Det fælles frokostmåltid. anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det fælles frokostmåltid. anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutionen"

Transkript

1 Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutionen

2 Indhold 1 Forord 2 Sund frokost i daginstitutionen 4 Når madordningen skal gennemføres inspiration til anbefalingerne 6 Frugt og grønt 8 Kartofler, ris og pasta 10 Brød og gryn 12 Fisk og fiskepålæg 14 Kød, kødpålæg og æg 16 Fedtstoffer 18 Ost og mælkeprodukter 20 Drikkevarer 22 Sukker og søde sager 23 Salt 24 Inspiration til sammensætning af måltiderne 34 Forslag til pædagogiske overvejelser fra individuel madpakke til fælles frokostmåltid 37 Forslag til at koble mad og måltider til de pædagogiske læreplaner 40 Hygiejne at lave mad med børn Opskriftafsnit 43 Sådan bruger du opskrifterne når frokostmåltiderne sammensættes vuggestue mandag 44 Trekornsgrød med jordbærmos og blendede mandler samt snack grønt tirsdag 46 Stegte sildefileter med stuvet spidskål, kogte kartofler og ovnbagte gulerødder onsdag 48 Boller i kokoskarrysovs med ris og broccolisalat torsdag 50 Linsegulerodssuppe med topping og hjemmebagt franskbrød fredag 52 Smør selv-rugbrød med pålæg børnehave mandag 54 Kartoffel-porresuppe med hjemmebagt franskbrød og laksespread tirsdag 56 Smør selv-rugbrød med pålæg onsdag 58 Smør selv-rugbrød med pålæg torsdag 60 Lasagne med kød, spidskålssalat og hjemmebagt fuldkornsbrød fredag 62 Smør selv-rugbrød med pålæg 64 Register

3 Forord Fødevarestyrelsen giver i denne publikation anbefalinger, inspiration og vejledning til kommuner samt mad- og pædagogfagligt personale om det at planlægge, tilberede og servere sund mad til daginstitutionsbørn. I de senere år har mange kommuner og daginstitutioner udarbejdet mad- og måltidspolitikker. I kortlægningen heraf fandt man, at helt op til % af institutionerne har en mad- og måltidspolitik, flest vuggestuer. Mange har søgt inspiration i Fødevarestyrelsens trykte og elektroniske materialer eller haft besøg af Alt om Kostrejseholdet og fået rådgivning. Erfaringer herfra har dannet udgangspunkt for publikationens forslag til, hvordan man kan arbejde med maden i institutionerne. Det er kommunalbestyrelsernes opgave at fastsætte de overordnede rammer for de forældrebetalte madordninger som en del af dagtilbudsydelsen. Men de allerede eksisterende mad- og måltidspolitikker i institutionerne kan være et godt udgangspunkt for at implementere lovkravet om et sundt frokostmåltid. Publikationen samler Fødevarestyrelsens anbefalinger for frokostmåltidet til børn frem til skolealderen. Publikationen giver også forslag og inspiration til at implementere madordninger i institutionen samt arbejde med mad i pædagogisk sammenhæng. Det er kommunalbestyrelsernes og institutionernes beslutning, hvordan der arbejdes med frokostordningerne, og hvilke ordninger der vælges kold eller varm mad, mad lavet i institutionen, mad bragt udefra eller en kombination af flere modeller. Her i publikationen gives dels de konkrete anbefalinger til madens ernæringsmæssige kvalitet, dels en række idéer og konkrete forslag, der forhåbentlig kan være med til at give en god start på arbejdet med at igangsætte madordningen i daginstitutioner. Publikationen indeholder: Konkrete ernæringsfaglige anbefalinger til frokostmåltidet Forslag til en menuplan, der er velegnet for børn i henholdsvis vuggestue- og børnehavealderen Opskrifter til menuplanen næringsberegnet og tilpasset henholdsvis vuggestuebørn og børnehavebørn Pædagogiske overvejelser i forbindelse med mad og måltider relateret til de 6 temaer i de pædagogisk læreplaner Information om hygiejne i forbindelse med mad og måltider. 1

4 Sund frokost i daginstitutionen Måltiderne er en vigtig del af hverdagen i en daginstitution. For både børn og voksne har maden betydning for trivsel og velvære. Mange børn spiser mere end halvdelen af deres daglige mad i daginstitutionen. Det fælles måltid Mange børn opholder sig i daginstitutionen størstedelen af dagen. Derfor er det væsentligt at sikre, at de har adgang til sunde måltider både mellem- og frokostmåltider. Det er et ansvar, som skal løftes sammen med forældrene. Med indførelsen af det sunde frokostmåltid som en del af dagtilbudsydelsen bliver ansvaret i højere grad placeret i daginstitutionen, via kommunen. Samtlige daginstitutioner i Danmark skal i de nærmeste år tilrettelægge og tilbyde et sundt frokostmåltid til alle børn. Det sunde frokostmåltid skal bl.a. bidrage til, at børn udvikler sunde mad- og spisevaner tidligt i barndommen, og daginstitutionen er et af de miljøer, hvor barnet på en naturlig måde kan lære sig sunde vaner og holdninger, når det gælder mad, måltider og hygiejne. Det fælles frokostmåltid er også en oplagt ramme i den pædagogiske praksis, hvor begreber som omsorg, opdragelse og læring kan udfolde sig. Når børn spiser et fælles måltid, fungerer de som rollemodeller for hinanden, ligesom personalet bliver rollemodel. Den effekt er vigtig i udviklingen af sunde mad- og måltidsvaner. Maden, måltidet og de pædagogiske læreplaner Der er mange måder at få maden og måltidet implementeret i den daglige pædagogiske praksis. Afhængigt af i hvor høj grad maden prioriteres i arbejdet med børnene, er der mulighed for at tænke mad og måltider ind i de pædagogiske læreplaner. 2

5 Betingelser for ikke at deltage i madordningen som en del af dagtilbudsydelsen Der er 2 betingelser, som skal være opfyldt for at et barn med lægedokumenteret behov for specialkost kan omfattes af undtagelsesbestemmelsen og dermed medbringe frokosten hjemmefra og få reduktion i forældrebetalingen: 1. Barnet har en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver specialkost. 2. Kommunalbestyrelsen vurderer, at kommunen ikke forsvarligt kan tilbyde barnet frokost i daginstitutionen. Både punkt 1 og 2 skal være opfyldt. Der er således ikke grundlag for, at et barn kan omfattes af undtagelsesbestemmelsen, alene fordi forældrene via en lægeerklæring eller andet kan dokumentere, at barnet er lactoseintolerant eller allergisk over for æg, fisk eller andet. Det er alene kommunalbestyrelsen, som kan træffe afgørelse om, hvorvidt et barn kan fritages fra frokostmåltidet mod en reduktion i forældrebetalingen. Kilde: Indenrigs- og Socialministeriet 3

6 Når madordningen skal gennemføres inspiration til anbefalingerne Anbefalingerne for et sundt frokostmåltid bruges ved planlægningen af hverdagsmad både i daginstitutionen og uden for daginstitutionen, fx ved udflugter. Det er kun det sunde frokostmåltid, som kommunerne er forpligtede til at servere. Flere måder at gøre det på Der er flere måder at tilrettelægge det sunde frokostmåltid på. I det følgende præsenteres anbefalingerne via konkrete råd, og der er tips til, hvordan man kan vælge at sammensætte madog drikkevarer til det sunde frokostmåltid. Tips og menuforslag kan ses som inspiration til én blandt flere veje til det sunde frokostmåltid. Anbefalingerne gælder ikke for særlige lejligheder som fødselsdage, fester og pædagogiske aktiviteter. Ønsker daginstitution at have retningslinjer for alle måltider samt mad og drikke ved særlige lejligheder, er det en god idé at formulere en lokal mad- og måltidspolitik. Anbefalinger for det sunde frokostmåltid Anbefalingerne i skemaerne er side 6-21 og omfatter: Hvor ofte børnene anbefales mad- og drikkevarer fra forskellige madvaregrupper Hvilken ernæringsmæssig kvalitet madvarerne bør have Hvor meget hvert barn bør tilbydes vejledende mængder. På den måde kan et sundt frokostmåltid sammensættes ved at følge anbefalingerne inden for hver madvaregruppe. Der er anbefalinger for disse madvaregrupper Frugt og grønt side 6 Kartofler, ris og pasta side 8 Brød og gryn side 10 Fisk og fiskepålæg side 12 Kød, kødpålæg og æg side 14 Fedtstoffer side 16 Ost og mælkeprodukter side 18 Drikkevarer side 20 Madvaregrupperne tager udgangspunkt i Fødevarestyrelsens 8 kostråd. Anbefaling til hvor ofte En hvor ofte-anbefaling beskriver, hvor ofte Fødevarestyrelsen anbefaler, at der serveres bestemte typer af mad. Anbefalingerne stilles for ét måltid og for to uger afhængigt af, hvilken madvare det drejer sig om. Fx bør fiskepålæg altid indgå i et koldt frokostmåltid. Anbefaling til kvalitet En kvalitetsanbefaling beskriver, hvilken ernæringsmæssig kvalitet Fødevarestyrelsen anbefaler, at der stilles til valg af madvarer, fx fedtindhold i kød eller mælk. Der er nogle anbefalinger, som nuancerer den ernæringsmæssige kvalitet af madvaren. Her er 4

7 ordet hovedsagligt anvendt. Det betyder, at 3 ud af 5 gange, madvaren serveres, skal kvalitetsanbefalingen være overholdt. Vælg hovedsageligt pålæg med maks. 10 g fedt pr. 100 g. Vejledende mængder Fødevarestyrelsen har på opfordring fra køkkenfagligt personale angivet vejledende mængde, der beskriver, hvor store mængder der skal beregnes til hvert barn, fx hvor meget frugt og grønt der mindst skal tilbydes ved frokostmåltidet. Mængderne gælder for tilberedt mad og er ikke den rå madvares vægt. Mængder er vejledende gennemsnit for hele børnegruppen. Nogle børn vil spise lidt mere, og andre vil spise lidt mindre. Udgangspunktet er, at der altid skal serveres mad nok, så børnene kan blive mætte, men faktorer som alder, aktivitetsniveau og energiindhold i dagens øvrige måltider kan også have betydning for, hvor meget børnene spiser. Madvaregrupper og de 8 kostråd Madvaregrupperne tager udgangspunkt i Fødevarestyrelsens 8 kostråd. På de følgende sider præsenteres anbefalingerne inden for hver madvaregruppe. Få mere at vide Sæt fokus på madordningen i institutionen og få gratis hjælp af Alt om Kost-rejseholdet. Ring på telefon Eller søg på hjemmesiden Læs også Fødevarestyrelsens publikation Mad, måltider og bevægelse - inspiration til sundhedspædagogik i daginstitutionen. 5

8 Frugt og grønt Til denne gruppe madvarer hører alle typer af frugt og grønsager, herunder også bælgfrugter, nødder, frugtpålæg og tørret frugt. Forarbejdede produkter, så som frugt og grønsager på dåse samt syltede og frosne frugter og grønsager tilhører også denne gruppe. Frugt og grønt i alle måltider Frugter og grønsager er farverige, friske og fristende og bidrager med mange vitaminer, mineraler og kostfibre. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at alle måltider i daginstitutionen indeholder frugter og grønsager. Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn i alderen 4-6 år spiser ca. 300 g frugt og grøn- sager om dagen (fordelt på 150 g frugt og 150 g grønsager). Der findes ingen anbefalinger for børn under 4 år, men madens indhold af frugt og grønsager øges i løbet af barnets første leveår, således at det anbefalede niveau nås ved 4-års-alderen. Kartofler samt tørret frugt, frugtpålæg og nødder tæller ikke med i den vejledende mængde på 300 gram for frugt og grønsager dagligt. Anbefaling for frugt og grønt i frokostmåltidet Vuggestuebørn Hvor ofte? Hvilken kvalitet? Vejledende mængde* Bør indgå i hvert frokostmåltid. Halvdelen af grønsagerne i frokostmåltidet er grove. Mindst g** tilberedt i frokostmåltidet hovedsalig i form af grønsager. Børnehavebørn Bør indgå i hvert frokostmåltid. Halvdelen af grønsagerne i frokostmåltidet er grove. Mindst g ** tilberedt i frokostmåltidet hovedsalig i form af grønsager. * Mængden i gram er et gennemsnit. Det væsentlige er, at børnene bliver mætte. ** Det er ikke realistisk, at hvert frokostmåltid indeholder samme mængde frugt og grønsager. Som tommelfingerregel anbefales, at børnene får ca. halvdelen af den anbefalede daglige mængde frugt og grønt, dvs. i alt ca. 150 g frugt og grønt pr. institutionsdag. Til frokost svarer det for vuggestuebørn til g, mens det for børnehavebørn svarer til g pr. måltid. Den øvrige mængde fordeles på mellemmåltiderne. 6

9 Tips Varier mellem forskellige typer bliv inspireret af årstid og pris. Brug grove grønsager som rodfrugter fx gulerødder, spidskål, broccoli, majs m.v. Server let dampede grønsager for de mindste børn, da det er lettere at tygge. Tænk frugt og grønsager ind i de enkelte dele af måltidet fx sovsen, farsen, retter med kartofler, ris eller pasta m.m., se opskrift side 48. Brug frugten som den søde smagsgiver i måltidet fx kan karrysovsen smages til med revet/blendet æble, ananas, fersken m.m. børn kan godt lide den søde smag. Brug gerne grønsager fra frost. Begræns rosiner, da små børn under 3 år ikke bør spise mere end 50 g om ugen. Rosiner kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A. Server ikke hele nødder eller kerner for børn under 3 år for at undgå fejlsynkning. Brug fx blendede eller meget fint hakkede nødder i stedet. Begræns brugen af nitritrige grønsager som spinat, rødbede, fennikel og selleri frem til 1-års-alderen. Brug ikke grønt drys på den varme mad til de helt små børn. Frosne bær skal koges, inden de anvendes. 7

10 Kartofler, ris og pasta Til denne gruppe madvarer hører kartofler (almindelige og søde samt kogte og bagte), ris (hvide, parboiled og natur), pasta (hvede og fuldkorn) samt bulgur og cous cous. Kartofler frem for pasta og ris Kartofler bidrager med vitaminer og mineraler fx C-vitamin og kalium hvilket pasta og ris ikke gør i nævneværdig grad. Når børnene skal have ris og pasta, så vælg hovedsaligt fuldkornsvarianter, da fuldkornsprodukter indeholder alle dele af kornet, inklusive vitaminer, mineraler og kostfibre. Fuldkorn er med til at give en god fordøjelse og mætter både hurtigere og i længere tid end varianterne uden fuldkorn. Kartofler tæller ikke med i den anbefalede mængde frugt og grønt om dagen. Tips Tilsæt kartofler til grønsagssuppen eller bag kartofler i ovnen og server fx med mild salsa, chutney, dips m.m. Vend de kogte kartofler i pesto, mælkedressing m.m. Mos kartoflerne og smag til med lidt grov sennep og olie. Server en blanding af ½ naturris og ½ hvide ris eller ½ fuldkornspasta og ½ hvedepasta som tilbehør til den varme ret. Vælg gerne produkter med Nøglehulsmærke og Fuldkornslogo. 8

11 Anbefaling for kartofler, ris og pasta i frokostmåltidet Vuggestuebørn Hvor ofte? Hvilken kvalitet? Vejledende mængde* Der bør serveres kartofler frem for ris og pasta i mindst halvdelen af de varme frokostmåltider i løbet af en uge. Kartofler tilbydes hovedsaligt som bagt og kogt i frokostmåltidet. Ris, pasta, cous cous og bulgur hovedsaligt fuldkornsvariationer. Ca. 75 g. Børnehavebørn Der bør serveres kartofler frem for ris og pasta i mindst halvdelen af de varme frokostmåltider i løbet af en uge. Kartofler tilbydes hovedsaligt som bagt og kogt i frokostmåltidet. Ris, pasta, cous cous og bulgur hovedsaligt fuldkornsvariationer. Ca. 100 g. * Mængden i gram er et gennemsnit. Det væsentlige er, at børnene bliver mætte. 9

12 Brød og gryn Til denne gruppe madvarer hører brødtyper som fuldkornsrugbrød, franskbrød, sandwichbrød, pitabrød og lignende samt gryn til grød. Mange typer brød og gryn findes også som fuldkornsvarianter. Vælg fuldkorn først Brød og gryn bidrager med bl.a. kostfiber, vitaminer og mineraler. Fuldkornsbrød er bagt på mel, hvor alle skaldele indgår, og har derfor et højere fiber, vitamin- og mineralindhold og giver større mæthed. Det vigtige er altså, at alle dele af kornet er taget med, men det har ingen betydning for næringsindholdet, hvor findelt kornet er. Ved hjemmebagt brød kan man med fordel langtidshæve brød (dvs. 8 timer eller derover). Herved kan halvdelen af melet være fuldkornsmel, ellers bør ca. ¹/ ³ af melet være fuldkornsmel, se opskrift side 61. Til vuggestuebørn kan suppleres med lysere brødtyper, så tyggearbejdet ved måltiderne ikke bliver for krævende og energiindtaget dermed for lavt. Fuldkornsmel- og gryn kan være: Havregryn, byggryn, bygflager, hel hirse, rugmel, fuldkornsrugmel, rugflager, skårne og knækkede rug- og hvedekerner, hvedeflager, hvid hvede, fuldkornshvedemel, fuldkornsspeltmel, grahamsmel m.m. Tips Brug fx hvid hvede til brød. Hvid hvede er en fuldkornsmel med samme smag som almindelig afskallet hvedemel. Det færdige brød får også den samme lyse farve. Brug forarbejdede kerner i brød i stedet for hele kerner, da små børn ikke har glæde af for mange hele kerner. Til grød kan bruges solsikkefrø, græskarkerner, nødder, mandler, æble, banan eller andet frisk eller tørret frugt for at gøre grødens smag mere spændende (kerner, nødder og mandler blendes til vuggestuebørn) se opskrift side 44. Tilsæt en teskefuld fedtstof til grød til børn under ca. 1 år. Hvis der serveres grød til frokost, skal man være opmærksom på, at eftermiddags-mellemmåltidet anbefales at bidrage med madvarer, som frokosten ikke har bidraget med, fx fisk, kød og/eller æg samt frugt og grønt. For at begrænse indtaget af risengrød, anbefales at reservere denne ret til jul, hvor der er tradition for den. Vælg gerne produkter med Nøglehulsmærkning og Fuldkornslogo. 10

13 Anbefaling for brød i frokostmåltidet Vuggestuebørn Hvor ofte? Hvilken kvalitet? Vejledende mængde* Kold frokost: Der bør altid serveres brød. Varm frokost: Server brød, hvis ikke der serveres kartofler, ris, pasta eller gryn. Brød bør tilbydes, hvis der kun er lidt anden stivelse i måltidet. Server fuldkornsrugbrød ved mindst halvdelen af ugens måltider med brød. Det resterende brød varieres mellem fuldkornsbrød og lysere brødtyper (uden fuldkorn). Kold frokost: Ca. 45 g svarende til ca. 1 skive. Børnehavebørn Kold frokost: Der bør altid serveres brød. Varm frokost: Server brød, hvis ikke der serveres kartofler, ris, pasta eller gryn. Brød bør tilbydes, hvis der kun er lidt anden stivelse i måltidet. Server fuldkornsrugbrød ved mindst halvdelen af ugens måltider med brød. Det resterende brød varieres mellem fuldkornsbrød og lysere brødtyper (uden fuldkorn). Kold frokost: Ca. 85 g svarende til ca. 1½-2 skive. * Mængden i gram er et gennemsnit. Det væsentlige er, at børnene bliver mætte. Anbefaling for grød i frokostmåltidet Vuggestuebørn Hvor ofte? Hvilken kvalitet? Vejledende mængde Server maks. grød 1 gang om ugen. Vælg hovedsagligt fuldkornstyper. Der bør altid være mad nok, så børnene kan spise sig mætte. Børnehavebørn Server maks. grød 1 gang om ugen. Vælg hovedsagligt fuldkornstyper. Der bør altid være mad nok, så børnene kan spise sig mætte. På grøden kan fx serveres frugtmos, olie eller blendede mandler, og ekstra frugt/grønt gives som supplement, se opskrift side

14 Fisk og fiskepålæg Til denne gruppe madvarer hører fersk og frossen fisk, røget og marineret fisk, fiskekonserves samt skaldyr. Fiskefrikadeller og fiskemousse tilhører også denne gruppe. Fisk er sundt og godt Fisk er rige på næringsstoffer som D- vitamin, selen og langkædede fedtsyrer (fiskeolier), som er svære at få fra andre madvarer. Det anbefales at servere forskellige typer fisk og skaldyr for børnene og at variere mellem de fede og magre fisk. Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn i alderen 3-6 år spiser gram fisk om ugen og mindre børn lidt mindre mængde. Fede og magre fisk Fede fisk er fx laks, hellefisk, sild, makrel, ørred m.fl. Magre fisk er fx torsk, tun, lange, sej, pangasius m.fl. Rovfisk Børn under 3 år bør højst spise 25 g rovfisk om ugen. Børn mellem 3 og 14 år bør højst spise 100 gram rovfisk om ugen. Rovfisk er fx tun, sildehaj og gedde. Tun fra dåse er dog undtaget denne begrænsning, idet dåsetun er fremstillet af små tun, der indeholder mindre kviksølv. 12

15 Anbefaling for fisk i forkostmåltidet Vuggestuebørn Hvor ofte? Hvilken kvalitet? Vejledende mængde* Kold frokost: Der bør mindst serveres én slags fiskepålæg. Vælg hovedsagligt fiskepålæg med minimum 50 g fisk pr. 100 g. Kold frokost: Ca. 15 g pr. ¼ skive rugbrød. Varm frokost: Der bør mindst serveres ét fiskemåltid om ugen, hvis institutionen tilbyder varm frokost 3-5 gange om ugen. Varier mellem fede og magre typer. Varm frokost**: Ca. 50 g. Der bør mindst serveres ét fiskemåltid hver 2. uge, hvis institutionen tilbyder varm frokost 1-2 gange om ugen. Børnehavebørn Kold frokost: Der bør mindst serveres én slags fiskepålæg. Vælg hovedsagligt fiskepålæg med minimum 50 g fisk pr. 100 g. Kold frokost: Ca. 20 g pr. ½ skive rugbrød. Varm frokost: Der bør mindst serveres ét fiskemåltid om ugen, hvis institutionen tilbyder varm frokost 3-5 gange om ugen. Varier mellem fede og magre typer. Varm frokost**: Ca. 65 g. Der bør mindst serveres ét fiskemåltid hver 2. uge, hvis institutionen tilbyder varm frokost 1-2 gange om ugen. * Mængden i gram er et gennemsnit. Det væsentlige er, at børnene bliver mætte. ** Vejledende portionsstørrelse for varmt fiskemåltid svarer til måltider, hvor fisk tilbydes som frikadelle, fiskefilet o.l. Portionsstørrelsen for fisk i sammenkogte retter, lasagne og til supper kan være mindre. Tips Varier fiskepålægget mellem fx makrel i tomat, røget makrel, sildepostej, fiskefrikadeller m.v. Brug fx billige fisk som kuller- eller mørk sej til fiskefars. Fiskefrikadeller eller -fileter er ofte meget populære. Vælg gerne produkter med Nøglehulsmærkning. 13

16 Kød, kødpålæg og æg Til denne gruppe madvarer hører fjerkræ, okse-, kalve-, svine- og lammekød, alle former for indmad, kødpålæg, frikadeller, farsbrød og kød i kødsovs. Desuden friske og pasteuriserede æg, ligesom æg i sammensatte retter som omelet, røræg og æggesalat også tilhører denne gruppe. Varier brugen af kød og æg Kød, æg og indmad er vigtige kilder til bl.a. protein, jern og B-vitaminer. Fødevarestyrelsen anbefaler magre stykker kød, dvs. kød, hvor der ikke ses fedt lagret mellem musklerne. Fra 6-måneders-alderen inkluderes kød eller fisk i frokostmåltidet for at dække barnets jernbehov. Tips I varm frokost varieres mellem de forskellige kødtyper: oksekød, svinekød, kalvekød, lam, fjerkræ og indmad. Vælg det magre kød fx kylling, kalkun eller hakket kød med maks. 10 g fedt pr. 100 g eller udskæringer, fx klump, inderlår, mignon m.m. Skær det synlige fedt på kødet væk, hvis der serveres ribbenssteg engang imellem. Brug blendede grønsager i kødsaucer og supper. Se opskrifter side 60. Hvis der serveres kold frokost: Tilbyd magert kødpålæg fx hamburgerryg, saltkød, pastrami, eller magre pålægssalater med skinke, kalkun m.m. Server hårdkogt æg med tomat og agurk eller lav æggesalat eller postej. Hvis institutionen tilbyder vegetarisk frokost: Server fx postejer lavet af bælgfrugter, humus m.v. Til de helt små børn kan kød eller fisk tilsættes i små mængder til grønsags kartoffelmosen. Vælg gerne produkter med Nøglehulsmærkning. 14

17 Anbefaling for kød, kødpålæg og æg i frokostmåltidet Vuggestuebørn Hvor ofte? Hvilken kvalitet? Vejledende mængde* Kold frokost: Der bør mindst serveres en slags kødpålæg eller æg. Vælg hovedsaligt kød og kødpålæg med maks. 10 g fedt pr. 100 gram. Kold frokost: Ca. 10 g tilberedt kødpålæg eller æg pr. ¼ skive rugbrød. Varm frokost: Der bør mindst serveres ét måltid med kød om ugen, hvis institutionen tilbyder varm frokost 3-5 gange om ugen. Varm frokost**: Ca. 50 g tilberedt kød. Der bør mindst serveres ét måltid med kød hver 2. uge, hvis institutionen tilbyder varm frokost 1-2 gange om ugen. Børnehavebørn Kold frokost: Der bør mindst serveres en slags kødpålæg eller æg. Vælg hovedsaligt kød og kødpålæg med maks. 10 g fedt pr 100 gram. Kold frokost: Ca. 15 g tilberedt kødpålæg eller æg pr. ½ skive rugbrød. Varm frokost: Der bør mindst serveres et måltid med kød om ugen, hvis institutionen tilbyder varm frokost 3-5 gange om ugen. Varm frokost**: Ca. 65 g tilberedt kød. Der bør mindst serveres ét måltid med kød hver 2. uge, hvis institutionen tilbyder varm frokost 1-2 gange om ugen. * Mængden i gram er et gennemsnit. Det væsentlige er, at børnene bliver mætte. ** Vejledende portionsstørrelse for varmt kødmåltid svarer til måltider, hvor kød tilbydes som frikadeller, steg o.l. Portionsstørrelsen for kød i sammenkogte retter, lasagne og til supper kan være mindre. 15

18 Fedtstoffer Til denne gruppe madvarer hører fedtstoffer som olie, bløde plantemargariner, minarine, smør, blandingsprodukter, mayonnaise, remoulade o.l. Vælg de sunde fedtstoffer Børn og specielt de helt små børn har brug for fedtstof. Men efter 1-års-alderen har de ikke længere brug for, at fedt udgør så stor en andel af maden som tidligere. Fedtstoffet i maden bidrager til at få dækket behovet for livsnødven- dige fedtsyrer (enkelt- og flerumættede fedtsyrer) og fedtopløselige vitaminer. Alt fedt er ikke lige sundt. Det sunde fedt findes i planteolier, bløde plantemargariner, minariner, nødder, mandler, kerner og fisk. Det usunde fedt kommer især fra mejeriprodukter og kød. Vælg derfor magre mælkeprodukter og kødudskæringer. Tips Til brødet anbefales smørelse som plantemargarine, minarine eller mayonnaise. Brug også avocadomos, humus, smørepålæg lavet af kød eller fisk eller en mager friskost som smørelse, se opskrift side 53. Til madlavning og bagning anbefales brug af olier eller flydende margariner. Brug kun 70 % af fedtstofmængden, hvis der i opskriften står smør eller margarine. Gør brug af olie, mayonnaise, blendede kerner eller nødder i dressinger, kolde sovser m.m. Indtil barnet er 1 år, eller hvis barnet er undervægtigt, tilsættes lidt fedtstof til kogte kartoffel- eller grønsagsstykker, og der smøres fedtstof på brødet under pålægget. Vælg gerne produkter med Nøglehulsmærkning. 16

19 Anbefaling for fedtstoffer i frokostmåltidet Vuggestuebørn Børnehavebørn Hvor ofte? Hvilken kvalitet? Vejledende mængde Lidt fedtstof bør som udgangspunkt indgå i alle frokostmåltider enten som en del af retten eller på brød. Lidt fedtstof bør som udgangspunkt indgå i alle frokostmåltider enten som en del af retten eller på brød. På brød og til madlavningen:** Planteolier Bløde plantemargariner Minariner Mayonnaise Remoulade. På brød og til madlavningen:** Planteolier Bløde plantemargariner Minariner Mayonnaise Remoulade. Kold frokost: Ca. 2-3 g* pr. 1 skive brød. Varm frokost: Ca. 4 g pr. måltid. Kold frokost: Ca. 2-4 g* pr. 2 skiver brød. Varm frokost: Ca. 5 g pr. måltid. * Den vejledende mængde afhænger af typen af fedtstof, da de har forskelligt indhold af fedt og mættet fedt. Der er derfor givet et interval for den vejledende mængde for kolde måltider. Der er plads til mere fedtstof, hvis man bruger minarine og magert kød og kødpålæg, fisk samt magre mejeriprodukter, mens der er plads til mindre fedtstof, hvis man anvender plantemargarine, mayonnaise, fed fisk, fedt kød, fx en fed leverpostej, eller fede mejeriprodukter. ** Hvis alle opskrifter næringsberegnes, er man undtaget anbefalingen om udelukkende at anvende nævnte fedtstoffer. Hvor meget fedtstof på brødet? På billedet ses rugbrød, der er smurt med henholdsvis 2, 3 og 4 g plantemargarine pr. hele skive. 2 gram 4 gram 3 gram 17

20 Ost og mælkeprodukter Til denne madvaregruppe hører ost og mælk, der indgår i måltidet, dvs. mælk i grød og mælkeprodukter i supper, dressinger m.v. Madvaregruppen omfatter også skæreost, friskost, hytteost, dessertost og madlavningsost (revet ost og parmasanost). Mælk og ost til knoglerne Mælkeprodukter og ost er den vigtigste kilde til bl.a. kalcium i børns mad, men bidrager også med andre vigtige næringsstoffer, der udgør en væsentlig faktor i opbygning og vedligeholdelse af knoglerne. Men fede mejeriprodukter bidrager også med mættede fedtstoffer, som skal begrænses. Når man vælger de magre mælke- og osteprodukter, undgår børnene det mættede fedt samtidig med, at de får tilført alle de gode næringsstoffer. Tips Brug disse oste til pålæg: alle smøre-, frisk-, skære- og bløde oste med et fedtindhold på maks. 30+ eller 17 %. I varme retter eller salater kan der i stedet, engang imellem, gøres brug af oste med et højere fedtindhold end 30+ eller 17 %, fx feta i salaten og parmesanost på spaghetti. Vælg gerne produkter med Nøglehulsmærkning. Tips Erstat fede mælkeprodukter i madlavningen med produkter med maks. 10 % fedt, fx letmælk, sødmælk og fløde 9%. Erstat de fede syrnede mælkeprodukter i maden med fx ylette, yoghurt naturel og græsk yoghurt 10 %. Mellem 9- og 12-måneders-alderen kan barnet gradvist indtage stigende mængder sødmælk og syrnede mælkeprodukter. Undgå at servere ymer, ylette og kvark på grund af det høje proteinindhold. Vælg gerne produkter med Nøglehulsmærkning. 18

21 Anbefaling for ost i frokostmåltidet Vuggestuebørn Børnehavebørn Hvor ofte? Hvilken kvalitet? Vejledende mængde* Ca. 1 gang om ugen som pålæg, hvis der tilbydes kold frokost 3-5 gange om ugen. Anbefalingen gælder også ved anvendelse af ost i varme måltider. Ca. 1 gang om ugen som pålæg, hvis der tilbydes kold frokost 3-5 gange om ugen. Anbefalingen gælder også ved anvendelse af ost i varme måltider. På brød: Maks. 17 g fedt pr. 100 g. På brød: Maks. 17 g fedt pr. 100 g. Ca. 5 g ost pr. ¼ skive rugbrød. Ca. 10 g ost pr. ½ skive rugbrød. * Mængden i gram er et gennemsnit. Det væsentlige er, at børnene bliver mætte. Anbefaling for mælkeprodukter i maden til frokostmåltidet Vuggestuebørn Hvor ofte? Hvilken kvalitet? Vejledende mængde Kan tilsættes efter behov i retter. Under 9 mdr. Der bør primært tilbydes modermælkserstatning. Kan tilsættes efter behov i retter. Lidt mælk af sødmælkstypen kan anvendes i madlavningen. Ca mdr. Til dressinger og i madlavning bør anvendes mælk og syrnede mælkeprodukter med maks. 10 g fedt pr. 100 g.* Børnehavebørn Kan tilsættes efter behov i retter. Vælg mælk og mælkeprodukter med maks. 10 g fedt pr. 100 g.* Kan tilsættes efter behov i retter. * Hvis alle opskrifter næringsberegnes, er man undtaget denne anbefaling. 19

22 Drikkevarer Til denne gruppe hører drikkevand, drikkemælk, modermælkserstatning, kakao, juice, saft og sodavand. Sluk tørsten i vand Børns daglige væskebehov anbefales primært dækket af vand. Koldt vand slukker tørsten godt, og indeholder ikke sukker og fedt. Magre mælkeprodukter er den vigtigste kilde til kalcium i danskernes mad, men bidrager også med andre vigtige næringsstoffer som protein, D-vitamin, fosfor og riboflavin og har et lavt indhold af mættet fedt. Derfor hører ca. ½ liter mager mælkeprodukt (inkl. surmælksprodukter) med til en sund daglig kost, fra barnet fylder 1 år og fremefter. Børn mellem 1-3 år anbefales letmælk for at sikre barnet tilstrækkelig med energi uden for meget fedt. Tips Sørg for, at børnene har nem og fri adgang til koldt postevand i daginstitutionen. Tilbyd ikke drikkevarer med sukker til børnene, fx kakao, juice, saft og sodavand. Sojadrik, havredrik og risdrik kan ikke bruges som erstatning for komælk (læs mere på Vand kan tilsættes forskellige smage ved tilsætning af citron, agurk, bær, krydderurter m.m. 20

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Kostpolitik i Klokkefrøen juli 2012

Kostpolitik i Klokkefrøen juli 2012 Kostpolitik i Klokkefrøen juli 2012 Måltiderne er en vigtig del af hverdagen i en daginstitution. For både børn og voksne har maden betydning for trivsel og velvære. Mange børn spiser mere end halvdelen

Læs mere

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.

Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter. Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Morgenmad. Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38

Morgenmad. Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38 Morgenmad Hjemmelavet mysli med yoghurt eller A-38 A-38, yoghurt naturel, havregryn, økologiske rosiner, mandler, nødder, bananer, solsikkekerner, hørfrøkerner, græskarkærner, æbler, appelsiner, pærer

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Økologisk Mad i Dagplejen

Økologisk Mad i Dagplejen Økologisk Mad i Dagplejen Københavns Kommune har et mål om at blive verdens første miljøcertificerede hovedstad i 2015. Derfor skal alle dagtilbud i kommunen - også dagplejen - i dag tilbyde mad, der

Læs mere

Kostpolitik ved egenproduktion

Kostpolitik ved egenproduktion Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen

Læs mere

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune

Læs mere

Sunde Børn i en Sund By

Sunde Børn i en Sund By Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune

DAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne

Læs mere

Inspiration til madpakken

Inspiration til madpakken Inspiration til madpakken Karen Kim Søndergaard, klinisk diætist Randers Kommune Dagens program Madpakkens betydning Gi madpakken en hånd - 5 gode huskeregler Indpakning Inspiration Planlægning og prioritering

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Gældende for: Vuggestuen Vimmerby Vuggestuen Småland D.I.I. Villekulla Udarbejdet Maj 2010 Indholdsfortegnelse Formål og målsætning... 1 Køkkenpersonalets arbejde... 1

Læs mere

Møde for Institutioner med madordning Egedal Kommune

Møde for Institutioner med madordning Egedal Kommune Møde for Institutioner med madordning Egedal Kommune Stine Jensen og Birgitte Vogelsang 27. februar 2012 Alt om kost Alt om kost rejseholdet findes over hele landet. Telefon: 7227 6900 Web: www.altomkost.dk

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2012 - BØRNEHUSENE BULDERVANG MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK BØRNEHUSENE BULDERVANG Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt Vi spiser

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Mad og måltider i. DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune

Mad og måltider i. DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune Mad og måltider i DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune Kære Forældre til børn i dagplejen i Skanderborg Kommune Denne pjece er en del af udmøntningen af Skanderborg Kommunes kostpolitik på dagplejeområdet.

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise

Læs mere

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud - 1 - Forord Lemvig Kommune vil gerne sætte fokus på sund levevis for alle børn og unge. Allerede i 1999 blev der udarbejdet en overordnet kostpolitik

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte rodfrugter

Læs mere

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Under indlæggelse Spørg plejepersonalet efter ugens menukort - så kan du forberede dig og vælge,

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Møde for Institutioner med madpakker Egedal Kommune

Møde for Institutioner med madpakker Egedal Kommune Møde for Institutioner med madpakker Egedal Kommune Stine Jensen og Birgitte Vogelsang 28. februar 2012 Alt om kost Alt om kost rejseholdet findes over hele landet. Telefon: 7227 6900 Web: www.altomkost.dk

Læs mere

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal

Patientvejledning. Kostplan. 1200 kcal Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

Madpolitik for dagplejen i Aalborg Kommune

Madpolitik for dagplejen i Aalborg Kommune Madpolitik for dagplejen i Aalborg Kommune Indholdsfortegnelse Madpolitik for dagplejen i Aalborg Kommune...3 Formål med madpolitikken...5 Måltidet og dets opbygning...6 Måltider i dagplejen...9 Hvad får

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

Kost, Sundhed og Trivsel

Kost, Sundhed og Trivsel Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Kostpolitik for Hørning BørneUnivers

Kostpolitik for Hørning BørneUnivers Kostpolitik for Hørning BørneUnivers Indhold Forord... 2 1. Formål med kostpolitikken i Hørning BørneUnivers... 2 2. Generelle principper... 2 3. Hørning BørneUnivers tilbyder følgende måltider... 3 4.

Læs mere

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen. KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.

Læs mere

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn

Spis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS

KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS Sidst revideret: 06.7.2016 Kostpolitik for Nim Børnehus Kostpolitikken skal synliggøre Børnehusets holdninger vedrørende kost overfor forældre, og samtidig tjene som retningslinje

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by

Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles

Læs mere

Kostpolitik i Bakkehusene

Kostpolitik i Bakkehusene Kostpolitik i Bakkehusene Indledning og mål I den sammenhængende børnepolitik i Rebild Kommune, er sundhed en af grundværdierne. Børnenes sundhed, velvære og grundlæggende kost er først og fremmest et

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

SUND MAD OG SUNDE VANER

SUND MAD OG SUNDE VANER VELKOMMEN SUND MAD OG SUNDE VANER Energi til kroppen leg og ballade Energi til hjernen læring og koncentration Sunde vaner Grundlægges tidligt Kommer ikke af sig selv MAD OG LÆRING Det personlige Jeg dufter,

Læs mere

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15 MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og

Læs mere

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde

Husk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen?

1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 40. 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 4 1. Synes du, at du sidder godt når du spiser din mad i caféen? 4 2. Synes du, at lyset er behageligt når du spiser din mad i cafeen? 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 2 2 1 3. Synes du, at der er for meget larm når

Læs mere

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk

Sundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som

Læs mere

Retningslinjer for. kost i dagplejen. En pjece til dagplejere og forældre

Retningslinjer for. kost i dagplejen. En pjece til dagplejere og forældre Retningslinjer for kost i dagplejen En pjece til dagplejere og forældre 2 Retningslinjer for kost i dagplejen i Aalborg Kommune Indhold Retningslinjer for kost i dagplejen... 3 Formål med retningslinjerne...

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

Hvad spiser du i løbet af dagen?

Hvad spiser du i løbet af dagen? Navn: Alder: Højde: Vægt: Hvad spiser du i løbet af dagen? Sæt kryds ud for hvad du spiser Hvor ofte spiser du morgenmad? Hver dag 5-6 gange om ugen 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Mindre end 1-2 gange

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

KOSTPOLITIK for Børneinstitutioner for 0-6 årige KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Sundhed, Forebyggelse og Fritid Forvaltning for Børn, Familie og Skole

KOSTPOLITIK for Børneinstitutioner for 0-6 årige KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Sundhed, Forebyggelse og Fritid Forvaltning for Børn, Familie og Skole KOSTPOLITIK for Børneinstitutioner for 0-6 årige KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Sundhed, Forebyggelse og Fritid Forvaltning for Børn, Familie og Skole 1. Baggrund Hvorfor en kostpolitik i børneinstitutioner?

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere