Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Råvaren kylling. Sans din kylling. Hygiejne. Sund med kylling. Opgaver Undersøg. Lav mad med kylling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Råvaren kylling. Sans din kylling. Hygiejne. Sund med kylling. Opgaver Undersøg. Lav mad med kylling"

Transkript

1 Lærervejledning Råvaren kylling Smag på... Sans din kylling Vild med kylling verden rundt Hygiejne Sund med kylling Lav mad med kylling Opgaver Undersøg Undervisningsforløb

2 Forord Dette undervisningsmateriale er udarbejdet til faget hjemkundskab. Det giver et indblik i, hvor alsidig og delikat en råvare kylling er. Kylling spises med velbehag af mennesker over hele verden, og det globale er netop temaet for Vild med kylling verden rundt. For mens eleverne lærer om, hvordan man sikkert håndterer og tilbereder en kylling, lærer de samtidig om udvalgte landes kulturer, traditioner og madskikke. Dette materiale bringer eleverne til så eksotiske destinationer som USA, Thailand og Tyrkiet. Men inden rejsen begynder, skal eleverne lige lære, hvordan mormor tilbereder sine gode stegte kyllingelår herhjemme i Danmark. Når man lærer om fremmede kulturer, lærer man samtidig at forstå sin egen kultur bedre. Vild med kylling verden rundt er det tredje i en række nye sæt undervisningsmaterialer. Det første var Ida og de kyllinger, og det andet var Bakterier i din hverdag. Alle tre sæt er tæt forbundet med hjemmesiden Materialet er udarbejdet af pædagogisk konsulent Hanne Birkum Petersen i samarbejde med Dansk Slagtefjerkræ. Dansk Slagtefjerkræ er en brancheorganisation for produktionen af slagtefjerkræ i Danmark. Dansk Slagtefjerkræs opgave er at fremme produktion og afsætning af dansk fjerkræ og forarbejdede produkter, samt at varetage medlemmernes fælles interesse. Dansk Slagtefjerkræ er en del af Det Danske Fjerkræraad. Sekretariatsfunktionen for Det Danske Fjerkræraad varetages af Danish Meat Association (DMA) der er en fælles faglig og administrativ enhed for de tre brancheorganisationer Danske Slagterier, Kødbranchens Fællesråd og Det Danske Fjerkræraad. Med venlig hilsen Per Pedersen Formand for Dansk Slagtefjerkræ Dansk Slagtefjerkræ er brancheorganisation for produktionen af slagtefjerkræ. Organisationens opgave er at fremme produktion og afsætning af dansk fjerkræ og forarbejdede produkter heraf, samt at varetage medlemmernes fælles interesser. Udarbejdelse af tekst og opgaver: Hanne Birkum Petersen. Illustrationer: Emil Landgreen 2

3 Indhold Forord Målgruppe for materialet Formål med materialet Fagrelatering Hjemkundskab Materialets opbygning og anvendelse Sans din kylling Råvaren kylling Sund med kylling Hygiejne Lav mad med kylling Smag på Eksempler på undervisningsforløb Undervisningsforløb 1: Eksperimenter med kylling Undervisningsforløb 2: Smag på kylling fra forskellige madkulturer Kopiark Undersøg 1: Sans din kylling Undersøg 2: Varedeklaration og kylling Undersøg 3: Sund med kylling.. 17 Undersøg 4: Krydring af kylling.. 18 Undersøg 5: Opskrifter på kyllingeretter Målgruppe for materialet Elever i 6. og 7. klasse i den obligatoriske hjemkundskabsundervisning i folkeskolen. Formål med materialet Formålet med materialet er, at eleverne: får interesse for og lyst til at anvende danske kyllinger. tilegner sig viden om råvaren kylling fra æg til bord. arbejder praktisk og undersøgende med råvaren kylling. får kendskab til kyllings centrale rolle i flere landes madkulturer. Fagrelatering Materialet Vild med kylling verden rundt er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske hjemkundskabsundervisning. Dele af materialet kan indgå i valgfagsundervisningen. Materialet vil også kunne indgå i tværfaglige emner og problemstillinger. 3

4 Hjemkundskab Hjemkundskab rubriceres under folkeskolens praktiske/ musiske fag (Folkeskoleloven 5, stk. 2), hvor det fremgår, at undervisningen i hjemkundskab kan finde sted på et eller flere klassetrin inden for klassetrin. I udarbejdelse af materialet er der tænkt på klasses elever som de klassetrin, hvor den obligatoriske undervisning finder sted. Det er underviserens opgave at kortlægge elevernes forudsætninger og inddrage undervisningsmaterialet, så det passer til den aktuelle elevgruppe. Hjemkundskabs indhold er fastlagt i Fælles Mål, faghæfte 11: Hjemkundskab. Undervisningen i hjemkundskab skal tage sit udgangspunkt i fagets formål, centralt fastlagte slutmål og kundskabs- og færdighedsområder samt i den aktuelle elevgruppes forudsætninger. Materialet er udarbejdet, så det er muligt at inddrage udvalgte emner under hvert kundskabs- og færdighedsområde og begrunde det i forhold til de slutmål, der prioriteres. Se forslag til undervisningsforløb side 12 og 13. Overordnet er materialet udarbejdet ud fra følgende mål: At eleverne får kendskab til dansk kyllingeproduktion. tilegner sig viden om råvaren kylling, og dens mange muligheder og betydning for sundheden. tilegner sig viden, som kan bruges i elevens rolle som forbruger af kylling. får indsigt i almindelige hygiejneprincipper ved tilberedning og opbevaring af råvaren kylling. gør erfaringer med tilberedning af kylling i retter fra forskellige madkulturer. arbejder undersøgende og får sansemæssige oplevelser. Disse mål kan begrundes i forhold til arbejdet med udvalgte slutmål for den obligatoriske hjemkundskabsundervisning: Mad, måltider og livskvalitet vælge, sammensætte og tilberede enkle og forskellige typer af måltider give eksempler på måltidets sociale, kulturelle og historiske aspekter sætte ord på sansemæssige oplevelser af måltidet vurdere retter og måltider ud fra sundheds-, smagsog forbrugskriterier beskrive forskellige madkulturer overveje og drøfte ansvar og omsorg i forbindelse med mad og måltider. Fødevarer og håndværk undersøge forskellige fødevarer og deres kvalitet i forhold til sundhed, miljø og teknologi tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder give eksempler på fødevarers vej fra jord til bord nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk. Forbrug, miljø og ressourcer vurdere en vare ud fra en varedeklaration finde frem til relevante forbrugerinformationer forstå, at forbrugsvalg har miljø- og ressourcemæssige konsekvenser tage kritisk stilling som forbruger. Hygiejne og sundhed håndtere grundlæggende principper for almen køkken- og personlig hygiejne opbevare fødevarer korrekt forklare hygiejnens betydning for miljø og sundhed. 4

5 Materialets opbygning og anvendelse Undervisningsmaterialet Vild med kylling verden rundt består af: Undervisningshæfte med informationer til eleverne om råvaren kylling samt dens tilberedning. Der fokuseres på kyllingens centrale rolle i forskellige landes madkulturer. Undervisningshæftet er bygget op i følgende afsnit: Sans din kylling Råvaren kylling Sund mad med kylling Hygiejne Lav mad med kylling Smag på Danmark Smag på USA Smag på Tyrkiet Smag på Thailand Hvert afsnit indeholder fakta, som eleverne kan læse selvstændigt i relation til arbejdet med emnet. Hæftets informationer kan danne udgangspunkt for samtale i klassen, hvor blandt andet illustrationerne kan underbygge og danne fælles udgangspunkt for dialog og drøf telser. I teksten kan der være fagudtryk, som underviseren må forklare og eksemplifi cere. Faktakort er et vendekort med praktiske oplysninger til eleven i forbindelse med indkøb og tilbered ning af kylling. Faktakortet underbygger videndelen i undervisningshæftet og er en slags huskekort, som kan hænges på opslagstavlen, på køleskabet eller kan være med i tasken, når der skal handles ind. Hjemmeside er en opskriftsbank, hvor eleverne kan fi nde opskrifter på kyllingeretter fra hele verden. Hjemmesidens brugere kan løbende indsende opskrifter, som godkendes, før de offentliggøres. Lærervejledning med didaktiske og metodiske overvejelser samt konkrete forslag til, hvordan materialet kan indgå i hjemkundskabsundervisningen. Bagerst i lærervejledningen er der 5 kopiark, som er oplæg til elevernes selvstændige og undersøgende arbejde. Materialets anvendelse Materialet Vild med kylling verden rundt kan an vendes på fl ere måder. Man kan arbejde med de enkelte afsnit i undervisningshæftet et ad gangen, eller man kan udvælge enkelte afsnit og fokusere på disse. Alle elever kan arbejde med de samme afsnit, eller underviseren kan beslutte, at det overordnede tema er kylling og så vælge at fordele afsnittene mellem elevgrupper. Undervisningen kan tage et praktisk eller et teoretisk udgangspunkt men det teoretiske må aldrig stå alene. Ud fra et læringsperspektiv og med blik for fagets arbejdsformer er det vigtigt, at eleverne arbejder praktisk og konkret med emnet. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne bliver nysgerrige og er aktive i egen læring. Udgangspunktet kan være den informative tekst og dialog, som derefter bearbejdes med praktiske, under søgende elevaktiviteter. Ofte vil det være oplagt at tage et praktisk udgangspunkt og stoppe undervejs og søge information i hæftet og de tilhørende materialer. Til hvert afsnit i undervisningshæftet er der forslag til tilrettelæggelse af undervisningen, forslag til undersøgende elevaktiviteter og henvisning til supplerende litteratur og links. Forslag til elevaktiviteter er markeret med og henvender sig direkte til eleverne. To undervisningsforløb: Eksperimenter med kylling og Smag på kylling fra forskellige madkulturer er eksempler på, hvorledes det samlede materiale kan anvendes emneorienteret i hjemkundskab. 5

6 Sans din kylling Mål At eleverne bliver opmærksomme på, at der er mange faktorer, som har indflydelse på madkultur og madoplevelse. At eleverne bliver bevidste om sansernes betydning i arbejdet med mad og måltider. Undervisningens tilrettelæggelse Undervisningshæftets afsnit: Sans din kylling, side 4, er en indledning til hæftets øvrige emner. Vægtningen af det æstetiske perspektiv medfører, at arbejdet i forbindelse med råvarer, madlavning, måltider og smag fokuserer på det sanselige, på fantasi og på kreativitet. Det betyder, at eleverne i arbejdsprocessen skal udfordres til at give udtryk for deres sansemæssige oplevelser og erkendelser. Det sker ved, at de smager, dufter, ser, mærker og beskriver de enkelte råvarer, og at de gennem dialog og det videre arbejde skaber indtryk og udtrykker sig om deres oplevelser. Drøft med eleverne, hvordan man bruger sanserne sammen med mad. Underbyg evt. samtalen med forskellige eksempler på alle sanser. Hvordan føles et stykke fersk kyllingekød, et stykke frossent kyllingekød, en kyllingelever osv. Hvordan ser kyllingekød ud, når det er ferskt, stegt eller kogt og hvordan dufter det? Historien om ønskebenet kan inddrages. Undervisningen kan tage udgangspunkt i illustrationen på side 4: Kyllingen på rejse. Hvilke kyllingeretter kender eleverne fra andre lande? Hvordan kan man vide, at retterne kommer fra netop de lande? Hvorfor er kylling en global fødevare? Inddrag erfaringer og erindringer, der hæfter sig ved madoplevelser. Eleverne arbejder selvstændigt med Undersøg 1: Sans din kylling. Kopiark side 15. Underviseren skal sørge for at have indkøbt varer til kopiarkets undersøgende opgave. Desuden er det vigtigt, at underviseren sørger for tid til at drøfte og sammenfatte gruppernes resultater. Litteratur og links Hjemkundskab i ord og handling. Af Jette Benn og Bente Haugbøl. Alinea Elevens bog og lærerens bog. Her er forslag til øvelser med sanserne og smagens grundkategorier. Mad. Af Peter Jepsen. Alinea og Experimentarium Her er bl.a. praktiske øvelser og blindtest med sanserne og maden. Her er materiale med workshops, som kan bruges direkte i undervisningen om fx smagens 5 grundkategorier. Råvaren kylling Mål At eleverne tilegner sig viden om moderne kyllingeproduktion. At eleverne tilegner sig viden om og erfaringer med fødevaren kylling. At eleverne får indsigt i mærkning af kyllingeprodukter. At eleverne bliver opmærksomme på varedeklarationer på kyllinger. At eleverne undersøger forskellige kyllingeprodukter. Undervisningens tilrettelæggelse Gennem samtale lærer eleverne om kyllingens vej fra æg til bord, dvs. kyllingens produktion, forarbejdning, distribution og kvalitet. Afsnittet side 5-6 indeholder fagudtryk om god produktionspraksis, som måske er uklare for eleverne. Fx klimastyring, belægningsgrad, besætningskontrol, velfærd og etik. Eleverne skal lære fagudtrykkene og deres betydning at kende gennem undervisningen. Forslag til elevaktiviteter Hvad betyder sanserne, når I spiser? Tilbered en kyllingeret. Beregn god tid til at registrere sanserne i tilberedningen og under spisningen. Spis langsomt, og registrer, hvilke sanser I bruger. Drøft jeres registreringer på klassen. Hvilke oplevelser eller hvilke personer tænker I på, når I hører om retterne: Lasagne? Andesteg med brunede kartofler? Snobrød? 6

7 Undervisningshæftets skema side 6 indeholder fakta om forskellige typer af kyllinger og deres produktionsformer. Skemaet kan evt. forstørres ved kopiering og laves til overheadtransparent, så klassen har et fælles fokus at diskutere ud fra. Spørgsmål kan fx være: Hvor mange typer kyllinger kan du købe? Hvilke forskelle og ligheder er der mellem typerne og på deres produktionsformer? Er der forskel på pris? Er der forskel på kvalitet? Hvad vil du helst købe? Hvorfor? Samtalen kan følges op af undersøgelser i et supermarked. Eleverne skal udfordres til at skaffe sig viden om kyllingeprodukters indhold, anvendelse og pris. Underviseren kan have indkøbt forskellige kyllingeprodukter med forskellige mærkninger. Undervisningen kan også, efter aftale med et supermarked med et godt udbud af kyllingeprodukter, finde sted i butikken. Forskellige mærkninger af kyllinger præsenteres i undervisningshæftet side 7. Find mærkninger på pakninger med kyllingeprodukter. Eleverne kan fx drøfte: Hvad fortæller mærkningerne? Er det godt eller skidt med mærkninger? Hvad betyder det, at kyllingerne er mærkede? Hvilken slags mærkning er en varedeklaration? Hvilke oplysninger får I som forbrugere om fx indhold, tilsætningsstoffer, holdbarhed, anvendelse, vægt og pris? Får I de oplysninger, I behøver, for at kunne træffe kvalificerede valg i forhold til indkøb og anvendelse af kylling? Eleverne arbejder selvstændigt med Undersøg 2: Varedeklaration og kylling. Kopiark side 16. Underviseren har indkøbt en færdiglavet kyllingesalat med varedeklaration og skal sørge for at have indkøbt varer til fremstilling af kyllingesalaten fra kopiarket. Forslag til elevaktiviteter Besøg et supermarked Undersøg hvor mange forskellige typer kylling I kan finde i butikken? (konventionel, frilandskylling osv.) Hvilke kyllingeprodukter sælger butikken? (brug faktakortet) Hvilke mærkninger på kylling kan I finde? Hvor kommer kyllingeprodukterne fra? Er der flest ferske eller frosne kyllingeprodukter? Hvilke forarbejdede kyllingeprodukter er der? Parter en kylling. Find ud af, hvad de forskellige kyllingestykker hedder, og hvordan de kan tilberedes. Brug faktakortet. Litteratur og links Hjemkundskab i ord og handling. Af Jette Benn og Bente Haugbøl. Alinea Sund med kylling Mål At eleverne får viden om, at kylling er en sund og fedtfattig fødevare. At eleverne vurderer kyllingers sundhedsværdi i forhold til andre kødtyper. Undervisningens tilrettelæggelse Afsnittet i undervisningshæftet side 10 indeholder information om madens funktion og indhold. Eleverne skal have kendskab til energiforbrug og energifordeling for at kunne forstå, hvorfor kylling betegnes som en sund fødevare. Tag udgangspunkt i illustrationen side 10. Samtal om de energigivende stoffer, energifordelingen samt hvilke fødevaregrupper, der indeholder mange kulhydrater, fedt og proteiner. Illustrationen giver også anledning til samtale om forbrænding. De 8 kostråd er medtaget som eksempel på en model, som skal gøre det enklere for den enkelte at praktisere en sund levevis. Lad eleverne drøfte og vurdere, om de efterlever de 8 kostråd. Kender eleverne andre kostmodeller, fx kostpyramiden og kostcirklen? I denne sammenhæng sættes fokus på kostråd 5: Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød. De hvide rammer side 11 viser kyllingekødets fedtindhold i forhold til andre kødtypers fedtindhold. Eleverne arbejder praktisk med Undersøg 3: Sund med kylling. Kopiark side 17. Eleverne skal fremstille en sund frokostret med kylling. Underviseren har indkøbt forskellige sunde råvarer, som svarer til oplægget i kopiarket. Den fremstillede frokostrets sundhedsværdi skal vurderes ud fra den beregnede energifordeling, men den kan også vurderes ud fra de 8 kostråd. Se undervisningshæftet side 11. Det er vigtigt, at underviseren beregner tid til at drøfte og sammenfatte elevernes resultater. Forslag til elevaktiviteter Kylling, kød og fedt Se på forskellige kødtyper fx kyllingebryst, torskefilet, kalkunkød, skinkeschnitzel og okseinderlår. Beskriv for- 7

8 skelle og ligheder. Find ud af, hvor kødets fedt sidder. Hvor meget fedt er der i kødstykkerne? Se undervisningshæftet side 11. Hvilket energigivende stof indeholder kød mest af? Hvilke tilberedningsmetoder for kød kender du? Hvad betyder tilberedningsmetoden for sundhedsværdien? Steg kødstykkerne, og vurder smagen og sundhedsværdien i de forskellige stykker kød. Energifordeling Undersøg energiindholdet i en kyllingeret. Brug et digitalt kostberegningsprogram. Sammenlign energifordelingen med illustrationen af den anbefalede energifordeling i undervisningshæftet side 10. Litteratur og links Hjemkundskab i ord og handling. Af Jette Benn og Bente Haugbøl. Alinea Mad. Af Peter Jepsen. Af Alinea og Experimentarium Meyers køkkenbørn Yndlingsmadpakker. Af Claus Meyer. DR-multimedia Hygiejne Mål At eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de sygdomsfremkaldende bakterier Salmonella og Campylobacter. At eleverne får indsigt i fødevaresikkerhed i forbindelse med kylling. At eleverne får erfaringer med opbevaring og tilberedning af fjerkræ ud fra et hygiejnisk perspektiv. Undervisningens tilrettelæggelse Det er væsentligt, at eleverne erfarer, at de gennem hensigtsmæssige arbejdsprocesser kan anvende kyllingeprodukter sikkert og hensigtsmæssigt. I undervisningshæftet side 13 er der opstillet råd og anvisninger på, hvordan eleverne kan handle hygiejnisk korrekt. Det er ikke nok at læse og samtale om disse råd, men eleverne skal i praksis udføre og gøre erfaringer med dem. Derfor er det vigtigt, at dette afsnit indgår sammen med afsnittet: Lav mad med kylling. Forslag til elevaktiviteter Tjek din nærbutiks hygiejne Besøg dine nærbutikker. Find opslaget med Smileys og find ud af, hvilke Smileys butikken har fået. Hvad er begrundelsen for vurderingen. Fokus på sygdomsfremkaldende bakterier Vil du vide mere om Salmonella og Campylobacter og andre sygdomsfremkaldende bakterier, så søg videre på internettet eller i materialet Mad, hygiejne og mikroorganismer. Du skal samarbejde med en kammerat. Den ene af jer skal stege et stykke kylling. Den anden følger nøje med i, om hygiejnereglerne følges. Giv karakter for præstationen. Litteratur og links Bakterier i din hverdag. Af Dansk Slagtefjerkræ og Fødevarestyrelsen Hjemkundskab i ord og handling. Af Jette Benn og Bente Haugbøl. Alinea Mad, hygiejne og mikroorganismer. Af Fødevarestyrelsen Materialet indeholder såvel fakta- som opgaveark til eleverne. søg på Smiley Lav mad med kylling Mål At eleverne får erfaringer med fødevaren kyllings varierede anvendelse. At eleverne tilbereder kylling og har fokus på hygiejnereglerne. At eleverne undersøger forskellige tilberedningsformer med kylling. At eleverne eksperimenterer med krydring af kylling. At eleverne afprøver opskrifter med kylling. At eleverne selv udarbejder opskrifter på kyllingeretter. 8

9 Undervisningens tilrettelæggelse I hjemkundskab skal eleverne arbejde med de grundlæggende madlavningsmetoder og tilberedningsteknikker, dvs. kogning, stegning, bagning, findeling, jævning og konservering, så de opnår håndværksmæssige færdigheder. Alle grundlæggende madlavningsmetoder og tilberedningsteknikker kan anvendes i forbindelse med fødevaren kylling. Det er således op til underviseren at udvælge de metoder og teknikker, der ønskes præsenteret eller trænet. I undervisningshæftets afsnit side er fokus på tilberedningen af kylling. Hygiejnereglerne er fremhævet og skal drøftes igen og igen. Det er vigtigt, at eleverne har en forståelse for, hvorfor reglerne er defineret, som de er. Undervisningshæftets afsnits illustrationer og fremhævelser er tænkt som udgangspunkter for samtale om korrekt behandling og tilberedning af kylling. Faktakortet kan understøtte elevernes praktiske arbejde med kylling. Kortets ene side angiver stegetider på forskellige kyllingestykker, og kortets anden side opsummerer hygiejnereglerne i forbindelse med håndtering af kyllingeprodukter. Eleverne skal erfare, at kylling kan smage meget forskelligt alt efter de tilberedningsmetoder og -teknikker samt krydderier, man vælger. Underviseren skal præsentere forskellige friske krydderurter og tørrede krydderier for eleverne, inden eleverne arbejder praktisk med Undersøg 4: Krydring af kylling. Kopiark side 18. Vurdering af smag og udseende drøftes, og underviseren hjælper eleverne med at finde dækkende og varierede ord for smagsoplevelsen. Det er vigtigt at afsætte tid til at lade eleverne præsentere deres resultater samt sammenfatte elevernes konklusioner. En måde at formidle erfaringer om tilberedningsmetoder og krydring med kylling på, er at få eleverne til at udarbejde opskrifter. For den, der udarbejder opskriften, giver det lejlighed til at gennemtænke og analysere processen, skrive ned undervejs og dermed dokumentere arbejdsprocessen. Digitale kameraer gør det let at illustrere vanskelige processer undervejs og til at fotografere den færdige ret og dermed gøre opskriften indbydende til afprøvning for andre. Opskrifterne kan også være et godt udgangspunkt for drøftelse af smag og til at forstå, at smag er individuel. Eleverne kan hente inspiration fra og evt. selv formidle deres erfaringer og opskrifter gennem denne. Ved at arbejde med Undersøg 5: Opskrifter på kyllingeretter, kopiark side 19, bliver eleverne bevidste om, at kylling kan tilberedes på mange måder. Eleverne bliver præsenteret for en opskriftsskabelon, som kan danne ramme for elevens egen opskrift. Opskriftsskabelonen kan hentes på hjemmesiden Når opskriften er afprøvet og diskuteret i klassen, kan eleven vælge at sende opskriften ind til publicering på hjemmesiden. Forslag til elevaktiviteter Lav mad med kylling efter opskrifterne i undervisningshæftet. Lav mad med kylling efter opskrifter på Lav mad med kylling. Prøv forskellige tilberedningsmetoder. Brug faktakortet Litteratur og links Børnenes koge- og bagebog. Af Katrine Klinken. Politikens Forlag Kylling. Udskæringer og stegetider. Pjece fra Dansk Slagtefjerkræ Mad fra andre lande. Af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen. Gyldendal Mad, hygiejne og mikroorganismer. Fødevarestyrelsen Her er opskrifter med indsatte hygiejneregler i den punktvise fremgangsmåde. Der er opskrifter på pestokylling og kyllingestrimler i karry. Meyers køkkenbørn. Af Claus Meyer. DR-multimedie Skeen i egen hånd. Af Karen og Nanna Simonsen. Forum Søren Gerickes køkkenskole. Brødrene Brøndum

10 Smag på... Undervisningshæftet side indeholder fire opslag med tilhørende opskrifter, som beskriver fire landes madkulturer og giver eksempler på, hvordan kylling er en del af verdens madkulturer. I valget af lande er det prioriteret, at flere verdensdele er repræsenteret: Europa (Danmark), Amerika (USA), Asien (Thailand) og Mellemøsten (Tyrkiet). Hvert lands opslag indeholder faktuelle oplysninger om landet, lidt om landets madkulturhistorie, essenser om landets madkultur i dag samt et kort afsnit om forbruget og anvendelsen af kylling. Viden om forskellige kulturer tilegnes dels gennem det praktiske arbejde og formidling, og dels gennem elevernes særlige erfaringer og forudsætninger. Når andre landes madkulturer er i fokus, skal underviseren være opmærksom på de ressourcer og erfaringer, som elever med anden etnisk baggrund kan bidrage med. Opskrifterne i materialet De fire opskrifter er udarbejdet, så eleverne kan arbejde selvstændigt efter dem i undervisningen. I opskriftsvalget er der taget hensyn til: At opskriften er karakteristisk for landets madkultur. At opskriften indgår i undervisningen i folkeskolen, hvilket har betydning for: opskriftens portionsangivelse idet der her tænkes, at retten indgår som en del af en smagning. Hvis eleverne vil bruge opskriften hjemme, og retten skal mætte fx en familie, må der tages højde for det. økonomi i relation til hjemkundskabsundervisning. I undervisningsøjemed må underviseren vurdere undervisningens tilrettelæggelse og elevernes organisering for dermed at beslutte, hvor meget der skal tilberedes af hver opskrift. Et andet udgangspunkt for valg af opskrifter har været at vise, at alt på en kylling kan bruges. Det er muligt at købe fx 3 hele kyllinger, arbejde med partering af kyllingen og tilbedere de fire opskrifter, der er i undervisningshæftet. Opskriftsvalget er også begrundet i at vise forskellige madlavningsmetoder og -teknikker ved tilberedning af kylling. Ved fremstilling af kyllingeretterne skal viden om hygiejne og tilberedning fra elevhæftets afsnit inddrages. Mål At eleverne tilegner sig viden om andre madkulturer. At eleverne får indsigt i, at kylling kan tilberedes på mange måder og er en del af verdens madkulturer. At eleverne tilbereder og smagsvurderer retter med kylling fra forskellige madkulturer. At øge elevernes forståelse og respekt for andres spisevaner. Undervisningens tilrettelæggelse Underviseren kan vælge at fokusere på et enkelt land ad gangen. Man kan vælge at arbejde en enkelt lektion med et land eller anvende flere lektioner med landets køkken. Faktadelen i undervisningshæftet kan underbygges med opslag i atlas, informationer på internettet og med inddragelse af opskrifter fra andre undervisningsmaterialer. Ved at fordybe sig i et enkelt landområdes madkultur, opnår eleverne større indsigt i landets madkultur. Da hvert områdes køkken anvender kyllinger på utallige måder, vil det give et større indblik i kyllingers vigtige rolle i madkulturen. I arbejdet med landenes madkulturer, vil det være muligt at arbejde med alle centrale kundskabs- og færdighedsområder og mod alle slutmål. Se eksempel på undervisningsforløb: Smag på kylling fra forskellige madkulturer. Særligt for Smag på Danmark Hvad spiser danskerne i dag? Hvilke retter er gamle danske retter, og hvilke retter er retter, som stammer fra andre lande? Opskriften: Stegte kyllingelår a la mormor er valgt som eksempel på dansk madkultur, bl.a. fordi stegetiden for kyllingelår er kortere end stegetiden for en hel stegt kylling. Det betyder, at det er muligt at nå at tilberede retten og drøfte den i et madkultursperspektiv i en hjemkundskabslektion på 90 minutter. Samtidig viser retten, at et lands madkultur er under stadig udvikling. Mormor-mad er blevet en slags begreb inden for dansk madkultur i de senere år og dækker retter, som tidligere generationer ofte fremstillede. Det er ofte retter, hvis tilberedningstid er forholdsvis lang, da de skal stege eller koge længe. Derfor er mormor-mad ofte festmad i dag. Andre spørgsmål i dialogen med eleverne om det danske køkken kan være: Hvor tit spiser I kylling hjemme hos jer? Hvilke danske kyllingretter kender I? Hvilke kyllingeretter spiser I hjemme? Hvilke kyllingeretter spiser I hos mormor? Hvilke tilberedningsmetoder er der anvendt til kyllingeretter? Hvilket tilbehør serveres til 10

11 retterne? Er det nye eller gamle danske retter? Er kyllingeretter hverdags- eller festmad? Foto side 17 kan danne udgangspunkt for samtale om borddækning og anretning af mad til hverdag og til fest. Hvad er det, der gør, at fotoet udtrykker at være fra Danmark? Når fokus er på Danmark, vil det være naturligt også at inddrage Nordens madkultur. Særligt for Smag på USA Fastfood er den del af amerikansk madkultur, som eleverne har størst kendskab til. Derfor vil det være oplagt at tage udgangspunkt i dette og bl.a. fortælle burgerens historie: En hamburger, som vi kender den i dag, blev første gang præsenteret på en fødevaremesse i St. Louis i Tyske indvandrere havde taget retten hakkebøf med til USA, og snart fandt man på at lægge den ind i en blød bolle sammen med ketchup. Netop denne historie er et eksempel på, hvordan fusionskøkkenet er blevet til. Hvilke andre fastfoodretter kender eleverne? Hvilke lande kommer retterne fra? Hvilke madkulturer kender eleverne fra USA? Cajun? Tex Mex? I afsnittet om amerikansk mad i dag er der fokus på barbecuekulturen. Hvilke produkter kender eleverne, som knytter sig til barbecue? Hvad forbinder eleverne med amerikansk barbecue? På internettet kan der søges på Buffolo Chicken Wings, og der kommer et utal af opskrifter med personlige kommentarer frem. Særligt for Smag på Tyrkiet Tyrkiets placering betyder, at landet er bindeleddet mellem Europa og Asien. Det ses i deres madkultur, og dette skal præsenteres og præciseres for eleverne. Der kan sættes fokus på bulgur og dets mange muligheder og sammenligninger med ris. Pilaff er en specialitet, som både kan laves af ris og bulgur. Ved fremstilling af suppen bliver der en rest kyllingekød, som evt. kan blive til en kyllingepilaff. Mellemøstens store betydning for handel med krydderier og krydderiernes udbredelse bør inddrages. Foto side 25 viser bl.a. bulgur, tørrede bønner og linser. Disse produkter kan indkøbes og præsenteres for eleverne, så de får mulighed for at se, dufte og føle på dem. Desuden kan det karakteristiske ved anretning og servering i det tyrkiske køkken drøftes ved samtale om fotoet. Særligt for Smag på Thailand En del af råvarerne i det thailandske køkken kan være ukendte for mange elever. Et udvalg af saucer, særlige råvarer, specialiteter, friske krydderurter og saucer kan præsenteres for eleverne. På foto side 29 er flere af ingredienserne vist. Thailands og hele Asiens riskultur kan inddrages og sammenlignes med basiskost som pasta, kartofler, cous cous, bulgur og brød i andre madkulturer. Anretning og det æstetiske er unikt for det thailandske køkken og skal have fokus. Satay kan tilberedes på utallige måder og er et eksempel på grillstegte spid fra Asien. Eleverne kan sammenligne grillspid fra flere lande og komme med forslag til sammensætning af kød og grønsager til andre grillspid fra Thailand. Marinering af kyllingekødet er bestemmende for rettens smag. Der kan eksperimenteres med marinader og krydring samt saucer. Eleverne vil også kunne fremstille deres egne karrypastaer. Litteratur og links Hjemkundskab i ord og handling. Af Jette Benn og Bente Haugbøl. Alinea Mad fra andre lande. Af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen. Gyldendal Mors mad året rundt. Af Camilla Plum. Politiken

12 Eksempler på undervisningsforløb Undervisningsforløb 1: Eksperimenter med kylling Elevernes arbejde med emnet skal lede frem mod følgende slutmål: Mad, måltider og livskvalitet sætte ord på sansemæssige oplevelser af måltidet vurdere retter og måltider ud fra sundheds-, smagsog forbrugskriterier. Fødevarer og håndværk sætte navne på almindeligt anvendte fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk. Hygiejne og sundhed håndtere grundlæggende principper for almen køkken- og personlig hygiejne. Mål for undervisningsforløbet er, at eleverne: udvikler færdigheder i at håndtere kylling hygiejnisk korrekt. tilegner sig færdigheder i at stege kyllingestykker korrekt. eksperimenterer med krydring af kyllingestykker. undersøger krydringens betydning for den smagsmæssige oplevelse. analyserer en arbejdsproces og dokumenterer den i en opskrift. vurderer opskrifter teknisk og smagsmæssigt. Undervisningsforløbet strækker sig over fire gange á to lektioner. 1. gang: Kylling og hygiejne Fødevaren kylling introduceres, og fokus er på tilberedning af kyllingekød. Undervisningshæftets afsnit Hygiejne side gennemgås og drøftes med eleverne. Fokus er på: Sådan behandler du kyllingeprodukter korrekt og rammen: Du skal huske at... Eleverne skal i praksis udføre et stegeforsøg, hvor fokus er på krydring. Se Undersøg 1: Sans din kylling. Kopiark side 15. Der lægges også et hygiejnisk perspektiv på forsøget. Der stoppes flere gange i arbejdsprocessen for at vurdere, om eleverne handler hygiejnisk korrekt. 2. gang: Kylling og krydring Ud fra forrige lektions stegeforsøg konkluderes om korrekt stegning af kylling. Samtalen understøttes af undervisningshæftets afsnit side 15: Lav mad med kylling; Sådan ser du, om kyllingen er færdig. Krydderier giver kylling smag. I afsnittet side 14: En kylling mange måder, er der foreslået forskellige måder at tilberede kylling på, ligesom krydring nævnes som en måde at få kylling til at smage forskelligt på. Underviseren introducerer forskellige krydderier og lægger op til et stegeforsøg med krydring. Eleverne arbejder 2 og 2 sammen om Undersøg 4: Krydring af kylling. Kopiark side 18. De færdigstegte krydrede kyllingestykker vurderes. Eleverne gør notater om deres erfaringer. Konklusionen af de fælles erfaringer samles i punktform på tavlen. Næste lektions opgave præsenteres: Super kylling a la... Eleverne skal lave en opskrift på kyllingebryst-, kyllingestrimler eller kyllingelår, som er super krydret efter deres smag. Eleverne skal bruge deres erfaringer fra stegeforsøget og kan få inspiration fra kogebøger m.m. Eleverne skal give underviseren besked, hvis der skal anvendes specielle krydderier. Eleverne skal også tænke på, hvad der vil være et velegnet tilbehør til opskriften. 12

13 3. gang: Super kylling a la... Underviseren introducerer eleverne for en opskrifts opbygning og præsenterer dem for opskriftsskabelonen. Se Undersøg 5: Opskrifter på kyllingeretter. Kopiark side 19. Opskriftsskabelonen ligger også på Der samtales om, hvad der er vigtigt, når man udarbejder en opskrift. Eleverne udarbejder deres opskrift i praksis og skriver ind i opskriftsskabelonen, efterhånden som processen gennemføres. Den færdige opskrift afleveres til underviseren sammen med indkøbsliste til retten. 4. gang: Klassens super kylling Underviseren fordeler de udarbejdede opskrifter i klassen. Ingen må tilberede sin egen opskrift. Eleverne tilbereder retterne efter opskrift og spørger ophavsmanden, hvis der er punkter, som ikke kan forstås. Forslag til ændringer i opskriften noteres. Når retten er tilberedt, anrettes og fotograferes retten i digital form til senere at kunne sættes ind i opskriften. De færdige kyllingeretter anrettes på et fælles bord. De, der har afprøvet retten, giver retten karakter kokkehuer. Karakteren begrundes. Eleverne indskriver rettelser eller ændringer til deres opskrift, og opskriften færdiggøres til evt. offentliggørelse. Læg op til, at klassens super kyllingeretter præsenteres på skolens hjemmeside. Hvis retten er inspireret af en speciel madkultur opfordres eleverne til at lægge opskriften ind på Litteratur og links Mad, hygiejne og mikroorganismer. Fødevarestyrelsen Undervisningsforløb 2: Smag på kylling fra forskellige madkulturer Elevernes arbejde med emnet skal lede frem mod følgende slutmål: Mad, måltider og livskvalitet vælge, sammensætte og tilberede enkle og forskellige typer af måltider give eksempler på måltidets sociale, kulturelle og historiske aspekter sætte ord på sansemæssige oplevelser af måltidet vurdere retter og måltider ud fra sundheds-, smags- og forbrugskriterier beskrive forskellige madkulturer overveje og drøfte ansvar og omsorg i forbindelse med mad og måltider. Fødevarer og håndværk tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk Hygiejne og sundhed håndtere grundlæggende principper for almen køkken- og personlig hygiejne. 13

14 Mål for undervisningsforløbet er, at eleverne gør erfaringer med at partere en kylling. får kendskab til, at alt på en kylling kan anvendes til mad. bliver opmærksomme på, at kylling er en global fødevare, der indgår i alle landes køkkener. får indsigt i og forståelse for forskellige madkulturer. Undervisningen forløber over fire gange á tre lektioner. 1. gang: Madkultur Undervisningshæftes afsnit: Sans din kylling læses og drøftes. Samtalen tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad er madkultur? Hvad bestemmer et lands madkultur? Hvad spiser du ofte hjemme? Hvad er din livret, og hvorfor er det lige netop den ret? Hvilke erindringer har du til specielle madoplevelser? Hvad er dansk madkultur for dig? Hvad er dansk mad, hvis du skal forklare det til en udlænding? Underviseren har købt ind til kold mad. Arbejdsopgaver fordeles mellem eleverne, som arbejder i grupper: 1. rugbrødsmadder til madpakken 2. højt belagt smørrebrød 3. ny dansk kold mad sandwich, pitabrød og lignende Grupperne præsenterer deres kolde mad. På klassen reflekteres over, hvad dansk madkultur er i dag, og hvordan madkulturer påvirker hinanden. 2. gang: Den globale kylling Eleverne skal lære at partere en kylling og få indsigt i, at alt på en kylling kan bruges i madlavningen. Desuden skal eleverne erfare, at alle madlavningsmetoder og -teknikker kan anvendes sammen med fødevaren kylling. Retterne præsenteres, og der fortælles om, hvilke dele af kyllingen, der er anvendt i retten, og hvilke tilberedningsformer der er benyttet. Retterne smages, og der tales om, hvilke smagskarakteristika retten har fra det specielle land. 3. gang: Smag på Danmark, USA, Tyrkiet og Thailand Grupperne koordinerer kort deres oplæg om landene gruppevis. Eksempler på specialiteter gøres klar til at vise frem, og der er evt. fremstillet en mindre smagsprøve af en særlig specialitet. Der kan også henvises til smagsprøverne fra retterne, der blev fremstillet i sidste lektion. Under formidlingen skal der være plads til spørgsmål og uddybning fra underviseren. Eleverne forbereder gruppevis næste lektion, hvor eleverne skal fremstille kyllingeretter fra hele verden. Opskrifter kan hentes fra internettet 4. gang: Kyllingeretter fra hele verden Eleverne tilbereder gruppevis de udvalgte kyllingeretter. Ved anretning af retterne fremstilles små skilte med rettens navn og flag, der henviser til rettens nationalitet. Opskrifterne kan evt. samles i en mappe med titlen Klassens kyllingeretter fra hele verden. Litteratur og links Mad fra andre lande. Af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen. Gyldendal Kylling. Udskæringer og stegetider. Pjece fra Dansk Slagtefjerkræ Læreren foreviser partering af en kylling, hvorefter eleverne gruppevis hjælper hinanden med at partere en kylling. Faktakortet og undervisningshæftets illustrationer kan understøtte arbejdet. Alle kyllingestykkerne samles på et bord, og erfaringer fra processen udveksles. Undervisningshæftets fire afsnit om landene fordeles blandt eleverne, som deles ind i 4 grupper: Danmark, USA, Tyrkiet og Thailand. Grupperne får til opgave at producere landets ret fra opskriften samt læse om landets madkultur. Øvrige informationer kan hentes på internettet. Eleverne skal formidle deres viden om landet for de andre elever i næste lektion. 14

15 Undersøg 1: Sans din kylling Navn: Klasse: Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. Synssansen til at vurdere, hvordan du synes maden ser ud. Høresansen til at mærke efter, hvordan maden lyder inde i munden. Lugtesansen til at dufte maden med. Følesansen til at mærke i munden, om maden er varm eller kold og til at mærke madens konsistens. Smagssansen til at smage sødt, salt, bittert, surt og umami. Undersøg Arbejd sammen 2 og 2. I skal smage på kyllingekød stegt med krydderier. I skal være opmærksomme på alle sanser i smagningen. I skal bruge 10 g smør 100 g kyllingebryst lidt salt lidt peber lidt basilikum lidt oregano Sådan skal I gøre 1. Kom smørret på en lille pande. Brun smørret, og skru ned. 2. Læg kyllingekødet på panden. Drys med salt, peber, basilikum og oregano. 3. Steg til kyllingekødet er gennemstegt. 4. Tag kyllingekødet af panden. 5. Smag og vurder. Skriv jeres oplevelser ind i skemaet. Gæt i hvilket land, det er almindeligt at bruge de to krydderier. Begrund jeres gæt. Diskuter jeres smagsresultater, og gæt på et land i klassen. Sanser Stegt kylling med basilikum og oregano Vild med kylling verden rundt Kopiark 15

16 Undersøg 2: Varedeklaration og kylling Navn: Klasse: En varedeklaration er en mærkat, der sidder på alle indpakkede fødevarer. På varedeklarationen kan I læse, hvad varen indeholder. Undersøg I skal undersøge en varedeklaration på kyllingesalat. Lav en liste over alle de ingredienser, der er i kyllingesalat. Tænk over og drøft følgende spørgsmål i klassen: Er det let at læse en varedeklaration? Hvilke oplysninger får I? Kender I alle ingredienserne? Hvilke tilsætningsstoffer indeholder kyllingesalaten? Hvorfor er der tilsætningsstoffer i nogle kyllingeprodukter? Hvem har særlig brug for at få oplyst tilsætningsstofferne i varen? Får I oplysning om kyllingesalats energifordeling, og hvad kan I bruge den til? Hvilke oplysninger vil I helst have på en varedeklaration? Bliv enige om, hvilke oplysninger klassen mener, en brugbar varedeklaration bør have. Skriv punkterne ned. Opgave Lav en portion hjemmelavet kyllingesalat og udarbejd en varedeklaration efter jeres punkter for en god varedeklaration. Sammenlign varedeklarationen på den købte og den hjemmelavede kyllingesalat. Sammenlign også pris og smag. I skal bruge 200 g kogt kyllingekød 75 g champignoner 1 dl aspargessnitter Til dressing 3 spsk. majonæse 1 2 dl cremefraiche 1 tsk. karry 1 2 tsk. salt og lidt peber Sådan skal I gøre 1. Skær det kogte kyllingekød i små tern. 2. Rens og skyl champignonerne. Skær dem i skiver. 3. Hæld vandet fra aspargessnitterne. Dressing 4. Kom majonæse og cremefraiche i en skål. 5. Kom karry, salt og peber i skålen, og bland. 6. Kom kyllingekød, champignoner og asparges i dressingen. Bland. 7. Lad kyllingesalaten trække i mindst 20 minutter i køleskab. Varedeklaration på kyllingesalat: 16 Kopiark Vild med kylling verden rundt

17 Undersøg 3: Sund med kylling Navn: Klasse: Lav en hurtig, sund og lækker frokostret med kylling. Det skal være en kyllingeret, som kan tages med i skole eller på picnic, eller som kan sælges fra skoleboden. I kan fx lave: Kyllingesalat Pita med kylling Burger med kylling Stegte kyllingelår Wrap med kylling Sandwich med kylling Sådan gør I 1. Diskuter, hvad I synes, der gør en frokostret lækker og sund. 2. Hvilke andre sunde råvarer smager godt til kylling? 3. Beslut jer for hvilke råvarer, I vil bruge. Prøv jer lidt frem. 4. Mål jeres ingredienser af. Lav en kostberegning af kyllingeretten på et elektronisk kostberegningsprogram. Print energifordelingen ud. 5. Fremstil frokostretten. 6. Præsenter kyllingeretterne for hinanden, og sammenlign retternes energifordeling. 7. Diskuter jeres resultater. 8. Smag og vurder. Hvilken kyllingeret: har den flotteste energifordeling? smager bedst? egner sig bedst til madpakken? egner sig bedst til skoleboden? Skriv jeres vurdering i skemaet. Kyllingeret Energifordeling Smag Egnet til madpakke Egnet til skolebod Vild med kylling verden rundt Kopiark 17

18 Undersøg 4: Krydring af kylling Navn: Klasse: Kylling er en råvare, der i sig selv er mild i smagen. Derfor smager de krydderier godt igennem, som kylling krydres med. Du kan krydre kylling med friske krydderurter eller tørrede krydderier. Friske krydderurter er fx basilikum, dild, ingefær, koriander, løvstikke, mynte, oregano, persille, purløg, rosmarin og timian. Tørrede krydderier kan være: chili, ingefær, kanel, kardemomme, karry, oregano, paprika og timian. Du kan støde hele krydderier i en morter. Man kan også blande krydderier. Karry er fx et blandingskrydderi, derfor kan karry smage meget forskelligt. Krydderier spiller en vigtig rolle i landenes køkkener. Det er forskelligt, hvilke krydderier det er mest almindeligt at bruge i hvert land. Krydderierne er derfor med til at fortælle dig, hvilken madkultur retten har inspiration fra. Undersøg Undersøg, hvordan stegt kyllingebryst smager med forskellige krydderurter eller krydderier. Vælg selv, hvilke krydderier og krydderurter, du vil bruge. Prøv med mindst 3 forskellige krydringer. Skriv din smagsvurdering ind i skemaet. Du skal bruge 75 g kyllingebryst 10 g smør salt peber 1 spsk. hakket krydderurt eller 1 tsk. krydderi Sådan skal du gøre 1. Skyl kyllingebrystet. Tør det med køkkenrulle. Skær kyllingebrystet ud i strimler. 2. Læg smørret på en pande. Brun smørret, og skru ned. 3. Læg kyllingebryststrimlerne på panden. 4. Kom salt, peber og det valgte krydderi på panden. 5. Læg de stegte kyllingestrimler på et lille fad. Læg lidt af krydderiet, du brugte, ved siden af. 6. Smag, og vurder. Forklar din smagsvurdering for de andre i klassen, og lyt til deres vurderinger. Kyllingebryst med Udseende Smag Land/lande Samlet krydderurt/krydderi vurdering Forslag til ord, der kan beskrive udseende og smag: Lys brun, glat, blank, farveløs, rødlig Stærk, mild, bitter, salt, sur, sød, krydret Nøddeagtig, frugtagtig, sprød, knasende, løgagtig, sej, melet, saftig, tør 18 Kopiark Vild med kylling verden rundt

19 Undersøg 5: Opskrifter på kyllingeretter Navn: Klasse: Undersøg Find opskrifter på retter med kylling i kogebøger, i magasiner og på internettet. Vælg tre opskrifter ud, som du synes, ser lækre ud. Læs opskrifterne godt igennem. Hvordan er kyllingeretten tilberedt? Er kyllingen: stegt i ovn stegt på pande stegt i gryde grillstegt stegt i wok kogt dampet Hvilke krydderier er der i opskriften? Hvilket tilbehør er der til opskriften? Noter resultaterne af din undersøgelse i skemaet: Kyllingerettens Kyllingekød, Tilberednings- Krydderier Tilbehør navn hel kylling, metode bryst, lår, vinge Du skal selv udarbejde en opskrift på en kyllingeret Brug dine resultater fra undersøgelsen, din viden og dine erfaringer med kyllingekød. Mens du prøver dig frem, noterer du i opskriftsskabelonen, som du kan hente på Husk, at andre skal kunne forstå din opskrift og lave retten lige så lækker, som du kan. Opskriftens navn Giv retten et spændende navn, der giver andre lyst til at prøve retten. Navnet skal også fortælle lidt om, hvad der er i retten. Opskrift Her noterer du, hvilke ingredienser og hvor meget af hver ingrediens der skal i retten. Skriv ingredienserne i den rækkefølge, de skal i retten. Forslag til tilbehør Skriv, hvilket tilbehør der smager godt til retten. Fx ris, kartofler, pasta, brød. Sådan skal du gøre Skriv, hvordan man skal gøre. Skriv i korte punkter. Vild med kylling verden rundt Kopiark 19

20 unplugged.dk Undervisningsmaterialet Vild med kylling verden rundt består af Elevhæfte udarbejdet til den obligatoriske hjemkundskabsundervisning i 6. og 7. klasse. Hæftet informerer om råvaren kylling samt dens tilberedning. Der fokuseres på kyllingens centrale rolle i fire landes madkulturer: Danmark, USA, Tyrkiet og Thailand. Til hvert land hører en opskrift på en kyllingeret. Faktakort, som er et vendekort med praktiske oplysninger til eleven i forbindelse med indkøb og tilberedning af kylling. Hjemmesiden hvor eleverne kan finde opskrifter på kyllingeretter fra hele verden, som andre brugere af hjemmesiden har lagt på websiden. Lærervejledning med didaktiske og metodiske overvejelser samt konkrete forslag til, hvordan materialet kan indgå i hjemkundskabsundervisningen

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen.

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. 1: Sans din kylling Navn: Klasse: Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. Synssansen til at vurdere, hvordan du

Læs mere

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Råvaren kylling. Sans din kylling. Hygiejne. Sund med kylling. Opgaver Undersøg. Lav mad med kylling

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Råvaren kylling. Sans din kylling. Hygiejne. Sund med kylling. Opgaver Undersøg. Lav mad med kylling Lærervejledning Råvaren kylling Smag på... Sans din kylling Vild med kylling verden rundt Hygiejne Sund med kylling Lav mad med kylling Opgaver Undersøg Undervisningsforløb Forord Dette undervisningsmateriale

Læs mere

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling Lærervejledning Til opskrifter kylling og kyllingeudskæringer Smag på... Kylling udskæring Vild kylling verden rundt Hygiejne Sund kylling Opskrifter kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Målgruppe

Læs mere

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17 VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD lærervejledning 1/17 Lærervejledning Indhold Formål med materialet 3 Fagrelatering 3 Materialets anvendelse i hjemkundskab 3 Materialets

Læs mere

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Lærervejledning 15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling verden rundt Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og

Læs mere

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.

Læs mere

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning

Smagens Dag 2010. Smag med chokolade. Lærervejledning Lærervejledning Formålet med Smagens Dag er at sætte fokus på smagens fem grundsmage og udfordre eleverne og deres smagssans. På Smagens Dag bliver eleverne præsenteret for forskellige smagsoplevelser,

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer. Lærervejledning Hvert år på Smagens Dag arbejder børn og unge med smagssansen og smagens fem grundsmage. Målet med Smagens Dag er, at børn og unge: - får oplevelser med smagens 5 grundsmage og bliver udfordret

Læs mere

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke.

Smagens Dag Smagens Kemi. Workshop 1: Oplev de fem grundsmage. Smag på sukker, citronsaft, salt, rucola og løvstikke. Smagens Dag 2008 Smagens Kemi Intro På Smagens Dag skal du træne din smagssans. Du smager med tungen og i mundhulen, hvor der sidder sanseceller, der kan registrere de fem grundsmage: Sødt, surt, salt,

Læs mere

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget hjemkundskab Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner

Læs mere

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen Lærervejledning Formålet med Smagens Dag 2011 er at sætte fokus på smagens fem grundsmage, fødevarers lugt og konsistens samt udfordre eleverne og deres smagssans i forhold til fødevarer i sæson. På Smagens

Læs mere

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDen VÆKSt BaLanCe SunD MeD KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD SunD MeD KøD 1/9 Sund med kød Mad indeholder de næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som du og din krop skal bruge for at kunne fungere

Læs mere

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Lærervejledning 15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Læremidlet

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING Læremidlet Kødsovs 7 opskrifter med er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske undervisning i madkundskab

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt

Læs mere

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Lærervejledning Materiale til Smagens Dag 2007 Sundhedens Smag Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 1 Indhold

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen er Hjemkundskab en del af P-fagene (de praktiske fag) og gennemføres

Læs mere

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Arbejde praktisk, eksperimenterende og Hygiejne håndværksmæssigt. Vi skal bruge de forskellige danske grønsager der er klar nu (tomat æbler osv.) Opleve med

Læs mere

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9

viden vækst balance Verden rundt Æg verden rundt 1/9 viden vækst balance Æg Verden rundt 1/9 Fakta Æg, egg, ovo, ei, oeuf, ouvo... Overalt i verden er æg en vigtig del af maden. Høns er husdyr, der holdes hvor som helst overalt i verden hos bonden i landsbyen,

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab

Undervisningsplan for hjemkundskab Undervisningsplan for hjemkundskab I skoleåret 2011-2012 undervises 4., 5. og 6. kl. Fagformål: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab 2014-15

Undervisningsplan for hjemkundskab 2014-15 Undervisningsplan for hjemkundskab 2014-15 I skoleåret 2014-2015 undervises 4., 5. og 6. kl. Fagformål: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner

Læs mere

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen

livretter - med kartofler Lærervejledning Formål med læremidlet Læremidlet består af: Mål for undervisningen livretter - med kartofler Læremidlet GoCook Livretter med kartofler er målrettet den obligatoriske undervisning i hjemkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe København 2012 Program København Onsdag d. 22 august 2012 Kl. 9.00-9.20 Helle Brønnum Carlsen og Anna-Lise

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Tilberedning af enkle måltider. Æg. Periode Mål Eleverne skal: Uge 33

Læs mere

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD VIDeN VæKsT BaLaNce KøD& SMaG MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD KøD & smag 1/10 Kød & Smag Kød er dyrenes muskler. Kød er bygget op af muskelfibre, der er sat sammen i bundter og omgivet af hinder, som

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pitabrød med. Hakkebøf med nye kartofler og sommerdressing. med falafel groft brød

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pitabrød med. Hakkebøf med nye kartofler og sommerdressing. med falafel groft brød Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Gullaschsuppe Pitabrød med med falafel groft brød og salat Rester fra weekenden Salat sandwich Kartoffelsalat med bøf

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kylling i karry Sur sød suppe med med ris og svinekødsstrimler salat og

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 11. Hjemkundskab

Fælles Mål. Faghæfte 11. Hjemkundskab Fælles Mål Faghæfte 11 Hjemkundskab Fælles Mål Faghæfte 11 Hjemkundskab Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 10-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave,

Læs mere

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.

Pip i madkassen. Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40. www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry. Pip i madkassen Rose Poultry A/S Tværmosevej 10 7830 Vinderup Telefon 99 95 95 95 Fax 99 95 95 40 www.rosepoultry.dk, rose@rosepoultry.dk Mere end bare madpakker! Vi har udviklet en håndfuld lækre og sunde

Læs mere

Arbejdsform Materialer Evaluering. Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter. Kort oplæg fra lærer om hævemidler.

Arbejdsform Materialer Evaluering. Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter. Kort oplæg fra lærer om hævemidler. Årsplan for hjemkundskab 7. årgang 2010/2011 RL+CB Periode Fagområde/ emne Mål for eleven / Fælles mål Eleven skal: Uge 32 Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter Opnå indsigt i forskellige

Læs mere

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41 UGe 40-41 IndkØbslIste QR-koden for Ugepakken inderholder kødet 600 gr. friskhakket oksekød Hjemmelavet gullachsuppe 4 stk. skinkeschnitzler 1 stk. Lemvigsteak 600 gr. oksekød i tern Øvrige indkøb: 2 pk.

Læs mere

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen

Praktisk madlavning. Vægtstopsgruppen Praktisk madlavning Vægtstopsgruppen Syddjurs kommune 2010 Af Jette Jensen Program for 1. gang praktisk madlavning Kostændringer og ernæringsforbedringer Gennemgang af menu Opdeling af grupper Praktisk

Læs mere

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD ViDen VÆKST BaLanCe STeG KøD Rigtigt MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD STeG KøD rigtigt 1/5 Steg kød rigtigt Kød bliver tilberedt, så kødet: Bliver sikkert at spise Bliver nemmere at tygge Bliver lettere

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Karrysuppe Pizza med Fiskefilet Hamburgerryg Omelet med med kylling fra

Læs mere

Sundhedsugen uge 17-2011.

Sundhedsugen uge 17-2011. Sundhedsugen uge 17-2011. I årets sundhedsuge er maden planlagt ud fra de 8 kostråd. Det vil sige, at maden har et lavt indhold af fedt og et højt indhold af kulhydrater. I menuen indgår årstidens råvarer,

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Hakkebøf Torskeruller Stegte ris med Medister med Ribbensteg med ramsløg

Læs mere

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK

SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET SMAGFULD UNDER- VISNING GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK SMAGFULD UNDER- VISNING SÆSON PÅ SKOLE- SKEMAET GRØNT GØR LIVET LÆKKERT LÆS DIG SULTEN PÅ SÆSON.DK VELKOMMEN TIL SÆSON PÅ SKOLESKEMAET Sæson på skoleskemaet er et undervisningsforløb bestående af to moduler.

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. med. Rugbrød med kylling og agurkesalat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Spaghetti Kylling med Lakseruller Ribbensteg med med urtekødboller nye

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana Cajun buffet - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana 2 spsk olie 2 spsk hvedemel ½ spsk cajun krydderi ½ stort løg, hakket 3 fed hvidløg 1 grøn peberfrugt, hakkede 1 ds hakkede tomater 1 sønderjysk

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Aarhus 2012 Program Aarhus Torsdag d. 23 august 2012 Kl. 9.00 9.30 Morten Kromann Nielsen, Madkulturen DM i

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab

Undervisningsplan for hjemkundskab Undervisningsplan for hjemkundskab Hjemkundskab introduceres fra 0. klasse og afsluttes i 9. klasse, som en integreret del af fagene: biologi, fysik, idræt (motion/svømning), geografi, samfundsfag, historie,

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken. inderholder i denne uge. Uge 38-39

Indkøbsliste. Ugepakken. inderholder i denne uge. Uge 38-39 Uge 38-39 Indkøbsliste Ugepakken inderholder i denne uge 600 gram friskhakket oksekød 650 gram oksekødsgyros 8 stk. fadkoteletter 800 gram kyllingestrimler 2 glas champignon (evt. 500 g friske) 7 fed hvidløg

Læs mere

8 retter med Lene hansson - alle i en sund og en slank version Lene Hansson har lavet 8 opskrifter i to versioner - en sund og en slank

8 retter med Lene hansson - alle i en sund og en slank version Lene Hansson har lavet 8 opskrifter i to versioner - en sund og en slank 8 retter med Lene hansson - alle i en sund og en slank version Lene Hansson har lavet 8 opskrifter i to versioner - en sund og en slank Af Lene Hansson Foto: Andreas Beck og Camilla Rønde, oktober 2012

Læs mere

Kokkelærerens Madplan

Kokkelærerens Madplan Kokkelærerens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Kålsalat med resten af farsbrødet og ris Salat med croutoner og omelet blomkål Pastasalt med skaldyr Mandag Tirsdag

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45

Indkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45 UGe 44-45 Indkøbsliste for at se mere. Ugepakken inderholder kødet 600 g hakket oksekød 700 g kalvemedister 600 g oksekød i tern 4 stk kalveschnitzler 8 kyllingespyd Øvrige indkøb: 1 pk bacon i tern 9

Læs mere

Smagens Dag 2009. Smag det sure med det søde

Smagens Dag 2009. Smag det sure med det søde Smagens Dag 2009 Smag det sure med det søde Navn: Klasse: Intro På Smagens Dag skal du opleve, udfordre og træne din smagssans. Du kan smage 5 grundsmage:, surt, salt, bittert og umami. Du smager med tungen

Læs mere

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver Aftensmad Madpakkeforslag Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekoteletter Klassisk med asparges æggekage med og kartofler bacon Laks fra i fredags med agurkedressing Strimler af

Læs mere

Kostplan - uge 19. 7 dage - 7 måltider. Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson

Kostplan - uge 19. 7 dage - 7 måltider. Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson Kostplan - uge 19 7 dage - 7 måltider Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson BASISVARER DU ALTID HAR I DIT KØKKEN Agavesirup Brune ris eller fuldkornsris Chili (frisk og tørret) Citroner

Læs mere

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun Der er skåret ned for kalorierne og op for smagen i Louise Bruuns retter på de næste sider. Du kan faktisk spise det hele og samtidig være på fastekur. Af Louise Bruun FOTO XX Jerk W. Langer og Louise

Læs mere

Indkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge

Indkøbsliste. Ugepakken. UGe 42-43. inderholder i denne uge UGe 42-43 Indkøbsliste QR-koden for Ugepakken inderholder i denne uge 600 gram friskhakket oksefars 1 kilo tykkamsteg 800 gram kalkungyros 4 stk. store jægerfugle 1 stk citron 1 stk rødløg 9 stk alm løg

Læs mere

GRILLPØLSER MED KARTOFFELSALAT

GRILLPØLSER MED KARTOFFELSALAT 8 grillpølser Kartoffelsalat: 1 kg kartofler 4 æg 1 pk. bacon i tern, 120-150 g 2 dl cheddarost i tern 2 dl finthakket porre GRILLPØLSER MED KARTOFFELSALAT Dressing: 2 dl græsk yoghurt ½ dl tomatpuré 2

Læs mere

BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL

BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL BYENS KØKKEN PÅ BLOMSTERFESTIVAL - Sovsen er vores DNA Sovs er sød musik, og derfor får du her på blomsterfestivalen mulighed for at smage på vores dejlige sovs. Hæftet indeholder opskrifter på bl.a. kyllingesovs,

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

GRÆSKE OVNSTEGTE FRIKADELLER I TOMATSOVS

GRÆSKE OVNSTEGTE FRIKADELLER I TOMATSOVS 600 g hakket oksekød 1 hakket løg 2 fed hvidløg, finthakket 1 bdt. persille 1 æg GRÆSKE OVNSTEGTE FRIKADELLER I TOMATSOVS Tomatsovs: 2 ds. flåede hakkede tomater 1 løg 1 fed knust hvidløg 1 dl tomatpuré

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 7.b/c Lærer: RL Fagområde/ emne Buffet (+ repetition af hygiejneregler) At læse og lave en opskrift.

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 7.b/c Lærer: RL Fagområde/ emne Buffet (+ repetition af hygiejneregler) At læse og lave en opskrift. Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 7.b/c Lærer: RL Fagområde/ emne Buffet (+ repetition af hygiejneregler) At læse og lave en opskrift. Periode Mål Eleverne skal: Uge 34-35 -Opnå en erkendelse

Læs mere

Uge 27. Indkøb: Basis: Denne uge består madplanen af:

Uge 27. Indkøb: Basis: Denne uge består madplanen af: Denne uge består madplanen af: Uge 27 Kylling med basilikum Blomkålskarrysuppe Pasta m. Cherrytomater, mozarella og roculasalat Krebinetter med marinerede grønne bønner Hønsekødssuppe Risotto med kylling

Læs mere

Kostplan - uge 39. 7 dage - 7 måltider. Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson

Kostplan - uge 39. 7 dage - 7 måltider. Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson Kostplan - uge 39 7 dage - 7 måltider Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson BASISVARER DU ALTID HAR I DIT KØKKEN Agavesirup Brune ris eller fuldkornsris Chili (frisk og tørret) Citroner

Læs mere

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011 Mad fra Thailand Rød Grøntsags karry 1 spsk olie 1 løg, hakket 1-2 spsk rød karrypasta 3,75 dl kokosmælk 2,5 dl vand 350g kartofler, i tern 200g blomkål, i buketter 6 kaffir lime blade 150g grønne bønner,

Læs mere

Forår+sommer OPSKRIFTSSAMLING. Inspiration til nyresyge og andre interesserede

Forår+sommer OPSKRIFTSSAMLING. Inspiration til nyresyge og andre interesserede Forår+sommer OPSKRIFTSSAMLING Inspiration til nyresyge og andre interesserede FORORD Velkommen til Nyreforeningens opskriftssamling, som, vi håber, vil fungere som inspiration til madlavningen i forårs-

Læs mere

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler

Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Ovnbagt laks med squash og agurkedressing. kartofler. surt Kolde hasselbagte kartofler Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Kokkelærens madplan mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Nakkekotelet Broccoli og Espressostegt Spaghetti med stegte løgtærte med

Læs mere

Rose. Forside. Lækre opskrifter med danske kyllingelår

Rose. Forside. Lækre opskrifter med danske kyllingelår Rose Forside Lækre opskrifter med danske kyllingelår Kylling med muligheder Rose Poultry er en af Nordeuropas førende leverandører af dansk fjerkræ. En position vi har gjort os fortjent til gennem mange

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson.

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Kostplan - uge 14 Foto: L&R Indkøb Dette skal du købe i denne uge (ingredienserne til weekendhygge ikke medtaget): Fokusgrønt Tomat Persille Løg Citron Øvrig frugt og grønt Rødløg Forårsløg Porrer Fennikel

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. krydderurter mos Grøn salat med fisk fra fredag

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. krydderurter mos Grøn salat med fisk fra fredag Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Boller i karry Pastaruller Wok med Stegte med ris og med broccoli oksekødsstrimler

Læs mere

Kokkelærerens madplan

Kokkelærerens madplan Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag skærtorsdag Langfredag Fyldt Kylling med Fyldte Grøntsagslasagne skrubbefilet tomatsauce

Læs mere

MADKASSEN. AMA-tips.dk. Se mange flere opskrifter på. - så er der mere ros til kokken

MADKASSEN. AMA-tips.dk. Se mange flere opskrifter på. - så er der mere ros til kokken MADKASSEN Se mange flere opskrifter på - så er der mere ros til kokken MADKASSEN SKAL VÆRE DEJLIG AT ÅBNE AMA har fulgt danskerne i køkkenet gennem generationer. Derfor er det helt naturligt, at har fokus

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Mad og mænd. Tre opskrifter til lommen

Mad og mænd. Tre opskrifter til lommen Mad og mænd Tre opskrifter til lommen Find flere opskrifter! NØGLEHULSMÆRKET OPSKRIFT Ristet laks med revet parmesan og rå blomkål ARBEJDSTID: 30 MIN. TILBEREDNINGSTID: 45 MIN. ANTAL: 4 PERS. DET SKAL

Læs mere

Mad og mænd. Tre opskrifter til lommen

Mad og mænd. Tre opskrifter til lommen Mad og mænd Tre opskrifter til lommen Find flere opskrifter! Nøglehulsmærket opskrift Ristet laks med revet parmesan og rå blomkål Arbejdstid: 30 min. Tilberedningstid: 45 min. Antal: 4 pers. Det skal

Læs mere

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA

FORKÆL DIN MAD ASIATISK KYLLINGESUPPE MED PEBERFRUGT, FORÅRSLØG & KARRY MED PHILADELPHIA ELSKER SUPPER FORKÆL DIN MAD MED PHILADELPHIA TILBEREDNINGSTID ı 20 minutter SERVERINGSPORTION ı 325 g kj 1008, kcal 241, protein 20,9 g, fedt 15,49 g, kulhydrater 5,15 g De fleste forbinder Philadelphia

Læs mere

LAMMEKØD FRA CHILE & NEW ZEALAND. Lam, let og lækkert. Opskrifter med lammekød. Opskrift på side 6.

LAMMEKØD FRA CHILE & NEW ZEALAND. Lam, let og lækkert. Opskrifter med lammekød. Opskrift på side 6. Lam, let og lækkert Opskrifter med lammekød LAMMEKØD FRA CHILE & NEW ZEALAND Opskrift på side 6. Vi har rejst jorden rundt for at finde det bedste lammekød Vores lammekød kommer fra New Zealand og Chile

Læs mere

Forloren hare med vildt sauce. 1 stk. forloren hare. 200 g ribsgele 1 l. sødmælk 100 g margarine 4 spsk. hvedemel 200 g Dana Blue Salt og peber Kulør

Forloren hare med vildt sauce. 1 stk. forloren hare. 200 g ribsgele 1 l. sødmælk 100 g margarine 4 spsk. hvedemel 200 g Dana Blue Salt og peber Kulør Forloren hare med vildt sauce. 1 stk. forloren hare 200 g ribsgele 1 l. sødmælk 100 g margarine 4 spsk. hvedemel 200 g Dana Blue Kulør Sæt haren i ovnen, ved 225 C i ca. ½ time. Sovs: Hæld sødmælk i en

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Madspild Til læreren Didaktisk model Temaet madspild berører områderne miljø og fødevarer. Madspild har direkte betydning for arbejdspladsens økonomi og for klimaet. Temaet madspild hænger sammen

Læs mere

Guide. opskrifter. Lene Hansson. Alle i sund og slank version. sider. 16 opskrifter i alt. Marts 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. opskrifter. Lene Hansson. Alle i sund og slank version. sider. 16 opskrifter i alt. Marts 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Claus Bech Guide Marts 2014- Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Lene Hansson opskrifter 8 36 sider Alle i sund og slank version 16 opskrifter i alt INDHOLD I DETTE HÆFTE: Sund: Skøn varm

Læs mere

kostplan - UgE 21 7 dage - 7 måltider Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson

kostplan - UgE 21 7 dage - 7 måltider Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson kostplan - UgE 21 7 dage - 7 måltider Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson BASISVARER DU ALTID HAR I DIT KØKKEN Agavesirup Brune ris eller fuldkornsris Chili (frisk og tørret) Citroner

Læs mere

Nem og sund hverdagsmad til hele året

Nem og sund hverdagsmad til hele året Nem og sund hverdagsmad til hele året Krydderstegte koteletter med blomkålsraita og rispilaf Krydderstegte koteletter med blomkålsraita og rispilaf ca. 30 minutter Ingredienser: (2 personer) 2 svinekoteletter

Læs mere

GRILL. AMA-tips.d. - så er der mere ros til kokken

GRILL. AMA-tips.d. - så er der mere ros til kokken GRILL Se mange opskrifter pflere å AMA-tips.d k - så er der mere ros til kokken SAFTIG GRILLMAD MED LÆKRE MARINADER Duften af grill hører sommeren til, og mange danskere byder den tidlige sommer velkommen

Læs mere

Læseplan for faget madkundskab

Læseplan for faget madkundskab Læseplan for faget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 4./5./6./7. klasse 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 6 Madlavning 7 Måltider og madkulturer 8 Sproglig udvikling 9 It og medier 10

Læs mere

Smagens Dag 2012 Smag på umami

Smagens Dag 2012 Smag på umami Smagens Dag 2012 Smag på umami Elevmateriale af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Indhold Intro... 2 Workshop 1 De 5 grundsmage... 3 Workshop 2 Umami smagen... 5 Workshop 3 Med eller uden

Læs mere

Kostplan - uge 9. 7 dage - 7 måltider. Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson

Kostplan - uge 9. 7 dage - 7 måltider. Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson Kostplan - uge 9 7 dage - 7 måltider Opskrifter, indkøbsplan, hygge til weekenden Af Lene Hansson BASISVARER DU ALTID HAR I DIT KØKKEN Agavesirup Brune ris eller fuldkornsris Chili (frisk og tørret) Citroner

Læs mere

Hvid ost til den lyse sommer

Hvid ost til den lyse sommer Hvid ost til den lyse sommer nemme hverdagsretter Luk op for og ta stemningen med hjem Luk op for og ta stemningen med hjem Hvid ost smager af sydlandsk sommer året rundt TAVERNA er specialisten i hvid

Læs mere

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,

Læs mere

Hvor var kartoflen i renæssancen?

Hvor var kartoflen i renæssancen? Hvor var kartoflen i renæssancen? I renæssancen blev der sjældent spist kartofler. Kartoflen kom først til Europa i renæssancen, efter at Columbus opdagede Amerika, men man spiste den ikke. Den blev betragtet

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere