Punkt 1. Åbent samråd med justitsministeren om den europæiske efterforskningskendelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Punkt 1. Åbent samråd med justitsministeren om den europæiske efterforskningskendelse"

Transkript

1 Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 250 Offentligt Europaudvalget REFERAT AF 8. EUROPAUDVALGSMØDE Dato: mandag den 16. november 2015 Tidspunkt: kl Sted: vær Til stede: Desuden deltog: Jacob Ellemann-Jensen (V), Kenneth Kristensen Berth (DF), næstformand, Preben Bang Henriksen (V), Christina Egelund (LA), Trine Bramsen (S), Pernille Skipper (EL), Søren Søndergaard (EL), Rasmus Nordqvist (ALT) Justitsminister Søren Pind Jacob Ellemann-Jensen fungerede som formand under hele mødet. Retsudvalget var inviteret til at deltage under punkt 1. Punkt 1. Åbent samråd med justitsministeren om den europæiske efterforskningskendelse EUU alm. del (2015) - samrådsspørgsmål A L 29 (2015) - svar på MFU spørgsmål 56 om oversendelse af oversigt over den estimerede gennemsnitlige udgift til de forskellige efterforskningsmæssige tvangsindgreb/tvangsmidler, der er hjemlet inden for strafferetsplejen L 29 (2015) - svar på spørgsmål 67 om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager Samrådsspørgsmål A Stillet af Pernille Skipper (EL) Ministeren bedes redegøre for, hvilke konsekvenser han mener direktivet om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager vil få for danske borgeres retssikkerhed, hvis dette direktiv tilvælges efter et eventuelt ja ved folkeafstemningen den 3. december 2015, som japartierne ønsker det. Spørgsmålet stilles i forlængelse af lovforslag L 29 (om retsforbeholdet). Den fungerede formand bød velkommen og takkede for, at det kunne lade sig gøre at afholde samrådet på en mandag. Pernille Skipper takkede ministeren for at stille op til samrådet i en svær og travl tid efter weekendens begivenheder i Paris. I sin begrundelse for samrådet sagde hun, at afstemningen den 3. december handlede om suverænitetsafgivelse på retsområdet, og at den 191

2 kan medføre, at Folketinget afgiver mere og mere selvbestemmelse til EU. Retsområdet er langt mere end Europol, for det inkluderer også domstole, forældremyndighed, skilsmisseregler osv. Det handler om demokrati, men også om retssikkerhed, og derfor ville Enhedslisten gerne i dybden med en af de 22 retsakter, som kan blive valgt til, nemlig den europæiske efterforskningskendelse. Direktivet handler grundlæggende om gensidig anerkendelse, det vil sige, at andre domstole kan træffe beslutninger, der anerkendes og gøres gyldige i Danmark. Det aktuelle direktiv handlede om tvangsindgreb over for danske borgere: beslaglæggelser, ransagninger osv. Det måtte være soleklart, at det havde konsekvenser for retssikkerheden, så hun ville gerne have en redegørelse fra ministeren. Justitsministeren: Tak til Pernille Skipper for ordene. Vi står ganske rigtigt i en vanskelig situation p.t., og jeg er glad for, at det også indgår i ordførerens tanker. Det er også sandt, at afstemningen den 3. december handler om andet end Europol, herunder det rejste spørgsmål, som jeg ser frem til at bruge den næste halvanden times tid på at drøfte. Dansk politi står hver eneste dag over for alvorlige former for grænseoverskridende kriminalitet, der planlægges og udføres professionelt af bagmænd, som opererer på tværs af landegrænser. Det er derfor afgørende, at dansk politi har de bedste muligheder for at efterforske og sikre beviser også når de kriminelle sidder i andre medlemsstater. Det gælder således også, når vigtige spor i en sag fører til et behov for at få ransaget en adresse i Finland, afhørt et vidne i Belgien eller beslaglagt en computer i Ungarn. Det er godt for Danmark, at personer, der mistænkes for kriminalitet, ikke har nemmere ved at undslippe lovens arm, blot fordi sagen har grænseoverskridende elementer. I dag er retshjælp mellem medlemsstaterne reguleret af en række forskellige, ofte besværlige og til dels forældede instrumenter. Direktivet om den europæiske efterforskningskendelse skal sikre et effektivt, smidigt og ensartet system til fremskaffelse af bevismateriale på tværs af grænserne. Direktivet vil udgøre et helt centralt instrument i kriminalitetsbekæmpelsen i et moderne EU. Samrådsspørgsmålet synes at antyde, at spørgeren finder tilvalget af direktivet retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. Det er dog ikke nærmere præciseret, hvori betænkelighederne består, så det kan jeg jo kun gisne om. Jeg vil dog snarere sige, at et fravalg af direktivet er betænkeligt, fordi dansk politi så skal anvende forældede redskaber bl.a. en europarådskonvention fra 1959 når de kriminelle søger at unddrage sig retsforfølgning ved at krydse en landegrænse. Det kan danske borgere ikke være tjent med, og hvis det bliver realiteten, er der grund til at være bekymret. 192

3 Den hidtidige debat om efterforskningskendelsen viser, at man meget nemt kan fortabe sig i en jungle af konkrete eksempler. Her vil jeg gerne med det samme sige, at området er juridisk komplekst, så hvis I om lidt bombarderer mig med en masse sindrigt konstruerede eksempler, kan jeg ikke nødvendigvis svare på stående fod. Men I er naturligvis velkomne til at stille skriftlige spørgsmål. Jeg kan nu alligevel ikke lade være med at tage et eksempel op, som har været fremme i pressen i den seneste tid, nemlig efterforskning af en ytring, som betragtes som racisme i et andet land, men ikke i Danmark. Det handler altså om problemet dobbelt strafbarhed. I henhold til direktivet kan man ikke stille krav om dobbelt strafbarhed for en handling omfattet af den såkaldte positivliste, som opregner 32 forskellige kriminalitetstyper. Der er tale om alvorlig kriminalitet, der som et klart udgangspunkt er strafbart i alle medlemslande. Men det er der ikke noget nyt i. En stort set identisk liste findes i rammeafgørelserne om beslaglæggelseskendelsen og bevissikringskendelsen, som Folketinget gennemførte ved lov i 2004 og i Siden 2004 har vi således kunnet blive forpligtet til at udføre f.eks. beslaglæggelse ved efterforskning af handlinger, som ikke er strafbare i Danmark. Forskellen mellem de gældende rammeafgørelser og direktivet er i den henseende, at efterforskningskendelsen omfatter stort set alle typer af efterforskningsskridt, mens rammeafgørelserne kun omfatter visse typer. Så for at vende tilbage til eksemplet: Hvor vi før efter bevissikringskendelsen ville være forpligtet til f.eks. at foretage en ransagning hos den person, der fremsatte ytringen, uanset at den ikke er strafbar i Danmark, vil vi nu også kunne blive forpligtet til at foretage andre efterforskningsskridt. Det kan f.eks. være at optage den pågældendes fingeraftryk. Det giver mig ærlig talt ikke anledning til retssikkerhedsmæssige betænkeligheder. Samtidig vil jeg gerne minde om, at direktivet bygger på princippet om gensidig anerkendelse. Der vil derfor også være situationer, hvor efterforskningen af kriminalitet begået i Danmark vil blive hjulpet af, at de andre medlemsstater ikke kan stille krav om dobbelt strafbarhed, når vi beder dem om at hjælpe os med at efterforske en forbrydelse. F.eks. er der lande, der ikke har kriminaliseret det at modtage terrortræning eller finansiering af en terrororganisations ellers lovlige virksomhed. Det har vi gjort strafbart i Danmark, og derfor vil de andre lande skulle hjælpe os med at foretage efterforskningsskridt, selv om handlingen ikke udgør en forbrydelse i det pågældende land. På den måde vil direktivet om efterforskningskendelsen give dansk politi bedre muligheder for bl.a. at bekæmpe terror og det er helt centralt for mig. Derudover er det jo ikke sådan, at vi fuldstændig blindt skal gøre alt, hvad vi bliver bedt om. Udgangspunktet i direktivet er, at vi skal sikre fuldbyrdelsen af en efterforskningskendelse på samme måde og på de samme betingelser, som hvis det var en dansk efterforskning. Dansk politi skal altså kun bruge det, der allerede er i værktøjskassen. Heri ligger også, at det er dansk politi, der udfører efterforskningen. Vi vil altså ikke blive bestormet af rumænske betjente, der skal gå rundt og efterforske i Danmark. Efterforskningsskridt, som efter dansk ret skal godkendes af en dommer, vil fortsat skulle blive det. 193

4 Direktivet indeholder desuden en række såkaldte afslagsgrunde. F.eks. vil vi altid kunne afslå at foretage et efterforskningsskridt, hvis der er vægtige grunde til at tro, at det vil være i strid med menneskerettighederne, eller at udførelsen af efterforskningsskridtet vil skade vigtige nationale sikkerhedsinteresser. Desuden følger det af direktivet, at visse mere indgribende eller særlige efterforskningsskridt, herunder aflytning, visse former for overvågning eller diskrete undersøgelser kan afslås, hvis det ikke ville være tilladt at foretage efterforskningsskridtet i en tilsvarende national sag eksempelvis fordi forholdet ikke ville være strafbart efter dansk ret. Jeg kan således allerede her punktere myten om, at det vil vrimle med hemmelige agenter, hvis vi vælger direktivet til. Diskrete undersøgelser, herunder agentvirksomhed, vil kun kunne foretages inden for de rammer, som Folketinget har fastlagt. Jeg kan sammenfatte ved at slå fast, at jeg ikke er bekymret. Danske borgere har heller ikke grund til at være bekymrede. Personer, der ikke overholder lovgivningen i en anden EU-medlemsstat, risikerer at blive dømt af det pågældende lands domstole muligvis efter at dansk politi har bistået ved efterforskningen. Det finder jeg både rigtigt og naturligt. Og så er der i øvrigt ikke noget nyt i det. Direktivet er ikke en trussel mod retssikkerheden. Tværtimod vil det være en trussel for retssamfundet, hvis man ikke giver dansk politi og anklagemyndighed de bedst mulige redskaber til at bekæmpe kriminalitet i Europa. Pernille Skipper takkede ministeren for at punktere myter, men understregede, at hun ikke havde været ude på at tegne skræmmebilleder med en vrimmel af hemmelige agenter. Hun var heller ikke imod at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet ved grænseoverskridende samarbejde. Hvis de kunne starte med at blive enige om det, kunne de diskutere selve direktivet. Hun skulle nok lade være med at komme med en masse sindrige eksempler, men forsøge at holde sig til konsekvenserne af den nye lovgivning. Ministeren havde sagt, at tvangsindgreb, som f.eks. en ransagning eller en beslaglæggelse, skal det godkendes af en dansk dommer, hvis det er et krav i dansk ret. Kunne ministeren bekræfte, at mistankegrundlaget altså det, der i retsplejeloven hedder konkret eller rimelig begrundet mistanke ikke bliver prøvet af den danske dommer? Det ligger netop i den gensidige anerkendelse, at vurderingen af, om tvangsindgrebet er rimeligt begrundet og opfylder lovgivningen, vurderes af f.eks. den tyske eller den rumænske dommer. Man kan altså opleve, at lande, som ikke har de samme standarder som i Danmark, og hvor der er problemer med korruption og politisk indblanding, kan gøre deres indflydelse gældende over for danske borgere. Hun ville også gerne vide, om ministeren havde et overblik over de eksisterende krav til mistanke for f.eks. beslaglæggelse i de øvrige 27 EU-lande. Hvilken lovgivning ville gælde for danske borgere? 194

5 Justitsministeren svarede, at han ikke lå inde med informationer om de øvrige 27 EUlande, men Pernille Skipper var velkommen til at stille et skriftligt spørgsmål. Han var dog ikke sikker på, at ministeriet kunne nå at svare inden afstemningen den 3. december. Ministeren bekræftede, at det er korrekt, at mistankegrundlaget ikke prøves, men man baserer sig på det, som myndigheden i det pågældende land vurderer. Pernille Skipper uddybede, at hun allerede havde stillet et skriftligt spørgsmål om reglerne for ransagning, beslaglæggelse og aflytning i de andre 27 EU-lande. Som svar på to af forholdene havde hun modtaget en oversigt over retsplejeloven i 24 andre EU-lande. Det var godt gået. Men essensen var jo, at andre landes retsplejelov til dels vil komme til at gælde for danske borgere. Som bekræftet af ministeren går en dansk dommer nemlig ikke ind og tjekker, om den begrundede mistanke, som er krævet i henhold til den danske retsplejelov, er til stede. Bør Justitsministeriet ikke have et fuldstændigt overblik, før man accepterer en gensidig anerkendelse? Kunne de ikke være enige om, at det at kunne overskue sine rettigheder og pligter er temmelig centralt i en retsstat? Justitsministeren svarede bekræftende på Pernille Skippers sidste spørgsmål. Han var dog uenig i, at det er de danske myndigheders opgave at informere borgere, der tager til et andet land og krænker det pågældende lands lovgivning. Danmark skal ikke være en barnepigestat. De pågældende vælger selv at overtræde loven i et andet land, og så må de selv sætte sig ind i det pågældende lands lovgivning om diverse forbrydelser. Pernille Skipper fandt ministerens konklusion foruroligende. Når der foretages tvangsindgreb som f.eks. en ransagning, er der ikke tale om, at man har begået en forbrydelse, men at man er mistænkt eller sigtet for en. Man er vel uskyldig, indtil det modsatte er bevist, og det er vel derfor, man har retsplejelovens krav om, at en dommer skal godkende, at der er god grund til at ransage en borgers hjem. Hvis det var ensbetydende med en barnepigestat at have sådanne rettigheder, forstod hun ikke, hvorfor ministeren ikke allerede havde foreslået, at man afskaffer retssikkerhedsgarantien i retsplejeloven. Retsplejeloven bliver overflødig, og man kan komme til at krænke borgeres rettigheder, når man er ligeglad om et andet lands lovgivning kommer til at gælde for danske borgere, der opholder sig på dansk jord. Søren Søndergaard henviste til den politiske aftale, der var lavet med en række partier. I den forbindelse havde man undersøgt forskellige forhold. Var der i den forbindelse ingen partier, der havde spurgt, hvordan det forholder sig med andre landes retsplejelovgivning? Og er der ikke en nedre grænse for, hvad domstole må beskæftige sig med? Justitsministeren syntes ikke, der var noget forgjort i, at andre lande indretter deres retssystemer, som de vil. Det var selvmodsigende, at Pernille Skipper tilsyneladende ville diktere andre lande, hvordan de skal indrette deres lovgivning. Pointen er, at hvis man vælger at begå en forbrydelse i et andet land, må man også tåle, at det pågældende land ønsker, at der skal være konsekvenser. Det var stort at forlange, at det i den situation er den danske stats opgave at skaffe overblik over, hvad de andre landes nationale lovgivning er. Det var også paradoksalt i forhold til den EU-holdning, som Enhedslisten lægger 195

6 til grund. Hele meningen med EU-samarbejdet er, at hvis man f.eks. konstaterer, at en person har været involveret i terrortræning i Danmark og bagefter søger til andet EU-land, hvor den pågældende forbrydelse ikke er strafbar, så har Danmark adgang til at få undersøgt den pågældende. Det var da sund fornuft. Ministeren sagde endvidere, at der ikke var noget nyt i, at man kan foretage ransagninger - og netop ransagninger skal forbi en dansk dommer. Til gengæld havde Pernille Skipper ret i, at mistankegrundlaget ikke blev undersøgt. Ministeren svarede Søren Søndergaard, at han ikke var klar over, hvad der var blevet spurgt ind til i partierne under nogle politiske forhandlinger. Spørgsmålet lå ærlig talt uden for rammerne af samrådet. Det er ikke typisk, at partier redegør for, hvad der foregår internt under forhandlinger, og han havde desuden heller ikke selv været til stede. Eftersom han tog sit ministeransvar ganske alvorligt, ville han nødigt kaste sig ud i noget. Han forstod ikke spørgsmålet om den nedre grænse. Der er en undtagelsesliste for handlinger, hvor der ikke sker en efterprøvning, men i forbindelse med en lang række handlinger sker den. Det er altså sådan, at danske domstole som udgangspunkt kun bliver inddraget i det omfang, retsplejeloven kræver det. Pernille Skipper mente, at ministeren misforstod med vilje. Hun troede, at Venstre og Enhedslisten var enige om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, og at retsplejeloven netop derfor har regler for, hvornår man kan blive udsat for tvangsindgreb. Det må politiet ikke bare selv bestemme. Hvis ministeren var enig i det grundlag, var det godt. Det handler ikke om, om man begår en forbrydelse i et andet land, men der er tale om nogle regler, der vil gælde for danske borgere, der opholder sig i Danmark. Man kan risikere, at en udenlandsk domstol vil have det danske politi til at krænke danske borgeres rettigheder, altså ransage deres hjem, beslaglægge deres ting, foretage aflytning eller lign. Det er derfor interessant, om domstole og lovgivning i andre EU-lande stiller de samme krav til mistanke, som man gør i dansk lov. Den danske stat har ansvar for at beskytte de rettigheder, der har med danske borgere på dansk jord at gøre. Pernille Skipper kunne med reference til Søren Søndergaards spørgsmål godt forstå, at ministeren ikke ville referere fra hemmelige møder, han ikke selv havde deltaget i. Men hun syntes, det var mystisk, at spørgsmålet om mistankegrundlaget og om positivlisten ikke var blevet taget op i analysen af den EU-lovgivning, der er omfattet af retsforbeholdet. I den gennemgår man ellers sirligt alle retsakterne. Forekom de spørgsmål slet ikke relevante? Søren Søndergaard uddybede, at der var sendt et forslag fra regeringen til Folketinget, hvor man henviser til aftalen og til den nøje gennemgang. Derfor var det ret underligt, at man overhovedet ikke havde overvejet spørgsmålene, men det var hans opfattelse, at ministeren ikke på noget tidspunkt havde ment, at der kunne være et potentielt problem. 196

7 Justitsministeren var enig med Pernille Skipper i, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. For at tilvejebringe et bevis er man dog nødt til at foretage en undersøgelse og visse andre ting. Måske forestillede Pernille Skipper sig et system, hvor man kan begå en forbrydelse i et andet land og så gemme sig bag de danske grænser og undgå retsforfølgelse. Hun kunne godt prøve at sprede bekymring i den retning, men ministeren syntes, at landene skal have lov til selv at bestemme, hvad de anser som kriminelle handlinger på eget territorium, og så måtte landene hjælpes med at tilvejebringe bevismateriale mod forbrydere. Ministeren havde ikke det samme indtryk af retstilstanden i de øvrige europæiske lande, som Pernille Skipper havde. Man er nødt til at effektivisere retshåndhævelsen og de afgørende redskaber i kampen mod terror. Man kunne da godt opretholde den gamle retstilstand, hvor man i øvrigt kunne foretage en lang række af de tiltag, som Pernille Skipper nævnte, men det mente ministeren ikke ville være klogt. Positivlisten med de 32 handlinger/forbrydelser var fra 2004 og var derfor ikke en del af analysen af, hvilke nye forhold direktivet stiller Danmark overfor. Begås der fejl under en undersøgelse, eller viser den sig ikke at være berettiget, kan man efterfølgende få erstatning ved domstolen for uretfærdig behandling. Ministeren havde svært ved at se, hvordan man skal gøre det anderledes. Som dansk justitsminister kunne han have stor sympati for holdningen om, at den danske retsplejelov i et og alt skal gælde i hele Europa, men det er de andre EU-lande nok ikke enige i. Pernille Skipper spurgte, hvordan det fungerer med tredjelande. Kriminaliteten stopper ikke ved den danske eller den europæiske grænse, men det er i EU, at man har gensidig anerkendelse, der betyder, at der er afgørelser, hvor man ikke tjekker, om de lever op til dansk retssikkerhed. Hun kunne ikke tro, at ministeren mente, at man fra dansk side skal have en tilsvarende procedure i forhold til f.eks. amerikanske eller columbianske myndigheder, der ønsker at ransage danske hjem. Andre lande skal selvfølgelig have lov til at fastsætte egen lovgivning, men når de gerne vil have deres lovgivning til at gælde i Danmark, skal man sikre sig, at den lever op til den danske retssikkerhedsstandard. Ministeren havde måske ikke de samme onde tanker om andre landes domstole, som han mente at høre at hun havde, men han kunne ikke være sikker. Han havde nemlig ikke undersøgt retstilstanden og standarden for mistankegrundlag i de øvrige 27 lande. Ministerens konklusion måtte altså være, at fordelene ved, at Danmark også kan gennemtvinge egen lovgivning over for andre lande, opvejer risikoen for danske borgeres retssikkerhed ved at lade andre landes lovgivning gælde. Det måtte være ministerens politiske standpunkt og nok i virkeligheden kernen i diskussionen. Listen med de 32 handlinger, som ikke kræver dobbelt strafbarhed, gør, at et andet land kan bede om at få foretaget en ransagning på dansk jord over for en dansk borger, hvis der er mistanke om en forbrydelse, der hører til på positivlisten også selv om handlingen ikke er ulovlig i Danmark og dermed ikke kan kaldes en forbrydelse. På listen finder man også nogle upræcise definitioner af diverse forbudte handlinger såsom deltagelse i en kriminel organisation, internetkriminalitet, racisme, fremmedhad og terrorisme. Flere af disse er ikke ens defineret i alle 28 EU-lande. Havde ministeren et overblik over forskellene på dansk lovgivning og på de andre 27 landes lovgivning? Hun gættede på, at det 197

8 ikke var tilfældet. Mente ministeren så ikke, at det er et problem, at man kan blive udsat for et tvangsindgreb for en handling, som man i Danmark har besluttet ikke skal være kriminel? Justitsministeren gentog, at positivlisten havde eksisteret siden Han havde ikke indtryk af, at der skulle være sket enorme krænkelser af danske borgere siden da. Tværtimod var det hans oplevelse, at den havde bevirket, at den fælleseuropæiske indsats havde taget nogle skridt fremad. Nu tog man så et skridt mere. Han bekræftede, at han ikke havde et overblik over lovgivningen i de 27 andre EU-lande. Det måtte være op til den enkelte borger at sætte sig ind i. Hvis man bor i Danmark og ikke kender til dansk lovgivning, fritager det ikke for straf, og rejser danske borgere ud og begår en forbrydelse i et andet land, må de tage konsekvensen af det. Det gælder ikke i lande, hvis retssystemer er uden for den norm, som Danmark kan stå inde for. Sagen er, at europæiske domstole skal overholde den europæiske menneskerettighedskonvention og leve op til EU s menneskerettighedscharter. Netop på den baggrund har man valgt at sige, at man godt kan have et samarbejde, hvor de store fordele for Danmark og for de danske myndigheder på alle måder opvejer den bekymring, som Pernille Skipper gav udtryk for. Pernille Skipper syntes, det lød gammeldags at sige, at man rejser ud til andre lande, for det er ikke altid nødvendigt at flytte sig over landegrænser for at komme til at begå kriminalitet i andre lande. Her tænkte hun f.eks. på internetkriminalitet, som også stod på listen. Det var måske et sindrigt eksempel, men der er lovgivning i andre EU-lande, der ikke stemmer overens med de danske normer. I Tyskland er f.eks. holocaustbenægtelse forbudt. I Danmark har man en tradition for, at vanvittige holdninger er noget, man bekæmper med argumenter og ikke ved at spærre folk inde. Er der ikke eksempler på, at Danmark har udleveret eller grebet ind over for danske borgere, der har overtrådt tysk lovgivning på det område? Det var hun ret sikker på at ministeren vidste noget om, for de havde talt om det tidligere. I Litauen har man en lovgivning om homoseksualitet, der er inspireret af Putins. Ifølge russisk lovgivning er det f.eks. forbudt at fortælle børn om regnbuefamilier. Det betragtes som homopropaganda. Hvis den slags eller medlemskab af en LGBT-organisation bliver gjort kriminelt i Litauen, vil det så føre til, at man kan ransage et dansk hjem på baggrund af medlemskab af en organisation, der er helt legitim i Danmark? Tine Bramsen bad ministeren gennemgå listen med de 32 handlinger/forbrydelser og henviste til Pernille Skippers brug af udtrykket komme til at begå kriminalitet. Kan man som ganske almindelig borger kan komme til at begå en forbrydelse ved at være på internettet? Justitsministeren gennemgik de 32 forbrydelsesarter, hvor der er dispenseret fra kravet om dobbelt strafbarhed. Fælles for dem alle er, at det er alvorlige forbrydelser, og at de for en stor dels vedkommende er af grænseoverskridende karakter. Det er grunden til, at man har valgt at sikre, at man på tværs af landene kan afdække forhold omkring enkelt- 198

9 personer, så man ikke bare kan søge ly i sit hjemland, hvis man har begået en forbrydelse i et andet land. Ministeren havde også hæftet sig ved udtrykket, men mente ikke, at man kunne tale om, at nogen kan komme til at begå kriminalitet, for man ved godt, hvis man begår noget strafbart. Ministeren var ikke bekendt med, at der skulle være udleveret personer til Tyskland på baggrund af ytringer på en dansk hjemmeside, der ifølge tysk lovgivning er strafbare. Hvis Pernille Skipper kendte til det, måtte hun komme med eksemplet eller sende et skriftligt spørgsmål. Han tilføjede, at man i henhold til direktivet kan afvise begæringer fra andre lande, når det handler om folks seksualitet, og når det er i strid med menneskerettighederne. Ministeren havde i øvrigt stor forståelse for, at et land som Tyskland med dets historie ønsker at retsforfølge holocaustbenægtere. Hvorvidt det hører under racisme, hvor der ikke stilles krav om dobbelt strafbarhed, må afhænge af de konkrete omstændigheder. Hvad angår ransagning, vil dansk politi ikke skulle fortage ransagninger i en sag om holocaustbenægtelse i videre omfang end nu. Så vil efterforskningen skulle ske i henhold til retsplejelovens regler, herunder reglerne om retskendelse. Ministeren mente ikke, at der var egentlig grund til bekymring. Søren Søndergaard syntes, at ministerens gennemgang af listen var fuldstændig meningsløs. Er der et eneste punkt på listen, som ikke er strafbart i henhold til dansk lov, og hvor man ikke i henhold til dansk lovgivning kan foretage ransagninger? Det interessante er, hvordan de forskellige lande tolker reglerne om man f.eks. kan anklage folk for terrorisme, fordi de f.eks. er imod regeringen. Man kunne se på et land som Ungarn eller fremhæve Italien, hvor man har anklaget folk for at være medlem af en kriminel organisation, hvor det har vist sig slet ikke at holde vand. Preben Bang Henriksen spurgte, om ministeren var enig i, at det er mere alvorligt at blive anholdt, udleveret og sat i et bulgarsk fængsel end at få sin lejlighed gennemsøgt. Her tænkte han på, at Danmark siden 2004 har været en del af den europæiske arrestordre, hvor man risikerer at blive arresteret i op til 1 år. Syntes ministeren ikke, at man burde tale proportioner, idet Danmark faktisk igennem mange år har levet under en lovgivning, der er væsentlig mere alvorlig? Pernille Skipper syntes, at der var store problemer ved den europæiske arrestordre og ville gerne høre ministerens holdning til den. Der er eksempler på borgere, der er blevet udleveret til retsforfølgelse i andre lande for handlinger, som kun giver et rap over nallerne i deres hjemland. En af dem var vist for tyveri af to bildæk. Hun forstod heller ikke, hvorfor listen skulle læses op - ud over at Trine Bramsen havde bedt om det. Ministeren havde i sin gennemgang sagt kriminel organisation, dvs. en mafialignende virksomhed. Er det kun mafialignende virksomhed, der forbindes med en kriminel organisation? Og er det de danske eller det udstedende lands myndigheder, der bestemmer, om en handling falder ind under positivlistens definition af en kriminel organisation? Justitsministeren sagde, at Pernille Skipper selv havde svaret på Søren Søndergaard spørgsmål om, hvorfor han havde læst listen op. Listen sætter rammen for, hvornår der 199

10 ikke sker prøvelse ved danske domstole, og den nedre grænse sættes bl.a. af menneskerettighederne. Der er altså ikke tale om et bundløst kar, for der er en europæisk retstradition for menneskerettigheder, som langt de fleste lande vælger at stå på mål for. Derfor er det sund fornuft, at man er bekendt med, hvornår man kan bede andre lande om at foretage sig bestemte ting, uden at de nationale domstole nødvendigvis prøver det i bund. Der var vel heller ikke nogen grund til Enhedslistens bekymring, for i de forhold, som stod på listen, var man alligevel dækket ind. Ministeren sagde endvidere, at man ved politiske forbrydelser også kan afslå med henvisning til retstilstanden. Preben Bang Henriksen havde en pointe i, at hvis man i stedet for at blive udleveret kan nøjes med at få sit hjem undersøgt, ville det for de fleste være et mindre indgreb. Ministeren tilføjede, at han ville få lejlighed til at møde Pernille Skipper senere på ugen i et samråd om arrestordren, og der ville man gå i dybden med spørgsmålet. Mafia kan også være bande- og rockerkriminalitet, men det beror på det enkelte lands lovgivning. Den europæiske menneskerettighedskonvention og charteret sætter en naturlig grænse, og der var derfor ikke grund til den store bekymring. Pernille Skipper gentog sit spørgsmål om, hvem der bestemmer om en handling er omfattet af positivlisten. Justitsministeren sagde, at det havde han allerede svaret på: Det gør de enkelte lande, og grænsen sættes også på baggrund af menneskerettighederne. Det vil sige, at man ikke kan få krænket sine menneskerettigheder. Pernille Skipper oversatte de enkelte lande til, at det er det land, der ønsker et dansk hjem ransaget. Det er altså ikke Danmark eller en dansk myndighed, der beslutter om en handling falder ind under positivlistens definitioner. Det betyder, at det kan være Ungarns, Italiens eller Tysklands definition på en kriminel organisation, der er afgørende. Menneskerettigheder bliver ikke nødvendigvis krænket, men man kan få ransaget sit hjem eller lign. for medlemskab af en organisation, der er lovlig i Danmark. Justitsministeren bekræftede, at de europæiske lande i deres egen retsorden fastsætter, hvad de anser som en kriminel organisation - heldigvis, for det gav også Danmark ret til at fastsætte det selv. Hvis der kommer en anmodning fra et andet land, er det Danmarks pligt at se på, om den er i overensstemmelse med den danske grundlov, den europæiske menneskerettighedskonvention og de traditioner, der ellers gælder der. Derfor passede det ikke, at der ikke var en grænse. Søren Søndergaard sagde, at Italien lå helt i top, hvad angår krænkelser af retssikkerheden, når man ser på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser. I Ungarn er retssystemet blevet ændret, og alle højesteretsdommerne er blevet sendt på tidlig pension og nye indsat. Det havde Europa-Parlamentet kritiseret sønder og sammen, men fandt ud af, at der ikke rigtig var noget at gøre ved det. Fra EU s side blev det så til en kritik af, at man havde nedsat pensionsalderen, for det var det eneste, EU havde hjemmel til at gøre, hvis man ikke ville smide Ungarn ud af EU. Søren Søndergaard var bekymret 200

11 for, at udviklingen i nogle EU-lande pludselig får konsekvenser i Danmark. Det er mildest talt ikke overbevisende, at det er de enkelte lande, der skal bestemme, hvad der er en kriminel organisation, eller hvad de definerer som terrorisme. Justitsministeren spurgte, hvad alternativet er til, at de enkelte lande bestemmer. En europæisk retsorden, der dækker hele området? Det virkede ikke realistisk, og det var vanskeligt at forstå, at Enhedslisten på den ene side forsvarer dansk suverænitet og på den anden side klandrer et synspunkt om, at de respektive landes normer og retsregler skal gøres gældende. Nogle af de ungarske forfatningsændringer var blevet annulleret efter forhandlinger med EU, så helt virkningsløst havde presset ikke været. Det var dog rigtigt, at udviklingen i Ungarn var gået i modsatte retning af en række andre europæiske lande, og at der var en koncentration af magtmidler i forfatningen, som man ikke finder tilsvarende i andre europæiske forfatninger. Det er dog ikke mange af kompetencerne i den ungarske forfatning, som man ikke også kan finde i andre europæiske forfatninger. Hvis både anklagemyndighed og domstol var fuldstændig politiserede, ville det netop være de danske myndigheder, der på baggrund af menneskerettighederne foretog en vurdering af en anmodning. Respekten for menneskerettighederne kan sætte positivlisten ud af kraft, og der sker i den forbindelse en selvstændig prøvelse. Pernille Skipper sagde, at alternativet er et krav om dobbelt strafbarhed. Danmark udleverer jo heller ikke til retsforfølgelse og hjælper med at efterforske på dansk jord i forhold til tredjelande, hvis ikke handlingen er kriminel i både Danmark og i det pågældende land. Alternativet er altså at opretholde et meget simpelt og grundlæggende retssikkerhedskrav med dobbelt strafbarhed. Det handler ikke om, hvilke regler der gælder i andre lande, men om, at andre landes regler får gyldighed over for danske borgere, der befinder sig i Danmark. Det måtte ministeren holde op med at negligere. Er der overhovedet behov for en positivliste, hvis ministeren mener, at det er så forfærdelig godt i alle de andre EUlande? Kunne man så ikke afskaffe kravet om dobbelt strafbarhed, når det gjaldt anmodninger om tvangsindgreb fra andre europæiske lande? Eller hvis ministeren mener, at forholdene på positivlisten er stort set identiske med dansk lovgivning, hvorfor så ikke opretholde kravet om dobbelt strafbarhed? Hvorfor i det hele taget have en positivliste? Justitsministeren spurgte, hvordan Danmark selv kan kræve, at der skal retsforfølges i forbrydelser, som Danmark mener at europæiske borgere har begået i Danmark, hvis man ikke giver andre europæiske lande den samme mulighed ved forbrydelser, som danske borgere begår mod dem. Ministeren havde måske en smule ufint antydet i Folketingssalen, at Enhedslisten listen ser anderledes på aspekter af terrorspørgsmål, end han selv gør. Der var også en debat om landsforræderi, hvor Enhedslisten havde svært ved at svare på, om de syntes, det var en forbrydelse i det hele taget. Ministeren mente, at hvis man spørger danskerne, om man skal have lov til at terrortræne på dansk grund for derefter at tage til Spanien og gemme sig, fordi Spanien ikke har en tilsvarende lovgivning, så ville svaret være nej. Det var pointen: Hvis Danmark vil have lov til at kræve, at bestemte forbrydelser skal forfølges, må andre lande også have den samme ret. Det skal 201

12 naturligvis være begrænset af menneskerettighederne og de øvrige undtagelser. Man kan ikke afskaffe kravet om dobbelt strafbarhed, for positivlisten udgør den ramme, som alle EU-landene er blevet enige om. Det var situationen siden 2004, og ministeren havde ikke hørt eksempler på sager, der i den mellemliggende periode havde skreget til himlen af uretfærdighed. Pernille Skipper kunne forstå på ministeren, at hvis Danmark vil have lov til at krænke andre landes love, skal Danmark også give lov til, at de krænker de danske love. Det var svært at forstå. Hun kunne godt høre, at ministeren ville have lov til, at danske myndigheder skal have mulighed for at få udleveret borgere fra andre lande, hvis de har overtrådt dansk lov også selv om det ikke er en overtrædelse af det pågældende lands lovgivning. Det kunne man ikke fortænke ministeren i, men det var ikke det, der var til diskussion. De diskuterede, om andre lande skulle have lov til at gennemføre tvangsindgreb over for danske borgere, der opholder sig på dansk jord, for en handling der slet ikke er kriminel i Danmark. Hvis lovgivningen er så ens i EU-landene, hvorfor så ikke afskaffe kravet om dobbelt strafbarhed? Ministeren havde selv sagt, at de forbrydelser, der var på positivlisten, var grove. Der stod f.eks. ulovlig handel med menneskeorganer og væv, bortførelse og gidseltagning. Hvorfor er der krav om dobbelt strafbarhed ved mindre ting? Pernille Skipper spurgte også, om Rådet uden om Europa-Parlamentet har ret til at udvide eller ændre listen tilknyttet efterforskningskendelsesdirektivet ligesom det kan ske med den europæiske arrestordre. Hvilket krav til flertal var der i den forbindelse i Rådet? Justitsministeren sagde, at det ikke handlede om, hvilke love Danmark eller et andet land krænker, men om, hvilke love forbryderne krænker. Det handler om, hvorvidt man synes, at det er ok, at en dansker kan tage til udlandet og begå kriminalitet eller forårsage en forbrydelse i udlandet og så gemme sig bag de danske grænser. Der var en lang række undtagelser, men ministeren var selv stor tilhænger af, at Danmark ikke skal være et værn i den forstand. På EU-plan er man nået til enighed om de alvorlige forbrydelser, fordi retsordenen relativt set stemmer overens i landene, og fordi der er den samme holdning til de pågældende forbrydelser. Det gør sig ikke nødvendigvis gældende for de mindre forbrydelser, for der kan netop være ret forskellige retstilstande i landene som i f.eks. Pernille Skippers eksempel med to bildæk. Rådet kunne ikke ensidigt ændre positivlisten. Pernille Skipper forstod ikke sammenhængen i ministerens argumentation. Han startede med at sige, at Danmark også skal respektere andre landes lovgivning, og hvis man vælger at begå noget kriminelt i et andet land, må man ikke kunne gemme sig i Danmark med mindre det altså er en lille forbrydelse, fordi der er forskellige holdninger til små forbrydelser. Argumentationen må vel være, at man skal respektere lovgivningen i det land, man nu har været rejst væk til, og hvis man i et andet EU-land mener, at det giver fængselsstraf at stjæle to bildæk, skal man så ikke respektere det? Justitsministeren sagde, at det måtte være hans pædagogiske evner, der ikke slog til. Der var en hovedregel og en lang række undtagelser. De undtagelser er bl.a. forårsaget 202

13 af, at det ved mindre forbrydelser ikke er utænkeligt, at de pågældende personer i højere grad nyder den nationale rets beskyttelse. Det var evident, så Pernille Skipper blandede pærer og bananer sammen. Pernille Skipper sagde, at der desværre også var andre elementer, som man burde diskutere. Det er det udstedende lands lovgivning, der dikterer, om bevisgrundlaget og mistankekravet er opfyldt. Det tjekker den danske domstol ikke. Myndigheden i et andet lande kunne vel være en anklagemyndighed og ikke nødvendigvis en domstol? Hvem tjekker så, om mistankekravet er opfyldt? Pernille Skipper bad også ministeren fortælle, hvilke nye regler der kommer for brugen af civile agenter i Danmark. Kan hvilken som helst form for embedsmand optræde som civil agent? Og kunne ministeren ikke sige noget om, hvilke nye efterforskningsforanstaltninger der skal indføres i dansk lovgivning? Er der nye efterforskningsforanstaltninger, der vil kunne ramme danske borgere, hvis direktivet implementeres? Justitsministeren bekræftede, at en forespørgsel fra et andet lands anklagemyndighed også vil blive taget i betragtning. Hensigten med samarbejdet er jo at opklare sager. Det anså ministeren som et gode. En diskret undersøgelse er en undersøgelse, der foretages af f.eks. en embedsmand, som arbejder under skjul eller falsk identitet. Tilslutter Danmark sig direktivet, er det rigtigt, at man vil være forpligtet til at yde bistand ved diskrete undersøgelser. Danmark er dog kun forpligtet til at tillade undersøgelser, når de er i overensstemmelse med de regler, som Folketinget har vedtaget. Man vil altså ikke være forpligtet til at tillade diskrete undersøgelser, som ikke allerede kan foretages efter dansk ret i en tilsvarende dansk straffesag. Brugen af civile agenter er reguleret i retsplejeloven, og der gøres kun brug af dem i særlige tilfælde. Der var ingen nye efterforskningsskridt på tale. Hvis Danmark bliver bedt om noget, der ikke findes i dansk ret, kan man afslå og i stedet agere efter dansk ret. Pernille Skipper spurgte, om det vil være den anklagemyndighed i et andet land, der udsteder en efterforskningskendelse og ønsker en form for tvangsindgreb foretaget i Danmark, der prøver mistankegrundlaget. Og betyder det, at der slet ikke er en dommer inde over for at vurdere kravet om mistanke? Pernille Skipper ville også gerne vide, hvorfor Danmark tidligere havde fravalgt at tiltræde bestemmelser om diskrete undersøgelser under EU-retshjælpskonventionen. Justitsministeren svarede, at det kom an på indgrebets karakter. Er der tale om en afhøring, er det ikke en domstol, der forholder sig til det. Ministeren måtte være svar skyldig på spørgsmålet om retshjælpskonventionen. Mødet sluttede kl

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 10 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 10 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 10 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16. november 2015 Hvad er op og ned på den europæiske efterforskningskendelse?

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0250 Dok.: 1339443 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 Sag 358/2011 Anklagemyndigheden (rigsadvokaten) mod A, B, C og D (advokat beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt kendelse af byret den

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 628 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 628 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 628 Offentligt Europaudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer 18. maj 2016 Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16 vedr. forhandlingsoplæg på forslag om

Læs mere

Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 19. februar 2010 Kontor: Det Internationale Kontor Dok.: HLL40258 G R U N D N O T A T vedrørende forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget. Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 281 Offentligt REFERAT AF 11. EUROPAUDVALGSMØDE

Europaudvalget. Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 281 Offentligt REFERAT AF 11. EUROPAUDVALGSMØDE Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 281 Offentligt Europaudvalget REFERAT AF 11. EUROPAUDVALGSMØDE Dato: fredag den 27. november 2015 Tidspunkt: kl. 9.00 Sted: vær. 2-133 Til stede: Desuden deltog:

Læs mere

Mindreårige patienters retsstilling efter psykiatriloven og andre spørgsmål om brug af tvang i psykiatrien

Mindreårige patienters retsstilling efter psykiatriloven og andre spørgsmål om brug af tvang i psykiatrien 2015-51 Mindreårige patienters retsstilling efter psykiatriloven og andre spørgsmål om brug af tvang i psykiatrien Efter tilsynsbesøg på ungdomspsykiatriske afdelinger rejste ombudsmanden på eget initiativ

Læs mere

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse 1. Overblik 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 3. Forberedelse 3.1. Sigtedes deltagelse i retsmøder via videolink 3.1.1. Grundlovsforhør

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets

Læs mere

Spørgsmål om PNR/Terror

Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 108 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen

Læs mere

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden.

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl. 7.00 præcis fra Askelunden. Bag borgen Tirsdag den 6. maj havde vores lokale folketingsmand Finn Thranum, inviteret Grundejerforeningen Askelunden/Fyrrevænget med ind bag borgen for at få et indblik i hans arbejde som folketingsmand,

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 350 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. februar 2009 Kontor: Administrationsafdelingen Sagsnr.: 2009-0091-0223 Dok.:

Læs mere

HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL?

HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL? HEMMELIGE RANSAGNINGER: FRA ABSOLUT UNDTAGELSE TIL HOVEDREGEL? 1. Executive Summary Analysen indeholder en kort og overordnet redegørelse af retsgrundlaget for og anvendelsen af hemmelige ransagninger,

Læs mere

Punkt 1. Åbent samråd med miljø- og fødevareministeren om dyrkning af GMOafgrøder

Punkt 1. Åbent samråd med miljø- og fødevareministeren om dyrkning af GMOafgrøder Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 56 Offentligt Europaudvalget REFERAT AF 6. EUROPAUDVALGSMØDE Dato: tirsdag den 29. september 2015 Tidspunkt: kl. 7.50 Sted: vær. 2-133 Til stede: Desuden deltog:

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 124/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET JUSTITSMINISTERIET Dato: 3. december 2010 Kontor: Sagsnr.: Dok.: HLL40553 N OT I T S om ophævelse af EU-retsakter

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE

HØJESTERETS KENDELSE HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 10. februar 2014 Sag 287/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Sysette Vinding Kruse) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns Byret den 6. september

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder 2008/1 BSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. december 2008 af Marlene Harpsøe (DF), Rene Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 (Lukkede døre) HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 31. oktober 2012 Sag 139/2012 Anklagemyndigheden mod T I tidligere instanser er afsagt kendelse af. I påkendelsen har deltaget tre dommere: Børge Dahl,

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 144 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2014-0035-0248 Dok.: 1307903

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 4. september 2013 Sag 105/2013 Anklagemyndigheden mod T (advokat Bjørn Elmquist, beskikket) T har indbragt Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitets

Læs mere

FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016

FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 TALEPAPIR 13. J A N U A R 2 0 1 6 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 DOK. NR. 15/00408-7 REF. 1 FAMILIESAMMENFØRING Vi vurderer, at der et meget sikkert grundlag i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015 Sag 209/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Trygve S. Nielsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Hillerød den 15.

Læs mere

Gorm Nielsen STRAFFESAGENS GANG

Gorm Nielsen STRAFFESAGENS GANG Gorm Nielsen STRAFFESAGENS GANG Jurist- og Økonomforbundets Forlag København 2011 INDHOLD Forord Forkortelser 15 STRAFFERETSPLEJEN 19 Hvad er strafferetspleje? 19 Begrebet 19 Området 19 Strafferetsplejen

Læs mere

Spørgsmål om Grønland/Færøerne

Spørgsmål om Grønland/Færøerne Spørgsmål om Grønland/Færøerne Færøudvalget 2014-15 (2. samling) FÆU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Færøudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 7. oktober

Læs mere

Vejledning om straflempelse for karteller

Vejledning om straflempelse for karteller Vejledning om straflempelse for karteller Denne vejledning forklarer, hvordan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen behandler en ansøgning om straflempelse for deltagelse i karteller. Det er afgørende, at

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00 Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 88 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 16. marts 2010 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ny politiklageordning

Læs mere

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1.

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 12. marts 2003 afgav jeg den endelige rapport om min inspektion den 7. december 2001 af den sikrede institution Koglen. Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen Lovforslag nr. L 114 Folketinget 2015-16 Fremsat den 3. februar 2016 af Pernille Skipper (EL), Stine Brix (EL), Peter Kofod Poulsen (DF), Peter Skaarup (DF), Josephine Fock (ALT) og René Gade (ALT) Forslag

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ

BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ Regeringen mener... ikke, at der er behov for at fortsætte dialogen med Kommissionen om... en eventuel parallelaftale Daværende

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K jteu@um.dk benera@um.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 29. september 2015 SAGSNR.: 2015-3078 ID NR.: 364853 Høring -

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte NOTAT 10. september 2009 Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte Ministeriet modtager jævnligt forespørgsler omkring arbejdsgivers adgang til at kræve,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Beslutningsforslag nr. B 74 Folketinget 2014-15

Beslutningsforslag nr. B 74 Folketinget 2014-15 Beslutningsforslag nr. B 74 Folketinget 2014-15 Fremsat den 017. februar 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser Marts 2016. Nyhedsbrev

Ægteskab Uden Grænser Marts 2016. Nyhedsbrev Nyhedsbrev Kære læser, De nye ansøgningsgebyrer og strammere regler for permanent ophold blev desværre vedtaget som en del af asylpakken og er nu trådt i kraft. Som reaktion på lovændringen er der dannet

Læs mere

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.

Justitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5 7 7 5 L G H @

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en fælles international fortolkning eller ændring af FN s statsløsekonvention

Forslag til folketingsbeslutning om en fælles international fortolkning eller ændring af FN s statsløsekonvention Beslutningsforslag nr. B 25 Folketinget 2011-12 Fremsat den 21. december 2011 af Tom Behnke (KF), Benedikte Kiær (KF), Mike Legarth (KF), Kristian Jensen (V), Jan E. Jørgensen (V) og Karsten Lauritzen

Læs mere

Stormrådet VEJLEDNING. Vejledning om håndtering af mistanke om svindel i stormflodssager

Stormrådet VEJLEDNING. Vejledning om håndtering af mistanke om svindel i stormflodssager VEJLEDNING Stormrådet Dato: 5. maj 2015 Sag 14/09584-6 /SKI KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Vejledning om håndtering af mistanke om svindel i stormflodssager Tlf. 41

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 25. januar 2006 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0080 Dok.: TTM40033 R E D E G Ø R E L S E om erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 521 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 521 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 521 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 17. juni 2009 Kontor: Det Internationale Kontor Dok.: KBU40346 G R U N D N O T A T vedrørende forslag til Rådets

Læs mere

TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV. Onsdag den 26. februar 2011. Professor, dr.jur. Niels Fenger

TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV. Onsdag den 26. februar 2011. Professor, dr.jur. Niels Fenger TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV 1. Overordnede pointer Onsdag den 26. februar 2011 Professor, dr.jur. Niels Fenger Tak for invitationen til at komme her i dag og give en indledende

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 127 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-150-0080 Dok.: MCH40275 Besvarelse af spørgsmål

Læs mere

LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner:

LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1 FAKTABOKS LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1. Sammenlægning af EF/EU til en union med retssubjektivitet ( juridisk person ). 2. Kompetencekategorierne 3. EU' s tiltrædelse af Den europæiske

Læs mere

Europaudvalget. Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt REFERAT AF 35. EUROPAUDVALGSMØDE

Europaudvalget. Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt REFERAT AF 35. EUROPAUDVALGSMØDE Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt Europaudvalget REFERAT AF 35. EUROPAUDVALGSMØDE Dato: Tirsdag den 24. juni 2014 Tidspunkt: Kl. 15.20 Sted: Vær. 2-133 Til stede: Desuden

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Det talte ord gælder Anledning Besvarelse af Europaudvalgets samrådsspørgsmål C om Bruxelles

Læs mere

Tale til nye advokater ved Advokatsamfundets årsfest den 7. juni 2013

Tale til nye advokater ved Advokatsamfundets årsfest den 7. juni 2013 Tale til nye advokater ved Advokatsamfundets årsfest den 7. juni 2013 Jeg vil godt lige starte med en tilståelse: Jeg kommer fra Jylland, fra Hadsund, og en af mine kolleger i Højesteret, Poul Søgaard,

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

2008/1 BTB 8 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. december Betænkning. over

2008/1 BTB 8 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. december Betænkning. over 2008/1 BTB 8 (Gældende) Udskriftsdato: 13. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 4. december 2008 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

BERETNING 2015 FOR RETSPOLITISK FORENING. GENERALFORSAMLINGEN 16. april 2016

BERETNING 2015 FOR RETSPOLITISK FORENING. GENERALFORSAMLINGEN 16. april 2016 R E T S P O L I T I S K F O R E N I N G w w w. r e t s p o l i t i k. d k 17-04-2016 BERETNING 2015 FOR RETSPOLITISK FORENING GENERALFORSAMLINGEN 16. april 2016 1. Om beretnings- og regnskabsåret. Beretningen

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 1 Offentligt Europaudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. oktober 2014 Europaudvalget (EUU) Europaudvalget holder normalt møde om fredagen kl. 10.00 eller kl.

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N Justitsministeriet strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 M O B I L 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T

Læs mere

Kerneopgaver Henrik Stevnsborg

Kerneopgaver Henrik Stevnsborg Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 59 Offentligt Kerneopgaver Henrik Stevnsborg Politiet skal opretholde tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet. Det siger Politiloven. Loven siger

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget REU alm. del - Bilag 283 Offentlig Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-3060/10-0001 Dok.: DBI20349 N O T A T om aftaler mellem USA

Læs mere

Spørgsmål om tilvalgsordningen

Spørgsmål om tilvalgsordningen Spørgsmål om tilvalgsordningen 2014-15 (2. samling) S 126 endeligt svar, S 126 endeligt svar Offentligt Folketingets Lovsekretariat Bilag Journalnummer Kontor Dato 1 2015-39492 JTEU 15. september 2015

Læs mere

AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO. Journalnummer: 2010-0019. Ankenævnets

AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO. Journalnummer: 2010-0019. Ankenævnets AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2010-0019 Klageren: Indklagede: xx på vegne yy DSB S-tog A/S Klagen vedrører: 17 kontrolafgifter á 750 kr. Ankenævnets sammensætning: Nævnsformand,

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 112 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 112 Offentligt Europaudvalget 2017-18 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 112 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 8. maj 2018 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: Christian

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Pressemøde om Juridisk Faderløse. Aleqa Hammond, Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender

Pressemøde om Juridisk Faderløse. Aleqa Hammond, Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender Pressemøde om Juridisk Faderløse Aleqa Hammond, Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender 1 I forhold til spørgsmålet om en erstatnings- eller kompensationsordning er det regeringens

Læs mere

Peters udfrielse af fængslet

Peters udfrielse af fængslet Drama Peters udfrielse af fængslet Kan bruges som totalteater før eller efter tekstgennemgangen. Tekst: ApG 12,1-17 1. Forslag Roller: Peter (farvet lagen), to soldater (sorte affaldssække, evt. sværd),

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 31. august 2015 Kontor:

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 603 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 7. juni 2016 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

1. udkast. Betænkning. Forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

1. udkast. Betænkning. Forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning Europaudvalget 2015-16 L 29 Bilag 6 Offentligt Til lovforslag nr. L 29 Folketinget 2015-16 Betænkning afgivet af Europaudvalget den [0. oktober 2015] 1. udkast til Betænkning over Forslag til lov om omdannelse

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat

Læs mere

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker Juni 2010. Handlingsplanen til bekæmpelse af handel med mennesker løber frem til udgangen af 2010. I det uformelle trafficking-netværk

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

ZA4453. Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large. Country Specific Questionnaire Denmark

ZA4453. Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large. Country Specific Questionnaire Denmark ZA4453 Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large Country Specific Questionnaire Denmark Flash EB 189 White Paper on Communication Questionnaire Public at large God morgen

Læs mere

Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11. Afgjort den 1. juli 2011. Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011.

Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11. Afgjort den 1. juli 2011. Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011. Aktstykke nr. 128 Folketinget 2010-11 Afgjort den 1. juli 2011 128 Skatteministeriet. København, den 12. maj 2011. a. Som følge af Aftale om permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) af den

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenførte børn, som nu er over 18 år

Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenførte børn, som nu er over 18 år Ansøgningsskema Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenførte børn, som nu er over 18 år Obligatorisk digital selvbetjening En ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenførte

Læs mere

Aftale om Danmark i Europol

Aftale om Danmark i Europol Aftale om Danmark i Europol Vi er enige om, at Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde. Det er gennem medlemskabet af EU, at Danmark får den indflydelse, som

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 225 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 19. december 2018 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

På baggrund af et spørgsmål fra udvalget om dette, bad jeg derfor om Kammeradvokatens vurdering.

På baggrund af et spørgsmål fra udvalget om dette, bad jeg derfor om Kammeradvokatens vurdering. Skatteudvalget (2. samling) L 32 - Bilag 41 Offentligt Samrådsspørgsmålet EU-retlige aspekter EF-Domstolens dom i sagen vedr. Cimber Air Dommen siger Samrådsspørgsmål A til L 32 (flymomsregler) - Talepapir

Læs mere

Vejledning omkring. behandling af anmodning om kirkeasyl

Vejledning omkring. behandling af anmodning om kirkeasyl Vejledning omkring behandling af anmodning om kirkeasyl 2 Udgivet af Peter Skov-Jakobsen, Biskop i København, og Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Kirken som tilflugtssted 3 Menigheder i Københavns Stift

Læs mere

- 139 - Bilag 1. Norske, svenske, tyske og engelske regler om ransagning.

- 139 - Bilag 1. Norske, svenske, tyske og engelske regler om ransagning. - 139 - Bilag 1. Norske, svenske, tyske og engelske regler om ransagning. 1. Norge. De norske regler om ransagning findes i den norske straffeprocesslov (lov om rettergangsmåten i straffesaker) kapitel

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at give fodboldklubber på divisionsniveau mulighed for at indsamle og udveksle oplysninger om kendte uromagere

Forslag til folketingsbeslutning om at give fodboldklubber på divisionsniveau mulighed for at indsamle og udveksle oplysninger om kendte uromagere 2011/1 BSF 42 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. februar 2012 af Peter Skaarup (DF Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Derfor foreslår Enhedslisten at:

Derfor foreslår Enhedslisten at: Der tales ofte om at beskytte vores demokrati mod udefrakommende farer, men vi glemmer, at demokratiet ikke er kommet af sig selv, men er noget, som generationer før os har tilkæmpet sig. Enhedslisten

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

EU GØR DET NEMMERE AT EFTERFORSKE PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

EU GØR DET NEMMERE AT EFTERFORSKE PÅ TVÆRS AF GRÆNSER BRIEF EU GØR DET NEMMERE AT EFTERFORSKE PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Kontakt: Ph.d., cand.jur. et scient.pol, Trine Thygesen Vendius +45 20 92 63 23 kontakt@thinkeuropa.dk RESUME Med vedtagelsen af den europæiske

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 12/1998 Den 4. november 1998 J.nr. G 2199

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 12/1998 Den 4. november 1998 J.nr. G 2199 RM 12/1998: Indberetningsordning vedrørende afgørelser om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt domme med vurdering af sagsbehandlingstiden. 1. Indledning Ved lov nr. 285 af 29. April 1992 blev

Læs mere

Jeg hedder Leif Jensen og er næstformand for SAND.

Jeg hedder Leif Jensen og er næstformand for SAND. Bestyrelsens beretning for 2011 Kære hjemløse venner Jeg hedder Leif Jensen og er næstformand for SAND. Det plejer at være formanden, der får lov at stå her og fortælle hvad der er sket i løbet af året.

Læs mere