SPECIALE KINA - TAIWAN Kaptajn Søren Grøndal Høst UKLASSIFICERET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPECIALE KINA - TAIWAN - 2015. Kaptajn Søren Grøndal Høst UKLASSIFICERET"

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT-II/L STK, April 2005 SPECIALE KINA - TAIWAN Kaptajn Søren Grøndal Høst UKLASSIFICERET

2 FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT-II/L STK, April 2005 Kina - Taiwan Specialet vil søge svar på følgende problemformulering/hovedspørgsmål: Er fastlands-kina og Taiwan socioøkonomisk bundet så meget sammen i 2015, at det ikke giver mening at tale om deling/genforening? Specialet arbejder dertil med følgende undertitel: Der gennemføres en analyse af Kinas socioøkonomiske relationer til Taiwan samt en analyse af forholdet mellem Kina - Taiwan - USA med det formål at udlede perspektiver for Kina Taiwan konflikten Kaptajn Søren Grøndal Høst UKLASSIFICERET 2

3 RESUMÉ Konflikten mellem Kina og Taiwan er en af de sidste historisk betingede konflikter, der involverer stormagterne. Konfliktens kerne er det kinesiske krav om genforening og hvilke problematikker det indebærer samt hvilken betydning genforeningen tillægges af de centrale aktører - Kina, Taiwan og USA. Konflikten har rod i afkolonisering og bliver derfor yderligere vanskelig at løse, da den gennem historien er blevet forankret og institutionaliseret i de to befolkninger og i verdenssamfundet. På trods af denne umiddelbart låste situation udvikles en stadig tættere integration mellem de to parter - en integration, der baseres på en mangfoldighed af interaktioner og relationer på tværs af strædet, hvilket er med til gradvist at sammenvæve de to aktører. Denne udvikling er det grundlæggende afsæt for dette speciale. Formålet er derfor at belyse de transnationale og socioøkonomiske relationer mellem Kina og Taiwan og udlede, hvilken betydning de har for konfliktens perspektiver i Det er imidlertid ikke specialets formål at fremkomme med egentlige løsninger på konflikten. Relevansen i at behandle konflikten kan bl.a. findes i det forhold, at Kina er en opstigende og potentiel supermagt, der har som sit erklærede, men langsigtede mål at bryde amerikansk hegemoni. Emnet har også været genstand for talrige analyser, om end de overvejende har haft afsæt i magt, sikkerhed og økonomisk interdependens. Specialets grundlæggende teoretiske perspektiv findes blandt integrationsteorierne og nærmere bestemt transaktionsanalyse repræsenteret ved socialliberalisme. Specialet analyserer en række variabler defineret af den amerikanske politolog Karl W. Deutsch, som betingelser for etablering af et sikkerhedsmæssigt fællesskab baseret på transnationale relationer. Variablerne omfatter samfundsmæssig kommunikation, befolkningens mobilitet, de økonomiske bånd, gensidige menneskelige transaktioner, fælles værdier og samhørighed. Deutsch bygger sin teori på antagelsen om at jo større intensitet i relationerne og jo mere grupper og individer er bundet sammen med samfundet på den anden side gennem bånd og transaktioner, jo større er chancen for en fredelig udvikling, der over tid kan føre til politisk sammensmeltning. Det giver imidlertid kun ringe mening at belyse forholdet mellem Kina og Taiwan uden at inddrage indflydelsen fra USA, hvorfor analysen af Deutsch variabler suppleres af en analyse af forholdet mellem Beijing - Taipei - Washington. Denne del af specialet henter derfor teoretiske elementer fra realismen og konstruktivismen. Dermed ledes frem til et mere nuanceret svar på specialets spørgsmål om Kina og Taiwan er bundet så meget sammen i 2015, at det ikke giver mening at tale om deling/genforening? Analysen af Deutsch variabler peger på at, at intensiteten og mangfoldigheden i de transnationale relationer mellem Kina og Taiwan er stigende inden for opgavens horisont på trods af retorikken fra Beijing og Taipei. Interaktionen kan fungere som forløbere for statslige relationer i form af fx diplomati, fora og regimer, der igen kan supplere og understøtte de transnationale relationer - en selvforstærkende effekt. UKLASSIFICERET 3

4 Der ses også tegn på, at variablerne hænger sammen og påvirker hinanden fremmer hinanden. Dertil ses at den nationale identitet og selvfølelse kan forstærke de transnationale relationer. Ikke fordi der ses at være en afgørende fælles identitet med stor sammenhængskraft, men fordi der trods alt vurderes at være en større grad af forståelse landene i mellem i regionen og også mellem Kina og Taiwan. Man kan på baggrund af analysen betragte globaliseringen som en gennemgående katalysatorer, der kan øge intensiteten og mangfoldigheden i de transnationale relationer, herunder bevægelse af valuta, handel, udveksling af information, kommunikation, individer mm og globaliseringen forstærker derfor variablerne - også fremadrettet. En anden katalysator er den generelle teknologiske udvikling, der gør kommunikation mere udbredt og hurtig - binder verden sammen. Den stærkeste katalysator synes imidlertid at være den økonomiske udvikling generelt og i Kina i særdeleshed. Analysen viste, at de økonomiske bånd fremstår som kardinalpunktet for forholdet mellem Kina og Taiwan, da de dimensionerer og initierer de samlede relationer - også de officielle mellem Beijing og Taipei. Som supplement til Deutsch variabler kan det konkluderes, at forholdet mellem Washington, Beijing og Taipei har en markant betydning for konfliktens perspektiver og man kan sige, at de transnationale relationer lever og udvikles i skyggen af dette indbyrdes spændte forhold. På trods af den socioøkonomisk sammenvævning er der imidlertid langt igen, før de to aktører er en enhed. Svaret på specialets hovedspørgsmål er derfor, at de to parter ikke er bundet så meget sammen i 2015, at striden om genforening er afsluttet. Perspektiverende bliver det afgørende, hvorledes omverdenen og ikke mindst USA tolker Kinas udvikling - en potentiel trussel, der skal inddæmmes eller en opstigende magt der skal engageres gennem økonomiske og politiske relationer? Man kan forvente, at Kina fortsat vil søge mod Asien for på sigt at skabe og udbygge et asiatisk økonomisk magtcenter en regional arkitektur - med Kina i centrum. I regionen kan Kina opnå relativt større samfundsforståelse og kan med økonomi og sikkerhed byde sig til og skabe et alternativ til USA og Japan. Et genforenet Kina vil givet udgøre så stor en økonomisk og måske på sigt politisk og militær magtfaktor, at USA og Japan næppe vil tillade dette uden sværdslag. Det interessante bliver derfor den amerikanske håndtering af udviklingen. USA kan dybest set være bedste tjent med et status quo. At striden om genforening mellem Kina og Taiwan ikke vurderes afsluttet i 2015 på trods af den skitserede socioøkonomiske sammenvævning synes derfor trods alt at passe Washington bedst. UKLASSIFICERET 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...3 INDHOLDSFORTEGNELSE...5 KAPITEL 1, INDLEDNING EMNEFORMULERING OPGAVEDISKUSSION OG RELEVANS TEORI OG METODE AFGRÆNSNINGER OG FORUDSÆTNINGER FORMALIA OG KILDER...10 KAPITEL 2, TEORI OG METODE INDLEDNING TEORIAPPARAT BEGREBSAPPARAT METODE OG STRUKTUR...18 KAPITEL 3, ANALYSE AF DEUTSCH VARIABLER INDLEDNING DEN SAMFUNDSMÆSSIGE KOMMUNIKATION BEFOLKNINGENS MOBILITET DE ØKONOMISKE BÅND GENSIDIGE MENNESKELLIGE TRANSAKTIONER FÆLLES VÆRDIER SAMHØRIGHED SAMMENFATTENDE VURDERING...39 KAPITEL 4, WASHINGTON BEIJING TAIPEI TRIANGLEN INDLEDNING KINA - TAIWAN DEN AMERIKANSKE INDFLYDELSE SAMMENFATTENDE VURDERING...45 KAPITEL 5, KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING INDLEDNING KONKLUSION PERSPEKTIVERING...48 TILLÆG A, SPECIALETS STRUKTUR TILLÆG B, BIBLIOGRAFI UKLASSIFICERET 5

6 KAPITEL 1, INDLEDNING 1.1. EMNEFORMULERING Formålet med dette kapitel er gennem diskussion af hovedtitlen at belyse emnets relevans samt definere rammerne og fokus specialet. Endvidere indledes diskussion af teori, metode og empiri som oplæg til kapitel 2. Hovedtitlen er givet jf. speciale emne nr. 6 (IFS 12): Kina Taiwan 2015 Specialegruppen valgte at belyse emnet fra tre forskellige perspektiver og ud fra dette give bud på perspektiverne for konflikten Kina Taiwan 2015 idet specialernes resultater efterfølgende sammenfattes i en fælles artikel OPGAVEDISKUSSION OG RELEVANS Formål Dette speciale vil behandle konflikten mellem Kina og Taiwan med afsæt i den stigende integration på tværs af strædet. Formålet er derfor at belyse transnationale relationer mellem de to aktører og deres betydning for perspektiverne for Kina Taiwan konflikten De efterfølgende afsnit vil diskutere emnets relevans i en samfundsmæssig kontekst samt udlede en række centrale forhold og problemstillinger med relation til specialets fokus. Der vil desuden blive argumenteret for den valgte tilgang og der lægges op til yderligere afgrænsning af problemfeltet mundende ud i specialets problemformulering. Baggrund Kina afstod Taiwan til Japan i 1895 efter nederlag i den første af De Kinesisk-japanske Krige. Senere i 1949 flygtede Chiang Kai-shek med sine tilhængere (Guomindang partiet) til Taiwan efter kommunisternes sejr i borgerkrigen. Chiang Kai-shek havde i efter de allieredes anmodning sendt tropper til øen for at sikre kontrol efter det japanske herredømmes endeligt. Dermed kan man argumentere for, at konflikten dels har rod i en borgerkrig og dermed et internt kinesisk anliggende, dels afkoloniseringen efter 2. verdenskrig. Dette forhold gør det problematisk at præcisere forholdet mellem de to aktører. Set fra Beijing betragtes Taiwan som en provins, men Taiwan er imidlertid i praksis en selvstændig aktør, hvis officielle status fortsat er uafklaret 1. Øget demokratisering fra midten af 1980 erne gav Taiwan øget international status og vægt. I de seneste år ses også en øget selvtillid ( Taiwanesering ) og øgede krav om international anerkendelse til stor frustration for Kina, der betragter Taiwan som en løsrevet provins. Dette kom senest til udtryk op til folkeafstemningen i marts, der set fra fastlands Kina blev opfattet som en afstemning om formel selvstændighed 2. 1 International Relations, p , , , og , The Statesman s Yearbook 2005, p og Kinas Eksperimenter, p og Knap 30 stater opretholder diplomatiske forbindelser til Taiwan (Janes Sentinel Security Assessment Taiwan). 2 Taiwan Yearbook 2003, anmeldelse i Udenrigs 1, 2004 og Berlingske Tidende, 20. marts Der var tale om præsidentvalg, hvor Chen sejrede. Præsidenten havde også taget initiativ til en folkeafstemning om, hvorvidt det taiwanske forsvar skal udbygges med 500 missiler, som skal rettes mod det kinesiske fastland. Folkeafstemningen drejede sig også om, hvorvidt Taiwan skal genoptage forhandlinger med Kina. Det første spørgsmål fik kun 45,17 pct. tilslutning, mens lidt færre, 45,12 pct., bakkede op om det andet spørgsmål. UKLASSIFICERET 6

7 Omvendt kan man måske vente anderledes forsonende toner efter parlamentsvalget 11. december 2004, hvor vinderne var en alliance af oppositionspartier ført an af Lien Chan og Guomindang (KMT), som støtter en mere kompromissøgende linie i forhold til Kina. Konflikten drejer sig således om det Kinesiske krav om genforening og hvilke problematikker dette berører, herunder hvilken betydning genforeningen tillægges af de centrale aktører - Kina, Taiwan og USA. En betydning, der baseres på argumenter, der umiddelbart forekommer irrationelle uden at have forståelse for historiske og kulturelle forhold i Kina og den nationale identitet, samt forståelse for omfanget af de interne omvæltninger Kina har gennemlevet. Endelig er det nødvendigt at være sig bevidst om den vægt konflikten tillægges af USA og dermed hvordan relationerne mellem Kina og USA dimensionerer temperaturen på konflikten. Dertil kompliceres billedet af stadig mere udviklede relationer og bånd på tværs af strædet af samfundsmæssig og økonomisk karakter, der også påvirker perspektiverne. Relevans og kontekst Behandling af konflikten synes hidtil i overvejende grad at have taget afsæt i de mere overordnede forhold med regional og global effekt og indflydelse og der er talrige analyser, der tager udgangspunktet i forhold som magt, sikkerhed og militære forhold. Relevansen i overhovedet at behandle konflikten kan bl.a. findes i det forhold, at Kina er en opstigende og potentiel supermagt, der har som sit erklærede, men langsigtede mål at bryde amerikansk hegemoni 3. Umiddelbart ses Kinas aspirationer indledningsvist at være økonomiske, hvilket kan betyde, at man vil søge at undgå konfrontationer med USA og dermed være mere forsigtig omkring Taiwan. Kina kan vælge en pragmatisk linie, der vægter samarbejde med USA højere end kravet om Ét rige. Modsat trækker imidlertid Kinas øgede selvbevidsthed om egen styrke. Hvor beslutninger i Beijing og Taipei selvsagt har betydning for relationerne mellem de to, så har indflydelsen fra Washington også en betydelig rolle. Kinas vigtigste bilaterale relation er til stormagten USA og forholdet er præget af gensidig mistillid, konkurrence men også økonomisk samhandel og gensidig afhængighed. Kina er potentielt verdens største marked og dermed interessant og nødvendig for USA. Det underbygger den ovenfor nævnte kinesiske forsigtighed - også i f.t. Taiwan, men kan også omvendt medføre, at USA ser mildere på Kinas standpunkter i f.t. Taiwan. Forholdet mellem USA - Kina - Taiwan har stor betydning for relationerne på tværs af strædet og det giver derfor ikke mening at behandle konflikten uden at inddrage USA 4. Kina Taiwan konflikten er en af de eneste resterende konflikter med potentiel militær rivalisering mellem Kina og USA, der i værste fald kan medføre anvendelse af nukleare våben. Et amerikansk missilforsvar over Taiwan vil selvsagt gøre situationen mere kompleks og givet forrykke det eksisterende magtbalanceforhold regionalt og globalt. Der er risiko for eskalation udløst af misforståelser, overfortolkning og mistillid. I forlængelse af dette kan man dog diskutere, hvorvidt Kina militært set kan leve op til sine stormagtsambitioner og projicere tilstrækkelig magt regionalt og dermed være i stand til at erobre Taiwan i På trods af markante oprustninger, der udelukkende 3 Bruun rapporten, p From Functional integration to Structural Readjustment, p. 455 (Journal of Contemporary China, august 2004). UKLASSIFICERET 7

8 synes rettet mod Taiwan 5, vurderes det imidlertid ikke sandsynligt, at Kina vil forsøge andet end at presse Taiwan. Man kan også argumentere for at Kinas og USA s forhold tempereres af deres gensidige økonomiske afhængighed, hvilket reelt udelukker konfrontation udover retorik, militære øvelser og deployering af materiel. Uagtet relevansen af de ovenstående tilgange med afsæt i magt, sikkerhed, militære forhold og deciderede økonomiske forhold, så vil dette speciale anlægge en knap så anvendt vinkel og i stedet fokusere på de mangeartede og transnationale relationer på tværs af strædet og hvordan disse påvirker perspektiverne for forholdet mellem Kina og Taiwan. Internt oplever Kina store omvæltninger på det samfundsmæssige og det økonomiske område. Der er bl.a. stigende problemer med sociale og regionale forskelle, en kraftig urbanisering og en voksende og mere kritisk middelklasse 6. På det økonomiske område er Kina fortsat i kraftig vækst, men er i gang med en ikke uproblematisk omstilling i retning af markedsøkonomiske tilstande 7. I denne proces og i takt med den økonomiske vækst involverer Kina sig i stigende grad i økonomiske fora og lader sig derigennem binde af en mangfoldighed af relationer overvejende til lande i regionen, herunder Taiwan - de to landes økonomier er i nogen grad hinandens forudsætninger. Internationalt, regionalt og nationalt er Taiwan stadig øverst på dagsorden for kineserne. Genforeningen er uløseligt forbundet med den nationale identitet. Først og fremmest er der tale om en historisk og kulturelt forankret ære og stolthed, der påvirker den enkelte kinesers identitet og holdning til Taiwan. Det forstærkes af en stigende nationalisme og har betydning for Kinas udenrigspolitik, idet disse følelser og synspunkter lægger et stigende pres på de kinesiske beslutningstagere, særligt i relation til Taiwan. Det er samtidigt et grundelement i Kommunistpartiets legitimitet. Partiet, staten og nationen er forenet i en treenighed og tab af legitimitet kan medføre sammenbrud. Det netop gennemførte magt- og generationsskifte kan dertil få betydning for indenrigs- og udenrigspolitikken og dermed få betydning i f.t. Taiwan. Siden afslutningen på den kolde krig er samfundsmæssige og økonomiske forhold således blevet mere afgørende og sikkerhed skal betragtes mere bredt 8, hvilket gør billedet af Kina som sikkerhedspolitisk aktør yderst komplekst. Her ses en sammenhæng til relationerne til Taiwan, da udviklingen internt i Kina langt hen ad vejen afhænger af relationerne til Taiwan. Taiwan har de seneste år gennemgået en kraftig økonomisk og politisk udvikling. Der spores større selvsikkerhed, der kommer til udtryk gennem Taiwanesering - et øget krav om international anerkendelse og måske frigørelse fra fastlandet. Mod dette trækker imidlertid mere moderate kræfter, som kom til udtryk ved parlamentsvalget. Afsluttende ses derfor et komplekst billede med mange modsatrettede kræfter i relation til forholdet mellem de to Kinaer. Det findes derfor interessant, at berøre betydningen af den stigende integration mellem Kina og Taiwan - gennem relationer 5 The dragon next door (Tema, p. 6-7 i The Economist, january 2005), The Next Big One China, Taiwan and The United states (CEMISS Quarterly, Autumn 2004, p ). 6 Kinas eksperimenter, p. 18 ff. og Kina som sikkerhedspolitisk aktør. 7 Kinas eksperimenter, p. 83 ff. 8 Kinesisk udenrigspolitik efter Den Kolde krig (Politica 2, 1995, p. 130). UKLASSIFICERET 8

9 med økonomiske og samfundsmæssige aspekter i bred forstand. På regeringsniveau strides Kina og Taiwan fortsat om de three direct links ; kommunikation, handel og transport, der har været afbrudt siden Barriererne er imidlertid på vej til at blive nedbrudt - drevet af transnationale kræfter. I forlængelse af dette kan man stille det spørgsmål om de to aktører reelt er bundet så meget sammen i 2015, at der ikke giver mening at tale om deling/genforening? Sammenfatning og foreløbig problemformulering Kinas mange facetter i relation til den valgte tilgang kommer således til udtryk gennem ovenstående diskussion. Specialet vil som nævnt tage udgangspunkt i de transnationale altså ikke-statslige - relationer på tværs af strædet med fokus på de socioøkonomiske forhold og så supplere dette med at inddrage spillet mellem Kina, Taiwan og USA og dets indflydelse på dels de socioøkonomiske relationer og dels på selve konflikten. Argumentet skal bl.a. findes i, at der indenfor disse områder ses en fortsat udvikling indenfor opgavens horisont, der givet vil binde de to parter mere og mere sammen en udvikling der vurderes at ville påvirke forholdet til Taiwan og derfor perspektiverne i Et andet argument for denne tilgang er, at de fleste analyser af emnet som nævnt synes at tage afsæt i enten interdependens teorier eller klassiske sikkerhedspolitiske teorier og magtbalance. Derfor findes det interessant at belyse de mangfoldige transnationale relationer, der synes at facilitere og supplere de statslige økonomiske og politiske relationer mellem Kina og Taiwan. Det er også interessant at belyse det paradoksale forhold, hvor der dels udvikles mangfoldige relationer og en vis grad af afhængighed og på den anden side gentages den lidet forsonlige retorik. De nærmest uundgåelige transnationale relationer og styrkede bånd står derfor i kontrast til udmeldingerne fra statsligt niveau, hvilket igen underbygger relevansen. Dermed kan følgende problemformulering/hovedspørgsmål udledes for specialet: Er fastlands-kina og Taiwan socioøkonomisk bundet så meget sammen i 2015, at det ikke giver mening at tale om deling/genforening? Ligeledes udledes følgende undertitel: Der gennemføres en analyse af Kinas socioøkonomiske relationer til Taiwan samt en analyse af forholdet mellem Kina - Taiwan - USA med det formål at udlede perspektiver for Kina Taiwan konflikten Afslutningsvist ses specialet ikke nødvendigvis at skulle fremkomme med bud på løsninger på Taiwan problematikken, men snarere fremkomme med perspektiver og fremskrivninger af situationen i Nærmere afgrænsning og definition af begreber gennemføres i kapitel 2. Specialet er ikke et teoriudviklende eller teoriafprøvende speciale. Teorien bliver dimensionerende for, hvilke forhold og variabler, der skal undersøges og dermed danne grundlaget for at besvare problemformuleringen. 9 Onshoring (Tema, p. 7-8 i The Economist, january 2005). UKLASSIFICERET 9

10 Følgende interessenter synes umiddelbart relevante for specialet; Udenrigsministeriet, det danske erhvervsliv, Forsvarets Efterretningstjeneste og Forsvarsakademiets mediegruppe TEORI OG METODE Med det formål ikke at begrænse de respektive specialer valgte specialegruppen ikke at opstille og definere et overordnet teoriapparat en fælles ramme for de tre tilgange. Der ses således at være behov for et teoriapparat og en analysemodel, der giver mulighed for at belyse de transnationale relationer. Den videre diskussion af det teoretiske og metodemæssige grundlag gennemføres i kapitel 2, hvor teoriapparatet udledes og kortfattet bliver præsenteret og operationaliseret AFGRÆNSNINGER OG FORUDSÆTNINGER Overordnet betragtet analyserer de tre specialer tilsammen konflikten og dens perspektiver i bredden. Analyse i dybden finder sted i de tre selvstændige tilgange, om end der ses en grad af overlap, hvilket findes legitimt og vurderes at sikre større grad af nuancer og bredde indenfor de respektive specialer. Nedenstående afgrænsninger og forudsætninger danner den overordnede ramme for dette speciale, idet uddybende argumentation gennemføres i kapitel 2. Afgrænsninger - Specialet vil ikke selvstændigt behandle det regionale eller globale niveau. - Specialet vil kort berøre det statslige niveau i relation til analysen af relationerne mellem Kina - Taiwan - USA. I relation til dette vil beslutningstagerniveauet kort berøres. - Specialet vil behandle økonomiske forhold, men som en del af et multifacetteret billede af relationerne på tværs af strædet og ikke i et regionalt/globalt perspektiv eller gennem decideret interdependens teori. - Specialet vil ikke selvstændigt behandle militære forholds betydning. Forudsætninger - Stimuli, der udspringer af historie og national identitet låses som variabel indenfor opgavens horisont. - Eksterne aktørers stimuli låses som variabel indenfor opgavens horisont. - De kinesiske beslutningstageres perception, værdier, rolle og personlighed 10 låses med udgangspunkt i 4. generation personificeret ved Hu Jintao Kinas internationale forpligtelser forbliver uændrede indenfor opgavens horisont FORMALIA OG KILDER Specialet løses indenfor rammerne i IFS vejledningssamling 12. Specialet anvender en kapitelinddeling - som skitseret i tillæg A. Der anvendes deskriptiv analyse med det formål at sikre større læsevenlighed og reducere omfanget. 10 Det Ny Europa, p Kina som sikkerhedspolitisk aktør. 12 IFS VEJSAM, kapitel 4. UKLASSIFICERET 10

11 Specialet hviler på tilgængelige og uklassificerede kilder, hvorfor specialet tilsvarende klassificeres UKLASSIFICERET. Det empiriske grundlag fremgår af specialets bibliografi jf. tillæg B. Kildeindhentningen er afsluttet den 1. marts 2005 og er indledningsvist orienteret i bredden og efterfølgende specialiseret i f.t. valgte tilgang. Med afsæt i den beskrevne relevans af Kina-Taiwan problematikken har emnet længe været genstand for stor bevågenhed og talrige analyser, hvilket betyder, at kildematerialet såvel kvantitativt som kvalitativt umiddelbart virker dækkende. Dog er oplysninger om Kina og i særlig grad Kinas uformelle relationer til Taiwan begrænsede og behæftet med nogen usikkerhed, dels i kraft af Kinas historisk manglende åbenhed, men også fordi relationerne er vanskelige at måle. Empirien omfatter aktuelt nyhedsstof, taler og hensigter og perspektiverende analyser suppleret med rent statistiske oplysninger. De primære emner er økonomiske forhold og prognoser samt generelle samfundsmæssige oplysninger, der omhandler transnationale relationer mellem de to aktører. Endelig inddrages empiri, der behandler identitet, historie og forholdet mellem USA, Kina og Taiwan. Det er tilstræbt at inddrage empiri fra såvel Kina, Taiwan og USA samt mere objektive forfattere. UKLASSIFICERET 11

12 KAPITEL 2, TEORI OG METODE 2.1. INDLEDNING Formålet med dette kapitel er at fastlægge specialets analytiske og teoretiske ramme, metode og struktur. Udgangspunktet er opgavediskussionen og den valgte tilgang og problemformulering. Formålet er endvidere at definere og operationalisere centrale begreber indenfor problemfeltet og teoriapparatet TEORIAPPARAT Indledningsvist diskuteres specialets kobling til og placering indenfor teorierne om international politik. Formålet er at fastlægge hvilket perspektiv, der lægges til grund for besvarelsen og dermed hvilke typer svar og forklaringskraft specialet giver. Gennem det teoretiske fundament skal de afgørende variabler til analysen findes med afsæt i hovedområderne; socioøkonomiske relationer mellem Kina og Taiwan. Diskussionen af den teoretiske ramme gennemføres indledningsvist med afsæt i de tre klassiske skoler; Realisme, Liberalisme og Konstruktivisme. Som det efterfølgende påvises er der tilsnit af alle retninger, hvis man skal forklare de centrale forhold og problemstillinger, der knytter sig til Kina og Taiwan. Derfor er det den valgte tilgang, der skal styre den teoretiske afgrænsning, men det findes nødvendigt ikke at vælge en for snæver teoretisk ramme, da specialet søger et nuanceret svar på problemformuleringen. Indleder man med at anskue konflikten fra en konstruktivistisk 13 tilgang, hænger den sammen med konstruktionen af en fælles kinesisk identitet, hvor Taiwan er en uløselig del af Et rige. I samme perspektiv skabes Kinas udenrigspolitik og forestilling om Taiwan gennem praksis og udveksling af synspunkter. Denne tilgang fravælges imidlertid som grundlæggende ramme, og argumenterne knytter sig til specialets omfang og valgte fokus. Specialet vil dog kort berøre beslutningstagernes perception og der vil også være en flig af konstruktivisme i relation til nuancering af analysen, herunder behandling af USA. Anskuer man konflikten fra et realistisk 14 perspektiv (og fra fastlands-kina), er Taiwan som nævnt en provins, og konflikten er reelt et spørgsmål om statens fortsatte eksistens. Her er det staten som enhedsaktør, der er afgørende for relationer mellem staterne, der grundlæggende er en evig kamp om magt og relative fordele. Disse antagelser genfindes inden for Neo-realismen, der dog mere søger forklaringer i systemet af stater og nærmere bestemt det internationale systems struktur, processer og staternes kapaciteter. Man kan videre argumentere for, at Kinas bestræbelser mod stormagtsstatus kan forklares ved magtstræb og balancering af hegemonen USA - indledningsvist baseret på økonomisk magt. Kinas involvering i regionale samarbejdsfora skal således ses som udtryk for at opnå umiddelbare fordele og der er tilmed overvejende tale om løst forpligtende engagementer The Globalization of World Politics, p The Globalization of World Politics, p , Introduktion til Studiet af International Politik, p , Internationale organisationer - staternes redskaber, p og Det Ny Europa, p China s Changing Role in Asia, p. 6. UKLASSIFICERET 12

13 Selvom mange facetter af Kinas ageren og standpunkter umiddelbart finder forklaring i de realistiske skoler, findes de imidlertid ikke tilstrækkelige til at dække den valgte tilgang de socioøkonomiske relationer til Taiwan som det efterfølgende diskuteres. Specialets teoretiske udgangspunkt synes grundlæggende at skulle findes i den Neoliberalistiske retning 16. Den vil fx forklare Kinas engagement i regimer som et naturligt element i en positiv udvikling mod øget samarbejde mellem staterne troen på fremskidt og en fredelig udvikling. Imidlertid er regimeteori og decideret interdependens ikke specialets fokus, men mere bredtfavnende relationer. Et krav til teorien er at kunne se ind i staten og belyse de interne forhold, herunder samfundsmæssige og økonomiske forhold samt disses rækkevidde ud over grænserne 17. Alene denne præmis er vanskelig at håndtere for de realistiske retninger. Dertil anfægter de realistiske retninger enhver sammenhæng mellem indenrigs- og udenrigspolitikken, hvor specialet netop arbejder ud fra den præmis, at det i Kinas tilfælde ikke er muligt at ignorere de interne stimuli i analyse af relationer mellem aktørerne - samfundet er mere end staten. Et aspekt og krav til teorien er belysning af den stigende gensidige afhængighed af en mere samfundsmæssig og økonomisk karakter mellem individer og firmaer, der karakteriserer forholdet mellem fastlandet og Taiwan. Hvor realister kun ser på relationer mellem staternes regeringer, har specialet behov for en mere nuanceret teoretisk tilgang. Derfor synes den teoretiske base at skulle findes blandt integrationsteorierne og her særligt transaktionsanalyse repræsenteret ved den såkaldte socialliberalisme 18. Her findes James Rosenaus beskrivelse af relationer mellem stater meget rammende for specialets tilgang; Transnationalisme is the process whereby international relations conducted by governments have been supplemented by relations among private individuals, groups, and societies that can and do have important consequences for the course of events 19. Nye (og Keohane) udtrykker det som; transnationale kontakters effekter på nationale opfattelser og interessedefinition 20. Begge bygger videre på de liberalistiske grundtanker; at mangfoldige relationer er fordrende for fred og positiv udvikling. Dermed er samfundets og statens velfærd vigtig og fremskridt er en afgørende præmis for teorien. Sikkerhedspolitik (high politics) er derfor kun en del af et hele. Forholdet mellem Kina og Taiwan kan i et socialliberalistisk perspektiv også beskrives med John Burtons cobweb model, hvor der (i modsætning til realismens billard kugler) er tale om mangfoldige aktører med hver sin transnationale relation altså et reelt billede af forholdet mellem aktørerne 21. Her føres det liberalistiske argument videre om, at konflikter bliver kostbare og irrationelle, fordi individerne er medlemmer 16 The Globalization of World Politics, p Introduktion til Studiet af International Politik, p The Globalization of World Politics, p , Introduction to international Relations, p. 111 og Verden 2000, p Introduction to international Relations, p Neorealism and Neoliberalism (World politics, Vol.40, No.2, Jan 1988, p. 238) og Introduktion til Studiet af International Politik, p Introduction to international Relations, p UKLASSIFICERET 13

14 af flere grupper. I Kinas tilfælde er det dog umiddelbart de driftige kystnære provinser, der tegner sig for hovedparten af socioøkonomiske relationer på tværs af grænserne 22. For at kunne udlede variabler, der kan anvendes gennem specialets analyse hentes inspiration i betingelser opstillet af den amerikanske politolog Karl W. Deutsch for etablering af et sikkerhedsmæssigt fællesskab baseret på transnationale relationer mellem samfund 23. Disse betingelser findes anvendelige som variabler i specialet, da de vurderes at kunne lede frem til specialets spørgsmål; Er Kina og Taiwan bundet så meget sammen i 2015, at det ikke giver mening at tale om deling/genforening? Denne tilgang er også anvendt af Yung Wie i udviklingen af en analytisk model til at belyse interaktioner på tværs af strædet kaldet linkage community 24. Wie s teori/model findes imidlertid for omfattende for specialet, hvorfor der primært hentes inspiration herfra og der ses generelt de samme antagelser hos Wie og Deutsch. Deutsch skelner mellem forskellige typer af sikkerhedsfællesskaber, der dybest set handler om graden af integration. Da det ikke er en del af specialets formål at komme med egentlige løsninger på konflikten og modeller for integration og da der samtidig er tale om en fremskrivning af situationen ses det legalt at anvende Deutsch teori mere generelt. Derfor vil specialet belyse, om forholdet mellem Kina og Taiwan udvikler sig i retning af et fællesskab, hvorfor typen af fællesskab er mindre interessant. Deutsch og Wie argumenterer begge for, at jo større intensitet i relationerne og jo mere grupper og individer er bundet sammen med samfundet på den anden side gennem bånd og transaktioner, jo større er chancen for dels en fredelig udvikling, men også for en mulig funktionel integration, der over tid kan føre til politisk genforening. Specialet vil derfor arbejde videre med den antagelse at, hvis analysen af variablerne/ betingelserne peger i denne retning altså øget intensitet og mangfoldighed i relationerne vil perspektiverne ifølge Deutsch umiddelbart gå i retning af fredelig sameksistens og ikke voldelig konflikt. Deutsch opstiller en lang række betingelser/variabler, der tillægges større eller mindre betydning for de forskellige typer af sikkerhedsmæssige fællesskab. Teorien er skrevet i 1957 og nutidige lærebøger og tolkninger fremhæver følgende fire variabler som vigtige; øget samfundsmæssig kommunikation, stor mobilitet hos befolkningen, stærke økonomiske bånd og en bred vifte af gensidige menneskelige transaktioner. Disse tillægges imidlertid ikke afgørende vægt af Deutsch selv, men i tilfældet Kina Taiwan vil specialet argumentere for, at netop disse synes at være drivkræfter i en tættere integration. Specialet vælger dog også at medtage yderligere to variabler, der til gengæld tillægges afgørende vægt hos Deutsch; Fælles værdier og samhørighed. For at give et mere nuanceret svar på problemformuleringen og tilsvarende nuanceret vurdering af perspektiverne findes det imidlertid nødvendigt og legitimt at gå uden for den teoretiske base - socialliberalismen - og Deutsch betingelser og inddrage øvrige 22 Kinas Eksperimenter, p og Nye perspektiver for Asien, p Political Community and The North Atlantic area, The Analysis of International Relations, p , Introduction to international Relations, p. 112, Neorealism and Neoliberalism (World politics, Vol.40, No.2, Jan 1988, p. 238 og 246) og Verden 2000, p From Functional integration to Structural Readjustment, p (Journal of Contemporary China, august 2004). UKLASSIFICERET 14

15 stimuli, der synes dels at påvirke variablerne dels konfliktens perspektiver direkte. Som diskuteret i kapitel 1 underbygges dette af empirien og af Wie s teoretiske model. Derfor inddrages relationerne mellem Beijing og Taiwan samt Washingtons indflydelse og denne del af specialet bevæger sig derfor ind på Realismens og Konstruktivismens domæne. Hér handler det om hensigter og handlinger på statsplan og disse er samtidig i nogen grad dimensioneret af forhold som perception og andre umiddelbart irrationelle bevæggrunde. Man kan også sige, at der er indbygget konstruktivisme i Deutsch socialliberalistiske teori, da den berører emnerne identitet og selvforståelse. En fortsat præcisering og operationalisering af variablerne og de øvrige stimuli gennemføres i de følgende afsnit med afsæt i Deutsch og Wie BEGREBSAPPARAT Indledning Dette afsnit vil i forlængelse af ovenstående diskussion af teori præcisere de centrale begreber og variabler, der dog alle er snævert forbundne og dimensioneret af specialets fokus og teoretiske grundlag 25. Begrebernes operationalisering og definerede betydning skal efterfølgende finde anvendelse gennem specialet som ledetråde, målepunkter og strukturering af diskussionen/analysen. Deutsch (og Wie s) transaktionsanalyse baseres på kommunikationsstrømme, folks adfærd og relationer af forskellig karakter. Teorien baseres således på empiri, der beskriver disse transnationale relationer en positivistisk tilgang. Det grundlæggende i teorien er intensiteten og variationen i relationerne jo mere gensidig afhængighed (dog ikke samme grad som i interdependens teori) og integration jo mere etableres en følelse af samhørighed og dermed bliver voldelige konflikter irrationelle. Sammenfattende kan teoriens værktøjer beskrives som transaktioner eller relationer, hovedaktørerne er befolkningerne (herunder også virksomheder), motivet er fredelig udvikling og målet er i sidste ende et sikkerhedsfællesskab. Definition af variablerne Ved øget samfundsmæssig kommunikation fokuserer Deutsch på de bånd (links), der etableres mellem samfundene og udgøres af bl.a. turisme, uddannelse og studieudveksling, job samt familiebesøg på tværs af strædet. Her skal indikationerne på større intensitet og mangfoldighed således søges i en stigning i fx turistbesøg mellem de to parter eller tilsvarende i antal udvekslingsstuderende. Befolkningens mobilitet dækker evnen og viljen til at rejse og skifte bopæl (samfund) på tværs af landegrænserne. Social mobilitet internt i landet er forløber for at tage springet og kan indikere tendenserne, herunder viljen til at søge lykken - ofte drevet af muligheden for økonomisk gevinst og jobmuligheder. Bevægelse af personer på tværs af strædet kan således give indikationer på udviklingen i denne variabel. Stærke økonomiske bånd på tværs af strædet etableres bl.a. via pengeoverførsler, handel, udenlandsk ejerskab og investeringer. Indikationerne i denne variabel omfatter 25 Operationaliseringen tager afsæt i teorivalget (Political Community and The North Atlantic Area) men henter inspiration fra/kontrolleres med senere tolkninger bl.a. The Globalization of World Politics, Introduction to international Relations og Verden UKLASSIFICERET 15

16 derfor en stigning i handlen på tværs af strædet og en stigning i de to parters investeringer hos modparten. Indikationerne kan også komme til udtryk gennem udviklingen af komplementære forhold mellem Kina og Taiwan - gennem en form for strategisk arbejdsdeling. En bred vifte af gensidige menneskelige transaktioner omfatter kommunikation mellem individer, grupper og firmaer. Relationerne kommer derfor til udtryk gennem medier og kommunikationsmidler som fx breve, telefon, TV, Internettet og handel. Det afgørende er at spore en stigning i intensitet men også en øget mangfoldighed i de anvendte kommunikationsmidler. Fælles værdier kan ifølge Deutsch indeholde mange facetter, men han fremhæver dog det politiske system og den økonomisk model som to afgørende faktorer. Specialet vil derfor kort se på, i hvilken grad Kinas grundlæggende kommunistiske model vil udvikle sig indenfor opgavens horisont og i hvilken grad den i 2015 er forenelig med den langt mere demokratiske model i Taiwan. Tilsvarende belyses Kinas bevægelse fra statsreguleret planøkonomi i retning af markedsøkonomi i relation til Taiwans forbilledlige udvikling i retning af en moderne og åben økonomi. Samhørighed indeholder begreberne identitet, selvforståelse og vi-følelse - forhold, der er med til at danne baggrund for nogle af de irrationelle aspekter forbundet med konflikten. Nationalfølelsen og den nationale identitet kan være mere eller mindre åben for stimuli, men historien er med til at dimensionere den nationale identitet og dermed i hvilken grad, den er afgørende for nationens selvforståelse. Det forhold er dels afgørende for, om man er villig til gå på kompromis med sine standpunkter, dels har det et tidsmæssigt aspekt. Dybt forankrede forestillinger vil overleve længst gennem viderefortælling og dannelse af myter og være vanskelige at ændre. Den stærke bevidsthed om rigets centrale position og krav på genfundet stormagtsstatus udspringer til dels af myten om ydmygelserne fra De Kinesisk-japanske Krige. Nationalfølelsen kan ifølge Deutsch også skabes/forstærkes af religion, men det vurderes at falde uden for specialets omfang. Imidlertid vil identitet også kunne skabes på tværs af landegrænser 26. Det centrale i denne variabel er derfor om den stigende integration sker på basis af eller ligefrem er med til at udvikle et fællesskab en vifølelse på tværs af strædet og i regionen? Allerede her anes variablernes gensidige påvirkninger og afhængighed. Umiddelbart findes det vanskeligt at gøre variablerne målbare. Deutsch giver ingen retningslinier for, hvor tæt intensiteten af relationerne skal være, før der er skabt basis for et sikkerhedsmæssigt fællesskab, hvorfor der i stedet søges efter indikationer på en given udvikling. Da variablerne skal fremskrives til 2015 fokuseres på udviklingen og empirien må derfor nødvendigvis suppleres med mere subjektive vurderinger og prognoser og på denne baggrund udlede de mere langsigtede tendenser. Tilsvarende ses det nødvendigt at supplere empirien med en vurdering af vilkårene for de transnationale relationer som grundlag for fremskrivning altså hvilke restriktioner kan begrænse udviklingen og hvilke tiltag og forhold kan ses som katalysatorer for udviklingen. Den generelle udvikling sammenholdt med vilkårene udgør det samlede grundlag for at vurdere, om tendenserne indenfor variablerne går i retning af øget 26 Verden 2000 p UKLASSIFICERET 16

17 intensitet og øget mangfoldighed i relationerne og dermed basis for fredelige perspektiver for konflikten. Øvrige stimuli og definitioner Der ses en række yderligere faktorer, som påvirker konfliktens perspektiver og de transnationale relationer og dermed variablerne, men ligger uden for specialets egentlige fokus. Begrebet globalisering findes legalt og relevant at berøre, da Kina og Taiwan i forskellig grad er ramt af begrebet, hvorfor det vil påvirke teoriens variabler i en given retning. Dertil kan de grundlæggende antagelser og argumenter i transaktionsanalysen genfindes i de beslægtede teorier om globalisering 27. Specialet er bevidst om, at globalisering ikke blot er et ustoppeligt tog, der automatisk medfører øget vækst og velstand, men at der også er negative konsekvenser af denne internationalisme. Det er også afgørende at definere forholdet mellem de to aktører Kina og Taiwan. Specialet vil anvende begreberne Kina og Taiwan, men for at variere sproget bruges også ord som fx fastlandet eller aktør. Specialet tager afsæt i Wie s beskrivelse af de to som værende to systemer i samme nation. Dermed betragtes Taiwan ikke som en de jure stat, selvom den opfylder mange af betingelserne for dette. Imidlertid anerkendes de selvstændige relationer og den grad af international status, som Taiwan nyder - til stor irritation for Kina. I relation her til inddrages de modsatrettede tendenser i Taiwan; den stigende nationalisme og selvsikkerhed i Taiwan overfor de forventeligt mere forsonende hensigter efter parlamentsvalget. Eksterne stimuli er ikke fokus for specialet, men kan ikke udelades uden at miste dybde og nuancer i analysen. Dertil vil de eksterne stimuli påvirke variablerne og indre forhold - fx den økonomiske situation. USA er som tidligere nævnt den afgørende globale aktør og rivalernes relationer er dimensionerende for Taiwan og konflikten. Indien, Rusland og Japan vil på trods af deres potentiale, indflydelse og betydning for den fremtidige sikkerhedspolitiske og økonomiske udvikling i regionen ikke blive behandlet særskilt begrundet i specialets omfang. Kina er den centrale sikkerhedspolitiske aktør i regionen, men er samtidig involveret i en række samarbejdsfora af mere eller mindre forpligtende karakter. Med baggrund i specialets fokus og teoretiske forankring inddrages her primært de økonomiske relationer og dermed vil de for Kina centrale samarbejdsfora med økonomisk islæt blive medtaget i analysen World Trade Organization (WTO) og Association of South East Asia Nations (ASEAN) 28. Specialet vil således afgrænse de eksterne stimuli til at omfatte USA, Taiwan, WTO og ASEAN. Relationerne mellem Taipei - Beijing - Washington behandles efter analysen af variablerne for at nuancere billedet, mens WTO og ASEAN inddrages i relevant omfang i f.m. analysen af de økonomiske bånd. 27 The Globalization of World Politics, p og Nye perspektiver for Asien, p og UKLASSIFICERET 17

18 Det sikkerhedsbegreb, der finder anvendelse i specialet er bredt defineret og omfatter fem dimensioner 29. Det er en naturlig konsekvens af specialets fokus og teoretiske tilgang. Specialet vil ikke fokusere decideret på sikkerhed, men berører dog alle aspekter i forskellig grad med vægt på økonomi og samfundsmæssige forhold. Sammenfatning og vægtning Følgende variabler vil indgå i analysen i rammen af de socioøkonomiske forhold: - Den samfundsmæssige kommunikation, befolkningens mobilitet, de økonomiske bånd, gensidige menneskelige transaktioner, fælles værdier og samhørighed. Specialet vil supplerende inddrage - WTO og ASEAN samt - spillet mellem Kina-Taiwan-USA. Umiddelbart er de økonomiske relationer de mest udbyggede af variablerne. Det hænger dels sammen med Kinas økonomiske vækst som skal ses i sammenhæng med (komplementeret af) Taiwan. Samtidig synes de økonomiske forhold, at drive de andre transnationale relationer, men også at være katalysator for relationer mellem de to regeringer og kan dermed måske bane vejen for en politisk løsning. Endelig er empirien på dette område omfattende i modsætning til hvad, der er tilfældet for de øvrige variabler. På denne baggrund vil den økonomiske variabel blive vægtet i analysen, hvilket imidlertid ikke er helt i tråd med Deutsch betragtninger og vægtninger, men er som nævnt i tråd med de nyeste tolkninger af Deutsch og socialliberalismen. Her skal erindres, at Deutsch udviklede sin teori i 57 og tilmed på baggrund af studier af Nordamerikanske stater, hvor økonomiske relationer ikke var den afgørende faktor. Specialet vil imidlertid påvise, at det netop er tilfældet ved Kina - Taiwan. Man kan efterfølgende påpege, at relationerne mellem fx USA og Canada nok i dag også er dimensioneret af de to parters sammenvævede økonomier METODE OG STRUKTUR Specialet indledes med at fastlægge det teoretiske grundlag for den resterende del af specialet, hvor empirien diskuteres og analyseres ledende frem til en besvarelse af problemformuleringen. Specialets analyse er to delt. Den centrale del er en transaktionsanalyse, hvor de udvalgte variabler fra Deutsch diskuteres og analyseres. Det kan isoleret set give svar på hvorvidt, der mellem Kina og Taiwan er tendenser, der peger i retning af et sikkerhedsmæssigt fællesskab og dermed basis for fredelig sameksistens. For at nuancere svaret på specialets hovedspørgsmål følges analysen af Deutsch variabler op af en analyse/diskussion af spillet mellem USA, Kina og Taiwan. Dermed lægges op til at besvare problemformuleringen og vurdering af perspektiverne Overordnet set vil specialet gennem analysen diskutere udviklingen og vilkårene indenfor de udvalgte variabler og på baggrund heraf vurdere perspektiverne for konflikten i Militær sikkerhed, politisk sikkerhed, økonomisk sikkerhed, samfundsmæssig sikkerhed og miljømæssig sikkerhed. Det Ny Europa, p. 156 (er hentet fra Buzan m.f.l.; The European Security Order Recast). UKLASSIFICERET 18

19 For ikke at gøre opgaven for kompleks med for mange ubekendte vælges at låse de øvrige relevante stimuli, i det det forudsættes, at fx den amerikanske politik overfor Kina (og Taiwan) forbliver uændret indenfor opgavens horisont. I denne diskussion er det tidsmæssige perspektiv centralt herunder muligheden for valide perspektiver for udviklingen. Man kan hertil argumentere for, at set med kinesiske øjne har tid en anden betydning og opgavens horisont er derfor ikke uoverskuelig lang tid. Kinesiske ledere regerer generelt længe 30 og den historiske og kulturelle betydning taler også for, at udviklingen i Kina vil være relativt stabil frem til 2015 og variablerne relativt konstante, forudseelige og dermed håndterbare. Dermed ses det relevant og legitimt på baggrund af en diskussion af variablerne at kunne foretage en fremskrivning og vurdere de mere langsigtede og overordnede tendenser. Specialets struktur er skitseret i Tillæg A. 30 Kina efter årtusindeskiftet, p.2. UKLASSIFICERET 19

20 KAPITEL 3, ANALYSE AF DEUTSCH VARIABLER 3.1. INDLEDNING Kapitlet vil gennem diskussion/analyse af de udvalgte variabler; Den samfundsmæssige kommunikation, befolkningens mobilitet, de økonomiske bånd på tværs af strædet, de gensidige menneskelige transaktioner, fælles værdier og samhørighed foretage en fremskrivning til Det skaber grundlaget for isoleret set at vurdere hvorvidt, der i forholdet mellem Kina og Taiwan er tendenser i retning af øget intensitet og mangfoldighed i relationerne og dermed perspektiver, som peger i retning af fredelig sameksistens. Dette følges op i næste kapitel, som inddrager relationerne mellem Kina-Taiwan-USA og dermed lægger op til specialets konklusion og perspektivering DEN SAMFUNDSMÆSSIGE KOMMUNIKATION Generel udvikling Traditionelt har der ikke eksisteret bånd mellem de to samfund siden 49 og på regeringsniveau strides Kina og Taiwan fortsat om de three direct links ; kommunikation, handel og transport 31. Det skyldes bl.a. Kinas lukkethed og den generelt spændte situation mellem Kina og Taiwan. Intensiteten i relationerne tog fart i 1987, da regeringen i Taipei tillod borgerne at besøge slægtninge i Kina. Alene i 2002 besøgte 3 mio. taiwanere Kina og antallet af fastlandskinesere, der besøger Taiwan er tilsvarende steget kraftigt 32. Bl.a. overhalede Kina i 2000 USA som det land, der tiltrak flest studerende fra Taiwan 33. Det er bl.a. Kinas voksende middelklasse, der her ses som drivkraft, da de er i stand til at give deres børn en god uddannelse i udlandet. Kina har siden 1978 sendt studerende på studier i udlandet 34 og tilsvarende tilbringer mange fra Asien et år i Kina under uddannelse. Det er en tendens, der vurderes at fortsætte, selvom Kina formår at styrke forskning og uddannelse fremover. Der vurderes fortsat at være et stigende incitament til at søge attraktive uddannelser i landene i regionen og også globalt. Dette vil styrke de gensidige menneskelige relationer og transaktioner, da et ophold i udlandet typisk fører til flere menneskelige relationer og bånd mellem de to samfund - måske via stiftelse af familie og venskaber i værtslandet eller jobtilbud. Som det også bliver berørt senere under de økonomiske bånd er der også etableret bånd gennem det store antal taiwanske forretningsfolk, der med familier er bosiddende i primært de driftige kystprovinser. Dette forhold skyldes en strategisk arbejdsdeling mellem Kina og Taiwan, der indebærer, at over 12 mio. kinesere er ansat i firmaer i Kina ejet af investorer i Taiwan 35. Dette giver så igen videre relationer, da familiemedlemmer til disse i en eller anden forstand har bånd på tværs af strædet. 31 Onshoring (Tema, p. 7-8 i The Economist, january 2005). 32 Taiwan Yearbook 2004 (Cross-strait Exchanges, 33 Nye perspektiver for Asien, p Kinas Eksperimenter, p. 112 og Østasiatiske mønstre, p China and Taiwan Politics Still Dominate Economics (p. 21 i NIASnytt no. 3, 2004). UKLASSIFICERET 20

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

KINA SOM RISING POWER

KINA SOM RISING POWER UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2008/2009 Kaptajn Jakob Østergaard 14. april 2009 KINA SOM RISING POWER ET SIKKERHEDSPOLITISK PROBLEM ELLER ET

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Titelside. Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUTII/L-STK, 2011-12 Kaptajn Chris Terndrup

Titelside. Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUTII/L-STK, 2011-12 Kaptajn Chris Terndrup Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUTII/L-STK, 2011-12 Kaptajn Chris Terndrup Titelside Specialets titel Kinas strategiske muligheder i den amerikanske verdensorden. Specialets

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Vi skal gøre en forskel

Vi skal gøre en forskel Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør 2 STRATEGI

Læs mere

Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG

Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG Nye tider, nye skikke DEBATOPLÆG Socialchefforeningens vej til fremtiden UDKAST140612 HB - Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark Juni 2012 Hvorfor et debatoplæg?

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Indhold Indledning... 2 Samfundsfag... 2 Historie... 2 Erhvervsøkonomi... 3 Matematik... 5 Fysik... 5 Sprogfag... 5 1 Indledning I skoleåret 2012/13 er alle

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

KINA I AFRIKA. - Ressourcer og politisk magt -

KINA I AFRIKA. - Ressourcer og politisk magt - FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L 2008/2009 Kaptajn Lasse Sand KINA I AFRIKA - Ressourcer og politisk magt - - Med udgangspunkt i Offensiv Realisme foretages en analyse

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

RUSLANDS GENOPSTÅEN SOM SUPERMAGT

RUSLANDS GENOPSTÅEN SOM SUPERMAGT FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II-L/STK 2008/09, Syndikat Mahan Kaptajn T. Fogh 14. april 2009 RUSLANDS GENOPSTÅEN SOM SUPERMAGT FORSIDE UKLASSIFICERET i TITELBLAD

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 7 fra Kinainfo.dk August 2010 Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Vi skal i Vesteuropa passe på, at vi ikke

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

RADIKALISERING PÅ NETTET

RADIKALISERING PÅ NETTET Rapporter på diis.dk: Online-radikalisering: et uafklaret begreb Online-radikalisering: en rundrejse i forskningslitteraturen RADIKALISERING PÅ NETTET -hvordan anvendes de sociale medier af ekstremistiske

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

RUSLAND - VÆGT ELLER MODVÆGT?

RUSLAND - VÆGT ELLER MODVÆGT? FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT-II/L-STK 2003/04 Kaptajn G.A. Nielsen MARTS 2004 RUSLAND - VÆGT ELLER MODVÆGT? - En vurdering af Ruslands rolle i europæisk sikkerhedspolitik.

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere