Hvis jeg spiller klaver, bliver jeg så dygtig til sprog?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvis jeg spiller klaver, bliver jeg så dygtig til sprog?"

Transkript

1 Hvis jeg spiller klaver, bliver jeg så dygtig til sprog? Af Tatiana Chemi, Lektor i Pædagogisk og Organisatorisk Innovation på Aalborg Universitet I sit bidrag Does Experience in the Arts Boost Academic Achievement? indledte Elliot Eisner (1998) sine videnskabelige argumenter med at udfordre den berettigende tilgang til kunst i læringssammenhænge. More often that we would like, arts educators receive requests to justify our professional existence or the existence of the arts in our school on the basis of their contributions to non-art outcomes (Eisner, 1998, p. 1). Som jeg har rapporteret fornyligt (Chemi, 2013), bliver jeg selv oftere og oftere hyret til at holde oplæg om eller medvirke med skriftlige bidrag til et væsentligt tema: kunstens læringsfremmende potentiale og berettigelse. Kravet er dobbelt: på den ene side finder vi kunstlærere, billedkunstlærere, musiklærere, håndarbejdslærere, pædagoger, men også kulturformidlere fra museer, biblioteker, kommuner eller kunstnere eller andre fags lærere, som interesserer sig for fx dans eller drama. Denne målgruppe viser et anseligt behov for de gode argumenter, som bekræfter deres fags berettigelse. På den anden side finder vi andre fags lærere, som vil tænke deres undervisning på ny eller tilføje lidt kreativitet i faget, og vender til kunsten for at tilføje mere faglighed eller mere kreativitet i undervisningen. I det sidste tilfælde læser jeg mellem linjerne et desperat forsøg på at finde bæredygtige og håndgribelige løsninger til problematikken i uddannelsen: indsatsen efter en hurtig, effektiv og gerne nationaltest-venlig læring. Begge målgrupper, både kunstlærere og nytænkende faglærere, stræber efter forskernes blå stempel, som kan støtte eller understøtte - deres gode intentioner. Som Eisner fortsætter i sin artikel, er den generelle tilgang: so many failed solutions have been tried: why not try the arts? (1998, p. 1). Dette perspektiv rammesætter diskursen om de forskellige kunstarter i forhold til læring, uanset om det foregår i formelle (fx skoler), uformelle (fx computerspil) eller semiformelle (fx museernes læringstilbud) læringsmiljøer. Grundlæggende er der altid en retorisk vilje til advocating for kunsten. På grund af denne stærke fortalelses mission, kan det være svært både for forskerne og lærerne at finde ud af: Hvad er det, når alt kommer til alt, der virker? Og hvorfor? Hvad kan kunstens rolle være i læringssammenhænge? Hvilket læringsudbytte kan lærerne sikre mellem kunst og andre fag? Svaret er ikke entydigt og bør undersøges i to retninger: Den ene er en mere generel forståelse af det dominante læringsparadigme, som præger uddannelsessystemet den anden er en mere læringsspecifik drøftelse af begrebet transfer af læring eller læringsoverførselen. Jeg vil starte med at drøfte den Fotos: Christian Brandt, fotojournalist/grafiker sidstnævnte i forhold til denne artiklens fokus: musik og sprog. Blandt de studier, som undersøger læringstransfer (som fx spørger: Bliver individer bedre til matematik, hvis de spiller musik? og Kan drama stimulere elevernes sprogfærdigheder? ), finder vi stor uenighed: både entusiaster som reklamerer for kunst i uddannelsen som kuren for alt (Bamford, 2006), og andre som forholder sig mere specifikt og realistisk til læringstransfer. Måske er det meste kendte studie, som beviser en vist transfer af læring forfattet af Rauscher, Shaw & Ky (1993). Dette studiets finding er blevet kendt som Mozart-effekten, dvs. den effekt på individets tid-sted kognition efter en Mozartkoncert. Desværre har den store popularitet også forårsaget en kæmpe misforståelse: at ved at lytte til Mozart bliver individerne mere intelligente. Dette har adskillige studier bevist ikke værende sandt. Rauscher & Hinton (2006) forklarer, at de positive effekter af at lytte til Mozart har været begrænset til nogle bestemte kognitive evner (spatio-temporal skills), de har været midlerti- Sprog og kulturpædagogik 1

2 dige (dvs. at de ikke hang ved individets læring), og det er ikke til at vide om en bestemt Mozartkoncert stimulerer en bestemt læringsudbytte. De understreger også, at en læring der sker inden for de kunstneriske oplevelser ændrer sig i forbindelse med den aktivitet den lærende beskæftiger sig med og kvaliteten af involveringen hertil. Eksempelvis, vil en lærende opnå forskellig læringsudbytte ved at lytte til musik eller ved at komponere, spille, træne musik (Rauscher, Shaw & Ky, 1993, p. 233). Andre studier om kunstundervisning i skoleregi viser, at de lærende stimuleres i forskellige læringspotentialer, hvis den kunstneriske oplevelse foregår som skoleundervisning (Bamford, 2006) eller ekstra særlige projekter (Chemi, 2012). Hvad der ser ud til at gøre en forskel er kvalitet i tilbuddet (Bamford, 2006) og meningsfuldhed i oplevelsen (Schellenberg & Hallam, 2005). Meningsfuldhed opleves i læringssammenhænge, når læringsstoffet og processen er både fysisk og psykisk tilgængelig, fx når de lærende interesserer sig for (psykisk-emotionel nærhed) stoffet, og når stoffet er tæt på de lærendes liv (fysisk nærhed). Studier om læringstransfer er mere tilbøjelige til at finde positive effekter af kunstoplevelser, når de lærende nyder disse oplevelser, fx positive benefits of music listening on cognitive abilities are most likely to be evident when the music is enjoyed by the listener (Schellenberg & Hallam, 2005, p. 6). Dette betyder, at hvad der gør en forskel er en arousal tilstand, som musik/kunstoplevelser kan vække. Et tredje afgørende element, som ser ud til at gøre en forskel i disse oplevelser, udover de ovennævnte kvalitet og arousal, er De positive effekter af at lytte til Mozart har været begrænset til nogle bestemte kognitive evner. gentagelse. Gentagelse i udøvelsen og i hyppig feedback er, hvad nogle forskere har identificeret som hovedkilde til en læring defineret som procedural skills (Rauscher & Hinton, 2006, p. 235). Det mest omfattende bidrag på dette felt er Journal of Aesthetic Education, som i 2000 publicerede en særlig udgave ved titlen: The Arts and Academic Achievement: What the Evidence Shows. I det 90 sider lange bidrag formidlede forskerne især, hvad evidensen ikke kunne bevise eller havde bevidst. Mange artikler i dette tidsskrift handler om effekten af musik i læring: spatial-temporal reasoning (Hetland, 2000), matematik, sprog, eller generelle national-test resultater (SAT i USA). Alle bidrag forholder sig kritisk i forhold til læringstransfer. Butzlaff (2000) undersøger især, om musikudøvelsen kan hjælpe børn i læsning. Hans hypoteser stammer fra en logisk association af læsekompetencer med musikkompetencer: Musikkens notation og lyd kan assimileres med sprogets skriftlighed og lyd; sprogets fonologi og musikkens toner tilbyder lignende kognitive udfordringer; sangene skal ofte læses ved at udøve læsefærdigheder (sangens tekst); musikken udøves ofte i ensemble, hvilket aktiverer lignende kognitive processer som bruges i teamsamarbejde, individuel ansvar og hårdt arbejde (dette kan måske smitte af på individets skoleudbytte). Butzlaffs forskning viser, at der er en meget stærk korrelation mellem musik og ydeevne i læsning og sproglighed på standardiserede tests (2000, p. 172). Ikke desto mindre var forskeren ikke i stand til at bevise en kausalitet eller kausalitetens retning. Det betyder, at vi ikke ved, om de studerende, som udøver musik, allerede er sprogligt dygtige; at vi ikke ved, om disse studerende kommer fra ressourcestærke familier, som påskønner musik og kunst, samt stimulerer deres børn sprogligt, og derfor er de både musikinteresserede og sprogligt dygtige; at vi ikke ved, om musikevner smitter på læsning eller omvendt. Disse relationer er faktisk grundlæggende at afklare, hvis vi skal anvende forskningens argumenter i didaktiske, pædagogiske og politiske overvejelser. Den eneste måde at kunne gøre det på, er at indsamle endnu mere og mere specifik forskning om det. Desuden bør observatørerne af grænsefeltet mellem kunst og uddannelse undersøge, hvilken uddannelseskultur der er på spil, når musik og sprog (eller mere generelt kunstarter og læring) associeres. Hvis det dominante læringsparadigme udelukkende fokuserer på en snæver opfattelse af læring som boglig viden (blot dansk og matematik), og kun værdsætter logisk intelligens og tests, så er det, vi definerer, som om de bløde værdier er fjerntliggende i debatten. Interpersonel, intrapersonel, emotionel intelligens vil ikke værdsættes og belønnes i skolen, 2 Sprog og kulturpædagogik

3 kompetencer i team samarbejde, problemformulering, problemløsning, kreativitet og nytænkning vil ikke få deres plads som værdige og grundlæggende læringsudbytte. Dette paradigme afspejler en hierarkisk forståelse af fag, hvor kunstarterne er i bunden og sproglige-matematiske fag i toppen. En nødvendig præcisering omkring fremmedsprogundervisningen er, at inden for dette paradigme vil andetsprog sandsynligvis opfattes som i bund og grund engelskundervisning: sprogene underkastes også en hierarkisk, men meget omskiftelig, top-ten liste. Engelsk vil score toppositionen, hvor andre sprog, som ikke bruges i globale erhvervssammenhænge, vil glemmes i bunden af pyramiden. Hvis dette paradigme dyrkes, så er alle argumenter for læringstransfer præget af denne (mis)forståelse. Hvad er det teoretiske belæg for transfer-argumenterne? Uanset om kunstoplevelserne inkluderes i skolen som underlagt andre fag eller ej, hvor finder vi evidensen på, at der er nogen læring at hente i de forskellige kunstarter? Forskning viser, at glade børn lærer bedst, og at en vigtig nøgle til børnenes læring ofte er deres egne specifikke og unikke talenter. At være værdsat for, hvad man er, og hvad man kan, kan få børn til at hvile i sig selv, uanset om det drejer sig om specielle eller normale børn. I betragtning af, at alle individer har unikke talenter, selv de svage, så burde hele uddannelsessystemet baseres på en opdyrkning af de individuelle styrker og kompetencer. Musikken, og mere generelt kunsten, har vist sig at kunne bidrage til skabelsen af et optimalt læringsmiljø, hvor individets styrker balanceres optimalt med udfordringer. Forskning om kunstintegrerede skoleprojekter har vist, at udbyttet fra de kunstneriske eller musikalske aktiviteter gavner de deltagende elever på flere niveauer, de sociale, de inter- og intrapersonelle og de læringsmæssige (Fiske, 1999; Rabkin & Redmond, 2004). Fra forskningens side nævnes især udbyttet for de elever, som har det svært ved en almindelig undervisningsform. Børn og unge, som ikke trives i den standardiserede skoleundervisning, stortrives i didaktiske former eller projekter, som inkluderer kunstneriske aktiviteter. Som min forskning også bekræfter har kunstbaserede projekter i skolen haft en positiv virkning på især de elever, som havde det svært i almindelig undervisning. Især en elev med store læringsproblemer begyndte at vise store fremskridt. Om denne udvikling skyldes Animationsværksted et af de kunstbaserede projekter jeg undersøgte, vil læreren ikke påstå, men noget må hænge sammen med animationsoplevelsen: elevens ændrede billede af sig selv (Chemi, 2010, s. 66). Lignende erfaringer høster den Levende Musik i Skolen (LMS), netværk og brobygger mellem skoler og professionelle musikere: Hvad skete der lige?! udbryder en dreng efter at have oplevet en skolekoncert med den indiske trio Shirisha og Shashank. Gruppen har netop spillet en koncert for mellemtrinnet på en folkeskole i Østjylland. Her blev eleverne præsenteret for virtuost fløjtespil på bambusfløjter, en vandret tromme, den indiske mridangam samt traditionel indisk dans, der gengiver fællesmenneskelige temaer. Hvad mener du? spørger drengens kontaktlærer. Og han fortæller, at han under koncerten blev så rolig indeni. Læreren fortæller efterfølgende, at drengen normalt er meget urolig, har vanskeligt ved at koncentrere sig og tage imod læring (fortælling af Gitte Abildtrup Møller, LMS). Disse udtalelser kan flere lærere bekræfte, hvis og når de får mulighed for at tilrettelægge undervisningen på en kreativ, differentieret og nytænkende måde, som inkluderer disparate kunstformer. Alle elever ser ud til at få gavn af disse kreative undervisningsformer, især de svage elever, som i disse eksempler løftes sammen med de andre elever. Alene disse findings bør vække lærerne og beslutningstagernes interesse på baggrund af endnu en forskningsbaseret evidens, som understreger, at læring sker på baggrund af emotioner og ikke på trods af dem (Fredrickson, 1998; Fredrickson & Branigan, 2005; Immordino-Yang & Damasio, 2007; Immordino-Yang & Fischer, 2009). Hvis disse neurovidenskabelige findings tages for gode varer, så bliver de positive emotioner og den positive læring, man kan opnå ved at beskæftige sig med kunstneriske oplevelser, endnu mere værdigfulde og førende til et optimalt læringsudbytte. Forskning, som beskæftiger sig med kunstens læringsudbytte, kan dog være præget af hård kritik, i og med den udfolder sig omkring et meget debatteret pædagogisk begreb: læringstransfer. Kan de evner eller den læring, individerne opnår inden for kunstneriske aktiviteter, overføres til andre fag eller læringskontekster? Sprog og kulturpædagogik 3

4 Resultaterne fra forskningen viser modsatrettede tendenser og peger på et stort dilemma: Bør de kunstneriske fag dyrkes, blot fordi læringen i disse kontekster kan overføres til andre - mere værdsatte- skolefag? Bør man lære at tegne, fordi man lærer geometri? Hvad med den iboende læring inden for de kunstneriske oplevelser? Min egen forskning har vist, at en særlig indsats med kunst i skolen kan være med til at frigøre kunstens enorme læringspotentiale samt engagere elevernes interesse, nysgerrighed og lyst til læring (Chemi, 2012). Kort sagt, rapporterer eleverne, at de har lært at samarbejde, at de har lært tekniske kunstneriske redskaber at kende og har fået en dybere forståelse af kunstnernes måde at tænke og skabe på. Samtidig har de lært boglige emner på en nemmere og sjovere måde. Lærerne ser, at eleverne har lært at give hinanden positiv feedback, at arbejde i team, at være ansvarlige for deres egen læring, at være i flow og fastholde koncentrationen i længere tid. Så, uanset om den kunstneriske læring finder sted direkte i eller gennem kunstformer, dokumenterer forskningen et enormt læringspotentiale. Når dette er sagt, bør man være bevidst om, at læringspotentiale ikke er lige med opnået læring, og at læring kan opfattes i bredere forstand som forståelse, disposition, bløde Generelt ser musikken ud til at fremme en læring, som er både emotionelt og kognitivt engagerende. og hårde kompetencer, men også snævrere som viden om fagligt indhold og hukommelse. De mest progressive læringsteorier påstår, at læring bør defineres som både/og, både disponering til forståelse og faglig viden. Læring er og bør være hele og inkludere det hele menneske, både kognition og emotion, både krop og psyke, både logiske-rationelle problematikker og symbolsk udtryk og forståelse (Perkins, 2009). Opsummerende - kan man sige at for at bevise et sproglig-verbalt læringsudbytte i musikalske oplevelser eller undervisning, bør man: 1) afklare sit læringsparadigme, 2) undersøge den læring, man definerer ved hjælp af omfattende empiriske studier, 3) designe forskningsundersøgelser, som er valide og inkluderer fænomenets kompleksitet, 4) respektere fænomenets kompleksitet og mangfoldighed, 5) lytte til forskellige og ofte modstridende findings, 6) gentænke læring som et holistisk begreb og individerne som stærke af mange forskellige styrker, 7) integrere musik, og mere generelt kunst i læringssammenhænge og forvente et læringsudbytte, som spænder ud over skolens rammer, 8) evaluere den kunstbaserede læring løbende, 9) facilitere en læring, som går fra musikken til sprog, men også omvendt fra sprog til musik. De positive data fra forskningsprojekter og den videnskabelige evidens hertil bør tages alvorligt og videreudvikles i praksisfeltet, samt udforskes nærmere i yderligere forskningsstudier. Generelt ser musikken ud til at fremme en læring, som er både emotionelt og kognitivt engagerende, som hænger ved, som åbner op for kreative vinkler og mangfoldige synspunkter, som fremmer samarbejde og tolerance, som spænder fra de sproglige og matematiske til de mere generelt kognitive (sans for tid og sted) og motivationelle felter (vedholdenhed ved hårdt arbejde, individuelt ansvar). Ikke desto mindre bør studier om kausalitet kunne bevise, hvilket fænomen der er årsag til en optimal læring, og samtidigt bør alle, der advokerer for kunstens berettigelse, være varsomme med at anvende forskningsresultater om læringstransfer og ved at præsentere kunsten som den eneste og bedste kur for skolens udfordringer. 4 Sprog og kulturpædagogik

5 Referencer Bamford, A. (2006). The Wow Factor: Global Research Compendium on the Impact of the Arts in Education. New York: Waxmann. Butzlaff, R. (2000). Can Music Be Used to reach Reading? Journal of Aesthetic Education. Special Issue. The Arts and Academic Achievement: What the Evidence Shows, 34(3/4), Chemi, Tatiana. (2010). Animationsværksted: integration af kreative og boglige fag i undervisning. Forskningsrapport fra et projektforløb i 2. kl., marts-maj 2010, Nørup Skole, Vejle. November Rapport_Nørup_Skole november_2010.pdf Chemi, Tatiana. (2011). Artfulness i Vejle: Forskningsrapport fra et kvalitativt studie i folkeskoler, , Vejle Kommune. Februar Artfulness_februar_2011.pdf Chemi, Tatiana. (2012). Kunsten at integrere kunst i undervisningen: Et praktisk-teoretisk bidrag til kreativ undervisning i folkeskolen. Aalborg Universitetsforlag. Chemi, Tatiana. (2013). Billedfagets og kunstens læringsfremmende potentiale og berettigelse. Billedpædagogisk Tidsskrift, 2, Eisner, Elliot. (1998). Does Experience in the Arts Boost Academic Achievement? Art Education, January Fredrickson, Barbara L. (1998). What Good Are Positive Emotions? Review of General Psychology, Educational Publishing Foundation. 2(3) Fredrickson, Barbara L. & Branigan, Christine. (2005). Positive emotion broaden the scope of attention and thought-action repertoires. Cognition and Emotion. Psychology Press. 19(3). Fiske, E. B. (Ed.). (1999). Champions of Change: The Impact of the Arts on Learning. Retrieved from port.pdf. Journal of Aesthetic Education. (2000). Special Issue. The Arts and Academic Achievement: What the Evidence Shows, 34(3/4), Immordino-Yang, Mary Helen & Damasio, Antonio. (2007). We Feel, Therefore We Learn: The Relevance of Affective and Social Neuroscience to Education. I: Journal Compilation. International Mind, Brain, and Education Society and Blackwell Publishing. 1(1) Immordino-Yang, Mary Helen & Fischer, Kurt W. (2009). Neuroscience bases of learning. I: Aukrust, V. G. (ed.). International Encyclopedia of Education: Section on Learning and Cognition. Oxford: Elsevier. Hetland, L. (2000). Listening to Music Enhances Spatial-Temporal Reasoning: Evidence for the Mozart Effect. Journal of Aesthetic Education. Special Issue. The Arts and Academic Achievement: What the Evidence Shows, 34(3/4), Perkins, D. N. (2009). Making Learning Whole: How Seven Principles of Teaching Can Transform Education. San Francisco: Jossey Bass. Rabkin, N. & Redmond, R. (Eds.). (2004). Putting the Arts in the Picture: Reframing Education in the 21st Century. Chicago: Columbia College Chicago. Rauscher, F. H. & Hinton, S. C. (2006). The Mozart Effect: Music Listening is not Music Instruction. Educational Psychologist, 41(4), Rauscher, F. H., Shaw, G. L. & Ky, K. N. (1993). Music and Spatial Task Performance. Nature, 365, 611. Schellenberg, E. G. & Hallam, S. (2005). Music Listening and Cognitive Abilities in 10 and 11 Years Old: The Blur Effect. Annals of the New York Academy of Sciences, 1060, 1-8. Tatiana Chemi, PhD er Lektor i Pædagogisk og Organisatorisk Innovation på Aalborg Universitet, Institut for Læring og Filosofi. Hun er cand.mag i litteratur, og har en PhD i teaterhistorie og en Post Doc i Æstetiske Læreprocesser. Hun er leder og medstifter af arbejdsgruppen ARiEL (Arts in Education and Learning), samt medlem af forskningsgruppen FIU (Forskning i Undervisning og Uddannelseskulturer), HERG (Higher education research group) og recreate (Research Center for Creative and Immersive Learning Environments). Hendes store interesser er de kunstneriske og kreative læreprocesser, som hun har undersøgt gennem de sidste ti år. Hun er bl.a. forfatter af Artbased Approaches. A Practical Handbook to Creativity at Work, Fokus Forlag, 2006, og Kunsten at integrere kunst i undervisning, Aalborg Universitetsforlag, P.t. er hun involveret i flere forskningsprojekter, som undersøger den kunstneriske kreativitet, de kulturelle entreprenører (cultural industries, Leonardo project), og en kunstbaseret tilgang til undervisning og facilitering på University College. Temasider 5

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13

Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13 Indhold Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13 Hvordan kan man forstå det? 21 Den kreative bestræbelse 23 Artfulness: en kunstnerisk måde at tænke læring på 31 Hvad er Artfulness 31 Artfulness

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Partnerskaber blandt kunstnere, kulturinstitutioner og skoler

Partnerskaber blandt kunstnere, kulturinstitutioner og skoler ! Partnerskaber blandt kunstnere, kulturinstitutioner og skoler Kunsten at lede kultur ind(e) i skolen, LMS, Sønderborg 2017 Tatiana Chemi, PhD Associate Professor in Educational Innovation tc@learning.aau.dk

Læs mere

Hvis man har lyst til at udvikle virksomheden/institutionen og investere i fremtiden!

Hvis man har lyst til at udvikle virksomheden/institutionen og investere i fremtiden! Hvis man har lyst til at udvikle virksomheden/institutionen og investere i fremtiden! Viden om børn mellem 3-12 år Udvidelse/styrkelse af netværk Mulighed for at deltage i konferencer og seminar Mulighed

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

DINE MEDARBEJDERE HAR KOMPETENCER, DE IKKE UDNYTTER JULIE BORUP JENSEN, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI

DINE MEDARBEJDERE HAR KOMPETENCER, DE IKKE UDNYTTER JULIE BORUP JENSEN, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI DINE MEDARBEJDERE HAR KOMPETENCER, DE IKKE UDNYTTER JULIE BORUP JENSEN, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI Menu Hvor er vores viden? Hvordan kommer den i spil? En lyttende organisation? HVOR

Læs mere

Arts Education Campus Roskilde, æstetik &læring Frants Mathiesen, billedkunst, UCC

Arts Education Campus Roskilde, æstetik &læring Frants Mathiesen, billedkunst, UCC Arts Education 5.10.2010 Campus Roskilde, æstetik &læring Frants Mathiesen, billedkunst, UCC kreativitet er noget man lærer, når man arbejder med det Den praktisk musiske dimension Knyttes an til fagene

Læs mere

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Arbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet

Arbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Børns kreativitet det første f skridt. Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Børns kreativitet det første f skridt. Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Børns kreativitet det første f skridt Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Hvad er kreativitet? Det nye og betydningsfulde Hvad ved vi om kreativitet

Læs mere

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Integrationen af teater i undervisning: Videnskabsteater

Integrationen af teater i undervisning: Videnskabsteater Integrationen af teater i undervisning: Videnskabsteater Tatiana Chemi, PhD, Post Doc Lektor i Pædagogisk og Organisatorisk Innovation tc@learning.aau.dk Dagens program En case om Videnskabsteater Kunstteoretiske

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor

Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm Beth Juncker Professor 23/12/2016 2 23/12/2016 3 Faxe kommune vil være et godt sted at leve og opleve - og være kendt for et godt, mangfoldigt og aktivt kultur og

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Kulturens Laboratorium. æstetiske læreprocesser i partnerskaber

Kulturens Laboratorium. æstetiske læreprocesser i partnerskaber INVITATION Kulturens Laboratorium æstetiske læreprocesser i partnerskaber Hvor: Magasinet/Kulturmaskinen, 5000 Odense Hvornår: 8. juni 2017 Arrangør: Kulturens Laboratorium, Kulturregion Fyn Pris: 625.-/725.-

Læs mere

En tidlig kulturstart Partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner

En tidlig kulturstart Partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner En tidlig kulturstart Partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner Merete Cornét Sørensen mso@pha.dk. Tlf.: 72481635 mso@pha.dk. Hvorfor kunst, æstetik og kultur? Kulturel og demokratisk dannelse

Læs mere

Partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner. Merete C. Sørensen

Partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner. Merete C. Sørensen Partnerskaber mellem dagtilbud og kulturinstitutioner Merete C. Sørensen Dagens menu 1. Om kultur- kunst og æstetik 2. Om partnerskaber 3. Om Igangværende forskning i lærende partnerskaber 4. Om KULT projektets

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering 16. januar 2013 Undervisningsdifferentiering Hotel Hvide Hus, Køge 16. januar 2013 Jens Rasmussen Udfordringer Svage og stærke elever Flere svage og færre rigtigt gode læsere end fx Finland Halvt så mange

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Symp 13. Højt begavede børn. 20. april 2013 Science Centret i Sorø. Gifted Childrens første symposium om

Symp 13. Højt begavede børn. 20. april 2013 Science Centret i Sorø. Gifted Childrens første symposium om Symp 13 Gifted Childrens første symposium om Højt begavede børn 20. april 2013 Science Centret i Sorø Lørdag den 20. april Kl. 9:30 18:00 Program 09:30 Velkomst ved Grith Tschorn, formand for Gifted Children

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION IMAGINE SCHOOL En global virkelighed i hastig forandring Mange veje til succes og størstedelen af deres jobs ikke skabt endnu Connectors, not content; deleøkonomi; personalisering Globale kriser Internettet

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Animation giver læring og trivsel i Folkeskolen

Animation giver læring og trivsel i Folkeskolen Animation giver læring og trivsel i Folkeskolen Af Tatiana Chemi, lektor Denne artikel bygger på et kvalitativt studie indenfor emnet æstetiske og kunstneriske læreprocesser, som har været en del af projektet

Læs mere

N SKOLE DU IKKE VIL HJEM FRA?

N SKOLE DU IKKE VIL HJEM FRA? TEKNOLOGI OG INNOVATION N SKOLE DU IKKE VIL HJEM FRA? T0BIHEI HÅBER, I NØD SOMMEREN! VELKOMMEN nordic edge expo danish media council tobias heiberg @t0bihei lego foundation ministry of education future

Læs mere

Strategisk læsning med læseteknologi

Strategisk læsning med læseteknologi Strategisk læsning med læseteknologi Otte strategier til en mere strategisk læsning af digitale fagtekster Ordblindenetværket Danmarks læringsfestival 2019 Baggrund for otte teknologiske læsestrategier

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Høring om kultur i den a bne skole

Høring om kultur i den a bne skole Dette billede kan ikke vises i øjeblikket. Høring om kultur i den a bne skole Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del Bilag 3 Offentligt 21. september 2016 kl. 10-12.45 Landstingssalen Tatiana

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Den målstyrede folkeskole

Den målstyrede folkeskole Den målstyrede folkeskole Konference: Forskning i folkeskole i forandring 19. august 2014 Jens Rasmussen Kommune Skole Nationale mål, resultatmål og Fælles Undervisning Tre nationale mål: 1. folkeskolen

Læs mere

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi 1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens

Læs mere

Æstetik som lyst og læring i børnehaven. Merete Cornét Sørensen 22. maj 2018

Æstetik som lyst og læring i børnehaven. Merete Cornét Sørensen 22. maj 2018 Æstetik som lyst og læring i børnehaven Merete Cornét Sørensen 22. maj 2018 Fortælling om KULT 2 Hvad menes med æstetik i pædagogiske sammenhæng Med afsæt i blandt andre Vygotsky (1978) Dewey (1980) Lindquist

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Dannelse og trivsel med afsæt i positiv psykologi og styrker

Dannelse og trivsel med afsæt i positiv psykologi og styrker Hvordan står det til med dannelsen i folkeskolen? Dannelse og trivsel med afsæt i positiv psykologi og styrker Er du blevet informeret om, hvordan skolen konkret arbejder med dit barns alsidige udvikling?

Læs mere

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla Kort om Marte Meo som metode Marte Meo betyder ved egen kraft, begrebet refererer til og gengiver

Læs mere

ukropslig Findes der Viden Typisk adskillelse .To slags viden Kropslig Boglig Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden

ukropslig Findes der Viden Typisk adskillelse .To slags viden Kropslig Boglig Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden Findes der ukropslig Viden? Typisk adskillelse Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden.To slags viden Kropslig Boglig Handlinger Automatik Non verbal Kropslig viden Knowing how Implicit viden

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Realistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter

Realistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter Realistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter national konference om læreruddannelsen 2019 rene b christiansen absalon fire positioner Adskillelse (forskning og undervisning

Læs mere

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. 1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Indsatser Principper Pejlemærker Vision Strategi Fremtidens folkeskole 2012- Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads

Læs mere

Æstetik som lyst og læring. Merete Cornét Sørensen - Professionshøjskolen Absalon

Æstetik som lyst og læring. Merete Cornét Sørensen - Professionshøjskolen Absalon Æstetik som lyst og læring Merete Cornét Sørensen - Professionshøjskolen Absalon Menu 1. Hvad er det, der kendetegner æstetiske aktiviteter? 2. Hvad er en æstetisk læreproces 3. Hvorfor er det vigtigt

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.

FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05. FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

Leg, læring og spil. - brikker til en ny læringskultur. Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet

Leg, læring og spil. - brikker til en ny læringskultur. Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet Leg, læring og spil - brikker til en ny læringskultur Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet It-pædagogik - findes en særlig it-pædagogik? - har børn særlige

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse

Læs mere

Fra vision til virkelighed

Fra vision til virkelighed Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017 Fælles vision for Børnenes

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Byg bro mellem siloerne: Styrk kollektiv intelligens i det tværgående samarbejde

Byg bro mellem siloerne: Styrk kollektiv intelligens i det tværgående samarbejde Byg bro mellem siloerne: Styrk kollektiv intelligens i det tværgående samarbejde Foredrag v/ Bo Vestergaard Forfatter, proceskonsulent & aktionsforsker Foredrag, workshops og aktionslæringsforløb www.fairproces.dk

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Tatiana Chemi, lektor ved institut for Læring og Filosofi: Artfulness, kreativitet, kunstneriske skabelses- og læringsprocesser.

Tatiana Chemi, lektor ved institut for Læring og Filosofi: Artfulness, kreativitet, kunstneriske skabelses- og læringsprocesser. WORKSHOPS A B C D E F G Tatiana Chemi, lektor ved institut for Læring og Filosofi: Artfulness, kreativitet, kunstneriske skabelses- og læringsprocesser. Mads Lemvigh Fog, Master Trainer hos LEGO Education:

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Anders Holm og Mads Jæger. "Kan det betale sig for samfundet at have skoler?"

Anders Holm og Mads Jæger. Kan det betale sig for samfundet at have skoler? Anders Holm og Mads Jæger "Kan det betale sig for samfundet at have skoler?" Mere moderat spørgsmål Virker skoler? Virker hvordan? Læring Test resultater Det kontrafaktiske spørgsmål hvordan ville eleverne

Læs mere

Den Store Børnedyst i Sportstacking Et drømmeprojekt med kreativitet, leg og bevægelse

Den Store Børnedyst i Sportstacking Et drømmeprojekt med kreativitet, leg og bevægelse Den Store Børnedyst i Sportstacking 2018 - Et drømmeprojekt med kreativitet, leg og bevægelse Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kort om Sportstacking... 3 Forløbet... 4 Erfaringerne... 4 Konklusion...

Læs mere

Hvem er I? gør en forskel for Danmarks fremtid.

Hvem er I? gør en forskel for Danmarks fremtid. Skolen i fremtiden Hvem er I? nogle af de 12.000 engagerede forældre, der har sagt ja til at arbejde i en skolebestyrelse de næste 4 år hovedparten af jer har børn i indskolingen et lille flertal er kvinder

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk

Læs mere

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk

Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk - en vejledning til vejledere Hospitalsenheden Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive HR-afdelingen, uddannelse Med kritik kan du opnå noget,

Læs mere