su, der skaber vækst og beskæftigelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "su, der skaber vækst og beskæftigelse"

Transkript

1 su, der skaber vækst og beskæftigelse bedre brug af SU-midlerne RegeRIngen november 2010

2 Indhold SU, der skaber vækst og beskæftigelse 2 Regeringens SU-udspil skal få flere til at gennemføre en uddannelse 4 Regeringens hidtidige indsats 6 Regeringens udspil til SU-reform 8 1. Afskaffelse af cafépenge for at løfte folkeskolen 9 2. SU begrænses til normeret tid Bonus til studerende, der kommer hurtigt igennem videregående uddannelse, og nye muligheder for fleksibel tilrettelæggelse af uddannelserne Fremrykning af 1,08-reglen Forhøjelse af laveste fribeløb skal give frihed til at arbejde mere Studiestartslån og Start-SU skal lette studiestarten Bedre muligheder for at studere i udlandet 15 Økonomiske konsekvenser 16 Appendiks A 17

3 su, der skaber vækst og beskæftigelse bedre brug af SU-midlerne Regeringen November 2010

4 SU, der skaber vækst og beskæftigelse bedre brug af SU-midlerne Danmark har en attraktiv og generøs uddannelsesstøtte, der giver alle unge gode og lige økonomiske muligheder for at tage en uddannelse. Danmark er det land i verden, der bruger flest penge på uddannelsesstøtte i for - hold til landets produktion. Udgifterne til SU-stipendier har over årene været støt stigende som følge af forbedringer i SU-ordningen og flere studerende. Udgifterne forventes i de kommende år at udgøre cirka 15 milliarder kroner om året. De penge vil regeringen bruge bedre. I gennemsnit er en dansk studerende knap fire år længere end den hurtigste vej om at nå fra 9. klasse til en erhvervskompetencegivende uddannelse det vil sige en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Tidligere færdiggørelse af uddannelsen er imidlertid en fordel for den enkelte, der kan bruge sin uddannelse flere år på arbejdsmarkedet og få en større indkomst i løbet af livet. Hertil kommer, at Danmark i kølvandet på den globale økonomiske krise står i en situation, hvor sunde offentlige finanser er vigtigere end nogensinde. Regeringen har et stærkt fokus på at skabe vækst og fremtidssikre dansk økonomi og velfærd. Det er også vores vinkel i forhold til SU-området. Vi har brug for veluddannede unge til at skabe fremtidens vækst. SU-omlægningerne skal derfor understøtte, at flere bliver klar til at gennemføre en uddannelse, og at unge færdiggør deres uddannelse tidligere end i dag. Vi vil samtidig indrette SU-systemet, så det giver frihed, valgmuligheder og fleksibilitet for den enkelte studerende. Et SU-system, der tager højde for den enkeltes livssituation og sikrer de bedste muligheder for at komme godt i gang og gennemføre en uddannelse. 2 SU, der skaber vækst og beskæftigelse

5 Det danske SU-system er blandt de mest gavmilde i verden Figur 1: Uddannelsesstøtte og studielån i pct. af BNP, 2007 Danmark Norge Østrig Finland New Zealand Tyskland Belgien USA Sverige Irland Chile OECD Ungarn Slovakiet Italien Portugal Holland England Australien Spanien Frankrig Canada Schweiz Tjekkiet Korea Mexico Tyrkiet Polen Japan 0,0 Pct. af BNP 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 Uddannelsesstøtte Studielån Kilde: OECD, Education at a Glance, Anm.: Stipendier mv. er bruttobeløb (før eventuel skattepligt). Tal for Danmark medtager overførselsindkomster under uddannelse i opgørelsen. SU, der skaber vækst og beskæftigelse 3

6 Regeringens SU-udspil skal få flere til at gennemføre en uddannelse Regeringen fremlægger derfor dette udspil til reform af SU-systemet. Udspillet har tre væsentlige formål: For det første vil vi omprioritere SU-penge til at skabe en bedre folkeskole. I dag falder mange unge fra en ungdomsuddannelse, fordi de ikke har en tilstrækkelig faglig ballast med fra folkeskolen. Når vi vil nå målet om, at 95 procent af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er det vigtigste fundament derfor en bedre folkeskole. SU til hjemmeboende unge på ungdomsuddannelserne de såkaldte cafépenge har derimod kun betydning for gennemførelsen for en meget lille del af de unge. Derfor vil regeringen afskaffe cafépengene for det store flertal af unge og forældre, der selv kan bære det økonomiske ansvar. De penge vil vi i stedet bruge på at give eleverne den faglige og personlige ballast fra folkeskolen, som er afgørende for, at de efterfølgende kan gennemføre en ungdomsuddannelse og derefter en videregående uddannelse. For det andet vil vi give de studerende frihed, valgmuligheder og fleksibilitet. SU-systemet er ikke fulgt med tiden. Systemet er i dag for stift. De studerende skal have bedre muligheder for at tilrettelægge deres studier og SU, så det passer i forhold til den enkeltes situation. Derfor vil regeringen forbedre de studerendes muligheder for at klare udgifter til studiestart og etablering ved at indføre Start-SU og studiestartslån. Nogle studerende har ønske om og mod på at tage hele eller dele af deres uddannelse i udlandet, også på de bedste udenlandske universiteter. Dem vil vi give bedre mulighed for lån på attraktive vilkår til finansiering af de studieudgifter, de ikke kan få finansieret med udlandsstipendiet. Og andre studerende er i en livssituation, hvor de har behov for at tjene ekstra penge ved siden af SU en. En markant forhøjelse af fribeløbet skal gøre det muligt for dem uden at de bliver trukket i SU. 4 SU, der skaber vækst og beskæftigelse

7 For det tredje vil vi tilpasse SU-systemet, så flere studerende bliver tidligere færdig med deres videregående uddannelse. Danske studerende bruger lang tid på deres uddannelse. I gennemsnit er en dansk studerende knap fire år længere end den hurtigste vej om at nå fra 9. klasse til en erhvervskompetencegivende uddannelse det vil sige en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. For den enkelte vil tidligere færdiggørelse betyde, at uddannelsen kan bruges i flere aktive år på arbejdsmarkedet. Det giver mulighed for at bruge sine evner bedst muligt. Og det giver flere år med lønindkomst. For samfundet vil en tidligere færdiggørelse af uddannelserne betyde en større og mere velkvalificeret arbejdsstyrke. Det vil være et betydeligt bidrag til vækst og beskæftigelse i Danmark. Derfor vil regeringen give de unge større ansvar for og tilskyndelse til at blive tidligere færdig med deres uddannelse. Vi vil blandt andet begrænse SU til normeret tid og give en kontant bonus til de studerende, der gerne vil yde en særlig indsats ved at starte tidligt og komme hurtigt igennem. Og vi vil motivere uddannelsesstederne til at forbedre mulig hederne for, at de studerende rent faktisk kan blive hurtigt færdig. Danske studerende bliver sent færdige med videregående uddannelse Figur 2: Andel af de studerende, der er 25 år eller yngre ved gennemførelse af lange og mellemlange videregående uddannelser, Pct. af de studerende Kilde: Eurostat og egne beregninger Belgien Holland Tyrkiet Grækenland Tjekkiet Spanien England Slovakiet Portugal OECD Østrig Ungarn Polen Italien Norge Danmark Schweiz Tyskland Finland Island Sverige SU, der skaber vækst og beskæftigelse 5

8 Regeringens hidtidige indsats Regeringens SU-reform skal ses i sammenhæng med de initiativer, regeringen allerede har gennemført på uddannelsesområdet og i SU-systemet. Boks 1: Regeringens hidtidige indsats for at få de studerende hurtigere igennem uddannelserne Færdiggørelsesbonus på universitetsuddannelser: Medvirker blandt andet til, at det bliver almindeligt, at de studerende gennemfører deres uddannelse på normeret tid Bonus for tidlig studiestart 1,08-reglen: Karaktergennemsnittet ganges med 1,08 ved start senest to år efter adgangsgivende eksamen Specialekontrakt: Bindende tidsbegrænsning på specialer, så de studerende ikke sidder fast i specialesumpen Hurtigere omprøve og automatisk tilmelding til eksamen: Så de studerende ikke risikerer at bruge unødig tid på ikke-beståede eller missede eksamener Styrket vejledningsindsats: Fokus på frafaldstruede studerende Omlægning af kvote 2: Færre skal bruge lang tid på at samle point. Ungdomsuddannelse er hovedvejen til videregående uddannelser SU-justeringer: For eksempel er alderskrav fjernet på videregående og private uddannelser, så unge under 18 år kan få SU. Desuden er der indført tillæg til forsørgere og studerende med handicap, så de får bedre mulighed for at gennemføre studierne på normeret tid Regeringens hidtidige initiativer er uddybet i appendiks A. 6 SU, der skaber vækst og beskæftigelse

9 Nogle af initiativerne for at få de unge til at starte tidligere på uddannelserne, blandt andet omlægning af kvote 2 har allerede virket godt og har med virket til at ændre holdningen blandt de studerende. Andelen af optagne med en eksamen, der er over tre år gammel, er således faldet fra 30 til 19 procent i perioden , mens det for andre tiltag tager længere tid, før effekten viser sig. Det gælder eksempelvis den styrkede vejledningsindsats. Der er imidlertid behov for en forstærket indsats for at nå regeringens ambitiøse uddannelsespolitiske mål.

10 Regeringens udspil til SU-reform Regeringen præsenterer derfor udspil til SU-reform. Udspillet indeholder syv konkrete initiativer, der kan iværksættes fra 2012 og frem. Regeringens udspil til SU-reform 1. afskaffelse af cafépenge for at løfte folkeskolen 2. SU begrænses til normeret tid for at give de studerende større, selvstændigt ansvar for at blive færdig til tiden 3. bonus og fleksibel tilrettelæggelse giver de studerende afsæt til at komme hurtigt igennem uddannelserne 4. fremrykning af 1,08-reglen og målretning af optag via kvote 2 begrænser tidsforbruget, før de unge går i gang med at uddanne sig 5. forhøjelse af laveste fribeløb skal give de studerende frihed til at arbejde mere 6. Studiestartslån og Start-SU skal lette studiestarten 7. endnu bedre muligheder for at studere i udlandet. 8 SU, der skaber vækst og beskæftigelse

11 Afskaffelse af cafépenge for at løfte folkeskolen 1 SU i ungdomsuddannelserne skal være forbeholdt udeboende unge med reelle udgifter til kost og logi og unge fra hjem, der har det økonomisk svært. Regeringen vil afskaffe SU en efter hjemmeboendesatsen til unge på ungdomsuddannelser og afsætte 150 millioner kroner for at tilgodese de unge, der kommer fra hjem, som har det økonomisk svært. Støtten til de unge tildeles ud fra en vurdering af forældrenes samlede økonomiske situation. Regeringen vil også afsætte 25 millioner kroner til supplerende støtte målrettet de unge, der har lang transport til nærmeste ungdomsuddannelse. Med initiativet mister SU en i ungdomsuddannelserne sin karakter af at være cafépenge og målrettes unge med reelt behov for SU. Der er intet, der tyder på, at cafépengene i højere grad får unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Pengene skal i stedet bruges på folkeskolen. En god skole frem for cafépenge. SU, der skaber vækst og beskæftigelse 9

12 SU begrænses til normeret tid 2 De studerende skal påtage sig et større ansvar for at gøre deres uddannelser færdig inden for den normerede tid. Regeringen foreslår, at SU fremover gives til den tid, uddannelsen er normeret til. Danmark vil derved fortsat have et af de mest generøse SU-systemer i verden. Og vi vil med forslaget styrke de unges tilskyndelse til at færdiggøre deres uddannelse inden for normeret tid. Der vil, som i dag, være mulighed for slutlån i op til 12 måneder, hvis den studerende løber tør for SU-klip. Vi vil samtidig stramme op på de gældende regler om forsinkelse, så SU en fremover bortfalder efter seks måneders forsinkelse, mod 12 måneder i dag. Det betyder, at forskellen mellem tidsforbruget og de SU-klip, den enkelte har brugt til uddannelsen, fremover bliver meget mindre. De ændrede krav til studieaktivitet vil blive understøttet af en ny studieaktivitets kontrol, hvor de unge får en early warning om klipforbrug og studiefremdrift. Det vil give den enkelte studerende et bedre overblik, så de får lettere ved at undgå perioder uden SU, tilbagebetalingskrav mv. Ikke alle unge får dog valgt den rigtige uddannelse første gang. Derfor skal de studerende have mulighed for omvalg, hvis de starter på en ny uddannelse senest et år efter første studiestart, uden at det får indflydelse på deres SU. 10 SU, der skaber vækst og beskæftigelse

13 Bonus til studerende, der kommer hurtigt igennem videregående uddannelse, og nye muligheder for fleksibel tilrettelæggelse af uddannelserne 3 Studerende, der gør en særlig indsats for at færdiggøre deres uddannelser tidligt, skal belønnes. Regeringen vil give en bonus til de studerende, som både er påbegyndt studiet tidligt og færdiggør uddannelsen på under normeret tid. Bonussen svarer til et SU-klip for hver måned, den studerende færdiggør sig hur tigere end normeret tid. Bonussen udbetales kun, hvis den studerende er på begyndt studiet senest et år efter adgangsgivende eksamen. Bonussen opgøres ved afslutningen af den samlede uddannelse. For de studerende, som for eksempel fortsætter direkte på en kandidatuddannelse umiddelbart efter bacheloruddannelsen, udbetales bonussen først ved afslutningen af kandidatuddannelsen. Samtidig skal uddannelserne være tilrettelagt, så det er muligt for de studerende at gennemføre uddannelserne hurtigere. Derfor iværksætter regeringen et arbejde for at vurdere mulighederne for: hvordan uddannelsesinstitutionerne kan tilrettelægge meritgivende sommerskoler og andre undervisnings tilbud i normalt undervisningsfri perioder, hvordan uddannelsesinstitutionerne kan gennemføre studiestart to eller flere gange om året, samt hvordan uddannelserne kan tilrettelægges, så den studerende kan gennemføre på under normeret tid. SU, der skaber vækst og beskæftigelse 11

14 Fremrykning af 1,08-reglen 4 Studerende, der starter tidligt, skal have yderligere fortrin og nemmere adgang til de mest attraktive uddannelser. 1,08-reglen indebærer i dag, at der beregnes en forhøjet karakter fra den adgangsgivende eksamen, når videregående uddannelser påbegyndes inden for to år efter den adgangsgivende eksamen. Regeringen vil sende et tydeligere signal om, at det er en fordel for den enkelte at starte tidligt på en videregående uddannelse. Vi vil derfor målrette og fremrykke ordningen med 1,08-reglen, så den gælder, når videregående uddannelser påbegyndes inden for ét år efter den adgangsgivende eksamen. Det vil tilskynde flere studerende til at gå hurtigere i gang med deres videregående uddannelse. Samtidig vil vi gradvist reducere andelen, der bliver optaget via kvote 2 på visse mellemlange og korte videregående uddannelser, så de unge ikke bruger unødig tid, før de starter på uddannelsen. 12 SU, der skaber vækst og beskæftigelse

15 Forhøjelse af laveste fribeløb skal give frihed til at arbejde mere 5 Studerende på de videregående uddannelser skal have frihed til at arbejde mere. Regeringen vil forhøje det laveste fribeløb med kroner per måned fra den 1. januar 2013 for de studerende, som påbegynder videregående uddannelser fra sommeren 2012 og frem (de hidtidige fribeløbsgrænser vil gælde for studerende med start før sommeren 2012). Et højere fribeløb giver friere rammer til at tjene ekstra penge ved siden af studierne for de studerende, der har behov for det. Forhøjelsen vil give studerende, der samtidig modtager SU, mulighed for at kunne arbejde i gennemsnit cirka 20 timer om ugen eller cirka det halve af en fuldtidsstilling. Relevant studiearbejde kan i moderat omfang (op til cirka 20 timer) være gavnligt for den enkelte studerende, føre til lavere frafald og til, at flere fuldfører på normeret tid. SU, der skaber vækst og beskæftigelse 13

16 Studiestartslån og Start-SU skal lette studiestarten 6 De unge skal ikke bruge unødig tid på at få råd til at gå i gang med en videregående uddannelse. Regeringen vil give de unge en smidig studiestart. Det skal derfor være muligt at samle første års månedlige studielån i et samlet studiestartslån, der udbetales ved studiestart. Det første studieårs SU-lån frigives på én gang, men den studerende vil selv kunne bestemme, om han eller hun vil låne det samlede beløb eller kun en del af det. Endvidere vil vi give de studerende en Start-SU, ved at de studerende får mulighed for at få de første tre måneders SU udbetalt på én gang ved studiestart. Initiativerne giver de studerende større frihed i den første, krævende studietid ved at give økonomisk råderum for de studerende til for eksempel anskaffelse af pc, bøger og etablering i egen bolig ved studiestarten. 14 SU, der skaber vækst og beskæftigelse

17 Bedre muligheder for at studere i udlandet 7 Regeringen har tidligere forbedret mulighederne for at studere i udlandet markant. Men der er fortsat for få, som benytter sig af mulighederne. Derfor vil vi gøre det endnu mere attraktivt at rejse ud. Regeringen vil give danske studerende mulighed for at låne til betaling af studieafgifter til studieophold i udlandet. Låneordningen etableres i regi af den eksisterende udlandsstipendieordning, så de studerende ud over støtte til betaling af studieafgifter svarende til op til det danske taxametertilskud kan låne på attraktive vilkår til hele eller dele af den resterende afgift, hvis studieafgiften er højere end det danske taxametertilskud. Det giver bedre mulighed for, at dygtige danske studerende kan læse dele af deres uddannelse på de bedste udenlandske universiteter. Den enkelte studerende vil maksimalt kunne låne i alt kroner til betaling af studieafgifter ud over udlandsstipendium/dansk taxametertilskud. Langt de fleste studerende vil med dette loft få dækket deres samlede studieafgifter. Og det vil fortsat være muligt at få SU med til uddannelse i udlandet. SU, der skaber vækst og beskæftigelse 15

18 Økonomiske konsekvenser Danmark har klaret sig bedre igennem den globale økonomiske krise end mange andre lande. Men i kølvandet på krisen står vi med den vanskelige opgave at skabe vækst og langsigtet holdbarhed for dansk økonomi. Regeringens udspil til SU-reform øger udbuddet af arbejdskraft med cirka personer og styrker de offentlige finanser med cirka 1 milliard kroner. Det umiddelbare provenu, der er tilbage, når initiativerne i regeringens SU-reform er finansieret, medgår til at finansiere SU-udgifter som følge af den øgede tilgang af studerende på de videregående uddannelser i de kommende år. Det provenu, der opstår, som følge af at unge færdiggør deres uddannelse tidligere, medgår til at skabe langsigtet balance på de offentlige finanser.

19 Appendiks A Regeringens hidtidige initiativer for tidligere færdiggørelse af uddannelser Boks 1: Færdiggørelsesbonus på universitetsuddannelser Fra 2009 er der indført færdig gørelsesbonus. Formålet er at sikre, at det bliver almindeligt, at de studerende gennemfører deres uddannelse på normeret tid. Det er forventningen, at indførelse af færdiggørelsesbonus etablerer et øget fokus på universiteterne i forhold til plan lægning af de studerendes studieforløb. Boks 2: Bonus for tidlig studiestart 1,08-reglen Det blev med velfærdsaftalen fra 2006 (V, K, DF, S, og RV) besluttet at indføre fortrinsretsordningen (1,08-ordningen). Fortrinsretten betyder, at ansøgere til de videregående uddannelser fra optaget 2009 har fået deres adgangskvotient forhøjet med en faktor på 1,08, hvis de søgte ind inden for to år efter den adgangsgivende eksamen. Formålet med 1,08-ordningen er at tilskynde de unge til at påbegynde en videregående uddannelse hurtigere efter den adgangsgivende eksamen. De foreløbige erfaringer med ordningen evalueres som led i punktet Tidligere færdiggørelse af uddannelser i regeringens arbejdsprogram Danmark Boks 3: Specialekontrakt bindende tidsbegrænsning på specialer Velfærdsaftalen fra 2006 (V, K, DF, S, og RV) indførte bindende tidsbegrænsninger for kandidatspecialer. Reglerne trådte i kraft den 1. september Formålet med bindende tidsbegrænsninger for kandidatspecialer er at forhindre den studietidsforlængelse, der følger af, at mange har brugt mere end et halvt år på specialet til trods for, at specialet er normeret til et halvt år på langt de fleste universitetsuddannelser. Ordningen betyder, at den studerende bruger et eksamensforsøg, hvis specialet ikke afleveres inden for den aftalte tidsfrist på normalt ½ år. Den studerende skal ikke starte forfra på et nyt speciale, men der aftales en ny opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde med en afleveringsfrist på tre måneder. SU, der skaber vækst og beskæftigelse 17

20 Boks 4: Hurtigere omprøve og automatisk tilmelding til eksamen Med velfærdsaftalen fra 2006 (V, K, DF, S, og RV) blev der indført hurtigere omprøve og automatisk tilmelding til eksamen, når studerende melder sig til et fag. Hurtigere omprøve og automatisk tilmelding til eksamen er implementeret igennem en ændring af eksamensbekendtgørelsen med virkning fra den 1. februar Formålet med hurtigere omprøve og automatisk tilmelding til eksamen er at understøtte, at de studerende kan gennemføre studiet på normeret tid. Reglerne om hurtigere omprøve betyder, at studerende får mulighed for hurtigt at kunne gå til reeksamination, hvis en eksamen umiddelbart efter et undervisningsforløb ikke bestås. Boks 5: Styrket vejledningsindsats Med velfærdsaftalen fra 2006 (V, K, DF, S, og RV) fik studerende, der er forsinket mere end 12 måneder på uddannelsen, ret til en personlig samtale, hvis den studerende selv har rettet henvendelse til universitetet. Universiteternes særlige vejledningspligt til forsinkede studerende havde fuld virkning fra den 1. september Formålet med indsatsen er at nedbringe frafald og forsinkelser på studierne. Studievejledningerne blev desuden styrket generelt med midler fra globaliseringspuljen. Boks 6: Omlægning af kvote 2 Kvote 2 blev for universitetsuddannelsernes vedkommende omlagt ved revision af adgangsbekendtgørelsen i Formålet med omlægningen var at reducere tiden mellem ungdomsuddannelse og universitetsuddannelse ved at gøre op med det hidtidige pointsystem, hvor mange unge brugte lang tid på at samle point til kvote 2, uden at det medfører optagelse på deres ønskeuddannelse. Ændringen sender et signal om, at en ungdomsuddannelse er hovedvejen til universitetet. Ændringen består i, at kvote 2 blev gjort mindre, så der som hovedregel optages 10 procent via kvote 2 og 90 procent via kvote 1 på universitetsuddannelserne. 18 SU, der skaber vækst og beskæftigelse

21 Boks 7: SU-forlig fra 2003 Der ydes som en del af SU-systemet et tillægsstipendium til enlige forsørgere og et tillæg til samboende forsørgere, der begge modtager SU. Uddannelsessøgende forsørgere har samtidig mulighed for at optage et supplerende studielån. Formålet med denne forsørgerpakke var blandt andet at give forsørgere bedre vilkår for at gennemføre en uddannelse (reduceret frafald). Initiativerne må antages at have en positiv effekt på gennemførelsestiden og frafald fra uddannelserne for forsørgere. Per 1/8 2004: Stipendietillæg til enlige forsørgere og til samboende forsørgere, hvor begge er SU-modtagere Per 1/1 2005: Supplerende forsørgerlån til alle forsørgere Per 1/8 2004: Stipendietillæg til studerende med handicap i videregående uddannelser. Boks 8: SU-forlig fra maj 2008 Per 1/1 2009: Forhøjelse af stipendietillægget til studerende med handicap i videregående uddannelser Per 1/1 2009: Forhøjelse af stipendietillægget til samboende forsørgere, hvor begge er SU-modtagere Per 1/1 2009: årige, der deltager i forberedende voksenundervisning (FVU), får adgang til SU. Forhøjelse af laveste fribeløb i videregående uddannelser Fra og med støtteåret 2009 er det laveste fribeløb (fribeløbet under uddannelse) forhøjet med kroner per måned, hvorved de studerende fik mulighed for at arbejde mere uden modregning i SU og dermed indgå i større udstrækning i arbejdsstyrken. Når fribeløbet forhøjes, bruges SU-klippene hurtigere. Dermed får de uddannelsessøgende et incitament til at blive hurtigere færdig med uddannelsen. Desuden har de ikke opsparet klip, de kan bruge til at forlænge uddannelsen med. Efter de tidligere regler havde uddannelsessøgende mulighed for at opspare klip til udbetaling som dobbeltklip inden for de sidste 12 måneder af uddannelsen. Den uddannelsessøgende kunne opspare klip til udbetaling som dobbeltklip ved at fravælge klip i en eller flere måneder. Dobbeltklippene blev afskaffet i Effekten af afskaffelsen af dobbeltklippene har været færre fravalg af klip. Dermed har de uddannelsessøgende fået et incitament til at blive hurtigere færdige. Per 1/1 2009: Forhøjelse af fribeløbet med kroner per måned Per 1/7 2009: Afskaffelse af dobbeltklip. SU, der skaber vækst og beskæftigelse 19

22 Boks 9: Opfølgende aftale på SU-forlig fra maj 2008 Med virkning fra den 1. januar 2010 har uddannelsessøgende kunnet få SU på videregående eller private uddannelser uanset alder. Normalt skal man være fyldt 18 år for at kunne få SU. Ændringen vil muligvis få nogle uddannelsessøgende, som endnu ikke er fyldt 18, til at søge ind på en videregående eller privat uddannelse hurtigere, end de ellers ville have gjort. Per 1/1 2010: Alderskrav fjernet på videregående og private uddannelser, så unge under 18 år kan få SU. 20 SU, der skaber vækst og beskæftigelse

23 SU, der skaber vækst og beskæftigelse bedre brug af SU-midlerne November 2010:35 Publikationen kan ikke bestilles Henvendelse om publikationen kan ske til: Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K Telefon Kontaktperson: Jesper Bøjer Jensen Direkte tlf ISBN trykt publikation ISBN elektronisk publikation Design: BGRAPHIC Fotos: Jakob Dall Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk Oplag: 750 stk. Publikationen kan hentes online på:

24

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Frihed og ansvar for studiefremdrift

Frihed og ansvar for studiefremdrift Frihed og ansvar for studiefremdrift - Regeringens udspil til justering af fremdriftsreformen Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførsel fra april 2013, herunder særligt initiativerne i reformen

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS og på Færøerne 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

lã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp==

lã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp== Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde i et andet EØS-land 3. Overførsel af forsikrings- og arbejdsperioder

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Nyt fra Uddannelsesministeriet

Nyt fra Uddannelsesministeriet Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Samlet oversigt over regeringens udspil

Samlet oversigt over regeringens udspil Samlet oversigt over regeringens udspil Regeringens udspil består af forslag på følgende områder: Investeringer i fremtiden Flere penge til forskning Ungdomsuddannelse til alle Flere med videregående uddannelse

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Opfølgning på globaliseringsaftalerne (1. marts 2008) Aftale om opfølgning på globaliseringsaftalerne

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

hvem, hvad, hvornår og hvordan?

hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studieophold i udlandet hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studievejledningen Psykologi, Øster Farimagsgade 5, 5.1.26, 1353 København K Tlf. 35 32 48 16 studievejl@psy.ku.dk Det er på mange måder givende

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Forslag. til. I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, foretages følgende ændringer:

Forslag. til. I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015, foretages følgende ændringer: Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Alle hænder skal bruges

Alle hænder skal bruges Alle hænder skal bruges Liberal Alliances udspil til en kontanthjælpsreform Kontanthjælpen er den laveste sociale ydelse i Danmark. Den er ment som en hjælp til dem, som midlertidigt er havnet uden for

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Fup og fakta i SU-debatten

Fup og fakta i SU-debatten Fup og fakta i SU-debatten Fortalerne for SU-forringelser er enige om, at SU-pengene kan bruges bedre, men enigheden ophører, når det handler om hvad pengene i stedet kan bruges til. Blandt ønskerne nævnes

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Danmarks samlede resultater i PISA 2006

Danmarks samlede resultater i PISA 2006 s samlede resultater i PISA 2006 PISA har på skift ét af fagene læsning, matematik og naturfag som hovedområde. I 2000 var hovedområdet læsning, i 2003 var hovedområdet matematik, og i 2006 var hovedområdet

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Aftale om flere praktikpladser i 2011

Aftale om flere praktikpladser i 2011 Aftale om flere praktikpladser i 2011 I 2009 indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en række praktikpladspakker om særlige indsatser på praktikpladsområdet med henblik

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Vejledning til læseren

Vejledning til læseren OECD Regions at a Glance Summary in Danish OECD Regions at a Glance Sammendrag på dansk Hvorfor OECD Regions at A Glance? Vejledning til læseren I de seneste år er regionale udviklingsspørgsmål kommet

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16. Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16. Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) til Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2015-16 Fremsat den 24. februar 2016 af uddannelses- og forskningsministeren (Esben Lunde Larsen) Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Om efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet

Om efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet Om efterløn til personer, der bor eller arbejder i udlandet A-kassen LH 4. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord 3 2. Lande og områder i EØS 3 3. Efterløn ved bopæl og ophold i andet EØS-land 3

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt Bilag til UFU alm. del spm. 140 Indhold 1. SU i ungdomsuddannelser (UU) og uddannelser på folkeskoleniveau

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

7 Overnatningsprognose for Danmark 2014-2017 Marked 2011 2012 2013 2014* 2015* 2016* 2017* Udlandet 4,6% 0,5% -0,3% 2-4 % 1½ - 3½ % 1-3 % 1-3 % Danmark 2,5% 0,0% 0,9% 1-3 % ½ - 2½ % 0-2 % 0-2

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats. Veje til job. en arbejdsmarkeds indsats med mening

Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats. Veje til job. en arbejdsmarkeds indsats med mening Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje til job en arbejdsmarkeds indsats med mening Februar 2014 Titel: Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 577 Offentligt J.nr. 2011-318-0409 Dato: 22.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011.

Læs mere

Eksempler fra VUC Konsekvenser af besparelserne på SVU og øget deltagerbetaling

Eksempler fra VUC Konsekvenser af besparelserne på SVU og øget deltagerbetaling Uddannelsesudvalget 2009-10 L 223 Bilag 19 Offentligt Lederforeningen for VUC VUC Bestyrelsesforeningen : København den 11. juni 2010. Eksempler fra VUC Konsekvenser af besparelserne på SVU og øget deltagerbetaling

Læs mere

Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013

Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013 Studentersamfundets holdning til SU Reformen anno 2013 Præambel Regeringen vedtog den 18. april 2013 SU-reformen kaldet Bedre gennem uddannelserne. I dette dokument vil vi forholde os til reformen i sin

Læs mere

Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser?

Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Bilag 2 Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Disruptionrådets sekretariat November 217 Spørgsmål til drøftelse Ruster de videregående uddannelser godt nok til fremtidens konkurrence,

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

15. maj 2013. Ændring i reglerne om støttetid

15. maj 2013. Ændring i reglerne om støttetid Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Att.: Marianne Gjevert Petersen Bredgade 43 1260 København K 15. maj 2013 Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2002 SUS nr. 10 November 2003 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-37-3 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

De studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002

De studerendes indtjening. - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002 De studerendes indtjening - En analyse af de studerendes indkomster fra 1997 til 2002 Undervisningsministeriet 2004 1 Kolofon Titel: De studerendes indtjening Undertitel: En analyse af de studerendes indkomster

Læs mere

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Gå-hjem-møde Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

Hvem vinder EM i økonomi 2016?

Hvem vinder EM i økonomi 2016? DI Den 8. juni 2016 Hvem vinder EM i økonomi 2016? Over den næste måned skal det afgøres hvem, der de næste fire år kan kalde sig europamester i fodbold. Dette afgøres ved en turnering i Frankrig, hvor

Læs mere

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk

Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne. Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Veje, omveje og blindgyder i ungdomsuddannelserne Fredag d. 7. juni 2013 Køge UU V. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl md@ae.dk Dagens oplæg Status på over unges uddannelsesniveau Registerudtræk + profiltal

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

Gennemførsel på videregående uddannelser i Danmark

Gennemførsel på videregående uddannelser i Danmark Notat Modtager(e): Folketingets Uddannelsesudvalg Folketingets Videnskabsudvalg Studiesociala Komittén Gennemførsel på videregående uddannelser i Danmark Politiske målsætninger og initiativer I forhold

Læs mere