Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (scient.adm) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: El Puma Ruge Et feltstudie af en bytteøkonomi Projektseminar/værkstedsseminar: Socialvidenskabelig og politisk teori som samfundskritik Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Rasmus Hage Dalland Projekt SV-K2 Eva Madeleine Elisabeth Østergaard Jensen Projekt SV-K2 Vejleders navn: Bjørn Thomassen Afleveringsdato: Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side) Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) OBS Hvis du overskrider de tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder

2 Udfyldningsvejledning til standarforside til projekter og specialer: Alle de ønskede felter skal udfyldes - Bemærk særligt: Alle gruppens medlemmer skal angive: Navn Projektets art (fagmodulsprojekt, bachelorprojekt, projekt, praktikprojekt, speciale) Hvilket modul projektet skrives på (IU-K1, SV-K2 osv.) I skal selv lave en optælling af antal anslag af jeres projekt, altså hvor mange anslag inkl. mellemrum det fylder. I omfanget indregnes: forord, indholdsfortegnelse, indledning, problemformulering, teori, metode, analyse, konklusion, tabeller, figurer, billeder og litteraturliste, men ikke appendiks (bilag). I skal også angive det tilladte antal anslag inkl. mellemrum for jeres projekt se oversigt herunder Hvis I ønsker en anden forside på jeres projekt, skal den placeres efter standardforsiden. En normalside er 2400 anslag inkl. mellemrum. Hvad må projektet/specialet fylde: Fagmodulsprojekter på Internationale Studier 2 studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til ca. 35 sider Pr. ekstra medlem: anslag inkl. mellemrum oveni svarende til ca. 10 sider. Projekter og fagmodulsprojekter på Politik og administration, Socialvidenskab, EU-Studies, Scient. Adm., Global Studies og Internationale Udviklingsstudier: 1 studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til normalsider 2-4 studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til normalsider 5- studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til normalsider Praktikprojekt på Global Studies, Forvaltning og IU-K1 med praktik: 1 studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til sider Specialer alle fag og projekter på IU-K2: 1 studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til sider 2-4 studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til sider 5- studerende: anslag inkl. mellemrum svarende til sider Integreret speciale på alle fag: Hvis de to fag har forskelligt sideantal gælder: Der må afleveres et antal sider svarende til faget med det laveste sideantal + 25%. Særligt for gruppespecialer Hvis du skriver speciale i en gruppe og vil have en skriftlig bedømmelse, skal specialet individualiseres. Individualiseringen skal være meningsfyldt, f.eks. hele afsnit eller kapitler. Individualiseringen skal sikre, at der kan gives en individuel karakter til hver enkelt studerende. Hvis ikke specialet individualiseres, skal det bedømmes ved en mundtlig eksamen. Individualiseringen angives seperat i specialet.

3 EL PUMA RUGE - et feltstudie af en bytteøkonomi Rasmus Dalland Eva Østergaard RUC

4 Indholdsfortegnelse- 1.1.#PÅ#VEJ#MOD#ET#ALTERNATIV#TIL#KAPITALISMEN?# #PROBLEMFORMULERING# #BEGREBSAFKLARING# #PROJEKTETS#STRUKTUR# #METODE:#EN#REFLEKSIV#SOCIOLOGI# #AT#LÆSE#ET#FREMMED#MANUSKRIPT# #PÅ#BESØG#HOS#PUMAEN:#OVERSIGT#OVER#AKTIVITETER# #MØDET#MED#MENNESKENE# #AT#KASTE#SIG#IND#I#FELTEN:#DELTAGEROBSERVATION# #NÅR#FELTET#SKAL#NED#PÅ#PAPIR:#FELTNOTER# #BESKÆRING#AF#VIRKELIGHEDEN:#FOTOGRAFERING# #FELTET#KOMMER#I#TALE:#INTERVIEWS#OG#UFORMELLE#SAMTALER# #TEORETISK#INTRODUKTION# # THE#VOICE#OF#SMALL#GROUPS#HAVING#INFLUENCE :#HENRI#LEFEBVRE# # SMALL#FACTS#SPEAK#TO#LARGER#ISSUES :#GEERTZ#OG#MAUSS# # THOUGHT#IS#FREEDOM#IN#RELATION#TO#WHAT#ONE#DOES :#FOUCAULT# #ANALYSEOVERSIGT# # HVIS#DU#IKKE#FORSTÅR#HUSET,#FORSTÅR#DU#IKKE#PUMAEN # # ET#NETVÆRK#AF#TILLID # # AT#FORSTÅ#ØKONOMIEN#I#SIN#RENE#ESSENS # #DELKONKLUSION# #DISKUSSION:# JEG#VIL#BARE#GERNE#LEVE # 74 6.#KONKLUSION:# EL#AFECTO#ES#REVOLUCIONARIO # 89 LITTERATURLISTE# 92 BILAG# 96 2

5 På-vej-mod-et-alternativ-til-kapitalismen?- En vinterdag i år 2013 forkynder en smuk og indigneret andalusisk kvinde i DR s Horisontudsendelse Kampen for overlevelse den generelle økonomiske forarmelse i den spanske region, især på grund af den tårnhøje arbejdsløshed. Hun er selv daglejer og tjener til dagen og vejen ved at sælge de afgrøder, hun høster fra et jordlod på landet. I en anden større by i Andalusien har en række familier besat et af de nybyggerier, der står som et tomt og spøgelsesagtigt monument over uoverensstemmelsen mellem prissætningen og den lokale købekraft. Bebyggelsen kalder de Utopien. I Sevilla har en sammenslutning af mennesker skabt en alternativ valuta, pumaen, da euroen ikke længere kan dække de basale livsnødvendigheder. I Andalusien har man tilsyneladende mistet tiltroen til det økonomiske system, til politikere og beslutningstagere, og man er begyndt at tage affære civilsamfundet har rejst sig mod systemets knusende uretfærdighed. Omtrent i sådanne fragmenter genkalder vi os DR s Horisont-udsendelse, der ansporede os til at undersøge den sociale valuta, pumaen. Pumaen 1 som projekt inkarnerede kampen mod den finansielle krise, forarmelsen og undertrykkelsen, og vi fandt Pumaens umiddelbare åbenhed og tilgængelighed fascinerende der var ikke tale om et esoterisk landlivsprojekt, men om et fællesskab midt inde i den store by, der ellers netop er arnestedet for kapitalismen mest frivole udfoldelse. Pumaen brølede ikke fra en position udenfor, men rungede og ekkoede midt inde byen. Samtidig forekom det os utopisk, at man ligefrem kunne etablere sin egen valuta, og netop dette fremstod som det klareste symbol på den ideologiske kamp mod det dominerende økonomiske system. Ganske vist var initiativet født ud af en nødvendighed for overlevelse, men den ideologiske brod i projektet fremstod krystalklar: Nu må de 99% ydmyge og ydmygede sjæle rejse sig fra ruinerne af den grådige, profitmaksimerende og uretfærdighedsskabende finanskapitalisme, der endnu engang har spillet fallit. 1 Når vi refererer til Pumaen, så henviser det til, at Pumaen er mere end en valuta. Valutaen betegnes pumaen og Pumaen er en samlebetegnelse for organisationen og fællesskabet. Jf. begrebsafklaring. 3

6 La moneda social Puma har en simpel wordpress hjemmeside (Web 1), som vi skævede til den efterfølgende tid. Af siden fremgik bl.a. ønsket om at maksimere de fem spanske r er 2, der efter dansk oversættelse handler om relokalisering, redistribution, reduktion, genanvendelse og genbrug. Dertil ønsker man at gøre en indsats for decrecimiento 3, ligesom en mere ligelig fordeling af rigdommen, miljøhensyn, forbedring af relationer mellem mennesker og selvorganisering er på programmet (Web 1). Den umiddelbare værdisætning i Pumaen lod til at kile sig ind imellem en bred vifte af kapitalismekritiske stemmer, som en praksis, der konkret udfoldede sig et sted i verden og som tilsyneladende fungerede den virkede som et lettelsens suk og et friskt pust, der kunne give åndedræt til de teoretiske abstraktioner. Nogen gjorde noget, og vi var interesserede i at undersøge, hvad og hvordan de gjorde det. Indledningsvist i vores undersøgelsesfase orienterede vi os mod de(t) kapitalismekritiske element(er) i Pumaen. Ifølge Boltanski og Chiapello (2007) betyder konceptet om den kapitalistiske ånd, at kapitalismen udvikler sig i samspil med den kritik, der bliver rettet mod den. Kapitalismen har således brug for fjender, der kan påpege det moralske underskud, den mangler. På denne måde kan kapitalismen retfærdiggøre sig selv og blive endnu mere omsiggribende dvs. at den til syvende og sidst også ville kooptere Pumaen, der ellers fremstod som anti-tesen til kapitalismen. Kunne Pumaen barrikadere sig over for den luftbårne kapitalistiske ånd, der satte sig i alle revner af det sociale liv? Ifølge Georg Simmel (Simmel i Lin & Mele 2005) er pengeøkonomien med til at udvikle blaséattituden, den matte og livstrætte holdning som mennesker i byerne udvikler i den evige jagt efter stimulans. Det er i metropolen, at denne blaserthed udvikler sig, hvor køber og forhandler er anonyme over for hinanden, og hvor individualiteten og de affektive elementer i bytteudvekslingen forsvinder. Således står pengeøkonomien og intellektet i dialektisk forhold til hinanden og deler en matter-of-fact attitude. I sammenhæng hermed betoner Rasmus Willig (2007) apatien hos mennesker i en neoliberal tidsånd, hvor vældet af selvrealiseringsoptioner og formaningen om at skulle 2 Relocalizar, redistribuir, reducir, reutilizar og reciclar 3 Decrecimiento kan ikke oversættes direkte til dansk. Det skal forstås som negationen af crecimiento, som betyder vækst. Vi forstår ikke crecimiento som mod- eller antivækst, men derimod som formindskelse af vækst eller aftagende vækst. Vi vil bruge ordet decrecimiento fremadrettet og ikke oversætte det. 4

7 effektivisere sig selv og gøre sig mere duelig til samfundsmaskineriet er forklædt i selvudviklingens klæder. Der ligger altså en hegemonisk rationalitet bag den apatiske følelse hos det moderne menneske, som skal afdækkes. Denne søgning efter frisættelsen fra den systemiske tvang er generelt et centralt tema i Kritisk Teori, hvis forskningstradition Willig er en del af. Pumaen er selv situeret midt i en metropol, der i Simmelsk forstand er arenaen, hvori blaséattituden udvikles, men Pumaen synes at bryste sig af nærheden og tilliden til hinanden, til en forholden sig til menneskene i lokalområdet. På trods af den geografiske placering midt i en storby, virker Pumaen tilbagetrukket fra det øvrige samfund det kapitalistiske samfund og lader hverken til at bekymre sig om formaninger om selvrealisering eller om anonym og ikke-affektiv omgang med andre mennesker i fællesskabet snarere det modsatte. Havde medlemmerne af Pumaen et sådant erklæret formål, at dyrke nærheden i bytteudvekslingerne, at dyrke kollektivets kraft frem for den individuelle mulighed for at realisere sig selv på baggrund af kritik af kapitalismen? Og ikke mindst, havde Pumaen fundet vejen til frisættelsen fra den systemiske tvang på trods af at være situeret midt i systemet? Samtidig overvejede vi, om Pumaen måske med et ønske om en større strukturel kritik ville tage livtag med Thomas Pikettys tese om kapitalismens grundlæggende uretfærdighedsskabende personlighedstræk og være et eksempel på en mere retfærdig allokation af ressourcer lokalt for dernæst at udvide sig, blive større og mægtigere og dernæst nationalt være i stand til at ændre det spanske samfund til det bedre. Men fra at have bevæget sig op ad kritikkens stige for at spejde efter Pumaens store mål, deres samfundsændrende hensigt, begyndte vi at bevæge tilbage mod vores udgangspunkt og vores grundlæggende undren, nemlig: Hvad gør de? Og hvordan gør de det? Det var ikke svært på afstand at se parallellerne til og måske inspirationen af de kapitalismekritiske røster. Men der voksede et imperativ i os om at finde ud af, hvor anderledes Pumaen var, og hvad der adskilte den, hvis noget, fra den gængse måde at leve med hinanden på i verden. Derfor valgte vi at tage til Sevilla på feltarbejde i 14 dage, så vi kunne finde ud af, hvordan tog forandringen rent faktisk form. Tidligt i feltarbejdet gik det op for os, at Pumaen ikke synes at være en social bevægelse, der gennem stridbar social handlen udfordrede den eksisterende magtorden i direkte konfrontationer, hvilket er grundlaget for sociale bevægelser inden for Social Movement Theory (SMT) (fx 5

8 gennem cycles of contention, jf. Tarrow 2012). Derfor tog vi et centralt teoretisk fravalg af at studere Pumaen ud fra SMT. Det blev centralt for os at orientere os mod den levede forandring, dvs. det levede liv, den virkelige praksis som allerede udspillede sig i et kvarter i Sevilla. Vi antog at form før abstraktion, forandring før kritik, hverdagsliv før ideologi, ville være den mest interessante måde at studere Pumaen på. Beslutningen om at tage på feltarbejde fik os til at orientere os mod hverdagslivet og den franske tænker Henri Lefebvre, for hvem den hverdagslige praksis er vejen til forandringer. For Lefebvre er hverdagslivet den arena, hvori samfundets for Lefebvre det modernes visioner og abstraktioner internaliseres i individernes praksis. Også han abonnerer på en idé om, at systemet har undertrykt individet, og at individet skal frisættes fra denne undertrykkelse, men han situerer kampen for det levedes vilkår i hverdagslivet (Larsen 2007), og åbner således op for rette sin lup mod netop dette som kilden til en indsigt i Pumaens projekt. Hvad kan hverdagslivet fortælle om den forandring, Pumaen ønsker? Vores første refleksioner har trukket på et katalog af teoretiske forforståelser, en bagage, der snarere end at være en hæmsko, har givet os et overblik over, hvordan man kan studere Pumaen. Vi er ikke blinde for, at Pumaen givetvis har et politisk eller kritisk sigte, men vi har bestræbt os på at udvikle en mere åben tilgang, så vi ikke sætter Pumaen i en bestemt kasse, men derimod lader Pumaen definere, hvilken kasse, hvis nogen, den vil placere sig selv i. Vi har fundet det frugtbart for projektet at orientere os mod den måde, hvorpå man lever og har en dagligdag i Pumaen, da vi mener, at denne tilgang giver en klarere indsigt i, hvad Pumaen drejer sig om. En ting er, hvad man siger men hvad gør man rent faktisk? Disse overvejelser har ledt os frem til problemformuleringen: 1.2.-Problemformulering- Hvordan kan man forstå relationen mellem de hverdagspraksisser, der forbindes til Pumaen, og den forandring Pumaen ønsker at skabe? Og hvordan kan man forstå Pumaens hverdagspraksisser som en form for samfundskritik? 6

9 1.3.-Begrebsafklaring- Pumaen og pumaen: Vi laver en sondring mellem den sociale valuta pumaen og det sociale fællesskab, Pumaen. Hvor pumaen er den konkrete fysiske bytteenhed, repræsenterer Pumaen alle de elementer, der tilsammen konstituerer fællesskabet, herunder kulturen, medlemmerne og bytteøkonomien. Selve den personificering af Pumaen, som vi trækker på, er præget af medlemmernes egen italesættelse af fællesskabet og er derfor en analytisk pointe, som vi vil vende tilbage til i diskussionen. De teoretisk funderede begreber, fx hverdagslige praksisser, vil blive gennemgået i teoriafsnittet Projektets-struktur- Nedenstående er en oversigt over de bærende afsnit i projektet. Vi vil besvare vores problemformulering gennem arbejdsspørgsmål, der sikrer en rød tråd i projektet og besvarer problemformuleringens to led. Analysedel 1: Hvis du ikke forstår huset, forstår du ikke Pumaen Analysens første del vil, med afsæt i filosoffen Henri Lefebvre, omhandle, hvordan Pumaen indskriver sig i det fysiske rum. Denne analysedel besvarer følgende spørgsmål: 1. Hvilken rolle spiller huset for Pumaen? 2. Hvilken rolle spiller lokalområdet for Pumaen? 3. Hvordan indskriver folkene i Pumaen sig i det fysiske rum? 4. Hvilken betydning spiller det fysiske rum for Pumaprojektet? Analysedel 2: Et netværk af tillid Analysens anden del vil gå i dybden med den tillidskultur, som findes inden for rammerne af Pumaen, hvorfor antropologen Clifford Geertz kulturbegreb vil udgøre det teoretiske udgangspunkt. Denne analysedel besvarer følgende spørgsmål: 1. Hvordan taler folk om tillid? 2. Hvordan ser vi tillid komme til udtryk i praksis? 3. Hvordan oplever vi tillid i forbindelse med vores egen deltagelse? 7

10 Analysedel 3: At forstå økonomien i sin rene essens Analysens tredje del vil undersøge den gavegivningspraksis, der udspiller sig i Pumaen med afsæt i den bytteøkonomiske praksis. Her vil vi inddrage antropologen Marcel Mauss teori om gaveøkonomi. Denne analysedel besvarer følgende spørgsmål: 1. Hvordan kommer Pumaens værdisæt til udtryk i varernes materialitet? 2. Hvordan kommer Pumaens værdisæt til udtryk i den sociale relation i bytteudvekslingen? 3. Hvilken betydning har bytteøkonomiens principper for den hverdagslige praksis? Samlet set undersøger vi i analysen de praksisformer, som vi har identificeret i vores feltarbejde - rytmerne i og omkring Casa Pumarejo, tillidskulturen og den bytteøkonomiske praksis. Analysen besvarer samlet set første del af vores problemformulering: Hvordan kan man forstå relationen mellem de hverdagspraksisser, der forbindes til Pumaen, og den forandring Pumaen ønsker at skabe? Diskussion: Jeg vil bare gerne leve Her vil vi med udgangspunkt i de identificerede praksisformer diskutere, hvorvidt Pumaen kan siges at have et kritisk projekt. Vi vil inddrage Foucaults begreb om problematization og etablere en kritisk forbindelse mellem problematisering og kritik ved at inddrage Judith Butlers forståelse af kritik. Diskussionen besvarer følgende spørgsmål: 1. Hvilken kritik italesætter Pumaens medlemmer gennem deres problematiseringer? 2. Hvilke former for samfundskritik kommer til udtryk i Pumaens problematiseringer? 3. Hvordan kan man forstå Pumaen som en kritisk praksis? Diskussionen vil besvare problemformuleringens andet led, nemlig: Hvordan kan man forstå Pumaens hverdagspraksisser som en form for samfundskritik? 8

11 2.1.-Metode:-En-refleksiv-sociologi- Inden vi uddyber vores metodiske værktøjskasse, og de implikationer den har haft i vores møde med Pumaen og dens medlemmer, finder vi det nødvendigt at kortlægge vores overordnede tilgang til feltarbejde. Det skal ikke ses som en redegørelse for vores analytiske teoriapparat, der vil blive introduceret i projektets teoriafsnit. I stedet er det et forsøg på at kortlægge teoretiske standpunkter, der har haft en betydning for ikke mindst vores konkrete metodiske arbejde, men også vores meningstilskrivning af det vi har set, hørt, lugtet og levet gennem vores uger i Sevilla. Det har været magtpåliggende for os at forstå de komplekse processer, der omgærder mødet med en fremmed verden, som man skal forsøge at give mening. Her lander vi midt i en konflikt mellem ønsket om at forstå det fremmede, som det fremmede forstår sig selv, samtidig med at vi ikke kan få adgang til dette fremmede på anden måde end gennem vores medierende selv. I denne erkendelse af vores egen subjektivitet læner vi os mod Pierre Bourdieus refleksive sociologi. Når Bourdieu taler om at bringe refleksivitet ind i forskningsprocessen, artikulerer han et ønske om at hive videnskabens kollektive ubevidste frem i lyset (Bourdieu & Wacquant 2009:44). Bourdieus refleksivitet indebærer altså en kritisk stillingtagen til de samfundsvidenskabelige forudantagelser, ubevidste, kognitive strukturer, der udmønter sig i et teoretisk blik, som forvrider virkeligheden i mødet med den qua det teoretiske perspektivs manglende evne til at se de dele af virkelighedens praktik, som bliver meningsløse i det teoretiske perspektiv (ibid. 2009:43ff). Derfor skal refleksivitet hos Bourdieu altså ikke forstås som subjektets refleksioner over sig selv som subjekt (ibid. 2009:44), men som en refleksion over den akademiske bagage, der udgør ens perspektiv på virkeligheden. Refleksionen bliver således et redskab til at undgå at fordreje virkeligheden. På den måde indebærer den refleksive sociologi, at forskerens subjektivitet er et uundgåeligt vilkår i forskningsprocessen: ( ) the fact that what becomes objective as a scientific result is subjective as a scientific process ( ) in order to be objective one must be subjective ( ), and one must be aware of that subjectivity, that subjectivity must play a role in the way in which one constructs objects, i.e. objective factual accounts of events. Your fieldwork materials represent such subjectivity. What they reflect is reality as seen, experienced and understood by you in the learning process described earlier (Blommaert 2006:58). 9

12 Vi inddrager perspektivet med, at ens subjektivitet spiller en rolle i mødet med det fremmede, i håbet om, at det kan hjælpe os med at være opmærksomme på, hvorfor vi ser og noterer os det, vi gør. For os har det været et redskab til at forstå vores egen subjektivitet, når vi har videregivet de ting, vi har oplevet i Sevilla. Vores forhåbning er, at denne refleksivitet vil afspejle sig kontinuerligt gennem projektet. Anerkendelsen af vores egen bagage og teoretiske briller har været et givtigt redskab for os i den konkrete dataskabelse i arbejdet med vores feltnoter, og har, som det også vil blive beskrevet i afsnittet om feltnoter, været et argument for at opdele disse i forskellige afsnit, hvorigennem vi bruger vores subjektivitet forskelligt At-læse-et-fremmed-manuskript- Vi har inddraget antropologen Clifford Geertz værk The Interpretation of Cultures (1973) for at etablere en kulturforståelse, som kan hjælpe os til at forstå, hvad det egentlig er for et arbejde, vi har givet os i kast med, når vi tager på feltarbejde i Sevilla. Med Geertz forståelse af etnografi ønsker vi at rammesætte det kulturmøde, vi selv har oplevet, således at vi kan forstå, hvad det indebærer at undersøge en fremmed kultur. Når vi bruger begrebet en fremmed kultur til at karakterisere vores undersøgelse af Pumaen, finder vi det nødvendigt at klargøre, hvad vi mener, når vi taler om kultur. Her vil vi inddrage Geertz, der skeler til Max Weber, når han hævder, at man is an animal suspended in webs of significance he himself has spun. I take culture to be those webs (ibid.:5). Kultur skal altså forstås som net af betydninger, hvorfor Geertz også hævder, at analyser af kultur ikke skal antage en eksperimentel søgen efter lovmæssigheder, men i stedet skal være en søgen efter mening (ibid.:5). I karakteristikken af kultur som et net af indvævede betydninger retter Geertz fokus på kultur som et semiotisk koncept, der er et system af konstruerede symboler, altså er kultur for Geertz lig med kontekst (ibid.:14). Det indebærer, at kultur skal ses som livets uformelle logikker, hvorfor kulturens former kommer til udtryk gennem såkaldte flows of behavior, der er den sociale handlen, hvorigennem kulturen som symbolsk system artikuleres (ibid.:17). Når vi omkranser vores studie af Pumaen med Geertz kulturforståelse, er det nødvendigt at nævne, hvad det betyder for den måde, vi undersøger Pumaen. I studiet af en fremmed kultur bevæger man sig ind i net af symbolske systemer, så det er etnografens opgave at placere sig mellem det Geertz kalder thin descriptions, der er beskrivelser af, hvad der sker (en kvinde aer en anden på armen), 10

13 og thick descriptions, som er beskrivelser af, hvad betydningen af det, der sker, er (kvinden aer den anden, fordi hun forsøger at vise tillid) (ibid.:7). Det betyder, at etnografens opgave bliver at lave fortolkninger af det, der udspiller sig for øjnene af hende og optrevle de komplekse betydninger og meninger, der ligger bag handlinger i den givne kultur, hun undersøger (Geertz 1973:6ff.+10). Geertz opsummerer denne etnografiske arbejdsproces i et billede, hvor etnografien er like trying to read (in the sense of construct a reading of ) a manuscript ( ) written not in conventionalized graphs of sound but in transient examples of shaped behavior (ibid.:10). Når Geertz beskriver den etnografiske proces som en måde, hvorpå man konstruerer en læsning af et fremmed manuskript, bliver vigtigheden af at anerkende og arbejde aktivt med ens subjektivitet i Bourdieuske termer således understreget. I betoningen af den konstruerende rolle etnografen indtager i læsningen af kulturen, kan man argumentere for, at Bourdieus refleksive sociologi er en måde at blive opmærksom på, hvad man konstruerer denne læsning på baggrund af. Det er med denne kulturforståelse for øje, at vi har forsøgt at tilnærme os Pumaen som en kulturel størrelse med sine egne logikker og net af betydninger. For Geertz indebærer studiet af kultur at analysis penetrates into the very body of the object that is, we begin with our own interpretation of what our informants are up to, or think they are up to, and then systematize those the line between ( ) culture as a natural fact and ( ) culture as a theoretical entity tends to get blurred (ibid.:15). Når Geertz han betoner, at man i studiet af kultur ikke kan adskille observationer, analyse og teori, der vikles ind i hinanden i en flydende proces, kan man linke ham med Bourdieu, der plæderer et dialektisk forhold mellem teori og forskningsmæssig praksis (Bourdieu & Wacquant 2009:45). Således kan vi koble Bourdieu og Geertz sammen i vores videnskabelige fundament for at undersøge Pumaen, hvor nødvendigheden af at have en sociologisk refleksivitet i mødet med den fremmede kultur bliver forstærket af, at kulturen forstås som en symbolsk struktur, der skal fortolkes ud fra dens egne præmisser. Derfor kan vi se vores møde med Pumaen som en erkendelsesproces, hvor vi i kontinuerlig dialog mellem den praktiske virkelighed, vores teoretiske bagage og vores analyser og fortolkninger, når til en forståelse af Pumaen som en kulturel størrelse. Det er en vidensproces, som også Blommaert fremhæver vigtigheden af at dokumentere, fordi the whole process of gathering and moulding knowledge is part of that knowledge; knowledge construction is knowledge, the process is the product (Blommaert 2006:12). 11

14 Vi har nu beskrevet grundprincipperne for vores etnografiske tilstedeværelse i Sevilla som underlagt en uundgåelig subjektivitet og en forståelse af kultur som et symbolsk system, der artikuleres i den sociale handlen. Inden vi går i dybden med, hvordan vores overordnede metodiske tilgang har influeret på vores blik på felten og de konkrete metodiske greb, vi har benyttet os af til at forstå Pumaen som en social praksis, vil vi introducere de aktiviteter, vi har deltaget i og de mennesker, vi har mødt På-besøg-hos-Pumaen:-Oversigt-over-aktiviteter- Vi har under vores feltarbejde i Sevilla deltaget i en række forskellige aktiviteter, der er foregået i Casa Pumarejo, som er det hus, Pumaen hører hjemme i 4. Vi boede under vores ophold i Sevilla ca. et kvarters gang fra Casa Pumarejo og gik dertil dagligt for at involvere os på den ene eller den anden måde. Vi har både deltaget i aktiviteter, der har haft en konkret relation til Pumaen, men også aktiviteter iværksat af andre brugere af huset. Det har vi gjort for at danne os et indtryk af, hvad der foregår inden for den fysiske ramme, som Pumaen udspiller sig i samt skabe det bedste fundament for at forstå Pumaen som et særskilt projekt, men også som et led i et større fællesskab. Følgende er en liste over aktiviteter, vi har deltaget i. Central de Abastecimiento (Forsyningscentralen): Fungerer som en slags marked, der foregår hver mandag i Casa Pumarejo, hvor Puma-medlemmer kan købe diverse produkter af lokale Pumaproducenter. Der forhandles både med puma og euro. Vi deltog en enkelt gang, inden vi havde fået vores cartilla og købte således varer for euro. Taller de Costura (Syværksted): Foregår hver torsdag aften og er i udgangspunktet et syværksted, men de løse samtaler og kagespiseriet synes at fylde mere i rummet end strikketøjet. Syværkstedet forener mange forskellige mennesker, unge som gamle, der hører til diverse grupper i Casa Pumarejo, dog primært Puma-medlemmer. Vi deltog to gange. 4 For en uddybning af husets historie samt de tekniske principper i bytteøkonomien jf. bilag 1. 12

15 MercaPuma: Foregår hveranden lørdag i måneden og er et marked, der løber af stablen i Casa Pumarejo. Markedet er ikke eksklusivt for medlemmer af Pumaen, så alle, der producerer et eller andet eller videresælger diverse kræmmermarkedsartikler, kan stille en bod op. MercaPuma fungerer desuden som en måde, hvorpå Pumaen kan tjene nogle euro til fællesskabet ved at sælge pumasedler for euro, som udefrakommende kan forhandle med på markedet. Vi deltog i et MercaPuma under vores ophold i Sevilla, hvor vi havde en stand, hvorfra vi solgte pesto og oliventapenade. Forberedelse til MercaPuma: Dagen inden et MercaPuma mødes nogle af medlemmerne i MercaPuma-gruppen for at forberede markedet dagen efter. De forbereder blandt andet forskellige retter, der sælges fra baren til MercaPuma. Vi gav en hjælpende hånd i køkkenet. Asamblea: Et åbent møde for alle medlemmer af Pumaen, der er arrangeret af Grupo Motor, som er Pumaens styregruppe. Mødet koordineres pr. mail og foregår ca. hver 15. dag eller hvornår, der nu er behov for det. Deltagelsesfrekvensen er ikke særlig stor, ofte plejer det at være medlemmer fra Grupo Motor, der mødes, samt en repræsentant fra hver gruppe i Pumaen. Vi deltog i et Asamblea men et ekstraordinært et af slagsen, da dette møde faldt sammen med fejringen af Pumaens 3 års fødselsdag. Mødet indeholdt en øvelse, hvor en person personificerer Pumaen, og hvor de øvrige medlemmer fortæller denne om de positive og negative sider ved fællesskabet. Rasmus blev udvalgt til at være den person, der skulle repræsentere Pumaen. Vi vil udfolde oplevelsen i diskussionen. Mujeres Supervivientes: En gruppe bestående af kvinder, der har været udsat for vold i hjemmet, føler sig ekskluderet i samfundet, er udsatte og lign. De mødes mandag og onsdag eftermiddag i Casa Pumarejo. I gruppen mødes man og laver mad sammen, og der bliver i øvrigt også arrangeret workshops fx for at styrke kvindernes selvtillid. Deltagelse i Yoga: Eva deltog i en yogaklasse, der foregår hver torsdag formiddag i Casa Pumarejo. Det er muligt at betale noget af prisen for deltagelsen i puma. 13

16 2.4.-Mødet-med-menneskene- Vi har mødt mange forskellige mennesker til aktiviteterne i Casa Pumarejo. De har alle været involveret i Pumaen på forskellig vis og med forskelligt engagement nogle er medlemmer af styringsgruppen Grupo Motor, mens andre blot bytteudveksler med puma. Her præsenterer vi dem, som vi har lavet interviews med. Mange andre har hjulpet os under vores ophold, taget os under vingerne, delt deres drømme og håb med os, og givet os en forståelse af, hvad Pumaen er. De vil blive introduceret løbende i analysen. Alfonso: Er antropologistuderende, der oprindeligt skulle lave et feltarbejde om Pumaen, men som begyndte at involvere sig efterfølgende. Alfonso er fra Alicante, er 27 år og en del af Grupo Motor. Han er desuden kæreste med Cecilia. Andreas: Er oprindeligt fra Tyskland og boede 12 år i London, inden han kom til Sevilla i Han har studeret til miljøingeniør og er aktiv i antimilitaristiske bevægelser. Han er 50 år gammel og en del af Grupo Motor. Han tjener undertiden puma ved at hjælpe folk med at installere styresystemet Linux til deres computere. Angela: Ung kvinde, der sælger økologisk marmelade til MercaPuma. Hun har tidligere været medlem af sociale bevægelser og miljøbevægelser. Cecilia: Færdiguddannet økonom, der for tiden er arbejdsløs, men som stadig er tilknyttet NGO en Inter-Red, som hun har arbejdet for i flere år. Cecilia er fra Granada, er 27 år og en del af Grupo Motor. Hun er kæreste med Alfonso. Gonzalo: Medejer af cykelbutikken SantaCleta, der forhandler med puma. Gonzalo har et cartilla, men er ikke involveret i Pumaens grupper. Udover i SantaCleta har han i perioder optjent puma ved at tilbyde trommelektioner. Gonzalo er kæreste med Isabel 5. 5 Dette er det eneste interview, vi ikke har optaget, men videregivet efter hukommelsen i vores feltdagbøger. 14

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) København, Forår 2015 Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS) Master i specialpædagogik Formål: På dette modul arbejder den studerende med teori og metoder inden for specialpædagogikken med henblik på at behandle

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017

Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Juni 2016 Indhold Studieordningens nationale del og Link til Nationale Moduler: http://paedagoguddannelsenet.dk/... 3 Prøveform: Grundfagligheden...

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

OSO'en. (Obligatorisk Selvvalgt Opgave)

OSO'en. (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) OSO'en (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) Du skal nu i gang med at forberede din obligatorisk selvvalgte opgave (OSO'en), som alle elever i 10. klasse skal lave. Her skal du arbejde SELVSTÆNDIGT med et emne,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Projektorienteret forløb - Praktik

Projektorienteret forløb - Praktik Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

[REDSKABER i evalueringsarbejdet]

[REDSKABER i evalueringsarbejdet] [REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC.

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. I Bilag 3a finder du det fulde interview med Tårngruppen, Sarah. Lydfil, interview med Sarah fra Tårngruppen:

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål?

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Da det er ledelse i det offentlige, der er i fokus, vil det forbedre udbyttet, hvis der

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Skabelon til praktikopgave

Skabelon til praktikopgave Skabelon til praktikopgave De enkelte opgaveafsnit Kompetenceområderne for praktik er Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Eksempel fra opgave(r) Metakommunikation er markeret med GRØNT Sideantal

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF Januar-februar Valg af sag, problemformulering og bærende fag. Mandag d. 25. januar, kl. 12.00-12.45, i auditoriet. AT ressourcerummet åbnes. Hver elev

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende i DUS en v/ Vejgaard Østre skole

Uddannelsesplan for studerende i DUS en v/ Vejgaard Østre skole 1 Uddannelsesplan for studerende i DUS en ved Vejgaard Østre Skole. Denne folder skal læses som et supplement af den studerende i forhold til vores velkomstfolder, hvor der forefindes en generel beskrivelse

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

1. rejsebrev fra Madrid fra Sara Holmgaard, oktober 2009

1. rejsebrev fra Madrid fra Sara Holmgaard, oktober 2009 1. rejsebrev fra Madrid fra Sara Holmgaard, oktober 2009 Jeg har siden min start her på ergoterapeutuddannelsen været meget interesseret i at komme på udveksling ifm. studiet, da jeg syntes det kunne være

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag

Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik Interviewteknik En vigtig del af et kundemøde er de spørgsmål, som du stiller. For at få det bedste ud af dine kundemøder skal du kombinere tre elementer: 6. Start ikke med at sælge: Definér behov. Kom

Læs mere