Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (scient.adm) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: El Puma Ruge Et feltstudie af en bytteøkonomi Projektseminar/værkstedsseminar: Socialvidenskabelig og politisk teori som samfundskritik Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Rasmus Hage Dalland Projekt SV-K2 Eva Madeleine Elisabeth Østergaard Jensen Projekt SV-K2 Vejleders navn: Bjørn Thomassen Afleveringsdato: Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side) Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) OBS Hvis du overskrider de tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder

2 Udfyldningsvejledning til standarforside til projekter og specialer: Alle de ønskede felter skal udfyldes - Bemærk særligt: Alle gruppens medlemmer skal angive: Navn Projektets art (fagmodulsprojekt, bachelorprojekt, projekt, praktikprojekt, speciale) Hvilket modul projektet skrives på (IU-K1, SV-K2 osv.) I skal selv lave en optælling af antal anslag af jeres projekt, altså hvor mange anslag inkl. mellemrum det fylder. I omfanget indregnes: forord, indholdsfortegnelse, indledning, problemformulering, teori, metode, analyse, konklusion, tabeller, figurer, billeder og litteraturliste, men ikke appendiks (bilag). I skal også angive det tilladte antal anslag inkl. mellemrum for jeres projekt se oversigt herunder Hvis I ønsker en anden forside på jeres projekt, skal den placeres efter standardforsiden. En normalside er 2400 anslag inkl. mellemrum. Hvad må projektet/specialet fylde: Fagmodulsprojekter på Internationale Studier 2 studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til ca. 35 sider Pr. ekstra medlem: anslag inkl. mellemrum oveni svarende til ca. 10 sider. Projekter og fagmodulsprojekter på Politik og administration, Socialvidenskab, EU-Studies, Scient. Adm., Global Studies og Internationale Udviklingsstudier: 1 studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til normalsider 2-4 studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til normalsider 5- studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til normalsider Praktikprojekt på Global Studies, Forvaltning og IU-K1 med praktik: 1 studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til sider Specialer alle fag og projekter på IU-K2: 1 studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til sider 2-4 studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til sider 5- studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til sider Integreret speciale på alle fag: Hvis de to fag har forskelligt sideantal gælder: Der må afleveres et antal sider svarende til faget med det laveste sideantal + 25%. Særligt for gruppespecialer Hvis du skriver speciale i en gruppe og vil have en skriftlig bedømmelse, skal specialet individualiseres. Individualiseringen skal være meningsfyldt, f.eks. hele afsnit eller kapitler. Individualiseringen skal sikre, at der kan gives en individuel karakter til hver enkelt studerende. Hvis ikke specialet individualiseres, skal det bedømmes ved en mundtlig eksamen. Individualiseringen angives seperat i specialet.

3 EL PUMA RUGE - et feltstudie af en bytteøkonomi Rasmus Dalland Eva Østergaard RUC

4 Indholdsfortegnelse- 1.1.#PÅ#VEJ#MOD#ET#ALTERNATIV#TIL#KAPITALISMEN?# #PROBLEMFORMULERING# #BEGREBSAFKLARING# #PROJEKTETS#STRUKTUR# #METODE:#EN#REFLEKSIV#SOCIOLOGI# #AT#LÆSE#ET#FREMMED#MANUSKRIPT# #PÅ#BESØG#HOS#PUMAEN:#OVERSIGT#OVER#AKTIVITETER# #MØDET#MED#MENNESKENE# #AT#KASTE#SIG#IND#I#FELTEN:#DELTAGEROBSERVATION# #NÅR#FELTET#SKAL#NED#PÅ#PAPIR:#FELTNOTER# #BESKÆRING#AF#VIRKELIGHEDEN:#FOTOGRAFERING# #FELTET#KOMMER#I#TALE:#INTERVIEWS#OG#UFORMELLE#SAMTALER# #TEORETISK#INTRODUKTION# # THE#VOICE#OF#SMALL#GROUPS#HAVING#INFLUENCE :#HENRI#LEFEBVRE# # SMALL#FACTS#SPEAK#TO#LARGER#ISSUES :#GEERTZ#OG#MAUSS# # THOUGHT#IS#FREEDOM#IN#RELATION#TO#WHAT#ONE#DOES :#FOUCAULT# #ANALYSEOVERSIGT# # HVIS#DU#IKKE#FORSTÅR#HUSET,#FORSTÅR#DU#IKKE#PUMAEN # # ET#NETVÆRK#AF#TILLID # # AT#FORSTÅ#ØKONOMIEN#I#SIN#RENE#ESSENS # #DELKONKLUSION# #DISKUSSION:# JEG#VIL#BARE#GERNE#LEVE # 74 6.#KONKLUSION:# EL#AFECTO#ES#REVOLUCIONARIO # 89 LITTERATURLISTE# 92 BILAG# 96 2

5 På-vej-mod-et-alternativ-til-kapitalismen?- En vinterdag i år 2013 forkynder en smuk og indigneret andalusisk kvinde i DR s Horisontudsendelse Kampen for overlevelse den generelle økonomiske forarmelse i den spanske region, især på grund af den tårnhøje arbejdsløshed. Hun er selv daglejer og tjener til dagen og vejen ved at sælge de afgrøder, hun høster fra et jordlod på landet. I en anden større by i Andalusien har en række familier besat et af de nybyggerier, der står som et tomt og spøgelsesagtigt monument over uoverensstemmelsen mellem prissætningen og den lokale købekraft. Bebyggelsen kalder de Utopien. I Sevilla har en sammenslutning af mennesker skabt en alternativ valuta, pumaen, da euroen ikke længere kan dække de basale livsnødvendigheder. I Andalusien har man tilsyneladende mistet tiltroen til det økonomiske system, til politikere og beslutningstagere, og man er begyndt at tage affære civilsamfundet har rejst sig mod systemets knusende uretfærdighed. Omtrent i sådanne fragmenter genkalder vi os DR s Horisont-udsendelse, der ansporede os til at undersøge den sociale valuta, pumaen. Pumaen 1 som projekt inkarnerede kampen mod den finansielle krise, forarmelsen og undertrykkelsen, og vi fandt Pumaens umiddelbare åbenhed og tilgængelighed fascinerende der var ikke tale om et esoterisk landlivsprojekt, men om et fællesskab midt inde i den store by, der ellers netop er arnestedet for kapitalismen mest frivole udfoldelse. Pumaen brølede ikke fra en position udenfor, men rungede og ekkoede midt inde byen. Samtidig forekom det os utopisk, at man ligefrem kunne etablere sin egen valuta, og netop dette fremstod som det klareste symbol på den ideologiske kamp mod det dominerende økonomiske system. Ganske vist var initiativet født ud af en nødvendighed for overlevelse, men den ideologiske brod i projektet fremstod krystalklar: Nu må de 99% ydmyge og ydmygede sjæle rejse sig fra ruinerne af den grådige, profitmaksimerende og uretfærdighedsskabende finanskapitalisme, der endnu engang har spillet fallit. 1 Når vi refererer til Pumaen, så henviser det til, at Pumaen er mere end en valuta. Valutaen betegnes pumaen og Pumaen er en samlebetegnelse for organisationen og fællesskabet. Jf. begrebsafklaring. 3

6 La moneda social Puma har en simpel wordpress hjemmeside (Web 1), som vi skævede til den efterfølgende tid. Af siden fremgik bl.a. ønsket om at maksimere de fem spanske r er 2, der efter dansk oversættelse handler om relokalisering, redistribution, reduktion, genanvendelse og genbrug. Dertil ønsker man at gøre en indsats for decrecimiento 3, ligesom en mere ligelig fordeling af rigdommen, miljøhensyn, forbedring af relationer mellem mennesker og selvorganisering er på programmet (Web 1). Den umiddelbare værdisætning i Pumaen lod til at kile sig ind imellem en bred vifte af kapitalismekritiske stemmer, som en praksis, der konkret udfoldede sig et sted i verden og som tilsyneladende fungerede den virkede som et lettelsens suk og et friskt pust, der kunne give åndedræt til de teoretiske abstraktioner. Nogen gjorde noget, og vi var interesserede i at undersøge, hvad og hvordan de gjorde det. Indledningsvist i vores undersøgelsesfase orienterede vi os mod de(t) kapitalismekritiske element(er) i Pumaen. Ifølge Boltanski og Chiapello (2007) betyder konceptet om den kapitalistiske ånd, at kapitalismen udvikler sig i samspil med den kritik, der bliver rettet mod den. Kapitalismen har således brug for fjender, der kan påpege det moralske underskud, den mangler. På denne måde kan kapitalismen retfærdiggøre sig selv og blive endnu mere omsiggribende dvs. at den til syvende og sidst også ville kooptere Pumaen, der ellers fremstod som anti-tesen til kapitalismen. Kunne Pumaen barrikadere sig over for den luftbårne kapitalistiske ånd, der satte sig i alle revner af det sociale liv? Ifølge Georg Simmel (Simmel i Lin & Mele 2005) er pengeøkonomien med til at udvikle blaséattituden, den matte og livstrætte holdning som mennesker i byerne udvikler i den evige jagt efter stimulans. Det er i metropolen, at denne blaserthed udvikler sig, hvor køber og forhandler er anonyme over for hinanden, og hvor individualiteten og de affektive elementer i bytteudvekslingen forsvinder. Således står pengeøkonomien og intellektet i dialektisk forhold til hinanden og deler en matter-of-fact attitude. I sammenhæng hermed betoner Rasmus Willig (2007) apatien hos mennesker i en neoliberal tidsånd, hvor vældet af selvrealiseringsoptioner og formaningen om at skulle 2 Relocalizar, redistribuir, reducir, reutilizar og reciclar 3 Decrecimiento kan ikke oversættes direkte til dansk. Det skal forstås som negationen af crecimiento, som betyder vækst. Vi forstår ikke crecimiento som mod- eller antivækst, men derimod som formindskelse af vækst eller aftagende vækst. Vi vil bruge ordet decrecimiento fremadrettet og ikke oversætte det. 4

7 effektivisere sig selv og gøre sig mere duelig til samfundsmaskineriet er forklædt i selvudviklingens klæder. Der ligger altså en hegemonisk rationalitet bag den apatiske følelse hos det moderne menneske, som skal afdækkes. Denne søgning efter frisættelsen fra den systemiske tvang er generelt et centralt tema i Kritisk Teori, hvis forskningstradition Willig er en del af. Pumaen er selv situeret midt i en metropol, der i Simmelsk forstand er arenaen, hvori blaséattituden udvikles, men Pumaen synes at bryste sig af nærheden og tilliden til hinanden, til en forholden sig til menneskene i lokalområdet. På trods af den geografiske placering midt i en storby, virker Pumaen tilbagetrukket fra det øvrige samfund det kapitalistiske samfund og lader hverken til at bekymre sig om formaninger om selvrealisering eller om anonym og ikke-affektiv omgang med andre mennesker i fællesskabet snarere det modsatte. Havde medlemmerne af Pumaen et sådant erklæret formål, at dyrke nærheden i bytteudvekslingerne, at dyrke kollektivets kraft frem for den individuelle mulighed for at realisere sig selv på baggrund af kritik af kapitalismen? Og ikke mindst, havde Pumaen fundet vejen til frisættelsen fra den systemiske tvang på trods af at være situeret midt i systemet? Samtidig overvejede vi, om Pumaen måske med et ønske om en større strukturel kritik ville tage livtag med Thomas Pikettys tese om kapitalismens grundlæggende uretfærdighedsskabende personlighedstræk og være et eksempel på en mere retfærdig allokation af ressourcer lokalt for dernæst at udvide sig, blive større og mægtigere og dernæst nationalt være i stand til at ændre det spanske samfund til det bedre. Men fra at have bevæget sig op ad kritikkens stige for at spejde efter Pumaens store mål, deres samfundsændrende hensigt, begyndte vi at bevæge tilbage mod vores udgangspunkt og vores grundlæggende undren, nemlig: Hvad gør de? Og hvordan gør de det? Det var ikke svært på afstand at se parallellerne til og måske inspirationen af de kapitalismekritiske røster. Men der voksede et imperativ i os om at finde ud af, hvor anderledes Pumaen var, og hvad der adskilte den, hvis noget, fra den gængse måde at leve med hinanden på i verden. Derfor valgte vi at tage til Sevilla på feltarbejde i 14 dage, så vi kunne finde ud af, hvordan tog forandringen rent faktisk form. Tidligt i feltarbejdet gik det op for os, at Pumaen ikke synes at være en social bevægelse, der gennem stridbar social handlen udfordrede den eksisterende magtorden i direkte konfrontationer, hvilket er grundlaget for sociale bevægelser inden for Social Movement Theory (SMT) (fx 5

8 gennem cycles of contention, jf. Tarrow 2012). Derfor tog vi et centralt teoretisk fravalg af at studere Pumaen ud fra SMT. Det blev centralt for os at orientere os mod den levede forandring, dvs. det levede liv, den virkelige praksis som allerede udspillede sig i et kvarter i Sevilla. Vi antog at form før abstraktion, forandring før kritik, hverdagsliv før ideologi, ville være den mest interessante måde at studere Pumaen på. Beslutningen om at tage på feltarbejde fik os til at orientere os mod hverdagslivet og den franske tænker Henri Lefebvre, for hvem den hverdagslige praksis er vejen til forandringer. For Lefebvre er hverdagslivet den arena, hvori samfundets for Lefebvre det modernes visioner og abstraktioner internaliseres i individernes praksis. Også han abonnerer på en idé om, at systemet har undertrykt individet, og at individet skal frisættes fra denne undertrykkelse, men han situerer kampen for det levedes vilkår i hverdagslivet (Larsen 2007), og åbner således op for rette sin lup mod netop dette som kilden til en indsigt i Pumaens projekt. Hvad kan hverdagslivet fortælle om den forandring, Pumaen ønsker? Vores første refleksioner har trukket på et katalog af teoretiske forforståelser, en bagage, der snarere end at være en hæmsko, har givet os et overblik over, hvordan man kan studere Pumaen. Vi er ikke blinde for, at Pumaen givetvis har et politisk eller kritisk sigte, men vi har bestræbt os på at udvikle en mere åben tilgang, så vi ikke sætter Pumaen i en bestemt kasse, men derimod lader Pumaen definere, hvilken kasse, hvis nogen, den vil placere sig selv i. Vi har fundet det frugtbart for projektet at orientere os mod den måde, hvorpå man lever og har en dagligdag i Pumaen, da vi mener, at denne tilgang giver en klarere indsigt i, hvad Pumaen drejer sig om. En ting er, hvad man siger men hvad gør man rent faktisk? Disse overvejelser har ledt os frem til problemformuleringen: 1.2.-Problemformulering- Hvordan kan man forstå relationen mellem de hverdagspraksisser, der forbindes til Pumaen, og den forandring Pumaen ønsker at skabe? Og hvordan kan man forstå Pumaens hverdagspraksisser som en form for samfundskritik? 6

9 1.3.-Begrebsafklaring- Pumaen og pumaen: Vi laver en sondring mellem den sociale valuta pumaen og det sociale fællesskab, Pumaen. Hvor pumaen er den konkrete fysiske bytteenhed, repræsenterer Pumaen alle de elementer, der tilsammen konstituerer fællesskabet, herunder kulturen, medlemmerne og bytteøkonomien. Selve den personificering af Pumaen, som vi trækker på, er præget af medlemmernes egen italesættelse af fællesskabet og er derfor en analytisk pointe, som vi vil vende tilbage til i diskussionen. De teoretisk funderede begreber, fx hverdagslige praksisser, vil blive gennemgået i teoriafsnittet Projektets-struktur- Nedenstående er en oversigt over de bærende afsnit i projektet. Vi vil besvare vores problemformulering gennem arbejdsspørgsmål, der sikrer en rød tråd i projektet og besvarer problemformuleringens to led. Analysedel 1: Hvis du ikke forstår huset, forstår du ikke Pumaen Analysens første del vil, med afsæt i filosoffen Henri Lefebvre, omhandle, hvordan Pumaen indskriver sig i det fysiske rum. Denne analysedel besvarer følgende spørgsmål: 1. Hvilken rolle spiller huset for Pumaen? 2. Hvilken rolle spiller lokalområdet for Pumaen? 3. Hvordan indskriver folkene i Pumaen sig i det fysiske rum? 4. Hvilken betydning spiller det fysiske rum for Pumaprojektet? Analysedel 2: Et netværk af tillid Analysens anden del vil gå i dybden med den tillidskultur, som findes inden for rammerne af Pumaen, hvorfor antropologen Clifford Geertz kulturbegreb vil udgøre det teoretiske udgangspunkt. Denne analysedel besvarer følgende spørgsmål: 1. Hvordan taler folk om tillid? 2. Hvordan ser vi tillid komme til udtryk i praksis? 3. Hvordan oplever vi tillid i forbindelse med vores egen deltagelse? 7

10 Analysedel 3: At forstå økonomien i sin rene essens Analysens tredje del vil undersøge den gavegivningspraksis, der udspiller sig i Pumaen med afsæt i den bytteøkonomiske praksis. Her vil vi inddrage antropologen Marcel Mauss teori om gaveøkonomi. Denne analysedel besvarer følgende spørgsmål: 1. Hvordan kommer Pumaens værdisæt til udtryk i varernes materialitet? 2. Hvordan kommer Pumaens værdisæt til udtryk i den sociale relation i bytteudvekslingen? 3. Hvilken betydning har bytteøkonomiens principper for den hverdagslige praksis? Samlet set undersøger vi i analysen de praksisformer, som vi har identificeret i vores feltarbejde - rytmerne i og omkring Casa Pumarejo, tillidskulturen og den bytteøkonomiske praksis. Analysen besvarer samlet set første del af vores problemformulering: Hvordan kan man forstå relationen mellem de hverdagspraksisser, der forbindes til Pumaen, og den forandring Pumaen ønsker at skabe? Diskussion: Jeg vil bare gerne leve Her vil vi med udgangspunkt i de identificerede praksisformer diskutere, hvorvidt Pumaen kan siges at have et kritisk projekt. Vi vil inddrage Foucaults begreb om problematization og etablere en kritisk forbindelse mellem problematisering og kritik ved at inddrage Judith Butlers forståelse af kritik. Diskussionen besvarer følgende spørgsmål: 1. Hvilken kritik italesætter Pumaens medlemmer gennem deres problematiseringer? 2. Hvilke former for samfundskritik kommer til udtryk i Pumaens problematiseringer? 3. Hvordan kan man forstå Pumaen som en kritisk praksis? Diskussionen vil besvare problemformuleringens andet led, nemlig: Hvordan kan man forstå Pumaens hverdagspraksisser som en form for samfundskritik? 8

11 2.1.-Metode:-En-refleksiv-sociologi- Inden vi uddyber vores metodiske værktøjskasse, og de implikationer den har haft i vores møde med Pumaen og dens medlemmer, finder vi det nødvendigt at kortlægge vores overordnede tilgang til feltarbejde. Det skal ikke ses som en redegørelse for vores analytiske teoriapparat, der vil blive introduceret i projektets teoriafsnit. I stedet er det et forsøg på at kortlægge teoretiske standpunkter, der har haft en betydning for ikke mindst vores konkrete metodiske arbejde, men også vores meningstilskrivning af det vi har set, hørt, lugtet og levet gennem vores uger i Sevilla. Det har været magtpåliggende for os at forstå de komplekse processer, der omgærder mødet med en fremmed verden, som man skal forsøge at give mening. Her lander vi midt i en konflikt mellem ønsket om at forstå det fremmede, som det fremmede forstår sig selv, samtidig med at vi ikke kan få adgang til dette fremmede på anden måde end gennem vores medierende selv. I denne erkendelse af vores egen subjektivitet læner vi os mod Pierre Bourdieus refleksive sociologi. Når Bourdieu taler om at bringe refleksivitet ind i forskningsprocessen, artikulerer han et ønske om at hive videnskabens kollektive ubevidste frem i lyset (Bourdieu & Wacquant 2009:44). Bourdieus refleksivitet indebærer altså en kritisk stillingtagen til de samfundsvidenskabelige forudantagelser, ubevidste, kognitive strukturer, der udmønter sig i et teoretisk blik, som forvrider virkeligheden i mødet med den qua det teoretiske perspektivs manglende evne til at se de dele af virkelighedens praktik, som bliver meningsløse i det teoretiske perspektiv (ibid. 2009:43ff). Derfor skal refleksivitet hos Bourdieu altså ikke forstås som subjektets refleksioner over sig selv som subjekt (ibid. 2009:44), men som en refleksion over den akademiske bagage, der udgør ens perspektiv på virkeligheden. Refleksionen bliver således et redskab til at undgå at fordreje virkeligheden. På den måde indebærer den refleksive sociologi, at forskerens subjektivitet er et uundgåeligt vilkår i forskningsprocessen: ( ) the fact that what becomes objective as a scientific result is subjective as a scientific process ( ) in order to be objective one must be subjective ( ), and one must be aware of that subjectivity, that subjectivity must play a role in the way in which one constructs objects, i.e. objective factual accounts of events. Your fieldwork materials represent such subjectivity. What they reflect is reality as seen, experienced and understood by you in the learning process described earlier (Blommaert 2006:58). 9

12 Vi inddrager perspektivet med, at ens subjektivitet spiller en rolle i mødet med det fremmede, i håbet om, at det kan hjælpe os med at være opmærksomme på, hvorfor vi ser og noterer os det, vi gør. For os har det været et redskab til at forstå vores egen subjektivitet, når vi har videregivet de ting, vi har oplevet i Sevilla. Vores forhåbning er, at denne refleksivitet vil afspejle sig kontinuerligt gennem projektet. Anerkendelsen af vores egen bagage og teoretiske briller har været et givtigt redskab for os i den konkrete dataskabelse i arbejdet med vores feltnoter, og har, som det også vil blive beskrevet i afsnittet om feltnoter, været et argument for at opdele disse i forskellige afsnit, hvorigennem vi bruger vores subjektivitet forskelligt At-læse-et-fremmed-manuskript- Vi har inddraget antropologen Clifford Geertz værk The Interpretation of Cultures (1973) for at etablere en kulturforståelse, som kan hjælpe os til at forstå, hvad det egentlig er for et arbejde, vi har givet os i kast med, når vi tager på feltarbejde i Sevilla. Med Geertz forståelse af etnografi ønsker vi at rammesætte det kulturmøde, vi selv har oplevet, således at vi kan forstå, hvad det indebærer at undersøge en fremmed kultur. Når vi bruger begrebet en fremmed kultur til at karakterisere vores undersøgelse af Pumaen, finder vi det nødvendigt at klargøre, hvad vi mener, når vi taler om kultur. Her vil vi inddrage Geertz, der skeler til Max Weber, når han hævder, at man is an animal suspended in webs of significance he himself has spun. I take culture to be those webs (ibid.:5). Kultur skal altså forstås som net af betydninger, hvorfor Geertz også hævder, at analyser af kultur ikke skal antage en eksperimentel søgen efter lovmæssigheder, men i stedet skal være en søgen efter mening (ibid.:5). I karakteristikken af kultur som et net af indvævede betydninger retter Geertz fokus på kultur som et semiotisk koncept, der er et system af konstruerede symboler, altså er kultur for Geertz lig med kontekst (ibid.:14). Det indebærer, at kultur skal ses som livets uformelle logikker, hvorfor kulturens former kommer til udtryk gennem såkaldte flows of behavior, der er den sociale handlen, hvorigennem kulturen som symbolsk system artikuleres (ibid.:17). Når vi omkranser vores studie af Pumaen med Geertz kulturforståelse, er det nødvendigt at nævne, hvad det betyder for den måde, vi undersøger Pumaen. I studiet af en fremmed kultur bevæger man sig ind i net af symbolske systemer, så det er etnografens opgave at placere sig mellem det Geertz kalder thin descriptions, der er beskrivelser af, hvad der sker (en kvinde aer en anden på armen), 10

13 og thick descriptions, som er beskrivelser af, hvad betydningen af det, der sker, er (kvinden aer den anden, fordi hun forsøger at vise tillid) (ibid.:7). Det betyder, at etnografens opgave bliver at lave fortolkninger af det, der udspiller sig for øjnene af hende og optrevle de komplekse betydninger og meninger, der ligger bag handlinger i den givne kultur, hun undersøger (Geertz 1973:6ff.+10). Geertz opsummerer denne etnografiske arbejdsproces i et billede, hvor etnografien er like trying to read (in the sense of construct a reading of ) a manuscript ( ) written not in conventionalized graphs of sound but in transient examples of shaped behavior (ibid.:10). Når Geertz beskriver den etnografiske proces som en måde, hvorpå man konstruerer en læsning af et fremmed manuskript, bliver vigtigheden af at anerkende og arbejde aktivt med ens subjektivitet i Bourdieuske termer således understreget. I betoningen af den konstruerende rolle etnografen indtager i læsningen af kulturen, kan man argumentere for, at Bourdieus refleksive sociologi er en måde at blive opmærksom på, hvad man konstruerer denne læsning på baggrund af. Det er med denne kulturforståelse for øje, at vi har forsøgt at tilnærme os Pumaen som en kulturel størrelse med sine egne logikker og net af betydninger. For Geertz indebærer studiet af kultur at analysis penetrates into the very body of the object that is, we begin with our own interpretation of what our informants are up to, or think they are up to, and then systematize those the line between ( ) culture as a natural fact and ( ) culture as a theoretical entity tends to get blurred (ibid.:15). Når Geertz han betoner, at man i studiet af kultur ikke kan adskille observationer, analyse og teori, der vikles ind i hinanden i en flydende proces, kan man linke ham med Bourdieu, der plæderer et dialektisk forhold mellem teori og forskningsmæssig praksis (Bourdieu & Wacquant 2009:45). Således kan vi koble Bourdieu og Geertz sammen i vores videnskabelige fundament for at undersøge Pumaen, hvor nødvendigheden af at have en sociologisk refleksivitet i mødet med den fremmede kultur bliver forstærket af, at kulturen forstås som en symbolsk struktur, der skal fortolkes ud fra dens egne præmisser. Derfor kan vi se vores møde med Pumaen som en erkendelsesproces, hvor vi i kontinuerlig dialog mellem den praktiske virkelighed, vores teoretiske bagage og vores analyser og fortolkninger, når til en forståelse af Pumaen som en kulturel størrelse. Det er en vidensproces, som også Blommaert fremhæver vigtigheden af at dokumentere, fordi the whole process of gathering and moulding knowledge is part of that knowledge; knowledge construction is knowledge, the process is the product (Blommaert 2006:12). 11

14 Vi har nu beskrevet grundprincipperne for vores etnografiske tilstedeværelse i Sevilla som underlagt en uundgåelig subjektivitet og en forståelse af kultur som et symbolsk system, der artikuleres i den sociale handlen. Inden vi går i dybden med, hvordan vores overordnede metodiske tilgang har influeret på vores blik på felten og de konkrete metodiske greb, vi har benyttet os af til at forstå Pumaen som en social praksis, vil vi introducere de aktiviteter, vi har deltaget i og de mennesker, vi har mødt På-besøg-hos-Pumaen:-Oversigt-over-aktiviteter- Vi har under vores feltarbejde i Sevilla deltaget i en række forskellige aktiviteter, der er foregået i Casa Pumarejo, som er det hus, Pumaen hører hjemme i 4. Vi boede under vores ophold i Sevilla ca. et kvarters gang fra Casa Pumarejo og gik dertil dagligt for at involvere os på den ene eller den anden måde. Vi har både deltaget i aktiviteter, der har haft en konkret relation til Pumaen, men også aktiviteter iværksat af andre brugere af huset. Det har vi gjort for at danne os et indtryk af, hvad der foregår inden for den fysiske ramme, som Pumaen udspiller sig i samt skabe det bedste fundament for at forstå Pumaen som et særskilt projekt, men også som et led i et større fællesskab. Følgende er en liste over aktiviteter, vi har deltaget i. Central de Abastecimiento (Forsyningscentralen): Fungerer som en slags marked, der foregår hver mandag i Casa Pumarejo, hvor Puma-medlemmer kan købe diverse produkter af lokale Pumaproducenter. Der forhandles både med puma og euro. Vi deltog en enkelt gang, inden vi havde fået vores cartilla og købte således varer for euro. Taller de Costura (Syværksted): Foregår hver torsdag aften og er i udgangspunktet et syværksted, men de løse samtaler og kagespiseriet synes at fylde mere i rummet end strikketøjet. Syværkstedet forener mange forskellige mennesker, unge som gamle, der hører til diverse grupper i Casa Pumarejo, dog primært Puma-medlemmer. Vi deltog to gange. 4 For en uddybning af husets historie samt de tekniske principper i bytteøkonomien jf. bilag 1. 12

15 MercaPuma: Foregår hveranden lørdag i måneden og er et marked, der løber af stablen i Casa Pumarejo. Markedet er ikke eksklusivt for medlemmer af Pumaen, så alle, der producerer et eller andet eller videresælger diverse kræmmermarkedsartikler, kan stille en bod op. MercaPuma fungerer desuden som en måde, hvorpå Pumaen kan tjene nogle euro til fællesskabet ved at sælge pumasedler for euro, som udefrakommende kan forhandle med på markedet. Vi deltog i et MercaPuma under vores ophold i Sevilla, hvor vi havde en stand, hvorfra vi solgte pesto og oliventapenade. Forberedelse til MercaPuma: Dagen inden et MercaPuma mødes nogle af medlemmerne i MercaPuma-gruppen for at forberede markedet dagen efter. De forbereder blandt andet forskellige retter, der sælges fra baren til MercaPuma. Vi gav en hjælpende hånd i køkkenet. Asamblea: Et åbent møde for alle medlemmer af Pumaen, der er arrangeret af Grupo Motor, som er Pumaens styregruppe. Mødet koordineres pr. mail og foregår ca. hver 15. dag eller hvornår, der nu er behov for det. Deltagelsesfrekvensen er ikke særlig stor, ofte plejer det at være medlemmer fra Grupo Motor, der mødes, samt en repræsentant fra hver gruppe i Pumaen. Vi deltog i et Asamblea men et ekstraordinært et af slagsen, da dette møde faldt sammen med fejringen af Pumaens 3 års fødselsdag. Mødet indeholdt en øvelse, hvor en person personificerer Pumaen, og hvor de øvrige medlemmer fortæller denne om de positive og negative sider ved fællesskabet. Rasmus blev udvalgt til at være den person, der skulle repræsentere Pumaen. Vi vil udfolde oplevelsen i diskussionen. Mujeres Supervivientes: En gruppe bestående af kvinder, der har været udsat for vold i hjemmet, føler sig ekskluderet i samfundet, er udsatte og lign. De mødes mandag og onsdag eftermiddag i Casa Pumarejo. I gruppen mødes man og laver mad sammen, og der bliver i øvrigt også arrangeret workshops fx for at styrke kvindernes selvtillid. Deltagelse i Yoga: Eva deltog i en yogaklasse, der foregår hver torsdag formiddag i Casa Pumarejo. Det er muligt at betale noget af prisen for deltagelsen i puma. 13

16 2.4.-Mødet-med-menneskene- Vi har mødt mange forskellige mennesker til aktiviteterne i Casa Pumarejo. De har alle været involveret i Pumaen på forskellig vis og med forskelligt engagement nogle er medlemmer af styringsgruppen Grupo Motor, mens andre blot bytteudveksler med puma. Her præsenterer vi dem, som vi har lavet interviews med. Mange andre har hjulpet os under vores ophold, taget os under vingerne, delt deres drømme og håb med os, og givet os en forståelse af, hvad Pumaen er. De vil blive introduceret løbende i analysen. Alfonso: Er antropologistuderende, der oprindeligt skulle lave et feltarbejde om Pumaen, men som begyndte at involvere sig efterfølgende. Alfonso er fra Alicante, er 27 år og en del af Grupo Motor. Han er desuden kæreste med Cecilia. Andreas: Er oprindeligt fra Tyskland og boede 12 år i London, inden han kom til Sevilla i Han har studeret til miljøingeniør og er aktiv i antimilitaristiske bevægelser. Han er 50 år gammel og en del af Grupo Motor. Han tjener undertiden puma ved at hjælpe folk med at installere styresystemet Linux til deres computere. Angela: Ung kvinde, der sælger økologisk marmelade til MercaPuma. Hun har tidligere været medlem af sociale bevægelser og miljøbevægelser. Cecilia: Færdiguddannet økonom, der for tiden er arbejdsløs, men som stadig er tilknyttet NGO en Inter-Red, som hun har arbejdet for i flere år. Cecilia er fra Granada, er 27 år og en del af Grupo Motor. Hun er kæreste med Alfonso. Gonzalo: Medejer af cykelbutikken SantaCleta, der forhandler med puma. Gonzalo har et cartilla, men er ikke involveret i Pumaens grupper. Udover i SantaCleta har han i perioder optjent puma ved at tilbyde trommelektioner. Gonzalo er kæreste med Isabel 5. 5 Dette er det eneste interview, vi ikke har optaget, men videregivet efter hukommelsen i vores feltdagbøger. 14

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 Dagens program Opsamling Teori opsamling Xpert teams Lederstile Adizes mv. Afsluttende eksamen Page 2 Leder performance Medarbejder performance Indtjenings evnen Organisations

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Social!Kapital!i!frivillige!lektiecaféer!

Social!Kapital!i!frivillige!lektiecaféer! SocialKapitalifrivilligelektiecaféer "et"feltstudie" Basisprojekt,3.semester Hus20.2 Gruppe18: AnneSofieAmalieRoutheHasselgaard(53060) JulieAnnaØstebøWeng(51985) LiseTrøstAndersen(51037) RinoBondeOlsen(55903)

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt. Kildekritik, informationssøgning, Skrivning

Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt. Kildekritik, informationssøgning, Skrivning AT 3 med SYNOPSIS STUK april 2013 LWO Kilde: Bjarne Villads Larsen i Samfundsfagsnyt 162 Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt ARGUMENTATION - KULTURMØDER

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand!

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! EN FORUNDERLIG, OMSKIFTELIG VERDEN Er du nysgerrig omkring dit brand? Er der ikke altid en vinkel, der kan overraske? Verden forandrer sig hele tiden

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

jettehannibal/observationer/side 1 af 5

jettehannibal/observationer/side 1 af 5 jettehannibal/observationer/side 1 af 5 Observationsundersøgelser Det lyder umiddelbart ligetil at foretage observationer, men hvis man skal foretage videnskabelige observationer, er det ikke så let, som

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Opdagelsens Øjeblikke

Opdagelsens Øjeblikke Opdagelsens Øjeblikke Medieleg som social sansning Hanne Miriam Larsen Jeg har en god veninde, mit gudbarn Emma på 3 år. Når jeg taler i telefon med Emmas mor eller far, prøver Emma som regel at låne mobiltelefonen,

Læs mere

Velkommen til 2. undervisningsdag

Velkommen til 2. undervisningsdag Velkommen til 2. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Fredag d. 20. marts 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi. Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Navn: Rikke Krag Christensen Cpr. Nr.: Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Projektgruppe:

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q

Læs mere

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Udfordringer for velfærdsledere Stigende

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere