Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber"

Transkript

1 Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens eller lærerens ansvar og opgave at give det enkelte barn de bedste muligheder for at lære og danne sig ud fra sine anlæg og muligheder. Vi er lovmæssigt forpligtet på mål for elevernes faglige, personlige og sociale udvikling. Det betyder, at vi skal give dem kundskaber og færdigheder, og på at skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Børnene skal derfor kvalificere sig til at kunne mestre viden, metoder og værktøjer inden for de enkelte fag. Samtidig skal de kunne handle selvbestemt i forskellige sociale sammenhænge på grundlag af tilegnede værdier og normer (Citat fra Folkeskoleloven 1 stk.3: Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre). Men hvis denne udadrettede læring skal blive en integreret del af elevens faglige og sociale læring, skal eleven også kunne forholde sig til og reflektere over sin viden og sine færdigheder - og være i god kontakt med sig selv. Det er samspillet mellem det ydre og det indre, der skaber den helhedsorienterede udvikling. Læreprocesser kan i denne forståelse sammenlignes med en uophørlig erfaringsrejse: Mellem at rejse ud i det ukendte for at opdage og lære nyt og at vende hjem til det kendte, hvor der er ro til at integrere den nyerhvervede viden og erkendelse. Nogle gange rejser vi udelukkende styret af lyst, andre gange er vi bestemt af pligt - ofte er vi både styret af lyst og bestemt af pligt. Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

2 For at skabe gode betingelser for både de ydre og de indre læreprocesser - det udadrettede og det indadrettede, det kvalificerede og det selvbestemte har vi valgt at organisere os på en måde, hvor det understøttes i skoledagens struktur, nemlig med en opdeling i hjemmetid og uderum. Elevernes rejse mellem ude og hjemme er indlejret i skolens fællesskaber. For at tilgodese alle børns læringsrejse må skolen være i stand til at uddifferentiere sig i mange læringsrum, der tilsammen danner de meningsfulde vitaliserende fællesskaber. Det meningsgivende opstår, når læringsfællesskabet matcher elevens aktuelle kompetencer. Det vitaliserende opstår, når der skabes psykologisk ilt i læringsrummet mellem eleverne indbyrdes og med de voksne. Tilsammen giver det næring til, at elevens behov for læring og trivsel kan realiseres. Struktur i hverdagen Eleven bevæger sig i løbet af sin skoletid igennem tre afdelinger. Hver afdeling har sin egen kultur, som passer til aldersgruppen. I børnehaven starter barnet i en aldersblandet hjemmegruppe. Barnet kommer derfor hurtigt ind i dagligdagens rutiner, godt hjulpet af de større børn i gruppen. Inden skolestart vil barnet i foråret være på et uderum, vi kalder Storebørnsklubben : Her samarbejdes med Lilleskolen og barnet er på besøg i sin nye hjemmegruppe. I skolen er hjemmegrupperne fortsat aldersblandede. I Lilleskolen er der otte hjemmegrupper med ca. 28 elever fra 0. til 3. årgang. I Storeskolen er der ligeledes otte hjemmegrupper med ca. 20 elever i hver fra 4. til 6. årgang. I Projektskolen fordeles eleverne i ni hjemmegrupper med ca. 17 elever i hver. Hjemmegrupperne i Projektskolen kaldes primærgrupper. Figur X. Titel på figur. Figur 9. Organisering

3 Hjemmegrupperne i Lille- og Storeskolen er sammenhængende parvis, således at eleverne møder tidligere kammerater, når de går fra den ene til den anden afdeling. I Projektskolen fordeles de nye 7.årgange i Projektskolens eksisterende primærgrupper. Alle afdelinger rummer således både det lille børnefællesskab i hjemmegruppen, de større i teamet ( elever) samt de største fællesskaber i afdelingen ( elever). Gennem skoleforløbet er der progression i, hvor meget eleverne befinder sig i de små, de større og de største fællesskaber. Organiseringen i afdelinger med aldersintegrerede grupper og med holddannelse på tværs skaber således en palet af forskellige fællesskaber for eleverne: Fra de små og trygge til de store og ukendte. Fra de forpligtende til de selvbestemte. Fra de udadrettede til dem med fokus på de indadrettede. Og endelig fra de vitaliserende til de meningsfulde. Alle disse læringsrum organiseres i sammenhæng og ikke adskilt, da det netop er sammenhængen mellem dem, der virker dynamisk og befordrende for elevernes læring. Men samtidig er det vigtigt, at læringsrummene fremtræder i deres forskellighed i elevernes daglige dag og uge, således at det tilgodeser stimuleringen af alle elever. Samtidig skal læringsmiljøet håndtere og formidle en hastigt voksende viden og samtidig kvalificere eleverne til at kunne indgå i samarbejde og relationer med betydningsfulde andre af forskellig alder, modenhed, køn, konstitution og herkomst. Organiseringen skaber på denne måde en palet af didaktisk og pædagogisk mulighed for teamet i sin planlægning og gennemførelse af de læringsrum, som elevernes læring og undervisning gennemføres i. Teamet har således mange muligheder for at skabe læringsrum tilpasset det aktuelle elevfællesskab og kan i sin vægtning i beslutningerne af de aktuelle læringsrum for den konkrete periode tilgodese elevgruppen og de enkelte elevers behov. Organiseringen er ligeledes fleksibel i forhold til omverdenens skiftende krav og rammebetingelser idet den har mange knapper, som der kan drejes på og tilpasses skiftende ressourcemæssige og faglige behov. Hjemmetid Hjemmegruppen er elevens eller den unges faste holdepunkt og tilhørssted. Hjemmegruppen samles i hjemmetiden med den/de primærvoksne. Her er der tid og rum til at delagtiggøre, til samtale, fordybelse og konsolidering. Det er her, der er opmærksomhed på venskabets og samværets betydning. Det er her, de betydningsfulde voksne, der kender eleven rigtig godt, blidt kan skubbe eleven fremad i sine bestræbelser på at lære og være. Hjemmegruppen er en aldersblandet gruppe og et trygt fællesskab. Det er her, eleven skal opleve og lære det betydningsfulde fællesskab at kende. Ligesom i søskendeflokken, hvor vi lærer at hjælpe hinanden og ved, at de større tager mere ansvar, er gode rollemodeller og kan mere end de mindste.

4 Figur 10. Hjemme og Ude I hjemmetiden får eleven mulighed for at få afprøvet sine faglige og sociale færdigheder i nye sammenhænge og trygge rammer og få respons herpå. Her er der afsat tid til dels at standse op for at reflektere over og dokumentere sin læring, dels for at arbejde med egne mål og tiltag gennem fordybelsesopgaver og til fælles og individuelle samtaler. Det er først og fremmest elevens primære voksne, som eleven møder i hjemmetiden. Det er disse voksne, der er bindeleddet mellem ude og hjemme ved elevsamtaler i fordybelsestiden, skolehjemsamtaler og udfærdigelsen af elevens udviklingsplan. Uderum I uderummene skal eleven ud i verden for at afprøve og lære nyt. Eleven træder i løbet af ugen ind i forskellige uderum med hver deres faglige og sociale udfordringer. Det er her, eleven skal stå på tæer, men også her eleven møder tilpas udfordringer og engagerede voksne. Uderummene foregår på hold indenfor teamets elever. Omkring hvert fag er der et fagteam af voksne, som varetager planlægningen, gennemførelsen og evaluering af undervisningen. Fagteamet danner hold for hver planperiode. Undervisningen differentieres ud på hold for at nå målene. Principperne for holddannelse er afhængig af fag, indhold, mål og elevgruppe. Et hold kan således være sammensat ud fra elevernes kompetencer, interesser, måde at lære på eller faglige niveau. Dette giver mulighed for, at eleverne kan opnå at mestre målet ved periodens afslutning og vandre videre på et nyt hold i efterfølgende periode. Jo ældre eleverne bliver, desto mere medbestemmende bliver de om hvilke hold, de skal følge. Fagteamets lærere sætter mål og tiltag for elevens faglige udvikling og finder materiale, så eleven kan arbejde videre med egne mål i fordybelsestiden.

5 Den røde tråd Det er vigtigt, at eleverne oplever en rød tråd gennem hele skoleforløbet, da det skaber sammenhæng i deres forståelse for hvad de foretager sig og hvorfor. Vi bestræber os derfor på at have en vis ensartethed og genkendelighed i strukturerne, skemaerne mm. gennem hele skoleforløbet. Samtidig ønsker vi, at hver afdeling tilpasser strukturen og organiseringen til aldersgruppen. Herved opstår en vigtig progression, som vi forstår som den røde tråd. Den røde tråd er beskrevet nedenfor: ÅRETS GANG Året er delt op i fire planperioder. Planperioderne består af basisuger samt emne- og projektuger der skaber afveksling og dynamik i læringen. Henover året er der fordelt et antal dage til hjemmegruppen. Basisugerne indeholder hjemmetid, faglige uderum samt en ugentlig flexdag/emnedag. Emnedagen er en åben dag, der giver plads til temaarbejde, projekter og ud-af-huset-oplevelser. Disse organiseres på følgende måde i afdelingerne: Lilleskolen Storeskolen Projektskolen Emnedagen forgår altid i hjemmegruppen. Her vil være et fagligt indhold at arbejde sammen om, som er Emnedagene er primært fagdage. Fagene veksler hen over året, dog kan enkelte fag godt placeres udelukkende Flexdagen bruges til fagdage for alle fag, så alle fag har mulighed for at komme ud af huset og integrere samfundet i anderledes end det der foregår her. Enkelte dage jævnt fordelt undervisningen. i uderum. over året vil være i hjemmegruppen. HJEMMETID I hjemmetiden skal alle elever opleve følelsen af at høre til og følelsen af at være hjemme. Derfor prioriterer vi tid til socialt samvær og sociale aktiviteter, som øger fællesskabsfølelser. Det kan være ture eller besøg på primærdage, fremlæggelser af eget projekt, fortælletid mm. I hjemmetiden arbejdes med egne mål, som eleverne har med fra uderum, eller som er fastsat i samarbejde mellem elev, lærer og forældre. Der vil således være masser af fagligt indhold i hjemmetiden, men det er markant anderledes end det, der foregår i uderum. I hjemmetiden skal der være tid til refleksion over egen læring både alene og sammen med andre. Der sættes tid af til at arbejde med Buskelundbogen, og eleverne udvælger hvilke produkter fra workcasen, der skal i showcasen, hvad skal vises til hvem og hvorfor. Det er vigtigt, at den primærvoksne jævnligt møder sine primærbørn i de ugentlige hjemmetider og derved har mulighed for at følge eleverne tæt.

6 FORDYBLSESTID En del af hjemmetiden er fordybelsestid, hvor eleverne særligt arbejder med egne mål, fordybelse i arbejde fra uderum eller projekter og forberedelse til uderum. I fordybelsestiden er det ikke nødvendigvis den primærvoksne, der er til rådighed, da de primærvoksne på dette tidspunkt også skal afholde elevsamtaler. Lilleskolen Storeskolen Projektskolen Eleverne har hjemmetid hver morgen og mødes desuden i hjemmegruppen når de spiser Eleverne møder deres primærvoksne i hjemmetid flere gange om ugen og har Eleverne møder fast deres primærvoksne en gang om ugen. Primærdage prioriteres frokost. Flere gange om ugen derudover fordybelsestid, hvor højt. Derudover har de mødes hjemmegruppen igen til fordybelsestid sidst på dagen. det også er muligt at snakke med sin primærvoksne. fordybelsestid med mulighed for at snakke med primærvoksne. UDERUM Et uderum starter med et tydeligt læringsmål for en periode taget fra Forenklede fælles mål. Målet er synligt for både børn og forældre i hele perioden. Undervejs vil der være læringsmål for de enkelte timer, så eleverne forstår, hvad de skal lære. Læreren vender i undervisningen jævnligt tilbage til, hvad målet og de konkrete kriterier/tegn er. Eleven mødes i deres nærmeste udvikling og får erfaringer om deres kunnen via mundtlig eller skriftlig respons på opgaver og arbejde undervejs i forløbet, som fortæller dem om deres arbejde og præstation og rådgiver dem om, hvordan de kan forbedre sig. Læreren er optaget af at understøtte elevernes læring. I dagligdagen og til slut evalueres på målene, der lægges dokumentation i Buskelundbogen, eleverne er involveret i evalueringen af eget arbejde og der sættes evt. mål for eleven i faget fremadrettet, f.eks. til fordybelsestid. Når børnene er klar til det, bruges evalueringen eksempelvis til at vælge nye hold. VORES SIKKERHEDSNET OG TILBAGEMELDINGER Fagteamet følger hele gruppen af elever i faget og vurderer elevernes indsats og faglige niveau. Er der elever, som giver anledning til bekymring i forhold til deres faglige udvikling, retter fagteamet henvendelse til primærvoksen og forældre. Fagteamet beskriver i deres årsplan, hvordan sikkerhedsnettet varetages. Ønsket er, at forældrene kan følge elevens faglige udvikling via læringsmål og dokumentation af elevens arbejde i Buskelundbogen. Hvis forældrene er bekymrede over barnets faglige udvikling og kontakter den primærvoksne, formidler denne kontakten til fagteamet.

7 Lilleskolen Storeskolen Projektskolen Forud for et forløb skriver Forud for et forløb skriver Forud for et forløb skriver fagteamet på intra til både elever fagteamet på intra til både og forældre hvilke læringsmål der elever og forældre, hvilke fagteamet på intra til både elever og forældre, hvilke arbejdes med den kommende tid. I ugeplanen kan elever sammen med forældrene følge med i hverdagens program og se læringsmål der arbejdes med den kommende tid. I ugeplanen kan elever og forældre følge med i læringsmål der arbejdes med den kommende tid. Herudfra kan forældrene spørge ind til og bede mere om, hvilke begreber/ting hverdagens program og på den eleven vise og forklare ud der kommer i spil undervejs i forløbet. Ugeplanen er på den måde fundamentet for den gode måde få inspiration til, ud fra Buskelundbogen, at tale om, hvad der er lært i skolen. fra Buskelundbogen om det tillærte. Fagteamet tydeliggør også, snak om, ud fra Buskelundbogen, I ugeplanen kan også stå hvordan forløbet evalueres, hvad der er lært i skolen. I ugeplanen kan også stå informationer om ugens arbejde eller anden praktisk information, som kan hjælpe forældrene med at forberede deres børn på skoledagen. informationer om ugens arbejde og andre praktiske informationer. så eleverne løbende involveres i at vurdere sig selv med afsæt i de opstillede mål og tegn. Det er elevens eget ansvar at holde styr på evt. forberedelse til uderum. MIDDAGSPAUSEN Middagspausen varer en hel klokketime for alle børn. Der spises i den første halvdel, mens den sidste halvdel er aktivitetstid (understøttende UV), hvor alle elever på Buskelundskolen skal være aktive medspillere. Den sidste halve time foregår udenfor for alle. Lilleskolen Storeskolen Projektskolen Der spises i hjemmegruppen med en voksen, herefter Der spises i afdelingen med 2 vagter, herefter aktiviteter Eleverne vælger selv hvor de spiser. Aktivitetestiden foregår aktiviteter ude. Der arrangeres ude. Der arrangeres forskellige ude, og der arrangeres forskellige aktiviteter, men man må også selv arrangere. aktiviteter, men man må også selv arrangere. aktiviteter sammen med eleverne.

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Læs mere

Nye Fællesskaber. Buskelundskolen

Nye Fællesskaber. Buskelundskolen Nye Fællesskaber Buskelundskolen Hvem er vi? Og hvad vil vi? Buskelundskolen Buskelundskolen bygger på Kvalificeret selvbestemmelse. Vitaliserende læringsmiljøer. Forståelse for børnenes rettetheder. Se

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)

Læs mere

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:

Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Præsentation Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Visionen Antvorskov Skole er en anerkendende og inkluderende virksomhed,

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel udvikling trivsel Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed KOMPASSET projekter Kompasset- hop ombord i fremtidens skole Vi

Læs mere

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. udvikling trivsel

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. udvikling trivsel Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed udvikling trivsel KOMPASSET projekter Vi kvalificerer til fremtiden På Vestre Skole ønsker vi at kvalificere vores elever bedst muligt til det samfund, de

Læs mere

Stormøde 7. oktober 2010. Hvad er fremtiden for Fremtidens Skole?

Stormøde 7. oktober 2010. Hvad er fremtiden for Fremtidens Skole? Stormøde 7. oktober 2010 Hvad er fremtiden for Fremtidens Skole? Program 19.00 Velkommen 19.05 Nye fællesskaber, visionen og køreplan v. Gorm 19.20 Model og struktur v. Pia 19.30 Svar på spørgsmål fra

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO. Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning

Læs mere

Hvordan organiserer vi sådan en skole?

Hvordan organiserer vi sådan en skole? Hvordan organiserer vi sådan en skole? Buskelundskolens Nye fællesskaber Program 19.00 Velkommen 19.00 Oplæg om den nye organisering/lederteam 19.40 Præsentation af ny folder v. FB 19.45 Nye fællesskaber

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse 2011 2012 for. SFO Broskolen Birkemosevej 11 4220 Korsør

Mål- og indholdsbeskrivelse 2011 2012 for. SFO Broskolen Birkemosevej 11 4220 Korsør Mål- og indholdsbeskrivelse 2011 2012 for SFO Broskolen Birkemosevej 11 4220 Korsør Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel. Såvel undervisning som fritid

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan ] 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Spørgsmål & Svar Som er opstået under oplægget i Hallen -

Spørgsmål & Svar Som er opstået under oplægget i Hallen - Gruppe A Det lyder positivt! Hvordan bliver børnene delt op i Lilleskolen, når de skal i nye grupper? Vigtigt med trygheden. Vil være godt at få afgjort det hurtigt, fordi det er det, der betyder rigtig

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Slotsskolen. Vision og præsentation

Slotsskolen. Vision og præsentation Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,

Læs mere

PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014

PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014 PLR9 Stevnstrup Børnehave 2014 Punkt 1 status på det overordnede arbejde med læreplaner. I Dagtilbud Sydvest er det at arbejde med læreplaner en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde. Didaktikken

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,

Mål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger, Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse

Læs mere

Vision og målsætning LÆRING:

Vision og målsætning LÆRING: LÆRING: På Egebjergskolen forstår vi ved læring: Læring er den proces vi gennemgår, når vi gennem fordybelse, oplevelser, refleksioner og handlinger opnår erkendelse. Erkendelse er ny viden og danner grundlag

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde

Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Når børn starter i skole, glæder de sig til at lære nyt og få nye udfordringer. Langt de fleste børn er vant til at gå i børnehave og er dermed vant

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Årsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006

Årsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006 Årsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006 Kontrakten. Skolens indsatsområder: Det er in at være ude Et udviklingsprojekt for sfo og skole sammen med CVU-Vest i Esbjerg AKT AKT = adfærd -kontakt

Læs mere

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår. SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Læs mere

Værdier, handleplaner og evaluering

Værdier, handleplaner og evaluering Bilag 2 ] SKOVHUSET. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års

Læs mere

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget

Læs mere

Mål og handleplan SFO Højvangskolen

Mål og handleplan SFO Højvangskolen Mål og handleplan SFO Højvangskolen Overskrift MEDINDFLYDELSE Sammenhæng SFO tid er børnenes frie tid og skal derfor opleve en SFO, hvor de har stor indflydelse på hvad de vil udfylde dagen med. Mål Børnene

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Dispensationsansøgning vedr. holddeling, aldersintegration og differentiering på

Dispensationsansøgning vedr. holddeling, aldersintegration og differentiering på Dispensationsansøgning vedr. holddeling, aldersintegration og differentiering på August 2012 Målet med udviklingstiltaget og beskrivelse af de pædagogiske overvejelser, der ligger til grund for ansøgningen:

Læs mere

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter

Læs mere

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger

Mål -og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger Mål -og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: SFO er i Løgumkloster Distrikt Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen.

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer 76165330

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer 76165330 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Understøttende undervisning. 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning

Understøttende undervisning. 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning Understøttende undervisning 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning Indhold SIDE 3 FORORD Understøttende undervisning på dagsordenen SIDE 4 KORT FORTALT De vigtigste diskussioner

Læs mere

Sammen om De Yngste - SYNG

Sammen om De Yngste - SYNG Sammen om De Yngste - SYNG Ny velfærd for de 0-6 årige Hvorfor er der behov for at nytænke tilbuddene til de yngste? Fordi vi skal gøre det bedre. Og fordi vi skal gøre det billigere. Vi har en faglig

Læs mere

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Værdiforankring og pædagogisk og organisatorisk grundlag

Værdiforankring og pædagogisk og organisatorisk grundlag Lisbjergskolen Værdiforankring og pædagogisk og organisatorisk grundlag Vision Lisbjergskolen er en skole, der skaber rum for lærende fællesskaber af børn og unge, medarbejdere og borgere, og hvor demokratiske

Læs mere

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,

Læs mere

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for. SFO Fristedet. Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold.

Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for. SFO Fristedet. Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold. Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for SFO Fristedet Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold. Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel.

Læs mere

Skolebestyrelsen på Ulstrup skole udarbejder principper ud fra følgende grundtanke:

Skolebestyrelsen på Ulstrup skole udarbejder principper ud fra følgende grundtanke: Skolebestyrelsen Ved Ulstrup Skole er skolebestyrelsen sammensat af 7 forældre, 2 medarbejderrepræsentanter valgt af skolens personale og 2 elever valgt af eleverne. Skolens leder og dennes stedfortræder

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Evaluering af læreplaner 2013

Evaluering af læreplaner 2013 af læreplaner 2013 Denne evaluering er lavet med afsæt i Lyngby Taarbæk kommunes skabelon for evaluering af læreplan. Det har ikke føltes helt naturligt hele vejen igennem, men måske skyldes dette, at

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Priser Prisen fastsættes af skolens bestyrelse. Der gives søskenderabat svarende til de kommunale takster. Der kan desuden søges friplads.

Priser Prisen fastsættes af skolens bestyrelse. Der gives søskenderabat svarende til de kommunale takster. Der kan desuden søges friplads. VIRKSOMHEDSPLAN Fribørnehuset Øster Jølby, Præstbrovej 276, 7950 Erslev, 97741157 Overordnet Fribørnehuset Øster Jølby er et Grundtvig-koldsk børnehus for børn fra 24 uger til skolestart. Fribørnehuset

Læs mere

TAVLEMØDER. n INTRODUKTION

TAVLEMØDER. n INTRODUKTION TAVLEMØDER Tavlemøder er en særlig mødestruktur, der tilgodeser, at alle voksne omkring en elev bliver hørt i tilfælde af mistrivsel. Mødeformen sikrer, at alle har fælles fokus på indsatserne omkring

Læs mere

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene

Læs mere

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af

Læs mere

Hjemområde E 2013/2014. Velkommen til hjemområde E. Team E

Hjemområde E 2013/2014. Velkommen til hjemområde E. Team E Hjemområde E Velkommen til hjemområde E Vi har et godt og rummeligt arbejdsmiljø med mange muligheder og god plads til forskellighed, spontanitet, meningsudvekslinger, liv og glæde. Det ønsker vi, at alle

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Fjordskolens udmøntning af Mål og indholdsbeskrivelser.

Fjordskolens udmøntning af Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Fjordskolen 7. marts 2011. Fjordskolens udmøntning af Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Dannelunde Skole, Gloslunde Gade 7, 4983 Dannemare. Tlf. nr. 54 94 42 85. SFO Midgården, Velovænget 4 4900 Nakskov.

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/2016 2016/2017

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/2016 2016/2017 SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/2016 2016/2017 THORUP-KLIM SKOLE [Du kan tilføje et resumé eller en anden vigtig meddelelse her. Et resumé er typisk en kort oversigt over dokumentets indhold.] Side 1 Sammenfattende

Læs mere

PLR9 2014 Børnehuset Overvænget

PLR9 2014 Børnehuset Overvænget PLR9 2014 Børnehuset Overvænget Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner. I Dagtilbud Sydvest er det at arbejde med læreplaner en helt naturlig del af det pædagogiske arbejde. Didaktikken

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017

Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Pædagogisk udviklingsplan 2016-2017 Indsæt billede Marker rammen nedenfor, og tryk slet. I stedet sætter du dit eget billede ind. Tryk på indsæt i menuen og derefter tryk på billede så finder du billedet

Læs mere

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter

Læs mere

Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II

Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 218 Offentligt Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Pædagogisk plan 2015-2016

Pædagogisk plan 2015-2016 Børneområdet sep. 2014 Pædagogisk plan 2015-2016 Børnehuset Pilegården/Område Hestkøb Resultater fra arbejdet med de fælles faglige indsatsområder fra Kvalitetsrapporten 2013-2014 og med læreplanstemaerne

Læs mere

Helhed i Barnets hverdag. et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding.

Helhed i Barnets hverdag. et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding. Helhed i Barnets hverdag et indskolingskoncept på Bakkeskolen Kolding. 2012/2013 Bakkeskolen Kære medarbejdere! Kolding d. 13/8-12 Seestvej 6-8, Seest 6000 Kolding Telefon 79 79 79 50 E-mail bakkeskolen@kolding.dk

Læs mere

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Susålandets Skole og Børneog skoleudvalget Susålandets Skole Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Susålandets Skole og Børne- og

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere