Samskabelse hvad skal der til for at lykkes? Anne Tortzen
|
|
- Thea Frank
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samskabelse hvad skal der til for at lykkes? Anne Tortzen
2 Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog - Rådgivning, strategisk sparring, netværk, analyser
3 Temaer Samskabelse - hvad er nyt? Hvordan kan samskabelse af sundhed se ud? Hvilke muligheder og barrierer er der? Hvilket mindset og hvilke kompetencer skal i spil for at lykkes? - Sårbare borgere og en ny medarbejderrolle
4 Borgerindddragelse version 1.0, 2.0 og 3.0 Høring Legitimitet Information Ekspertviden Tidlig dialog Nye idéer, viden Forståelse, accept Bedre beslutninger Samskabelse Social kapital Ressourcer Bæredygtighed
5 Hvilken indflydelse får borgerne? Medbestem. Indflydelse Dialog Høring Information
6 Visionen: Forandringer i relationer Samskabelse betyder produktion af offentlig velfærd gennem et ligeværdigt og gensidigt samarbejde mellem de offentlige medarbejdere og de mennesker, der bruger servicen og deres familier og naboer/netværk. Når aktiviteter samskabes på denne måde, er der potentiale for forandringer (Nesta: Boyle & Harris, 2010)
7 Samskabelse hvad indebærer det? Borgere/civilsamfund er aktive deltagere i planlægning, design eller produktion af offentlig service. Der foregår en udveksling og deling af ressourcer mellem offentlige aktører og borgere/civilsamfund Samskabelse påvirker relationen mellem borgere og offentlige medarbejdere, så den bliver mere ligeværdig Samskabelse sigter mod at producere bløde resultater, fx livskvalitet, netværk, fællesskaber
8 Samskab Aarhus: Byhaver fremmer sundhed Byhaver og Smag på Aarhus: Give borgerdrevne fællesskaber adgang til at bruge parker og arealer til byhaver, æblelund m.v. Måling blandt bybønder : Kvalitative interview og spørgeskema viser: - 94 % styrket tilhørsforhold - 56% nye sociale relationer - 22% bedre mental sundhed Værdi i form af øget fysisk aktivitet, bedre mental sundhed omregnet til kr. og ører. Resultat: Hver kommunal kr. investeret skaber samfundsøkonomisk værdi på 7 kr. ud fra en tiårig tendenslinje
9 Cykling uden alder - retten til vind i håret Frivillige piloter tilbyder rickshaw cykleture til ældre. Kommuner betaler rickshaws. Medarbejdere motiverer og deltager Organiseres og koordineres af frivillige piloter. 70 danske kommuner piloter. Internationalt: 24 lande Effekter for alle deltagere: Nye venner, netværk, samvær, arbejdsglæde
10 INSP peer to peer: Inkluderende fællesskaber Inkluderende fællesskaber med fokus på ressourcer Eksempel: INSP! mødested, fællesskab Det forventningsfrie rum Film: Ledig med drive: At grine sammen med nogen
11 Sidemands-dialog Hvilke udfordringer støder I på, når I arbejder med at inddrage/samskabe med borgere?
12 Samskabelse - muligheder og barrierer
13 Potentialer i samskabelse af sundhed Lighed og bæredygtighed: Udgangspunkt i borgernes egen oplevelse af behov Fokus på borgernes ressourcer og bidrag Flere parter om at løse opgaven Understøtte nye relationer og opbygge fællesskaber
14 Samskabelse rykker ved magten Samskabelse er næsten altid ensbetydende med, at der sker en omfordeling af magt mellem interessenterne. Alene det at bevæge sig i retning af mere samskabelse er i sig selv politisk og udfordrer balancen mellem repræsentativt demokrati, deltagerdemokrati og professionel ekspertise (Oversat fra Bovaird, 2007)
15 Den traditionelle rolle: Kommunen i centrum Medarbejdere Pårørende Kommunen
16 Samskabelse: Opgaven i centrum Medarbejdere Pårørende For eksempel: Et godt liv med demens
17 Nye roller i samskabelse Styrings-paradigme Trad. Public Administration New Public Management New Public Governance Styringsprincip Hierarki: Marked: Netværk: Kommunens rolle Myndighed Serviceleverandør Arena for samskabelse Kerne-argument Styring baseret på love og regler sikrer effektivitet og lighed Effektiv og brugervenlig styring - metoder fra private virksomheder Effektiv og legitim styring ved at inkludere relevante og berørte parter Politikernes rolle Suveræn beslutningstager Rammesættende bestyrelse Politisk ledelse af fællesskabet Forvalternes rolle Faglige eksperter, arbejde efter regler Producerer offentlig service Faciliterer samarbejde mellem aktører Borgernes rolle Klient, vælger Passiv Kunde, forbruger Passiv Medproducent af velfærd. Aktiv
18 Hvad kræver det? Hvilke kompetencer oplever I er vigtige at sætte i spil for at lykkes med samskabende processer?
19 Hvilket mindset og hvilke kompetencer er der brug for?
20 Samskabelse kræver en særlig form for ledelse Understøtte de relevante og berørte aktører på tværs af organisationer i at samarbejde om fælles problemløsning Ledelse af netværk og samarbejder, hvor: - Deltagerne er frivillige - De har hver deres magtbase og interesser - De har hver deres forståelse af opgaven - Mål formuleres i fællesskab (Ansell & Gash 2007, 2012)
21 Centrale ledelsesgreb i samskabelse Rammesættende ledelse (hands off): Italesætte og frame samskabelsen Fastlægge mål og rammer Udvælge og mobilisere deltagere Forbinde de demokratiske arenaer Faciliterende ledelse (hands on): Udvikle tillid og relationer Opbygges fælles forståelser Understøtte fælles læring
22 Glasloftet: Den usynlige magt i samskabelse Magten til at frame og definere: Hvem er legitime deltagere? Hvad er udfordringen/opgaven? Hvad kan snakkes om/tages fat på? Hvad er målet? Hvem fastlægger det? Hvilken form for viden og ressourcer tæller her?
23 At udøve magt gennem sproget Framing af udfordring/opgave Eksempel: Ikast-Brande: Radikal innovation Etablere et leveringspres Eksempel: Holbæk: Fra facilitator til ekspert Udøve definerende ledelse/vidensmonopol Eksempel: forstyrrelses-framing og bæredygtigheds-framing
24 Ledelse, der understøtter samskabelse Faciliterende: Understøtte, at borgere/civilsamfund tager en aktiv/proaktiv rolle. Fokus på ressourcer Meningsskabende: Giver plads til alle deltageres interesser og forståelser af udfordringer og løsninger Koblende: Formår at forene forskellige parters interesser og ressourcer og navigere i krydspres
25 Hvad kan vi lære af frontfigurer i samskabelse? Relationer, netværk og alliancer indadtil og udadtil Åbenhed overfor andre parters behov og interesser Klar forventningsafstemning klare linjer i samarbejdet Politisk og organisatorisk tæft mandat, opbakning Mod og vedholdenhed, kreativitet Personlig indstilling, engagement
26 At arbejde med et samskabende mindset - steder at starte Have øje for komplekse udfordringer (wicked problems), som kræver samarbejde på tværs Se borgere/brugere som eksperter (empowerment) Fokus på ressourcer og inkluderende fællesskaber Udøve koblende ledelse have øje for det, der allerede er Værdsætte og understøtte borger-initiativer
27 Sårbare borgere - og en ny medarbejderrolle
28 Forskning: Sårbare borgere vil ikke være en målgruppe Tre nøgleord: fleksibilitet ligeværdighed mangfoldighed: Sårbare borgere trives og udvikler sig i forventningsfrie rum sammen med almindelige mennesker - og uden handleplaner, paragraffer, målgruppe-tænkning osv. Fælles aktiviteter med udgangspunkt i sagen eller for at skabe relationer, fællesskab Mulighed for at gå ind og ud af forskellige roller: Aktiv passiv, bidrage få støtte Værtskab: Invitere aktivt hjælpe med at skabe kontakter til andre
29 En ny medarbejder-rolle: Fra fagperson til facilitator Det er ensbetydende med et tab af definitionsretten for de faglige medarbejdere de kan ikke kontrollere de sårbares relationer. Til gengæld får de mulighed for at bruge flere sider af sig selv og fylde rollen ud på en anden måde Citat: Helle Hygum, senioranalytiker, VIVE
30 En ny medarbejder-rolle: Fra fagperson til facilitator Eksempel: Medarbejder fra socialpsykiatri rolle i INSP! Faglig støtteperson Katalysator for de unges selvudvikling/empowerment Opbygge relationer til andre deltagere og balancere rolle i samspil Ikke fast rolle forhandle rollen løbende Deltage i og bidrage til det større fællesskab i INSP!: Hente brænde, rydde op, deltage i møder og bruge sig selv personligt En ligeværdig part gøre det, der er brug for (efterværn for andre unge)
31 Hvis I vil læse mere
32 Gruppearbejde Fortæl hinanden om en situation med borgerinddragelse/samskabelse, som lykkedes godt. Kig samlet på historierne: Hvad gjorde en forskel? Vælg en historie, I vil fortælle i plenum
Samskabelse - en vej til at udvikle velfærden sammen med borgerne? Anne Tortzen
Samskabelse - en vej til at udvikle velfærden sammen med borgerne? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker i gang med erhvervs PhD om samskabelse mellem kommuner og borgere/civilsamfund - Fokus: Hvordan påvirker
Læs mereSker der reel samskabelse i din kommune? Anne Tortzen
Sker der reel samskabelse i din kommune? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs PhD (RUC/UKON): Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog
Læs mereKan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen
Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for
Læs mereSamskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen
Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs PhD Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog
Læs mereAt udvikle politik sammen med borgerne - hvad kræver det af jer som medarbejdere? Anne Tortzen
At udvikle politik sammen med borgerne - hvad kræver det af jer som medarbejdere? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse
Læs mereVesthimmerlands Kommune Borgerinddragelse og samskabelse - nye tendenser. Anne Tortzen
Vesthimmerlands Kommune Borgerinddragelse og samskabelse - nye tendenser Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder
Læs mereSamskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing
Samskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing Roskilde Universitet & Nord Universitet 26. September, 2017 Ny samskabelsesbevægelse 3. Februar, 2017 grundlagde
Læs mereSamskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing
Samskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing Roskilde Universitet & Nord Universitet 8. Februar, 2018 Ny samskabelsesbevægelse 3. Februar, 2017 grundlagde
Læs mereSamskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse
Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse Jacob Torfing København, 23. juni, 2017 Danske kommunalreform Fantastisk eksempel på skraldespandsproces, hvor løsning kom før problem De fleste bekymringer
Læs mereSamskabelse Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan kan man samskabe politik? Jacob Torfing
Samskabelse Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan kan man samskabe politik? Jacob Torfing Roskilde Universitet & Nord Universitet 20. Februar, 2018 Tid til nytænkning Offentlige sektor er fanget
Læs mereSamskabt Politik i Kommunerne
Samskabt Politik i Kommunerne Jacob Torfing Strategikonference, Trondheim, 7. marts, 2017 Fokus på politisk lederskab God grund til at fokusere på kommunalpolitikernes politiske lederskab Kommunerne står
Læs mereHelle Hygum Espersen. Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse?
Helle Hygum Espersen Hvad mener kommunerne når de siger samskabelse? Samskabelse i kommunerne? Både buzzword og indhold + international viden. dansk viden. Mulige diskurser: Co-creation, coproduction,
Læs mereSæt skub i samskabelsen
Sæt skub i samskabelsen KL Kommunikationsdøgn 2016 Dag 1 spor 8 V. Mia Fihl Jeppesen Professionshøjskolen UCC Jeg er optaget af: Samskabelse Kommunikation Processer Kreativitet Praksis Erfaringer: 15
Læs mereHvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?
Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber? Hvorfor er det vigtigt at få alle med? Fordi: Inkluderende frivillige fællesskaber i civilsamfundet kan understøtte, at udsatte borgere i højere grad får
Læs mereSamskabelse, Borgerdeltagelse og Politisk Ledelse
Samskabelse, Borgerdeltagelse og Politisk Ledelse Jacob Torfing København, 21. september, 2018 Tid til nytænkning Offentlige sektor er fanget i et krydspres: Stigende forventninger vs. knappe offentlige
Læs mereEva Sørensen Roskilde Universitet
Eva Sørensen Roskilde Universitet Den danske samfundsmodel er udfordret indefra og udefra En ny model for samfundsstyring er på vej, der tager afsæt i, at dem offentlige sektor og samfundets mange aktører
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereNye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach
Nye styringsparadigmer og offentlig innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach Offentlig styring i opbrud Den offentlige sektor blev af Old Public Administration opfattet som en myndighed New
Læs mereSamskabelse af kriminalpræventive. Jacob Torfing Roskilde School of Governance
Samskabelse af kriminalpræventive indsatser Jacob Torfing Roskilde School of Governance Tid til nytænkning Offentlige sektor er fanget i et krydspres: Stigende forventninger vs. knappe ressourcer Efter
Læs mereSAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder
SAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder Kursus v. EnviNa v. Marie Baad Holdt, NGO Academy Program Hvad er samskabelse? Forskellige former for samarbejder Hvorfor samarbejde og
Læs mereTillidsbaseret adfærd kan ikke kræves!
Tillidsbaseret adfærd kan ikke kræves! September 2018 www.ballerup.dk Politikerne skal have tillid til ledelse Ledelseskommissionens budskaber: Politikerne skal betragte sig selv som den offentlige sektors
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereFra NPM til NPG: Samskabelse, Innovation og Ledelse Jacob Torfing Bibliotekskonference, 16. September, 2015 Biblioteker i et vadested Bibliotekerne befinder sig i et vadested I fremtiden købes og lånes
Læs mereNew Public Governance på Dansk: Innovation og ressourcemobilisering gennem samskabelse Jacob Torfing
New Public Governance på Dansk: Innovation og ressourcemobilisering gennem samskabelse Jacob Torfing Roskilde Universitet Økonomidirektørernes Årsmøde, 8. November 2017 Fra bureaukrati til NPM Da den offentlige
Læs mereTips til et vellykket borgermøde. Anne Tortzen
Tips til et vellykket borgermøde Anne Tortzen Punkter Hvorfor er det så svært? Et borgermøde er sandhedens time To eksempler: Energinet.dk og Hvidovre Udfordringer: - Hvordan inddrage politikerne? - Planlæggernes
Læs mereSamskabt Politik i den Almene Boligsektor
Samskabt Politik i den Almene Boligsektor Jacob Torfing Nyborg, 23. august, 2017 Fokus på politisk lederskab God grund til at fokusere på styrkelsen af det politiske lederskab Vores samfund står over for
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereKursus den 23.april 2015. Gentofte Centralbibliotek
Samskabelse Kursus den 23.april 2015 Gentofte Centralbibliotek Kort om formålet med dagen Samskabelse som mindset Samskabelse som metode Ansigt til ansigt Fagligheder i spil Check in øvelse Hvad hedder
Læs mereSamskabt Politikudvikling
Samskabt Politikudvikling Jacob Torfing 1. September, 2016 Den danske kommunalreform Kommunalreformen i 2007 ændrede det kommunale landkort: Antallet af kommuner blev reduceret fra 275 til 98 De 14 gamle
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller
Læs mereUdvikling af Politikerrollen og det Politiske Lederskab
Udvikling af Politikerrollen og det Politiske Lederskab Jacob Torfing Aarhus Byråd Silkeborg, 23. Januar, 2014 Store udfordringer Allerførst: tillykke med valget Dernæst: store udfordringer venter Udfordringskatalog:
Læs merePerspektiver på samskabelse - en ny rolle for bibliotekerne? Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet
Perspektiver på samskabelse - en ny rolle for bibliotekerne? Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet Mit forskningsfelt Politikere og forvalteres rolle Institutionelle rammers betydning for deltagelsen
Læs mereLegitimitet: Svært at håndtere krav fra antiautoritære og ressourcestærke borgere?
Eva Sørensen Roskilde Universitet Økonomi: Usikkert om vi har råd til at opretholde velfærden Kvalitet: Vanskeligheder med at løse ondartede samfundsproblemer Legitimitet: Svært at håndtere krav fra antiautoritære
Læs mereEva Sørensen Roskilde Universitet
Eva Sørensen Roskilde Universitet I Danmark befinder kommunerne sig i et krydspres mellem stram økonomi, borgere med høje forventninger og medarbejdere med store ambitioner Strategien har længe været ostehøvl
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Læs mereLeder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse
SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende
Læs mereFå de unge med i planlægningen Inspirationsdag 10.12 2012. Anne Tortzen
Få de unge med i planlægningen Inspirationsdag 10.12 2012 Anne Tortzen Inddragelse af unge: Erfaringer og dilemmaer Unge, demokrati og deltagelse Inddragelse af unge et dobbelt formål De to spor: Ungeråd
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereFormulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde
Leder af ledere Understøtter at egen enheds faglige bidrager til helhedstænkning Fremmer samarbejde og videndeling på tværs af faggrupper, afdelinger, forvaltninger og centre for at sikre kvalitet, fleksibilitet
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereEn innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar
En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar Jacob Torfing Debatoplæg om dansk forvaltningspolitik Videnscenter for Velfærdsledelse, 28. Juni, 2012 Baggrund for vores debatoplæg
Læs mereTendenser i politisk ledelse i kommunerne
Tendenser i politisk ledelse i kommunerne - og konsekvenser for administrativ ledelse Eva Sørensen Roskilde Universitet Den brændende platform Nye borgere Ny mission Ny styringstænkning Nye borgere Fra
Læs mereGo Morgenmøde Ledelse af frivillige
Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring
Læs mereDanske Handicaporganisationers frivilligpolitik
Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle
Læs mereDet nordfynske ledelsesgrundlag
Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereLokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?
Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereSyv internationale tendenser for borgerinddragelse. Økonomiforvaltningen 13. juni 2018
Syv internationale tendenser for borgerinddragelse / Økonomiforvaltningen 13. juni 2018 Anne Tortzen, Center for Borgerdialog, har identificeret syv internationale tendenser: - Borgerforslag - Borgerbudgetter
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs merePlaymakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk
I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereHØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi
Læs mereFrihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing
Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme
Læs mereSamarbejdsdrevet Innovation
Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing COK, 15. November, 2011 NPM har tabt pusten u New Public Management har givet mere fokus på ledelse, målstyring, resultater og evaluering u Men gode ting er blevet
Læs mereForvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013
Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Flere logikker for offentlig styring Før NPM: Profession og hierarki Professioners
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereEfter New Public Management: Ledelse af samskabelse Jacob Torfing
Efter New Public Management: Ledelse af samskabelse Jacob Torfing Roskilde Universitet Socialpædagogerne, Nordsjælland, 3. April, 2017 Fra bureaukrati til NPM Da den offentlige sektor ekspanderede i 60
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereHVIDOVREVEJEN. Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune
HVIDOVREVEJEN Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune 1 LEDELSES- OG MEDARBEJDERGRUNDLAG for Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune er en veldrevet organi sation, der bygger på en anerkendende
Læs mereLokal demokrati potentialer og udfordringer. Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet
Lokal demokrati potentialer og udfordringer Annika Agger, Ph.D. Lektor, Roskilde Universitet Mit forskningsfelt Politikere og forvalteres rolle Institutionelle rammers betydning for deltagelsen Borgernes
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mere2. Det vi skaber sammen
2. Det vi skaber sammen Inddragelse af borgere, frivillige og civilsamfund i udviklingen og løsningen af de kommunale velfærdsopgaver har vundet mere og mere indpas på både nationalt og internationalt
Læs mereKapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde?
Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde? Hvorfor kapacitetsopbygning? Udfordring Boligsociale indsatser er tidsbegrænsede og ret små i forhold til udfordringerne og i sammenligning med
Læs mereMuskelsvindfonden skaber plads til forskelle. Strategi 2018
Muskelsvindfonden skaber plads til forskelle Strategi 2018 1 Muskelsvindfondens mission og formål Det er Muskelsvindfondens formål at forbedre livsvilkårene for mennesker med muskelsvind og andre neuromuskulære
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereFÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi
FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereHvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.
Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter
Læs mereSamskabelse, Frivillighed og Frivilligledelse. Jacob Torfing Frivillighedskonference, 29. april, 2017
Samskabelse, Frivillighed og Frivilligledelse Jacob Torfing Frivillighedskonference, 29. april, 2017 Vi kan mere sammen Kommunerne er fanget i et krydspres: Stigende forventninger & komplekse problemer
Læs mereDet Nordfynske Ledelsesgrundlag
Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereInnovation Gennem Offentligt Privat Samarbejde: Hvorfor og Hvordan? Jacob Torfing
Innovation Gennem Offentligt Privat Samarbejde: Hvorfor og Hvordan? Jacob Torfing Kommunernes Netværksdage Kolding, 6. September, 2012 Innovation er på alles læber u Kreativitet er at få en god ide, men
Læs mereBibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer
Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Chefkonsulent Center for Ledelse og Styring 4. juni 2010 Side 1 Ledelse OP Afklaring af ledelsesrum helst den direkte vej
Læs mereFrivilligkonference 2017 Meningsfulde fællesskaber. Masterclass: Fokus på konsulentrollen. Linda Lundgaard, phd, professor 6.
Frivilligkonference 2017 Meningsfulde fællesskaber Masterclass: Fokus på konsulentrollen Linda Lundgaard, phd, professor 6.september 2017 I denne masterclass sætter vi fokus på konsulentrollen, som belyses
Læs mereEva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland
Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Den nordiske velfærdsmodel er udfordret Intensiveret global konkurrence mellem samfundsmodeller Høje ambitioner og forventninger til kvalitet
Læs mereHandleplan for et værdigt liv med funktionsnedsættelse
Handleplan for et værdigt liv med funktionsnedsættelse Bilag til Fokusområde 3 i Velfærdspolitikken Forfatter: Birgitte Lindegaard Nielsen Revideret den 11. September 2017 Dokument nr. 480-2016-303699
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereAgonisme. Konflikten som driver. Birgitte Hoffmann Peter Munthe-Kaas.
Agonisme. Konflikten som driver. Birgitte Hoffmann Peter Munthe-Kaas. Ekspertviden bureaukratiet Udfordres vi har mange kontroverser mellem forvaltningerne forskellige lovgivninger, forskellige perspektiver
Læs mereSamskabelse hvad betyder det?
Helle Hygum Espersen Samskabelse hvad betyder det? Definitioner og eksempler Indhold Hvorfor denne dagsorden i kommunerne? Hvordan kan vi forstå samskabelse hvad er det + eksempel Hvordan kan man gøre
Læs mereRelationel koordinering og samskabelse i en travl hverdag
Relationel koordinering og samskabelse i en travl hverdag Workshop ved leder af Udvikling og forebyggelsessektionen Rikke Gjellerod, Silkeborg Kommune Formål med workshoppen At fortælle om at skaffe sammenhæng
Læs mereNew Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund
New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne
Læs mereDET BEDSTE LAND FOR VERDEN
DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet
Læs mereKan man lede frivillige?
Kan man lede frivillige? 24. april 2013 Dorte Nørregaard Gotthardsen Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C tlf: 66 14 60 61 info@frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende
Læs mereFREMDRIFT MED SOCIALT ANSVAR LOS STRATEGI LAD OS GØRE EN FORSKEL
FREMDRIFT MED SOCIALT ANSVAR 2019-2021 LOS STRATEGI LAD OS GØRE EN FORSKEL OM LOS DANMARKS STØRSTE BRANCHEORGANISATION FOR IKKE-OFFENTLIGE SOCIALE TILBUD LOS er i dag er landets førende brancheorganisation
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereEva Sørensen Roskilde Universitet og NORD Universitet
Eva Sørensen Roskilde Universitet og NORD Universitet Den nordiske samfundsmodel er udfordret Udefra: Usikkert om vi har råd til velfærden Indefra: Væsentlige samfundsproblemer forbliver uløst Ny styringstænkning
Læs mereKokkedal Hvad kan vi lære af projektet? Dorthe Hedensted Lund
Kokkedal Hvad kan vi lære af projektet? Dorthe Hedensted Lund Agenda Forskningsmæssig rammesætning Hvad har vi undersøgt? Hvad har vi lært? Mobilisering og forankring Styringslogikker Planlæggerroller/projektledelse
Læs mereLedelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...
Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage
Læs mereSamarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor
Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor Jacob Torfing Seminar om grøn omstilling 2. December, 2013 Fokus på offentlig innovation Siden Schumpeter har innovation været set som kilde til øget
Læs mereNetværksledelse. Hvordan håndterer kommunerne nye strategiske samarbejder? Workshop på CBS, 2014 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS
Netværksledelse Hvordan håndterer kommunerne nye strategiske samarbejder? Workshop på CBS, 2014 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS Disposition Hvorfor taler vi om netværk? Hvorfor er der brug for
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende
Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Hvem er jeg? Uddannet Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda 21
Læs mereNYE VEJE TIL VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE
NYE VEJE TIL VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE V I S O - K O N F E R E N C E N D. 6. 1 2 P Å N Y B O R G S T R A N D H A N N E K A T H R I N E K R O G S T R U P. I N S T I T U T F O R L Æ R I N G O G F I L
Læs mereMuligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven
Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet
Læs mereUdvidet job- og personprofil. Stillingen
Udvidet job- og personprofil Stillingen Faaborg-Midtfyn Kommune er den geografisk største kommune på Fyn. Kommunen har ca. 52.000 indbyggere fordelt over ca. 65 større og mindre byer, der alle har det
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereSamskabelse Fagligt udviklingsforløb. 1. Møde den 9.september 2015, Gentofte Centralbibliotek
Samskabelse Fagligt udviklingsforløb 1. Møde den 9.september 2015, Gentofte Centralbibliotek Program for dagen 08.30-09.00: Ankomst og morgenbrød 09.00-09.30: Check in-øvelse og rammesætning for forløbet
Læs mere