30. juni Redegørelse om forløbet efter Grindstedredegørelsens offentliggørelse oktober 2008
|
|
- Amanda Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 30. juni 2011 Redegørelse om forløbet efter Grindstedredegørelsens offentliggørelse oktober 2008 Arbejdstilsynet Arbejdsskadestyrelsen
2 Indhold 1. Baggrund for redegørelsen 2. Sammenfatning og konklusion 3. Grindstedredegørelsen og opfølgningen herpå 4. Rammerne for kviksølvmålinger 5. 3F s anmodning om aktindsigt 6. Generelt om ansvaret i forhold til arbejdsmiljø og arbejdsskader 7. Nye og fremadrettede initiativer 1. Baggrund for redegørelsen Beskæftigelsesministeren har den 17. juni 2011 bedt Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen om at udarbejde en fælles redegørelse, der skal belyse forløbet efter Grindstedredegørelsens offentliggørelse. Grindstedredegørelsen blev offentliggjort den 21. oktober 2008 og samtidig sendt til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. Beskæftigelsesministerens anmodning kommer på baggrund af den senere tids medieomtale af en række virksomheder, herunder virksomheden Kamstrup, hvor man tidligere har arbejdet med kviksølv. Oplysninger om disse virksomheder tager afsæt i Grindstedredegørelsens bilag 14, der viser en oversigt over kviksølvmålinger i urin på medarbejdere på en række virksomheder i perioden 1949 til Sammenfatning og konklusion På baggrund af redegørelsens gennemgang kan sammenfattende konkluderes følgende: Den foreliggende dokumentation og supplerende oplysninger underbygger, at de ansatte, der har fået foretaget kviksølvmålinger, er blevet informeret på de pågældende tidspunkter om resultatet af målinger, som var af betydning for dem. Arbejdstilsynet har således på baggrund af ansvarsreglen i lægeloven, Arbejdstilsynets instruks fra 1942 og Betænkning fra embedsmandsgruppen om bedriftssundhedstjeneste fra 1977 lagt til grund, at de arbejdslæger og andre sundhedsfaglige personer, som var ansvarlige for målingerne, har oplyst de ansatte om måleresultater, som var af betydning for de ansatte. Dertil kommer, at de ansatte som udgangspunkt også har fået oplysninger om målingerne på anden vis gennem virksomheden og tillidsmanden. Det underbygges af Arbejdstilsynets instruks fra 1942, og af Arbejdstilsynets kendskab til praksis m.v. dengang. Endvidere underbygges det af dokumenter fra Grindstedværket, Kamstrup, Esbjerg Kemi og Sojakagefabrikken. 2
3 Den generelle 30-årige forældelsesfrist for erhvervssygdomme er ophævet med virkning fra 12. maj 2011, hvorefter der ikke længere findes en forældelsesfrist for erhvervssygdomme. Der er således taget hånd om forældelsesproblemstillingen både i forhold til de virksomheder, der er nævnt i Grindstedredegørelsens bilag 14, og i forhold til virksomheder generelt, således at alle kviksølvsager kan anmeldes og sagsbehandles i Arbejdsskadestyrelsen. Det betyder, at alle der opfylder betingelserne for at få en arbejdsskadeerstatning, kan få en sådan. I sagen om Grindstedværket var der tale om ekstraordinære omstændigheder. Det fandtes i Grindstedredegørelsen kritisabelt, at Arbejdstilsynet, der var bekendt med omfattende og tilbagevendende målinger af kviksølvskoncentrationer over grænseværdien, ifølge de tilgængelige sagsakter over en længere årrække ikke greb tilstrækkeligt ind over for en omfattende kviksølvseksponering, som et betydeligt antal ansatte var udsat for på B2- afdelingen på Grindstedværket. Vedrørende bilag 14 i Grindstedredegørelsen kan det oplyses, at Grindstedredegørelsen også skulle belyse, hvilke andre steder der havde været produktion med hjælp af kviksølv. Under arbejdet med Grindstedredegørelsen og indsamling af dokumenter hertil modtog Arbejdstilsynet fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø et dokument med en liste over historiske data for kviksølv i urin. Dokumentet indeholdt informationer om målinger for kviksølv i urin hos medarbejdere på en række danske virksomheder i perioden 1949 til I dokumentet blev virksomhedsnavn, den ansattes navn, måleresultat og måledato oplistet. Det er dette dokument, som Arbejdstilsynet har anvendt til udarbejdelsen af bilag 14. Vedrørende oplysninger om CPR-numre var der ikke oplysninger om CPR-numre og adresser på de ansatte i det dokument, som lå til grund for bilag 14. Der er i nogle af dokumenterne fra 3F s aktindsigtssag fundet måleresultater med CPR-numre, men de udgør kun en mindre del. Vedrørende Arbejdstilsynets overstregning af CPR-numre og navne i de dokumenter, som 3F har fået aktindsigt i, kan det oplyses at baggrunden for, at Arbejdstilsynet har overstreget disse oplysninger er, at der efter offentlighedsloven er tale om oplysninger om enkeltpersoners private forhold. Arbejdstilsynet har som udgangspunkt efter forvaltningsloven tavshedspligt, når det er nødvendigt at hemmeligholde en oplysning for at varetage væsentlige hensyn til private interesser, herunder enkeltpersoners interesse i at beskytte oplysninger om personlige forhold. 3F og Arbejdsskadestyrelsen har efter en dialog indgået et samarbejde medio juni 2011, hvor hovedformålet er at finde og undersøge, hvorvidt ansatte, der eventuelt har pådraget sig en arbejdsskade i forbindelse med udsættelse for kviksølv, har ret til erstatning efter arbejdsskadeloven, ligesom det skete i forbindelse med Grindstedsagen. Dette samarbejde er udvidet med Dansk Metal og LO, der har lovet at undersøge, om de kan hjælpe med at finde frem til ansatte, der er blevet syge. Det forventes med disse tiltag og medieomtalen, at alle ansatte der mener, at de er blevet syge af arbejdet med kviksølv, får anmeldt deres skade til ASK. Vedrørende klagen over lang sagsbehandlingstid i forbindelse med 3F s anmodning om aktindsigt i dokumenter for 10 af virksomhederne, der optræder i bilag 14 gælder det, at o det var særdeles vanskeligt og tidskrævende at tilvejebringe dokumenter fra landsarkiver og Rigsarkiver for en periode, der rakte mere end 60 år tilbage, o søgning har måtte foretages på manuel basis, o samtlige dokumenter i sagerne har skullet gennemgås, 3
4 o hovedparten af materialet, som var særdeles omfangsrigt, har vedrørt helt andre forhold på virksomheden end kviksølvmålinger. Disse forhold har været årsag til den lange sagsbehandlingstid, hvilket Arbejdstilsynet har beklaget overfor 3F. Det bemærkes, at Arbejdstilsynet løbende i perioden april 2009 til januar 2010 orienterede 3F om sagens fremdrift. Vedrørende opdelingen af ansvar og opgaver for virksomheder, myndigheder og læger ved arbejde med kviksølv, og behandling af evt. arbejdsskader som følge af arbejde med kviksølv gælder det udover hvad der fremgår af ovenstående at: o det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for at sikre, at de ansatte har et sikkert og sundt arbejdsmiljø o Arbejdstilsynets opgave er at føre tilsyn med, at virksomhederne overholder arbejdsmiljøreglerne o Arbejdsskadestyrelsens opgave er at tage stilling til erstatningsspørgsmål i forbindelse med anmeldelser af mulige arbejdsskader. o Fra 1976 har læger og tandlæger haft pligt til at anmelde erhvervssygdomme til Arbejdsskadestyrelsen. Vedrørende reglerne for kviksølv kan det oplyses, at anvendelsen i dag i forhold til tidligere er begrænset, fordi det i dag med ganske få undtagelser er forbudt at sælge og importere kviksølv. 3. Grindstedredegørelsen og opfølgningen herpå På foranledning af den daværende beskæftigelsesminister modtog Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg i oktober 2008 Arbejdstilsynets og Arbejdsskadestyrelsens fælles redegørelse om kviksølv mv. på Grindstedværket og BASF i Grenå. Baggrunden herfor var medieomtale i juni 2008 om, at ansatte på værket var blevet udsat for kviksølvforgiftning. Det fremgik af redegørelsen, at den daværende forældelseslovs bestemmelser om en 20-årig forældelsesfrist medførte, at der måtte antages at være tidligere ansatte ved Grindstedværket, hvis arbejdsskadesager var forældede. Disse ansatte havde på grund af forældelse af deres sager ikke krav på erstatning. Redegørelsen viste samtidig, at der var tale om ekstraordinære omstændigheder i sagen, der kunne begrunde en særlig kompensationsordning for de tidligere ansatte. Det fandtes i sagen kritisabelt, at: Arbejdstilsynet i perioden 1962 til 1980 var bekendt med omfattende og tilbagevendende målinger af kviksølvkoncentrationer over grænseværdien. På Grindstedværket blev der således foretaget 715 målinger over en periode på 18 år, hvor 439 målinger (svarende til 61 procent) lå over grænseværdien, Arbejdstilsynet i denne periode besøgte Grindstedværket i Grindsted 55 gange og igennem perioden gjorde virksomheden opmærksom på problemstillingen og traf aftaler med virksomheden om skærpede sikkerhedsforanstaltninger, og at det af de tilgængelige sagsakter ikke kunne ses, at Arbejdstilsynet i perioden 1962 til 1980 afgav påbud eller på anden måde reagerede tilstrækkeligt konsekvent over for virksomheden i 4
5 forhold til de høje overskridelser, som et betydeligt antal ansatte på Grindstedværket (B2- afdelingen) var udsat for. Det fandtes således kritisabelt, at Arbejdstilsynet, der var bekendt med de omfattende og tilbagevendende målinger af kviksølvskoncentrationer over grænseværdien, ifølge de tilgængelige sagsakter over en længere årrække ikke greb tilstrækkeligt ind over for den omfattende kviksølveksponering, som et betydeligt antal ansatte var udsat for. Regeringen sikrede grundet sagens ekstraordinære omstændigheder, at der blev afsat midler på finansloven til en særlig kompensationsordning for ansatte ved den tidligere B2-afdeling på Grindstedværket i Grindsted i perioden 1962 til 1980, hvis eventuelle krav på erstatning var forældet efter de daværende regler med en 20-årig forældelsesfrist. Arbejdsskadestyrelsen opfordrede alle ansatte ved Grindstedværket, som mente at kunne have pådraget sig en sygdom som følge af udsættelse for kviksølv, til enten selv at anmelde sygdomme eller at anmelde via egen læge. Herudover nedsatte Arbejdsskadestyrelsen et særligt team til at behandle disse sager. Endvidere indgik Arbejdsskadestyrelsen et samarbejde med 3F med henblik på, at forbundet kunne gøre medlemmer opmærksomme på muligheden for anmeldelse ved mistanke om en eventuel arbejdsskade. I forbindelse med behandlingen af konkrete sager med navngivne personer, som tidligere havde været ansat på Grindstedværket, anmodede Arbejdsskadestyrelsen som led i sagernes oplysning Arbejdstilsynet om og modtog med hjemmel i arbejdsskadesikringslovens 37, stk. 2, dokumenter, herunder følsomme personoplysninger i forbindelse med kviksølvmålinger, som led i sagernes oplysning. Da CPR-numre og helbredsoplysninger er såkaldte følsomme personoplysninger, må Arbejdstilsynet ikke af egen drift sende disse oplysninger til Arbejdsskadestyrelsen. Arbejdsskadestyrelsen er således kun i besiddelse af oplysninger om målinger af kviksølv på personer, hvor der foreligger en arbejdsskadeanmeldelse. Baggrund for Grindstedredegørelsens bilag 14 Grindstedredegørelsen skulle også belyse, hvilke andre steder der havde været produktion med hjælp af kviksølv. Arbejdstilsynet har ikke databaser, som gør det muligt at søge på, hvilke produktionsmetoder der anvendes på virksomhederne. Under arbejdet med Grindstedredegørelsen og indsamling af dokumenter hertil modtog Arbejdstilsynet fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (som tidligere hed Arbejdsmiljøinstituttet og endnu tidligere Statens Institut for Arbejdshygiejne og indtil 1997 var en del af Arbejdstilsynet) et dokument med Arbejdsmiljøinstituttets historiske data for kviksølv i urin. Dokumentet indeholdt informationer om målinger for kviksølv i urin hos medarbejdere på en række danske virksomheder i perioden 1949 til Disse informationer var blevet sammenskrevet i dokumentet i forbindelse med overvejelser om et forskningsprojekt om ældre mænd, som tidligere havde været udsat for kviksølvdampe. I dokumentet blev virksomhedsnavn, den ansattes navn, måleresultat og måledato oplistet. Der blev foretaget flere målinger på nogle af de ansatte. Det fremgår ikke hvorvidt samtlige ansatte, der er blevet målt, figurerer i dokumentet eller hvorvidt antallet af virksomheder, der har arbejdet med kviksølv, er dækkende for perioden 1949 til Der var i dokumentet ikke oplysninger om CPR-numre og adresser på de ansatte. Det er dette dokument, som Arbejdstilsynet har anvendt til udarbejdelsen af bilag 14. Grindstedredegørelsens bilag 14 er vedlagt denne redegørelse som bilag 1. 5
6 I bilag 14 vises således for en række virksomheder et antal meget varierende målinger og måleperioder samt et antal målinger med overskridelse af grænseværdien på 100 mikrogram kviksølv pr. liter urin. Bilag 14 giver formentligt ikke et fyldestgørende billede af alle målinger på virksomhederne, men illustrerer, at der også på andre virksomheder end Grindstedværket har været anvendt kviksølv i produktionen. 4. Rammerne for kviksølvmålinger Den første arbejdslæge blev ansat i Arbejdstilsynet omkring 1930, og op igennem tiden blev der ansat flere arbejdslæger så hele landets tilsynskontrol kunne dækkes. Formålet med arbejdslægernes arbejde var efter lov om almindelig arbejderbeskyttelse bl.a. forebyggelse og bekæmpelse af sundhedsfarer. Arbejdet omfattede bl.a. større undersøgelser af forekomsten af erhvervssygdomme som fx støvlunger, blyforgiftning, periodiske undersøgelse af arbejdere med sundhedsfarlige arbejdsforhold som fx arbejde med kviksølv, samt lægelig bistand til Direktoratet for Arbejdstilsynet og Arbejdstilsynets tilsynskredse. Hjælp til det diagnostiske arbejde fik lægerne fra Rigshospitalets arbejdsmedicinske klinik, samt Statens Institut for Arbejdshygiejne som bl.a. udførte undersøgelse af stoffer og biologiske prøver som fx kviksølv indhold i urinprøver. Statens Institut For Arbejdshygiejne var på det tidspunkt direkte knyttet til Direktoratet for Arbejdstilsynet 1. Det fremgik af lov om almindelig arbejderbeskyttelse fra 1954, at Arbejdstilsynet bl.a. kunne lade iværksætte lægeundersøgelser og arbejdshygiejniske undersøgelser, herunder undersøgelser af de stoffer, som de ansatte var udsat for at blive påvirket af, hvis Arbejdstilsynet skønnede, at forholdene i en virksomhed, et fag eller et fagligt område rummede en væsentlig sundhedsfare for arbejderne. Det fremgik af samme lov, at der under Arbejdstilsynet var ansat et lægeligt tilsynspersonale, som bestod af arbejdslæger, der herudover blev bistået af egnet personale. Det fremgik videre af loven, at undersøgelserne blev foretaget af Arbejdstilsynets arbejdslæger eller af andre af direktøren for Arbejdstilsynet udpegede læger efter takster fastsat af socialministeren. De ansattes information om kviksølvmålinger og resultater heraf Hverken loven fra 1954 eller arbejdsmiljøloven fra 1977 indeholder bestemmelser om, at den, der gennemfører undersøgelser, skal orientere den undersøgte om resultatet. Imidlertid forholder en betænkning 2 fra 1977 sig til spørgsmålet om information om undersøgelsesresultater, og anfører, at som hovedprincip skal orientering om resultatet fra en personundersøgelse altid gives det enkelte individ. Dette underbygges af, at det er et grundprincip i sundhedsretten, at forpligtelsen til at informere en person/patient om undersøgelsesresultater, ligger hos den sundhedsperson, fx læge, som er ansvarlig for undersøgelsen. Det hænger bl.a. sammen med, at patienten ud over selve undersøgelsesresultatet har krav på en sundhedsfaglig vurdering heraf samt information om, hvilke rele- 1 Betænkning om en dansk bedriftssundhedstjeneste, marts Betænkning fra Embedsmandsgruppen om bedriftssundhedstjeneste, nr. IV, Lægeundersøgelse m.v. efter 63 i lov om arbejdsmiljø,
7 vante behandlingstiltag, der eventuelt måtte være. Denne vurdering og information er den sundhedsfaglige person den nærmeste og den bedste til at give. Lægers informationspligt blev lovfæstet med en ændring af lægeloven i Indtil da var der tale om en faglig norm, der fulgte af den almindelige ansvarsregel i lægelovens 6, hvorefter lægen er forpligtet til at handle med omhu og samvittighedsfuldhed. Ansvarsreglen i lægelovens 6 stammer fra den første lægelov fra Op igennem det 20. århundrede er der sket en udvikling af den faglige norm. I en instruks fra Arbejdstilsynet fra 1942 til tilsynskredsene om Meddelelser til Arbejdsgivere og Arbejdere om lægeundersøgelsers resultat, beskrives det, hvordan arbejdsgivere, ansatte, tillidsmænd mv. skal orienteres om resultater af lægeundersøgelser som fx undersøgelser, hvor der indgår analyser af urinprøver for indhold af kviksølv. Det fremgår her bl.a., at den enkelte undersøgte arbejder får underretning af overlægen, når der ved undersøgelsen er konstateret sygdom eller sundhedsskade, som det er af betydning for den enkelte at være opmærksom på, eller som skal behandles. Den pågældende arbejders egen læge får i disse tilfælde også en underretning. Det fremgår herudover, at når undersøgelsen giver anledning til at flytte den enkelte undersøgte til andet arbejde, bliver oplysninger vedrørende den enkelte givet til arbejdsgiver og tillidsmand. I dag gælder der særlige regler for arbejdsmedicinske undersøgelser, når undersøgelser gennemføres efter regler i arbejdsmiljølovgivningen. Det fremgår direkte af en bekendtgørelse om arbejdsmedicinske undersøgelser, at den, der forestår undersøgelsen, skal orientere den undersøgte om resultatet. Hvis den undersøgte beder om det, skal oplysningerne gives skriftligt. Bekendtgørelsen, der trådte i kraft den 1. januar 1993, implementerer et EU-direktiv fra Det fremgår af bilag 14, at der har været foretaget en række urinprøver på ansatte for at undersøge om der var overskridelse af grænseværdien for kviksølv. Af bilag 14 fremgår det, at der på 28 virksomheder var én eller flere overskridelser af grænseværdien på 100 mikrogram kviksølv pr. liter urin i løbet af perioden 1949 til Det formodes, at det primært har været Arbejdstilsynets arbejdslæger og andet sundhedsfagligt personale på fx arbejdsmedicinske klinikker, som har været ansvarlig for disse biologiske prøver. På baggrund af den lægefaglige norm, der følger af ansvarsreglen i lægeloven, Arbejdstilsynets instruks fra 1942 og betænkningen fra 1977 må det lægges til grund, at de arbejdslæger og andre sundhedsfaglige personer, som var ansvarlige for målingerne, har oplyst de ansatte om resultater, der var af betydning for de ansatte. Dertil kommer, at de ansatte også har fået oplysninger om målingerne på anden vis gennem virksomheden. Det underbygges af det kendskab, som Arbejdstilsynet har til praksis m.v. dengang samt dokumenter, som 3F har fået aktindsigt i. Af et dokument fra 1973 fremgår det, at resultaterne af urinkviksølvanalyserne for de enkelte personer for de seneste fem år havde været ophængt på en opslagstavle på virksomheden. I et dokument fra Kamstrup virksomhed fra 1974 nævnes det, at 9 ansatte med urinmåling over grænseværdien blev orienteret om problemet og blev instrueret i personlig hygiejne, og at der ville blive foretaget målinger hver tredje måned for disse. Det fremgår også af dokumenter fra 1979 og frem, at ansatte med urinmåling over grænseværdien skulle flyttes til andet arbejde, hvor der ikke blev anvendt kviksølv. Der er også dokumenter fra Esbjerg Kemi fra 1967 og fra Sojakagefabrikken fra 1982, der underbygger, at de ansatte er blevet orienteret om måleresultaterne. I forbindelse med medieomtalen i sommeren 2008 om kviksølvproblemerne på Grindstedværket oplyste en tidligere medarbejder, at da han havde været ansat i B2-afdelingen på værket i perio- 7
8 den 1975 til 1979 blev resultaterne af kviksølvmålingerne hver gang ophængt på en tavle ved indgangen til værkets frokoststue. Den foreliggende dokumentation og supplerende oplysninger underbygger således, at de ansatte, der har fået foretaget målinger af kviksølv i urin, er blevet informeret om resultatet af målinger, som var af betydning for den ansatte, i forbindelse med at målingerne er blevet foretaget. Det må således forudsættes, at de ansatte som udgangspunkt er blevet informeret om resultatet af målingerne. Virksomhedernes, sikkerheds- og tillidsrepræsentanters information om kviksølvmålinger og resultater heraf Dokumenter og oplysninger viser, at også andre end de ansatte har haft kendskab til resultaterne af urinmålingerne af kviksølv tilbage i tiden. Fx har direktør Per Asmussen, Kamstrup, i en pressemeddelelse oplyst følgende: at produktionschefen, som fortsat er ansat på virksomheden, har oplyst, at der altid havde været fuld åbenhed vedrørende kviksølvmålingerne. at disse blev hængt op på opslagstavlen i produktionen, og at der blev afholdt samtale med medarbejdere, hvis kviksølvmålingerne lå højere end grænseværdien. Medarbejderne blev orienteret om, hvad det betød og hvad de burde foretage sig. Det understøttes endvidere af dokumenter fra Kamstrup. I et dokument fra 1967 bad Arbejdstilsynet virksomheden om, at måle- og analyseresultater blev meddelt tillidsrepræsentanten. I et andet dokument fra 1973 skrev virksomheden til Arbejdstilsynet, at sikkerhedsudvalget på et møde er kommet frem til forbedring af forholdene vedrørende bl.a. bedre oplysning vedrørende målinger personer/lokaler. Ifølge et dokument fra 1974 blev resultaterne af en kviksølvsundersøgelse forelagt på et møde i virksomhedens kantine. Endelig fremgår det af en instruks fra Arbejdstilsynet fra 1942 til tilsynskredsene om Meddelelser til Arbejdsgivere og Arbejdere om lægeundersøgelsers resultat, at Arbejdstilsynets tilsynskreds skal underrette såvel virksomhed som tillidsmand om hovedresultatet af lægeundersøgelser medmindre særlige forhold måtte tale herimod. Fx blev virksomheden og tillidsmanden underrettet, når lægeundersøgelsen gav anledning til, at den ansatte skulle flyttes til andet arbejde. Reglerne i dag for arbejde med kviksølv Det er i dag forbudt at importere, sælge og eksportere kviksølv og kviksølvholdige produkter med nogle enkelte undtagelser. Metallisk kviksølv er mærket giftigt og miljøfarligt. For så vidt angår kviksølvforgiftning har dette kunnet anerkendes som erhvervssygdom siden I dag følger det af erhvervssygdomsfortegnelsen, at toksisk hjerneskade/demens, kviksølv allergi samt nyreskade kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis den tilskadekomne har været relevant udsat for kviksølv og visse af dets forbindelser. Det skal i midlertidig understreges, at selv om man har været udsat for påvirkning af kviksølv, så er det ikke ensbetydende med, at man udvikler en sygdom som følge heraf. Omfang og udstrækning af påvirkningen har ikke mindst stor betydning i den forbindelse. 8
9 5. 3F s anmodning om aktindsigt I forbindelse med 3F s anmodning om aktindsigt i dokumenter i tilknytning til Grindstedredegørelsens bilag 14 skal det generelt bemærkes, at det er vanskeligt at rekonstruere hændelsesforløbet i sager, der ligger år tilbage i tiden. Der er derfor i forhold til det store eftersøgningsarbejde i de mange sager kun i et ganske begrænset omfang frembragt dokumenter, der er relevante i forbindelse med 3F s anmodning om aktindsigt. Årsagen til det relativt lille antal dokumenter er, at Arbejdstilsynet frem til 1977 typisk ikke gav skriftlige påbud, som man kender det i dag. I stedet for indførte Arbejdstilsynet i overensstemmelse med de daværende regler bemærkninger om inspektioner, mangler og påbud i tilsynsbøger, som virksomhederne skulle opbevare i fem år. Først i 1977 blev virksomhedernes tilsynsbøger erstattet af ringbind, hvor tilsynsrapporter skulle indsættes, og hvor Arbejdstilsynet beholdt en kopi af tilsynsrapporterne. Der foreligger dermed kun begrænset skriftlig dokumentation for årene før Det er derfor Arbejdstilsynets generelle vurdering, at det ikke er muligt på en dækkende måde at rekonstruere hændelsesforløb og tilsynsindsats i forhold til eventuelle arbejdsmiljøproblemer på konkrete virksomheder jo længere tid man går tilbage og især før Konkret om 3F s anmodning om aktindsigt 3F anmodede den 3. november 2008 Arbejdstilsynet om aktindsigt i dokumenter i tilknytning til redegørelsens bilag 14. 3F angav særlig interesse i at få oplysninger om, hvad Arbejdstilsynet havde foretaget sig i forbindelse med overskridelse af grænseværdier for kviksølv. Endvidere var 3F særligt interesseret i oplysninger for følgende virksomheder: A/S Tempress/Tempress, Bergsøe, Sojakagefabrikken, Elektroluma, Esbjerg Kemi, Kamstrup, P.S. Wodskou A/S, Struer Chem Lab. og Vitrohm. Arbejdstilsynet oplyste den 10. december F om, at Arbejdstilsynet ikke var i besiddelse af dokumenterne og opfordrede 3F til at kontakte landsarkiverne og Rigsarkivet, der opbevarer dokumenterne. 3F klagede den 12. december 2008 til Beskæftigelsesministeriet. Arbejdstilsynet bad den 26. januar 2009 Beskæftigelsesministeriet om at få sagen hjemvist til fornyet behandling. Ministeriet hjemviste den 20. februar 2009 sagen til Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet anmodede den 30. marts 2009 efter en fornyet vurdering af sagen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø om at fremsende kopier af akter om målinger af kviksølv samt øvrige akter. Arbejdstilsynet gennemgik manuelt sagslister fra hhv. Rigsarkivet og Landsarkiverne med henblik på at finde relevante journalnumre på de ovennævnte virksomheder fordelt over hele landet for perioden 1949 til Herudover rekvirerede Arbejdstilsynet løbende sager på virksomhederne fra Rigsarkivet, for så vidt angik tidligere direktoratsdokumenter samt løbende sager fra fire landsarkiver, for så vidt angik tidligere tilsynskredsedokumenter. Arbejdstilsynet sorterede manuelt samtlige tilsynsdokumenter, som lå på sagen for hver enkel virksomhed og tog kopi af de dokumenter, som var relevante for aktindsigtsanmodningen. Hovedparten af tilsynsdokumenterne vedrørte helt andre forhold på virksomhederne end kviksølvmålinger og dokumenter i relation hertil. 9
10 Arbejdstilsynet indhentede alene fra Rigsarkivet og gennemgik 80 arkivkasser med sager dog med et forholdsvist begrænset antal relevante dokumenter som resultat. Herudover foretog Arbejdstilsynet en juridisk vurdering af, om der var oplysninger, som var undtaget fra adgangen til aktindsigt efter offentlighedslovens 12, stk. 1, nr. 1, eller efter andre bestemmelser i offentlighedsloven. Arbejdstilsynet orienterede 3F om sagens fremdrift den 1. april 2009, den 9. juli 2009, den 4. september 2009, den 30. september 2009, den 2. november 2009, den 1. december 2009, den 16. december 2009 og den 15. januar F klagede den 16. januar 2010 over sagsbehandlingstiden. Arbejdstilsynet gav den 19. februar F aktindsigt i samtlige tilsynsdokumenter, som Arbejdstilsynet kunne fremskaffe, herunder for Kamstrup. Der var ikke dokumenter for virksomhederne P.S Wodskou og Struer Chem. Lab. Såkaldte følsomme personoplysninger blev undtaget fra aktindsigt i henhold til offentlighedslovens regler om enkeltpersoners private forhold, herunder om helbredsoplysninger. Oplysninger om navne, CPR-numre og lignende, der kunne identificere personer i forbindelse med kviksølvmålinger på ansatte, var således overstreget i det materiale, der blev udleveret til 3F. Arbejdstilsynet beklagede samtidigt den lange sagsbehandlingstid overfor 3F. Arbejdstilsynet henviste til, at det havde vist sig særdeles vanskeligt og tidskrævende at tilvejebringe dokumenter fra landsarkiver og Rigsarkivet for en periode, der rakte mere end 60 år tilbage. 3F rettede den 23. februar 2010 henvendelse til Arbejdstilsynet og spurgte efter de specifikke måledokumenter, som lå til grund for udarbejdelsen af bilag 14. Arbejdstilsynet oplyste den 3. marts 2010, at bilag 14 var udarbejdet på baggrund af oplysninger, som indgik i Arbejdsmiljøinstituttets forskningsprojekt i 1991 om ældre mænd, som havde været udsat for kviksølvdampe. I dokumentet blev virksomhedsnavn, den ansattes navn, måleresultat og måledato oplistet. Følsomme personoplysninger blev undtaget fra aktindsigt i henhold til offentlighedsloven. Oplysninger om navne på de ansatte var således overstreget i det materiale, som blev udleveret til 3F. Baggrunden for, at Arbejdstilsynet har overstreget oplysninger om CPR-numre og navne på ansatte i forbindelse med kviksølvsmålinger efter offentlighedsloven er således, at der er tale om følsomme personoplysninger. Arbejdstilsynet har som udgangspunkt efter forvaltningsloven tavshedspligt, når det er nødvendigt at hemmeligholde en oplysning for at varetage væsentlige hensyn til private interesser, herunder enkeltpersoners interesse i at beskytte oplysninger om personlige forhold, herunder helbredsoplysninger. Det gælder dog ikke, hvis den, som anmoder om aktindsigt, har indhentet et samtykke fra den eller de personer, som er omtalt i måledokumenter. I disse tilfælde vil Arbejdstilsynet sende måledokumenter med relevante oplysninger til den, som anmoder om aktindsigt, for så vidt angår oplysninger om den eller de personer, der er omfattet af fuldmagten. Som nævnt var der ikke i det dokument, som lå til grund for bilag 14 oplysninger om CPR-numre og adresser på de ansatte. Dog er der i nogle af dokumenterne fra aktindsigtssagen vedrørende bilag 14 fundet måleresultater med CPR-numre. 10
11 6. Generelt om ansvaret i forhold til arbejdsmiljø og arbejdsskader Virksomhederne Det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for at sikre, at de ansatte har et sikkert og sundt arbejdsmiljø på virksomheden. Arbejdsgiveren skal således sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, og at der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Arbejdsgiveren skal desuden sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde. Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde. Arbejdstilsynet Arbejdstilsynets opgave er at føre tilsyn med, at virksomhederne overholder arbejdsmiljøreglerne. Det har været et bærende princip i en lang årrække, men herudover er der også sket en løbende udvikling af både tilsyn, arbejdsmiljøregler og håndhævelse gennem årene. Der er således sket en løbende udvikling af systematik, ensartethed og konsekvens i tilsynet. Fx udarbejdede Arbejdstilsynet i 90 erne kvalitetsprocedurer for hvordan tilsynet skal udføres. Disse procedurer tilpasses løbende efter ændringer i regler, håndhævelse og fokusområder. Dette sammenholdt med, at der gennem de sidste 60 år er sket en rivende teknisk udvikling og kommet langt større arbejdsmiljøfaligviden om fx stoffer og materialer, har i væsentligt omfang yderligere sikret, at der i dag er en bedre forebyggelse end tidligere. Hertil kommer at tilsynsindsatsen fra 2012 målrettes endnu mere mod virksomheder, der vurderes at have de største problemer med arbejdsmiljøet. De får flere tilsyn med indførelsen af såkaldt risikobaseret tilsyn. Det sker som led i den nye strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020, som regeringen i marts 2011 indgik aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om. Den nye måde at gribe tilsynsindsatsen an på er blevet mulig, fordi Arbejdstilsynet i 2005 begyndte et meget omfattende arbejde, der betyder, at Arbejdstilsynet ved udgangen af 2011 har screenet arbejdsmiljøet på samtlige virksomheder med ansatte. Arbejdstilsynet har på den måde fået detaljeret viden om hver enkelt virksomhed. Det bliver sådan, at virksomheder, der får påbud, får et nyt risikobaseret tilsyn efter måneder. Virksomheder, der arbejder med farlige kemiske stoffer (fx kviksølv) og får mange påbud, vil dog blive fulgt endnu tættere. Arbejdsskadestyrelsen Hvor Arbejdstilsynet har fokus på virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøarbejde, har arbejdsskadesystemet til formål at yde erstatning og godtgørelse til tilskadekomne eller deres efterladte ved arbejdsskade. Arbejdsskader kan opdeles i to hovedkategorier, ulykker og erhvervsbetingede sygdomme. For så vidt angår en erhvervsbetinget sygdom, skal der være dokumentation for en årsagssammenhæng mellem den arbejdsmiljømæssige påvirkning og den konstaterede sygdom. En række sygdomme og påvirkninger, hvor der er medicinsk dokumentation for en sådan årsagssammenhæng, er listet på Arbejdsskadestyrelsens erhvervssygdomsfortegnelse og vil umiddelbart kunne anerkendes som en erhvervssygdom. Dertil kommer, at selvom en sygdom ikke står på listen over erhvervssygdomme, kan der konkret være en sådan grad af sandsynlighed for, at sygdommen skyldes arbejdsforholdene, at den alligevel vil kunne blive anerkendt som en erhvervssygdom. I disse situationer forelægges sagen for Erhvervssygdomsudvalget, der indstiller til Ar- 11
12 bejdsskadestyrelsen om sagen kan anerkendes. Erhvervssygdomsudvalget er sammensat af medicinsk ekspertise og repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. Arbejdsskadestyrelsens virksomhed er ved lov fastsat til at behandle sager om arbejdsskader m.v., som anmeldes til styrelsen. Arbejdsskadestyrelsens virksomhed finansieres af skadeforsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring via gebyrer for hver anmeldt sag. Styrelsen har ikke kompetence til at anvende indtægterne fra gebyrer til anden virksomhed end den der knytter sig til behandlingen af anmeldte skader. Læger og tandlæger Reglerne omkring anmeldelse af erhvervsbetingede sygdomme har ændret sig både i praksis og lovgivningsmæssigt over de seneste 40 år. Forud for 1976 var det kun arbejdsgiveren, der havde pligt til at anmelde erhvervssygdomme, men i 1976 blev reglerne ændret, således at også læger og tandlæger fik pligt til at anmelde erhvervssygdomme. Dette var blandt andet begrundet i, at det var vanskeligt for arbejdsgivere at gennemskue, hvorvidt der var tale om en erhvervsbetinget sygdom eller en almindelig sygdom. Det blev yderligere vanskeliggjort for arbejdsgivere af, at visse erhvervssygdomme er lang tid om at udvikle sig, hvorfor påvirkningen kunne stamme fra en tidligere arbejdsplads, som den aktuelle arbejdsgiver ikke havde viden om. Denne erkendelse førte til, at arbejdsgiverens pligt til at anmelde erhvervsbetingede sygdomme til Arbejdsskadestyrelsen ophørte ved en regelændring i 1999, hvorfor hovedansvaret i dag påhviler læger og tandlæger. 7. Nye og fremadrettede initiativer Forældelse af anmeldte arbejdsskader Der er med virkning fra 12. maj 2011 indført nye regler om forældelse, hvorefter der ikke længere findes en 30-årig forældelsesfrist for erhvervssygdomme. Dette har relevans for langt hovedparten af de anmeldelser, hvor udsættelsen for fx kviksølv har foregået tilbage i tiden. Det medfører hermed, at der er taget hånd om den problematik, som også fremgik af Grindstedredegørelsen, nemlig, at man risikerede at nogle af de sager der kunne blive anmeldt i praksis kunne være forældede. Arbejdsskadeloven indeholder imidlertid fortsat en 5-årig forældelsesfrist for alle arbejdsskader. Denne regnes fra det tidspunkt, hvor den tilskadekomne bliver klar over, at pågældende har et krav, eller fra den dag, hvor pågældendes manglende kendskab til kravet kan tilregnes denne som groft uagtsomt. Denne forældelsesfrist er på 3 år i sager, der er omfattet af lovgivningen om arbejdsskade før 1. januar Et krav kan derfor være forældet, hvis tilskadekomne for eksempel af en læge bliver gjort opmærksom på en sygdom, der har sammenhæng med skadelige påvirkninger på arbejdspladsen, og tilskadekomne undlader at anmelde dette i en periode på 5 år (3 år) herefter. Denne dokumentation kan i sagens natur være svær at tilvejebringe, da Arbejdsskadestyrelsen i den konkrete sag skal kunne dokumentere, at tilskadekomne af en læge har fået underretning om, at der er sammenhæng 12
13 mellem en skadelig påvirkning på arbejdet og en sygdom, hvilket i praksis er meget svært, når sagerne ligger så langt tilbage i tiden. Den korte forældelsesfrist relaterer sig således alene til meget få sager. Arbejdsskadestyrelsens samarbejde med fagbevægelsen I forlængelse af Fagbladets artikler i juni om at tidligere ansatte på Kamstrup har været udsat for høje eksponeringer af kviksølv, har Arbejdsskadestyrelsen indledt et samarbejde med 3F for at sikre, at alle relevante sager bliver anmeldt til, og at sagsbehandlingen foregår så smidigt som muligt. Arbejdsskadestyrelsen afholdt den 15. juni 2011 et møde med fagforbundet 3F. Under mødet understregede Arbejdsskadestyrelsen, at det på grund af forældelsesreglerne er vigtigt, at styrelsen får alle anmeldelser af erhvervssygdomme så hurtigt som muligt. Endvidere blev der aftalt: At tiltagene fra henholdsvis 3F og Arbejdsskadestyrelsen drejer sig om alle sager uanset arbejdsplads hvor ansatte eventuelt har pådraget sig en arbejdsskade i forbindelse med udsættelse for kviksølv. At 3F gennem oplysning til deres afdelinger, pressekontakt m.v. forsøger at finde de medarbejdere, der er blevet syge. At Arbejdsskadestyrelsen bruger den viden, som er opsamlet fra Grindsted-sagerne til at udarbejde spørgeskemaer osv. til brug for sagsbehandlingen. At Arbejdsskadestyrelsen nedsætter et særligt team af sagsbehandlere, som har erfaring og viden om udsættelse for kviksølv. At Arbejdsskadestyrelsen udarbejder statistik over antallet af anmeldte sager. Med henblik på en målrettet og effektiv behandling af de kviksølvsager, der måtte blive anmeldt, har Arbejdsskadestyrelsen nedsat et tværgående team af sagsbehandlere, som har stor erfaring fra tidligere med behandling af sager om kviksølv. Arbejdsskadestyrelsen har endvidere iværksat følgende: Udarbejdelse af et spørgeskema, der specifikt henvender sig til personer, der har arbejdet med kviksølv, til brug for den indledende oplysning af sagerne. Udarbejdelse af retningslinjer for behandlingen/undersøgelsen af de ansatte, der bliver henvist til arbejdsmedicinske klinikker (AMK), således at det sikres, at der sker en ensartet behandling/undersøgelse af de skadelidte. Udarbejdelse af statistik på, hvor mange sager, der indgår til Arbejdsskadestyrelsen fordelt på virksomhed og udfald (afvist, anerkendt, erstatningsudbetalinger). Dansk Metal er ligesom 3F ved at undersøge, om man på sit område kan finde frem til ansatte, der er blevet syge, og har den 14. juni udsendt en pressemeddelelse herom. Arbejdsskadestyrelsen har yderligere taget kontakt til LO om bistand til at komme i konktakt med andre forbund med henblik på at sikre, at alle relevante sager anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen så hurtigt som det er muligt at identificere tidligere ansatte, der kan være blevet syge af arbejde med kviksølv. LO har meddelt, at man via sine hovedpolitiske udvalg på området vil gøre medlemsforbundene opmærksom på, at Arbejdsskadestyrelsen har et beredskab, som skal sikre optimal håndtering af konkrete skadetilfælde på kviksølvområdet. Med disse tiltag og medieomtalen forventes det, at ansatte, der mener, at de er blevet syge af arbejdet med kviksølv får anmeldt deres skade til Arbejdsskadestyrelsen. 13
14 14
Beskæftigelsesministerens mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmål BØ den 1. juli 2011 DET TALTE ORD GÆLDER
Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 501 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmål BØ den 1. juli 2011 28. juni 2011 J.nr.
Læs mereMangelfuldt prøvelsesgrundlag i aktindsigtssag. Notatpligt. Begrundelse
17-4. Forvaltningsret 11241.2 114.3 1.4 1.5 13.1. Mangelfuldt prøvelsesgrundlag i aktindsigtssag. Notatpligt. Begrundelse Udenrigsministeriet imødekom delvis en journalists anmodning om indsigt i ministeriets
Læs mere2015-38. Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt
2015-38 Kritik af Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt Den 17. december 2014 bad en journalist Justitsministeriet om aktindsigt i en supplerende redegørelse fra Udlændingestyrelsen
Læs merePINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00
PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal
Læs mereUdkast til bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid (udmøntning af 2 a i lov om arbejdsmiljø)
Udkast til bekendtgørelse om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid (udmøntning af 2 a i lov om arbejdsmiljø) I medfør af 2 a i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010,
Læs mereSundhedsvæsenets Patientklagenævns sagsbehandlingstid
A Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-15 Telefonisk henvendelse: Man-tors 9-16, fre 9-15 Sundhedsvæsenets
Læs mereStatsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt
2014-213751 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 10-06- 2015 Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt Du har den 17. og 19. september 2014 oplyst Region Hovedstaden ved Rigshospitalet om, at
Læs mereVelkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling. Patientinformation
Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling Patientinformation Arbejdsmedicinsk Afdeling Esbjerg Velkommen til Arbejdsmedicinsk Afdeling. I denne folder svarer vi på de spørgsmål, vores patienter ofte
Læs mereOplæg til retsudvalget om god forvaltningsskik
Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 118 Offentligt Oplæg til retsudvalget om god forvaltningsskik Efter ombudsmandsloven skal ombudsmanden udover gældende ret også efterprøve om forvaltningsmyndighederne
Læs mereKommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet
2012-11 Kommunes opkrævning af gebyr for udlevering af kopi af ejendomsskattebillet En advokat klagede over, at Aarhus Kommune opkrævede et gebyr på 70 kr. pr. kopi af ejendomsskattebilletten med henvisning
Læs mereAfgørelser fra Arbejdsmiljøklagenævnet.
Afgørelser fra Arbejdsmiljøklagenævnet. Nr. 7 Maj 2001 Etablering af sikkerhedsorganisation Arbejdsmiljøklagenævnet har i perioden februar april 2001 behandlet en række sager vedrørende etablering af sikkerhedsorganisation.
Læs mereSvarskema til: Test din viden om patienters rettigheder
Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder Spørgsmål 1: En ældre mand, som boede på plejehjem, blev årligt undersøgt af sin praktiserende læge, der som følge heraf og i samarbejde med plejepersonalet,
Læs mereDet fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.
Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Struer Kommune. 10. oktober 2012 J.nr. 5-2210-21/1. Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg
J.nr. 5-2210-21/1 Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg s tilsyn med plejehjem i Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Struer Kommune 2011 Tilsynene i Struer Kommune har gennemført
Læs mereKend spillereglerne. Om sagsbehandling på det sociale område. 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste
Kend spillereglerne Om sagsbehandling på det sociale område 13 rigtige svar til mennesker med handicap og deres nærmeste Danske Handicaporganisationer Indhold Indledning... 3 Den rigtige afgørelse... 4
Læs mereSagsbehandlingstid i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og nævnets manglende underretning om sagens behandling og manglende besvarelse af rykkere
4-4. Forvaltningsret 1121.4-115.2. Sagsbehandlingstid i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og nævnets manglende underretning om sagens behandling og manglende besvarelse af rykkere En kvinde havde den 19.
Læs mereSådan behandler vi din sag
Sådan behandler vi din sag Arbejdsskadestyrelsen Her kan du læse, hvilke forskellige skridt din sag skal igennem, når din skade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Faglig, uafhængig og frem for alt korrekt
Læs mereIntegrationsministerens og ministeriets skriftlige vejledning af borger der spørger om EU-reglerne
Integrationsministerens og ministeriets skriftlige vejledning af borger der spørger om EU-reglerne Jeg har nu gennemgået Integrationsministeriets redegørelse for ministeriets opfattelse af vejledningspligten
Læs mereLov om arbejdsskadesikring
Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes
Læs mereArbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader
25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,
Læs mereAftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003
Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 1. Indledning Skadebegreberne skal forenkles og udbygges, hvorved de bringes i overensstemmelse med den almindelige opfattelse af, hvad der er en ulykke som
Læs mereSagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.
Til: [XXX] Energistyrelsen (sagsnr. XXX) Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Juni 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø Juni 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/2014 om tilsyn med det psykiske
Læs merevar knyttet til ministerens funktion som minister, men om en opgave, der
2014-3 Ikke aktindsigt i dokumenter udarbejdet af særlig rådgiver som led i ministers partiarbejde To journalister klagede uafhængigt af hinanden til ombudsmanden over, at Skatteministeriet havde givet
Læs mereUtilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte
2015-39 Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte En borger klagede til ombudsmanden over afgørelser fra Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen om tilbagebetaling
Læs mere2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011
2011 13-5 Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser En journalist klagede til ombudsmanden over Skatteministeriets afslag på aktindsigt i oplysninger om ni rejser som ansatte i SKAT havde foretaget.
Læs mere8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning
8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en
Læs mereJeg noterede mig i opfølgningsrapporten det oplyste og anførte at jeg afventede direktoratets tilbagemelding.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 21. maj 2002 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 8. februar 2001 af Statsfængslet Renbæk. I rapporten bad jeg om underretning mv. om nærmere angivne forhold.
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i
J.nr. /1-17-172/1 sif Tlf. 72227990 Fax 72227439 E-post info@sst.dk s tilsyn med plejehjem i Dir. tlf. E-post nord@sst.dk Thisted Kommune 2010 Tilsynene i Thisted Kommune har gennemført i alt otte tilsynsbesøg
Læs mereJeg skal herefter meddele følgende:
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 15. november 2004 afgav jeg en opfølgningsrapport vedrørende min inspektion den 14. januar 2004 af Arrestafdelingen i Horsens. I rapporten tilkendegav jeg at jeg afventede
Læs mereSundhedsstyrelsens behandling i sagen om speciallæge Arne Mejlhede
Dato 7. maj 2013 Sagsnr. 5-441-554/1 ANM ANM@SST.DK Sundhedsstyrelsens behandling i sagen om speciallæge Arne Mejlhede 1. Baggrund 1.1 Lovgivningsændringer fra før 2000 til i dag 1.1.1Før 2000 Før juli
Læs mereII. Rettelser Nedenfor er rettelser til redegørelsen ændringsmarkeret. Slettet tekst markeret med gennemstregning og ny tekst med rød tekst.
1. juni 2016 Rettelsesblad til redegørelse af 23. maj 2016 om Arbejdstilsynets rolle og erhvervssygdomme på Siemens Wind Power A/S som følge af udsættelse for epoxy og isocyanater I. Baggrund Arbejdstilsynet
Læs mereVejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager
Arbejdsskadestyrelsen 2. udgave 12. december 2006 Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Generelt om genvurdering og genoptagelse...
Læs mereRÅDGIVNING af børn og unge
Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt
Læs merePatientklager Side 1
Patientklager Side 1 FORORD Som sygeplejersker er vi stolte af vores faglighed og bevidste om vores ansvar. Det er derfor en meget voldsom oplevelse at blive involveret i en patientklagesag, hvor en patient
Læs mereIndholdsfortegnelse. Ad pkt. 1. Detentionslokalerne... 2
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Indholdsfortegnelse Ad pkt. 1. Detentionslokalerne... 2 Ad. pkt. 2. Rapportgennemgang... 3 Ad. pkt. 2.3 Grundlaget for detentionsanbringelsen... 6 Ad. pkt. 2.4 Lægeundersøgelse...
Læs mereNår arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen
Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Definitionen af en arbejdsskade: En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber: - arbejdsulykker og - erhvervssygdomme En arbejdsulykke
Læs mereStatsforvaltningens brev til faglig organisation: Henvendelse vedrørende tjenstlig advarsel meddelt af Faaborg- Midtfyn Kommune
Forvaltningslovens regler om partshøring overholdt2016-25277 Forvaltningslovens regler om partshøring overholdt i forbindelse med tildeling af tjenstlig advarsel Statsforvaltningens brev til faglig organisation:
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredericia Kommune
J. nr. 3-17-291/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Fredericia Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe Tlf. 72 22 79 50 Fax 72 22 74 40 E-mail syd@sst.dk
Læs mereSamråd om erhvervssygdomme på Siemens Wind Power A/S som følge af udsættelse for epoxy og isocyanater og myndighedernes rolle
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 211 Offentligt T A L E 22. maj 2016 Samråd om erhvervssygdomme på Siemens Wind Power A/S som følge af udsættelse for epoxy og isocyanater og myndighedernes
Læs mereDen 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 12. marts 2003 afgav jeg den endelige rapport om min inspektion den 7. december 2001 af den sikrede institution Koglen. Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr.
Læs mereDato: 4. marts 2014. J.nr. 5-2210-33/1. Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Frederikssund Kommune
Dato: 4. marts 2014 J.nr. 5-2210-33/1 s tilsyn med plejehjem i Frederikssund Kommune 2013 Tilsynene i Frederikssund Kommune har gennemført i alt to tilsynsbesøg på følgende plejehjem, som kommunen skriftligt
Læs mereKøbenhavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Center for Driftsunderstøttelse Abel Cathrines Gade 13 1654 København V
Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Center for Driftsunderstøttelse Abel Cathrines Gade 13 1654 København V Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Ringkøbing-Skjern Kommune. J.nr. 5-2210-1583/1. Embedslægeinstitutionen Nord Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg
J.nr. 5-2210-1583/1 Embedslægeinstitutionen Nord Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg s tilsyn med plejehjem i Tlf. 72 22 79 70 Fax 72 22 74 48 E-post midt@sst.dk Ringkøbing-Skjern Kommune 2012 Tilsynene i Ringkøbing-Skjern
Læs mereFOB Pligt til at vejlede i forbindelse med behandling af en sag om aktindsigt
FOB 2019-19 Pligt til at vejlede i forbindelse med behandling af en sag om aktindsigt Resumé En journalist bad den 30. maj 2018 Justitsministeriet om aktindsigt i en rapport fra en tværministeriel arbejdsgruppe
Læs mereArbejdsulykker og nærved-ulykker
Arbejdsulykker og nærved-ulykker ARBEJDSULYKKER OG NÆRVED- ULYKKER Hvad er forskellen på arbejdsulykker, erhvervsbetingede lidelser og nærvedulykker? Det får du viden om i denne pjece. Du kan også blive
Læs mereFOB Kommunes svar på spørgsmål fra borger
FOB 05.591 Kommunes svar på spørgsmål fra borger Ombudsmanden henstillede til en kommune at genoptage behandlingen af en sag hvor kommunen havde undladt at svare på tre breve fra en borger. Kommunen genoptog
Læs mereFOB Forsinket aktindsigt kan ikke begrundes med valgfrihed med hensyn til fremgangsmåde
FOB 2019-14 Forsinket aktindsigt kan ikke begrundes med valgfrihed med hensyn til fremgangsmåde ved gennemførelse af ekstrahering Resumé En intern e-mail i Udlændinge- og Integrationsministeriet indeholdt
Læs mereRegion Hovedstaden - Aktindsigt I Korrespondance. Statsforvaltningens brev til en journalist
Region Hovedstaden - Aktindsigt I Korrespondance Statsforvaltningens brev til en journalist 2014-189522 Dato: 28-09- 2015 Henvendelse vedrørende Region Hovedstadens afgørelse om aktindsigt. Du har anmodet
Læs mereAfslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller
2015-47 Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller 7. september 2015 En journalist anmodede om aktindsigt i oplysninger om en politikreds indsats vedrørende hastighedskontrol
Læs mereJeg skal herefter meddele følgende:
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 28. maj 2002 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 6. juni 2001 af Arresthuset i Haderslev. I rapporten bad jeg om oplysninger mv. om nærmere angivne forhold.
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune
Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i 19. januar 2015 Sagsnr. 5-2910-5/1 Helsingør Kommune 2014 Tilsynene i Helsingør Kommune Sundhedsstyrelsen har gennemført i alt otte tilsynsbesøg på følgende botilbud
Læs mereDen Sociale Ankestyrelses sagsbehandling i tvangsfjernelsessag
Den Sociale Ankestyrelses sagsbehandling i tvangsfjernelsessag Fundet det meget beklageligt, at Den Sociale Ankestyrelse ikke havde forberedt en sag om hjemgivelse af en 5-årig pige til faderen på en sådan
Læs mereVejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager
Arbejdsskadestyrelsen 3. udgave 11. december 2009 Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Generelt om genvurdering og genoptagelse...
Læs mereJeg har fået en patientklage. Hvad gør jeg?
Jeg har fået en patientklage Hvad gør jeg? Jeg har fået en patientklage -Hvad gør jeg? Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-80 Copyright Dansk Sygeplejeråd Oktober 2015. Alle rettigheder forbeholdes. ISBN 978-87-7266-207-7
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredensborg Kommune. Den 20. juni 2012 j.nr. 5-2210-32/1/MAT. Embedslægerne Hovedstaden
Den j.nr. 5-2210-32/1/MAT Embedslægerne Hovedstaden s tilsyn med plejehjem i Borups Allé 177, blok D- E 2400 København NV Tlf. 7222 7450 Fax 7222 7420 E-post info@sst.dk Dir. tlf. 7222 7496 E-post hvs@sst.dk
Læs mereAktindsigt i ændringsforslag til budget. Statsforvaltningens brev til en journalist
Aktindsigt i ændringsforslag til budget Statsforvaltningens brev til en journalist 2014-190684 Dato: 18-09- 2015 Henvendelse vedrørende Region Syddanmark om aktindsigt Region Syddanmark har den 3. september
Læs mereAktindsigt i toldvæsenets materiale fra kontrolbesøg
Aktindsigt i toldvæsenets materiale fra kontrolbesøg Udtalt over for departementet for told- og forbrugsafgifter, at direktoratet for toldvæsenets faste praksis, hvorefter alle begæringer om aktindsigt
Læs mereArbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis. Sundhedsjura november Vibeke Röhling
Arbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis Sundhedsjura - 22. november 2017 - Vibeke Röhling Om arbejdsskadesystemet i Danmark Anmeldelse af arbejdsskader Hvem skal anmelde? Hvordan skal
Læs mereSagens omstændigheder:
ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Fax 33 30 76 00 Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 2. september 2011 (J.nr. 2011-0024373)
Læs mereDet kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Krav til udformning af underretninger. 26. februar 2018
2018-11 Det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Krav til udformning af underretninger En borger klagede til ombudsmanden over det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Ombudsmanden udtalte, at en sagsbehandlingstid
Læs mereRedegørelse om Arbejdstilsynets rolle og erhvervssygdomme på Siemens Wind Power A/S som følge af udsættelse for epoxy og isocyanater
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 202 Offentligt Arbejdstilsynet, 23. maj 2016 Redegørelse om Arbejdstilsynets rolle og erhvervssygdomme på Siemens Wind Power A/S som følge af udsættelse
Læs mereTak for ordet og invitationen til at komme i dag og besvare spørgsmålet om forbrugeres retshjælpsforsikring.
Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 433 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 1. september 2010 /MFT-FT Åbent samråd i BOU alm. del den 6. september 2010 samrådsspørgsmål BP af 23.
Læs mereJeg skal meddele følgende:
FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 8. juli 2002 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 29. oktober 2001 af detentionen i Hillerød. I rapporten bad jeg Politimesteren i Hillerød og Justitsministeriet
Læs mereAfgørelse om aktindsigt ledsaget af klagevejledning med klagefrist
14-3. Forvaltningsret 114.4 13.1. Afgørelse om aktindsigt ledsaget af klagevejledning med klagefrist En kvinde klagede til Ankestyrelsen over at Arbejdsskadestyrelsen havde givet hende afslag på aktindsigt
Læs mereAd punkt 2. Ad punkt 2.2.
Den 3. januar 2002 afgav jeg en opfølgningsrapport vedrørende min inspektion den 21. november 2000 af detentionen i Kalundborg. I rapporten anmodede jeg om en udtalelse mv. vedrørende nærmere angivne forhold.
Læs mereStatsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedrørende aktindsigt i en arkitektrapport
2015-15171 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: 26-01- 2016 Tilsynet Henvendelse vedrørende aktindsigt i en arkitektrapport Statsforvaltningen har fået indbragt en sag vedrørende Nyborg Kommune,
Læs mereI rapporten bad jeg arresthuset om at oplyse mig nærmere om tidshorisonten for etablering af varmt vand i alle celler i arresthuset.
Folketingets Ombudsmand 1 Den 15. november 2000 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 21. marts 2000 af Arresthuset i Roskilde. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet for Kriminalforsorgen
Læs mereResumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven.
Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven. 10-06- 2009 A har ved brev af x. xx 200x med bilag rettet henvendelse til Statsforvaltningen
Læs mereHøringssvar, Udkast til vejledning om sygedagpenge
Arbejdsdirektoratet YU-Sekretariatet Att.: Majbritt Rothmar Stormgade 10 1009 Kbh. K Høringssvar, Udkast til vejledning om sygedagpenge Arbejdsdirektoratet har ved mail af 4. januar 2008 anmodet om bemærkninger
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015 Sag 98/2013 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere
Læs mereArbejdsmiljøklagenævnet har på møde i juni måned 2014 truffet 38 afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse.
Nyhedsbrev nr. 6/2014 Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde i juni måned 2014 truffet 38 afgørelser. Heraf er de nedenstående afgørelser af almen eller principiel interesse. Afgørelserne vil kunne læses
Læs mereJ.nr.: Cirkulæreskrivelse om meddelelse Emne:
Meddelelse nr. 1/09 3. februar 2009 Arbejdsløshedsforsikringslovens : 62, stk. 1, nr. 1, og 65, stk. 1-4 Bekendtgørelse m.v.: Bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed Bekendtgørelse nr. 177
Læs mereTilsynsrapport 2009. Demenscenter Mimosen. J. nr.: 4-17-6/4 P nr.: 1009953015. Adresse: Ellevej 38, 47 og 49. Kommune: Allerød
J. nr.: 4-17-6/4 P nr.: 1009953015 Tilsynsrapport 2009 Demenscenter Mimosen Adresse: Ellevej 38, 47 og 49 Kommune: Allerød Leder: Centerchef Tina Rantzau Christensen Dato for tilsynet: 29. juni 2009 Telefon:
Læs mereAnkestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet
Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere
Læs mereEr du kommet til skade på jobbet?
Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er
Læs mereInspektion af Arresthuset i Aalborg den 16. marts 2011
Inspektion af Arresthuset i Aalborg den 16. marts 2011 OPFØLGNING Dok.nr. 12/00200-1/PLS 2/11 Den 7. november 2011 afgav Folketingets Ombudsmand en endelig rapport om inspektionen den 16. marts 2011 af
Læs mere2016-4374 Sagsbehandlingsfrister ved behandling af anmodninger om aktindsigt
2016-4374 Sagsbehandlingsfrister ved behandling af anmodninger om aktindsigt Statsforvaltningens brev til en borger: Henvendelse vedrørende aktindsigt Det fremgår af en skrivelse af 12. januar 2016 fra
Læs mereUdlevering af oplysninger om arbejdsskader/ulykker til kommunerne
Udlevering af oplysninger om arbejdsskader/ulykker til kommunerne At-cirkulæreskrivelse CIR-18-1 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 6. kontor Ikrafttræden:
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Odense Kommune. Sundhedsstyrelsen. Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe
J.nr. 5-2210-1529/1 s tilsyn med plejehjem i Odense Kommune 2011 Embedslægerne Syddanmark, Sorsigvej 35, 6760 Ribe Tlf. 72 22 79 50 Fax 72 22 74 40 E-mail: syd@sst.dk Tilsynene i Odense Kommune har gennemført
Læs mereAfslag på aktindsigt i intern i Udlændinge- og Integrationsministeriet
Radio24syv Att.: Jeppe Findalen Vester Farimagsgade 41, 2. sal 1606 København V Sendt til jetf@radio24syv.dk Afslag på aktindsigt i intern e-mail i Udlændinge- og Integrationsministeriet Jeg har nu foretaget
Læs mereJustitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt
2015-5 Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt Ved dom af 1. juni 2012 kendte Højesteret udlændingemyndighedernes afgørelser om opholds- og meldepligt i forhold til en konkret udlænding
Læs mereUdtalelse. Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid på 41 måneder var kritisabel
Udtalelse Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid på 41 måneder var kritisabel Resumé 22. oktober 2018 En borger klagede til Skatteankestyrelsen over det daværende SKATs værdiansættelse af borgerens motorcykel
Læs mere2013-7. Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013
2013-7 Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om arbejdsskademyndighedernes vejledning om mulighederne for
Læs mereStatsforvaltningens brev af 21. marts 2011 til et kommunalbestyrelsesmedlem
Statsforvaltningens brev af 21. marts 2011 til et kommunalbestyrelsesmedlem 21-03- 2011 Du har den 19. oktober 2009 på vegne af Fælleslistens byrådsmedlemmer rettet henvendelse til Statsforvaltning Syddanmark
Læs mereJ. nr.: 3-17-137/5 P nr.: 1003075569
J. nr.: 3-17-137/5 P nr.: 1003075569 Adresse: Kommune: Leder: Hannerupgårdsvej 35, 5230 Odense M Odense Kommune Forstander Ann-Lene Aagaard Dato for tilsynet: 11. juni 2010 Telefon: 6613 2500 E-post: aaa@gurli-vibeke.dk
Læs mereBemærkninger til lovforslaget
Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i
J. nr. 4-17-242/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Fredensborg Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, Blok D-E 2400 København NV Tlf. 72 22 74 50 Fax 72 22 74
Læs mereKENDELSE. Den ene af klagerne havde en ejendom, i hvilken der var tinglyst 4 lån i BRFkredit.
1 København, den 27. maj 2008 KENDELSE Klagerne ctr. Poul Erik Bech A/S Ndr. Frihavnsgade 41 2100 København Ø Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har forsinket gennemførelsen af handlen og dermed forsinket
Læs mereAnmodning om udlevering af kontoudskrifter - SKM2012.335.LSR
- 1 Anmodning om udlevering af kontoudskrifter - SKM2012.335.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 1/3 2012, at SKAT s anmodning til en dansker bosat
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 134 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 134 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-
Læs mereInspektion af den sikrede institution Sønderbro den 19. november 2009
Inspektion af den sikrede institution Sønderbro den 19. november 2009 OPFØLGNING NR. 2 Dok.nr. 12/00076-1/ATG3 2/11 Indholdsfortegnelse Ad 3.6. Samlet bedømmelse af de bygningsmæssige forhold... 3 Ad 5.
Læs mereHer følger en gennemgang af sagen og en begrundelse for resultatet af min undersøgelse.
FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Dato: J.nr.:
Læs mereSagsbehandlingstid i Landsskatteretten på mere end 4 år
Sagsbehandlingstid i Landsskatteretten på mere end 4 år En mand klagede til Landsskatteretten over såvel skatteansættelsen for hans anpartsselskab som hans egen skatteansættelse. Landsskatteretten havde
Læs mereDelvist afslag på aktindsigt i idékatalog. Ministerbetjeningsdokument. Ekstrahering
Myndighed: Folketingets Ombudsmand Underskriftsdato: 16. november 2015 Udskriftsdato: 29. december 2016 (Gældende) Delvist afslag på aktindsigt i idékatalog. Ministerbetjeningsdokument. Ekstrahering Svar
Læs mereAfvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009
2009 5-3 Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt En journalist bad Justitsministeriet om aktindsigt i en sag om et lovforslag om regulering af adgangen til aktindsigt
Læs meresagsbehandling af ansøgninger om dispensation fra sprøjteforbuddet
sagsbehandling af ansøgninger om dispensation fra sprøjteforbuddet Kvalitetsprocedure DT-18 Anvendelsesområde: Detailtilsyn Ansvarlig enhed: KUI Ikrafttræden: 1. januar 2018 Senest revideret: Aktuel for:
Læs mereSpilleregler. For byrådskandidaters adgang til information, virksomhedsbesøg, aktindsigt m.v.
Spilleregler For byrådskandidaters adgang til information, virksomhedsbesøg, aktindsigt m.v. For at servicere de politiske partier og disses byrådskandidater til det kommende byrådsvalg på en hensigtsmæssig
Læs mereVedr. klage over sagsbehandling i forbindelse med begæring om aktindsigt ved Herning Kommune
19-08- 2009 TILSYNET Vedr. klage over sagsbehandling i forbindelse med begæring om aktindsigt ved Herning Kommune Du har ved mail af 26. oktober 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland,
Læs mereTilsynsrapport 2009 Plejecentret Værebro
J. nr.: 4-17-78/4 P nr. 1003264689 Tilsynsrapport 2009 Plejecentret Værebro Adresse: Værebrovej 24, 2880 Bagsværd Kommune: Gladsaxe Leder: Helle Stougård Dato for tilsynet: 31. juli 2009 Telefon:39574441
Læs mere