Astronomisk Guide astronomisk.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Astronomisk Guide astronomisk.dk"

Transkript

1 Astronomisk Guide

2 Indhold Forord... 1 Astronomi for børn... 2 Astronomi med øjet Forhandlere Stjernerne på himlen Menneskeskabte stjerner...40 Observatorier, planetarier, museer og planetstier Astronomiske foreninger Besøg en amatørastronom Foredrag og kurser Forskning og undervisning... 67

3 Forord Astronomisk Guide indeholder en kortfattet oversigt over astronomiske foreninger, institutioner, observatorier, uddannelsesmuligheder mv. samt basal astronomisk baggrundsviden om himmellegemernes natur. En nyskabelse i nærværende udgave er afsnittet om astronomi for børn. Det er kommet til på baggrund af ønsker fra læserne af de tidligere udgaver. Her præsenteres børneegnede aktiviteter, som fx at finde stjernebilleder på himlen. På den måde stimuleres og opfyldes børns og voksnes naturlige nysgerrighed over for himmelrummet, der omgiver os. Her giver vi børnefamilier lejlighed til at få nogle fælles spændende oplevelser under nattehimlen. Det spiller en stor rolle for Astronomisk Guides udbredelse og betydning, at vi takket være økonomisk støtte til udgivelsen, har kunnet distribuere den gratis til interesserede gennem foreninger, biblioteker, museer og andre institutioner. Astronomisk Selskab ser frem til, også i fremtiden med passende mellemrum, at kunne udgive en trykt Astronomisk Guide, bl.a. i forbindelse med Astronomisk Selskabs 100-års jubilæum i Denne udgave af Astronomisk Guide er udkommet i slutningen af 2012, samtidigt med Danmarks Radios udsendelse af en TV-julekalender med astronomisk tema. Materialet i Astronomisk Guide er tilgængeligt på internettet som en del af Astronomisk Selskabs hjemmeside astronomisk.dk. Denne bliver naturligvis opdateret efterhånden som der fremkommer nye oplysninger. Astronomisk Selskab takker Fonden Dr. N.P. Wieth-Knudsens Observatorium og Tips- og Lottomidler til Friluftslivet for støtte til udgivelse og distribution, vi takker også de mange fotografer, der har leveret de flotte billeder. Michael Quaade Formand for Astronomisk Selskab i perioden

4 Astronomi for børn Stjernehimlen tilbyder et væld af aktiviteter for børn både i skoleog familiesammenhænge. Det er spændende at finde stjernebillederne med det blotte øje, og selv med en lille håndkikkert tager mange himmelobjekter sig flotte ud. Der er ikke brug for en egentlig stjernekikkert for at se det, der er omtalt i dette afsnit. Mange objekter, som nogle stjernehobe, fylder så meget på himlen, at de ikke kan være i en stjernekikkerts lille synsfelt. Selv om aktiviteterne er beskrevet med børn i tankerne, er voksne naturligvis velkomne til at være med. Solens og Månens diameter Man kan nemt måle diameteren af både Solen og Månen. Men husk, se aldrig på Solen uden beskyttelse. Det er skadeligt for øjnene at se direkte på Solen også uden kikkert. Selv en lille kikkert samler så meget lys, at det giver øjenskader at se på Solen bare en brøkdel af et sekund. Sæt en plade med et lille hul på nogle få millimeter op, så Solen skinner gennem hullet og danner en lysplet nogle meter væk. Mål diameteren af lyspletten og afstanden fra hullet til pletten. Du vil nok få det resultat, at plettens diameter er lidt mindre end en hundrededel af afstanden mellem plet og hul. Du kan forestille en lang smal trekant, hvor plettens diameter er den korte side, og afstanden fra pletten til hullet er de to lange sider. På den anden side af pladen er der en tilsvarende meget stor trekant, hvor afstanden til Solen er de lange sider og Solens diameter er den korte. Ligesom pletten er hundrede gange mindre end afstanden til hullet, således er Solen hundrede gange mindre end afstanden til den. Når Solen er omkring 150 mio. km fra Jorden, så er Solen omkring 100 gange mindre i diameter, omkring 1,5 mio. km. Månens lys er nok for svagt til, at det kan danne en lysplet på samme måde, men set fra Jorden fylder Månen stort set det samme på himlen som Solen. Derfor kan man regne med, at Månen også ville danne en plet med samme diameter som Solens. Månen er derfor også omkring 100 gange mindre end afstanden til den. Når Månen er ca km væk, kan man regne ud, at den er knap km i diameter. Månens dia meter er knap km. Det er godt en fjerdedel af Jordens diameter. Skyggens kurve Sæt et mærke, der hvor skyggen fra en flagstangsknop eller stolpetop rammer jorden. En halv time senere sættes et nyt mærke, der hvor toppens skygge er kommet til. Fortsæt 2

5 En gruppe fra 9. i på Bellahøj Skole varmer en bolle i deres solovn. Hver gruppe arbejder også med solceller, solfangere og vindmøller. (Carsten Andersen) med at sætte mærker hver halve time. Til sidst tegnes en streg gennem alle mærkerne. Skyggens bevægelsesretning hænger sammen med, at Jorden drejer mod øst omkring sin akse. Magnetisk sand Du kan fange magnetisk sand på næsten samme måde, som det foregår i de kørende laboratorier, der er landsat på Mars. Drys noget sand på den ene pol af en magnet. Læg mærke til de små sorte korn, der sætter sig fast. Det er magnetjernsten eller magnetit. Magneterne på Mars fanger på samme måde magnetiske partikler i luftbåret støv i den tynde Mars-atmosfære. Kraterne på Månen Se på Månen i håndkikkert eller en stjernekikkert. Den tager sig bedst ud når den er halv, så fremhæves kraterne af skygger. Ved fuldmåne skinner Solen på Månen fra samme retning, som du ser på den, så der ikke ses lange skygger fra vores retning. Du kan se smukke kratere tæt ved grænselinjen mellem lys og mørke. På Månen er skyggerne lange i disse kratere, fordi der på dette tidspunkt er solopgang eller solnedgang dette sted på Månen. Set fra Månen ville Solen stå lavt over horisonten. En stjernekikkert giver mulighed for at se massevis af detaljer på måneoverfladen. 33

6 Mere eksotiske objekter Du kan bruge en håndkikkert, eventuelt på stativ, så den står roligt. I nogle tilfælde kan det være en fordel med en rigtig stjernekikkert. Her kan man med fordel besøge nogle af de observatorier, der er omtalt i guiden fra side 43. Der findes også tusindvis af endnu mere eksotiske objekter, som kun kan ses i en stjernekikkert. Hvis man ikke er vant til at finde rundt på stjernehimlen, kan det være en fordel at finde stjernebillederne og objekterne i forvejen på et stjernekort. Det kan enten være et trykt, som her i guiden, eller elektronisk på computer eller smartphone. Sidstnævnte har den fordel, at de kan medtage planeterne, der jo flyt ter sig i forhold til stjernerne og vise himlen, som den ses på valgte tidspunkter og steder. Her fortælles om nogle af de ting, du kan se på himlen. Karlsvognen og Cassiopeia De to stjernebilleder der er nemmest at genkende er Karlsvognen og Cassiopeia, se bagsiden. Næsten alle kender Karlsvognen. Den er for at være helt præcis de syv klareste stjerner i stjernebilledet Store Bjørn. De to stjerner Merak og Dubhe i Karlsvognen peger mod Nordstjernen. Afstanden mellem Dubhe og Nordstjernen er omkring fem gang afstanden mellem Merak og Dubhe, se stjernekortet på næste side. Nordstjernen er halespidsen i stjernebilledet Lille Bjørn, der minder om Store Bjørn men er mindre og krummer halen opad. Store Bjørn og Lille Bjørn på stjernehimlen er de eneste bjørne, der har haler. Stjernerne lyser ikke lige klart på himlen. Forskellen skyldes dels, at de har forskellig lysstyrke og dels, at de ikke er lige langt væk. Stjernernes lysstyrke måles i størrelses klasser, hvor 1. størrelsesklasse er de klareste jo højere tal, jo svagere stjerne. Med en kikkert kan man se svagere stjerner end med det blotte øje, fordi kikkerterns store linser opfanger mere lys end pupillerne i vores øjne. Der findes massevis af stjerner på himlen, som er for svage til at kunne ses selv i kikkert. Stjernerne i nærheden af Nordstjernen er altid synlige på himlen. Jordens rotation får det til at se ud som om de drejer sig en omgang omkring Nordstjernen én gang i døgnet. Der er en del stjernebilleder, der kun indeholder forholdsvis lyssvage stjerner. De er vist med stiplede linjer på stjernekortene, ligesom de mindre iøjnefaldende dele af de tydeligere stjernebilleder. Eksempler på stjernebilleder, som det kan være svært at finde på nattehimlen, er Krebsen, Giraffen, Firbenet, Coma Berenices, Lille Løve, Lossen og Ræven. Cassiopeia findes lige så langt fra Nordstjernen som Karlsvognen, men i modsat retning. Cassiopeia kan genkendes som et stort W på himlen. 4

7 Karlsvognen, Nordstjernen og Cassiopeia Firbenet Schedar Algol Deneb Svanen Caph γ Ruchbah Cassiopeia NGC 869 NGC 884 Mirfak Perseus Segin Cepheus Giraffen Etamin Nordstjernen - Polaris Dragen Lille Bjørn Pherkad Kochab Lossen Dubhe Alcor Mizar Alkaid M51 Alioth Megraz Phecda Merak Karlsvognen - Store Bjørn Karlsvognen er de syv klareste stjerner i stjernebilledet Store Bjørn. Nordstjernen er halespidsen i stjernebilledet Lille Bjørn, der minder om Store Bjørn men er mindre og krummer halen opad. Cassiopeia findes lige så langt fra Nordstjernen som Karlsvognens vognstang, men i modsat retning. Cepheus ses med den spidse ende mellem Cassiopeia og Nordstjernen. Perseus ses tæt på Cassiopeia. Dragen slynger sig mellem Store Bjørn og Lille Bjørn. Mælkevejen strækker sig gennem stjernebillederne Svanen, Cepheus, Firbenet, Cassiopeia og Perseus. 55

8 Oriontågen, M42 Gå ud en klar vinteraften og find Orion på sydhimlen, se stjernekortet på næste side. Orion er et meget iøjnefaldende stjernebillede med tre stjerner som et bælte. Under bæltet ses Orions Sværd, der i en håndkikkert ses som en tåge. I en stjernekikkert er den et imponerende syn. Stjernehobe Stjernehobe er samlinger af mange stjerner. Der kan være fra nogle hund rede op til et par millioner. I en kikkert ses de som et smykkeskrin med glitrende juveler. Mange af dem fylder så meget på himlen, at de ikke kan være i en stjernekikkerts lille synsfelt. De ses bedst i en håndkikkert med et stort synsfelt, så man kan se hele hoben på én gang, se side 27. Hyaderne og Plejaderne Begge disse hobe ses i stjernebilledet Tyren, se stjernekortet på næste side. Hyaderne ses i retning af Aldebaran, Tyrens Røde Øje, men den er ikke med i hoben. Den er lidt svær at se med det blotte øje, men ses godt i en håndkikkert. Plejaderne eller Syvstjernen er en af himlens mest iøjnefaldende stjernehobe. Den ses et stykke op til venstre for resten af Tyren. Med det blotte øje kan man se 6-8 stjerner. En håndkikkert viser flere hundrede. Tyren kan ses om aftnen hele vinterhalvåret. Børnene tæller solpletterne på en projektion af sollyset i en Sunspotter. Denne projicerer på en sikker måde, så man ikke risikerer at nogen skader øjnene. (Carsten Andersen) 6

9 Orion og vinterens stjernebilleder Menkalinan Capella Perseus Kusken Castor Pollux Alnath Tvillingerne M35 Plejaderne - Syvstjernen Tyren Hyaderne Aldebaran Lille Hund Procyon Betelgeuse Bellatrix Enhjørningen Orion Alnilam Mintaka Alnitak M42 Rigel Floden Saiph Store Hund Sirius Mirzam Haren Om vinteren ses Orion på sydhimlen. Oriontågen, M42, ses under de tre bæltestjerner. Se billedet på forsiden. Man kan godt se, at Betelgeuse foroven til venstre i Orion er rødlig, mens Rigel forneden til højre er blålig. Begge stjerner lyser adskillige tusinde gange kraftigere end Solen. Ovenfor til højre for Orion ses Tyren med den klare stjerne Aldebaran - Tyrens Røde Øje. Både Aldebaran og Betelgeuse er røde kæmpestjerner. I Tyren findes også stjernehobene Hyaderne og Plejaderne. Højt på himlen ses Kusken med den klare stjerne Capella. Længere mod venstre (mod øst) findes de to klare stjerner Castor og Pollux i Tvillingerne. Himlens klareste stjerne er Sirius i Store Hund. Orions Bælte peger mod Sirius til venstre og mod Aldebaran og videre til Plejaderne mod højre, se billede side

10 Stjernehoben Praesepe, M44 Castor Pollux Zosma Tvillingerne Denebola Løven Algieba M44 Krebsen Alhena Regulus Lille Hund Procyon Stjernehoben Praesepe, M44 i Krebsen ses lige midt mellem Regulus i Løven og Pollux i Tvillingerne. Hoben kan skimtes med det blotte øje og tager sig flot ud i en håndkikkert. Praesepe, M44 i Krebsen Stjernebilledet Krebsen findes mellem Tvillingerne og Løven, men indeholder ikke nogen markante stjerner, se stjernekortet ovenfor. Praesepe kan på en mørk, måneløs nat skimtes med det blotte øje midt i Krebsen, nogenlunde midt mellem Regulus i Løven og Pollux i Tvillingerne. Den er tydelig i en håndkikkert. Den er fremme vinter og forår. Dobbelthoben NGC 869 og NGC 884 i Perseus Hobene kan skimtes med det blotte øje som en tåget klat mellem stjernebillederne Perseus og Cassiopeia, se stjernekortet på næste side og billedet side 16. I en håndkikkert er det tydeligt at der er to hobe. Set gennem en stjernekikkert med stort synsfelt er hobene blandt himlens smukkeste objekter. Andromedagalaksen, M31 Om efteråret og vinteren har du god udsigt til Andromedagalaksen, se stjernekortet side 9 og billedet side 16. Den kan lige skimtes med det blotte øje, men i en kikkert er den tydelig. Den er det fjerneste objekt, man kan se med det blotte øje. Andromedagalaksen er en spiralgalakse ligesom Mælkevejen. Man kan normalt ikke se spiralmønstret uden at tage billeder af galaksen. Der er andre spiralgalakser, hvor man kan skimte mønstret i en stor stjernekikkert fra et mørk sted, fx M51, der ses tæt ved spidsen af Karlsvognens vognstang. Det skyldes at vi ser den lige fra fladen, se billedet side 35. Den er med på stjernekortene side 5 og side 10 i Guiden. 8

11 Cassiopeia, Pegasus og efterårets stjernebilleder Giraffen Cepheus Alderamin IC 1396 Segin Ruchbah NGC 884 NGC 869 Cassiopeia γ Caph Mirfak Schedar Firbenet Perseus NGC 7686 Algol M34 Almach ν M31 NGC 752 μ Andromeda Mirak Trianglen M33 Alpheratz Pegasus Scheat Hamal Vædderen Sheratan Fiskene Algenib Markab De dominerende stjernebilleder på sydhimlen sidst på efteråret er Cassiopeia med den karakteristiske W-figur og Pegasus med den store firkant. Tæt på Cassiopeia mod øst ses Perseus og mellem de to stjernebilleder kan man på en god mørk aften skimte de to stjernehobe NGC 869 og NGC 884 med det blotte øje. De er tydelige i en håndkikkert, se billedet side 16. Mellem Perseus og Pegasusfirkanten strækker stjernebilledet Andromeda sig. Her findes den nærmeste store galakse, Andromedagalaksen. Galaksen kan findes ved at gå ud fra Mirak, den midterste af de tre klare stjerner i Andromeda, og følge de to svagere stjerner på tværs af stjernebilledets hovedakse. På kortet er de angivet ved de græske bogstaver µ og ν. Galaksen ses lidt forbi den yderste af dem, se billedet side 16. Stjernen Almach i Andromeda er en dobbeltstjerne. Mælkevejen strækker sig gennem Perseus, Cassiopeia og under Cepheus. 99

12 Løven, Karlsvognen og forårets stjernebilleder Dubhe Alcor Mizar Alioth Megraz Merak Alkaid M51 Phecda Karlsvognen Jagthundene Lossen Cor Caroli - Kong Karls Hjerte Lille Løve Coma stjernehoben Coma Berenices Algenubi Zosma Algieba Vindemiatrix Jomfruen Denebola Løven Regulus Om foråret står Karlsvognen næsten lige over hovedet på os. Længere nede på himlen ses Løven og mod vest kan man stadig se vinterstjernebillederne Tvillingerne og Kusken. Lige ved siden af Mizar midt i vognstangen kan man se en svagere stjerne, Alcor. I en stjernekikkert kan man se, at Mizar er en dobbeltstjerne mens Alcor ses et stykke derfra. Algieba i Løven er også en dobbeltstjerne. Det samme gælder for Cor Caroli eller Kong Karls Hjerte i stjernebilledet Jagthundene. Den ses som centrum i den bue, der dannes af Karlsvognens vognstang. Karlsvognens vognstang peger på den klare stjerne Arcturus, som ikke er med på nogen af kortene. Mellem Cor Caroli og Denebola i Løven kan man i en håndkikkert se Coma stjernehoben i det uanselige stjernebillede Coma Berenices. 10

13 Coma Stjernehoben Linjen fra Alkaid i spidsen af Karlsvognens vognstang til Cor Caroli eller Kong Karls Hjerte peger mod hoben, se stjernekortet på forrige side. Coma stjernehoben kan også findes ved at se nogenlunde midt mellem Kong Karls Hjerte og Denebola i Løven. Hoben er næsten ikke til at se med det blotte øje, men i en håndkikkert er den et flot syn. Den er oppe om aftnen i forårsperioden. Hercules, se stjernekortet side 12 og billedet side 28. Den kan næppe ses med det blotte øje men i en håndkikkert ses den som en diffus, stjernelignende plet i en karakteristisk lille stumpvinklet trekant. I en stjernekikkert er den et flot objekt. Dobbeltstjerner En dobbeltstjerne er to stjerner, der kredser i bane om hinanden, ligesom Jorden kredser om Solen. De nærmeste dobbeltstjerner kan man i en stjernekikkert skelne som to stjerner, der står ganske tæt sammen. Stjernen Mizar i Karlsvognen ses som nummer to i Karlsvognens vognstang, der hvor stangen knækker, se stjernekortet side 10. Lige ved siden af de kan man skimte den svagere stjerne Alcor. I en håndkikkert ses begge stjerner tydeligt med stor afstand mellem dem. Set gennem en stjernekikkert er de endnu mere spændende. Her kan man se, at Mizar selv er en dobbeltstjerne, og at Alcor er et stykke derfra. Albireo i Svanen er en af himlens smukkeste dobbeltstjerner, se stjernekortet side 12 og billedet side 27. I en stjernekikkert kan man tydeligt se, at den består af en blå og en gul stjerne. Den kugleformede stjernehob M13 i Hercules Hoben findes mellem de to stjerner øverst i højre side af stjernebilledet Det er aldrig for tidligt at starte med at lære noget om stjernerne. (Palle Johansen) 11 11

14 Sommertrekanten og sommerens stjernebilleder Dragen NGC 7000 Deneb M92 Sadr Svanen Vega M13 NGC 6992 NGC 6995 NGC 6960 M57 Lyren Albireo Hercules M27 Ræven Pilen bøjlen Delfinen Rasalgethi Rasalhague Alshain Tarazed Altair Ørnen M12 Ophiuchus M M11 Skjoldet Slangen De klareste stjerner mod syd på en sensommeraften er Sommertrekanten, en karakteristisk stor trekant af klare stjerner højt oppe på sydhimlen. De tre stjerner er Vega i Lyren, Deneb i Svanen og Altair i Ørnen. Svanen ligner faktisk en flyvende svane med stjernerne Albireo som hovedet og Deneb som halespidsen. Albireo er en dobbeltstjerne. Ringtågen M57 i Lyren og Håndvægttågen, M27 i Ræven er planetariske tåger, se side 32. Under Ræven ses det lille, men tydeligere stjernebillede Pilen. Lidt til højre, vest for Pilen, kan man i en håndkikkert få øje på Bøjlen, som ikke et stjernebillede, men en figur, der minder om en bøjle med krogen nedad. Længere mod vest ses stjernebilledet Hercules, der minder om en lille udgave af Orion med kun to stjerner i bæltet. Her findes de kugleformede stjernehobe M13 og M92. Mælkevejen strækker sig gennem stjernebillederne Svanen, Ræven, Pilen, Ørnen og Skjoldet. 12

15 Mælkevejen I byer kan man sjældent se Mælkevejen, men en måneløs nat ude på landet langt fra kunstige lyskilder, kan man tydeligt se den som et lysende bånd hen over himlen, se også billedet side 34. Den strækker sig gennem stjernebillederne Enhjørningen, Tvillingerne, Perseus, Cassiopeia, Cepheus, Firbenet, Svanen, Ræven, Pilen, Ørnen og Skjoldet. Dens kerneområde ligger i Skytten, som ses helt nede i horisonten mod syd sidst på sommeren. Mælkevejen er vores egen galakse set indefra. Udefra ville den se ud nogenlunde som Andromedagalaksen. Mælkevejen. (Jesper Grønne) 13 13

16 Astronomi med øjet Det er en fantastisk oplevelse at se stjernehimlen fra et mørkt sted langt fra byens lys. Der er et imponerende mylder af stjerner og Mælkevejens lysende bånd strækker sig tværs hen over himlen. I dette afsnit kan du læse om det, du kan se på himlen med egne øjne både gennem kikkerter af forskellig type og helt uden hjælpemidler. Himlen ændrer udseende natten igennem. Der står hele tiden nye stjerner op i øst, mens andre går ned i vest. Det foregår på helt samme måde som når Solen står op i øst om morgenen og går ned i vest om aftnen. Solens og stjernernes vandring hen over himlen skyldes, at Jorden roterer fra vest mod øst om sin akse én gang i døgnet. Der er også forskel på himlen fra den ene årstid til den anden. Sirius, himlens klareste stjerne, kan kun ses lavt mod syd om vinteren, mens den klare rødlige stjerne Antares kun ses i sommermånederne. Efter hånden som man bliver fortrolig med stjernebillederne, kommer man til at opleve årstidernes vek slen på himlen. Når vinteren nærmer sig, glæder man sig til gensynet med stjernebilledet Orion med den smukke Oriontåge, Stjernerne og de andre himmellegemer står tilsyneladende op i østlig retning, billedet er exponeret i 15 minutter. (Jesper Grønne) 14

17 Nogle gange i årets løb er der særlig mange stjerneskud et par nætter i træk. Det kaldes en meteorsværm og et godt eksempel er Perseiderne på billedet, der ses omkring august. En meteorsværm ses, når Jorden passerer en kometbane. Så rammes atmosfæren af materiale, som kometen har efterladt i tidens løb. Her ser man meteorer fra flere timer monteret i samme billede. (Jesper Grønne) se forsiden. Om foråret kan man opleve stjernebillederne Løven og Jomfruen med de talrige galakser i Virgohoben, se billede side 36. På sommer- og efterårshimlen ses Sommertrekanten, se side 12, kugleformede stjerne hobe og planetariske tåger, se side 28 og 32. Med det blotte øje kan du også iagttage fem af de otte planeter, nemlig Merkur, Venus, Mars, Jupiter og Saturn, se side 29. Merkur er lidt svær at få øje på, for den er den inderste planet og står derfor altid forholdsvis tæt på Solen. Det betyder, at den, når den overhovedet er på himlen efter mørkets frembrud, enten ses lige efter solnedgang eller kort før solopgang. De andre fire er det nemt at se de lyser alle klarere end stjernerne. Hvis man holder øje med dem uge efter uge kan man se, at de flytter sig i forhold til stjernerne. Det skyldes deres banebevægelse omkring Solen. Et af de flotteste himmelfænomener er meteorer eller stjerneskud. Det er småsten fra rummet, der fordamper på vej ned gennem Jordens atmosfære

18 I 2007 blussede kometen Holmes 17P uventet op og blev så klar, at de kunne ses med det blotte øje. Kometens hale vendte stort set væk fra Jorden og ses derfor ikke strække sig ud på himlen. (Jesper Grønne) Af og til ses en komet på himlen. Det er en isklump på nogle få kilometer, der bevæger sig i en meget langstakt bane omkring Solen. Når den kommer tæt på Solen fordamper der materiale fra den og danner en sky omkring kometkernen. Skyen trækkes ud i en komethale, der kan blive over en million km lang. Man kan også skimte enkelte mere eksotiske objekter med det blotte øje. På billedet af Perseiderne, se side 15, er der to tætliggende pletter Mælkevejens nabogalakse Andromedagalaksen, M31, indeholder op mod milliarder stjerner. Galaksen er ret stor på himlen, den fylder seks gange mere end fuldmånen i diameter. Dens lysstærke kerne kan skimtes med det blotte øje. (Jesper Grønne) lige ved det sted i stjernebilledet Perseus, som meteorsporene ser ud til at komme fra. Det er stjernehobene NGC 869 og NGC 884, se nederst på siden, der er omkring lysår væk. På billedet kan man også se en aflang klat, der minder om et spejlæg under midten af billedet lige under et meteorspor. Det er Andromedagalaksen, M31, i stjernebilledet Andromeda, der er 2-3 millioner lysår fra Jorden. På side 9 kan du se, hvordan du finder disse objekter på himlen. Dobbelthoben i Perseus, NGC 869 og NGC 884, til venstre ses den lille grønne komet Hartley, der kom forbi Jorden i (Jesper Grønne) 16

19 Nordlys ses i Danmark flere gange om året, fra mørke steder uden for byernes lys. I sjældne tilfælde, når der er stor aktivitet på Solen, kan nordlyset ses højt oppe på himlen, bølgende og lysende i grønne, røde, gullige og violette farver. (Jesper Grønne) Lysende natskyer er et smukt sommerfænomen. Det er skyer, der befinder sig ca. 85 km oppe i atmosfæren, hvor sollyset kan oplyse dem. De ses typisk efter midnat. (Jesper Grønne) 17 17

20 Kikkerten Man kan se meget med det blotte øje, men endnu mere gennem en kikkert. Der skal ikke så meget til. En almindelig håndkikkert gi ver omkring 100 mere lys end det blotte øje. De hobe, der er nævnt tidligere ses tydeligt i en håndkikkert og hobe som Praesepe, Plejaderne, se side 27, og Hyaderne fylder så meget på himlen, at de ikke kan være inden for en typisk stjernekikkerts begrænsede synsfelt. En god håndkikkert kan vise Jupiters fire største måner og de største månekratere. Håndkikkerten er be kvem at bruge, fordi man ser med begge øjne, og den gengiver himlen retvendt, lige som man ser den uden kikkert. De fleste håndkikkerter forstørrer 7-8. Hvis forstørrelsen er væsentligt større kan det være svært at holde kikkerten stille, men så kan man eventuelt sætte den på et stativ. Når man bruger en håndkikkert, kan det være en fordel at sidde i en liggestol, der kan støtte hovedet og armene. Egentlige stjernekikkerter til amatør brug findes i mange udførelser og størrelser. Det er ikke nemt at give generel vejledning ved anskaffelse af et teleskop. Der er alt for mange individuelle faktorer, der spiller ind, fx krav til størrelse, transportmuligheder og pris. Der er dog én egenskab, der er langt den vigtigste, når man står overfor at skulle anskaffe sin første stjernekikkert. Det er, at den skal være så nem og enkel at stille op og betjene som overhovedet muligt. At kikkerten er nem at håndtere, spiller en meget større rolle end alle andre krav til størrelse, optisk kvalitet, pris osv. Det er vigtigt at gøre sig klart, at man ikke med øjet kan se noget, der ligner de farvestrålende billeder, man ser af fjerne tåger og galakser, uanset hvor stor en kikkert man bruger. Den slags billeder er ofte optaget med lang eksponeringstid og med meget lysfølsomme kameraer. Jupiter og de største måner ses let i en håndkikkert. Månerne kredser omkring planeten, derfor skifter de position fra aften til aften. (Jesper Grønne) Alligevel er det fascinerende, at man med sine egne øjne kan opfange lyset fra tåger og galakser tusindvis og millionvis af lysår ude i rummet. Så spiller det en mindre rolle, at det mange gange næsten ikke er til at få øje på noget som helst. Erfaringen spiller også en væsentlig rolle. Når man vænner sig til at 18

21 obser vere, bliver man efterhånden i stand til at skelne flere og flere detaljer i de objekter man ser. Kikkertens opbygning Alle kikkerter fungerer i princippet på samme måde. De har et objektiv i form af en linse eller et hulspejl, der opfanger lyset fra objektet og danner et billede af det. Dette billede kikker man på gennem et okular, der er et lille linsesystem, der er anbragt lige foran øjet. Et kamera virker på samme måde, men her er detektorchippen anbragt der, hvor objektivet danner billedet. Når man optager billeder gennem en kikkert, fungerer den fuldstændigt som et stort kamera. Det gælder også de meget store teleskoper på forskningsobservatorierne. Den væsentligste egenskab ved en kikkert er objektivets diameter. Jo større objektivet er, jo mere lys kan kikkerten samle og derfor kan man i en stor kikkert se svagere objekter end i en lille. Ønsket om et stort objektiv er naturligvis i modstrid med kravet om en let og handy kikkert, så på dette punkt må man vælge et passende kompromis. Brændvidden er afstanden fra objek tivet til det sted, hvor billedet dan nes. Hvis man prøver at bruge en linse som brændeglas til at fokusere sollyset, bemærker man at der er en bestemt afstand fra linsen hvor det lille billede af Solen er mindst og skarpest. Den afstand kaldes linsens brændvidde. I en astronomisk kik kert skal afstanden mellem objek tivet og okularet netop være brænd vidden. Det betyder i praksis, at kikkertens længde normalt er nogen lunde af samme størrel ses orden som brændvidden. Der findes dog en del kompakte kikkerter på markedet, hvor en udspekuleret op tisk kon struktion kan få en brænd vidde på fx et par meter til at være i et kikkertrør på under en halv meter. Normalt kan man udskifte okularet på kikkerten. Ved at bruge okularer med forskellig brændvidde kan man variere kikkertens forstørrelse. Forstørrelsen kan regnes ud som objektivets brændvidde divideret med okularets brændvidde. Som ek sempel giver et okular med en brændvidde på 40 mm en forstørrelse på 50 i en kikkert med en brændvidde på 2 m (2.000 mm). I den samme kikkert giver et 25 mm okular en forstørrelse på 80. I modsætning til, hvad man umiddelbart skulle tro, er en stor forstørrelse ikke en ubetinget fordel. Der er altid en grænse for, hvor skarp gengivelsen i en kikkert er. Hvor grænsen i hvert enkelt tilfælde er, afhænger af både kikkertens størrelse og optiske kvalitet og af vejret. Lufturo i atmosfæren kan på en dårlig nat udtvære gengivelsen i selv den bedste kikkert. Hvis man vælger for stor forstørrelse, kommer himmellegemerne til at virke uldne og uskarpe. Ved en mindre forstørrelse bemærker man ikke i samme grad uskarpheden, og man oplever en bedre gengivelse af objekterne

22 A Kikkertens synsfelt afhænger af forstørrelsen. Jo større forstørrelse, jo mindre bliver synsfeltet. De almindelige okulartyper har et synsfelt på omkring en grad ved en forstørrelse på 50. Fordobles forstørrelsen til 100 halveres synsfeltet til en halv grad. Kikkerttyper Der findes tre hovedtyper af astronomiske kikkerter til amatørbrug: B C Linsekikkerter Her sidder der en objektivlinse i den øverste ende af kikkerten, der danner et billede i den anden ende, hvor okularet er anbragt. Spejlkikkerter Her er objektivet et hulspejl, der sidder i den nederste ende af kik kerten. Lyset passerer ned gen nem kikkertrøret, tilbagekastes af spejlet og danner et billede i nærheden af kikkertens øverste ende. Dette giver umiddelbart et problem, da billedet dannes inde i kikkerten foran spejlet, så man ikke kan se det uden at skygge for lyset fra objektet. Derfor anbringes yderligere et lille skråtstillet spejl inde i kikkerten, der kaster lyset ud til okularet, der sidder på siden af kikkertrøret. Det lille spejl skygger for en del af lyset, men det betyder ikke ret meget, da objektivspejlet er meget større. A: Linsekikkerter. B: Spejlkikkertens hovedspejl ses i bunden af kikkerten. Det lille skråtstillede spejl sidder i en holder (krydset). På side 11 ses en spejlkikkert fra siden. C: Schmidt- Cassegrain kikkert. (A: Torben Taustrup, B: Nicolaj Haarup, C: Emil Søgaard) 20

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Stjernerne Stjernebilleder

Stjernerne Stjernebilleder Til læreren Side 1 Stjernebilleder Vi mennesker har til alle tider dannet figurer af stjernehimlens stjerner. Vi gør det for lettere at kunne navigere, dvs. finde rundt på himlen, og for lettere at kunne

Læs mere

Lær at finde rundt på stjernehimlen!

Lær at finde rundt på stjernehimlen! Carsten Andersen, Bellahøj Skole 1/17 Lær at finde rundt på stjernehimlen! Drejeligt Stjernekort Over kortet er der en drejelig skive med dato og tid. Man drejer til det rigtige tidspunkt. Om sommeren

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Liv i Universet Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Er der liv andre steder i universet end her på Jorden? Det er et af de store spørgsmål, som menneskeheden har stillet sig

Læs mere

KOSMOS GRUNDBOG B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN

KOSMOS GRUNDBOG B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN KOSMOS GRUNDBOG B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN Indhold Sol, Måne og stjerner 6 Himlen er over os Solsystemet 1 Jorden og Månen 16 Formørkelser og tidevand 0 Cafe Kosmos: Truslen fra rummet 4 Magnetisme

Læs mere

Modul 11-13: Afstande i Universet

Modul 11-13: Afstande i Universet Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre

Læs mere

5. Kometer, asteroider og meteorer

5. Kometer, asteroider og meteorer 5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:

Læs mere

Afstande Afstande i universet

Afstande Afstande i universet Side 1 Til læreren i universet Her får man en fornemmelse af rummeligheden i universet at stjernerne ikke, som antaget i Middelalderen, sidder på indersiden af en kugleflade, men i stedet er spredt i rummet

Læs mere

Linseteleskopet. Et billigt alternativ - Unge forskere 2015. Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen

Linseteleskopet. Et billigt alternativ - Unge forskere 2015. Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen Linseteleskopet Et billigt alternativ - Unge forskere 2015 Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen Abstract Formål: Formålet med projektet er at bygge billige linseteleskoper, der ville

Læs mere

. Verdensbilledets udvikling

. Verdensbilledets udvikling . Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER De lyse nætter - godt vi har Månen Juni 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand/Webmaster:

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet

Læs mere

OPGAVER TIL KAPITEL 1

OPGAVER TIL KAPITEL 1 OPGAVER TIL KAPITEL 1 Opgave 1.1 Jordens afstand fra Solen er 149,6 millioner km. a) Beregn Jordens fart i sin bane om Solen, idet vi antager, at banen er en cirkel. Neptun har en afstand fra Solen på

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

Venus relative størrelse og fase

Venus relative størrelse og fase Venus relative størrelse og fase Steffen Grøndahl Planeten Venus er værd at studere i teleskop. Med blot en forstørrelse på 20-30 gange, kan man se, at Venus ikke er punktformet og at den ligesom Månen

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Brorfelde Schmidt teleskop Tag med på en tur til observatorierne i Rundetårn og Brorfelde. Se side 3 April 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole

Læs mere

10 milliarder planeter som Jorden

10 milliarder planeter som Jorden 16 10 milliarder planeter som Jorden Forfatter Uffe Gråe Jørgensen, lektor, Niels Bohr Institutet og Center for Stjerne- og Planetdannelse, Københavns Universitet uffegj@nbi.dk En kunstners indtryk af

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

DE DYNAMISKE STJERNER

DE DYNAMISKE STJERNER Dorthe Agerkvist og Mathias Egholm OPGAVER TIL Hans Kjeldsen og Torben Arentoft DE DYNAMISKE STJERNER Fysik i det 21. århundrede FYSIKFORLAGET 2009 1 Kapitel 1 Opgave 1.1 4 3 a) Rumfanget af en kugle er

Læs mere

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Mennesket og Universet En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Big Bang Det voksende Univers Kunst-illustrationer af Universets begyndelse og udvikling Forskellige Verdensbilleder Fra Den flade Jord

Læs mere

Lærervejledning til Kampen om solsystemet

Lærervejledning til Kampen om solsystemet Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om

Læs mere

Guide til valg af kikkert

Guide til valg af kikkert Guide til valg af kikkert At vælge kikkert behøver ikke at være svært, vi beskriver her lidt om teknikken i en kikkert og giver en oversigt over de forskellige typer og deres anvendelsesområder. Vi håber

Læs mere

Det levende univers 1. udgave, 1. oplag 2012 Nyt Teknisk Forlag 2012

Det levende univers 1. udgave, 1. oplag 2012 Nyt Teknisk Forlag 2012 Det levende univers 1. udgave, 1. oplag 2012 Nyt Teknisk Forlag 2012 Forlagsredaktør: Karen Agerbæk, ka@ef.dk Omslag: Stig Bing Omslagsfotos: ESO (forsiden), NASA (bagsiden) Fotos: se liste side 255 Tegninger:

Læs mere

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet RT1: fstandsberegning (Fra katederet) 5 RT2: Bold og Glob 6 OT1:Bestemmelse af Jordens radius 9 OT2:Modelafhængighed 11 OT3:fstanden til Månen 12 OT4:Månens

Læs mere

Statistik over undervisning i Stjernekammeret i skoleåret 2012/2013.

Statistik over undervisning i Stjernekammeret i skoleåret 2012/2013. Stjernekammeret på Bellahøj Skole Københavns kommunes Skoleplanetarium. Statistik over undervisning i Stjernekammeret i skoleåret 2012/2013. 122 hold fra Københavns Kommune blev undervist i Stjernekammeret

Læs mere

Forsøg og opgaver til astronomi - 5.-6. kl.

Forsøg og opgaver til astronomi - 5.-6. kl. Forsøg og opgaver til astronomi - 5.-6. kl. Kære lærere og elever. Her er nogle idéer til øvelser og opgaver I kan lave i forbindelse med undervisning i astronomi. De fleste øvelser er lettet at udføre,

Læs mere

Transit af XO-2b. Jonas Bregnhøj Nielsen. Lars Fogt Paulsen

Transit af XO-2b. Jonas Bregnhøj Nielsen. Lars Fogt Paulsen Transit af XO-2b Udarbejdet af: Kasper Lind Jensen Jonas Bregnhøj Nielsen Lars Fogt Paulsen Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 XO-2b... 4 Beskrivelse af observationer... 4 Datareduktion... 5 Diskussion...

Læs mere

FRA UNIVERSET TIL DIG VIND OG VEJR JORDEN UNDER DIG FRA DIG TIL ATOMERNE CAFE KOSMOS: SORTE HULLER OG MØRKT STOF. Hvorfor er Jordens indre glødende?

FRA UNIVERSET TIL DIG VIND OG VEJR JORDEN UNDER DIG FRA DIG TIL ATOMERNE CAFE KOSMOS: SORTE HULLER OG MØRKT STOF. Hvorfor er Jordens indre glødende? KAPITEL 2 Himmel og jord FRA UNIVERSET TIL DIG VIND OG VEJR JORDEN UNDER DIG FRA DIG TIL ATOMERNE CAFE KOSMOS: SORTE HULLER OG MØRKT STOF Vores hverdag beskrives med længder fra millimeter til kilometer,

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne April 2014. Vædderen: På hovedet. Retvendt. på hovedet. Omgiv dig med et smaragdgrønt lys, og lad universet heale dig. Du er mere følsom end man umiddelbar tror ved første

Læs mere

D. 4. oktober kunne den lille Sputnik fejre 50 års jubilæum

D. 4. oktober kunne den lille Sputnik fejre 50 års jubilæum D. 4. oktober kunne den lille Sputnik fejre 50 års jubilæum NR. 5. 10. årgang Oktober/November 2007 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686

Læs mere

Forslag til undervisningsforløb i astronomi

Forslag til undervisningsforløb i astronomi Forslag til undervisningsforløb i astronomi 1. Din plads i Danmark og på Jorden (første dobbeltlektion) a. Verdenshjørner b. Breddegrad, længdegrad, Nordpolen, Sydpolen, ækvator 2. Tiden (anden dobbeltlektion)

Læs mere

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Modul 7-10 Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Kort rids af rumfartens historie Den første astronaut i rummet var Juri Gagarin, men længe før hans rumfærd var der mange, der forestillede sig, at

Læs mere

Optiske eksperimenter med lysboks

Optiske eksperimenter med lysboks Optiske eksperimenter med lysboks Optik er den del af fysikken, der handler om lys- eller synsfænomener Lysboksen er forsynet med en speciel pære, som sender lyset ud gennem lysboksens front. Ved hjælp

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningmateriale for gymnasieklasser om begrebet parallakse og statistik. Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573. Oversat fra latin står der

Læs mere

Skolemateriale til udstillingen. Det Aktive UNIVERS

Skolemateriale til udstillingen. Det Aktive UNIVERS Skolemateriale til udstillingen Det Aktive UNIVERS Skolematerialet Skolematerialet til Det Aktive Univers er inddelt i emner, der relaterer sig til zonerne i udstillingen. Til indskolingen (bh-2. klasse)

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Indhold. Elektromagnetisk stråling... 3. Udforskning af rummet... 13. Besøg på Planetariet... 24. Produktfremstilling beskriv dit lys...

Indhold. Elektromagnetisk stråling... 3. Udforskning af rummet... 13. Besøg på Planetariet... 24. Produktfremstilling beskriv dit lys... Indhold Modul 1-2:... 3 Elektromagnetisk stråling... 3 Modul 1 - Elektromagnetiske bølger... 4 Bølgelængder og frekvenser... 4 Modul 2 Stjerners lys, temperatur og farver... 8 Stråling fra solen... 8 Lys

Læs mere

Kapitel 5. Øjet og kikkerten som observationsredskaber

Kapitel 5. Øjet og kikkerten som observationsredskaber Astronominoter 2000. Lærer: Michael A. D. Møller. Side 5-1 Kapitel 5. Øjet og kikkerten som observationsredskaber 5.1. Øjet Dette lille kapitel skal læses i sammenhæng med kapitel 3 i Allan Hornstrups

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Børn af Galileo. Af Mikael Svalgaard, NKT Photonics A/S

Børn af Galileo. Af Mikael Svalgaard, NKT Photonics A/S Børn af Galileo Af Mikael Svalgaard, NKT Photonics A/S I år 1609 anvendte Galileo Galilei for første gang det nyligt opfundne teleskop til astronomiske observationer. I løbet af nogle få år opdagede han

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet

Læs mere

Venus forlader solskiven. Optaget af Nicolaj Haarup

Venus forlader solskiven. Optaget af Nicolaj Haarup Venus forlader solskiven. Optaget af Nicolaj Haarup NR. 2 15. ÅRGANG Juli/August 2012 1 Midtjysk Astronomiforening Formand: Allan Rasmusen Enghavevej 28, 7361 Ejstrupholm tlf. 2825 9628 allan.o.h@altiboxmail.dk

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

European Extremely Large Telescope

European Extremely Large Telescope European Extremely Large Telescope En kunstners opfattelse af E-ELT. Dette revolutionerende nye jordbaserede teleskop vil have et stort hovedspejl med en diameter på 40 meter og vil blive det største optiske/nær-infrarøde

Læs mere

Mine fototips. 6 gode råd til bedre fotos. Version 1.1. Søren Udby www.kanonfotografen.dk. Søren Udby Fototips, side 1

Mine fototips. 6 gode råd til bedre fotos. Version 1.1. Søren Udby www.kanonfotografen.dk. Søren Udby Fototips, side 1 Mine fototips 6 gode råd til bedre fotos Version 1.1 Søren Udby www.kanonfotografen.dk Søren Udby Fototips, side 1 Fototips Min filosofi omkring succesfuld fotografering er, at man som fotograf skal have

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Wordart Side 1 af 16

Wordart Side 1 af 16 Side 1 af 16 Side 2 af 16 WordArt er et system, hvor man kan lave mange spændende tekster. Billederne på side 1 er lavet med dette system. I det følgende vil du få mulighed for at lære dette system nærmere

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Generelt indtryk. Sigma 8-16mm f/4,5-5,6 DC HSM

Generelt indtryk. Sigma 8-16mm f/4,5-5,6 DC HSM Generelt indtryk Sigma 8-16 mm f/4,5-5,6 DC HSM er et ultra vidvinkel. Men som bekendt betyder en kort brændvidde sjældent, at objektivet er lille. 8-16 er både stort og tungt med dets 555 gr. og en længde

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Figur 1.1. Solsystemet befinder sig i udkanten af Mælkevejen 27.000 lysår fra centret. Jorden er den tredje af solsystemets otte planeter.

Figur 1.1. Solsystemet befinder sig i udkanten af Mælkevejen 27.000 lysår fra centret. Jorden er den tredje af solsystemets otte planeter. Figur 1.1. Solsystemet befinder sig i udkanten af Mælkevejen 27.000 lysår fra centret. Jorden er den tredje af solsystemets otte planeter. Figur 1.2. Solens omløbstid i sin bane (vist som en røde cirkel)

Læs mere

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse.

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse. Lys og planter. Elektromagnetiske svingninger. Uden at beskrive teorien bag de elektromagnetiske svingninger kender vi alle til fænomenets udnyttelse i form af f.eks. radiobølger, radar, varme, lys, og

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen

Læs mere

TS-E24mm f/3.5l TS-E45mm f/2.8 TS-E90mm f/2.8 Brugsvejledning

TS-E24mm f/3.5l TS-E45mm f/2.8 TS-E90mm f/2.8 Brugsvejledning TS-E24mm f/3.5l TS-E45mm f/2.8 TS-E90mm f/2.8 DEN Brugsvejledning Tak fordi du har købt et Canon produkt. Canons TS-E-objektiver er tilt/shift-objektiver designet for EOS-kameraer. Vippe/flyttemekanismen

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Den geometriske optik. 1. Linser. 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

Den geometriske optik. 1. Linser. 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Den geometriske optik Den såkaldte geometriske optik beskæftiger sig med hvordan lys, betragtet som stråler, kan forårsage billeddannelse. I denne teori er begreber

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Stjernebilledernes danske navne

Stjernebilledernes danske navne Stjernebilledernes danske navne Peter Gadman I de senere år er der udkommet mange bøger på dansk skrevet på dansk eller oversat med vejledning for begyndere udi astronomien. I disse bøger vil der typisk

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

Ved brug af computer handler det derfor mest om, hvordan man får teksten til at stå på papiret og på skærmen.

Ved brug af computer handler det derfor mest om, hvordan man får teksten til at stå på papiret og på skærmen. Side 1 af 21 I dette materiale skal du prøve at arbejde med tekster og billeder. Tekster er bogstaver, der er sammensat til ord. Ord er igen sat sammen, så de danner sætninger. Sætninger kan udtrykke en

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014 Manual til regneark anvendt i bogen René Vitting 2014 Introduktion. Dette er en manual til de regneark, som du har downloadet sammen med bogen Ind i Gambling. Manualen beskriver, hvordan hvert regneark

Læs mere

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough Denne Walktrough fører dig igennem højdepunkterne i Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen. Du vil dog gå glip af glæden ved at opdage tingene selv og du vil også gå glip af mange af dialogerne

Læs mere

Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder

Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder Side 1 Til læreren Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder Alle kulturer har til enhver tid forsøgt at forstå indretningen af deres omgivelser. Hvor lurer farerne, og hvor uddeler naturen gaver.

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

1. Generelt. Et portræt er en gengivelse af en person, typisk ansigtet. Ikke kun som fotografi, men også som maleri.

1. Generelt. Et portræt er en gengivelse af en person, typisk ansigtet. Ikke kun som fotografi, men også som maleri. Udendørs Portrætter Agenda 1. Generelt om portrætter 1.Hvorfor er udendørs portrætter 'bedre' 2.Must-haves 2. Generelt om udendørs portrætter 3. Baggrunde / Lokationer 4. Forgrunde / Subjekt 5. Lys 1.Naturligt

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

Naturfag 2011 Biologi

Naturfag 2011 Biologi Skole: Klasse: Opgave nr. 1 2 3 4 5 6 1 9: Spyflue 2 4: Lille vandkalv 3 2: Sortugle 4 3: rovbille 5 1: myg 6 5: polarhumlebi 7 2: larve 8 3: puppe 9 4: sværmer 10 Første fra venstre: 3 - primater 11 Anden

Læs mere

Kapitel 5 Renter og potenser

Kapitel 5 Renter og potenser Matematik C (må anvedes på Ørestad Gymnasium) Renter og potenser Når en variabel ændrer værdi, kan man spørge, hvor stor ændringen er. Her er to måder at angive ændringens størrelse. Hvis man vejer 95

Læs mere

NOT Rapport 2012. Mikkel Kristensen, Mikkel Lindholmer, Anders Nielsen og Thejs Brinckmann 20. december 2012

NOT Rapport 2012. Mikkel Kristensen, Mikkel Lindholmer, Anders Nielsen og Thejs Brinckmann 20. december 2012 NOT Rapport 2012 Mikkel Kristensen, Mikkel Lindholmer, Anders Nielsen og Thejs Brinckmann 20. december 2012 Indhold 1 Fase 1 - Forberedelse 1 1.1 Observationsplan..................................... 1

Læs mere

FYRVÆRKERI AVIS 2014 KL. 24 RAKETTEN!

FYRVÆRKERI AVIS 2014 KL. 24 RAKETTEN! FYRVÆRKERI AVIS 2014 1 KL. 24 RAKETTEN! Beijing 4 kugleraket Guld Camuro med stort udkast, som daler langsomt ned fra himlen. NEM: 71 gr. Mål: L 120 cm Normalpris kr. 99,95 TILBUD 69 95 Hos Krudtkongen

Læs mere

www.nikkostirling.com

www.nikkostirling.com www.nikkostirling.com DK Låsering Objektiv Parallaksejustering Sigterør Hætte til stilleskrue Højdejustering Sidejustering Forstørrelsesjustering Belysning Okular Ring til hurtig fokusering 40 Tillykke

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Fotoringens guide til undervandsfoto

Fotoringens guide til undervandsfoto Fotoringens guide til undervandsfoto Digitalkameraet stormer frem og er ved også at gøre undervandskamera til hvermandseje. Med et digital undervandskamera i hånden har du pludselig en hel verden af muligheder

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Når planter skal lave fotosyntese absorberer de lys fra solen. Sollys består af lys med forskellige bølgelængder. Når en plante bruger sollys til fotosyntese absorberer

Læs mere

Billeder og tegninger i Word 2007 Indhold

Billeder og tegninger i Word 2007 Indhold Billeder og tegninger i Word 2007 Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Indsætte billeder...2 Formater billedet...3 Layout...4 Beskære billedet...4 Størrelse...5 Streger/ramme...6 Billedeffekter...6 Skygge...7

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Introduktion til EXCEL med øvelser

Introduktion til EXCEL med øvelser Side 1 af 10 Introduktion til EXCEL med øvelser Du kender en almindelig regnemaskine, som kan være til stort hjælp, når man skal beregne resultater med store tal. Et regneark er en anden form for regnemaskine,

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

En stjernes fødsel påvirkes af noget så småt som strukturen af overfl aden på mikroskopiske støvkorn. Nye laboratorieeksperimenter viser hvordan.

En stjernes fødsel påvirkes af noget så småt som strukturen af overfl aden på mikroskopiske støvkorn. Nye laboratorieeksperimenter viser hvordan. 4 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 3 2 0 0 5 Støvkorn påvirker stjernefødsler En stjernes fødsel påvirkes af noget så småt som strukturen af overfl aden på mikroskopiske støvkorn. Nye laboratorieeksperimenter

Læs mere

Rigtig god fornøjelse!

Rigtig god fornøjelse! Vildtkameraer er blevet et af de bedste og vigtigste værktøjer i dit jagt arsenal. Uanset om det er før eller i løbet af jagtsæsonen, kan vildtkameraer sættes op og indsamle værdifulde data om dine byttedyrs

Læs mere