Det fælles frokostmåltid. anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det fælles frokostmåltid. anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutionen"

Transkript

1 Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutionen

2 Indhold 1 Forord 2 Sund frokost i daginstitutionen 4 Når madordningen skal gennemføres inspiration til anbefalingerne 6 Frugt og grønt 8 Kartofler, ris og pasta 10 Brød og gryn 12 Fisk og fiskepålæg 14 Kød, kødpålæg og æg 16 Fedtstoffer 18 Ost og mælkeprodukter 20 Drikkevarer 22 Sukker og søde sager 23 Salt 24 Inspiration til sammensætning af måltiderne 34 Forslag til pædagogiske overvejelser fra individuel madpakke til fælles frokostmåltid 37 Forslag til at koble mad og måltider til de pædagogiske læreplaner 40 Hygiejne at lave mad med børn Opskriftafsnit 43 Sådan bruger du opskrifterne når frokostmåltiderne sammensættes vuggestue mandag 44 Trekornsgrød med jordbærmos og blendede mandler samt snack grønt tirsdag 46 Stegte sildefileter med stuvet spidskål, kogte kartofler og ovnbagte gulerødder onsdag 48 Boller i kokoskarrysovs med ris og broccolisalat torsdag 50 Linsegulerodssuppe med topping og hjemmebagt franskbrød fredag 52 Smør selv-rugbrød med pålæg børnehave mandag 54 Kartoffel-porresuppe med hjemmebagt franskbrød og laksespread tirsdag 56 Smør selv-rugbrød med pålæg onsdag 58 Smør selv-rugbrød med pålæg torsdag 60 Lasagne med kød, spidskålssalat og hjemmebagt fuldkornsbrød fredag 62 Smør selv-rugbrød med pålæg 64 Register

3 Forord Fødevarestyrelsen giver i denne publikation anbefalinger, inspiration og vejledning til kommuner samt mad- og pædagogfagligt personale om det at planlægge, tilberede og servere sund mad til daginstitutionsbørn. I de senere år har mange kommuner og daginstitutioner udarbejdet mad- og måltidspolitikker. I kortlægningen heraf fandt man, at helt op til % af institutionerne har en mad- og måltidspolitik, flest vuggestuer. Mange har søgt inspiration i Fødevarestyrelsens trykte og elektroniske materialer eller haft besøg af Alt om Kostrejseholdet og fået rådgivning. Erfaringer herfra har dannet udgangspunkt for publikationens forslag til, hvordan man kan arbejde med maden i institutionerne. Det er kommunalbestyrelsernes opgave at fastsætte de overordnede rammer for de forældrebetalte madordninger som en del af dagtilbudsydelsen. Men de allerede eksisterende mad- og måltidspolitikker i institutionerne kan være et godt udgangspunkt for at implementere lovkravet om et sundt frokostmåltid. Publikationen samler Fødevarestyrelsens anbefalinger for frokostmåltidet til børn frem til skolealderen. Publikationen giver også forslag og inspiration til at implementere madordninger i institutionen samt arbejde med mad i pædagogisk sammenhæng. Det er kommunalbestyrelsernes og institutionernes beslutning, hvordan der arbejdes med frokostordningerne, og hvilke ordninger der vælges kold eller varm mad, mad lavet i institutionen, mad bragt udefra eller en kombination af flere modeller. Her i publikationen gives dels de konkrete anbefalinger til madens ernæringsmæssige kvalitet, dels en række idéer og konkrete forslag, der forhåbentlig kan være med til at give en god start på arbejdet med at igangsætte madordningen i daginstitutioner. Publikationen indeholder: Konkrete ernæringsfaglige anbefalinger til frokostmåltidet Forslag til en menuplan, der er velegnet for børn i henholdsvis vuggestue- og børnehavealderen Opskrifter til menuplanen næringsberegnet og tilpasset henholdsvis vuggestuebørn og børnehavebørn Pædagogiske overvejelser i forbindelse med mad og måltider relateret til de 6 temaer i de pædagogisk læreplaner Information om hygiejne i forbindelse med mad og måltider. 1

4 Sund frokost i daginstitutionen Måltiderne er en vigtig del af hverdagen i en daginstitution. For både børn og voksne har maden betydning for trivsel og velvære. Mange børn spiser mere end halvdelen af deres daglige mad i daginstitutionen. Det fælles måltid Mange børn opholder sig i daginstitutionen størstedelen af dagen. Derfor er det væsentligt at sikre, at de har adgang til sunde måltider både mellem- og frokostmåltider. Det er et ansvar, som skal løftes sammen med forældrene. Med indførelsen af det sunde frokostmåltid som en del af dagtilbudsydelsen bliver ansvaret i højere grad placeret i daginstitutionen, via kommunen. Samtlige daginstitutioner i Danmark skal i de nærmeste år tilrettelægge og tilbyde et sundt frokostmåltid til alle børn. Det sunde frokostmåltid skal bl.a. bidrage til, at børn udvikler sunde mad- og spisevaner tidligt i barndommen, og daginstitutionen er et af de miljøer, hvor barnet på en naturlig måde kan lære sig sunde vaner og holdninger, når det gælder mad, måltider og hygiejne. Det fælles frokostmåltid er også en oplagt ramme i den pædagogiske praksis, hvor begreber som omsorg, opdragelse og læring kan udfolde sig. Når børn spiser et fælles måltid, fungerer de som rollemodeller for hinanden, ligesom personalet bliver rollemodel. Den effekt er vigtig i udviklingen af sunde mad- og måltidsvaner. Maden, måltidet og de pædagogiske læreplaner Der er mange måder at få maden og måltidet implementeret i den daglige pædagogiske praksis. Afhængigt af i hvor høj grad maden prioriteres i arbejdet med børnene, er der mulighed for at tænke mad og måltider ind i de pædagogiske læreplaner. 2

5 Betingelser for ikke at deltage i madordningen som en del af dagtilbudsydelsen Der er 2 betingelser, som skal være opfyldt for at et barn med lægedokumenteret behov for specialkost kan omfattes af undtagelsesbestemmelsen og dermed medbringe frokosten hjemmefra og få reduktion i forældrebetalingen: 1. Barnet har en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver specialkost. 2. Kommunalbestyrelsen vurderer, at kommunen ikke forsvarligt kan tilbyde barnet frokost i daginstitutionen. Både punkt 1 og 2 skal være opfyldt. Der er således ikke grundlag for, at et barn kan omfattes af undtagelsesbestemmelsen, alene fordi forældrene via en lægeerklæring eller andet kan dokumentere, at barnet er lactoseintolerant eller allergisk over for æg, fisk eller andet. Det er alene kommunalbestyrelsen, som kan træffe afgørelse om, hvorvidt et barn kan fritages fra frokostmåltidet mod en reduktion i forældrebetalingen. Kilde: Indenrigs- og Socialministeriet 3

6 Når madordningen skal gennemføres inspiration til anbefalingerne Anbefalingerne for et sundt frokostmåltid bruges ved planlægningen af hverdagsmad både i daginstitutionen og uden for daginstitutionen, fx ved udflugter. Det er kun det sunde frokostmåltid, som kommunerne er forpligtede til at servere. Flere måder at gøre det på Der er flere måder at tilrettelægge det sunde frokostmåltid på. I det følgende præsenteres anbefalingerne via konkrete råd, og der er tips til, hvordan man kan vælge at sammensætte madog drikkevarer til det sunde frokostmåltid. Tips og menuforslag kan ses som inspiration til én blandt flere veje til det sunde frokostmåltid. Anbefalingerne gælder ikke for særlige lejligheder som fødselsdage, fester og pædagogiske aktiviteter. Ønsker daginstitution at have retningslinjer for alle måltider samt mad og drikke ved særlige lejligheder, er det en god idé at formulere en lokal mad- og måltidspolitik. Anbefalinger for det sunde frokostmåltid Anbefalingerne i skemaerne er side 6-21 og omfatter: Hvor ofte børnene anbefales mad- og drikkevarer fra forskellige madvaregrupper Hvilken ernæringsmæssig kvalitet madvarerne bør have Hvor meget hvert barn bør tilbydes vejledende mængder. På den måde kan et sundt frokostmåltid sammensættes ved at følge anbefalingerne inden for hver madvaregruppe. Der er anbefalinger for disse madvaregrupper Frugt og grønt side 6 Kartofler, ris og pasta side 8 Brød og gryn side 10 Fisk og fiskepålæg side 12 Kød, kødpålæg og æg side 14 Fedtstoffer side 16 Ost og mælkeprodukter side 18 Drikkevarer side 20 Madvaregrupperne tager udgangspunkt i Fødevarestyrelsens 8 kostråd. Anbefaling til hvor ofte En hvor ofte-anbefaling beskriver, hvor ofte Fødevarestyrelsen anbefaler, at der serveres bestemte typer af mad. Anbefalingerne stilles for ét måltid og for to uger afhængigt af, hvilken madvare det drejer sig om. Fx bør fiskepålæg altid indgå i et koldt frokostmåltid. Anbefaling til kvalitet En kvalitetsanbefaling beskriver, hvilken ernæringsmæssig kvalitet Fødevarestyrelsen anbefaler, at der stilles til valg af madvarer, fx fedtindhold i kød eller mælk. Der er nogle anbefalinger, som nuancerer den ernæringsmæssige kvalitet af madvaren. Her er 4

7 ordet hovedsagligt anvendt. Det betyder, at 3 ud af 5 gange, madvaren serveres, skal kvalitetsanbefalingen være overholdt. Vælg hovedsageligt pålæg med maks. 10 g fedt pr. 100 g. Vejledende mængder Fødevarestyrelsen har på opfordring fra køkkenfagligt personale angivet vejledende mængde, der beskriver, hvor store mængder der skal beregnes til hvert barn, fx hvor meget frugt og grønt der mindst skal tilbydes ved frokostmåltidet. Mængderne gælder for tilberedt mad og er ikke den rå madvares vægt. Mængder er vejledende gennemsnit for hele børnegruppen. Nogle børn vil spise lidt mere, og andre vil spise lidt mindre. Udgangspunktet er, at der altid skal serveres mad nok, så børnene kan blive mætte, men faktorer som alder, aktivitetsniveau og energiindhold i dagens øvrige måltider kan også have betydning for, hvor meget børnene spiser. Madvaregrupper og de 8 kostråd Madvaregrupperne tager udgangspunkt i Fødevarestyrelsens 8 kostråd. På de følgende sider præsenteres anbefalingerne inden for hver madvaregruppe. Få mere at vide Sæt fokus på madordningen i institutionen og få gratis hjælp af Alt om Kost-rejseholdet. Ring på telefon Eller søg på hjemmesiden Læs også Fødevarestyrelsens publikation Mad, måltider og bevægelse - inspiration til sundhedspædagogik i daginstitutionen. 5

8 Frugt og grønt Til denne gruppe madvarer hører alle typer af frugt og grønsager, herunder også bælgfrugter, nødder, frugtpålæg og tørret frugt. Forarbejdede produkter, så som frugt og grønsager på dåse samt syltede og frosne frugter og grønsager tilhører også denne gruppe. Frugt og grønt i alle måltider Frugter og grønsager er farverige, friske og fristende og bidrager med mange vitaminer, mineraler og kostfibre. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at alle måltider i daginstitutionen indeholder frugter og grønsager. Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn i alderen 4-6 år spiser ca. 300 g frugt og grøn- sager om dagen (fordelt på 150 g frugt og 150 g grønsager). Der findes ingen anbefalinger for børn under 4 år, men madens indhold af frugt og grønsager øges i løbet af barnets første leveår, således at det anbefalede niveau nås ved 4-års-alderen. Kartofler samt tørret frugt, frugtpålæg og nødder tæller ikke med i den vejledende mængde på 300 gram for frugt og grønsager dagligt. Anbefaling for frugt og grønt i frokostmåltidet Vuggestuebørn Hvor ofte? Hvilken kvalitet? Vejledende mængde* Bør indgå i hvert frokostmåltid. Halvdelen af grønsagerne i frokostmåltidet er grove. Mindst g** tilberedt i frokostmåltidet hovedsalig i form af grønsager. Børnehavebørn Bør indgå i hvert frokostmåltid. Halvdelen af grønsagerne i frokostmåltidet er grove. Mindst g ** tilberedt i frokostmåltidet hovedsalig i form af grønsager. * Mængden i gram er et gennemsnit. Det væsentlige er, at børnene bliver mætte. ** Det er ikke realistisk, at hvert frokostmåltid indeholder samme mængde frugt og grønsager. Som tommelfingerregel anbefales, at børnene får ca. halvdelen af den anbefalede daglige mængde frugt og grønt, dvs. i alt ca. 150 g frugt og grønt pr. institutionsdag. Til frokost svarer det for vuggestuebørn til g, mens det for børnehavebørn svarer til g pr. måltid. Den øvrige mængde fordeles på mellemmåltiderne. 6

9 Tips Varier mellem forskellige typer bliv inspireret af årstid og pris. Brug grove grønsager som rodfrugter fx gulerødder, spidskål, broccoli, majs m.v. Server let dampede grønsager for de mindste børn, da det er lettere at tygge. Tænk frugt og grønsager ind i de enkelte dele af måltidet fx sovsen, farsen, retter med kartofler, ris eller pasta m.m., se opskrift side 48. Brug frugten som den søde smagsgiver i måltidet fx kan karrysovsen smages til med revet/blendet æble, ananas, fersken m.m. børn kan godt lide den søde smag. Brug gerne grønsager fra frost. Begræns rosiner, da små børn under 3 år ikke bør spise mere end 50 g om ugen. Rosiner kan have et højt indhold af svampegiften ochratoksin A. Server ikke hele nødder eller kerner for børn under 3 år for at undgå fejlsynkning. Brug fx blendede eller meget fint hakkede nødder i stedet. Begræns brugen af nitritrige grønsager som spinat, rødbede, fennikel og selleri frem til 1-års-alderen. Brug ikke grønt drys på den varme mad til de helt små børn. Frosne bær skal koges, inden de anvendes. 7

10 Kartofler, ris og pasta Til denne gruppe madvarer hører kartofler (almindelige og søde samt kogte og bagte), ris (hvide, parboiled og natur), pasta (hvede og fuldkorn) samt bulgur og cous cous. Kartofler frem for pasta og ris Kartofler bidrager med vitaminer og mineraler fx C-vitamin og kalium hvilket pasta og ris ikke gør i nævneværdig grad. Når børnene skal have ris og pasta, så vælg hovedsaligt fuldkornsvarianter, da fuldkornsprodukter indeholder alle dele af kornet, inklusive vitaminer, mineraler og kostfibre. Fuldkorn er med til at give en god fordøjelse og mætter både hurtigere og i længere tid end varianterne uden fuldkorn. Kartofler tæller ikke med i den anbefalede mængde frugt og grønt om dagen. Tips Tilsæt kartofler til grønsagssuppen eller bag kartofler i ovnen og server fx med mild salsa, chutney, dips m.m. Vend de kogte kartofler i pesto, mælkedressing m.m. Mos kartoflerne og smag til med lidt grov sennep og olie. Server en blanding af ½ naturris og ½ hvide ris eller ½ fuldkornspasta og ½ hvedepasta som tilbehør til den varme ret. Vælg gerne produkter med Nøglehulsmærke og Fuldkornslogo. 8

11 Anbefaling for kartofler, ris og pasta i frokostmåltidet Vuggestuebørn Hvor ofte? Hvilken kvalitet? Vejledende mængde* Der bør serveres kartofler frem for ris og pasta i mindst halvdelen af de varme frokostmåltider i løbet af en uge. Kartofler tilbydes hovedsaligt som bagt og kogt i frokostmåltidet. Ris, pasta, cous cous og bulgur hovedsaligt fuldkornsvariationer. Ca. 75 g. Børnehavebørn Der bør serveres kartofler frem for ris og pasta i mindst halvdelen af de varme frokostmåltider i løbet af en uge. Kartofler tilbydes hovedsaligt som bagt og kogt i frokostmåltidet. Ris, pasta, cous cous og bulgur hovedsaligt fuldkornsvariationer. Ca. 100 g. * Mængden i gram er et gennemsnit. Det væsentlige er, at børnene bliver mætte. 9

12 Brød og gryn Til denne gruppe madvarer hører brødtyper som fuldkornsrugbrød, franskbrød, sandwichbrød, pitabrød og lignende samt gryn til grød. Mange typer brød og gryn findes også som fuldkornsvarianter. Vælg fuldkorn først Brød og gryn bidrager med bl.a. kostfiber, vitaminer og mineraler. Fuldkornsbrød er bagt på mel, hvor alle skaldele indgår, og har derfor et højere fiber, vitamin- og mineralindhold og giver større mæthed. Det vigtige er altså, at alle dele af kornet er taget med, men det har ingen betydning for næringsindholdet, hvor findelt kornet er. Ved hjemmebagt brød kan man med fordel langtidshæve brød (dvs. 8 timer eller derover). Herved kan halvdelen af melet være fuldkornsmel, ellers bør ca. ¹/ ³ af melet være fuldkornsmel, se opskrift side 61. Til vuggestuebørn kan suppleres med lysere brødtyper, så tyggearbejdet ved måltiderne ikke bliver for krævende og energiindtaget dermed for lavt. Fuldkornsmel- og gryn kan være: Havregryn, byggryn, bygflager, hel hirse, rugmel, fuldkornsrugmel, rugflager, skårne og knækkede rug- og hvedekerner, hvedeflager, hvid hvede, fuldkornshvedemel, fuldkornsspeltmel, grahamsmel m.m. Tips Brug fx hvid hvede til brød. Hvid hvede er en fuldkornsmel med samme smag som almindelig afskallet hvedemel. Det færdige brød får også den samme lyse farve. Brug forarbejdede kerner i brød i stedet for hele kerner, da små børn ikke har glæde af for mange hele kerner. Til grød kan bruges solsikkefrø, græskarkerner, nødder, mandler, æble, banan eller andet frisk eller tørret frugt for at gøre grødens smag mere spændende (kerner, nødder og mandler blendes til vuggestuebørn) se opskrift side 44. Tilsæt en teskefuld fedtstof til grød til børn under ca. 1 år. Hvis der serveres grød til frokost, skal man være opmærksom på, at eftermiddags-mellemmåltidet anbefales at bidrage med madvarer, som frokosten ikke har bidraget med, fx fisk, kød og/eller æg samt frugt og grønt. For at begrænse indtaget af risengrød, anbefales at reservere denne ret til jul, hvor der er tradition for den. Vælg gerne produkter med Nøglehulsmærkning og Fuldkornslogo. 10

13 Anbefaling for brød i frokostmåltidet Vuggestuebørn Hvor ofte? Hvilken kvalitet? Vejledende mængde* Kold frokost: Der bør altid serveres brød. Varm frokost: Server brød, hvis ikke der serveres kartofler, ris, pasta eller gryn. Brød bør tilbydes, hvis der kun er lidt anden stivelse i måltidet. Server fuldkornsrugbrød ved mindst halvdelen af ugens måltider med brød. Det resterende brød varieres mellem fuldkornsbrød og lysere brødtyper (uden fuldkorn). Kold frokost: Ca. 45 g svarende til ca. 1 skive. Børnehavebørn Kold frokost: Der bør altid serveres brød. Varm frokost: Server brød, hvis ikke der serveres kartofler, ris, pasta eller gryn. Brød bør tilbydes, hvis der kun er lidt anden stivelse i måltidet. Server fuldkornsrugbrød ved mindst halvdelen af ugens måltider med brød. Det resterende brød varieres mellem fuldkornsbrød og lysere brødtyper (uden fuldkorn). Kold frokost: Ca. 85 g svarende til ca. 1½-2 skive. * Mængden i gram er et gennemsnit. Det væsentlige er, at børnene bliver mætte. Anbefaling for grød i frokostmåltidet Vuggestuebørn Hvor ofte? Hvilken kvalitet? Vejledende mængde Server maks. grød 1 gang om ugen. Vælg hovedsagligt fuldkornstyper. Der bør altid være mad nok, så børnene kan spise sig mætte. Børnehavebørn Server maks. grød 1 gang om ugen. Vælg hovedsagligt fuldkornstyper. Der bør altid være mad nok, så børnene kan spise sig mætte. På grøden kan fx serveres frugtmos, olie eller blendede mandler, og ekstra frugt/grønt gives som supplement, se opskrift side

14 Fisk og fiskepålæg Til denne gruppe madvarer hører fersk og frossen fisk, røget og marineret fisk, fiskekonserves samt skaldyr. Fiskefrikadeller og fiskemousse tilhører også denne gruppe. Fisk er sundt og godt Fisk er rige på næringsstoffer som D- vitamin, selen og langkædede fedtsyrer (fiskeolier), som er svære at få fra andre madvarer. Det anbefales at servere forskellige typer fisk og skaldyr for børnene og at variere mellem de fede og magre fisk. Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn i alderen 3-6 år spiser gram fisk om ugen og mindre børn lidt mindre mængde. Fede og magre fisk Fede fisk er fx laks, hellefisk, sild, makrel, ørred m.fl. Magre fisk er fx torsk, tun, lange, sej, pangasius m.fl. Rovfisk Børn under 3 år bør højst spise 25 g rovfisk om ugen. Børn mellem 3 og 14 år bør højst spise 100 gram rovfisk om ugen. Rovfisk er fx tun, sildehaj og gedde. Tun fra dåse er dog undtaget denne begrænsning, idet dåsetun er fremstillet af små tun, der indeholder mindre kviksølv. 12

15 Anbefaling for fisk i forkostmåltidet Vuggestuebørn Hvor ofte? Hvilken kvalitet? Vejledende mængde* Kold frokost: Der bør mindst serveres én slags fiskepålæg. Vælg hovedsagligt fiskepålæg med minimum 50 g fisk pr. 100 g. Kold frokost: Ca. 15 g pr. ¼ skive rugbrød. Varm frokost: Der bør mindst serveres ét fiskemåltid om ugen, hvis institutionen tilbyder varm frokost 3-5 gange om ugen. Varier mellem fede og magre typer. Varm frokost**: Ca. 50 g. Der bør mindst serveres ét fiskemåltid hver 2. uge, hvis institutionen tilbyder varm frokost 1-2 gange om ugen. Børnehavebørn Kold frokost: Der bør mindst serveres én slags fiskepålæg. Vælg hovedsagligt fiskepålæg med minimum 50 g fisk pr. 100 g. Kold frokost: Ca. 20 g pr. ½ skive rugbrød. Varm frokost: Der bør mindst serveres ét fiskemåltid om ugen, hvis institutionen tilbyder varm frokost 3-5 gange om ugen. Varier mellem fede og magre typer. Varm frokost**: Ca. 65 g. Der bør mindst serveres ét fiskemåltid hver 2. uge, hvis institutionen tilbyder varm frokost 1-2 gange om ugen. * Mængden i gram er et gennemsnit. Det væsentlige er, at børnene bliver mætte. ** Vejledende portionsstørrelse for varmt fiskemåltid svarer til måltider, hvor fisk tilbydes som frikadelle, fiskefilet o.l. Portionsstørrelsen for fisk i sammenkogte retter, lasagne og til supper kan være mindre. Tips Varier fiskepålægget mellem fx makrel i tomat, røget makrel, sildepostej, fiskefrikadeller m.v. Brug fx billige fisk som kuller- eller mørk sej til fiskefars. Fiskefrikadeller eller -fileter er ofte meget populære. Vælg gerne produkter med Nøglehulsmærkning. 13

16 Kød, kødpålæg og æg Til denne gruppe madvarer hører fjerkræ, okse-, kalve-, svine- og lammekød, alle former for indmad, kødpålæg, frikadeller, farsbrød og kød i kødsovs. Desuden friske og pasteuriserede æg, ligesom æg i sammensatte retter som omelet, røræg og æggesalat også tilhører denne gruppe. Varier brugen af kød og æg Kød, æg og indmad er vigtige kilder til bl.a. protein, jern og B-vitaminer. Fødevarestyrelsen anbefaler magre stykker kød, dvs. kød, hvor der ikke ses fedt lagret mellem musklerne. Fra 6-måneders-alderen inkluderes kød eller fisk i frokostmåltidet for at dække barnets jernbehov. Tips I varm frokost varieres mellem de forskellige kødtyper: oksekød, svinekød, kalvekød, lam, fjerkræ og indmad. Vælg det magre kød fx kylling, kalkun eller hakket kød med maks. 10 g fedt pr. 100 g eller udskæringer, fx klump, inderlår, mignon m.m. Skær det synlige fedt på kødet væk, hvis der serveres ribbenssteg engang imellem. Brug blendede grønsager i kødsaucer og supper. Se opskrifter side 60. Hvis der serveres kold frokost: Tilbyd magert kødpålæg fx hamburgerryg, saltkød, pastrami, eller magre pålægssalater med skinke, kalkun m.m. Server hårdkogt æg med tomat og agurk eller lav æggesalat eller postej. Hvis institutionen tilbyder vegetarisk frokost: Server fx postejer lavet af bælgfrugter, humus m.v. Til de helt små børn kan kød eller fisk tilsættes i små mængder til grønsags kartoffelmosen. Vælg gerne produkter med Nøglehulsmærkning. 14

17 Anbefaling for kød, kødpålæg og æg i frokostmåltidet Vuggestuebørn Hvor ofte? Hvilken kvalitet? Vejledende mængde* Kold frokost: Der bør mindst serveres en slags kødpålæg eller æg. Vælg hovedsaligt kød og kødpålæg med maks. 10 g fedt pr. 100 gram. Kold frokost: Ca. 10 g tilberedt kødpålæg eller æg pr. ¼ skive rugbrød. Varm frokost: Der bør mindst serveres ét måltid med kød om ugen, hvis institutionen tilbyder varm frokost 3-5 gange om ugen. Varm frokost**: Ca. 50 g tilberedt kød. Der bør mindst serveres ét måltid med kød hver 2. uge, hvis institutionen tilbyder varm frokost 1-2 gange om ugen. Børnehavebørn Kold frokost: Der bør mindst serveres en slags kødpålæg eller æg. Vælg hovedsaligt kød og kødpålæg med maks. 10 g fedt pr 100 gram. Kold frokost: Ca. 15 g tilberedt kødpålæg eller æg pr. ½ skive rugbrød. Varm frokost: Der bør mindst serveres et måltid med kød om ugen, hvis institutionen tilbyder varm frokost 3-5 gange om ugen. Varm frokost**: Ca. 65 g tilberedt kød. Der bør mindst serveres ét måltid med kød hver 2. uge, hvis institutionen tilbyder varm frokost 1-2 gange om ugen. * Mængden i gram er et gennemsnit. Det væsentlige er, at børnene bliver mætte. ** Vejledende portionsstørrelse for varmt kødmåltid svarer til måltider, hvor kød tilbydes som frikadeller, steg o.l. Portionsstørrelsen for kød i sammenkogte retter, lasagne og til supper kan være mindre. 15

18 Fedtstoffer Til denne gruppe madvarer hører fedtstoffer som olie, bløde plantemargariner, minarine, smør, blandingsprodukter, mayonnaise, remoulade o.l. Vælg de sunde fedtstoffer Børn og specielt de helt små børn har brug for fedtstof. Men efter 1-års-alderen har de ikke længere brug for, at fedt udgør så stor en andel af maden som tidligere. Fedtstoffet i maden bidrager til at få dækket behovet for livsnødven- dige fedtsyrer (enkelt- og flerumættede fedtsyrer) og fedtopløselige vitaminer. Alt fedt er ikke lige sundt. Det sunde fedt findes i planteolier, bløde plantemargariner, minariner, nødder, mandler, kerner og fisk. Det usunde fedt kommer især fra mejeriprodukter og kød. Vælg derfor magre mælkeprodukter og kødudskæringer. Tips Til brødet anbefales smørelse som plantemargarine, minarine eller mayonnaise. Brug også avocadomos, humus, smørepålæg lavet af kød eller fisk eller en mager friskost som smørelse, se opskrift side 53. Til madlavning og bagning anbefales brug af olier eller flydende margariner. Brug kun 70 % af fedtstofmængden, hvis der i opskriften står smør eller margarine. Gør brug af olie, mayonnaise, blendede kerner eller nødder i dressinger, kolde sovser m.m. Indtil barnet er 1 år, eller hvis barnet er undervægtigt, tilsættes lidt fedtstof til kogte kartoffel- eller grønsagsstykker, og der smøres fedtstof på brødet under pålægget. Vælg gerne produkter med Nøglehulsmærkning. 16

19 Anbefaling for fedtstoffer i frokostmåltidet Vuggestuebørn Børnehavebørn Hvor ofte? Hvilken kvalitet? Vejledende mængde Lidt fedtstof bør som udgangspunkt indgå i alle frokostmåltider enten som en del af retten eller på brød. Lidt fedtstof bør som udgangspunkt indgå i alle frokostmåltider enten som en del af retten eller på brød. På brød og til madlavningen:** Planteolier Bløde plantemargariner Minariner Mayonnaise Remoulade. På brød og til madlavningen:** Planteolier Bløde plantemargariner Minariner Mayonnaise Remoulade. Kold frokost: Ca. 2-3 g* pr. 1 skive brød. Varm frokost: Ca. 4 g pr. måltid. Kold frokost: Ca. 2-4 g* pr. 2 skiver brød. Varm frokost: Ca. 5 g pr. måltid. * Den vejledende mængde afhænger af typen af fedtstof, da de har forskelligt indhold af fedt og mættet fedt. Der er derfor givet et interval for den vejledende mængde for kolde måltider. Der er plads til mere fedtstof, hvis man bruger minarine og magert kød og kødpålæg, fisk samt magre mejeriprodukter, mens der er plads til mindre fedtstof, hvis man anvender plantemargarine, mayonnaise, fed fisk, fedt kød, fx en fed leverpostej, eller fede mejeriprodukter. ** Hvis alle opskrifter næringsberegnes, er man undtaget anbefalingen om udelukkende at anvende nævnte fedtstoffer. Hvor meget fedtstof på brødet? På billedet ses rugbrød, der er smurt med henholdsvis 2, 3 og 4 g plantemargarine pr. hele skive. 2 gram 4 gram 3 gram 17

20 Ost og mælkeprodukter Til denne madvaregruppe hører ost og mælk, der indgår i måltidet, dvs. mælk i grød og mælkeprodukter i supper, dressinger m.v. Madvaregruppen omfatter også skæreost, friskost, hytteost, dessertost og madlavningsost (revet ost og parmasanost). Mælk og ost til knoglerne Mælkeprodukter og ost er den vigtigste kilde til bl.a. kalcium i børns mad, men bidrager også med andre vigtige næringsstoffer, der udgør en væsentlig faktor i opbygning og vedligeholdelse af knoglerne. Men fede mejeriprodukter bidrager også med mættede fedtstoffer, som skal begrænses. Når man vælger de magre mælke- og osteprodukter, undgår børnene det mættede fedt samtidig med, at de får tilført alle de gode næringsstoffer. Tips Brug disse oste til pålæg: alle smøre-, frisk-, skære- og bløde oste med et fedtindhold på maks. 30+ eller 17 %. I varme retter eller salater kan der i stedet, engang imellem, gøres brug af oste med et højere fedtindhold end 30+ eller 17 %, fx feta i salaten og parmesanost på spaghetti. Vælg gerne produkter med Nøglehulsmærkning. Tips Erstat fede mælkeprodukter i madlavningen med produkter med maks. 10 % fedt, fx letmælk, sødmælk og fløde 9%. Erstat de fede syrnede mælkeprodukter i maden med fx ylette, yoghurt naturel og græsk yoghurt 10 %. Mellem 9- og 12-måneders-alderen kan barnet gradvist indtage stigende mængder sødmælk og syrnede mælkeprodukter. Undgå at servere ymer, ylette og kvark på grund af det høje proteinindhold. Vælg gerne produkter med Nøglehulsmærkning. 18

21 Anbefaling for ost i frokostmåltidet Vuggestuebørn Børnehavebørn Hvor ofte? Hvilken kvalitet? Vejledende mængde* Ca. 1 gang om ugen som pålæg, hvis der tilbydes kold frokost 3-5 gange om ugen. Anbefalingen gælder også ved anvendelse af ost i varme måltider. Ca. 1 gang om ugen som pålæg, hvis der tilbydes kold frokost 3-5 gange om ugen. Anbefalingen gælder også ved anvendelse af ost i varme måltider. På brød: Maks. 17 g fedt pr. 100 g. På brød: Maks. 17 g fedt pr. 100 g. Ca. 5 g ost pr. ¼ skive rugbrød. Ca. 10 g ost pr. ½ skive rugbrød. * Mængden i gram er et gennemsnit. Det væsentlige er, at børnene bliver mætte. Anbefaling for mælkeprodukter i maden til frokostmåltidet Vuggestuebørn Hvor ofte? Hvilken kvalitet? Vejledende mængde Kan tilsættes efter behov i retter. Under 9 mdr. Der bør primært tilbydes modermælkserstatning. Kan tilsættes efter behov i retter. Lidt mælk af sødmælkstypen kan anvendes i madlavningen. Ca mdr. Til dressinger og i madlavning bør anvendes mælk og syrnede mælkeprodukter med maks. 10 g fedt pr. 100 g.* Børnehavebørn Kan tilsættes efter behov i retter. Vælg mælk og mælkeprodukter med maks. 10 g fedt pr. 100 g.* Kan tilsættes efter behov i retter. * Hvis alle opskrifter næringsberegnes, er man undtaget denne anbefaling. 19

22 Drikkevarer Til denne gruppe hører drikkevand, drikkemælk, modermælkserstatning, kakao, juice, saft og sodavand. Sluk tørsten i vand Børns daglige væskebehov anbefales primært dækket af vand. Koldt vand slukker tørsten godt, og indeholder ikke sukker og fedt. Magre mælkeprodukter er den vigtigste kilde til kalcium i danskernes mad, men bidrager også med andre vigtige næringsstoffer som protein, D-vitamin, fosfor og riboflavin og har et lavt indhold af mættet fedt. Derfor hører ca. ½ liter mager mælkeprodukt (inkl. surmælksprodukter) med til en sund daglig kost, fra barnet fylder 1 år og fremefter. Børn mellem 1-3 år anbefales letmælk for at sikre barnet tilstrækkelig med energi uden for meget fedt. Tips Sørg for, at børnene har nem og fri adgang til koldt postevand i daginstitutionen. Tilbyd ikke drikkevarer med sukker til børnene, fx kakao, juice, saft og sodavand. Sojadrik, havredrik og risdrik kan ikke bruges som erstatning for komælk (læs mere på Vand kan tilsættes forskellige smage ved tilsætning af citron, agurk, bær, krydderurter m.m. 20

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport Firmasund / Frokost.dk Danneskiold-Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 39 20 97 00 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Slowfood-fast Evalueringsrapport 27. februar 2015 Udarbejdet

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Spis sundt med madpyramiden Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Din sundhed begynder, når du køber ind I FDB bruger vi madpyramiden til at inspirere den danske

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

VEJLEDNING. Mad der styrker barnets udvikling

VEJLEDNING. Mad der styrker barnets udvikling VEJLEDNING Mad der styrker barnets udvikling Forord Alle forældre ønsker, at deres barn skal have et liv med glæde, energi og gå på mod. Gennem mad, drikke og aktiv leg kan vi støtte barnets sunde udvikling

Læs mere

Kostpolitik for Korsholm/Søften

Kostpolitik for Korsholm/Søften Kostpolitik for Korsholm/Søften Favrskov Kommune Den rette ernæring har stor betydning for barnets udvikling og trivsel. Barnet bruger energi på bevægelse, udvikling og læring. Derfor har kroppen brug

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3

Kostkompasset. vejen til en sund balance. Kapitelmarkør 3 Kostkompasset vejen til en sund balance Kapitelmarkør 3 Indhold Kostkompasset 4 Spis frugt og grønt 6 Spis fisk og fiskepålæg 8 Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød 10 Spar på sukker 12 Spar

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1)

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1) Indkøbslister til VBK 2.0 Vi har lavet indkøbslister til fase 1, hvor vi anbefaler, at du køber ind hver lørdag og tirsdag. Nogle af varerne vil du kunne bruge hele ugen, fx en pakke fuldkornsrugbrød,

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Indhold. Introduktion til materialet Å 1. 1. Ideer til planlægning af måltider Å 2. 2. Dagens måltider Å 6

Indhold. Introduktion til materialet Å 1. 1. Ideer til planlægning af måltider Å 2. 2. Dagens måltider Å 6 Mad i dagplejen Indhold Introduktion til materialet Å 1 1. Ideer til planlægning af måltider Å 2 2. Dagens måltider Å 6 3. Lav frokost efter de 8 kostråd ernæringsanbefalinger til dagplejen Å 10 4. Madplaner

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker A e og Anne lbrechts n Stine Jung lbrechtsen Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker e A Inspiration til sunde madpakker og mellemmåltider P muusmann forlag 01 Fisk Danskerne spiser generelt

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

SMØR DIN MADPAKKE. Smor din madpakke_sebastian_folder_ok.indd 1 07/07/10 16.06

SMØR DIN MADPAKKE. Smor din madpakke_sebastian_folder_ok.indd 1 07/07/10 16.06 SMØR DIN MADPAKKE med Sebastian Mmmmm! Mums! Smor din madpakke_sebastian_folder_ok.indd 1 07/07/10 16.06 Madpakken er en kærlig hilsen hjemmefra Hvorfor er madpakken så vigtig? Hvad indeholder en sund

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Vejen Kommune

Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Vejen Kommune Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Vejen Kommune Målet med mad- og måltidspolitikken er at servere sund og alderssvarende mad, samt give børnene gode måltidsvaner i dagplejen. Mad og drikke har stor

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

Mad- og Måltidspolitik

Mad- og Måltidspolitik Mad- og Måltidspolitik 2014 Idræts og naturbørnehuset Tingvej 3 6535 Branderup J 13-01-2014 2 Mad- og Måltidspolitik 1. Derfor er det vigtigt at vi har en mad- og måltidspolitik. Hvad og hvorfor: - Idræts-

Læs mere

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN

MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN KOSTVEJLEDNING TIL SMÅTSPISENDE MADEN ER DEN BEDSTE MEDICIN DU KAN SELV GØRE MEGET FOR HURTIGERE AT BLIVE RASK, NEMLIG VED AT SPISE OG DRIKKE DET RIGTIGE... Denne pjece vil give dig gode råd om, hvad du

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi)

Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) - en vejledning til borgere med synkeproblemer, pårørende og plejepersonale Madservice Viborg Hvad er synkeproblemer? Synkeproblemer kan vise sig ved, at man har svært

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

Kostpolitik Dagplejen

Kostpolitik Dagplejen Kostpolitik Dagplejen Denne folder skal være med til at sikre børnene en sund og varieret kost fra deres første leveår samt være en støtte for dagplejeren i det daglige arbejde med børnene. De vaner børnene

Læs mere

Patientvejledning. Kost efter gastric banding. Lidt men godt

Patientvejledning. Kost efter gastric banding. Lidt men godt Patientvejledning Kost efter gastric banding Lidt men godt Ernæringsmæssige konsekvenser Efter en gastric banding er den øverste del af mavesækken meget lille, og du kan ikke længere spise store måltider.

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Sundhedsfremmende appetit på livet

Sundhedsfremmende appetit på livet Sundhedsfremmende appetit på livet Besøg os på: www.madomsorg.dk - og facebook: Sundhedsfremmende appetit på livet (facebook.com/sundhedsfremmende) Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når

Læs mere

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger.

SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dagplejen støtter børnene i at træffe sunde valg og udvikle en bevidsthed om,

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Patientvejledning. Kost efter gastrisk bypass. Lidt men godt

Patientvejledning. Kost efter gastrisk bypass. Lidt men godt Patientvejledning Kost efter gastrisk bypass Lidt men godt Ernæringsmæssige konsekvenser Efter en gastrisk bypass rummer mave sækken kun ca. 20 ml, og du kan ikke længere spise store måltider. For at holde

Læs mere

Kostpolitik. Tønder kommunale dagpleje.... kostpolitik i dagplejen >

Kostpolitik. Tønder kommunale dagpleje.... kostpolitik i dagplejen > Kostpolitik Tønder kommunale dagpleje... kostpolitik i dagplejen > Indhold Forord... > 3 Målet med måltiderne... > 4 Måltider i dagplejen... > 8 Uddybning af kostpolitikken........... > 8 Mad med forbehold...

Læs mere

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Graviditetskvalme. Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Graviditetskvalme Gode råd, hvis du er gravid, har kvalme, kaster op og bliver afkræftet Emesis / hyperemesis gravidarum Svangreklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Definition

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om sund mad og vægttab SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om sund mad og vægttab Andelen af overvægtige danskere er støt stigende, både blandt børn og voksne. I Jammerbugt Kommune er 54% af befolkningen overvægtige, og omkring 17%

Læs mere

Skab måltidet på tallerknen

Skab måltidet på tallerknen de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45

Læs mere

Måltidspolitik januar 2011

Måltidspolitik januar 2011 Måltidspolitik januar 2011 På Solgården har vi vores eget køkken, hvor vi laver mad til husets beboere og de borgere i ældreboligerne, der vælger at spise deres måltider på Solgården. For konstant at have

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere