kan dette være kritisk. Et enkelt case illustrerer dette. Ved vurderingerne af DK-QN modellens evne til at simulere de diffuse N transporter fra målt opland til Roskilde Fjord viste der sig at være stor forskel på modelgodheden afhængig af om man inkluderer eller ekskluderer resultaterne fra målestationen i afløbet fra Arresø, der jo er et tilløb til Roskilde Fjord. Det er her og kun her valgt at basere modelkorrektionerne (Model 2) på det målte opland til fjorden eksklusive et enkelt delopland. Nemlig deloplandet til Arresø. Det bemærkes, at der i anden sammenhæng for en række af de indgående fjorde er vist, hvorledes den diffuse kvælstoftransport kan relateres til regionaliserede markbalancer for kvælstof og udviklingen heri (Windolf m.fl. 2011a). En sådan sammenhæng fordrer dog, at der indledningsvist sker en normalisering af de aktuelt beregnede kvælstoftilførsler et givet år. Hermed menes en normalisering af kvælstoftilførslen som den kan antages at have villet være det pågældende år såfremt vandafstrømningen havde været lig den gennemsnitlige vandafstrømning for perioden I et tørt nedbørsfattigt år vil der jo naturligvis være en mindre del af markoverskuddet der skylles ud mod vandløbene. Og omvendt i et vådt år med stor vandafstrømning fra oplandsarealerne mod vandløbene. En afstrømningsnormalisering af den diffuse kvælstoftilførsel søger at eliminere betydningen af år til år variationer i vandafstrømningen. Og dermed bedre afspejle effekten af de miljøforbedrende tiltag der gennem perioden er gennemført i landbruget. Til den normaliserede diffuse tilførsel skal så naturligvis lægges de spildevandsudledninger der har været det enkelte år. Disse er i mindre grad men dog næppe helt påvirket af variationer i nedbør fra år til år. 2.9 Afstrømningsnormalisering af kvælstoftilførslen Med henvisning til ovenstående bemærkninger om normalisering: De beregnede aktuelle månedlige, landbaserede kvælstoftilførsler til de enkelte fjorde er aggregeret til årsværdier for perioden og der er efterfølgende foretaget en normalisering af de diffuse kvælstoftilførsler. Metoden er bl.a. beskrevet i Windolf m.fl. 2011a. Nedenstående beskrivelse er baseret på uddrag fra denne reference. Normaliseringen af de diffuse kvælstoftransporter er gennemført ved først at opstille en lineær afstrømnings/transport (QT) sammenhæng på logaritmetransformerede vandafstrømninger (Qmm/ år) og de beregnede totale kvælstoftransporter fra diffuse kilder (T). Sammenhængen opstillet på data fra årene kan udtrykkes således: ln T = α + β ln( Q Den logaritme-transformerede og afstrømningsnormaliserede sammenhæng opstilles herefter således: ln T norm = lnt β ), ( lnq ln( Qmm _ gns) ), 22

23 hvor T er total kvælstoftransport fra diffuse kilder i et givet år, Q er vandafstrømning i mm i samme givne år, og β er den estimerede hældning. Qmm_gns er i ligningen den gennemsnitlige afstrømning i mm/ år for hele perioden. Efterfølgende transformeres tilbage for at beregne den afstrømningsnormaliserede kvælstoftransport i ferskvand fra diffuse kilder (tons N): T = Kkor exp ln, ( ) norm T norm hvor Kkor korrigerer for, at der er anvendt logaritme-transformerede data. Kkor er naturligvis forskellig for de enkelte oplande, hvor den afstrømningsnormaliserede N transport beregnes. Kkor beregnes som exp(½*meansquareerror). Den afstrømningsnormaliserede diffuse kvælstofafstrømning er således ideelt set renset for betydningen af de år-til-år varierende vandafstrømninger. Det bemærkes, at der i her er anvendt resultater fra kalenderår til afstrømningsnormalisering. I Windolf m.fl. 2011a blev normaliseringen beregnet for agrohydrologiske år, idet disse formodes bedre at kunne relateres til markoverskuddet af N (kg N/ha år) Lægges spildevandsudledningerne i de enkelte år til den afstrømningsnormaliserede diffuse N-transport fås et estimat for, hvad den samlede N- tilførsel ville have været det givne år ved den gennemsnitlige årlige vandafstrømning Målt og umålt opland - Usikkerhed For hver fjord er beregnet, hvor stor en del af det samlede afstrømningsopland, der har været dækket af målinger af kvælstoftilførslen, samt hvor stor den øvrige, umålte del har været. For 3 fjorde/fjordafsnit har der ikke foreligget måledata overhovedet for perioden som helhed. Nøjagtigheden af disse beregnede vand- og kvælstoftilførsler til de enkelte fjorde vil naturligvis afhænge af, hvor stor en andel af vand- og kvælstoftilførslen, der er målt på målestationer i vandløb, og hvor stor en andel, der er beregnet at komme fra de umålte oplande. En teoretisk statistisk beregning har jf. (Windolf m.fl. 2010a) - tidligere vist, at den relative usikkerhed på den samlede årlige kvælstofbelastning til danske farvande er %. Som led i denne beregning er den relative usikkerhed på belastningen fra det umålte område fundet til at være 45 %, mens den relative usikkerhed på belastningen fra det målte område er skønnet til kun 5-10 %. Usikkerheden på de enkelte fjorde vil givetvis kunne være noget større. 23

LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011

LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011 LANDBASERET TILFØRSEL AF KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL DANSKE FJORDE OG KYSTAFSNIT, 1990-2011 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 31 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder

Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder Beregning af afstrømningsnormaliseret belastningsniveau til vandområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. januar 2016 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport

Læs mere

Notat sårbarhed for N udledning til vandmiljøet Videncenter for Landbrug feb. 2012

Notat sårbarhed for N udledning til vandmiljøet Videncenter for Landbrug feb. 2012 Notat sårbarhed for N udledning til vandmiljøet Videncenter for Landbrug feb. 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. februar 2012 Gitte Blicher-Mathiesen Jørgen Windolf Institut

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Validering af fosformodellen

Validering af fosformodellen Validering af fosformodellen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. november 2015 Søren E. Larsen, Jørgen Windolf & Brian Kronvang Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Foreløbig konklusion:

Foreløbig konklusion: Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i

Læs mere

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

Kvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Overvågning af bæver i Danmark 2011 Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Notat DCE, AU s bidrag arbejdspakke 1 (WP1) under projekt Optimering af driften på klassiske dambrug. Lars M. Svendsen, DCE Aarhus Universitet, Anne

Læs mere

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen

Læs mere

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?

Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljøplan II slutevaluering Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vandmiljøplan II slutevaluering Forfattere: Ruth

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

C Model til konsekvensberegninger

C Model til konsekvensberegninger C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand

Læs mere

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

Fortynding i søer og fjorde

Fortynding i søer og fjorde Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station

Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering

PCB I SKOLER INDHOLD. Indledning. 1 Indledning. PCB i materialer i skoler. PCB i indeluft i skoler. Sammenfattende vurdering Konsortiet Grontmij/Cowi ENERGISTYRELSEN PCB I SKOLER NOTAT, REVIDERET, 16 MAJ 2013 ADRESSE Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup KONTAKT Majbrith Langeland MLS@Grontmij.dk Tlf: 98799876 Marie Kloppenborg

Læs mere

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner

Læs mere

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn

Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Maj 2012 Notat om vejtrafikkens udvikling i Storkøbenhavn Indhold: 1. Baggrund 2. Oversigt over trafikudviklingen 2.1. Trafiktællinger 2.2. Trafikindeks

Læs mere

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.

Monitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland. Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i

Læs mere

Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, 8200 Århus N, Tlf. 8740 5000, fax. 8740 5090, www.lr.dk

Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, 8200 Århus N, Tlf. 8740 5000, fax. 8740 5090, www.lr.dk Udvikling i kvælstofudvaskningen fra landbruget belyst ved målinger Forfattere: Sv. E. Simmelsgaard, Danmarks JordbrugsForskning Ruth Grant, Danmarks Miljøundersøgelser Preben Olsen, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Pilotområdebeskrivelse Norsminde Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Tabellen herunder viser udviklingen af USA's befolkning fra 1850-1910 hvor befolkningstallet er angivet i millioner: Vi har tidligere redegjort for at antallet

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

Kildeopsplitning. - Ska' vi holde balancen fremover? Asger Roer Pedersen Afd. f. Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser

Kildeopsplitning. - Ska' vi holde balancen fremover? Asger Roer Pedersen Afd. f. Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Kildeopsplitning - Ska' vi holde balancen fremover? Asger Roer Pedersen Afd. f. Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser NOVANA Erik Jeppesen (ca. 1992): - Det er verdens bedste datasæt!!! Vandbalancer

Læs mere

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER

NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER Notat NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 14. januar 2015 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1214522924 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret af NBA

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

Rygtespredning: Et logistisk eksperiment

Rygtespredning: Et logistisk eksperiment Rygtespredning: Et logistisk eksperiment For at det nu ikke skal ende i en omgang teoretisk tørsvømning er det vist på tide vi kigger på et konkret logistisk eksperiment. Der er selvfølgelig flere muligheder,

Læs mere

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience

Læs mere

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering . Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet

Læs mere

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights: Miljøøkonomi 21. maj 2014 Vi producerer mere med mindre Highlights: De seneste tal for landbrugets markbalancer for kvælstof og fosfor (2011) bekræfter, at der er sket en afkobling mellem landbrugsproduktion

Læs mere

Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger

Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger Analyse af bivirkninger på besætningsniveau efter vaccination med inaktiveret BlueTongue Virus (BTV) serotype 8 i danske malkekvægsbesætninger Af Karen Helle Sloth og Flemming Skjøth, AgroTech Sammendrag

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Metode rapport Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Titel: Stoftransport. Dokumenttype: Teknisk anvisning B01. 08.08.2014 Gyldig fra: 01.01.2012 Sider: 7 Sidst ændret: 26.08.2014

Titel: Stoftransport. Dokumenttype: Teknisk anvisning B01. 08.08.2014 Gyldig fra: 01.01.2012 Sider: 7 Sidst ændret: 26.08.2014 Titel: Stoftransport Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: FDC Ferskvand: Jens Bøgestrand og Jytte Erfurt TA henvisninger TA. nr.: Version: Oprettet: DB01 1 08.08.2014 Gyldig fra: 01.01.2012 Sider:

Læs mere

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III

Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III i henhold til Fødevareministeriets aktstykke166 af 17. maj 2004, tiltrådt af Finansudvalget den 26. maj 2004 1. Projektets titel Udpegning af risikoområder

Læs mere

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

4.6 Partikelbaneberegninger

4.6 Partikelbaneberegninger 4.6 Partikelbaneberegninger 4.6.1 Formål Partikelbanesimuleringer har til formål at analysere strømningsveje i grundvand og derved bestemme, hvilken transportvej og hvilke potentielle redoxzoner infiltrerende

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

ENERGIPRODUKTIONS BEREGNING

ENERGIPRODUKTIONS BEREGNING Tåsinge, Søby, Svendborg kommune, DANMARK 4,6 MW vindmøllepark 2 stk. Siemens SWT-2.3-93, 80 m navhøjde ENERGIPRODUKTIONS BEREGNING De to nye møller illustreret med Google Earth. Kunde: EMD: Dato: december

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen

TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen TECHNICAL REPORT NO. 08 Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de danske farvande Per Knudsen, Karsten Vognsen KMS Technical report number 08: Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de

Læs mere

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Miljømåling - ekstern støj Maj '14 Rekvirent Arkil A/S Fiskerhusvej 24 4700 Næstved Dato 19. maj '14 Udført af Eurofins Miljø A/S Ørnebjergvej 1 2600 Glostrup

Læs mere