Ny KvægForskningNr. 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny KvægForskningNr. 5"

Transkript

1 Ny KvægForskningNr årgang, November 2015 vvraesto commod modigna autet, quat aliquat ad tatie dolorper il ullam, sectem dolenim iniat la feuipsu sciniat ver aliqui bla feumsandipit iure eummy nulputat, commolore volobore commy nulla alit utat adipsuscil ut prat. Ut laortie vel utpat. Endipit ipit velendignibh etummy nulla commy nullum accum nullandre dolut wnonsectem verit lobore conullandre ver se tat aut wis adit volum adionsenisim eraesequis nullan utem vendit vent alit loreros duis del et accum ipit la feu feum alit ad tat prat iureet alit nulla facidui psustio nsequat ummodolent nulla core diam in hent lummy nonsecte veros dolorem ea aut iure erat eu feuisisim veniatem iniam quatie vel il in exero dolutpat, veriure vel digna feuipis augiamcor sent pratet ulpute commy nummodo lortism odiate vel dunt nos aciduipis dolorperos nibh esequipiscil ullutpat. Sisisi. Usto consenim ip et, venisit adignim ero del ut aut ad tem quam dolor sustrud dit acil illa feumsandre volore facidui bla commy nonulla feugue modo odo conullam quam, commolo rtisism odolenim in hendionum qui euipsuscil ullaortin henit utem il dit exeraessim del iuscipissit volortie faccum zzriure faccum iriusci duisi. Ignit aliquamcon hent velis eu faci bla feugiatie ting ea aliquam zzril ulluptat iustissi ting exeraessit illa at venim incipis dunt iliquam corerae sequat, volorpero estrud modolenisl dolortis nibh eros aliqui blaoreet alit velit, consequat. Ex euissent alis nit amet nonsequat ut dit ipit nonsequ issiscilit at acing eugait alit, quat adigna feum zzrilisi. Na accum il ing eugiamet veliquis aute tio elendre modolorem verat. Ed tem voluptat lorercidunt lum quat lorem init, vullaor incing ea feugait et et, corperos elit lorperaese vel erat loborper ipit dolore mod dolore tis amet ut nosto eugait aute coreet ut wismod min henis et nonsequ ismodigna feugue modolortie dignisl in ea alit irilla feu facin eu feuipis nit dunt ad tat nos ad mod dolorercip er ipsum illa feum ad tinciduisi blam wwzzriliquisl ipiscil ullut autat, core tat wisl dolorercin eu faci bla faccum dipis nostisit iliquat el utpate delis nonum velisl irit vel utpatem nonulputpat nos duipsum exeraestrud duis amcommy nostisi bla facinis nosto eriliquis auguera estrud eugiat vel exeraesto odolor si. Ud te consendre faci tio od modolum nisis diat laore tat vendreratue magnissequat incin vulputem quis doleniam nosto odolore magnit, conum nisim dionsectem quis non hendiatue vel eniat vulputat ver ip euisl ulput adiat irit lore minci elessit augue dolortie modit at lorper acipit aut augait atum venibh euis aliquat alit, sum venim dolor autpatisi bla am iriustis atis alit, quat, consendreros aliquat, sequissit nisl ing er se faciduisl diam, volor sim il illa feuguer iustrud dit ad magnissisl delent ver sum nonsectem ea faci eril ing eugait el del dolor iure modolore eu facinci duipit at. Ut lam, consed dolobor acidunt exercip et at, velit irilla aliquisl et nulla corem vel dunt aliquisit, conulpute modigniam, vel ex ent digna consequat. Ent alit, quat, quatie dunt ad dipisi tie mincidui tat nonsectet la consed dolore ese modolendre feugait am dolum irit accumsa ndreros nonsequam, Nyt staldkoncept giver køerne fødselshjælp Side 2 Bæredygtighed i dansk mælkeproduktion - hvorfor og hvordan? Side 10 Arrangementer Økologikongres 2015, Vingstedcentret i Vejle,den november 2015 PhD kursus: Maternal behaviour, January 2016 at Vingsted Hotel and Conference Center, Denmark consequisim venisl utpat praesed Kvægkongres 2016, den 29. februar-1. marts 2106 i Herning Kongrescenter dolobor se dolore digna feugait, venit loborper sumsan veraessisl in ero dolore ming exer ipisi blaortissit volore et ullut ad euguera essecte consequi et, consequam zzriurem el dolum voloboreet nullamet, quatummolent nis alis auguerostio od magniscip eugue euisis nostie molore ex enim quip et vullam eliquat, quatin henis aliquatisl dolor sum in vullut lobore minciduissim nos nim incidunt adit delenibh Malkekøer ero ex ea feugue søger conseni smodipit isolation nulpute con når veniat. de skal Tet irillandre dolor sustrud dunt alisit kælve Side 4 am, sustrud minibh endre dolorer iliquis er sum zzriure mincill utatum quamcon hendipi smodigna feuipisit eu facipit alis aliquismod ea feum voluptate facinibh esto exerit ut wisit iuscidu issectet ut utpat wissequisl euguerostrud tie dunt lore ming ent lore vent ipsusci eu facipisissi. Kløvergræsblandingens betydning for foderoptagelse og mælkeydelse Side 7 UVB-lys i stalden øger mælkens indhold af D-vitamin Side 8 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG

2 Nyt staldkoncept giver køerne fødselshjælp Af: Maria Vilain Rørvang, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Nyt koncept skal sikre køerne bedre kælvningsforhold så velfærden højnes, landmanden sparer penge og miljøet bliver belastet mindre Køerne er pressede Den nye danske lovgivning foreskriver, at køer skal kælve uforstyrret i en separat kælvningsboks. Denne lov er fremsat for at tilgodese en uforstyrret kælvning for koen således at velfærden højnes. Det er imidlertid utroligt svært for landmanden at forudse, hvornår hver ko skal flyttes, for at hun har tid og ro til at kælve. Derfor bliver køer i dag ofte flyttet for sent. En sen flytning betyder i mange tilfælde en sværere og længere fødsel, forbundet med smerte, større risiko for at kalven dør og stor risiko for sygdomme i kølvandet på fødslen. På den baggrund udvikler forskerne et nyt staldkoncept, hvor koen selv kan flytte sig til en selvbetjent, separat boks, inden kælvning. Her kan koen finde fred og ro til at kælve, og efter kalven er født har parret mulighed for nogle rolige, uforstyrrede timer sammen. Bedre velfærd gavner landmanden og miljøet Kælvning er hos køer forbundet med flere negative risici. En besværet fødsel er meget smertefuld for koen. Det resulterer ofte i at koen bliver syg og at kalvene i værste fald dør under fødslen. Ny forsk- ning vil udnytte køernes naturlige motivation til at søge isolation, for på den måde, at give koen mulighed for selv at søge væk fra flokken, så hun får sin kalv i en uforstyrret boks. 2 Når koen bliver flyttet i tide, og får fred til at kælve, går fødslen ofte lettere. Desuden bliver kælvningen mindre smertefuld. Når dette undgås vil koen have mindre risiko for at blive syg ligesom hendes kalv vil

3 have større chance for at overleve. Typisk fordi en sen flytning ofte medfører stress. Foruden udsigten til en markant forbedret dyrevelfærd, kan landmanden se frem til at bruge mindre tid på at flytte sine køer samt færre penge på dyrlægeregninger. Fremtidens selvstyrende køer får en forbedret sundhed som følge af et uforstyrret kælvningsforløb og det er både til gavn for dyrevelfærden og for landmandens pengepung. Sundere køer bliver i sidste ende en god nyhed for miljøet. Færre syge køer resulterer i mindre miljøbelastning pr. liter produceret mælk. Det nye koncept i virkeligheden Udviklingen af konceptet er delt op i tre faser for at sikre at alt bliver testet til punkt og prikke. Første fase undersøger, hvad køer opfatter som en optimal kælvningsboks. Forskellige niveauer af isolation afprøves i et forsøg hvor drægtige køer vælger imellem tre forskeligt udformede bokse. På den måde afslører forsøget, om der findes et optimalt kælvningsboksdesign og i så fald hvordan dette skal se ud, for at koen er motiveret til at gå derind. Denne viden bruges efterfølgende til at undersøge hvilken type låge, der skal give adgang til boksen. Koen skal selv kunne betjene lågen, men for overhovedet at gide åbne lågen, skal hun være interesseret i at gå ind i boksen. Derfor er det vigtigt at vælge den helt rigtige låge til det helt rigtige boksdesign. Når koen går ind i boksen er lågens rolle at sikre, at kun én ko ad gangen har adgang til boksen. Dette sikres gennem en mekanisk låge, som låser når koen er gået ind, og derefter først igen låser op for flere køer, når den første ko er retur til flokken igen. På den måde sikrer lågen, at ko og kalv er helt uforstyrret i boksen efter kælvning. Når både boks og låge er udviklet og testet i forsøgssammenhæng skal hele konceptet testes i virkeligheden. Det nye koncept bliver sat op hos en mælkeproducent, hvor det bliver sammenlignet med den traditionelle manuelle flytning af koen. På den måde bliver konceptet kigget efter i sømmene inden det for alvor føres ud i fremtidens mælkeproduktion. Projektet, der er ledet af Margit Bak Jensen, seniorforsker ved Aarhus universitet, bliver udført ved Danmarks Kvægforskningscenter i samarbejde med Jyden A/S, og er finansieret af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, (GUDP) under Miljø- og fødevareministeriet. Du kan følge projektet og dets resultater her. Flere oplysninger Maria Vilain Rørvang, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet maria.vilainrorvang@anis.au.dk 3

4 Malkekøer søger isolation når de skal kælve Af: Linda S. Sørensen og Margit Bak Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Køer på stald, der skal kælve søger afskærmning fra flokken, hvis de får muligheden. Det viser forsøg udført ved Danmarks Kvægforskningscenter, Aarhus Universitet. Kvæg er sociale dyr og malkekøer foretrækker normalt at være sammen med flokfæller. Dog viser studier af kvæg under nær-naturlige forhold at køer isolerer sig selv i timerne før kælvning, når de har mulighed for det. Nu har forsøg udført ved Danmarks Kvægforskningscenter vist, at denne adfærd også gælder for køer, der er opstaldet indendørs. Forsøget blev udført med henblik på at undersøge, om malkekøer ville isolere sig for at kælve, når de blev opstaldet i indendørs i en individuel kælvningsboks. Delvist afskærmede kælvningsbokse Køerne blev flyttet fra gruppeopstaldning til én af i alt 10 kælvningsbokse. Halvdelen af disse individuelle kælvningsbokse var delvist afskærmet med krydsfinér, 4

5 således at der var et isoleret hjørne til rådighed i stien, såvel som et vindue, som gav visuel kontakt til gruppestien. Den anden halvdel af stierne var åbne til alle sider (se figur 1). Dyr og dataindsamling Figur1: Design af kælvningsboks (A) uden afskærmning samt kælvningsboks (B) med delvis afskærmning. Grå firkanter indikerer krydsfinér-barrierer. I alt 39 Holstein malkekøer indgik i forsøget. Køerne blev flyttet fra gruppeopstaldning til én af i alt 10 kælvningsbokse minimum otte timer før kælvning. Køernes adfærd blev fulgt vha. døgnvideooptagelser. Køerne foretrak det afskærmede hjørne i boksen Figur 2: Procent af køerne, der kælvede i hjørnet og i vinduessiderne af henholdsvis de delvist afskærmede kælvningsbokse samt de åbne kælvningsbokse. Køer i de åbne stier kælvede ligeligt fordelt i begge sider af stien, mens 79 % af køerne i de delvist afskærmede bokse kælvede i hjørnesiden af boksen. Køerne i de delvist afskærmede bokse brugte hjørnesiden af boksen mere i timen umiddelbart før og efter kælvning sammenlignet med køerne opstaldet i de åbne bokse. Resultater indikerer således, at malkekøer søger afskærmning fra flokken for at kælve alene. Dette antyder, at det vil være til gavn for køerne at indrette et afskærmet område i kælvningsbokse. Flere oplysninger Margit Bak Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet MargitBak.Jensen@anis.au.dk 5

6 Kløvergræsblandingens betydning for foderoptagelse og mælkeydelse Af Betina Amdisen Røjen, SEGES, Kvæg Fire kløvergræsensilager af forskellige kløvergræsblandinger klarede sig lige godt i en test i forhold til foderoptagelse, mælkeydelse og -sammensætning. Valg af blanding handler i høj grad om at lave den rigtige mængde med den rigtige fordøjelighed. I vinteren 2015 gennemførte SEGES for andet år i træk en undersøgelse af, om der er forskelle mellem græsblandinger, som ikke kan aflæses af en standard kemisk analyse. Testen på Danmarks Kvægforskningscenter skulle undersøge effekten af fire forskellige ensilager baseret på kløvergræsblandinger af typen 35, 42, 45, og strandsvingelblanding (Str). De fire fodringsbehandlinger adskilte sig kun på typen af kløvergræsensilage i foderrationen. Hver af de fire test-ensilager var blandet af fire ensilagepartier fra hver type græsblanding (alle 1. slæt 2014) og indkøbt fra danske mælkeproducenter. Efter opblanding til én ensartet ensilage blev testensilagen wrappet og opbevaret indtil udfodring. Hypotesen var, at mælkeproduktionen er den samme, uafhængigt af græs- og kløverart, når næringsstofindholdet i ensilagerne er sammenligneligt (Tabel 1). Ingen forskel i foderoptagelse Undersøgelsen viste, at der ikke var nogen forskel i tørstofoptagelsen på grundrationen (PMR) mellem de fire behandlinger (Tabel 2). Kraftfoderoptaget var lidt højere for strandsvingel end for blanding 42 og 45, men samlet set var der ingen signifikant forskel i den totale foderoptagelse. Den blandede græsensilage (test-ensilage) læsses af umiddelbart inden den pakkes i wrapballer. Foto: Betina A. Røjen. Tabel 1. Næringsstofindhold i test-kløvergræsensilagerne 6 Behandling 35 Str Tørstof, % 31,2 31,5 30,8 32,2 Organisk stof FK, % 81, ,1 78,3 Råprotein, g/kg ts Opløseligt råprotein, g/kg råprotein NDF, g/kg ts indf, g/kg NDF Sukker, g/kg ts Ca, g/kg ts 6 5,5 7 5,8 NEL, MJ/kg TS 6,5 6,3 6,4 6,2 ph 4 4,1 3,8 4,1

7 Tabel 2. Foderoptagelse for de fire fodringer. Forskellige bogstaver efter tal i samme række indikerer signifikant forskel mellem fodringer Behandling 35 Str sem P- værdi PMR, kg ts/d 21,7 21,5 21,4 21,6 0,35 0,31 Kraftfoder, kg ts/d 2,57 ab 2,67 b 2,52 a 2,52 a 0,06 0,04 Foderoptag i alt, kg ts/d 24 23,9 23,6 23,8 0,36 0,22 Tabel 3. Mælkeydelse og -sammensætning for de fire fodringer. Forskellige bogstaver efter tal i samme række indikerer signifikant forskel mellem fodringerne Behandling 35 Str sem P-værdi Ydelse EKM, kg/d 37,92 37,62 37,87 37,81 0,78 0,88 Fedt, kg/d 1,48 1,47 1,47 1,48 0,04 0,92 Protein, kg/d 1,34 1,33 1,34 1,33 0,03 0,46 Sammensætning Fedt, % 3,89 3,88 3,86 3,91 0,08 0,64 Protein, % 3,54a 3,50b 3,52ab 3,50b 0,03 <0.01 Celletal, x ,67 Protein:fedt 0,92 0,92 0,93 0,91 0,02 0,36 Foderudnyttelse (kg EKM/kg ts) 1,58 1,57 1,6 1,59 0,02 0,59 Upåvirket ydelse Der var ingen effekt af de fire behandlinger på fedtprocenten i mælken, men proteinprocenten var højere for blanding 35 sammenlignet med strandsvingel og blanding 45, dog var forskellen numerisk lille (Tabel 3). Samlet set var den energikorrigerede mælkeydelse ikke påvirket af græsblandingstyperne. Undersøgelsen peger umiddelbart på, at der ikke var nogen forskel i de botaniske egenskaber som i blandingerne påvirkede ydelsesresponset (ud fra den forudsætning, at fordøjelighederne i kløvergræsensilagerne var sammenlignelige, kløverindholdet var lavt, samt at foderet havde en høj blandingsgrad således at PMR var homogen og køerne ikke kunne sortere). Alle fire kløvergræsensilager af forskellig kløvergræsblanding klarede sig lige godt på parametre som foderoptagelse, mælkeydelse og -sammensætning. ydelse end blanding 35 og strandsvingel. Vi fandt også, at der var en overraskende negativ sammenhæng mellem ydelse og rødkløverindhold dvs. at højere rødkløverindhold gav lavere ydelse. Dette kunne ikke undersøges nærmere i den aktuelle undersøgelse pga. et generelt lavt indhold af kløver og formentligt endnu lavere indhold af rødkløver i ensilagerne lavere end for testen i Ydelsesresponset antages derfor primært at afspejle, at de anvendte græsarter fodrer ens ved sammenligneligt næringsstofindhold. Resultaterne af dette års undersøgelse tyder derfor på, at valget af den rigtige kløvergræsblanding i høj grad vil være et dyrkningsteknisk spørgsmål, dvs. at det langt hen ad vejen handler om at lave den rigtige mængde med den rigtige fordøjelighed. Der kan være fordele ved at vælge flerårige græsser, bl.a. den bedre holdbarhed og større udbytte, men udfordringen kan være den potentielt lavere fordøjelighed og længere etableringsfase hos særligt strandsvingelarterne. Der arbejdes fortsat på at videreudvikle en robust metode til at bestemme rødkløverandelen i kløvergræsensilage. Desuden er der igangværende aktiviteter mellem Aarhus Universitet og SEGES, som bl.a. skal belyse effekten af rødkløver på ydelsen. Forskelle i græssernes botaniske egenskaber havde ingen effekt på mælkeydelsen I tråd med resultaterne fra testen i 2014 klarede behandlingen med den strandsvingelbaserede ensilage sig godt, mens behandling 42, modsat sidste års resultater, klarede sig på lige fod med de øvrige kløvergræsensilager. I 2014-testen fandtes, at fodring med blanding 42 gav lavere Flere oplysninger Betina Amdisen Røjen, SEGES; BRO@seges.dk 7

8 UVB-lys i stalden øger mælkens indhold af D-vitamin Af Jette Jakobsen, DTU Fødevareinstituttet Kunstigt sollys i form af UVB-stråler i kostalden øger indholdet af D-vitamin i både mælk og blod hos malkekøer. Det viser en undersøgelse udført af ScanResearch, Århus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Forsøgsopstillingen i stalden med prototype-lampen siddende på væggen bag køerne. Foto: Jette Jakobsen For køer er indholdet af D-vitamin i traditionelt foder yderst ringe, idet D 3 -vitamin primært findes i animalske produkter. Soltørret hø og forvejret ensilage indeholder begrænsede mængder af D 2 -vitamin, som i en vis udstrækning kan udnyttes som D-vitamin kilde. Om vinteren er tilskud af syntetisk D 3 - vitamin således eneste D-vitamin kilde. I en undersøgelse fra 2002 var indholdet af D-vitamin i mælk solgt i supermarkederne ca. 4 gange lavere om vinteren end om sommeren. Yderligere var D-vitaminindholdet lavere i konventionelt produceret mælk end i økologisk mælk. Forskellen mellem konventionelt og økologisk mælk kunne forklares ved, at kun 74% af de konventionelle køer kom på græs om sommeren. I et projekt, finansieret af Mælkeafgiftsfonden, Innovationsloven, Århus Universitet og DTU med deltagere fra ScanResearch, Århus Universitet og DTU, er det undersøgt, om kunstigt sollys i staldene kunne sikre et højt D 3 -vitaminindhold for indendørs opstaldede malkekøer og resultaterne fra projektet er lovende. Indholdet af D 3 -vitamin steg nemlig markant i både mælk og blod hos køer, der blev belyst med UVB-stråler i en periode på 24 dage. 8

9 D 3 -vitamin, ng/100 g D-vitamin i blod, ng 25-hydroxy D3 vitamin/ml plasma time/daglig 3 time/daglig 4 time/daglig 1 time/daglig 3 time/daglig 4 time/daglig Mælk, dag 0 Figur 1. D-vitamin i mælk (a) og i blod (b) fra køer, 4 i hver gruppe, efter belysning med speciel lampe dagligt svarende til 1 time, 3 timer og 4 timers sommersol. A Mælk, dag 24 B Serum, dag 0 Serum, dag 24 Indhold af D 3 -vitamin, for gruppen belyst 4 timer daglig i 24 dage, var tilsvarende indholdet af D 3 -vitamin fundet i konsummælk fra økologiske køer i undersøgelsen udført i Perspektiver Andelen af køer, der har adgang til græs, er faldende fra 74% i 2003, 50% i 2007 og til 33% i Derfor er det relevant at se på alternative måder til at sikre køernes D-vitamin-behov på. I modsætning til tilskud af D-vitamin via foderet er det ikke muligt at overdosere D- vitamin via UV-B stråler, idet denne syntesemåde er fysiologisk reguleret sådan, at toksiske niveauer af D 3 -vitamin undgås. På basis af de analyseresultater, som er fremkommet, ser brugen af kunstig belysning lovende ud. Hypotesen om at D 3 -vitamin i mælken stiger kan bekræftes. En kommerciel udnyttelse af belysningsmetoden kræver yderligere produktudvikling af belysningslampe og armatur. D 3 -vitamin produktion hos køer øges via kunstig UVB-lys Indledningsvis blev der i dette projekt udviklet en prototype af en lyskilde, som udsender såvel UVB- som UVA-stråler. UVB-stråler får vi i Danmark i perioden fra ca. 15. april til 15. oktober, mens UVA-strålerne var medtaget for at efterligne dele af solens lys. Effekten på indhold af D 3 -vitamin i mælk og indhold af D 3 -vitamin i blodet blev testet i 3 grupper på hver 4 malkekøer. Alle 12 malkekøer havde i 6 mdr. ikke fået D 3 -vitamin, og startede således i forsøget med et meget lavt D 3 -vitaminniveau. Hver gruppe på 4 køer, blev belyst dagligt svarende til henholdsvis 1, 3 og 4 timers ophold på græs i en periode på 4 uger. Resultatet i Figur 1 viser en markant stigning for såvel indhold af D3-vitamin i mælken (a) som indhold af D3-vitamin i blodet (b). En ekstra gruppe på 4 køer blev belyst dagligt i 73 dage, hvilket viste, at der ikke skete yderligere stigning i indholdet af D 3 -vitamin i mælken efter 24 dage. 9 Læs mere Jakobsen J, Jensen SK, Hymøller L, Andersen EW, Kaas P, Burild A, Jäpelt RP (2015): Artificial ultraviolet B light exposure increases vitamin D levels in cow plasma and milk. J Dairy Sci, 98 (9) ( sciencedirect.com/science/article/pii/ S ). Flere oplysninger Jette Jakobsen, DTU Fødevareinstituttet jeja@food.dtu.dk

10 Bæredygtighed i dansk mælkeproduktion hvorfor og hvordan? Af Anke Stubsgaard, SEGES og Frank Oudshoorn, SEGES/Aarhus Universitet SEGES og Aarhus Universitet har afprøvet og udviklet på to værktøjer, til analyse af bæredygtighed i den danske mælkeproduktion. Arbejdet er udført i to projekter, Autograssmilk (AGM) og Kompetenceudvikling til økologisk bæredygtighed og har indtil videre resulteret i en række målinger af bæredygtighed på danske bedrifter. Dette er et stort skridt henimod at få færdigudviklet et analyseværktøj til brug i praksis på den enkelte bedrift. FN har udarbejdet retningslinjer for hvad en bæredygtighedsvurdering af landbrugssystemer bør indeholde 1. Kvægbedriftens bæredygtighed afhænger bl.a. af mælkekvalitet og -ydelser, dyrenes sundhed, næringsstofbalancerne på afgræsningsmarken, den økonomiske situation og kulstofopbygning i jorden, men også af mere uvante parametre som fx arbejdsbelastning og mulighed for generationsskifte. Nu har SEGES og Aarhus Universitet gennem de sidste to år afprøvet og udviklet på to værktøjer, AGM 2 og RISE 3, til analyse af bæredygtighed i den danske mælkeproduktion via to projekter, nemlig EU-projektet Autograssmilk samt projektet Kompetenceudvikling til økologisk bæredygtighed. AGM metoden, er dedikeret til internationalt brug på kvægbedrifter, der ønsker afgræsning. Inddragelse af interessenter til vægtning af temaer (se tabel 1) og brug af nationale referenceværdier fremhæver selve processens vigtighed, når et landbrug ønsker at fokusere på bæredygtighed. RISE værktøjet er videnskabeligt beskrevet og har været under udvikling i 15 år. Med RISE har vi for første gang i Danmark målt bæredygtigheden på et større antal bedrifter. Målet er, at en bæredygtighedsanalyse skal give et godt overblik over bedriften, og hjælpe landmanden til at udvikle bedriften henimod en mere bæredygtig og robust landbrugsdrift (se figur). Det kan analyserne bruges til I Danmark kan bæredygtighedsanalyser understøtte eksportmulighederne, efterhånden som kravet om dokumentation af bæredygtighed stiger. Endvidere kan analyserne give kreditorer en bedre mulighed for at vurdere bedriften, og de kan bruges til dialog med interessenter, fordi en analyse synliggør, hvor mange aspekter der skal tages hensyn til, og hvor meget f.eks. et biodiversitetstiltag påvirker de andre aspekter af bæredygtighed. 10

11 Figur: I rapporten for en RISE analyse indgår et bæredygtighedspolygon, hvor landmanden får et overordnet billede af bæredygtigheden på hans bedrift. Punkter inde i det røde område er kritiske og der bør handles på dem. Punkter i det gule område bør undersøges for, om de kan forbedres med en mindre indsats, mens punkter i det grønne område illustrerer de områder, hvor bedriften kører bæredygtigt, og som landmanden kan være stolt af. Tabel 1: Udvalgte temaer med interessenters vægtning (dvs. hvor stor betydning de tillægger de enkelte temaer) - fra AGM-analysemetoden. Domæne Temaer AGM vægtning Miljø og natur næringsstoffer 31 biodiversitet 16 vand 13 drivhusgasser 16 energi 23 Økonomi resultat 39 kostpris 11 stabilitet/robusthed 16 arbejde 14 investeringer 10 produktionsniveau 5 gæld 6 Samfund dyrvelfærd 18 arbejdstid 19 arbejds kavalitet 18 imago/deltagende 11 bedriftens fremtid 12 arbejde-fritid 14 produktkvalitet 7 Governance deltagelse i foreninger mm 15 påtagelse af fælles ansvar 17 samarbejde med kolleger 17 ledelse og uddannelse af ansatte 26 brug af rådgivning og coaching 14 åbenhed af bedriften 10 Undervejs i analysearbejdet har landmændene indimellem været overraskede over nogle af de indikatorer, der hører med til analyse af bæredygtighed. Det viser, at vi som sektor har et udviklingsarbejde foran os, før vi kan bruge ordet bæredygtig i hele sin betydning. Det viser også, at der er brug for tilpasning af et bæredygtighedsanalyseværktøj til de potentialer, der er i enhver region i Verden. Arbejdet med udvikling af bæredygtighedsanalyser fortsætter. Fra januar 2016 kan du læse mere på Miljø- og Fødevareministeriet har desuden afsat midler til bæredygtighedstjek i den økologiske primærsektor Sustainability Assessment of Food and Agriculture systems (SAFA), sustainability-assessments-safa/en/ Dansk-Kvaeg-kongres/Sider/Bilag-Baeredygtig-maelkepro-Anke-Stubsgaard.pdf Flere oplysninger Anke Stubsgaard, aks@seges.dk T: Frank Oudshoorn, frwo@seges.dk T:

12 Kort nyt Ny KvægForskning Nr årgang, November besøgende til Åbent Landbrug på AU Foulum Åbent Landbrug i Foulum tiltrak masser af gæster i alle aldre, som fik stillet deres nysgerrighed og videbegær inden for malkekøer og mælkeproduktion, biogas og grøn biomasse samt kvæg- og fødevareforskning ved Aarhus Universitet. Ved Danmarks Kvægforskningscenter blev en række kvægforskningsprojekter formidlet både via plancher, filmklip samt små udstillinger. Der var også ny viden at hente om fødevareforskning inden for bæredygtig produktion af kyllingekød samt chokoladekvalitet. Ved Foulums biogasanlæg var der rundvisning samt information om de aktuelle forsøg. Her blev der også fremvist maskiner på markerne omkring biogasanlægget samt uddelt økologiske æbler fra AU s forsøgsfacilitet i Årslev. Sidst men ikke mindst var der åbent i bygning L38 på AU Foulum, hvor gæsterne kunne besigtige et helt nyt såkaldt HTL-anlæg, der kan omdanne biomasse til råolie samt få information om, hvordan man kan udvinde protein fra grøn biomasse. Læs mere på: Spørgeskema på vej til 3000 landmænd Hvordan ser landmænd med husdyr på udfordringerne i forhold til arbejdskraft og rekruttering af medarbejdere? Hvilken uddannelse har medarbejderne, og hvad er deres nationalitet? Det er noget af det, som Aarhus Universitet gerne vil have svar på fra danske landmænd, og det sker via en stikprøveundersøgelse i form af spørgeskemaer, som udsendes til ejere af bedrifter med mink, svin og malkekvæg. I disse år er der stigende faglige krav til landmænd, og der er konstant fokus på, hvordan man bedst rekrutterer medarbejdere til landbruget, hvilken uddannelsesbaggrund de har eller bør have og også på fordele og ulemper ved udenlandsk arbejdskraft. Undersøgelsen laves, fordi vi mangler viden om ansattes baggrund, uddannelse, nationalitet, og herunder også landmænds syn på udfordringer i forhold til rekruttering og efteruddannelse. Undersøgelsen bliver foretaget for Fødevareministeriet og forskeren bag undersøgelsen, Inger Anneberg fra Institut for Husdyrvidenskab, håber, at mange landmænd vi bidrage og besvare skemaet. Læs mere på Ny KvægForskning udgives af Danmarks Kvægforskningscenter og Aarhus Universitet. Tilmelding til Ny KvægForskning samt oplysning om ændret -adresse til Lindas.sorensen@anis.au.dk eller på Redaktion Linda S. Sørensen, ansv., Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele Tlf: Fax: dca.au.dk Eftertryk fra "Ny KvægForskning" tilladt med kildeangivelse Layout Sine Claudell, Enggaardens Tegnestue 12

Ny KvægForskning Bakterier blomstrer i børen. Side 2 Slagtekalve trives godt på kolbemajsensilage. Side 4 Hvornår er koen virkelig i brunst?

Ny KvægForskning Bakterier blomstrer i børen. Side 2 Slagtekalve trives godt på kolbemajsensilage. Side 4 Hvornår er koen virkelig i brunst? Ny KvægForskning Nr. 2, 9. årgang, April 2011 vvraesto commod modigna autet, quat aliquat ad tatie dolorper il ullam, sectem dolenim iniat la feuipsu sciniat ver aliqui bla feumsandipit iure eummy nulputat,

Læs mere

Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål. modolendre feugait am dolum irit accumsa ndreros nonsequam, consequisim venisl utpat praesed

Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål. modolendre feugait am dolum irit accumsa ndreros nonsequam, consequisim venisl utpat praesed Ny KvægForskning Nr. 3 9. årgang, Juni 2011 vvraesto commod modigna autet, quat aliquat ad tatie dolorper il ullam, sectem dolenim iniat la feuipsu sciniat ver aliqui bla feumsandipit iure eummy nulputat,

Læs mere

Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål. Tirsdag den 6. september 2011, Herning Kongrescenter Temadag om Sygdomsadfærd og

Temadag om aktuelle fodringsspørgsmål. Tirsdag den 6. september 2011, Herning Kongrescenter Temadag om Sygdomsadfærd og Ny KvægForskning Nr. 4 9. årgang, August 2011 vvraesto commod modigna autet, quat aliquat ad tatie dolorper il ullam, sectem dolenim iniat la feuipsu sciniat ver aliqui bla feumsandipit iure eummy nulputat,

Læs mere

www.fbias.dk Kærvej 1 DK 8990 Fårup. Tlf. 86 45 20 88. Fax 86 45 20 04. www.fbias.dk

www.fbias.dk Kærvej 1 DK 8990 Fårup. Tlf. 86 45 20 88. Fax 86 45 20 04. www.fbias.dk www.fbias.dk Kærvej 1 DK 8990 Fårup. Tlf. 86 45 20 88. Fax 86 45 20 04. www.fbias.dk 02 fårup betonindustri Velkomsttekst Utat dolore ectem dit num do odolore esequamet, quisi eugue tet, consequis ent

Læs mere

Designguide. Designmanual for Tradium

Designguide. Designmanual for Tradium Designguide 1 Indhold Logo og navn............................... 3 Logo..................................... 4 Navn.... 5 Logo og navn, farvevarianter.................... 6 Logo og navn, farvevarianter,

Læs mere

Fagdata vindue for Jord

Fagdata vindue for Jord Fagdata vindue for Jord Jordstykke Kortlægningsstatus Lokalit et numm er. Område klassificering Nuance ring Link til attest Bolig erklæring Jordstykke xx V1 Xx Analysefrit område (kategori 2) Jordstykke

Læs mere

Lorem ipsum Lorem ipsum Overskrift til denne folder Lorem ipsum Lorem ipsum abcdefghijklmnopqrstuvwxzzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXZÆØÅ abcdefghijklmnopqrstuvwxzzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXZÆØÅ Kontakt:

Læs mere

Forord. Indhold. Kontakt vedr. Denne designmanual har til formål at sikre en ensartethed og kvalitet i anvendelsen af IBA s logo-/identitetsmateriale.

Forord. Indhold. Kontakt vedr. Denne designmanual har til formål at sikre en ensartethed og kvalitet i anvendelsen af IBA s logo-/identitetsmateriale. Designmanual_2009 Forord Denne designmanual har til formål at sikre en ensartethed og kvalitet i anvendelsen af IBA s logo-/identitetsmateriale. Indhold Manualen indeholder grafiske retningslinier for

Læs mere

Sikkerhed frem for alt.

Sikkerhed frem for alt. ODOROX oxygen tilsat sporstof Sikkerhed frem for alt. Du kan ikke se lækagen, du kan ikke høre lækagen, men du kan lugte den med ODOROX oxygen tilsat sporstof. 02 ODOROX oxygen tilsat sporstof Du skal

Læs mere

publikationer Forsideprincipper På denne og næste side kan du se reglerne og eksempler for hvordan forsider skal se ud, fx på en folder.

publikationer Forsideprincipper På denne og næste side kan du se reglerne og eksempler for hvordan forsider skal se ud, fx på en folder. Logo placeres i nederste eller øverste højre hjørne Forsideprincipper Respektafstand omkring logoet På denne og næste side kan du se reglerne og eksempler for hvordan forsider skal se ud, fx på en folder.

Læs mere

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE Fodringsdagen, Herning 2015-09-01 Betina Amdisen Røjen, bro@seges.dk Niels Bastian Kristensen Jim Christensen, Specialestud. AU BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE BAGGRUND

Læs mere

Udlejning/ Uthyrning. HAJO TOOL Professionelt specielværktøj. Sortiment 2011. Vejledende priser er ekskl. moms, forsikring og fragt.

Udlejning/ Uthyrning. HAJO TOOL Professionelt specielværktøj. Sortiment 2011. Vejledende priser er ekskl. moms, forsikring og fragt. Professionelt specialværk Udlejning/ Uthyrning HAJO TOOL Professionelt specielværktøj Sortiment 2011 1 Register Affaser NITTO affaser MB-03... 04 NITTO affaser HB 15... 04 TRUMPF affaser TKA500... 04 Rørsave/-skære

Læs mere

D E S I G N : M A R G I N A L B Ü R O A / S

D E S I G N : M A R G I N A L B Ü R O A / S D E S I G N : M A R G I N A L B Ü R O A / S S K A N D E R B O R G K O M M U N E 2 0 0 7 DESIGNGUIDE Skanderborgs kommunevåben er redesignet af Marginal büro a/s, som også har designet og tilrettelagt denne

Læs mere

Designmanual. VHF - Vanløse Handels & Erhvervsforening

Designmanual. VHF - Vanløse Handels & Erhvervsforening Designmanual VHF - Vanløse Handels & Erhvervsforening INDLEDNING vanloese apotek Side 1 af 3 Udgangspunktet for VHF Vanløse Handels og Erhvervsforenings nye logo, startede i det små ved at jeg undersøgte

Læs mere

MINUAL Center for Regional- og Turismeforskning

MINUAL Center for Regional- og Turismeforskning MINUAL Center for Regional- og Turismeforskning FARVER tryk: Pantone: 542 C Cmyk: 51, 2, 11, 0 web/skærm: Grafik: RGB: 114, 148, 178 Tekst: RGB: 71, 105, 14 tryk: Pantone: 152 C Cmyk: 0, 51, 100, 0 web/skærm:

Læs mere

En virksomheds image er et produkt i sig selv. Derfor er det vigtigt, at vi altid er opmærksomme på det udtryk, vi sender vores kunder.

En virksomheds image er et produkt i sig selv. Derfor er det vigtigt, at vi altid er opmærksomme på det udtryk, vi sender vores kunder. Designmanual Degsignmanual / TÅRNBYFORSYNING / maj 2010 side 2 Forord En virksomheds image er et produkt i sig selv. Derfor er det vigtigt, at vi altid er opmærksomme på det udtryk, vi sender vores kunder.

Læs mere

Fleksibilitet uden kompleksitet Designprogram for FTF

Fleksibilitet uden kompleksitet Designprogram for FTF Fleksibilitet uden kompleksitet Designprogram for FTF 01 juni 2007 framework identity rillerkommunikation Tak for indbydelsen! I udviklingen af FTF s visuelle identitet har vi især lagt vægt på at opfylde

Læs mere

GUIDE TIL REGERINGENS PUBLIKATIONER

GUIDE TIL REGERINGENS PUBLIKATIONER NOVEMBER 2015 GUIDE TIL REGERINGENS PUBLIKATIONER VEJLEDNING TIL MINISTERIERNE OM BRUG AF REGERINGENS PUBLIKATIONSDESIGN REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER 1 Publikationsguide Formålet med denne

Læs mere

Designmanual. Professionshøjskolen University College Nordjylland

Designmanual. Professionshøjskolen University College Nordjylland Designmanual Professionshøjskolen Indhold grundelementer 3 10 16 eksamensbevis 17 18 20 Formål Denne designmanual for Professionshøjskolen University College er udviklet for at sikre en stringent og konsekvent

Læs mere

03 Papirlinie Brevpapir side 1 og 2 Følgeskrivelser Konvolutter / C5, M65 og C4 m/rude Visitkort Faktura

03 Papirlinie Brevpapir side 1 og 2 Følgeskrivelser Konvolutter / C5, M65 og C4 m/rude Visitkort Faktura 61 Designmanual Designmanual > Indholdsfortegnelse 01 Introduktion Identitet og baggrund 02 Grundelementer Bomærke Navnetræk Logo Typografi Identitetselement Farver Billedstil 03 Papirlinie Brevpapir side

Læs mere

Ringsted Kommune Visuel identitet

Ringsted Kommune Visuel identitet Ringsted Visuel identitet DESIGN 2013 BLASONERING REGISTRERET VÅBEN Ved våbenets registrering i kommunevåbenregistret den 15. marts 1938 blev Ringsted s våben beskrevet på følgende måde: Et Guldskjold

Læs mere

TIB. Side 9 eren historien man ikke gabte af tips. Region Sjælland Marts 2007 Nr. 2 2. årgang

TIB. Side 9 eren historien man ikke gabte af tips. Region Sjælland Marts 2007 Nr. 2 2. årgang TIB &Danmarks Bedste Fagforening 3 7 10 12 LokalNyt Side 9 eren historien man ikke gabte af tips Region Sjælland Marts 2007 Nr. 2 2. årgang TIB &Danmarks Bedste Fagforening Udgiver af TIB & tips Lan eugiamc

Læs mere

Stålmagasinet. Unik brug af stål til attraktivt domicil byggeri side 6. Solidt anlæg til Zoologisk Haves kæmper side 8. Fabrikken i Thisted side 9

Stålmagasinet. Unik brug af stål til attraktivt domicil byggeri side 6. Solidt anlæg til Zoologisk Haves kæmper side 8. Fabrikken i Thisted side 9 Unik brug af stål til attraktivt domicil byggeri side 6 Solidt anlæg til Zoologisk Haves kæmper side 8 Fabrikken i Thisted side 9 Trappetårne fuldender drømmeboliger side 11 Nyt kollegium båret af stål

Læs mere

Laugesens Have Designguide

Laugesens Have Designguide Kontakt I Kong Gulerod I Michael Ruby I Agerbækvej 9 I 7500 Holstebro T +45 4118 0688 I michael@konggulerod.dk I www.konggulerod.dk FORORD Denne designguide er netop det, ordet siger - en guide til at

Læs mere

Designguide. Vi skal genkendes af vores brugere. v.2.sep.2012

Designguide. Vi skal genkendes af vores brugere. v.2.sep.2012 Designguide Vi skal genkendes af vores brugere Indhold Se symboloversigt under 1.2 Sådan kommer du i gang 1.0 Om denne Designguide 1.1 Introduktion 1.2 Sådan kommer du i gang 1.3 Koncernoversigt 2.0 Logo

Læs mere

Designguide. Vi skal genkendes af vores brugere. maj 2014

Designguide. Vi skal genkendes af vores brugere. maj 2014 Designguide Vi skal genkendes af vores brugere Indhold Se symboloversigt under 1.2 Sådan kommer du i gang 1.0 Om denne Designguide 1.1 Introduktion 1.2 Sådan kommer du i gang 1.3 oversigt 2.0 Logo 2.1

Læs mere

Designguide. Brug piletasterne eller page up/page down til at bladre i designguiden.

Designguide. Brug piletasterne eller page up/page down til at bladre i designguiden. Designguide Brug piletasterne eller page up/page down til at bladre i designguiden. September 2009 Vilje, vækst og velfærd Viborgs nye identitet er skabt ud fra et ønske om at synliggøre Viborg Kommune

Læs mere

tilnærmelse mod kommunens overordnede layout på publikationer.

tilnærmelse mod kommunens overordnede layout på publikationer. Publikationer Jobcentrets publikationer bygger videre på farverne fra Jobcentrets logo og de generelle principper, som er benyttet i Jobcentrets visuelle udtryk. Samtidig er der lavet en tilnærmelse mod

Læs mere

grundelementer Logo December 2006

grundelementer Logo December 2006 grundelementer Logo December 2006 Haderslev Kommunes logo er sammensat af kommunevåbnet og navnetrækket. Kommunevåbnet er redesignet i et nutidigt formsprog efter det historiske motiv i Haderslevs kommunevåben.

Læs mere

Randers / Byvåben. fæstning eller Randers Slot med voldgrav - og endelig som bymuren med bagvedliggende kirketårne.

Randers / Byvåben. fæstning eller Randers Slot med voldgrav - og endelig som bymuren med bagvedliggende kirketårne. Designmanual Randers / Byvåben Byvåbnet er en ny fortolkning af Randers` gamle byvåben. Det tidligst kendte aftryk af Randers` gamle byvåben er fra 1524. Det viser en mur med et porttårn med faldgitter,

Læs mere

INDHOLD. Visuel identitet. Logo. Logoplacering. Typografi. Papirlinje. Brevpapir og visitkort. Konvolutter. Stillingsannoncer.

INDHOLD. Visuel identitet. Logo. Logoplacering. Typografi. Papirlinje. Brevpapir og visitkort. Konvolutter. Stillingsannoncer. DESIGN- MANUAL INDHOLD 03 04 05 06 07 07 08 09 10 10 11 12 13 14 15 16 17 18 Visuel identitet Logo Logoplacering Typografi Papirlinje Brevpapir og visitkort Konvolutter Stillingsannoncer Publikationer

Læs mere

Indhold. Logo...4. Grafiske elementer...5. Farver...6. Typografi...7. Billeder...8

Indhold. Logo...4. Grafiske elementer...5. Farver...6. Typografi...7. Billeder...8 DESIGNMANUAL 2 Indhold Logo...4 Grafiske elementer...5 Farver...6 Typografi...7 Billeder...8 Tryksager A4...9 21x21 cm brochure... 10 10x10 cm brochure... 11 Plakater... 12 Brevpapir... 13 Visitkort...

Læs mere

TYPOGRAFI. Håndbog. Hovedrubrik. Hasse Sørensen. Under- eller subrubrik. (Paginering) 24. Manchet betyder den indledende tekst forud for brødteksten

TYPOGRAFI. Håndbog. Hovedrubrik. Hasse Sørensen. Under- eller subrubrik. (Paginering) 24. Manchet betyder den indledende tekst forud for brødteksten Hasse Sørensen TYPOGRAFI Håndbog Forrider; bruges i magasiner Hovedrubrik Under- eller subrubrik Løbende sidehoved Manchet betyder den indledende tekst forud for brødteksten Brødteksten er selve hovedteksten;

Læs mere

Ring ved sygdom og skade

Ring ved sygdom og skade Infoannoncer Regionsrådsmøde Regionsrådet holder møde onsdag den 27. februar kl. 14 i Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, Viborg. Dagsorden til mødet kan findes på www.rm.dk under fanen politik. Du kan

Læs mere

Version 2 Juni 2010. design guide. Friluftsrådets designguide 1

Version 2 Juni 2010. design guide. Friluftsrådets designguide 1 Version 2 Juni 2010 design guide Friluftsrådets designguide 1 Indhold Grundelementer Logo...4 Logo farver og anvendelse...5 Logo størrelser (A4 og A5)...6 Respektafstande (luft omkring logo)...7 Farver

Læs mere

TOTALKREDIT GAV ÅRSOPGØRELSEN NY VÆRDI FRA TØR OG KEDELIG PLIGTSKRIVELSE TIL VIGTIGT KONTAKTPUNKT

TOTALKREDIT GAV ÅRSOPGØRELSEN NY VÆRDI FRA TØR OG KEDELIG PLIGTSKRIVELSE TIL VIGTIGT KONTAKTPUNKT TOTALKREDIT GAV ÅRSOPGØRELSEN NY VÆRDI FRA TØR OG KEDELIG PLIGTSKRIVELSE TIL VIGTIGT KONTAKTPUNKT» Vores tests viser, at nogle kunder ønsker fysiske breve, og andre foretrækker elektronisk kommunikation.

Læs mere

Borgerservice søger medarbejdere. Vil du arbejde med byens trafi k? Bilag 2. Lorem ipsum dolor sit amet delissed ex erit

Borgerservice søger medarbejdere. Vil du arbejde med byens trafi k? Bilag 2. Lorem ipsum dolor sit amet delissed ex erit Bilag 2 Vil du passe på KØBENHAVN? Vil du hjælpe KØBENHAVNERNE? Vil du arbejde med byens trafi k? Borgerservice søger medarbejdere TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN ØKONOMIFORVALTNINGEN Lorem ipsum dolor sit

Læs mere

Designguide. Brug piletasterne eller page up/page down til at bladre i designguiden.

Designguide. Brug piletasterne eller page up/page down til at bladre i designguiden. Designguide Brug piletasterne eller page up/page down til at bladre i designguiden. Marts 2014 Vilje, vækst og velfærd Viborgs nye identitet er skabt ud fra et ønske om at synliggøre Viborg Kommune som

Læs mere

Silkeborg Kommunes designlinje

Silkeborg Kommunes designlinje Silkeborg Kommunes designlinje Opdateret april 2014 1 Indhold Vores designlinje... 3 Grafisk designlinje... 4 Grundelementer... 5 Grafisk element... 6 Farver... 7 Farvekode... 7 Typografi... 8 Papirlinje...

Læs mere

8]j\e[\i`e]fidXk`fe\i1 9i\mgXg`i BfeZ\ie Rubrik Mellemrubrik

8]j\e[\i`e]fidXk`fe\i1 9i\mgXg`i BfeZ\ie Rubrik Mellemrubrik 2 150 mm 18 Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Evt. division Afdeling Kontakt: Navn Navnsen navn.navnsen@ regionsyddanmark.dk Direkte tlf. 0000 0000 37, 4 Linieafstand = 11 pkt 2. februar 2007 Journal

Læs mere

M I N U A L BORNHOLMS BRANDFORSIKRING 2008

M I N U A L BORNHOLMS BRANDFORSIKRING 2008 M I N U A L BORNHOLMS BRANDFORSIKRING 2008 LOGO Der er arbejdet med logoet som udtryk for de værdier, som kendetegner Bornholms Brandforsikring: Tradition/genkendelighed og historie Lokal tilknytning Troværdig/tryghed

Læs mere

29. april 2009 Kollektiv Trafik Forum Direkte busser på Sjælland og øerne

29. april 2009 Kollektiv Trafik Forum Direkte busser på Sjælland og øerne 29. april 2009 Kollektiv Trafik Forum Direkte busser på Sjælland og øerne Claus Lund Andersen cla@moviatrafik.dk Trængslen mod København er stigende Vækst i biltrafikken frem mod 2030 To scenarier 270

Læs mere

Design guidelines. - Grundelementer - Retningslinjer for layout

Design guidelines. - Grundelementer - Retningslinjer for layout Design guidelines - Grundelementer - Retningslinjer for layout Grundelementer Logo Banedanmark logo Sort Banedanmark logo Negative Banedanmark logo Bemærk: Når Banedanmarks logo placeres i en boks/felt

Læs mere

Designmanual. Økonomi- og Erhvervsministeriet. 3. udgave

Designmanual. Økonomi- og Erhvervsministeriet. 3. udgave Designmanual Økonomi- og Erhvervsministeriet 3. udgave August 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE Logo... 3 Danske... 4 Engelske... 5 Buen... 6 Typografi... 7 Skabeloner... 8 Brevpapir... 8 Visitkort... 10 Kuverter...

Læs mere

DET NYE LOGO INDHOLD. Corporate logo 3. Respektafstand 4. Farvekoder 5. Visitkort 7. Brevpapir 8

DET NYE LOGO INDHOLD. Corporate logo 3. Respektafstand 4. Farvekoder 5. Visitkort 7. Brevpapir 8 DESINUIDE 215 DET NE LOO INDHOLD orporate logo 3 espektafstand 4 Farvekoder 5 Typografi 6 Visitkort 7 revpapir 8 uverter 9 illeder stil og tone 12 illeder i brug 13 Powerpoint 14 ontakt 15 DANS SUNDHEDSSIINs

Læs mere

Jobcenter Skive designmanual

Jobcenter Skive designmanual Jobcenter Skive designmanual 2012 Indhold side Forord 3 Logo - varianter og farver 4 Det femte element - jobcenterbomærket 9 Baggrundsfarver 10 Typografi [2] 11 Brevpapir 12 Kuverter 14 Visitkort 16 Publikationer

Læs mere

Jobcenter Skive designmanual

Jobcenter Skive designmanual Jobcenter Skive designmanual 2012 Indhold side Forord 3 Logo - varianter og farver 4 Det femte element - jobcenterbomærket 9 Baggrundsfarver 10 Typografi 11 Brevpapir 12 Kuverter 14 Visitkort 16 Publikationer

Læs mere

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer

Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere

Læs mere

Her kan du læ s e o m br u g a f log o, skrifter, farver og designe. lem e n t er o g d o w nlo a d e fil er fr a lin ks.

Her kan du læ s e o m br u g a f log o, skrifter, farver og designe. lem e n t er o g d o w nlo a d e fil er fr a lin ks. Her kan du læ s e o m br u g a f log o, skrifter, farver og designe lem e n t er o g d o w nlo a d e fil er fr a lin ks. Designmanual 2011 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet > Designmanual > Forord

Læs mere

09.10.2008 / Grand Park Flextrafik og interessenthåndtering i Movia

09.10.2008 / Grand Park Flextrafik og interessenthåndtering i Movia 09.10.2008 / Grand Park Flextrafik og interessenthåndtering i Movia Jens Peter Langberg og Claus Hermansen jpl@movia.dk og che@movia.dk Flextrafik til alle, i 2010 Har vi målet i sigte? Hvad er Målet Alle

Læs mere

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen Introopgaver INTRO 1 Læringsmål: - Film At eleverne har fået et forhåndskendskab til landmandslivet. At eleverne er motiverede til det videre arbejde med Bedriften. At eleverne har stiftet bekendtskab

Læs mere

maj 2007 Designmanual for Gribskov Kommune

maj 2007 Designmanual for Gribskov Kommune maj 2007 Designmanual for Gribskov Kommune Ny identitet i Gribskov Kommune Gribskov Kommunes design skal sikre, at kommunen fremstår med et ensartet udtryk af høj kvalitet. Det skal understøtte kommunikationen

Læs mere

Protein til nykælvere - produktionsforsøg

Protein til nykælvere - produktionsforsøg Martin R. Weisbjerg Anne Louise F. Hellwing Lone Hymøller Niels B. Kristensen 1 Mogens Larsen Protein til nykælvere - produktionsforsøg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum 1 Videncentret

Læs mere

Formsproget er stilrent og tidløst. Våbnets formsprog kommunikerer modernitet og dynamik, men med respekt for historien og geografien.

Formsproget er stilrent og tidløst. Våbnets formsprog kommunikerer modernitet og dynamik, men med respekt for historien og geografien. Grundelementer Logo Favrskov Kommunes logo er sammensat af det grønne kommunevåben og navnetrækket. Favrskovs mange åløb, med Gudenåen og Lilleåen som de mest kendte, er inspirationen til kommunevåbnet.

Læs mere

gladsaxe.dk designlinie version

gladsaxe.dk designlinie version gladsaxe.dk designlinie 2004 1. version Designlinie Tjek for seneste version på Gladsaxe Idéen bag det grafiske udtryk Gladsaxe Kommune 2004 Kommunes medarbejderportal, Fokus. Gladsaxe Kommune er en professionel

Læs mere

Journalistikkens syv faser

Journalistikkens syv faser Journalistikkens syv faser Journalistikkens syv faser er et forholdsvist nyt kapitel, der skal hjælpe dig med at få overblikket over, hvilken forberedelse og hvilke arbejdsopgaver, der kan ligge forude

Læs mere

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve

Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, Århus Universitet, Foulum, Anne Mette Graumann og Finn Strudsholm, Agrotech, Skejby, og Christian

Læs mere

DESIGNMANUAL > VERSION 1.0 DESIGNMANUAL LM > VISUEL IDENTITET

DESIGNMANUAL > VERSION 1.0 DESIGNMANUAL LM > VISUEL IDENTITET DESIGNMANUAL > VERSION 1.0 DESIGNMANUAL LM > VISUEL IDENTITET 02 INDHOLD LMS DESIGNPOLITIK 1.0 LOGO 1.1 Versioner 1.2 Korrekt brug 1.3 Ukorrekt brug 1.4 Placering 1.5 Logo i andre sammenhænge 2.0 FARVER

Læs mere

Design af Energimåler II for Danfoss A/S

Design af Energimåler II for Danfoss A/S Design af Energimåler II for Danfoss A/S Design af Energimåler II for Danfoss A/S Projekt 7141 Design af Energimåler II for Danfoss A/S Synopsis Formålet med nærværende rapport er at præsentere det valgte

Læs mere

REGION SYDDANMARK DESIGNGUIDE MAJ 2019

REGION SYDDANMARK DESIGNGUIDE MAJ 2019 REGION SYDDANMARK DESIGNGUIDE MAJ 2019 Hvorfor en designguide? Denne designguide indeholder grafiske retningslinjer for Region Syddanmarks visuelle identitet. Designguiden skal sikre, at Region Syddanmark

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

drømmejob André Babikian fra dagpenge til Omvalg på SDU Læs alt om dramaet Toilettalenterne- SDU s elever er kreative på tønden

drømmejob André Babikian fra dagpenge til Omvalg på SDU Læs alt om dramaet Toilettalenterne- SDU s elever er kreative på tønden FEBRUAR 2009 Omvalg på SDU Læs alt om dramaet Toilettalenterne- SDU s elever er kreative på tønden André Babikian fra dagpenge til drømmejob RUST - STUDIEMAGASINET FOR SYDDANSK UNIVERSITET RUST - studentermagasinet

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 21 1. slæt græs er ved at være på trapperne. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Slå koldt vand i blodet og

Læs mere

Designmanual > version 1.0. designmanual. LM > identitet

Designmanual > version 1.0. designmanual. LM > identitet Designmanual > version 1.0 designmanual LM > visuel identitet 0 Indhold LMs designpolitik 1.0 Logo 1.1 Versioner 1.2 Korrekt brug 1.3 Ukorrekt brug 1.4 Placering 1.5 Logo i andre sammenhænge 2.0 Farver

Læs mere

MINUAL LAKRIDS BY JOHAN BÜLOW

MINUAL LAKRIDS BY JOHAN BÜLOW MINUAL LAKRIDS BY JOHAN BÜLOW Logo Der er arbejdet med logoet som udtryk for de værdier, som kendetegner Lakrids; Stil og klasse Eksklusivt Enkelhed Kvalitet Logoet skal skille sig ud fra den traditionelle

Læs mere

KONCEPT & GRAFIK // www.muuni.dk DESIGNGUIDE FRIE

KONCEPT & GRAFIK // www.muuni.dk DESIGNGUIDE FRIE DESIGNGUIDE FRIE skolers ledere de tre grundværdier Logoet for Frie Skolers Ledere signalerer: Frihed Sikkerhed Personlighed Frihed er det fundament, som alle frie skoler bygger på. Frihed til at have

Læs mere

Aalborg Havn - Feeder Route

Aalborg Havn - Feeder Route Langerak 19 P.. Box 8530 12.036 - CA/mart 2012 ide 1 af 7 Aalborg Havn - Feeder oute pgaven: Direct mail kampagne - worldwide container netværk. Virkomhed Att: Navn Navnen Gadenavn 00 Pot nr - by Ny feeder

Læs mere

LOGO FOR MUNKEGÅRDSSKOLEN 2017 Logomappe udgave 1.1

LOGO FOR MUNKEGÅRDSSKOLEN 2017 Logomappe udgave 1.1 LOGO FOR MUNKEGÅRDSSKOLEN 2017 Logomappe udgave 1.1 Kim Frans Broström Grafisk designer/billedkunster 1 INDHOLD Logo for Munkegårdssskolen Logo med forklaring Logoet Navnetræk Typografi Farver Eksempler

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Rough - visuel idéudvikling

Rough - visuel idéudvikling 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Rough, udkast, struktur, billedbrug

Læs mere

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

Er mindre bedre? Se eksempler på opgaver, vi har løst, på de følgende sider.

Er mindre bedre? Se eksempler på opgaver, vi har løst, på de følgende sider. Er mindre bedre? martinsonnedesign er en mindre grafisk virksomhed med et bredt netværk af samarbejdspartnere fra fotografer til trykkerier. Vi løser stort set alle grafiske opgaver fra idé til færdigt

Læs mere

Om at designe bøger. Forfatterforlaget Attikas generalforsamling 22. april 2006. af Irene Schwarz Poulsen

Om at designe bøger. Forfatterforlaget Attikas generalforsamling 22. april 2006. af Irene Schwarz Poulsen Om at designe bøger Forfatterforlaget Attikas generalforsamling 22. april 2006 af Irene Schwarz Poulsen # /17 Om mig Født 1980 Begyndte at lave grafisk design i 2001 Debut som bog-designer i 2003 Uddannelse:

Læs mere

CAMPUS Bindselvs Plads designlinje 2017

CAMPUS Bindselvs Plads designlinje 2017 CAMPUS Bindselvs Plads designlinje 2017 1 Indhold Logo...3 Typografi...4 Brevpapir...5 Brevpapir side 2 og efterfølgende sider... 6 Dagsorden, referater og notatpapir... 7 Rapport forside... 8 Rapport

Læs mere

November 2008. Retningslinjer for anvendelse af AJKS logo Logoet er tegnet af Designlab A/S. Det er beskyttet af lov om ophavsret.

November 2008. Retningslinjer for anvendelse af AJKS logo Logoet er tegnet af Designlab A/S. Det er beskyttet af lov om ophavsret. November 2008 Retningslinjer for anvendelse af AJKS logo Logoet er tegnet af Designlab A/S. Det er beskyttet af lov om ophavsret. AJKS logo skal altid gengives efter digital original. Varianter Logoet

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier

Proteinniveau til unge kvier Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion

Læs mere

Designmanual for Lolland Kommune

Designmanual for Lolland Kommune Der er udarbejdet to forskellige Word-skabeloner til opsætning af publikationer. 210x297 mm (A4) og 167x237 mm. Alt indhold ombrydes i Word, mens der til omslag er lavet trykklare Illustrator-skabeloner.

Læs mere

Gi et øre! Læs mere på ungpaalinie.dk

Gi et øre! Læs mere på ungpaalinie.dk Del ud af dig selv Gi et øre! ung På Linie & ungonline Giv et lyttende øre på telefonlinjen Ung På Linie eller chatten UngOnLine. Begge tilbyder anonyme og ufor pligtende samtaler til unge, der har brug

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

Indhold. 3 Forord. Grundelementer 4 Typografier 5 Farver 6 Navnetræk og logo

Indhold. 3 Forord. Grundelementer 4 Typografier 5 Farver 6 Navnetræk og logo Indhold 3 Forord Grundelementer 4 Typografier 5 Farver 6 Navnetræk og logo Papirlinie 9 Brevpapir 10 Vejledning til brevskabelon 11 Brevcheck og løse checks 12 Girokort 12 Visitkort 13 Følgeseddel 13 Rejseafregning

Læs mere

Økologisk spiseklub for hele familien

Økologisk spiseklub for hele familien Oplæg til koncept Jeg har leget lidt med at føre ideen om en økologisk spiseklub i Odder en del videre. Jeg tror, der i tiden er et godt potentiale til at bygge noget mere op omkring økologisk sund mad,

Læs mere

Mennesket bruger et tilbud i et forsøg på at forstå og navigere i, hvad der vil ske når en beslutning tages. Et tilbud vil som udgangspunkt være et

Mennesket bruger et tilbud i et forsøg på at forstå og navigere i, hvad der vil ske når en beslutning tages. Et tilbud vil som udgangspunkt være et Mennesket bruger et tilbud i et forsøg på at forstå og navigere i, hvad der vil ske når en beslutning tages. Et tilbud vil som udgangspunkt være et forsøg på at sikre sig mod tab! Det effektive tilbud

Læs mere

Ny KvægForskningNr. 5

Ny KvægForskningNr. 5 Ny KvægForskningNr. 5 14. årgang, november 2016 vvraesto commod modigna autet, aute tio elendre modolorem verat. quat aliquat ad tatie dolorper il Ed tem voluptat lorercidunt lum ullam, sectem dolenim

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler A A Forskellige mennesker med et fælles mål Blå Kors Danmark er en stor og alsidig organisation med en bred

Læs mere

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE

Læs mere

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

LOGO. For at beskytte logoet, omkranses det af et usynligt rektangel. Indenfor dette må der ikke placeres tekst, billeder eller grafik.

LOGO. For at beskytte logoet, omkranses det af et usynligt rektangel. Indenfor dette må der ikke placeres tekst, billeder eller grafik. CITROËN ANNONCE-guidelines LIGHT efterår 2010 A 1/2H LOGO For at beskytte logoet, omkranses det af et usynligt rektangel. Indenfor dette må der ikke placeres tekst, billeder eller grafik. På alle annoncer

Læs mere

Hvad er en Kommuneplan?

Hvad er en Kommuneplan? Forside Tema 1 Hvad er en Kommuneplan? Amet dignissim delenit nonummy illum dolore wisi in duis at, tincidunt wisi, duis elit, amet feugiat laoreet. Blandit nisl tincidunt nulla facilisi minim, velit nulla

Læs mere

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET Fodringsdag, Herning, 12-09-2016 Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET ER VI BLEVET KLOGERE PÅ BETYDNINGEN AF MAJSENSILAGENS

Læs mere

IPU Designguide

IPU Designguide 16.09.2008 IPU Designguide Indholdsfortegnelse 01.00.00 Basis elementer 01.01.00 Logo 01.02.00 Farver 01.03.00 Fonte 01.04.00 Papir 02.00.00 Brevlinie 02.01.00 Brevpapir 02.02.00 Faktura 02.03.00 Telefax

Læs mere

uofficielt århusmesterskab Superbest Cup 2010

uofficielt århusmesterskab Superbest Cup 2010 i n d e f o d b o l d uofficielt århusmesterskab Superbest Cup 2010 Tirsdag den 28. december 2010 kl. 19.00 i Bellevuehallerne www.superbest-risskov.dk Velkommen Så byder vi igen velkommen til stævne i

Læs mere

VHMnyt. Hirtshals ved Havet. Hist, hvor vejen slår en bugt... En overset detalje. en ny udstilling i Hirtshals

VHMnyt. Hirtshals ved Havet. Hist, hvor vejen slår en bugt... En overset detalje. en ny udstilling i Hirtshals September 2012 VHMnyt... vi... vi har den gode historie NR. 26 Hirtshals ved Havet en ny udstilling i Hirtshals Hist, hvor vejen slår en bugt... En overset detalje Indhold Forord... s. 3 Hist, hvor vejen

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

Designguide. Brug piletasterne eller page op/page down til at bladre i designguiden.

Designguide. Brug piletasterne eller page op/page down til at bladre i designguiden. Designguide Brug piletasterne eller page op/page down til at bladre i designguiden. Designguide Faaborg-Midtfyn Kommune En kommunes visuelle identitet er en central del af kommunikationen med borgere og

Læs mere

DECEMBER 2009... vi har den gode historie. Sagen om Thomas Bisp. Ny bestyrelse i Museumsforeningen Rubjerg Knude Udstillingen Arkiveringen af Kom*IT

DECEMBER 2009... vi har den gode historie. Sagen om Thomas Bisp. Ny bestyrelse i Museumsforeningen Rubjerg Knude Udstillingen Arkiveringen af Kom*IT VHMnyt DECEMBER 2009... vi har den gode historie NR. 17 Sagen om Thomas Bisp Ny bestyrelse i Museumsforeningen Rubjerg Knude Udstillingen Arkiveringen af Kom*IT Indhold Ny bestyrelse i Museumsforeningen

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

VHMnyt. Strandbyskatten. Fra besættelsestidens Hirtshals Jubilæumsåret 2014

VHMnyt. Strandbyskatten. Fra besættelsestidens Hirtshals Jubilæumsåret 2014 SEPTEMBER 2013 VHMnyt... vi... vi har den gode historie NR. 29 Strandbyskatten Fra besættelsestidens Hirtshals Jubilæumsåret 2014 Indhold Forord... s. 3 De glade tressere i Museumsgade Lise Jørgensen,

Læs mere

Reflex 3. årg. nr. 10, juni 2010. 57nord.dk

Reflex 3. årg. nr. 10, juni 2010. 57nord.dk Reflex 3. årg. nr. 10, juni 2010 57nord.dk Kolofon for tidsskriftet Reflex Reflex er et tidsskrift med digte, artikler om lyrik, anmeldelser og andet som måtte interessere digtere og lyrikelskere. Reflex

Læs mere