MÅLSÆTNING FOR DAG- INSTITUTION OG DAGPLEJE

Transkript

1 MÅLSÆTNING FOR DAG- INSTITUTION OG DAGPLEJE GLADSAXE KOMMUNE 2000

2 Udgivet af Børne- og Kulturforvaltningen, daginstitutionsafdelingen i Gladsaxe. Fotos: Nicola Fasano Forside: Stine Kismeier Geslau Layout og tryk: Grafia Tryk ApS Hæftet kan bestilles hos daginstitutionsafdelingen, tlf eller daginst@gladsaxe.dk 2

3 Forord Gladsaxe Byråd er optaget af, at kvaliteten i daginstitution og dagpleje er så god som mulig. Forældrene overgiver en stor del af børnenes opdragelse, læring og udvikling til institutionernes hverdagsliv i en naturlig forventning om, at der bliver passet godt på mit barn. Med målsætningen får ledere og medarbejdere en melding om, hvad Byrådet forventer, og forældrene viden om, hvad de møder i daginstitution og dagpleje. Målsætningen understreger respekten for børns leg som noget helt centralt i forståelsen af hvordan børn tilegner sig viden og kultur. Målsætningen beskriver en række grundlæggende kompetencer, og peger på det sociale samspil som det væsentligste at arbejde med i den enkelte institution. Det betyder, at børnene og deres forældre kan have berettigede forventninger til deres daginstitution og dagpleje. De kan forvente, at institutionerne både i form og indhold tilrettelægger en dagligdag, hvor børnene er i kontakt med et miljø, der støtter børnene i udviklingen af disse kompetencer. Friheden til selv at udvikle og forme praksis er fortsat meget stor. Målsætningen giver visse rammer. Inden for rammerne har personale, børn og forældre fortsat frie muligheder for at udarbejde oplæg til samværsformer, aktiviteter, indretning og et hverdagsliv med udgangspunkt i de helt konkrete lokale behov. Målsætningen fortæller ikke, hvornår eller hvordan målene bliver til praksis: Det bliver pædagogernes opgave i samarbejde med forældrene. Børn er i dag udadvendte og aktive, de er kommunikerende og tager selv initiativer. De er socialt kompetente og undrer sig tit over det som sker. Børn er udforskende og søger kontakt og samspil med andre børn og voksne. De lærer først og fremmest gennem handling og konkrete erfaringer. Med målsætningen får pædagogerne og forældrebestyrelserne et grundlag for planlægning af hverdagen i daginstitutionerne. Målsætningen kan medvirke til at sikre og støtte et godt børneliv i Gladsaxe kommune. Med venlig hilsen Ole Andersen Borgmester 3

4 Formål for arbejdet i dagtilbud Lov om Social Service 8. Kommunen fastsætter mål og rammer for dagtilbudenes arbejde som en integreret del både af kommunens samlede generelle tilbud til børn og af den forebyggende og støttende indsats over for børn, herunder børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet behov for støtte. Stk. 2. Dagtilbudene skal i samarbejde med forældre give børn omsorg og støtte det enkelte barns tilegnelse af og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og at bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbudene skal give mulighed for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at stimulere barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, samt give barnet rum til at lege og lære og til fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for udforskning af omgivelserne. Stk. 4. Dagtilbudene skal give mulighed for medbestemmelse og medansvar og som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber. Målsætning for det pædagogiske arbejde Den foreliggende målsætning gælder for kommunens børneinstitutioner og dagplejen og tydeliggør på et overordnet niveau de krav og forventninger, som Gladsaxe Kommune stiller til det pædagogiske arbejde og hverdagslivet i daginstitution og dagpleje. Målsætningen hviler på og formulerer et værdigrundlag, et overordnet formål, nogle pædagogiske mål og retningslinier, og en overordnet indholdsplan, som danner udgangspunkt for udvikling af det pædagogiske arbejde. Den overordnede målsætning, formålet, for arbejdet i daginstitutionerne i Gladsaxe Kommune, henter sit indhold fra Lov om Social Service 8 og formuleres i overensstemmelse med kommunens børnepolitik. I samarbejde med forældre skal pædagogerne i institutionen give børn omsorg og støtte det enkelte barns tilegnelse af og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. En sådan god, tryg og alsidig udviklende opvækst er en almen ledetråd for børnepolitikken i Gladsaxe, som varetages i et samarbejde mellem familie, institution, skole, klub og fritidstilbud. Forældrene har hovedansvaret for deres børns trivsel, opdragelse og udvikling. Gennem et tæt samvær mellem forældre og barn præget af tryghed, nærhed og omsorg skabes det bedste grundlag for, at børnene kan få glæde af institutionens lærings- og udviklingsmiljø. Og fordi hjem og institution udgør hovedarenaerne i barnets liv, har forældre og pædagoger fælles ansvar for at udvikle et godt samarbejde med henblik på at skabe en helhed i barnets liv. Institutionerne bygger på ligeværd og demokrati og er i form og indhold indrettet til at modtage alle børn. I overensstemmelse hermed vil børnene møde udfordringer, krav og forventninger under hensyn til og med respekt og omsorg for det enkelte barn og for fællesskabet. Stk. 5. Dagtilbudene skal medvirke til at give børn forståelse for kulturelle værdier og for samspillet med naturen. 4

5 Et værdigrundlag Formålsformuleringer for arbejdet i institutionerne hviler på værdier. Værdier, som afspejler sig i målsætninger for børnepolitikken, og som skal kunne ses i praksis. En grundlæggende værdi er respekten for den enkelte og den enkeltes baggrund. En værdi, der skal karakterisere livet og samværet i institution og skole, Grundlæggende opfattes børnene som aktive individer med viden, meninger, drømme og perspektiver på fremtiden. Børnene skal støttes i at udtrykke dette, og de voksne skal tage hensyn til børns udtryk ved udformning af hverdagslivet. Børnene oplever konkret, at de har indflydelse på egen situation og bliver støttet i at handle og forandre på tingene. Herved er de med til at skabe livsglæde og bedre betingelser for sig selv og andre, Ovenstående henviser til et menneskesyn, der forstår mennesket som et selvstændigt individ, der alene og sammen med andre kan virke ind på omverden og egen situation. Gennem barndommen og ungdommen møder børn og unge mangfoldige indtryk og deltager i varierede aktiviteter. Herigennem får de udviklet en evne til at handle på baggrund af behov, følelser, viden og egen tænkning. Dvs. at de på en aktiv og selvstændig måde tilegner sig viden og færdigheder, som de både intellektuelt og følelsesmæssigt føler sig forpligtet af. Der er i Danmark tradition for at afbalancere de individuelle og samfundsmæssige værdier, således at barnet bliver et aktivt og selvstændigt menneske, der samtidig har fællsskabfølelse og kan magte det komplicerede samspil med andre mennesker. Netop et sådant syn udtrykkes i Lov om Social Service. Værdierne i Lov om Social Service og i Gladsaxe Kommunes egne politiske dokumenter samler sig om en række almene værdier: Det alsidige og demokratisk dannede menneske Handler på baggrund af en integration af egen vilje og følelser, viden og færdigheder. Er et selvstændigt menneske, der har lært at virke ind på sin egen situation og tænke selvstændigt. Har skitseret perspektiver for hvordan, hvornår og til hvad det vil anvende sin viden. Tilstræber at handle i overensstemmelse med sin viden og følelser. Har udviklet fællesskabsfølelse og fopligtigelse, som ligger til grund for dets aktive deltagelse i kultur- og samfundslivet. Opdragelse bygger på værdier, der kan ses i praksis at blive lyttet til og få indflydelse. at blive taget alvorligt. at udforske og afprøve viden og holdninger. at blive udfordret af nærværende voksne. at blive respekteret og vise respekt for andre. at vise solidaritet med de svage. at føle sig forpligtet overfor fællesskabet. 5

6 Det overordnede formål Med afsæt i sådanne værdier og overvejelser kan en almen og generel målsætning formuleres for såvel det pædagogiske arbejde i institutionerne som for børnenes læring og udvikling. En målsætning, der har to omdrejningspunkter, nemlig en alsidig personlighedsudvikling og udvikling af et demokratisk tænkende og handlende menneske: Daginstitutionen skal: Udforme trygge og udfordrende rammer, der skaber mulighed for, at alle børn gennem et aktivt hverdagsliv bidrager til egen alsidige udvikling. En alsidig personlighedsudvikling indebærer: at barnet på baggrund af sin undren hjælpes i aktiviteter, hvorigennem det via udvikling af egen tænkning og sprog erhverver sig indsigt i omverdenen (det intellektuelle). en viden, som barnet, parallelt med tilegnelse af normer og holdninger, lidt efter lidt lærer at forholde sig vurderende til (det etisk-moralske). at barnets refleksion og aktive vurdering af viden og normer sker i et stort omfang via samspil med børn og voksne. Her lærer det at indgå aktivt i børnegruppen, hvor det både via venskabelige relationer og konflikter tilegner sig sociale normer og hensigtsmæssige adfærdsmåder (det social- og følelsesmæssige). at barnet gennem de daglige aktiviteter og mere planlagte læreprocesser bruger kroppen og kommer til lidt efter lidt at beherske et alsidigt bevægelsesmønster (det fysiske-motoriske). Daginstitutionen skal: Skabe et hverdagsliv, der styrker børnenes lyst til at udforme og deltage i fælles aktiviteter med henblik på, at de erhverver sig erfaringer med og forståelse for en demokratisk væremåde. at barnet lærer gennem opvæksten at forholde sig vurderende til omgivelsernes æstetik, ligesom det erhverver sig mangfoldige selvstændige udtryksmåder, f.eks. male, tegne, synge og danse (det æstetiske). En demokratisk væremåde indebærer: at barnet ikke oplever sig isoleret og alene, men som medlem af et fællesskab, hvis eksistens og udvikling det føler sig forpligtet overfor og oplever værdifuldt at deltage i. at barnet gennem samspil med kammeratgruppen udvikler evne til at indgå i forpligtende relationer. at det involverer sig i sit hverdagsliv og søger at skaffe sig indflydelse på dette ved at komme med ideer, lytte til de andre og forhandle og finde mulige løsninger. 6

7 at barnet får erfaringer med problemløsning, og at det oplever og erkender, at de konkrete valg, som barnet er med til at gøre, har konsekvenser. at barnet lærer at høre andres meninger for at kunne træffe fælles forpligtende beslutninger. at barnet løbende udvikler nysgerrighed og mod til alene og sammen med andre at erobre verden. 7

8 Grundlæggende kompetencer I forlængelse af ovennævnte almene kompetencer kan konkretiseres nogle grundlæggende kompetencer, der med reference til den alsidige personlighedsudvikling konkretiserer et videns-, færdigheds- og handlingsområde. I det følgende gives en oversigt over væsentlige udvalgte kompetencer, som børnene forventes at udvikle, inden de begynder i skolen: Børnene skal via livet i institutionen: Udvikle personlige og sociale kompetencer. Udvikle sproget og kommunikative færdigheder. Stifte bekendtskab med, lære og tilegne sig viden om natur. Stifte bekendtskab med og tilegne sig viden om kultur. Lære at mestre praktisk-musiske aktiviteter, samt forskellige krops- og bevægelsesaktiviteter. Børnene skal via livet i institutionen udvikle personlige og sociale kompetencer: Gennem en stabil tilknytning til voksne og aktivt samvær med kammeraterne har barnet mulighed for at udvikle selvhjulpenhed, en positiv selvfølelse, et selvværd. Dvs. en tillid til egen formåen, hvilket danner grundlag for udvikling af social kompetence, dvs. lyst til og færdighed i at indgå i sociale relationer med andre børn. Det skaber grundlag for, at barnet kan håndtere konfliktsituationer og i det hele taget rustes til bedre at klare sig i modgang. Konkretiseret i forhold til livet i institutionen betyder det, at barnet skal: udvikle selvhjulpenhed, der bl.a. kommer til udtryk ved færdigheder med påklædning, personlig hygiejne, som f.eks. at kunne holde orden på egne sager, lægge på plads, binde sko, magte toilletbesøg og selv vaske hænder. udvikle en positiv selvopfattelse og en positiv holdning til egne læreprocesser. etablere kontakt til andre børn og voksne samt kunne og have lyst til at fastholde og videreudvikle sociale relationer med henblik på at opnå fælles mål. kunne betragte en situation med kammeraternes øjne, og i det hele taget se en sag fra flere synsvinkler. kunne lide at samarbejde, tage hensyn og have lyst til at vise omsorg for andre. kunne tage medansvar for fællesskabet, tage del i løsningen af konflikter. kunne indgå i komplekse gruppelege, bidrage med forslag og både tage initiativer og være i stand til at lytte og give plads til kammerater. udvikle en vis robusthed, dvs. en evne til at håndtere den modgang, som barnet også møder i hverdagslivet, f.eks. i form af uvenskab og konflikter. 8

9 Konkretiseret i forhold til livet i institutionen betyder det, at barnet skal: have sproglige færdigheder, både i forhold til at gøre sig forståelig via det talte sprog, kunne udtrykke sine tanker, følelser, hensigter og beslutninger, samt kunne modtage og bearbejde sproglige formuleringer (i samtale, fortællen og oplæsning). have udviklet det danske sprog som en vigtig del af sin personlige og kulturelle identitet. kunne mestre varierede former for symboler i form af leg, tegning, dramatisering og have en begyndende interesse for og kendskab til tegn i form af tal og bogstaver. have kendskab til forskellige kommunikationsmidler/billedsprog: Billeder og tekst, video, film, TV, m.v. have kendskab til og mulighed for at bruge forskellige former for informationsteknologi og interaktive medier; børnene tilegner sig gennem legen med forskellige computerprogrammer begyndende færdigheder, og kendskabet stimuleres via barnets nysgerrighed og fascination, f.eks. med tegne- og maleprogrammer, forskellige indlæringsspil og opslag i børneleksika. Børnene skal via livet i institutionen udvikle sproget og kommunikative færdigheder Gennem meningsfulde samtaler med voksne, spontane og planlagte sproglige aktiviteter, samt social aktivitet og gruppelege med kammerater indgår børnene løbende i sproglige læreprocesser, hvorigennem de udvikler sproglige færdigheder og kommunikationskompetence. Parallelt med disse grundlæggende kompetencer kan formuleres mål, der knytter an til de øvrige sider af barnets udvikling; den æstetiske-, den etiske-moralske-, den fysiske-motoriske og intellektuelle udvikling. Sider i personlighedsudviklingen, som bl.a. bringes i bevægelse gennem læreprocesser, der tager udgangspunkt i aktivitetsområder som sang, musik, gymnastik, rytmik, idræt, formning, drama, natur og teknik. Konkretiseret i forhold til livet i institutionen betyder det, at barnet skal: erhverve sig viden om og blive fortrolig med den danske kultur og samfund samt historien, bl.a. glæde ved kulturens sange, fortællinger og historier, samt traditioner og højtider. erhverve sig en interesse for og kendskab til andre kulturer og mennesker med anden kulturbaggrund. Børnene skal via livet i institutionen stifte bekendtskab med og tilegne sig viden om kultur : Barnet skal via samspil med de voksne og andre børn tage den danske kultur til sig, møde dens normer og værdier og udvikle forståelse og glæde ved de kulturelle frembringelser. Men også skaffe sig indsigt i og respekt for andre kulturer. 9

10 Børnene skal via livet i institutionen stifte bekendtskab med og tilegne sig viden om natur. Børnene skal lære at bruge og færdes i naturen med respekt for denne. Børnene skal udvikle glæde ved naturen gennem læren om den, gennem oplevelser af og i naturen og derved få en forståelse for en bæredygtig brug af naturen. Konkretiseret i forhold til livet i institutionen betyder det, at barnet skal: erhverve sig erfaringer og viden om nærmiljøet. blive fortrolig med naturens planter og dyr, landskaber og årstider. erhverve sig mange erfaringer fra og viden om natur og økologi. udvikle en nysgerrighed og interesse for naturen, samt en lyst til at værne om og bevare naturen. lære om naturen, gennem oplevelser af og i naturen. Børnene skal via institutionen stifte bekendtskab med og tilegne sig færdigheder i at mestre praktisk-musiske aktiviteter samt forskellige krops- og bevægelsesaktiviteter. Børnene skal inddrages i mangfoldige former for praktisk-musisk aktivitet, hvorigennem det tilegner sig et varieret æstetisk udtrykssprog. Barnet lever i en billedverden, hvorfor det skal støttes i at analysere, tolke og forstå billeder. Barnet skal støttes i at udvikle en skabende fantasi. Endvidere skal det have mulighed for at udvikle en sund krop og erhverve sig et alsidigt bevægelsesmønster. Konkretiseret i forhold til livet i institutionen betyder det, at barnet skal: udvikle en skabende fantasi og færdigheder i at udtrykke sig via praktisk-musisk virksomhed, bl.a. sang, musik, rytmik, dans, drama, leg, billede. opnå erfaringer med varierede former for billedudtryk (malerier, tegninger, fotos, tv- og computerbilleder), således at det moderne mediebarn både er i stand til personligt at tolke mængden af billedindtryk, ligesom de selv er aktiv producent af billeder. udvikle en kontrol over kroppen samt en kropsbevidsthed, have udviklet grundlæggende grov- og finmotoriske færdigheder og evner og have et positivt syn på egen krop, samt erfaringer og viden om sundhed og om at passe på egen krop. udvikle et positivt syn på udeliv og ture, samt finde glæde ved leg på legepladsen. 10

11 Overordnet indholdsplan Med udgangspunkt i de formulerede værdier, formålet og de grundlæggende kompetencer / mål er der besluttet indholdstemaer, som pædagogerne skal inddrage i såvel planlagte forløb som spontant opstået samvær med børnene. Disse indholdstemaer repræsenterer såvel den eksisterende kulturs værdier, børnenes egen kultur, samt aspekter af den viden og indsigt, som antages at være af afgørende betydning for at være på højde med den aktuelle samfunds- og kulturtilstand. Indholdstemaerne har en alsidig karakter. Et sådant alsidig indhold kommer til udtryk såvel i hverdagslivets spontane, som i voksentilrettelagte aktiviteter. Der er ikke tale om en snæver dagsorden, men om væsentlige indholdsdimensioner, som personalet skal reflektere over og udforme, således at børnene kan erhverve sig erfaringer med disse i løbet af ugen, måneden og året: 1. Barnet selv, dets familie og nære omgivelser Barnet selv, dets krop og aktive brug af sig selv udgør et væsentligt indholdstema i sig selv. Gennem lege, samtaler og samvær med voksne kan barnet få mulighed for at reflektere mere om sig selv, sin familie og nærmiljø, hvilket styrker barnets forståelse af sig selv, hvad det tænker og kan klare selvstændigt. Indholdstemaer: 1. Barnet selv, dets familie og nære omgivelser 2. Legen 3. Venskab og fællesskab 4. Motorisk udfoldelse, fysisk aktivitetet, bl.a. rytmik og idræt. 5. Det æstetiske, bl.a. sang, musik og drama, billedkunst (tegne, male, modellere) 6. Sprog, tekst og kommunikation 7. Natur, teknik og miljø, økologi 8. Samfundet og de demokratiske processer 9. Globalisering og kulturelle forskelle 10. Det praktiske liv - at blive selvhjulpen. 11

12 2. Legen Legen har en selvstændig værdi. Børnene leger for at lege, og de trives, når de leger. Leg er børns måde at være sammen på, hvor de forsøger at skabe mening i den kulturelle sammenhæng i deres liv. Herudover har legen indflydelse på udvikling af alle sider af barnets personlighed, bl.a. det intellektuelle-sproglige, følelsesmæssige, sociale og moralsk-etiske. Endvidere styrker legen børnene i at håndtere symboler, hvilket er en af hovedvejene til dannelse af et senere skriftsprog. 3. Venskab og fællesskab Venskabet, fællesskabet og gruppelivet udgør et væsentligt indhold i daginstitutionen. Samværet med kammerater er et vilkår, som giver gode muligheder for at udvikle gensidige følelsesmæssige relationer. Selv om disse ikke kan styres udefra af voksne, kan pædagoger alligevel støtte de børn, der ikke af sig selv magter at etablere og udvikle varierede interaktionsformer. Et positivt samvær med kammerater er et væsentligt indhold, da det kan bidrage til udvikling af det enkelte barns trivsel og selvværd. 4. Motorisk udfoldelse, fysisk aktivitet, bl.a. dans, rytmik, idræt Ved at afprøve sig selv igen og igen får små børn herredømme over deres bevægelser, udvikler kropsbevidsthed og får styr på balancen. Motorikken er værdifuld i sig selv. Børn glædes over egen krop og deres kropsfærdigheder. Herudover har motoriske færdigheder en direkte sammenhæng med skoleparathed. Hvis børnene ikke inden skolestarten får udviklet en sikker balance og får automatiseret de grundlæggende bevægelsesmønstre, kan deres nervesystem blive overbelastet, så de ikke får overskud til at klare de mange nye og krævende opgaver, som de vil møde i skolen. 12

13 5. Det æstetiske, bl.a. sang, musik og drama, billedkunst (tegne, male, modellere) De æstetiske aktiviteter, eller praktisk-musisk virksomhed, hjælper børnene til at få indblik i og fodfæste i den danske kultur, da barnet får kendskab til og tilegner sig værdier, når det f.eks. synger, maler og dramatiserer. Via livet i institutionen møder barnet mange æstetiske og kunstneriske indtryk, og det tilegner sig teknikker og metoder til selv at skabe æstetiske udtryk. Barnet lærer at tolke de mange forskellige billedudtryk, det møder, og bliver selv i stand til at udtrykke sig i et nuanceret billedsprog. Udvikling af æstetisk kompetence bidrager til, at barnet bliver sensitivt over for sin omverden, ligesom det ved hjælp af sine mange sprog bliver i stand til at udtrykke sig nuanceret. Udover at erhvervelsen af de mange sprog bidrager til udvikling af en alsidig personlighed, udgør den musiske dimension hos børnehavebarnet også en ballast for dets senere tilegnelse af det skriftsproglige. 6. Sprog, tekst og kommunikation Foruden de æstetiske og kropslige sprog indtager det verbale sprog en væsentlig plads i hverdagslivet. Sproget er redskab til tænkning, planlægning og kommunikation. Dvs. børnene bruger sproget for at opnå noget. Men samtidig hermed lærer de også noget om sprogets form. Datidsbøjning, ordstilling og udtale af lyde er så at sige sidegevinster, som børnene tilegner sig, hvis de voksne optræder som gode sproglige modeller. I takt med, at børnene gennem tegning og rolleleg udvikler en sikker brug af symboler, bliver der basis for at arbejde med skriftsprogets første former, f.eks. legeskrivning. Vigtigst er det, at børnene møder mange former for tekster. Først og fremmest via oplæsning, men også ved selv at læse de mange bøger, der er i børnehaven. Både som læse selv bøger, men også fagbøger i forbindelse med særlige temaer, f.eks. indianere, regnskoven, hvaler og hajer. Herudover får børnene også mulighed for at afprøve nogle af de mange nye kommunikationsmedier. De moderne mediebørn opnår begyndende færdigheder i brug af forskellige former for informationsteknologi og interaktive medier. De arbejder bl.a. med forskellige computerprogrammer, f.eks. tegne- og maleprogrammer, forskellige indlæringsspil og opslag i børneleksika. De lærer f.eks. at fotografere og håndtere et videokamera, og de eksperimenterer med båndoptager og producerer spændende lydbånd. De kombinerer billede og lyd og laver små medieproduktioner, som bliver præsenteret på computer. 13

14 7. Natur, teknik og miljø, økologi Natur- og miljøproblemer og spørgsmål indtager en stadig vigtigere rolle i samfundslivet og i livet mellem mennesker. Livet i børnehaven og i hjemmet rejser mange spørgsmål om forurening, knaphed på resurser samt forbrug (af vandresurser, indpakningsemballager osv.), hvor børnene har mulighed for at reflektere over brug-og smid-vækholdningen. Men vigtigt er det, at økologiske spørgsmål bliver behandlet på en sådan måde, at glæde og optimistisk perspektiv dominerer over et negativt katastrofesyn. I det daglige peger dette på, at de voksne sammen med børnene fokuserer på de nære naturoplevelser med henblik på at se, få noget at vide og opleve den danske flora og fauna. Når børnene samtidig får et begyndende kendskab til og erfaring med moderne teknologi, f.eks. computer og andre elektroniske medier, bliver de støttet i deres umiddelbare nysgerrighed, undren og interesse for teknologi, nemlig at mennesket herigennem kan håndtere og måske også løse mange af de problemer, som opstår i en moderne verden. 8. Samfundet og de demokratiske processer Vort samfund er kendetegnet af rationelle, økonomiske værdier, og det peger på vigtigheden af, at børnene gennem opvæksten konkret oplever, at mange mennesker føler ansvar for fællesskabet og deltager aktivt i løsningen af fælles problemer. Børnene må opleve, at forpligtende relationer skaber en tryg tilværelse for alle, både for de aktive og udadvendte og for de mere stille. Erfaringer med demokrati og solidariske væremåder er en ballast, som rækker langt ind i fremtiden. 9. Globalisering - mødet med andre kulturer Den fremtid, der venter børnene, bliver præget af, at afstandene bliver mindre og det globale landskab åbner sig for børnene. Hvad der sker i andre lande og kulturer, også langt fra Danmark, vil alligevel få betydning for den danske kultur. Børnene kommer til at møde nye og andre kulturelle udtryk, og det bliver væsentligt, at børnene langsomt lærer at tænke globalt. Igennem deres opvækst har de allerede fået erfaringer med og har mødt forskellige kulturelle leveformer, og det bliver i fremtiden afgørende at forstå, kunne håndtere og respektere, at der er andre måder at leve på og ikke mindst tænke på. Et fundament for dette er, at barnet har en tro på sig selv, forstår sine familierelationer og har styr på sit nærmiljø og sine kulturelle rødder. 14

15 10. Det praktiske liv, - at blive selvhjulpen Når det lille barn begynder sit liv i institutionen efter barsel og eventuelt forældreorlov er dets fundamentale interesser karakteriseret af behov for søvn, mad og stimulerende omsorg. Efterhånden som barnets verden bliver større, bliver det at kunne selv ; drikke af egen kop, hælde mad og drikke op, spise selv, binde snørebånd, knappe knapper og lyne lynlåse - i det hele taget selv at kunne klare sin påklædning og hygiejne, et indhold i hverdagslivet. Omgivelserne kan i løbet af vuggestuealderen forvente en aktiv og konkret medvirken fra børnene, og børn er for det meste med stor iver med til at dække bord, hente bleer, rydde op, lægge på plads og ordne. Barnets interesse for det, de voksne foretager sig og i at erobre sin egen verden, er stor. Det ses tydeligt i børns glæde og kropssprog, hver gang de har erobret en ny personlig færdighed, der gør dem mindre afhængig af direkte hjælp, når det handler om deres personlige påklædning og hygiejne. Alle disse opgaver udfører barnet med en usynlig snor til de voksne. Den pædagogiske bestræbelse er at udvikle barnets selvhjulpenhed - det at få magt over tingene og dermed sig selv. Barnet skal kunne undre sig Daginstitutionen giver mulighed for, at børnene kan forholde sig til mange former for indhold, der hver især kan bidrage til, at de skaffer sig indsigt i forskellige videns- og færdighedsområder. På trods af indholdets forskellighed er der imidlertid et fællestræk: Indholdet skal give mulighed for, at barnet kommer til at undre sig. Endvidere at barnet har mulighed for at bearbejde denne undren på en alsidig måde. Her har den skabende aktivitet med billedmageri, teater, sang, musik og mange former for kropsudtryk en særdeles vigtig plads. Alle disse barndommens søgebevægelser gemmer børnene så - som perler på snor - til brug ved en senere lejlighed. Børnene har undret sig. 15

16 Daginstitution i Gladsaxe på vej ind i det nye århundrede GLADSAXE KOMMUNE Udgivet af Børne- og Kulturforvaltningen, daginstitutionsafdelingen i Gladsaxe. Hæftet kan bestilles hos daginstitutionsafdelingen, tlf eller daginst@gladsaxe.dk