BEIDAIHE, HAPPY ISLAND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEIDAIHE, HAPPY ISLAND"

Transkript

1 BEIDAIHE, HAPPY ISLAND og BEIJING, ØST KINA: Rapporter fra to rejser og med bemærkninger om forekomst, feltbestemmelse og taksonomi Klaus Malling Olsen Hebei-provinsen i det østlige Kina er verdenskendt som det bedste sted at se en række meget eftertragtede østasiatiske fuglearter ikke mindst de, der om efteråret dukker op som strejfgæster i Vesteuropa. Det store træk ved Beidaihe har været kendt siden 1920 erne, beskrevet meget grundigt af danskeren Axel Hemmingsen midt i 1940 erne. Siden blev det næsten glemt, og først midt i 1980 erne blev området for alvor besøgt af nysgerrige og velmotiverede feltornitologer med hang til kendetegn og træk. For danske Jesper Hornskov blev området en så stor besættelse, at han siden med stor succes har været turarrangør for fuglefolk verden over. Det er nu om dage let at rejse i Østkina, ligesom infrastrukturen nu er af høj standard, ikke mindst provokeret af Beijings værtskab for de olympiske sommerlege (incl. de para-olympiske) i Man bør dog booke landarrangementet hjemmefra. En rejse til Hebei og Beijing med focus på fuglene må nødvendigvis koncentrere sig om det meget store træk, og mange østasiatiske fuglearter, der optræder som meget sjældne gæster i Europa. Trækfugle fra det meste af Østasien passerer området på vej fra og til vinterkvarterene i Sydøstasien. Trækket samles ved kystlinien i Hebei, da det presses ud mod kysten af det enorme bjerg- og ørkenområde, der udgør egnene vest for Beijing og søges undgået. Hvis vindene er gunstige især fra den vestlige sektor koncentreres trækket yderligere til kystlinien, idet passage over åbent hav undgås. På visse dage ses et enormt antal rastende småfugle og mange vadefugle, tidligt på foråret og sent på efteråret desuden mange traner og rovfugle. De lavereliggende områder domineres af metropolen Beijing og er stort set opdyrkede. Selve Beidaihe er dog en ferieby med indslag af parker og smålunde. De frodige områder er nærmest magneter for trækfuglene, netop fordi så stor del af det omkringliggende landskab er en økologisk ørken : hele kystlandskabet mellem Beidaihe og Happy Island/Beijing er agerland med få muligheder for længere rast for fuglene. I højlandet er det fortsat muligt at finde større områder med sammenhængende skove, der rummer et repræsentativt udvalg af stedlige ynglefugle, heriblandt et par endemiske arter. Beidaihe Beidaihe ligger ved Bohai-bugten. Det er en turistby med adskillige hoteller, der i sommerperioden tiltrækker et stort antal turister; oprindeligt mest partibosser og pampere, men i de senere år også så mange russere, at vejskiltene nu er stavet på tre sprog: mandarin, engelsk og kurillisk. De fleste fuglefolk bor på turisthotellet Jin Shan Hotel, der ligger strategisk perfekt, da de bedste træksteder ved kysten samt flere gode rastepladser for småfugle ligger indenfor gangafstand. Sidst i april og først i maj er det meste af det berømte træk af rovfugle, traner og Stortrapper overstået, og afløst af spredt fægtning hos rovfuglene. Derimod stiger antallet af de asiatiske småfugle, der har en så stor plads i feltbissernes hjerter. I 1997 foretog vi daglige ture på lejede cykler af vekslende kvalitet, og i 2008 via lejet bus fra ved 9-tiden. De vigtigste lokaliteter er - Jin Shan Hotel. Selve hotelkomplekset er godt for rastende småfugle, da der mellem bygningerne er en del plæner, trægrupper, en tennisbane og en dårligt vedligeholdt swimming-pool umiddelbart ved hovedindgangen. Indenfor det ret store hotelkompleks er de bedste områder for rastende småfugle omkring tennisbanen og swimming-poolen, men også lavere trægrupper i hotellets vestlige kant. Mod øst grænser Hotelkomplekset lige ud til kystlinien. - Jin Shan Fields. Umiddelbart ved bagindgangen ligger en stor, åben grund Jin Shan Field der i 1997 var bevokset med lave urter og meget givende rent fuglemæssigt. I 2008 var den noget mere friseret, men fortsat en god lokalitet. Der er fra toppen af området en fin udsigt mod trækket, ligesom der er en tendens til, at mange småfugle især pibere, smådrosler og værlinger, undertiden bekkasiner -går ned for at raste på området. Det er fejlagtigt angivet at stedet er ødelagt (Dernjatin 2001). Området har arkæologisk interesse, og må formodes at blive bevaret. - Lighthouse Point er en lille halvø tæt på Jin Shan Hotel. En indhegnet stor have ligger på stedets ene side, den anden udgøres af kystlinien. Man når selve Lighthouse Point ad en sti langs hegnet man passerer da en jordhøj med småkrat kaldet Lancy Hill check denne for kratluskende småfugle! Gå siden så langt det er muligt til selve Lighthouse Point, hvorfra der er en fin udsigt ud over havbugten, hvorfor stedet er velegnet til morgenobs. I østlige vinde ses undertiden et større træk af søfugle,og om morgenen tit indtrækkende landfugle og falke.

2 - Legation Gully er en velbevokset slugt, der strækker sig fra havet og ca. en halv kilometer ind mod vest. Stedet ligger ca meter øst for Jin Shan Hotel, og nåes ad strandvejen. Overfor en træbygning (en art platform) leder en sti gennem spredt bevoksning af mindre løvtræer nordpå. En lang mur er blevet byttet, og stedet er nu i privat eje. Man kan dog spørge høfligt om adgang til Gully en ved huset ved indgangen. Siden går man ad en sti gennem tætte buskadser og småskov på fugtig bund. Steder er fejlagtigt angivet som ødelagt (Dernjatin 2005), men ekstisterede i bedste velgående i Friendship Hotel ligger ca. 10 minutters gang længere inde mod byen fra Jin Shan Hotel. Tag Jin Shan Hotels bagindgang og gå ad vejen mod venstre, indtil man ser indgangen til hotellet. Dette hotelkompleks er større end Jin Shan med frodigere partier af spredt skov og småkrat, der er meget givende for rastende småfugle, f.eks. partierne foran selve hotellet mellem dette og en tennisbane. Også de fjernere områder er meget fine. Friendship Hotel blev favoritten i 2008, men er først blevet kendt eller tilgængeligt de senere år. - Eagle Rock. En klippe med godt udsyn over havet og Sandflats. God observationsplads for efterårstræk. I den tilhørende park kan der raste en del småfugle, men stedet virker dog mere overrendt nu end tidligere. - Sandflats ligger et par km. nordvest for Jin Shan Hotel. Området nås ved at følge kystvejen forbi Lighthouse Point til et stort kryds, hvor man holder til højde langs kysten. Der er nu en flerspores hovedvej langs kysten, der dog ikke forstyrrer området, der består af sandflader med rastende måger og vadefugle. Området nås lettest hvis man ca. ½ km. nord for vejkrydset stopper ved en mindre løvlund mod kysten. Herfra kan man følge et mindre åudløb med rørskov og buske, der ofte er godt for småfugle, og fortsætte ud på sandfladerne. - Reservoiret (Henghe Reservoir)er et større område, der starter på ovennævnte vejs venstre side (fra Beidaihe). Fra vejen kan man overskue dammene, der også kan nås til fods. Nord for disse leder en jordvej forbi et nybygget hotel og ca. 1 km. ind i landet. For enden af vejen findes en jordvold. Fra denne leder småstier ud mod små vandflader med kantbevoksning af vandplanter. Stien går rundt om en mur, og herefter ser man en mindre sump på vejens højre side. Denne var god for småfugle i Man kan ad en bro fortsætte og nå et mindre skovområde, der strækker sig tilbage mod selve dammene. Området er afvekslende med flere rismarker, der kan være gode for f.eks. vipstjerter. Selve reservoiret er nu indhegnet, men adgang kan opnås, hvis man spørger om lov til at komme ind og bærer kikkert! Fra forår 2009 drives ringmærkning af småfugle. - Radar Station Hill. En bakke med en lund af ret tæt bevoksning beliggende umiddelbart sydvest for Sandflats (ses let fra denne). I forbindelse med bakken findes en gravplads med spredte kranier! Kun besøgt sporadisk i 1997, hvor et større småfuglefald blev bevidnet. Omkring dagsrytmen kan bemærkes, at tilgangen af fugle ofte var moderat om morgenen, men jævnt tiltagende i løbet af eftermiddagen. Det synes som om småfuglene bevæger sig ret hurtigt gennem landskabet fra buskads til buskads, og tit samtes i eftermiddagstimerne på velegnede fourageringslokaliteter. Dette var særligt tydeligt , hvor eftermiddagen bød på store mængder rastende småfugle efter en ret stille morgen. - Lotus Hills ligger nogle km. sydvest for Jin Shan Hotel, og et et større område med nåletræsbevoksede småbakker. På det højeste sted findes et udsigtstårn, der er et skattet observationssted for dagtrækket af større fugle. Dette sted kræver en vis tid til opstigning af ret stejle stier. - Flodmundingen Yang He ligger ca. 10 km. syd for Beidaihe. En nybygget vej krydser floden, ligesom en del nybyggeri formentligt vil påvirke områdets potentiale som vadefugle-rasteplads negativt. Vi så især måger her i Man kan fortsætte ca. 1 km. længere ad vejen og ser da på venstre side en mindre løvlund Yang He Woods, der nås ad en sandet sti. Lunden virker som en sand magnet på småfuglene, og var blandt de bedste steder vi besøgte i km. længere fremme ad vejen ligger på højde side flere rismarker og damme, der er et besøg værd for mere åbentlands-rastende småfugle. Området er således godt for Pechorapiber. Det legendariske Happy Island nåes nu om dage efter mindre end to timers kørsel fra Beidaihe (hovedsageligt ad en helt ny highway Yanhai Expressway). Tæt på Happy Island ligger flere gode lokaliteter, nær Laoting. Totalt set nås området ved at køre ad expressway mellem Yanhai og Beidaihe, og dreje af ved afkørslen markeret med south of Laoting entrance. Herefter fortsættes 13 km. til man ser en stor fabrik med 3 skorstene. - Magic Marsh er et område med damme og småsumpe, der nu er under kraftig bebyggelse. Bedre er oversvømninger langs vejen mod havnebyen Beijan (Lao Yu Jian), hvorfra man sejler til Happy Island. Området kendes af alle turarrangører de mere eventyrlystne sigter efter tre store skorstene, i hvis nærhed alle egnede vådområder bør checkes. Umiddelbart ved de 3 skorstene ligger nogle mindre damme med en del bredbevoksning det egentlige Magic Marsh. Området var dog under opdyrkning i Men langs vejen mod havnen bør man checke alle oversvømmelser og ansamlinger med vand det er her, fuglene findes!

3 Rismarkerne mellem de 3 skorstene og Beijan er fuglerige, og rummer tit store flokke af rastende vadere og Hvidvinget Terne. Der ses årligt rastende flokke af Dværgspove. - Magic Wood et et isoleret buskads med småskov, der ligger mellem Magic Marsh og Beijan, ca. 5-7 km. syd for De Tre Skorstene. Faldene af småfugle kan være dramatiske, og er undertiden helt i klasse med Happy Island (som det til og med kan overgå således er set enorme småfuglefald på dage, hvor tilgangen af fugle til Happy Island var mere moderat!). Selve skoven er kun på størrelse med et par fodboldbaner. - Large Magic Wood er en mindre lund, der bl.a. huser en koloni af Nathejre. Området ligger tæt på motorvejene, men er fortsat nogenlunde intakt. Happy Island (Kwaile Dao) Denne i fuglekredse legendariske ø ligger strategisk placeret udfør Hebei-kystens sydøsthjørne i det sydkinesiske Hav ved Bohai-bugten, ca. 80 km. syd for Beidaihe. Den blev opdaget som fuglelokalitet så sent som i 1992 af Martin Williams. Øen cirkulerer under flere navne: Puti Dao og Shijiutuo/Shiji Tuo er andre navne for øen på mandarin. Happy Island er ca. 5 km. lang og ca. 1.5 km. bred et område, der svarer til Ottenby syd for Karl X s mur. Det er en flad ø, hvor ret høje krat dominerer, men på øens sydlige del findes mere åbne og fugtige partier. Øen er en magnet på nattrækkende fugle efter den lange rejse over det Gule Hav. Øen husede i nær fortid en kinesisk militærbase, og i 1997 boede man fortsat i de primitive blå barakbygninger. Vi kunne i 1997 prale af at være det første hold, der tilbragte en længere periode her; vores krav til sanitære forhold var ikke de største, og forholdene begrænsede sig da også til en vandhane og et ualmindeligt ulækkert kinesisk toilet. Ved flerdagesbesøg arrangeredes et kokkehold, der på strategiske tidspunkter serverede kinesisk mad som delikatessen pommes frites med sukker. Indkvarteringsforholdene har siden ændret sig meget, og var i 2008 rimelige med 2-4-sengs hytter med eget bad og toilet. Forholdene var dog lidt trange, sengene hårde, toiletterne virkede ikke altid, men stemningen var unik! I 2009 var disse hytter dog revet ned, og gæstende fuglefolk indkvarteres nu på øens nordlige del findes i nogle mere komfortable sommerhuse, hvis bagdel er, at de ligger længere fra de bedste fugleområder. Dette burde dog ikke være et noget større problem, hvis man er rimeligt mobil. Der er fra 2009 opført en del større villaer med tilhørende haver og plæner på øens nordlige del. Kun fremtiden vil vise om dette område vil være tilgængeligt: tilstedeværelsen af mere åbne områder er næppe en bagdel for fugleobservationer. Planer om at udlægge Happy Island som et ferieparadis for den meget folkerige stat blev først skrinlagt, da besigtigelsespersonalet den sommer, der kunne have blevet skæbnesvanger, reagerede over den usædvanlige mængde af fluer, og Happy Island er fortsat et fugleparadis trækfugle lader sig ikke gå på at byggerier, så længe der er buskadser og lunde. Øens nordlige halvdel er dog under udvikling med flere nyopførte ferieboliger og villaer, samt en vej til tempelskoven på øens centrale del. Efter 2000 er en del af øens centrale del udgravet til kanaler og golde bassiner, der primært er tiltænkt vandcykelturisme, ligesom der er opført en høj bakke med et tempel på toppen. Transporten mellem havnen og feriekomplekset foregår i små elbusser, ala et miniaturetog i en forlystelsespark. Der er opført en større restaurantbygning, der fungerer som samlingspunkt under de tre daglige måltider. Rygtesvist er denne under afvikling, men fungerede fortsat i En lido er under opførelse langs øens østkyst, og må formodes at forstyrre øens ubeboede stemning drastisk men igen: det vil næppe genere trækfuglene radikalt. Det centrale fugleområde er en mindre løvlund med lave løvtræer, ala Södra Lunden ved Ottenby. Her findes flere vandløb og små vandhuller med buskvegetation, og denne biotop er særligt god for sangere og drosler. I 1997 fandtes en tempelruin. Templet er restaureret de senere år, og er nu beboes af et par buddhistmunke. Det skaber en herlig, rolig stemning som overalt, hvor buddhismen hersker. Det er formentligt denne stemning og fornæmmelse af natur, Happy Island skal sælges på i fremtiden; for at give kineserne en fornæmmelse af natur er der udsat en del harer, kaniner og fasaner, der på næsten naiv vis morer de med dyreliv som andet end mad uvante storbykinøjsere. Fuglefolkene fandt især fasanerne grænseløst irriterende. Øens sydlige halvdel syd for templet er fortsat ret uberørt. Happy Island omgives af tidevandsflader, der kan være et paradis for vadefugle. En del inddigninger på øens nordvestlige del rummer undertiden mange rastende vandfugle. Her er nok at gøre flere dage i træk. Om morgenen er der altid nyankomne fugle, der typisk bevæger sig fra buskads til buskads fra syd til nord. Det kan være en god idé at stille sig ved en af de rækker af buske og krat, der udgør en ledelinie mod nord og iagttage, hvad der flyver forbi, eller langs den åbne kant af tempelmuren, der byder på fint overblik mod syd. Mange fugle raster senere i længere tid i lundene midt på øen. Ofte aftager antallet i løbet af morgenen, men under gunstige forhold ses nye bølge af fugle dagen igennem. Happy Island er for A-mennesker. Allerede før kl.5 lysner det, og det er tid til aktivitet før morgenbufeet en venter kl. 9. Her er igen servering kl. 13 og 19 lige efter solnedgang. Aktiviteten er således perfekt tilpasset den ornitologiske aktivitet man starter morgenen med et par timers strejfen omkring for at udveksle informationer med de mange gæstende ornitologer ved morgenmaden og igen efter dagens øvrige aktiviteter. Efter middagsmaden er klaret kl. 19 er det stort set tid til at gå til ro.

4 I 1997 så Happy Island så ikke specielt lovende ud, da vi i gråvejr og under et truende sort skydække entrede en næsten fugletom ø. Den følgende dag var vi da også indeburet under et heftigt uvejr (med tidvise promenader i lundene, hvilket forårsagede regntøj til tørre i barakken, der bragte mindelser til regnfulde primitive dage i ungdommens Lapland) men så tog tingene fart, og resten er historie: i perioden registreredes de største kendte fuglefald på øen. Forholdene var ideelle med en koldfront, der bremser trækket, efterfulgt af sydvestlige vinde og stigende temperaturer. I 1997 afløste det ene kæmpefald det andet! Sæsonen 1997 siden har været målestokken som uge 42 i 1996 på Öland. Dog var faldet i maj 2005 ifølge Jens Søgaard Hansen i næsten samme klasse. I 2008 var vejret ligeledes afvekslende, men fugletilgangen ikke den samme, selvom der var masser af fugle at se på dagligt. Dette skyldes muligvis dårligt vejr længere sydpå i Kina. Dog var krattene, der fortsat var til at obse i i 1997, nu vokset til lavstammede, uigennemtrængelige vildnis, der ikke gjorde observationer lettere. Desuden var adgangen til mudderfladerne ikke længere mulig, da der langs kysten er opført et flere meter højt dige og en bred kanal adskiller diget fra fladerne. Den store, nyopførte bakke, er fin til trækobservationer, der i øvrigt mest udføres langs tempelmurens sydlige del. Det er lidt usikkert om hvordan Happy Island vil udvikle sig. Det ser dog ud til, at man primært vil skabe et feriested på øens nordlige del, og frede tempellunden og templet til turistbesøg. Der er tilsyneladende respekt omkring de mange fuglebesøgende, der udenfor den almindelige turistsæson skaber arbejde til en del yngre mennesker, hvorfor Happy Island nok i fremtiden også vil være et oplagt valg til en fuglerejse. Den stedlige turistbrochure taler om Puutisland Fairyland. Billedmaterialet koncentrerer sig om natur, indkvartering, templet og fuglene. Øens sydlige del, der præsenteres som det bedste sted for de vilde fugle er markeret med et foto af et par australske Rainbow Lorikeet Trichoglossus haematodus, hvilket man nok ikke skal lægge mere i, end at det er nogle farvestrålende fugle, der formentligt imponererer storbykineseren. Der er i forbindelse med den øgede turisme udarbejdet en hjemmeside: men undlad at anvende den kinesiske sprogpakke, der kan forstyrre pc eren! Sommer og efterår er øen et myggehelvede! Medbring da beskyttelse mod de irriterende små insekter. Om foråret er det intet problem. Sydøst for Happy Island ligger en anden ø som en beskyttende halvmåne. Denne var i 1997 nærmest en ubeboet sandrevle, men i 2008 bebygget med mængder af små enpersoners feriehytter samt en del plantager. Det er givet, at den i 2008 i højerede grad end i 1997 fungerede som en barriere, der tager sin del af de nattrækkende småfugle. Da trækuroen ofte er stor, formodes det dog, at en del fugle forlader denne ø i dagens løb for at begive sig mod det mere ødselt bevoksede Happy Island. Som det ses på Google Maps er Happy Island det klart mest bevoksede indenfor området. Vejr og fugle Som på alle andre træksteder spiller vejret en afgørende betydning for, hvor stort udbyttet bliver. Det er erfaringen, at vejret kan veksle en del i Østkina om foråret,og det er ikke dumt. Langvarige perioder med højtryk og høj himmel giver normalt et ret svagt sivetræk = ret få koncentrationer af rastende småfugle, afvekslende vejr mere. Herudover er det forskelligt vejr, der giver i hver sin sæson. Parallelen til det hjemlige fugletræk er således slående. Forår Østkina rammes om tidligt og midt på foråret tit af omfannede lavtrykpassager med kolde, nordøstenvinde og lange perioder med regn typisk længere perioder, end vi er vant til ved vestenvindslavtryk i Danmark, der gerne tager 6-7 timer om at passere. En kinesisk lavtrykspassage var typisk mindst det dobbelte, kan strække sig over 2 døgn og er typisk ledsaget af kraftig vind af op til kulingstyrke samt hastigt faldende temperaturer. Dette bremser trækket effektivt, men så snart regnen og vinden aftager indledes trækket hurtigt; den første store dag i et fald af småfugle indtræffer oftest på den første dag med kun let regn samt aftagende vind som det var tilfældet på Happy Island. Det enorme fald blev begyndelsen på flere meget store fald; Ved Beidaihe kan trækket være 1 døgn forsinket i forhold til Happy Island. Det store fald blev således efterfulgt af et af de største fald ved Beidaihe, hvor der bl.a. blev set 100 Storpiber, 300 Gul Vipstjert, 70 Blådrossel, 100 Blåhals, 50 Schwarz Løvsanger, 200 Brun Løvsanger, over 1000 Brun Tornskade, 300 Dværgværling og 100 Black-faced Bunting (Wincup 1997). Undertiden er der en forsinkelse på ca. 1 døgn fra bedring i vejret til trækket for alvor kan mærkes på Happy Island. Der er fundet en sammenhæng mellem faldende lufttryk og stor forekomst af rastende småfugle ved Happy Island (Olsen 2005), især ved ustabilt vejr med flere på hinanden følgende lavtrykspassager. Vinden har ret stor betydning. Østlige vinde presser trækket mere spredt ind over Østkina, og giver generelt ikke det helt store fald (men er bedre for træk af søfugle ved Beidaihe). Dog kan nordøstlige vinde give fugletræk, der kæmper mod vinden og derfor synes mere tilbøjelige til at passere i lave højder, eller gå til rast. Det aktive træk foregår i modvinden langsommere, og ses således bedre og lettere. Dette gælder også i vinde fra NW og N. Har vejret dog været dårligt en periode følger ofte en periode med mange fugle. Vestlige og især sydvestlige vinde giver altid det største antal fugle. Trækket koncentreres til den kinesiske østkyst, og hvis vinden ledsages af varme sydfra kan antallene blive

5 meget store som det sås i Der var i 2008 tendens til en lignende vejrsituation, men dette gav ikke nært så mange fugle som i 1997, formentligt grundet lavtrykpassager med regn og blæst i centrale og sydlige Kina (J. Hornskov pers. comm). Det er altså i lige så høj grad et spørgsmål om vejret fra de områder, fuglene kommer fra, som ideelt vejr på selve stedet. På Happy Island ses de største antal desuden på dage med nedsat sigt. Er vejret klart om aftenen og først på natten, og følges af regn eller byger (gerne ledsaget af torden) fra midt på natten, kan faldene blive meget store. Men er trækket i gang kan store mængder rastende småfugle ses i alle vejrforhold, inklusive stille og klart vejr. Dog giver lange perioder med højtryk typisk sivetræk med nye fugle dagligt, men ikke de helt store mængder. Denne situation er ret typisk for trækkets sidste del sidst i maj og først i juni. Forårstrækket kan have noget forhastet over sig hos småfuglene. På Happy Island ser man således tydelige bevægelser dagen igennem af fugle, der følger krat og hegn i trækretningen ( Gilbjerghoved-effekt ). Selvom de bedste områder for rastende småfugle kan være ret fugletomme om morgenen, kan det myldre med liv om eftermiddagen. Ved Beidaihe er bemærket, at antallet af rastende småfugle undertiden er lavt om morgenen, men stiger dagen igennem. Vinde mellem syd og øst kan give sjældenheder på forlænget træk, eller afdrift fra bestande, der normalt ville trække længere mod øst. Det er i østlige vinde antallet af strejfgæster fra f.eks. Korea og Japan har været størst, ligesom sydlige til sydvestlige vinde gerne giver arter på forlænget træk fra egnene længere mod sydvest i Kina. Fænomenet kan være lige så udpræget som ved f.eks. Öland og Skagen, men i reglen forsvinder fuglene hurtigt igen. Her er altså sjældent tale om langtidsstationære hits. Efterår Ved Beidaihe ses de største træk i forbindelse med regnfulde koldfrontspassager fra nord, efterfulgt af vinde fra den nordlige sektor. Flest rovfugle ses i NW-V-vinde, der presser trækket fra hoved-trækruten ved bjergene vest for området ud mod kysten, samt i højtryksvejr med god sigt, høj himmel og faldende temperaturer (Williams 2000). Derimod ses flest traner ved kulde og nordlig-nordøstlig vind (hvor tranetrækket sætter i gang af frost på rastepladserne i Kina nord for området). Tranetrækket passerer tit lige over byen; trækket er størst sidst på dagen. Stortrappe, storke og rovfugle ses bedst fra Lotus Hills. Det største dagtræk af småfugle ses langs kystlinien mellem Sandflats og langs kysten sydvest for Beidaihe. Trækket er størst når lavtryk, især når koldfronter nærmer sig fra Ø og NØ. Rastende småfugle er sværere at iagttage om efteråret, idet vegetationen er tættere end om foråret indtil midten af oktober. Dette kompenseres der dog for, da man kan se fuglene i de dragter, der er mest aktuelle med hensyn til feltbestemmelse af strejfgæster til Vesteuropa. Regnfrontpassager kan give stort træk af vade- og svømmefugle. Happy Island fungerer om efteråret som en slut-station. Man kan da tale om en Ottenby-eller Falsterbo-effekt, hvor fuglene efter at have fulgt ledelinien NNØ/SSW langs den kinesiske østkyst når øen og trækker ud fra denne over havet, eller tilbage mod fastlandet. Stort dagtræk af små- og rovfugle kan ses, især i vestlige vinde. Flere arter forekommer i større antal om efteråret, men ud fra de tilgængelige rapporter ser antallet af småfugle generelt ud til at være lavere. Dette kan skyldes, at vegetationen fortsat er ganske tæt hen i oktober. Vadefugle I træktiderne raster store mængder vadefugle i hele området omkring Bohai bugten (kystlinien langs Det Gule Hav i C C Kina og nordpå, samt langs Koreas vestlige kystlinie (Barten 2003)). Området, der består af tidevandskyster, kan derfor benævnes det østasiatiske vadehav. Det er af essentiel vigtighed for vadefugle, der yngler i NØ Asien, og overvintrer mellem Ø og SØ Asien og Australien. Om foråret fungerer Bohai-bugten som rasteplads for op til 2 millioner vadefugle, for flere arters vedkommende som den sidste rast før fuglene i ét stræk i et par dage trækker direkte til ynglepladserne, eller om efteråret direkte til vinterkvartererne ved Stillehavet. Dette synes især at gælde for Småspove, Lille Kobbersneppe, Strandhjejle og Kæmperyle. Dette vigtige område er truet af inddigning, development, forurening og overfiskning af især skaldyr. Det essentielle hektar store vadehav, Saemangeum i Sydkorea blev ødelagt af inddigning 2006, hvilket bl.a. har ført til en 20% nedgang i verdensbestanden af Kæmperyle, og formentligt medvirker til 40-53% tilbagegange i den nordaustralske vinterbestand af Terekklire, Lille Kobbersneppe og Far Eastern Curlew (Moores 2008, Rogers 2009). Uheldigvis er yderligere store inddigningsprojekter planlagt i især Sydkorea områdets store miljøsynder (Moores 2009) Nærliggende lokaliteter: De almindelige stationære arter ses i bjergene, f.eks. ved den Kinesiske Mur (the Great Wall). Shanghaiguan (Jianshan) ligger ca. 30 km. fra Beidaihe i 516 meters højde ved Muren. God lokalitet for lokale ynglefugle som Pere-Davids Laughing-Thrush, Chinese Hill Warbler, Alpekrage, Godlewski s Bunting. Desuden en fin observationsplads for trækkende rovfugle.

6 Lao Ling (Old Peak) skovklædt bjerg, beliggende ca. 100 km. nordvest for Beidaihe. Koklass Pheasant er ynglefugl, der dog mest høres og typisk tidligt om morgenen. Desuden god bestand af alle gøge, Østlig Kronsanger, Humes Sanger, Blyth s og Chinese Leaf Warbler samt Blunt-winged Warbler. Wulingshan. Et skovbevokset bjerg på 2118 m., ca. 180 km. NØ for Beijing. Den bedste lokalitet for skovfugle nær Beidaihe. Alle arter fra Lao Ling findes, men i større antal, og desuden White-bellied Redstart, Elisa s Flycatcher samt en større bestand af Fea s Thrush. Droslen og White-bellied Redstart findes umiddelbart ved hotelkomplekset Lianhua Chi ( Lotus Flower Pond ), hvorfra nogle dårligt skiltede stier går ind i skoven. Fra Beijing nåes Wulingshan ad vej til Mujin. Kort efter Mujin dreves mod Xinglong. Herfra fortsættes til parkens kontor. Området nås bedst fra den sydlige tilkørselsvej, der passeren gennem store partier af oprindelig skov. Fra hotelkomplekset kan man køre til selve toppen, der tit er indhyllet af tåge ( Wulingshan betyder tågebjerget!). Kysten mellem Beidaihe og Happy Island. Det meste af kystlinier en voldsomt opdyrket, men lokalt findes flodmundinger med en del rastende vadefugle. Luan He Kou ligger ca. 45 km. syd for Beidaihe, og består af en flodmunding med tilgrænsennde opdæmninger, incl. reservoirer og marker. En god lokalitet for vadefugle, om efteråret undertiden traner og stortrapper. Daquinhe er flodmundingen umiddelbart ved Happy Island. Desuden er for nyligt opdaget flete meget fine lokaliteter for rastende vadefugle langs kysten af den lille delstat Tianjin. Beijing og omegn. Beijing er en enorm metropol med ca. 15 millioner indbyggere (overvejende kinesere), der ligger på en flad slette. Ikke det mest oplagte fuglested især da byen ikke som mange andre storbyer ligger ved en flod. Byens mest påfaldende fugl er nok Blåskade, der findes i de fleste parker og lunde. Flere parker er dog gode for rastende småfugle under trækket, samt for vandfugle. Som det er bemærket: på trækket kan alt dukke op hvor som helst. Beijing er lettere at finde rundt i end mange andre storbyer. Vejskiltene er på engelsk og mandarin, og hele trafiksystemet er opbygget omkring 6 enorme ringveje udenom byen. Vejsystemet er yderligere opdateret op til OL i sommeren Udviklingen går meget hurtigt, og f.eks. var hele området mellem Beijing International Airport og byens centrum i 1997 nærmest et Klondyke med lave huse mellem marker (og lokale klynger af højhuse), i 2008 en topmoderne metropol med enorme højhuskomplekser og checkede 8-sporede motorveje. Det massive byggeri forekom dog ikke så beton-agtigt og kaotisk som i mange andre asiatiske storbyer, da de enkelte komplekser ofte var forsynet med arkitektoniske spidsfindigheder, og der mellem de fleste boligblokke var brede områder med beplantninger. Særdeles imponerende er Beijings nye internationale lufthavn tegnet af elefanthus-arkitekten Norman Forster: en enorm bygning på flere kilometers længde med bløde former opført i beton og glas, og indvendigt opbyttet omkring en aske med en dobbeltsporet mini-metro, der behændigt bringer de mange rejsende rundt. Indvendigt føles den meget effektive lufthavn næsten intim, og udvendigt byder den på eksklusiv plain-spotting med fly fra det meste af kloden, på afrejsedagen i 2008 således med rariteten Koroy Airways (fra Nordkorea!) ældgamle Ilushin 62. Den letteste måde at komme rundt på er med taxa, alternativt den moderne metro. De bedste steder er Beihai Hill lige vest for Den Forbudte By. Området domineres af en ret stor sø med en skovklædt ø Jade Island i midten. Øen kan nås ad en gangbro. Man bør tage vejen op til White Dagoba Buddhist Shrine, hvor man i øjenhøjde kan se en del småfugle. Ellers er bedste sted for fugle søens nordlige del. da den sydlige del er center for omfattende turisme. Ved søbredderne kan ses Vinuos-throated Parrotbill samt rastende sangere, drosler m.v. Lokale ynglefugle er f.eks. Eastern Crowned Warbler, Yellow-rumped Flycatcher og Chinese Grosbeak. Sommerpaladset er en obligatorisk tursitattraktion, men også en god fuglelokalitet. Ved det nye sommerpalads findes søen Kunming Lake, der huser en koloni af Nathejrer, og her ses undertiden vandfugle (f.eks. Yellow Bittern) og Crested Kingfisher. Før tilfrysning er søen en gog lokalitet for ænder, og bl.a. er den sjældne Baer s Pochard set. Bedste steder er det dn uforstyrrede fjerne del, hvorimod søbredden ned mod Longevity hill er heftigt besejlet af vandcykler. På det skovbevoksede Longevity hill ses spætter, Blåskade og undertiden trækkende rovfugle samt rastende småfugle. I områdets yderkanter yngler f.eks. Engværling, Vinous-throated Parrotbill og Chinese Penduline Tit. Fragrant Hills (Xiang Shan) og den botaniske have ligger ca. 4 km. vest for sommerpaladset. Området var tidligere kejserlige jagtområder, og henligger som ret uforstyrret skov, i de øverste dele især blandskov. Man kan promonere de 500 op til toppen af højen, men alternativt tage en svævebane og siden promonere ned. Dette er en god taktisk for at få set de stedlige småfugle. Af ynglefugle findes bl.a. spætter, Chinese Nuthatch, Pere David s Laughing Thrush, Chinese Hill Warbler, Vinous-throated Parrotbill og Engværling. Om vinteren ses bl.a. drosler og undertiden Sibirisk Jernspurv og Pallas s Rosefinch. I træktiden kan stort set alt dukke op. Den himmelske Freds Plads (Helvedes Slagmark) er verdens største plads,og domineres af mousolæerne for Mao og hans slæng ( skomageren ). Et must-see ikke mindst med tanke på de begivenheder, man ikke taler højt om i det officielle Kina.. At Beijing overflyves af trækfugle, der kan raste stort set overalt, hvor der er et træ eller tre, blev

7 bevist under vort besøg , hvor Hvidbrynet Løvsanger og Fuglekongesanger sås ved pladsens fjernere del, og aldeles fjerne opmærksomheden fra stedets egentlige attraktioner. Bai He er betegnelsen for lokaliteten for Ibisbill, men Bai He er egentligt betegnelsen for hele floden. Området, der ligger ca. 2.5 timers kørsel fra centrale Beijing, nåes ad vej 111 mellem Huairou og Fengning. Fra Huairou går turen gennem et ret afvekslende landskab med småbjerge, der delvis er intensivt opdyrket, og bl.a. med flere større byggerier i 2008 hvilket kan tænkes at forstyrre mulighederne i fremtiden. Efter at have passeret et mindre pas nær man til km. 99. Floden er nu ganske tæt på vejen, og man kan fra km. 99 (der ikke var skiltet i 2008) gå ned til den størremde del af floden overfor at grusværk. Dette er stedet! Mere uforstyrret er det at fortsætte til km. 102, passere en mindre bro og fortsætte ad en mindre vej tilbage på modsatte side af floden. Vejen skiltes med et træskilt, der bl.a. rummer teksten Tang River Wetlands. Man kan nu overskue floden, men bedst er det at fortsætte til områder med strømmende vand og rigeligt med grå sten biotopen for Ibisbill. Bedste sted synes at være ved grusværket, hvor man ud over Ibisbill finder Long-billed Plover og Crested Kingfisher. De buskbevoksede småbjerge på vejens modate side er gode for Engværling og Godlewski s Bunting. Man kan fortsætte ca 1. km. videre frem efter grusværket, hvor en mindre, kratbevokset wadi med spredte træer går ind i landet. Slugten er fin for rovfugle og værlinger, ligesom Stor Hornugle er set. Kangxi Grasslands (Wild Duck Lake/Guanting Reservoir). En indæmmet sø, omgivet af græs- og urtebevoksede sletter nær byen Yanquin. Området er nok den bedste fuglelokalitet nær Beijing, og ligger ca. 2 timers kørsel fra det centrale Beijing. Området nås efter ca. 2 timers kørsel fra centrale Beijing. Tag Badaling Expressway forbi Badaling, til byen Yanquin, hvor der er flere hoteller. Herfra er der ca. 50 minutters kørsel. Kør siden af ved afkørsel 20 mod Kangxi Grasslands. Ved et t-kryds drejes til venstre nogle kilometer mod besøgscentret. Umiddelbart ved indfarten ligger det store, nye besøgscenter med en udstiling af udstoppede fugle m.m. Her parkerer man, og fortsætter siden gennem en åben lund mod bredden af den opdæmmede sø. En god sti leder hele vejen omkring søen en gåtur på ca. 6-7 km. Her overskues søen fint, ligesom man kan kigge ud over de flade stepper. Mange andefugle ses i træktiderne, under besøget i 2008 bl.a. eksklusiviteten Sibirisk Krikand, der blev scopet i flokkene af Krikænder. Desuden Svanegæs, Sangsvane og Grågæs. Ynglefugle er bl.a. Amurfalk, Rørdrum, Eastern Marsh Harrier, Daurian Partridge og Asistisk Braksvale Langs stien er der flere steder småbuskadser, og i den fjerne ende en allé, der er en god rasteplads for småfugle, bl.a. sangere og værlinger. På de fladere områder ses f.eks. pibere og kærhøge, i træktiderne desuden Upland Buzzard, Musvåge, Stor Skrigeørn og undertiden Slagfalk, samt Sibirisk Allike i marts-april og oktober-november undertiden flokke af Stortrappe. Går man med uret kan det betale sig at kigge efter ynglende Amurfalk i den lille lund umiddelbart efter at man har zig-zagget sig over en helt ny og fancy gangbro. Husk teleskop og forfriskninger samt mad. Great Wall: Den kinesiske mur. Med en længde på 5500 kilometer (!) er Den Store Mur verdens største bygningsværk. Gennem hele sin længde bugter muren sig op og ned gennem bjergene fra kysten nord for Beidaihe til langt mod vest. Nær Beijing er det mest besøgte sted Badaling. Her kan man med svævebane eller tid fods nå muren, og siden promomere på denne samt overskue det lave skovområde, muren skærer igennem. Badaling er let at nå fra Beijing men også noget overrendt, hvorfor fugleobservationerne godt kan blive noget forstyrrede. Fra selve muren kan man ad glughuller bese det omkringliggende landskab. Bedre erdet at besøge Friendship Forest nedenfor murens nordlige side, hvor der f.eks ses Fasan, Pere David s Laughing thrush, Songar Tit, Vinous-throated Parrotbill, Engværling, Chinese Hill Warbler og Godlewski s Bunting. I træktidene en del rastende småfugle. Om vinteren bl.a. Sibirisk Jernspurv og Pallas s Rosefinch, udover de stationære arter. Lidt mere uberørt ligger Mutianyu, der huser de samme arter som Badaling, samt Chinese Nuthacth i den lille fyrrelund ved sesøgscentret. Xiaolongmen er et bjerg et par timers kørsel vest for Beijing. Tag vej 109 vestpå til KM Her findes et nyåbnet hotel. Parkér her og gå siden ad slugten umiddelbart ved hotellet via et åbent campingområde med en fold, og videre ind gennem den åbne løvskov. Dette område er det bedste for den endemiske specialitet Brown Eared Pheasant. Skoven har desuden en god bestand af sangfugle, bl.a. gøge, Dark-sided Thrush, sangere, Elisa s flycatcher, Blue-and-white flycatcher og Yellow-bellied Tit. I partier domineret af fyrretræer ses Chinese Nuthatch og Spætmejse. Førstnævnte er desuden truffet ca. 1 km. længere fremme ad vejen, hvor en sti leder ind gennem en slugt ved et ret højstammet og åbent parti skov. Songshan Forest Park Songshan bjergene nordvest for Beijing er områdets højeste. Området er sjældent besøgt af fugleturister, nok mest grundet sin ret afsides beliggenhed, men det tager kun 2-3 timer at køre dertil fra Beijing.

8 Songshan Forest Park er områder med lokalt ret tæt skov. En sti leder fra hotelkomplekset i ca. 700 meters højde op til over 2000 m. Bedste tid at besøge stedet er det tidlige forår. Af ynglefugle bl.a. Koklass Pheasant, Hill Pigeon, gøge, spætter, Dark-sided Thrush, Pere David s Laughing Thrush, Chinese Hill Warbler, Long-tailed Minivet, Elisa s og Blue-and-white Flycatcher, Chinese Nuthatch, Nøddekrige, Sprangled Drongo, Godlewski s Bunting og Engværling. Donglingshan Bjergområde ca.100 km. nordvest for Beijing. Fuglefaunaen ligner Sonshan, men desuden er Sibirisk Allike og Nonnestenpikker iagttaget sent i maj, hvilket antyder mulig ynglen. Hvor skal trækfuglene hen og hvad med om efteråret: tanker om de asiatiske artes optræden i Vesteuropa Vinterklimaet i mellemste Kina kendetegnes af varme somre og kolde vintre. Derfor er en større antal fugle end i Vesteuropa trækfugle, og de fleste arter langtrækkere, der overvintrer i SØ og Ø Asien, og om foråret skal til det meste af Ø og NØ Asien. Trækket fra SØ Asien forceres ud mod kysten nær og nord for Beijing, hvor de mongolske bjerge ligger som en barriere mod vest, der yder dårligere forhold for de rastende trækfugle end de frodigere områder langs kysten. Herfra trækker mange af de nordligt ynglende arter vest om bjergene og de enorme ørkenområder i Mongoliet, for siden hen at bøje vestpå til ynglepladserne i Sibirien. For flere af arterne strækker yngleområdet sig over mod Jenisei og Ural. Om efteråret trækker fuglene retur ad samme rute, for de sibiriske ynglefugles vedkommende først mod øst for siden at bøje mod syd, idet de undgår de allermest barske ørken- og bjergområder. Om efteråret er det påfaldende, at en del arter med østlig udbredelse årligt gæster Vesteuropa. Det er endnu ikke fuldt udredt, hvorfor de dukker op, og der er flere teorier, der søges simplificeret nedenfor: 1) Omvendt træk. Dette indebærer, at fuglene om efteråret flyver 180 grader forkert og ender i Vesteuropa frem for i Sydøstasien (Rabøl 1976, 1988, Thorup 1998, thorup 2004). Det er især arter, der yngler i områderne fra Baikal og vestpå, der ligger til grund for teorien. Teorien blev dog tidligt kritiseret (Alerstam 1982, Ullman 2008), idet det påpeges, at arternes optræden mere afspejler placeringen af fuglestationer i Vesteuropa end af reel optræden, samt at teorien for de fleste strejfgæsters vedkommende ikke bevises af fuglenes reelle forekomstmønster. Ser man på arter som Fuglekongesanger og Hvidbrynet Løvsanger kunne teorien passe delvist: ad en storcirkel navigeres i omvendt retning og fuglene ender netop i Nordvesteuropa. Der er dog et stigende antal observationer af asiatiske gæster -især Hvidbrynet Løvsanger - fra det meste af Europa på samme tid som fuglene mest ses i Nordeuropa, ligesom der ud fra mediandatoer og informationer om fuglenes bevægelser kan ses et helt normalt træk mod syd og sydvest efteråret igennem i Europa (se de enkelte arter). Dette vil næppe kunne ses ved reelt omvendt træk, der nærmere skulle give sig udslag i optræden jo længere mod nord, efteråret skrider frem, eller ved en tidsmæssigt mere ensartet optræden i Europa om efteråret! Afprøves teorien på en række andre regelmæssigt optrædende arter passer den mildt sagt dårligt. Humes Sanger yngler i Himalaya-egnene og overvintrer i nordlige del af Indien. Alligevel er arten en regelmæssig gæst i Europa. Isabellatornskade og Nonnestenpikker yngler i Centralasien og overvintrer især i NØ Afrika, men begge er årlige gæster i Vesteuropa. Heller ikke her passer teorien om omvendt træk. 2) Vindafdrift. Det er konstateret, at højtryk over Centralasien/Ø Europa med ledsagende østlige vinde om efteråret blæser fugle af asiatisk herkomst til Vesteuropa; eventuelt trækker de nord om lavtryk og i vestlig retning (Baker 1977, Howey & Bell 1985). Her er altså tale om en vindafdrift, der blæser fuglene ud af kurs. Forklaringen er rimelig for en række arter, men passer ikke lige så godt for korttrækkende centralasiatiske arter, der overvintrer mellem Indien og NØ Afrika i hverfald indtil en bedre dækning af Syd- og Sydøsteuropa etableres om efteråret. 3) Spredningstræk. Efter yngletiden spredes fuglebestandene i flere forskellige retninger. Det formodes, at fuglene sender pionerer ud fra årets generation af utrænede årsunger for at afprøve nye gunstige vinterkvarterer. Dette indebærer et stort antal arter i Vesteuropa om efteråret fra mange forskellige udklækningspladser. Dette er en plausibel forklaring på, hvorfor arter fra et stort område gæster Vesteuropa om efteråret. Teorien afviser ikke påvirkning fra punkterne 1 og 3. Det skal bemærkes, at arter med en meget østlig udbredelse øst for Bajkal om efteråret foretager et mere sydrettet træk, og derfor i langt mindre grad registreres i Vesteuropa, selvom der er fund i Europa er gjort flere af arter med ekstrem østlig udbredelse. Et sådan spredningstræks succes måles naturligvis i, hvor mange fugle der gennemfører og overlever trækket og den påfølgende vinter. Spredningstrækket kaldes undertden for fejl-træk, men denne betegnelse bør nok undgås ved langtrækkere, der når de om efteråret dukker op i Europa allerede har vist deres trækduelighed ved at gennemgøre et langt træk, og som i det milde, atlantiske klima samt i Afrika vil have gode chancer for at overleve den efterfølgende vinter. Et spredningstræk, hvor en del fugle flyver imod decideret ugæstfrie områder som ørkener og bjerge, vil indebære, at de fleste individer hurtigt går til.

9 4) Reelt træk mod sydvestlige vinterkvarterer. Dette indebærer et helt normalt træk til vinterkvarterer imod vest, og siden mod sydvest mod gunstige, men dårligt kendte vinterkvarterer. Hos de sibiriske arter er dette bedst dokumenteret for Storpiber, der overvintrer regelmæssigt på den Iberiske Halvø og i Nordvestafrika. Storpiber er den af de asiatiske arter, hvor optræden om efteråret tidligst blev kendt, med al sandsynlighed fordi den er den letteste at finde. Siden feltornitologien for alvor slog igennem har man fundet et stigende antal fjernøstlige og centralasiatiske arter på vinterkvarter i Europa, hvor overvintring er forsøgt. Jeg hævder, at langt flere strejfgæster end hidtil antaget helt bevidst trækker mod vest. Ser man på yngleudbredelsen for en del af disse arter går dette så langt mod vest, at trækket hvad enten det går mod øst eller vest -vil indebære en lige lang rejse. Det kan også bemærkes, at der for en række arters vedkommende er fin overensstemmelse mellem efterårstrækkets kulmination i Hebei og arternes optræden i Vesteuropa! Ser man på mediandato for en række af de hyppigste trækgæster fra Østasien ses en forskydning på dage fra Skandinavien til områder længere mod vest og syd, der antyder et reelt træk frem for omvendt træk. Indfangne Fuglekongesangere på Christiansø orienterede sig mod SV-VSV (Thorup 1997), hvilket underbygger teorien om reelt, retningsbestemt efterårstræk. 5) Træk, der følger gunstige fourageringsområder. De europæiske trækfugle, der om overvinter i Afrika syd for Sahara, kommer i kontakt med det særdeles ugæstfrie Sahara. Trækket er derfor størkt i kantområderne, som langs den afrikanske vestkyst og gennem den frodige Nil-dal. For de østasiatiske fugles vedkommende kan det ligeledes antages, at fysiske forhold under trækket begunstiger et vestrettet frem for sydrettet træk. Træk gennem det frodige tajgabælte leder fuglene vest- eller øst om de enorme, ugæstfrie ørken- steppe og bjergområder, der dominerer hele Centralasien. Den østlige hovedtrækrute fra Sibirien og østover undgår i store træk de mongolske ørkener og bjerge, og søges om efteråret først mod øst for siden at bøje mod syd, som det ses i Østasien. Dette er velkendt. For den eventuelt vestlige trækrute er forholdene dog fortsat dårligt undersøgt. Vestpå mødes fuglene af gunstige fourageringsforhold i hele Nordvest- og Vesteuropa, samt et sent på efteråret ret mildt klima med gode muligheder for fødesøgning. I milde vintre vil overvintring kunne gennemføres, selv for insektlevende arter så langt nordpå som Sydskandinavien (f.eks set hos Fuglekongesanger i Skåne vinteren , der overlevede vinteren og blev til april, hvor trækket nordpå formentligt blev indledt (Andell 2008), samt for flere asiatiske arter i Storbrittanien og Vest- til Sydeuropa (Cottridge & Vinicombe 1996, Hoijemans 1993 for Tajgapiber). Indtil videre er den mest legendariske den Gulbrynede Værling, der i jan glædede tusinder af tilrejsende i Stockholm, Sverige. Et stigende antal milde vintre i Vesteuropa i forbindelse med den globale opvarming - kan indebære, at flere og flere asiatiske fugle overlever, og derfor bringer erfaringerne med til yngleområderne, hvorved et mere regelmæssigt træk efterhånden bliver dannet. Det er sandsynligt at de fleste småfugle om efteråret efter ankomsten til Vesteuropa foretager træk mod syd og sydvest sammen med andre trækfugle. De fleste vil derfor ende i områder længere mod sydvest, hvor de er langt sværere at finde end i Vesteuropa om vinteren. Blandt de asiatiske strejfgæster, der er truffet overvintrende i Nordeuropa er et relativt større antal, der trækker kortere distancer end arter, der trækker meget langt, ligesom den relative andel af Centralasiatiske arter er større end af østasiatiske. Her kan det spille ind, at flere af disse arter er ørkenfugle, der optræder mere åbent end skovfugle, og derfor lettere opdages. Note: Hvorfor ses så mange flere fugle om efteråret end om foråret i Vesteuropa og hvorfor næsten kun ungfugle? Ungfugle er mere uerfarne end voksne fugle, og deres overlevelse igennem det første leveår er lav, for småfugles vedkommende formentligt over 90%. Antallet af østasiatiske gæster om efteråret er langt højere end om foråret, og næsten alle er ungfugle. En del af de aktuelle arter kan dog kun aldersbestemmes i hånden, og selv her kan nøjagtig aldersbestemmelse være svær. Blandt tornskader, og i nogen grad stenpikkere og drosler, der er blandt de mere hårdføre arter, er dog en større andel ældre fugle iagttaget. Der foreligger ikke mange undersøgelser over småfuglenes livslængde, men muligvis har de større arter som stenpikkere og tornskader længere liv end sangere. For vadefuglenes vedkommende er det påfaldende, at de fleste strejfgæster fra Ø Asien til Europa er adulte fugle. Dette skyldes givetvis, at vadefugle lever betydeligt længere end småfugle. Optræden flere år i træk af asiatiske strejfgæster er konstateret, bl.a. hos flere vadefugle, der er dukket på samme sted år efter år, samt hos Østlig Turteldue. Derimod er fænomenet meget sjældent hos småfugle, formentligt grundet deres kortere livslængde, men det er kendt hos f.eks. Sortstrubet Drossel i Danmark, der gennem tre år dukkede op på samme sted (Nivå). Hos overvintrende fugle er det dog ukendt, hvor de har tilbragt sommeren. Hvis man antager at der af art X om efteråret i gennemsnit iagttages 10 ex og at overlevelsen i første vinter er 10% - indebærer det, at én fugl i gennemsnit iagttages hvert forår. Antallet om foråret er dog lavere end dette, men til gengæld er indsatsen langt mindre målrettet i kontrast til den intense indsats, der lægges for dagen i efterårsperioden. Desuden har forårstrækkende fugle tendens til hurtigere at trække igennem end om efteråret, ligesom det kan tænkes, at østasiatiske fugle om foråret følger en mere østlig rute end om efteråret, og derfor har en ringere chance for at blive opdaget, f.eks. i det centrale Europa og i Vestrusland, hvor antallet af aktive

10 feltornitologer samt ringmærkningsstationer er langt mindre end i Nord-og Vesteuropa. Ser man på Hvidbrynet Løvsanger og Fuglekongesanger de hyppigste trækgæster østfra om efteråret findes der dog nu en del forårsfund fra Sydskandinavien, næsten alle først i maj en træktop, der passer fint med f.eks. Løvsanger. Dette antyder, at de har overvintret ret langt sydpå i Afrika, eventuelt i områder, hvor arter som Løvsanger også tilbringer vinteren. Dette gælder formentligt i højere grad for Hvidbrynet Løvsanger end for Fuglekongesanger, da førstnævnte i SØ Asien overvintrer længere mod syd end Fuglekongesangeren. Hos denne ses da også en tendens til relativt flere vinterfund fra Europa. Fænomenet med østlige gæster i Europa kunne se ud til at være af ret ny dato, med førstefund af de almindeligste arter fra 1960 erne og siden af de mere fåtallige arter. Den moderne feltornitologi blev dog først udviklet og feltkendetegn forstået ret sent, hvilket hurtigt ledte til øget focus mod de asiatiske strejfgæster. Om efteråret går et stort antal feltornitologer nu målrettet efter de sjældne arter, og med godt resultat. På arrangementer som Felttræf udgør f.eks. Hvidbrynet Løvsanger og Fuglekongesanger helt regelmæssige indslag, gerne i flere exemplarer. At asiatiske strejfgæster dog er kendt fra tidligere vises bl.a. af flere fund fra 1800-tallet (f.eks. Østlig Kronsanger fra Helgoland 1843 og Mongolsk Piber fra Storbritannien okt. 1882), samt af hele 80 Hvidbrynet Løvsanger på Helgoland (i samme periode kun 2 Fuglekongesanger). Desuden er gjort et stort antal fund af østasiatiske drosler i forbinelse med snarefangst af drosler (Glutz von Blotzheim & Bauer 1988), antallet her tangerer antallet af feltobservationer fra de senere år. Det tidligste fund af en dokumenteret sjældenhed er fra 1601, og er et kobberstik af en Sortstrubet Drossel fra Heidelberg i Tyskland, dateret 21.9 det nævnte år! (Glutz von Blotzheim & Bauer 1988) Taksomiske tendenser De taksonomiske tankegange ændres konstant. Indenfor de senere årtier er foretaget en del splits. Dette drejer sig f.eks. om former, der tidligere blev regnes som racer af én og samme art, men hvor nyere forskning har kortlagt konstante forskelle i dragt, stemmer, DNA og udbredelse samt kun begrænset hybridisering. Lille Fluesnapper og Tajgafluesnapper er et godt eksempel. De to arter er udbredt gennem Palearktis nordlige del Lille fluesnapper generelt vest for, Tajgafluesnapper generelt øst for Ural, men først for nyligt er forskellene i udseende, stemmer og udbredelse blevet kendt. Andre nyere eksempler på fugle, der er blevet opdelt i to arter efter at have været regnet for én er Kohejre og Østlig Kohejre, Rørhøg og Østlig Rørhøg samt Rustdrossel/Brundrossel og Sortstrubet/Rødstrubet Drossel. En nyere tendens indenfor taksonomien er opdeling i flere after af fugle med en østlig udbredelse, hvor nordlige former er trækfugle, sydlige standfugle. For nyligt er Blåstjert foreslået opdelt i to arter, hvoraf den nordlige sibiriske form er trækfugl, den sydlige er standfugl i Himalaya. Slår denne tendens an må imødeses en lang række splits, der f.eks. kan berøre komplekterne omkring Østlig Turteldue, Orientsejler og Tajgapiber. Blandt mere stationære østasatiske grupper som sangerfamilierne phylloscopus og seicercus er i de senere år foretaget en række splits. Også her må ny forskning formodes at legalisere artsstatus for en række fortsat dårligt kendte former. Sjældenheder I dette værk er nævnt en række meget sjældne gæster. Da der ikke eksisterer et sjældenhedsudvalg i Kina, kan en del af de refererede fund være fejlagtige. Jeg har dog valgt at nævne alle arter, der har kunnet opspores i den refererede litteratur. Fakta om de to rejser til Østkina 1997: Rejsedeltagere Mogens Fed Henriksen, Brian Rasmussen, Per Ekberg Pedersen, Henrik Thorhauge Rask, Svend Dybkjær, Jan Rasmussen, KMO, på Happy Island desuden Pauli Dernjatin Afrejse København-Helsinki, siden Helsinki-Beijing med Finnair Beidaihe I Beidaihe de fleste dage let vind, vekslende skydække og grader om dagen, betydeligt køligere om natten. På den bedste dag, var vejret S 5-7 m./sek., 0/8 morgen, tiltagende til 8/8 i løbet af dagen. Max. +21 grader. Den sidste del af perioden var domineret af gråvejr og moderate temperaturer. På Happy Island 11.5: overskyet med frisk vestlig vind, god sigt og grader. Fra regn 12.5: NØ m/. sek-). 8/8 og regn hele dagen. Max grader : Nat og morgen NØ m./sek. 8/8 og regn til morgen. Efter SØ 2 m./sek. God sigt. Max grader. 14.5: W/SW 2-3 m./sek. Op af formiddagen SØ 5-6 m./sek. Morgen 8/8 og byger; +15 grader. Moderat sigt (5-6 km.). Efter opklarende til 0/8, og fra 1000 hurtigt temperaturstigning til grader (!!!). 15.5: SW 2-3 m./sek., 2/8, moderat sigt (5-6 km.).eftermiddag tiltagende vind til NØ m./sek., og 1/8. Max. +25 grader.

11 16.5: NØ 1-2 m./sek., tiltagende til m./sek. Eftermiddag. 0-1/8, god sigt, max. +24 grader. 17.5: Morgen NØ 7-9 m./sek. efter næsten vindstille nat. Eftermiddag NØ m./sek. 2/8,god sigt. Max. +26 grader Først på natten tordenbyger. Mellem 0000 og 0300 regn og torden samt NØ m./sek. Morgen NØ 10 m./sek. 7/8, god sigt. Max grader Afrejse Beijing-Helsinki, siden Helsinki-København med Finnair : Rejse for Kipling Travels, ledet af KMO, deltagere: Søren Harding Ipsen, Jens Toftelund Madsen, Troels M. Krogh, Arne Volf, Lene Smith, Bent Koluda, Kurt Kaach Hansen Afrejse København-Stockholm, siden Stockholm Beijing med SAS Beijing, indkvartering Hotel Ping An Fu. Eftermidag slappen af/sightseeing sightseeing Beijing (Den fredelige himmelplads m.m. samt Sommerpaladset).Eftermiddag mod nord til byen Yanquin, indkvartering Hotel Shenshuyuan Wild Duck Lake kaldet Kangxi Grasslands, en halv times kørsel fra byen Yanquin. Eftermiddag Den Kinesiske Mur ved turiststedet Badaling. Herefter til Huaorou for overnatning hotel GreenLake times kørsel fra Huairou, ad vej 111 mod Fengning, besøgtes floden Bai He verdens lavest liggende og lettest tilgængelige yngleplads for Ibisnæb. Efter flere timers givende besøg videre mod Xianlongmen, hvor indkvartering Hotel Xian Long Men Ling Shang (i øvrigt som de første udenlandske gæster på det stedlige hotel) morgen til kl gåture Xianlongmen. Herefter kørsel mod Beijing. Overnatning Hotel Ping An Fu Kørsel ad den nye motorvej Beijing-Beidaihe ( ).Indkvartering Hotel Jin Shan. Eftermiddag reservoiret, Beidaihe Beidaihe. Morgen Jin Shan hotel/jin Shan Fields, Lighthouse Point. Formiddag Friendship hotel. Efter lunchbreak til Yang He, hvor besøg Yang He Estuary samt Yang He wood og området lige syd for. Til sidst kort besøg Study Gully. 4.5 Beidaihe. Morten Jin Shan fields og Lighthouse Point. Sandflats og reservoiret samt sidst på eftermiddagen. Lotus hills : Beidaihe. Morgen (til 0800) Jin Shan og Lighthouse Point. Friendship hotel ( ). Eftermiddag Yang He Estuary og Yang He Woods. Legation Gully ( ) Beidaihe. Morgen Jin Shan og Lighthouse Point, formiddag Sandflats. Efter frokost med bl.a. havlus og søpølse lusken ved Dongshan Hotel samt reservoiret. 7.5: Morgen Jin Shan og Lighthouse Point afrejse fra Beidaihe. Obs. Laoting (Magic Marsh) og Magic Wood, Laoting ( ). Sejlads til Happy Island Indkvartering Puti Shanghuang, og smålusk Happy Island. 8.5 Happy Island. Dagsaktivitet de fleste dage Den midterste del, samt formiddag gåtur til nordspidsen og retur. 9.5: Happy Island. Centrale dele af øen, samt Mudflats og sydspidsen : Happy Island. 16.5: Morgen Happy Island. Afrejse ved 10-tiden; forsinket bådrejse da motoren gik i stå midt ude i Kina-bugten. Magic Wood og Laoting før kørsel ca.4.5 time til Beijing. Indkvartering Hotel Ping An Fu Formiddag afgang til Beijing International Airport. Fly Beijing Wien og Wien-København med Austrian Airlines. Vejr: 28.4: let vind, overskyet (nok mest smog), max.+25 grader let skyet, let vind, god sigt og max. +24 grader. 30.4: let vind, 4/8, god sigt, max.+26 grader. 1.5: Morgen 0/8, god sigt og let vind. Gradvis mere overskyet (smog!) da vi nærmede os Beijing. Max. +28 grader, men om morgenen køligt i bjergene /8 og tidvis let regn. Svag skiftende vind, dog overvejende fra SW let vind fra NØ (5-6 m./sek), 8/8 (formiddag tidvis 7/8), moderat sigt (max. 5 km.). Max. +15 grader. Fra og natten ud regn, tidvis med torden. 4.5 regn til tidlig morgen (ca 0400), herefter SØ 2 m./sek. Morgen 4-6/8. Aften SW 5 m./sek, tiltagende til 7-8 nat. Enkelte byger aften. Max. +20 grader. 5.5: SW 4-5 m./sek, 0/8. Morgen moderat sigt, men fra 1200 god sigt. Fra 1600 Sw 6-8m./sek og 4/8. Morgen +20 grader, i løbet af dagen max.+28 grader. 6.5: S 3-4 m./sek. 8skiftende mellem SØ og SW), 6/8 4/8. moderat sigt (ca. 8 km.). Max grader. 7.5: Ø 1-2m./sek. Regn en stor del af dagen. Moderat sigt (max. 5 km.). Eftermiddag NØ 3-4 m./sek. Max grader. 8.5: NØ/SØ 3 m./sek 6-7eftermiddag. 2/8,god sigt, max. +22 grader. Aften vindstille og 0/8. 9.5: SØ 4-6m./sek., 8/8. eftermiddag 4/8 (konstant højtliggende slørskydække), moderat sigt (5-6 km.) grader. Aften skiftende vind, mest fra W, efterhånden op til 16 m./sek.

12 10.5: Morgen 0-1/8, siden 4-7/8 (højtliggende sløret skydække). Formiddag SSØ 3-4 m./sek., efter 1200 Sw 5-6 m./sek., senere drejende NW, og fra 1800 NØ op til 18 m./sek. Efter 2100 svagere skiftende vind, max.8 m./sek, senere næsten vindstille. Max.+18 grader. 11.5: Morgen NW m./sek, fra sidst på morgenen NØ op til m./sek. 8/8 og regn det meste af dagen. Max grader (!). Aften 8/8, N 5-6 m./sek.og let regn. 12.5: NØ 9-12 m./sek.,8/8 og regn til 0700, resten af dagen byger. Efter 0900 N 8-9 m./sek. Moderat sigt (ca 5 km.), fra /8 og opklarende. Max. +14 grader. 13.5: morgen vindstille. 3/8. Senere moderat siiftende vind (gennem hele spektret, max. 6-7 m./sek), god sigt, max.+19 grader. Aften enkelte byger. 14.5: Sw 5-6 m./sek., 4/8 (konstant højtliggende slørskydække). Moderat sigt (5 km.), max.+ 20 grader. 15.5: SØ 2-3 m./sek., 4/8,moderat sigt (max.5 km.), max.+21 grader Meget svag skiftende vind. 6/8, god sigt, max. +22 grader ikke noteret. Tak for givende diskussioner, interessante detaljer, essentielle tips og udlån af vigtig litteratur til Michael Westerbjerg Andersen, Björn Andersson, Per Alström, Aurelien Audevard, belgierne i 1997 (incl.den store ), Geoff J. Carey, Jochen Dierschke, diverse finner, Frode Falkenberg, Alex Sand Frich, Lars Gundersen, Jens Søgaard Hansen, Per Schiermacher-Hansen, de hollandske fuglefangere i 2008, Paul Holt, Jesper Hornskov, Stig Jensen, Kjetil Johannessen, Henrik Kisbye, Linus Hedh, Harry J. Lehto, Henry Lehto, Stig Toft Madsen, Henrik Haaning Nielsen, Kent Olsen, Silas Olofson, Bo Pettersson, Michael Schwalbe, Johan Stedt, Lars Svensson, Iben Hove Sørensen, Uffe Gjøl Sørensen og Torbjörn Vik & his team foruden til rejsedeltagerne og lokale ledere for behageligt selskab! Omkring antal. Dagsmax. for flere småfugle er i de fleste tilfælde ektremt høje. For at få en fornæmmelse af en almindelig god dag bør dagsmax. for mange småfugles vedkommende divideres med 10. I Danmark er fundet, at dagsmax. kan divideres med 4 for at få et begreb om en almindelig god dag. Artsliste Indeholder arter set i 1997 og 2008, med yderligere informationer om alle arter, der er set i Hebei, Beijing og Tianjin. Der er taget særligt hensyn til de arter, der har optrådt som strejfgæster i WP, hvor status søges opdateret. 1. Stillehavslom Gavia pacifica Pacific Diver 1997: ad. i sommerdragt trk. Lighthouse Point, Beidaihe. Tilfældig trækgæst, formentligt er dette 1. fund i Hebei; denne art og Sortstrubet Lom Gavia arctica (Black-throated Diver) er meget sjælden i Ø Kina. Et fund af Stillehavslom/Sortstrubet Lom er gjort Beidaihe (Williams 1990). Yngler i nordøstligste Sibirien samt i vestlige Nordamerika til Hudson Bay. Overvinter sydpå til Japan og Sydkorea (hvor normalt den hyppigste lom), mere tilfældigt længere mod syd og vest. Desuden almindeligt langs den nordamerikanske Stillehavskyst mod syd til Baya California. Strejfgæst til det meste af øvrige Nordamerika, incl. Massachusetts, samt til Grønland og Storbritannien (3 fund vinter 2007, samtidig med influx af Islom G. immer (Garner 2008), desuden 2 vinter og 2 nov.2009). Ca. 10% mindre end Sortstrubet Lom, med et touch af Rødstrubet Lom - i flugten således kortere end Sortstrubet Lom med smallere udstikkende fødder og knapt så ranglet fremtoning. Den kortere krop er også påfaldende på liggende fugle. Næbbet er slankere med mere lige overnæb, og hovedet rundere end Sortstrubet Loms, især med afrundet næsten oppumpet nakke. Dragten ligner Sortstrubet Loms, men mangler dennes tydelige hvide lårplet da flankerne er ensartet mørke, højst med spredte lyse fjer bagtil. I adult sommerdragt er nakken generelt lysere grå, hos nogle næsten hvidlig, især i slidt dragt. Desuden er den sorte strubeplet purpurskinnende, ikke grønskinnende, og øjet dækkes ofte af sort. De hvide striber på halssiden er smallere og de sorte striber kan have indslag af gråt. De sorte striber flyder nederst halsen sammen til en mørk halsring. Den hvide plet på halsens midte er mindre end hos Sortstrubet Lom (Corell 2007). I vinterdragt er den mørke hætte lidt bredere, tydeligst bag øjet, hvor mange Sortstrubede Lommer har mere udbredt hvidt, nakken lysere og typisk ses en smal, mørk hagerem over struben (egne obs. Californien jan og Sydkorea feb. 2007). På hvilende fugle er grænsen mellem mørk bagissse/baghals og hvid forhals blødere afrundet end hos Sortstrubet Lom, hvor grænsen normalt danner en 90 graders vinkel (Garner 2008). Mangler desuden Sortstrubet Loms typiske tankskibsbulb på brystet. Oversiden generelt mørkere og mere gråtonet end hos Sortstrubet Lom. Juvenil adskilles på de samme karakterer, desuden er oversidens lyse fjerrande generelt bredere end hos Sortstrubet Lom. Note: Rødstrubet Lom Gavia stellata (Red-throated Diver). Fåtallig træk- og vintergæst (nov.-marts), dagsmax (Williams 2000).

13 Yngler gennem nordlige Holarktis, i Østasien mod syd og øst til Lake Baikal, Sakhalin, Kamtjatka og Kurilerne. Den østasiatiske bestand forlader ynglepladserne i sept., og overvintrer langs Østasiens kyster, flest mellem Koreas vestkyst, Japan, Kurilerne og Kamtjatka, færre langs det Gule Havs kyster og sydpå til Kinmen og Matsu, SØ Kina. Ankommer til ynglepladserne i maj. Strejfgæst til Taiwan og Nepal. Den mindste lom. Liggende fugle er kortere og højere bagtil end andre lommer, svømmer med løftet næb. I flugten skrutrygget (ala Dronning Ingrid i de seneste leveår) med fremskudt hage hvilket forstærker det opadpegende, ret smalle og spidse næb og ret kort bagparti med fødderne holdt bagud som spids (sjældnere danner fødderne en lille klump, som hos Stillehavslom). Flugten er hurtigere end hos de større lommer, undertiden ederfugleagtig. 2. Lille Lappedykker Tachybaptus ruficollis poggei Little Grebe 1997: Ved Beidaihe dagligt max. 34 Reservoiret Wet Boot Marsh. 2008: Kangxi Grasslands Bai He Changping-Beijing dagligt max. 10 Reservioret, Beidaihe Yang He Estuary Yang He Woods Magic Wood, Laoting. Ret almindelig yngletrækfugl og trækgæst (ult.marts-ult.maj/aug-nov.) i passende biotoper, som ved Reservoiret, Beidaihe, hvor der regelmæssigt ses op til 80, samt ved Beijing. Ankommer midt i marts, og optræden i stigende antal til kulminationen ult.april-pri. maj, hvor op til 500 ses Shahe Reservoir, Beijing og max. 90 Reservoiret, Beidaihe. Om efteråret er de største antal 360 eks Beidagang, Tianjin, desuden er talt max. 35 Happy Island og 50 Shahe Reservoir, Beijing. Trækker med stor sandsynlighed bort om vinteren (Thalund et al. 1994, China Ornithological Society 2005). Yngler gennem Holarktis. I Kina ses de største ansamlinger i landets sydlige del, som i Shandong, Anhui, Hunan, Hubei og Jiangxi, hvor der i dec.-feb. max. talt 1595 Daguan Hu, 1000 Yellow River Delta,1409 East Dongting Lake, 732 Chang Hu og 352 Poyang Lake (China Ornithological Society ). I Ø Kina repræsenteret af formen poggei (yngler i det meste af Kina mod sydøst til Burma), der ligner europæiske fugle, men har smal, hvid bagkant på armen og lysegule øjne. 3. Sorthalset Lappedykker Podiceps nigricollis Black-necked Grebe 1997: Lighthouse Point, Beidaihe. Ret almindelig trækgæst (med. sept.-nov. og marts-pri. (ult.) maj), raster især på havet udfor Sandflats og Lighthouse Point, Beidaihe. Hyppigst om foråret, hvor trækket kulminerer ult.marts-med. april. Dagsmax. 350 eks Beidaihe og 125 eks Beidaihe (Thalund et al. 1994), i maj 40 eks udfor Sandflats, Beidaihe. Desuden 35 eks Hangu. Om sommeren er største antal 30 eks Saihanba, Beijing. Om efteråret kun spredte observationer, ved kysten er dagsmax. 10 eks Tanggu, Tianjin og 6 eks Beidaihe. Lidt hyppigere omkring Beijing, hvor største antal er 20 eks Yeya Lake, i øvrigt jævnligt småflokke på op til 10 eks. ved f.eks. sommerpaladset, Kangxi Grasslands, Huairou, Shahe Reservoir, Baihe Valley og Guangting Reservoir. Yngler gennem Holarktis, samt i Afrika, Nord-og Sydamerika. En mindre bestand yngler i NØ-Kina og overvintrer langs kystområder mellem Japan, Korea og S Kina, samt mod syd til N Burma og Nordvietnam. I Ø Kina ses om vinteren kun småflokke på op til 50 Zhejiang og Shandong, men i V Kina er talt op til 6100 ved Bole i Xinjiang i sept. (China Ornithological Society 2008). Strejfgæst til Taiwan og Thailand. Note: Gråstrubet Lappedykker Podiceps grisegena holboellii (Red-necked Grebe). Sjælden trækgæst (okt-nov.), i nyere tid blot Sandflats, Beidaihe Beidaihe mellem Shanggulin og Hangu (Williams 1990, China Ornithological Society 2006). Formentligt hyppigere i indlandet, hvor bl.a. set Baihepu Reservoir og Tuanbowa, Jinghai (China Ornithological Society 2004). Yngler i store dele af Holarktis, i Kina ynglefugl i NØ Kina. Den østlige bestand langs Stillehavets kyster mod syd til Japan (hvor almindelig) og Korea, fåtalligt i Ø og SØ Kina, mere almindeligt i Japan. I Ø Asien og Nordamerika repræsenteret af formen holboellii, der er større end nominatformen med relativt større næb samt gult undernæb. Denne form er stjrejfgæst til Island og Norge. - Nordisk Lappedykker Podiceps auritus (Slavonian Grebe). Sjælden trækgæst ((sept.(-okt.-nov.). Ses sjældent før ult okt., og normalt ikke i dagsantal over 2. Spredte observationer fra kysten og Beijing, dagsmax. 3 eks Beitan, Tianjin (China Ornithological Society 2006). Yngler gennem Holarktis, i Kina sjældent i W Tienshan. Overvintrer ved Kurilerne, Japan (især mod nord), Korea og sjældent i SØ Kina og S Changjiang samt mod syd til N Burma. Strejfgæst til Taiwan. 4. Toppet Lappedykker Podiceps cristatus Great Crested Grebe 2008: Lighthouse Point, Beidaihe. Ret almindelig træk- og vintergæst (ult.aug-ult.nov./marts-maj) og fåtallig ynglefugl samt sommergæst. Ved Beidaihe ses flest på havet udfor Sandflats og Lighthouse Point. Om foråret er antallet størst ult-marts-med. april; dagsmax. 230 eks og 217 eks Beidaihe, i maj udfor Sandflats. Om efteråret er antallet er størst ult.

14 okt.-pri. nov.; dagsmax. 216 eks Beitang Reservoir, Tianjin, 177 eks Beidagang, Tianjin, 50 eks Shahe Reservoir, Beijing og 40 eks Beidaihe. Yngler lokalt ved Beijing, f.eks. ved Shahe Reservoir. Yngler gennem Palearktis (incl. nordlige Kina med spredte ynglefund mod syd til Jiangxi) sydpå til C Asien og østpå til Australien og New Zealand. Den østlige bestand forlader ynglepladserne i okt., og overvintrer i C og S Japan, Sydkorea, Ø og S Kina og vestpå til nordlige del af det Indiske Subkontinent. I Ø Kina ansamlinger på nogle hundrede i de sydlige provinser, flest i Anhui og Jiangxu, hvor flokke op til 1000 Shitang Hu, 650 Daguan Hu og 600 Poyang Hu. Ankommer til ynglepladserne i april. Strejfgæst mod syd til N Thailand. 5. Japanese (Temminck s) Cormorant Phalacrocorax capillatus 1997: Beigan. 2008: Lighthouse Point, Beidaihe derudover en ubestemt Skarv/Japanese Cormorant Beigan-Happy Island. Fåtallig træk- og vintergæst (med. sept-pri maj), flest sent efterår - tidligt forår (Williams 1992,2000). Desuden lokal ynglefugl nordlige del af Hebei (Brazil 2009). Yngler i NØ-Asien mellem N Hebei, det nordvestlige Sydkorea og nordlige halvdel af Japan (heraf 1900 par Hokkaido), samt på Kurilerne og Sakhalin. Den russiske bestand er på ca par. Overvintrer langs klippekyster i S Japan, Sydkorea og Ø Kina sydpå til Taiwan. Bl.a. er talt 1199 Japan (flest N og C Japan) og 825 i Sydkorea. Strejfgæst til S Kina (Hoyo et al. 1992, Lethaby & Moores 1999, MacKinnon & Phillipps 2000). Japanese Cormorant ligner Skarv, men virker i flugten tungere, med kortere bagparti og relativt større hoved med mere kantet nakke. Har bredere hvid indramning af struben og større partier af gul, nøgen hud omkring øjnene (især bagtil), der spidser til mod næbbasis; struben er hvidlig. Skarv har højst nøgen hud til midt bag øjet, men bredere partier under næbbet. Flyver med længere perioder af aktiv flugt end Skarv, der typisk veksler med korte intervaller af glideflugt. Flugten bliver da mere stabilt gåse-agtig end Skarvens (Williams 2000). Adult sommerdragt (ult.feb./marts-ult. juli) er sort med grøn metalglans (bronzebrun hos Skarv). Har i forhold til Skarv bredere og renere hvid strube og halssider, der lyser hvidt imod smallere sort maske og nakke, mindre orangegul nøgen hud, begrænset til bag og lige under øjet; spidser til bag mundvigen. Har ofte tykkere filoplumer end Skarv, og kan da have sort grænse mellem hovedets hvide partier. Skarv med maximalt hvidt har desuden hvidt til issen (mørk hos Japanese). Hvid lårplet som hos Skarv, men ofte lidt mere oval eller trekantet i formen. Næb ensartet mørkt; Skarv har lysere undernæb. Adult vinterdragt er sort med bredere hvide partier i ansigtet end Skarv, bagtil ofte mørkplettet ulig hos Skarv, og dækkende hele struben. Brystet er hvidplettet. Næbbet er tofarvet med lysere undernæb. Juvenil/1. vinter. Brystet og bugen er hvide, bredest på forbrystet; hvidt kan nå struben. Skarv af formen hanedae har mindre hvidt, oftest begrænset til bugen, men nogle sinensis har bredere hvide partier, dog sjældent bredest over brystet som hos Japanese. Næb gult med smal mørk kant på overnæbbet; Skarv har gråt undernæb. 2. vinter ligner juvenil/1. vinter, men har mere begrænset hvidt på undersiden, dog fortsat bredest på brystet; set nedefra kan lyse fjerpartier opfattes som Y-formet (Lethaby & Moores 1999). Dette er exceptionelt hos Skarv. Note: Af andre årefodede samt havfugle er truffet: - Skarv Phalacrocoras carbo (Great Cormorant). Ret almindelig træk- og vintergæst (med. aug.-pri.nov./ult.martspri.maj). Flest ses om efteråret (ult. sept.-med okt.), hvor dagsmax. er 1520 eks Happy Island, i øvrigt jævnligt op til 1000 her pri.-med. okt. Ved Beidaihe er dagsmax. 135 eks Ved Beijing er højeste antal 540 eks Miyun Reservoir. Yngler over store dele af kloden. Skarv forekommer med racen sinensis (Mellemskarv); formen hanedae (Japan) er evt. vintergæst. Yngler i Europa og Asien, incl. det meste af Kina, samt i Ø Canada. Det meste af den kinesiske bestand overvintrer i sydlige Kina og sydpå til C Thailand. I S Kina er bl.a. talt 6540 Yellow River Delta, Shandung, 4000 Xiamen, Fujian, 4000 Futian Mangrove, Guangdong, 1478 East Dongting Lake, Hunan og 1353 Poyang Lake, Jiangxi, samt nogle tusinder Hubei og Zhejiang. I Sydkorea op til Nakdong Estuary. I Japan overvintrende (Hoyo et al. 1992, Moores 2001,China Ornithological Society ). - Pelagic Cormorant Phalacrocorax pelagicus. Sjælden træk- og vintergæst (okt.- pri. maj), bl.a. 89 eks En sen observation er Beidaihe (Alström 1992, Williams 2000). Yngler i nordlige Stillehav mellem Alaska, Ø Sibirien, Okhotsk og N Japan; lokalt i Liaoning, NØ Kina. Overvintrer langs vestlige Nordamerika sydpå til Californien, samt i Ø Asien sydpå til sydlige Japan, fåtalligt i Sydkorea og Østkina. Strejfgæst til Taiwan og Hong Kong. Mindre og slankere end Skarv med smallere næb og rødlig ansigtshud. Ligner i form og jizz Topskarv P. onocrocatus. Adult er sort, ungfugle ensartet mørkebrune. - Krøltoppet Pelikan Pelecanus crispus (Dalmatian Pelican). Tilfældig gæst. Var tidligere hyppigere, og ynglede frem til ca ved Beijing (Seys & Licent ), i 1930 erne flere spredte fund. I nyere tid blot enkelte fund Kangxi Grasslands, Beijing: jan. 2004/2005, 3 eks , , 8 eks og 1 eks Desuden 3 eks. marts 2004 Beidagang Reservoir, Tianjin (China Ornithological Society , Yu & Zhihong 2008).

15 Yngler mellem SØ Europa og Mongoliet. Den østligste bestand overvintrer i S Kina, flest i Fujian (max. 30 jan-marts), desuden max. 14 Zhejiang og 13 Guangdong. Mere tilfældigt max. 15 Yellow River Delta, Shandong. I Hong Kong ca 20 eks.tidligt i 1990 erne, 0-16 siden 2000, færrest i milde vintre; tidligere max. 70. På trækket sjælden i Yangtze-dalen, Xinjiang, formentligt fra centralasiatiske bestande, der i øvrigt overvejende overvintrer i N Indien/Pakistan, hvor 1293 taltes feb Strejfgæst til Taiwan, Korea og Japan. Verdensbestand fugle, heraf nu blot i Østasien (del Hoyo et al. 1992, China Ornithological Society 2004, Yu & Zhihong 2008). - Great Frigatebird Fregata minor. Tilfældig gæst: 2 fund, Beidaihe Beidaihe. Desuden andenhåndsobservationer fra Beidaihe og juni 1925 (Hemmingsen & Guildal 1968, Thalund et al. 1994). Yngler på øer i Indiske Ocean og Stillehavet, i Kina udfor S Kina, incl. Hainan. Strejfgæster er iagttaget nordpå til Hebei, Japan og NØ Rusland samt sydpå til Malayiske Halvø, Vietnam, Laos og New Zealand. Karakteristisk, som en enorm, slankvinget og langhalet glente med sort dragt! Hannen er sort med rød strubepose. Hunnen har hvidt forbryst. Adulte har rødlige ben. Ungfugle har lysebrunt hoved, hvidt bagbryst til forbug og lyse felter over armens overside. Ses typisk i glideflugt; vingeslagene er meget dybe og elastiske som slow-motion glentes. - Lesser Frigatebird Fregata ariel. Tilfældig gæst: Shahe Reservoir, Beijing (China Ornithological Society 2008). Yngler xxx. Strejfgæst til Ø Kina. - Mallemuk Fulmarus glacialis rodgersii (Northern (Pacific) Fulmar) er tilfældig gæst i Hebei. Yngler i Stillehavet og Nordatlanten. I området repræsenteret af formen rogersi, der yngler i nordlige Stillehav udfor Ø Sibirien og på Kurilerne. Overvintrer i Stillehavet sydpå til Japan og Baja California. Sjælden mod vest til Koreas vestkyst, og meget sjælden i Kina. Rogersi optræder oftest i mørk fase (80% i Ø Asien, incl. S Beringsstræde men <50% ved N Beringsstræde). Mørk fase er mørkt gråbrun, på oversiden ret ensartet med afstikkende mørkere hale mod lysere overhaledækfjer. Den hvide form ligner den almindelige form fra Nordatlanten (formen glacialis), men de lyseste er endnu lysere end den almindelig hvide form i Nordatlanten (glacialis) med hvidlige felter på ryg og overvingedækfjer, men ofte mørk hale. Næbbet er lidt slankere end hos glacialis, og ret ensartet gult til orangegul,incl. næserørene (Garner 2008). - Stor Stormsvale Ocenodroma leucorhoa (Leach s Storm Petrel). Tilfældig gæst: mellem Beidaihe og P uho. Yngler i N Atlanten og N Stillehav. Bestanden fra Stillehavet overvintrer i Stillehavs mellemste dele vestpå til udfor Japan (Harrison 1983). Strejfgæst til Heilongjiang, NØ Kina. Strejfgæster til Sharjah og Kenya er muligvis af østlig herkomst (Cramp & Simmons 1977). 6. Nathejre Nycticorax nycticorax Black-crowned Night Heron 2008: Sommerpaladset, Beijing Badaling-Huairou Huairou Changping-Beijing Beijing-Beidaihe. Ved Beidaihe Reservoiret Lighthouse Point trk. Friendship Hotel Beidaihe-Laoting Magic Marsh, Laoting ved rede og Magic Wood, Laoting. På Happy Island trk trk Laoting-Beijing. Ret almindelig yngletrækfugl og trækgæst (april-pri. juni/ult.aug.-med. okt.). Yngler i småkolonier i lunde nær søer og floder. En større koloni findes ved Big Wood nær Magic Wood, hvor max. 400 er set i maj (bestand dog truet af byggeri, men fortsat 200+ her maj 2008), i smålunde nord for Beidaihe samt ved Sommerpaladset, Beijing, hvor op til 200 ses i maj og 50 i aug.-sept. antal på op til 250 er set Wenyu River og op til 40 ved Cuiho Lake ult.april-aug. På trækket ses om foråret flest med-ult. maj; dagsmax. 100 eks Happy Island. Om efteråret flest sidste halvdel af sept.-pri.okt. største antal er 304 eks Dagang, på Happy Island er dagsmax. 220 eks , 200 eks og 176 trk (Rellmar 2003, Hornskov 2007). Tiltaget voldsomt i området efter 2000; kun enkelte fund i 1940 erne, og ikke nævnt fra Beidaihe (Williams 2000). 9 eks og 2 1K Beidaihe (Thalund et al. 1994, Dierschke & Heintzenberg 1994). Yngler gennem S Europa, Asien og Nordamerika, i Østasien mod nord til N Kina, Ussurien og N Japan. Bestande fra NØ Asien (i Kina mod syd til Shanghai) er trækfugle, der forlader ynglepladserne i sept. I sensommeren (juni-sept.) er op til 1500 talt Donggang, Liaoning. Overvintrer i S og SØ Kina og mod syd til SØ Asien og Phillippinerne. De største antal i Kina er eks og eks Shang Hu, Jiangsu, i øvrigt antal på flere hundrede om vinteren Shanghai, Jiangxi, Hunan, Zhejiang og Guangdong. Max overvintrer ved Deep Bay i Hong Kong. Ynglebestande i SØ Asien syd for Shanghai/C Japan er stand- eller strejffugle. Bestandsfremgang i Thailand og Malaysia siden 1970 erne, formentligt grundet øget beskyttelse af kolonierne. Ankommer til ynglepladserne i april (Carey et al. 1994, Wells 1999, China Ornithological Society 2005). En kompakt, tøndeformet hejre med ret brede vinger og korte ben. Adult grå med sort ryg og isse. Juvenil gråbrun med hvide pletter. Flyver hurtigere end Fiskehejre, ofte i tætte formationer ved tusmørke. I flugten ret bred fortil, forstærket af vane med at flyve med næbbet nedadrettet. Artens gutturale kald: kwak har givet den navn på flere sprog på hollandsk således Kwak! Note: Japanese Night Heron Gorsachius goisaga. Tilfældig gæst: ét fund i maj Happy Island.

16 Sjælden ynglefugl i bjergskove i S og C Japan. Forlader ynglepladserne i sept., og overvintrer i SØ Kina, på Phillippinerne og Sulawesi, enkelte Ryuksu, S Japan; overvintrer muligvis på Taiwan. I Kina sjælden gæst mod nord til Hebei. Ankommer til ynglepladserne med. april. Strejfgæst til Ø Kina, Sydkorea og Ussurien (Brazil 2009). Mindre med kortere,tykkere næb end Nathejre, men med lignende kompakt form. Varmt brun med smal mørk isse ogmørkebrune vinger. I flugten ses sortbrune svingfjer samt brede rødbrune bånd gennem store dækfjer og på vingebagkanten. Har bred lyseblå tøjle og øjenring; tøjlen bliver gul udenfor yngletiden. Halssiderne har sorte striber, og bukserne er fint tværbåndede. Sangen er et dyby bou-bou,der høres om natten. 7. Rørdrum Botaurus stellaris Eurasian Bittern 2008: Kangxi Grasslands, Beijing. Fåtallig yngletrækfugl (marts-nov.) og meget sjælden vintergæst. Findes i vidstrakte rørskove, og derfor meget lokal p.g.a. mangel på biotoper som følge af intensiv opdyrkning. Ved kysten sjælden trækgæst om foråret (med. martspri.maj), hvor kun set enkeltvis, bortset fra 24 eks Nandagang, 3 trk Beidaihe og 2 eks Hangu. Ret almindelig om efteråret (sept.-ult. nov);, hvor den ofte ses i smågrupper. Flest ult.sept.-ult. okt., dagsmax. 49 trk Happy Island og 15 trk. Beidaihe , desuden op til 10 rastende Happy Island og Cangzhou, op til 4 Kangxi Grasslands, Beijing og enkelte ved kysten af Hebei og Tianjin (Thalund et al. 1994, Schiermacher- Hansen 2002, China Ornithological Society ). Et ynglepar ved Beijing 1915 blev skudt, da man tog sangen som et dårligt varsel, og siden udstillet for offentligheden! (Seys & Licent ). Om vinteren 2 eks Tangshan. Yngler i NØ Kina og gennem Nordasien vestpå til Europa, samt i N Afrika. Isoleret bestand på Taiwan. Den østlige bestand overvintrer i C og Sydkina syd for Changjian, fåtalligt i sydlige Japan og Sydkorea samt i SØ Asien mod syd til C Thailand og mod øst til Phillippinerne. Strejfgæst okt-marts. til S Thailand, Malaysia, Singapore, Palawan og Brunei (Wells 1999). Foruden den karakteristiske sang er fra trækkende fugfle hørt et ravneagtigt kald (Hemmingsen & Guildal 1968). 8. Yellow Bittern Ixobrychus sinensis 1997: Mudflats, Happy Island Tang Shan-Beijing. Fåtallig yngletrækfugl og trækgæst ((med. april) med.maj-med. juni/med.aug-med. sept (okt)). Ses om foråret norlat ikke før ca Om foråret flest ult.maj-pri.juni, flest ved Reservoiret, Beidaihe, hvor dagsmax. er 29 eks , 15 eks og 14 eks (Thalund et al. 1994,Grundsten 2003, Bisschop 2005). Yngler omkring Beijing, hvor max. 20 eks Bahe Wetlands og 10 eks Shahe, desuden i mindre antal ved f.eks. Sommerpaladset og Shangzuang Reservoir. Største antal om sommeren er 22 eks Beidagang, muligvis tidlige rækgæster. Om efteråret flest med-ult.aug; ved Beidaihe dagsmax. 21 Reservoiret ; ved Beidaihe kun få efter 1.9, men på Happy Island enkelte til ult. sept. Desuden er nævnt og Happy Island (Hornskov 2007), men kun hørte fugle. Fra Beijing er max. 25 eks Cuihi og 15 eks Shangzuang Reservoir.. Yngler fra Nordindien og gennem Ø Asien (incl. Kina og Hong Kong) mod nord til Sakhalin, mod syd til Borneo og Bali, og mod øst til Japan, Philippinerne, Micronesien og Sumatra, desuden vestpå til Indus-dalen i Pakistan. De nordlige bestande er trækfugle, der forlader ynglepladserne i aug., På trækket er op til 50 set ved Shanghai. Overvintrer i S og SØ Asien mellem N Indien, langs kystområderne i S Indien og Sri Lanka og gennem SØ Asien til Indonesien og New Guinea. I Kina overvintrer arten i landets sydlige del, således ret almindelig i Hong Kong, hvortil ankomst med. aug. I Thailand og Malaysia ankomst fra pri. okt, men flest i november; det meste af borttrækket sker i april., men fortsat tocifrede antal Hong Kong til med. ult. maj. Sjælden til fåtallig vintergæst i Oman, og meget sjælden, men formentligt regelmæssig vintergæst Socotra. Ankommer til ynglepladserne med-maj-pri. juni. Har overvintret mod nord til S Japan. Strejfgæst til Australien. Et østasiatisk modstykke til Dværghejre Ixobrychus minutus. Findes i lignende biotoper: langs tilgroede søbredder, floder og vandløb. Lyst gulbrun med smal mørkebrun isse. Har i flugten store, lyse vingefelter som Dværghejre, men lysere brun ryg, og gør et lysebrunt helhedsindtryk i flugten (egne obs., Kina, Sri Lanka, Thailand). Hannens sang er et blødt skurrende crrew crrew. Opskræmte fugle udstøder et staccato kak-kak-kak, undertiden som enkelttone. Note: Cinnamon Bittern Ixobrychus cinnamomeus. Meget sjælden yngletrækfugl (maj-aug.) omkring Beijing. Ved kysten tilfældig gæst: efterår 1992 Beidaihe Radar Station Marsh, Beidaihe Beidaihe. Yngler fra Indus-dalen i Pakistan, nordlige Indien, langs kystområder i S Indien og Sri Lanka og østpå fra Burma gennem Ø Asien (incl. C Kina, bl.a. Beijing og Hebei) til Japan, og i SØ Asien til Sulawesi/Sunda. I det meste af yngleområdet standfugl, men bestande fra nordlige del af udbredelsesområdet(incl. det meste af Kina) er trækfugle, der overvintrer i S Kina samt i S og SØ Asien. Ankommer til vinterkvarteret på den Malayiske Halvø ult.sept.-pri.dec., og trækker mod nord ult. febr.- pri. maj. Strejfgæst til Korea (11 fund), Ussurien og Molukkerne (Wells 1999, Brazil 2009, Robson 2009, Moores 2009).

17 Ligner Yellow Bittern, men mørkere og varmere rustbrun. Hannen er ret ensartet kastaniebrun. Hunner og ungfugle lidt lysere brune med mørk isse og striber på halsens sider. Adfærd og biotop som Yellow Bittern, ses ofte sammen med denne. 9. Schrenk s (von Schrenk s ) Bittern Ixobrychus eurythymus 1997: Happy Island. Sjælden til fåtallig trækgæst (med) ult. maj pri. juni og med.aug-med. (ult.) okt)), altid i små antal, flest ult.maj-pri. juni ved Reservoiret, Beidaihe, hvor dagsmax. 7 eks og 4 eks Om efteråret er dagsmax. 3 eks Beidagang Reservoir, Tianjin og 3 eks Beidaihe. Truffet i ult-maj- juni ved Beijing, f.eks. ved Sommerpaladset, Beijing University, Bahe Wetlands, Hanshi Qiao og Weigou. Enkelte ses om efteråret. Yngler i Amur, Ussurien og Sakhalin samt sydpå til N Kina til Manchuriet og Guangdong, sjældent i Korea og østpå til C Japan. Yngler længere mod nord end andre Ixobrychus-arter. Forlader ynglepladserne i aug, og overvintrer mellem SØ Kina, Philippinerne, Borneo, Indonesien og Celebes. I Hong Kong kun spredte efterårsfund Ankommer til vinterkvarterene i Thailand og Malaysia okt.-nov, og trækker nordpå pri.marts-ult. april. Sjælden trækgæst Taiwan og Hong Kong i maj, flest Po Toi, Hong Kong. Ankommer til ynglepladserne ult. maj. Strejfgæst til Mikronesien (Palau) og Burma. Desuden tilfældig gæst i Europa: Piemonte, Italien , muligvis til Tyskland (Mecklenburg/Brandenburg sidst i det 19. århundrede) og Sinai (Cramp & Simmons 1977, Alström et al. 1992, Carey et al. 1994, Shirihai 1996, Wells 1999). Adfærd og biotop som Yellow Bittern. På størrelse med denne, men har mørkere rødbrun isse, halssider og ryg, hvid forhals med sort smalt slips. Undervinge ret ensartet mørk. Kombination af rødbrune kropspartier og gulbrune ovaler på armens overside er artstypiske. Alle dragter ligner hinanden; hannen er varmest og renest tegnet med rødbrun overside, hvidlig strube til bryst, smalt bælte af brune pletter over bagbrystet og beigetonet bug, hunnen er mørkere brun med mørkplettede halssider, lysplettede overvingedækfjer og mørkebrun slipsestribe. Juvenile fælder til adultlignende dragt om efteråret, og alderbestemmes herefter på hvidspidsede hånddækfjer. Sangen er et dybt gup-gup-gup (Alström et al. 1992). 10. Black Bittern Dupetor flavicollis 1997: Happy Island. 2008: Yang He ? Happy Island. Tilfældig gæst (maj), førstefund Lotus Hills, Beidaihe (Thalund et al. 1994). Yngler mellem Nordindien og kystområder i det sydlige Indien og Sri Lanka, SØ Asien incl. S og Ø Kina nordpå til Shanghai og Anhui, samt mod sydøst til Australien, men formentligt ikke i C Thailand og Malaysia. Kun spredte fund i Hong Kong. De nordlige bestande overvintrer i tropisk S og SØ Asien. Strejfgæst til Nepal (muligvis sjælden ynglefugl), Maldiverne, W Mikronesien, Christmas Islands, Molukkerne, Guam, Taiwan, Sydkorea og Japan (Inskipp & Inskipp 1985, Wells 1999, Moores 2001, Rasmussen & Anderthon 2005). Større og mørkere end Mangrovehejre med næsten ensartet sort overside, lys tøjle og tydelige lange rødbrune striber på det lysere bryst. Flyver langsomt, ala Rørdrum. I flugten bredvinget med sorte vingerog benene tydeligt ud bag halen. Findes i tilgroede, fugtige områder som i rørskove og sumpe. Overvejende nataktiv, som Rørdrum, men ses oftere åbent. Kan raste i træer som Nathejre. 11. Mangrovehejre Butorides striatus amurensis Striated Heron 1997: Ved Beidaihe Jin Shan Hotel Lighthouse Point. På Happy Island dagligt max : På Happy Island Fåtallig yngletrækfugl (april-okt). Ses normalt kun enketevis; dagsmax. 4 eks Beidaihe. Yngler i Afrika, Madagascar og gennem sydlige Asien østpå til New Guinea og Australien, og nordpå til Japan og NØ Rusland. Findes i fugtige, tilgroede områder med åbne vandflader og partier af rør og småkrat. I området repræsenteret af formen amurensis (yngler NØ Kina, NØ Rusland og Japan, overvintrer i Ø og N-Kina samt i Ø Asien til Phillippinerne og Sundas; strejfgæst til Mongoliet). Andre former findes i C og S Kina; af disse er formen actophilus mulig gæst (yngler mellem Ø Kina, Nordvietnam og N Burma). Amurensis er lidt større end andre former, men fortsat en meget lille og mørk hejre. Adult er mørkt stålgrå med sort isse og smalle mørkere striber på forbrystet. Næbbet er mørkt. Har lys tøjle og lang sort mundvig. Benene er varmt gule. Juvenil mattere og mørkere brun med lang, men smal hvid skægstribe og tydelige mørke striber på halssider og flankerne. Benene er grønlige. I flugten mørk og kompakt, kun fødderne stikker ud bag halen. Flyver hurtigt og lavt. 12. Vinhejre Ardeola bacchus Chinese Pond Heron 1997: Beijing-Beidaihe. Ved Beidaihe dagligt max. 14 Reservoiret, i øvrigt 1-3 Sandflats, 1 Radar Station Hill og Radar Station Marsh trk. Lighthouse Point. På Happy Island trk. + 2 rst (mudflats), og ad Huilonngguan Hotel, Beijing.

18 2008: Badaling Huairou dagligt max. 2 Reservoiret, Beidaihe og Yang He Woods Sandflats Jin Shan Hotel Lighthouse Point Sandflats. På Happy Island og Laoting. Almindelig yngletrækfugl (ult. april/med. okt.). Om foråret flest i maj-juni; regelmæssigt max. 40 Reservoiret, Beidaihe og max. 30 Yang He. Dagsmax. 126 eks Reservatet, Beidaihe, hvor der i 1994 ynglede ca. 60 par (Thalund et al. 1994), og 80 eks Baiwang Shan, Beijing. Om efteråret flest ult. aug-med. sept, ved Beidaihe dagsmax. 96 eks og 70 eks , flest Reservoiret (Williams 2000), desuden op til 30 i aug. Sommerpaladset, Beijing. Kun få ses efter ult. sept. Findes i rismarker og andre lavvandede områder. Yngler i småkolonier med andre hejrer. Har udbredt yngleområdet mod nord de sidste 100 år. Yngler i Ø og N Kina, extreme SØ Rusland og vestpå til NØ Indien (Assam), Bangladesh, Burma samt på Andamanerne. Meget store kolonier i dele af S Kina, således er talt 8120 Zhangdu Lake, Hubei i juni. Mod S og SØ går yngleområdet til Tibet og Vietnam. De kinesiske bestande er trækfugle, der forlader ynglepladserne sept.-okt, og overvintrer i SØ Asien, generelt syd for yngleområdet mod syd til N Borneo og Sumatra. Om vinteren er talt max. 500 i Hong Kong, i øvrigt jævnligt Jiangxi, Anhui, Guangdong, Zhejiang og Guangxi. Sjældent overvintrende mellem Sydkorea og S Japan samt på Taiwan. Strejfgæst til C Sibirien, Alaska (St. Paul aug. 1996) og Europa (4 fund; Norge, Finland, Ungarn og Storbritannien juli-nov.) (Escedi et al. 2000, Gantlett 2004). De europæiske fund regnes som undslupne fra fangenskab. Afløses mod vest af den lignende Rishejre Ardeola grayii (yngler i Indien, Burma og S Thailand. Overvintrer indenfor yngleområdet, samt fåtalligt i UAE og Oman). I sommerdragt karakteristisk med mørkt mahognibrunt hoved og forhals samt skiffersort ryg. Næbbet er gult med sort spids, tøjlen grønnere og området omkring næseboret turkisblåt. Hannen har mørkt blåtonet forbryst (Wells 1999). I flugten hvidvinget med påfaldende mørkt forparti og ryg. Rishejre i sommerdragt har lysere gulbrunt hoved/hals og rødbrun til brungrå ryg. Ligner i andre dragter Tophejre Ardeola ralloides og Rishejre: hoved og hals lyse med kraftige længdestriber, ryg mørk og vinger hvide; ungfugle kendes på mørkspidsede hånddækfjer (vinger renhvide hos adulte). Bestemmelse af de tre arter udenfor yngletiden er dårligt kendt, men Vinhejre er lidt større. Tophejre er lysere brun med svagere bryststriber og mere åbent ansigt, da tøjlen er lys. Rishejre generelt koldere gråbrun med længere og kraftigere bryststriber samt mørk tøjlestribe og lidt mindre næb. Vinhejre ligner Rishejre, men er generelt svagere stribet med svagere mørk tøjlestribe, der sammen med bredere lyst felt omkring øjet giver et mere åbent ansigtsudtryk. Næbbet er lidt kraftigere med tendens til mere udbredt gult på undernæbbet (Rasmussen & Anderthon 2005). 13. Østlig Kohejre Bubulcus coromandus Eastern Cattle Egret 1997: ad. Radar Station Marsh, Beidaihe. 2008: Magic Marsh, Laoting trk. Happy Island Laoting. Fåtallig trækgæst (maj og pri. sept.-med. okt.), evt. ynglefugl. Findes i rismarker og fugtige områder, ofte sammen med Vinhejre. Om foråret er max. 50 eks Baiwang Shan, Beijing og 19 eks Dapuhe Estuary. Om efteråret er max. 42 eks Happy Island og 21 eks Luanhe. Ved Beidaihe kun få, men hyppigere i fugtige områder nær Happy Island, f.eks. Laoting. Ved Beijing er største antal 60 eks Shangzuang Reservoir (China Ornithological Society 2005, Hornskov 2007). Yngler over det meste af Kina, mest sammenhængende i Ø og S Kina fra Shanghai/Shaanxi og sydpå. I Liaoning max eks Shiqiaoyuoko. Yngler desuden vestpå gennem S Asien til Baluchistan, i Taiwan, Sydkorea og S Japan, samt mod sydøst til Australien og New Zealand. Almindelig ynglefugl i Indien; par i Overvintrer i S og Ø Asien omkring ækvator, fåtalligt østpå til sydligste Japan, hvor i tilbagegang de sidste 100 år. Strejfgæst til Oman, N Japan og Sakhalin (Hoyo et al. 1992, Wells 1999, Eriksen et al. 2001, China Ornithological Society 2006, Brazil 2009). For nyligt splittet fra Kohejre (formen ibis; Amerika, S Europa, Afrika og W Asien mod øst til Kaspiske Hav; tidligere uregelmæssig ynglefugl i Kasakhstan, nu blot strejfgæst) på baggrund af mål, forskelle i yngledragt samt stemme. De to arter er geografisk vel adskilt fra hinanden (Rasmussen & Anderthon 2005). I forhold til Kohejre lidt større med relativt kraftigere næb og længere ben. Har i sommerdragt rustbrunt på hoved, forhals og forryg af noget varierende udstrækning. Næbbets inderdel (undertiden det meste af næbbet) er i sommedragt rosatonet. Fugle med rent rustbrunt forparti og udbredt rustbrunt på ryggen kan i flugten forveksles med Vinhejre, der har mørkebrun, ikke rødbrun ryg. Kohejre har i sommerdragt langt svagere rustbrunt begrænset til sart anstrøg på isse, bryst og undertiden forryg. Næbbet er orange. Vinterdragten er hos begge former hvid; næbbet er gult. Nogle Østlig Kohejre kan bevare let rustbrunt anstrøg på isse, understiden til forryg, nakke og brystsider til november (og muligvis resten af vinteren) (egne obs. Goa, november). Fælder til sommerdragt i marts-april.

19 14. Silkehejre Egretta garzetta Little Egret 1997: dagligt max. 7 Reservoiret, Beidaihe. Desuden Sandflats. 2008: Beijing Yanquin Beijing Xianlongmen. Ved Beidaihe dagligt max. 10 Reservoiret trk. Jin Shan Fields Lighthouse Point Beidaihe-Yang He og Yang He Woods og Sandflats trk. Lotus Hills Lighthouse Point Jin Shan Fields Lighthouse Point Beidaihe-Laoting Magic Marsh, Laoting Beigan. På Happy Island dagligt max Laoting. Ret almindelig trækgæst og fåtallig yngletrækfugl (med. april-pri. juni og pri.aug.-pri. okt.). Om foråret er dagsmax Sandflats, Beidaihe, men i maj max. 50. Om efteråret hyppigst ult.aug.-pri.sept., hvor op til 100 jævnligt ses Sandflats, Beidaihe. Desuden 132 eks Beidagang, Tianjin. På Happy Island er dagsmax. 72 eks (Lehto 2000, China Ornithological Society 2005). Tiltaget kraftigt ved kysten. Ved Beidaihe kun 2 fund før 1943; forår 1985 kun 2 ex.; ingen efterår , men flere fund fra 1990, hvor dagsmax (Williams 2000). Siden hurtig fremgang, i 1994 således max. 49 Yang He med.- ult. sept, samt 2-3 par ynglepar Reservoiret, Beidaihe, fra 2000 koloni nord for Beidaihe (Thalund et al. 1994, Dierschke & Heintzenberg 1994). Yngler desuden omkring Beijing. I Kina angives kun pletvise yngleområder nord for Shanghai (MacKinnon & Phillipps 2000), men har bredt sig mod nord de senere årtier,og ses bl.a. almindelig mod nord til Liaoning. Fejlagtigt ikke angivet som ynglefugl i Hebei/Beijing (Brazil 2009).Årsager til fremgang ukendte, men muligvis påvirkes arten positivt af stigende områder med dyrkning af ris. Yngler i Sydeuropa, Afrika, Asien østpå til S og C Japan samt mod sydøst til Australien. Meget almindelig ynglefugl i S Kina, hvor bl.a Zhangduhu Lake, Hubei i juni. Den østlige bestand er almindelig i vinterkvarteret, således max Deep Bay, Hong Kong, og antal på op til 1000 pr.lokalitet i S Kina. I det nordlige Kina er max talt Shiquiao, Liaoning juni-aug. Vintergæst til New Zealand. Kun halvt så stor som Sølvhejre. Har blandt de hvide hejrer det relativt tyndeste og mørkeste næb. Benene er gule og fødderne gule. Se Chinese Egret. 15. Chinese Egret Egretta eulophetes 1997: Beidaihe. 2008: På Happy Island mudflats nordøstkysten (formentligt samme fugl). Meget sjælden, men årlig gæst i området (med. april-pri. juni og aug.-med. okt), også set Yang He og Qhilhi. Ses normalt kun enkeltvis om foråret, ved Beidaihe dog 8 eks , 4 eks , 3 eks , 3 eks og 3 eks Ved Yang He 3 maj Om efteråret hyppigere med dagsmax. 9 eks og Happy Island (Hemmingsen & Guildal 1968, Thalund et al. 1994, Rellmar 2003, Stenlund 2003). Yngler enkelte steder i Nord-og Sydkorea (500 par Nordkorea, 429 par Sydkorea; heraf en del Ganghwa Island nær Seoul, hvor max. 80 kan ses pri. maj-ult. sept.), meget lokalt i Ø Kina, bl.a. Jiangxu (60 par), Shandong (100 par Hailu Dao), Zhejiang (50 eks ved Xiangshan antyder lokal ynglebestand), Fujian (20 par 2005; 110 ad juv og 304 eks. (120 ad juv.) Ningde), Xing-Ren Tou udfor Liaoning (op til 180 eks.set juni 2005 Zhuanhewan). Desuden Furugel Island, SØ Rusland nær Japan. Uregelmæssig ynglefugl i Hong Kong Stor tilbagegang i Østasien som følge af nedskydning, da prydfjer blev indsamlet og forhandlet (Lansdown 1990, Wells 1999, Chang-quin et al. 2000, Moores et al. 2000, China Ornithological Society 2005, Woodward 2006). Overvintrer mellem sydlige del af Philippinerne (især Sulawesi, Palawan og Sarawak) og sydligste del af Malayiske Halvø, samt på Philippinerne og Borneo. Optræder i vinterkvarteret okt.-marts. I Malaysia vinterbestand på ex. (Li 2006), i april 1991 i alt 635 Bohol, Philippinerne; enkelte overvintrer i Hong Kong, Vietnam (8 i april 1991) samt vestpå til mellemste Thailand (max. 75 Krabi, ult. jan 2008) og østpå til sydlige Japan. I Ø Kina undertiden småflokke på i træktiderne ved f.eks. Shanghai og Fujian. Fåtallig trækgæst på Taiwan, og strejfgæst til Hokkaido og Sakhalin. En af verdens sjældneste vandfugle, med en verdensbestand på ca par (= ex.) (Lansdown 1990, Wells 1999, Chang-quin et al. 2000, Moores et al. 2000, China Ornithological Society 2005, Woodward 2006, Robson 2008). Findes ved tidevandskyster, hvor den udgør et nordligt, økologisk modstykke til Revhejrerne E. gularis og E. sacra. Fouragerer aktivt over ret store flader, men kan undertiden hvile helt åbent gennem længere tid. Søger ved højvande til klipper. Lidt større end Silkehejre. Har lidt kraftigere og i spidsen let buet næb, der i sommerdragt er gult; om vinteren sortgråt, med varierende svagt grågult ved undernæbbets basis. Mundvigen er generelt lidt tydeligere bagtil, hvor den flugter med øjets midte (hos Silkehejre til øjets forkant, sjældnere øjets midte). Benene er lidt længere og lysere end Silkehejres, og de gule sokker går lidt længere op på bagtarsen. Har et bundt af strittende nakkefjer (Silkehejre har kun enkelte lange tråde ). I yngledragt har tøjlen blåt anstrøg. Jizzet ligner Revhejres Egretta gularis. Note: Eastern Reef Heron Egretta sacra. Tilfældig gæst: Beidaihe (Dierschke & Heintzenberg 1994). Yngler i S Asien vestpå til Burma ved Bengalske Havbugt, på Andamanerne og Nikobarerne, i SØ Asien og østpå til

20 New Guinea, Australien og New Zealand., samt i sydlige Japan og på Jeju Island syd for Sydkorea. I Kina uregelmæssig ynglefugl ved Sydkinesiske Havs kyster mod nord til Taiwan og Changjian, og strejfgæst nordpå til Hebei. Findes langs klippekyster og på klippeøer. Regnes som standfugl, men lokale trækbevægelser er iagttaget i Thailand og Malaysia. Strejfgæst til Nordkorea (Hoyo et al. 1992, Wells 1999). En særegent bygget hejre, mindre og mere kompakt end Silkehejre og Chinese Egret med uforholdsmæssigt korte ben. Næbbet er tofarvet med buet overnæb og lige undernæb. Overnæbbet er mørkt, undernæbbet gult. Øjet er anbragt længere fortil ( lige bag næbbet ) og hovedet er fyldigere. Benene er meget korte, tykke og grøngule. Har i sommerdragt strittende nakkefjer. Findes i en mørk og en hvid fase. Mørk fase er grå til gråsort, og har ofte ret mørkt næb (Poole et al. 1999). Dominerer helt på små klippeøer; den eneste af faserne, der forekommer i Sydkorea (Wells 1999, Moores 2001). Hvid fase dominerer i områder med mangrover. Ungfugle (af mørk fase?) er lysegrå med hvidlig forhals til bug og hvidlige dækfjer. Fouragerer systematisk og uroligt afsøgende. I flugten påfaldende bredvinget med meget kort bagparti; kun føddernes spidser går bag halen. 16. Mellemhejre Mesophoyx intermedia Intermediate Egret Jin Shan Hotel, Beidaihe. 2008: Magic Wood, Laoting. Sjælden til fåtallig sommergæst (ult. april/ult. sept.-med.okt.), flest om foråret, hvor dagsmax. 50 eks Baiwang Shan, 14 eks Reservoiret, Beidaihe og 8 eks Da Pu He (Thalund et al. 1994, Marr & Andrews 2007), men i øvrigt mest enkeltvis. Om efteråret er dagsmax. 6 eks Beidaihe og 4 eks Happy Island. Ses ved Beijing normalt enkeltvis (Forsyth & Moffatt 2001, China Ornithological Society ). Yngler i Afrika og i S og SØ Asien vestpå til Sind, Pakistan og mod sydøst til Australien, i Kina over det meste af landet, med de største bestande i Liaoning, hvor max. 700 eks Shiqiao Youku, samt i de centrale og sydlige provinser syd for Henan og Sichuan, Jiangsu og vestpå) Yngler desuden fåtalligt i Sydkorea og S/C Japan. Stor tilbagegang i den japanske bestand; tidligere den almindeligste hvide hejre her. De østasiatiske bestande er trækfugle, der passerer Japan sept.-okt., og overvintrer i ækvatoriale dele af SØ Asien nordpå til Taiwan (Wells 1999, Mackinnon & Phillipps 2000), fåtalligt nordpå til Hong Kong og vestpå til V Indien. Ses på trækket i Kina i små antal. Største antal er 40 eks Futian, Guangdong. Strejfgæst til N Japan (Hokkaido), New Zealand, Marion Island, Centralasien, Oman, UAE (1), Jordan (1) og Egypten (2 Sinai). I Europa 1 fund:rom, Italien ; formentlig af afrikansk herkomst. En hvid hejre, i størrelse og form mellem Silkehejre og Sølvhejre. Det gule næb er kraftigere, bredere og tit kortere end hos f.eks. Chinese Egret, hvilket sammen med tykt hoved med rigelig befjering ved næbbet, større øjne og kort mundvig (der slutter før eller under øjet) gør, at fuglen kan ligne en stor Kohejre (=forhold Sølvhejre:Gulnæbbet Hejre = Sangsvane:Pibesvane!). Har gullig tøjle. Næbbet kan have varierende sort spids. Hovedet er rundt uden Silkehejres og Chinese Egrets forlængede nakkefjer. Ben og fødder sorte. Benene er tydeligt kortere end Sølvhejres, især i flugten, hvor fuglen virker mere velnæret og lettere end den næsten fiskehejrestore, anorektisk udseende Sølvhejre. Stående fugle er kortnæbbede og tykhalsede sammenlignet med Sølvhejre, med blødere, ej så kantede former og længere mørke tæer. Har i yngledragt forlængede prydfjer på skuldre og bryst samt mørkt undertiden rent sort næb. 17. Sølvhejre Casmerodius albus Great White Egret 1997: Ved Beidaihe set enkeltvis Reservoiret. Trækkende og Lighthouse Point. 2008: og Reservoiret, Beidaihe Yang He Woods Beidaihe-Laoting. På Happy Island Fåtallig i området det meste af året (april-nov.), flest ult.maj-pri.juni; dagsmax Reservoiret, Beidaihe og Radar Station Marsh, Beidaihe (Thalund et al. 1994). En mindre koloni yngler sammen med Silke- og Nathejre i lundene nord for Beidaihe.Om efteråret er største antal 64 eks ved Beidaihe. Var tidligere talrigere, bl.a. 60 eks Sommerpaladset, Beijing, men blev efterstræbt på grund af prydfjerene, og er først i nyere tid gået frem i antal, hvor små antal ses på de fleste egnede lokaliteter. Vidt udbredt på de fleste kontinenter. Yngler i det meste af Kina, de kinesiske ynglefugle overvintrer i Sydkina og S Japan, således op til 600 Hong Kong, max Caizi Hu, Anhui og op til 1000 Shenzhen, Guangdong og East Dongting Lake, Hunan. Desuden op til 500 på egnede lokaliteter i S Kina.. Repræsenteret af formerne albus og modestus. Albus (Europa til NØ Asien, incl N Kina og S /CJapan. I det øvrige Kina vintergæst okt.-pri. april); overvintrer i øvrigt mellem S Japan og Korea) er mindst Fiskehejrestor, og har i yngletiden sort næb (med gul/lyserød basis), gråblå til turkis tøjle og lyserød til gul tibia; tarsen er sort. I vinterdragt (fra juuli) er næbbet og benene gule. Næbbet har ofte sort spids. Modestus (Ø og SØ Asien til Australien og New Zealand; yngler i Kina fra Hebei og sydpå, samt i Korea og S Japan. I området sommergæst; overvintrer i S Kina, Taiwan og i SØ Asien) lidt mindre end alba og har i yngletiden blå tøjle, og undertiden let rødstik ved næbrod og på benene. I yngletiden er tibia rosa til lyserød og tarsen sort. I vinterdragt er

Efterårets rovfugletræk

Efterårets rovfugletræk Efterårets rovfugletræk En af de store årlige og spektakulære ornitologiske begivenheder er rovfuglenes efterårstræk, når tusindvis af våger, spurvehøge, kærhøge, glenter mm. på deres træk fra deres yngleområder

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 20. september 2015 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 JULI - AUGUST 2015 Tekst og foto: Henrik Knudsen Så er det atter

Læs mere

Efterårstræk på Stevns

Efterårstræk på Stevns Efterårstræk på Stevns Af Tim Andersen De fleste forbinder et efterårstræksted for landfugle med vest- og sydvendte pynter. At det ikke altid behøver at være sådan, er Stevns Klint et eksempel på. Her

Læs mere

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005

Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Af Per Rasmussen Turen til Kreta var ikke mit første besøg på øen, og som tidligere besøg var dette også lagt an på familieferie. Men som fuglekikker vil man jo gerne

Læs mere

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi og hovedstaden Bangkok - 4 udflugter. 15 dages grupperejse med dansk rejseleder

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi og hovedstaden Bangkok - 4 udflugter. 15 dages grupperejse med dansk rejseleder ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi og hovedstaden Bangkok - 4 udflugter 15 dages grupperejse med dansk rejseleder ØST-THAILAND Grupperejse med dansk rejseleder - 15 dage 2 ø-hop, flotte strande

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Finlands vildmark 5 dage 2016

Finlands vildmark 5 dage 2016 Scanbird 2016 Side 1 Finlands vildmark 5 dage 2016 Det er med stor fornøjelse, at Scanbird kan tilbyde denne spændende tur til de nordiske rovdyr. Turen går dybt ind i de finske skove tæt ved den russiske

Læs mere

Trækfugle ved Næsby Strand

Trækfugle ved Næsby Strand Trækfugle ved Næsby Strand Grønsisken Særligt om efteråret kan der være et fint fugletræk ved Næsby Strand. Det er oftest et træk mod vinden. Det vil sige, at jævn vind fra vestlige retninger giver det

Læs mere

Sort Sol med Nolde museet og Mandø

Sort Sol med Nolde museet og Mandø Sort Sol med Nolde museet og Mandø Lørdag d. 27. september til søndag d. 28. september Rejseleder: Jan Hjort Få en af Danmarks største naturoplevelser Sort Sol. Fænomenet blev første gang præsenteret af

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Helgoland i den Tyske Bugt

Helgoland i den Tyske Bugt Helgoland i den Tyske Bugt Tekst og fotos af Dieter Maaszen Helgoland med Lange Anne yderst mod vest Besøg øen om foråret - ved påsketiden - herefter er der frit slag for fuglefolk og fotografer og andet

Læs mere

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi 15 dages grupperejse med dansk rejseleder Ring 3051 7317 info@guldrejser.dk GULD REJSER ØST-THAILAND Grupperejse med dansk rejseleder - 15 dage På denne

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)

Musvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år) Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Kap Verde Øerne. 14/11 20/ Lilly Sørensen (foto) og Niels Bomholt (tekst)

Kap Verde Øerne. 14/11 20/ Lilly Sørensen (foto) og Niels Bomholt (tekst) Kap Verde Øerne 14/11 20/11 2016 Lilly Sørensen (foto) og Niels Bomholt (tekst) Rejsen var en chartertur købt gennem Star Tur, der undervejs blev omdøbt til Tui. I rejsen til ca. 6.500 kr. var inkluderet

Læs mere

Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej Blåvand

Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej Blåvand Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 1. februar 2016 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 4 SEPTEMBER - DECEMBER 2015 Tekst: Henrik Knudsen og John Frikke Så kom

Læs mere

Beijing, den transsibiriske jernbane og rideekspedition i det østlige Mongoliet

Beijing, den transsibiriske jernbane og rideekspedition i det østlige Mongoliet Beijing, den transsibiriske jernbane og rideekspedition i det østlige Mongoliet 14 dages kontrast- og actionfyldt program 14 28. Juni 2009 Følg med på en unik og meget varieret rejse, der byder på forskelligartede

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

Skiekspedition på indlandsisen

Skiekspedition på indlandsisen Skiekspedition på indlandsisen Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og bygden Qassiarsuk... 5 Dag 2. Qaleralik-fjorden...

Læs mere

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol.

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol. Landskabet naturen planter og dyr Genner Bugt og dens forlængelse ind i landet, er en gammel tunneldal, skabt under isen i sidste istid. Selve Kalvø er egentlig blot en bakke i landskabet, der stiger op

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Inspireret af Tour de France s start på Korsika i 2012 havde 6 ryttere fra Ballerup Cykelmotion tilmeldt sig Dan Frost cykelrejers tur

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Área recreativa Nacimiento Rio Andárax Área recreativa Nacimiento

Área recreativa Nacimiento Rio Andárax Área recreativa Nacimiento Área recreativa Nacimiento Rio Andárax Área recreativa Nacimiento Højdemeter: Ca. 200 m. Længde tur/retur: 7,6 km. Sværhedsgrad: Turen er ikke fysisk hård. Vi havde lidt problemer på den afsluttende nedstigning

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Namibia: Fugleflokken skal passere Sahara-ørkenen. Det har været et usædvanligt tørt år uden megen regn, så vandhullerne er udtørrede. Flokken

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde

Læs mere

SPAR 25% på opholdet, hvis du rejser i 2017 og senest en måned efter bestilling. Kenya bag facaden

SPAR 25% på opholdet, hvis du rejser i 2017 og senest en måned efter bestilling. Kenya bag facaden SPAR 25% på opholdet, hvis du rejser i 2017 og senest en måned efter bestilling. Kenya bag facaden - unik safari i Kenya Nairobi Amboseli Lake Naivasha Lake Elementaita Lake Nakuru Masai Mara På denne

Læs mere

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt) Preben og jeg deltog i år i turen rundt om Mors, også kaldet Limfjords Challenge. Det er en tursejlads i tre etaper, ca. 110 km lang. Det var en rigtig

Læs mere

Dag 54 Motorhome d. 24/9-2016, Icefields Parksway - Jasper

Dag 54 Motorhome d. 24/9-2016, Icefields Parksway - Jasper Dag 54 Motorhome d. 24/9-2016, Icefields Parksway - Jasper Lige et par billeder fra gåturen i går rundt om Emerald Lake, af denne lille fætter. Der er en del egern af forskellige slags, røde, sorte, grå,

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas Med til Tenerife lørdag den 24. februar 2007 til lørdag den 3. marts 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Sydtenerife er der 3782 km. Flyvetid: 5 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede i

Læs mere

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget

Læs mere

Kili Kenya Safari ,- 8 dage. Ring

Kili Kenya Safari ,- 8 dage. Ring Kili Kenya Safari Amboseli - Lake Naivasha - Masai Mara I Masaiernes Kenya kunne man fristes til at sige om denne safari Fra udsigten til Kilimanjaro via Rift Valley søen Naivasha til de store rovdyrs

Læs mere

Rumænien. Scanbird ApS www.scanbird.com. Donau-deltaet med fugle & natur 25. maj - 1. juni. Politiken Plus rejse. med John Frikke

Rumænien. Scanbird ApS www.scanbird.com. Donau-deltaet med fugle & natur 25. maj - 1. juni. Politiken Plus rejse. med John Frikke Rumænien Donau-deltaet med fugle & natur 25. maj - 1. juni Politiken Plus rejse med John Frikke Scanbird ApS www.scanbird.com Donau ja bare ordet leder straks tanker hen mod Johan Strauss vidunderlige

Læs mere

Blisgås Anser albifrons

Blisgås Anser albifrons Blisgås Anser albifrons Blisgåsen er en af de gåse-arter der overvintrer i Naturpark Tystrup-Bavelse. For blot få vintre siden var denne art ret ualmindelig i naturparken om vinteren sås oftest med enkelte

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Træner rejser til Beijing 14.-22. oktober 2010

Træner rejser til Beijing 14.-22. oktober 2010 Træner rejser til Beijing 14.-22. oktober 2010 Du har som træner nu mulighed for at få en spændende kultur- og badmintonoplevelse til i Beijing, Kina. DGI badminton har arrangeret rejsen, som byder på

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

Analyse Münster 9. juni 2018

Analyse Münster 9. juni 2018 Analyse Münster 9. juni 2018 Af Ove Fuglsang Jensen Flyvningen fra Münster forløb ikke som forventet, og duerne kom hjem med ret spredt hjemkomster. Dette faktum undrede mange, inklusive mig selv, og jeg

Læs mere

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien

Tur 3. Kør ud ad Gravsholtvej forbi kartoffelmelsfabrikken til Lyng drup. Drej til venstre, og kør op over motorvejsbroen til cykelstien 800 m. drejer du til højre mod Langholt. Turen er i alt på ca. 12 km. Den kan forlænges ved at køre ad Elsamvej til Elværket. Her følger du første vej, Nefovej, til højre mod Stae. Når du kommer til Stae

Læs mere

Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing

Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing Trans Mongolske Rute 2010 Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing 18 dage / 17 nætter Gruppe tur/ min 10 personer Denne rute er en anden type transsibiriske

Læs mere

Felttræfafrunding 2011

Felttræfafrunding 2011 Felttræfafrunding 2011 af Kristoffer Hansen Træffet indledtes lørdag morgen, hvor der allerede var pænt med birdere på Bornholm. I alt var der 58 tilmeldte til træffet, hvoraf de 35 havde booket overnatning

Læs mere

Forlæng din badeferie med safari i Tsavo & Amboseli

Forlæng din badeferie med safari i Tsavo & Amboseli Forlæng din badeferie med safari i Tsavo & Amboseli Per person, 4 dage fra kr. 5.500,- v/2 REJSERUTE: MOMBASA TSAVO ØST AMBOSELI - TSAVO VEST - MOMBASA Udsigt til Afrikas Tag - Kilimanjaro og safari i

Læs mere

Kajaktur til Tolo. Anne og Jakob, uge

Kajaktur til Tolo. Anne og Jakob, uge Kajaktur til Tolo Anne og Jakob, uge 40 2018 Anne og jeg drog i uge 40 til Grækenland for at ro i havkajak i Tolo Roklub. Jeg lovede vores kære formand, Jette, at vi ville lave en kort rejsebeskrivelse

Læs mere

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming. KINA REJSE 2013 Tag med på en spændende og uforglemmelig rejse til YUNNAN PROVINSEN i det sydvestlige Kina fra den 20. juli til den 3. august 2013 Ved tilmelding senest den, 1. januar 2013 gives der kr.

Læs mere

KLASSISK SAFARI I DET NORDLIGE TANZANIA

KLASSISK SAFARI I DET NORDLIGE TANZANIA Dato: 24. 06 2016 KLASSISK SAFARI I DET NORDLIGE TANZANIA På denne dejlige safari til Tanzanias verdensberømte nordlige safariområder kan nogle af Afrikas... Tlf.: (+45) 56 36 25 45 info@safarieksperten.dk

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

KAMCHATKA Det uberørte naturparadis ved Stillehavskysten

KAMCHATKA Det uberørte naturparadis ved Stillehavskysten KAMCHATKA Det uberørte naturparadis ved Stillehavskysten 10. august - 21. august 2017 Kamchatka-halvøen i Ruslands Far East er det sande naturparadis, hvor grizzly bjørne har travlt med at fange enorme

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Rejsebrev 8, efterår 2014.

Rejsebrev 8, efterår 2014. Rejsebrev 8, efterår 2014. Mandag den 6. oktober. Det trænger sig mere og mere på, at finde en vaskemaskine, så vi kan få bund i vasketøjskurven. Vi har været på landevejen i over tre uger, og kan ikke

Læs mere

Tanzanias hemmeligheder

Tanzanias hemmeligheder Tanzanias hemmeligheder De Sydlige Parker Selous, Ruaha & Mikumi Mange har det fejlagtige indtryk, at man kun i lande som Botswana og Zambia kan finde områder, der kun i meget begrænset omfang er mærket

Læs mere

Erhvervsdelegation til Kina med Erhverv og Udvikling, Randers Kommune Den 7. 15. april 2011

Erhvervsdelegation til Kina med Erhverv og Udvikling, Randers Kommune Den 7. 15. april 2011 Erhvervsdelegation til Kina med Erhverv og Udvikling, Randers Kommune Den 7. 15. april 2011 07. april - Afrejse Danmark Afrejse Billund, KL1346 kl. 14:25 Ankomst Amsterdam kl. 15:35 Afrejse Amsterdam,

Læs mere

Rally Danimarca Ferrari 70 år. Den 3. juni 2017

Rally Danimarca Ferrari 70 år. Den 3. juni 2017 Den 3. juni 2017 Tag med til Ferraris fødselsdag - Det bliver ikke det samme uden dig! Kære Ferrari-ejer Den 3. juni 2017 bliver dagen, hvor vi fejrer Ferraris 70 års fødselsdag i Danmark. Vi skal fejre

Læs mere

ILLUSTRERET REJSEDAGBOG - SRI LANKA

ILLUSTRERET REJSEDAGBOG - SRI LANKA SRI LANKA 2010-2. Del 1 ILLUSTRERET REJSEDAGBOG - SRI LANKA 23.NOV Delhousie (90 km fra Kandy) Op kl. 6, omelet og en god kande kaffe, afregning, tuk tuk til Peradeniya og 1.klasse kupé til Hatton. Mens

Læs mere

Inspiration Rejsemål: Mauritius

Inspiration Rejsemål: Mauritius Inspiration Rejsemål: Mauritius Mauritius er en østat, der ligger i den vestlige del af det Indiske Ocean ca. 900 km øst for Madagaskar. Øen har et areal på ca. 1900 km². Store dele af øen er dækket af

Læs mere

På træk med ryleflokken

På træk med ryleflokken Cases til de forskellige lande Snak om svære ord undervejs. Namibia: Fugleflokken skal flyve over Sahara-ørkenen. Det har været et meget tørt år uden regn, så der er intet vand i vandhullerne. Flokken

Læs mere

Feltkendetegn for klirer

Feltkendetegn for klirer Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke

Læs mere

Kongeørnen i Århus amt

Kongeørnen i Århus amt Kongeørnen i Århus amt Jørgen Terp Laursen INDLEDNING. Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Århus amt har i en snes år foretaget årlige indsamlinger af fugleiagttagelser fra amtet. Materialet,

Læs mere

Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig.

Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig. Hindsgavl-halvøen Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig. Hindsgavl-halvøen ligger lige uden for Middelfart. Det er et dejligt sted med mange muligheder.

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Sverige - Vandring ad Kungsleden

Sverige - Vandring ad Kungsleden Sverige - Vandring ad Kungsleden Den nordlige del af Kungsleden er nok den mest berømte del af Kongestien, som den hedder på dansk. Landskabet skifter konstant efterhånden som I bevæger jer igennem dalen

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Hotel Rügen Park ligger på den rolige vestside af Rügen, hvor der er færrest turister.

Hotel Rügen Park ligger på den rolige vestside af Rügen, hvor der er færrest turister. Hotel Rügen Park Hotel Rügen Park ligger på den rolige vestside af Rügen, hvor der er færrest turister. Introduktion Besøg Tysklands største og nok smukkeste ø, Rügen. Øen er et sandt naturparadis, hvor

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Fugle i naturen. 05.06.16 11.06.16 I samarbejde med ornitolog Klaus Malling og leder af Vadehavscentret Klaus Melbye

Fugle i naturen. 05.06.16 11.06.16 I samarbejde med ornitolog Klaus Malling og leder af Vadehavscentret Klaus Melbye Fugle i naturen 05.06.16 11.06.16 I samarbejde med ornitolog Klaus Malling og leder af Vadehavscentret Klaus Melbye Mærk vingesuset fra nogle af naturens mest fascinerende skabninger, få en flyvende start

Læs mere

Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt

Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Flyvning udnyttelse af termiske opvinde og vindens dynamiske effekt Store bredvingede fugle, som musvåger, ørne, storke, traner osv. udnytter meget ofte vindforholdene til at mindske energiforbruget under

Læs mere

GPS i kapflyvning årgang 2019 Ove Fuglsang Jensen

GPS i kapflyvning årgang 2019 Ove Fuglsang Jensen GPS i kapflyvning årgang 2019 Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Udfordringer med GPS-ringe Duer på kapflyvning med en GPS-ring kan give mange oplysninger om, hvad der sker ude på ruten på vej hjem

Læs mere

Temarute: The Big Five (37 km) Denne cykeltur fører jer rundt til de 5 højeste bjerge på Fanø.

Temarute: The Big Five (37 km) Denne cykeltur fører jer rundt til de 5 højeste bjerge på Fanø. Temarute: The Big Five (37 km) DK Denne cykeltur fører jer rundt til de 5 højeste bjerge på Fanø. Bjergene er naturligvis ikke rigtige bjerge, men klittoppe. De 5 klitter er spredt ud over hele Fanø. De

Læs mere

B-holdet på Bornholm 2011 uge 14

B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 Indledning B-holdets oprindelige bemanding Peder Pral Friis, Svend O. Svenno Nielsen og Søren Fynne Christrup var på denne tur forstærket af John Fishfinder Rahbæk, som

Læs mere

Feltkendetegn for klirer

Feltkendetegn for klirer Feltkendetegn for klirer Sommersæson er også vadefuglesæson, mange vadefuglearter yngler nor for Danmark, ja mange helt oppe i eller tæt på Arktis. Der har de en meget kort ynglesæson, og nogle er ikke

Læs mere

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf Tanzanias hemmeligheder 13 dage Kontakt os for pris De Sydlige Parker Selous, Ruaha & Mikumi Mange har det fejlagtige indtryk, at man kun i lande som Botswana og Zambia kan finde områder, der kun i meget

Læs mere

4-6 DAGE. DAGLIG AFGANG ÅRET RUNDT PÅSKEØEN BLANDT STENSTATUER I STILLEHAVET AFREJSE FRA SANTIAGO DE CHILE

4-6 DAGE. DAGLIG AFGANG ÅRET RUNDT PÅSKEØEN BLANDT STENSTATUER I STILLEHAVET AFREJSE FRA SANTIAGO DE CHILE 4-6 E. LIG AFGANG ÅRET RUNDT PÅSKEØEN BLANDT STENSTATUER I STILLEHAVET AFREJSE FRA SANTIAGO DE CHILE KORT FORTALT REJSEKODE: VSE-040 01 02 03 04 Fly fra Santiago de Chile til lufthavnen Mataveri på Påskeøen.

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6 Af +HQQLQJ(WWUXSRUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJYHG%UDEUDQG6. Ved Brabrand Sø har Danmarks Ringmærkerforening i

Læs mere

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf Kili safari 8 dage Kontakt os for pris Amboseli - Lake Naivasha - Masai Mara I Masaiernes Kenya kunne man fristes til at sige om denne safari. Fra udsigten til Kilimanjaro via Rift Valley søen Naivasha

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Togrejse tværs over Rocky Mountains. Mountains

Togrejse tværs over Rocky Mountains. Mountains Togrejse tværs over Rocky Mountains En fantastisk togrejse der tager jer tværs over Rocky Mountains På denne 9-dages rejse skal I fra Calgary til Vancouver i tog. Udover en helt fantastisk udsigt undervejs

Læs mere

Tanzanias sydlige højdepunkter

Tanzanias sydlige højdepunkter Tanzanias sydlige højdepunkter Kom med på safari i Tanzania og besøg nogle af Afrikas mest fantastiske safariområder Mange har det fejlagtige indtryk, at man kun i lande som Botswana og Zambia kan finde

Læs mere

Fuglenes forunderlige rejser trækvejene kortlægges ved hjælp af små dataloggere

Fuglenes forunderlige rejser trækvejene kortlægges ved hjælp af små dataloggere Fuglenes forunderlige rejser trækvejene kortlægges ved hjælp af små dataloggere? Anders P. Tøttrup, ph.d., lektor Statens Naturhistorisk Museum Københavns Universitet Naturhistorisk Forening for Nordsjælland

Læs mere

Samsø rundt i kajak. Distance: 70 km. Tre etaper med overnatning i Klitgaard camping og Sælvig bugtens camping. Sværhedsgrad: EPP 2.

Samsø rundt i kajak. Distance: 70 km. Tre etaper med overnatning i Klitgaard camping og Sælvig bugtens camping. Sværhedsgrad: EPP 2. Samsø rundt i kajak. Distance: 70 km. Tre etaper med overnatning i Klitgaard camping og Sælvig bugtens camping Sværhedsgrad: EPP 2. http://www.klitgaardcamping.dk/ http://www.saelvigbugtenscamping.dk/

Læs mere

BLÅVAND NATURCENTER. Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk

BLÅVAND NATURCENTER. Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk BLÅVAND NATURCENTER Kvalitetsturisme ved Blåvandshuk Blåvandshuk, Danmarks vestligste punkt, er kendt for sit karakteristiske fyrtårn, det fantastiske fugletræk, de spændende klit- og hedelandskaber og

Læs mere

Soto Real Eksklusiv fuglejagt i Spanien

Soto Real Eksklusiv fuglejagt i Spanien Side 1 af 6 Soto Real Eksklusiv fuglejagt i Spanien Spanien betegnes ikke uden grund som et af Europas allerbedste jagtlande. Herregården Soto Real, nær byen Sevilla, i det utrolig smukke Andalusien lever

Læs mere

Hasles grønne identitet

Hasles grønne identitet Hasles grønne identitet Hasle ligger meget højt i forhold til resten af byen. Såvel i det fri som fra mange boliger er der en rigtig flot udsigt ned over byen, ud over vandet til Mols og Samsø. Vi ser

Læs mere

Kenya deluxe flysafari - Samburu & Masai Mara

Kenya deluxe flysafari - Samburu & Masai Mara Kenya deluxe flysafari - Samburu & Masai Mara For de, der ønsker det bedste af indkvartering, udnytte tiden optimalt og tilmed måske har været i Kenya før, er dette muligheden for at få disse ønsker til

Læs mere

Hotel Restaurant Schützenhof auf Fehmarn Sol, strand, golf og natur på Tysklands vidunderlige solskinsø, Femern.

Hotel Restaurant Schützenhof auf Fehmarn Sol, strand, golf og natur på Tysklands vidunderlige solskinsø, Femern. Hotel Restaurant Schützenhof auf Hotel Restaurant Schützenhof tilbyder familiære omgivelser i kort afstand til havnen. Introduktion Med et ophold på Hotel Restaurant Schützenhof, vil I befinde Jer lige

Læs mere

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE Vi tilbyder store naturoplevelser. Besøg Nationalpark Vadehavet og kom hjem med oplevelser i verdensklasse. Det lyder utroligt, men Vadehavet rummer en grad af liv, der ikke

Læs mere

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015

Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere