Hvor blev vandhullet af?
|
|
- Lise Olsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvor blev vandhullet af? - en undersøgelse af et pædagogisk, innovativt udviklingsprojekt på en Social og Sundhedsskole Gitte Kingo Andersen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel beskriver en kvalitativ undersøgelse af et pædagogisk udviklingsprojekt Vandhulspædagogik på en Social og Sundhedsskole. Med afsæt i Lotte Darsø s innovationsteori, Lave og Wenger s teori om læring i praksisfællesskaber og Gynther et al. s Didaktik 2.0 beskriver artiklen de muligheder og udfordringer pædagogikken rummer, og afledt heraf giver artiklen bud på et inkrementelt, pædagogisk didaktisk design, der understøtter det innovative udviklingsprojekt. Vandhulspædagogik som pædagogisk innovation Erhvervsskolerne gennemgår i en politisk besluttet reform, der betyder, at skolernes undervisning bliver omlagt til heldagsskoler med varierende aktiviteter, uden at der afsættes flere timer til underviserne. Som følge heraf må skolerne finde nye måder at tilrettelægge undervisning på, og derfor gennemfører en Social og sundhedsskole et pædagogisk udviklingsarbejde kaldet Vandhulspædagogik, hvor ét lærerteam med afsæt i Lotte Darsø s innovationsteori udvikler og afprøver en anderledes form for undervisning. Darsø definerer innovation som: at se muligheder og at være i stand til at føre disse muligheder ud i livet på en værdiskabende måde [ ] ved at navigere effektivt i samspil med andre i komplekse sammenhænge (Darsø, 2011:13). Formålet med Vandhulspædagogik er, at udvikle og tilrettelægge undervisningen på en ny måde, der kan imødekomme kravet om en heldagsskole med læringsaktiviteter fra kl. 8-16, hvorfor Vandhulspædagogik tilrettelægges som undervisning, der tager afsæt i praksisrelaterede sosu-cases, hvori der etableres en række vandhuller som eleverne selvstændigt skal besøge for at hente viden og læring for at kunne løse praksisopgaver. I samme proces udvikler og implementerer skolen en ny digital læringsplatform kaldet VidenZonen. Artiklen beskriver en kvalitativ undersøgelse af: De muligheder og udfordringer lærerteamet møder i det innovative udviklingsarbejde, Styrker og svagheder ved det didaktiske design: Vandhulspædagogik Hvordan Vandhulspædagogik kan understøttes af læringsplatformen VidenZonen Undersøgelsen er baseret på 46 timers observation, hos ét hold sosu-elever, fordelt over en måned på forskellige undervisningsdage (fag), hvor observatør som den fremmede fulgte og 1
2 deltog i hele undervisningsdage, herunder et lærermøde. Der observeres ved at tage notater i et tredelt skema med kolonnerne: I See, Think, Wonder (Chemi, 2012) i et forsøg på: 1. at se og registrere (fordomsfrit) 2. notere egne tanker om det registrerede, 3. notere umiddelbare spørgsmål/forundring til det registrerede, mhp. at observere det som fremtræder, det som viser sig adskilt fra observatørs egen forforståelse (Stensmo, 2012). Observationerne suppleres med foto-dokumentation og notater fra ad-hoc samtaler med elever og undervisere. I undervisningen observeres der med fokus på: undervisningsformer, undervisningens organisering, arbejdsformer mellem elever og undervisere, hvilke læremidler der anvendes, herunder hvordan VidenZonen evt. kan understøtte undervisningen. I undersøgelsen indgår desuden interviews med skolens pædagogiske it-vejleder. Det innovative udviklingsarbejde Undersøgelsen viser, at det innovative udviklingsprojekt har været under voldsomt pres forstået således, at den kreative udvikling og eksperimenterende afprøvning af den nye undervisning er blevet én og samme, hvor underviserne har skullet udvikle ny innovativ pædagogik samtidig med den daglige drift. Der er ingen tvivl om, at underviserne gerne vil det innovative projekt, men manglen på tid og afledt heraf tværfagligt samarbejde og udviklingsarbejde mellem underviserne træder tydeligt frem. Underviserne mangler det lærende rum i form af et Praksisfællesskab (Lave & Wenger, 2003), hvor der er tid til samarbejde, lære af hinanden, arbejde kreativt og tænke innovativt om Vandhulspædagogik (Tanggaard, 2008). I det nuværende team har for mange af underviserne rollen som legitime perifere deltagere til, at fællesskabet kan siges at være lærende og kreativt. For at nå dertil siger Darsø: hvis organisationer reelt ønsker innovation, må der skabes rammer i form af tid og ressourcer, støtte og anerkendelse (Darsø 2011:50). For at udvikle og arbejde med en ny innovativ pædagogik, da må skolen prioritere de forskellige processer, herunder tid og ressourcer, således at underviserne får tid og ressourcer til at mødes og arbejde kreativt udviklende, illustreret ved øverste cirkel i figur 1., der viser en pædagogisk, didaktisk model for Vandhulspædagogik, hvori Videnzonen understøtter det innovative pædagogiske udviklingsarbejde. Figur 1. Egen model - undervisernes tre arbejdslag i det innovative projekt Vandhulspædagogik 2
3 Vandhulspædagogikkens teoretiske afsæt Undervisningen i projektet synes at være tilrettelagt efter det funktionelle princip, med induktive arbejderformer, hvor der er tale om problemløsning som læringsmetode, en metode der giver plads til at lære eleven at vurdere og foretage skøn, på baggrund af implicerede fag, samt den allerede erhvervede viden og erfaring eleven måtte have fra egen praksis som sosuassistent. Problemløsning som læringsmetode er derfor i tråd med elevernes praktikforløb og fremtidige arbejdssituation (Ralking, Tylén og Yde, 2009:77). Det at undervisningen er tværfaglig med afsæt i praksis-relevante cases leder tankerne hen på sociokulturel læringsteori i Deweys forståelse, hvor læring foregår i interaktion med andre gennem praktiske aktiviteter. Undervisningens enkelte cases tager afsæt i det daglige, praktiske liv, som den lærende kender, eller kommer ud i, dvs. et situeret perspektiv med vægt på autentiske aktiviteter (Dysthe, 2001). Undervisningen synes overvejende at blive positivt modtaget af elever og undervisere: Eleverne er mere engagerede end jeg tidligere har oplevet som underviser, de skal næsten tvinges til at holde pauser. Eleverne har ikke fravær, og de er utroligt aktive i undervisningen. Noget jeg har lagt mærke til er, at de er meget mere medspillere end jeg tidligere har oplevet, det betyder, at når vi som underviser har fundet på noget nyt, så er de straks med på det (underviser 1.). Men der er også kritiske udsagn om undervisningen i projektet: om det sociale aspekt, om ansvaret for egen læring, og både elever og undervisere udtrykker tvivl om, hvorvidt man kommer dybt nok ned i fagene, især fordi der gives for mange (op til seks) vandhulsopgaver i løbet af en dag. Elevernes arbejde og læring synes derfor at blive horisontal (overfladisk), frem for vertikal med tid til fordybelse i relevant pensum. Hvis vandhulspædagogik fremadrettet skal implementeres på skolen, da bør antallet (og karakteren) af vandhuller lægge op til vertikalt arbejde. Organisering og arbejdsformer I den nuværende fase af udviklingsarbejdet er elevernes vandhuller at sammenligne med almindelige opgaver, hvor eleverne sætter sig i mindre grupper og arbejder sammen om løsning af én opgave (et vandhul) ad gangen. Eleverne søger ikke ud i andre lokaliteter for at opsøge et vandhul, de skifter ikke læringssted/opgave i deres eget tempo for at søge viden og praksiserfaring efter eget behov, som det oprindeligt var tænkt med begrebet vandhul, men følger den gruppe de sidder i. I den nuværende undervisning synes eleverne at være meget overladt til sig selv, hvad angår deres organisering og arbejdsform. Det observeres at eleverne hver dag sætter sig i de samme grupper omkring runde borde, og kun skifter gruppe, når underviser udtrykker ønske herom - ikke af sig selv. Måske etablerer eleverne egne Praksisfællesskaber (Lave, J., Wenger, E., 2003) fordi de, som voksne med erhvervserfaring, er vant til at indgå i lignende organisering i deres arbejdspraksis? I de etablerede grupper sidder eleverne meget stille, taler stille med hinanden, og finder de rigtige svar i bøgerne. Der synes derfor at være et stort behov for mere viden- og bevidsthed om det at lære, viden om alternative arbejdsmåder, når man skal fordybe sig og løse tværfaglige problemstillinger. Når hensigten er, at eleverne skal lære at løse vandhulsopgaver gennem forskellige arbejdsformer, lære at lære, lære at navigere i komplekse sammenhænge og finde deres egen 3
4 fortrukne arbejdsform, da kan underviserne i stedet for give eleverne én stor case-opgave pr. uge. Hermed får eleverne tid til at fordybe sig i pensum, arbejde tværfagligt og gøre brug af forskellige læremidler forstået som vandhuller, der faciliterer og stilladserer elevernes faglige fordybelse. Den observerede elevgruppe er også meget varieret hvad angår faglige og studiemæssige kompetencer, hvorfor undervisningsdifferentiering er vigtig. Underviserne kan for eksempel organisere og variere opgaverne i tre sværhedsgrader jf. undervisningsmaterialet: Rød, gul og grøn. En metode til undervisningsdifferentiering, der virker (Svejgaard, 2013). Underviserrollen Observationerne viser, at underviserne får mange forskellige roller i vandhulspædagogik. De forelæser i korte 20 minutters fag-oplæg, der følges op af mundtlig intro til dagens vandhuller. Underviser er også; vandhulsbestyrer, der inviterer eleverne op til øvelse eller uddybende samtaler, eller konsulenten der går rundt og taler med eleverne. Visse undervisere er meget optaget hele tiden, skal gentage og forklare pensum ved alle borde, eller holder vejledningsmøder non-stop, hvorved eleverne kommer i lang ventekø når dagens opgave skal løses individuelt. Når alle elever vælger vandhuller i samme rækkefølge, giver det problemer ved et stort vejledningsbehov. Det positive er, at underviserne derfor kan tilrettelægge dagen således, at de får tid til lange, dybe samtaler med hver elevgruppe. Derved får underviser større indsigt i elevernes faglige vidensniveau, og kan bruge samtalen som formativ evaluering med et fremadrettet sigte. Underviserne udtrykker sig positivt om Vandhulspædagogik: Jeg er endelig sluppet væk fra tavlemagneten, forstået på den måde at jeg nu bruger tiden i dialog med eleverne om emnerne, og ikke står ved tavlen, og docerer undervisning. Det er utroligt givende at undervise på den måde, og jeg synes også, det virker som om, eleverne lærer mere og hurtigere (underviser 2). Vandhulspædagogik og VidenZonen Figur 2. visualiserer et it-design for VidenZonen, hvor vandhulspædagogik faciliteres gennem faglig videndeling ved hjælp af en Pædagogisk værktøjskasse der placeres i VidenZonen. Den pædagogiske værktøjskasse i VidenZonen er tænkt som støtte til både elever og undervisere, hvorfra undervisere kan dele/hente undervisningsmaterialer, herunder teknologiske løsninger i form af faglige oplæg som videoklip, se The flipped Classroom, eller stilladserende digitale interaktive assistenter (Bundsgaard, J. 2009). I værktøjskassen kan eleverne også samle og dele de digitale materialer, de udvikler i undervisningen. Videnzonen, der implementeres efter denne undersøgelse er afsluttet, imødeses med stor forventning hos både elever og undervisere som en kærkommen afløsning for den nuværende mangelfulde platform. 4
5 Figur 2. Egen Skitse over kommende digitale platform VidenZonen Vandhulspædagogik fremadrettet For at udvikle og arbejde innovativt med det pædagogisk udviklingsprojekt, da må de forskellige innovative processer prioriteres, hvad angår tid, ressourcer og planlægning således, at underviserne får mulighed for at hæve sig op i helikopteren og arbejde innovativt illustreret ved øverste lag i figur 1. Det vigtigt, at der afsættes tid, og at underviserne organisatorisk bliver tilknyttet samme team, i form af et Praksisfællesskab (Lave & Wenger, 2003) fordi det giver rum til og mulighed for kreativt og innovativt arbejde. Hos Darsø findes en model for, hvordan et team kan arbejde kreativt og innovativt, herunder hvor deltagere indtager forskellige roller. Det uddybes ikke yderligere her (Darsø, 2011: kap. 4). I undervisningsplanlægningen (midterste niveau i figur 1.) må underviserne også arbejde sammen om blandt andet elevernes faglige organisering fra case til case, ligesom underviserne må indarbejde forskellige arbejdsformer i hver uge-case-opgave. Underviserne kan etablere en (digital) guide over studie-arbejdsformer, som tager afsæt i handlingsorienteret didaktisk tænkning (Qvortrup & Wiberg, 2013), en guide der uddyber, hvordan eleverne kan arbejde med opgaver og faglitteratur. Med afsæt heri kan underviserne tilrettelægge (bestemme) elevernes arbejdsformer i begyndelsen af skoleperioden således, at der arbejdes hen imod en PBL-opgavestruktur, hvor eleverne ved skoleårets slutning er selvbestemmende hvad angår arbejdsformer og kan inddrage eget praktikophold i deres opgave. Eleverne skal hver især udvikle sig hen imod at blive deres egen didaktiker (Qvortrup & Wiberg, 2013). Trods førnævnte forandringer får underviserne forsat meget varierende roller: Oplægsholder, konsulent, vejleder, instruktør og kontrollør, men rollen vil variere afhængigt af, hvilken gruppe elever (rød, gul eller grøn) underviseren arbejder med. I den daglige undervisning (nederste niveau i figur 1.) skal underviserne have tid til at evaluere dagens undervisning, foretage mindre justeringer og evt. reorganisere eleverne. Her er det vigtigt, at underviserne arbejder sammen som ét Praksisfællesskab. Undervisningen kan tilrettelægges så eleverne arbejder med én uge-case-opgave de første fire dage, fredag fremlægger de resultatet af ugens arbejde i form af produktfremlæggelse. Denne femte dag er 5
6 tænkt som faglig opsamling, en form for summativ evaluering, hvor eleverne får afsluttet ugens opgave med en fornemmelse af deres faglige placering. I løbet af ugen kan underviserne anvende formative evalueringer mere formaliseret i den daglige undervisning, for eksempel ved at tilrettelægge undervisningen med stilladserende loops som det er beskrevet i Loopmodel i bogen Didaktik 2.0 hvor der skelnes mellem: formidlingsloop, evalueringsloop og vejledningsloop (Christensen, O., Gynther, K., Petersen, T., 2012). Figur 3. Egen anvendelse af model side 84. i Didaktik 2.0 (Christiansen & Gynther, 2012: 84). Figur 3. viser her eksempel på vandhulspædagogik tilrettelagt med formative evalueringsloops i en uge-case. Indholdet i et loop kan være understøttet af VidenZonen ved hjælp af digitale videoklip, formative, digitale spørgsmål baseret på fagenes læringsmål, spørgsmål fra I-bøger, samtaler med underviser, faglig midtvejsopsamling ved tavle, eller elevfremlæggelse for klassen. I sidstnævnte processer italesætter eleven egen fagforståelse og egne mål og bliver bevidst om eget faglige niveau og egen læring, gennem udvikling af egne produktioner. Referencer Bernes, E. B. (2013). Vandhulspædagogik og erhvervsuddannelser. Inspirationshæfte i vandhulspædagogik og transfer. FoU-projektnummer Jordbrugets UddannelsesCenter. Registreret , 2014, Bundsgaard, J. (2009). Interaktive assistenter - hvorfor og hvordan? Registreret , 2014, r_hvorfor_og_hvordan.pdf Bundsgaard, J. & Hansen, T. I. (2011). Innovationscirklen en model for brugerdreven innovation. I: It-didaktisk design. Cursiv nr , 35. Chemi, T. (2013). Kunsten at gøre læring synlig: Visible thinking. Håndarbejde Nu, 48(3), Christiansen, R. B. & Gynther, K. (2012). Didaktik 2.0 didaktisk design for skolen I vidensamfundet. I: Gynther, K., et al. (2010). Didaktik 2.0: Læremiddelkultur mellem tradition og innovation (1. udgave ed.) Kbh.: Akademisk. 6
7 Darsø, L. (2011). Innovationspædagogik: Kunsten at fremelske innovationskompetence. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Dysthe, O. (2001). Sociokulturelle teoriperspektiver på kundskab og læring. I: O. Dysthe (Ed.), Dialog, samspil og læring (s ) (pp. 353 sider). Århus: Klim. Gynther, K., et al. (2010). Didaktik 2.0: Læremiddelkultur mellem tradition og innovation (1. udgave ed.) Kbh.: Akademisk. Lave, J., Wenger, E. (2003). In Nielsen K., Kvale, S. (Eds.), Situeret læring: Og andre tekster. Kbh.: Hans Reitzel. Mattesen, R. T. (2012). The flipped Classroom - klasseværelset på hovedet? Registreret , 2014, Qvortrup, A., & Wiberg, M. (2013). Læringsteori og didaktik (1. udgave ed.). Kbh.: Hans Reitzel. Ralking, H. C., Yde, E. B., & Tylén, T. (2009). Profession: Lærer. bind 1. metodik (7th ed.). Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Stensmo, C. (2012). Indføring i pædagogisk filosofi. Århus: Klim. Svejgaard, K. L. (2013). In Professionshøjskolen Metropol. Nationalt Center for Erhvervspædagogik (Ed.), Rød, gul og grøn: En metode til undervisningsdifferentiering, der virker. S.l.: Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Metropol. Tanggaard, L. (2008). Kreativitet skal læres: Når talent bliver til innovation. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. Vandhulspædagogik. Et græsrodsprojekt på Jordbrugets UddannelsesCenter Aarhus. Registreret , 2014, %20om%20Vandhulspaedagogik.ashx Denne artikel er publiceret i Reflexen (vol. 10, nr. 1, 2015) under temaet Mangfoldighed og læring i uddannelse og organisationer. 7
Klart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mereOverordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.
Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets
Læs mereEn kommentar til Becks model
74 KOMMENTARER En kommentar til Becks model Thomas Dyreborg Andersen, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol Morten Philipps, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereLÆREMIDDELTJEK - HVOR TJEKKET ER DET? VINGSTED 041110. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) UCSyddanmark og Læremiddel.dk
LÆREMIDDELTJEK - HVOR TJEKKET ER DET? VINGSTED 041110 Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) UCSyddanmark og Læremiddel.dk SKOLEBIBLIOTEKETS DAG 2010 - LÆREMIDLERNE OG SKOLENS LÆRINGSCENTER [ ét enkelt af spørgsmålene.]:
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs mereDigitale læremidler som forandringsmotor
Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen
Læs mereKirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet
Selvreguleret læring - en udvej for inklusionsproblematikken? Kirsten Hyldahl Pedersen Stud.mag. Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Den store udgift
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereProjektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Læs mereUndervisningsdifferentiering - i forståelse og handling
Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling København, Institut for Uddannelse og Pædagogik, torsdag d. 9. januar & Aarhus, VIA University College, mandag d. 13. januar 2014. Else Skibsted,
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs merePædagogisk ledelse, it og differentiering. Marianne Riis, NCE
+ Pædagogisk ledelse, it og differentiering Marianne Riis, NCE + Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser? Øget fokus på både it og undervisningsdifferentiering n It som grundlæggende færdighed digital
Læs mereKollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder
Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der
Læs mereDelprojekt i edidaktik
Delprojekt i edidaktik Elevaktivering gennem omvendt læringsrum (Flipped Classroom) og multi-funktionel social platform. Formål Formålet med delprojektet er at arbejde med øget elevaktivering i læringsprocessen.
Læs mereSkolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i
Læs mereHvorfor skal innovation struktureres?
Hvorfor skal innovation struktureres? BLIV PRÆSENTERET FOR EN DIDAKTISK METODE TIL UDVIKLING AF INNOVATIVE KOMPETENCER I ALLE FAG SAMT PROCESSER OG STRUKTURER, DER BIDRAGER TIL ØGET KREATIVITET KONFERENCE
Læs mereEr pædagoger inkluderet i skolen?
Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens
Læs mereResumé. Rapporten belyser følgende spørgsmål:
Resumé 1.1 Formål og metode Kan vi lære af de andre? Udenlandske erfaringer med e- læring og blended learning i erhvervsuddannelser og læreruddannelser for erhvervsskolelærere er en afrapportering af et
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs mereEUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereProjektkatalog for SMIL(E) projekter
KOMPETENCECENTRET FOR NATURFAG Projektkatalog for SMIL(E) projekter 2011-2013 Innovative læringsmiljøer i Natur/Teknik Baggrund for projektet Formålet med dette projekt er at udvikle modeller for hvordan
Læs mereFlipped Classroom. Organiser din undervisning med Flipped Classroom
Flipped Classroom Organiser din undervisning med Flipped Classroom Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015.
Læs mereGymnasielærers arbejde med innovation
Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereInnovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef
Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,
Læs mereEftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mere5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen
5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen På Ellemarkskolen har 7. klasse normalt skolebod en gang om året. Her tjener de penge til deres kommende lejrskole. I dette skoleår har skoleboden
Læs mereInnovation B valgfag, juni 2010
Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger
Læs mereKære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage.
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og SOSUelever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereEt innovationsfremmende redesign af læringsrummet på Next Step, UCN Aalborg
Et innovationsfremmende redesign af læringsrummet på Next Step, UCN Aalborg Anne Natalie Westergaard Jensen & Janni Dorf Kristensen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring
Læs merePædagogisk differentiering flere veje til samme mål
Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden v/ DEL ansøger i samarbejde med Gråsten Landbrugsskole, Silkeborg Handelsskole, Horsens Handelsskole
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereMål, undervisningsdifferentiering og evaluering
Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereValgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst
Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Undervisere: Professor Mie Buhl, adjunkt Stine Ejsing-Duun Kursusperiode: 24.1. 2013 14.6.2013 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereUddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision
Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Fra Februar 2014 til februar 2015 Uddannelsens målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer med en grunduddannelse indenfor det
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mere-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.
-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereAnmeldelser og læremiddeltjek
Anmeldelser og læremiddeltjek Fagbladet Folkeskolen (199.000 læsere per nummer) månedsmagasinet Undervisere (113.000 læsere per nummer) folkeskolen.dk undervisere.dk specialpaedagogik.dk ernaeringogsundhed.dk
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereDen erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro
Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Beskrivelse af DEN ERHVERVSPÆDAGOGISKE LÆRERUDDANNELSE PÅ UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO
Læs mereDet innovative læringsrum. 18. august 2010 Steen Elsborg og Steen Høyrup
Det innovative læringsrum 18. august 2010 Steen Elsborg og Steen Høyrup Innovation er vigtig i fremtidens samfund Innovation er vigtig i fremtidens samfund Hvad kendetegner innovation: Noget nyt, nye løsninger
Læs mereMangfoldighedsledelse
Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg
Læs mereHotel- & Restaurantskolen Opfølgningsplan 2016
Der udvælges mindst 5 indsatser indenfor prioriteringsområderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsamlingen i 2015 (ESB tilfredshedsmåling, HF Q-målinger, Audit, Fokusgruppeinterview,
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereUdviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn
1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt
Læs mereStudieordning Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereområde-fag Flakkøretøjer
Odense Tekniske Skole Uddannelsesindgang Mekanik, Transport og logistik Afdeling Transport og Logistik Uddannelsesfamilie Transport og Logistik Uddannelse Renovationschauffør Speciale 49-55, 20, 22, 24,
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs mereFlipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
Læs mereEgelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen
Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen Kontaktoplysninger Adresse: Egelundsvej 8-10, 2620 Albertslund, tlf.: 43 64 73 50 Praktikansvarlig: Skoleleder Annelise Weng Praktikkoordinator: Nina
Læs mereUddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016
Uddannelsesplan for niveau 1og 2 Skoleåret 2015 2016 Tranbjergskolen Afdelingen for 0. 5. Klasse Kirketorvet 22 8310 Tranbjerg Afdelingen for 6. 10. Klasse Grønløkke Allé 9 8310 Tranbjerg www.tranbjergskolen.dk
Læs mereHør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang
Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereKonkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ
Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereMediefag B. 1. Fagets rolle
Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs merePraktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG
Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N www.sosuesbjerg.dk University College Syddanmark
Læs mereBeskrivelse af lektorkvalificeringsforløb
Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Jeg vil udvikle mig selv og blive bedre som underviser. Blive bedre til mit job. Kim Breum-Christensen Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 1. Indledning
Læs mereFremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel
Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /
Læs mereInnovation lægger vægt på fagenes nytteværdi
12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke
Læs mereGod uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup
God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs mereLokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for matematik niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Adresse: Tlf.: 43353411 E-mailadresse: Børnehuset Flinteby
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereEn beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet
AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende
Læs mereKompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Læs mereLokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter
49-55, 20, 22, 24, 4, stk. Odense Tekniske Skole Uddannelsesindgang Mekanik, Transport og logistik Afdeling Transport og Logistik Uddannelsesfamilie Transport og logistik Uddannelse Lageruddanelsen Speciale
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis som
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mereKursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015
Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mere