Astronomisk Guide astronomisk.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Astronomisk Guide astronomisk.dk"

Transkript

1 Astronomisk Guide

2 Indhold Forord... 1 Astronomi for børn... 2 Astronomi med øjet Forhandlere Stjernerne på himlen Menneskeskabte stjerner...40 Observatorier, planetarier, museer og planetstier Astronomiske foreninger Besøg en amatørastronom Foredrag og kurser Forskning og undervisning... 67

3 Forord Astronomisk Guide indeholder en kortfattet oversigt over astronomiske foreninger, institutioner, observatorier, uddannelsesmuligheder mv. samt basal astronomisk baggrundsviden om himmellegemernes natur. En nyskabelse i nærværende udgave er afsnittet om astronomi for børn. Det er kommet til på baggrund af ønsker fra læserne af de tidligere udgaver. Her præsenteres børneegnede aktiviteter, som fx at finde stjernebilleder på himlen. På den måde stimuleres og opfyldes børns og voksnes naturlige nysgerrighed over for himmelrummet, der omgiver os. Her giver vi børnefamilier lejlighed til at få nogle fælles spændende oplevelser under nattehimlen. Det spiller en stor rolle for Astronomisk Guides udbredelse og betydning, at vi takket være økonomisk støtte til udgivelsen, har kunnet distribuere den gratis til interesserede gennem foreninger, biblioteker, museer og andre institutioner. Astronomisk Selskab ser frem til, også i fremtiden med passende mellemrum, at kunne udgive en trykt Astronomisk Guide, bl.a. i forbindelse med Astronomisk Selskabs 100-års jubilæum i Denne udgave af Astronomisk Guide er udkommet i slutningen af 2012, samtidigt med Danmarks Radios udsendelse af en TV-julekalender med astronomisk tema. Materialet i Astronomisk Guide er tilgængeligt på internettet som en del af Astronomisk Selskabs hjemmeside astronomisk.dk. Denne bliver naturligvis opdateret efterhånden som der fremkommer nye oplysninger. Astronomisk Selskab takker Fonden Dr. N.P. Wieth-Knudsens Observatorium og Tips- og Lottomidler til Friluftslivet for støtte til udgivelse og distribution, vi takker også de mange fotografer, der har leveret de flotte billeder. Michael Quaade Formand for Astronomisk Selskab i perioden

4 Astronomi for børn Stjernehimlen tilbyder et væld af aktiviteter for børn både i skoleog familiesammenhænge. Det er spændende at finde stjernebillederne med det blotte øje, og selv med en lille håndkikkert tager mange himmelobjekter sig flotte ud. Der er ikke brug for en egentlig stjernekikkert for at se det, der er omtalt i dette afsnit. Mange objekter, som nogle stjernehobe, fylder så meget på himlen, at de ikke kan være i en stjernekikkerts lille synsfelt. Selv om aktiviteterne er beskrevet med børn i tankerne, er voksne naturligvis velkomne til at være med. Solens og Månens diameter Man kan nemt måle diameteren af både Solen og Månen. Men husk, se aldrig på Solen uden beskyttelse. Det er skadeligt for øjnene at se direkte på Solen også uden kikkert. Selv en lille kikkert samler så meget lys, at det giver øjenskader at se på Solen bare en brøkdel af et sekund. Sæt en plade med et lille hul på nogle få millimeter op, så Solen skinner gennem hullet og danner en lysplet nogle meter væk. Mål diameteren af lyspletten og afstanden fra hullet til pletten. Du vil nok få det resultat, at plettens diameter er lidt mindre end en hundrededel af afstanden mellem plet og hul. Du kan forestille en lang smal trekant, hvor plettens diameter er den korte side, og afstanden fra pletten til hullet er de to lange sider. På den anden side af pladen er der en tilsvarende meget stor trekant, hvor afstanden til Solen er de lange sider og Solens diameter er den korte. Ligesom pletten er hundrede gange mindre end afstanden til hullet, således er Solen hundrede gange mindre end afstanden til den. Når Solen er omkring 150 mio. km fra Jorden, så er Solen omkring 100 gange mindre i diameter, omkring 1,5 mio. km. Månens lys er nok for svagt til, at det kan danne en lysplet på samme måde, men set fra Jorden fylder Månen stort set det samme på himlen som Solen. Derfor kan man regne med, at Månen også ville danne en plet med samme diameter som Solens. Månen er derfor også omkring 100 gange mindre end afstanden til den. Når Månen er ca km væk, kan man regne ud, at den er knap km i diameter. Månens dia meter er knap km. Det er godt en fjerdedel af Jordens diameter. Skyggens kurve Sæt et mærke, der hvor skyggen fra en flagstangsknop eller stolpetop rammer jorden. En halv time senere sættes et nyt mærke, der hvor toppens skygge er kommet til. Fortsæt 2

5 En gruppe fra 9. i på Bellahøj Skole varmer en bolle i deres solovn. Hver gruppe arbejder også med solceller, solfangere og vindmøller. (Carsten Andersen) med at sætte mærker hver halve time. Til sidst tegnes en streg gennem alle mærkerne. Skyggens bevægelsesretning hænger sammen med, at Jorden drejer mod øst omkring sin akse. Magnetisk sand Du kan fange magnetisk sand på næsten samme måde, som det foregår i de kørende laboratorier, der er landsat på Mars. Drys noget sand på den ene pol af en magnet. Læg mærke til de små sorte korn, der sætter sig fast. Det er magnetjernsten eller magnetit. Magneterne på Mars fanger på samme måde magnetiske partikler i luftbåret støv i den tynde Mars-atmosfære. Kraterne på Månen Se på Månen i håndkikkert eller en stjernekikkert. Den tager sig bedst ud når den er halv, så fremhæves kraterne af skygger. Ved fuldmåne skinner Solen på Månen fra samme retning, som du ser på den, så der ikke ses lange skygger fra vores retning. Du kan se smukke kratere tæt ved grænselinjen mellem lys og mørke. På Månen er skyggerne lange i disse kratere, fordi der på dette tidspunkt er solopgang eller solnedgang dette sted på Månen. Set fra Månen ville Solen stå lavt over horisonten. En stjernekikkert giver mulighed for at se massevis af detaljer på måneoverfladen. 33

6 Mere eksotiske objekter Du kan bruge en håndkikkert, eventuelt på stativ, så den står roligt. I nogle tilfælde kan det være en fordel med en rigtig stjernekikkert. Her kan man med fordel besøge nogle af de observatorier, der er omtalt i guiden fra side 43. Der findes også tusindvis af endnu mere eksotiske objekter, som kun kan ses i en stjernekikkert. Hvis man ikke er vant til at finde rundt på stjernehimlen, kan det være en fordel at finde stjernebillederne og objekterne i forvejen på et stjernekort. Det kan enten være et trykt, som her i guiden, eller elektronisk på computer eller smartphone. Sidstnævnte har den fordel, at de kan medtage planeterne, der jo flyt ter sig i forhold til stjernerne og vise himlen, som den ses på valgte tidspunkter og steder. Her fortælles om nogle af de ting, du kan se på himlen. Karlsvognen og Cassiopeia De to stjernebilleder der er nemmest at genkende er Karlsvognen og Cassiopeia, se bagsiden. Næsten alle kender Karlsvognen. Den er for at være helt præcis de syv klareste stjerner i stjernebilledet Store Bjørn. De to stjerner Merak og Dubhe i Karlsvognen peger mod Nordstjernen. Afstanden mellem Dubhe og Nordstjernen er omkring fem gang afstanden mellem Merak og Dubhe, se stjernekortet på næste side. Nordstjernen er halespidsen i stjernebilledet Lille Bjørn, der minder om Store Bjørn men er mindre og krummer halen opad. Store Bjørn og Lille Bjørn på stjernehimlen er de eneste bjørne, der har haler. Stjernerne lyser ikke lige klart på himlen. Forskellen skyldes dels, at de har forskellig lysstyrke og dels, at de ikke er lige langt væk. Stjernernes lysstyrke måles i størrelses klasser, hvor 1. størrelsesklasse er de klareste jo højere tal, jo svagere stjerne. Med en kikkert kan man se svagere stjerner end med det blotte øje, fordi kikkerterns store linser opfanger mere lys end pupillerne i vores øjne. Der findes massevis af stjerner på himlen, som er for svage til at kunne ses selv i kikkert. Stjernerne i nærheden af Nordstjernen er altid synlige på himlen. Jordens rotation får det til at se ud som om de drejer sig en omgang omkring Nordstjernen én gang i døgnet. Der er en del stjernebilleder, der kun indeholder forholdsvis lyssvage stjerner. De er vist med stiplede linjer på stjernekortene, ligesom de mindre iøjnefaldende dele af de tydeligere stjernebilleder. Eksempler på stjernebilleder, som det kan være svært at finde på nattehimlen, er Krebsen, Giraffen, Firbenet, Coma Berenices, Lille Løve, Lossen og Ræven. Cassiopeia findes lige så langt fra Nordstjernen som Karlsvognen, men i modsat retning. Cassiopeia kan genkendes som et stort W på himlen. 4

7 Karlsvognen, Nordstjernen og Cassiopeia Firbenet Schedar Algol Deneb Svanen Caph γ Ruchbah Cassiopeia NGC 869 NGC 884 Mirfak Perseus Segin Cepheus Giraffen Etamin Nordstjernen - Polaris Dragen Lille Bjørn Pherkad Kochab Lossen Dubhe Alcor Mizar Alkaid M51 Alioth Megraz Phecda Merak Karlsvognen - Store Bjørn Karlsvognen er de syv klareste stjerner i stjernebilledet Store Bjørn. Nordstjernen er halespidsen i stjernebilledet Lille Bjørn, der minder om Store Bjørn men er mindre og krummer halen opad. Cassiopeia findes lige så langt fra Nordstjernen som Karlsvognens vognstang, men i modsat retning. Cepheus ses med den spidse ende mellem Cassiopeia og Nordstjernen. Perseus ses tæt på Cassiopeia. Dragen slynger sig mellem Store Bjørn og Lille Bjørn. Mælkevejen strækker sig gennem stjernebillederne Svanen, Cepheus, Firbenet, Cassiopeia og Perseus. 55

8 Oriontågen, M42 Gå ud en klar vinteraften og find Orion på sydhimlen, se stjernekortet på næste side. Orion er et meget iøjnefaldende stjernebillede med tre stjerner som et bælte. Under bæltet ses Orions Sværd, der i en håndkikkert ses som en tåge. I en stjernekikkert er den et imponerende syn. Stjernehobe Stjernehobe er samlinger af mange stjerner. Der kan være fra nogle hund rede op til et par millioner. I en kikkert ses de som et smykkeskrin med glitrende juveler. Mange af dem fylder så meget på himlen, at de ikke kan være i en stjernekikkerts lille synsfelt. De ses bedst i en håndkikkert med et stort synsfelt, så man kan se hele hoben på én gang, se side 27. Hyaderne og Plejaderne Begge disse hobe ses i stjernebilledet Tyren, se stjernekortet på næste side. Hyaderne ses i retning af Aldebaran, Tyrens Røde Øje, men den er ikke med i hoben. Den er lidt svær at se med det blotte øje, men ses godt i en håndkikkert. Plejaderne eller Syvstjernen er en af himlens mest iøjnefaldende stjernehobe. Den ses et stykke op til venstre for resten af Tyren. Med det blotte øje kan man se 6-8 stjerner. En håndkikkert viser flere hundrede. Tyren kan ses om aftnen hele vinterhalvåret. Børnene tæller solpletterne på en projektion af sollyset i en Sunspotter. Denne projicerer på en sikker måde, så man ikke risikerer at nogen skader øjnene. (Carsten Andersen) 6

9 Orion og vinterens stjernebilleder Menkalinan Capella Perseus Kusken Castor Pollux Alnath Tvillingerne M35 Plejaderne - Syvstjernen Tyren Hyaderne Aldebaran Lille Hund Procyon Betelgeuse Bellatrix Enhjørningen Orion Alnilam Mintaka Alnitak M42 Rigel Floden Saiph Store Hund Sirius Mirzam Haren Om vinteren ses Orion på sydhimlen. Oriontågen, M42, ses under de tre bæltestjerner. Se billedet på forsiden. Man kan godt se, at Betelgeuse foroven til venstre i Orion er rødlig, mens Rigel forneden til højre er blålig. Begge stjerner lyser adskillige tusinde gange kraftigere end Solen. Ovenfor til højre for Orion ses Tyren med den klare stjerne Aldebaran - Tyrens Røde Øje. Både Aldebaran og Betelgeuse er røde kæmpestjerner. I Tyren findes også stjernehobene Hyaderne og Plejaderne. Højt på himlen ses Kusken med den klare stjerne Capella. Længere mod venstre (mod øst) findes de to klare stjerner Castor og Pollux i Tvillingerne. Himlens klareste stjerne er Sirius i Store Hund. Orions Bælte peger mod Sirius til venstre og mod Aldebaran og videre til Plejaderne mod højre, se billede side

10 Stjernehoben Praesepe, M44 Castor Pollux Zosma Tvillingerne Denebola Løven Algieba M44 Krebsen Alhena Regulus Lille Hund Procyon Stjernehoben Praesepe, M44 i Krebsen ses lige midt mellem Regulus i Løven og Pollux i Tvillingerne. Hoben kan skimtes med det blotte øje og tager sig flot ud i en håndkikkert. Praesepe, M44 i Krebsen Stjernebilledet Krebsen findes mellem Tvillingerne og Løven, men indeholder ikke nogen markante stjerner, se stjernekortet ovenfor. Praesepe kan på en mørk, måneløs nat skimtes med det blotte øje midt i Krebsen, nogenlunde midt mellem Regulus i Løven og Pollux i Tvillingerne. Den er tydelig i en håndkikkert. Den er fremme vinter og forår. Dobbelthoben NGC 869 og NGC 884 i Perseus Hobene kan skimtes med det blotte øje som en tåget klat mellem stjernebillederne Perseus og Cassiopeia, se stjernekortet på næste side og billedet side 16. I en håndkikkert er det tydeligt at der er to hobe. Set gennem en stjernekikkert med stort synsfelt er hobene blandt himlens smukkeste objekter. Andromedagalaksen, M31 Om efteråret og vinteren har du god udsigt til Andromedagalaksen, se stjernekortet side 9 og billedet side 16. Den kan lige skimtes med det blotte øje, men i en kikkert er den tydelig. Den er det fjerneste objekt, man kan se med det blotte øje. Andromedagalaksen er en spiralgalakse ligesom Mælkevejen. Man kan normalt ikke se spiralmønstret uden at tage billeder af galaksen. Der er andre spiralgalakser, hvor man kan skimte mønstret i en stor stjernekikkert fra et mørk sted, fx M51, der ses tæt ved spidsen af Karlsvognens vognstang. Det skyldes at vi ser den lige fra fladen, se billedet side 35. Den er med på stjernekortene side 5 og side 10 i Guiden. 8

11 Cassiopeia, Pegasus og efterårets stjernebilleder Giraffen Cepheus Alderamin IC 1396 Segin Ruchbah NGC 884 NGC 869 Cassiopeia γ Caph Mirfak Schedar Firbenet Perseus NGC 7686 Algol M34 Almach ν M31 NGC 752 μ Andromeda Mirak Trianglen M33 Alpheratz Pegasus Scheat Hamal Vædderen Sheratan Fiskene Algenib Markab De dominerende stjernebilleder på sydhimlen sidst på efteråret er Cassiopeia med den karakteristiske W-figur og Pegasus med den store firkant. Tæt på Cassiopeia mod øst ses Perseus og mellem de to stjernebilleder kan man på en god mørk aften skimte de to stjernehobe NGC 869 og NGC 884 med det blotte øje. De er tydelige i en håndkikkert, se billedet side 16. Mellem Perseus og Pegasusfirkanten strækker stjernebilledet Andromeda sig. Her findes den nærmeste store galakse, Andromedagalaksen. Galaksen kan findes ved at gå ud fra Mirak, den midterste af de tre klare stjerner i Andromeda, og følge de to svagere stjerner på tværs af stjernebilledets hovedakse. På kortet er de angivet ved de græske bogstaver µ og ν. Galaksen ses lidt forbi den yderste af dem, se billedet side 16. Stjernen Almach i Andromeda er en dobbeltstjerne. Mælkevejen strækker sig gennem Perseus, Cassiopeia og under Cepheus. 99

12 Løven, Karlsvognen og forårets stjernebilleder Dubhe Alcor Mizar Alioth Megraz Merak Alkaid M51 Phecda Karlsvognen Jagthundene Lossen Cor Caroli - Kong Karls Hjerte Lille Løve Coma stjernehoben Coma Berenices Algenubi Zosma Algieba Vindemiatrix Jomfruen Denebola Løven Regulus Om foråret står Karlsvognen næsten lige over hovedet på os. Længere nede på himlen ses Løven og mod vest kan man stadig se vinterstjernebillederne Tvillingerne og Kusken. Lige ved siden af Mizar midt i vognstangen kan man se en svagere stjerne, Alcor. I en stjernekikkert kan man se, at Mizar er en dobbeltstjerne mens Alcor ses et stykke derfra. Algieba i Løven er også en dobbeltstjerne. Det samme gælder for Cor Caroli eller Kong Karls Hjerte i stjernebilledet Jagthundene. Den ses som centrum i den bue, der dannes af Karlsvognens vognstang. Karlsvognens vognstang peger på den klare stjerne Arcturus, som ikke er med på nogen af kortene. Mellem Cor Caroli og Denebola i Løven kan man i en håndkikkert se Coma stjernehoben i det uanselige stjernebillede Coma Berenices. 10

13 Coma Stjernehoben Linjen fra Alkaid i spidsen af Karlsvognens vognstang til Cor Caroli eller Kong Karls Hjerte peger mod hoben, se stjernekortet på forrige side. Coma stjernehoben kan også findes ved at se nogenlunde midt mellem Kong Karls Hjerte og Denebola i Løven. Hoben er næsten ikke til at se med det blotte øje, men i en håndkikkert er den et flot syn. Den er oppe om aftnen i forårsperioden. Hercules, se stjernekortet side 12 og billedet side 28. Den kan næppe ses med det blotte øje men i en håndkikkert ses den som en diffus, stjernelignende plet i en karakteristisk lille stumpvinklet trekant. I en stjernekikkert er den et flot objekt. Dobbeltstjerner En dobbeltstjerne er to stjerner, der kredser i bane om hinanden, ligesom Jorden kredser om Solen. De nærmeste dobbeltstjerner kan man i en stjernekikkert skelne som to stjerner, der står ganske tæt sammen. Stjernen Mizar i Karlsvognen ses som nummer to i Karlsvognens vognstang, der hvor stangen knækker, se stjernekortet side 10. Lige ved siden af de kan man skimte den svagere stjerne Alcor. I en håndkikkert ses begge stjerner tydeligt med stor afstand mellem dem. Set gennem en stjernekikkert er de endnu mere spændende. Her kan man se, at Mizar selv er en dobbeltstjerne, og at Alcor er et stykke derfra. Albireo i Svanen er en af himlens smukkeste dobbeltstjerner, se stjernekortet side 12 og billedet side 27. I en stjernekikkert kan man tydeligt se, at den består af en blå og en gul stjerne. Den kugleformede stjernehob M13 i Hercules Hoben findes mellem de to stjerner øverst i højre side af stjernebilledet Det er aldrig for tidligt at starte med at lære noget om stjernerne. (Palle Johansen) 11 11

14 Sommertrekanten og sommerens stjernebilleder Dragen NGC 7000 Deneb M92 Sadr Svanen Vega M13 NGC 6992 NGC 6995 NGC 6960 M57 Lyren Albireo Hercules M27 Ræven Pilen bøjlen Delfinen Rasalgethi Rasalhague Alshain Tarazed Altair Ørnen M12 Ophiuchus M M11 Skjoldet Slangen De klareste stjerner mod syd på en sensommeraften er Sommertrekanten, en karakteristisk stor trekant af klare stjerner højt oppe på sydhimlen. De tre stjerner er Vega i Lyren, Deneb i Svanen og Altair i Ørnen. Svanen ligner faktisk en flyvende svane med stjernerne Albireo som hovedet og Deneb som halespidsen. Albireo er en dobbeltstjerne. Ringtågen M57 i Lyren og Håndvægttågen, M27 i Ræven er planetariske tåger, se side 32. Under Ræven ses det lille, men tydeligere stjernebillede Pilen. Lidt til højre, vest for Pilen, kan man i en håndkikkert få øje på Bøjlen, som ikke et stjernebillede, men en figur, der minder om en bøjle med krogen nedad. Længere mod vest ses stjernebilledet Hercules, der minder om en lille udgave af Orion med kun to stjerner i bæltet. Her findes de kugleformede stjernehobe M13 og M92. Mælkevejen strækker sig gennem stjernebillederne Svanen, Ræven, Pilen, Ørnen og Skjoldet. 12

15 Mælkevejen I byer kan man sjældent se Mælkevejen, men en måneløs nat ude på landet langt fra kunstige lyskilder, kan man tydeligt se den som et lysende bånd hen over himlen, se også billedet side 34. Den strækker sig gennem stjernebillederne Enhjørningen, Tvillingerne, Perseus, Cassiopeia, Cepheus, Firbenet, Svanen, Ræven, Pilen, Ørnen og Skjoldet. Dens kerneområde ligger i Skytten, som ses helt nede i horisonten mod syd sidst på sommeren. Mælkevejen er vores egen galakse set indefra. Udefra ville den se ud nogenlunde som Andromedagalaksen. Mælkevejen. (Jesper Grønne) 13 13

16 Astronomi med øjet Det er en fantastisk oplevelse at se stjernehimlen fra et mørkt sted langt fra byens lys. Der er et imponerende mylder af stjerner og Mælkevejens lysende bånd strækker sig tværs hen over himlen. I dette afsnit kan du læse om det, du kan se på himlen med egne øjne både gennem kikkerter af forskellig type og helt uden hjælpemidler. Himlen ændrer udseende natten igennem. Der står hele tiden nye stjerner op i øst, mens andre går ned i vest. Det foregår på helt samme måde som når Solen står op i øst om morgenen og går ned i vest om aftnen. Solens og stjernernes vandring hen over himlen skyldes, at Jorden roterer fra vest mod øst om sin akse én gang i døgnet. Der er også forskel på himlen fra den ene årstid til den anden. Sirius, himlens klareste stjerne, kan kun ses lavt mod syd om vinteren, mens den klare rødlige stjerne Antares kun ses i sommermånederne. Efter hånden som man bliver fortrolig med stjernebillederne, kommer man til at opleve årstidernes vek slen på himlen. Når vinteren nærmer sig, glæder man sig til gensynet med stjernebilledet Orion med den smukke Oriontåge, Stjernerne og de andre himmellegemer står tilsyneladende op i østlig retning, billedet er exponeret i 15 minutter. (Jesper Grønne) 14

17 Nogle gange i årets løb er der særlig mange stjerneskud et par nætter i træk. Det kaldes en meteorsværm og et godt eksempel er Perseiderne på billedet, der ses omkring august. En meteorsværm ses, når Jorden passerer en kometbane. Så rammes atmosfæren af materiale, som kometen har efterladt i tidens løb. Her ser man meteorer fra flere timer monteret i samme billede. (Jesper Grønne) se forsiden. Om foråret kan man opleve stjernebillederne Løven og Jomfruen med de talrige galakser i Virgohoben, se billede side 36. På sommer- og efterårshimlen ses Sommertrekanten, se side 12, kugleformede stjerne hobe og planetariske tåger, se side 28 og 32. Med det blotte øje kan du også iagttage fem af de otte planeter, nemlig Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn, se side 29. Merkur er lidt svær at få øje på, for den er den inderste planet og står derfor altid forholdsvis tæt på Solen. Det betyder, at den, når den overhovedet er på himlen efter mørkets frembrud, enten ses lige efter solnedgang eller kort før solopgang. De andre fire er det nemt at se de lyser alle klarere end stjernerne. Hvis man holder øje med dem uge efter uge kan man se, at de flytter sig i forhold til stjernerne. Det skyldes deres banebevægelse omkring Solen. Et af de flotteste himmelfænomener er meteorer eller stjerneskud. Det er småsten fra rummet, der fordamper på vej ned gennem Jordens atmosfære

18 I 2007 blussede kometen Holmes 17P uventet op og blev så klar, at de kunne ses med det blotte øje. Kometens hale vendte stort set væk fra Jorden og ses derfor ikke strække sig ud på himlen. (Jesper Grønne) Af og til ses en komet på himlen. Det er en isklump på nogle få kilometer, der bevæger sig i en meget langstakt bane omkring Solen. Når den kommer tæt på Solen fordamper der materiale fra den og danner en sky omkring kometkernen. Skyen trækkes ud i en komethale, der kan blive over en million km lang. Man kan også skimte enkelte mere eksotiske objekter med det blotte øje. På billedet af Perseiderne, se side 15, er der to tætliggende pletter Mælkevejens nabogalakse Andromedagalaksen, M31, indeholder op mod milliarder stjerner. Galaksen er ret stor på himlen, den fylder seks gange mere end fuldmånen i diameter. Dens lysstærke kerne kan skimtes med det blotte øje. (Jesper Grønne) lige ved det sted i stjernebilledet Perseus, som meteorsporene ser ud til at komme fra. Det er stjernehobene NGC 869 og NGC 884, se nederst på siden, der er omkring lysår væk. På billedet kan man også se en aflang klat, der minder om et spejlæg under midten af billedet lige under et meteorspor. Det er Andromedagalaksen, M31, i stjernebilledet Andromeda, der er 2-3 millioner lysår fra Jorden. På side 9 kan du se, hvordan du finder disse objekter på himlen. Dobbelthoben i Perseus, NGC 869 og NGC 884, til venstre ses den lille grønne komet Hartley, der kom forbi Jorden i (Jesper Grønne) 16

19 Nordlys ses i Danmark flere gange om året, fra mørke steder uden for byernes lys. I sjældne tilfælde, når der er stor aktivitet på Solen, kan nordlyset ses højt oppe på himlen, bølgende og lysende i grønne, røde, gullige og violette farver. (Jesper Grønne) Lysende natskyer er et smukt sommerfænomen. Det er skyer, der befinder sig ca. 85 km oppe i atmosfæren, hvor sollyset kan oplyse dem. De ses typisk efter midnat. (Jesper Grønne) 17 17

20 Kikkerten Man kan se meget med det blotte øje, men endnu mere gennem en kikkert. Der skal ikke så meget til. En almindelig håndkikkert gi ver omkring 100 mere lys end det blotte øje. De hobe, der er nævnt tidligere ses tydeligt i en håndkikkert og hobe som Praesepe, Plejaderne, se side 27, og Hyaderne fylder så meget på himlen, at de ikke kan være inden for en typisk stjernekikkerts begrænsede synsfelt. En god håndkikkert kan vise Jupiters fire største måner og de største månekratere. Håndkikkerten er be kvem at bruge, fordi man ser med begge øjne, og den gengiver himlen retvendt, lige som man ser den uden kikkert. De fleste håndkikkerter forstørrer 7-8. Hvis forstørrelsen er væsentligt større kan det være svært at holde kikkerten stille, men så kan man eventuelt sætte den på et stativ. Når man bruger en håndkikkert, kan det være en fordel at sidde i en liggestol, der kan støtte hovedet og armene. Egentlige stjernekikkerter til amatør brug findes i mange udførelser og størrelser. Det er ikke nemt at give generel vejledning ved anskaffelse af et teleskop. Der er alt for mange individuelle faktorer, der spiller ind, fx krav til størrelse, transportmuligheder og pris. Der er dog én egenskab, der er langt den vigtigste, når man står overfor at skulle anskaffe sin første stjernekikkert. Det er, at den skal være så nem og enkel at stille op og betjene som overhovedet muligt. At kikkerten er nem at håndtere, spiller en meget større rolle end alle andre krav til størrelse, optisk kvalitet, pris osv. Det er vigtigt at gøre sig klart, at man ikke med øjet kan se noget, der ligner de farvestrålende billeder, man ser af fjerne tåger og galakser, uanset hvor stor en kikkert man bruger. Den slags billeder er ofte optaget med lang eksponeringstid og med meget lysfølsomme kameraer. Jupiter og de største måner ses let i en håndkikkert. Månerne kredser omkring planeten, derfor skifter de position fra aften til aften. (Jesper Grønne) Alligevel er det fascinerende, at man med sine egne øjne kan opfange lyset fra tåger og galakser tusindvis og millionvis af lysår ude i rummet. Så spiller det en mindre rolle, at det mange gange næsten ikke er til at få øje på noget som helst. Erfaringen spiller også en væsentlig rolle. Når man vænner sig til at 18

21 obser vere, bliver man efterhånden i stand til at skelne flere og flere detaljer i de objekter man ser. Kikkertens opbygning Alle kikkerter fungerer i princippet på samme måde. De har et objektiv i form af en linse eller et hulspejl, der opfanger lyset fra objektet og danner et billede af det. Dette billede kikker man på gennem et okular, der er et lille linsesystem, der er anbragt lige foran øjet. Et kamera virker på samme måde, men her er detektorchippen anbragt der, hvor objektivet danner billedet. Når man optager billeder gennem en kikkert, fungerer den fuldstændigt som et stort kamera. Det gælder også de meget store teleskoper på forskningsobservatorierne. Den væsentligste egenskab ved en kikkert er objektivets diameter. Jo større objektivet er, jo mere lys kan kikkerten samle og derfor kan man i en stor kikkert se svagere objekter end i en lille. Ønsket om et stort objektiv er naturligvis i modstrid med kravet om en let og handy kikkert, så på dette punkt må man vælge et passende kompromis. Brændvidden er afstanden fra objek tivet til det sted, hvor billedet dan nes. Hvis man prøver at bruge en linse som brændeglas til at fokusere sollyset, bemærker man at der er en bestemt afstand fra linsen hvor det lille billede af Solen er mindst og skarpest. Den afstand kaldes linsens brændvidde. I en astronomisk kik kert skal afstanden mellem objek tivet og okularet netop være brænd vidden. Det betyder i praksis, at kikkertens længde normalt er nogen lunde af samme størrel ses orden som brændvidden. Der findes dog en del kompakte kikkerter på markedet, hvor en udspekuleret op tisk kon struktion kan få en brænd vidde på fx et par meter til at være i et kikkertrør på under en halv meter. Normalt kan man udskifte okularet på kikkerten. Ved at bruge okularer med forskellig brændvidde kan man variere kikkertens forstørrelse. Forstørrelsen kan regnes ud som objektivets brændvidde divideret med okularets brændvidde. Som ek sempel giver et okular med en brændvidde på 40 mm en forstørrelse på 50 i en kikkert med en brændvidde på 2 m (2.000 mm). I den samme kikkert giver et 25 mm okular en forstørrelse på 80. I modsætning til, hvad man umiddelbart skulle tro, er en stor forstørrelse ikke en ubetinget fordel. Der er altid en grænse for, hvor skarp gengivelsen i en kikkert er. Hvor grænsen i hvert enkelt tilfælde er, afhænger af både kikkertens størrelse og optiske kvalitet og af vejret. Lufturo i atmosfæren kan på en dårlig nat udtvære gengivelsen i selv den bedste kikkert. Hvis man vælger for stor forstørrelse, kommer himmellegemerne til at virke uldne og uskarpe. Ved en mindre forstørrelse bemærker man ikke i samme grad uskarpheden, og man oplever en bedre gengivelse af objekterne

22 A Kikkertens synsfelt afhænger af forstørrelsen. Jo større forstørrelse, jo mindre bliver synsfeltet. De almindelige okulartyper har et synsfelt på omkring en grad ved en forstørrelse på 50. Fordobles forstørrelsen til 100 halveres synsfeltet til en halv grad. Kikkerttyper Der findes tre hovedtyper af astronomiske kikkerter til amatørbrug: B C Linsekikkerter Her sidder der en objektivlinse i den øverste ende af kikkerten, der danner et billede i den anden ende, hvor okularet er anbragt. Spejlkikkerter Her er objektivet et hulspejl, der sidder i den nederste ende af kik kerten. Lyset passerer ned gen nem kikkertrøret, tilbagekastes af spejlet og danner et billede i nærheden af kikkertens øverste ende. Dette giver umiddelbart et problem, da billedet dannes inde i kikkerten foran spejlet, så man ikke kan se det uden at skygge for lyset fra objektet. Derfor anbringes yderligere et lille skråtstillet spejl inde i kikkerten, der kaster lyset ud til okularet, der sidder på siden af kikkertrøret. Det lille spejl skygger for en del af lyset, men det betyder ikke ret meget, da objektivspejlet er meget større. A: Linsekikkerter. B: Spejlkikkertens hovedspejl ses i bunden af kikkerten. Det lille skråtstillede spejl sidder i en holder (krydset). På side 11 ses en spejlkikkert fra siden. C: Schmidt- Cassegrain kikkert. (A: Torben Taustrup, B: Nicolaj Haarup, C: Emil Søgaard) 20

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil den 01.11. stå op nær øst ved solnedgang, og lidt senere vil man have god udsigt til den. I løbet af aftenen og natten

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i maj 2014? Månen Der er fuldmåne den 14.05.14. Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Venus Indtil midt i maj 2012 vil man kunne se planeten Venus lavt i Vest lige efter solnedgang. I april vil man have god tid til at observere den.

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2014? Månen Der er fuldmåne den 16.01.14. Der er nymåne den 1. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens dagside

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2014? Månen Der er fuldmåne den 15.02.14. Der er nymåne den 30. januar, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen På Månens

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2012? Det er nu vintertid så man kan se stjerner og planeter tidligt. Jupiter I begyndelsen af november vil planeten Jupiter stå op i NØ Nordøst - kl.

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Venus Planetarieprogrammet Starry Night viser øverst hvad man ser mod vest den 1.8 kl. 21.50 lige over horisonten. Til venstre for Venus ses Mars

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i juni og juli 2012? Venus Den 6. juni 2012 vil Venus bevæge sig helt ind foran Solen en time efter midnat dansk tid. Fra Danmark vil det kunne observeres fra solopgang

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2012? Jupiter Planeten Jupiter vil i februar stå nær Syd lige efter solnedgang. I løbet af aftenen vil Jupiter bevæge sig til Vest, hvor den vil gå ned

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Michael Quaade Astronomisk Selskab

Michael Quaade Astronomisk Selskab Mit første teleskop Workshop, Hven 2009 Michael Quaade Astronomisk Selskab I denne workshop vil vi se nærmere på, hvad man som begynder bør vide og kunne for at få mest muligt udbytte af sit teleskop.

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2012? Jupiter Planeten Jupiter vil i januar stå nær sydøst lige efter solnedgang. I løbet af aftenen og natten vil Jupiter bevæge sig hen over sydhimlen.

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet - Juni 2010? Vesthimlen den 1.06.2010 kl. 23 vist med planetarieprogrammet Stellarium. Venus. Den 1.6. kl.22 vil den klare Venus kunne ses 16 grader over den vestlige

Læs mere

Nattehimlen april 2015

Nattehimlen april 2015 Nattehimlen april 2015 4. april. Fuldmåne 13.05 UT. I nogle lande kaldes den lyserød måne, æggemåned eller græsmåne. 4. april. En kort måneformørkelse indtræffer tæt på dagens fuldmåne blot to måneder

Læs mere

Nattehimlen marts 2015

Nattehimlen marts 2015 Nattehimlen marts 2015 Om ikke andet i denne måned, kommer foråret til de betrængte stjernekiggere i det østlige Nordamerika, som har udholdt endnu en absurd kold vinter. Denne måned kaldes Ormemåned,

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Nattehimlen februar 2017

Nattehimlen februar 2017 Nattehimlen februar 2017 Fuldmånen befinder sig delvis i Jordens skygge under en penumbral måneformørkelse. Credit: Radoslaw Ziomber/Wikipedia Commons. 2. februar 2017 Find den klare hvide stjerne Spica

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99

Læs mere

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Februar mødet: foredrag om Sorte Huller ved Ulrik I. Uggerhøj Se mere side 8 Februar 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Spiral galaksen NGC 2903 - et af klubbens mange amatørfotos Marts 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000

Læs mere

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren Side 1 Til læreren er dannet ved sammentrækning af en stor interstellar sky af støv og gas. Skyen bestod hovedsagelig af grundstofferne brint og helium de to simpleste grundstoffer men var tillige beriget

Læs mere

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning NATUR 2008 Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning i folkeskolen Udarbejdet af: Fagkonsulent for naturfag Lars Poort Inerisaavik 2008 NATUR 2008 Astronomi i folkeskolen Med evalueringsbekendtgørelse

Læs mere

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Merkur - månedens objekt. Tidligere foto fra Mariner 10 http://www.astronomi2009.dk/nyhedsbrev/nyhedsbreve/nyhedsbrev Maj 2008 ØSTJYSKE AMATØR

Læs mere

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang

Læs mere

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Carsten Andersen Skole: Bellahøj Skole Klassetrin: 4.-6. kl. Fag: Tværfagligt Titel på projekt: Børn af Galileo Antal sider: 6 inkl.

Læs mere

Lær at finde rundt på stjernehimlen!

Lær at finde rundt på stjernehimlen! Carsten Andersen, Bellahøj Skole 1/17 Lær at finde rundt på stjernehimlen! Drejeligt Stjernekort Over kortet er der en drejelig skive med dato og tid. Man drejer til det rigtige tidspunkt. Om sommeren

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Stjernerne Stjernebilleder

Stjernerne Stjernebilleder Til læreren Side 1 Stjernebilleder Vi mennesker har til alle tider dannet figurer af stjernehimlens stjerner. Vi gør det for lettere at kunne navigere, dvs. finde rundt på himlen, og for lettere at kunne

Læs mere

Nattehimlen september 2016

Nattehimlen september 2016 Nattehimlen september 2016 Zodiacal lys set fra La Silla, Chile (credit ESO). Jupiter forsvinder ud af syne i denne måned, men i vest efter solnedgang dukker den strålende Venus op. I begyndelsen af måneden

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i januar 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil i januar 2011 være fremme om aftenen. Midt i januar står Jupiter tæt på syd ved solnedgang, og Jupiter går ned i vest

Læs mere

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar

Læs mere

Vejledning i at observere med et Galileoskop

Vejledning i at observere med et Galileoskop Vejledning i at observere med et Galileoskop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA Version 1.1 Oversat fra engelsk af Carsten Andersen, Bellahøj

Læs mere

Vejledning til den astronomiske kikkert November 2004

Vejledning til den astronomiske kikkert November 2004 Vejledning til den astronomiske kikkert November 2004 Københavns Kommune Center for Undervisningsmidler Generelt En astronomisk kikkert er beregnet til med selve teleskopdelen at indsamle lys fra fjerntliggende

Læs mere

Stjernernes død De lette

Stjernernes død De lette Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen

Læs mere

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Elevbog/Web Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Vildt sjovt! 3.-6. klasse Sig natur er et grundsystem til natur/teknologi, der appellerer til elevernes

Læs mere

Dagens stjerne: Solen

Dagens stjerne: Solen OMSLAGSILLUSTRATION Collage af billeder af Solen i UV og solens korona. Figur af NASA SOO. Dagens stjerne: Solen Tak til Lærere og elever på: erstedøster skole Egelundskolen Charlotteskolen SOLUDBRUD Det

Læs mere

Stjerner og sorte huller

Stjerner og sorte huller Sorte huller 1 Erik Høg 18. januar 2008 Stjerner og sorte huller Der er milliarder af sorte huller ude i Verdensrummet Et af dem sidder i centrum af vores Mælkevej Det vejer fire millioner gange så meget

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Liv i Universet Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Er der liv andre steder i universet end her på Jorden? Det er et af de store spørgsmål, som menneskeheden har stillet sig

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

Astronomiske begivenheder i 2017

Astronomiske begivenheder i 2017 Astronomiske begivenheder i 2017 Stjernehimlen De, som ikke er fortrolig med stjernehimlen, har et indtryk af, at den altid ser ens ud. Det er også delvist korrekt, for den har i store træk set ud på samme

Læs mere

H 2 O + CO 2 + Energi C 6 H 12 O 6 + O 2

H 2 O + CO 2 + Energi C 6 H 12 O 6 + O 2 Indhold: Solen og Dyrekredsen. De 8 planeter kort fortalt. De indre planeter. Merkur. Venus. Jorden. Mars Asteroidebælter. De ydre planeter. Jupiter. Saturn. Uranus. Neptun. Dværgplaneter. Kometer. Sorte

Læs mere

5. Kometer, asteroider og meteorer

5. Kometer, asteroider og meteorer 5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:

Læs mere

KOSMOS GRUNDBOG B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN

KOSMOS GRUNDBOG B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN KOSMOS GRUNDBOG B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN Indhold Sol, Måne og stjerner 6 Himlen er over os Solsystemet 1 Jorden og Månen 16 Formørkelser og tidevand 0 Cafe Kosmos: Truslen fra rummet 4 Magnetisme

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem. Planck-perioden ( 10-43 s) Du venter på inflationsperioden en omgang. Universets enhedsperiode (10-43 s 10-36 s) Ingen klar adskillelse mellem kræfterne. Du forstår intet og haster videre med et ekstra

Læs mere

Vejledning i at observere med et Galileoscop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA

Vejledning i at observere med et Galileoscop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA Vejledning i at observere med et Galileoscop Stephen M. Pompea and Robert T. Sparks National Optical Astronomy Observatory Tucson, Arizona USA Version 1.1 Oversat fra engelsk af Carsten Andersen, Bellahøj

Læs mere

Solsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner

Solsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner Solsystemet Niveau: 7. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Solsystemet ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Solsystemet

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Total solformørkelse i Australien 14. November 2012. Viktors Farmor. Astro-guide Mikael Svalgaard

Total solformørkelse i Australien 14. November 2012. Viktors Farmor. Astro-guide Mikael Svalgaard Total solformørkelse i Australien 14. November 2012 Viktors Farmor Astro-guide Mikael Svalgaard Mikael Svalgaard - presentation Total solformørkelse - Dag bliver til nat - Planeter synlige - Kold luft

Læs mere

Horsens Astronomiske Forening

Horsens Astronomiske Forening Mødeplan 2004-2005 : Vi vil tilstræbe, at der afholdes en observationsaften i hver af månederne fra september til marts. De månedlige medlemsmøder: Alle møder afholdes på søndage. Hver mødeaften vil være

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Er der nu igen pletter på vej? Juni 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand:

Læs mere

Modul 11-13: Afstande i Universet

Modul 11-13: Afstande i Universet Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Stjernebilleder af en absolut begynder Jeg har lige investeret i et nyt digitalt spejlreflekskamera, og selvom jeg egentlig ikke interesser mig

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER KVANT 09-2008 LARGE HADRON COLLIDER Small Bang Oktober 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Indbydelse til Starparty - se side 3 http://www.nightsky.dk/starparty.dk/default.aspx August 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER The STScI Digitized Sky Survey NGC7006 Delfinen Billedet herover viser kuglehoben NGC 7006 i stjernebilledet Delfinen (Delphinus). Delfinen er

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER 1 Messier og andre interessante objekter i det store, men ret ukendte stjernebillede Ophiuchus (side 8 ff). (Billede T. Credner & S. Kohle, AlltheSky.com)

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Jagthundene (Canes Venatici) Kender du stjernebilledet Jagthundene? Hvis ikke er du gået glip af nogle rigtigt flotte deepsky objekter. Jagthundene

Læs mere

Komet Støv nøglen til livets oprindelse?

Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Af Anja C. Andersen, NORDITA Kometer har altid pirret menneskers nysgerrighed ikke mindst fordi de er indhyllet i gas og støv så deres indre ikke kan ses. Kometerne

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER December 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand: Hans S. Nielsen Stationsvej

Læs mere

Astronomernes værktøj

Astronomernes værktøj Astronomernes værktøj Teleskoper Spejlkikkerter Refraktorer Kikkertens fordele Den samler lys ind på et stort overfladeareal i forhold til øjet. Den kan opløse små detaljer bedre end øjet kan gøre. Den

Læs mere

både i vores egen galakse Mælkevejen og i andre galakser.

både i vores egen galakse Mælkevejen og i andre galakser. K OSMISK STØV Af Anja C. Andersen, Johan P.U. Fynbo, Steen H. Hansen, Jens Hjorth, Kristian Pedersen, Jesper Sollerman & Darach Watson Støv i astronomisk sammenhæng dækker over små, faste partikler (mineraler)

Læs mere

Undervisning i brugen af VØL

Undervisning i brugen af VØL Undervisning i brugen af VØL I denne lektion arbejder I med At læse for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge VØL modellen til at aktivere din forforståelse af emnet, og fokusere din læsning,

Læs mere

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner V.Beckmann / ESA Daniel Lawther, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Amatørastronomi ved MAF Starparty Oktober 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 1 - Trin for trin. Udforskere Niveau 1

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 1 - Trin for trin. Udforskere Niveau 1 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Jorden er efterhånden undersøgt på kryds og tværs. Nu er det rummet,

Læs mere

Afstande Afstande i universet

Afstande Afstande i universet Side 1 Til læreren i universet Her får man en fornemmelse af rummeligheden i universet at stjernerne ikke, som antaget i Middelalderen, sidder på indersiden af en kugleflade, men i stedet er spredt i rummet

Læs mere

Lyset fra verdens begyndelse

Lyset fra verdens begyndelse Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Så er det nu Hvilket? ---- se side 7 Marts 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk

Læs mere

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser 1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER TOC The Sun taken August 1-09:32 UT. Instrument: Zeiss 50 mm f:11 refractor with Baarder AstroSolar filter. Camera: Canon A80. September 2008 ØSTJYSKE

Læs mere

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Stjernetællinger IC 1396A

Stjernetællinger IC 1396A Galakser-Mælkevejen Mælkevejen Aktører: William Herschel (1738-1822) Jacobus Kapteyn (1851-1922) Harlow Shapley (1885-1972) Robert Trumpler (1886-1956) Edwin Hubble (1889-1953) Stjernetællinger Herschel

Læs mere

Altings begyndelse også Jordens. Chapter 1: Cosmology and the Birth of Earth

Altings begyndelse også Jordens. Chapter 1: Cosmology and the Birth of Earth Altings begyndelse også Jordens Cosmology and the Birth of Earth CHAPTER 1 Jorden i rummet Jorden set fra Månen Jorden er en enestående planet Dens temperatur, sammensætning og atmosfære muliggør liv Den

Læs mere

Mars, den røde planet...

Mars, den røde planet... Mars, den røde planet... Introduktion Mars er kendt som den røde planet og Jorden kaldes ofte for den blå planet. 1 At dette er helt rimeligt, kan ses på billederne nedenfor... Figur 1 Den røde planet

Læs mere

Af Kristian Pedersen, Anja C. Andersen, Johan P. U. Fynbo, Jens Hjorth & Jesper Sollerman

Af Kristian Pedersen, Anja C. Andersen, Johan P. U. Fynbo, Jens Hjorth & Jesper Sollerman DET MØRKE UNIVERS Når man en stjerneklar aften lægger nakken tilbage og betragter himlens myriader af stjerner, kan man let blive svimmel over at tænke på de helt enkle, men meget store spørgsmål der uvilkårligt

Læs mere

Venus relative størrelse og fase

Venus relative størrelse og fase Venus relative størrelse og fase Steffen Grøndahl Planeten Venus er værd at studere i teleskop. Med blot en forstørrelse på 20-30 gange, kan man se, at Venus ikke er punktformet og at den ligesom Månen

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

. Verdensbilledets udvikling

. Verdensbilledets udvikling . Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne

Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne NR. 5. 9. ÅRGANG OKTOBER/NOVEMBER 2005 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail:

Læs mere

Meteoritter med ægte stjernestøv

Meteoritter med ægte stjernestøv Meteoritter med ægte stjernestøv - diamanter i rummet Af astronom Anja C. Andersen (Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Manchet Mange har set et stjerneskud, men kun få har set en meteorit falde.

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER y satellit skal aflure universets begyndelse Maj 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk

Læs mere

Stjernehimlen i april 2017

Stjernehimlen i april 2017 Stjernehimlen i april 2017 I april kan vi for alvor se foråret og sommeren lige om hjørnet. April kommer af det latinske ord aperire, som betyder at åbne, dvs. naturen åbner til en ny begyndelse. Det gamle

Læs mere

Velkommen til Solsystemet!

Velkommen til Solsystemet! Velkommen til Solsystemet! I denne udstillingen vil vi tage dig med på en rejse igennem Solsystemets dannelse, en tur på Mars, og opleve smukke meteoritter og høre om deres imponerende rejse her til jorden.

Læs mere

Praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger Galakser 2014 F1 1 Praktiske oplysninger Forelæser Hans Kjeldsen, hans@phys.au.dk, 1520-527 Instruktor Magnus Johan Aarslev, maj@phys.au.dk, 1520, 4th floor Bog Extragalactic Astronomy and Cosmology, Schneider

Læs mere