Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning

Transkript

1 Læringsmålsorienteret didaktik planlægning af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 3. november 2014, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik, Videreuddannelsen, UCC

2 Mål med dagen I kan yde støtte til lærere i overgangen til læringsmålstyret undervisning på grundlag af de nye Fælles Mål i grundskolen og ministeriets vejledninger I kan beskrive et læringsmålstyret undervisningsforløb så kolleger kan anvende det i forhold til egen planlægning af undervisning og refleksion over undervisning I kan anvende relationsmodellen i den didaktiske refleksion over undervisningsforløb

3 Opgave givet sidste gang Analyser elevernes læringsforudsætninger i forhold til dit forløb Beskriv nærmere vigtige elementer i forløbet, som har fokus på passende læringsudfordringer for alle elever Beskriv eksempler på, hvor du i forløbet vil være opmærksom på at give eleverne formativ evaluering i form af feedback

4 Først en hurtig repetition fra sidste gang

5 Vurdering af elevernes læringsforudsætninger i planlægningsfasen Summative vurderinger fra hidtidige forløb anvendes nu formativt Kvalificerede antagelser indhente viden om elevforudsætning gennem undervisningsaktiviteter Svar på: Hvad kan eleverne allerede - set i forhold til at nå læringsmålene? Hvad vil være nyt for dem? Hvilke læringsressourcer og -vanskeligheder opstår typisk?

6 Viden om elevernes læringsforudsætninger Ved planlægning af et målstyret forløb må læreren have viden om og/eller kvalificerede antagelser om elevernes forudsætninger for at nå målene På det grundlag kan læreren give passende læringsudfordringer til alle elever Vel at mærke passende læringsudfordringer på vej mod de Fælles Mål Undervisningsdifferentiering består i at give alle elever deltagelsesmuligheder i de fælles læringsaktiviteter, der fører frem mod de fælles mål

7 Viden om elevernes læringsforudsætninger Den viden kan være mere eller mindre velbegrundet Den kan være opnået i tidligere forløb Hvis læreren er usikker på elevernes eller nogle elevers forudsætninger kan der igangsættes mindre opgaver/aktiviteter som kort kan give læreren viden Undgå stigmatiserende diagnosticering af elevforudsætninger Skabe flere muligheder for læring, som eleverne kan gribe

8 Fælles Mål forbliver fælles også i den omsatte form Lærerne må skabe en fælles læringsbane, som alle elever kan træde ind på, og her møde passende læringsudfordringer Derfra kan alle elever påbegynde deres vej mod at nå de fælles mål, så udtømmende som de kan

9 Fælles Mål forbliver fælles også i den omsatte form Læringsbanen er fælles, men nogle elever vil bevæge sig hurtigere og andre langsommere frem nogle elever vil nå længere end andre på vejen I den forstand er der ikke individuelle mål, men forskellige veje til de fælles mål og forskellige niveauer af målopfyldelse

10 Fælles Mål forbliver fælles også i den omsatte form Læringsbanen er fælles Den fælles læringsbane repræsenterer læringsfællesskabet, som rummer deltagelsesmuligheder for alle elever Deltagelsesmuligheder for alle elever i læringsaktiviteten indebærer passende læringsudfordringer

11 Passende læringsudfordringer for alle elever den nærmeste udviklingszone alle elever får mulighed for at være i den zone, hvor de må yde deres bedste og trække på de læringsressourcer, der er mulige Hvis eleven ikke har mulighed for at nå målene, selvom de gør deres bedste og trækker på de læringsressourcer, der er til rådighed for dem, er målene sat for højt, eller der er utilstrækkelig støtte til deres læring Hvis eleverne uden videre kan nå målene uden at trække på de læringsressourcer, der er til rådighed, så er målene sat for lavt Vær opmærksom på at alle elever møder udfordrende mål

12 Fælles Mål forbliver fælles også i den omsatte form Alle elever skal have feedback, der understøtter deres egen læringsprogression frem mod de Fælles Mål Lærerne skal have positive forventninger om, at eleverne kan nå langt mod de fælles mål, men der skal være passende læringsudfordringer for alle elever på vejen

13 Passende læringsudfordringer for alle elever model for fokus på den enkelte elev med udgangspunkt i det fælles Udgangspunkt i Fælles Mål som er mål for alle elever omsæt de Fælles Mål til konkrete læringsmål for forløb og aktiviteter Del læringsmålene med eleverne, så de forstår dem Identificer elevernes læringsbehov i forhold til at nå målene

14 Passende læringsudfordringer for alle elever model for fokus på den enkelte elev Identificer de læringsressourcer og læringsvanskeligheder, der vil opstå for enkelte elever Omsæt de fælles læringsmål til skridt på vejen for enkelte elever, som rummer passende læringsudfordringer Gør læringsmålene tydelige og forståelige for den enkelte elev, så eleven kan tage målene på sig og engagere sig i at nå dem

15 Passende læringsudfordringer for alle elever model for fokus på den enkelte elev Specificer hvordan læringsudbyttet kan iagttages for dig selv og for eleven (tegn på læring) Specificer for dig selv, hvordan læringsudbyttet kan vurderes i forhold til kriterier for målopfyldelse Specificer hvordan du kan se tegn på stigende niveauer af målopfyldelse

16 Passende læringsudfordringer for alle elever model for fokus på den enkelte elev Skab et undervisningsmiljø med aktiviteter, der understøtter elevernes arbejde med at nå læringsmålene Variation ikke for variationens skyld, men fordi der er forskellige veje til at nå læringsmålene Giv eleven løbende feedback på sine læringsresultater Hvor er du vej hen? Hvordan klarer du dig? Hvor skal du hen herfra? Hvordan kommer du derhen?

17 Passende læringsudfordringer for alle elever model for fokus på den enkelte elev Vurder det endelige læringsudbyttet med eleven Identificer nye læringsbehov sammen med eleven Synlighed om læringsudbytte som anerkendelse

18 Formativ evaluering i gennemførelsesfasen Læreren er løbende opmærksom på, at alle elever får passende læringsudfordringer og opnår læringsudbytte i relation til læringsmålene hvor befinder eleverne sig i deres læring? hvor skal eleverne videre hen i deres læring? hvordan når eleverne frem til de opstillede læringsmål? Læreren giver løbende eleverne feedback herpå Eleverne giver læreren feedback på, hvor de får læringsmuligheder og hvor der opstår læringsvanskeligheder for dem

19 Effektiv feedback - og ikke-effektiv Den effektive: Feedback på opgaveløsningen set i forhold til tidligere forsøg på opgaveløsning og med opgaverelevant information når målene er specifikke og udfordrende opgaven ikke er for kompleks

20 Feedback på opgaveniveau: Bidrager til af forstå hvor godt opgaverne er forstået/udført set i forhold til målet du bliver nødt til at definere begrebet parlamentarisme klart i din tekst, hvis vi skal forstå din argumentation. effektiv, hvis der arbejdes videre med opgaven Feedback på procesniveau: Bidrager til at forstå hvilken proces der er nødvendig for at forstå/udføre opgaverne du kan finde definitionen på begrebet parlamentarisme i et leksikon effektiv til udvikling af læringskompetence

21 Feedback på selvreguleringsniveau: Bidrager til at den lærende kan overvåge og styre sine læringsaktiviteter prøv lige at undersøge om du har brugt begrebet parlamentarisme korrekt i din tekst effektiv til udvikling af læringskompetence Feedback på personligt niveau: Bidrager til en personlig evaluering Det er sørme godt gået. Du er en dygtig elev. Ikke effektiv feedback

22 Præsenter i gruppen Din analyser af elevernes læringsforudsætninger i forhold til dit forløb De elementer i forløbet, som har fokus på passende læringsudfordringer for alle elever Eksempler på, hvor du i forløbet vil være opmærksom på at give eleverne formativ evaluering i form af feedback præciser hvilke feedback-former du anvender

23 Fokus på opgaven at beskrive læringsmålstyrede undervisningsforløb Sådanne beskrivelser vil være vigtige redskaber i udviklingen af undervisningens kvalitet og i fremme af elevernes læringsudbytte Vi skal udvikle et samlet blik på beskrivelse af læringsmålstyrede undervisningsforløb hvordan ser en sådan beskrivelse ud?

24 Planlægning og beskrivelse af undervisningsforløb - læringsmål Hvilke kompetencemål og færdigheds- og vidensmål (målpar) fra Fælles Mål danner grundlag for forløbet? Indgår der flere kompetenceområder og/eller flere fag? Hvordan er vægtningen mellem de områder og fag? Hvordan er de Fælles Mål omsat til læringsmål for det konkrete undervisningsforløb? Delmål? Kronologi? Progression? Niveau? Hvad skal eleverne vide og kunne ved slutningen af forløbet?

25 Planlægning og beskrivelse af undervisningsforløb - læringsmål Forløbet kan rumme mange forskellige læringsmuligheder for eleverne Nogle læringsmuligheder vil være vedligeholdende eller yderligere træning af noget de allerede har lært. De skal ikke i fokus Der er behov for, at skabe fokus på det væsentligt nye, eleverne skal lære Hvad er det væsentligt nye, de skal lære?

26 Planlægning og beskrivelse af undervisningsforløb - læringsmål Valget af læringsmål og omsætning af læringsmålene til det konkrete forløb hviler på en vurdering af elevernes forudsætninger for at nå de nye læringsmål Evaluering fra tidligere forløb danner derfor grundlag for omsætning af Fælles Mål til passende læringsmål for næste forløb og/eller små indledende opgaver/kvalificerede antagelser Hvad kan eleverne allerede, som forløbet kan bygge videre på? Hvad er elevernes forudsætninger for at nå de nye læringsmål?

27 Planlægning og beskrivelse af undervisningsforløb - læringsmål De omsatte læringsmål for forløbet bør have en præcis sproglig formulering med anvendelse af de centrale fagbegreber, som vil kunne forstås af andre lærere med kompetence i faget udvikling af et præcist fagsprog om læringsmål Derefter skal læringsmålene gøres tydelige og forståelige for eleverne på mange forskellige måder tilpasset eleverne Hvordan kan læringsmålene formuleres, så de kan forstås af eleverne? Er der forskellige bud på det i det beskrevne undervisningsforløb?

28 Planlægning og beskrivelse af undervisningsforløb - undervisningsaktivitet Hvilket indhold i form af emner/temaer er valgt? I nogle fag kan visse indholdsvalg være givne fx i kanonpunkter i faget historie Hvor kan eleverne inddrages medbestemmende i valg af emner/temaer? Hvordan understøtter indholdsvalget, at læringsmålene for forløbet nås? Hvilke læremidler i form af lærebøger, materialer, tekster, m.v. er valgt? Hvordan understøtter valget af læremidler opnåelse af læringsmålene?

29 Planlægning og beskrivelse af undervisningsforløb - undervisningsaktivitet Vær især opmærksomme på at undervisningsaktiviteterne og arbejdsformerne rummer variation og flere veje til at nå læringsmålene Målet er deltagelsesmuligheder for alle elever i læringsaktiviteterne Det er forudsætningen for at alle elever støttes i at komme så langt de kan i opfyldelse af læringsmålene (undervisningsdifferentiering) Hvilke undervisningsaktiviteter og -materialer vil være gode til netop denne elevgruppe og samtidigt understøtte arbejdet med læringsmålene?

30 Planlægning og beskrivelse af undervisningsforløb - undervisningsaktivitet Angiv hvad læreren gør og hvad eleverne gør Beskriv hvor eleverne er aktive og viser, hvad de har lært Øvrige fokuspunkter: Hvordan er undervisningen anvendelsesorienteret og med integration af bevægelse, IT og evt. den understøttende undervisning? Involverer forløbet andre fag, særlige lokaleforhold, besøg ud af huset og/eller specielle ressourcer?

31 Planlægning og beskrivelse af undervisningsforløb tydelige sekvenser Beskrivelsen af læringsmålstyret undervisning skal have tydelige undervisningssekvenser der rummer 1. Indledning I indledningen er det centralt at læringsmålene bliver tydelige og forståelige for eleverne og at eleverne tager læringsmålene til sig 2. Bearbejdning I bearbejdningen skal eleverne opretholde fokus på at nå læringsmålene 3. Opsamling I opsamlingen skal elever og lærere sammen vurdere hvad der nu er lært i forhold til de opstillede læringsmål

32 Planlægning og beskrivelse af undervisningsforløb tydelige sekvenser Hvordan formidles de omsatte læringsmål for forløbet til eleverne, så de har mulighed for at tage dem til sig? I hvilken udstrækning skal forældrene kende læringsmålene? Er det beskrevet hvordan I sørger for at eleverne har fokus på læringsmålene undervejs i bearbejdningsfasen? I bearbejdningsfasen skal det overvejes hvilke læringsmål der netop nu skal betones for eleverne. Er det beskrevet, hvordan der opnås god timing med hensyn til hvilke læringsmål, der skal i fokus hos eleverne hvornår i forløbet?

33 Planlægning og beskrivelse af undervisningsforløb Tegn på læring Hvad viser at eleverne har nået læringsmålene? Det er i elevernes aktivitet, at vi kan se tegn på deres læring Vi kan gennem spørgende og lyttende metoder opnå indblik i deres viden og forståelse Vi kan gennem direkte observation opnå indblik i, hvilke færdigheder de i praksis behersker Vi kan gennem at analysere produkter de skaber, foretage vurdering af, hvad de har lært

34 Planlægning og beskrivelse af undervisningsforløb Tegn på læring Til angivelsen af tegn på læring knytter sig også afklaring af kriterier for målopfyldelse. Hvad skal der til, for at vi kan sige, at læringsmålene er nået? Målopfyldelse kan finde sted på forskellige niveauer er der angivet forskellige niveauer af målopfyldelse? Hvad er tegn på en udtømmende målopfyldelse, og hvad er tegn på det minimalt acceptable niveau af målopfyldelse? Dansk og matematik har opmærksomhedspunkter, som må inddrages i refleksionen Der kan være elever der hurtigt vil nå målet udtømmende, og som derfor har behov for flere læringsudfordringer er der ideer til det?

35 Planlægning og beskrivelse af undervisningsforløb - evaluering Evalueringen af læringsmålstyret undervisning omfatter både undervisningsaktiviteterne og elevernes læringsudbytte Både lærere og elever deltager, og der skal være en beskrivelse af: Hvordan evalueres undervisningen? Hvordan evalueres elevernes læringsudbytte? Undervisningsaktiviteterne evalueres med henblik på at vurdere, hvor godt de bidrog til elevernes læringsudbytte Elevernes læringsudbytte evalueres med henblik på at vurdere, hvilke læringsmål, der blev nået, og på hvilke niveauer

36 Planlægning og beskrivelse af undervisningsforløb - Evaluering Hvordan skal eleverne selv vurdere om de har nået læringsmålene? Fremgangsmåder til elevernes vurdering af læringsudbytte på grundlag af tydelighed om mål, tegn og kriterier for målopfyldelse Hvordan skal læreren opnå viden om elevernes læringsudbytte set i forhold til læringsmålene? Fremgangsmåder til vurdering af elevernes læringsudbytte hvilke læringsmål blev nået og på hvilket niveau af målopfyldelse? Systematisk, valid, dokumenteret vurdering?

37 Planlægning og beskrivelse af undervisningsforløb formativ feedback Er det beskrevet hvordan læreren løbende, undervejs i læreprocessen, giver eleverne formativ feedback på deres læringsresultater? Hvordan inddrages eleverne i den løbende vurdering af deres læringsudbytte? Hvilke feedback-former skal anvendes i forløbet?

38 Planlægning og beskrivelse af undervisningsforløb - evaluering Hvordan skal eleverne undervejs give feedback til læreren på, om undervisningsaktiviteterne støttede deres læring? Hvor blev de støtte i deres læringsprogression? Hvor opstod der læringsvanskeligheder for dem? Hvordan skal læreren selv vurdere kvaliteten af undervisningsaktiviteterne? Hvordan kan teamet indgå i den evaluering? Er der mulighed for at kollegaer kan observere undervisningen og deltage i evalueringen?

39 Gå ind på ffm.emu.dk Gennemgå dit eget undervisningsforløb på grundlag af ministeriets Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Find et eksempel på beskrivelse af et læringsmålstyret undervisningsforløb og sammenlign med dit eget forløb

40 Gode læringsresultater for eleverne fremmes af pædagogisk ledelse, der har vedvarende og tydeligt fokus på Undervisningens kvalitet Elevernes læringsudbytte Undervisningens kvalitet vurderes ud fra hvor godt den understøtter alle elevers læring Læringsvejlederne som ressource i en pædagogisk ledelse med dette fokus

41 Hvordan kan relationsmodellen forstås og bruges i en didaktisk refleksion, der har fokus på Undervisningens kvalitet Elevernes læringsudbytte

42 Relationsmodel for læringsmålstyret undervisning Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring

43 Lineær logik med udgangspunkt i læringsmål Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring

44 Iterativ proces Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring

45 Modellen er ikke kronologisk, men en model for didaktisk refleksion i alle 3 faser over tid Planlægningsfasen Gennemførelsesfasen Evalueringsfasen

46 Gennemførelsesfasen Indledning Målene gøres tydelige Bearbejdning Fokus på at nå målene Opsamling Vurdering af opnåede mål

47 Lineær logik Læringsmål Undervisningsaktiviteter

48 Mål vælges fra Fælles Mål og omsættes til læringsmål for et konkret forløb sådan at de konkret knyttes til forløb, aktiviteter og elever der skabes passende læringsudfordringer for alle de derefter kan omsættes, så de kan forstås af eleverne lærerne kan vurdere, om eleverne har nået målene eleverne selv kan vurdere, om de har nået målene der er fokus på det væsentlige nye eleverne skal lære

49 Læringsmål Undervisningsaktiviteter Tegn på læring

50 Beskrivelse af undervisningsaktivitet der kan føre til læringsmålet Valg af og beskrivelse af undervisningsaktiviteter omfatter valg af indhold, arbejdsmåder, elevopgaver, roller og processer Undervisningsaktiviteter er de lærerledede planlagte aktiviteter og planlagte interaktion mellem lærere og elever og elever indbyrdes valg af former for samarbejde, kommunikation og interaktion valg af læremidler og andre ressourcer tilrettelæggelse af det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø

51 Fra beskrivelse af undervisningsaktivitet til angivelse af tegn på læring Tegn på læring er det som eleven kan kommunikere, praktisk demonstrere og skabe Undervisningsaktiviteterne skal derfor: Skabe passende læringsudfordringer for alle elever Beskrivelsen af undervisningsaktiviteterne skal klart beskrive den elevaktive del Det er i elevaktiviteten at der kan iagttages tegn på læringsudbytte Støtte alle elever i forhold til at nå målene Rumme elevaktiviteter, der viser lærere og elever tegn på læring

52 Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring

53 Fra dokumentation af tegn på læring til vurdering af læringsudbytte Vurdering af læringsudbytte forudsætter klare kriterier for opfyldelse af læringsmål Der er behov for at kunne se forskellige niveauer af målopfyldelse Lærerne beskriver, hvad kriterierne er for, at læringsmålene er nået Det er forudsætningen for at lærere og elever kan afgøre, om målet er nået, og på hvilket niveau, det er sket Hvordan kan den udtømmende målopfyldelse beskrives? Hvordan kan den mindst acceptable grad af målopfyldelse beskrives? Hvordan kan øvrige grader af målopfyldelse beskrives?

55 Fra evaluering af læringsudbytte til vurdering af læringsforudsætninger for næste forløb Lærernes formative feedback undervejs i forløbet til eleverne: Hvad kan eleverne nu? Hvad er det næste de skal lære? Hvordan kan de opnå det? Elevernes løbende og afsluttende evaluering af eget læringsudbytte. Lærernes summative vurdering af elevernes læringsudbytte set i forhold til læringsmål: Hvad opnåede eleverne? Hvad er det næste de skal lære? Lærerens evaluering af elevernes læringsudbytte bruges som grundlag for vurdering af deres læringsforudsætninger for næste forløb og som grundlag for at formulere passende læringsmål

57 Iterativ proces Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring

59 Valg og omsætning af læringsmål i sammenhæng med vurdering af elevernes læringsforudsætninger Fra læringsmål til vurdering af læringsforudsætninger og omvendt Når der foretages valg af læringsmål fra Fælles Mål og omsætning af dem til læringsmål for et konkret forløb, så må det ske på grundlag af en vurdering af elevernes læringsforudsætninger i forhold til de valgte mål Evaluering af elevernes læringsudbytte bruges nu formativt ind i næste forløb Det næste forløbs mål formuleres som passende læringsudfordringer på grundlag af vurdering af elevforudsætningerne

61 Erfaringer med gode undervisningsaktiviteter, der skaber læring, kan inspirere til formulering af læringsmål Læringsmålstyret undervisning er netop karakteriseret ved at være styret af læringsmål og ikke undervisningsaktiviteter Hvis læreren har erfaring med at bestemte aktiviteter, arbejdsformer, læremidler, elevopgaver, emner og temaer giver godt læringsudbytte for eleverne, så bliver opgaven at gøre klart, hvad læringsudbyttet er og formulere læringsmål herfor Her bevæger læreren sig også fra undervisningsaktivitet til læringsmål, men den bevægelse er kun meningsfuld, hvis der skabes klar sammenhæng mellem undervisningsaktivitet og relevante læringsmål

63 Sammenhæng mellem evaluering undervisningsaktivitet Undervisningsaktiviteterne skal kunne danne grundlag for evaluering Elevaktiviteten skal være velegnet til at vise tegn på elevernes læring Evalueringen skal også omfatte undervisningsaktiviteterne Hvordan får læreren feedback på undervisningen fra eleverne? Hvor godt støttede undervisningen elevernes læring? Hvor opstod der læringsvanskeligheder for eleverne i undervisningen?

65 Sammenhæng mellem undervisningsaktivitet og tegn på læring Det kan være nødvendigt at gå fra tegn på læring tilbage til planlægning af undervisning Hvis elevaktiviteten viser sig ikke at give læreren valide tegn på elevernes læringsudbytte, må læreren revidere undervisningen, sådan at en mere velegnet elevaktivitet indgår Tegn på læring viser sig i det eleven gennem sin aktivitet kan kommunikere, vise i praksis og skabe

67 Sammenhæng mellem evaluering og tegn på læring Hvis de tegn på læring, som læreren kan dokumentere, ikke er tilstrækkelige til, at læreren under evalueringen kan vurdere elevernes forskellige niveauer af målopfyldelse, må læreren foretage en ny operationalisering Hvilke andre tegn på læring kan iagttages? Hvordan kan tegn på læring iagttages på andre måder? Hvordan kan kriterierne for målopfyldelse operationaliseres?

69 Sammenhæng mellem læringsmål og tegn på læring Der skal være sammenhæng forstået på den måde, at tegn på læring er en valid operationalisering af det læringsudbytte, der er sat mål for Hvis de tegn, der kan iagttages, ikke giver relevant gyldig viden om det læringsudbytte, der er sat mål for, så skal det både overvejes hvilket læringsudbytte, det så faktisk er tegn på hvilke læringsmål, der dermed er opfyldt hvilket læringsudbytte, der mangler at se tegn på hvilke nye læringsmål, det giver anledning til

70 Relationsmodellen er også en refleksionsmodel, der viser de sammenhænge, der skal reflekteres didaktisk over Læringsmål Evaluering Undervisningsaktiviteter Tegn på læring

72 Opgave til næste gang Undervisningsforløbet beskrives færdigt Det fremsendes til I udskriver jeres eget i 5 eksemplarer på papir og medbringer det til næste gang I forbereder en mundtlig præsentation af undervisningsforløbet