overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2019

Transkript

1 Virksomhedernes energiomkostninger >> Overblik over energipriser 2 >> Elprisen 2 >> Olieprisen 3 >> Kulprisen 4 >> Gasprisen 5 >> Eltariffer 5 >> Kvoteprisen 6 overblik Statistisk Det seneste kvartal har budt på faldende priser over store dele af brændselskom-plekset med hovedsageligt aftagende priser for el, gas og kul, dog med et lille op-sving for el i april. Olieprisen har derimod været stigende og tæt på at overhale el-prisen, og det skyldes i høj grad produktionsbegrænsninger i OPEC landene. For gas opleves derimod stærkt aftagende priser, da gaslagrene er ved at være fyldte, og det kan dermed blive nødvendigt at brænde gas af i elsektoren henover sommeren. Kvoteprisen stiger fortsat og nåede i påsken op på 27,5 euro pr. ton og var dermed på sit højeste niveau i 11 år. Statistisk overblik er udgivet af DI. Indholdet er udarbejdet på baggrund af offentlig tilgængelig information og DI s generelle viden og vurderinger af markedet. Statistisk Overblik er ikke udarbejdet med henblik på rådgivning om positioner i markedet. DI kan ikke drages til ansvar eller gøres erstatningsansvarlig for beslutninger, som træffes på grundlag af indholdet i denne publikation.

2 Overblik over energipriser Elprisen har været den dyreste type energi siden maj 2018, men prisen har været nedadgående siden januar 2019, og i marts lå elprisen på 264 kr. pr. MWh, hvormed den næsten var på niveau med olieprisen, der lå på 258 kr. pr. MWh. Olieprisen har været tiltagende siden december 2018, og er stadig den næstdyreste form for energi. Naturgas er den tredjedyreste energitype og har siden september 2018 haft en aftagende prisudvikling. I marts og april 2019 er olieprisen dog stagneret omkring 111 kr. pr. MWh. Kul er fortsat den billigste type energi med en pris på 58 kr. pr. MWh i april 2019, og med prisens nedadgående trend ser det ikke ud til at skifte foreløbig. Figur 1: Udviklingen i udvalgte energityper Læs mere om de forskellige energiformer i de følgende afsnit og bliv klogere på, hvad der har drevet udviklingen på energimarkederne de seneste 3 måneder. Store udsving i elprisen Elprisen Elprisen har siden efteråret 2018 været meget volatil, men den har siden midten af januar været nedadgående. I Vestdanmark har elprisen således siden midten af januar svinget mellem 14 og 591 kr. pr. MWh og i Østdanmark mellem 34 og 593 kr. pr. MWh. Da data er 7-dages glidende gennemsnit, fremgår det dog ikke af figuren. Det foreløbige årsgennemsnit for 2019 er 313 kr. pr. MWh i Vestdanmark og 323 kr. pr. MWh i Østdanmark. Det er dermed noget lavere i både Øst - og Vestdanmark end årsgennemsnittene for 2018, der i Vestdanmark var på 327 kr. pr. MWh og i Østdanmark var på 343 kr. pr. MWh. Høje forwardpriser i sommersæsonen Forwardpriserne for Vestdanmark er 328 kr. pr. MWh for juni og 331 kr. pr. MWh for juli, mens de for Østdanmark er 337 kr. pr. MWh for juni og 342 kr. pr. MWh for juli. Det er et relativt højt niveau for forwardpriserne, der til sammenligning var mellem 261 og 275 kr. pr. MWh for de samme måneder i 2018 specielt i betragtning af, at der i sommermånederne oftest er lavere efterspørgsel efter el til opvarmning. Side 2

3 Figur 2: Spotpris på el Stigende kvotepriser skubber elprisen opad. I slutningen af vinteren havde vådt vejr kombineret med vejrprognoser om over normal nedbør i snit sendt spotprisen på el nedad. Hydrobalancen var også negativ i slutningen af februar pga. mindre vand og sne i Sverige og Norge end normalt men med udsigt til mere nedbør, blev hydrobalancen forbedret henover marts. Elmarkedet fik i starten af foråret input fra den stigende kvotepris kombineret med koldere vejrprognoser, og det gav støtte til markedet. Senere på foråret var elprisen overvejende nedadgående, og det skyldes i høj grad store fald i kulprisen, der mere end opvejede de højere kvotepriser. Det skete samtidig med vådere og varmere vejr, der også trak elprisen ned. I april blev vejret mere tørt og gav dermed anledning til, at elmarkedet løftede sig en smule. Yderligere har stigende brændselspriser presset elprisen højere op, og det korte hop i gasprisen i april satte skub under kvoteprisen og dermed elprisen. Olieprisen er vokset siden årsskiftet OPEC lande er enige om produktionsbegrænsninger. Olieprisen Siden årsskiftet har olieprisen udvist en opadgående trend i kontrast til udviklingen i 4. kvartal 2018, hvor olieprisen var stærkt nedadgående. I begyndelsen af januar lå olieprisen på 210 kr. pr. MWh, og den nåede 298 kr. pr. MWh i slutningen af april, hvilket er et højere niveau end i samme periode sidste år, hvor prisen nåede 277 kr. pr. MWh. Det foreløbige årsgennemsnit for 2019 er 254 kr. pr. MWh, og det er dermed lavere end årsgennemsnittet på 266 kr. pr. MWh for Oliemarkedet er stabilt og uden voldsomme udsving, men der er en klar opadgående trend siden årsskiftet. På udbudssiden har OPEC-landendes massive produktionsbegrænsninger og USA s fortsatte sanktioner mod både Iran og Venezuela medvirket til væsentlige prisstigninger, mens USA samtidig øger deres olieproduktion. Det er dog produktionsbegrænsningerne, der vejer tungest, og derfor er prisstigningerne så markante. Ved udgangen af april blev det klart, at USA ikke vil forlænge 8 landes undtagelser fra iranske sanktioner, hvormed de 8 lande vil blive ramt af sanktioner fra USA, hvis de importerer iransk olie fra og med maj Det gav prisen et kortvarigt skub opad. Side 3

4 Figur 3: Udviklingen i spotprisen for råolie Kulprisen når laveste niveau i tre år. Kulprisen Siden oktober 2018 har kulprisen haft en nedadgående trend. Ved begyndelsen af 2019 var kulprisen på 79 kr. pr. MWh, men den er faldet til 58 kr. pr. MWh i april. Det svarer til et prisfald på 26 pct. på tre måneder, og kulprisen er dermed på sit laveste niveau siden august Årsgennemsnittet for kulprisen i 2019 er foreløbig 70 kr. pr. MWh, og den er dermed lavere end gennemsnitspriserne i både 2017 og I 2018 var kulprisens årsgennemsnit på 85 kr. pr. MWh. Figur 4: Kulprisens udvikling Stor kinesisk produktion af hydrokraft sender kulprisen nedad Kulprisens nedadgående trend i foråret 2019 skyldes hovedsageligt en svag asiatisk efterspørgsel. Kina er den største forbruger af kul, og en svækket kinesisk efterspørgsel sætter dermed sit tydelige præg på kulprisen. Kinas lavere efterspørgsel skyldes bl.a., at det også er et af verdens største hydrokraftmarkeder. Efter vinteren har der været meget sne i bjergene, og som det smelter i løbet af foråret, må man forvente en fortsat lavere kulefterspørgsel. I Europa er lavere Side 4

5 gaspriser også medvirkende til at svække kulprisen, da kulkraft presses ud af elsektoren i flere europæiske lande. Kulmarkedet er dog generelt velforsynet pga. en varm vinter i både Asien og i Europa, og det er yderligere med til at forstærke den nuværende nedadgående prisudvikling. Væsentligt fald i gasprisen Gasprisen Gasprisen har udvist en nedadgående trend siden september 2018, og denne trend har været mere skarpt nedadgående siden midten af januar, hvor prisen var på 162 kr. pr. MWh. I starten af april var der et lille hop i prisen til 127 kr. pr. MWh, men ved begyndelsen af maj måned var prisen helt nede på 101 kr. pr. MWh, og den har dermed ramt det laveste niveau siden august Det foreløbige årsgennemsnit for 2019 er på 126 kr. pr. MWh, og det er dermed noget lavere end årsgennemsnittet for 2018 på 166 kr. pr. MWh. Figur 5: Gasprisens udvikling Stabile gasleverancer presser gasprisen nedad Gasprisen har over en længere periode været faldende pga. stærke forsyninger af gas, men prisen oplevede et lille hop i starten af april. Det skyldes bl.a. et fald i tilstrømningen af norsk gas til Europa. Prisudviklingen blev yderligere understøttet af de høje olie- og kvotepriser i samme periode. Senere i april er leverancen af norsk gas dog tilbage igen, og kombineret med en stabil og markant højere end normal leverance af LNG til Europa har prisen igen været aftagende. Vinteren var i store dele af Europa varm, og det har resulteret i en overforsyning af gas. Generelt er gaslagrene mere fyldte, end de som regel er på denne årstid, og dermed kan det blive nødvendigt at brænde gassen af i elsektoren hen over sommeren. Eltarriffer De tre eltariffer: nettarif, systemtarif og PSO-tarif dækker omkostningerne på tre forskellige forretningsområder. Nettariffen dækker omkostningerne ved det danske transmissionsområde (400/150/132 kv) samt udlandsforbindelser. Systemtariffen dækker blandt andet omkostninger til reservekapacitet og systemdrift, mens PSOtariffen dækker dele af omkostninger til grøn energi Side 5

6 Figur 7: Udviklingen i eltarriffer Stort fald i PSO-afgift til 21 kr. pr. MWh System- og nettarifferne bliver fastsat for ét kalenderår ad gangen, og i 2019 er system- og nettarifferne fastsat til 80 kr. pr. MWh ligesom i Nettariffen udgør 44 kr. pr. MWh og er dermed vokset med 6. kr. pr. MWh fra 2018, mens systemtariffen er på 36 kr. pr MWh og dermed er faldet med 6 kr. pr. MWh fra PSO-tariffen er fastsat til 21 kr. pr. MWh, hvilket er 41 kr. pr. MWh lavere end i 1. kvartal Dette fald skyldes bl.a. en forventet lavere produktion fra vindmøller og kraftvarmeværker. PSO-afgiften vil også være faldende som resultat af, at der i 2016 blev indgået aftale om en løbende udfasning af denne. PSO-afgiften bliver lempet med i alt ca. 2 mia. kr. i 2019, og det er ca. 0,5 mia. kr. mere end i Ved tilblivelsen af dette notat ventes PSO-tariffen at være fastsat til 0 kr. pr. MWh for 3. kvartal 2019 og til 77 kr. pr. MWh for 4. kvartal Den forventede gennemsnitlige PSO-tarif for 2019 er 40 kr. pr. MWh. Markant stigning i kvoteprisen, der når højeste niveau i 11 år Udskydning af Brexit sender kvoteprisen i vejret Kvoteprisen Siden 2017 har kvoteprisen fulgt en opadgående trend og nåede i september 2018 op på 25,2 pr. ton, hvorefter den faldt til 15,6 pr. ton i november Herefter har kvoteprisen haft en relativt mere volatil udvikling med enkelte prisfald undervejs for så at nå op på 27,5 pr. ton i april Det er den højeste kvotepris i 11 år. I begyndelsen af maj 2019 har kvoteprisen igen haft en let aftagende tendens. Det foreløbige årsgennemsnit på 23,1 pr. ton er dermed væsentligt højere end årsgennemsnittet for 2018, der var på 15,8 pr. ton. Usikkerheden forbundet med konsekvenserne af Brexit kan have være medvirkende til prisfaldende frem mod april 2019, hvor EU og Storbritannien blev enige om en udskydelse af Brexit til udgangen af oktober Som risikoen for et Hard Brexit er blevet mindre, er kvoteprisen samtidig tiltaget. Side 6

7 Figur 8: Udviklingen i kvoteprisen EU-reform er stadig væsentlig for voksende kvotepriser Kvoteprisens meget høje prisniveau i løbet af foråret kan også have været et resultat af deadline for kvoteaflevering ved udgangen af april samt reducerede auktionsvolumener henover påsken. Dermed kan det også forventes, at udsigten til stigende auktionsvolumener efter påsken kan have været medvirkende til prisfaldene i starten af maj. Den primære årsag til kvoteprisens stigninger er dog fortsat EU s MSR-reform, der har reduceret kvoteudbuddet med 24 pct. Side 7