Eventyret er en gendigtning af Eventyret om Katrine i Smutlandia fra De grønne pigespejderes medlemskampagne i 1995.

Transkript

1 Eventyret om Sofie i Spirrevippernes land Eventyret er en gendigtning af Eventyret om Katrine i Smutlandia fra De grønne pigespejderes medlemskampagne i I en ganske almindelig lejlighed, i en ganske almindelig by, i et ganske almindeligt gammelt hus boede en tilsyneladende ganske almindelig gammel dame. Ellen hed hun. Ellen havde boet i huset i mere end 40 år, men det store hus og den store have var blevet en for stor opgave for hende, så nu skulle hun flytte til en meget mindre ældrebolig i den anden ende af byen. Ellen var lidt trist til mode, for hun holdt meget af huset. Specielt holdt hun af pladsen ved vinduet, hvor hun kunne sidde og se børnene lege ude på vejen. Men alle hendes ting var givet bort nu, for dem havde hun ikke plads til i ældreboligen. Ellen havde kun én ting tilbage, som hun holdt forfærdelig meget af. Den skulle Sofie have. I det samme ringede det på døren, og Ellen hørte en pigestemme kalde. Det var Sofie. Sofie boede i huset ved siden af. Hun besøgte Ellen næsten hver dag efter skole. Så drak de varm mælk og spiste boller, imens Ellen fortalte eventyr. Ellen holdt ufattelig meget af at få besøg af Sofie. Det var dagens højdepunkt. Sofie kunne lytte til Ellen fortælle i timevis. Imens sad Sofie på et tæppe foran Ellens fødder. Nogle gange faldt Sofie i søvn. Så drømte hun de mest fantastiske drømme om sjove syngende trolde og en mosekone, der kunne brygge en bryg, der fik alle til at grine. Sådan havde Ellen også siddet foran hendes bedstemors fødder og lyttet til eventyr. Derfor holdt hun så meget af det tæppe. Og nu skulle Sofie have det. Tæppet var nyvasket og lagt pænt sammen. Ellen sad med det i skødet og rakte det frem mod Sofie, da hun kom ind i stuen. Tæppet er til dig Sofie, pas nu rigtig godt på det. For i tæppet bor eventyrerne. De må ikke gå tabt. Sofie forstod ikke helt, hvad Ellen mente, men hun var meget glad for tæppet. Der var så mange gode minder forbundet med det. En uge efter var Ellen flyttet, og Sofie så hende ikke så tit mere. Tæppet lå på stolen ved siden af Sofies seng, men hun brugte det ikke. Der var ikke længere nogen, hun kunne sidde ved fødderne af og høre historier. En dag kom Sofie brasende ind i køkkenet til hendes mor. Hun havde været til spiremøde. Hun var så begejstret og talte så hurtigt, at hendes mor ikke kunne forstå, hvad hun sagde. Tur, weekend, løb, soveposer! var nogle af de ord, Sofies mor forstod. Hun fik sat Sofie på en stol og fik hende til at trække vejret stille og roligt. Nu forstod hun, hvad Sofie sagde. Mor, mor, vi skal på en weekendtur, hvor vi skal bo i en hytte, og på løb, og vi skal sove i soveposer!. Sofie glædede sig allerede helt vildt! Nu var det bare sådan, at Sofie ikke havde nogen sovepose. Øv! Sofies mor mente, at hun bare kunne tage sin dyne og rulle sig ind i den. Men det var ligesom ikke det samme! Sofie gik surmulende ind på sit værelse. Hun satte sig på sin seng og stirrede ud i luften. Så fik hun øje på Ellens gamle tæppe, der lå på stolen ved siden af sengen. Måske kunne det bruges. Sofie lagde tæppet på gulvet og rullede det sammen. Sofie lagde sig i tæppet. Jo, det var næsten som en rigtig sovepose. Hun kravlede helt ned i bunden af tæppet. Bare der var helt mørkt, men øv det var der ikke. Der måtte være hul i tæppet, for nede i enden var der lys. Sofie kravlede ned mod lyset, men til sin store overraskelse stod hun ikke i sit værelse, men i lysningen af en skov. Sofie nev sig i armen. Sov hun? Nej, den var god nok, hun drømte ikke. 1

2 Sofie så sig omkring og fik øje på to underlige væsner, der sad i græsset foran hende. De lignede små nisser eller trolde. Da de fik øje på Sofie, hoppede de op og kom glædestrålende Sofie i møde. Endelig kom hun; Jeg sagde det jo! udbrød den ene, mens den anden begejstret nikkede med hovedet. Sofie var meget forvirret. Hvem er I? spurgte hun. Jeg hedder Spirre, og det her er Vip, sagde den første. Vi er spirrevipper, og vi har ventet længe på dig!. Sofie var stadig meget forvirret. Men hun satte sig i græsset sammen med de to spirrevipper, og de begyndte at fortælle. Spirrevippernes land er drømmens land. Det er her alle de eventyrlige drømme opstår. I landets provinser er der alt det, der skal til for at drømme eventyrlige drømme. Men der er noget galt for tiden. Drømmene er ikke længere så eventyrlige. De begynder at blive grå og triste, og det må ikke ske. Derfor har vi desperat brug for din hjælp. Sofie forstod ikke rigtig, hvad hun kunne hjælpe med, men spirrevipperne fortsatte. For mange år siden var drømme også begyndt at blive grå og triste. Vi troede, det hele var ved at være forbi, men så kom der er pige ind ad drømmeporten der, præcis som du gjorde. Hun hed Ellen. Hun hjælp os med at gøre drømmene eventyrlige igen. Men vi har travlt, så du er nødt til at vælge, hvor vi skal tage hen. Skal vi til Troldeskoven eller Morganamosen?. Lad spirerne vælge, hvor de gerne vil hen. Til Troldeskoven eller Morganamosen. Historierne til de to provinser findes på de efterfølgende sider. 2

3 Troldeskoven Sofie havde valgt. De skulle til Troldeskoven. Kom lad os skynde os, sagde hun, og de tre venner skyndte sig afsted. Da de nåede frem, kunne de se, at det var meget svært at komme ind i Troldeskoven. Der lå væltede træer ud over det hele. Det så meget uhyggeligt ud. Der var heller ingen dyr eller blomster at få øje på. Det ser ikke ud til, at der har været nogen her længe, sagde Sofie. De tre venner stirrede ind i skoven, men der var ingen sti, der kunne føre dem derind. Et stykke fremme kunne de se noget lys, så de tre venner besluttede, at de var nødt til at finde en vej ind i skoven. Vi kan enten lave en bom hen over træerne med de væltede træstammer, eller vi kan mave os igennem grenene. Hvad gør vi? Lad spirerne vælge, om de vil lave en balancebom, de skal over, eller om de vil lave en mørk tunnel, som de skal mave sig igennem. Da Sofie, Spirre og Vip var kommet sikkert ind til lysningen i skoven, var de blevet dødsultne. Det havde nemlig været hårdt arbejde. Desværre var der ingen af dem, der havde tænkt på at tage madpakke med. De så sig om. Se der er faldet nogle æbler ned i åen, råbte Spirre. I samme sekund råbte Vip Se der hænger nogle pærer højt oppe i det træ!. Hvad skal vi mon vælge? sagde Sofie. Lad spirerne vælge, om de vil spise æbler fra en balje med vand i, eller om de vil spise pærer, der hænger på en snor. Da de har fået beskidte fingre efter deres vej ind skoven, må de selvfølgelig ikke bruge hænderne. Ih, det mættede smilede Sofie. Ja, jeg er så mæt nu, at jeg kunne trille, sagde Vip. De tre venner stod og så sig lidt omkring. De vidste ikke rigtig, hvad de skulle gøre. Men pludselig kunne de i det fjerne høre nogen, der sang. De spidsede ører og fulgte lyden. Lyden kom ovre fra den anden side af åen. Vandet i åen var stærk, så de tre venner turde ikke at svømme over. Hvad gør vi? spurgte Spirre. Vi kan svinge os over i lianerne, eller vi kan hoppe fra sten til sten svarede Sofie. Hvad synes I?. Lad spirerne vælge, om de vil svinge sig i lianerne eller hoppe fra sten til sten. Lianer: Hæng et tykt stykke torv op i en gren og lad spirerne svinge sig i det. Hoppe fra sten til sten: Lav en bane af hulahopringe eller lingende, som spirerne skal igennem ved at hoppe. De må selvfølgelig ikke træde ved siden af. Trygge ovre på den anden side, fik Sofie øje på en sti, der førte mod sangen. Stien førte til en stor lysning, hvor der sad en hel masse trolde omkring et bål. Troldene så meget fredelige ud, men de så ud som om, de kedede sig bravt. Mange af dem lå og sov op ad hinanden. Et stykke derfra sad der to gamle trolde, som var meget større end de andre. Sofie syntes, de så lidt uhyggelige ud med deres dryppende røde næser, store lodne ører og gråt strittende hår. Det var de to gamle trolde, der sang. Og det lød så smukt. 3

4 De tre venner gik nærmere. Hvorfor synger I ikke alle sammen? Omkring bålet? røg det ud af Sofie. Det gjorde de nemlig, når hun var til spiremøde. De to gamle trolde kiggede forbavset på hende. Jamen, der er ingen, der kan huske teksten til sangene mere, sagde den ene, og den anden tilføjede: Vores instrumenter er gået i stykker, så det er ikke særlig sjovt at synge, når der ikke er musik til. Jamen det kan vi da gøre noget ved! grinede Katrine. Jeg kan lave raslebægere eller rytmepinde. Hvad vil I helst have? Lad spirerne vælge, om de vil lave raslebægere eller rytmepinde. Raslebæger: Plastikkrus med ris eller tørrede linser i. Lim krusene sammen to og to med kraftigt tape. Dekorer gerne krusene med farver og kulørte bånd. Rytmepinde: Hver spirer skal bruge to stykker af en rundstok fra et byggemarked på ca. 10 cm. Dekorer dem med flotte farver så har I et par rytmepinde. Da troldene hørte lyden fra de nye instrumenter, vågnede de lige så langsomt op. De satte sig op og lyttede, og pludselig begyndte flere af dem at nynne den melodi, de to gamle trolde havde sunget. Lyden af instrumenterne fik troldene til at huske de gamle sange, og det varede ikke længe, før skoven var fuld af sang, musik og latter. Lad spirerne vælge en sang, de gerne vil synge, imens de spiller til. Den glade stemning fik skoven til at vågne. Pludselig tittede der fugle frem fra trætoppene. De begyndte også at synge. I skovbunden begyndte blomsterne og buskene at springe ud, og ud fra skovens mørke vrimlede det med krondyr, ræve, egern og alle mulige andre dyr. Det er sådan, det plejede at være! råbte den ene af de gamle trolde glad. Dengang, vores sang gjorde drømmene eventyrlige!. Alle troldene lo og faldt hinanden om halsen. Sofie, Spirre og Vip kiggede på hinanden. De smilede. Deres mission var lykkedes. Det var ved at blive mørkt, så Sofie måtte hellere skynde sig tilbage til drømmeporten i lysningen, så hendes mor ikke blev nervøs. De tre venner vinkede farvel til troldene og skyndte sig tilbage gennem skoven. Det var ikke noget problem at komme frem længere. Da de nåede frem til porten, gav Sofie Spirre og Vip et kæmpe knus, inden hun måtte afsted. Det havde virkelig været en eventyrlig dag. Materialer: Rafter, tæpper, æbler, balje, vand, pærer, snor, tykt torv, hulahopringe, engangskrus, gaffatape, maling eller farver, rundstokke, sav, ris eller linser. 4

5 Morganamosen Sofie havde valgt. De skulle til Morganamosen. Hun tog Spirre og Vip i hænderne, og de tre venner skyndte sig afsted. Efter lang tids vandring nåede de tre venner frem til udkanten af Morganamosen. Her voksede der en masse siv, som var meget højere end Sofie, Spirre og Vip. Alligevel besluttede de sig for at kamuflere sig. Det var jo ikke til at vide, hvad der gemte sig inde mellem sivene. Hvordan skjuler vi os bedst? spurgte Sofie. Ved at lave en hat af siv, eller ved at bruge det her gamle kul til at male os i ansigterne? Lad spirerne vælge, om de vil lave en sivhat eller males i ansigtet. Sivhat: Lav en papirhat af gult papir. Kulmaling: Mal spirerne sorte i hovedet med sort ansigtsmaling. Sofie, Spirre og Vip sneg sig forsigtigt ind i mosen. Da de var nået et stykke frem, kunne de i det fjerne skimte en skikkelse, der sad foroverbøjet på en tue. Det var Morgana. De tre venner råbte og vinkede til hende, men hun reagerede ikke. Det var mærkeligt sagde Vip, hun plejer at være så glad for at få besøg!. Hvordan får vi fat på hende? spurgte Spirre. Sofie så sig omkring. Hmm vi kan måske bruge de her sten til at kaste efter hende? Eller vi kan måske lave en fløjte af sivene?. Lad spirerne vælge, om de vil kaste med sten efter Morgana, eller om de vil lave en fløjte og fløjte efter hende. Kaste med sten: Spirerne skal se, om de kan ramme en dukke, nogle dåser eller noget andet, der kan ligne Morgana, med nogle små sten. Fløjte: Spirerne skal lave en fløjte af et sugerør. Søg på internettet - her kan I finde en beskrivelse af, hvordan man gør. Det er meget mærkeligt, udbrød Spirre, hun reagerer slet ikke!. Morgana var åbenbart begravet dybt i sine egne tanker, for hun opdagede slet ikke de tre venner. Vi er nødt til at tage ud til hende sagde Vip. Men det sidste stykke af vejen gennem mosen var meget fugtigt. Hvordan komme vi derud? spurgte Spirrer. Vi kan hoppe, eller vi kan bruge de her gamle grene som stylter, svarede Sofie. Lad spirerne bestemme, om de vil hoppe igennem en bane af fx hulahopringe, som skal forestille tuer ude i mosen, eller om de vil begive sig igennem mosen på stylter. Det var med stor besvær, at de tre venner kom igennem mosen, men nu stod de foran Morgana. De kunne se, at hun sad og græd ligeså stille. Det var nok derfor, hun slet ikke havde lagt mærke til dem. Men hvad er der dog galt? udbrød Katrine. Morgana så undrende op og fik endelig øje på de tre venner. Hvad laver I dog her? spurgte hun. Sofie, Spirre og Vip forklarede i munden på hinanden, at Sofie var kommet til Spirrevippernes land for at hjælpe dem med at gøre drømme eventyrlige 5

6 igen. Jamen så kommer I jo som kaldet! udbrød Morgana. Det er lige præcis jer, jeg har brug for!. Morgana forklarede, at der var to ting, de kunne gøre, som ville gøre hende i godt humør igen. Og når Morgana var i godt humør, lo hun med den mest vidunderlige latter, som gjorde alle drømme eventyrlige. De tre venner kunne enten hjælpe hende med at finde hendes magiske knapper, som var forsvundet i mosen, eller de kunne hjælpe hende med at lave hendes berømte mosebryg. Lad spirerne vælge, om de vil finde de magiske knapper, eller om de vil lave en mosebryg. De magiske knapper: Spirerne skal lede efter knapper i en mudderpøl. Mosebryg: Spirerne skal indsamle urter og andet, der kan bruges i en mosebryg, der bliver kogt over et bål. Opgaven var løst. Morgana blev så glad, at hun straks begyndte at grine med sin vidunderlige latter. Hendes glæde spredte sig over hele mosen. Sofie, Spirre og Vip kunne mærke, hvordan mosen ændrede sig. Den var ikke længere et dystert sted. De tre venner blev så glade, at de besluttede sig for at lege en leg. Lad spirerne vælge en leg, de gerne vil lege. Det var blevet sent, og mørket sænkede sig over mosen. Jeg må hellere skynde mig hjem, inden min mor bliver urolig, udbrød Sofie. Sofie, Spirre og Vip gav Morgana et kæmpe knus og skyndte sig tilbage gennem mosen. Da de nåede frem til drømmeporten, omfavnede de tre venner hinanden. Sofie var ked af at skulle sige farvel til sine to nye venner, men hun håbede, at de så hinanden igen. Materialer: Sort ansigtsmaling, gult papir, sugerør, sakse, sten, Morgana, hulahopringe, stylter, knapper, mudderpøl, ingredienser til mosebryg, gryde, et bål. 6