Guidelines for. type 2-diabetes. En fælles behandlingsvejledning med enslydende kliniske behandlingsmål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guidelines for. type 2-diabetes. En fælles behandlingsvejledning med enslydende kliniske behandlingsmål"

Transkript

1 Guidelines for type 2-diabetes En fælles behandlingsvejledning med enslydende kliniske behandlingsmål

2 indhold Forord... 3 Farmakologisk behandling af type 2-diabates... 4 Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes... 15

3 Forord Type 2-diabetes er en folkesygdom, der ikke længere rammer fortrinsvist den ældre del af befolkningen, men i stigende grad yngre mennesker. Sygdommen er ikke kun er endokrin sygdom med forstyrrelser i glukosemetabolismen, men i lige så høj grad en sygdom i det kardiovaskulære system. Patienterne behandles med fordel i»shared care«mellem almen praksis og den endokrinologiske specialafdeling, hvorfor en fælles behandlingsvejledning med enslydende kliniske behandlingsmål synes oplagt. Det er lige netop, hvad du sidder med i hænderne her! Nærværende vejledning er blevet til gennem et længerevarende, tæt samarbejde mellem Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) med Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) som den kritiske røst og ikke mindst»forligsmand«mellem specialisten og generalisten. Det har været et meget stort, men også meget interessant og fagligt tilfredsstillende arbejde. Vejledningen var ikke blevet til det, den er, uden den utrættelige indsats leveret af de to hovedforfattere Ole Snorgaard og Thomas Bo Drivsholm. Uden deres kollegiale bagland i de to selskaber havde denne vejledning ikke fået den faglige forankring, som er nødvendig for, at den også kan nde indpas i daglig klinisk praksis. En stor tak til dem alle. Som allerede anført er type 2-diabetes ikke kun en endokrinologisk sygdom, men i lige så høj grad en kardiovaskulær sygdom. Derfor indeholder denne vejledning ikke kun anbefalinger om optimal glykæmisk kontrol, men også om optimal kardiovaskulær farmakoterapi. Det er derfor også på sin plads at sige tak til Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Hypertensionsselskab for deres velvillige høringssvar, som har sikret at vejledningens anbefalinger også på disse områder er opdaterede.» Denne vejledning inde holder ikke kun anbefalinger om optimal glykæmisk kontrol, men også om optimal kardio vaskulær farmakoterapi. Vejledningen er nansieret i fællesskab af DSAM, DES og IRF og udsendes sammen med Ugeskrift for Læger til alle læger i Danmark. En elektronisk version vil også være frit tilgængelig på internettet. Jeg håber vejledningen vil blive læst med interesse og ikke mindst brugt til patienternes bedste. Steffen Thirstrup Institutchef, ph.d. IRF April

4 Farmakologisk behandling af type 2-diabetes mål og algoritmer Ole Snorgaard 1, Thomas Bo Drivsholm 2, Leif Breum 1, Jens Sandahl Christiansen 1, Christian Hansen 2, Douglas Henderson 2, Jan Erik Henriksen 1, Søren Tang Knudsen 1, Jette Kolding Kristensen 2, Berit Lassen 2, Torsten Lauritzen 2, Hans-Henrik Lervang 1, Peter Rossing 1 og Peter Schultz-Larsen 2 Der er i de kommende år behov for en tilpasning af sundhedsvæsenets organisation til en forbedret og i højere grad tværfaglig og tværsektoriel indsats over for den kronisk syge patient. På diabetesområdet har Sundhedsstyrelsen lanceret et nationalt»forløbsprogram for diabetes«, og efterfølgende har de fleste regioner udformet regionale forløbsprogrammer for type 2-diabetes (T2DM). Disse regionale forløbsprogrammer indeholder en tværsektoriel konsensus om organisation og indhold af tilbud om livsstilsbehandling eller»rehabilitering«, men ikke nødvendigvis retningslinjer for den medicinske behandling. Denne artikel samt artiklen om insulinbehandling af T2DM er udformet i et samarbejde mellem Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og er et forsøg på at supplere landets forløbsprogrammer med nationale retningslinjer for den farmakologiske behandling af T2DM. Behandling af T2DM er et område i rivende udvikling. Nationale retningslinjer vil derfor løbende være til debat, og regelmæssig revision med 1-2 års mellemrum vil derfor være påkrævet. Guidelines fra the International Diabetes Federation (IDF 2005) er forældede, og to forsøg på»consensus statements«fra det europæiske (EASD) og det amerikanske (ADA) diabetesselskab (Nathan 2007, 2009) har ikke bragt enighed og klarhed om den farmakologiske behandling af T2DM. Det gælder også ved sammenligning af de nyeste offentliggjorte nationale guidelines fra England (NICE 2009), Scotland (SIGN 2009), Canada (CDA 2008) og USA (AACE/ACE 2009). Uenigheden gælder ikke metformins og insulins rolle i behandlingen, men gælder anvendelsen af sulfonylurinstof (SU) og de nyere lægemidler. Behandlingen af type 2-diabetes Behandlingen af T2DM består af livsstilsintervention (»rehabilitering«) og farmakologisk behandling. Det er grundlæggende vigtigt, at patienten tilbydes den nødvendige sygdomsspecifikke patientuddannelse ved debuten inklusiv kostomlægning og råd om eller program for øget fysisk aktivitet. En omlægning af en uhensigtsmæssig livsstil ved sygdomsdebut har ofte stor effekt. Ved svær overvægt og diabetes er fedmekirurgi desuden et muligt anvendt alternativ/supplement. 1) Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) 2) Dansk Selskab for Almen Medicin 4

5 Livsstilsintervention består af sygdomsspeci k patientuddannelse: viden og kunnen egenomsorg diætbehandling rådgivning/program for fysisk aktivitet rygeafvænning Der er evidens for, at livsstilsintervention har gunstig effekt på vægt, glukoseniveau (HbA 1c ), risikofaktorer og patientens viden om sygdommen, men det er ikke direkte vist, at interventionen forebygger komplikationer og hjerte-karsygdom. Livsstilsintervention er dog grundlaget for den farmakologiske behandling, og der er evidens for, at diætbehandling og øget fysisk aktivitet forebygger udvikling af diabetes hos personer med nedsat glukosetolerans. Fastholdelse af både ændret livsstil og farmakologisk behandling kræver vedblivende understøttelse på personnært niveau og behandlerkontakt. Vedrørende patientuddannelsen er der bedst evidens for en effekt, hvis den tilbydes gruppebaseret og hvis det undervisende personale ud over faglige også har sundhedspædagogiske kompetencer. Specielle tilbud til særligt sårbare grupper, herunder etniske minoriteter, er ofte hensigtsmæssige. Generelt om den farmakologiske behandling Ud fra et ønske om at forebygge både hjerte-kar-sygdom og senkomplikationer er en intensiv, polyfarmakologisk behandling af alle risikofaktorer vigtigt: lipidsænkende behandling antihypertensiv behandling antihyperglykæmisk behandling, og evt. antitrombotisk behandling. Makrovaskulære komplikationer Kolesterolsænkende behandling og farmakologisk behandling af blodtryksforhøjelse reducerer mortaliteten og risikoen for udviklingen og progressionen af hjerte-kar-sygdom (Sundhedsstyrelsen (MTV) 2003). Det sammen gælder antitrombotisk behandling (acetylsalicylsyre) hos patienter med kendt hjerte-kar-sygdom. Der er evidens for, at en systematisk og intensiv livsstilsbehandling og farmakologisk behandling af alle risikofaktorerne hos patienter med øget æggehvidestofudskillelse i urinen (mikroalbuminuri) reducerer mortaliteten og risikoen for både makroog mikrovaskulære komplikationer (Gæde 2003, 2008). For diskussionen af behandlingsmål for lipidsænkende behandling og blodtryk henvises til»diabetes og hjertesygdom«(dcs og DES, 2008),»Hypertensio arterialis behandlingsvejledning«(dansk Hypertensionsselskab 2009) og den deraf følgende udmøntede og opdaterede»nationale kardiologiske behandlingsvejledning«(nbv2010, Betydningen af behandlingen af glukoseniveauet for udviklingen og progressionen af hjerte-kar-sygdom er mere uklar. Der er fra prospektiv opfølgning efter en stor randomiseret undersøgelse holdepunkter for, at en tidlig og effektiv behandlingsindsats med lægemidler efter sygdomsdebut er af prognostisk betydning (UKPDS(33) 1998, UKPDS(34) 1998, UKPDS(35) 2000, UKPDS(80) 2008). På den anden side er der ingen påviselig effekt af forsøg på en nærnormalisering af glukoseniveauet senere i sygdomsforløbet, og i visse tilfælde kan det endda øge patientens risiko (ACCORD 2008, ADVANCE 2008, Duckworth 2009, Ray 2009). Baggrunden for den øgede generelle og kardiovaskulære dødelighed i ACCORD-studiet (ACCORD 2008) er ikke klarlagt, men en række faktorer som aggressiviteten i behandlingstrategien, den øgede forekomst af hypoglykæmi, diabetesvarigheden, højt gennemsnitsglukose ved interventionens start samt tilstedeværende komplikationer har vist sig at være associeret med den øgede risiko (Bonds 2010, Calles-Escandon 2010, Riddle 2010). Dette taler for, at det tilsigtede HbA 1c bør individualiseres, og det er baggrunden for de anførte behandlingsmål i denne rapport, vel vidende at relevante prospektive randomiserede»treat-to-taget«-studier af præde nerede patientgrupper mangler. 5

6 Den gunstige effekt af individualiseret behandling som koncept er desuden vist i en stor dansk randomiseret undersøgelse gennemført i almen praksis (Olivarius, 2001). Mikrovaskulære komplikationer Glukoseniveauet er den vigtigste bestemmende faktor for udviklingen og progressionen af mikrovaskulære komplikationer. Der er evidens for, at det ved behandling opnåede gennemsnitlige glukoseniveau målt ved HbA 1c bestemmer risikoen, snarere end den anvendte behandling (UKPDS(33) 1998, UKPDS(35) 2000, ADVANCE 2008, ACCORD 2010, Ismail-Beigi 2010). Sænkning af blodtrykket forebygger desuden progressionen af diabetisk øjensygdom samt udvikling og progression af diabetisk nyresygdom. Hvilket mål for blodtrykket, der bør tilstræbes i den henseende, er dog ikke afklaret. Behandling og behandlingsmål ved dyslipidæmi Der er evidens for, at stort set alle T2DM-patienter bør behandles med statin: Er der ikke klinisk hjerte-kar-sygdom, overvejes behandling til alle med LDL-kolesterol > 2,5 mmol/l og behandlingsmålet er: LDL-kolesterol < 2,5 mmol/l. Hos højrisikopatienter (mikroalbuminuri eller ere risikofaktorer som hypertension, rygning og arvelig disposition) og patienter med hjerte-kar-sygdom bør statin gives til alle og behandlingsmålet er: LDL-kolesterol < 2,0 mmol/l. Behandlingsalgoritme Generelt behandles med simvastatin 40 mg. Skift til mere potent statin overvejes, hvis behandlingsmålet ikke nås. Øgning af simvastatindosis til 80 mg giver kun beskeden øget effekt, men flere bivirkninger. Tåles statin ikke, må anden stofgruppe forsøges til behandling af diabetisk dyslipidæmi. Med hensyn til reduktion af den kardiovaskulære risiko er der ikke evidens for, hvilket lægemiddel man bør anvende. For gennemgang af litteraturen på området, se venligst nylig rapport om diabetes og hjertesygdom (DCS & DES 2008). Ved vedvarende svær hypertriglyceridæmi (triglycerid > 8-10 mmol/l) trods diæt, regulation af glukose og elimination af anden årsag, kan statin suppleres med brat (Gem brozil). Behandling og behandlingsmål ved forhøjet blodtryk Blodtryk (BT)-målet ved diabetes er ved konsultation og hjemmemålinger < 130/80 mmhg. Ved samtidig iskæmisk hjertesygdom uden hjerteinsufficiens er målet 130/80 næppe lavere. Diagnostik og behandling kan med fordel understøttes af hjemme-bt-måling og/eller døgn-bt-måling. Alle patienter med forhøjet urinalbumin-kreatinin-ratio (mikro- og makroalbuminuri) målt ved gentagne undersøgelser (og hvor anden årsag kan udelukkes, f.eks. urinvejsinfektion) behandles med ACE-I eller ARB uanset blodtrykket. Behandlingsalgoritme 1. valg: Ved hypertension er førstevalgspræparatet en ACE-hæmmer (ACE-I). Vælg primært et tilskudsberettiget præparat. Tåles ACE-I ikke, vælges en AT2-receptorantagonist (ARB). Losartan er for tiden tilskudsberettiget, mens der ved anvendelsen af andre ARB bør søges om enkeltilskud. 2. og 3. valg: Er behandlingsmålet ikke opfyldt, vælges efterfølgende en calciumantagonist (amlodipin eller felodipin) og/eller et diuretikum (tiazid eller indapamid ved nefropati vælges/skiftes til loop-diuretikum). 4. og 5. valg: Dernæst kan enten suppleres med en beta-blokker (specielt indiceret efter myokardieinfarkt og ved atrie imren), en alfa-beta-blokker, en aldosteronantagonist (f.eks. spironolakton) eller endnu en hæmmer af renin-angiotensin-systemet. Det vil sige 6

7 dual-blokade med ACE-I, ARB og/eller reninhæmmer. Ved de sidstnævnte følges nyrefunktion og kalium omhyggeligt. 6. valg: Efterfølgende kan moxonidin eller alfa-blokker forsøges. Tabel 1. Omregning mellem de forskellige værdier for glykæmi. HbA 1c (gammel) HbA 1c (ny) eag (%) (mmol/mol) (mmol/l) Er blodtrykket mere end 150/90 mmhg initialt, kan behandlingen evt. indledes med både 1. og 2. valg i kombination. Behandling med mere end 3-4 lægemidler vil oftest være en endokrinologisk eller kardiologisk speciallægeopgave. For gennemgang af litteraturen på området, se venligst nylig rapport om diabetes og hjertesygdom (DCS & DES 2008). 4,0 20 3,8 5,0 31 5,4 6,0 42 7,0 6,5 48 7,7 7,0 53 8,5 7,5 58 9,3 8, ,1 9, ,7 10, ,3 Antitrombotisk behandling Behandlingsalgoritme Behandling med acetylsalicylsyre (ASA) 75 mg/dag bør tilbydes diabetespatienter med hjerte-kar-sygdom og overvejes som primær profylakse hos diabetespatienter med høj risiko for hjerte-kar-sygdom (mikroalbuminuri eller flere risikofaktorer som hypertension, rygning og arvelig disposition). Der er ikke evidens for primær profylakse til alle diabetespatienter. Clopidogrel kan anvendes som alternativ, hvis ASA ikke tåles. Behandling og behandlingsmål ved hyperglykæmi Om måling af hyperglykæmi (Tabel 1) I en periode fremover vil HbA 1c angives på to måder: I mmol/mol I % (ovenstående omregnet til gammel værdi) Laboratorierne vil desuden levere et tredje tal, middelglukose (mmol/l), som repræsenterer en anslået gennemsnitlig værdi for blodsukker, beregnet ud fra den nye HbA 1c. Dette tal kan sammenholdes med de tal, patienten måler hjemme med sit blodsukkerapparat. Værdien benævnes eag (estimated Average Glucose). Individuelle behandlingsmål for behandling af hyperglykæmien Behandlingsmålet skal efter arbejdsgruppens mening individualiseres og bl.a. opvejes over for risikoen for hypoglykæmi (UKPDS(80) 2008, ADVANCE 2008, Duckworth 2009, Bonds 2010, Calles-Escandon 2010, Riddle 2010). Følgende retningslinjer kan gives: HbA 1c < 48 mmol/mol (6,5%) Kan tilstræbes de første år efter diagnosen, hvor det er gennemførligt uden større risiko for hypoglykæmi. Det ser ud til at være vigtigt for forebyggelsen af komplikationer på lang sigt. HbA 1c < 53 mmol/mol (7,0%) Senere i forløbet kan en stram kontrol blive tiltagende vanskelig, og der må sættes individuelle mål for behandlingen, hvor risikoen for hypoglykæmi og det realistisk opnåelige opvejes over for risikoen for mikrovaskulære komplikationer. HbA 1c < 58 mmol/mol (7,5%) Hos patienter med svingende glukose, tendens til hypoglykæmi, lang varighed af diabetes og makrovaskulære komplikationer, herunder iskæmisk hjertesygdom, fra- 7

8 rådes aggressiv medikamentel behandling af hyperglykæmien med ere lægemidler. HbA 1c mmol/mol (7,5-9,0%) Hos patienter, hvor det primære behandlingsmål er symptomfrihed, kan et HbA 1c på mmol/mol (7,5-9,0%) være acceptabelt. Valg af farmakologisk behandling Ud over den glukosesænkende effekt er en række faktorer af betydning for valget af lægemiddel ved T2DM. Det drejer sig dels om faktorer hos den enkelte patient, og dels om virkningsmekanismer og egenskaber ved de tilgængelige lægemidler. a) Faktorer hos patienten Tvivl om diagnosen: Ung alder, svær hyperglykæmi med symptomer og undervægtig patient giver mistanke om type 1-diabetes (mål evt. C-peptid og GAD-antistoffer), arvelig diabetesform - MODY (Maturity Onset Diabetes of the Young) eller sekundær diabetes (anamnestisk pancreatitis m.m). Høj biologisk alder og komorbiditet: Øget risiko for hypoglykæmi. Særlig opmærksomhed på nyrefunktionsnedsættelse og hjerteinsuf ciens: individuelle behandlingsmål og -algoritme under hensyntagen til risikoen for bivirkninger af behandling opvejet over for risikoen for udvikling af komplikationer. Svær overvægt og/eller abdominal fedme med potentielt svær insulinresistens: Vægtstigning og væskeretention under behandlingen er uhensigtsmæssig (sulfonylurinstoffer (SU) og insulin). Patientens erhverv og økonomiske formående vil i mange tilfælde være afgørende for valg af behandlingsstrategi. Erhverv: Insulinbehandling har direkte konsekvenser for ansatte med ansvar for sikkerhed og persontransport (politibetjent, erhvervsdykker, søfarende, pilot, job ved jernbanen, erhvervschauffører, ambulancefører, kranfører) og i de este af disse erhverv tillades tabletbehandling især SU ikke (se Diabetesforeningens hjemmeside: under»livet med diabetesarbejde og diabetes«). GLP-1-analoger sidestilles med perorale antidiabetika. Komplians til behandlingen afhænger af en række faktorer hos patienten, evt. støtteperson og det sundhedsfaglige behandlerteam. b) Egenskaber ved de enkelte lægemidler (Tabel 2) De forskellige lægemidlers effekt på hyperglykæmien, ledsagende virkninger på vægt og risikofaktorer samt potentielle bivirkninger fremgår af Tabel 2. Lægemidlernes betydning for mortaliteten og den kardiovaskulære risiko har i de senere år været og er fortsat under debat: Metformin: Metformin er det eneste lægemiddel, som har en veldokumenteret gunstig effekt på den kardiovaskulære risiko (UKPDS(34) 1998, Kooy 2009, Selvin 2008, Tzoulaki 2009, Roussel 2010). Sulfonylurinstoffer: I forhold til metformin er sulfonylurinstofferne (fraset gliclazid) associeret med en øget kardiovaskulær risiko i større epidemiologiske undersøgelser, inklusive danske (Selvin 2008, Tzoulaki 2009, Horsdal 2009, Pantalone 2010, Jørgensen 2010). Et enkelt prospektivt studie (Kahn 2006) har dog ikke vist forskel i risiko mellem metformin og glibenclamid. DPP-4 hæmmere og GLP-1-analoger: Vores viden om de nyeste lægemidler er foreløbig mangelfuld på dette område. Glitazoner: Glitazonerne skal undgås ved hjerteinsuf ciens eller risiko for dette (Pantalone 2009, Komajda 2010). Rosiglitazon (Avandia ) er trukket ud af markedet på grund af en øget kardiovaskulær risiko (Nissen 2010). Dette gælder dog ikke pioglitazon (Actos ) (Dormandy 2005), som reserveres til patienter med svær insulinresistens. Acarbose (Glucobay ): Der foreligger en enkelt undersøgelse af personer med nedsat glukosetolerans, der tyder på, at acarbose kunne have en gunstig virkning 8

9 på den kardiovaskulære risiko ved T2DM, men det er indtil videre uafklaret. På grund af begrænset effekt på hyperglykæmien og hyppige bivirkninger anvendes lægemidlet kun i beskedent omfang i Danmark. Sammenhængen mellem alvorlig hypoglykæmi og øget mortalitet (Bonds 2010) giver anledning til forsigtighed og individuelle behandlingsmål ved anvendelse af SU og insulin til visse kategorier af patienter, se»faktorer hos patienten«. Risikoen for hypoglykæmi under behandling med SU (især glibenclamid) er ikke ubetydelig (Bolen 2007, Phung 2010) og den aktuelle incidens i Danmark bør undersøges nærmere. Effekten på hyperglykæmien aftager hurtigere under behandling med SU end med metformin og glitazon (Kahn 2006), mens DPP-4 hæmmernes og GLP-1-analogernes betydning i den sammenhæng er uafklaret. Lige nu er der stor fokus på associationen mellem de forskellige lægemidler og visse cancersygdomme (Smith 2010). Det debatteres om metformin beskytter, eller om SU og insulin øger risikoen for cancer. Behandlingsalgoritme Behandlingsalgoritmen er vist i Figur 1 svarende til tre trin fra debut til eventuel intensiveret behandling med op til tre lægemidler. UKPDS og 10-års-opfølgningsundersøgelsen (UKPDS (34) 1998, UKPDS (80) 2008) samt en række observationsstudier (Kooy 2009, Selvin 2008, Tzoulaki 2009, Roussel 2010) har entydigt vist, at metformin er ledsaget af en kardiovaskulær risikoreduktion. Til dette er det vist, at metformin forebygger udvikling af diabetes hos personer med nedsat glukosetolerans (Gillies 2007). Arbejdsgruppen mener derfor, at metformin dels skal være 1. valg af lægemiddel ved T2DM, og dels at behandlingen bør påbegyndes inden for tre måneder, efter en sikker diagnose er stillet. Behandlingen bør iværksættes uafhængig af HbA 1c samt sideløbende med og uden at afvente effekten af livsstilsintervention. Modsat metformin som 1. valg er det blevet tiltagende vanskeligt at argumentere for et sulfonylurinstof (se ovenfor) som det logiske 2. valg eller som alternativ, hvis metformin ikke tåles. De nye behandlingsprincipper med gun- Tabel 2. Valg af farmakologisk behandling ved type 2-diabetes. Egenskaber ved de forskellige lægemidler Metformin DPP-4 SU GLP-1 Insulin Pioglitazon Acarbose (+repaglinid) Effekt på glukoseniveau * Reduktion af mortalitet og Ja Data Nej Data Nej Mulig effekt Mulig effekt kardiovaskulær risiko afventes afventes Effekt på risikofaktorer Lidt på lipider? Nej Blodtryk Nej Blodtryk og lipider Blodtryk og lipider Vægt Neutral Neutral Op Ned Op Op Ned Risiko for hypoglykæmi Nej Nej Ja Nej Ja Nej Nej Andre hyppige bivirkninger Gastrointestinale Nej Nej Gastrointestinale Nej Fordoblet frakturrisiko Gastrointestinale Væskeretention Pris for maksimal døgndosis Lav Høj Lav** Høj til meget høj Moderat til høj Høj Moderat * Repaglinid ++, ** Repaglinid: moderat 9

10 stige virknings- og bivirkningspro ler (DPP-4-hæmmere og GLP-1-analoger) gør, at man ud fra den foreliggende evidens ikke entydigt kan pege på et logisk 2. og evt. 3. valg af lægemiddel. Erfaringsgrundlaget for anvendelse af de nye lægemidler er foreløbig beskeden. Beslutningen om 2. og evt. 3. valg af lægemiddel hviler derfor foreløbig på en opvejning af de beskrevne faktorer hos den enkelte patient, den enkelte læges kompetencer, lægemidlernes egenskaber, erfaringsgrundlag og pris. Insulinbehandling kan ud fra en lignende opvejning være 2. valg på lige fod med SU, DPP-4-hæmmer og GLP-1 og vil i mange tilfælde være det naturlige valg ved behov for en intensivering af behandlingen. Hvornår og hvor hurtigt bør man intensivere behandlingen? Bortset fra, at metformin anbefales ved debut og insulin ved svær symptomgivende hyperglykæmi, anbefales det generelt, at behandlingen intensiveres, hvis HbA 1c ved to konsekutive målinger er steget > 5 mmol/mol (0,5%) over det individuelt fastsatte behandlingsmål. Denne intensive behandlingsstrategi stiler mod at fastholde HbA 1c -niveauet under mmol/mol (6,5-7,5%). Hvis den glykæmiske regulation omvendt har været ringe gennem længere tid, bør man nærme sig behandlingsmålet over en længerevarende periode (6-12 mdr.). Denne mere forsigtige behandlingsstrategi gælder specielt patienter med lang diabetesvarighed, hjerte-kar-sygdom og komplikationer, hvor en intensiv strategi med flere lægemidler ofte vil øge risikoen for alvorlig hypoglykæmi, forværring af øjensygdom og muligvis øge dødeligheden. 1. valg: Medikamentel behandling med metformin indledes inden for tre måneder efter sygdomsdebut uanset HbA 1c -niveau. Det gælder for både overvægtige og normalvægtige. Er patienten undervægtig bør man overveje diagnosen type 1- diabetes eller sekundær diabetes. Ved svær symptomgivende hyperglykæmi bør man indlede med insulinbehandling, men supplere med metformin, når diagnosen T2DM er sandsynliggjort. Ved moderat til svær nedsat nyrefunktion (egfr < 30 ml/min) er metformin kontraindiceret. I den situation er det mest sikkert at behandle med insulin, men undtagelsesvis kan DPP4-hæmmer, pioglitazon eller SU med kort halveringstid (evt. repaglinid) anvendes under tæt kontrol af nyrefunktionen. Metformin kan anvendes med forsigtighed, hvis egfr er ml/min, idet dosis halveres og nyrefunktionen kontrolleres regelmæssigt (Herrington 2008). Et nyligt Cochrane-review fandt ingen øget risiko for laktatacidose, selv ved moderat påvirket nyrefunktion (Salpeter 2010). Tåles metformin ikke på grund af bivirkninger trods reduktion i dosis, anvendes i stedet 2. valgs-lægemiddel, hvis HbA 1c > 5 mmol/mol (0,5%) over behandlingsmålet trods livsstilsændring. Metformindosering: 500 mg x 1 gradvist stigende til mg x 2. Indtages sammen med måltiderne. Fordele: Stort erfaringsgrundlag, hurtig effekt på hyperglykæmien, billig behandling. Ulemper: Kan ikke anvendes ved nedsat nyrefunktion: Kreatinin hos den normohydrerede patient > 25% over øverste normalgrænser eller egfr < 30 ml/min. Op til 10-15% får harmløse gastrointestinale bivirkninger. Langsom optitrering af dosis er oftest afgørende for at undgå disse. Hvis gastrointestinale bivirkninger udebliver efter 5-7 dage, øges dosis fra 500 mg x 1 til 500 mg x 2 eller 850 mg x 1. Ved gastrointestinale bivirkninger forsøges dosisreduktion. Doser over 850 mg x 2 (maksimalt 1 g x 3 efter minimum tre måneders observation) kan give en beskeden øget behandlingseffekt, men bivirkninger vil ofte være begrænsende. Alder, hjertesygdom (inklusive behandlet hjerteinsuf ciens) er ikke kontraindikation. 2. valg: Tåles metformin ikke, og er behandlingsmålet ikke opfyldt, anvendes 2. valg. 10

11 Figur 1. Algoritme for behandling af hyperglykæmi ved type 2-diabetes Debut 1. valg Metformin 1 Undtagelser: 1. Metformin tåles ikke 2 : Gå til 2. valg, hvis behandlingsmål ikke kan opnås ved livsstilsændring 2. Svær hyperglykæmi med symptomer 3 og/eller akutte tilstande 4 : Start insulinbehandling Skift til eller suppler med metformin, når tilstanden er stabiliseret 3. Nedsat nyrefunktion 5 : Vælg insulin, evt. DPP4-hæmmer, sulfonylurinstof med kort halveringstid, eller pioglitazon under kontrol af nyrefunktion 2. Valg 6,7 Tabletbehandling Injektionsbehandling I særlige tilfælde DPP4-hæmmer 8 Undgå ved svært nedsat nyrefunktion. Erfaringsgrundlaget ved langtidsbehandling er begrænset Sulfonylurinstof (SU) 9 /repaglinid 10 Undgå ved/hos: øget risiko for hypoglykæmi, alkoholmisbrug, ældre eneboende, erhvervschauffører, stilladsarbejdere, svært nedsat nyrefunktion GLP-1 11 Til patienter, hvor et vægttab er centralt i behandlingen. Erfaringsgrundlaget er begrænset. Behandlingen skal gives subkutant Insulin Altid behandlingen ved svær hyperglykæmi og kan bruges som 2. valg til alle. Behandlingsmålet bør dog primært søges opnået med anden behandling ved svær overvægt, øget risiko for hypoglykæmi, alkoholmisbrug, ældre eneboende, erhverschauffører, stilladsarbejdere og lignende Pioglitazon 12 Til patienter med svær insulinresistens Undgå ved: hjerteinsufficiens, osteoporose, svært nedsat nyrefunktion, leverinsufficiens Intensiveret behandling 6 Insulin Insulin er det naturlige valg ved behov for intensivering: 1. Fortsæt metformin og tillæg insulin Intensiver igangværende insulinbehandling Hos udvalgte patienter: metformin + insulin + DPP-4 eller metformin + insulin + GLP-1 14 (specialistopgave) Andre kombinationsmuligheder (maks. 3 lægemidler, specialistopgave): 1. Metformin + DPP-4/GLP-1 + sulfonylurinstof 2. Metformin + sulfonylurinstof + pioglitazon 3. DPP-4/GLP-1 + sulfonylurinstof + pioglitazon 4. Acarbose kan indgå i stedet for én af de øvrige i kombinationerne 1. Metformin påbegyndes inden for 0-3 måneder, efter en sikker diagnose er stillet. Behandlingen iværksættes sideløbende med livsstilsintervention. 2. Gastrointestinale bivirkninger ved metformin kan skyldes for hurtig dosisøgning. 3. Svær hyperglykæmi med symptomer: start insulinbehandling. tilføj metformin, når diagnosen er veri ceret, og behandlingen stabiliseret. 4. Akutte tilstande med manglende fødeindtagelse og/eller potentielt ustabil hæmodynamik og/eller nyrefunktion: Hyperglykæmien behandles med hurtigtvirkende insulin, indtil tilstanden er stabil. 5. Absolut kontraindíkation hvis egfr < 30 ml/min, forsigtighed (dosishalvering og regelmæssig kontrol af nyrefunktion) ved egfr ml/min. 6. Utilfredsstillende behandlingseffekt: HbA 1c > 5 mmol/mol (0,5%) højere end det individuelt fastlagte behandlingsmål efter behandling i 3-6 mdr. Vedvarende HbA 1c > mmol/mol (7,5-9,0 %) efter 6 mdr.: Medmindre målet kun er symptom- 11

12 frihed bør insulinbehandling overvejes. Ved HbA 1c > 75 mmol/mol (9%) efter 6 mdr. bør insulin altid overvejes. 7. Ingen entydigt evidensbaseret præference. Egenskaber hos patienten og ved lægemidlet inklusive erfaringsgrundlag og pris er afgørende for valg. 8. DPPIV-hæmmer: ingen præference ved valg af lægemiddel. 9. Sulfonylurinstof(SU): gliclazid eller glimepirid bør foretrækkes. 10. Kort effekt og halveringstid, specielt egnet til postprandiel hyperglykæmi. 11. Til subkutan injektion 1 (liraglutid) eller 2 gange (exanatid) dagligt. Dyr behandling. 12. Pioglitazon kan anvendes i særlige tilfælde ved svær insulinresistens og kan overvejes ved veri ceret nonalkoholisk steatohepatitis (NASH). Specialistbehandling. 13. Se artikel om insulinbehandling. 14. Insulin + GLP-1: endnu ikke rekommanderet behandling, som undersøges i øjeblikket. Anvendes dog allerede i hospitalsregi til udvalgte patienter og bør være en endokrinologisk speciallægeopgave. Metformin suppleres med 2. valg (Figur 1) hvis: HbA 1c > 75 mmol/mol (9,0%) to måneder efter debut og start på livsstilsintervention og metformin eller HbA 1c > 5 mmol/mol (0,5%) over det individuelt fastsatte behandlingsmål efter 3-6 måneder. Der er som anført ovenfor ingen entydig evidensbaseret præference for 2. valg, men som det fremgår af algoritmen (Figur 1), skal faktorer hos patienten samt lægemidlets egenskaber og pris (Tabel 2) være bestemmende for valget. Om insulinbehandling igangsættes i almen praksis eller i hospitalsregi, afhænger af den enkelte praksis og lokale forhold. Behandlingen med pioglitazon bør være en specialistopgave. DPP4-hæmmer Sitagliptin (Januvia ) (100 mg x 1), vildagliptin (Galvus ) (50 mg x 2), saxagliptin (Onglyza ) (5 mg x 1). Ved behandlingssvigt (HbA 1c faldet < 5 mmol/mol (0,5 %) inden for seks måneder), bør behandlingen seponeres. Fordele: Vægtneutral, få bivirkninger, fald i blodtryk, ingen risiko for hypoglykæmi. Ulemper: Begrænset erfaringsgrundlag især ved langtidsbehandling, lidt mindre effekt på glukoseniveau sammenlignet med øvrige, det kardiovaskulære potentiale/den kardiovaskulære risiko er uafklaret. Sulfonylurinsstof (SU) Repaglinid (NovoNorm ) Gliclazid (30-90 mg fordelt på 1-2 doser) eller glimepirid (0,5-6 mg fordelt på 1-2 doser) anbefales. Indtages før et måltid. Repaglinid (0,5-4 mg x 1-4 før et måltid). Fordele: Stort erfaringsgrundlag (dog mindre ved repaglinid), hurtig effekt på hyperglykæmien, billig behandling. Ulemper: Hurtigt aftagende effekt, risiko for hypoglykæmi, vægtøgning, usikkerheder om kardiovaskulærrisiko og cancerrisiko. De ældre præparater med stor risiko for hypoglykæmi (glibenclamid) eller mange interaktioner (tolbutamid) bør undgås. GLP-1-analog Exenatid (Byetta ) 5-10 g x 2 subkutant præprandielt eller liraglutid (Victoza ) 0,6-1,8 mg x 1 subkutant. Ved behandlingssvigt (HbA 1c faldet < 5 mmol/mol (0,5%) inden for seks måneder) og/eller manglende vægttab, bør behandlingen seponeres. Fordele: Hurtig effekt, vægttab, fald i blodtryk, ingen risiko for hypoglykæmi (kun induceret af evt. igangværende SU, repaglinid eller insulin). Ulemper: Skal tages subkutant, kvalme og opkastninger især i starten, begrænset erfaringsgrundlag især ved langtidsbehandling, det/den kardiovaskulære potentiale/risiko er uafklaret, dyr behandling. En mistanke om en øget risiko for pancreatitis har ikke kunnet bekræftes. Insulin Eventuel metformin forsættes i uændret dosis. Vedrørende insulinbehandlingen henvises til separat artikel. Glitazoner Pioglitazon (Actos ) mg x 1 kan anvendes i udvalgte tilfælde ved svær insulinresistens. Pioglitazon har desuden effekt på nonalkoholisk steatohepatitis (NASH), men det er foreløbig uklart om det forebygger udvikling af levercirrose (Yki-Jävinen, 2009). 12

Guidelines for. type 2-diabetes En fælles behandlingsvejledning med enslydende kliniske behandlingsmål

Guidelines for. type 2-diabetes En fælles behandlingsvejledning med enslydende kliniske behandlingsmål Guidelines for type 2-diabetes En fælles behandlingsvejledning med enslydende kliniske behandlingsmål indhold Forord... 3 Farmakologisk behandling af type 2-diabates... 4 Insulinbehandling af patienter

Læs mere

Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes. 2014 revision

Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes. 2014 revision Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes 2014 revision 1 Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes Berit Lassen 1, Jens Sandahl Christiansen 2, Torsten Lauritzen 1, Leif Breum 2, Thomas

Læs mere

Farmakologisk behandling af type 2-diabetes. 2014 Revision

Farmakologisk behandling af type 2-diabetes. 2014 Revision Farmakologisk behandling af type 2-diabetes 2014 Revision 1 Farmakologisk behandling af type 2-diabetes mål og algoritmer - 2014. Ole Snorgaard 1, Thomas Bo Drivsholm 2, Leif Breum 1, Jens Sandahl Christiansen

Læs mere

Type-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder

Læs mere

Insulinbehandling af T2DM

Insulinbehandling af T2DM Insulinbehandling af T2DM Overlæge Ole Snorgaard Praktiserende læge Michel Kjeldsen Hvad behandler vi med? Før insulin: Angrebspunkter for forskellige antidiabetika i behandlingen af T2DM NYT! Evans JL

Læs mere

Ole Snorgaard Endokrinologisk afd. Hvidovre Hospital. Type 2 diabetes Lægedage 2015

Ole Snorgaard Endokrinologisk afd. Hvidovre Hospital. Type 2 diabetes Lægedage 2015 Ole Snorgaard Endokrinologisk afd. Hvidovre Hospital Type 2 diabetes Lægedage 2015 Nationale guidelines Livsstilsintervention Self-management pt.uddannelse Diæt Motion Rygestop Behandling af hyperglykæmi

Læs mere

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset

Læs mere

Behandling af gamle med diabetes. Jan Erik Henriksen

Behandling af gamle med diabetes. Jan Erik Henriksen Behandling af gamle med diabetes herunder Nye diagnostiske kriterier, prævalens, prognose, behandlingsmål og behandlingsguidelines Jan Erik Henriksen Ledende overlæge, klinisk lektor, PhD Endokrinologisk

Læs mere

Insulinbehandling. af patienter med type 2-diabetes. herunder vejledning om hjemmemonitorering af blodsukker og hypoglykæmi

Insulinbehandling. af patienter med type 2-diabetes. herunder vejledning om hjemmemonitorering af blodsukker og hypoglykæmi Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes herunder vejledning om hjemmemonitorering af blodsukker og hypoglykæmi Dansk Selskab for Almen Medicin 2012 Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes

Læs mere

Type 2 diabetes og de nye behandlingsmuligheder. Peter Gustenhoff, Aalborg, 9.november 2010

Type 2 diabetes og de nye behandlingsmuligheder. Peter Gustenhoff, Aalborg, 9.november 2010 Type 2 diabetes og de nye behandlingsmuligheder Peter Gustenhoff, Aalborg, 9.november 2010 Gastric bypass Glukoseomsætningen Glykogen depoter Blod Glukose Muskler Insulin Fedtvæv Pancreas Glukoseomsætningen

Læs mere

Type 2 diabetes. Praktiserende læge, ph.d Jette Kolding Kristensen

Type 2 diabetes. Praktiserende læge, ph.d Jette Kolding Kristensen Type 2 diabetes Praktiserende læge, ph.d Jette Kolding Kristensen Hvad er type 2 diabetes Udviklingen af type 2 diabetes diagnose Diabetes Insulinresistens Insulinsekretion HbA 1C, FBG Normalt niveau Mikrovaskulære

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af diabetes Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet Medicintilskudsnævnet Forslag til indstilling Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod diabetes i ATC-gruppe A10 aggrund og indhold Vi har revurderet tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe

Læs mere

Case 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål?

Case 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål? Case 1 55 årig mand. Ikke set i praksis i 8 år. Møder på grund af hyppig og natlig vandladning gennem 1 måneds tid. Er disponeret for adipositas og T2DM (mater). Overvægtig fra ungdommen. Aktuelt ikke

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Det 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445

Det 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445 Vi er nået til det 6. M i diabetes, som bl.a. fortæller os om, hvilken rækkefølge vi skal vælge i vores vejledning. > Det er svært at begrænse sine råd, når vi vejleder vores patienter fx i forhold til

Læs mere

Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel. Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital

Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel. Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital Trusler mod hjertet ved DM Kranspulsåreforkalkning Hjertesvigt Atrieflimren ----------------------------------------------------------

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Diabetes og Hjertesygdom

Diabetes og Hjertesygdom Diabetes og Hjertesygdom DCS vejledning 2008. Nr. 2 Diabetes og hjertesygdom Arbejdsgruppens medlemmer Forkortelsesliste Dansk Cardiologisk Selskab Per Hildebrandt Mette Marie Madsen Kenneth Egstrup Hans

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi Type 2 diabetes Behandling af hyperglycæmi Kostens betydning i behandling af type 2 diabetes Det er specielt fedtet på maven der skal væk Mindre fedtindtag vil medvirke til et vægttab Et lille vægttab

Læs mere

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 76 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas Resumé

Læs mere

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet Medicintilskudsnævnet Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod diabetes i ATC-gruppe A10 aggrund og indhold Vi har revurderet tilskudsstatus

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Glykæmisk kontrol hos patienter med type 2-diabetes

Glykæmisk kontrol hos patienter med type 2-diabetes Effekt Bivirkninger pris = Rationel Farmakoterapi Rationel Farmakoterapi Januar 2017 1 Glykæmisk kontrol hos patienter med type 2-diabetes Af Mikkel Bring Christensen 1, 2, 3, Ole Snorgaard 4, Jørgen Jensen

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

KLARINGSRAPPORT. Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi. Nr. 7 2000. Dansk Cardiologisk Selskab

KLARINGSRAPPORT. Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi. Nr. 7 2000. Dansk Cardiologisk Selskab Nr. 7 2000 KLARINGSRAPPORT Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi Dansk Cardiologisk Selskab ISSN: 1398 1560 KLARINGSRAPPORT 1 Klaringsrapport nr. 7,

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del Grundnotat 433 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del Grundnotat 433 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 433 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 2. juni 2009 Sagsnr.: 0904896 Sagsbeh.: SUMPBR / Lægemiddelkontoret Dok nr: 55925 Grundnotat

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse

Læs mere

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen

Læs mere

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås

Læs mere

Risikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.

Risikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Risikofaktorer Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Kliniske hjertekarmanifestationer af arteriosklerose Angina pectoris (hjertekramper) Akut myokardieinfarkt (blodprop i

Læs mere

Et mere nuanceret syn på HbA 1C -niveauet efterlyses

Et mere nuanceret syn på HbA 1C -niveauet efterlyses Debat Et mere nuanceret syn på HbA 1C -niveauet efterlyses Af Henrik Keller Biografi Henrik Keller er speciallæge i almen medicin og praktiserende læge i Kastrup. Forfatters adresse Skottegården 3, 2770

Læs mere

Kommissionens tre forslag:

Kommissionens tre forslag: Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 328 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlerne

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Gestationel diabetes

Gestationel diabetes Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Diabetes i Almen Praksis

Diabetes i Almen Praksis Diabetes i Almen Praksis Stefanie Eising PhD, Speciallæge i Almen Medicin Lægerne Ringgade 168, Sønderborg CV Embedseksamen 1999 Münster,Tyskland "KBU" Braunschweig,Tyskland (Pædiatri) 2000 tysk dr. med.

Læs mere

Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d.

Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d. Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d. Effects of exercise and weight loss on insulin resistance, low-grade inflammation, dyslipidaemia and abdominal obesity

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bilag III Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen Bemærk: Disse ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen er resultatet af referralproceduren. Præparatoplysningerne

Læs mere

MAGASINET. Knæartrose. w w w.laegemagasinet.dk. Fokus ved behandling af type 1 diabetes Af overlæge dr.med. Kirsten Nørgaard

MAGASINET. Knæartrose. w w w.laegemagasinet.dk. Fokus ved behandling af type 1 diabetes Af overlæge dr.med. Kirsten Nørgaard w w w.laegemagasinet.dk MAGASINET M A G A S I N F O R P R A K T I S E R E N D E L Æ G E R TIL VENTEVÆRELSET DIT LÆGEMAGASIN INDLÆG Nr. 7 november 2010 24. årgang ISSN Nr. 0902-1784 l æ s i n d e i b l

Læs mere

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

Hypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med.

Hypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med. Hypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med. Onsdagsundervisning 23. september 2015 Definition Whiples triade Lavt blodglukose (< 3 mmol/l) Hypoglykæmiske

Læs mere

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient De fysiske grænser for dig og din medicinske patient Leif Skive - Korsika 2013 Motion/Sport med DIABETES MELLITUS? kan man det? Vigtigt i rådgivningssituationen Hjælper motion på Type 1 diabetes? Forholdsregler

Læs mere

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor

Læs mere

EU/1/08/483/ (EMEA/H/C/001049) "Zomarist vildagliptin/metformin hydrochloride"

EU/1/08/483/ (EMEA/H/C/001049) Zomarist vildagliptin/metformin hydrochloride Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlerne Zomarist-vildagliptin/metformin hydrocloride og Vildagliptin/metformin

Læs mere

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten.

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Medlemmer af arbejdsgruppen: Repræsentanter for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

TEMAType 2-diabetes. Type 2-diabetes i Danmark. 2132 VIDENSKAB Ugeskr Læger 174/37 10. september 2012. Henning Beck-Nielsen & Jan Erik Henriksen

TEMAType 2-diabetes. Type 2-diabetes i Danmark. 2132 VIDENSKAB Ugeskr Læger 174/37 10. september 2012. Henning Beck-Nielsen & Jan Erik Henriksen 2132 VIDENSKAB Ugeskr Læger 174/37 10. september 2012 Antallet af mennesker med type 2-diabetes i Danmark er stigende. Et øget antal overvægtige personer som følge af ændrede kostvaner og for lidt motion

Læs mere

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne For lave blodsukkerværdier For høje blodsukkerværdier Risikofaktorer og type 2 diabetes Medicingennemgang

Læs mere

Diabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014

Diabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014 Diabetes og nyresygdom Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014 Diabetes og nyresygdom Progredierende nyresygdom og diabetes Dialyseformer Diabetesbehandling Nyretransplantation og diabetes Generelt for

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe A08, midler mod fedme, ekskl. diætmidler MEDICINTILSKUDSNÆVNET SEKRETARIATET Tlf. 44 88 95 95 AXEL HEIDES GADE 1 2300 KØBENHAVN S Lægemiddelstyrelsen Den 14. april 2009 Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes

Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Betydningen af behandlinger der understøtter egenomsorgen hos personer med diabetes Delstudie III Et randomiseret kontrolleret forsøg Ph.d. afhandling Lisbeth Kirstine Rosenbek Minet, fysioterapeut, cand.

Læs mere

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af hyperlipidæmi

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af hyperlipidæmi Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af hyperlipidæmi Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed

Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed Gunnar H. Gislason overlæge, ph.d. Kardiologisk afdeling Gentofte

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.

Læs mere

Diabetic Nephropathy

Diabetic Nephropathy Diabetic Nephropathy Steno Diabetes Center The magnitude of the problem 2010 2030 Total number of people with diabetes (age 20-79) Prevalence of diabetes (age 20-79) 285 million 438 million 6.6 % 7.8 %

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af akromegali forårsaget af hypofysetumor Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer

Læs mere

Til deltagerne i Randersklyngen* UDKAST

Til deltagerne i Randersklyngen* UDKAST Regionshospitalet Randers Afdelingbetegnelse Skovlyvej 1 DK-8900 Randers Tel. +45 8910 2000 Til deltagerne i Randersklyngen* UDKAST Der er møde i Randersklyngen d. 26. januar 2009 kl. 14.00 16.00 i mødelokalet

Læs mere

Dyslipidæmi 638 KARDIOLOGI. Mogens Lytken Larsen

Dyslipidæmi 638 KARDIOLOGI. Mogens Lytken Larsen 638 KARDIOLOGI Dyslipidæmi Mogens Lytken Larsen Denne artikel, der er et led i kardiologiserien, gennemgår kort og præcist de af Dansk Selskab for Almen Medicin godkendte indikationer for udredning for

Læs mere

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015 HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 105 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 105 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 105 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Tandemact pioglitazon

Læs mere

Det gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati

Det gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati Det gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati Oktober 2005 Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Nefrologisk Selskab (DNS) har nedsat en arbejdsgruppe med henblik på det fremtidige

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Ulighed i sundhed? Udfordringer i forbindelse med rekruttering til et tværsektorielt telemedicinsk diabetes studie

Ulighed i sundhed? Udfordringer i forbindelse med rekruttering til et tværsektorielt telemedicinsk diabetes studie Ulighed i sundhed? Udfordringer i forbindelse med rekruttering til et tværsektorielt telemedicinsk diabetes studie Telemedicinsk indsats ved Type 2 Diabetes en metode til fastholdelse efter endt rehabilitering?

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa

Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa Fagudvalget Lars Vedel Kessing (formand) professor, overlæge, dr.med. Dansk Psykiatrisk Selskab René Ernst Nielsen, Konst. 1. reservelæge i psykiatri, ph.d. Region Nordjylland Erik Roj Larsen, Uddannelsesansvarlige

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUMÉ

BILAG I PRODUKTRESUMÉ BILAG I PRODUKTRESUMÉ 1 1. LÆGEMIDLETS NAVN Tresiba 100 enheder/ml injektionsvæske, opløsning i fyldt pen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml af opløsningen indeholder 100 enheder insulin degludec*

Læs mere