Stor vækst på det kinesiske marked Bell får udbyttet op at ringe Høsten 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stor vækst på det kinesiske marked Bell får udbyttet op at ringe Høsten 2011"

Transkript

1 Frøavl T i d s s k r i f t f o r O K T O B E R - N O V E M B E R I I N r. 2 I å r g a n g Stor vækst på det kinesiske marked Bell får udbyttet op at ringe Høsten 2011

2 2 Indhold 3 Lederen 4 3. generation på Ravnholt 7 Illegale aktiviteter skal standses 8 Stor vækst på det kinesiske marked Høsten Resultater fra FrøavlsFORSØG Bestyrelseskonference 15 Nyheder 12 Frøavl TIdssKRIf T for O K T O B E R - N O V E M B E R I I N R. 2 I å R g a N g 14 Medlemsblad for DLF AmbA Udgiver: DLF AmbA Oplag: stk. Grafisk produktion: eilenberger.dk Tryk: Svendborg Tryk Artiklerne må gengives med kildeangivelse Redaktion Stig Oddershede (ansvarshavende) Tlf.: Fax: Mobil.: Hovedkontor: Ny Østergade 9, 4000 Roskilde, Tel: , Stor vækst på det kinesiske marked Bell får udbyttet op at ringe Høsten 2011 Den regnfulde høst har i 2011 gjort skabt store problemer i landbruget. Ikke mindst de nye udlægsmarker har lidt under spor, oversvømmelser og problemer med at få fjernet halm fra dæksæden. Billedet viser en udlægsmark af alm. rajgræs på Sydfyn i anden uge af september Redaktionsudvalg Godsejer Benny Kirkebække Christensen Inspektør Mogens Worre-Jensen Gårdejer Lars Erik Garder Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S Planteavlskonsulent Lars Møller Christensen Vestjysk Landboforening Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Videncenter for Landbrug

3 3 Truels Damsgaard Adm. direktør Hvad bestemmer prisen på græsfrø? Priserne på korn, oliefrø og protein har skiftet til et højere niveau. Der er strukturelt set solid bund under priserne, fordi befolkningstilvækst, velstandsstigninger og ikke mindst bioenergi driver efterspørgslen relativt stærkere, end vi samtidig kan øge produktionen. Men vi må vænne os til kraftigere prissvingninger i markedet. Det er det overordnede budskab fra Dirk Jan Kennes, analytiker fra hollandske Rabobank, hvis forventninger man kan læse mere om inde i bladet. For frøavlen vil højere kornpriser afspejle sig i stigende markedsværdi gennem højere frøpriser. For den danske frøavl er det i særdeleshed positivt. Den stigende kornpris gør kontrahering af græsfrø sværere, og det er ikke mindst tilfældet i de lande, som især skifter til mere græsfrø, når kornprisen er i bund. Med de bedre kornpriser, vi har p.t., er frøavlen ikke specielt attraktiv i lande som Frankrig, England og Tyskland. Med en stærk tradition i Danmark for frøavl er vi bedre stillet, selv om forudsætningen også her selvfølgelig er en konkurrencedygtig afregning. Vores store udfordring er at absorbere større, kortsigtede prisudsving i korn. Priserne på frø dannes i et selvstændigt marked baseret på udbud og efterspørgsel efter frø. Dette udvikler sig ikke nødvendigvis synkront med kornmarkedet. Derfor kan vi på kortere sigt se helt forskellige prisudviklinger i de to afgrøder, da udbud og efterspørgsel på dagen bestemmer den opnåelige frøpris. Dertil kommer, at kun en del af frøet omsættes i et spotmarked. Vi er i vid udstrækning engageret i et distributionsmarked, hvor priserne er mere faste, og hvor vi laver aftaler med eksempelvis grovvareselskaber eller detailkæder af længere varighed. I dette segment arbejder vi endvidere med frøblandinger og varemærker. Med vore engroskunder arbejder vi også i stigende omfang struktureret og langsigtet for at opbygge loyalitet. Vi arbejder med en række salgsparametre, som ikke blot drejer sig om frøproduktet. Derfor er vores evne til at respondere på kortsigtede prissvingninger mere begrænsede, end når man handler bulk i et børsmarked. Til gengæld får vi mere værdi i salget og kan som regel bevare frøprisen på et godt niveau i en periode efter, at kornprisen måtte være faldet igen. Priserne på frø dannes i et selvstændigt marked baseret på udbud og efterspørgsel

4 Bedriftsbesøg 4 Frøgræs, søer og Massey Ferguson på Ravnholt Aksel Buch-Jepsen Frøavlskonsulent, Kronjylland/Djursland Erling Christoffersen Avlschef, Vestdanmark Lars Kudahl og hustru Else Jespersen driver sammen et moderne landbrug ved Hørning, der ligger 12 km sydøst for Randers. I stalden produceres smågrise og på markerne dyrker ægteparret korn, raps og frøgræs. Else arbejder fortrinsvis i stalden, og Lars passer markerne, men han er i stalden hver dag fra morgenstunden 3. generation på Ravnholt Lars Kudahl er 3. generation på Ravnholt, idet hans bedstefar købte gården i 1922 og drev den til Herefter overtog Lars Kudahls forældre gården og drev den, indtil Lars overtog den i Ravnholt var dengang på 70 ha. Staldene var tomme, men der var plads til 40 søer. I dag er Ravnholt en moderne gård med en besætning på 640 søer, og et areal på 196 ha. Der er desuden forpagtet 37 ha. Lars er 46 år og uddannet landmand med grønt bevis fra Bygholm Landbrugsskole. Han er gift med Else, som er uddannet sygeplejerske. De har en datter og tre sønner i alderen 7 18 år. Den ældste søn er i smedelære, og som Lars siger: Det er rart med egen smed på gården. Else deltager i alt arbejde på gården, og hun kører gerne traktor. Det er dog i stalden, at hun lægger de fleste af de ca. 30 timer, hun arbejder om ugen. Der er to-tre ansatte, heraf to fast i stalden, mens der er en ekstra ansat i sommermånederne til markarbejdet. Delegeret i DLF og stor interesse for frøavl Lars er i dag valgt som delegeret til DLF, og har en stor interesse for frøavl. Efter min landmandsuddannelse var jeg ude og arbejde i nogle år. Jeg var blandt andet et år i England hos Anders Dinesen, og jeg var to år ansat ved DLFs nuværende formand Benny Kirkebække Christensen. Begge steder var frøavl en del af bedriften, og jeg må sige, at det var disse ophold, der gav mig lysten til at arbejde med frø, og også en masse viden om frødyrkning i praksis, fortæller Lars. Rødsvingel Maxima har allerede flotte udløbere midt i september Moderne grisestald forberedt til 2013 Staldene er løbende blevet moderniseret og udvidet. I 2010 blev et nyt staldanlæg taget i brug. Jeg er rigtig glad for, at vi nåede at få bygget vores nye stald, inden den økonomiske krise for alvor satte ind. Den nye stald lever op til de krav, der gælder fra 2013, blandt andet at søerne skal være løsgående. Desuden er det rigtig dejligt at arbejde i den nye stald, hvor der er plads til 640 søer, forklarer Lars. Smågrisene eksporteres til Italien via Porc-Ex. Der produceres 29,5 grise pr. årsso, hvilket er tilfredsstillende i forhold til landsgennemsnittet, der er 28 grise pr. årsso. Produktionen af grise forbruger ca tdr. af bedriftens korn, der byttes til færdigfoder. Lars Kudahl foran den nye stald fra 2010

5 5 Hovedparten af smågrisene sælges, men på ejendom nr. to er der indrettet plads til 500 slagtesvin. I øjeblikket står denne stald dog tom. Sundt sædskifte Ravnholt har jordtyper, der varierer fra JB 3 til JB 7. Der er forholdsvis stor variation i jordtyperne, også inden for samme mark, hvor den kan variere fra JB3 til JB 7. Generelt er det dog den gode jord, der dominerer. Der er lidt flere dyreenheder end arealet kan aftage gødning fra, så der er indgået gylleaftale på 72 ha med en nabo. Sædskiftet på hovedmarkerne består af 1. og 2. års frø efterfulgt af raps og derefter to år med hvede/vårhvede. Sædskiftet på småmarkerne består af fire år med triticale/vinterbyg efterfulgt af raps. Tabel 1: Afgrødefordeling i 2012 Art Sort Areal, ha Rødsvingel 1. års Maxima 16,70 Rajgræs 1. års renb. Mathilde 11,84 Rajgræs 2. års Mathilde 21,75 Vinterraps Exalib/Artoga 34,61 Vinterbyg Matros 17,49 Vårhvede Amaretto 19,32 Vinterhvede Maribos 53,63 I alt 175,34 Rapsen klarer sig bedre efter frøgræsset end efter hvede Jeg sår altid raps efter frøgræs. Rapsen gror godt til efter frøgræs, og specielt i år, hvor der er kommet rigeligt med nedbør, klarer rapsen sig bedre efter frøgræsset end efter hvede, erfarer Lars. Efter rapsen sår han hvede, uden forudgående pløjning. Til gengæld pløjer han så forud for 2. års hveden. På den måde får jeg den omsatte frøstub op til overfladen, og det giver en god 2. års hvede. Jeg høster normalt næsten samme udbytte i 1. og 2. års hvede, og i 2011 har jeg høstet 83 hkg pr. ha, konstaterer Lars. Vinterraps i samarbejde med DLF-TRIFOLIUM Lars samarbejder med DLF-TRIFOLIUM om køb og salg af raps. Han leverer normalt selv rapsen på DLF-TRIFOLIUMs afdeling i Randers, Carlsberggården, som ligger inden for bekvem afstand med traktor og vogn. Rapsudbyttet var i 2009 på 56 hkg pr. ha. I 2010 var det 46 hkg pr. ha, og udbyttet i 2011 blev 33 hkg pr. ha. Sorterne har været Excalibur og Visby. Der er store årsvariationer, men det skal bemærkes, at en del af arealet høst 2011 var stærk skadet af en ukrudtsbehandling med midlet Galera. Jeg kunne se en kraftig påvirkning af Galera på den del af marken, der var behandlet, i form af en senere og længerevarende blomstring. På den gode jord var der ved høst dog ikke den store udbytteforskel, men på den lette jord var der klart et mindre udbytte i den Galera-behandlede del, fortæller Lars. Massey Ferguson er den store hobby Lars Kudahls store passion eller interesse er gamle MF traktorer, og som det fremgår af listen over maskinparken, er de alle med 4WD, istandsatte (næsten), køreklare og bruges på bedriften. Lars Kudahl på en af sine MF ere i indkørslen til Ravnholt Lars fortæller: Jeg er lidt tosset med de røde traktorer, og køber og sælger lidt engang imellem, når der er en ny (gammel) spændende traktor på markedet. En af mine yndlinge er den lille MF 135 med firehjulstræk, som jeg mener, der kun er nogle få stykker af i Danmark. Maskinparken Maskinparken bærer præg af, at alt arbejde udføres selv. Der er således ingen arbejdsopgaver til maskinstationen. Desuden udføres om vinteren snerydning for Randers og Assentoft kommuner. Det er en tur på fire timer, så i de sidste par vintre har der været en del arbejdsdage med snerydning udenfor bedriften. Tabel 2: Maskinpark på Ravnholt Traktorer Årgang MF MF MF Terex MF veteran MF 178 4WD 1971 veteran MF 135 4WD 1973 veteran MF 35x 1963 veteran Mejetærsker MF- 32, 16 fod 2001 Diverse maskiner Kuhn 5 furet variamaster Kuhn RKM brakpudser Kuhn EL 80 fræser Kverneland 3 tands grubber Bredal 8 t kalkspreder Bredal F Amazone 4 m såsæt Hardi 4000 marksprøjte 20 m Klimadan 21,5 ton gyllevogn Klimadan 12 ton tipvogn 2 stk. fortsættes næste side

6 Bedriftsbesøg 6 fortsat fra side 5 Rajgræs udlagt i renbestand giver stabilt udbytte i 2. års marken På Ravnholt dyrkes alm. rajgræs af sorten Mathilde, der er en kraftig tetraploid fodersort. Etableringen sker efter hveden er høstet. 2. års marken kan normalt klare sig uden ukrudtsbekæmpelse Jeg sår altid rajgræs i renbestand. Vi snitter halmen fra den forrige afgrøde og nedpløjer 20 tons gylle pr. ha. Jeg tilstræber at få sået forholdsvis tidligt, hvilket vil sige omkring den 20. august, oplyser Lars. Straks efter såning sprøjtes med 0,1 l DFF pr. ha, hvilket giver god effekt mod enårig rapgræs, og behandlingen er desuden effektiv mod stedmoder, ærenpris og rød tvetand. I foråret i marts måned bliver rajgræsset gødsket med 70 kg N pr. ha i gylle + 68 kg N pr. ha i svovlsur ammoniak. I april sprøjtes med 0,07 l Primus + 0,025 l DFF pr. ha mod tokimbladet ukrudt, og i juni behandles afgrøden med 0,5 l Orius pr. ha mod svampesygdomme. Tidspunktet afhænger af sygdomsudviklingen det enkelte år. Holder udbyttet i 2. års marken Da jeg udlægger min rajgræs i renbestand, er det muligt for mig at høste to år på arealet uden væsentlig udbyttenedgang i 2. års marken. Jeg fjerner halmen fra rajgræsmarken efter høst, og marken pudses af en til to gange. I marts gødes på samme måde og mængder som i 1. års marken. Der er normalt intet behov for at bekæmpe ukrudt i 2. års marken, og svampesygdomme behandles efter behov, lyder den enkle opskrift fra Lars. Dyrkningsplan for rødsvingel Maxima Rødsvingel udlægges i vinterhvede, og hveden behandles om efteråret med Oxitril + DFF. Efter høst behandles frømarken i september med 0,02 l Hussar pr. ha mod enårig rapgræs. Der gødskes med 70 kg N pr. ha i gylle sidst i september. Spildkorn bekæmpes med Focus Ultra eller Agil. I marts gødes med 55 kg N pr. ha i svovlsur ammoniak. Der er en god og åben plantebestand i 2. års rajgræsmarken Ukrudt bekæmpes i april med 0,07 l Primus + 0,025 l DFF pr. ha. Medio maj sprøjtes med 1 l CCC + 0,4 l Moddus + 0,6 l Focus Ultra + 0,5 l Dash pr. ha. Efter 1. års høst bjærges frøgræshalmen, og marken afpudses tæt straks efter høst. Det gentages en til to gange efter behov. Gødningstildeling, tidspunkt og mængde sker på samme måde som i 1. års marken. Der anvendes normalt ingen kemi om efteråret og der er sjældent behov for ukrudtsbekæmpelse om foråret. Vækstregulering og bekæmpelse af grove græsser sker efter samme opskrift som i 1. års marken. Høst 2011 en udfordring Høsten 2011 har vejrmæssigt været en stor udfordring, dog er Lars sluppet igennem uden de store problemer, som man oplever andre steder i landet. Jeg blev færdig med at høste den 24. august, og udbytterne har været udmærkede, på nær i rapsen, men det var ikke høstvejrets skyld. Jeg har også fået etableret det vinterrapsareal, som jeg har planlagt, og den står i dag udmærket. Hvedesåning blev tilendebragt den 16. september. Rajgræsmarken blev sået rettidigt, og står i dag fint, og også de øvrige frømarker er blevet afpudset og passet, så alt i alt er jeg godt tilfreds, slutter Lars. Fremspiringen er god i den nyetablerede rajgræsmark midt i september Tabel 3: Udbytter i rajgræs (Mathilde) og rødsvingel (Maxima) på Ravnholt År Sort Udbytte kg pr. ha Rensesvind pct. Sortens gennemsnit i parentes års Mathilde (1.436) 10,6 (13,4) års Mathilde (1.728) 7,3 (11,9) års Mathilde 1.660* års Maxima (1.903) 5,1 (9,9) års Maxima (1.893) 7,3 (11,9) års Maxima 1.313* 5,8 *Tal for 2011 er foreløbige

7 Handel med frø på EU-markedet 7 Illegale aktiviteter på frømarkedet skal standses og det bliver de! Nils Elmegaard Chefkonsulent Brancheudvalget for Frø De snyder i Italien med ulovlig markedsføring af importeret ucertificeret frø fra USA og Canada. Sådan begyndte arbejdet med at sætte en stopper for illegale aktiviteter på det europæiske frømarked. Nu starter branchen sit eget detektiv-bureau for at standse svindel og andre kreative indslag European Seed Association (ESA) nedsatte i 2008 en task force, som skulle identificere og standse illegal import, produktion og handel på det europæiske frømarked. Navnet på task forcen blev vedtaget efter næsten en times diskussion: Section Forage Plants & Amenity Grasses (SFG) Working Group on the monitoring of illegal activities in forage plants and amenity grasses in the EU. Vanskelighederne bare med navnet siger noget om, hvor delikate rygter og reelle oplysninger om ulovligheder på frømarkedet er. Det siger også noget om, hvad ESA kan og ikke kan som organisation. Jeg har æren af at være formand for task forcen, og jeg synes, at vi har et godt, åbent og forpligtende samarbejde, som ESAs sekretariat professionelt hjælper os med. Alle de store europæiske græsfrøfirmaer er medlemmer af task forcen. Vi har især fokuseret på dels at udarbejde et fælles regelsæt (branchekodeks), dels at identificere og standse ulovlige aktiviteter. Vi fik i 2010 vedtaget en kodeks for god praksis og etiske retningslinjer, som firmaer tilknyttet ESA, der opererer på det europæiske markfrømarked, kan underskrive. Det har været en succes, da over 70 firmaer har underskrevet kodeksen. ESA har senere valgt at lave en generel kodeks for hele organisationen. De ulovlige aktiviteter har vi også brugt meget energi på sagerne opstår på tilbud om mistænkeligt billigt frø eller rygter. I de fleste tilfælde har task forcen gennem ESA henvendt sig til myndighederne i de respektive lande, så de er opmærksomme på, at der er en ladning på vej. Vi har også haft møder med både italienske og spanske organisationer/myndigheder, ligesom der generelt er mere opmærksomhed på, at man ikke kan snyde uden at blive opdaget. Uden for EU har vi informeret International Seed Federation (ISF) samt amerikanske og canadiske frøorganisationer om vores arbejde. Tilbagemeldinger fra de fleste markeder er positive. Nu er der en bevidsthed om, at illegale aktiviteter ikke tolereres på det europæiske marked. Der er dog stadig nok at tage fat på både i de nye og de gamle lande. I slutningen af august blev det offentliggjort, at DLF-TRIFOLIUM, Barenbrug og Eurograss har besluttet at indlede et samarbejde med Breeders Trust, der har otte europæiske læggekartoffelvirksomheder som medlemmer. Breeders Trust er aktiv i bekæmpelsen af illegale aktiviteter omkring forædlerrettigheder og handel med læggekartofler og organisationen har høstet gode erfaringer de seneste to-tre år. Breeders Trust har qua sin status som privat virksomhed helt andre beføjelser til at jagte og retsforfølge illegale aktiviteter i EU, end ESA har. Målet er, at det nye kontor, som får én fast person til at forfølge sagerne, kan håndhæve de juridiske rettigheder, man som forædler og sortsejer har. Med etableringen af det nye kontor fortsætter task forcens arbejdsopgaver med politiske emner og internationale kontakter på et lavere niveau. Hvis arbejdet i Breeders Trust bliver en succes, hvilket jeg forventer, kan vi i task forcen konkludere, at vi fik puffet tingene i den rigtige retning til gavn for forædlere, firmaer og i sidste ende frøavlerne som igen kan nøjes med at skulle konkurrere på det legale marked. Nu er der en bevidsthed om, at illegale aktiviteter ikke tolereres Kontroldyrkning af illegalt frø kan vise, om man køber katten i sækken. Sorten til højre skulle være identisk med målesorten t.v., men er i virkeligheden forurenet med anden sort/art. Sorten til højre markedsføres som OEDD certificeret på det europæiske marked og stammer fra Oregon

8 Markedsorientering 8 Stor vækst på det kinesiske marked for græs- og kløverfrø Li Hongxiang Produktchef Zou Yuxin Manager, DLF-TRIFOLIUM Kina For 20 år siden importerede Kina under 50 tons græs- og kløverfrø årligt, en skarp kontrast til sidste års import på tons. Der er ingen tvivl om, at Kina er et af de hastigst voksende markeder for græsfrø. I takt med den økonomiske vækst forventer vi også, at Kinas efterspørgsel på græsfrø fortsætter med at vokse Den kinesiske import af græs- og kløverfrø er mere end fordoblet de seneste fem år og udgør nu tons, hvilket er i størrelsesorden med Europas største marked, Tyskland. Frøbranchen i Kina er en ny industri, og i modsætning til USA og Europa er Kinas forbrug meget afhængigt af importeret frø. I Kina er dyrkningsarealet en begrænsende faktor for landbrugsproduktionen, og behovet for korn er stort. Der dyrkes kun 120 millioner ha agerjord, som skal brødføde en befolkning på millioner mennesker. Den lokale græsfrøproduktion er meget lille og begrænser sig til fodergræs. Der er ingen frøproduktion af plænegræs. Tons /97 98/99 00/01 02/03 Kilde: Kinas toldmyndigheder Kinas import af græs- og kløverfrø ekskl. lucerne. 04/05 06/07 08/09 10/11 Kina importerer græs- og kløverfrø fra Nordamerika, Europa, Australien, New Zealand og Argentina. DLF koncernen har de senere år haft en markedsandel på pct., men fravalgte i sidste sæson den mest prisbillige del af markedet. DLF er med en markedsandel på godt 25 pct. stadig den største enkeltleverandør til det kinesiske marked. Det kinesiske frømarked er anderledes Det kinesiske græsfrømarked adskiller sig på flere områder fra andre markeder. Der er ikke noget detailmarked for plænegræs til den private forbruger, og plænegræs anvendes kun til offentlige anlæg, herunder parker, vejkanter og sportspladser. Markedet for fodergræs er for størstepartens vedkommende til regeringsprojekter til beskyttelse mod jorderosion og gensåning af naturlige græsarealer. På detailmarkedet for de private forbrugere findes faktisk kun westerwoldisk rajgræs. Det kinesiske marked er politisk styret, og det tager tid at modne det for græs- og kløverfrø. Der findes en kvoteordning for import af græsfrø til Kina. Import inden for kvoten er fritaget for told, men hvis importen overstiger kvoten, opkræves en afgift på 13 pct. Det er myndighederne inden for land- og skovbrug, som har ansvaret for udstedelse af kvoten. Udenlandske frøfirmaer har ikke lov til engros- eller detailsalg i Kina, og alt græsfrø sælges gennem lokale distributører. Store kinesiske distributører bestiller ordrer på græsfrø direkte hos de udenlandske firmaer eller gennem repræsentationskontorer. Marked for frø både med og uden stamtavle Kravene til den tekniske frøkvalitet er høje. Kvalitetsparametre som spiring, indhold af ukrudt og andre urenheder er vigtige, og selv farve og frøstørrelse har betydning for kunderne. Kina har et marked for både certificeret kvalitetsfrø og ucertificeret frø af mere usikker oprindelse, og markedet er nogenlunde lige stort for de to kategorier i hvidkløver, strandsvingel og plænerajgræs. Indenfor alm. rajgræs til foder, hundegræs, hvene og engrapgræs afsættes overvejende certificeret frø. Afsætningen af westerwoldisk rajgræs eller annual ryegrass er derimod næsten udelukkende ucertificeret frø, og samlet set udgør omsætningen af ucertificeret frø godt halvdelen af det kinesiske marked. Mr. Wu, landmand i Yunnan provinsen i Sydkina, begyndte at bruge foderrajgræs fra DLF for to år siden. Jeg får flere slæt og en højere kvalitet end før til mine køer, udtaler han Field Day i Beijing. DLFs Li Hongxiang fremviser demonstrationsforsøg for kunder

9 9 Mr. Lu Ligong er rullegræsproducent i Beijing. Han er meget glad for DLFs sunde og stærke engrapgræs, som han kan skære græsruller af kun tre måneder efter forårsetableringen Hovedparten af hvidkløver bruges rent til plæner I Kina 10 INDIA Xinjiang Xizang 4 RUSSIA 6 3 Ginghai MYANMAR 10 1 MONGOLIA Yunnan Græsfrø bruges under meget varierede klimaforhold Kina er et stort land og byder på en stor mangfoldighed af klimaforhold og landskaber. Kortet ovenfor viser de forskellige klimazoner: For at få et indtryk af hvor og til hvad græsfrø anvendes i Kina, kommer her en gennemgang af de enkelte arter. Engrapgræs og rødsvingel anvendes som plænegræs i det kolde klima i zone 3-6. Engrapgræs bruges desuden i zone 1 og 7. Hvene anvendes til tætklippede plæner som golfgreens i zone 1, 3-8 og bjergområdet i zone 9. Det meste strandsvingel bruges til plæner eller erosionsforebyggelse, og den er egnet til klimazonerne 1 og 7-9. Hovedparten af Kina har fastlandsklima. Alm. rajgræs er sjældent en hovedkomponent i plænegræsblandinger, men den udgør en mindre procentdel i blandingen for at fremskynde etableringen og øge konkurrencen mod ukrudt. Omkring 80 pct. af forbruget af plænerajgræs anvendes til oversåning af plæner med varmekrævende græsser i vinterhalvåret i overgangszonerne 8-9. Gansu Sichuan Ningxia 8 VIETNAM LAOS Shaanxi Guizhou Guangxi Shanxi Hubei Henan Hunan 5 Nei Mongol Hebei 7 Shandong Anhui Jiangxi Guangdong 9 Hong Kong (U.K) Zhejiang Heilongjiang Jilin Liaoning NORTH KOREA 8 6 Shanghai SOUTH KOREA TAIWAN Zone 1 Kold og fugtig bjergzone i det sydvestlige Kina (YunGui Plateau) Zone 3 Kold og tør zone i det nordvestlige og nordlige del af Kina Zone 4 Koldt bjergområde i Tibet og på Qinghai plateauet Zone 5 Kold og halvtør zone i det centrale nordlige Kina Zone 6 Kold og fugtig kontinental zone i det nordøstlige Kina Zone 7 Tempereret sommer og fugtig kontinental zone i det centrale Kina Zone 8 Varm og fugtig overgangszone i Central-og Sicuan Bassinet Zone 9 Varm og fugtig subtropisk zone i det sydøstlige Kina Zone 10 Våd/tør sæson i den tropiske zone i det sydlige Kina DLF koncernen er den største enkeltleverandør til det kinesiske marked Fodersorter af alm. rajgræs bruges i bjergområderne i det sydlige Kina (zone 7-9) i blanding med hundegræs, strandsvingel og hvidkløver til renoveringsprojekter med genetablering af bakkeskråninger. Langt det meste hvidkløver anvendes i renbestand som bunddække på plæner uden græs. Det bruges i zone 1 og 8 samt i fugtige kystområder i zone 7-9. Der er indlysende fordele ved plæner med hvidkløver: De skal hverken slås eller gødskes! Westerwoldisk rajgræs tegner sig for det største forbrug af fodergræs, og landmændene foretrækker de højtydende tetraploide sorter. Det bruges som kvægfoder eller som foder til græsædende fisk i det sydlige Kina (zone 1, 8-10). Zone 1 har et mildt bjergklima. Næsten alle græsarter kan anvendes i dette område. Kontoret i Beijing DLF-TRIFOLIUMs repræsentationskontor i Kina blev oprettet for 15 år siden. Kontoret ligger i Beijing, hvor omsætningen af græsfrø er størst. DLF Kina markedsfører og sælger både frø fra koncernens selskaber i Europa og USA. Vi er i kontakt med de store distributører i første led af distributionskæden, der enten selv kan importere frø direkte eller via en importagent. De store distributører kan videresælge frøet til deres underdistributører eller til slutbrugere. Vi markedsfører også frø til små lokale distributører eller endda til slutbrugere, hvilket skærper de store distributørers interesse for at købe frø hos os. En vigtig del af markedsføringen er vores demonstrationsforsøg, hvor vi viser effektiviteten af vores produkter, især nye sorter. Desuden laver vi frøblandinger og brands for at udvide vores produktportefølje. Herved kan vi tilbyde forhandlere eksklusivitet på sorter, blandinger og specialbrands, hvilket giver en større tilknytning og en mindre konkurrence om de samme produkter blandt kunderne. Græsfrømarkedet stiger Den almindelige opfattelse er, at græsfrøindustrien vil vokse sammen med Kinas økonomi. Forbruget kan være udsat for svingninger de kommende år, men den generelle tendens er, at markedet for kløver- og græsfrø bliver større fremover.

10 DLF-TRIFOLIUM Informerer 10 Høsten 2011 Anders Mondrup Avlsdirektør, Roskilde Det danske vejr har ikke været ideelt for frøafgrøderne til høst En våd kornhøst satte sine spor i frømarkerne, herefter en lang og kold vinter med start sidst i november, efterfulgt af en tør maj med nattefrost, som sved i nogle afgrøder. Høsten startede sidst i juni og de hårdt prøvede landmænd havde i nogle områder i landet stadig uhøstede arealer tre måneder senere Hvidkløver blomstrede flot i juni. Senere var vejret ikke med afgrøden Spirede hoveder i hvidkløver var et kendetegn for høsten 2011 De nye frøafgrøder fik en ublid start med en våd kornhøst, og hvad dertil hører af problemer med kørespor i marken og med fjernelse af halmen i udlægsmarkerne. Sidste års kornhøst var dog ikke så slem som den, vi lige har været igennem i høsten I løbet af sidste efterår var den nødvendige fugtighed til stede, som gav en god efterårsvækst med et stort behov for afpudsning i de finere græsser. Sidste vinter var nok en snevinter, med endnu mere snedække end den forrige. Frøafgrøderne klarede sig godt under sneen og så friske ud, da de blev blotlagte i marts måned. Her kom der så østenvind med kulde og barfrost, og det kunne afgrøderne ikke lide. Flere marker skiftede farve fra hvid over flot grøn til brun! Senere på foråret kom der dog gang i markene igen og vi fik en god vækstperiode i april og maj måned. Fra midten af maj til ind i juni var det tørt i Danmark, og man kunne konstatere, at flere marker også vores frøgræsser begyndte at bonitere, og der var marker, der fik permanent skade. Dog tegnede der sig fra midten af juni med nogen nedbør en god høst. Høsten startede tidligt, og den første del kom godt i hus. Da det satte ind med nedbør i juli måned, så det dog ikke ud til, at regnen ville stoppe, og vi endte med at få den 7. vådeste måned nogensinde. Dette til trods fik de fleste avlere bjærget høsten nogenlunde i juli måned. Lavtrykkene blev ved med at komme fra sydvest og august endte med at blive endnu mere nedbørsrig end juli. Dette gav nogle alvorlige problemer i de frøafgrøder, der skulle høstes i august. Dette være sig de sildige rajgræsser, rødkløver, økologisk hvidkløver og timote. Det endte med at enkelte af disse marker desværre ikke kunne høstes. For høsten af korn og andre afgrøder blev augusthøsten også den værste i mands minde og frøhøsten led med. Store variationer i udbytter for arterne I slutningen af september har vi fået ca. 35 pct. af høsten ind og er godt i gang med rensningen. Hermed er vi også ved at kunne danne os et godt overblik over høstens størrelse inden for de forskellige arter. Det tegner til samlet set at blive en lidt under middel høst med store variationer mellem arterne. I tabel 1 ses de foreløbige skøn over udbytter for de enkelte arter. Det er opgjort for konventionelt frø, hvor sammenligningsgrundlaget er gennemsnittet af de tidligere fem års udbytter. Tabel 1: Høstudbytte prognose for høst 2011 Art Udbytte kg pr. ha Udbytte rel. 5 år Hvidkløver Alm. rajgræs Hybrid rajgræs Ital. rajgræs Rødsvingel Bakkesvingel Strandsvingel Hundegræs Engrapgræs Kommentarer til de enkelte arter Rødkløverhøsten blev sen i Vi nåede frem til sidste uge af september, inden der for alvor blev høstet. Vi har til gode at se, hvor udbyttet lander, men nogen stor høst bliver der næppe tale om.

11 11 Meget alm rajgræs blev høstet med høje vandprocenter i et kapløb med regnvejret Hvidkløveren lignede før høst en middelgod afgrøde. Nogle fik bjærget afgrøden godt, men solskinsvejret så vi kun i glimt, da kløveren var høstklar i slutningen af juli. Der kom masser af regn, og hovederne begyndte at spire i bunden af afgrøden. Vi kommer i snit til at mangle 25 pct. i forhold til et normalt udbytte. I alm. rajgræs fik vi til gengæld en rigtig godt høst. Vækstforholdene passede godt til arten og vi endte med en høst over 1300 kg pr. ha svarende til et indeks på 110. Nedenstående kan ses en geografisk opdeling af udbytterne i alm. rajgræs, der viser store forskelle mellem nogle af landsdelene. Område Relativt udbytteindeks i alm. rajgræs i forhold til fem års løbende gennemsnit Nordjylland 107 Sydjylland 109 Fyn 110 Sjælland 128 Bornholm 98 Samlet gennemsnit 110 Hybrid rajgræs opnåede lige som alm. rajgræs en høst væsentligt over middel. I ital. rajgræs, som havde fordelen af at blive høstet relativt tidligt, ser vi også rigtig gode høstresultater. Rødsvingel bliver en af de større skuffelser. Efter at vi i har haft høje udbytter, blev resultatet anderledes i år. Kombinationen af et kort efterår, en lang kold vinter, barfrost i foråret, nattefrost i maj og en usammenhængende blomstring var en dårlig cocktail. Et fem års gennemsnitsudbytte på kg pr. ha er en skarp kontrast til årets udbytte på ca kg pr. ha. Sorter med lange udløbere ser ud til at have klaret sig relativ bedst. Bakkesvingel får en høst, der ligger lidt under normal. I strandsvingel tegnede høsten først til at blive normal, men høstproblemer og frøspild resulterer i, at vi får en høst på 10 pct. under normalen. Hundegræs kunne ikke lide det kolde vejr i foråret, og her bliver udbyttet forventelig endnu mindre end de første prognoser viser. Engrapgræs så rigtig godt ud, der var mange frøstængler og gode forventninger til udbyttet. Mange marker kom fornuftigt i hus, men denne art sætter nok rekord i forhold til spredning af høsten. Nogle marker blev høstet sidst i juni, mens andre først er blevet høstet efter, at vi passerede midten af september. Vi forventer en høst på 90 pct. i forhold til normalen. En del af rajgræsset nåede også at spire inden vi fik høstvejr Råvarekvaliteter I tabel 2 ses de foreløbige svindprocenter sammenlignet med de seneste 5 års svind i gennemsnit. Der er et normalt rensesvind i flere arter, mens rajgræs og hvidkløver har større rensesvind end sædvanligt. Det skyldes formentligt, at disse afgrøder var mere fugtige til høst, og det var dermed sværere at opnå en god råvarerenhed. Tabel 2: Svindprocenter 2011 sammenlignet med gennemsnit af de sidste 5 år Art 2011 Gns. af Hvidkløver Alm. rajgræs Hybrid rajgræs Ital. rajgræs Rødsvingel Bakkesvingel Engrapgræs Alle arter Høst 2012 Vi må konstatere, at en del marker selv med rigtig gode udlæg er blevet smadret af mejetærskere, eller det har trods store anstrengelser ikke været muligt at fjerne halmen fra dæksæden med et ødelagt udlæg som resultat. Der er igen her store forskelle mellem de enkelte egne af Danmark. Høsten i udlandet I Holland er der høstet under normalt med indeks ca. 90 på hele høsten. De arter, der er ramt hårdest, er engrapgræs og rødsvingel, mens rajgræs og strandsvingel har klaret sig bedre. I de øvrige europæiske lande er der også høstet relativt dårligt. I Frankrig mangler der ca. 25 pct. i forhold til normale udbytter, hvilket også er tilfældet i det nordlige Tyskland og Polen. I det sydlige Tyskland er der høstet tæt på normalt. I Oregon er der en stadig større del af frøarealerne, der overgår til produktion af hvede. I deres store arter alm. rajgræs og strandsvingel er der høstet rigtig gode udbytter i 2011.

12 FrøavlsFORSØG Bell får udbytte op at ringe i rajgræs Erling Christoffersen Avlschef, Vestdanmark Resultaterne fra FrøavlsFORSØG 2011 er ved at blive gjort op. Artiklen giver et par smagsprøver fra forsøgene, der giver os nye informationer omkring spørgsmålene om svampebekæmpelse og bekæmpelse af enårig rapgræs og spildkorn i alm. rajgræs Svampesygdomme i rajgræs kan give stor udbyttenedgang. Her er frøavlskonsulent Aksel Buch-Jepsen i gang med at vurdere omfanget af sortrust i en ubehandlet rajgræsmark sidst i juni Nedenfor vises resultater fra tre forsøg i Resten af resultaterne bliver offentliggjort senere i hæfterne ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG. Svampebekæmpelse i alm. rajgræs giver store merudbytter I de sidste par år har der været udført forsøg med bekæmpelse af svampe i rajgræs, som har givet bemærkelsesværdige store merudbytter. I gennemsnit af tre forsøg i 2010 var der således mellem 234 og 582 kg/ha i merudbytte for forskellige svampemidler og behand- lingstidspunkter. I 2011 har vi udført to FrøavlsFORSØG, og resultatet ses i tabel 1. Det er i de to forsøg igen i år bemærkelsesværdigt, at svampemidlet Bell har givet så store merudbytter som tilfældet er. Sammenligner vi led 4, der har fået Folicur på et tidligt tidspunkt, med led 7, der har fået Bell på samme tidspunkt, ses i begge forsøg et merudbytte for Bell fremfor Folicur. I forsøg 1 er der ikke observeret angreb af svampe. I forsøg 2 derimod er der givet karakter for angreb af kronrust og bladpletsvampe. Det ses, at de laveste karakterer er givet i led 5 til 8, hvor der er noteret markant lavere angreb af rust og bladplet. Disse fire forsøgsled har alle fået en svampebekæmpelse med Bell. Merudbyttet i disse fire led er markant større end i øvrige led, og den bedste løsning er led 6 med Folicur efterfulgt af 2 gange Bell. Den tidlige anvendelse af Folicur (led 4) giver en lidt ringere bekæmpelse, og det samme gælder den sene behandling med Bell (led 9), hvilket også afspejler sig i udbyttet. Moddus har i disse forsøg ikke givet merudbytter (led 2 sammenlignet med 1), hvilket måske skyldes, at der ikke er gødet særlig hårdt. Der er tildelt 108 kg N pr. ha i forsøg 1, og 120 kg N pr. ha i forsøg 2. I de mange forsøg vi tidligere har udført, har der kun været merudbytter for Moddus, hvis kvælstofniveauet er på eller over 150 kg N pr. ha. Desuden er Moddusbehandlingen udført d. 4. og 6. maj, hvilket er to uger for tidligt. Virkningen af Karate mod skadedyr kan ses ved at sammenligne led 3 med led 2. Der har ikke været nogen signifikant effekt i disse forsøg. Konklusionen på disse og tidligere års forsøg er: Følg afgrøden tæt i maj/juni måned Er der angreb i maj af kronrust, kan der anvendes Folicur, evt. sammen med vækstregulering ved begyndende skridning Uanset hvad der er behandlet med i maj, skal afgrøden behandles i første halvdel af juni, og her anvendes Bell Forsøg 1 (Mathilde) Forsøg 2 (Turandot) Led nr. Behandling l/ha Beh.dato Udb./merudb. Kg/ha Beh.dato Udb./merudb. Kg/ha Bladplet % dækning Kronrust % dækning 1 Ubehandlet ,5 2 Ubehandlet* Ubehandlet** ,5 Folicur 6/5 51 4/ ,5 5 0,5 Fol. + 0,75 Bell 6/5 + 6/ /5 + 15/ ,5 Fol. + 0,75 Bell + 0,75 Bell) 6/5 + 6/6 +21/ /5 + 15/6 + 5/ ,75 Bell 6/ / ,75 Bell 6/ / ,5 9 0,75 Bell 21/6 55 5/ LSD Tabel 1. Virkning af Moddus samt svampe- og insektmidler på udbyttet i alm. rajgræs * Led 2-9 behandlet med 0,8 l Moddus pr ha 6-5 (forsøg 1) og 4-5 (forsøg 2). ** Led 3-9 behandlet med 0,25 Karate 21-6 (forsøg 1) og 5-7 (forsøg 2)

13 13 Forsøg med anvendelse af Agil i alm. rajgræs. Parcel 1: Ubehandlet. Parcel 2: 0,1 DFF (21-9) + 0,3 Agil (1-10). Parcel 3: 0,1 DFF (21-9) + 0,15 Agil tilsat Agropol (1-10). Parcel 4: 0,4 Command (13-9) Bekæmpelse af spildkorn i alm. rajgræs sået i renbestand I alm. rajgræs sået i renbestand efter vintersæd, kan spildkorn blive et dyrt bekendtskab. Hvis der er tid nok efter høst til at få spildkernerne til at spire og efterfølgende bekæmpe dem med Round-up, er problemerne minimeret. Hvis man derudover kan få lavet en grundig pløjning, hvor de resterende kerner bliver lagt ned i bunden af plovfuren, er der slet ingen problemer. Ofte ser vi dog i praksis et andet billede, hvor der er for meget spildkorn i markerne. Kvalitetsmæssigt er det intet problem, og vi renser kornet fra frøet på renserierne, men hvad det egentlig koster i udbytte, har vi ikke noget reelt billede af. I 2011 har vi høstet på 2 forsøg, hvoraf resultaterne af det ene er klar, og vises i tabel 2. Agil er godkendt til bekæmpelse af spildkorn i alm. rajgræs udlagt i vårbyg. Der må anvendes 0,12 l/ha, og det er kun aktuelt, hvis vårbyggen er så kraftig, at den reelt kvæler rajgræsset i spildkornsstriberne. I rajgræs sået i renbestand er Agil ikke godkendt, og vi har derfor sat forsøg i gang for at undersøge virkningen af Agil i denne situation, hvor der behandles på meget småt rajgræs. Forsøget i tabel 2 er udført i sorten Neruda sået i renbestand d. 11. september Virkningen af DFF kan ses ved at sammenligne led 1 og 6. Hvis vi tilsætter Stomp og Boxer (led 7 og 8) fås et udbyttetab, hvilket tilskrives en for hård virkning af disse to midler. Dette var specielt udpræget i det våde efterår 2010, hvor jordmidlerne virkede hårdt. Ved at betragte led 4 og 5, hvor der er anvendt Command, fremgår det, at der ikke er udbyttetab af dette middel, hvilket svarer til tidligere observationer. Bekæmpelsen af enårig rapgræs er bedst i led 5, hvor der er anvendt 0,4 Command, og i led 8 hvor der er anvendt Stomp og Boxer. Ser vi samtidig på udbyttet, kan vi se, at Command kan bekæmpe enårig rapgræs på linie med Stomp og Boxer, men uden det udbyttetab, som disse to midler forårsager. Prisen for 0,2 Command er 290 kr., mens 0,1 DFF kun koster 50 kr., så DFF er væsentligt billigere. Agil er anvendt i led 2 og 3, hvor der er anvendt 0,1 DFF 10 dage efter såning, og senere fulgt op med Agil ca. 1. oktober. På dette tidspunkt, ca. 3 uger efter såning, har rajgræsset 2-3 blade. I led 2 er anvendt 0,15 l/ha Agil med tilsætning af Agropol, mens der i led 3 er anvendt 0,3 l/ha uden Agropol. Virkningen på spildkornet er ens i de to led, og det ser ud til at skaden på afgrøden er lidt større ved anvendelse af 0,15 med Agropol, end ved 0,3 uden Agropol. (Se billedet). Det store merudbytte ved anvendelse af Agil viser, hvor stor effekten af spildkornet kan være på udbyttet af rajgræs. Vi har i dette forsøg ikke væsentlig skade af Agil, men det har vi set i andre tilfælde. Vi har derfor igen i år anlagt forsøg for at blive klogere på, hvordan Agil skal anvendes i forhold til tidspunkt og dosering, og om der skal tilsættes spredeklæbemiddel eller ej. Vi må indtil videre dog erkende, at risikoen ved at bruge midlet er for stor. Den foreløbige konklusion på forsøget er, at DFF og Command har en god virkning på enårig rapgræs og giver ingen skade på afgrøden. Command er væsentlig dyrere end DFF, og er ikke godkendt. Stomp og Boxer har god virkning på enårig rapgræs, men er hård ved rajgræsset, specielt ved store nedbørsmængder. Agil er god til at bekæmpe spildkorn, men kan være hård ved rajgræsset. Midlet er ikke godkendt, og der kræves flere forsøg for at finde en evt. anvendelig dosering og tidspunkt. Udb./merudb. Spildkorn Afgr. skade Enårig rapgr. Led nr. Behandling Beh.dato Behandling Beh.dato Kg/ha % dækning (0-10*) % i frø 1 Ubehandlet ,3 2 0,1 DFF 21/9 0,15 Agil+ 0,4 Agropol 1/ ,2 3 0,1 DFF 21/9 0,3 Agil 1/ ,4 4 0,2 Command 13/ ,2 5 0,4 Command 13/ ,8 0,1 6 0,1 DFF 21/ ,2 0,2 7 0,1 DFF+0,5 Stomp 21/ ,2 8 0,1 DFF+0,5 Stomp+0,5 Boxer 21/ ,09 Tabel 2. Forsøg med bekæmpelse af spildkorn og græsukrudt i alm. rajgræs udlagt i renbestand *) = ødelagt

14 Bestyrelseskonference 14 Priserne på landbrugsråvarer har skiftet til et højere niveau Lars Johansen Business Development Manager, Roskilde Markedet for basale landbrugsvarer som korn, oliefrø og protein understøttes af en stram forsyningsbalance. Det langsigtede markedsbillede peger i retning af et generelt højere prisniveau. Større fluktuationer i priserne må vi dog vænne os til I forbindelse med bestyrelsesmøde i DLF AmbA og DLF-TRIFOLIUM den 1. september havde vi inviteret landbrugs- og fødevareanalytiker Dirk Jan Kennes fra hollandske Rabobank til at give sit bud på udsigterne for især kornpriserne på mellemlang og lang sigt. Under overskriften Vores fælles udfordring: Hvordan brødføder vi 9 mia. mennesker i 2050? kikkede Dirk Kennes i krystalkuglen. Selv om det fortsat er muligt at inddrage endda meget store produktionsarealer af god kvalitet, især i Sydamerika, Rusland og de tidligere Sovjet republikker, og at øge produktiviteten gennem anvendelse af ny teknologi, er det en betydelig opgave at imødekomme stigende efterspørgsel efter fødevarer som følge af befolkningstilvækst og velstandsstigninger. Når store landbrugsarealer i disse år endvidere overgår til produktion af bioenergi, bliver udfordringen ikke mindre. Markedsmæssig er der god støtte under et generelt hævet prisniveau på kortere og længere sigt. Vi opererer med en meget stram forsynings- og lagersituation i verden. Efterspørgslen ventes at fordobles over de kommende 40 år. Selv relativ små udsving i produktionen eller forventningerne hertil får relativ stor indvirkning på prisdannelsen, netop fordi vi ikke har megen buffer i forsyningsbalancen, vurderer Dirk Kennes. Han påpeger, at netop den stramme forsyningsbalance er hovedårsagen til de voldsomme prisudsving, vi har været vidne til de senere år. Det kan vi lige så godt vænne os til, for i Dirk Kennes optik vil kraftige kortsigtede fluktuationer fremadrettet være en del af gamet. Spekulation nævnes ofte som årsagen til stigende fluktuation i børsmarkederne. Det er rigtig, at vi i de senere år har observeret en stigende spekulativ aktivitet i landbrugsråvarer. Til trods herfor er det ikke påvist, at denne aktivitet faktisk øger fluktuationerne, Dirk Jan Kennes, Rabobank lægger vægt på, at markedsbalancen er hårdfin, hvilket understøtter et hævet prisniveau, men er samtidig årsagen til de store prissvingninger, vi har set på landbrugsråvarer som f.eks. korn siger Dirk Kennes. Hans vurdering er, at ændringer i de fundamentale udbuds- og efterspørgselsforhold øver den største indflydelse på prisdannelsen, men at spekulation bidrager i et eller andet omfang til fluktuationerne. Anvendelsen af korn, majs og raps til bioenergiformål har strukturelt set ændret markedet på efterspørgselssiden. Bioenergi er af flere årsager højt på den politiske dagsorden og støttes økonomisk af regeringer verden over. Bioenergiproduktion i Brasilien, baseret på sukkerrør, er med nuværende teknologi rentabel uden økonomisk støtte. For alle andre bioenergiproduktioner er endda kraftig offentlig støtte nødvendig, siger Dirk Kennes. 2. generationsteknologi til bioenergi vil kunne forbedre rentabiliteten, men han vurderer, at der vil gå mindst 10 år, inden vi ser et kommercielt gennembrud. Det er både komplekst og kapitalkrævende. Der lyttes koncentreret til Dirk Kennes markedsvurdering. Fra venstre i forreste række: Søren Wibholm Just, Christian Høegh-Andersen, Asbjørn Børsting og Peter Bagge Hansen Skønnet 35 pct. af den amerikanske majsproduktion afsættes i dag til bioethanolproduktion en afsætningskanal, som er skabt af politisk intervention, men med stor afledt virkning på efterspørgselssiden og dermed prisdannelsen for alle landbrugsråvarer. Bortfalder støtten, har vi en ny markedssituation. Som det gælder i så mange andre sammenhænge, øver de politiske prioriteringer stor indflydelse på vilkårene i moderne landbrug. fortsættes næste side

15 15 Prisdannelse for landbrugsvarer Prisdannelsen for landbrugsvarer Andre faktorer Landbrugspolitik Konjukturer International handel Bæredygtighed Innovation Udbud Udbytte Land Vand Vejr Lager Prisdannelsen på landbrugsvarer bestemmes langsigtet af udbud og efterspørgsel samt en række omverdenspåvirkninger. På kort sigt øver forhold som oliepris og kapitalbevægelser, herunder spekulation, også indflydelse på priserne Priser på landbrugsvarer Kortsigtede påvirkninger Kapitalbevægelser Valutakursbevægelser Oliepris Transportomkostninger Efterspørgsel Befolkningsvækst Velstandsvækst Bioenergi Nyt om Navne Jubil æum 40 år: 1.november 2011 Driftsleder Tage Andersen, Højme Driftsleder Tage Andersen blev i 1971 ansat som underforvalter i Trifolium-Silo i Taastrup. Efter en kort periode i planlægningsafdelingen på hovedkontoret i Roskilde fra 1991 til 1992 overtog Tage Andersen driftsansvaret i Højme ved Odense, og flyttede familien fra Sjælland til Fyn. Tage Andersen har i sin ansættelse været driftsleder for DLF-TRIFOLIUMs afdelinger i både Højme (rensning) og frem til 2007 i Dyrup (pakning), hvorefter Tage har haft fuld fokus på rensning af græsfrø fra Fyn, Langeland, det sydlige Jylland og tilstødende øer. Tage er kendt i branchen som en særdeles kompetent og respekteret driftsleder, hvor Tages store erfaring og ekspertise inden for græsfrøproduktion er højt værdsat. Vi ønsker Tage Andersen tillykke med jubilæet med et ønske om et godt samarbejde i mange år endnu. 25 år: 1. december 2011 Receptionist Dorthe Nilsson, Roskilde Runde fødselsdage 40 år: 2. december 2011 Bestyresesmedlem Peter Bagge Hansen Bestyrelsens Benjamin, Peter Bagge Hansen, fylder 40 år den 2. december Han kom i bestyrelsen i 2008, og vi har lært ham at kende som en analyserende, positiv kritisk person, som har et godt blik både for detaljen og for helheden. Peter begår sig glimrende både til alvor og fest, hvorfor han er meget vellidt i bestyrelsen. Peter driver et fint landbrug på Møn med ca. 550 ha, sædskiftet er stærkt præget af frøavl. Han dyrker rødsvingel og engrapgræs, og som noget nyt alm. rajgræs, dertil spinat, hestebønne og olieræddike til frø. Han har i flere år høstet olieræddike med pæne udbytter og høje spireevner. Peter er gift med Charlotte, som er stærkt engageret som restauratør på Møn. Peter er meget internationalt orienteret og bevandret, men også lokalt har man glæde af hans holdninger og evner, bl.a. i skolebestyrelsen. Den sparsomme fritid bruges bl.a. i naturen og som en, er jeg sikker på, habil jæger. Vi ønsker Peter hjertelig tillykke med dagen og al mulig held og lykke fremover. p.b.v. Benny Kirkebække Christensen 50 år: 18.oktober 2011 Udviklingsdirektør Klaus K. Nielsen, Store Heddinge Klaus K. Nielsen fylder 50 år den 18. oktober. Klaus er uddannet hortonom og har erhvervet PhD-graden i forbindelse med forskning i planters sygdomsresistens. Han blev ansat i DLF-TRIFOLIUM som forskningsleder i 1997 og tiltrådte stillingen som forskningschef i 1999 med særligt ansvar for vores forsknings- og bioteknologiaktiviteter. Klaus kom fra en stilling som seniorkemiker og projektleder hos Danisco Biotechnology, hvor han arbejdede med bioteknologi og sygdomsresistens i sukkerroer. Han opbyggede forskningssamarbejdet mellem DLF og Risø omkring bioteknologi og GMO i græs, hvor bioteknologigruppen på DP i en årrække har gennemført udviklingsarbejde med Risø. Klaus blev for fem år siden udnævnt til udviklingsdirektør med ansvar for koncernens forsknings- og udviklingsaktiviteter i mere end 10 lande repræsenteret på næsten alle kontinenter. Med et målrettet engagement og stor viden er han med til at holde DLFs innovative udvikling på et højt niveau, der sikrer, at vi også fremover kan levere græssorter til markedets behov. Klaus er gift med Lise og har børnene Malte og Mejse. Som fugleelsker og -kender benytter han gerne fritiden til at studere og registrere sjældne fuglearter både her hjemme og på sine udenlandsrejser. Vi ønsker et stort tillykke med dagen. 2. november 2011 Lagerarbejder Bjørn Larsen, Benløse 6. november 2011 Lagerarbejder Claus Poulsen, Hadsund 18. november 2011 Laboratoriekoordinator Kirsten Vangsgård, Store Heddinge 19. november 2011 Logistikchef Jim R. Nielsen, Roskilde

16 Udgiver adresseret Maskinel magasinpost Id-nr Avlermøder 2011 Sæt allerede nu kryds i kalenderen i december, hvor vi igen i år afholder vore populære avlermøder på følgende tidspunkter: Mødet i valgkreds 08 Lolland-Falster starter kl alle andre møder starter kl Dato Sted Valgkreds Agerskov Kro, Agerskov 10 Sønderjylland Fladsåhallen, Mogenstrup 04 Næstved Bechs Hotel, Tarm 16 Vestjylland Hotel Præstekilde, Møn 06 Møn Humble Hotel, Humble 09 Langeland Gefion, Sorø Nyborg Strand Bangs Have, Maribo Landbrugets Hus, Horsens Aakirkebyhallen, Aakirkeby Restaurant Skovbakken, Randers Osted Kro, Osted KulturCenter Limfjord, Skive Rold Storkro, Himmerland Dansk Planteforædling, St. Heddinge Hjallerup Kro, Hjallerup Velkommen! 02 Slagelse / 03 Hørve 09 Fyn 08 Lolland-Falster 11 Sydøstjylland 07 Bornholm 12 Østjylland 01 Roskilde 15 Nordvestjylland 13 Nordøstjylland 05 Stevns 14 Vendsyssel Afs.: DLF-TRIFOLUIM A/S, Ny Østergade 9, Postboks 59, 4000 Roskilde

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 1 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 2 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG INDHOLD VÆKSTBETINGELSER 2007 3 ETABLERING AF FRØ I KORN SÅET PÅ DOBBELT RÆKKEAFSTAND 5 KVÆLSTOF OG VÆKSTREGULERING I ALM.

Læs mere

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING?

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? Adm. direktør Truels Damsgaard, DLF-TRIFOLIUM A/S Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Konference onsdag den 24. november

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Præsenteret af Formanden Thor Gunnar Kofoed. Årsmøde Frøsektionen. Frøsektionen

Præsenteret af Formanden Thor Gunnar Kofoed. Årsmøde Frøsektionen. Frøsektionen Præsenteret af Formanden Thor Gunnar Kofoed Årsmøde 2015 Dagsorden 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Bestyrelsens beretning ved Formanden 3. Valg af Formand, på valg er Thor Gunnar Kofoed 4. Præsentation

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Tidsskrift for. April maj 2010 I Nr. 5 I 98. årgang. Frøavl ved Maribo søerne Forårets opgaver i frømarken Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen

Tidsskrift for. April maj 2010 I Nr. 5 I 98. årgang. Frøavl ved Maribo søerne Forårets opgaver i frømarken Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen Frøavl Tidsskrift for April maj 2010 I Nr. 5 I 98. årgang Frøavl ved Maribo søerne Forårets opgaver i frømarken Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen 2 Indhold 3 Lederen 4 Frøavl ved Maribo søerne 7 Forårets

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Konsulenttræf Fredericia

Konsulenttræf Fredericia Konsulenttræf Fredericia 20. August - 2015 Martin Clausen Henrik Ryberg Mogens Mogensen Mobil: 24 47 84 02 Mobil: 30 47 05 64 Mobil: 20 12 01 82 Den milde vinter har givet græsukrudtet optimale vilkår!..

Læs mere

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program 10-06-2013 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013 Handels Rådgiver John Jensen John Jensen Telefon 0045-9624-1889

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Kartofler og frøgræs langt mod nord Tema: Undgå fedtspil i udlægsmarken Moderne frøpakkeri i Odense

Kartofler og frøgræs langt mod nord Tema: Undgå fedtspil i udlægsmarken Moderne frøpakkeri i Odense Frøavl T i d s s k r i f t f o r A P R I L - M A J I 2 0 1 3 I N r. 5 I 1 0 1. å r g a n g Kartofler og frøgræs langt mod nord Tema: Undgå fedtspil i udlægsmarken Moderne frøpakkeri i Odense 2 Indhold

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

December - Januar 2004/2005 nr. 3

December - Januar 2004/2005 nr. 3 93. årgang 2004 December - Januar 2004/2005 nr. 3 Vrejlev Møllegård et moderne landbrug i Vendsyssel DLF AmbA s generalforsamling 2004 Bramstrup stedet hvor nye ideer opstår Et russisk frømarked over elleve

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Frøavl med hjertet på Spjellerupgaard Frøleverandør til de største sports events Analyse af dækningsbidrag høst 2011

Frøavl med hjertet på Spjellerupgaard Frøleverandør til de største sports events Analyse af dækningsbidrag høst 2011 Frøavl T i d s s k r i f t f o r J U N I - J U L I I 2 0 1 2 I N r. 6 I 1 0 0. å r g a n g Frøavl med hjertet på Spjellerupgaard Frøleverandør til de største sports events Analyse af dækningsbidrag høst

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

DLG VækstForum 2015. Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate / Plenum. Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64

DLG VækstForum 2015. Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate / Plenum. Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64 DLG VækstForum 2015 Henrik Ryberg Tel: 30 47 05 64 Mogens Steenholt Mogensen Tel: 20 12 01 82 Martin Clausen Tel: 24 47 84 02 Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate /

Læs mere

Oktober - November 2006 nr. 2

Oktober - November 2006 nr. 2 95. årgang 2006 Oktober - November 2006 nr. 2 Advanta-køb forstærker alliancen med Limagrain Oreby Gods satser på planteavl af høj kvalitet Foreløbige resultater fra årets frøavlsforsøg Hvordan fungerer

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Strategi i frømarken Tyrkiet et frømarked i hastig udvikling DLF Academy en nyskabelse

Strategi i frømarken Tyrkiet et frømarked i hastig udvikling DLF Academy en nyskabelse Frøavl T i d s s k r i f t f o r A P R I L - M A J I 2 0 1 4 I N r. 5 I 1 0 2. å r g a n g Strategi i frømarken Tyrkiet et frømarked i hastig udvikling DLF Academy en nyskabelse 2 Indhold 3 Lederen 4 Nyetableret

Læs mere

Økologisk frøavl fra Hammershus til Gudhjem Frøhøsten 2013 Verdensmester i Græs

Økologisk frøavl fra Hammershus til Gudhjem Frøhøsten 2013 Verdensmester i Græs Frøavl T i d s s k r i f t f o r O K T O B E R - N O V E M B E R I 2 0 1 3 I N r. 2 I 1 0 2. å r g a n g Økologisk frøavl fra Hammershus til Gudhjem Frøhøsten 2013 Verdensmester i Græs 2 Indhold 3 Lederen

Læs mere

Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent

Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent Hvor mange timer har vi til rådighed? Hovedhøst omfatter: Hvede, Vårbyg, Rug, Havre (Raps og Rajgræs) I Gefion tilstræber

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

VELKOMMEN. til Handels ERFA Sønderjysk Landboforening September 2012. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde

VELKOMMEN. til Handels ERFA Sønderjysk Landboforening September 2012. Kontakt data. Spidskompetencer. Handels Rådgiver John Jensen. Bestyrelsesarbejde VELKOMMEN til Handels ERFA Sønderjysk Landboforening September 2012 Kontakt data Handels Rådgiver John Jensen Telefon 0045 9624 1889 Mobil 0045-4073-0189 Mail: joj@landbonord.dk Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde

Læs mere

April - Maj 2009 nr. 5

April - Maj 2009 nr. 5 97. årgang 2009 April - Maj 2009 nr. 5 Krav til frømarken lige nu Cikorie grisens kosttilskud Bedriftsbesøg HSH Agro I/S Frøavl på argentinsk Formanden fylder 60 DLF TRIFOLIUM DLF-TRIFOLIUM Danmark Hovedkontor

Læs mere

KONTRAKTBETINGELSER. for avl af kløver- og græsfrø til DLF AmbA

KONTRAKTBETINGELSER. for avl af kløver- og græsfrø til DLF AmbA Januar 2010 KONTRAKTBETINGELSER for avl af kløver- og græsfrø til DLF AmbA Alle bestemmelser vedrørende basisfrø samt gennemførelse og certificering af avlen er godkendt af Plantedirektoratet. DLF AmbA

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Økonomimøde. 14. april 2015

Økonomimøde. 14. april 2015 Økonomimøde 14. april 2015 Program 19.00 Velkomst v/ bestyrelsesmedlem Torben Povlsen 19.10 Lineær programmering som optimeringsværktøj v/ Morten Holm Rasmussen, økonomirådgiver 19.30 Er der lys for enden

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Cuadro 25 EC og Rubric

Cuadro 25 EC og Rubric DLG VækstForum 2015 Cuadro 25 EC og Rubric økonomisk vækstregulering og svampebekæmpelse DLG VækstForum 2015, Kongskilde torsdag den 8 Januar 2015 Michael Rose, Cheminova Agenda Cheminova => FMC Er det

Læs mere

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02

Status for resistens, og Udvikling af nye midler. Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Status for resistens, og Udvikling af nye midler Martin Clausen Syngenta Crop protection Mob: 24 47 84 02 Program Status for herbicid-resistens i Danmark Hvordan kan vi bedst bevare effekterne af vores

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det!

Spark til dosen. - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! Spark til dosen 1 - Naboen går godt nok til den! - Ja, han må have råd til det! 2 Du kan bestille flere eksemplarer af denne pjece til uddeling ved markvandringer, erfagruppemøder og lignende. Pjecen er

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2014 Videncentret for Landbrug Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 23-12-2014 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål

Læs mere

MINIMER DRYSSESPILD MED SPODNAM I RAPS OG GRÆSFRØ

MINIMER DRYSSESPILD MED SPODNAM I RAPS OG GRÆSFRØ MINIMER DRYSSESPILD MED SPODNAM I RAPS OG GRÆSFRØ Spodnam forsi SÅDAN FUNGERER SPODNAM Spodnam er et vegetabilsk produkt, der skaber en halvgennemtrængelig overflade, som påvirker fugtvandringen i afgrøden,

Læs mere

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne

Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Rapport om dyrkning af bælgplanter i Gartneri Offside 2014 efter aftale med Foreningen Frøsamlerne Vi har dyrket 13 forskellige sorter 11 sorter af ærter og 2 sorter bønner. I kontrakten står 14 forskellige

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER

SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER SÅDAN PÅVIRKER ENERGIAFGRØDER PRISEN PÅ FODER, JORDLEJE OG JORD PLANTEAVLSKONGRES 2013 TIRSDAG D. 15 JANUAR KONTAKT Troels Schmidt trs@agrocura.dk Tlf. 24 94 72 48 Agrocura Finans og Råvarer www.agrocura.dk

Læs mere

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi 12. februar 2014 Øget efterspørgsel efter mælk tvinger industrien på jagt efter nye innovative løsninger Den første hvide revolution har betydet, at Indien har

Læs mere

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Hvor er jeg i dag? Jeg er 33 år gift med Pernille. Har

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

NUMMER 32 28. AUGUST 2014

NUMMER 32 28. AUGUST 2014 NUMMER 32 28. AUGUST 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Din landbrugsstøtte fra 2015 Ukrudtsbekæmpelse i vinterhvede Høstresultater vinterhvede Vigtige datoer Kommende arrangementer Aktuelt i marken Vinterhvede

Læs mere

Sådan får du høstet inden det går galt!

Sådan får du høstet inden det går galt! Sådan får du høstet inden det går galt! v/maskinkonsulent Christian Rabølle Sådan får du høstet inden det går galt! Hvor galt kan det gå? Mejetærskerkapacitet Hvad kan man umiddelbart gøre? Mejetærskerøkonomi

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Kontraktbetingelser for avl af græs- og kløverfrø til DSV Frø Danmark A/S

Kontraktbetingelser for avl af græs- og kløverfrø til DSV Frø Danmark A/S Kontraktbetingelser for avl af græs- og kløverfrø til DSV Frø Danmark A/S Oktober 2013 A. Levering, anvendelse og betaling af basisfrø 1. Det leverede basisfrø skal kvalitetsmæssigt mindst svare til de

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Etablering af vintersæd

Etablering af vintersæd Plantenyt nr. 25 d. 21. august 2013 - Ændring efterafgrøder - Bladsvampe i sukkerroer - Etablering af vintersæd - Forsøg med bejdsemidler - Handelsgødning til vintersæd - Efterårsbehandling af frøgræsmarker

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

J U N I J U L I 2 0 1 0 I N r. 6 I 9 8. å r g a n g. Målet på Stevns er top-ti Få succes med frøtærskningen Strategiplan 2010-2015

J U N I J U L I 2 0 1 0 I N r. 6 I 9 8. å r g a n g. Målet på Stevns er top-ti Få succes med frøtærskningen Strategiplan 2010-2015 Frøavl T i d s s k r i f t f o r J U N I J U L I 2 0 1 0 I N r. 6 I 9 8. å r g a n g Målet på Stevns er top-ti Få succes med frøtærskningen Strategiplan 2010-2015 2 Indhold 3 Lederen 4 Målet på Stevns

Læs mere

Fra svineproduktion til frøavl Hybridgræs og vækstlagsoptimering Frøhøsten 2014

Fra svineproduktion til frøavl Hybridgræs og vækstlagsoptimering Frøhøsten 2014 Frøavl T i d s s k r i f t f o r O K T O B E R - N O V E M B E R I 2 0 1 4 I N r. 2 I 1 0 3. å r g a n g Fra svineproduktion til frøavl Hybridgræs og vækstlagsoptimering Frøhøsten 2014 2 Indhold 3 Lederen

Læs mere

Oktober - November 2004 nr. 2

Oktober - November 2004 nr. 2 93. årgang 2004 Oktober - November 2004 nr. 2 Afpudsningsredskaber Bekæmpelse af græsukrudt Vikingerne er tilbage Vækstpotentiale for dansk frøavl DLF TRIFOLIUM DLF-TRIFOLIUM Danmark: Hovedkontor: Ny Østergade

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Februar marts 2010 I Nr. 4 I 98. årgang. Markedsberetning for kløver- og græsfrø Nyt bestyrelsesmedlem DLF-TRIFOLIUM til VM i Sydafrika

Februar marts 2010 I Nr. 4 I 98. årgang. Markedsberetning for kløver- og græsfrø Nyt bestyrelsesmedlem DLF-TRIFOLIUM til VM i Sydafrika Frøavl Tidsskrift for Februar marts 2010 I Nr. 4 I 98. årgang Markedsberetning for kløver- og græsfrø Nyt bestyrelsesmedlem DLF-TRIFOLIUM til VM i Sydafrika 2 Indhold 4 Markedsberetning 7 Besøg på Torsmark

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

Generalforsamling 2012 Nyt medlem i DLF bestyrelsen Forkert tørring koster avlerne penge

Generalforsamling 2012 Nyt medlem i DLF bestyrelsen Forkert tørring koster avlerne penge Frøavl T i d s s k r i f t f o r D E C E M B E R 2 0 1 2 - J A N U A R 2 0 1 3 I Nr. 3 I 101. å r g a ng Generalforsamling 2012 Nyt medlem i DLF bestyrelsen Forkert tørring koster avlerne penge 2 Indhold

Læs mere

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK Vær med på den grønne revolution Dyrk hybridraps og få et sikkert merudbytte og en god rapsmark hvert år Hybridraps er blevet dyrket i danmark de

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel

Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning er stadig aktuel Dyrkning uden pløjning har en stabil udbredelse i Danmark. Det anslås, at dyrkning uden pløjning praktiseres på cirka 200.000 ha i Danmark. Den stadigt stigende

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Lollandsk vinbonde i Amarone-eventyr

Lollandsk vinbonde i Amarone-eventyr SØNDAG 2. NOVEMBER NR. 44 / 2014 SØNDAG Lollandsk vinbonde i Amarone-eventyr På Lolland producerer ingeniøruddannede Preben Jørgensen flere hundrede flasker rødvin om året efter samme principper som i

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Et gods med gods i Tema: Frøkvalitet Analyse af dækningsbidrag høst 2012

Et gods med gods i Tema: Frøkvalitet Analyse af dækningsbidrag høst 2012 Frøavl T i d s s k r i f t f o r J U N I - J U L I I 2 0 1 3 I N r. 6 I 1 0 1. å r g a n g Et gods med gods i Tema: Frøkvalitet Analyse af dækningsbidrag høst 2012 2 Indhold 3 Lederen 4 Krenkerup et gods

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere