KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE

Transkript

1 September 2015 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE Virksomhederne bedømmer erhvervsvenligheden i landets kommuner højere i 2015 end i nogen tidligere år, hvor DI har gennemført undersøgelsen Lokalt Erhvervsklima. Selvom der er tydelige tegn på en bedring i kommunerne, oplever særligt de mindre virksomheder dog stadig udfordringer. Ikast-Brande har også i 2015 Danmarks bedste erhvervsklima. AF ØKONOMISK KONSULENT MICHAEL MEINECHE, MIME@DI.DK Kommunerne er blevet bedre til at skabe gode vilkår for de lokale virksomheder. Virksomhedernes vurdering af kommunernes erhvervsvenlighed ligger i 2015 på det højeste niveau, siden DI første gang gennemførte undersøgelsen i Kommunernes erhvervsvenlighed bliver bedre Virksomhedernes overordnede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed, ,6 3,5 3,4 3,3 Anm.: Erhvervsvenligheden er vurderet på en skala fra 1 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. Lokalt Erhvervsklima ,2 3,1 3,

2 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE DI INDSIGT SEPTEMBER 15 SIDE 2 Det er samlet set 76 pct. af kommunerne, som er gået frem i virksomhedernes vurdering af deres erhvervsvenlighed over de seneste seks år. Særligt i region Midtjylland og region Sjælland er kommunerne gået meget frem. Den overordnede vurdering er kun blevet lavere for 23 ud af 96 kommuner. Tilbagegangen er nogenlunde jævnt fordelt over de forskellige dele af landet. Størst fremgang i erhvervsvenligheden i region Midtjylland og Sjælland fra 2010 til ,40 til 0,99 0,21 til 0,39 0,01 til 0,20-1,00 til 0,00 Anm.: Intervallerne dækker over udvikllingen i den overordnede vurdering af erhvervsvenligheden, som virksomhederne bedømmer på en skala fra 1 til 5. Lokalt Erhvervsklima Virksomhederne vurderer samlet set kommunerne bedre på 20 af i alt 22 indikatorer i 2015 sammenlignet med Kun kommunernes åbenhed over for private leverandører og adgangen til kvalificeret arbejdskraft er gået tilbage i den samlede vurdering.

3 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE DI INDSIGT SEPTEMBER 15 SIDE 3 Kommunerne bliver vurderet bedre på næsten alle indikatorer Top 10 over de indikatorer, der er steget mest i vurdering fra 2010 til 2015 Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder Det kommunale vejnet Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer) Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd Kommunens overholdelse af betalingsfrister Jobcentrenes indsats (jobformidling) Den lokale planlægning (by- og erhvervsudvikling) 0,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 Anm.: Indikatorerne er vurderet på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. Lokalt Erhvervsklima 2010 og Dialogen mellem erhvervslivet og kommunen er et af de områder, der særligt er blevet styrket i de seneste år. Undersøgelsen viser således, at 90 pct. af virksomhederne har haft kontakt med kommunen inden for det seneste par år. Samtidig er både dialogen med embedsmænd og politikere samt kommunens formidling af relevant information til virksomhederne blandt de ti områder, hvor vurderingen er steget mest siden Der er derfor tydelige tegn på, at kommunerne har stærkere fokus på dialogen med erhvervslivet. FREMGANG PÅ VIRKSOMHEDERNES HØJEST PRIORITEREDE INDSATSOMRÅDER Infrastruktur og transport er fortsat virksomhedernes første prioritet, når det kommer til, hvad kommunen bør fokusere på for at styrke virksomhedernes vækstmuligheder. Selvom virksomhederne stadig ser infrastruktur og transport som den vigtigste prioritet, har der været fremgang i virksomhedernes vurdering af infrastrukturen i kommunerne. Det kommunale vejnet står for den største fremgang i vurdering, mens den kollektive trafik stadig bliver vurderet relativt lavt.

4 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE DI INDSIGT SEPTEMBER 15 SIDE 4 Virksomhedernes prioriteringer 2014 og 2015 Hvillke to områder mener du, at kommunen først bør tage fat på for at styrke din virksomheds vækstmuligheder? Infrastruktur og transport Arbejdskraft Skatter og afgifter Brug af private leverandører Information og dialog Kommunens image Sagsbehandling Fysisk planlægning Velfærdsservice Anm.: Andelen af virksomheder, der mener kommunen skal prioritere området. Virksomhederne er blevet bedt om at vælge to områder. Lokalt Erhvervsklima 2014 og Kommunernes skatter og afgifter er i år rykket ned på en 3. plads over virksomhedernes prioriteter, mens arbejdskraft er rykket frem på en 2. plads. Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er således blevet et stadigt vigtigere fokuspunkt for virksomhederne. Selvom tilfredsheden med de kommunale skatter og afgifter fortsat ligger forholdsvis lavt, har der været en faldende utilfredsheden med de kommunale erhvervsskatter, afgifter og gebyrer samt personskatter siden Virksomhederne bliver mindre utilfredse med kommunernes skatter og afgifter Udviklingen i virksomhedernes vurdering af kommunens skatter og afgifter fra 2010 til ,2 3,0 Niveauet for kommunens personskatter Kommuanle erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld) Kommunale afgifter og gebyrer 2,8 Anm.: Indikatorerne er vurderet på en skala fra 1 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. 2, Lokalt Erhvervsklima

5 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE DI INDSIGT SEPTEMBER 15 SIDE 5 Den faldende utilfredshed med skatter og afgifter, kan hænge sammen med, at kommunerne har sænket erhvervsskatterne gennem de seneste fem år. Især dækningsafgiften en afgift på bygningsværdien af de ejendomme, som ligger på en given grund er på vej ned. Blandt de 47 kommuner, der havde dækningsafgift i 2010, har fire helt fjernet den, 27 kommuner har sænket den, og ingen har hævet den. DE BEDSTE KOMMUNER BLIVER ENDNU BEDRE Ikast-Brande har også i 2015 Danmarks bedste erhvervsklima. Selvom Ikast-Brande har ligget helt i top i fem af de seks år, undersøgelsen Lokalt Erhvervsklima er blevet gennemført, er de fortsat med at forbedre sig. Ikast-Brande opnår en bedre placering på 15 af 44 indikatorer, end kommunen gjorde i Herning er også i år at finde på 2. pladsen. Skanderborg er gået frem i placering på 19 ud af 44 indikatorer i forhold til sidste år og har derved skubbet Hedensted ud af top 3. Ikast-Brande i top i otte ud af 11 kategorier Placering blandt de 96 kommuner i Lokalt Erhvervsklima 2015 Ikast- Brande Herning Skanderborg Kilde Lokalt Erhvervsklima Det samlede lokale erhvervsklima Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden Infrastruktur (vejnet og kollektiv transport) Arbejdskraft (adgang til kvalificeret arbejdskraft og jobcentre) Kommunal sagsbehandling (miljø-, bygge-, og sygedagpengesager) Kommunale skatter, afgifter og gebyrer Fysisk planlægning (erhvervsgrunde samt by- og erhvervsudvikling) Brug af private leverandører (udbud og betalingsfrister) Image (fastholde og tiltrække virksomheder og borgere) Kommunens velfærdsservice (børnepasning og folkeskole) Information (formidling og dialog) statistiske erhvervsvilkår

6 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE DI INDSIGT SEPTEMBER 15 SIDE 6 Alle kommunerne i top 3 har gennemført en række ændringer, som har medvirket til, at de fortsat ligger i top. Skanderborg har for eksempel brugt undersøgelsen systematisk til at sætte fokus på kommunens erhvervsservice og til at finde nye måder at forbedre erhvervsklimaet på. Dog har Skanderborg fortsat udfordringer i forhold til blandt andet infrastruktur i konkurrencen med Herning og Ikast-Brande om de to topplaceringer. Danmarks bedste Erhvervsklima Samlet placering i Lokalt Erhvervsklima, Kommune Ikast-Brande Kilde Lokalt Erhvervsklima Herning Skanderborg Hedensted Favrskov Vejen Greve Billund Høje-Taastrup Middelfart Også en af de hidtil lavest placerede kommuner har forbedret sig markant gennem årene. Vordingborg har i tre af seks år ligget i bund i undersøgelsen. Den højeste placering var en 90. plads i Nu har Vordingborg forbedret sig på en række områder og er derfor gået markant frem til en 72. plads. Vordingborg er også i top 15 over kommuner, der er gået mest frem i vurderingen af erhvervsvenligheden siden Særligt kommunens formidling og dialog med virksomhederne er blevet bedre, hvor kommunen går fra en 85. plads til en 43. plads. Kommunen har dog stadig udfordringer, særligt når det kommer til kommunens velfærdsservice og adgang til kvalificeret arbejdskraft.

7 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE DI INDSIGT SEPTEMBER 15 SIDE 7 ÅRETS HØJDESPRINGERE Sorø, Fredericia og Haderslev er årets højdespringere. Alle tre kommuner har gennemført en række tiltag, som har været med til at forbedre deres erhvervsklima. Blandt andet har Sorø fjernet dækningsafgiften, udarbejdet en strategi for at styrke erhvervsklynger i området og arbejdet målrettet på at styrke dialogen med virksomhederne. Den indsats har været medvirkende til en markant fremgang i Sorøs erhvervsklima i Sorø hopper 54 pladser frem Kommuner med størst fremgang fra 2014 til 2015 Kommune Placering 2015 Placering 2014 Ændring Sorø Kilde Lokalt Erhvervsklima 2014 og Fredericia Haderslev Randers Odder Assens Roskilde Slagelse Ishøj Aabenraa Silkeborg STADIG UDFORDRINGER FOR MINDRE OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER Selvom erhvervsklimaet i kommunerne bliver stadig bedre, oplever virksomhederne fortsat udfordringer. De mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) oplever i højere grad udfordringer i kommunerne end de større virksomheder. Blandt virksomheder med ansatte er 13 pct. utilfredse eller meget utilfredse med erhvervsvenligheden i kommunerne, mens kun seks pct. af de større virksomheder er utilfredse eller meget utilfredse. Samtidig er 71 pct. af de større virksomheder tilfredse eller meget tilfredse, mens den andel blot er 58 pct. blandt MMV er.

8 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE DI INDSIGT SEPTEMBER 15 SIDE 8 De mindre og mellemstore virksomhede er i langt højere grad utilfredse med kommunens afgifter og gebyrer og deres åbenhed over for brug af private leverandører, end de større virksomheder er. Dialogen med kommunen og sagsbehandlingen er også forhold, de mindste virksomheder i højere grad er utilfreds med end de større. De mindste virksomheder er i højere grad utilfredse med erhvervsvilkårerne Andelen af virksomheder, der er utilfredse eller meget utilfredse med kommunens indsats på udvalgte områder, 2015 Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer) Kommunens åbenhed over for brug af private leverandører Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd Kommunens overholdelse af betalingsfrister Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? Vil du anbefale andre virksomheder at etablere sig i kommunen? ansatte Flere end 100 ansatte Lokalt Erhvervsklima At MMV er i større grad er utilfredse med kommunerne, bliver også afspejlet i deres vilje til at anbefale andre virksomheder at etablere sig i kommunen. 62 pct. af MMV er vil anbefale kommunen til andre virksomheder, mens 69 pct. af de større virksomheder vil anbefale kommunen. Det er dog stadig hver tiende af MMV er, der ikke vil anbefale andre virksomheder at etablere sig i kommunen.

9 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE DI INDSIGT SEPTEMBER 15 SIDE 9 FAKTA OM LOKALT ERHVERVSKLIMA 96 af landets 98 kommuner indgår i undersøgelsen. Fanø og Læsø indgår ikke grundet kommunernes størrelse og det lave antal private virksomheder i disse kommuner virksomheder er inviteret til undersøgelsen i virksomheder (32,7 pct.) har svaret på spørgsmål om deres tilfredshed med 22 forskellige kommunale indsatsområder. De virksomheder repræsenterer ca ansatte i den private sektor. Undersøgelsen består af to dele: Spørgeskemaet Lokalt Erhvervsklima, som vægter 2/3, og statistik fra forskellige kilder, som vægter 1/3. Virksomhederne er blandt andet blevet spurgt om deres tilfredshed med kommunens indsats for adgang til kvalificeret arbejdskraft, sagsbehandlingstider, de kommunale skatter, afgifter og gebyrer, brugen af private leverandører, den fysiske planlægning samt infrastruktur og transport. I statistikdelen indgår 22 statistiske nøgletal, eksempelvis størrelsen af grundskyldspromillen, dækningsafgift, uddannelsesniveauet og nystartede virksomheder pr. indbygger. Undersøgelsen er gennemført hvert år siden Se flere resultater på di.dk/le

10 > DI H. C. ANDERSENS BOULEVARD KØBENHAVN V TLF. : DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til en bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på dibusiness.dk