Meld dig ind i Diabetesforeningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Meld dig ind i Diabetesforeningen"

Transkript

1 Meld dig ind i Diabetesforeningen Ja tak, jeg vil gerne meldes ind i Diabetesforeningen og få mange fordele: Diabetes medlemsblad 6 gange årligt Diafonen Rabat på foreningens mange kogebøger og håndbøger om diabetes Adgang til gruppelivsforsikring og meget mere Jeg har type 1 diabetes type 2 diabetes har ikke diabetes pårørende behandler pensionist/efterlønner institution/firma ean.nr: Kontingent: 200 kr.* / Pensionist/efterlønner: 120 kr.* / Unge mellem 18 og 0 år: 125 kr.* * Kontingentet følger kalenderåret. Navn: Adresse: Postnr.: Tlf.: Tlf. arbejde: Min diabetes er konstateret år: Evt. kommentarer: By: Mobil: Fødselsdag: d Kuponen sendes eller faxes til: Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C Tlf Fax Web-site:

2 Patientvejledning Type 2 diabetes Diabetesforeningen, udgave, 1. oplag, oktober 2007 :: stk. Udarbejdet af Dansk Selskab for Almen Medicin Alm. praktiserende læge, Christian Hansen (udpeget af DSAM) Alm. praktiserende læge, Claus Rendtorff (udpeget af DSAM) Gitte Ehlers, diabetessygeplejerske og Diabetesforeningen Udgivet af Diabetesforeningen Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Tlf Fax Web-site: Layout e-mergency / aps Prepress e-mergency / aps Garn Grafisk ApS Tryk Clausen Offset ApS Foto Getty Images Polfoto Brian Østergaard Scanpix Christian Petersen 2 At leve med diabetes Indhold Forord Hvad er diabetes? At leve med diabetes Livsstil og vaner Gode aftaler Livsstil og egenomsorg Alt det, du kan gøre selv Mad Praktiske råd Sukkerfrie varer Motion Vægttab Rygestop Behandling Celler, muskler og organer Blodtryk, kolesterol og blodsukker Et godt samarbejde om din diabetes Det kan du selv gøre Medicin du kan støde på i behandlingen Anden medicin Optimale behandlingsværdier Måling af blodsukker Insulin Injektionsteknik Følgesygdomme til diabetes og hvordan de behandles Fødder og nerver Seksuelle problemer Øjne Hjerte-kar-sygdomme Nyrer Mund og tænder Flere ressourcer Sociale tilskud Skaf dig mere viden Kildefortegnelse

3 Forord Omkring danskere har type 2 diabetes. Dertil kommer en stor gruppe, der skønnes at have type 2 diabetes uden at vide det. Når du læser denne vejledning, tilhører du sandsynligvis den første gruppe, der har fået sygdommen konstateret. Det betyder til gengæld, at du kan komme i relevant behandling og selv gøre en aktiv indsats for at få et bedre helbred. Type 2 diabetes skyldes ofte en kombination af arvelige faktorer og usund livsstil. Den kan over tid udvikle sig til en alvorlig sygdom, men du kan selv gøre meget for at standse sygdomsudviklingen. I samarbejde med din læge kan du nemlig bedre din egen livskvalitet og forebygge alvorlige følger af din diabetes. At opsøge viden om type 2 diabetes er et godt sted at starte. En mulighed er denne vejledning, der i fællesskab er udarbejdet af Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og Diabetes foreningen, som led i Regeringens "Handlingsplan om diabetes" fra november 200. Vejledningen kan du bruge som et overskueligt opslagsværk. For eksempel hvis du vil vide mere om diabetes generelt og om, hvad du skal gøre, når det gælder mad og motion, besøg hos læge/øjenlæge, køb af sko, viden om medicin og meget, meget mere. Har du efter læsningen af vejledningen brug for mere viden, kan du altid tale med din egen læge eller kontakte Diabetesforeningen. Hvad er diabetes? Diabetes, der ofte kaldes sukkersyge, skyldes, at sukkerstofferne (kulhydrater) fra mad og drikkevarer ikke kan komme ind i kroppens celler. Det skyldes altså ikke for megen brug af sukker i maden. I cellerne skal sukkeret bruges til at fremstille energi til cellens drift, så den kan danne nye celler, producere hormoner, enzymer og meget mere. Når du har diabetes, bliver sukkeret i større eller mindre omfang ude i blodet. Og når der er rigtigt meget sukker i blodet, udskilles det i urinen. Der er flere slags diabetes. De mest almindelige typer er: Type 1 diabetes, hvor kroppens immunforsvar har ødelagt de insulinproducerende celler. Her er det nødvendigt at indsprøjte insulin flere gange om dagen. Type 2 diabetes forekommer hyppigt blandt overvægtige og fysisk inaktive personer. Men type 2 diabetes kan også forekomme hos normalvægtige (10-15 % af alle mennesker med type 2 diabetes). Type 2 diabetes er arvelig og kan have meget forskellige forløb. Lægen vil give dig en vejledning ud fra den type 2 diabetes, du har. I visse tilfælde kan type 2 diabetes gennem hele livet styres med motion og sund mad alene. I andre er der fra starten brug for tabletbehandling og/eller insulinbehandling. Symptomerne på type 2 diabetes er ofte svage. Det er grunden til, at sygdommen ofte opdages sent. Med venlig hilsen Roar Maagaard formand Dansk Selskab for Almen Medicin Allan Flyvbjerg formand Diabetesforeningen At leve med diabetes 5

4 At leve med diabetes Læs i dette afsnit om: Livsstil og vaner Gode aftaler "Som de andre danskere, der har type 2 diabetes, vil jeg helst være sygdommen foruden. Derfor forsøger jeg at gøre folk opmærksomme på, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at forebygge den omsiggribende sygdom". Jens-Peter Bonde 6 At leve med diabetes At leve med diabetes 7

5 Livsstil og vaner Diabetes er en tilstand, som man i nogle tilfælde intet mærker til. Derfor kan det være svært at erkende, at man har diabetes, selv om det er blevet konstateret. Det er vigtigt, at du bruger lidt tid på at tænke situationen igennem. Diabetes forsvinder ikke, hvis den først er konstateret. Det er en tilstand, som du skal leve med resten af livet. Omlægning af livsstil og vaner At du erkender, at du har fået diagnosen diabetes er det første vigtige skridt til, at du selv tager ansvaret for din sygdom. Det kan selvfølgeligt være svært at ændre sin livsstil og lægge sine vaner om fra den ene dag til den anden. Derfor handler det om, at du både på kort og på langt sigt, får taget de nødvendige beslutninger omkring dit liv og din hverdag og bagefter efterlever dem. Så er du til gengæld godt på vej mod et godt liv med din diabetes. Selv om det tager tid at forstå, at du har en kronisk sygdom, så får du hurtigere et så normalt liv som muligt, hvis du erkender sygdommen og arbejder positivt med den. Et negativt alternativ Alternativet til en erkendelse af situationen og en positiv ændring af din livsstil, er et liv, hvor der fortsat ikke er plads til den fornødne motion eller rette kost. Konsekvensen kan være, at sygdommen udvikler sig hurtigere, og at risikoen for følgesygdomme øges. Nogle patienter føler, at de selv er skyld i deres sygdom. Men udtrykket livsstilssygdom er ikke rettet mod den enkelte. Det handler i højere grad om, at vi lever i et samfund, hvor det stillesiddende liv med kalorierig mad er blevet det almindelige. Og det moderne byliv er præget af netop denne livsstil, der er så problematisk i forbindelse med type 2 diabetes. Bygget til et aktivt liv Vi er fra tidernes morgen skabt til et fysisk aktivt liv med en kost rig på urter, uforarbejdede kulhydrater og noget kød. Så jo mere du nærmer dig denne oprindelige livsstil, i jo højere grad vil din diabetes træde i baggrunden. Det betyder, at du et godt stykke hen ad vejen selv kan styre din tilstand og diabetes. Med et højt aktivitetsniveau og sundere mad en sund kombination, der måske endda i lange perioder kan betyde en normaliseringen af blodsukkeret i kroppen og af fedtomsætningen. Ha dine omgivelser med At have en kronisk tilstand, der kan kræve livsstilsændringer, involverer også dine nærmeste og det liv, som du lever sammen med dem. Det er derfor vigtigt, at du taler med dem om din diabetes og de planer, du har for fremtiden. Det er ikke altid let at få sine nærmeste til at forstå, at man er nødt til at tage nogle væsentlige beslutninger for eksempel omkring rygestop, motionsændringer, ændringer af maden eller alkoholreduktion. Alligevel og netop derfor er det vigtigt, at du fortæller dem om din diabetes og de beslutninger, du er nødt til træffe, hvis du skal forblive sund og rask. Og det er jo både i din og i deres interesse. 8 At leve med diabetes At leve med diabetes 9

6 Gode aftaler Et par af de ting, du skal arbejde med i det daglige, er fx den sunde mad, vægttab (hvis du er overvægtig), optræning af muskler og regelmæssig motion. Den rette balance mellem disse ting kan i mange tilfælde være tilstrækkeligt til, at du selv kan kontrollere din tilstand. Dine arbejdsredskaber er en vægt (målebånd), en kostvejledning og din motionsplan. Følgende råd er enkle og lette at huske, når du vil tabe dig. Fedtfattig (køb fedtfattig mad eller skær synligt fedt fra). Rig på kulhydrater som fx fuldkornsrugbrød, kartofler, pasta og ris. Rig på kostfibre fx fra grove grønsager (kål, løg, porrer, gulerødder), rugbrød, havregryn og tørrede bælgfrugter (gule ærter, linser, hvide og brune bønner). Sukkerfattig. Fordel den mad, du spiser over flere måltider i løbet af dagen, uden at spise mere end ellers. Husk også at være fysisk aktiv. Fortæl dine nærmeste familie og venner om din diabetes, så de har mulighed for at forstå, hvilke livsstilsændringer du arbejder med. Indgå eventuelt en aftale med dem. Det er vigtigt at forsøge at forklare dem, hvor vigtigt det er for dig, at du ændrer dine mad- og motionsvaner. Forsøg at få familien med, så alle inddrages i de sundere madog motions vaner. Hvis humøret svigter At leve med en kronisk sygdom kan være svært og kan give bekymringer i sig selv og om fremtiden. Det stiller mange krav i hverdagen og indvirker på ens liv. Man skal leve med sygdommen hver dag, året rundt og hele livet. Vi ved, at der er større risiko for, at man kan blive deprimeret, når man har diabetes. Har du svært ved at leve med diabetes? Føler du, at det fylder for meget i hverdagen og tager for meget af din energi? Er du træt og nedtrygt? Så tal med din behandler. Gode aftaler med dig selv og andre Det er en god idé, hvis du laver aftaler med dig selv omkring mad, motion og vægttab. Realistiske aftaler, hvor små og løbende forbedringer er bedre end stor frustration. Det er en stor fordel, hvis du samtidig kæder målene sammen med en idé om, hvordan du vil nå disse. Vil du for eksempel tabe dig et bestemt antal kilo, skal du bestemme dig for, hvordan du agter at gøre det. Husk samtidig, at du går i gang med at ændre vaner, som du har opbygget gennem mange år. Det er derfor en udfordring, der tager tid og kræver tålmodighed. Vælg fx en ændring ad gangen. Din nærmeste familie og din læge kan være gode medspillere for dig, mens du arbejder på at opfylde dine mål. Drøft derfor din aftale med dem, så de også ved, hvad du er på vej til at gøre og har en fornemmelse af, hvordan de kan hjælpe/ råde dig undervejs fra aftale til mål. 10 At leve med diabetes At leve med diabetes 11

7 Livsstil og egenomsorg "Jeg kender problemerne. Jeg har jo selv været der. Jeg ved, hvor frustrerende det er at ændre livsstil, og at vægttabet skal være et valg for livet. Det skal være et viljesvalg for det kræver såvel erkendelse som vilje". Læs i dette afsnit om: Alt det, du kan gøre selv Mad Praktiske råd Sukkerfrie varer Motion Vægttab Rygestop Rikke Hagenberg 12 At leve med diabetes At leve med diabetes 1

8 Alt det, du kan gøre selv Det er vigtigt, at du bruger tid på at tænke situationen godt igennem, når du har fået diabetes og det er en tilstand, du skal leve med resten af livet. At erkende og acceptere sygdommen er det første, vigtige skridt, du kan tage i bestræbelserne på selv at tage ansvar for din sygdom. Du skal blandt andet træffe valg omkring sund mad, vægttab (hvis du er overvægtig), optræning af muskler og regelmæssig motion, som i mange tilfælde er tilstrækkeligt til, at du selv kan kontrollere din diabetes Dine arbejdsredskaber er en vægt (målebånd), en kostvejledning og din motionsplan. Det kan selvfølgelig være svært at ændre sine livsstilsvaner fra den ene dag til den anden. Men gør du et grundigt stykke arbejde med dig selv og sørger for at tage de beslutninger, der er nødvendige og efterlever dem, er du godt på vej. En livsstil, der rummer den fornødne motion og den rette kost, vil medføre, at din diabetes ikke udvikler sig hurtigere end normalt. Dermed falder risikoen for, at du får symptomer og følgesygdomme. 14 Livsstil og egenomsorg Livsstil og egenomsorg 15

9 Mad Mængder og muligheder Sund mad og motion kan reducere blodtryk, blodsukker- og kolesterolniveauet i kroppen. Der er derfor en række ting, du skal være opmærksom på, når du vælger, hvad og hvor meget du vil spise. Her kan du læse lidt mere om fedt, kulhydrater, sukker, kostfibre og alle de andre ting, der skal afstemmes i din mad, når du har diabetes. I den forbindelse er det måske værd at huske på, at den mad, du bør spise, faktisk også vil være den sundeste for alle andre, som ikke har diabetes. Spar på fedtet Fedt findes fx i fedt kød og pålæg, fede mælkeprodukter, ost, smør, margarine, madolie, nødder, chips, chokolade og kager. Vælg fedtfattige madvarer, som du kan lide. Se side 20. Det er vigtigt at spare på alle former for fedtstof. Det gælder især det dyriske fedt, der øger risikoen for hjerte-kar-sygdom. Fed mad indeholder mange kalorier (1 kcal = 4,2 kj). Hvis du er overvægtig, er det derfor særlig vigtigt, at du sparer på fedtet i maden. Spis mange kulhydrater Kulhydrat findes i brød, mel, gryn, ris, pasta, kartofler, mælk, frugt og grønsager. Mad med mange kulhydrater mætter godt og forbedrer blodsukkerregulationen. Det er dog forskelligt, hvordan maden påvirker blodsukkeret. Franskbrød, cornflakes, kartofler, frugtjuice og mælk giver en hurtig og kraftig stigning i blodsukkeret. Bælgfrugter (tørrede bønner, linser og ærter), pasta, rugbrød og grønsager giver derimod en beskeden og langsom stigning i blodsukkeret. Spis flest af de kulhydratholdige madvarer, der giver dig en langsom stigning i dit blodsukker. Spar på sukkeret Hvis du er overvægtig, er det en fordel at undgå sukker og erstatte det med ikke-energigivende sødestoffer. Et beskedent forbrug af sukker på op til 50 g påvirker ikke blodsukkeret markant, hvis det fordeles jævnt på dagens måltider. Sukker fra survarer spist i små mængder, fx et par skiver rødbede eller asie, har ingen betydning. Spis mange kostfibre Mad med mange kostfibre kan forbedre din blodsukkerregulation. Fuldkornsrugbrød, havregryn, grønsager, tørrede bælgfrugter og frugt er eksempler på mad med mange kostfibre. De mætter godt og kan være med til at sænke kolesterolindholdet i dit blod. Spis gerne brød flere gange om dagen. Vælg brød med et højt indhold af kostfibre, fx rugbrød, der indeholder flere kostfibre end fx hvedebrød. Grovbrød er et bedre valg end hvidt brød, da det har et højere indhold af kostfibre og mætter bedre. Spis hyppige, små måltider Det er gavnligt, hvis du fordeler maden på små og flere måltider. Hvis du kun spiser 1-2 gange om dagen, risikerer du nemlig at spise for meget og for fed mad. hovedmåltider og 2- mellemmåltider vil være passende for de fleste. Spis varieret Det er en god idé at spise varieret, så du blandt andet får vitaminer og mineraler nok. Hvis du spiser ensidigt eller kun spiser lidt mad (eller små portioner), kan det anbefales, at du tager en kombineret vitamin- og mineraltablet om dagen. 16 Livsstil og egenomsorg Livsstil og egenomsorg 17

10 Læs varedeklarationen, før du køber I flere af kostrådene se næste side er der retningslinjer for fx, hvor meget fedt der må være i en madvare. Det er vigtigt, at du læser varedeklarationen på madog drikkevarer. Diabetes og alkohol bør kombineres med forsigtighed Hvis din diabetes er velreguleret, gælder Sundhedsstyrelsens vejledning for indtagelse af alkohol (mænd max. 21 genstande pr. uge kvinder max. 14 genstande pr. uge). Drikkevarer, der indeholder alkohol, giver sjældent for lavt blodsukker hos mennesker med type 2 diabetes. Men et lavt blodsukker kan være en bivirkning, hvis du samtidig indtager sulfonylurin-stoffer (se side 48) og ved insulinbehandling. Tal med din læge om det, hvis du er i tvivl. 1-2 genstande om dagen formodes også hos mennesker med diabetes at forebygge hjerte-kar-sygdomme. Alkohol også vin indeholder dog mange kalorier. Har du brug for at tabe dig, vil det være en god idé at spare på alkohol. Undgå helst søde dessertvine. 18 Livsstil og egenomsorg Livsstil og egenomsorg 19

11 Praktiske råd Vær opmærksom på fedtindholdet Spis rugbrød og groft brød med højst 5 g fedt og mindst 8 g kostfibre pr. 100 g Spis kartofler, ris, pasta og gryn Spis mindre hvidt brød, højst 1-2 skiver om dagen Drik gerne ½ l mælk (skummetmælk, kærnemælk, minimælk), inkl. syrnede mælkeprodukter om dagen Vælg magre mælkeprodukter med højst 1,5 g fedt pr. 100 g og uden tilsat sukker Spis 2- stk. frugt om dagen Spar på sukker Spis mange grønsager, både rå og kogte og gerne mindst 00 g om dagen Brug mindre smør, margarine og olie, fx kun 1-2 tsk. til tilberedning af den varme mad Skrab eller undlad fedtstof på brødet Vælg pålæg med højst 10 g fedt pr. 100 g Vælg ost med højst 18 g fedt pr. 100 g Spis ofte fisk og fiskepålæg, fx 2 gange ugentligt eller mere og gerne 00 g fisk om ugen Spis magert kød og fjerkræ med højst 10 g fedt pr. 100 g Skær synligt fedt fra Spis hyppige, små måltider hovedmåltider og 2- mellemmåltider Drik vand, dansk vand, kaffe, te og sukkerfri sodavand eller læskedrik Undgå frugtjuice og æblemost Spar på alkohol læs mere side 18 Tallerkenmodellen Hvis du skal holde din vægt, kan du bruge tallerkenmodellen, når du spiser varm mad. Her skal den ene halvdel af tallerkenen fyldes med kartofler, ris eller pasta. Du må dog meget gerne erstatte noget af det med rugbrød eller andet groft brød. Den anden halvdel deler du mellem grønsager og kød, fjerkræ eller fisk tilberedt med lidt fedtstof. Hertil kan du spise mager, jævnet sovs og evt. mager dressing. Slanketallerkenmodellen Hvis du vil tabe i vægt, er det en god idé at fordele den varme mad efter slanketallerken modellen. Den ene halvdel fyldes med grønsager, rå og/eller kogte. Den anden halvdel deles mellem kartofler, ris, pasta eller brød og kød, fjerkræ eller fisk tilberedt uden eller med lidt fedtstof. Dertil kan du spise mager, jævnet sovs og evt. mager dressing. 20 Livsstil og egenomsorg Livsstil og egenomsorg 21

12 Brug Diabetesforeningens kogebøger, opskrifter i medlemsbladet eller på internettet: Sukkerfrie varer Vær opmærksom på fedtindholdet Smørrebrødsmodellen Når du spiser kold mad, er det bedst, at du spiser tykke brødskiver. Smør kun meget lidt fedtstof på eller undlad det helt. Læg kun en tynd skive magert pålæg eller ost på. Pynt gerne med grønsager, rå, kogte eller syltede. Såkaldt sukkerfri chokolade, småkager o.lign. er ofte sødet med sukkerlignende stoffer og kan ikke anbefales. Fedtindholdet er også højt i produkterne ofte højere end i almindelig sukkersødet chokolade. Når det skal være, kan du i stedet spise et lille stykke almindelig ren chokolade. Når du har diabetes, anbefales det at bruge de kunstige sødestoffer, som ikke påvirker blodsukkeret, og som ikke omdannes til energi (kj/kcal) i kroppen. Det drejer sig om sødestofferne: Aspartam (NutraSweet), acesulfam K (Sunett), cyklamat, sakkarin, thaumatin, sucralose og neohesperidin DC. Sødestofferne forhandles under forskellige produktnavne og er meget ofte blandet i det enkelte sødemiddel. På Diabetesforeningens hjemmeside kan du finde flere oplysninger. Er du i tvivl, så spørg på apoteket eller hos materialisten. Sødestoffer som fx sorbitol, fruktose (frugtsukker), xylitol, isomalt, maltitol og maltitolsirup omdannes til energi i kroppen og påvirker blodsukkeret. Disse sødestoffer kaldes sukkerlignende stoffer, og de anbefales kun i begrænsede mængder. 22 Livsstil og egenomsorg Livsstil og egenomsorg 2

13 Motion Vigtig for behandling og velvære Der er stor enighed om, at det er sundt at bevæge sig og at motion sammen med sund mad og eventuel medicin er de tre hjørnesten i behandlingen af din type 2 diabetes. Det hjælper, hvis du lægger livsstilen om. Også selvom du har haft sygdommen i flere år. Motion har en positiv indflydelse på dit blodsukker. Kroppen bliver ganske enkelt mere følsom over for insulinen, så den virker bedre, fordi cellerne bedre kan optage sukkeret fra blodet. Med den rette mængde træning kan blodsukkeret endda i nogle situationer blive helt normalt. Motion er også både nødvendigt og effektivt, når du vil forebygge følgesygdommene til diabetes. Samtidig er den fysiske aktivitet jo også med til at give generelt velvære og har en gunstig indflydelse på blandt andet søvn og fordøjelse. Og så modvirker motion både stress, depression og angst. Alle former for bevægelse Betegnelserne "fysisk aktivitet" og "motion" dækker faktisk alle former for bevægelse, der øger din puls og dit åndedræt. Rask gang er et godt eksempel på en aktivitet, der øger både puls og åndedræt uden at det endda gør det umuligt at føre en almindelig samtale. Du behøver med andre ord ikke at melde dig ind i en sportsklub eller et fitnesscenter for at være fysisk aktiv. Din hverdag er i sig selv fuld af muligheder for fysisk aktivitet. Se for eksempel havearbejde og rengøring som motion. Tag trappen i stedet for elevatoren og gå eller brug cyklen som transportmiddel. Inden du går i gang med at motionere, så få undersøgt om du har kredsløbsproblemer eller andre følgesygdomme til diabetes. Tal med din læge om dine planer og lyt til lægens råd. Byg din form gradvist op Hvis du ikke tidligere har dyrket motion, så start langsomt op. Det giver din krop mulighed for gradvist at vænne sig til det nye aktivitetsniveau. Sæt dig som mål at nå anbefalingerne, der siger, at man bør få 0 minutters motion hver dag. Også selvom det kan tage nogle måneder, før du når målet. 24 Livsstil og egenomsorg Livsstil og egenomsorg 25

14 Det er en god idé, hvis du veksler mellem forskellige former for motion. Det gør, at du får rørt så mange muskler i kroppen som muligt. Hvis du dyrker styrketræning, så vær opmærksom på, at blodtrykket stiger under styrketræning. Vær derfor forsigtig med styrketræningen, hvis du har for højt blodtryk. Tal evt. med din læge, inden du går i gang. Vælg egnet fodtøj og strømper. Fødderne må ikke udsættes for tryk og sko, der gnaver. Motion øger behovet for væske. Vælg drikke uden eller med et lavt indhold af sukker. Vand er både godt og billigt. Sørg altid for at have noget sødt med dig, når du motionerer, hvis dit blodsukker skulle blive lavt. Det er især vigtigt, hvis du får insulin. Find evt. andre at motionere med. Socialt samvær er både godt og hyggeligt, og kan gøre det lettere for dig at holde fast i dine nye motivationsvaner. Brug Diabetesforeningens hjemmeside for at se, om der er specielle motionstilbud for mennesker med diabetes i din kommune. Vægttab Gavnlig effekt på diabetes Overvægt kan i sig selv føre til type 2 diabetes. Selv et mindre vægttab på 5-10 % vil have en gavnlig effekt på blodsukkeret og dit velbefindende. Der er to helt afgørende faktorer, du skal kigge på, hvis du vil tabe dig: Du skal spise mindre og samtidig være mere fysisk aktiv. Og så opnår du faktisk det bedste resultat, hvis du kombinerer begge dele. Det er lettere for dig at gå ned i vægt, hvis du fordeler maden på mindre og flere måltider i løbet af dagen. Hvis du kun spiser 1-2 gange om dagen, risikerer du at spise for meget og for fed mad på én gang. hovedmåltider og 2- mellemmåltider vil være passende for de fleste. Tænk over, hvor meget energi du bruger, når du er aktiv frem for passiv. Det fremgår tydeligt af de følgende eksempler, hvor stor forskel der er på energiforbruget. 26 Livsstil og egenomsorg Livsstil og egenomsorg 27

15 Motion gør en forskel! Du er aktiv (kj/dag) Går etager op og ned ad trappen Du er passiv (kj/dag) 45 Tager elevatoren op og ned Rygestop Stop en farlig vane Bruger 20 minutter på at cykle eller gå til og fra arbejde Rejser dig og skifter TVkanal 600 Kører i bil til og fra arbejde 15 Bruger fjernbetjeningen til at skifte TV-kanal 65 Der er rigtigt mange og gode grunde til at stoppe med at ryge. Der er endnu flere grunde til at stoppe med at ryge, når man har diabetes. Mennesker med diabetes rammes nemlig meget hyppigere end mennesker uden diabetes af åreforkalkningssygdomme og nyresygdom. Gør rent en gang om ugen Går tur med hunden i 0 minutter 187 Bruger rengøringshjælp 459 Lukker hunden ud i haven Går tur i 45 minutter 675 Sidder foran TV 68 Kilojoule (kj) er et tal for energien i mad. 1 kilokalorie (kcal) svarer til 4,2 kj. Prøv at se på deklarationen på den mad, du køber. 0 8 Rygning øger blandt andet risikoen for blodpropper i hjerte og hjerne endda betydeligt. Og når diabetes i sig selv øger risikoen for blodpropper, så tegner der sig et tydeligt billede af en meget uheldig kombination. Rygning er derfor ekstra skadelig for mennesker med diabetes og må absolut frarådes. Et stop starter med ønsket om at stoppe Der er flere metoder, som du kan bruge, hvis du vil stoppe med at ryge. Det vigtigste er dog, at du reelt ønsker at stoppe og har viljen til at efterleve dit ønske. Og så er det værd at bemærke, at en kombination af motivation, nikotintyggegummi, -plaster eller afvænningsmedicin oftere giver succes end ønske og vilje alene. Lad desuden din læge rådgive dig i planlægningen af dit rygestop. 28 Livsstil og egenomsorg Livsstil og egenomsorg 29

16 Gode, praktiske råd til et rygestop Her er nogle råd, du kan bruge, hvis du vil prøve at stoppe rygningen på egen hånd. 1. Lær dine rygevaner at kende Dit første trin mod tobaksstop er at blive klar over, hvorfor og hvornår du ryger. Måske ryger du, når du læser en bog, drikker en kop kaffe eller drikker en øl. Rygning kan også være en automatik du kan sagtens ryge uden overhovedet at tænke over det. Brug nogle få dage til at skrive ned, hvornår du tager en cigaret. Lav en plan for, hvordan du kan undgå eller takle disse situationer i den første tid efter rygestoppet. 2. Giv dig selv belønninger Lav en plan for, hvad du vil belønne dig selv med for at lade være med at ryge. Fortsæt med at bruge belønningssystemet som opmuntring, så du også holder dig tobaksfri. Det er vigtigt, at dine belønninger ikke består i mere mad eller søde sager.. Søg støtte At holde op med at ryge er ofte lettere med hjælp fra venner, familie og kolleger. Før du stopper, kan du lave en liste over dine støttepersoner. Fortæl dem, hvordan de bedst kan støtte dig. Bed dem om at være tålmodige, forstående og opmuntrende. At holde op er særligt svært, hvis du lever sammen med en ryger. Kunne I mon begge stoppe, når det nu betyder så meget for dig og din diabetes? Fortæl rygere i din omgangskreds om din grund til at holde op. Vær sikker på, at de forstår din situation. Og bed dem om ikke at friste dig, når du engang er holdt op. 4. Lær at slappe af Du har måske brugt cigaretterne tidligere for at fjerne spændinger, og når du var stresset. Da rygning ikke er en sund kilde til afspænding, må du finde alternativer, der giver dig glæde og får dig til at føle dig afslappet. Vær ekstra opmærksom på de tidspunkter på dagen, hvor du typisk har tændt en cigaret. For mange er det for eksempel, når de har spist eller dyrket sport. 5. Appetit og fysisk aktivitet Din appetit kan ændre sig, når du holder op med at ryge. Du vil måske få mere lyst til søde sager og bruge spisningen som en erstatning for at ryge. For at undgå at spise meget fedende mad og tage på i vægt, når du stopper med at ryge, skal du sørge for at have sund mad klar, hvis trangen til noget at spise opstår. Det kan for eksempel være som grønsager og grønsagssnacks. Husk samtidig, at motion ikke bare er godt for din diabetesregulation. Motion er også med til at regulere din appetit. Og den arbejder med, når du skal slås mod trangen til en cigaret. Lad derfor motionen tage rygningens eller spisningens plads i din hverdag. 6. Sæt en dato for dit tobaksstop Du vælger en dato for, hvornår du vil holde op. Skriv den ned, fortæl andre det og arbejd mod at være røgfri fra morgenen på den dag, du har valgt. Du kan få mere at vide om rygningen og rygestop hos lægen eller ved at gå på internettet: Du kan også ringe til Diafonen på tlf Læs mere om Diafonen på side 78. Rygestopkurser: Stop-linjen gratis rådgivning, tlf For unge: Call & Quit, tlf Flere oplysninger: Livsstil og egenomsorg Livsstil og egenomsorg 1

17 "Fysisk havde jeg ikke fået nogen advarsler om, at sygdommen var der. Jeg var måske nok lidt mere træt end ellers, og nogle nætter var jeg da også nødt til at stå op og tisse, men det var ikke noget, jeg tænkte nærmere over. Det kunne jo skyldes så meget". Behandling Ronni Birch Læs i dette afsnit om: Celler, muskler og organer Blodtryk, kolesterol og blodsukker Et godt samarbejde om din diabetes Det kan du selv gøre Medicin du kan støde på i behandlingen Anden medicin Optimale behandlingsværdier Måling af blodsukker Insulin Injektionsteknik 2 At leve med diabetes At leve med diabetes

18 Uspaltede sukkerstoffer Bugspytkirtel Glucose (sukker) Fedtvæv Fedtcellerne har lav følsomhed for insulin og optager næsten ikke sukkeret. Hvis du taber dig, får du mindre fedtvæv. Det øger vævenes samlede følsomhed for insulin, så insulinen bliver udnyttet bedre. Fordøjelsessaft (enzym) Celler, muskler og organer Diabetes har indflydelse på kroppens funktioner Bugspytkirtlen Bugspytkirtlens celler producerer blandt andet insulin. Men for alle med type 2 diabetes gælder, at insulinproduktionen er for lille i forhold til kroppens behov. Hvis du har type 2 diabetes, så er dit problem derfor for højt blodsukker. Du har derimod kun sjældent problemer med for lavt blodsukker. Leveren Levercellerne har depoter af kulhydrater, der kan frigives, hvis der er mangel på sukker i dit blod, fx hvis du har været fysisk aktiv eller har fået ingen/for lidt mad. Hos en del mennesker med type 2 diabetes er leverens styring af blodsukkeret i uorden. I den situation kan leveren faktisk, selv i hvile, afgive så meget sukker, at blodets indhold af sukker stiger for meget. Cellerne Hver eneste celle i din krop er en fabrik, der bl.a. producerer hormoner, enzymer og nye celler eller reparerer celler. Det er et arbejde, der skal bruges energi til, som især kommer fra kulhydrater. Alle kulhydrater i din mad, bliver under fordøjelsen nedbrudt til sukker og optaget i blodet. Herefter skal sukkeret fra blodet og ind i dine celler. "Nøglen" til at åbne for sukkerets transport ind i cellerne er hormonet insulin. Muskler Ved muskelaktivitet bliver dine muskel celler bedre til at optage sukker fra blodbanen. Veltrænede muskler omsætter hurtigere sukkeret. Muskelcellerne lagrer sukkeret. Når musklerne arbejder, frigives sukkeret og giver energi til cellerne. En øget og mere veltrænet muskelmasse vil sænke blodsukkeret, pga. følsomheden for insulin stiger. 4 Behandling Behandling 5

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Patientvejledning. Type 2 diabetes. og DIABETESFORENINGEN DANSK SELSKAB FOR ALMEN MEDICIN

Patientvejledning. Type 2 diabetes. og DIABETESFORENINGEN DANSK SELSKAB FOR ALMEN MEDICIN Patientvejledning Type 2 diabetes DANSK SELSKAB FOR ALMEN MEDICIN og DIABETESFORENINGEN Side 2 :: Patientvejledning type 2 diabetes Patientvejledning Type 2 diabetes Diabetesforeningen, 2004 1. oplag,

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Type 2 diabetes og fysisk aktivitet. - gode råd til at komme godt i gang

Type 2 diabetes og fysisk aktivitet. - gode råd til at komme godt i gang Type 2 diabetes og fysisk aktivitet - gode råd til at komme godt i gang Indhold Type 2 diabetes og fysisk aktivitet 3 Hvad er type 2 diabetes? 3 Hvad kan jeg selv gøre? 4 Hvordan kommer jeg i gang? 4 Hvilken

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal,

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Forebygge følgesygdomme Bevarer og øger muskelmasserne Styrke hjerte og kredsløb Øge det psykiske og fysiske velvære Medvirke til vægttab

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Type 2-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 2-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler vi din sag. By Telefon

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge Herlev Hospital Børne- og Ungeafdelingen Type 1-diabetes hos børn og unge Undervisning for skoler, institutioner og bedsteforældre Diabetesambulatoriet for Børn og Unge Hvad er diabetes? Diabetes inddeles

Læs mere

SUNDE VANER - GLADE BØRN

SUNDE VANER - GLADE BØRN Sundhedsplejen sætter spor Hjørring Sundhedscenter SUNDE VANER - GLADE BØRN Anbefalinger til børn over 3 år MÅLTIDER Det er de færreste børn der spiser helt optimalt hvad end der er tale om antal måltider

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister følgesygdomme til diabetes Hjælp og støtte Både type 1- og type 2-diabetikere kan udvikle følgesygdomme

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143

7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 KEND DIT KOLESTEROL Sådan kan du selv sænke dit kolesteroltal Mere end to ud af tre danskere har et højt

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

patientvejledning type 2-diabetes

patientvejledning type 2-diabetes patientvejledning type 2-diabetes En patientvejledning for dig! Med denne patientvejledning ønsker vi at give dig et godt indblik i type 2-diabetes Vejledningen er tænkt som et supplement til den information,

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan

Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan Sund livsstil er vigtig, hør hvorfor og hvordan Gedevasevang 1. april 2014 Fra Furesø Kommunes diabetesteam: Fysioterapeut Christina H. Leerhøj & Ernæringsvejleder Christina E. Mørk Har du diabetes, eller

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi Type 2 diabetes Behandling af hyperglycæmi Kostens betydning i behandling af type 2 diabetes Det er specielt fedtet på maven der skal væk Mindre fedtindtag vil medvirke til et vægttab Et lille vægttab

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

patientvejledning type 2-diabetes

patientvejledning type 2-diabetes patientvejledning type 2-diabetes En patientvejledning for dig! Med denne patientvejledning ønsker vi at give dig et godt indblik i type 2-diabetes Vejledningen er tænkt som et supplement til den information,

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

Type 1-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 1-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler vi din sag. By Telefon

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes. Type 2 diabetes sukkersyge

Patientvejledning. Diabetes. Type 2 diabetes sukkersyge Patientvejledning Diabetes Type 2 diabetes sukkersyge Hvis du har fået type 2 diabetes, er det vigtigt at leve et sundt liv, så du minimerer risikoen for følgesygdomme. Det er dit valg, om du vil ændre

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Højt blodsukker (hyperglykæmi) Hvis dit blodsukker er højt ( 15 mmol), før du vil dyrke fysisk aktivitet, men du føler dig godt tilpas,

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

patientvejledning type 2-diabetes

patientvejledning type 2-diabetes patientvejledning type 2-diabetes En patientvejledning for dig! Med denne patientvejledning ønsker vi at give dig et godt indblik i type 2-diabetes Vejledningen er tænkt som et supplement til den information,

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Type 1-diabetes hos børn og unge

Type 1-diabetes hos børn og unge EN VEJLEDNING TIL PERSONALE I SKOLE OG DAGINSTITUTIONER I denne pjece kan I læse om type 1-diabetes hos børn og unge og få vejledning til, hvordan I håndterer barnets diabetes i hverdagen. TYPE 1-DIABETES

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning

Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning Til patienter og pårørende Livsstil, forebyggelse og behandling af åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling De 8 risikofaktorer Mange års forskning har påvist en række forhold og levevaner,

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Hjælp og støtte Det kræver stor viljestyrke at opnå en velreguleret diabetes. Samtidig er det

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når

Læs mere

Børn med type 1-diabetes

Børn med type 1-diabetes Kort fortalt Børn med type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister At være anderledes Børn med diabetes kan føle sig anderledes og synes måske, det er uretfærdigt,

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid.

Dansk Firmaidrætsforbund. Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Dansk Firmaidrætsforbund Hovedkontor i Nyborg 90 foreninger 333.000 medlemmer Firmaidræt for voksne i deres fritid. Motion på Arbejdspladsen MpA tilbyder : Rådgivning om sundhed på arbejdspladsen SundhedsCertificering

Læs mere