Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)"

Transkript

1 Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker indkomstfordelingen sammenlignet med en alternativ reform, der ikke sænker overførslerne. Når man ser på indkomsten i et enkelt år, har den alternative reform en mindre effekt på indkomstfordelingen. Målt ved Gini-koefficienten vokser uligheden med omtrent det halve af regeringens udspil. Dette dækker bl.a. over, at de 10 pct. af familierne med de laveste indkomster får reduceret deres rådighedsbeløb væsentligt mere i regeringens udspil. Den alternative reform forbedrer de offentlige finanser med 2,8 mia. kr., hvilket er tæt på de 3 mia. kr., som regeringens reform tilvejebringer. Samtidig er skatteomlægningen noget mindre. Set i forhold til hvor meget indkomstforskellene påvirkes og omlægningens størrelse - er den alternative reform dermed mere effektiv. Baggrund Denne analyse gennemgår fordelingsvirkningerne af Krakas reformskitse med regeringens udspil til en skattereform. Hvis man ser på indkomstforholdene i et enkelt år, har den alternative reformskitse en pænere fordelingsprofil end regeringens forslag og er samtidigt fuldt finansieret (efter tilbageløb af moms og afgifter). Samlet set styrker reformen de offentlige finanser med omtrent 2,8 mia. kr. i kraft af dens strukturog adfærdsvirkninger og øger arbejdsudbuddet med i størrelsesordenen personer. Samtiidig er skatteomlægningen en hel del mindre end i regeringens udspil. Det viser, at det er muligt at lave en fuldt finansieret skattereform, der lever op til målene i regeringsgrundlaget, uden at sænke overførslerne med ca. 5 pct. i forhold til de gældende regler. Vurderingen er baseret på de beregningsprincipper, som er anvendt i regeringsudspillet. Selve indholdet i reformskitsen fremgår her. Hvordan bliver familiernes rådighedsbeløb påvirket? I modsætning til regeringens reformudspil får familier i det laveste indkomstdecil (dvs. de 10 pct. med den laveste indkomst efter skat og overførsler) i gennemsnit ikke reduceret deres rådighedsbeløb i den alternative reformskitse. Der er tværtimod tale om en lille stigning i rådighedsbeløbet. Som det fremgår nedenfor, skyldes dette overvejende, at prisreguleringen af overførslerne ikke indgår i den alternative reformskitse. Det er dog vigtigt at have for øje, at familier i 1. indkomstdecil er en ret sammensat gruppe udgjort af bl.a. overførselsmodtagere, studerende, hjemmegående og selvstændige som i et enkelt år kan have ret særprægede indkomstforhold, og at der er stor mobilitet ind i og ud af gruppen. Figur 1 Ændringen i familiernes rådighedsbeløb som følge af reformerne 1,5 0,5-0,5-1,5 Alternativ reformskitse Anm.: Se bilag. Befolkningen er inddelt deciler på baggrund af den ækvivalerede disponible indkomst på husstandsniveau. Ændringen i rådighedsbeløbet er beregnet som ændringen i den ækvivalerede disponible indkomst. Kilde: Egne beregninger på baggrund af en fuldtælling af befolkningen. 1

2 Analyse I den alternative reformskitse vokser rådighedsbeløbet ikke så meget som regeringens reform for de familier, som ligger i den bedste halvdel af indkomstfordelingen. Dog med undtagelsen af 10. indkomstdecil, hvor indkomstfremgangen skønnes at være lidt (9 pct.point) større end i regeringens forslag. Samlet set betyder regeringens reform, at Ginikoefficienten vokser med 0,25 pct.point, se tabel 1. Dvs. at indkomstforskellene vokser med 0,25 pct. af den maksimale ulighed. Tabel 1 Ændring i Gini-kofficienten s udspil 0,25 Beregningerne ovenfor viser virkningen af reformen i et enkelt år. Imidlertid vil mange kun være overførselsmodtager i et kort tid, fx vil dagpengemodtagere en dag få et job, ligesom erhvervsaktive senere bliver pensionister osv. I et livsperspektiv vil betydningen af en skattereform derfor normalt være mindre end det beregningerne på et enkelt år giver indtryk af. Ifølge regeringens skatteoplæg Danmark i arbejde en skattereform, er skatteudspillet stort set neutralt for indkomstfordelingen, når man ser på det i et restlivsperspektiv dvs. når der foretages en vurdering på baggrund af nulevende personers indkomst i resten af deres liv. Hvilke elementer fra reformerne indgår i beregningerne? Alternativ reformskitse 0,12 Anm.: Se bilag. Befolkningen er inddelt deciler på baggrund af den ækvivalerede disponible indkomst på husstandsniveau. Ændringen i rådighedsbeløbet er beregnet som ændringen i den ækvivalerede disponible indkomst. Kilde: Egne beregninger på baggrund af en fuldtælling af befolkningen. Derimod er stigningen i Gini-koefficienten en del mindre i det alternative reformudspil, hvor den udgør 0,12 pct.point. Gini-koefficienten stiger dermed med omkring det dobbelte i regeringens udspil. Tabel 2 Lempelser og finansiering, der indgår i fordelingsberegninger De lempelser og finansieringselementer, der er medtaget i beregningen af fordelingsvirkningerne fremgår af tabel 2. Tabellen viser, at den alternative reformskitse er fuldt finansieret, når tilbageløb af moms og afgifter indregnes. s reform er underfinansieret med godt 500 mio. kr., hvilket regeringen dækker via en del af de positive strukturvirkninger som følge af reformen. I fordelingsberegningerne er det den umiddelbare virkning reformelementerne som indgår. Dvs. det er beløbene før tilbageløb af moms og afgifter, der Alternativ reformskitse Før tilbageløb Efter tilbageløb Før tilbageløb Efter tilbageløb Lempelser Mio. kr Højere topskattegrænse Øget beskæftigelsesfradrag Målrettede initiativer Folkepension Førtidspension Erhvervsbeskatning 275 (550) I alt (15.350) (8.845) Finansiering Mio. kr Erhvervsbeskatning 870 (1.740) (1.740) Indirekte beskatning af lønindkomst Fradrag for grundforbedringer Lavere overførsler Lavere rentefradrag 900 (3.900) (5.280) Aftrapning af børnecheck Folkepension Højere afgifter Uændret topskat for pensionister I alt (14.540) (8.920) Lempelser-finansiering (810) 540* (-155) 0 Anm.: Se bilag. *) I regeringens udspil Danmark i arbejde - en skattereform er reformen underfinansieret med 570 mio. kr., hvilket formentligt skal tilskrives afrunding. Befolkningen er inddelt i indkomstdeciler på baggrund af den ækvivalerede disponible indkomst på husstandsniveau. Ændringen i rådighedsbeløbet er beregnet som ændringen i den ækvivalerede disponible indkomst. Kilde: Egne beregninger på baggrund af en fuldtælling af befolkningen. 2

3 fordeles på befolkningen, ligesom der ikke er taget højde for, hvordan arbejdsudbud mv. bliver påvirket af de enkelte tiltag. Det fremgår af tabel 2, at der samlet set indgår godt 4 mia. kr. mere i lempelser end finansiering i fordelingsberegningerne i de to reformudspil. Dette skal i høj grad forklares med, at finansieringen fra rentefradraget er omkring mio. kr. lavere i beregningerne, idet der tages udgangspunkt i reformens virkninger i Hovedparten af provenuvirkningen fra rentefradraget kommer efter 2022 i takt med, at grundlaget for negativ kapitalindkomst forventes at stige, samt at det nominelle loft for, hvornår det lavere rentefradrag virker, gradvist udhules af inflationen. Derudover er det antaget, at den ændrede beskatning af erhvervslivet overvæltes med 50 pct. på husholdningerne via lavere lønninger, og deraf lavere overførsler (på grund af satsreguleringen). I bilaget er det nærmere beskrevet, hvordan de enkelte elementer konkret er inkluderet i beregningerne. Hvis rentefradrag og erhvervsbeskatning indgik fuldt ud ville regeringens reform være underfinansieret med 810 mio. kr., mens den alternative reform ville være overfinansieret med 155 mio. kr. (begge før tilbageløb), se tabel 2. Hvordan bidrager de enkelte elementer til ændringen i rådighedsbeløbet? Figur 2 viser, hvordan den lavere regulering af overførslerne og de øvrige elementer i regeringens Analyse udspil hver især påvirker husholdningernes rådighedsbeløb. Den lavere regulering af overførslerne mindsker isoleret set rådighedsbeløbene i 1. indkomstdecil med 1,20 pct.point. Den samlede forhøjelse af beskæftigelsesfradraget på mio. kr. (før tilbageløb) i regeringens reform udligner ikke dette indkomsttab, og øger kun rådighedsbeløbet med 0,6 pct.point for personer i det laveste indkomstdecil. Samtidigt sænker loftet over rentefradraget og de højere afgifter tilsammen rådighedsbeløbet i denne indkomstgruppe med godt 0,6 pct.point. Den store stigning i det generelle beskæftigelsesfradrag har størst betydning for personer i indkomstdecil, hvor fradraget bidrager med omtrent 1 pct.point til rådighedsbeløbet. Betydningen af lempelsen af topskattegrænsen er størst for de højeste indkomstdeciler, og i 10. indkomstdecil bidrager lempelsen med 0,9 pct.point mod 0,76 pct.point fra beskæftigelsesfradraget. For alle indkomstgrupper reducerer de større afgifter og øget beskatning af fri bil mv. rådighedsbeløbene. I den alternative reform indgår den lavere regulering af overførslerne ikke som et finansieringselement, og der er derfor heller ikke finansiering til den kraftige stigning i det generelle beskæftigelsesfradrag. Derimod afsættes mio. kr. (før tilbageløb af moms og afgifter) til målrettede beskæftigelsesfradrag mv. (udover stigningen i beskæftigelsesfradraget på i alt 11,3 pct.point til enlige forsørgere, der fastholdes). Figur 2 De enkelte elementers betydning for rådighedsbeløbet, regeringens skatteudspil 2,0-2,0 Afgifter og øvrige Pensionsomlægning Børnecheck Overførsler Topskat Beskæftigelsesfradrag Rentefradrag Anm.: Se bilag. Befolkningen er inddelt deciler på baggrund af den ækvivalerede disponible indkomst på husstandsniveau. Ændringen i rådighedsbeløbet er beregnet som ændringen i den ækvivalerede disponible indkomst. Kilde: Egne beregninger på baggrund af en fuldtælling af befolkningen. 3

4 Analyse Figur 3 De enkelte elementers betydning for rådighedsbeløbet, alternativ reformskitse 1,5 0,5-0,5 Øvrige Målrettede initiativer Topskat Beskæftigelsesfradrag, enlige fors. Rentefradrag Anm.: Se bilag. Befolkningen er inddelt deciler på baggrund af den ækvivalerede disponible indkomst på husstandsniveau. Ændringen i rådighedsbeløbet er beregnet som ændringen i den ækvivalerede disponible indkomst. Kilde: Egne beregninger på baggrund af en fuldtælling af befolkningen. Disse kunne bl.a. bestå i øget beskæftigelsesfradrag til unge mellem 25 og 29 år, endnu højere fradrag til enlige forsørgere eller til at reducere ægtefælleafhængigheden i kontanthjælpssystemet, fx med et beskæftigelsesfradrag målrettet denne gruppe. Det fremgår af figur 3, at disse initiativer isoleret set øger rådighedsbeløbet med 0,65 pct.point. (på den måde de indgår i beregningerne, se bilag). Den mere præcise virkning af dette tiltag afhænger imidlertid af den specifikke udmøntning af fradraget. I den alternative reform øges topskattegrænsen med ca kr. mere end i regeringens udspil, hvilket eksempelvis bidrager til at øge rådighedsbeløbet for personer i 10. indkomstdecil med 1,2 pct.point. Den samlede stigning i rådighedsbeløb som følge af højere beskæftigelsesfradrag og topskattegrænse er dog mindre i den alternative reform, se figur 2 og 3. Dette skyldes, at der alene gives målrettede beskæftigelsesfradrag i den alternative reform, mens der er tale om en generel forhøjelse i rege- Figur 4 Hvad betyder reformerne for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere -2,0-3,0 Kontanthjælp Dagpenge Alternativ reformskitse (m. målrettede) Alternativ reformskitse (u. målrettede) Anm.: Se bilag. Kontanthjælps- og dagpengemodtagere er afgrænset på baggrund af DREAM-registret. I figuren indgår familier med kontanthjælps- eller dagpengemodtagere, som har været på den pågældende ydelse mindst 80 pct. af året Kilde: Egne beregninger på baggrund af en fuldtælling af befolkningen. 4

5 ringens udspil, hvilket især øger indkomsten for familier i de øverste indkomstdeciler. Reguleringen af overførslerne betyder, at personer, der er på kontanthjælp det meste af året, får reduceret deres rådighedsbeløb med knap 3 pct., se figur 4. Dette afspejler, at den månedlige udbetalte kontanthjælp falder med knap kr. svarende til efter-skat værdien af reduktionen af ydelserne (i forhold til gældende regler) 1. Dertil kommer det lavere rentefradrag samt stigningen i afgifterne. Familier med dagpengemodtagere får sænket deres rådighedsbeløb med knap 2 pct. som følge af regeringens udspil. I den alternative reform er rådighedsbeløbet derimod stort set uændret, se figur 4, hvilket især skyldes, at overførslerne ikke reguleres ned. Samtidigt kompenserer det målrettede beskæftigelsesfradrag familierne med dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne for det lavere rentefradrag, stigningen i afgifterne mv. Billedet ændrer sig dog ikke markant, hvis det målrettede beskæftigelsesfradrag i stedet udbetales som et almindeligt beskæftigelsesfradrag, se figur 4. Hvis pengene til de målrettede initiativer i stedet bruges til at give en generel forøgelse af beskæftigelsesfradraget vil familier i 1. indkomstdecil få reduceret deres rådighedsbeløb en smule, men dog væsentligt mindre end i regeringens udspil, se figur 5. I alle de øvrige indkomstdeciler vil der stadig være tale om en stigning i rådighedsbeløbet. Samlet set vil Gini en vokse med 0,19 pct.point. I den situation skønnes reformen at give ca. 2,6 mia. kr. i kraft af afledte dynamiske effekter dvs. fortsat ikke langt fra de 3 mia. kr., som er målet i regeringsgrundlaget. Kontakt: Ledende økonom Jonas Zielke Schaarup Analyse Figur 5 Ændring i rådighedsbeløb uden målrettede beskæftigelsesfradrag i alternativ reform 1,5 0,5-0,5-1,5 Alternativ reformskitse Anm.: Se bilag. Befolkningen er inddelt deciler på baggrund af den ækvivalerede disponible indkomst på husstandsniveau. Ændringen i rådighedsbeløbet er beregnet som ændringen i den ækvivalerede disponible indkomst. Kilde: Egne beregninger på baggrund af en fuldtælling af befolkningen. Bilag: Beregningsforudsætninger Til at beregne effekterne på indkomstfordelingen af de to reformer er der overordnet anvendt samme beregningsforudsætninger, som i Kraka-analysen Fordelingsvirkninger af regeringens forslag til en skattereform. Beregningerne i denne analyse adskiller sig dog ved, at flere finansieringselementer er forsøgt medtaget i fordelingsanalysen. Det drejer sig bl.a. om øget erhvervsbeskatning, herunder øget lønsumsafgift for finansielle virksomheder. Dertil kommer de målrettede beskæftigelsesfradrag, der indgår i den alternative reformskitse. Beregningerne tager udgangspunkt i indkomstdata for 2010 omregnet til 2012-niveau på baggrund af satsreguleringsprocenten. Der er regnet på effekten af reformen, som den ser ud i Dette har specielt betydning for, hvordan virkningen af rentefradraget indgår. Alle effekter er efter skat, men før tilbageløb i form af forbrugsafgifter og uden adfærdseffekter. 1 Reelt indebærer forslaget at overførslernes købekraft kan stige lidt frem mod 2022, men at de altså er ca. 5 pct. mindre end under gældende regler. Med henblik på at kunne sammenligne købekraften af den disponible indkomst på tværs af familier med forskellig størrelse, er indkomsterne opgjort på husstand og derefter ækvivaleret med en faktor på 0,6. Ækvivaleringsfaktoren betyder, at beregningerne tager højde for stordriftsfordele i familier med flere voksne, fx at de kan dele faste udgifter, som licenser og forsikringer mellem sig. Børn indgår med samme vægt som voksne i beregningen. Dette svarer til den metode som Finansministeriet 5

6 anvender, se fx Finansministeriet, Fordeling og Incitamenter I det følgende gives en kort gennemgang af, hvordan reformernes elementer er implementeret i beregningerne af fordelingsvirkningerne. Målrettede beskæftigelsesfradrag Den alternative reform betyder, at godt mio. kr. (før tilbageløb) skal fordeles som målrettede beskæftigelsesfradrag. Med henblik på at illustrere hvordan dette initiativ kan påvirke indkomstfordelingen er de mio. kr. beregningsteknisk fordelt på følgende måde. Omkring 4/5 er fordelt som et beskæftigelsesfradrag på 6 pct. indtil en lønindkomst på kr. om året. Personer med en lønindkomst over kr. modtager ikke beskæftigelsesfradraget. Den resterende 1/5 udbetales som et almindeligt beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere på 5,6 pct. Inklusiv dette ekstra fradrag får denne gruppe dermed næsten firedobbelt deres beskæftigelsesfradrag. Afdæmpet vækst i overførselsindkomster Overførslerne er reduceret med 5,1 pct. i forhold til 2012-niveau. I beregningen er førtidspension ikke medtaget. Ligesom folkepensionister, der ikke har anden indkomst end deres folkepension, ikke medtages, da de ifølge udspillet kompenseres fuldt ud. SU, boligstøtte og boligsikring er heller ikke sat ned. Omlægning fra grundbeløb til pensionstillæg I beregningerne er det antaget, at personer, der i dag kun har grundbeløbet eller mindre udbetalt i folkepension (dvs. deres pensionstillæg er helt aftrappet) får reduceret deres samlet udbetalte folkepension med kr. (før skat). Personer, der i data modtager den fulde folkepension eller mere, får øget deres folkepensionsudbetaling med (øget supplerende pensionstillæg) og 750 kr. (forhøjet pensionstillæg) før skat. Regulering af visse afgifter Det er beregningsteknisk antaget, at afgifterne fordeler sig proportionalt med indkomsten. Analyse Højere generelt beskæftigelsesfradrag og topskattegrænse I beregningen indgår skatteværdien af at hæve hhv. beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen. I beregningerne af regeringens reform er der taget højde for, at personer over pensionsalderen ikke er omfattet af den forhøjede topskattegrænse. Lavere fradragsværdi af negativ kapitalindkomst Loftet for negativ kapitalindkomst over kr. for enlige og kr. for ægtepar er nominelt fastsat og i takt med den generelle indkomstfremgang er der således gradvist flere, der har renteudgifter over loftet. Provenuet fra den lavere fradragsværdi er opgjort med fuldt indfasede ændringer i 2022 og udgør ca. 1 mia. kr. i fordelingsberegningen af regeringens udspil. I beregningen af den alternative reform indgår et provenu på omkring 1,8 mia. kr. Aftrapning af børnefamilieydelsen I beregningen er der lagt til grund, at børnefamilieydelsen aftrappes med 2 pct. af indkomstgrundlaget for topskatten, der overstiger kr. For ugifte foretages aftrapningen hos den ægtefælle, der modtager ydelsen. For ægtefæller beregnes aftrapningen først på baggrund af indkomsten hos den ægtefælle, der har den højeste indkomst. Evt. overskydende ydelse aftrappes derefter hos den anden ægtefælle, såfremt denne ægtefælle har en indkomst over kr. Det er antaget, at indkomstaftrapningen er fuldt indfaset i Lavere rejsefradrag, arbejdsudleje, øget beskatning af udenlandsk lønindkomst, fri bil, dieselbiler og ophævelse af fradrag for grundforbedringer Elementer rettet mod lønmodtagere er fordelt som et negativt beskæftigelsesfradrag med et loft på kr. Ophævelsen af fradraget for grundforbedringer er fordelt som en proportional forøgelse af ejendomsværdiskatten. Ændret erhvervsbeskatning Der er regnet med 50 pct. overvæltning af beskatningen. Beskatningen er indregnet som en proportional reduktion af den disponible indkomst. Herfra er der en kolonne 6

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden

Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden 6. juli 2012 Enhedslistens skatteaftale med regeringen ville også øge indkomstuligheden Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan indkomstfordelingen ville blive påvirket, hvis Enhedslistens

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen

Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står

Læs mere

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift

Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Analyse af skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift Århus Kommune juli 2005 Indhold Indhold... 2 Analyse af en skatteomlægning fra personskat til hhv. grundskyld og dækningsafgift...

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24, juni 24 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 199 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0130333 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 199 af 28. januar 2016

Læs mere

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne

Læs mere

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste i Danmark. De rigeste får således 30 gange

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Danmark i arbejde Skattereform

Danmark i arbejde Skattereform Danmark i arbejde Skattereform Maj 2012 Danmark i arbejde Skattereform Maj 2012 Danmark i arbejde Skattereform Nyt kapitel 1. Vækst, job og social balance Regeringen ønsker at gennemføre en skattereform,

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. 22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase 07/08/15 Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel Foretaget for a-kassen Ase 2 KONSEKVENSBEREGNINGER AF FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies,

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 303 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 303 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 303 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 30. marts 2015 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 303 (Alm. del)

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Notat 14. januar 2014

Notat 14. januar 2014 Notat 14. januar 2014 Fordelingseffekter af skattestoppet på ejerboliger Af Esben Anton Schultz Dette notat belyser de fordelingsmæssige virkninger af skattestoppet på ejerboliger (fastfrysningen af ejendomsværdiskatten

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 67 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 457 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 457 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 457 Offentligt 10. juni 2016 J.nr. 16-0647327 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 457 af 13. maj 2016 (alm.

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2014 Forudsætninger for budget 2014 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2013 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Analyse. Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? 3. marts Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks

Analyse. Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? 3. marts Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks Analyse 3. marts 2017 Finansiering af boligskattelettelse igennem rentefradrag: Synd for de unge? Af Regitze Wandsøe og Philip Henriks Hvem kommer til at betale, hvis rentefradraget skal finansiere lavere

Læs mere

2008/1 LSF 194 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Fremsat den 22. april 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag.

2008/1 LSF 194 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Fremsat den 22. april 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. 2008/1 LSF 194 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., j.nr. Fremsat den 22. april 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015

Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Bilag 8 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2015 Forudsætninger for budget 2015 KL og Finansministeriet aftalte i juni 2014 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Jobgevinst på mindre end kr. om måneden

Jobgevinst på mindre end kr. om måneden 14. marts 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup & Malene Lauridsen Jobgevinst på mindre end 2.000 kr. om måneden Forsørgere og par på kontanthjælp får en gevinst på under 2000 kr. for at tage et job til

Læs mere