Instruks 4 Økologiordninger Instruks for kontrol af arealordninger og efterafgrøder 2019

Transkript

1 Instruks 4 Økologiordninger Instruks for kontrol af arealordninger og efterafgrøder 2019 Juni 2019, version 1

2 Dokumentinfo: Dokumenttype: Instruks, kontrolinstruks Klassifikation: Arbejdsbrug Dataejer: HENVOR Forfatter: JMA Godkender(e): KAKJ Ikrafttrædelsesdato: Dato for næste revision: Revisionshistorik: Dato Noter Forfatter(e) Godkendelse Instruks til godkendelse hos Miljø og JMA KAKJ Biodiversitet og Direkte Betalinger Godkendt af Miljø og Biodiversitet og Direkte Betalinger JMA KAKJ Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Team Areal og Projekt, Jordbrugskontrol Foto: Marie-Louise Risgaard ISBN:

3 Indholdsfortegnelse 1. Nyt siden sidst Nyt siden OM 35: Omlægningstilskud til økologisk jordbrug Omlægning til økologi Støtteberettiget til grundbetaling Mindste areal Beskaffenhed Ikke landbrug Rådighedskrav Producentskifte Anden anvendelse Tilladte aktiviteter Krav til landbrugsmæssig produktion... 7 Arealer i omdrift... 8 Permanente afgrøder... 8 Lavskovsarealer... 8 Arealer med juletræer eller pyntegrønt... 8 Græsarealer... 8 Brak... 9 Sommerbrak... 9 Grøngødning... 9 Arealer uden plantedække Ingen krav til landbrugsmæssig produktion Kombination af ordninger GLM-landskabselementer GLM-søer GLM-fortidsminder Bræmmer og OM Arealer omfattet af artikel 32 undtagelserne Ekspropriation Pesticider (plantebeskyttelsesmidler) Pletsprøjtning og sprøjtning under tråd Skatte-, moms- og driftsregnskaber Økologisk Arealtilskud, ØA36 og ØA Omlægning til økologi Autoriseret økolog Støtteberettiget til grundbetaling Mindste areal Beskaffenhed Ikke-landbrug Ikke tilladte aktiviteter Rådighed Producentskifte Erhvervsmæssig hjemmeside i forbindelse med tilsagnet Krav til landbrugsmæssig produktion Arealer i omdrift Permanente afgrøder Juletræer og pyntegrønt

4 Lavskovsarealer Græsarealer Krav om afgræsning eller slæt Arealet står under vand på kontroltidspunktet Arealer uden plantedække Sommerbrak Grøngødning Kombination af ordninger Afgrøder, der ikke er støtteberettigede til Økologisk Arealtilskud GLM-landskabselementer Bræmmer og Økologisk Arealtilskud Arealer omfattet af artikel 32 undtagelserne skvoteberegning og gødningsregnskab Optælling af dyr Anvendt ikke-tilladt gødning Pesticider (Plantebeskyttelsesmidler) Skatte-, moms- og driftsregnskaber Frugt/bærtillæg Arealet skal være tilplantet Plantagemæssig drift Krav til afgrøden Plantetæthed Jævn fordeling af planterne Blanding af flere afgrøder Arbejdsareal Vildt- og bivenlige tiltag på arealer med frugt/bær-tillæg Retsgrundlag Bilag 1. Økologisk jordbrug: Godkendte aktiv-stoffer + liste over godkendte ikke-økologiske gødningsstoffer og jord-forbedringsmidler Bilag 2. Forenelighedstabel Bilag 3. Optælling af dyr

5 1. Nyt siden sidst 1.1 Nyt siden 2018 Paradigmeskifte for kontrol af Grundbetaling Landbrugsstyrelsen indfører satellitbaseret kontrol af arealer under Grundbetaling i Kort beskrivelse af ændringen. Læs mere i afsnit 1.1. Delinstruks 1. Kontrolårsag a Som noget nyt bliver grundbetaling kontrolleret via satellitbaseret kontrol i Det betyder, at grundbetalingen først bliver kontrolleret i forbindelse med kontrol af røde marker som opfølgning på satellitbaseret kontrol. Denne kontrol, kontroltype A_, sker i efteråret 2019, når kontrolsagerne er udtaget. Det betyder, at marker med kontrolårsag a ikke fremgår af kontrolgrundlaget på andre kontroltyper end A_, og de skal ikke kontrolleres. De bliver kontrolleret via den satellitbaserede kontrol. GLM-landskabselementer fortidsminder og søer Man kan fra 2019 ikke længere få ØA- tilsagn til GLM-landskabselementer. Ansøger opretholder dog eksisterende tilsagn til arealer med GLM-land-skabselementer for tilsagn givet i perioden Hvis ansøger har et tilsagn, der begyndte 1. september 2014 eller 1. september 2015, udbetales tilskud for GLM-landskabselementer. Det er muligt fra 2019 at søge frugt/bær-tillæg under ØA36/37 til arealer med Ægte Kastanje og Valnød. Der er krav om at Ægte Kastanje og Valnød skal være podede. 5

6 2. OM 35: Omlægningstilskud til økologisk jordbrug Kontrolårsag s Formålet med omlægningsstøtten er at understøtte en markedsbaseret omlægning til økologisk jordbrugsproduktion og forbedre miljøet og naturen, samt fremme dyrevelfærden Der er tale om 5-årige tilsagn indgået i Tilsagnene udløber i Omlægning til økologi Arealet skal være omlagt på nuværende tidspunkt da de sidste OM35 tilsagn blev givet i Du skal kontrollere dette ud fra bedriftens plan for omlægning til økologisk jordbrug og ved besigtigelse af arealerne. Få eventuel en økologikontrollør til at trække en bedriftsrapport, hvor omlægningsdatoerne fremgår. Hvis et tilsagnsareal ikke er omlagt til økologi, skal du vælge følgende observation: Arealet er ikke omlagt til økologi (9.1.2) I observationsbemærkningsfeltet i IMK beskriver du, hvad der viser, at arealet ikke er omlagt. Hvis du i denne forbindelse har konstateret andre overtrædelser, som for eksempel tilførsel af gødning, skal du også anvende en relevant observation, der beskriver denne overtrædelse. 2.2 Støtteberettiget til grundbetaling Arealer hvor der søges om OM35 tilsagn, skal være støtteberettiget under grundbetalingsordningen. Det er dog med den undtagelse, at et areal med juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift er støtteberettiget til OM35. Derudover er der andre krav til tilsagnsarealer, som for eksempel krav til landbrugsmæssig produktion, der ikke er et krav til under grundbetaling. 2.3 Mindste areal Tilsagn om omlægningstilskud er udstedt til arealer på mindst 0,30 ha. Derfor vil tilsagnsarealer altid være på mindst 0,30 ha på ansøgningstidspunktet. Hvis der efterfølgende for eksempel plantes et læhegn i marken, således at markens areal nu bliver mindre end 0,30 ha, er arealet stadig tilskudsberettiget. Derfor kan du godt komme ud for, at der er tilskudsberettiget arealer på mindre end 0,30 ha. Husk at der kan være flere støtteberettigede afgrøder i samme mark. Hvis du opmåler en mark til mindre end 0,30 ha, skal du underkende marken, medmindre - Arealet har været 0,30 ha eller større på ansøgningstidspunktet, dvs. ved tilsagnets begyndelse - Den er sammenhængende med et andet areal, hvortil der også er søgt omlægningstilskud, og - Der er en støtteberettiget, passage på mindst 4 meter mellem de pågældende arealer Hvis du konstaterer et areal der er mindre end 0,3 ha og ingen af ovenstående situationer er tilfældet, skal du anvende følgende observation: Tilsagnet er givet til et areal, der ved tilsagnets begyndelse var mindre end 0,30 ha (2.1.12) Bemærk, at hvis der er søgt omlægningstilskud til et areal, der er opdelt i forskellige marker som følge af, at der er søgt forskellige ordninger på arealet, skal du kontrollere markerne som sammenhængende. 2.4 Beskaffenhed Reglerne for plantedække, vandlidende arealer, grøfter og læhegn samt søer og træer følger grundbetalingsordningen. Der gælder dog særlige regler for arealer med græs, for arealer med sommerbrak og græs anvendt til grøngødning, se nedenfor. 6

7 2.5 Ikke landbrug Kravene er det samme som angivet under grundbetalingsordningen. 2.6 Rådighedskrav Ansøger skal have rådighed over arealerne i hele tilsagnsperioden, det vil sige at ansøger skal drive arealet som ejer eller forpagter i hele tilsagnsperioden. Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen, eller hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap. Du skal i så fald anmode om dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele denne periode, eller fremvise dokumentation for producentskifte, skal du oprette følgende observation på arealet i IMK: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 2.7 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos Landbrugsstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet fra ejendommen, skal du gøre følgende: Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som er indberettet i ansøgers Fællesskema 2019, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrol af bedriften. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen. 2.8 Anden anvendelse Hvis et tilsagnsareal eller en del af et tilsagnsareal overgår til anden anvendelse end landbrugsdrift, og tilsagnsbetingelserne fortsat kan opfyldes kan ansøger i visse tilfælde opretholde tilsagnet. Ansøger kan ikke modtage tilskud for det pågældende areal, men skal til gengæld ikke tilbagebetale evt. tidligere udbetalt tilskud. Der kan for eksempel være tale om arealer, der overgår til - Natur (for eksempel søer, læhegn, vildtremiser, naturgenopretningsprojekter m.v.) - Skov, hvis der ikke er ydet tilskud for arealerne, mens de træer, der helt eller delvis udgør skoven, har været på arealet - Permanente markveje, der skal tegnes ud som en selvstændig markblok Disse arealer skal være indberettet med afgrødekode 905 (Anden anvendelse på tilsagnsarealer) og skal overholde krydsoverensstemmelsesreglerne. Hvis der i kontrolgrundlaget fremgår et areal anmeldt med afgrødekode 905, skal du godkende det til omlægningstilskud. Afgrødekoden sikrer, at der ikke udbetales omlægningstilskud til økologisk jordbrug til arealet. Husk dog, at hvis arealet er indberettet med en anden kode end 905, skal du altid oprette den relevante observation i IMK, hvis det er overgået til anden anvendelse. 2.9 Tilladte aktiviteter Reglerne for tilladte aktiviteter følger grundbetalingsordningen, se instruks Krav til landbrugsmæssig produktion Støtteberettigede arealer skal have karakter af at være anvendt til landbrugsmæssig produktion 7

8 Arealer i omdrift Der skal foregå en landbrugsproduktion på arealet, det vil sige tilsåning af dyrkede arealer, slåning af græs eller afgræsning af græs. Det er ikke nok, at græsarealer afpudses. Permanente afgrøder For arealer med permanente afgrøder, for eksempel frugt- eller bærafgrøder, skal det være tydeligt, at arealet er drevet plantagemæssigt. Det betyder, træerne og buskene skal fremstå som en plejet kultur i veldefinerede rækker, der muliggør pleje af træer og buske samt høst af afgrøden. Arealerne skal fremstå som vedligeholdte dyrkede arealer og må ikke ligge hen som natur eller vildnis. Hvis kravene til permanente afgrøder ikke er overholdt, er det en overtrædelse. I IMK skal du vælge den observation, der passer. Lavskovsarealer Reglerne for lavskov følger grundbetalingsordningen, se instruks 2. Arealer med juletræer eller pyntegrønt Arealer med juletræer i kort omdrift og pyntegrønt i kort omdrift skal senest fældes 10 år efter udplantning eller senest 14 år efter udsåning på tilsagnsarealet. Der er ikke krav om høst af en afgrøde hvert år. For tilsagn er det et krav, at arealet skal være tilplantet med 3000 træer pr. ha. Hvis det ikke er tilplantet med mindst 3000 træer pr. ha, skal du oprette følgende observation på arealet: Ikke min træer/ ha (7.4.2) Der må gerne være adgangsveje på arealer med juletræer eller pyntegrønt, hvis disse bruges til at køre til og fra arealet og de ikke er befæstede. Er der træer på arealet, der ikke er i kort omdrift, oprettes følgende observation i IMK: Ikke i kort omdrift (7.4.1) Du skal skrive en bemærkning til observationen i IMK, hvor du angiver hvornår de ældste træer er plantet/udsået. Bemærk dog, at der må være op til 100 træer ældre end 10 år (ammetræer) pr. ha på arealet. Træerne skal da stå spredt på arealet og kan accepteres i forholdet 1 ældre træ pr. 50 træer. Hvis de ældre træer står i klynger på over 100 m 2, skal der oprettes en observation, da dette betragtes som en manglende landbrugsmæssig udnyttelse af arealet. I IMK skal du vælge observationen: Ældre træer i klynger (7.4.3) Græsarealer Græsarealer skal i perioden fra 15.maj til 31.august anvendes til landbrugsmæssig produktion til slæt eller afgræsning, og arealerne skal under normale vejrforhold fremstå med tæt, lavt plantedække 31. august Bemærk, at dette krav går ud over aktivitetskravet på grundbetalingen, da plantematerialet skal fjernes fra arealet for at opfylde betingelserne for omlægningstilskud. Bemærk endvidere, at datoen for opfyldelse af kravet er en tidligere dato end på både grundbetaling og økologisk arealtilskud. Hvis græsarealer er afgræsset og ikke fremstår med tæt, lavt plantedække 31. august, skal du oprette følgende observation: Afgræsset, men fremstår ikke med tæt, lavt plantedække 31. august (9.5.1) Hvis græsarealet er afpudset, og det ikke anvendes som grøngødning, og du kan afvise, at der er taget et slæt før afpudsningen, skal du vælge følgende observation: Arealet ikke produktionsmæssigt udnyttet i perioden 15. maj 31. august (9.5.2) Hvis du kontrollerer arealet før 1. september, og arealet ikke fremstår med tæt, lavt plantedække på kontroltidspunktet, skal du markere sagen til efterkontrol (se hvordan du markerer sagen til efterkontrol i den tekniske guide). Arealet står under vand på kontroltidspunktet 8

9 Når du skal kontrollere plejekravet, kan der stå vand på arealerne som gør, at du ikke kan besigtige arealerne. Du skal derfor høre ansøger om plejekravet er opfyldt. Landmanden oplyser arealet er plejet I dette tilfælde skal du gøre følgende: 1. Du gennemgår ortofoto for indeværende år (forår og sommer) og sammenholder det med et ortofoto Du gør dette med henblik på at konstatere om arealet under vand er med permanent vanddække og dermed ikke er et landbrugs- eller naturareal. Hvis arealet ikke er et landbrugs- eller naturareal fradrager du arealet med permanent vanddække og kontrollen af plejekravet på arealet er færdig. 2. Arealet er et landbrugs- og naturareal og de arealer, du kan besigtige omkring arealerne under vand, er ikke plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne ikke har været plejet tidligere. Du underkender arealerne under vand som ikke plejede, og vælger relevant overtrædelse i IMK, og kontrollen af arealet er færdig. Du noterer som bemærkning til overtrædelsen i IMK, at arealerne ikke er besigtigede, men at de omkringliggende arealer ikke er plejede. 3. Arealet er et landbrugs- og naturareal og de arealer, du kan besigtige omkring arealerne under vand er plejede. På ortofoto er der tegn på, at arealerne har været plejet tidligere. Du godkender arealerne under vand, da plejen formodes overholdt. Kontrollen af plejekravet er færdig. Du noterer i bemærkninger til sagsbehandler i CAP hvilke arealer, der ikke er besigtiget, men at de omkringliggende arealer er plejet. Landmanden oplyser arealet ikke er plejet I situationen hvor ansøger oplyser, at arealerne ikke er plejede, underkender du arealerne. Brak Arealer anmeldt med brak kan ikke få udbetalt omlægningstilskud. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at et areal anmeldt med en anden afgrøde end brak, reelt er et brakareal, skal du ændre afgrødekoden i IMK og oprette følgende observation på arealet i IMK: Ikke støtteberettiget afgrøde (9.1.5) Bemærk, at der er særlige regler med hensyn til sommerbrak og grøngødning, se nedenfor. Sommerbrak På økologiske arealer er det muligt at bekæmpe rodukrudt med sommerbrak i en begrænset periode. Sommerbrak betragtes som en landbrugsmæssig udnyttelse, da brakperioden er begrænset, og der både før og efter er en afgrøde eller efterafgrøde på arealet. Der er forskellige former for sommerbrak, som er støtteberettiget, og de er defineret således: - Vintersæd, der er etableret i efteråret, høstes først i maj. Det kan spredes på marken eller høstes som grønkorn. Der pløjes eller foretages en gennemskærende harvning, som fortsættes hen over sommeren. - Vårsæd sås og høstes grøn eller spredes på marken sidst i juni, og der gennemføres sommerbrak fra sidst i juni. Marken ligger sort i 6-8 uger, hvor der jordbehandles. - Kløvergræsmark udnyttes frem til sidst i juni, og man kan herefter gennemføre sommerbrak som ovenfor. Du skal i forbindelse med arealkontrol ikke kontrollere om marken efter sommerbrak bliver pløjet og efterfulgt af en efterafgrøde. Grøngødning For økologiske arealer med græs i omdrift er det også muligt at anvende arealerne til grøngødning, således at arealet afpudses, og det afslåede materiale efterlades på marken. Det er dog et krav: - At arealerne er etableret med en kløvergræsblanding med mindst 15 vægtprocent kløver. - At tilsagnshaver i hele kalenderåret opbevarer dokumentation for indkøb af den anvendte kløvergræsblanding og - At der har været en anden hovedafgrøde end græs på arealerne i det foregående år. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at et græsareal kun er afpudset og ikke anvendt til slæt, skal ansøger forevise ovenstående dokumentation, før du kan godkende arealet. Hvis arealet ikke anvendes til grøngødning og ovenstående ikke kan dokumenteres, skal du anvende observationen: Arealet ikke produktionsmæssigt udnyttet i perioden 15. maj 31. august (9.5.2) 9

10 Arealer uden plantedække Bar jord som følge af slitage fra dyr og bar jord som følge af naturlige forhold følger kravene på grundbetalingsordningen, se afsnit 3.3 i Instruks 2 Direkte arealstøtte Ingen krav til landbrugsmæssig produktion Bemærk, at hvis et areal er anmeldt med en af nedenstående afgrødekoder i Tabel 4.2.1, er der ingen krav om landbrugsmæssig udnyttelse, idet ansøger bibeholder sit tilsagn, men ikke modtager årets udbetaling. Tabel 4.2.1: Afgrødekoder, hvor årets udbetaling bliver reduceret til 0 kr. 271 Rekreative formål 305 Permanent græs, uden udbetaling af økologitilskud 306 Græs i omdrift, uden udbetaling af økologitilskud 308 MFO-Brak, slåning 310 Brak, slåning 318 MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord 324 Blomsterbrak 325 MFO-Blomsterbrak 327 MFO-bræmme, sommerslåning 328 MFO-bræmme med blomsterblanding 329 MFO-bræmme med miljøtilsagn 334 MFO-bræmme, forårsslåning 338 Brak, forårsslåning 339 MFO-brak, forårsslåning 342 Bestøverbrak 343 MFO-bestøverbrak 361 Ikke støtteberettiget landbrugsareal 486 Hønsegård uden plantedække 487 Skovlandbrug 499 Lukket system 563 Svampe, champignon 564 Containerplads 580 Skovdrift, alm. 581 Nyplantning i skov med træhøjde under 3 m 602 MFO-Pil 603 MFO-Poppel 604 MFO-El 605 MFO-Lavskov 606 MFO-Poppel ( træer pr. ha.) 900 Øvrige afgrøder 903 Lysåbne arealer i skov 905 Anden anvendelse på tilsagnsarealer 907 Naturarealer, økologisk jordbrug Hvis du ved kontrollen konstaterer, at der på et areal anmeldt med en af ovenstående afgrøder, også er den pågældende afgrøde på arealet, skal du ikke foretage dig yderligere. Øvrige tilsagnsbetingelser skal dog være overholdt. For eksempel må arealet ikke anvendes til en ikke-støtteberettiget aktivitet. Hvis du konstaterer, at arealet ikke er støtteberettiget, skal du oprette en observation på arealet i IMK ved at vælge den observation, der karakteriserer din observation. For eksempel hvis et areal er anmeldt som slåningsbrak (afgrødekode 310), men du ved kontrollen konstaterer, at der er anlagt en ridebane på arealet, skal du oprette følgende observation på arealet: Ridebane (3.4.2) Husk, at du altid skal ændre afgrødekoden i IMK til den konstaterede afgrøde. Dette gælder også for ovenstående afgrødekoder. Hvis et areal er anmeldt med en støtteberettiget afgrøde, men du ved kontrollen konstaterer en af ovenstående afgrøder på arealet, skal du i IMK ændre afgrødekoden til den konstaterede. I IMK skal du vælge observationen: 10

11 Ikke støtteberettiget afgrøde (9.1.5) 2.12 Kombination af ordninger Omlægningstilskud til økologisk jordbrug må kun kombineres med følgende ordninger: - Grundbetaling, inklusiv grøn støtte og Ø-støtte Unge nyetablerede landbrugere - Miljøstøtteordninger (MO4, MO5, MO9, MO13, MO16, MO50, MO54, MO55, MO56, MO57, MO64, MO66, MO67, MO74, MO75, MO76, MO77, MO78) - Økologisk arealtilskud (ØA36, ØA37) dog ikke, hvis ØA er med omlægningstillæg Hvis du ved kontrollen konstaterer, at der på et areal (hel mark eller delmark) med omlægningstilskud er overlap i IMK med et uforeneligt tilsagn (se Tabel 4.2 for afgrødekoder), skal du rette henvendelse til Vagttelefonen, som vil rette henvendelse til Miljø- og Biodiversitet, der vil finde ud af, hvilket tilsagn, der er det gældende. Hvis sagen ikke kan løses administrativt, skal du i IMK vælge følgende observation: Arealet er underlagt en anden ordning (9.1.3) Observationen gælder på hele marker såvel som på delarealer. Tabel 4.2: Afgrødekoder, der ikke kan kombineres med omlægningstilskud 248 Permanent græs ved vandboring 249 Udnyttet græs ved vandboring 309 Udyrket areal ved vandboring 311 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 1* årig udtagning årig udtagning af agerjord med frivillig skovrejsning årig udtagning med tilsagn om skovrejsning fra NST 317 Vådområder med udtagning 319 MFO-brak, Udtagning, ej landbrugsareal 321 Miljøtiltag, ej landbrugsarealer 322 Minivådområder, projekttilsagn 323 MFO-udyrket areal ved vandboring 326 Ej landbrug, MSO, omlagt fra permanent græs 576 Skovrejsning (statslig) forbedring af vandmiljø og grundvandsbeskyttelse 577 Skov med biodiversitetsformål 578 Skovrejsning forbedring af vandmiljø og grundvandsbeskyttelse 585 Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn 586 Offentlig skovrejsning 587 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 3* 588 Statslig skovrejsning 589 Bæredygtig skovdrift* 590 Bæredygtig skovdrift i Natura 2000-område* *Arealer med skovtilsagn vil ikke få et tilbagebetalingskrav, da OM-tilsagn kan omdannes til et skovtilsagn GLM-landskabselementer GLM-søer Det er ikke muligt at få udbetalt omlægningstilskud til GLM-søer. Ansøger skal i IMK tegne GLM-søen ud som en selvstændig mark, og undlade at søge udbetaling af omlægningstilskud. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der til GLM-søer også søges støtte til omlægningstilskud, skal du oprette følgende observation på arealet i IMK: GLM landskabselement ikke støtteberettiget i forbindelse med OM (9.1.6) 11

12 Bemærk, at ovenstående observation ikke underkender arealet til grundbetaling, da GLM er støtteberettiget til grundbetaling og desuden kan anvendes som MFO-areal. GLM-fortidsminder Det afhænger af driften på både GLM-fortidsmindet og på den omkringliggende mark, hvorvidt det er muligt at opnå omlægningstilskud til GLM-fortidsminder. Hvis GLM-fortidsmindet anvendes som en del af den omkringliggende græsmark til slæt eller afgræsning, kan det indgå som en del af tilsagnsarealet. Hvis arealanvendelsen på GLM-fortidsmindet ikke er den samme som arealanvendelsen på en eller flere af de tilstødende marker, så er GLM-fortidsmindet ikke støtteberettiget til omlægningstilskud, og du skal oprette følgende observation: GLM landskabselement ikke støtteberettiget i forbindelse med OM (9.1.6) Hvis GLM-fortidsmindet er ødelagt eller reduceret i omfang, skal du oprette en AKO-kontrolsag Bræmmer og OM35 Bræmmer er en fællesbetegnelse for de tidligere randzoner, 2-meter bræmmer og markbræmmer. Hvis ansøger både har økologiske og konventionelle marker, kan han være omfattet af de grønne krav. De grønne krav kan ansøger vælge at opfylde ved bræmmer. Ansøger kan derfor have anmeldt en MFO-bræmme på en mark med OM35. Uanset om bræmmen er anmeldt som MFO eller ej, vil OM35 tilskuddet blive reduceret til 0 kr ved overlap med en bræmme. Det beregnes automatisk i CAP-TAS og IMK. Du kan læse mere om kontrol af MFO-bræmmer i Instruks 3 Grønne krav Arealer omfattet af artikel 32 undtagelserne Arealer, der er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i artikel 32, er ikke berettiget til omlægningstilskud. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der til et areal omfattet af artikel 32 er givet tilsagn, og der søges omlægningstilskud, skal du oprette en observation på arealet. I IMK vælges: Arealet er omfattet af artikel 32 (9.1.4) 2.16 Ekspropriation Reglerne for ekspropriation følger grundbetalingsordningen Pesticider (plantebeskyttelsesmidler) Der må ikke anvendes andre pesticider end dem, der er tilladt i økologisk jordbrugsproduktion i Danmark. Du skal derfor kontrollere, at der ikke er anvendt: - Bejdsemidler: det kontrollerer du ud fra bilag på anvendt såsæd - Pesticider: det kontrollerer du ud fra eventuel sprøjtejournal, bilag og besigtigelse af tilsagnsarealerne Hvis der er anvendt pesticider på tilsagnsarealet, kontrollerer du, om der er anvendt midler, som er tilladte ifølge økologireglerne. Disse midler må kun anvendes ved akut fare for afgrøden. Det vil sige, hvis udbyttet eller kvaliteten af frugt, bær, grøntsager, brødkorn m.m. forventes at falde drastisk, hvis der ikke anvendes plantebeskyttelse (Se Bilag 1: Økologisk jordbrug: Godkendte aktivstoffer + liste over godkendte ikke-økologiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler). Hvis der er anvendt ikke-tilladte pesticider på et areal, skal du oprette en af følgende observationer på arealet i IMK: Forbud mod tilførsel af pesticider er ikke overholdt (9.2.1) Hvis du er vidende om, hvilket middel ansøger har anvendt, skriv det da i observationsbemærkningsfeltet i IMK. Tag en kopi af ansøgers sprøjtejournal, hvis behandlingen er anført heri. 12

13 Konstaterer du, at der er anvendt pesticider på et tilsagnsareal, skal du altid bede om at se ansøgers sprøjtejournal. Hvis ansøger ikke kan fremvise en sprøjtejournal, er der tale om en overtrædelse af krydsoverensstemmelsesreglerne, og du skal oprette en AKO-kontrolsag. Ved overtrædelse af økologireglerne skal du rette henvendelse til Økologi-vagttelefonen på telefonnummer Bemærk, ved brug af bejdsemidler er der ikke krav om, at de skal fremgå af sprøjtejournalen. Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af arealet, skal du ikke underkende hele arealet, men oprette en observation på den del af arealet, hvor der er anvendt ikke-tilladte pesticider, for eksempel hvis der er sprøjtet under tråd Pletsprøjtning og sprøjtning under tråd Hvis det sprøjtede areal er mindre end 100 m 2, skal du stadig oprette en observation. I det tilfælde må du lave observationen på 100 m 2 rundt om det sprøjtede areal. I IMK vælger du en af følgende observationer: Forbud mod tilførsel af pesticider er ikke overholdt (9.2.1) Husk i observationsbemærkningsfeltet i IMK at beskrive så detaljeret som muligt, hvad der er blevet sprøjtet med, og hvorfor der er blevet sprøjtet. I den videre sagsbehandling vil der blive foretaget en vurdering af omfanget af underkendelsen af det ansøgte areal og sanktionering, herunder en vurdering af om overtrædelsen kan karakteriseres som en forsætlig handling. Du skal journalisere eventuel billeddokumentation samt anden form for dokumentation (kopi af faktura eller lignende) på kontrolopgaven i CAP-TAS. Ved overtrædelse af økologireglerne skal du rette henvendelse til Økologi-vagttelefonen på telefonnummer Skatte-, moms- og driftsregnskaber Det er et krav, at ansøger skal udarbejde og opbevare skatte-, moms- og driftsregnskaber for hver tilsagnsperiode. Ansøger skal opbevare disse dokumenter i mindst 5 år fra seneste tilskudsudbetaling. I forbindelse med arealkontrollen vil du oftest ikke have behov for at se skatte-, moms- og driftsregnskaber, hvorfor du ikke skal efterspørge dem. Du kan dog, for eksempel i forbindelse med kontrol af om ansøger har anvendt bejdset udsæd eller hvis du har brug for dokumentation for indkøbt plantebeskyttelsesmidler, have behov for at se bilag eller lignende. Hvis du i forbindelse med kontrollen har behov for at se skatte-, moms- eller driftsregnskab, og ansøger ikke vil eller kan fremvise dette, skal du sætte kryds i Nej i følgende i faneblad i CAP_TAS: Hvis skatte-, moms- eller driftsregnskab blev efterspurgt, fremviste ansøger så dette? Notér i bemærkningsfeltet, hvilke bilag du efterspurgte og som du ikke fik fremvist. Hvis ansøgers regnskaber ikke bliver opbevaret på bedriften, kan du acceptere at ansøger eftersender det ønskede bilag. 13

14 3. Økologisk Arealtilskud, ØA36 og ØA37 Kontrolårsag t Formålet med økologisk arealtilskud er at øge det økologiske areal i Danmark, at opnå en række fordele for miljøet og opnå biodiversitet gennem omlægning og opretholdelse af økologisk jordbrugsproduktion. Ordningen skal også bidrage til øget omlægning til økologisk produktion, fastholdelse af arealer med økologisk frugt og bærproduktion og til at støtte bedrifter med en begrænset adgang til økologisk gødning. Der er tale om 5-årige tilsagn indgået med tilsagnsstart 1. september 2014 og frem. Arealet skal være økologisk drevet eller være under omlægning til økologisk jordbrugsproduktion. Økologisk arealtilskud består af et basistilskud med mulighed for at søge om forskellige tillæg: - Frugt/bær-tillæg - Omlægningstillæg, som kan udbetales i op til 2 år efter omlægningsdatoen (kontrolleres administrativt) - Tillæg for reduceret kvælstoftilførsel (kontrolleres administrativt) Det vil fremgå af kontrolgrundlaget, om der er søgt frugt/bærtillæg til de enkelte marker med tilsagn om økologisk arealtilskud (kontrolårsag v). Bemærk, at ØA 36 er Økologisk arealtilskud, mens ØA 37 er Økologisk arealtilskud med tillæg for reduceret kvælstoftilførsel. Da tillæg for reduceret kvælstoftilførsel kontrolleres administrativt, har det ingen praktisk betydning for den fysiske kontrol, om der er tale henholdsvis ØA 36 eller ØA Omlægning til økologi Arealerne skal være under omlægning til økologisk produktion senest ved tilsagnets begyndelse (1. september). Det bliver kontrolleret administrativt i forbindelse med tilsagnsgivningen, at arealerne er under omlægning eller er omlagt. Ligeledes vil det blive kontrolleret i forbindelse med økologikontrollen, at arealerne er omlagt til økologi. Du skal i forbindelse med arealkontrollen derfor ikke kontrollere ovenstående krav. Dog skal du, hvis du i forbindelse med kontrollen erfarer, at en mark ikke er omlagt til økologi, oprette følgende observation i IMK: Arealet er ikke omlagt til økologi (9.1.2) I observationsbemærkningsfeltet i IMK beskriver du, hvad der viser, at arealet ikke er omlagt. Hvis du i denne forbindelse har konstateret overtrædelser, som for eksempel tilførsel af gødning, skal du også anvende en relevant observation, der beskriver denne overtrædelse. 3.2 Autoriseret økolog Ansøger skal ved tilsagnsperiodens begyndelse være autoriseret økolog eller have søgt om økologisk autorisation. Autorisationen skal opretholdes i hele tilsagnsperioden, og arealerne skal drives økologisk. Det bliver kontrolleret i forbindelse med tilsagnsgivningen, at ansøger er autoriseret økolog, ligesom det vil blive kontrolleret i forbindelse med økologikontrollen, at arealerne drives økologisk. Du skal i forbindelse med arealkontrollen derfor ikke kontrollere disse krav. Dog kan du, hvis du i forbindelse med kontrollen erfarer, at ansøger ikke er autoriseret økolog, sætte kryds i Nej til spørgsmålet Er bedriften autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion? i CAP-TAS faneblad LDP: registrering (bedrift). 3.3 Støtteberettiget til grundbetaling Det er et krav for at opretholde tilsagn om Økologisk Arealtilskud, at tilsagnsarealet er et landbrugsareal i hele tilsagnsperioden. Hvis ansøger søger om udbetaling for et areal, skal arealet overholde betingelserne i grundbetalingsordningen, men det er ikke et krav, at der søges om udbetaling af grundbetaling for det pågældende tilsagnsareal. 14

15 Hvis du på arealer, hvortil der er søgt økologisk arealtilskud, konstaterer, at kravene om landbrug, indtegningskrav, mindste areal eller aktivitetskravet ikke er overholdt, skal du vælge de observationer, som er beskrevet under grundbetalingsordningen i Instruks 1 Generelt og Instruks 2 Direkte arealstøtte. Observationen vil også slå igennem på støtten til økologisk arealtilskud. 3.4 Mindste areal Der kan kun opnås tilsagn om Økologisk Arealtilskud til for et sammenhængende areal, der var på minimum 0,30 ha, da tilsagnet blev ansøgt. Tilsagnsarealet kan godt blive mindre i løbet af tilsagnsperioden, for eksempel hvis der plantes et læhegn i marken. Bemærk, at arealer skal have samme tilskudssats inden for økologi for at regnes som værende sammenhængende. Basistilskud, frugt- og bærtillæg samt omlægningstilskud har hver sin tilskudsstørrelse, så for at arealer under 0,3 ha kan godkendes som sammenhængende, skal de hænge sammen med marker med samme tilskudskombination. Du skal ikke tage højde for om der er søgt GB eller andre ordninger på arealerne. Arealer betragtes som sammenhængende, når - De ligger i samme markblok - Arealerne tilsammen udgør minimum 0,30 ha - Der er en støtteberettiget, passage på mindst 4 meters bredde mellem arealerne - Arealerne har samme tilskudssats (samme tillæg) - Tilsagnet på arealerne har samme udløbsår Hvis du konstaterer et areal der er mindre end 0,3 ha og ikke opfylder ovenstående krav til at være sammenhængende, skal du anvende følgende observation: Tilsagnet er givet til et areal, der ved tilsagnets begyndelse var mindre end 0,30 ha (2.1.12) For et areal i et lukket væksthus er der ingen krav til minimumsarealet. 3.5 Beskaffenhed Reglerne for plantedække, vandlidende arealer, grøfter og læhegn samt søer og træer følger grundbetalingsordningen. Der gælder dog særlige regler for arealer med græs og braklagte arealer, se nedenfor. 3.6 Ikke-landbrug Reglerne for ikke-landbrug følger grundbetalingsordningen, se afsnit 3.4 i Instruks 2 Direkte Arealstøtte. 3.7 Ikke tilladte aktiviteter Reglerne for ikke tilladte aktiviteter følger grundbetalingsordningen, se afsnit 3.4 i Instruks 2 Direkte Arealstøtte. 3.8 Rådighed Ansøger skal have rådighed over arealerne i hele tilsagnsperioden, det vil sige, at ansøger skal drive arealet som ejer eller forpagter i hele tilsagnsperioden. Du skal kun kontrollere for rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden i forbindelse med kontrollen, eller hvis det fremgår af kontrolgrundlaget, at du skal følge op på overlap. Du skal i så fald anmode om skriftlig dokumentation for rådigheden i hele den forløbne del af tilsagnsperioden. Hvis ansøgeren ikke kan dokumentere rådigheden for hele tilsagnsperioden, skal du oprette følgende observation på arealet i IMK: Ikke til rådighed i hele tilsagnsperioden (1.3.2) 15

16 3.9 Producentskifte Det kan forekomme, at der er sket producentskifte, uden at det er registreret hos Landbrugsstyrelsen. Hvis du i løbet af kontrollen bliver opmærksom på, at et eller flere arealer er producentskiftet til og fra ejendommen, skal du gøre følgende: Hvis ansøger ved producentskifte har overdraget et tilsagnsareal, som han har indberettet i sit Fællesskema 2019, skal du stadig kontrollere arealet i forbindelse med kontrollen af ansøgers bedrift. Hvis ansøger ved producentskifte har modtaget et tilsagnsareal, der er anmeldt i en anden ansøgers Fællesskema, skal du ikke kontrollere dette areal i forbindelse med kontrollen Erhvervsmæssig hjemmeside i forbindelse med tilsagnet En erhvervsmæssig hjemmeside er en hjemmeside eller Facebookside, der har et kommercielt formål og en sammenhæng med tilskuddet. Det kan for eksempel være salg af afgrøder, kød eller æg fra bedriften, reklame for gårdbutik eller pluk selv-frugt i tilknytning til bedriften. Du skal spørge ansøger, om der er en erhvervsmæssig hjemmeside eller Facebookside. Hvis der er en hjemmeside, skal internet-adressen (www-adressen) indtastes i CAP-TAS under fanen LDP: registrering (bedrift). Det vil administrativt blive kontrolleret om hjemmesiden lever op til kravene Krav til landbrugsmæssig produktion Arealer i omdrift Der skal foregå en landbrugsmæssig produktion på arealet, det vil sige tilsåning af dyrkede arealer, slæt eller afgræsning af græs. Bemærk, opfyldelse af kravet om aktivitet under grundbetalingsordningen ikke er tilstrækkeligt, se nedenfor med hensyn til græs, sommerbrak og grøngødning. Vildt- og bivenlige tiltag. Bemærk at det er muligt at få tilskud på for arealer med vildt- og bivenlige tiltag. Tiltagene skal følge reglerne for Grundbetaling. Permanente afgrøder Arealer med permanente afgrøder skal drives landbrugsmæssigt, hvilket vil sige, at afgrøderne skal dyrkes med henblik på høst. Hvis afgrøderne ikke dyrkes med henblik på høst, skal arealet holdes i en god plantagemæssig stand. Dette betyder, at afgrøden ikke overvokses af ukrudt og at opvækst af buskads og lignende er fjernet fra afgrøderækkerne. Du skal kontrollere, at arealerne er holdt i en god plantagemæssig stand, det vil sige, at de fremstår som vedligeholdte, dyrkede arealer og ikke ligger som natur eller vildnis. Bemærk, at på arbejdsarealer mellem rækker af frugttræer og bærbuske må der gerne være etableret striber af for eksempel græs, urter eller blomster. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et areal er holdt i en god plantagemæssig stand, og ansøger kan dokumentere beplantningen af arealet (kvittering for indkøb af støtteberettigede planter) og/eller dokumentation af salg af afgrøder, skal du godkende arealet. Eventuel dokumentation skal du tage kopi af og lægge på sagen i CAP-TAS. Hvis du konstaterer, at arealet ikke er holdt i en god plantagemæssig stand, skal du i IMK vælge følgende observation: Arealet er ikke vedligeholdt i en god plantagemæssig stand (7.1.3) Juletræer og pyntegrønt Arealer med juletræer og pyntegrønt er ikke støtteberettiget til økologisk arealtilskud. Heller ikke Dette gælder også, selvom de er plantet i efteråret efter høst af en støtteberettiget afgrøde. Hvis du konstaterer arealer med juletræer eller pyntegrønt skal du i IMK vælge følgende observation: Ikke støtteberettiget afgrøde (7.4.4) Lavskovsarealer Reglerne for lavskovsarealer følger grundbetalingsordningen. Bemærk, at for økologisk arealtilskud bliver tilskuddet reduceret til 0 kr. for arealer anmeldt med MFO-lavskov, så arealet kan forblive i tilsagn. 16

17 Græsarealer Krav om afgræsning eller slæt På økologisk arealtilskud med såvel græs i omdrift som permanent græs, er der krav om produktion på arealerne. Det betyder, at græsarealer enten skal udnyttes med slæt eller til afgræsning. Krav til slæt: Der skal tages mindst ét slæt i perioden fra 1. juni til og med 15. september. Ved slæt forstås slåning af plantedække, hvor det afslåede græs/grøntfoder fjernes fra arealet. Krav til afgræsning: Arealet skal være synligt afgræsset senest den 15. september. Det vil sige, at mere end 50 % af plantedækket skal fremstå afgræsset og være under 40 cm højt. Områder under 100 m 2 med en plantedækkehøjde over 40 cm kan godkendes. Vær opmærksom på, at du skal anvende forskellige observationer til samme overtrædelse, afhængig af om arealet er græs i omdrift eller permanent græs. Til overtrædelser vedrørende aktivitetskrav på permanent græs skal du anvende observationer der begynder med 4.x.x På græs i omdrift skal du anvende observationer der begynder med 6.x.x. Se mere herunder. Permanent græs For arealer med permanent græs, hvor aktivitetskravet på grundbetalingsordningen ikke er overholdt, skal du vælge én af følgende observationer i IMK: Ikke slået/afgræsset i perioden fra 1. juni til og med 15. september (4.1.1) Arealet afgræsset, men fremstår ikke med tæt, lavt plantedække 15. september (4.1.5) Hvis aktivitetskravet ikke er overholdt, fordi arealet ikke er et landbrugsareal, men derimod naturlignende, mose, vandhul eller lignende, skal du oprette en af følgende observationer: Arealet er naturlignende og græsarealet er ikke slået/afgræsset i perioden fra 1. juni til og med 15. september (4.1.2) Arealet er mose, vandhul eller lignende og er ikke slået/afgræsset i perioden fra 1. juni til og med 15 september (4.1.3) Hvis arealet er afpudset og ikke udnyttet produktionsmæssigt, enten med afgræsning eller der er taget slæt, skal du vælge følgende observation: Arealet slået, men ikke udnyttet produktionsmæssigt i perioden fra 1. juni til og med 15. september (4.1.4) Hvis du kontrollerer arealet før 15. september, og arealet ikke fremstår med tæt, lavt plantedække på kontroltidspunktet, skal du markere sagen til efterkontrol (se hvordan du markerer sagen til efterkontrol i den tekniske guide). Hvis der har været taget et slæt på arealet i perioden fra 1. juni og indtil kontroldagen, skal arealet ikke markeres til efterkontrol, da kravet om udnyttelse er opfyldt. Græs i omdrift Hvis aktivitetskravet for grundbetalingen af arealer med græs i omdrift ikke er overholdt, skal du oprette en af følgende observationer: Ikke slået/afgræsset i perioden fra 1. juni til og med 15. september (6.2.1) Arealet er afgræsset, men fremstår ikke med tæt lavt plantedække 15. september (6.2.5) Hvis arealet er afpudset og ikke er udnyttet produktionsmæssigt, enten med afgræsning eller der er taget slæt, skal du vælge følgende observation: Arealet er slået, men ikke udnyttet produktionsmæssigt i perioden fra 1. juni til og med 15. september (6.2.4) Hvis aktivitetskravet ikke er overholdt fordi arealet ikke er et landbrugsareal, men derimod naturlignende, mose, vandhul eller lignende, skal du oprette en af følgende observationer: Arealet er naturlignende. Græsset ikke slået/afgræsset i perioden fra 1. juni til og med 15. september (6.2.2) Arealet er mose, vandhul eller lignende og arealet er ikke slået/afgræsset i perioden fra 1. juni til og med 15. september (6.2.3) Hvis du kontrollerer arealet før 15. september, og arealet ikke fremstår med tæt, lavt plantedække på kontroltidspunktet, skal du markere sagen til efterkontrol (se hvordan du markerer sagen til efterkontrol i den tekniske guide). Hvis der har 17

18 været taget et slæt på arealet i perioden fra 1. juni og indtil kontroldagen, skal arealet ikke markeres til efterkontrol, da kravet om udnyttelse er opfyldt. Arealet står under vand på kontroltidspunktet Når du skal kontrollere plejekravet kan der stå vand på arealerne som gør, at du ikke kan besigtige arealerne. Du skal derfor høre ansøger om plejekravet er opfyldt. Landmanden oplyser, arealet er plejet I dette tilfælde skal du gøre følgende: 1. Du gennemgår orthofoto for indeværende år (forår og sommer) og sammenholder det med et orthofoto Du gør dette med henblik på at konstatere om arealet under vand er med permanent vanddække og dermed ikke er et landbrugseller naturareal. Hvis arealet ikke er et landbrugs- eller naturareal fradrager du arealet med permanent vanddække og kontrollen af plejekravet på arealet er færdig. 2. Arealet er et landbrugs- og naturareal og de arealer, du kan besigtige omkring arealerne under vand, er ikke plejede. På orthofoto er der tegn på, at arealerne ikke har været plejet tidligere. Du underkender arealerne under vand som ikke plejede og kontrollen af arealet er færdig. Du noterer som bemærkning til overtrædelsen i opmålingsskemaet, at arealerne ikke er besigtigede, men at de omkringliggende arealer ikke er plejede. 3. Arealet er et landbrugs- og naturareal og de arealer, du kan besigtige omkring arealerne under vand er plejede. På orthofoto er der tegn på, at arealerne har været plejet tidligere. Du godkender arealerne under vand, da plejen formodes overholdt. Kontrollen af plejekravet er færdig. Du noterer i sagsbehandlerfeltet i CAP hvilke arealer, der ikke er besigtiget, men at de omkringliggende arealer er plejet. Landmanden oplyser arealet ikke er plejet I situationen hvor ansøger oplyser, at arealerne ikke er plejede, underkender du arealerne. Arealer uden plantedække Bar jord som følge af slitage fra dyr og bar jord som følge af naturlige forhold følger kravene på grundbetalingsordningen, se afsnit 3.3 i Instruks 2 Direkte arealstøtte. Brak Hvis du ved kontrollen konstaterer, at et areal anmeldt med en anden afgrøde end brak, reelt er et brakareal, skal du ændre afgrødekoden i IMK og oprette følgende observation på arealet i IMK: Ikke støtteberettiget afgrøde (9.1.5) Bemærk, at der er særlige regler med hensyn til sommerbrak og grøngødning, se nedenfor. Sommerbrak På økologiske arealer er det muligt at bekæmpe rodukrudt med sommerbrak i en begrænset periode. Sommerbrak betragtes som en landbrugsmæssig udnyttelse, da brakperioden er begrænset, og der både før og efter brakperioden er en afgrøde eller efterafgrøde på arealet. Der er forskellige former for sommerbrak, som er støtteberettiget, og de er defineret således: - Vintersæd, der er etableret i efteråret, høstes først i maj. Det kan spredes på marken eller høstes som grønkorn. Der pløjes eller foretages en gennemskærende harvning, som fortsættes hen over sommeren. - Vårsæd sås og høstes efterfølgende grøn eller spredes på marken sidst i juni, og der gennemføres sommerbrak fra sidst i juni. Marken ligger sort i 6-8 uger, hvor der jordbehandles. - Kløvergræsmark, der udnyttes frem til sidst i juni, og man kan herefter gennemføre sommerbrak som ovenfor. Du skal i forbindelse med arealkontrollen ikke kontrollere, hvordan arealet anvendes efterfølgende. Grøngødning For økologiske arealer med græs i omdrift er det også muligt at anvende arealerne til grøngødning, således at arealet afpudses, og det afslåede materiale efterlades på marken. Det er dog et krav: - At arealerne er etableret med en kløvergræsblanding med mindst 15 vægtprocent kløver. - At tilsagnshaver i hele kalenderåret opbevarer dokumentation for indkøb af den anvendte kløvergræsblanding og - At der har været en anden hovedafgrøde end græs på arealerne i det foregående år. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at et græsareal kun er afpudset og ikke anvendt til slæt, skal ansøger forevise ovenstående dokumentation, før du kan godkende arealet. 18

19 Hvis arealet ikke anvendes til grøngødning og ovenstående ikke kan dokumenteres, skal du anvende én af følgende observationer: Arealet slået, men ikke udnyttet produktionsmæssigt i perioden fra 1. juni til og med 15. september (6.2.4) Arealet afgræsset, men fremstår ikke med tæt, lavt plantedække 15. september (6.2.5) 3.12 Kombination af ordninger Økologisk arealtilskud (basistilskud) kan kombineres med: - Grundbetaling (inkl. grøn støtte og Ø-støtte) - Unge nyetablerede landbrugere - Omlægningstilskud til økologisk jordbrug, dog ikke, hvis der er søgt om omlægningstillæg i ØA Økologisk arealtilskud er ikke foreneligt med andre tilskudsordninger, hvor der er krav om, at der ikke må bruges gødning eller pesticider. Se Tabel for afgrødekoder der ikke er forenelige med ØA. Tabel 4.3.1: Afgrødekoder, der er uforenelige med økologisk arealtilskud og medfører bortfald af tilsagn 247 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift 248 Permanent græs ved vandboring 249 Udnyttet græs ved vandboring 253 Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N), omdrift 254 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), permanent 271 Rekreative formål 309 Udyrket areal ved vandboring 311 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord årig udtagning* årig udtagning af agerjord med frivillig skovrejsning årig udtagning med tilsagn om skovrejsning fra NST 317 Vådområder med udtagning 318 MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord 319 MVJ-udtagning, ej landbrugsjord 321 Miljøtiltag, ej landbrugsarealer 322 Minivådområder, projekttilsagn 323 MFO-udyrket areal ved vandboring 326 Permanent græs i MSO omlagt til ikke-landbrug 329 MFO-bræmme, miljøtilsagn 337 MFO-bræmme, permanent græs, miljøtilsagn 578 Skovrejsning forbedring af vandmiljø og grundvandsbeskyttelse 580 Skovdrift, alm. 581 Nyplantning i skov med træhøjde under 3 m 582 Pyntegrønt, økologisk jordbrug 583 Juletræer og pyntegrønt på landbrugsjord 585 Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn 586 Offentlig skovrejsning 587 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord Statslig skovrejsning 589 Bæredygtig skovdrift 590 Bæredygtig skovdrift i Natura 2000-område 900 Øvrige afgrøder 903 Lysåbne arealer i skov 905 Anden anvendelse på tilsagnsarealer (landbrug) 907 Naturarealer, økologisk jordbrug 943 Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn 944 Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd 945 Kløvergræs med over 50% kløver, udlæg/efterslæt efter korn 946 Græs/kløvergræs med over 50% kløver til fabrik 960 Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn 19

20 961 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidl. Frøgræs 962 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 963 Kløvergræs med under 50% kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. 964 Kløvergræs med under 50% kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd 965 Kløvergræs med under 50% kløver, udlæg/efterslæt efter korn 966 Græs/kløvergræs med under 50% kløver til fabrik, efterslæt efter grønkorn 968 Pligtige efterafgrøder 970 Udlæg og efterafgrøder til grøngødning 972 Mellemafgrøder *Du kan godt få et tilsagn om Økologisk Arealtilskud fra 1. september 2019, hvis du har anmeldt din mark i Fællesskema 2019 med en af disse afgrødekoder, og afgrødekoden vedrører et miljøtilsagn, der udløber 31. august Hvis du ved kontrollen konstaterer, at der på et areal (hel mark eller delmark), foruden økologisk arealtilskud, også bliver søgt en eller flere andre uforenelige arealstøtteordninger, skal du rette henvendelse til Vagttelefonen, som vil rette henvendelse til Miljø- og Biodiversitet, der vil finde ud af, hvilket tilsagn, der er det gældende. Hvis sagen ikke kan løses administrativt, skal du i IMK oprette følgende observation: Arealet er underlagt en anden ordning (9.1.3) Observationen gælder på hele marker såvel som på delarealer. Se eventuelt Bilag 2: Forenelighedstabellen Afgrøder, der ikke er støtteberettigede til Økologisk Arealtilskud Der er afgrøder, der ikke er støtteberettigede til økologisk arealtilskud. Hvis ansøger har anmeldt et areal med en af afgrødekoderne i Tabel vil årets udbetaling blive reduceret til 0 kr. Tabel 4.3.2: Afgrødekoder, hvor årets udbetaling reduceres til 0 kr. 305 Permanent græs, uden udbetaling af økologitilskud 306 Græs i omdrift, uden udbetaling af økologi-tilskud 308 MFO-slåningsbrak 310 Slåningsbrak 324 Blomsterbrak 325 MFO-Blomsterbrak 327 MFO-bræmme, slåning/afgræsning 328 MFO-bræmme med blomsterblanding 334 MFO-bræmme, forårsslåning 335 MFO-bræmme, permanet græs, forårsslåning 336 MFO-Bræmme, permanet græs, sommerslåning 338 Brak, forårsslåning 339 MFO-brak forårsslåning 342 Bestøverbrak 343 MFO-bestøverbrak 361 Ikke støtteberettiget landbrugsareal 486 Hønsegård uden plantedække 487 Skovlandbrug 499 Lukket system 563 Svampe, champignon* 564 Containerplads 602 MFO-Pil 603 MFO-Poppel 604 MFO-El 605 MFO-Lavskov 606 MFO-Poppel ( andre træer pr. ha.) Bemærk at der ved afgrødekode 305 og 306 ikke er krav om at arealerne skal afgræsses eller der skal tages slæt. Dog skal arealet fortsat være et landbrugsareal. Hvis du ved kontrollen konstaterer, at der på et areal anmeldt med en af ovenstående afgrøder, også er den pågældende afgrøde på arealet, skal du ikke oprette en observation på arealet. 20

21 Dog skal støtteberettigelseskriterierne og forpligtelserne være overholdt. Det vil sige der for eksempel må ikke være sprøjtet på arealet, eller tilført mere gødning end den valgte reducerede kvote, ligesom arealet ikke må anvendes til en ikke-støtteberettiget aktivitet. Hvis du konstaterer, at arealet ikke er støtteberettiget, skal du oprette en observation på arealet i IMK og vælge den observation, der karakteriserer overtrædelsen. Husk, at du altid skal ændre afgrødekode til den konstaterede afgrøde. Dette gælder også for ovenstående afgrødekoder. Hvis et areal er anmeldt med en støtteberettiget afgrødekode, men du ved kontrollen konstaterer en af ovenstående afgrøder på arealet, skal du ændre afgrødekoden til den konstaterede. I IMK vælges observationen: Ikke støtteberettiget afgrøde (9.1.5) 3.14 GLM-landskabselementer GLM-landskabselementer kan være en del af tilsagnsarealet og i visse tilfælde dermed være støtteberettiget til økologisk arealtilskud, afhængig af hvornår tilsagnet er givet. GLM-landskabselementer skal ikke være indtegnet som selvstændige arealer. Der er ingen krav til plantesammensætning eller pleje af GLM-landskabselementer. For tilsagn der udløber i 2019 og 2020 er GLM-elementet tilskudsberettiget. For tilsagn der udløber i 2021, 2022 eller 2023, vil GLM-elementet blive reduceret til 0 kr. Hvis du konstaterer et GLM-element i et tilsagn der udløber i 2021, 2022 eller 2023 skal du oprette følgende observation: GLM-landskabselement ikke støtteberettiget (3.6.2) Hvis GLM-fortidsmindet er ødelagt eller reduceret i omfang, skal du oprette en AKO-kontrolsag. Hvis GLM-fortidsmindet er større end m 2, er det ikke støtteberettiget, og du skal oprette følgende observation i IMK: GLM-landskabselement større end m 2 (3.6.1) 3.15 Bræmmer og Økologisk Arealtilskud Bræmmer er en fællesbetegnelse for de tidligere randzoner, 2-meter bræmmer og markbræmmer. Hvis ansøger både har økologiske og konventionelle marker, kan han være omfattet af de grønne krav. De grønne krav kan ansøger vælge at opfylde ved bræmmer. Ansøger kan derfor have anmeldt en MFO-bræmme på en mark med ØA. Er en del af eller hele bræmmen anmeldt som MFO, vil ØA tilskuddet blive reduceret til 0 kr ved overlap med bræmmen. Det beregnes automatisk i CAP-TAS og IMK. Tilskud nedsættes til 0 kr. for 2 meter-bræmmer, uanset om disse er anmeldt som MFO eller ej Er tilsagnsbetingelserne ikke overholdt på arealet anmeldt med MFO-bræmme, skal du oprette en observation på arealet, der angiver, hvilken tilsagnsbetingelse, der ikke er overholdt. Du kan læse mere om kontrol af MFO-bræmmer i Instruks 3 Grønne krav Arealer omfattet af artikel 32 undtagelserne Arealer, der er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i artikel 32, er ikke berettiget til tilsagn under Økologisk Arealtilskud. Hvis du i forbindelse med kontrollen konstaterer, at der til et areal omfattet af artikel 32 er givet tilsagn og søges om økologisk arealtilskud, skal du oprette en observation på arealet. I IMK vælges: Arealet er omfattet af artikel 32 (9.1.4) 21

22 3.17 skvoteberegning og gødningsregnskab skvoteberegning og gødningsregnskab bliver kontrolleret administrativt, hvorfor du ikke skal foretage kontrol af disse papirer i forbindelse med den fysiske kontrol Optælling af dyr I forbindelse med kontrollen skal du validere ansøgers indberetning af antal dyr på bedriften til CHR (eller på GHI for hestes vedkommende). CHR-oplysningerne fremgår af kontrolgrundlaget. Det vil altid fremgå af kontrolgrundlaget, om du skal foretage en optælling af dyr. Se nærmere i Bilag Anvendt ikke-tilladt gødning Der må på arealer, hvor der er søgt økologisk arealtilskud, kun anvendes gødning, der er tilladt til økologisk jordbrugsproduktion i Danmark. Det vil primært sige økologisk husdyrgødning og grøngødning, men også i særlige tilfælde ikke-økologiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler (se Bilag 1). Hvis du ved kontrollen konstaterer, at et areal er tilført ikke-tilladt gødning, oprettes følgende observation: Arealet er tilført ikke-tilladt gødning (9.3.1) Du skal rette henvendelse til Økologi-vagttelefonen ved overtrædelse af økologireglerne på telefon Husk i bemærkningsfeltet i IMK at beskrive hvad der er blevet gødsket med. I den videre sagsbehandling vil der blive foretaget en vurdering af omfang af underkendelse af det ansøgte areal og sanktionering, herunder en vurdering af om overtrædelsen kan karakteriseres som en forsætlig handling. Kopi af eventuel dokumentation (foto, faktura eller lignende) skal du journalisere på kontrolopgaven i CAP-TAS Pesticider (Plantebeskyttelsesmidler) Der må ikke anvendes andre pesticider end dem, der er tilladt i økologisk jordbrugsproduktion i Danmark. Du skal derfor kontrollere, at der ikke er anvendt: - Bejdsemidler: det kontrollerer du ud fra bilag på anvendt såsæd - Pesticider: det kontrollerer du ud fra besigtigelse af arealerne og eventuelt ved kontrol af sprøjtejournal og/eller bilag Hvis der er anvendt pesticider, kontrollerer du, om der er anvendt midler, som er tilladte ifølge økologireglerne. Disse midler må kun anvendes ved akut fare for afgrøden. Det vil sige, i tilfælde hvor udbyttet eller kvaliteten af frugt, bær, grøntsager, brødkorn m.m. forventes at falde drastisk, hvis der ikke anvendes pesticider. Se Bilag 1 (liste over tilladte aktivstoffer i økologisk jordbrug). Hvis der er anvendt ikke-tilladte pesticider på et areal, skal du oprette en observation på arealet. I IMK vælges følgende observation: Forbud mod tilførsel af pesticider er ikke overholdt (9.2.1) Bemærk, at hvis der kun er sprøjtet på en del af arealet, skal du ikke oprette en observation på hele arealet, men kun på den del af arealet, hvor der er anvendt ikke-tilladte pesticider, for eksempel hvis der er sprøjtet under tråd. Hvis det sprøjtede areal er mindre end 100 m 2, skal du stadig registrere det som en observation i IMK. I sådanne tilfælde skal du lave en observation der er på 100 m 2 rundt om det sprøjtede areal. Husk i bemærkningsfeltet i IMK, at beskrive, hvad der er blevet sprøjtet med, og hvorfor der er blevet sprøjtet. I den videre sagsbehandling vil der blive foretaget en vurdering af omfang af underkendelse af det ansøgte areal og sanktionering, herunder en vurdering af om observationen kan karakteriseres som en forsætlig handling. Kopi af eventuel dokumentation (foto, faktura eller lignende) skal du journalisere på kontrolopgaven i CAP-TAS. Du skal huske at rette henvendelse til Økologi-vagttelefonen ved overtrædelse af økologireglerne på telefon Bemærk, at bejdsemidler ikke skal fremgå af sprøjtejournalen. Brug af bejdsemidler kontrolleres ved at tjekke indkøb af såsæd. 22

23 3.21 Skatte-, moms- og driftsregnskaber Det er et krav, at ansøger skal udarbejde og opbevare skatte-, moms- og driftsregnskaber for hver tilsagnsperiode. Ansøger skal opbevare disse dokumenter i mindst 5 år fra seneste tilskudsudbetaling. I forbindelse med arealkontrollen vil du oftest ikke have behov for at se skatte-, moms- og driftsregnskaber, hvorfor du ikke skal efterspørge dem. Du kan dog, for eksempel i forbindelse med kontrol af om ansøger har anvendt bejdset udsæd, eller hvis du har brug for dokumentation for indkøbt pesticider, have behov for at se bilag eller lignende. Hvis du i forbindelse med kontrollen har behov for at se skatte-, moms- eller driftsregnskab, og ansøger ikke vil eller kan fremvise dette, skal du i fanen LDP: registrering på bedriftsniveau i CAP-TAS sætte kryds i ``Nej`` i følgende: Hvis skatte-, moms- eller driftsregnskab blev efterspurgt, fremviste ansøger så dette? Noter hvilke bilag du efterspurgte og som du ikke fik fremvist. Hvis ansøgers regnskaber ikke bliver opbevaret på bedriften, kan du acceptere at ansøger eftersender det ønskede bilag Frugt/bærtillæg Kontrolårsag v Kravene til økologisk arealtilskud skal være opfyldt. Følgende yderligere betingelser skal være opfyldt for at arealer er støtteberettiget til frugt/bærtillæg. Arealet skal være tilplantet Arealet skal i første tilsagnsår være tilplantet med en godkendt frugt/bærafgrøde senest ved fristen for Fællesskema. For de tilsagnsår, der søges udbetaling af tillæg for, skal betingelserne for frugt/bærtillæg være opfyldte frem til den 31. august. Hvis arealet i det første tilsagnsår er tilplantet senere end 26. april 2019, skal du oprette følgende observation i IMK: Arealet tilplantet senere end 26. april i 2019 (9.4.1) Frugt/bærafgrøden skal være på arealet frem til 31. august Hvis du kontrollerer arealet inden denne dato, og der ikke er frugt eller bær på arealet, skal du oprette følgende observation i IMK: Planterne ikke på arealet frem til 31. august 2019 (9.4.2) Husk, at du ved tilfælde hvor du ændrer afgrødekoden, forinden skal have lavet en observation på arealet. Plantagemæssig drift Det skal bemærkes at definitionen af plantagemæssig drift som udgangspunkt følger reglerne for grundbetaling, derudover gælder der for frugt- og bærtillægget, at frugttræer og bærbuske skal stå i veldefinerede rækker og at hovedformålet skal være produktion af frugt og bær. Generelt gælder at arealer med frugt og bær skal drives landbrugsmæssigt, hvilket vil sige at afgrøderne skal dyrkes med henblik på høst. Hvis afgrøderne ikke dyrkes med henblik på høst, skal arealet holdes i en god plantagemæssig stand. Dette betyder, at afgrøden ikke overvokses af ukrudt og at opvækst af buskads og lignende er fjernet fra afgrøderækkerne. Du skal kontrollere, at arealerne er holdt i en god plantagemæssig stand. Det vil sige, at de fremstår som vedligeholdte, dyrkede arealer og ikke ligger som natur eller vildnis. Bemærk, at på arbejdsarealer mellem rækker af frugttræer og bærbuske må der gerne være etableret striber af for eksempel græs, urter eller blomster. Hvis du konstaterer, at arealet ikke er holdt i en god plantagemæssig stand, skal du i IMK vælge følgende observation: Arealet er ikke vedligeholdt i en god plantagemæssig stand (7.1.3) Derved vil arealet blive underkendt på både grundbetaling og økologisk Arealtilskud og tillæg for frugt og bær. Hvis der ved kontrol opstår tvivl om hvorvidt hovedformålet med arealet er plantagemæssig drift, skal du anmode ansøger om 23

24 - Dokumentation for beplantning af arealet (kvittering for indkøb af planter) eller - Dokumentation for salg af afgrøder både for indeværende år og evt. for tidligere år Såfremt ansøger kan fremvise valid dokumentation, skal du godkende arealet. Eventuel dokumentation skal du tage kopi af og lægge på sagen i CAP-TAS. Hvis hovedformålet derimod ikke er produktion af tilskudsberettiget frugt og bær, skal du skrive en bemærkning herom og du skal i IMK vælge følgende observation Arealet er ikke vedligeholdt i en god plantagemæssig stand (7.1.3) Haver, frugthaver eller parker betragtes ikke som landbrugsarealer, og er derfor ikke berettiget til grundbetaling og heller ikke til Økologisk arealtilskud. Du skal i IMK oprette følgende observation, hvortil du også tilføjer en uddybende kommentar: Have park o.l. (3.4.1) Hvis arealet i øvrigt er drevet plantagemæssigt, jf. ovenfor, men de tilskudsberettigede frugttræer eller bærbuske ikke står i veldefinerede rækker, skal du i IMK oprette følgende observation: Hovedafgrøden står ikke i veldefinerede rækker (9.4.10) Derved vil arealet kun blive underkendt på tillæg for frugt og bær. En frugt/bærplantage, hvor der under træerne også holdes fjerkræ eller grise, er berettiget til udbetaling af tillæg, hvis hovedformålet er en egentlig produktion af frugt eller bær. Frugttræerne eller bærbuskene må ikke ødelægges af dyrene. Arealet skal overholde de øvrige betingelser for frugt/bær-tillægget. Hvis hovedformålet ikke er produktion af frugt/bær, skal du oprette følgende observation i IMK: Hovedformålet med arealet er ikke produktion af frugt/bær (9.4.3) Vær opmærksom på hvis der også er søgt grundbetaling på arealet, at ovenstående observation ikke slår igennem herpå. Derfor skal anden observation også benyttes, for eksempel Krav til afgrøden Afgrøden (hovedafgrøden) skal være en af de godkendte frugt- eller bærsorter, der fremgår af Tabel Afgrøden er den afgrøde, som ansøger har angivet i sin ansøgning fællesskemaet, og som derfor fremgår af kontrolgrundlagets markplan. Tabel 4.3.3: Godkendte frugt- og bærafgrøder samt plantetal pr. ha. Afgrødekode Afgrøde Plantetal pr. ha 489 Havtorn (Hippophae rhamnoides) Tranebær storfrugtet (Vaccinium macrocarpon) Tyttebær (Vaccinium vitis - idaea) Surbær (Aronia -melanocarpa) Japansk kvæde (Chaenomeles speciosa eller Chaenomeles speciosa x japonica) Morbær (Morus spp) Trækvæde (Cydonia oblonga) Jordbær (Fragaria x ananassa) Solbær (Ribes nigrum) Ribs (Ribes rubrum) Stikkelsbær (Ribes uva-crispa) Brombær (Rubus plicatus eller Rubus fruticosa) Hindbær (Rubus idaeus) Blåbær (Vaccinium myrtillus eller Vaccinium corymbosum)

25 520 Surkirsebær (Prunus cerasus) uden undervækst af græs Surkirsebær (Prunus cerasus) med undervækst af græs Blomme (Prunus domestica) uden undervækst af græs Blomme (Prunus domestica) med undervækst af græs Sødkirsebær (Prunus avium) uden undervækst af græs Sødkirsebær (Prunus avium) med undervækst af græs Hyld (Sambucus nigra) Hasselnødder (Corylus maxima) Æbler (Malus domestica) Pærer (Pyrus communis) Vindrue (Vitis spp) Hyben (Rosa rugosa eller Rosa canina) Bærmispel (Amelanchier laevis eller Amelanchier alnifolia) Spisedruer (Vitis spp.) Valnød, Alm (Juglans regia L.,podede planter Kastanje, Ægte (Castanea sativa eller Castanea crenata, podede planter) 100 Hvis arealet er anmeldt med en godkendt frugt/bær-afgrøde, men der er en ikke-godkendt frugt/bær-afgrøde på arealet, skal du ændre afgrødekoden. Se Tabel Du skal være opmærksom på, at Valnød og Ægte Kastanje skal være podede, for at være en godkendt frugt/bær-afgrøde. Er de ikke podede skal du ændre afgrødekoden. Se Tabel Tabel 4.3.4: Ikke godkendte afgrøder til frugt/bærtillæg, men støtteberettiget til basis-tilskud Afgrødekode Afgrøde 531 Anden træfrugt 532 Anden buskfrugt 539 Blandet frugt 508 Andre arter af slægten Vaccinium Her skal du også anvende observationen: Ikke godkendt frugt/bær-afgrøde (9.4.4) Skriv i bemærkningsfeltet i IMK, hvad du har konstateret på marken. Hvis der er en anden afgrøde på arealet end den, der fremgår af kontrolgrundlaget, er der tale om en observation, selvom den afgrøde, der er på arealet står på listen over godkendte frugt/bær-afgrøder. Du skal vælge observationen: Anden afgrøde end anmeldt (9.4.5) Husk altid at ændre afgrødekode til den konstaterede. Plantetæthed Krav til plantetætheden for afgrøden fremgår af Tabel Der må ikke være større områder på arealet som ikke er tilplantet med afgrøden, som ansøger har anmeldt i Fællesskemaet. Du skal optælle om plantetallet er lever op til kravene. Hvis afgrøden ikke opfylder kravet til plantetal, er der tale om en observation, og skal du oprette følgende i IMK: Plantetæthed for afgrøden ikke overholdt (9.4.6) Bemærk, at hvis plantetallet på et delområde er for lavt, mens plantallet for resten af arealet (hvis der ses bort fra delområdet) er i orden, skal observationen kun oprettes på delområdet med det for lave plantetal. Jævn fordeling af planterne Afgrøden, som ansøger har angivet i Fællesskemaet, skal være jævnt fordelt over hele arealet. Der må ikke være større områder, som ikke er tilplantet med denne afgrøde. 25

26 Hvis arealet er inddelt i sektioner med forskellige afgrøder, skal du oprette en observation på den del af marken, der er tilplantet med den/de andre afgrøder end dem ansøger har anmeldt i Fællesskemaet. Hvis rækkerne med afgrøden står i en sektion af arealet, og andre sektioner af arealet er tilplantet med andre frugt/bærafgrøder, er afgrøden ikke jævnt fordelt over hele arealet. Der må maksimalt være 10 meter målt fra stamme til stamme mellem rækkerne af afgrøder. Hvis hovedafgrøden ikke opfylder kravet om jævn fordeling over arealet, er der tale om følgende observation på arealer uden hovedafgrøden: Afgrøden ikke jævnt fordelt over marken (9.4.8) Blanding af flere afgrøder Sammen med den afgrøde, som ansøger har angivet i Fællesskemaet, må der være andre afgrøder, både godkendte frugt/bærafgrøder, og afgrøder, som ikke står på listen over godkendte arter, for eksempel korn. Afgrøden, som ansøger har angivet i Fællesskemaet, skal dog stadig opfylde krav til plantetal og være jævnt fordelt over hele marken, som beskrevet ovenfor. At afgrøden er jævnt fordelt vil sige, at hele rækker af hovedafgrøden er fordelt med regelmæssige mellemrum over hele arealet. I disse mellemrum kan der så være rækker af andre frugt- eller bærafgrøder, ligesom der kan være andre afgrøder som for eksempel korn eller græs. Der vil for disse afgrøder ikke være krav om aktivitet. Delmarker med andre afgrøder end den anmeldte afgrøde, skal du oprette følgende observation på: Ikke godkendt frugt/bær-afgrøde (9.4.4) Arbejdsareal Et areal, hvortil der er søgt frugt/bærtillæg må omfatte ubefæstede arbejdsarealer, der ligger i kanten af arealet. Disse ydre arbejdsarealer må på to af arealets sider højst være 10 meter brede og på de øvrige sider højst være 5 meter brede. De 10 meter brede arbejdsarealer vil typisk være på de to sider for enden af rækkerne, hvor der er behov for vendeplads. Bredden af arbejdsarealerne regnes fra centrum af planterne i den ydre række af frugt/bær. Hvis arealet har en alternativ form, skal afgrøden stadig stå i rækker. Det er afstanden fra enden af rækkerne, der er afgørende. Plantetallet skal opfyldes for hele arealet inklusiv arbejdsarealerne. Bemærk, at arbejdsarealer inde i selve plantagen ikke er tilladt. Hvis ovenstående ikke er overholdt, skal du opsplitte marken og ændre afgrødekoden til for eksempel græs. Delarealet med græs kan, hvis de øvrige regler er overholdt, godkendes til grundbetaling og økologisk arealtilskud. Arealet skal underkendes til frugt/bær tillæg, og derfor skal du på arealet med græs oprette følgende observation: Arbejdsareal overskrider det tilladte (9.4.9) 26

27 Hvis arbejdsarealerne ikke overskrider det tilladte areal, men plantetallet er for lavt i forhold til hele arealet, skal du oprette en observation på hele arealet og anvende følgende observation: Plantetæthed for afgrøden ikke overholdt (9.4.6) 3.23 Vildt- og bivenlige tiltag på arealer med frugt/bær-tillæg Der må ikke være vildt- og bivenlige tiltag, som insektvolde, vildtstriber, barjordstriber eller lærkepletter, idet disse tiltag ikke må etableres på arealer med permanente afgrøder, og således heller ikke i frugt/bærplantager. Hvis der er etableret vildt- eller bivenlige tiltag på arbejdsarealerne eller mellem rækkerne af frugttræer/bærbuske, skal du oprette observationen: Vildtstribe eller insektvold ikke tilladt (7.5.1) Overtrædelsen er også en overtrædelse af betingelserne for grundbetaling, hvorfor den vil slå igennem på hele tilsagnet. På arbejdsarealerne eller på arealerne mellem rækkerne af frugttræer eller bærbuske, må der dog gerne være græs eller striber af for eksempel urter eller blomster (blomsterstriber). Blomsterstriber: Blomsterstriber er blandinger af urter, blomster, korn eller græs, der er sået mellem rækkerne af frugttræer eller frugtbuske. Disse blomsterstriber eller græsarealer etableres for at tiltrække nyttedyr og fugle til bekæmpelse af skadedyr som led i produktionen af frugt eller bær. Blomsterstriber betragtes ikke som vildt- eller bivenlige tiltag. Blomsterstriber er støtteberettigede både under grundbetaling og økologisk arealtilskud 27

28 4. Retsgrundlag EU-regler: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 Kommissionens delegerede forordning (EU) 1970/2015 af 8. juli 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 med særlige bestemmelser om indberetning af uregelmæssigheder i forbindelse med Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhøringsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 1974/2015 om fastsættelse af hyppigheden og formatet for indberetninger om uregelmæssigheder vedrørende Den Europæiske Garantifond for Landbruget, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, i medfør af Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 807/2014 af 11. marts 2014 om supplerende bestemmelser til Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om indførelse af overgangsbestemmelser Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) Nr. 808/2014 af 17. juli 2014 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008 Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 om supplerende regler til Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne for afslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte betalinger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelse Danske regler: Lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017 med senere ændringer om Landdistriktsfonden Lovbekendtgørelse nr. 36 af 4. januar 2017 om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion indenfor jordbrug og fiskeri m.v. Omlægningstilskud (LDP ): 28

29 Bekendtgørelse nr. 37 af 22. januar 2013 om tilskud til omlægning til økologisk jordbrug med senere ændringer Økologisk Arealtilskud (LDP ) Bekendtgørelse nr. 80 af 28. januar 2015 om økologisk arealtilskud med senere ændringer 29

30 Bilag 1. Økologisk jordbrug: Godkendte aktivstoffer + liste over godkendte ikkeøkologiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler A. Liste over ikke-økologiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler sstoffer og jordforbedringsmidler, der kan bruges i særlige tilfælde. Betegnelse: (Produkter, der er sammensat af eller kun indeholder de nedenfor anførte stoffer) Beskrivelse, krav til sammensætning og brugsbetingelser: Skal føres ind i logbog for planteavl som: Fyldestgørende dokumentation af behov: Fast husdyrgødning Tørret fast husdyrgødning, herunder tørret fjerkrægødning Kompost af husdyrgødning, herunder fjerkrægødning og komposteret fast husdyrgødning Flydende husdyrgødning (gylle, ajle m.m.) Produkt fremstillet ved blanding af husdyrgødning og vegetabilsk materiale (strøelse) Ikke fra jordløst husdyrbrug Ikke fra jordløst husdyrbrug Ikke fra jordløst husdyrbrug Anvendes efter kontrolleret gæring og/eller passende opblanding Ikke fra jordløst husdyrbrug Intet krav, hvis alt ikkeøkologisk gødning tilsammen giver 50 kg. udnyttet-n eller mindre per ha. Intet krav, hvis alt ikkeøkologisk gødning tilsammen giver 50 kg. udnyttet-n eller mindre per ha. Intet krav, hvis alt ikkeøkologisk gødning tilsammen giver 50 kg. Udnyttet-N eller mindre per ha. Intet krav, hvis alt ikkeøkologisk gødning tilsammen giver 50 kg. udnyttet-n eller mindre per ha. 30

31 Betegnelse: (Produkter, der er sammensat af eller kun indeholder de nedenfor anførte stoffer) Beskrivelse, krav til sammensætning og brugsbetingelser: Skal føres ind i logbog for planteavl som: Fyldestgørende dokumentation af behov: Komposteret eller forgæret husholdningsaffald Produkt fremstillet af kildesorteret husholdningsaffald, der er blevet underkastet kompostering, eller der er sket en anae-rob forgæring med henblik på produktion af biogas Intet krav, hvis alt ikkeøkologisk gødning tilsammen giver 50 kg. udnyttet-n eller mindre per ha. Kun vegetabilsk og animalsk husholdningsaffald Skal være produceret i et lukket og overvåget indsamlingssystem, som er godkendt i Danmark Afgasset biomasse indeholdende animalske biprodukter, som er forgæret sammen med materiale af vegetabilsk eller animalsk oprindelse, som anført i dette bilag Tørv Præparater baseret på mikroorganismer til jordforbedring Præparater baseret på mikroorganismer til aktivering af kompost Kompost fra svampedyrking Ekskrementer fra orme (ormekompost) og insekter Maksimal koncentration i mg. per kg. tørstof: cadmium: 0,7 kobber: 70 nikkel: 25 bly: 45 zink: 200 kviksølv: 0,4 chrom (i alt): 70 chrom (VI): ikke påviselig Animalske biprodukter (herunder biprodukter fra vilde dyr) af kategori 3 og mave- og tarmindhold af kategori 2 (kategori 2 og 3 som defineret i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009) må ikke være fra jordløst husdyrbrug. Processerne skal være i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011. Anvendes ikke på de spise-lige dele af afgrøder. Må kun bruges i forbindelse med havebrug (gartnerier, blomster- og trædyrkning, planteskoler) Må ikke indeholde eller være fremstillet vha. GMO Må ikke indeholde eller være fremstillet vha. GMO Det oprindelige voksemedium må kun være fremstillet af produkter fra denne liste Vækstmedie Intet krav, hvis alt ikkeøkologisk gødning tilsammen giver 50 kg. udnyttet-n eller mindre per ha. Angiv plantekultur Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift 31

32 Betegnelse: (Produkter, der er sammensat af eller kun indeholder de nedenfor anførte stoffer) Beskrivelse, krav til sammensætning og brugsbetingelser: Skal føres ind i logbog for planteavl som: Fyldestgørende dokumentation af behov: Guano Intet krav, hvis alt ikkeøkologisk gødning tilsammen giver 50 kg udnyttet-n eller mindre per ha. Komposteret eller forgæret blanding af vegetabilsk materiale Følgende produkter eller biprodukter af animalsk oprindelse: blodmel hovmel hornmel benmel eller aflimet benmel fiskemel kødmel fjermel uld stykker af skind hår, børster, m.m. mælkeprodukter pels hydrolysede proteiner Produkter eller biprodukter af vegetabilsk oprindelse til gødskning (mel af oliekager/-skrå, kakaoskaller, maltspirer, m.m.) Alger og algeprodukter Savsmuld og træflis Komposteret bark Produkt fremstillet af blandinger af vegetabilsk materiale, der er blevet underkastet kompostering, eller der er sket en anaerob forgæring med henblik på produktion af biogas Må kun bruges i henhold til gældende, generelle regler om gødskning med animalske biprodukter. Særligt for stykker af skind maksimal koncentration af chrom (VI) i mg. per kg tørstof: ikke påviselig Særligt for hydrolyserede proteiner: må ikke anvendes på spiselige dele af planten Skal være fremkommet direkte ved: fysisk behandling, herunder tørring, frysning og formaling ekstraktion med vand eller syre og/eller basiske vandige opløsninger, eller gæring Kun fra træ, der ikke er kemisk behandlet efter fældning Kun fra træ, der ikke er kemisk behandlet efter fældning 1. Hvis stoffet indeholder mere end 3 kg N/ton 2. eller mere end 20 kg N/ton tørstof, selvom indholdet af N er mindre end 3 kg N per ton produkt, skal det føres ind som gødning. 3.Rent have- og parkaffald betragtes som jordforbedringsmiddel uanset N-indhold. Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Intet krav, hvis alt ikkeøkologisk gødning tilsammen giver 50 kg udnyttet-n eller mindre per ha. Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift 32

33 Betegnelse: (Produkter, der er sammensat af eller kun indeholder de nedenfor anførte stoffer) Beskrivelse, krav til sammensætning og brugsbetingelser: Skal føres ind i logbog for planteavl som: Fyldestgørende dokumentation af behov: Træaske Kun fra træ, der ikke er kemisk behandlet efter fældning Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Asken skal til enhver tid overholde de af Miljøministeriet fastsatte grænse- og afskæringsværdier Asken skal også overholde de gældende regler fra Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen Blødt råfosfat Produktet skal være som defineret i gældende regler om gødning. Du kan få mere information om dette hos Landbrugsstyrelsen. Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Cadmiumindhold på højst 90 mg/kg P2O5 Aluminiumcalciumfosfat Må kun bruges på basisk jord (ph>7,5) Produktet skal være som defineret i gældende regler om gødning. Du kan få mere information om dette hos Landbrugsstyrelsen. Jordbundsanalyse: Fosfortal under 3, som der må gødes op til på den enkelte mark Cadmiumindhold på højst 90 mg/kg P2O5 Jernværksslagger (thomasfosfat) Kaliumråsalt (kainit, sylvinit, m.m.) Kaliumsulfat, der muligvis indeholder magnesiumsalt Vinasse og vinasseekstrakt Calciumcarbonat (kridt, mergel, pulveriseret kalksten, algekalk, forfatholdigt kridt) Calciumcarbonat og magnesiumcarbonat (for eksempel dolomitkalk og pulveriseret magnesiumholdigt kalksten) Produktet skal være som defineret i gældende regler om gødning. Du kan få mere information om dette hos Landbrugsstyrelsen. Produktet skal være som defineret i gældende regler om gødning. Du kan få mere information om dette hos Landbrugsstyrelsen. Produkt, der er fremstillet af kaliumråsalt ved en fysisk udvindingsproces, og som muligvis også indeholder magnesiumsalte Vinasse fra salmiakproduktion må ikke bruges Kun naturligt forekommende Kun naturligt forekommende Jordbundsanalyse: Fosfortal under 3, som der må gødes op til på den enkelte mark Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Jordbundsanalyse: Kalital under 8, som der må gødes op til på den enkelte mark Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift 33

34 Betegnelse: (Produkter, der er sammensat af eller kun indeholder de nedenfor anførte stoffer) Magnesiumsulfat (kiserit) Calciumkloridopløsning Calciumsulfat (gips) Kalkslam fra sukkerfabrikker Kalkslam fra vakuumsaltproduktion Frit svovl Mikronæringsstoffer (bor, cobolt, kobber, jern, mangan, molybdæn og zink) Særligt for solubor Særligt for mangansulfat Beskrivelse, krav til sammensætning og brugsbetingelser: Kun naturligt forekommende Kun til behandling af blade på æbletræer efter påvist calcium-mangel Produktet skal være som defineret i gældende regler om gødning. Du kan få mere information om dette hos Landbrugsstyrelsen. Kun naturligt forekommende Biprodukt fra vakuumsaltproduktionen fra saltlage, der udvindes i bjerge Produktet skal være som defineret i gældende regler om gødning. Du kan få mere information om dette hos Landbrugsstyrelsen. Produktet skal være som defineret i gældende regler om gødning. Du kan få mere information om dette hos Landbrugsstyrelsen. Produktet skal være som defineret i gældende regler om gødning. Du kan få mere information om dette hos Landbrugsstyrelsen. Produktet skal være som defineret i gældende regler om gødning. Du kan få mere information om dette hos Landbrugsstyrelsen. Skal føres ind i logbog for planteavl som: Fyldestgørende dokumentation af behov: Jordbundsanalyse: Magnesiumtal under 6, som der må gødes op til på den enkelte mark 1. Planteanalyse, der viser lave calciumværdier, eller 2. Konsulenterklæring hvor forhold såsom erfaring af tidligere problemer, lav bæring eller følsomme sorter fremgår Konsulenterklæring Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Konsulenterklæring Konsulenterklæring, der som udgangspunkt er vedlagt lave analyseværdier fra jordbund eller planter. Det skal beskrives i konsulenterklæringen, hvis analyse ikke er relevant. Som udgangspunkt kun til følsomme afgrøder, for eksempel korsblomstrede planter eller rodfrugter: Konsulenterklæring og jordbundsanalysetal på 4 eller derunder. Maksimalt anerkendt behov: 3 x 3 kg per ha. Konsulenterklæring evt. vedlagt resultat af fluorescensmåling eller planteanalyse. Maksimalt anerkendt behov: 1600 g mangan per ha (for eksempel 5 kg mangansulfat 32 pct.) 34

35 Betegnelse: (Produkter, der er sammensat af eller kun indeholder de nedenfor anførte stoffer) Beskrivelse, krav til sammensætning og brugsbetingelser: Skal føres ind i logbog for planteavl som: Fyldestgørende dokumentation af behov: Natrium klorid Kun stensalt Konsulenterklæring vedlagt lave analyseværdier Stenmel, ler (herunder perlit, vermiculit, m.m.) Leornadit (rå organisk aflejring rig på humussyrer) Chitin (polysaccharid udvundet af skal fra krebsdyr) Organisk rig aflejring fra ferskvandsområder dannet ved udelukkelse af ilt (for eksempel sapropel) Produktet skal være fremkommet som biprodukt ved minedrift Produktet skal komme fra bæredygtigt fiskeri, som defineret i artikel 3, litra e), i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002, eller fra økologisk akvakultur Kun organiske sedimenter, der er biprodukter af ferskvandsforvaltning eller udvundet af tidligere ferskvandsområder. Hvor det finder anvendelse, skal udvinding ske på en måde, der medfører minimal påvirkning af vandmiljøet. Kun sedimenter, som hidrører fra kilder fri for kontaminering med pesticider, persistente organiske miljøgifte og benzinlignende stoffer. Maksimal koncentration i mg per kg tørstof: cadmium: 0,7, kobber: 70, nikkel: 25, bly: 45, zink: 200, kviksølv: 0,4, chrom (i alt): 70, chrom (VI): ikke påviselig Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift Notér, hvorfor produktet er nødvendigt på din bedrift 35

36 B. Aktivstoffer, der i særlige tilfælde kan bruges som plantebeskyttelsesmidler på økologiske marker, herunder marker, hvor omlægningen er begyndt 1. Stoffer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse Beskrivelse, krav til sammensætning og Navn brugsbetingelser Azadirachtin ekstrakt udvundet fra Azadirachta indica (Neem træ) Basisstoffer Bivoks Laminarin Feromoner Pebermynte- og rapsolie Pyrethriner udvundet af Chrysanthemum cinerariaefolium Repellenter (lugt), vegetabilske eller animalske (fårefedt) Insekticid. Kun basisstoffer i henhold til artikel 23, stk. 1, i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (1), og som er omfattet af definitionen af»fødevarer«i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (2) af vegetabilsk eller animalsk oprindelse. Stoffer, der ikke skal anvendes som herbicider, men udelukkende til bekæmpelse af skadedyr og sygdomme Se listen over de basisstoffer i bilag 2.1, som ved seneste revision af Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2019 er godkendte og som må anvendes af økologer Som fysisk barriere til beskyttelse af sår på træer Til stimulering af planters egne forsvarsmekanismer. Tang skal enten være dyrket økologisk i overensstemmelse med artikel 6d eller høstet på en bæredygtig måde i overensstemmelse med artikel 6c Lokkemiddel; forstyrrelse af seksuel adfærd; kun i fælder og dispensere Er tilladt dog ikke som herbicid. Insekticid; kun produkter uden piperonylbutoxid Vildtafskrækkende middel Kun på ikke-spiselige dele af afgrøder, og hvor afgrøden ikke indtages af får eller geder Aktivstoffer som anført i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (nr. 249) Salix spp. ( også kendt som pilebarkekstrakt) Se beskrivelse i bilag 21. i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion Mikroorganismer og stoffer der produceres af disse, der bruges til biologisk bekæmpelse af skadegørere og sygdomme Beskrivelse, krav til sammensætning Navn og brugsbetingelser Mikroorganismer (bakterier, virus og svampe): - Adoxophyes orana Granulovirus - Ampelomyces quiscalis AQ10 - Bacillus firmus I Bacillus subtilis QST 173 Kun i midler, der er godkendt af Miljøstyrelsen og ikke er af GMO oprindelse. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 36

37 - Bacillus thuringiensis subsp. azawai GC-91 - Bacillus thuringiensis subsp. israelensis AM Bacillus thuringiensis subsp. kurstaki ABTS Beauveria bassiana GHA - Beauveria bassiana ATCC Coniothyrium minitans CON/M/ Cydia pomonella Granulovirus - Gliocladium catenulatum J Lecanicillium muscarium Ve6 - Metarhizium anisopliae var. anisopliae F52 - Phlebiopsis gigantea VRA Pseudomonas chlororaphis MA Streptomyces K61 - Trichoderma harzianum T22 - Verticillium albo-atrum WCS850 Godkendte plantebeskyttelsesmidler indeholdende mikrobiologiske aktivstoffer opdateres løbende i Miljøstyrelsens database: bmd/ Spinosad 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153 af , s. 1). Insekticid Kun hvis der træffes foranstaltninger til begrænsning af risikoen for vigtige parasitoider og risikoen for udvikling af resistens. 3. Andre stoffer end dem nævnt i tabel 1 og 2 Beskrivelse, krav til sammensætning og Navn brugsbetingelser Calcium Når det bruges som fungicid, kun til frugttræer, herunder hydroxid planteskoler, for at bekæmpe Nectria galligena. (læsket kalk) Diammonium fosfat Kun til brug som lokkemiddel i fælder Kuldioxid Gasning af insekter i opbevaret korn ) Jernphosfat Mod snegle (Molluscicid) (jern (III) orthophosfat) Paraffinolie Kaliumhydro genkarbonat (også kaldet kaliumbicarb onat) Kvartssand Svovl Insekticid, acaricid (midemiddel) Fungicid Afskrækkende middel mod rådyr/dådyr/hjorte i fx juletræsplantager Fungicid, acari.cid (midemiddel) 4. Basisstoffer. Kun basisstoffer i henhold til artikel 23, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 (1), og som er omfattet af definitionen af»fødevarer«i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (2) af vegetabilsk eller animalsk oprindelse. Stoffer, der ikke skal anvendes som herbicider, men udelukkende til bekæmpelse af skadedyr og sygdomme Beskrivelse, krav til sammensætning og Navn brugsbetingelser Equisetum arvense L. aggerpadderok Mod skurv og meldug i æbler, pærer og agurker mod 37

38 tidlig skimmel og septoria bladplet i tomater Chitosanhydrochlorid Kan anvendes som naturlig stimulator mod (Godkendt. Skal være patogene af animalsk svampe og bakterier i frugt og bær, oprindelse) grønsager, korn og krydderier. Fruktose Lecithin Kan anvendes som naturlig stimulator af naturlige plantebeskyttelses mekanismer i æbler mod æblevikler Kan anvendes som fungicid i æbler og ferskner, stikkelsbær, grønsager, salat, vårsalat, endivie, tomater, blomster og vin. Saccharose / Sukrose Kan anvendes som naturlig stimulator af naturlige plantebeskyttelses mekanismer i æbler mod æblevikler og i majs mod majshalvmøl Vineddike (Fødevare godkendt, må indeholde maks. 10% eddikesyre) Valle Solsikkeolie Brændenælde ekstrakt Sennepsfrømel opløst i vand Øl Løgolie Kan anvendes som fungicid og baktericid i behandling frø af hvede, byg og grønsager samt til desinfektion af beskæringsudstyr i en lang række træer Kan bruges som fungicid i Agurker, Squash og Græskar Kan anvendes som fungicid mod ægte meldug i tomater på friland Kan bruges som insekticid og fungicid i frugttræer, grønsager, bønner, roser mm. Frø desinfektion i hvede mod svampesygdomme Mod snegle (Molluscicid); anvendes i fælder Mod gulerodsfluen i rodfrugter Salix spp. (også kendt som pilebarkekstrakt) Mod svampe i frugttræer (er ikke godkendt som basisstof til øko-logi, men må dog benyttes på samme måde) Kalium- og Mod skruv og meldug i frugt, bær og natriumhydrogencarb grøntsager, samt levermosser i potteplanter. onat (også kendt som (Er ikke godkendt som basisstof til økologi kalium- og natriumbicarbonat) men må dog benyttes på samme måde) Calcium hydroxid (læsket kalk) Må i økologi udelukkende anvendes som fungicid, kun til frugt-træer, herunder planteskoler, til bekæmpelse af Nectria galligena 38

39 Bilag 2. Forenelighedstabel Tilsagnstype Tilsagnstype Ø-støtte Omlægningstilskud (OM), 5 år, Økologisk Arealtilskud, Økologisk Arealtilskud (basis og Omlægningstillæg), Økologisk Arealtilskud (basis og Kvælstoftillæg), Miljøvenlig drift af græs, 20 år, Pleje med afgræsning, rydning eller høslæt, 20 år, Udtagning af agerjord, 20 år, Udtagning af græsarealer, 20 år, Ændret afvanding, 20 år, Etablering af vådområder, 20 år, Miljøvenlig drift af vådområder, 20 år, Fastholdelse af vådområder, 20 år, VMPIII, Opretholdelse af ændret afvanding, 5 år, Fastholdelse af vådområder, 20 år, Pleje af græs og naturarealer 5 år, (- EB), Pleje af græs og naturarealer 5 år, (+ EB), Ændret afvanding, 5 år, 2015 Pleje af græs og naturarealer 5 år, (- EB), Pleje af græs og naturarealer 5 år, (+ EB), Fastholdelse af kvælstofvådområder, stat, Fastholdelse af kvælstofområder,kommunal, Fastholdelse af fosforvådområder, Fastholdelse af Natura 2000 Hydrologi, Fastholdelse af lavbundsområder, Grundbetaling om Målrettede Efterafgrøder Ø-støtte 35 Omlægningstilskud (OM), 5 år, Økologisk Arealtilskud (basis), om Økologisk Arealtilskud (basis og Omlægningstillæg), Økologisk Arealtilskud (basis og Kvælstoftillæg), Miljøvenlig drift af græs, 20 år, Pleje med afgræsning, rydning eller høslæt, 20 år, Udtagning af agerjord, 20 år, Udtagning af græsarealer, 20 år, Ændret afvanding, 20 år, Etablering af vådområder, 20 år, Miljøvenlig drift af vådområder, 20 år, Fastholdelse af vådområder, 20 år, VMPIII, Opretholdelse af ændret afvanding, 5 år, Fastholdelse af vådområder, 20 år, Pleje af græs- og naturarealer 5 år, (- EB), Pleje af græs- og naturarealer 5 år, (+ EB), Ændret afvanding, 5 år, Pleje af græs- og naturarealer 5 år, (- GB), Pleje af græs- og naturarealer 5 år, (+ GB), Fastholdelse af kvælstofvådområder, stat, Fastholdelse af kvælstofvådområder, kommunal, Fastholdelse af fosforvådområder, Fastholdelse af Natura 2000 Hydrologi, Fastholdelse af lavbundsområder, Grundbetaling Målrettede Efterafgrøder 1 1 Blank Ikke forenelige 1 Forenelige foranstaltninger, dvs. begge tilskud kan udbetales. 39

40 Bilag 3. Optælling af dyr Optælling af dyr skal du alene foretage på følgende ordninger: Økologisk arealtilskud (ØA36/37) Miljøvenlig drift af græsarealer (MO4), Niveau 1 Pleje af græs- og naturarealer (MO5), max. 80 kg total N/ha I forbindelse med kontrol af fast græsningstryk skal du også registrere antallet af dyr i de enkelte indhegninger. Hvordan denne kontrol skal foretages fremgår under de enkelte ordninger. Optælling af dyr I forbindelse med kontrollen skal du validere ansøgers indberetning af antal dyr på bedriften til CHR (Centrale Husdyrbrugsregister) eller i GHI (s- Husdyrindberetning) for hestes vedkommende. CHR (GHI)-oplysningerne fremgår af kontrolgrundlaget. Det vil altid fremgå af kontrolgrundlaget, om du skal foretage en optælling af dyr. Antal dyr på bedriften kontrollerer du enten ved at tælle dyrene på bedriften eller ved at gennemgå bilag for køb/salg, og liste over døde dyr m.m. Optællingen skal omfatte alle bedriftens dyr. Bemærk, at du ikke skal tælle kvæg. Bemærk, hvis der på ejendommen er dyr, der hører under et andet CVR-nr., skal du ikke optælle disse dyr. Kvæg: Skal ikke optælles og registreres. Svin: Mindre besætninger Du tæller dyrene og sammenholder antal af dyr med det, der fremgår af CHR. So-besætninger De store so-besætninger er ofte med i effektivitetskontrollen. Via bilag fra effektivitetskontrollen kontrollerer du, at antallet af dyr her stemmer overens med det indberettede i CHR. Eventuelt anvender du liste over døde dyr samt flytteliste. I so-besætninger, som ikke er med i effektivitetskontrollen, anvender du CHR-flytteliste, liste over døde dyr og ansøgers bilag over køb/salg af dyr. Smågrisebesætninger Antallet i CHR sammenholder du med antallet af indkøbte/solgte grise (ifølge bilag), antallet af døde dyr (liste) og/eller oplysninger i CHR om svineflytninger. Slagtesvinsbesætninger Antallet i CHR sammenholder du med antallet af indkøbte smågrise (ifølge bilag), slagteriafregninger, samt liste over døde dyr. Eventuelt tjekker du i CHR under svineflytninger, hvor mange svin, der er flyttet i en given periode. Får/geder Enkelte fåre-/gedebesætninger har dyrene registreret på enkeltdyrsniveau i CHR (Dansk kvæg). I disse tilfælde trækker du en liste fra dyreregistreringen. Antal dyr her sammenligner du med antal dyr ifølge CHR. For andre større fåre-/gedebesætninger sammenholder du antallet i CHR med antallet ifølge den løbende optegnelse som ansøger skal føre, for eksempel læmmebog. Du skal endvidere sammenholde med bilag for eventuelle indkøbte og solgte dyr. Hvis ansøger ikke har en sådan optegnelse tæller du dyrene. Dette tal sammenholder du med det indberettede i CHR. Du noterer i bemærkningsfeltet, hvis optællingen har omfattet både moderdyr og lam, fordi det på kontroltidspunktet ikke er muligt umiddelbart at adskille de voksne dyr fra lammene. Fællesgræsningsarealer 40

41 Fra CHR trækker du en udstationeringsliste. Antal af dyr på denne liste og antal dyr på bedriften, jf. ovenfor, sammenholder du med registrerede antal dyr i CHR. Græsningsaftaler I CHR fremgår det, hvis ansøger har græsningsaftaler, og dyrene har gået på arealerne i mere end 30 dage. Hvis dette er tilfældet og du tæller dyr på bedriften, skal disse arealer og de dyr, der er på arealerne, indgå. Hvis du på anden vis bliver opmærksom på, at ansøger har dyr på en anden bedrift, skal du også medregne disse dyr, hvis du skal tælle dyr på bedriften. Hvis ansøger har dyr fra en anden bedrift gående på sin bedrift, skal det, hvis dyrene har gået der i mere end 30 dage fremgå af CHR. Dyr, der ikke er ansøgers egne, skal ikke indgå i optællingen. Fjerkræ Mindre besætninger Du tæller dyrene og sammenholder med det indberettede i CHR. Æglæggende høns For metodeæg, frilandshøns, burhøns og økologiske høns sammenholder du det indberettede i CHR med ansøgers oversigt over lagte æg og døde dyr. Endvidere er det muligt at sammenholde med indkøbte hønniker jf. bilag. For øvrige æglæggende høns Det indberettede i CHR sammenholder du med indkøbte hønniker, jf. bilag og liste over døde dyr. Disse besætninger er ofte ikke særlig store, hvorfor det her også kan være en mulighed at tælle dyrene i husene/gårdene. Det antal dyr, der ifølge CHR er på bedriften, sammenholder du med det antal dyr, der er i husene/gårdene på kontroltidspunktet. Du vurderer antal dyr i hvert enkelt hus/gård. Denne vurdering foretager du ud fra landmandens oplysninger om staldstørrelser og belægningstæthed. Slagtekyllinger og andet slagtefjerkræ Det indberettede i CHR sammenholder du med indkøbte dyr, jf. bilag og liste over døde dyr. Pelsdyr (mink, ræve, finnraccoon, ildere) Det antal dyr, der ifølge CHR er på bedriften, sammenholder du med det antal dyr, der er i hallerne på kontroltidspunktet. Det er tilstrækkeligt, at du optæller dyrene i en hal og så ganger op med der øvrige antal haller. Dog skal du tage højde for forskellige bursystemer, ligesom du skal tage højde for tomme haller. Du noterer i bemærkningsfeltet, hvis du ikke kun har optalt tæver, men også hvalpe, fordi kontrollen har fundet sted på et tidspunkt, hvor det ikke umiddelbart er muligt at adskille tæver fra hvalpe. Andre dyr (heste, æsler, hjorte, andet fjerkræ, strudse) Det antal dyr, der ifølge CHR er på bedriften, sammenholder du med det antal dyr, der er på bedriften på kontroltidspunktet. Da heste ikke bliver indberettet i CHR, bliver oplysningerne vedrørende heste trukket fra ansøgers indberetning til GHI, hvorfor du skal sammenholde det antal heste, der er på bedriften på kontroltidspunktet, med det antal heste, ansøger har indberettet til GHI (fremgår af kontrolgrundlaget). Besætninger med et lille antal dyr For at få valideret de oplysninger, der står i CHR (GHI) vedrørende andre husdyr, tæller du dyrene. Besætninger med et stort antal dyr Det indberettede i CHR (GHI) sammenholder du med indkøbte antal dyr, jf. bilag, solgte dyr, jf. bilag og liste over døde dyr. Afrapportering Antallet af dyr opgøres pr. dyretype. I CAP-TAS fane LDP: registrering på bedriftsniveau afrapporterer du resultatet af optællingen af dyr (se nedenfor). Felt A.1 skal du kun udfylde, hvis du konstaterer flere dyr på bedriften, end der fremgår af CHR (GHI) (se bagatelgrænser nedenfor). I de tilfælde, hvor der er færre eller samme antal dyr, skal du markere dette i felt A.2. Hvis ansøger ikke har dyr på bedriften markerer du dette i felt A.3. 41

42 Når du konstaterer flere dyr i dyretypen på bedriften end der fremgår af CHR (GHI), skal du udfylde felterne under A.1 som det fremgår af nedenstående boks. Husk at anvende den korrekte dyregruppe. Sådan udfylder du A. 1 ved flere dyr på bedriften end i CHR Dyretype Antal dyr optalt Antal dyr jf. CHR De dyretyper som ansøger har angivet i CHR/GHI er præudfyldt. Du kan altid tilføje/fjerne en dyretype, se nedenfor Du skriver her, hvor mange dyr, du har optalt indenfor dyretypen Du skriver antal dyr ifølge CHR/GHI (kontrolgrundlag) Supplerende bemærkninger Her kan du skrive supplerende bemærkninger, for eksempel hvis du har optalt minkhvalpe, fordi kontrollen har fundet sted på et tidspunkt, hvor det ikke umiddelbart er muligt at adskille tæver fra hvalpe. A1 vil være præudfyldt, hvis ansøger har angivet dyr i CHR/GHI. Ved en fejl er skemaet også præudfyldt med oplysningerne om ansøgers kvægbedrift. Da du ikke skal optælle kvæg, skal du derfor altid fjerne de rækker, som har med kvæg at gøre. Du kan enten fjerne de enkelte rækker eller hele besætningen, se nedenstående figur. Du kan fjerne det præudfyldte i A1 ved at vælge Fjern besætning. Bagatelgrænser Du noterer kun under A.1, hvis antallet af dyr i dyretypen er mere end 10 % og mere end 5 DE større end antallet af dyr, der fremgår af CHR (GHI). For hver dyretype noterer du antal dyr, der ifølge CHR (GHI) er på bedriften, og du noterer det antal dyr, du ved kontrolbesøget konstaterede på bedriften indenfor dyretypen. Oplysninger i brev Du skal ikke høre ansøger om forholdet, men de oplysninger du har noteret vil fremgå af ok-brevet/høringsbrevet. Det vil endvidere fremgå, at oplysningerne vil indgå i Landbrugsstyrelsens vurdering af ansøgers gødningsregnskab for planperioden 2018/2019 (standardtekst, der kommer automatisk med i brevet til ansøger). Det vil herefter i den videre sagsbehandling blive taget stilling til, om oplysningerne har betydning for kvælstofopgørelsen i gødningsregnskabet. 42

43 Oplysninger i kontrolgrundlag om optælling af dyr Dyr I kontrolgrundlaget fremgår de oplysninger, som ansøger har indberettet til CHR. Undtaget er heste, hvor ansøger har indberettet til GHI, da der ikke er krav om, at heste indberettes i CHR. Eksempel på dyreoplysninger i kontrolgrundlag: Oplysninger fremgår på CHR-nummer og pr. dyregruppe. Antal defineres som antal dyr uden omregning til DE eller lignende. Den dato, der fremgår, er seneste opdatering foretaget i CHR. Bemærk, at der under svin er en dyregruppe, der hedder beregnet antal svin. Her vil fremgå det antal slagtesvin, som slagterierne oplyser til CHR, at ansøger har leveret. Dette tal skal ikke anvendes i forbindelse med optælling af dyr, da denne blot er taget med til information. Endvidere fremtræder der for visse dyrearter (får, geder, lamaer, hjorte, diverse pelsdyr) en dyregruppe, der hedder dyr i alt. Denne er ligeledes blot til information. Du skal i CAP-TAS afrapportere antal hundyr. Antal voksne hundyr fremgår også af kontrolgrundlaget. I CAP-TAS skal du afrapportere de optalte dyr i nedenstående dyregrupper. Disse stemmer ikke altid overens med de dyregrupper, som fremgår af kontrolgrundlaget. Slagtefjerkræ er i CHR opdelt i fjerkræ, generelt eller høns af slagtetype, mens kalkuner i CHR ikke er opdelt i hanner og hunner. Endvidere er svin i CHR opdelt i svin og i vildsvin. Det er vigtigt, at du afrapporterer de dyr, der er på bedriften i ovenstående grupper. KO-krav 2.3: Uregistrerede besætninger (svin, får, geder og kvæg) Bemærk, hvis du ved kontrollen opdager en uregistreret besætning, er der tale om en overtrædelse af KO-krav 2.3. Der er tale om en uregistreret besætning, når: 43