Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Råvaren kylling. Sans din kylling. Hygiejne. Sund med kylling. Opgaver Undersøg. Lav mad med kylling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Råvaren kylling. Sans din kylling. Hygiejne. Sund med kylling. Opgaver Undersøg. Lav mad med kylling"

Transkript

1 Lærervejledning Råvaren kylling Smag på... Sans din kylling Vild med kylling verden rundt Hygiejne Sund med kylling Lav mad med kylling Opgaver Undersøg Undervisningsforløb

2 Forord Dette undervisningsmateriale er udarbejdet til faget hjemkundskab. Det giver et indblik i, hvor alsidig og delikat en råvare kylling er. Kylling spises med velbehag af mennesker over hele verden, og det globale er netop temaet for Vild med kylling verden rundt. For mens eleverne lærer om, hvordan man sikkert håndterer og tilbereder en kylling, lærer de samtidig om udvalgte landes kulturer, traditioner og madskikke. Dette materiale bringer eleverne til så eksotiske destinationer som USA, Thailand og Tyrkiet. Men inden rejsen begynder, skal eleverne lige lære, hvordan mormor tilbereder sine gode stegte kyllingelår herhjemme i Danmark. Når man lærer om fremmede kulturer, lærer man samtidig at forstå sin egen kultur bedre. Vild med kylling verden rundt er det tredje i en række nye sæt undervisningsmaterialer. Det første var Ida og de kyllinger, og det andet var Bakterier i din hverdag. Alle tre sæt er tæt forbundet med hjemmesiden Materialet er udarbejdet af pædagogisk konsulent Hanne Birkum Petersen i samarbejde med Dansk Slagtefjerkræ. Dansk Slagtefjerkræ er en brancheorganisation for produktionen af slagtefjerkræ i Danmark. Dansk Slagtefjerkræs opgave er at fremme produktion og afsætning af dansk fjerkræ og forarbejdede produkter, samt at varetage medlemmernes fælles interesse. Dansk Slagtefjerkræ er en del af Det Danske Fjerkræraad. Sekretariatsfunktionen for Det Danske Fjerkræraad varetages af Danish Meat Association (DMA) der er en fælles faglig og administrativ enhed for de tre brancheorganisationer Danske Slagterier, Kødbranchens Fællesråd og Det Danske Fjerkræraad. Med venlig hilsen Per Pedersen Formand for Dansk Slagtefjerkræ Dansk Slagtefjerkræ er brancheorganisation for produktionen af slagtefjerkræ. Organisationens opgave er at fremme produktion og afsætning af dansk fjerkræ og forarbejdede produkter heraf, samt at varetage medlemmernes fælles interesser. Udarbejdelse af tekst og opgaver: Hanne Birkum Petersen. Illustrationer: Emil Landgreen 2

3 Indhold Forord Målgruppe for materialet Formål med materialet Fagrelatering Hjemkundskab Materialets opbygning og anvendelse Sans din kylling Råvaren kylling Sund med kylling Hygiejne Lav mad med kylling Smag på Eksempler på undervisningsforløb Undervisningsforløb 1: Eksperimenter med kylling Undervisningsforløb 2: Smag på kylling fra forskellige madkulturer Kopiark Undersøg 1: Sans din kylling Undersøg 2: Varedeklaration og kylling Undersøg 3: Sund med kylling.. 17 Undersøg 4: Krydring af kylling.. 18 Undersøg 5: Opskrifter på kyllingeretter Målgruppe for materialet Elever i 6. og 7. klasse i den obligatoriske hjemkundskabsundervisning i folkeskolen. Formål med materialet Formålet med materialet er, at eleverne: får interesse for og lyst til at anvende danske kyllinger. tilegner sig viden om råvaren kylling fra æg til bord. arbejder praktisk og undersøgende med råvaren kylling. får kendskab til kyllings centrale rolle i flere landes madkulturer. Fagrelatering Materialet Vild med kylling verden rundt er udarbejdet til folkeskolens obligatoriske hjemkundskabsundervisning. Dele af materialet kan indgå i valgfagsundervisningen. Materialet vil også kunne indgå i tværfaglige emner og problemstillinger. 3

4 Hjemkundskab Hjemkundskab rubriceres under folkeskolens praktiske/ musiske fag (Folkeskoleloven 5, stk. 2), hvor det fremgår, at undervisningen i hjemkundskab kan finde sted på et eller flere klassetrin inden for klassetrin. I udarbejdelse af materialet er der tænkt på klasses elever som de klassetrin, hvor den obligatoriske undervisning finder sted. Det er underviserens opgave at kortlægge elevernes forudsætninger og inddrage undervisningsmaterialet, så det passer til den aktuelle elevgruppe. Hjemkundskabs indhold er fastlagt i Fælles Mål, faghæfte 11: Hjemkundskab. Undervisningen i hjemkundskab skal tage sit udgangspunkt i fagets formål, centralt fastlagte slutmål og kundskabs- og færdighedsområder samt i den aktuelle elevgruppes forudsætninger. Materialet er udarbejdet, så det er muligt at inddrage udvalgte emner under hvert kundskabs- og færdighedsområde og begrunde det i forhold til de slutmål, der prioriteres. Se forslag til undervisningsforløb side 12 og 13. Overordnet er materialet udarbejdet ud fra følgende mål: At eleverne får kendskab til dansk kyllingeproduktion. tilegner sig viden om råvaren kylling, og dens mange muligheder og betydning for sundheden. tilegner sig viden, som kan bruges i elevens rolle som forbruger af kylling. får indsigt i almindelige hygiejneprincipper ved tilberedning og opbevaring af råvaren kylling. gør erfaringer med tilberedning af kylling i retter fra forskellige madkulturer. arbejder undersøgende og får sansemæssige oplevelser. Disse mål kan begrundes i forhold til arbejdet med udvalgte slutmål for den obligatoriske hjemkundskabsundervisning: Mad, måltider og livskvalitet vælge, sammensætte og tilberede enkle og forskellige typer af måltider give eksempler på måltidets sociale, kulturelle og historiske aspekter sætte ord på sansemæssige oplevelser af måltidet vurdere retter og måltider ud fra sundheds-, smagsog forbrugskriterier beskrive forskellige madkulturer overveje og drøfte ansvar og omsorg i forbindelse med mad og måltider. Fødevarer og håndværk undersøge forskellige fødevarer og deres kvalitet i forhold til sundhed, miljø og teknologi tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder give eksempler på fødevarers vej fra jord til bord nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk. Forbrug, miljø og ressourcer vurdere en vare ud fra en varedeklaration finde frem til relevante forbrugerinformationer forstå, at forbrugsvalg har miljø- og ressourcemæssige konsekvenser tage kritisk stilling som forbruger. Hygiejne og sundhed håndtere grundlæggende principper for almen køkken- og personlig hygiejne opbevare fødevarer korrekt forklare hygiejnens betydning for miljø og sundhed. 4

5 Materialets opbygning og anvendelse Undervisningsmaterialet Vild med kylling verden rundt består af: Undervisningshæfte med informationer til eleverne om råvaren kylling samt dens tilberedning. Der fokuseres på kyllingens centrale rolle i forskellige landes madkulturer. Undervisningshæftet er bygget op i følgende afsnit: Sans din kylling Råvaren kylling Sund mad med kylling Hygiejne Lav mad med kylling Smag på Danmark Smag på USA Smag på Tyrkiet Smag på Thailand Hvert afsnit indeholder fakta, som eleverne kan læse selvstændigt i relation til arbejdet med emnet. Hæftets informationer kan danne udgangspunkt for samtale i klassen, hvor blandt andet illustrationerne kan underbygge og danne fælles udgangspunkt for dialog og drøf telser. I teksten kan der være fagudtryk, som underviseren må forklare og eksemplifi cere. Faktakort er et vendekort med praktiske oplysninger til eleven i forbindelse med indkøb og tilbered ning af kylling. Faktakortet underbygger videndelen i undervisningshæftet og er en slags huskekort, som kan hænges på opslagstavlen, på køleskabet eller kan være med i tasken, når der skal handles ind. Hjemmeside er en opskriftsbank, hvor eleverne kan fi nde opskrifter på kyllingeretter fra hele verden. Hjemmesidens brugere kan løbende indsende opskrifter, som godkendes, før de offentliggøres. Lærervejledning med didaktiske og metodiske overvejelser samt konkrete forslag til, hvordan materialet kan indgå i hjemkundskabsundervisningen. Bagerst i lærervejledningen er der 5 kopiark, som er oplæg til elevernes selvstændige og undersøgende arbejde. Materialets anvendelse Materialet Vild med kylling verden rundt kan an vendes på fl ere måder. Man kan arbejde med de enkelte afsnit i undervisningshæftet et ad gangen, eller man kan udvælge enkelte afsnit og fokusere på disse. Alle elever kan arbejde med de samme afsnit, eller underviseren kan beslutte, at det overordnede tema er kylling og så vælge at fordele afsnittene mellem elevgrupper. Undervisningen kan tage et praktisk eller et teoretisk udgangspunkt men det teoretiske må aldrig stå alene. Ud fra et læringsperspektiv og med blik for fagets arbejdsformer er det vigtigt, at eleverne arbejder praktisk og konkret med emnet. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne bliver nysgerrige og er aktive i egen læring. Udgangspunktet kan være den informative tekst og dialog, som derefter bearbejdes med praktiske, under søgende elevaktiviteter. Ofte vil det være oplagt at tage et praktisk udgangspunkt og stoppe undervejs og søge information i hæftet og de tilhørende materialer. Til hvert afsnit i undervisningshæftet er der forslag til tilrettelæggelse af undervisningen, forslag til undersøgende elevaktiviteter og henvisning til supplerende litteratur og links. Forslag til elevaktiviteter er markeret med og henvender sig direkte til eleverne. To undervisningsforløb: Eksperimenter med kylling og Smag på kylling fra forskellige madkulturer er eksempler på, hvorledes det samlede materiale kan anvendes emneorienteret i hjemkundskab. 5

6 Sans din kylling Mål At eleverne bliver opmærksomme på, at der er mange faktorer, som har indflydelse på madkultur og madoplevelse. At eleverne bliver bevidste om sansernes betydning i arbejdet med mad og måltider. Undervisningens tilrettelæggelse Undervisningshæftets afsnit: Sans din kylling, side 4, er en indledning til hæftets øvrige emner. Vægtningen af det æstetiske perspektiv medfører, at arbejdet i forbindelse med råvarer, madlavning, måltider og smag fokuserer på det sanselige, på fantasi og på kreativitet. Det betyder, at eleverne i arbejdsprocessen skal udfordres til at give udtryk for deres sansemæssige oplevelser og erkendelser. Det sker ved, at de smager, dufter, ser, mærker og beskriver de enkelte råvarer, og at de gennem dialog og det videre arbejde skaber indtryk og udtrykker sig om deres oplevelser. Drøft med eleverne, hvordan man bruger sanserne sammen med mad. Underbyg evt. samtalen med forskellige eksempler på alle sanser. Hvordan føles et stykke fersk kyllingekød, et stykke frossent kyllingekød, en kyllingelever osv. Hvordan ser kyllingekød ud, når det er ferskt, stegt eller kogt og hvordan dufter det? Historien om ønskebenet kan inddrages. Undervisningen kan tage udgangspunkt i illustrationen på side 4: Kyllingen på rejse. Hvilke kyllingeretter kender eleverne fra andre lande? Hvordan kan man vide, at retterne kommer fra netop de lande? Hvorfor er kylling en global fødevare? Inddrag erfaringer og erindringer, der hæfter sig ved madoplevelser. Eleverne arbejder selvstændigt med Undersøg 1: Sans din kylling. Kopiark side 15. Underviseren skal sørge for at have indkøbt varer til kopiarkets undersøgende opgave. Desuden er det vigtigt, at underviseren sørger for tid til at drøfte og sammenfatte gruppernes resultater. Litteratur og links Hjemkundskab i ord og handling. Af Jette Benn og Bente Haugbøl. Alinea Elevens bog og lærerens bog. Her er forslag til øvelser med sanserne og smagens grundkategorier. Mad. Af Peter Jepsen. Alinea og Experimentarium Her er bl.a. praktiske øvelser og blindtest med sanserne og maden. Her er materiale med workshops, som kan bruges direkte i undervisningen om fx smagens 5 grundkategorier. Råvaren kylling Mål At eleverne tilegner sig viden om moderne kyllingeproduktion. At eleverne tilegner sig viden om og erfaringer med fødevaren kylling. At eleverne får indsigt i mærkning af kyllingeprodukter. At eleverne bliver opmærksomme på varedeklarationer på kyllinger. At eleverne undersøger forskellige kyllingeprodukter. Undervisningens tilrettelæggelse Gennem samtale lærer eleverne om kyllingens vej fra æg til bord, dvs. kyllingens produktion, forarbejdning, distribution og kvalitet. Afsnittet side 5-6 indeholder fagudtryk om god produktionspraksis, som måske er uklare for eleverne. Fx klimastyring, belægningsgrad, besætningskontrol, velfærd og etik. Eleverne skal lære fagudtrykkene og deres betydning at kende gennem undervisningen. Forslag til elevaktiviteter Hvad betyder sanserne, når I spiser? Tilbered en kyllingeret. Beregn god tid til at registrere sanserne i tilberedningen og under spisningen. Spis langsomt, og registrer, hvilke sanser I bruger. Drøft jeres registreringer på klassen. Hvilke oplevelser eller hvilke personer tænker I på, når I hører om retterne: Lasagne? Andesteg med brunede kartofler? Snobrød? 6

7 Undervisningshæftets skema side 6 indeholder fakta om forskellige typer af kyllinger og deres produktionsformer. Skemaet kan evt. forstørres ved kopiering og laves til overheadtransparent, så klassen har et fælles fokus at diskutere ud fra. Spørgsmål kan fx være: Hvor mange typer kyllinger kan du købe? Hvilke forskelle og ligheder er der mellem typerne og på deres produktionsformer? Er der forskel på pris? Er der forskel på kvalitet? Hvad vil du helst købe? Hvorfor? Samtalen kan følges op af undersøgelser i et supermarked. Eleverne skal udfordres til at skaffe sig viden om kyllingeprodukters indhold, anvendelse og pris. Underviseren kan have indkøbt forskellige kyllingeprodukter med forskellige mærkninger. Undervisningen kan også, efter aftale med et supermarked med et godt udbud af kyllingeprodukter, finde sted i butikken. Forskellige mærkninger af kyllinger præsenteres i undervisningshæftet side 7. Find mærkninger på pakninger med kyllingeprodukter. Eleverne kan fx drøfte: Hvad fortæller mærkningerne? Er det godt eller skidt med mærkninger? Hvad betyder det, at kyllingerne er mærkede? Hvilken slags mærkning er en varedeklaration? Hvilke oplysninger får I som forbrugere om fx indhold, tilsætningsstoffer, holdbarhed, anvendelse, vægt og pris? Får I de oplysninger, I behøver, for at kunne træffe kvalificerede valg i forhold til indkøb og anvendelse af kylling? Eleverne arbejder selvstændigt med Undersøg 2: Varedeklaration og kylling. Kopiark side 16. Underviseren har indkøbt en færdiglavet kyllingesalat med varedeklaration og skal sørge for at have indkøbt varer til fremstilling af kyllingesalaten fra kopiarket. Forslag til elevaktiviteter Besøg et supermarked Undersøg hvor mange forskellige typer kylling I kan finde i butikken? (konventionel, frilandskylling osv.) Hvilke kyllingeprodukter sælger butikken? (brug faktakortet) Hvilke mærkninger på kylling kan I finde? Hvor kommer kyllingeprodukterne fra? Er der flest ferske eller frosne kyllingeprodukter? Hvilke forarbejdede kyllingeprodukter er der? Parter en kylling. Find ud af, hvad de forskellige kyllingestykker hedder, og hvordan de kan tilberedes. Brug faktakortet. Litteratur og links Hjemkundskab i ord og handling. Af Jette Benn og Bente Haugbøl. Alinea Sund med kylling Mål At eleverne får viden om, at kylling er en sund og fedtfattig fødevare. At eleverne vurderer kyllingers sundhedsværdi i forhold til andre kødtyper. Undervisningens tilrettelæggelse Afsnittet i undervisningshæftet side 10 indeholder information om madens funktion og indhold. Eleverne skal have kendskab til energiforbrug og energifordeling for at kunne forstå, hvorfor kylling betegnes som en sund fødevare. Tag udgangspunkt i illustrationen side 10. Samtal om de energigivende stoffer, energifordelingen samt hvilke fødevaregrupper, der indeholder mange kulhydrater, fedt og proteiner. Illustrationen giver også anledning til samtale om forbrænding. De 8 kostråd er medtaget som eksempel på en model, som skal gøre det enklere for den enkelte at praktisere en sund levevis. Lad eleverne drøfte og vurdere, om de efterlever de 8 kostråd. Kender eleverne andre kostmodeller, fx kostpyramiden og kostcirklen? I denne sammenhæng sættes fokus på kostråd 5: Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød. De hvide rammer side 11 viser kyllingekødets fedtindhold i forhold til andre kødtypers fedtindhold. Eleverne arbejder praktisk med Undersøg 3: Sund med kylling. Kopiark side 17. Eleverne skal fremstille en sund frokostret med kylling. Underviseren har indkøbt forskellige sunde råvarer, som svarer til oplægget i kopiarket. Den fremstillede frokostrets sundhedsværdi skal vurderes ud fra den beregnede energifordeling, men den kan også vurderes ud fra de 8 kostråd. Se undervisningshæftet side 11. Det er vigtigt, at underviseren beregner tid til at drøfte og sammenfatte elevernes resultater. Forslag til elevaktiviteter Kylling, kød og fedt Se på forskellige kødtyper fx kyllingebryst, torskefilet, kalkunkød, skinkeschnitzel og okseinderlår. Beskriv for- 7

8 skelle og ligheder. Find ud af, hvor kødets fedt sidder. Hvor meget fedt er der i kødstykkerne? Se undervisningshæftet side 11. Hvilket energigivende stof indeholder kød mest af? Hvilke tilberedningsmetoder for kød kender du? Hvad betyder tilberedningsmetoden for sundhedsværdien? Steg kødstykkerne, og vurder smagen og sundhedsværdien i de forskellige stykker kød. Energifordeling Undersøg energiindholdet i en kyllingeret. Brug et digitalt kostberegningsprogram. Sammenlign energifordelingen med illustrationen af den anbefalede energifordeling i undervisningshæftet side 10. Litteratur og links Hjemkundskab i ord og handling. Af Jette Benn og Bente Haugbøl. Alinea Mad. Af Peter Jepsen. Af Alinea og Experimentarium Meyers køkkenbørn Yndlingsmadpakker. Af Claus Meyer. DR-multimedia Hygiejne Mål At eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de sygdomsfremkaldende bakterier Salmonella og Campylobacter. At eleverne får indsigt i fødevaresikkerhed i forbindelse med kylling. At eleverne får erfaringer med opbevaring og tilberedning af fjerkræ ud fra et hygiejnisk perspektiv. Undervisningens tilrettelæggelse Det er væsentligt, at eleverne erfarer, at de gennem hensigtsmæssige arbejdsprocesser kan anvende kyllingeprodukter sikkert og hensigtsmæssigt. I undervisningshæftet side 13 er der opstillet råd og anvisninger på, hvordan eleverne kan handle hygiejnisk korrekt. Det er ikke nok at læse og samtale om disse råd, men eleverne skal i praksis udføre og gøre erfaringer med dem. Derfor er det vigtigt, at dette afsnit indgår sammen med afsnittet: Lav mad med kylling. Forslag til elevaktiviteter Tjek din nærbutiks hygiejne Besøg dine nærbutikker. Find opslaget med Smileys og find ud af, hvilke Smileys butikken har fået. Hvad er begrundelsen for vurderingen. Fokus på sygdomsfremkaldende bakterier Vil du vide mere om Salmonella og Campylobacter og andre sygdomsfremkaldende bakterier, så søg videre på internettet eller i materialet Mad, hygiejne og mikroorganismer. Du skal samarbejde med en kammerat. Den ene af jer skal stege et stykke kylling. Den anden følger nøje med i, om hygiejnereglerne følges. Giv karakter for præstationen. Litteratur og links Bakterier i din hverdag. Af Dansk Slagtefjerkræ og Fødevarestyrelsen Hjemkundskab i ord og handling. Af Jette Benn og Bente Haugbøl. Alinea Mad, hygiejne og mikroorganismer. Af Fødevarestyrelsen Materialet indeholder såvel fakta- som opgaveark til eleverne. søg på Smiley Lav mad med kylling Mål At eleverne får erfaringer med fødevaren kyllings varierede anvendelse. At eleverne tilbereder kylling og har fokus på hygiejnereglerne. At eleverne undersøger forskellige tilberedningsformer med kylling. At eleverne eksperimenterer med krydring af kylling. At eleverne afprøver opskrifter med kylling. At eleverne selv udarbejder opskrifter på kyllingeretter. 8

9 Undervisningens tilrettelæggelse I hjemkundskab skal eleverne arbejde med de grundlæggende madlavningsmetoder og tilberedningsteknikker, dvs. kogning, stegning, bagning, findeling, jævning og konservering, så de opnår håndværksmæssige færdigheder. Alle grundlæggende madlavningsmetoder og tilberedningsteknikker kan anvendes i forbindelse med fødevaren kylling. Det er således op til underviseren at udvælge de metoder og teknikker, der ønskes præsenteret eller trænet. I undervisningshæftets afsnit side er fokus på tilberedningen af kylling. Hygiejnereglerne er fremhævet og skal drøftes igen og igen. Det er vigtigt, at eleverne har en forståelse for, hvorfor reglerne er defineret, som de er. Undervisningshæftets afsnits illustrationer og fremhævelser er tænkt som udgangspunkter for samtale om korrekt behandling og tilberedning af kylling. Faktakortet kan understøtte elevernes praktiske arbejde med kylling. Kortets ene side angiver stegetider på forskellige kyllingestykker, og kortets anden side opsummerer hygiejnereglerne i forbindelse med håndtering af kyllingeprodukter. Eleverne skal erfare, at kylling kan smage meget forskelligt alt efter de tilberedningsmetoder og -teknikker samt krydderier, man vælger. Underviseren skal præsentere forskellige friske krydderurter og tørrede krydderier for eleverne, inden eleverne arbejder praktisk med Undersøg 4: Krydring af kylling. Kopiark side 18. Vurdering af smag og udseende drøftes, og underviseren hjælper eleverne med at finde dækkende og varierede ord for smagsoplevelsen. Det er vigtigt at afsætte tid til at lade eleverne præsentere deres resultater samt sammenfatte elevernes konklusioner. En måde at formidle erfaringer om tilberedningsmetoder og krydring med kylling på, er at få eleverne til at udarbejde opskrifter. For den, der udarbejder opskriften, giver det lejlighed til at gennemtænke og analysere processen, skrive ned undervejs og dermed dokumentere arbejdsprocessen. Digitale kameraer gør det let at illustrere vanskelige processer undervejs og til at fotografere den færdige ret og dermed gøre opskriften indbydende til afprøvning for andre. Opskrifterne kan også være et godt udgangspunkt for drøftelse af smag og til at forstå, at smag er individuel. Eleverne kan hente inspiration fra og evt. selv formidle deres erfaringer og opskrifter gennem denne. Ved at arbejde med Undersøg 5: Opskrifter på kyllingeretter, kopiark side 19, bliver eleverne bevidste om, at kylling kan tilberedes på mange måder. Eleverne bliver præsenteret for en opskriftsskabelon, som kan danne ramme for elevens egen opskrift. Opskriftsskabelonen kan hentes på hjemmesiden Når opskriften er afprøvet og diskuteret i klassen, kan eleven vælge at sende opskriften ind til publicering på hjemmesiden. Forslag til elevaktiviteter Lav mad med kylling efter opskrifterne i undervisningshæftet. Lav mad med kylling efter opskrifter på Lav mad med kylling. Prøv forskellige tilberedningsmetoder. Brug faktakortet Litteratur og links Børnenes koge- og bagebog. Af Katrine Klinken. Politikens Forlag Kylling. Udskæringer og stegetider. Pjece fra Dansk Slagtefjerkræ Mad fra andre lande. Af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen. Gyldendal Mad, hygiejne og mikroorganismer. Fødevarestyrelsen Her er opskrifter med indsatte hygiejneregler i den punktvise fremgangsmåde. Der er opskrifter på pestokylling og kyllingestrimler i karry. Meyers køkkenbørn. Af Claus Meyer. DR-multimedie Skeen i egen hånd. Af Karen og Nanna Simonsen. Forum Søren Gerickes køkkenskole. Brødrene Brøndum

10 Smag på... Undervisningshæftet side indeholder fire opslag med tilhørende opskrifter, som beskriver fire landes madkulturer og giver eksempler på, hvordan kylling er en del af verdens madkulturer. I valget af lande er det prioriteret, at flere verdensdele er repræsenteret: Europa (Danmark), Amerika (USA), Asien (Thailand) og Mellemøsten (Tyrkiet). Hvert lands opslag indeholder faktuelle oplysninger om landet, lidt om landets madkulturhistorie, essenser om landets madkultur i dag samt et kort afsnit om forbruget og anvendelsen af kylling. Viden om forskellige kulturer tilegnes dels gennem det praktiske arbejde og formidling, og dels gennem elevernes særlige erfaringer og forudsætninger. Når andre landes madkulturer er i fokus, skal underviseren være opmærksom på de ressourcer og erfaringer, som elever med anden etnisk baggrund kan bidrage med. Opskrifterne i materialet De fire opskrifter er udarbejdet, så eleverne kan arbejde selvstændigt efter dem i undervisningen. I opskriftsvalget er der taget hensyn til: At opskriften er karakteristisk for landets madkultur. At opskriften indgår i undervisningen i folkeskolen, hvilket har betydning for: opskriftens portionsangivelse idet der her tænkes, at retten indgår som en del af en smagning. Hvis eleverne vil bruge opskriften hjemme, og retten skal mætte fx en familie, må der tages højde for det. økonomi i relation til hjemkundskabsundervisning. I undervisningsøjemed må underviseren vurdere undervisningens tilrettelæggelse og elevernes organisering for dermed at beslutte, hvor meget der skal tilberedes af hver opskrift. Et andet udgangspunkt for valg af opskrifter har været at vise, at alt på en kylling kan bruges. Det er muligt at købe fx 3 hele kyllinger, arbejde med partering af kyllingen og tilbedere de fire opskrifter, der er i undervisningshæftet. Opskriftsvalget er også begrundet i at vise forskellige madlavningsmetoder og -teknikker ved tilberedning af kylling. Ved fremstilling af kyllingeretterne skal viden om hygiejne og tilberedning fra elevhæftets afsnit inddrages. Mål At eleverne tilegner sig viden om andre madkulturer. At eleverne får indsigt i, at kylling kan tilberedes på mange måder og er en del af verdens madkulturer. At eleverne tilbereder og smagsvurderer retter med kylling fra forskellige madkulturer. At øge elevernes forståelse og respekt for andres spisevaner. Undervisningens tilrettelæggelse Underviseren kan vælge at fokusere på et enkelt land ad gangen. Man kan vælge at arbejde en enkelt lektion med et land eller anvende flere lektioner med landets køkken. Faktadelen i undervisningshæftet kan underbygges med opslag i atlas, informationer på internettet og med inddragelse af opskrifter fra andre undervisningsmaterialer. Ved at fordybe sig i et enkelt landområdes madkultur, opnår eleverne større indsigt i landets madkultur. Da hvert områdes køkken anvender kyllinger på utallige måder, vil det give et større indblik i kyllingers vigtige rolle i madkulturen. I arbejdet med landenes madkulturer, vil det være muligt at arbejde med alle centrale kundskabs- og færdighedsområder og mod alle slutmål. Se eksempel på undervisningsforløb: Smag på kylling fra forskellige madkulturer. Særligt for Smag på Danmark Hvad spiser danskerne i dag? Hvilke retter er gamle danske retter, og hvilke retter er retter, som stammer fra andre lande? Opskriften: Stegte kyllingelår a la mormor er valgt som eksempel på dansk madkultur, bl.a. fordi stegetiden for kyllingelår er kortere end stegetiden for en hel stegt kylling. Det betyder, at det er muligt at nå at tilberede retten og drøfte den i et madkultursperspektiv i en hjemkundskabslektion på 90 minutter. Samtidig viser retten, at et lands madkultur er under stadig udvikling. Mormor-mad er blevet en slags begreb inden for dansk madkultur i de senere år og dækker retter, som tidligere generationer ofte fremstillede. Det er ofte retter, hvis tilberedningstid er forholdsvis lang, da de skal stege eller koge længe. Derfor er mormor-mad ofte festmad i dag. Andre spørgsmål i dialogen med eleverne om det danske køkken kan være: Hvor tit spiser I kylling hjemme hos jer? Hvilke danske kyllingretter kender I? Hvilke kyllingeretter spiser I hjemme? Hvilke kyllingeretter spiser I hos mormor? Hvilke tilberedningsmetoder er der anvendt til kyllingeretter? Hvilket tilbehør serveres til 10

11 retterne? Er det nye eller gamle danske retter? Er kyllingeretter hverdags- eller festmad? Foto side 17 kan danne udgangspunkt for samtale om borddækning og anretning af mad til hverdag og til fest. Hvad er det, der gør, at fotoet udtrykker at være fra Danmark? Når fokus er på Danmark, vil det være naturligt også at inddrage Nordens madkultur. Særligt for Smag på USA Fastfood er den del af amerikansk madkultur, som eleverne har størst kendskab til. Derfor vil det være oplagt at tage udgangspunkt i dette og bl.a. fortælle burgerens historie: En hamburger, som vi kender den i dag, blev første gang præsenteret på en fødevaremesse i St. Louis i Tyske indvandrere havde taget retten hakkebøf med til USA, og snart fandt man på at lægge den ind i en blød bolle sammen med ketchup. Netop denne historie er et eksempel på, hvordan fusionskøkkenet er blevet til. Hvilke andre fastfoodretter kender eleverne? Hvilke lande kommer retterne fra? Hvilke madkulturer kender eleverne fra USA? Cajun? Tex Mex? I afsnittet om amerikansk mad i dag er der fokus på barbecuekulturen. Hvilke produkter kender eleverne, som knytter sig til barbecue? Hvad forbinder eleverne med amerikansk barbecue? På internettet kan der søges på Buffolo Chicken Wings, og der kommer et utal af opskrifter med personlige kommentarer frem. Særligt for Smag på Tyrkiet Tyrkiets placering betyder, at landet er bindeleddet mellem Europa og Asien. Det ses i deres madkultur, og dette skal præsenteres og præciseres for eleverne. Der kan sættes fokus på bulgur og dets mange muligheder og sammenligninger med ris. Pilaff er en specialitet, som både kan laves af ris og bulgur. Ved fremstilling af suppen bliver der en rest kyllingekød, som evt. kan blive til en kyllingepilaff. Mellemøstens store betydning for handel med krydderier og krydderiernes udbredelse bør inddrages. Foto side 25 viser bl.a. bulgur, tørrede bønner og linser. Disse produkter kan indkøbes og præsenteres for eleverne, så de får mulighed for at se, dufte og føle på dem. Desuden kan det karakteristiske ved anretning og servering i det tyrkiske køkken drøftes ved samtale om fotoet. Særligt for Smag på Thailand En del af råvarerne i det thailandske køkken kan være ukendte for mange elever. Et udvalg af saucer, særlige råvarer, specialiteter, friske krydderurter og saucer kan præsenteres for eleverne. På foto side 29 er flere af ingredienserne vist. Thailands og hele Asiens riskultur kan inddrages og sammenlignes med basiskost som pasta, kartofler, cous cous, bulgur og brød i andre madkulturer. Anretning og det æstetiske er unikt for det thailandske køkken og skal have fokus. Satay kan tilberedes på utallige måder og er et eksempel på grillstegte spid fra Asien. Eleverne kan sammenligne grillspid fra flere lande og komme med forslag til sammensætning af kød og grønsager til andre grillspid fra Thailand. Marinering af kyllingekødet er bestemmende for rettens smag. Der kan eksperimenteres med marinader og krydring samt saucer. Eleverne vil også kunne fremstille deres egne karrypastaer. Litteratur og links Hjemkundskab i ord og handling. Af Jette Benn og Bente Haugbøl. Alinea Mad fra andre lande. Af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen. Gyldendal Mors mad året rundt. Af Camilla Plum. Politiken

12 Eksempler på undervisningsforløb Undervisningsforløb 1: Eksperimenter med kylling Elevernes arbejde med emnet skal lede frem mod følgende slutmål: Mad, måltider og livskvalitet sætte ord på sansemæssige oplevelser af måltidet vurdere retter og måltider ud fra sundheds-, smagsog forbrugskriterier. Fødevarer og håndværk sætte navne på almindeligt anvendte fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk. Hygiejne og sundhed håndtere grundlæggende principper for almen køkken- og personlig hygiejne. Mål for undervisningsforløbet er, at eleverne: udvikler færdigheder i at håndtere kylling hygiejnisk korrekt. tilegner sig færdigheder i at stege kyllingestykker korrekt. eksperimenterer med krydring af kyllingestykker. undersøger krydringens betydning for den smagsmæssige oplevelse. analyserer en arbejdsproces og dokumenterer den i en opskrift. vurderer opskrifter teknisk og smagsmæssigt. Undervisningsforløbet strækker sig over fire gange á to lektioner. 1. gang: Kylling og hygiejne Fødevaren kylling introduceres, og fokus er på tilberedning af kyllingekød. Undervisningshæftets afsnit Hygiejne side gennemgås og drøftes med eleverne. Fokus er på: Sådan behandler du kyllingeprodukter korrekt og rammen: Du skal huske at... Eleverne skal i praksis udføre et stegeforsøg, hvor fokus er på krydring. Se Undersøg 1: Sans din kylling. Kopiark side 15. Der lægges også et hygiejnisk perspektiv på forsøget. Der stoppes flere gange i arbejdsprocessen for at vurdere, om eleverne handler hygiejnisk korrekt. 2. gang: Kylling og krydring Ud fra forrige lektions stegeforsøg konkluderes om korrekt stegning af kylling. Samtalen understøttes af undervisningshæftets afsnit side 15: Lav mad med kylling; Sådan ser du, om kyllingen er færdig. Krydderier giver kylling smag. I afsnittet side 14: En kylling mange måder, er der foreslået forskellige måder at tilberede kylling på, ligesom krydring nævnes som en måde at få kylling til at smage forskelligt på. Underviseren introducerer forskellige krydderier og lægger op til et stegeforsøg med krydring. Eleverne arbejder 2 og 2 sammen om Undersøg 4: Krydring af kylling. Kopiark side 18. De færdigstegte krydrede kyllingestykker vurderes. Eleverne gør notater om deres erfaringer. Konklusionen af de fælles erfaringer samles i punktform på tavlen. Næste lektions opgave præsenteres: Super kylling a la... Eleverne skal lave en opskrift på kyllingebryst-, kyllingestrimler eller kyllingelår, som er super krydret efter deres smag. Eleverne skal bruge deres erfaringer fra stegeforsøget og kan få inspiration fra kogebøger m.m. Eleverne skal give underviseren besked, hvis der skal anvendes specielle krydderier. Eleverne skal også tænke på, hvad der vil være et velegnet tilbehør til opskriften. 12

13 3. gang: Super kylling a la... Underviseren introducerer eleverne for en opskrifts opbygning og præsenterer dem for opskriftsskabelonen. Se Undersøg 5: Opskrifter på kyllingeretter. Kopiark side 19. Opskriftsskabelonen ligger også på Der samtales om, hvad der er vigtigt, når man udarbejder en opskrift. Eleverne udarbejder deres opskrift i praksis og skriver ind i opskriftsskabelonen, efterhånden som processen gennemføres. Den færdige opskrift afleveres til underviseren sammen med indkøbsliste til retten. 4. gang: Klassens super kylling Underviseren fordeler de udarbejdede opskrifter i klassen. Ingen må tilberede sin egen opskrift. Eleverne tilbereder retterne efter opskrift og spørger ophavsmanden, hvis der er punkter, som ikke kan forstås. Forslag til ændringer i opskriften noteres. Når retten er tilberedt, anrettes og fotograferes retten i digital form til senere at kunne sættes ind i opskriften. De færdige kyllingeretter anrettes på et fælles bord. De, der har afprøvet retten, giver retten karakter kokkehuer. Karakteren begrundes. Eleverne indskriver rettelser eller ændringer til deres opskrift, og opskriften færdiggøres til evt. offentliggørelse. Læg op til, at klassens super kyllingeretter præsenteres på skolens hjemmeside. Hvis retten er inspireret af en speciel madkultur opfordres eleverne til at lægge opskriften ind på Litteratur og links Mad, hygiejne og mikroorganismer. Fødevarestyrelsen Undervisningsforløb 2: Smag på kylling fra forskellige madkulturer Elevernes arbejde med emnet skal lede frem mod følgende slutmål: Mad, måltider og livskvalitet vælge, sammensætte og tilberede enkle og forskellige typer af måltider give eksempler på måltidets sociale, kulturelle og historiske aspekter sætte ord på sansemæssige oplevelser af måltidet vurdere retter og måltider ud fra sundheds-, smags- og forbrugskriterier beskrive forskellige madkulturer overveje og drøfte ansvar og omsorg i forbindelse med mad og måltider. Fødevarer og håndværk tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk Hygiejne og sundhed håndtere grundlæggende principper for almen køkken- og personlig hygiejne. 13

14 Mål for undervisningsforløbet er, at eleverne gør erfaringer med at partere en kylling. får kendskab til, at alt på en kylling kan anvendes til mad. bliver opmærksomme på, at kylling er en global fødevare, der indgår i alle landes køkkener. får indsigt i og forståelse for forskellige madkulturer. Undervisningen forløber over fire gange á tre lektioner. 1. gang: Madkultur Undervisningshæftes afsnit: Sans din kylling læses og drøftes. Samtalen tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad er madkultur? Hvad bestemmer et lands madkultur? Hvad spiser du ofte hjemme? Hvad er din livret, og hvorfor er det lige netop den ret? Hvilke erindringer har du til specielle madoplevelser? Hvad er dansk madkultur for dig? Hvad er dansk mad, hvis du skal forklare det til en udlænding? Underviseren har købt ind til kold mad. Arbejdsopgaver fordeles mellem eleverne, som arbejder i grupper: 1. rugbrødsmadder til madpakken 2. højt belagt smørrebrød 3. ny dansk kold mad sandwich, pitabrød og lignende Grupperne præsenterer deres kolde mad. På klassen reflekteres over, hvad dansk madkultur er i dag, og hvordan madkulturer påvirker hinanden. 2. gang: Den globale kylling Eleverne skal lære at partere en kylling og få indsigt i, at alt på en kylling kan bruges i madlavningen. Desuden skal eleverne erfare, at alle madlavningsmetoder og -teknikker kan anvendes sammen med fødevaren kylling. Retterne præsenteres, og der fortælles om, hvilke dele af kyllingen, der er anvendt i retten, og hvilke tilberedningsformer der er benyttet. Retterne smages, og der tales om, hvilke smagskarakteristika retten har fra det specielle land. 3. gang: Smag på Danmark, USA, Tyrkiet og Thailand Grupperne koordinerer kort deres oplæg om landene gruppevis. Eksempler på specialiteter gøres klar til at vise frem, og der er evt. fremstillet en mindre smagsprøve af en særlig specialitet. Der kan også henvises til smagsprøverne fra retterne, der blev fremstillet i sidste lektion. Under formidlingen skal der være plads til spørgsmål og uddybning fra underviseren. Eleverne forbereder gruppevis næste lektion, hvor eleverne skal fremstille kyllingeretter fra hele verden. Opskrifter kan hentes fra internettet 4. gang: Kyllingeretter fra hele verden Eleverne tilbereder gruppevis de udvalgte kyllingeretter. Ved anretning af retterne fremstilles små skilte med rettens navn og flag, der henviser til rettens nationalitet. Opskrifterne kan evt. samles i en mappe med titlen Klassens kyllingeretter fra hele verden. Litteratur og links Mad fra andre lande. Af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen. Gyldendal Kylling. Udskæringer og stegetider. Pjece fra Dansk Slagtefjerkræ Læreren foreviser partering af en kylling, hvorefter eleverne gruppevis hjælper hinanden med at partere en kylling. Faktakortet og undervisningshæftets illustrationer kan understøtte arbejdet. Alle kyllingestykkerne samles på et bord, og erfaringer fra processen udveksles. Undervisningshæftets fire afsnit om landene fordeles blandt eleverne, som deles ind i 4 grupper: Danmark, USA, Tyrkiet og Thailand. Grupperne får til opgave at producere landets ret fra opskriften samt læse om landets madkultur. Øvrige informationer kan hentes på internettet. Eleverne skal formidle deres viden om landet for de andre elever i næste lektion. 14

15 Undersøg 1: Sans din kylling Navn: Klasse: Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen. Synssansen til at vurdere, hvordan du synes maden ser ud. Høresansen til at mærke efter, hvordan maden lyder inde i munden. Lugtesansen til at dufte maden med. Følesansen til at mærke i munden, om maden er varm eller kold og til at mærke madens konsistens. Smagssansen til at smage sødt, salt, bittert, surt og umami. Undersøg Arbejd sammen 2 og 2. I skal smage på kyllingekød stegt med krydderier. I skal være opmærksomme på alle sanser i smagningen. I skal bruge 10 g smør 100 g kyllingebryst lidt salt lidt peber lidt basilikum lidt oregano Sådan skal I gøre 1. Kom smørret på en lille pande. Brun smørret, og skru ned. 2. Læg kyllingekødet på panden. Drys med salt, peber, basilikum og oregano. 3. Steg til kyllingekødet er gennemstegt. 4. Tag kyllingekødet af panden. 5. Smag og vurder. Skriv jeres oplevelser ind i skemaet. Gæt i hvilket land, det er almindeligt at bruge de to krydderier. Begrund jeres gæt. Diskuter jeres smagsresultater, og gæt på et land i klassen. Sanser Stegt kylling med basilikum og oregano Vild med kylling verden rundt Kopiark 15

16 Undersøg 2: Varedeklaration og kylling Navn: Klasse: En varedeklaration er en mærkat, der sidder på alle indpakkede fødevarer. På varedeklarationen kan I læse, hvad varen indeholder. Undersøg I skal undersøge en varedeklaration på kyllingesalat. Lav en liste over alle de ingredienser, der er i kyllingesalat. Tænk over og drøft følgende spørgsmål i klassen: Er det let at læse en varedeklaration? Hvilke oplysninger får I? Kender I alle ingredienserne? Hvilke tilsætningsstoffer indeholder kyllingesalaten? Hvorfor er der tilsætningsstoffer i nogle kyllingeprodukter? Hvem har særlig brug for at få oplyst tilsætningsstofferne i varen? Får I oplysning om kyllingesalats energifordeling, og hvad kan I bruge den til? Hvilke oplysninger vil I helst have på en varedeklaration? Bliv enige om, hvilke oplysninger klassen mener, en brugbar varedeklaration bør have. Skriv punkterne ned. Opgave Lav en portion hjemmelavet kyllingesalat og udarbejd en varedeklaration efter jeres punkter for en god varedeklaration. Sammenlign varedeklarationen på den købte og den hjemmelavede kyllingesalat. Sammenlign også pris og smag. I skal bruge 200 g kogt kyllingekød 75 g champignoner 1 dl aspargessnitter Til dressing 3 spsk. majonæse 1 2 dl cremefraiche 1 tsk. karry 1 2 tsk. salt og lidt peber Sådan skal I gøre 1. Skær det kogte kyllingekød i små tern. 2. Rens og skyl champignonerne. Skær dem i skiver. 3. Hæld vandet fra aspargessnitterne. Dressing 4. Kom majonæse og cremefraiche i en skål. 5. Kom karry, salt og peber i skålen, og bland. 6. Kom kyllingekød, champignoner og asparges i dressingen. Bland. 7. Lad kyllingesalaten trække i mindst 20 minutter i køleskab. Varedeklaration på kyllingesalat: 16 Kopiark Vild med kylling verden rundt

17 Undersøg 3: Sund med kylling Navn: Klasse: Lav en hurtig, sund og lækker frokostret med kylling. Det skal være en kyllingeret, som kan tages med i skole eller på picnic, eller som kan sælges fra skoleboden. I kan fx lave: Kyllingesalat Pita med kylling Burger med kylling Stegte kyllingelår Wrap med kylling Sandwich med kylling Sådan gør I 1. Diskuter, hvad I synes, der gør en frokostret lækker og sund. 2. Hvilke andre sunde råvarer smager godt til kylling? 3. Beslut jer for hvilke råvarer, I vil bruge. Prøv jer lidt frem. 4. Mål jeres ingredienser af. Lav en kostberegning af kyllingeretten på et elektronisk kostberegningsprogram. Print energifordelingen ud. 5. Fremstil frokostretten. 6. Præsenter kyllingeretterne for hinanden, og sammenlign retternes energifordeling. 7. Diskuter jeres resultater. 8. Smag og vurder. Hvilken kyllingeret: har den flotteste energifordeling? smager bedst? egner sig bedst til madpakken? egner sig bedst til skoleboden? Skriv jeres vurdering i skemaet. Kyllingeret Energifordeling Smag Egnet til madpakke Egnet til skolebod Vild med kylling verden rundt Kopiark 17

18 Undersøg 4: Krydring af kylling Navn: Klasse: Kylling er en råvare, der i sig selv er mild i smagen. Derfor smager de krydderier godt igennem, som kylling krydres med. Du kan krydre kylling med friske krydderurter eller tørrede krydderier. Friske krydderurter er fx basilikum, dild, ingefær, koriander, løvstikke, mynte, oregano, persille, purløg, rosmarin og timian. Tørrede krydderier kan være: chili, ingefær, kanel, kardemomme, karry, oregano, paprika og timian. Du kan støde hele krydderier i en morter. Man kan også blande krydderier. Karry er fx et blandingskrydderi, derfor kan karry smage meget forskelligt. Krydderier spiller en vigtig rolle i landenes køkkener. Det er forskelligt, hvilke krydderier det er mest almindeligt at bruge i hvert land. Krydderierne er derfor med til at fortælle dig, hvilken madkultur retten har inspiration fra. Undersøg Undersøg, hvordan stegt kyllingebryst smager med forskellige krydderurter eller krydderier. Vælg selv, hvilke krydderier og krydderurter, du vil bruge. Prøv med mindst 3 forskellige krydringer. Skriv din smagsvurdering ind i skemaet. Du skal bruge 75 g kyllingebryst 10 g smør salt peber 1 spsk. hakket krydderurt eller 1 tsk. krydderi Sådan skal du gøre 1. Skyl kyllingebrystet. Tør det med køkkenrulle. Skær kyllingebrystet ud i strimler. 2. Læg smørret på en pande. Brun smørret, og skru ned. 3. Læg kyllingebryststrimlerne på panden. 4. Kom salt, peber og det valgte krydderi på panden. 5. Læg de stegte kyllingestrimler på et lille fad. Læg lidt af krydderiet, du brugte, ved siden af. 6. Smag, og vurder. Forklar din smagsvurdering for de andre i klassen, og lyt til deres vurderinger. Kyllingebryst med Udseende Smag Land/lande Samlet krydderurt/krydderi vurdering Forslag til ord, der kan beskrive udseende og smag: Lys brun, glat, blank, farveløs, rødlig Stærk, mild, bitter, salt, sur, sød, krydret Nøddeagtig, frugtagtig, sprød, knasende, løgagtig, sej, melet, saftig, tør 18 Kopiark Vild med kylling verden rundt

19 Undersøg 5: Opskrifter på kyllingeretter Navn: Klasse: Undersøg Find opskrifter på retter med kylling i kogebøger, i magasiner og på internettet. Vælg tre opskrifter ud, som du synes, ser lækre ud. Læs opskrifterne godt igennem. Hvordan er kyllingeretten tilberedt? Er kyllingen: stegt i ovn stegt på pande stegt i gryde grillstegt stegt i wok kogt dampet Hvilke krydderier er der i opskriften? Hvilket tilbehør er der til opskriften? Noter resultaterne af din undersøgelse i skemaet: Kyllingerettens Kyllingekød, Tilberednings- Krydderier Tilbehør navn hel kylling, metode bryst, lår, vinge Du skal selv udarbejde en opskrift på en kyllingeret Brug dine resultater fra undersøgelsen, din viden og dine erfaringer med kyllingekød. Mens du prøver dig frem, noterer du i opskriftsskabelonen, som du kan hente på Husk, at andre skal kunne forstå din opskrift og lave retten lige så lækker, som du kan. Opskriftens navn Giv retten et spændende navn, der giver andre lyst til at prøve retten. Navnet skal også fortælle lidt om, hvad der er i retten. Opskrift Her noterer du, hvilke ingredienser og hvor meget af hver ingrediens der skal i retten. Skriv ingredienserne i den rækkefølge, de skal i retten. Forslag til tilbehør Skriv, hvilket tilbehør der smager godt til retten. Fx ris, kartofler, pasta, brød. Sådan skal du gøre Skriv, hvordan man skal gøre. Skriv i korte punkter. Vild med kylling verden rundt Kopiark 19

20 unplugged.dk Undervisningsmaterialet Vild med kylling verden rundt består af Elevhæfte udarbejdet til den obligatoriske hjemkundskabsundervisning i 6. og 7. klasse. Hæftet informerer om råvaren kylling samt dens tilberedning. Der fokuseres på kyllingens centrale rolle i fire landes madkulturer: Danmark, USA, Tyrkiet og Thailand. Til hvert land hører en opskrift på en kyllingeret. Faktakort, som er et vendekort med praktiske oplysninger til eleven i forbindelse med indkøb og tilberedning af kylling. Hjemmesiden hvor eleverne kan finde opskrifter på kyllingeretter fra hele verden, som andre brugere af hjemmesiden har lagt på websiden. Lærervejledning med didaktiske og metodiske overvejelser samt konkrete forslag til, hvordan materialet kan indgå i hjemkundskabsundervisningen

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling Lærervejledning Til opskrifter kylling og kyllingeudskæringer Smag på... Kylling udskæring Vild kylling verden rundt Hygiejne Sund kylling Opskrifter kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Målgruppe

Læs mere

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Lærervejledning 15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling verden rundt Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Tilberedning af enkle måltider. Æg. Periode Mål Eleverne skal: Uge 33

Læs mere

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab

Om Æblet. Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Om Æblet Hjemkundskabslærernes Dag 2012 Fokus på nordisk mad og DM i Hjemkundskab Kursusmappe Odense 2012 Program Odense Tirsdag d. 28 august 2012 Kl. 9.00 9.10 Velkomst & kaffe Kl. 9.30 10.15 Ronny Isvik,

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun Der er skåret ned for kalorierne og op for smagen i Louise Bruuns retter på de næste sider. Du kan faktisk spise det hele og samtidig være på fastekur. Af Louise Bruun FOTO XX Jerk W. Langer og Louise

Læs mere

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson.

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Kostplan - uge 14 Foto: L&R Indkøb Dette skal du købe i denne uge (ingredienserne til weekendhygge ikke medtaget): Fokusgrønt Tomat Persille Løg Citron Øvrig frugt og grønt Rødløg Forårsløg Porrer Fennikel

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Smagens Dag 2012 Smag på umami

Smagens Dag 2012 Smag på umami Smagens Dag 2012 Smag på umami Elevmateriale af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Indhold Intro... 2 Workshop 1 De 5 grundsmage... 3 Workshop 2 Umami smagen... 5 Workshop 3 Med eller uden

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig

NEMME ÆG NU NEMME ÆG NU NEMME. Nix pille! Vi har klaret det for dig NEMME NEMME ÆG ÆG NU NU NEMME ÆG NU Nix pille! 15/01/14 08.56 Vi Vi har har klaret klaret det det for for dig dig Vi har klaret det for dig Salade Nicoise med grillstegt tun 4 personer Ingredienser Grillstegt

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

100% din fastfood. Lærervejledning. Formål med læremidlet. Læremidlet består af: Mål for undervisningen

100% din fastfood. Lærervejledning. Formål med læremidlet. Læremidlet består af: Mål for undervisningen 100% din fastfood Læremidlet 100% din fastfood er målrettet den obligatoriske undervisning i madkundskab fra 4.- 7. klassetrin. Materialet kan desuden bruges i undervisningen i valgfaget madkundskab. Læremidlet

Læs mere

Godt humør, færre forkølelser og influenza

Godt humør, færre forkølelser og influenza Smækre lækre retter og gode råd. Sund mad, vand og motion er opskriften på Godt humør, færre forkølelser og influenza 2 Sådan er DET bare Indhold: Smækker lækker morgenmad.side 3 Kyllingewok...Side 5 Tuna

Læs mere

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer De praktiske Dag Tirsdag aften Onsdag morgen Onsdag frokost snacks Onsdag aften Torsdag morgen torsdag frokost snacks Torsdag aftensmad Fredag morgen Mad Chili con/sincarne Boller, havregryn, æg, pålæg,

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Gulerodssuppe med linser

Gulerodssuppe med linser nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store

Læs mere

Billedfelt: 8,5 X 9 cm Billedopløsning: 300dpi

Billedfelt: 8,5 X 9 cm Billedopløsning: 300dpi Bydelsmødre Bydelsmødrenes Landsorganisation består af grupper af frivillige kvinder, primært med etnisk minoritetsbaggrund, som vælger at tage en Bydelsmoruddannelse, for at kunne hjælpe andre kvinder,

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce Fisk med stærk sauce -4 5-600 g. friskfanget eller tørret fisk (anykind) Olivenolie til stegning 2 tsk. carry 2 tsk. cayenne- chillipeber 4 fed hvidløg 1 ds. koncentreret tomatpure Evt. soyasauce 5 dl.

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

Sous vide. Vi spiser det også selv... Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner

Sous vide. Vi spiser det også selv... Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner Lammekølle uden ben med hvidløg, persille og enebær Sørwi: 425 Kg: 60764 Ce: 800094 Lammekød, salt, peber, 0,1% hvidløg,

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

100% din fastfood. Elevhæfte

100% din fastfood. Elevhæfte 100% din fastfood Elevhæfte mad er sjovt! mad smager godt! Jeg hedder Gorm. Jeg er kok, og jeg elsker at lave mad det er herresjovt! I tv-programmerne Gorm og 100% din ret kører jeg rundt i landet i min

Læs mere

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet

Kokkelærens Madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. rodfrugter til og pasta. rødbedesalsa. aften Kartoffelsalat med blendet Kokkelærens Madplan Aftensmad Madpakke- Små forslag hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Blå laks med kartoffelmos Lasagne med Nakkekotelet Kylling med sellerifritter

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE

Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE Opskrifter med lakrids - NYT PIFT TIL VELKENDTE KLASSIKERE Efter afkøling skal du hurtigst muligt gemme dine cookies for børn og barnlige sjæle på et sikkert sted for ellers er holdbarheden på de nybagte

Læs mere

Fem opskrifter til mænd - udformet til Men s Health Week af kok og diætist Søren Damgaard. Sund mad mænd kan li

Fem opskrifter til mænd - udformet til Men s Health Week af kok og diætist Søren Damgaard. Sund mad mænd kan li Fem opskrifter til mænd - udformet til Men s Health Week af kok og diætist Søren Damgaard Sund mad mænd kan li Forord Med de fem retter med Sund mad mænd kan li vil vi slå et slag for, at den slags mad,

Læs mere

Indisk mad. Indisk buffet 11. November

Indisk mad. Indisk buffet 11. November Indisk mad Indisk buffet Indisk rødløg 6 rødløg ½ l kærnemælk 1 tsk senneps frø Salt og peber Skær løgene i små stykker Læg de 5 løg i kærnemælken Sauter det ene løg og sennepsfrøene i olie Tilsæt det

Læs mere

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER

Vegetar Light. Vegetar Light. Mere. Mere. Karina Schramm FLERE FEDTFAT TIGE VEGETAROPSKRIF TER Mere Vegetar Light Mere Vegetar Light Uanset om du er kaloriebevidst vegetar, kødspiser på nedtrapning eller bare nysgerrig på afveje, kan du få glæde af denne kogebog. Efter at have bladret lidt i den

Læs mere

10 soulfood opskrifter. Grønt nærende sprudlende simpelt. www.pernillehsteenberg.dk

10 soulfood opskrifter. Grønt nærende sprudlende simpelt. www.pernillehsteenberg.dk 10 soulfood opskrifter Grønt nærende sprudlende simpelt www.pernillehsteenberg.dk Spejlæg m. Grønt Super simpel morgenmad. Med kraft fra æggene, får du en robust start på dagen og velreguleret appetit.

Læs mere

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi...

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... Flensted flødekartofler - inspiration til din madlavning Flensted flødekartofler Flødekartofler er en klassiker som

Læs mere

Smør din madpakke med Sebastian

Smør din madpakke med Sebastian Smør din madpakke med Sebastian Drejebog, opskrifter og indkøb mv. Mere information, kontakt Lone Bygwraa Coop Foreningssekretariat Tlf: 2775 7531 E-mail:lone.bygwraa@coop.dk Indhold: Drejebog, opskrifter

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Julemad Julemad december 2012

Julemad Julemad december 2012 Julemad Menu Tilbehør Linsesalat Waldorf med selleri, valnødder, druer og mormor dressing Brune kartofler med honning og rosmarin fennikelsalat, estragon, pink grape og ristede mandler grønkålssalat med

Læs mere

Økologisk, sundt og klimavenligt

Økologisk, sundt og klimavenligt Økologisk, sundt og klimavenligt Opskrifter til groconsult 24. august 2012 v/ Birte Brorson Laksesnack 4 personer (3 stk. til hver). (Dette er en sommerret, agurker og frisk salvie fås i vinterhalvåret

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Kartoffelmad klassik og en øl

Kartoffelmad klassik og en øl Kartoffelmad klassik og en øl Personas: Den ældre Relevante opskrifter: Rugbrød, klargøring Majonæse Bløde løg Serveringens indhold til en person: Rugbrød Majonæse Nykogte afkølede kartofler Bløde løg

Læs mere

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed.

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed. Side 1 Sundhed Til læreren Didaktisk model Området sundhed relateres specielt til tre af rammens dimensioner. Gennem viden om menneskers behov og råvarernes indhold af næringsstoffer, sammensættes mad

Læs mere

hurtige gode vegetariske retter

hurtige gode vegetariske retter hurtige gode vegetariske retter Politikens Forlag Politikens Forlag Nem vegetarisk Rigtig hurtig mad God grøn mad Hvorfor? Derfor Sådan Super lækre salater Rigtig hurtig mad Gode grønne gryder Knap så

Læs mere

Appelsinmarineret andebryst

Appelsinmarineret andebryst Appelsinmarineret andebryst Ingredienser, 4 port. ca. 150 g gulerødder ca. 300 g rødbeder ca. 200 g løg ca. 600 g andebrystfileter (ca. 2 stk.) 10 stk. Hele nelliker salt og peber Marinade: ca. 150 g appelsinsaft

Læs mere

En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme

En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme Madplan for uge 52 årets sidste uge er i gang, det er JUL En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme Mandag: Op af bakke, men det er jo nemt, smil og kys mandagen

Læs mere

Julefrokost Menu. Stegte sild

Julefrokost Menu. Stegte sild Julefrokost Menu Stegte sild 8 ferske sildefileter (ca. 600 g) 2 spsk dijonsennep 4 spsk små dildkviste 1½ tsk groft salt friskkværnet peber 3 spsk rugmel 25 g smør Eddikelage ¼ liter lagereddike 150 g

Læs mere

Mandag Grillstegt laks med rodfrugter, kartofler og groft brød. Torsdag Tomatsuppe med kartofler og kikærter serveret med brød og pesto

Mandag Grillstegt laks med rodfrugter, kartofler og groft brød. Torsdag Tomatsuppe med kartofler og kikærter serveret med brød og pesto Sundhedsugen uge 17, 2013 Maden er planlagt ud fra de 8 kostråd og nøglehulsmærket. Det vil sige, at maden har et lavt indhold af fedt og et højt indhold af kulhydrater. I menuen indgår årstidens råvarer,

Læs mere

Mormors køkken. - lavet efter Mesterslagterens originale opskrifter

Mormors køkken. - lavet efter Mesterslagterens originale opskrifter Mormors køkken - lavet efter Mesterslagterens originale opskrifter Mesterslagterens originale opskrifter Mormors køkken Mørbradgryde med sennepssauce Mørbradgryde med sennepssauce.. 3 Boller i karry...

Læs mere

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge!

Amazins! Prøv VIND NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Prøv Amazins! - med flere fibre og færre kalorier end f.eks. rosiner NYHED! Nemme, hurtige og ernæringsrigtige opskrifter! VIND eksklusivt porcelæn fra Pillivuyt - hver uge! Foto: Skovdal.dk Amazins er

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

AFTENSMADSFORSLAG fase 1

AFTENSMADSFORSLAG fase 1 AFTENSMADSFORSLAG fase 1 På de næste sider finder du forslag til hvad du kan spise til aftensmad. Spiser du mad på farten, så hent inspiration fra madforslagene til hvordan du kan bede restauranten sammensætte

Læs mere

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Inspirationshæfte - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Opskrifterne er udviklet af studerende på Ernæring og Sundhedsuddannelsen i forbindelse med det sociale mad- arrangement Mad Med Muligheder

Læs mere

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot

Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian. Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Menu: Pastinaksuppe med rå kastanjer og timian Vildsvinebov glaseret i øl med braiserede porrer, kastanjer, kastanjesauce og æble-rødløg kompot Ristet kastanjekage med kastanjeis og rehydreret hasselnød

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

8 lækre opskrifter på lam

8 lækre opskrifter på lam 8 lækre opskrifter på lam Lammeskank med mørk øl og lakrids 2 store eller 4 små lammeskanke ½ spsk. lakridspulver eller ½ lakridsrod 2 store mørke øl 8 fed hakket hvidløg 3 gulerødder i tern 1 løg i tern

Læs mere

Mad, hygiejne og mikroorganismer 1

Mad, hygiejne og mikroorganismer 1 L Æ R E R V E J L E D N I N G Mad, hygiejne og mikroorganismer 1 0-7 Indhold Lærervejledningen indeholder: Introduktion Side 3 Hygiejne: bh. kl. - 3. klasse Side 5 Oversigt over materialer til Hygiejne...

Læs mere

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt.

De 2 løg kommes i en kasserolle sammen med - kasserollen sættes på lav varme (fx 2 af 6), og der røres jævnligt. Lasagne Parmesan = Parmigiano Reggiano! Fem lækre lasagner med hver deres charme gode til både hverdag fest! Klassisk lasagne 4-6 personer 3-4 gulerødder skrælles rives, 4-5 fed hvidløg knuses, 5-6 løg

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté*

Vegetar. Auberginesnitsel* Blomkålsvegetter* Bønnepaté* Vegetar Auberginesnitsel* 2 skiver aubergine 1 cm tykke - drysses med ¾ tsk salt trækker i 15 minutter. De skylles derefter i koldt vand - vendes først i æggehvide eller hørslim derefter i rasp - de skal

Læs mere

Økologisk GEDEKØD. fra Stenalt Gods OPSKRIFTER

Økologisk GEDEKØD. fra Stenalt Gods OPSKRIFTER Økologisk GEDEKØD fra Stenalt Gods OPSKRIFTER Et naturligt liv Det omkring 700 år gamle gods, Stenalt, ligger ved Ørsted på Norddjursland. Hele bedriften blev omlagt til økologi i 1998. Gederne på Stenalt

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Workshops Materiale til Smagens Dag 2007 Sundhedens Smag Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 Indhold Indhold....

Læs mere

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Materiale til Smagens Dag 2007 Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 Indhold Indholdsfortegnelse.. 2 Del 1:

Læs mere

SMAGFULDE RETTER FYLDT MED FORÅR DU IKKE KAN MODSTÅ

SMAGFULDE RETTER FYLDT MED FORÅR DU IKKE KAN MODSTÅ SMAGFULDE RETTER FYLDT MED FORÅR DU IKKE KAN MODSTÅ MARINERET FILET ROYAL MED ÆBLER, JORDSKOKKER OG KARRYMARINADE 1 marineret filet royal ÆBLE- OG JORDSKOKKEKOMPOT 4 jordskokker 2 æbler (Cox Orange) 1

Læs mere

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson.

7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. Opskrifter - indkøbsplan - hygge til weekenden. 7 dage - 7 måltider. Af Lene Hansson. KOSTPLAN - UgE 31 Foto: L&R Indkøb Dette skal du købe i denne uge (ingredienser til weekendhygge ikke medtaget): Fokusgrønt Brøndkarse Frugt og grønt: Romainesalat 1 pakke valgfri salat Hvidkål Squash

Læs mere

ULVETIMEN. AMA-tips.dk. nem og lækker mad. Læs om. på bagsiden. - så er der mere ros til kokken

ULVETIMEN. AMA-tips.dk. nem og lækker mad. Læs om. på bagsiden. - så er der mere ros til kokken ULVETIMEN nem og lækker mad Læs om AMA-tips.dk på bagsiden - så er der mere ros til kokken SØDE SESAMLÅR MED HÅNDTAG OG GULERØDDER ULVEPAKKER OG RISPILAF 8-12 stk. 12 stk. Søde sesamlår: 8-12 kyllingeunderlår

Læs mere

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende

Husk at læse jeres opskrifter godt igennem inden start. Menuen for i aften er følgende Velkommen til endnu en kokkeskole Velkommen til endnu en kokkeskole. I dag skal vi, som sidst, 3 retter igennem. Grupperne er de samme som sidst. Men der er rotation så vi rykker en ret frem fra sidst.

Læs mere

FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA

FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA MØD DIN PERFEKTE MADLAVNINGSPARTNER En velsmagende sauce er prikken over i et og kan løfte en ret til nye højder. Men, det kræver sit at lave en sauce, der får smagsløgene

Læs mere

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009

Eriks Mad og Musik 23. maj 2009 Eriks Mad og Musik. maj 009 Saltede citroner Bruges til alt undtagen desserter. Frugtkødet bruges som garniture til stegt kylling eller andet stegt kød. Skrællen bruges fint snittet i salater. Saften bruges

Læs mere

Gryderetter. Belugagryde 1* Belugagryde 2*

Gryderetter. Belugagryde 1* Belugagryde 2* Gryderetter Belugagryde 1* Sorte mungbønner skal ikke som andre bønner sættes i blød, men behandles som linser. Afhængigt af hvilket produkt man får fat i, skal de kes i 15-60 minutter. 1 løg pilles hakkes

Læs mere

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret

Nr. 1 - Michael Pedersen. Forret Råvarer: Pighvar Østers Forskellige Kartofler Kørvel Agurk Persille Purløg Dild Estragon Skalotteløg Perleløg Løg Citron Sukker Æbleeddike Smør Fløde Hønsefond Forret Tatar af pighvar og østers Syltet

Læs mere

Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015. Lækre og sunde opskrifter

Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015. Lækre og sunde opskrifter Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015 Lækre og sunde opskrifter 1 Kartoffel-porresuppe m. røde linser Ingredienser - 4 personer - 400 g. kartofler - 3 persillerødder - 3 gulerødder - 2 porre

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015

INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER. LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 INSPIRATION TIL TILBEREDNING AF INSEKTER LOPES, BOESEN & MULVAD Teknoantropologi BA April 2015 Protein dip Protein kiks/knækbrød 2 dl hytteost 1 dl persille 2 spsk mayonnaise 1 spsk hakket løg 2 spk frisk

Læs mere

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen atur råvarer halv halvfabrikata, helfabrikata råvarer, HEL råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen udgivet af økonomaforeningen

Læs mere

Sund aftensmad og desserter. -På den lækre måde

Sund aftensmad og desserter. -På den lækre måde Sund aftensmad og desserter -På den lækre måde Sundhedsaktiv Skole 1 Forord Det kan være svært at få sundhed integreret i en travl hverdag. I dette hæfte findes idéer og inspiration til sunde aftenmåltider,

Læs mere

Madlavning for finere mænd. Grill retter

Madlavning for finere mænd. Grill retter Grill retter Grill Ananas a la Cuba... 3 Baby spareribs med krydret æblecider marinade... 4 Choy Bau finger-steaks... 5 Fyldte tomater med ratatouille... 6 Grillet ananas med vaniljeis... 7 Grillet Laks...

Læs mere

fra os til dig fra os til dig og maden er pakket, så den også vigtigt for os i Køkkenet, være behjælpelig. velduftende og velsmagende.

fra os til dig fra os til dig og maden er pakket, så den også vigtigt for os i Køkkenet, være behjælpelig. velduftende og velsmagende. mad til hver dag fra os til dig fra os til dig den mad, vi spiser, er vigtig for vitaminerne og udseendet Go MAD til hver DAG indhold vores livskvalitet. du har måske bedst muligt. vakuumering De daglige

Læs mere

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr

Det er helt vildt - rådyr Torsdag 10/2-11. Det er helt. - Rådyr Det er helt vildt - Rådyr Rødvins marineret rådyr m. pamasan og krydderurter Rådyr yderlår + lårtunge 150g pamasan, revet 50g hasselnødder, fint hakkede Basilikum, timian og persille, fint hakkede Marinade:

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE

SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE SMAG MADKUNDSKAB LYST TIL AT LÆRE Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik, AAU Professor, Institut for Læring, Grønlands Universitet 22-11-2014 Karen Wistoft/SMAGforLIVET/Centeråbning

Læs mere

Risret med oksekød i strimler. Karrykylling i ovn. Opskrift 1 Opskrift 2. 1 landkylling. 500 g oksekød i stimler

Risret med oksekød i strimler. Karrykylling i ovn. Opskrift 1 Opskrift 2. 1 landkylling. 500 g oksekød i stimler Risret med oksekød i strimler Opskrift 1 Opskrift 2 Karrykylling i ovn 500 g oksekød i stimler 4 fed hvidløg 1-2 røde chili 4 spsk. soja 4 spsk. tomatpuré 4 spsk. sød chilisauce 2 store gulerødder 4 store

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Wraps med skinkekød i strimler. Karrykylling i ovn. Opskrift 1 Opskrift 2

Wraps med skinkekød i strimler. Karrykylling i ovn. Opskrift 1 Opskrift 2 Wraps med skinkekød i strimler Opskrift 1 Opskrift 2 Karrykylling i ovn 500 g skinke i strimler ½ dl olivenolie 4 wraps 1 agurk 2 spsk. sesamfrø 2 spsk. soja 2 spsk. akaciehonning 1 rød chili 2 avokado

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Du kan gøre en forskel

Du kan gøre en forskel Scandic klimamenu Du kan gøre en forskel Dit forbrug af mad og drikkevarer påvirker i høj grad klimaet. Ca. 30% af al CO2-udledning kommer fra verdens fødevareproduktion, så du kan gøre en forskel hjemme

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Månedens menu Helleflynder med variation af kartoffel og jordbær Maj 2009 Grillet svinemørbrad og braiseret svinekæbe med pure af gulerødder tilsmagt med estragon, hertil forårsgrønt og kraftig sauce samt

Læs mere

sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9

sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9 sommer Hjemmelavet er nemt... supernemt! Opskrift se side 9 Det er sommer, himlen er blå, og havens frugtbuske bugner af bær... Vil du fryde dine smagsløg med hjemmelavet saft, marmelade og andre søde

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere