Hvis jeg spiller klaver, bliver jeg så dygtig til sprog?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvis jeg spiller klaver, bliver jeg så dygtig til sprog?"

Transkript

1 Hvis jeg spiller klaver, bliver jeg så dygtig til sprog? Af Tatiana Chemi, Lektor i Pædagogisk og Organisatorisk Innovation på Aalborg Universitet I sit bidrag Does Experience in the Arts Boost Academic Achievement? indledte Elliot Eisner (1998) sine videnskabelige argumenter med at udfordre den berettigende tilgang til kunst i læringssammenhænge. More often that we would like, arts educators receive requests to justify our professional existence or the existence of the arts in our school on the basis of their contributions to non-art outcomes (Eisner, 1998, p. 1). Som jeg har rapporteret fornyligt (Chemi, 2013), bliver jeg selv oftere og oftere hyret til at holde oplæg om eller medvirke med skriftlige bidrag til et væsentligt tema: kunstens læringsfremmende potentiale og berettigelse. Kravet er dobbelt: på den ene side finder vi kunstlærere, billedkunstlærere, musiklærere, håndarbejdslærere, pædagoger, men også kulturformidlere fra museer, biblioteker, kommuner eller kunstnere eller andre fags lærere, som interesserer sig for fx dans eller drama. Denne målgruppe viser et anseligt behov for de gode argumenter, som bekræfter deres fags berettigelse. På den anden side finder vi andre fags lærere, som vil tænke deres undervisning på ny eller tilføje lidt kreativitet i faget, og vender til kunsten for at tilføje mere faglighed eller mere kreativitet i undervisningen. I det sidste tilfælde læser jeg mellem linjerne et desperat forsøg på at finde bæredygtige og håndgribelige løsninger til problematikken i uddannelsen: indsatsen efter en hurtig, effektiv og gerne nationaltest-venlig læring. Begge målgrupper, både kunstlærere og nytænkende faglærere, stræber efter forskernes blå stempel, som kan støtte eller understøtte - deres gode intentioner. Som Eisner fortsætter i sin artikel, er den generelle tilgang: so many failed solutions have been tried: why not try the arts? (1998, p. 1). Dette perspektiv rammesætter diskursen om de forskellige kunstarter i forhold til læring, uanset om det foregår i formelle (fx skoler), uformelle (fx computerspil) eller semiformelle (fx museernes læringstilbud) læringsmiljøer. Grundlæggende er der altid en retorisk vilje til advocating for kunsten. På grund af denne stærke fortalelses mission, kan det være svært både for forskerne og lærerne at finde ud af: Hvad er det, når alt kommer til alt, der virker? Og hvorfor? Hvad kan kunstens rolle være i læringssammenhænge? Hvilket læringsudbytte kan lærerne sikre mellem kunst og andre fag? Svaret er ikke entydigt og bør undersøges i to retninger: Den ene er en mere generel forståelse af det dominante læringsparadigme, som præger uddannelsessystemet den anden er en mere læringsspecifik drøftelse af begrebet transfer af læring eller læringsoverførselen. Jeg vil starte med at drøfte den Fotos: Christian Brandt, fotojournalist/grafiker sidstnævnte i forhold til denne artiklens fokus: musik og sprog. Blandt de studier, som undersøger læringstransfer (som fx spørger: Bliver individer bedre til matematik, hvis de spiller musik? og Kan drama stimulere elevernes sprogfærdigheder? ), finder vi stor uenighed: både entusiaster som reklamerer for kunst i uddannelsen som kuren for alt (Bamford, 2006), og andre som forholder sig mere specifikt og realistisk til læringstransfer. Måske er det meste kendte studie, som beviser en vist transfer af læring forfattet af Rauscher, Shaw & Ky (1993). Dette studiets finding er blevet kendt som Mozart-effekten, dvs. den effekt på individets tid-sted kognition efter en Mozartkoncert. Desværre har den store popularitet også forårsaget en kæmpe misforståelse: at ved at lytte til Mozart bliver individerne mere intelligente. Dette har adskillige studier bevist ikke værende sandt. Rauscher & Hinton (2006) forklarer, at de positive effekter af at lytte til Mozart har været begrænset til nogle bestemte kognitive evner (spatio-temporal skills), de har været midlerti- Sprog og kulturpædagogik 1

2 dige (dvs. at de ikke hang ved individets læring), og det er ikke til at vide om en bestemt Mozartkoncert stimulerer en bestemt læringsudbytte. De understreger også, at en læring der sker inden for de kunstneriske oplevelser ændrer sig i forbindelse med den aktivitet den lærende beskæftiger sig med og kvaliteten af involveringen hertil. Eksempelvis, vil en lærende opnå forskellig læringsudbytte ved at lytte til musik eller ved at komponere, spille, træne musik (Rauscher, Shaw & Ky, 1993, p. 233). Andre studier om kunstundervisning i skoleregi viser, at de lærende stimuleres i forskellige læringspotentialer, hvis den kunstneriske oplevelse foregår som skoleundervisning (Bamford, 2006) eller ekstra særlige projekter (Chemi, 2012). Hvad der ser ud til at gøre en forskel er kvalitet i tilbuddet (Bamford, 2006) og meningsfuldhed i oplevelsen (Schellenberg & Hallam, 2005). Meningsfuldhed opleves i læringssammenhænge, når læringsstoffet og processen er både fysisk og psykisk tilgængelig, fx når de lærende interesserer sig for (psykisk-emotionel nærhed) stoffet, og når stoffet er tæt på de lærendes liv (fysisk nærhed). Studier om læringstransfer er mere tilbøjelige til at finde positive effekter af kunstoplevelser, når de lærende nyder disse oplevelser, fx positive benefits of music listening on cognitive abilities are most likely to be evident when the music is enjoyed by the listener (Schellenberg & Hallam, 2005, p. 6). Dette betyder, at hvad der gør en forskel er en arousal tilstand, som musik/kunstoplevelser kan vække. Et tredje afgørende element, som ser ud til at gøre en forskel i disse oplevelser, udover de ovennævnte kvalitet og arousal, er De positive effekter af at lytte til Mozart har været begrænset til nogle bestemte kognitive evner. gentagelse. Gentagelse i udøvelsen og i hyppig feedback er, hvad nogle forskere har identificeret som hovedkilde til en læring defineret som procedural skills (Rauscher & Hinton, 2006, p. 235). Det mest omfattende bidrag på dette felt er Journal of Aesthetic Education, som i 2000 publicerede en særlig udgave ved titlen: The Arts and Academic Achievement: What the Evidence Shows. I det 90 sider lange bidrag formidlede forskerne især, hvad evidensen ikke kunne bevise eller havde bevidst. Mange artikler i dette tidsskrift handler om effekten af musik i læring: spatial-temporal reasoning (Hetland, 2000), matematik, sprog, eller generelle national-test resultater (SAT i USA). Alle bidrag forholder sig kritisk i forhold til læringstransfer. Butzlaff (2000) undersøger især, om musikudøvelsen kan hjælpe børn i læsning. Hans hypoteser stammer fra en logisk association af læsekompetencer med musikkompetencer: Musikkens notation og lyd kan assimileres med sprogets skriftlighed og lyd; sprogets fonologi og musikkens toner tilbyder lignende kognitive udfordringer; sangene skal ofte læses ved at udøve læsefærdigheder (sangens tekst); musikken udøves ofte i ensemble, hvilket aktiverer lignende kognitive processer som bruges i teamsamarbejde, individuel ansvar og hårdt arbejde (dette kan måske smitte af på individets skoleudbytte). Butzlaffs forskning viser, at der er en meget stærk korrelation mellem musik og ydeevne i læsning og sproglighed på standardiserede tests (2000, p. 172). Ikke desto mindre var forskeren ikke i stand til at bevise en kausalitet eller kausalitetens retning. Det betyder, at vi ikke ved, om de studerende, som udøver musik, allerede er sprogligt dygtige; at vi ikke ved, om disse studerende kommer fra ressourcestærke familier, som påskønner musik og kunst, samt stimulerer deres børn sprogligt, og derfor er de både musikinteresserede og sprogligt dygtige; at vi ikke ved, om musikevner smitter på læsning eller omvendt. Disse relationer er faktisk grundlæggende at afklare, hvis vi skal anvende forskningens argumenter i didaktiske, pædagogiske og politiske overvejelser. Den eneste måde at kunne gøre det på, er at indsamle endnu mere og mere specifik forskning om det. Desuden bør observatørerne af grænsefeltet mellem kunst og uddannelse undersøge, hvilken uddannelseskultur der er på spil, når musik og sprog (eller mere generelt kunstarter og læring) associeres. Hvis det dominante læringsparadigme udelukkende fokuserer på en snæver opfattelse af læring som boglig viden (blot dansk og matematik), og kun værdsætter logisk intelligens og tests, så er det, vi definerer, som om de bløde værdier er fjerntliggende i debatten. Interpersonel, intrapersonel, emotionel intelligens vil ikke værdsættes og belønnes i skolen, 2 Sprog og kulturpædagogik

3 kompetencer i team samarbejde, problemformulering, problemløsning, kreativitet og nytænkning vil ikke få deres plads som værdige og grundlæggende læringsudbytte. Dette paradigme afspejler en hierarkisk forståelse af fag, hvor kunstarterne er i bunden og sproglige-matematiske fag i toppen. En nødvendig præcisering omkring fremmedsprogundervisningen er, at inden for dette paradigme vil andetsprog sandsynligvis opfattes som i bund og grund engelskundervisning: sprogene underkastes også en hierarkisk, men meget omskiftelig, top-ten liste. Engelsk vil score toppositionen, hvor andre sprog, som ikke bruges i globale erhvervssammenhænge, vil glemmes i bunden af pyramiden. Hvis dette paradigme dyrkes, så er alle argumenter for læringstransfer præget af denne (mis)forståelse. Hvad er det teoretiske belæg for transfer-argumenterne? Uanset om kunstoplevelserne inkluderes i skolen som underlagt andre fag eller ej, hvor finder vi evidensen på, at der er nogen læring at hente i de forskellige kunstarter? Forskning viser, at glade børn lærer bedst, og at en vigtig nøgle til børnenes læring ofte er deres egne specifikke og unikke talenter. At være værdsat for, hvad man er, og hvad man kan, kan få børn til at hvile i sig selv, uanset om det drejer sig om specielle eller normale børn. I betragtning af, at alle individer har unikke talenter, selv de svage, så burde hele uddannelsessystemet baseres på en opdyrkning af de individuelle styrker og kompetencer. Musikken, og mere generelt kunsten, har vist sig at kunne bidrage til skabelsen af et optimalt læringsmiljø, hvor individets styrker balanceres optimalt med udfordringer. Forskning om kunstintegrerede skoleprojekter har vist, at udbyttet fra de kunstneriske eller musikalske aktiviteter gavner de deltagende elever på flere niveauer, de sociale, de inter- og intrapersonelle og de læringsmæssige (Fiske, 1999; Rabkin & Redmond, 2004). Fra forskningens side nævnes især udbyttet for de elever, som har det svært ved en almindelig undervisningsform. Børn og unge, som ikke trives i den standardiserede skoleundervisning, stortrives i didaktiske former eller projekter, som inkluderer kunstneriske aktiviteter. Som min forskning også bekræfter har kunstbaserede projekter i skolen haft en positiv virkning på især de elever, som havde det svært i almindelig undervisning. Især en elev med store læringsproblemer begyndte at vise store fremskridt. Om denne udvikling skyldes Animationsværksted et af de kunstbaserede projekter jeg undersøgte, vil læreren ikke påstå, men noget må hænge sammen med animationsoplevelsen: elevens ændrede billede af sig selv (Chemi, 2010, s. 66). Lignende erfaringer høster den Levende Musik i Skolen (LMS), netværk og brobygger mellem skoler og professionelle musikere: Hvad skete der lige?! udbryder en dreng efter at have oplevet en skolekoncert med den indiske trio Shirisha og Shashank. Gruppen har netop spillet en koncert for mellemtrinnet på en folkeskole i Østjylland. Her blev eleverne præsenteret for virtuost fløjtespil på bambusfløjter, en vandret tromme, den indiske mridangam samt traditionel indisk dans, der gengiver fællesmenneskelige temaer. Hvad mener du? spørger drengens kontaktlærer. Og han fortæller, at han under koncerten blev så rolig indeni. Læreren fortæller efterfølgende, at drengen normalt er meget urolig, har vanskeligt ved at koncentrere sig og tage imod læring (fortælling af Gitte Abildtrup Møller, LMS). Disse udtalelser kan flere lærere bekræfte, hvis og når de får mulighed for at tilrettelægge undervisningen på en kreativ, differentieret og nytænkende måde, som inkluderer disparate kunstformer. Alle elever ser ud til at få gavn af disse kreative undervisningsformer, især de svage elever, som i disse eksempler løftes sammen med de andre elever. Alene disse findings bør vække lærerne og beslutningstagernes interesse på baggrund af endnu en forskningsbaseret evidens, som understreger, at læring sker på baggrund af emotioner og ikke på trods af dem (Fredrickson, 1998; Fredrickson & Branigan, 2005; Immordino-Yang & Damasio, 2007; Immordino-Yang & Fischer, 2009). Hvis disse neurovidenskabelige findings tages for gode varer, så bliver de positive emotioner og den positive læring, man kan opnå ved at beskæftige sig med kunstneriske oplevelser, endnu mere værdigfulde og førende til et optimalt læringsudbytte. Forskning, som beskæftiger sig med kunstens læringsudbytte, kan dog være præget af hård kritik, i og med den udfolder sig omkring et meget debatteret pædagogisk begreb: læringstransfer. Kan de evner eller den læring, individerne opnår inden for kunstneriske aktiviteter, overføres til andre fag eller læringskontekster? Sprog og kulturpædagogik 3

4 Resultaterne fra forskningen viser modsatrettede tendenser og peger på et stort dilemma: Bør de kunstneriske fag dyrkes, blot fordi læringen i disse kontekster kan overføres til andre - mere værdsatte- skolefag? Bør man lære at tegne, fordi man lærer geometri? Hvad med den iboende læring inden for de kunstneriske oplevelser? Min egen forskning har vist, at en særlig indsats med kunst i skolen kan være med til at frigøre kunstens enorme læringspotentiale samt engagere elevernes interesse, nysgerrighed og lyst til læring (Chemi, 2012). Kort sagt, rapporterer eleverne, at de har lært at samarbejde, at de har lært tekniske kunstneriske redskaber at kende og har fået en dybere forståelse af kunstnernes måde at tænke og skabe på. Samtidig har de lært boglige emner på en nemmere og sjovere måde. Lærerne ser, at eleverne har lært at give hinanden positiv feedback, at arbejde i team, at være ansvarlige for deres egen læring, at være i flow og fastholde koncentrationen i længere tid. Så, uanset om den kunstneriske læring finder sted direkte i eller gennem kunstformer, dokumenterer forskningen et enormt læringspotentiale. Når dette er sagt, bør man være bevidst om, at læringspotentiale ikke er lige med opnået læring, og at læring kan opfattes i bredere forstand som forståelse, disposition, bløde Generelt ser musikken ud til at fremme en læring, som er både emotionelt og kognitivt engagerende. og hårde kompetencer, men også snævrere som viden om fagligt indhold og hukommelse. De mest progressive læringsteorier påstår, at læring bør defineres som både/og, både disponering til forståelse og faglig viden. Læring er og bør være hele og inkludere det hele menneske, både kognition og emotion, både krop og psyke, både logiske-rationelle problematikker og symbolsk udtryk og forståelse (Perkins, 2009). Opsummerende - kan man sige at for at bevise et sproglig-verbalt læringsudbytte i musikalske oplevelser eller undervisning, bør man: 1) afklare sit læringsparadigme, 2) undersøge den læring, man definerer ved hjælp af omfattende empiriske studier, 3) designe forskningsundersøgelser, som er valide og inkluderer fænomenets kompleksitet, 4) respektere fænomenets kompleksitet og mangfoldighed, 5) lytte til forskellige og ofte modstridende findings, 6) gentænke læring som et holistisk begreb og individerne som stærke af mange forskellige styrker, 7) integrere musik, og mere generelt kunst i læringssammenhænge og forvente et læringsudbytte, som spænder ud over skolens rammer, 8) evaluere den kunstbaserede læring løbende, 9) facilitere en læring, som går fra musikken til sprog, men også omvendt fra sprog til musik. De positive data fra forskningsprojekter og den videnskabelige evidens hertil bør tages alvorligt og videreudvikles i praksisfeltet, samt udforskes nærmere i yderligere forskningsstudier. Generelt ser musikken ud til at fremme en læring, som er både emotionelt og kognitivt engagerende, som hænger ved, som åbner op for kreative vinkler og mangfoldige synspunkter, som fremmer samarbejde og tolerance, som spænder fra de sproglige og matematiske til de mere generelt kognitive (sans for tid og sted) og motivationelle felter (vedholdenhed ved hårdt arbejde, individuelt ansvar). Ikke desto mindre bør studier om kausalitet kunne bevise, hvilket fænomen der er årsag til en optimal læring, og samtidigt bør alle, der advokerer for kunstens berettigelse, være varsomme med at anvende forskningsresultater om læringstransfer og ved at præsentere kunsten som den eneste og bedste kur for skolens udfordringer. 4 Sprog og kulturpædagogik

5 Referencer Bamford, A. (2006). The Wow Factor: Global Research Compendium on the Impact of the Arts in Education. New York: Waxmann. Butzlaff, R. (2000). Can Music Be Used to reach Reading? Journal of Aesthetic Education. Special Issue. The Arts and Academic Achievement: What the Evidence Shows, 34(3/4), Chemi, Tatiana. (2010). Animationsværksted: integration af kreative og boglige fag i undervisning. Forskningsrapport fra et projektforløb i 2. kl., marts-maj 2010, Nørup Skole, Vejle. November Rapport_Nørup_Skole november_2010.pdf Chemi, Tatiana. (2011). Artfulness i Vejle: Forskningsrapport fra et kvalitativt studie i folkeskoler, , Vejle Kommune. Februar Artfulness_februar_2011.pdf Chemi, Tatiana. (2012). Kunsten at integrere kunst i undervisningen: Et praktisk-teoretisk bidrag til kreativ undervisning i folkeskolen. Aalborg Universitetsforlag. Chemi, Tatiana. (2013). Billedfagets og kunstens læringsfremmende potentiale og berettigelse. Billedpædagogisk Tidsskrift, 2, Eisner, Elliot. (1998). Does Experience in the Arts Boost Academic Achievement? Art Education, January Fredrickson, Barbara L. (1998). What Good Are Positive Emotions? Review of General Psychology, Educational Publishing Foundation. 2(3) Fredrickson, Barbara L. & Branigan, Christine. (2005). Positive emotion broaden the scope of attention and thought-action repertoires. Cognition and Emotion. Psychology Press. 19(3). Fiske, E. B. (Ed.). (1999). Champions of Change: The Impact of the Arts on Learning. Retrieved from port.pdf. Journal of Aesthetic Education. (2000). Special Issue. The Arts and Academic Achievement: What the Evidence Shows, 34(3/4), Immordino-Yang, Mary Helen & Damasio, Antonio. (2007). We Feel, Therefore We Learn: The Relevance of Affective and Social Neuroscience to Education. I: Journal Compilation. International Mind, Brain, and Education Society and Blackwell Publishing. 1(1) Immordino-Yang, Mary Helen & Fischer, Kurt W. (2009). Neuroscience bases of learning. I: Aukrust, V. G. (ed.). International Encyclopedia of Education: Section on Learning and Cognition. Oxford: Elsevier. Hetland, L. (2000). Listening to Music Enhances Spatial-Temporal Reasoning: Evidence for the Mozart Effect. Journal of Aesthetic Education. Special Issue. The Arts and Academic Achievement: What the Evidence Shows, 34(3/4), Perkins, D. N. (2009). Making Learning Whole: How Seven Principles of Teaching Can Transform Education. San Francisco: Jossey Bass. Rabkin, N. & Redmond, R. (Eds.). (2004). Putting the Arts in the Picture: Reframing Education in the 21st Century. Chicago: Columbia College Chicago. Rauscher, F. H. & Hinton, S. C. (2006). The Mozart Effect: Music Listening is not Music Instruction. Educational Psychologist, 41(4), Rauscher, F. H., Shaw, G. L. & Ky, K. N. (1993). Music and Spatial Task Performance. Nature, 365, 611. Schellenberg, E. G. & Hallam, S. (2005). Music Listening and Cognitive Abilities in 10 and 11 Years Old: The Blur Effect. Annals of the New York Academy of Sciences, 1060, 1-8. Tatiana Chemi, PhD er Lektor i Pædagogisk og Organisatorisk Innovation på Aalborg Universitet, Institut for Læring og Filosofi. Hun er cand.mag i litteratur, og har en PhD i teaterhistorie og en Post Doc i Æstetiske Læreprocesser. Hun er leder og medstifter af arbejdsgruppen ARiEL (Arts in Education and Learning), samt medlem af forskningsgruppen FIU (Forskning i Undervisning og Uddannelseskulturer), HERG (Higher education research group) og recreate (Research Center for Creative and Immersive Learning Environments). Hendes store interesser er de kunstneriske og kreative læreprocesser, som hun har undersøgt gennem de sidste ti år. Hun er bl.a. forfatter af Artbased Approaches. A Practical Handbook to Creativity at Work, Fokus Forlag, 2006, og Kunsten at integrere kunst i undervisning, Aalborg Universitetsforlag, P.t. er hun involveret i flere forskningsprojekter, som undersøger den kunstneriske kreativitet, de kulturelle entreprenører (cultural industries, Leonardo project), og en kunstbaseret tilgang til undervisning og facilitering på University College. Temasider 5

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Czikzentmihalyi og Kupferberg

Czikzentmihalyi og Kupferberg Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et

Læs mere

Tatiana Chemi, lektor ved institut for Læring og Filosofi: Artfulness, kreativitet, kunstneriske skabelses- og læringsprocesser.

Tatiana Chemi, lektor ved institut for Læring og Filosofi: Artfulness, kreativitet, kunstneriske skabelses- og læringsprocesser. WORKSHOPS A B C D E F G Tatiana Chemi, lektor ved institut for Læring og Filosofi: Artfulness, kreativitet, kunstneriske skabelses- og læringsprocesser. Mads Lemvigh Fog, Master Trainer hos LEGO Education:

Læs mere

Tatiana Chemi, lektor ved institut for Læring og Filosofi: Artfulness, kreativitet, kunstneriske skabelses- og læringsprocesser.

Tatiana Chemi, lektor ved institut for Læring og Filosofi: Artfulness, kreativitet, kunstneriske skabelses- og læringsprocesser. WORKSHOPS A B C D E F G Tatiana Chemi, lektor ved institut for Læring og Filosofi: Artfulness, kreativitet, kunstneriske skabelses- og læringsprocesser. Mads Lemvigh Fog, Master Trainer hos LEGO EDUCATION:

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Sprog og Børn (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for et godt liv oplevelser af egen kompetence (jeg kan som

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Kreativitet på kanten Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Aktuelle krav Uddannelse og skolen skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor

Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Hovedpointer 1) Fællesgør ansvar 2) Du behøver ikke at kunne forme det i ler! 3) Bevæg jer på kanten I et forskningsmæssigt perspektiv At beskrive og

Læs mere

Essensen af et godt dagtilbud

Essensen af et godt dagtilbud Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU alm. del Bilag 15 Offentligt Essensen af et godt dagtilbud Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2012 Photo: Hans Henrik Knoop,

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Workshop 3 Musik i andre fag

Workshop 3 Musik i andre fag Workshop 3 Musik i andre fag Panel: Lektor Inger Ubbesen, Viauc Aarhus, læge/hjerneforsker Kjeld Fredens, kulturskoleleder Jan Rohde Petersen; lektor v. DPU Sven-Erik Holgersen Workshopleder: Jan Liin

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Små og store skoler -et notat om forskningen

Små og store skoler -et notat om forskningen Små og store skoler -et notat om forskningen Nærværende notat søger at kortlægge, hvad der er forskningsmæssigt belæg for i forhold til kvalitet og skolestørrelse. Når sammenhængen mellem kvalitet og skolestørrelse

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Positiv Psykologi - om flow, læring og læringsmiljøer - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 To universelle processer

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014

Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Power of Pre-school forskning fra Storbrittanien Effective Pre-school, Primary and Secondary Education Project - EPPSE 1997-2014 Børnetopmøde 2014 Et forskningsprojekt støttet af Storbritanniens Department

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

SELV TEST. 7 Intelligenser. Learn2Learn

SELV TEST. 7 Intelligenser. Learn2Learn SELV TEST 7 Intelligenser Learn2Learn Denne test tilhører: 1 De 7 intelligenser 7 intelligenser Intra-personel Sproglig Inter-personel Musisk Visuel-rumlig Logiskmatematisk Kropsligkinæstetisk De fremtrædende

Læs mere

Leg, læring og kreativitet - i positiv-psykologisk lys. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012

Leg, læring og kreativitet - i positiv-psykologisk lys. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Leg, læring og kreativitet - i positiv-psykologisk lys Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for inklusion (for os alle) oplevelser

Læs mere

Elsin 2013. International læringskonference Building Learning Capacity for Life

Elsin 2013. International læringskonference Building Learning Capacity for Life International læringskonference Building Learning Capacity for Life International læringskonference Building Learning Capacity for Life Hotel LEGOLAND i Billund 18. + 19. + 20. juni Fire foredrag med internationale

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Elsin 2013. International læringskonference Building Learning Capacity for Life

Elsin 2013. International læringskonference Building Learning Capacity for Life International læringskonference Building Learning Capacity for Life International læringskonference Building Learning Capacity for Life Hotel LEGOLAND i Billund 18. + 19. + 20. juni Fire foredrag med internationale

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

Large-Scale Change. Gå-hjem-arrangement på Spark 21.08.2014

Large-Scale Change. Gå-hjem-arrangement på Spark 21.08.2014 Large-Scale Change Gå-hjem-arrangement på Spark 21.08.2014 Hvad handlede dagen om? Gå-hjem-møde om Large-Scale forandringsprocesser Den 21. august inviterede Spark netværket til at udforske, hvad Large-Scale

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4

Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4 Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4 Vejen ind i reformen En rejse, vi indledte i efteråret 2013 Vores WHY hvad er vores

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret... læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret... læst.. konkret og brugbar... Anmeldt af 16 ledere www.fairproces.dk Bo Vestergaard: Foredrag og konsultation med fokus på effektiv ledelse af forandringer PRISVINDENDE PRAKTISK TEORI TIL LEDELSE AF FORANDRINGERteori til involvering af medarbejderne i

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (læge,

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture

LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Hvad l rte du mon af denne antologi?

Hvad l rte du mon af denne antologi? Hvad l rte du mon af denne antologi? Af redaktøren Annette Hildebrand Jensen Måske læste du kun et par af artiklerne i denne bog, måske slugte du det hele. Det kan være, at du særligt stak næsen i de udenlandske

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole (Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ Danske elevers

Læs mere

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals

EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals . EU SAFE PROJEKTET European Qualification for Occupational Safety and Health Professionals Leonardo DaVinci programmet Livslang læring EU Safe overordnet formål EU Safe projektetsoverordnedeformålerat

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN HOLDER ÅRSMØDE D. 12. 13. NOVEMBER PÅ NYBORG

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020 Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 V. Martin Finderup Andersen, Adjunkt University College Nordjylland, Act2Learn, Pædagogik Læreruddannet, Diplom i Ledelse og Master i Ledelses-

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere