HÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, PÅBUDSTAVLER ANLÆG OG PLANLÆGNING

Transkript

1 HÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, JULI 2013

2 FORORD Denne håndbog omhandler påbudstavler og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning med færdselstavler. Generelt om færdselstavler Advarselstavler Vigepligtstavler Forbudstavler Påbudstavler Oplysningstavler Undertavler Kant- og baggrundsafmærkning Tavleoversigt I serien af håndbøger indgår desuden to eksempelsamlinger: Parkeringsafmærkning Hastighedsafmærkning Nærværende håndbog er en opdateret version af vejreglen Færdselstavler, Hæfte 4, Påbudstavler af juli 2006 og udgivet i Udført under vejregelgruppen, der i perioden havde følgende sammensætning: Civilingeniør Thorkild Vestergaard, Viborg Kommune (formand) Projektleder Lars Testmann, Rambøll (fagsekretær) Projektleder Bent Lund Nielsen, Vejdirektoratet Afmærkningskoordinator Birthe Hougaard Bøtkjær, Vejdirektoratet Politiassistent Carl Aage Christensen, Nordjyllands Politi Civilingeniør Jens Erik Larsen, Foreningen Frie Fugle Civilingeniør Maj-Britt Køppen Andersen, Holbæk Kommune Civilingeniør Ole Helboe Nielsen, Horsens Kommune Afmærkningstekniker Pia Brix, Vejdirektoratet Cand. Scient Benta Grevelund Karlsson, Københavns Kommune Teknisk assistent Hanne Brauner Højmark, Vejdirektoratet Konsulenter: Divisionschef Kim Schwartzlose, Moe A/S Civilingeniør Trine Fog Jakobsen, Moe A/S Væsentlige ændringer er beskrevet i afsnit Juli 2013

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 0 INDLEDNING HÅNDBOGENS STATUS ÆNDRINGER I FORHOLD TIL 2006 UDGAVEN 4 1 GENERELT OM 5 2 DE ENKELTE D 11 PÅBUDT KØRSELSRETNING D 12 PÅBUDT KØRSELSRETNING I RUNDKØRSEL GENERELT OM BRUG AF TAVLERNE D 15 OG D D 15 PÅBUDT PASSAGE D 16 VALGFRI PASSAGE GENERELT OM BRUG AF TAVLERNE D 21 D 27 PÅBUDT STI D 21 CYKELSTI UD 21,1 DOBBELTRETTET CYKELTRAFIK UD 21,2 DOBBELTRETTET CYKELTRAFIK OPHØRER UE 22,1, UD D 22 GANGSTI D 23 RIDESTI D 26 DELT STI D 27 FÆLLESSTI D 55 MINDSTE HASTIGHED D 56 OPHØR AF MINDSTE HASTIGHED 24 Juli

4 0 INDLEDNING Håndbogen indeholder beskrivelser af færdselsregulering ved brug af påbudstavler. 0.1 HÅNDBOGENS STATUS Håndbogen indeholder anbefalinger og bindende bestemmelser. De bindende bestemmelser er vist med grå markering og kildeangivelse som vist i følgende eksempel. Bekendtgørelse om vejafmærkning, 20, D 21 Cykelsti Tavlen angiver bane, som skal benyttes af cyklister og førere af lille knallert og kun må benyttes af disse, dog under hensyntagen til færdselslovens 14, stk. 3. Banen kan dog benyttes af fodgængere, jf. færdselslovens 10. Det kan angives med undertavle, at lille knallert skal føres på kørebanen. Den øvrige tekst har status af vejledning, gode råd og eksempler. 0.2 ÆNDRINGER I FORHOLD TIL 2006 UDGAVEN Alle bekendtgørelsestekster er opdateret som en følge af nye afmærkningsbekendtgørelser. Af specifikke ændringer kan nævnes: Tilføjet afsnit om UE 22,1,2 Figur 2,3; 2,6; 2,7 og Juli 2013

5 1 GENERELT OM Bekendtgørelse om vejafmærkning, 18 Påbudstavler er cirkelformede med blå bund og hvidt symbol, som angiver påbuddets art. Bekendtgørelse om vejafmærkning, 19 Påbudstavler opsættes umiddelbart ved det sted, hvor eller hvorfra påbuddet gælder. Påbudstavler bør udføres med dimensioner angivet i Håndbog om Tavleoversigt. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 104 Undertavlerne U 1, U 2 og U 3 må ikke anvendes ved påbudstavler. Ved D 55 Mindste hastighed og D 56 Ophør af mindste hastighed kan U 1 og U 2 dog bruges. Kilde: BEK nr. 801 af 4. juli 2012 For opsætning af påbudstavler i forhold til vejtværsnittet gælder reglerne i Håndbog om Generelt om færdselstavler. Tavlerne D 11 Påbudt kørselsretning, D 12 Påbudt kørselsretning i rundkørsler, D 15 Påbudt passage og D 16 Valgfri passage kan dog opsættes i særlig højde. Juli

6 2 DE ENKELTE 2.1 D 11 PÅBUDT KØRSELSRETNING D 11,1 D 11,2 D 11,3 D 11,4 D 11,5 D 11,6 D 11,7 D 11,8 Bekendtgørelse om vejafmærkning, 20, D 11 Påbudt kørselsretning Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 105 Tavler med vandret pil skal anbringes umiddelbart efter det sted, hvor trafikanterne skal svinge. Tavlen må ikke opsættes, hvor der foran denne findes trafik, der kører mod pilens retning. Stk. 2. Tavler med bøjet pil skal opsættes foran det sted, hvor trafikanterne skal svinge. Stk. 3. Tavlerne må ikke anvendes, hvor vejforløbet er således, at det kun er muligt at køre i de påbudte retninger. Kilde: BEK nr. 801 af 4. juli 2012 I sådanne tilfælde kan i stedet afmærkes med O Retningspile. Forbudstavler C 11 Svingning forbudt kan erstattes af D 11 Påbudt kørselsretning. Undersøgelser har dog vist, at trafikanterne opfatter og respekterer C 11-tavlerne bedre end D 11- tavlen. Til forvarsling eller supplering af D 11 kan anvendes C 11 Svingning forbudt, E 11 Ophængt pilafmærkning, E 15 Vognbaner ved kryds, G 11 Portalorienteringstavle, G 14 Diagramorienteringstavle, G 15 Vognbaneorienteringstavle og R 11 Vognbanepile. Tavle D 11,2-3 med vandret pil angiver, at trafikanter fra den vej eller indkørsel, tavlen er opsat for, skal køre i den viste retning. Hvor det er nødvendigt at angive, at en vejstrækning er ensrettet, anvendes tavle E 19 kombineret med tavle C Juli 2013

7 Figur 2.1 Tre forskellige måder at angive, at trafikanter fra sidevejen ikke må dreje til venstre. Tavle D 11,2-3 med vandret pil eller D 11,4-5 med bøjet pil kan dog ofte supplere eller erstatte tavle E 19, hvor der ikke er risiko for fejltagelser fx ved sidevejens udmunding i veje med midterrabat (D 11,3 og D 11,5) og ved overkørsler fra private ejendomme (fx tankanlæg) til en ensrettet kørebane. Se figur 2.2. Figur 2.2 D 11,3 placeret i midterhelle. Der anvendes normalt kun de viste udformninger af pilsymbolerne. Ved skæve kryds kan pilens retning afpasses efter krydsets udformning. Tavlerne kan anvendes ved kryds, hvor det er påbudt at køre i bestemte retninger, selv om krydsets udformning er sådan, at det også er muligt at køre i andre retninger. I rundkørsler placeres tavle D 11,3 i midterøen. Ved 2 sporede rundkørsler kan der med fordel placeres to D 11,3 tavler en til hver af tilfartssporerne. Se figur 2.3. Juli

8 Figur 2.3 D 11,3 placeret i midterø ved henholdsvis 1 sporet rundkørsel og 2 sporet rundkørsel. D 11 Påbudt kørselsretning anvendes ikke til at påbyde kørselsretning for enkelte vognbaner. Se Håndbog om Pilafmærkning. I sådanne tilfælde anvendes R 11 Vognbanepile og eventuelt tavle E 11 Ophængt pilafmærkning. Se Håndbog om Oplysningstavler. 2.2 D 12 PÅBUDT KØRSELSRETNING I RUNDKØRSEL Bekendtgørelse om vejafmærkning, 20, D 12 Påbudt kørselsretning i rundkørsel Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 106 D 12 skal anvendes umiddelbart foran rundkørsler, hvor det ikke er muligt at placere færdselstavler i midterøen. Kilde: BEK nr. 801 af 4. juli 2012 Tavlen bør opsættes under B 11 Ubetinget vigepligt. 2.3 GENERELT OM BRUG AF TAVLERNE D 15 OG D 16 D 15,2 D 16 Tavlerne D 15 Påbudt passage og D 16 Valgfri passage anvendes navnlig til afmærkning på heller og rabatter. De understreger eller angiver en afvigelse fra reglen i Færdselslovens 15, stk. 4, hvorefter helleanlæg, færdselsfyr og lignende skal passeres til højre. 8 Juli 2013

9 Tavlerne er ikke påkrævet, hvor vejforløbet gør det naturligt at køre venstre om en helle, og hvor afmærkningen på kørebanen tilkendegiver, at der må køres venstre om hellen. Tavlerne er heller ikke påkrævet, hvor kant- og baggrundsafmærkning eller vejvisning angiver, at hellen må passeres til venstre. Ved vejarbejde kan tavlerne benyttes til supplering af N 42 Kantafmærkningsplader eller O 43, 44 og 45 Spærrebomme. Hvor der i særlige tilfælde er behov for forvarsling, kan der anvendes E 16 Vognbaneforløb med afstandsangivelse. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 107 D 15 med pil til højre og D 16 må ikke anvendes, hvor der er modgående færdsel på kørebanen til højre for tavlen. Kilde: BEK nr. 801 af 4. juli 2012 Hvor modkørende færdsel forekommer ved eksempelvis indsnævring af kørebanen i venstre side anvendes i stedet N 42 Kantafmærkningsplader. 2.4 D 15 PÅBUDT PASSAGE D 15,2 D 15,3 Bekendtgørelse om vejafmærkning, 20, D 15 Påbudt passage Tavlen angiver, at motorkøretøjer og store knallerter skal passere tavlen på den side, som pilen peger mod. Det gælder dog ikke for kørsel til stoppested, i busbane, parkeringsbane eller lignende. På primærveje med tilladt hastighed over 60 km/h bør N 42 Kantafmærkningsplader opsættes under D 15 tavlen, især hvis der ikke er vejbelysning på stedet. N 42 Kantafmærkningsplader anvendes især under D 15 på primærhellen ved udvidelsesstrækningens begyndelse. Dobbeltsidet N 42 bør ikke anvendes, hvor bagsiden kan vildlede de modkørende trafikanter fx i brede midterheller, hvor D 15 placeres korrekt tæt på kantstenen i højre side af hellen. I sådanne tilfælde kan de modkørende i dårligt sigtbart vejr blive vildledt af N 42-tavlen, som de er vant til at køre relativt tæt forbi, og derved påkøre midterhellens kantsten. Sekundærheller afmærkes normalt kun med P11 Hellefyr. Kantsten på sekundærvej bør udføres affaset og lav for at reducere risikoen ved påkørsel. Juli

10 Hvor der på grund af krydsgeometrien kan være risiko for, at en indsvingende trafikant kører ind i en vognbane beregnet for modkørende trafik, bør der for at vejlede den indsvingende trafikant opsættes en D 15-tavle på hellespidsen på primærhellen. Denne tavle drejes 20 grader. På sekundærhellen opsættes normalt P 11 Hellefyr, jf. figur 2.5. D 15-tavlen anbringes normalt 2 m fra helle- eller rabatspids. Hellen eller rabatten skal dog have en sådan bredde på opsætningsstedet, at reglerne i det generelle afsnit om tavlernes afstand fra kørebanekant overholdes. Det er vigtigt, at D 15 tavlen placeres således, at ligeudkørende trafikanter optisk ledes forbi hellen. Ved placering af D 15 Påbudt passage er det vigtigt ikke at forringe oversigten mellem kørende trafikanter indbyrdes og mellem kørende og fodgængere. Oversigten kan eventuelt forbedres ved at anvende D 15 i en mindre størrelse end normalt. Med hensyn til oversigtsarealets fastlæggelse se Byernes Trafikarealer, Håndbog om Vejkryds, kapitel 5 og Håndbog om Planlægning af vejkryds i åbent land. I vejkryds bør D 15-tavler, der vender ind mod krydset, og øvrige D 15-tavler i oversigtsarealet placeres således, at afstanden fra det laveste punkt på kørebanen til overkant af tavlen ikke overstiger 1,0 m (0,9 m i oversigtsareal). Hvor tavlen på grund af vejens længdeprofil ikke kan placeres i lav højde, bør tavlen placeres således, at afstand til underkant tavle er minimum 2,5 m. Denne afstand sikrer, at føreren af en lastbil kan se under tavlen, se figur 2.4. I byområder vil det generelt, af æstetiske hensyn, være en fordel med lavt placerede tavler på midterheller. Tavlens korrekte placering bør altid kontrolleres ved gennemkørsel, eventuelt i køretøjer med forskellig højdeplacering af føreren. Figur 2.4 Placering af D 15 i kryds. 10 Juli 2013

11 Figur 2.5 Placering af D 15 i krydsområde. Er der gennemgang i hellen bør N 42,3 undværes, så fodgængere ikke skjules bag tavlen. Figur 2.6 Placering af D 15,3 suppleret med N 42 i rundkørsel. Juli

12 Figur 2.7 Placering af D 15,3 i reduceret størrelse i rundkørsel ved brudt helleanlæg. Figur 2.8 Placering af D 15 før kryds. 2.5 D 16 VALGFRI PASSAGE Bekendtgørelse om vejafmærkning, 20, D 16 Valgfri passage Tavlen angiver, at motorkøretøjer og store knallerter kan passere tavlen på begge sider. D 16 opsættes kun, hvor trafikanten efter at have passeret en helle fortsætter ad samme vej. D 16 kan suppleres med N 43 Spidsmarkering. Hvor de to veje ikke fører til samme sted, anvendes N 43 Spidsmarkering alene. På kørebanen til højre for tavlen må der ikke forekomme modkørende færdsel. 12 Juli 2013

13 Figur 2.9 Placering af D GENERELT OM BRUG AF TAVLERNE D 21 D 27 PÅBUDT STI Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 108 Tavler for påbudt sti kan opsættes udelukkende ved venstre side af stien, fx i rabat mellem kørebane og sti. Kilde: BEK nr. 801 af 4. juli 2012 Jf. dog Håndbog om Generelt om færdselstavler. Ved opsætning af tavlerne skal man sørge for, at der er tilstrækkelig plads til uhindret passage både for trafikanter specielt ridende og for vejmateriel, der skal anvendes på stierne. Tavlerne D 21 - D 27 angiver, at en bane (eller sti) skal benyttes af de trafikanter, der er angivet på tavlerne, men indeholder samtidig et forbud mod, at andre trafikanter benytter denne bane. Tavlerne anvendes derfor, hvor det er nødvendigt at angive, at en bane (eller sti) forbeholdes én eller to trafikantarter. Tavlerne C 22 - C 26 anvendes derimod, hvor man ønsker at forbyde trafik på hele vejen inkl. eventuel sti for visse trafikanter uden at angive noget om resten af trafikantarterne. Tavlerne D 21 - D 27 kan anvendes i mindste størrelse på stier i egen tracé og på stier langs vej, hvor de kørende på vejen ikke kan være i tvivl om, at der er tale om en sti. Juli

14 2.7 D 21 CYKELSTI Bekendtgørelse om vejafmærkning, 20, D 21 Cykelsti Tavlen angiver bane, som skal benyttes af cyklister og førere af lille knallert og kun må benyttes af disse, dog under hensyntagen til færdselslovens 14, stk. 3. Banen kan dog benyttes af fodgængere, jf. færdselslovens 10. Det kan angives med undertavle, at lille knallert skal føres på kørebanen. Tavlen kan udelades, når stien på grund af vejbygningen tydeligt fremtræder som en cykelsti, eller stien er afmærket med V 21 Cykelsymbol. Hvor knallerter ikke må benytte cykelstien, opsættes C 25,2 Lille knallert forbudt under D 21. Cykelsti afmærkes enten ved V 21 eller D 21 Figur 2.10 Begyndelse og afslutning på ensrettet cykelsti. 14 Juli 2013

15 Dobbeltrettet cykelsti langs vej Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 109, stk. 1 Cykelsti langs vej må kun afmærkes for dobbeltrettet trafik, når stien opfylder betingelserne i Ministeriet for offentlige arbejders cirkulære om etablering af dobbeltrettet cykelstier langs vej. Kilde: BEK nr. 801 af 4. juli 2012 Ved projektering skal der desuden tages hensyn til Byernes trafikarealer, Håndbog om Tværprofiler og Byernes Trafikarealer, Håndbog om Vejkryds samt Håndbog om Planlægning af veje og stier i åbent land og Håndbog om Vejsignaler. Desuden henvises til Cirkulære nr. 95 om etablering af dobbeltrettede cykelstier langs vej af 6. juli Hvis en dobbeltrettet cykelsti ikke forløber direkte langs vej, men i stedet forløber i egen tracé, således at den ikke fungerer sammen med en vej, skal den ikke afmærkes som dobbeltrettet cykelsti. For at en sti antages at være i egen tracé og derfor uden afmærkning kan betragtes som en dobbeltrettet fællessti, bør følgende kriterier iagttages og følges: Hvis stien forløber parallelt med vej, må den ikke have færdselsmæssig forbindelse med vejen, ligge i umiddelbar nærhed til denne eller krydse sidevejstilslutningen. Hvis stien over en kort strækning løber i umiddelbar nærhed af en vej, skal der på denne strækning etableres fysisk adskillelse mellem vej og sti. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 109, stk. 2-3 Stk. 2. Dobbeltrettet cykelsti skal afmærkes med D 21 Cykelsti, D 26 Delt sti eller D 27 Fællessti forsynet med undertavle UD 21,1 og UD 21,2. Stk. 3. Tavlerne skal opsættes, hvor stien begynder og slutter og ved alle vejkryds. Kilde: BEK nr. 801 af 4. juli 2012 Se figur figur Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 109, stk. 4 Ved vejkryds opsættes tavlerne efter krydset set i forhold til en cyklist, der kører i venstre vejside på den dobbeltrettede sti. Kilde: BEK nr. 801 af 4. juli 2012 Tavlerne bør desuden opsættes ved trafikerede overkørsler. Det kan fx være ved ind- og udkørsel til tankstationer eller ved campingpladser, se figur Juli

16 2.8 UD 21,1 DOBBELTRETTET CYKELTRAFIK Bekendtgørelse om vejafmærkning, 20, UD 21,1 Dobbeltrettet cykeltrafik Undertavlen angiver, at cykelstien har trafik i begge retninger. UD 21,1 Dobbeltrettet cykeltrafik kan anvendes i de tilfælde, hvor det er tilladt men ikke påbudt at benytte cykelsti i venstre side. 2.9 UD 21,2 DOBBELTRETTET CYKELTRAFIK OPHØRER Bekendtgørelse om vejafmærkning, 20, UD 21,2 Dobbeltrettet cykeltrafik ophører Undertavlen angiver, at cykelstien ikke længere har trafik i begge retninger. Tavlen opsættes normalt på bagsiden af UD 21,1. Tavlen kan opsættes under D 21 Cykelsti, hvis cykelstien fortsætter som enkeltrettet. I andre tilfælde anvendes tavlen som undertavle med grå bagside til hovedtavle. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 109, stk. 5-7 Stk. 5. Den dobbeltrettede cykelsti skal afmærkes med smal punkteret linje med streg og mellemrum af samme længde. Linjen skal fortsættes over sideveje og udkørsler. Stk. 6. Ved sideveje skal afmærkes med V 21 Cykelsymbol på begge sider af linjen. Stk. 7. Hvor B 11 Ubetinget vigepligt eller B 13 Stop er opstillet ved dobbeltrettet cykelsti, skal tavlen forsynes med undertavle UB 11,2 Dobbeltrettet cykelsti. Kilde: BEK nr. 801 af 4. juli 2012 Det gælder både i den side, hvor stien ligger og i modsatte side, hvis trafikanter fra den tilfart må krydse stien. Hvor cyklister og førere af små knallerter krydser kørebanen ved den dobbeltrettede stis begyndelse og ophør, forvarsles med tavle A 21 Cyklister jf. Håndbog om Advarselstavler med undertavle UA 21,1 Krydsende cyklister. Med hensyn til afmærkning på stien, se Håndbog om Længdeafmærkning, afsnit 1.4 Linjer på stier. 16 Juli 2013

17 Eksempler på afmærkning af dobbeltrettet cykelsti langs vej findes på figur figur Figur 2.11 Dobbeltrettet cykelsti langs primærvej afslutter/begynder ved sidevej. Figur 2.12 Dobbeltrettet cykelsti langs primærvej afslutter/begynder ved sidevej. Hvis man undlader bomme, bør der etableres blåt cykelfelt af hensyn til de venstresvingende bilister fra primærvejen. Figur 2.13 Dobbeltrettet cykelsti i rundkørsel. Juli

18 Figur 2.14 Dobbeltrettet cykelsti krydser mindre trafikeret sidevej. Figur 2.15 Dobbeltrettet cykelsti krydser en stærkt trafikeret sidevej, hvor der ikke er signalregulering. Cykeltrafik må stå af og trække over sidevejen i fodgængerfeltet. 18 Juli 2013

19 Figur 2.16 Dobbeltrettet cykelsti i venstre side af sekundærvej munder ud i primærvej. Bemærk at der her opsættes bomme, fordi cykeltrafikken fra stien kører ud i krydset i den forkerte side. Figur 2.17 Dobbeltrettet cykelsti langs højre side af sekundærvej udmunder i primærvej. Juli

20 Figur 2.18 Delt sti munder ud i fællessti. Cykeltrafikken er dobbeltrettet. Figur 2.19 Signalreguleret kryds med dobbeltrettet cykelsti UE 22,1,2 UE 22,1,2 anvendes i forbindelse med vejvisning for særlige køretøjer. Der henvises til Håndbog om Vejvisning for særlige køretøjer og figur 3,4 i samme håndbog UD 1 Bekendtgørelse om vejafmærkning, 20, UD 1 20 Juli 2013

21 Undertavlen udpeger den bane, som kun må benyttes af den færdselsart, der angives med hovedtavlens symbol. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 109, stk. 8 Hvor cyklisterne skal benytte cykelsti i venstre vejside, skal D 21 med undertavle UD 1 opstilles i højre vejside. Kilde: BEK nr. 801 af 4. juli 2012 D 21 med undertavle UD 1 med pil til højre kan benyttes for at angive cykelsti i højre side. Tavlen anvendes i bredder svarende til hovedtavlens diameter. I de tilfælde, hvor man vil tillade cykling på kørebanen i den vejside, hvor der ikke er dobbeltrettet cykelsti, kan E 21,1 Anbefalet rute for cyklister anvendes i stedet for D 21 med undertavle UD 1 som oplysning om dobbeltrettet cykelsti i venstre vejside D 22 GANGSTI Bekendtgørelse om vejafmærkning, 20, D 22 Gangsti Tavlen angiver bane, som skal benyttes af gående og kun må benyttes af disse D 23 RIDESTI Bekendtgørelse om vejafmærkning, 20, D 23 Ridesti Tavlen angiver bane, som skal benyttes af ridende og kun må benyttes af disse. Tavlerne kan udelades, hvor stiens karakter tydeligt fremgår af anlæggets udformning. På ridestier, hvor fodgængere og cyklister ønskes tilladt, anvendes D 27 Fællessti. Juli

22 2.14 D 26 DELT STI Bekendtgørelse om vejafmærkning, 20, D 26 Delt sti Tavlen angiver sti med flere baner, der er adskilt ved afstribning, rabat eller lignende. Hver bane skal benyttes af den færdselsart, der angives med symbol, og må kun benyttes af denne. Ved anlæg af delt sti skal det være tydeligt for trafikanterne, at stien er opdelt. Det kan fx ske ved fysiske foranstaltninger eller ved afmærkning. D 26 kan erstattes af symboler på stien. Cyklisters anvendelse af fortov og gangsti Ifølge Færdselslovens 14 stk. 1 og 49 stk. 5 må cyklister normalt ikke benytte fortov eller gangsti. I lovens 14 stk. 4 er der imidlertid hjemmel til at fastsætte bestemmelse, hvorefter cyklister kan benytte fortov eller gangsti. Det har herved i første række været formålet at bidrage til at sikre børns skolevej. Normalt udlægges fortovet som delt sti eller fællessti i denne situation efter de almindelige regler for afmærkning. Som vejledning til vurdering af behovet for afmærkning af en sådan sti kan anføres: A. Vej- og trafikforholdene 1) Cyklister skal i hvert fald i perioder udgøre en ikke uvæsentlig del af trafikken. 2) En betydelig del af de cyklende skal være børn, således som det fx er tilfældet i nærheden af skoler og lignende. 3) Vej- og trafikforholdene skal være af en sådan karakter, at der er en særlig risiko for de cyklende, når de kører på kørebanen. 4) Fortovet eller gangstien skal før opdelingen være mindst 2,5 m bred. 5) Den del af fortovet eller gangstien, der fortsat forbeholdes de gående, skal være mindst 1 m bred og altid så bred, at der under hensyn til bl.a. antallet af fodgængere ikke opstår væsentlig ulempe for disse. 6) På steder, hvor udgange, udkørsler, ramper og lignende støder umiddelbart op til fortovet eller gangstien, bør ordningen kun gennemføres, hvis den del, der forbeholdes de cyklende, og den del, der forbeholdes de gående, hver er så bred, at der ikke opstår fare eller væsentlig ulempe. 7) Påbud bør kun gennemføres for cykelkørsel i færdselsretningen. 8) Indenfor tættere bebygget områder må det ikke tillades knallerter at benytte fortov eller gangsti. 22 Juli 2013

23 B. Afmærkningen 1) Der skal ved afmærkning gennemføres en klar adskillelse mellem den del af fortovet eller gangstien, der er forbeholdt de cyklende, og den del, der fortsat er forbeholdt de gående. 2) Afmærkningen skal bestå af længdeafmærkning og påbudstavle. 3) Længdeafmærkningen skal foretages i overensstemmelse med vejafmærkningsbekendtgørelsens 51 med en smal ubrudt hvid linje som skillelinje. 4) Afmærkningen med påbudstavle skal gennemføres med D 26 Delt sti, med symboler for cyklister og gående. Denne afmærkning kan suppleres med V 21 Cykelsymbol. Udførelsen af stiforbindelse på denne måde bør være af midlertidig karakter. Specielt bør udformning af stier i forbindelse med børns skoleveje have indbygget en høj sikkerhedsmæssig standard. D 26 Delt sti kan suppleres med C 25,2 Ikke registreringspligtig knallert forbudt på strækninger, hvor forholdene er så snævre, at knallertkørsel er uønsket D 27 FÆLLESSTI Bekendtgørelse om vejafmærkning, 20, D 27 Fællessti Tavlen angiver bane, som skal benyttes af flere færdselsarter og kun må benyttes af disse. Arterne angives ved symbol. Trafikanter på fællessti skal udvise gensidig hensynsfuldhed, jf. færdselslovens 3, stk. 1. Tavlen anvendes især ved separate stier. Ved almindelige cykelstier, som efter Færdselslovens 10 må benyttes af fodgængere, anvendes D 21 Cykelsti. I særlige tilfælde kan det angives, at stien kan anvendes af tre forskellige trafikantarter. Tavlen skal forsynes med undertavle UD 21,1 og UD 21,2 når fællesstien føres dobbeltrettet langs vej D 55 MINDSTE HASTIGHED Bekendtgørelse om vejafmærkning, 20, D 55 Mindste hastighed Påbuddet gælder kørende bortset fra cyklister og førere af lille knallert. Det gælder, indtil det ophæves ved tavle D 56 eller ved afstandsangivelse på undertavle. Juli

24 Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 110 Afmærkning med mindste hastighed skal godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. På hovedlandeveje kan Transportministeriet godkende, at Vejdirektoratet anvender afmærkning med mindste hastighed. Kilde: BEK nr. 801 af 4. juli 2012 Se i øvrigt i Håndbog om Oplysningstavler under E 37 Krybespor D 56 OPHØR AF MINDSTE HASTIGHED Bekendtgørelse om vejafmærkning, 20, D 56 Ophør af mindste hastighed Tavlen kan udelades, når D 55 Mindste Hastighed er opsat med strækningsangivelse højst 200 m før ophørsstedet. 24 Juli 2013

25

26 Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk vejregler@vd.dk vejregler.dk EAN: