Meld dig ind i Diabetesforeningen

Transkript

1 Meld dig ind i Diabetesforeningen Ja tak, jeg vil gerne meldes ind i Diabetesforeningen og få mange fordele: Diabetes medlemsblad 6 gange årligt Diafonen Rabat på foreningens mange kogebøger og håndbøger om diabetes Adgang til gruppelivsforsikring og meget mere Jeg har type 1 diabetes type 2 diabetes har ikke diabetes pårørende behandler pensionist/efterlønner institution/firma ean.nr: Kontingent: 200 kr.* / Pensionist/efterlønner: 120 kr.* / Unge mellem 18 og 0 år: 125 kr.* * Kontingentet følger kalenderåret. Navn: Adresse: Postnr.: Tlf.: Tlf. arbejde: Min diabetes er konstateret år: Evt. kommentarer: By: Mobil: Fødselsdag: d Kuponen sendes eller faxes til: Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C Tlf Fax df@diabetesforeningen.dk Web-site:

2 Patientvejledning Type 2 diabetes Diabetesforeningen, udgave, 1. oplag, oktober 2007 :: stk. Udarbejdet af Dansk Selskab for Almen Medicin Alm. praktiserende læge, Christian Hansen (udpeget af DSAM) Alm. praktiserende læge, Claus Rendtorff (udpeget af DSAM) Gitte Ehlers, diabetessygeplejerske og Diabetesforeningen Udgivet af Diabetesforeningen Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Tlf Fax df@diabetesforeningen.dk Web-site: Layout e-mergency / aps Prepress e-mergency / aps Garn Grafisk ApS Tryk Clausen Offset ApS Foto Getty Images Polfoto Brian Østergaard Scanpix Christian Petersen 2 At leve med diabetes Indhold Forord Hvad er diabetes? At leve med diabetes Livsstil og vaner Gode aftaler Livsstil og egenomsorg Alt det, du kan gøre selv Mad Praktiske råd Sukkerfrie varer Motion Vægttab Rygestop Behandling Celler, muskler og organer Blodtryk, kolesterol og blodsukker Et godt samarbejde om din diabetes Det kan du selv gøre Medicin du kan støde på i behandlingen Anden medicin Optimale behandlingsværdier Måling af blodsukker Insulin Injektionsteknik Følgesygdomme til diabetes og hvordan de behandles Fødder og nerver Seksuelle problemer Øjne Hjerte-kar-sygdomme Nyrer Mund og tænder Flere ressourcer Sociale tilskud Skaf dig mere viden Kildefortegnelse

3 Forord Omkring danskere har type 2 diabetes. Dertil kommer en stor gruppe, der skønnes at have type 2 diabetes uden at vide det. Når du læser denne vejledning, tilhører du sandsynligvis den første gruppe, der har fået sygdommen konstateret. Det betyder til gengæld, at du kan komme i relevant behandling og selv gøre en aktiv indsats for at få et bedre helbred. Type 2 diabetes skyldes ofte en kombination af arvelige faktorer og usund livsstil. Den kan over tid udvikle sig til en alvorlig sygdom, men du kan selv gøre meget for at standse sygdomsudviklingen. I samarbejde med din læge kan du nemlig bedre din egen livskvalitet og forebygge alvorlige følger af din diabetes. At opsøge viden om type 2 diabetes er et godt sted at starte. En mulighed er denne vejledning, der i fællesskab er udarbejdet af Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og Diabetes foreningen, som led i Regeringens "Handlingsplan om diabetes" fra november 200. Vejledningen kan du bruge som et overskueligt opslagsværk. For eksempel hvis du vil vide mere om diabetes generelt og om, hvad du skal gøre, når det gælder mad og motion, besøg hos læge/øjenlæge, køb af sko, viden om medicin og meget, meget mere. Har du efter læsningen af vejledningen brug for mere viden, kan du altid tale med din egen læge eller kontakte Diabetesforeningen. Hvad er diabetes? Diabetes, der ofte kaldes sukkersyge, skyldes, at sukkerstofferne (kulhydrater) fra mad og drikkevarer ikke kan komme ind i kroppens celler. Det skyldes altså ikke for megen brug af sukker i maden. I cellerne skal sukkeret bruges til at fremstille energi til cellens drift, så den kan danne nye celler, producere hormoner, enzymer og meget mere. Når du har diabetes, bliver sukkeret i større eller mindre omfang ude i blodet. Og når der er rigtigt meget sukker i blodet, udskilles det i urinen. Der er flere slags diabetes. De mest almindelige typer er: Type 1 diabetes, hvor kroppens immunforsvar har ødelagt de insulinproducerende celler. Her er det nødvendigt at indsprøjte insulin flere gange om dagen. Type 2 diabetes forekommer hyppigt blandt overvægtige og fysisk inaktive personer. Men type 2 diabetes kan også forekomme hos normalvægtige (10-15 % af alle mennesker med type 2 diabetes). Type 2 diabetes er arvelig og kan have meget forskellige forløb. Lægen vil give dig en vejledning ud fra den type 2 diabetes, du har. I visse tilfælde kan type 2 diabetes gennem hele livet styres med motion og sund mad alene. I andre er der fra starten brug for tabletbehandling og/eller insulinbehandling. Symptomerne på type 2 diabetes er ofte svage. Det er grunden til, at sygdommen ofte opdages sent. Med venlig hilsen Roar Maagaard formand Dansk Selskab for Almen Medicin Allan Flyvbjerg formand Diabetesforeningen At leve med diabetes 5

4 At leve med diabetes Læs i dette afsnit om: Livsstil og vaner Gode aftaler "Som de andre danskere, der har type 2 diabetes, vil jeg helst være sygdommen foruden. Derfor forsøger jeg at gøre folk opmærksomme på, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at forebygge den omsiggribende sygdom". Jens-Peter Bonde 6 At leve med diabetes At leve med diabetes 7

5 Livsstil og vaner Diabetes er en tilstand, som man i nogle tilfælde intet mærker til. Derfor kan det være svært at erkende, at man har diabetes, selv om det er blevet konstateret. Det er vigtigt, at du bruger lidt tid på at tænke situationen igennem. Diabetes forsvinder ikke, hvis den først er konstateret. Det er en tilstand, som du skal leve med resten af livet. Omlægning af livsstil og vaner At du erkender, at du har fået diagnosen diabetes er det første vigtige skridt til, at du selv tager ansvaret for din sygdom. Det kan selvfølgeligt være svært at ændre sin livsstil og lægge sine vaner om fra den ene dag til den anden. Derfor handler det om, at du både på kort og på langt sigt, får taget de nødvendige beslutninger omkring dit liv og din hverdag og bagefter efterlever dem. Så er du til gengæld godt på vej mod et godt liv med din diabetes. Selv om det tager tid at forstå, at du har en kronisk sygdom, så får du hurtigere et så normalt liv som muligt, hvis du erkender sygdommen og arbejder positivt med den. Et negativt alternativ Alternativet til en erkendelse af situationen og en positiv ændring af din livsstil, er et liv, hvor der fortsat ikke er plads til den fornødne motion eller rette kost. Konsekvensen kan være, at sygdommen udvikler sig hurtigere, og at risikoen for følgesygdomme øges. Nogle patienter føler, at de selv er skyld i deres sygdom. Men udtrykket livsstilssygdom er ikke rettet mod den enkelte. Det handler i højere grad om, at vi lever i et samfund, hvor det stillesiddende liv med kalorierig mad er blevet det almindelige. Og det moderne byliv er præget af netop denne livsstil, der er så problematisk i forbindelse med type 2 diabetes. Bygget til et aktivt liv Vi er fra tidernes morgen skabt til et fysisk aktivt liv med en kost rig på urter, uforarbejdede kulhydrater og noget kød. Så jo mere du nærmer dig denne oprindelige livsstil, i jo højere grad vil din diabetes træde i baggrunden. Det betyder, at du et godt stykke hen ad vejen selv kan styre din tilstand og diabetes. Med et højt aktivitetsniveau og sundere mad en sund kombination, der måske endda i lange perioder kan betyde en normaliseringen af blodsukkeret i kroppen og af fedtomsætningen. Ha dine omgivelser med At have en kronisk tilstand, der kan kræve livsstilsændringer, involverer også dine nærmeste og det liv, som du lever sammen med dem. Det er derfor vigtigt, at du taler med dem om din diabetes og de planer, du har for fremtiden. Det er ikke altid let at få sine nærmeste til at forstå, at man er nødt til at tage nogle væsentlige beslutninger for eksempel omkring rygestop, motionsændringer, ændringer af maden eller alkoholreduktion. Alligevel og netop derfor er det vigtigt, at du fortæller dem om din diabetes og de beslutninger, du er nødt til træffe, hvis du skal forblive sund og rask. Og det er jo både i din og i deres interesse. 8 At leve med diabetes At leve med diabetes 9

6 Gode aftaler Et par af de ting, du skal arbejde med i det daglige, er fx den sunde mad, vægttab (hvis du er overvægtig), optræning af muskler og regelmæssig motion. Den rette balance mellem disse ting kan i mange tilfælde være tilstrækkeligt til, at du selv kan kontrollere din tilstand. Dine arbejdsredskaber er en vægt (målebånd), en kostvejledning og din motionsplan. Følgende råd er enkle og lette at huske, når du vil tabe dig. Fedtfattig (køb fedtfattig mad eller skær synligt fedt fra). Rig på kulhydrater som fx fuldkornsrugbrød, kartofler, pasta og ris. Rig på kostfibre fx fra grove grønsager (kål, løg, porrer, gulerødder), rugbrød, havregryn og tørrede bælgfrugter (gule ærter, linser, hvide og brune bønner). Sukkerfattig. Fordel den mad, du spiser over flere måltider i løbet af dagen, uden at spise mere end ellers. Husk også at være fysisk aktiv. Fortæl dine nærmeste familie og venner om din diabetes, så de har mulighed for at forstå, hvilke livsstilsændringer du arbejder med. Indgå eventuelt en aftale med dem. Det er vigtigt at forsøge at forklare dem, hvor vigtigt det er for dig, at du ændrer dine mad- og motionsvaner. Forsøg at få familien med, så alle inddrages i de sundere madog motions vaner. Hvis humøret svigter At leve med en kronisk sygdom kan være svært og kan give bekymringer i sig selv og om fremtiden. Det stiller mange krav i hverdagen og indvirker på ens liv. Man skal leve med sygdommen hver dag, året rundt og hele livet. Vi ved, at der er større risiko for, at man kan blive deprimeret, når man har diabetes. Har du svært ved at leve med diabetes? Føler du, at det fylder for meget i hverdagen og tager for meget af din energi? Er du træt og nedtrygt? Så tal med din behandler. Gode aftaler med dig selv og andre Det er en god idé, hvis du laver aftaler med dig selv omkring mad, motion og vægttab. Realistiske aftaler, hvor små og løbende forbedringer er bedre end stor frustration. Det er en stor fordel, hvis du samtidig kæder målene sammen med en idé om, hvordan du vil nå disse. Vil du for eksempel tabe dig et bestemt antal kilo, skal du bestemme dig for, hvordan du agter at gøre det. Husk samtidig, at du går i gang med at ændre vaner, som du har opbygget gennem mange år. Det er derfor en udfordring, der tager tid og kræver tålmodighed. Vælg fx en ændring ad gangen. Din nærmeste familie og din læge kan være gode medspillere for dig, mens du arbejder på at opfylde dine mål. Drøft derfor din aftale med dem, så de også ved, hvad du er på vej til at gøre og har en fornemmelse af, hvordan de kan hjælpe/ råde dig undervejs fra aftale til mål. 10 At leve med diabetes At leve med diabetes 11

7 Livsstil og egenomsorg "Jeg kender problemerne. Jeg har jo selv været der. Jeg ved, hvor frustrerende det er at ændre livsstil, og at vægttabet skal være et valg for livet. Det skal være et viljesvalg for det kræver såvel erkendelse som vilje". Læs i dette afsnit om: Alt det, du kan gøre selv Mad Praktiske råd Sukkerfrie varer Motion Vægttab Rygestop Rikke Hagenberg 12 At leve med diabetes At leve med diabetes 1

8 Alt det, du kan gøre selv Det er vigtigt, at du bruger tid på at tænke situationen godt igennem, når du har fået diabetes og det er en tilstand, du skal leve med resten af livet. At erkende og acceptere sygdommen er det første, vigtige skridt, du kan tage i bestræbelserne på selv at tage ansvar for din sygdom. Du skal blandt andet træffe valg omkring sund mad, vægttab (hvis du er overvægtig), optræning af muskler og regelmæssig motion, som i mange tilfælde er tilstrækkeligt til, at du selv kan kontrollere din diabetes Dine arbejdsredskaber er en vægt (målebånd), en kostvejledning og din motionsplan. Det kan selvfølgelig være svært at ændre sine livsstilsvaner fra den ene dag til den anden. Men gør du et grundigt stykke arbejde med dig selv og sørger for at tage de beslutninger, der er nødvendige og efterlever dem, er du godt på vej. En livsstil, der rummer den fornødne motion og den rette kost, vil medføre, at din diabetes ikke udvikler sig hurtigere end normalt. Dermed falder risikoen for, at du får symptomer og følgesygdomme. 14 Livsstil og egenomsorg Livsstil og egenomsorg 15

9 Mad Mængder og muligheder Sund mad og motion kan reducere blodtryk, blodsukker- og kolesterolniveauet i kroppen. Der er derfor en række ting, du skal være opmærksom på, når du vælger, hvad og hvor meget du vil spise. Her kan du læse lidt mere om fedt, kulhydrater, sukker, kostfibre og alle de andre ting, der skal afstemmes i din mad, når du har diabetes. I den forbindelse er det måske værd at huske på, at den mad, du bør spise, faktisk også vil være den sundeste for alle andre, som ikke har diabetes. Spar på fedtet Fedt findes fx i fedt kød og pålæg, fede mælkeprodukter, ost, smør, margarine, madolie, nødder, chips, chokolade og kager. Vælg fedtfattige madvarer, som du kan lide. Se side 20. Det er vigtigt at spare på alle former for fedtstof. Det gælder især det dyriske fedt, der øger risikoen for hjerte-kar-sygdom. Fed mad indeholder mange kalorier (1 kcal = 4,2 kj). Hvis du er overvægtig, er det derfor særlig vigtigt, at du sparer på fedtet i maden. Spis mange kulhydrater Kulhydrat findes i brød, mel, gryn, ris, pasta, kartofler, mælk, frugt og grønsager. Mad med mange kulhydrater mætter godt og forbedrer blodsukkerregulationen. Det er dog forskelligt, hvordan maden påvirker blodsukkeret. Franskbrød, cornflakes, kartofler, frugtjuice og mælk giver en hurtig og kraftig stigning i blodsukkeret. Bælgfrugter (tørrede bønner, linser og ærter), pasta, rugbrød og grønsager giver derimod en beskeden og langsom stigning i blodsukkeret. Spis flest af de kulhydratholdige madvarer, der giver dig en langsom stigning i dit blodsukker. Spar på sukkeret Hvis du er overvægtig, er det en fordel at undgå sukker og erstatte det med ikke-energigivende sødestoffer. Et beskedent forbrug af sukker på op til 50 g påvirker ikke blodsukkeret markant, hvis det fordeles jævnt på dagens måltider. Sukker fra survarer spist i små mængder, fx et par skiver rødbede eller asie, har ingen betydning. Spis mange kostfibre Mad med mange kostfibre kan forbedre din blodsukkerregulation. Fuldkornsrugbrød, havregryn, grønsager, tørrede bælgfrugter og frugt er eksempler på mad med mange kostfibre. De mætter godt og kan være med til at sænke kolesterolindholdet i dit blod. Spis gerne brød flere gange om dagen. Vælg brød med et højt indhold af kostfibre, fx rugbrød, der indeholder flere kostfibre end fx hvedebrød. Grovbrød er et bedre valg end hvidt brød, da det har et højere indhold af kostfibre og mætter bedre. Spis hyppige, små måltider Det er gavnligt, hvis du fordeler maden på små og flere måltider. Hvis du kun spiser 1-2 gange om dagen, risikerer du nemlig at spise for meget og for fed mad. hovedmåltider og 2- mellemmåltider vil være passende for de fleste. Spis varieret Det er en god idé at spise varieret, så du blandt andet får vitaminer og mineraler nok. Hvis du spiser ensidigt eller kun spiser lidt mad (eller små portioner), kan det anbefales, at du tager en kombineret vitamin- og mineraltablet om dagen. 16 Livsstil og egenomsorg Livsstil og egenomsorg 17

10 Læs varedeklarationen, før du køber I flere af kostrådene se næste side er der retningslinjer for fx, hvor meget fedt der må være i en madvare. Det er vigtigt, at du læser varedeklarationen på madog drikkevarer. Diabetes og alkohol bør kombineres med forsigtighed Hvis din diabetes er velreguleret, gælder Sundhedsstyrelsens vejledning for indtagelse af alkohol (mænd max. 21 genstande pr. uge kvinder max. 14 genstande pr. uge). Drikkevarer, der indeholder alkohol, giver sjældent for lavt blodsukker hos mennesker med type 2 diabetes. Men et lavt blodsukker kan være en bivirkning, hvis du samtidig indtager sulfonylurin-stoffer (se side 48) og ved insulinbehandling. Tal med din læge om det, hvis du er i tvivl. 1-2 genstande om dagen formodes også hos mennesker med diabetes at forebygge hjerte-kar-sygdomme. Alkohol også vin indeholder dog mange kalorier. Har du brug for at tabe dig, vil det være en god idé at spare på alkohol. Undgå helst søde dessertvine. 18 Livsstil og egenomsorg Livsstil og egenomsorg 19

11 Praktiske råd Vær opmærksom på fedtindholdet Spis rugbrød og groft brød med højst 5 g fedt og mindst 8 g kostfibre pr. 100 g Spis kartofler, ris, pasta og gryn Spis mindre hvidt brød, højst 1-2 skiver om dagen Drik gerne ½ l mælk (skummetmælk, kærnemælk, minimælk), inkl. syrnede mælkeprodukter om dagen Vælg magre mælkeprodukter med højst 1,5 g fedt pr. 100 g og uden tilsat sukker Spis 2- stk. frugt om dagen Spar på sukker Spis mange grønsager, både rå og kogte og gerne mindst 00 g om dagen Brug mindre smør, margarine og olie, fx kun 1-2 tsk. til tilberedning af den varme mad Skrab eller undlad fedtstof på brødet Vælg pålæg med højst 10 g fedt pr. 100 g Vælg ost med højst 18 g fedt pr. 100 g Spis ofte fisk og fiskepålæg, fx 2 gange ugentligt eller mere og gerne 00 g fisk om ugen Spis magert kød og fjerkræ med højst 10 g fedt pr. 100 g Skær synligt fedt fra Spis hyppige, små måltider hovedmåltider og 2- mellemmåltider Drik vand, dansk vand, kaffe, te og sukkerfri sodavand eller læskedrik Undgå frugtjuice og æblemost Spar på alkohol læs mere side 18 Tallerkenmodellen Hvis du skal holde din vægt, kan du bruge tallerkenmodellen, når du spiser varm mad. Her skal den ene halvdel af tallerkenen fyldes med kartofler, ris eller pasta. Du må dog meget gerne erstatte noget af det med rugbrød eller andet groft brød. Den anden halvdel deler du mellem grønsager og kød, fjerkræ eller fisk tilberedt med lidt fedtstof. Hertil kan du spise mager, jævnet sovs og evt. mager dressing. Slanketallerkenmodellen Hvis du vil tabe i vægt, er det en god idé at fordele den varme mad efter slanketallerken modellen. Den ene halvdel fyldes med grønsager, rå og/eller kogte. Den anden halvdel deles mellem kartofler, ris, pasta eller brød og kød, fjerkræ eller fisk tilberedt uden eller med lidt fedtstof. Dertil kan du spise mager, jævnet sovs og evt. mager dressing. 20 Livsstil og egenomsorg Livsstil og egenomsorg 21

12 Brug Diabetesforeningens kogebøger, opskrifter i medlemsbladet eller på internettet: Sukkerfrie varer Vær opmærksom på fedtindholdet Smørrebrødsmodellen Når du spiser kold mad, er det bedst, at du spiser tykke brødskiver. Smør kun meget lidt fedtstof på eller undlad det helt. Læg kun en tynd skive magert pålæg eller ost på. Pynt gerne med grønsager, rå, kogte eller syltede. Såkaldt sukkerfri chokolade, småkager o.lign. er ofte sødet med sukkerlignende stoffer og kan ikke anbefales. Fedtindholdet er også højt i produkterne ofte højere end i almindelig sukkersødet chokolade. Når det skal være, kan du i stedet spise et lille stykke almindelig ren chokolade. Når du har diabetes, anbefales det at bruge de kunstige sødestoffer, som ikke påvirker blodsukkeret, og som ikke omdannes til energi (kj/kcal) i kroppen. Det drejer sig om sødestofferne: Aspartam (NutraSweet), acesulfam K (Sunett), cyklamat, sakkarin, thaumatin, sucralose og neohesperidin DC. Sødestofferne forhandles under forskellige produktnavne og er meget ofte blandet i det enkelte sødemiddel. På Diabetesforeningens hjemmeside kan du finde flere oplysninger. Er du i tvivl, så spørg på apoteket eller hos materialisten. Sødestoffer som fx sorbitol, fruktose (frugtsukker), xylitol, isomalt, maltitol og maltitolsirup omdannes til energi i kroppen og påvirker blodsukkeret. Disse sødestoffer kaldes sukkerlignende stoffer, og de anbefales kun i begrænsede mængder. 22 Livsstil og egenomsorg Livsstil og egenomsorg 2

13 Motion Vigtig for behandling og velvære Der er stor enighed om, at det er sundt at bevæge sig og at motion sammen med sund mad og eventuel medicin er de tre hjørnesten i behandlingen af din type 2 diabetes. Det hjælper, hvis du lægger livsstilen om. Også selvom du har haft sygdommen i flere år. Motion har en positiv indflydelse på dit blodsukker. Kroppen bliver ganske enkelt mere følsom over for insulinen, så den virker bedre, fordi cellerne bedre kan optage sukkeret fra blodet. Med den rette mængde træning kan blodsukkeret endda i nogle situationer blive helt normalt. Motion er også både nødvendigt og effektivt, når du vil forebygge følgesygdommene til diabetes. Samtidig er den fysiske aktivitet jo også med til at give generelt velvære og har en gunstig indflydelse på blandt andet søvn og fordøjelse. Og så modvirker motion både stress, depression og angst. Alle former for bevægelse Betegnelserne "fysisk aktivitet" og "motion" dækker faktisk alle former for bevægelse, der øger din puls og dit åndedræt. Rask gang er et godt eksempel på en aktivitet, der øger både puls og åndedræt uden at det endda gør det umuligt at føre en almindelig samtale. Du behøver med andre ord ikke at melde dig ind i en sportsklub eller et fitnesscenter for at være fysisk aktiv. Din hverdag er i sig selv fuld af muligheder for fysisk aktivitet. Se for eksempel havearbejde og rengøring som motion. Tag trappen i stedet for elevatoren og gå eller brug cyklen som transportmiddel. Inden du går i gang med at motionere, så få undersøgt om du har kredsløbsproblemer eller andre følgesygdomme til diabetes. Tal med din læge om dine planer og lyt til lægens råd. Byg din form gradvist op Hvis du ikke tidligere har dyrket motion, så start langsomt op. Det giver din krop mulighed for gradvist at vænne sig til det nye aktivitetsniveau. Sæt dig som mål at nå anbefalingerne, der siger, at man bør få 0 minutters motion hver dag. Også selvom det kan tage nogle måneder, før du når målet. 24 Livsstil og egenomsorg Livsstil og egenomsorg 25

14 Det er en god idé, hvis du veksler mellem forskellige former for motion. Det gør, at du får rørt så mange muskler i kroppen som muligt. Hvis du dyrker styrketræning, så vær opmærksom på, at blodtrykket stiger under styrketræning. Vær derfor forsigtig med styrketræningen, hvis du har for højt blodtryk. Tal evt. med din læge, inden du går i gang. Vælg egnet fodtøj og strømper. Fødderne må ikke udsættes for tryk og sko, der gnaver. Motion øger behovet for væske. Vælg drikke uden eller med et lavt indhold af sukker. Vand er både godt og billigt. Sørg altid for at have noget sødt med dig, når du motionerer, hvis dit blodsukker skulle blive lavt. Det er især vigtigt, hvis du får insulin. Find evt. andre at motionere med. Socialt samvær er både godt og hyggeligt, og kan gøre det lettere for dig at holde fast i dine nye motivationsvaner. Brug Diabetesforeningens hjemmeside for at se, om der er specielle motionstilbud for mennesker med diabetes i din kommune. Vægttab Gavnlig effekt på diabetes Overvægt kan i sig selv føre til type 2 diabetes. Selv et mindre vægttab på 5-10 % vil have en gavnlig effekt på blodsukkeret og dit velbefindende. Der er to helt afgørende faktorer, du skal kigge på, hvis du vil tabe dig: Du skal spise mindre og samtidig være mere fysisk aktiv. Og så opnår du faktisk det bedste resultat, hvis du kombinerer begge dele. Det er lettere for dig at gå ned i vægt, hvis du fordeler maden på mindre og flere måltider i løbet af dagen. Hvis du kun spiser 1-2 gange om dagen, risikerer du at spise for meget og for fed mad på én gang. hovedmåltider og 2- mellemmåltider vil være passende for de fleste. Tænk over, hvor meget energi du bruger, når du er aktiv frem for passiv. Det fremgår tydeligt af de følgende eksempler, hvor stor forskel der er på energiforbruget. 26 Livsstil og egenomsorg Livsstil og egenomsorg 27

15 Motion gør en forskel! Du er aktiv (kj/dag) Går etager op og ned ad trappen Du er passiv (kj/dag) 45 Tager elevatoren op og ned Rygestop Stop en farlig vane Bruger 20 minutter på at cykle eller gå til og fra arbejde Rejser dig og skifter TVkanal 600 Kører i bil til og fra arbejde 15 Bruger fjernbetjeningen til at skifte TV-kanal 65 Der er rigtigt mange og gode grunde til at stoppe med at ryge. Der er endnu flere grunde til at stoppe med at ryge, når man har diabetes. Mennesker med diabetes rammes nemlig meget hyppigere end mennesker uden diabetes af åreforkalkningssygdomme og nyresygdom. Gør rent en gang om ugen Går tur med hunden i 0 minutter 187 Bruger rengøringshjælp 459 Lukker hunden ud i haven Går tur i 45 minutter 675 Sidder foran TV 68 Kilojoule (kj) er et tal for energien i mad. 1 kilokalorie (kcal) svarer til 4,2 kj. Prøv at se på deklarationen på den mad, du køber. 0 8 Rygning øger blandt andet risikoen for blodpropper i hjerte og hjerne endda betydeligt. Og når diabetes i sig selv øger risikoen for blodpropper, så tegner der sig et tydeligt billede af en meget uheldig kombination. Rygning er derfor ekstra skadelig for mennesker med diabetes og må absolut frarådes. Et stop starter med ønsket om at stoppe Der er flere metoder, som du kan bruge, hvis du vil stoppe med at ryge. Det vigtigste er dog, at du reelt ønsker at stoppe og har viljen til at efterleve dit ønske. Og så er det værd at bemærke, at en kombination af motivation, nikotintyggegummi, -plaster eller afvænningsmedicin oftere giver succes end ønske og vilje alene. Lad desuden din læge rådgive dig i planlægningen af dit rygestop. 28 Livsstil og egenomsorg Livsstil og egenomsorg 29

16 Gode, praktiske råd til et rygestop Her er nogle råd, du kan bruge, hvis du vil prøve at stoppe rygningen på egen hånd. 1. Lær dine rygevaner at kende Dit første trin mod tobaksstop er at blive klar over, hvorfor og hvornår du ryger. Måske ryger du, når du læser en bog, drikker en kop kaffe eller drikker en øl. Rygning kan også være en automatik du kan sagtens ryge uden overhovedet at tænke over det. Brug nogle få dage til at skrive ned, hvornår du tager en cigaret. Lav en plan for, hvordan du kan undgå eller takle disse situationer i den første tid efter rygestoppet. 2. Giv dig selv belønninger Lav en plan for, hvad du vil belønne dig selv med for at lade være med at ryge. Fortsæt med at bruge belønningssystemet som opmuntring, så du også holder dig tobaksfri. Det er vigtigt, at dine belønninger ikke består i mere mad eller søde sager.. Søg støtte At holde op med at ryge er ofte lettere med hjælp fra venner, familie og kolleger. Før du stopper, kan du lave en liste over dine støttepersoner. Fortæl dem, hvordan de bedst kan støtte dig. Bed dem om at være tålmodige, forstående og opmuntrende. At holde op er særligt svært, hvis du lever sammen med en ryger. Kunne I mon begge stoppe, når det nu betyder så meget for dig og din diabetes? Fortæl rygere i din omgangskreds om din grund til at holde op. Vær sikker på, at de forstår din situation. Og bed dem om ikke at friste dig, når du engang er holdt op. 4. Lær at slappe af Du har måske brugt cigaretterne tidligere for at fjerne spændinger, og når du var stresset. Da rygning ikke er en sund kilde til afspænding, må du finde alternativer, der giver dig glæde og får dig til at føle dig afslappet. Vær ekstra opmærksom på de tidspunkter på dagen, hvor du typisk har tændt en cigaret. For mange er det for eksempel, når de har spist eller dyrket sport. 5. Appetit og fysisk aktivitet Din appetit kan ændre sig, når du holder op med at ryge. Du vil måske få mere lyst til søde sager og bruge spisningen som en erstatning for at ryge. For at undgå at spise meget fedende mad og tage på i vægt, når du stopper med at ryge, skal du sørge for at have sund mad klar, hvis trangen til noget at spise opstår. Det kan for eksempel være som grønsager og grønsagssnacks. Husk samtidig, at motion ikke bare er godt for din diabetesregulation. Motion er også med til at regulere din appetit. Og den arbejder med, når du skal slås mod trangen til en cigaret. Lad derfor motionen tage rygningens eller spisningens plads i din hverdag. 6. Sæt en dato for dit tobaksstop Du vælger en dato for, hvornår du vil holde op. Skriv den ned, fortæl andre det og arbejd mod at være røgfri fra morgenen på den dag, du har valgt. Du kan få mere at vide om rygningen og rygestop hos lægen eller ved at gå på internettet: Du kan også ringe til Diafonen på tlf Læs mere om Diafonen på side 78. Rygestopkurser: Stop-linjen gratis rådgivning, tlf For unge: Call & Quit, tlf Flere oplysninger: Livsstil og egenomsorg Livsstil og egenomsorg 1

17 "Fysisk havde jeg ikke fået nogen advarsler om, at sygdommen var der. Jeg var måske nok lidt mere træt end ellers, og nogle nætter var jeg da også nødt til at stå op og tisse, men det var ikke noget, jeg tænkte nærmere over. Det kunne jo skyldes så meget". Behandling Ronni Birch Læs i dette afsnit om: Celler, muskler og organer Blodtryk, kolesterol og blodsukker Et godt samarbejde om din diabetes Det kan du selv gøre Medicin du kan støde på i behandlingen Anden medicin Optimale behandlingsværdier Måling af blodsukker Insulin Injektionsteknik 2 At leve med diabetes At leve med diabetes

18 Uspaltede sukkerstoffer Bugspytkirtel Glucose (sukker) Fedtvæv Fedtcellerne har lav følsomhed for insulin og optager næsten ikke sukkeret. Hvis du taber dig, får du mindre fedtvæv. Det øger vævenes samlede følsomhed for insulin, så insulinen bliver udnyttet bedre. Fordøjelsessaft (enzym) Celler, muskler og organer Diabetes har indflydelse på kroppens funktioner Bugspytkirtlen Bugspytkirtlens celler producerer blandt andet insulin. Men for alle med type 2 diabetes gælder, at insulinproduktionen er for lille i forhold til kroppens behov. Hvis du har type 2 diabetes, så er dit problem derfor for højt blodsukker. Du har derimod kun sjældent problemer med for lavt blodsukker. Leveren Levercellerne har depoter af kulhydrater, der kan frigives, hvis der er mangel på sukker i dit blod, fx hvis du har været fysisk aktiv eller har fået ingen/for lidt mad. Hos en del mennesker med type 2 diabetes er leverens styring af blodsukkeret i uorden. I den situation kan leveren faktisk, selv i hvile, afgive så meget sukker, at blodets indhold af sukker stiger for meget. Cellerne Hver eneste celle i din krop er en fabrik, der bl.a. producerer hormoner, enzymer og nye celler eller reparerer celler. Det er et arbejde, der skal bruges energi til, som især kommer fra kulhydrater. Alle kulhydrater i din mad, bliver under fordøjelsen nedbrudt til sukker og optaget i blodet. Herefter skal sukkeret fra blodet og ind i dine celler. "Nøglen" til at åbne for sukkerets transport ind i cellerne er hormonet insulin. Muskler Ved muskelaktivitet bliver dine muskel celler bedre til at optage sukker fra blodbanen. Veltrænede muskler omsætter hurtigere sukkeret. Muskelcellerne lagrer sukkeret. Når musklerne arbejder, frigives sukkeret og giver energi til cellerne. En øget og mere veltrænet muskelmasse vil sænke blodsukkeret, pga. følsomheden for insulin stiger. 4 Behandling Behandling 5