KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE"

Transkript

1 September 2015 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE Virksomhederne bedømmer erhvervsvenligheden i landets kommuner højere i 2015 end i nogen tidligere år, hvor DI har gennemført undersøgelsen Lokalt Erhvervsklima. Selvom der er tydelige tegn på en bedring i kommunerne, oplever særligt de mindre virksomheder dog stadig udfordringer. Ikast-Brande har også i 2015 Danmarks bedste erhvervsklima. AF ØKONOMISK KONSULENT MICHAEL MEINECHE, Kommunerne er blevet bedre til at skabe gode vilkår for de lokale virksomheder. Virksomhedernes vurdering af kommunernes erhvervsvenlighed ligger i 2015 på det højeste niveau, siden DI første gang gennemførte undersøgelsen i Kommunernes erhvervsvenlighed bliver bedre Virksomhedernes overordnede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed, ,6 3,5 3,4 3,3 Anm.: Erhvervsvenligheden er vurderet på en skala fra 1 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. Lokalt Erhvervsklima ,2 3,1 3,

2 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE DI INDSIGT SEPTEMBER 15 SIDE 2 Det er samlet set 76 pct. af kommunerne, som er gået frem i virksomhedernes vurdering af deres erhvervsvenlighed over de seneste seks år. Særligt i region Midtjylland og region Sjælland er kommunerne gået meget frem. Den overordnede vurdering er kun blevet lavere for 23 ud af 96 kommuner. Tilbagegangen er nogenlunde jævnt fordelt over de forskellige dele af landet. Størst fremgang i erhvervsvenligheden i region Midtjylland og Sjælland fra 2010 til ,40 til 0,99 0,21 til 0,39 0,01 til 0,20-1,00 til 0,00 Anm.: Intervallerne dækker over udvikllingen i den overordnede vurdering af erhvervsvenligheden, som virksomhederne bedømmer på en skala fra 1 til 5. Lokalt Erhvervsklima Virksomhederne vurderer samlet set kommunerne bedre på 20 af i alt 22 indikatorer i 2015 sammenlignet med Kun kommunernes åbenhed over for private leverandører og adgangen til kvalificeret arbejdskraft er gået tilbage i den samlede vurdering.

3 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE DI INDSIGT SEPTEMBER 15 SIDE 3 Kommunerne bliver vurderet bedre på næsten alle indikatorer Top 10 over de indikatorer, der er steget mest i vurdering fra 2010 til 2015 Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder Det kommunale vejnet Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer) Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd Kommunens overholdelse af betalingsfrister Jobcentrenes indsats (jobformidling) Den lokale planlægning (by- og erhvervsudvikling) 0,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 Anm.: Indikatorerne er vurderet på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. Lokalt Erhvervsklima 2010 og Dialogen mellem erhvervslivet og kommunen er et af de områder, der særligt er blevet styrket i de seneste år. Undersøgelsen viser således, at 90 pct. af virksomhederne har haft kontakt med kommunen inden for det seneste par år. Samtidig er både dialogen med embedsmænd og politikere samt kommunens formidling af relevant information til virksomhederne blandt de ti områder, hvor vurderingen er steget mest siden Der er derfor tydelige tegn på, at kommunerne har stærkere fokus på dialogen med erhvervslivet. FREMGANG PÅ VIRKSOMHEDERNES HØJEST PRIORITEREDE INDSATSOMRÅDER Infrastruktur og transport er fortsat virksomhedernes første prioritet, når det kommer til, hvad kommunen bør fokusere på for at styrke virksomhedernes vækstmuligheder. Selvom virksomhederne stadig ser infrastruktur og transport som den vigtigste prioritet, har der været fremgang i virksomhedernes vurdering af infrastrukturen i kommunerne. Det kommunale vejnet står for den største fremgang i vurdering, mens den kollektive trafik stadig bliver vurderet relativt lavt.

4 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE DI INDSIGT SEPTEMBER 15 SIDE 4 Virksomhedernes prioriteringer 2014 og 2015 Hvillke to områder mener du, at kommunen først bør tage fat på for at styrke din virksomheds vækstmuligheder? Infrastruktur og transport Arbejdskraft Skatter og afgifter Brug af private leverandører Information og dialog Kommunens image Sagsbehandling Fysisk planlægning Velfærdsservice Anm.: Andelen af virksomheder, der mener kommunen skal prioritere området. Virksomhederne er blevet bedt om at vælge to områder. Lokalt Erhvervsklima 2014 og Kommunernes skatter og afgifter er i år rykket ned på en 3. plads over virksomhedernes prioriteter, mens arbejdskraft er rykket frem på en 2. plads. Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er således blevet et stadigt vigtigere fokuspunkt for virksomhederne. Selvom tilfredsheden med de kommunale skatter og afgifter fortsat ligger forholdsvis lavt, har der været en faldende utilfredsheden med de kommunale erhvervsskatter, afgifter og gebyrer samt personskatter siden Virksomhederne bliver mindre utilfredse med kommunernes skatter og afgifter Udviklingen i virksomhedernes vurdering af kommunens skatter og afgifter fra 2010 til ,2 3,0 Niveauet for kommunens personskatter Kommuanle erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld) Kommunale afgifter og gebyrer 2,8 Anm.: Indikatorerne er vurderet på en skala fra 1 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. 2, Lokalt Erhvervsklima

5 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE DI INDSIGT SEPTEMBER 15 SIDE 5 Den faldende utilfredshed med skatter og afgifter, kan hænge sammen med, at kommunerne har sænket erhvervsskatterne gennem de seneste fem år. Især dækningsafgiften en afgift på bygningsværdien af de ejendomme, som ligger på en given grund er på vej ned. Blandt de 47 kommuner, der havde dækningsafgift i 2010, har fire helt fjernet den, 27 kommuner har sænket den, og ingen har hævet den. DE BEDSTE KOMMUNER BLIVER ENDNU BEDRE Ikast-Brande har også i 2015 Danmarks bedste erhvervsklima. Selvom Ikast-Brande har ligget helt i top i fem af de seks år, undersøgelsen Lokalt Erhvervsklima er blevet gennemført, er de fortsat med at forbedre sig. Ikast-Brande opnår en bedre placering på 15 af 44 indikatorer, end kommunen gjorde i Herning er også i år at finde på 2. pladsen. Skanderborg er gået frem i placering på 19 ud af 44 indikatorer i forhold til sidste år og har derved skubbet Hedensted ud af top 3. Ikast-Brande i top i otte ud af 11 kategorier Placering blandt de 96 kommuner i Lokalt Erhvervsklima 2015 Ikast- Brande Herning Skanderborg Kilde Lokalt Erhvervsklima Det samlede lokale erhvervsklima Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden Infrastruktur (vejnet og kollektiv transport) Arbejdskraft (adgang til kvalificeret arbejdskraft og jobcentre) Kommunal sagsbehandling (miljø-, bygge-, og sygedagpengesager) Kommunale skatter, afgifter og gebyrer Fysisk planlægning (erhvervsgrunde samt by- og erhvervsudvikling) Brug af private leverandører (udbud og betalingsfrister) Image (fastholde og tiltrække virksomheder og borgere) Kommunens velfærdsservice (børnepasning og folkeskole) Information (formidling og dialog) statistiske erhvervsvilkår

6 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE DI INDSIGT SEPTEMBER 15 SIDE 6 Alle kommunerne i top 3 har gennemført en række ændringer, som har medvirket til, at de fortsat ligger i top. Skanderborg har for eksempel brugt undersøgelsen systematisk til at sætte fokus på kommunens erhvervsservice og til at finde nye måder at forbedre erhvervsklimaet på. Dog har Skanderborg fortsat udfordringer i forhold til blandt andet infrastruktur i konkurrencen med Herning og Ikast-Brande om de to topplaceringer. Danmarks bedste Erhvervsklima Samlet placering i Lokalt Erhvervsklima, Kommune Ikast-Brande Kilde Lokalt Erhvervsklima Herning Skanderborg Hedensted Favrskov Vejen Greve Billund Høje-Taastrup Middelfart Også en af de hidtil lavest placerede kommuner har forbedret sig markant gennem årene. Vordingborg har i tre af seks år ligget i bund i undersøgelsen. Den højeste placering var en 90. plads i Nu har Vordingborg forbedret sig på en række områder og er derfor gået markant frem til en 72. plads. Vordingborg er også i top 15 over kommuner, der er gået mest frem i vurderingen af erhvervsvenligheden siden Særligt kommunens formidling og dialog med virksomhederne er blevet bedre, hvor kommunen går fra en 85. plads til en 43. plads. Kommunen har dog stadig udfordringer, særligt når det kommer til kommunens velfærdsservice og adgang til kvalificeret arbejdskraft.

7 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE DI INDSIGT SEPTEMBER 15 SIDE 7 ÅRETS HØJDESPRINGERE Sorø, Fredericia og Haderslev er årets højdespringere. Alle tre kommuner har gennemført en række tiltag, som har været med til at forbedre deres erhvervsklima. Blandt andet har Sorø fjernet dækningsafgiften, udarbejdet en strategi for at styrke erhvervsklynger i området og arbejdet målrettet på at styrke dialogen med virksomhederne. Den indsats har været medvirkende til en markant fremgang i Sorøs erhvervsklima i Sorø hopper 54 pladser frem Kommuner med størst fremgang fra 2014 til 2015 Kommune Placering 2015 Placering 2014 Ændring Sorø Kilde Lokalt Erhvervsklima 2014 og Fredericia Haderslev Randers Odder Assens Roskilde Slagelse Ishøj Aabenraa Silkeborg STADIG UDFORDRINGER FOR MINDRE OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER Selvom erhvervsklimaet i kommunerne bliver stadig bedre, oplever virksomhederne fortsat udfordringer. De mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) oplever i højere grad udfordringer i kommunerne end de større virksomheder. Blandt virksomheder med ansatte er 13 pct. utilfredse eller meget utilfredse med erhvervsvenligheden i kommunerne, mens kun seks pct. af de større virksomheder er utilfredse eller meget utilfredse. Samtidig er 71 pct. af de større virksomheder tilfredse eller meget tilfredse, mens den andel blot er 58 pct. blandt MMV er.

8 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE DI INDSIGT SEPTEMBER 15 SIDE 8 De mindre og mellemstore virksomhede er i langt højere grad utilfredse med kommunens afgifter og gebyrer og deres åbenhed over for brug af private leverandører, end de større virksomheder er. Dialogen med kommunen og sagsbehandlingen er også forhold, de mindste virksomheder i højere grad er utilfreds med end de større. De mindste virksomheder er i højere grad utilfredse med erhvervsvilkårerne Andelen af virksomheder, der er utilfredse eller meget utilfredse med kommunens indsats på udvalgte områder, 2015 Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer) Kommunens åbenhed over for brug af private leverandører Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd Kommunens overholdelse af betalingsfrister Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? Vil du anbefale andre virksomheder at etablere sig i kommunen? ansatte Flere end 100 ansatte Lokalt Erhvervsklima At MMV er i større grad er utilfredse med kommunerne, bliver også afspejlet i deres vilje til at anbefale andre virksomheder at etablere sig i kommunen. 62 pct. af MMV er vil anbefale kommunen til andre virksomheder, mens 69 pct. af de større virksomheder vil anbefale kommunen. Det er dog stadig hver tiende af MMV er, der ikke vil anbefale andre virksomheder at etablere sig i kommunen.

9 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE DI INDSIGT SEPTEMBER 15 SIDE 9 FAKTA OM LOKALT ERHVERVSKLIMA 96 af landets 98 kommuner indgår i undersøgelsen. Fanø og Læsø indgår ikke grundet kommunernes størrelse og det lave antal private virksomheder i disse kommuner virksomheder er inviteret til undersøgelsen i virksomheder (32,7 pct.) har svaret på spørgsmål om deres tilfredshed med 22 forskellige kommunale indsatsområder. De virksomheder repræsenterer ca ansatte i den private sektor. Undersøgelsen består af to dele: Spørgeskemaet Lokalt Erhvervsklima, som vægter 2/3, og statistik fra forskellige kilder, som vægter 1/3. Virksomhederne er blandt andet blevet spurgt om deres tilfredshed med kommunens indsats for adgang til kvalificeret arbejdskraft, sagsbehandlingstider, de kommunale skatter, afgifter og gebyrer, brugen af private leverandører, den fysiske planlægning samt infrastruktur og transport. I statistikdelen indgår 22 statistiske nøgletal, eksempelvis størrelsen af grundskyldspromillen, dækningsafgift, uddannelsesniveauet og nystartede virksomheder pr. indbygger. Undersøgelsen er gennemført hvert år siden Se flere resultater på di.dk/le

10 > DI H. C. ANDERSENS BOULEVARD KØBENHAVN V TLF. : DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til en bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på dibusiness.dk

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2015 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne

Læs mere

Store virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima

Store virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima September 13 Store virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima Små og store virksomheder er enige om, hvad kommunen bør se på først for at styrke vækstmulighederne, men tilfredsheden med kommunens

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2016 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Odsherred som erhvervskommune

Odsherred som erhvervskommune Odsherred som erhvervskommune Regionalforeningssekretær Bent Outzen Lokalt Erhvervsklima Fordi Lokale rammevilkår er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne LE er virksomhedernes stemme i kommunen

Læs mere

Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima

Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima Af konsulent Thorbjørn Baum, thob@di.dk September 2017 Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima De danske virksomheder er mange steder godt tilfredse med erhvervsklimaet. Og virksomheder i kommuner

Læs mere

KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER

KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER September 2016 KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER Tilfredsheden med kommunernes erhvervsklima har nået et nyt toppunkt. Det er godt nyt. Et forbedret erhvervsklima er nemlig lig med flere private

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen

Ringkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen Ringkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen Hvorfor undersøgelse af lokalt erhvervsklima? Mål Kommunalt fokus på virksomheder og lokale erhvervsvilkår Værktøj til dialog med kommunerne

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2012 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Lokalt Erhvervsklima» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2011 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder

Læs mere

Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne

Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne September 2015 Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne Sammenlignet med resten af landet er yderkommunerne væsentligt bedre til at holde en nær kontakt til virksomhederne. Knap halvdelen af virksomhederne

Læs mere

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012 September 2012 Storkommunerne forbedrer erhvervsklimaet gradvist Af konsulent Nikolaj Pilgaard, NIPI@DI.DK Fem ud af syv danske storbyer har forbedret erhvervsklimaet fra 2011 til 2012. Esbjerg indtager

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2017 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne

Læs mere

HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE

HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE September 2016 HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE Flere og flere virksomheder må opgive at finde de medarbejdere, de har brug for til at løse deres opgaver og udvikle deres forretning.

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklim a 2012 et væ rktøjtildialog m ellem kom m uner og virksom heder Virksomhedernes

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2014 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Lokalt Erhvervsklima

Lokalt Erhvervsklima Lokalt Erhvervsklima > Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le V tlf.: INDHOLD INDLEDNING..........................................................................

Læs mere

De kommunale erhvervsvilkår. virksomhederne. 22. januar 2009

De kommunale erhvervsvilkår. virksomhederne. 22. januar 2009 22. januar 2009 De kommunale erhvervsvilkår er afgørende for virksomhederne AF chefkonsulent SUNE K. JENSEN, SKJ@DI.DK Syv ud af ti mindre- og mellemstore virksomheder vurderer, at de kommunale rammer

Læs mere

Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur

Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur DI Den 8. august 016 ANCH Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur Mere end hver tredje virksomhed mener, at infrastruktur og transport er et område, som kommunerne skal prioritere. Det er især

Læs mere

Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer

Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer Jette Nøhr DI Hovedstaden Forbedringer i erhvervsklimaet Flere kommuner har lavet forbedringer i deres erhvervsklima Eksempler på indsatsområder

Læs mere

Fire små kommuner gør det godt

Fire små kommuner gør det godt Konsulent Nikolaj Pilgaard nipi@di.dk, tlf. 2128 8584 JANUAR 2017 Fire små kommuner gør det godt Fire mindre kommuner i de veletablerede jyske business regioner ligger godt i DI s Lokalt Erhvervsklima

Læs mere

Lokalt erhvervsklima Resultater for Randers

Lokalt erhvervsklima Resultater for Randers Notat Forvaltning: Erhverv & Udvikling Dato: J.nr.: Br.nr.: 1. september 2011 Udf rdiget af: Hanne Lykke Thonsgaard og Pernille Bouteloup Kofoed Vedrłrende: Resultater for Randers Kommune i DI erhvervsklima

Læs mere

Det går tilbage for den tidlige jobindsats

Det går tilbage for den tidlige jobindsats Organisation for erhvervslivet november 2009 Det går tilbage for den tidlige jobindsats AF ØKONOMISK KONSULENT ULLA SILBYE, USI@DI.DK Tempoet i den kommunale beskæftigelsesindsats er faldet. Men hvis alle

Læs mere

1. Hvor tilfreds er du med kommunens overordnede erhvervsvenlighed?

1. Hvor tilfreds er du med kommunens overordnede erhvervsvenlighed? 1. Hvor tilfreds er du med kommunens overordnede erhvervsvenlighed? 2. Hvor tilfreds er du med den kommunale indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling? - og hvor vigtigt er det for dig? - På miljøområdet?

Læs mere

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne September 2013 Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne Seks ud af ti virksomheder i det midtjyske vil anbefale deres kommune til andre virksomheder. Det er den højeste

Læs mere

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016 Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit

Læs mere

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008

Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 København, 15. oktober 2007 Yderligere information: Økonom Gert Holst Andersen tlf. 33 73 01 89, gha@realkreditraadet.dk Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 Realkreditrådet har estimeret

Læs mere

Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening

Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening Undersøgelse af erhvervsvilkårene for medlemmerne af Roskilde Borger, Håndværker- og Industriforening Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en

Læs mere

Yderkommuner vil være vinderkommuner

Yderkommuner vil være vinderkommuner September 2013 Yderkommuner vil være vinderkommuner Med tre kommuner i top 5 hvad angår forbedring af den overordnede erhvervsvenlighed, så dominerer yderkommunerne toppen af listen over hvilke kommuner,

Læs mere

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en række Håndværker-

Læs mere

Sagsnr Til Teknik- og Miljøudvalget. Bilag 1. København på DI s undersøgelse af det lokale erhvervsklima

Sagsnr Til Teknik- og Miljøudvalget. Bilag 1. København på DI s undersøgelse af det lokale erhvervsklima KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Erhvervsservice BILAG 1 30-07-2013 Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 1. København på DI s undersøgelse af det lokale erhvervsklima Baggrund

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016

DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016 DET KOMMUNALE ERHVERVSKLIMA PÅ LOLLAND- FALSTER 2016 2 INDHOLD INDLEDNING 3 HOVEDKONKLUSIONER 3 4 LÆSEVEJLEDNING: INDEKSERING 4 KOMMUNALE RAMMEVILKÅR 5 IMAGE 6 KOMMUNAL SERVICE 7 INFRASTRUKTUR 10 KOMMUNEN

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

ERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014

ERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014 ERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014 Norddjurs Kommune Rapport August 2014 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG OPSUMMERING Side 3 VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN Side 7 VIRKSOMHEDERNES TILFREDSHED

Læs mere

Lokalt Erhvervsklima - hvordan går det?

Lokalt Erhvervsklima - hvordan går det? KTC 30. maj 13 Lokalt Erhvervsklima - hvordan går det? Souschef Henrik Schramm Rasmussen, DI KTC 30. maj 13 Disposition 1. Kort om analysen 2. Kommunernes rolle for erhvervslivet 3. Hovedresultaterne 4.

Læs mere

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer

Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner

Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner NR. FEBRUAR Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner I endte. ejerboliger på tvangsauktion mod.9 sidste år. Der er tale om et marginalt fald på, pct. Men de tre kommuner, der i havde flest tvangsauktioner,

Læs mere

Företagsklimat i Danmark Ringsjöstrands Konferens

Företagsklimat i Danmark Ringsjöstrands Konferens Företagsklimat i Danmark Ringsjöstrands Konferens Underdirektør Hanne Schou, DI Dagsorden 1. Värför började DI med Erhvervsklima-mätning? 2. Vad har ni för erfarenheter med det? 2 1. Värför började DI

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten

Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten NR. 7 OKTOBER 2011 Grundskyld og skattestop har skævvredet boligskatten Der er store forskelle mellem den boligskat de enkelte boligejere i Danmark betaler, og nogle betaler ganske meget, trods skattestoppet.

Læs mere

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark

Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen

Læs mere

Især industrien vil mangle faglærte

Især industrien vil mangle faglærte November 2013 Især industrien vil mangle faglærte Claus Rosenkrands Olsen, chefkonsulent i DI, Clo@di.dk Danske virksomheder har udsigt til massiv mangel på faglærte i løbet af få år. Nye tal fra DI viser,

Læs mere

Undersøgelse af lærermangel

Undersøgelse af lærermangel ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer

Læs mere

Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske 4. januar 2008 Midtjyske virksomheder lidt mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Færre små og mellemstore virksomheder i region midtjylland forventer vækst og flere ansatte nu end i august måned 2007.

Læs mere

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter

Læs mere

SILKEBORG. 52,8 MIO. KR. Så meget kan Silkeborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

SILKEBORG. 52,8 MIO. KR. Så meget kan Silkeborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: SILKEBORG 52,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen

Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt

Læs mere

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014

Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Analyse: Afdækning af Rebild kommunes erhvervslivs temperatur, ønsker og behov mod det mål at sikre de bedst mulige rammer for etablering og udvikling. Baggrund

Læs mere

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet

Læs mere

Byrådene skal have mere fokus på at skabe arbejdspladser

Byrådene skal have mere fokus på at skabe arbejdspladser September 2013 Byrådene skal have mere fokus på at skabe arbejdspladser Mere end hver femte virksomhed mener, at byrådets beslutninger i denne valgperiode har haft negativ indflydelse på skabelsen af arbejdspladser

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt

ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA.POLIT. Danmark er verdens mest lige land i. Men ser vi på tværs af landet,

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

VEJLE. 75,6 MIO. KR. Så meget kan Vejle Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

VEJLE. 75,6 MIO. KR. Så meget kan Vejle Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: VEJLE 75,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse

De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være

Læs mere

NYBORG. 26,5 MIO. KR. Så meget kan Nyborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

NYBORG. 26,5 MIO. KR. Så meget kan Nyborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: NYBORG 26,5 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

ROSKILDE. 68,2 MIO. KR. Så meget kan Roskilde Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

ROSKILDE. 68,2 MIO. KR. Så meget kan Roskilde Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: ROSKILDE 68,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

NÆSTVED. 64,5 MIO. KR. Så meget kan Næstved Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

NÆSTVED. 64,5 MIO. KR. Så meget kan Næstved Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: NÆSTVED 64,5 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Ikke alle kommuner er på jobtoget

Ikke alle kommuner er på jobtoget Ikke alle kommuner er på jobtoget AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT. RESUMÉ Fra udgangen af 2013 til 3. kvartal 2015 steg beskæftigelsen på landsplan med 1,6 pct., når der omregnes til fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne

Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser

Læs mere

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 21 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Sydjyske kommuner lytter til erhvervslivet og ligger bedst placeret i Lokalt Erhvervsklima 2013

Sydjyske kommuner lytter til erhvervslivet og ligger bedst placeret i Lokalt Erhvervsklima 2013 September 2013 Sydjyske kommuner lytter til erhvervslivet og ligger bedst placeret i Lokalt Erhvervsklima 2013 Fire ud af ti virksomheder i det sydjyske mener, at politikerne har været gode til at lytte

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011

Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

FANØ. 2,7 MIO. KR. Så meget kan Fanø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 29,3 PCT.

FANØ. 2,7 MIO. KR. Så meget kan Fanø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 29,3 PCT. FANØ 2,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

AARHUS. 235,0 MIO. KR. Så meget kan Aarhus Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

AARHUS. 235,0 MIO. KR. Så meget kan Aarhus Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: AARHUS 235,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HØRSHOLM. 7,3 MIO. KR. Så meget kan Hørsholm Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HØRSHOLM. 7,3 MIO. KR. Så meget kan Hørsholm Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HØRSHOLM 7,3 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,1 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

KØBENHAVN 362,4 MIO. KR.

KØBENHAVN 362,4 MIO. KR. KØBENHAVN 362,4 MIO. KR. Så meget kan s Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

N OTAT. Eksempler på betydningen af valget af sammenvejning af indikatorer i DI s erhvervskl i- maundersøgelse.

N OTAT. Eksempler på betydningen af valget af sammenvejning af indikatorer i DI s erhvervskl i- maundersøgelse. N OTAT Eksempler på betydningen af valget af sammenvejning af indikatorer i DI s erhvervskl i- maundersøgelse. 1. Indledning I DI s Erhvervsklimaundersøgelse er valgt en metode, hvor kommunerne rangeres

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

BORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere

BORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere BORNHOLM 46,9 MIO. KR. Så meget kan Regionskommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Tema 1: Resultater, side 1

Tema 1: Resultater, side 1 Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren

Læs mere

HOLBÆK. 25,8 MIO. KR. Så meget kan Holbæk Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HOLBÆK. 25,8 MIO. KR. Så meget kan Holbæk Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HOLBÆK 25,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,2 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

ODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

ODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: ODENSE 111,5 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%

Læs mere

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt

Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes

Læs mere

Erhvervseffekter kan de måles?

Erhvervseffekter kan de måles? Vejen til vækst 31. aug. 16 Erhvervseffekter kan de måles? v/ Branchedirektør Michael Svane Infrastruktur står højt på ønskesedlen Hvad bør kommunen prioritere højest, hvis den skal styrke virksomhedernes

Læs mere

Status for ministermål

Status for ministermål Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status for ministermål netværk 5 Februar 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk

Læs mere

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger 1. Hovedlinjerne 2008 2. Tal for overnatninger 3. Forbrug og omsætning 4. Beskæftigelse 5. Campingpladser regionalt / lokalt 1. Hovedlinjerne 2008 På trods af den finansielle og økonomiske krise, der for

Læs mere

Ballerup Kommune. DI Hovedstaden. Møde med Borgmester Jesper Würtzen. 12. marts 2014. Deltagere: Borgmester Jesper Würtzen

Ballerup Kommune. DI Hovedstaden. Møde med Borgmester Jesper Würtzen. 12. marts 2014. Deltagere: Borgmester Jesper Würtzen DI Hovedstaden Møde med Borgmester Jesper Würtzen Ballerup Kommune 12. marts 2014 Deltagere: Borgmester Jesper Würtzen Bestyrelsesmedlem for DI Hovedstaden Steen Nørby Nielsen, Divisionsdirektør i Siemens

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed

Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed Selskabsskatteudligning svækker incitamentet til erhvervsvenlighed AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA POLITICAL ECONOMY OG SKATTEPOLITISK CHEF JACOB RAVN, CAND.JUR RESUMÉ Kommuner beholder

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i

Læs mere

Trængsel gør det svært at være pendler

Trængsel gør det svært at være pendler Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den

Læs mere