Stor vækst på det kinesiske marked Bell får udbyttet op at ringe Høsten 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stor vækst på det kinesiske marked Bell får udbyttet op at ringe Høsten 2011"

Transkript

1 Frøavl T i d s s k r i f t f o r O K T O B E R - N O V E M B E R I I N r. 2 I å r g a n g Stor vækst på det kinesiske marked Bell får udbyttet op at ringe Høsten 2011

2 2 Indhold 3 Lederen 4 3. generation på Ravnholt 7 Illegale aktiviteter skal standses 8 Stor vækst på det kinesiske marked Høsten Resultater fra FrøavlsFORSØG Bestyrelseskonference 15 Nyheder 12 Frøavl TIdssKRIf T for O K T O B E R - N O V E M B E R I I N R. 2 I å R g a N g 14 Medlemsblad for DLF AmbA Udgiver: DLF AmbA Oplag: stk. Grafisk produktion: eilenberger.dk Tryk: Svendborg Tryk Artiklerne må gengives med kildeangivelse Redaktion Stig Oddershede (ansvarshavende) Tlf.: Fax: Mobil.: Hovedkontor: Ny Østergade 9, 4000 Roskilde, Tel: , Stor vækst på det kinesiske marked Bell får udbyttet op at ringe Høsten 2011 Den regnfulde høst har i 2011 gjort skabt store problemer i landbruget. Ikke mindst de nye udlægsmarker har lidt under spor, oversvømmelser og problemer med at få fjernet halm fra dæksæden. Billedet viser en udlægsmark af alm. rajgræs på Sydfyn i anden uge af september Redaktionsudvalg Godsejer Benny Kirkebække Christensen Inspektør Mogens Worre-Jensen Gårdejer Lars Erik Garder Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S Planteavlskonsulent Lars Møller Christensen Vestjysk Landboforening Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Videncenter for Landbrug

3 3 Truels Damsgaard Adm. direktør Hvad bestemmer prisen på græsfrø? Priserne på korn, oliefrø og protein har skiftet til et højere niveau. Der er strukturelt set solid bund under priserne, fordi befolkningstilvækst, velstandsstigninger og ikke mindst bioenergi driver efterspørgslen relativt stærkere, end vi samtidig kan øge produktionen. Men vi må vænne os til kraftigere prissvingninger i markedet. Det er det overordnede budskab fra Dirk Jan Kennes, analytiker fra hollandske Rabobank, hvis forventninger man kan læse mere om inde i bladet. For frøavlen vil højere kornpriser afspejle sig i stigende markedsværdi gennem højere frøpriser. For den danske frøavl er det i særdeleshed positivt. Den stigende kornpris gør kontrahering af græsfrø sværere, og det er ikke mindst tilfældet i de lande, som især skifter til mere græsfrø, når kornprisen er i bund. Med de bedre kornpriser, vi har p.t., er frøavlen ikke specielt attraktiv i lande som Frankrig, England og Tyskland. Med en stærk tradition i Danmark for frøavl er vi bedre stillet, selv om forudsætningen også her selvfølgelig er en konkurrencedygtig afregning. Vores store udfordring er at absorbere større, kortsigtede prisudsving i korn. Priserne på frø dannes i et selvstændigt marked baseret på udbud og efterspørgsel efter frø. Dette udvikler sig ikke nødvendigvis synkront med kornmarkedet. Derfor kan vi på kortere sigt se helt forskellige prisudviklinger i de to afgrøder, da udbud og efterspørgsel på dagen bestemmer den opnåelige frøpris. Dertil kommer, at kun en del af frøet omsættes i et spotmarked. Vi er i vid udstrækning engageret i et distributionsmarked, hvor priserne er mere faste, og hvor vi laver aftaler med eksempelvis grovvareselskaber eller detailkæder af længere varighed. I dette segment arbejder vi endvidere med frøblandinger og varemærker. Med vore engroskunder arbejder vi også i stigende omfang struktureret og langsigtet for at opbygge loyalitet. Vi arbejder med en række salgsparametre, som ikke blot drejer sig om frøproduktet. Derfor er vores evne til at respondere på kortsigtede prissvingninger mere begrænsede, end når man handler bulk i et børsmarked. Til gengæld får vi mere værdi i salget og kan som regel bevare frøprisen på et godt niveau i en periode efter, at kornprisen måtte være faldet igen. Priserne på frø dannes i et selvstændigt marked baseret på udbud og efterspørgsel

4 Bedriftsbesøg 4 Frøgræs, søer og Massey Ferguson på Ravnholt Aksel Buch-Jepsen Frøavlskonsulent, Kronjylland/Djursland Erling Christoffersen Avlschef, Vestdanmark Lars Kudahl og hustru Else Jespersen driver sammen et moderne landbrug ved Hørning, der ligger 12 km sydøst for Randers. I stalden produceres smågrise og på markerne dyrker ægteparret korn, raps og frøgræs. Else arbejder fortrinsvis i stalden, og Lars passer markerne, men han er i stalden hver dag fra morgenstunden 3. generation på Ravnholt Lars Kudahl er 3. generation på Ravnholt, idet hans bedstefar købte gården i 1922 og drev den til Herefter overtog Lars Kudahls forældre gården og drev den, indtil Lars overtog den i Ravnholt var dengang på 70 ha. Staldene var tomme, men der var plads til 40 søer. I dag er Ravnholt en moderne gård med en besætning på 640 søer, og et areal på 196 ha. Der er desuden forpagtet 37 ha. Lars er 46 år og uddannet landmand med grønt bevis fra Bygholm Landbrugsskole. Han er gift med Else, som er uddannet sygeplejerske. De har en datter og tre sønner i alderen 7 18 år. Den ældste søn er i smedelære, og som Lars siger: Det er rart med egen smed på gården. Else deltager i alt arbejde på gården, og hun kører gerne traktor. Det er dog i stalden, at hun lægger de fleste af de ca. 30 timer, hun arbejder om ugen. Der er to-tre ansatte, heraf to fast i stalden, mens der er en ekstra ansat i sommermånederne til markarbejdet. Delegeret i DLF og stor interesse for frøavl Lars er i dag valgt som delegeret til DLF, og har en stor interesse for frøavl. Efter min landmandsuddannelse var jeg ude og arbejde i nogle år. Jeg var blandt andet et år i England hos Anders Dinesen, og jeg var to år ansat ved DLFs nuværende formand Benny Kirkebække Christensen. Begge steder var frøavl en del af bedriften, og jeg må sige, at det var disse ophold, der gav mig lysten til at arbejde med frø, og også en masse viden om frødyrkning i praksis, fortæller Lars. Rødsvingel Maxima har allerede flotte udløbere midt i september Moderne grisestald forberedt til 2013 Staldene er løbende blevet moderniseret og udvidet. I 2010 blev et nyt staldanlæg taget i brug. Jeg er rigtig glad for, at vi nåede at få bygget vores nye stald, inden den økonomiske krise for alvor satte ind. Den nye stald lever op til de krav, der gælder fra 2013, blandt andet at søerne skal være løsgående. Desuden er det rigtig dejligt at arbejde i den nye stald, hvor der er plads til 640 søer, forklarer Lars. Smågrisene eksporteres til Italien via Porc-Ex. Der produceres 29,5 grise pr. årsso, hvilket er tilfredsstillende i forhold til landsgennemsnittet, der er 28 grise pr. årsso. Produktionen af grise forbruger ca tdr. af bedriftens korn, der byttes til færdigfoder. Lars Kudahl foran den nye stald fra 2010

5 5 Hovedparten af smågrisene sælges, men på ejendom nr. to er der indrettet plads til 500 slagtesvin. I øjeblikket står denne stald dog tom. Sundt sædskifte Ravnholt har jordtyper, der varierer fra JB 3 til JB 7. Der er forholdsvis stor variation i jordtyperne, også inden for samme mark, hvor den kan variere fra JB3 til JB 7. Generelt er det dog den gode jord, der dominerer. Der er lidt flere dyreenheder end arealet kan aftage gødning fra, så der er indgået gylleaftale på 72 ha med en nabo. Sædskiftet på hovedmarkerne består af 1. og 2. års frø efterfulgt af raps og derefter to år med hvede/vårhvede. Sædskiftet på småmarkerne består af fire år med triticale/vinterbyg efterfulgt af raps. Tabel 1: Afgrødefordeling i 2012 Art Sort Areal, ha Rødsvingel 1. års Maxima 16,70 Rajgræs 1. års renb. Mathilde 11,84 Rajgræs 2. års Mathilde 21,75 Vinterraps Exalib/Artoga 34,61 Vinterbyg Matros 17,49 Vårhvede Amaretto 19,32 Vinterhvede Maribos 53,63 I alt 175,34 Rapsen klarer sig bedre efter frøgræsset end efter hvede Jeg sår altid raps efter frøgræs. Rapsen gror godt til efter frøgræs, og specielt i år, hvor der er kommet rigeligt med nedbør, klarer rapsen sig bedre efter frøgræsset end efter hvede, erfarer Lars. Efter rapsen sår han hvede, uden forudgående pløjning. Til gengæld pløjer han så forud for 2. års hveden. På den måde får jeg den omsatte frøstub op til overfladen, og det giver en god 2. års hvede. Jeg høster normalt næsten samme udbytte i 1. og 2. års hvede, og i 2011 har jeg høstet 83 hkg pr. ha, konstaterer Lars. Vinterraps i samarbejde med DLF-TRIFOLIUM Lars samarbejder med DLF-TRIFOLIUM om køb og salg af raps. Han leverer normalt selv rapsen på DLF-TRIFOLIUMs afdeling i Randers, Carlsberggården, som ligger inden for bekvem afstand med traktor og vogn. Rapsudbyttet var i 2009 på 56 hkg pr. ha. I 2010 var det 46 hkg pr. ha, og udbyttet i 2011 blev 33 hkg pr. ha. Sorterne har været Excalibur og Visby. Der er store årsvariationer, men det skal bemærkes, at en del af arealet høst 2011 var stærk skadet af en ukrudtsbehandling med midlet Galera. Jeg kunne se en kraftig påvirkning af Galera på den del af marken, der var behandlet, i form af en senere og længerevarende blomstring. På den gode jord var der ved høst dog ikke den store udbytteforskel, men på den lette jord var der klart et mindre udbytte i den Galera-behandlede del, fortæller Lars. Massey Ferguson er den store hobby Lars Kudahls store passion eller interesse er gamle MF traktorer, og som det fremgår af listen over maskinparken, er de alle med 4WD, istandsatte (næsten), køreklare og bruges på bedriften. Lars Kudahl på en af sine MF ere i indkørslen til Ravnholt Lars fortæller: Jeg er lidt tosset med de røde traktorer, og køber og sælger lidt engang imellem, når der er en ny (gammel) spændende traktor på markedet. En af mine yndlinge er den lille MF 135 med firehjulstræk, som jeg mener, der kun er nogle få stykker af i Danmark. Maskinparken Maskinparken bærer præg af, at alt arbejde udføres selv. Der er således ingen arbejdsopgaver til maskinstationen. Desuden udføres om vinteren snerydning for Randers og Assentoft kommuner. Det er en tur på fire timer, så i de sidste par vintre har der været en del arbejdsdage med snerydning udenfor bedriften. Tabel 2: Maskinpark på Ravnholt Traktorer Årgang MF MF MF Terex MF veteran MF 178 4WD 1971 veteran MF 135 4WD 1973 veteran MF 35x 1963 veteran Mejetærsker MF- 32, 16 fod 2001 Diverse maskiner Kuhn 5 furet variamaster Kuhn RKM brakpudser Kuhn EL 80 fræser Kverneland 3 tands grubber Bredal 8 t kalkspreder Bredal F Amazone 4 m såsæt Hardi 4000 marksprøjte 20 m Klimadan 21,5 ton gyllevogn Klimadan 12 ton tipvogn 2 stk. fortsættes næste side

6 Bedriftsbesøg 6 fortsat fra side 5 Rajgræs udlagt i renbestand giver stabilt udbytte i 2. års marken På Ravnholt dyrkes alm. rajgræs af sorten Mathilde, der er en kraftig tetraploid fodersort. Etableringen sker efter hveden er høstet. 2. års marken kan normalt klare sig uden ukrudtsbekæmpelse Jeg sår altid rajgræs i renbestand. Vi snitter halmen fra den forrige afgrøde og nedpløjer 20 tons gylle pr. ha. Jeg tilstræber at få sået forholdsvis tidligt, hvilket vil sige omkring den 20. august, oplyser Lars. Straks efter såning sprøjtes med 0,1 l DFF pr. ha, hvilket giver god effekt mod enårig rapgræs, og behandlingen er desuden effektiv mod stedmoder, ærenpris og rød tvetand. I foråret i marts måned bliver rajgræsset gødsket med 70 kg N pr. ha i gylle + 68 kg N pr. ha i svovlsur ammoniak. I april sprøjtes med 0,07 l Primus + 0,025 l DFF pr. ha mod tokimbladet ukrudt, og i juni behandles afgrøden med 0,5 l Orius pr. ha mod svampesygdomme. Tidspunktet afhænger af sygdomsudviklingen det enkelte år. Holder udbyttet i 2. års marken Da jeg udlægger min rajgræs i renbestand, er det muligt for mig at høste to år på arealet uden væsentlig udbyttenedgang i 2. års marken. Jeg fjerner halmen fra rajgræsmarken efter høst, og marken pudses af en til to gange. I marts gødes på samme måde og mængder som i 1. års marken. Der er normalt intet behov for at bekæmpe ukrudt i 2. års marken, og svampesygdomme behandles efter behov, lyder den enkle opskrift fra Lars. Dyrkningsplan for rødsvingel Maxima Rødsvingel udlægges i vinterhvede, og hveden behandles om efteråret med Oxitril + DFF. Efter høst behandles frømarken i september med 0,02 l Hussar pr. ha mod enårig rapgræs. Der gødskes med 70 kg N pr. ha i gylle sidst i september. Spildkorn bekæmpes med Focus Ultra eller Agil. I marts gødes med 55 kg N pr. ha i svovlsur ammoniak. Der er en god og åben plantebestand i 2. års rajgræsmarken Ukrudt bekæmpes i april med 0,07 l Primus + 0,025 l DFF pr. ha. Medio maj sprøjtes med 1 l CCC + 0,4 l Moddus + 0,6 l Focus Ultra + 0,5 l Dash pr. ha. Efter 1. års høst bjærges frøgræshalmen, og marken afpudses tæt straks efter høst. Det gentages en til to gange efter behov. Gødningstildeling, tidspunkt og mængde sker på samme måde som i 1. års marken. Der anvendes normalt ingen kemi om efteråret og der er sjældent behov for ukrudtsbekæmpelse om foråret. Vækstregulering og bekæmpelse af grove græsser sker efter samme opskrift som i 1. års marken. Høst 2011 en udfordring Høsten 2011 har vejrmæssigt været en stor udfordring, dog er Lars sluppet igennem uden de store problemer, som man oplever andre steder i landet. Jeg blev færdig med at høste den 24. august, og udbytterne har været udmærkede, på nær i rapsen, men det var ikke høstvejrets skyld. Jeg har også fået etableret det vinterrapsareal, som jeg har planlagt, og den står i dag udmærket. Hvedesåning blev tilendebragt den 16. september. Rajgræsmarken blev sået rettidigt, og står i dag fint, og også de øvrige frømarker er blevet afpudset og passet, så alt i alt er jeg godt tilfreds, slutter Lars. Fremspiringen er god i den nyetablerede rajgræsmark midt i september Tabel 3: Udbytter i rajgræs (Mathilde) og rødsvingel (Maxima) på Ravnholt År Sort Udbytte kg pr. ha Rensesvind pct. Sortens gennemsnit i parentes års Mathilde (1.436) 10,6 (13,4) års Mathilde (1.728) 7,3 (11,9) års Mathilde 1.660* års Maxima (1.903) 5,1 (9,9) års Maxima (1.893) 7,3 (11,9) års Maxima 1.313* 5,8 *Tal for 2011 er foreløbige

7 Handel med frø på EU-markedet 7 Illegale aktiviteter på frømarkedet skal standses og det bliver de! Nils Elmegaard Chefkonsulent Brancheudvalget for Frø De snyder i Italien med ulovlig markedsføring af importeret ucertificeret frø fra USA og Canada. Sådan begyndte arbejdet med at sætte en stopper for illegale aktiviteter på det europæiske frømarked. Nu starter branchen sit eget detektiv-bureau for at standse svindel og andre kreative indslag European Seed Association (ESA) nedsatte i 2008 en task force, som skulle identificere og standse illegal import, produktion og handel på det europæiske frømarked. Navnet på task forcen blev vedtaget efter næsten en times diskussion: Section Forage Plants & Amenity Grasses (SFG) Working Group on the monitoring of illegal activities in forage plants and amenity grasses in the EU. Vanskelighederne bare med navnet siger noget om, hvor delikate rygter og reelle oplysninger om ulovligheder på frømarkedet er. Det siger også noget om, hvad ESA kan og ikke kan som organisation. Jeg har æren af at være formand for task forcen, og jeg synes, at vi har et godt, åbent og forpligtende samarbejde, som ESAs sekretariat professionelt hjælper os med. Alle de store europæiske græsfrøfirmaer er medlemmer af task forcen. Vi har især fokuseret på dels at udarbejde et fælles regelsæt (branchekodeks), dels at identificere og standse ulovlige aktiviteter. Vi fik i 2010 vedtaget en kodeks for god praksis og etiske retningslinjer, som firmaer tilknyttet ESA, der opererer på det europæiske markfrømarked, kan underskrive. Det har været en succes, da over 70 firmaer har underskrevet kodeksen. ESA har senere valgt at lave en generel kodeks for hele organisationen. De ulovlige aktiviteter har vi også brugt meget energi på sagerne opstår på tilbud om mistænkeligt billigt frø eller rygter. I de fleste tilfælde har task forcen gennem ESA henvendt sig til myndighederne i de respektive lande, så de er opmærksomme på, at der er en ladning på vej. Vi har også haft møder med både italienske og spanske organisationer/myndigheder, ligesom der generelt er mere opmærksomhed på, at man ikke kan snyde uden at blive opdaget. Uden for EU har vi informeret International Seed Federation (ISF) samt amerikanske og canadiske frøorganisationer om vores arbejde. Tilbagemeldinger fra de fleste markeder er positive. Nu er der en bevidsthed om, at illegale aktiviteter ikke tolereres på det europæiske marked. Der er dog stadig nok at tage fat på både i de nye og de gamle lande. I slutningen af august blev det offentliggjort, at DLF-TRIFOLIUM, Barenbrug og Eurograss har besluttet at indlede et samarbejde med Breeders Trust, der har otte europæiske læggekartoffelvirksomheder som medlemmer. Breeders Trust er aktiv i bekæmpelsen af illegale aktiviteter omkring forædlerrettigheder og handel med læggekartofler og organisationen har høstet gode erfaringer de seneste to-tre år. Breeders Trust har qua sin status som privat virksomhed helt andre beføjelser til at jagte og retsforfølge illegale aktiviteter i EU, end ESA har. Målet er, at det nye kontor, som får én fast person til at forfølge sagerne, kan håndhæve de juridiske rettigheder, man som forædler og sortsejer har. Med etableringen af det nye kontor fortsætter task forcens arbejdsopgaver med politiske emner og internationale kontakter på et lavere niveau. Hvis arbejdet i Breeders Trust bliver en succes, hvilket jeg forventer, kan vi i task forcen konkludere, at vi fik puffet tingene i den rigtige retning til gavn for forædlere, firmaer og i sidste ende frøavlerne som igen kan nøjes med at skulle konkurrere på det legale marked. Nu er der en bevidsthed om, at illegale aktiviteter ikke tolereres Kontroldyrkning af illegalt frø kan vise, om man køber katten i sækken. Sorten til højre skulle være identisk med målesorten t.v., men er i virkeligheden forurenet med anden sort/art. Sorten til højre markedsføres som OEDD certificeret på det europæiske marked og stammer fra Oregon

8 Markedsorientering 8 Stor vækst på det kinesiske marked for græs- og kløverfrø Li Hongxiang Produktchef Zou Yuxin Manager, DLF-TRIFOLIUM Kina For 20 år siden importerede Kina under 50 tons græs- og kløverfrø årligt, en skarp kontrast til sidste års import på tons. Der er ingen tvivl om, at Kina er et af de hastigst voksende markeder for græsfrø. I takt med den økonomiske vækst forventer vi også, at Kinas efterspørgsel på græsfrø fortsætter med at vokse Den kinesiske import af græs- og kløverfrø er mere end fordoblet de seneste fem år og udgør nu tons, hvilket er i størrelsesorden med Europas største marked, Tyskland. Frøbranchen i Kina er en ny industri, og i modsætning til USA og Europa er Kinas forbrug meget afhængigt af importeret frø. I Kina er dyrkningsarealet en begrænsende faktor for landbrugsproduktionen, og behovet for korn er stort. Der dyrkes kun 120 millioner ha agerjord, som skal brødføde en befolkning på millioner mennesker. Den lokale græsfrøproduktion er meget lille og begrænser sig til fodergræs. Der er ingen frøproduktion af plænegræs. Tons /97 98/99 00/01 02/03 Kilde: Kinas toldmyndigheder Kinas import af græs- og kløverfrø ekskl. lucerne. 04/05 06/07 08/09 10/11 Kina importerer græs- og kløverfrø fra Nordamerika, Europa, Australien, New Zealand og Argentina. DLF koncernen har de senere år haft en markedsandel på pct., men fravalgte i sidste sæson den mest prisbillige del af markedet. DLF er med en markedsandel på godt 25 pct. stadig den største enkeltleverandør til det kinesiske marked. Det kinesiske frømarked er anderledes Det kinesiske græsfrømarked adskiller sig på flere områder fra andre markeder. Der er ikke noget detailmarked for plænegræs til den private forbruger, og plænegræs anvendes kun til offentlige anlæg, herunder parker, vejkanter og sportspladser. Markedet for fodergræs er for størstepartens vedkommende til regeringsprojekter til beskyttelse mod jorderosion og gensåning af naturlige græsarealer. På detailmarkedet for de private forbrugere findes faktisk kun westerwoldisk rajgræs. Det kinesiske marked er politisk styret, og det tager tid at modne det for græs- og kløverfrø. Der findes en kvoteordning for import af græsfrø til Kina. Import inden for kvoten er fritaget for told, men hvis importen overstiger kvoten, opkræves en afgift på 13 pct. Det er myndighederne inden for land- og skovbrug, som har ansvaret for udstedelse af kvoten. Udenlandske frøfirmaer har ikke lov til engros- eller detailsalg i Kina, og alt græsfrø sælges gennem lokale distributører. Store kinesiske distributører bestiller ordrer på græsfrø direkte hos de udenlandske firmaer eller gennem repræsentationskontorer. Marked for frø både med og uden stamtavle Kravene til den tekniske frøkvalitet er høje. Kvalitetsparametre som spiring, indhold af ukrudt og andre urenheder er vigtige, og selv farve og frøstørrelse har betydning for kunderne. Kina har et marked for både certificeret kvalitetsfrø og ucertificeret frø af mere usikker oprindelse, og markedet er nogenlunde lige stort for de to kategorier i hvidkløver, strandsvingel og plænerajgræs. Indenfor alm. rajgræs til foder, hundegræs, hvene og engrapgræs afsættes overvejende certificeret frø. Afsætningen af westerwoldisk rajgræs eller annual ryegrass er derimod næsten udelukkende ucertificeret frø, og samlet set udgør omsætningen af ucertificeret frø godt halvdelen af det kinesiske marked. Mr. Wu, landmand i Yunnan provinsen i Sydkina, begyndte at bruge foderrajgræs fra DLF for to år siden. Jeg får flere slæt og en højere kvalitet end før til mine køer, udtaler han Field Day i Beijing. DLFs Li Hongxiang fremviser demonstrationsforsøg for kunder

9 9 Mr. Lu Ligong er rullegræsproducent i Beijing. Han er meget glad for DLFs sunde og stærke engrapgræs, som han kan skære græsruller af kun tre måneder efter forårsetableringen Hovedparten af hvidkløver bruges rent til plæner I Kina 10 INDIA Xinjiang Xizang 4 RUSSIA 6 3 Ginghai MYANMAR 10 1 MONGOLIA Yunnan Græsfrø bruges under meget varierede klimaforhold Kina er et stort land og byder på en stor mangfoldighed af klimaforhold og landskaber. Kortet ovenfor viser de forskellige klimazoner: For at få et indtryk af hvor og til hvad græsfrø anvendes i Kina, kommer her en gennemgang af de enkelte arter. Engrapgræs og rødsvingel anvendes som plænegræs i det kolde klima i zone 3-6. Engrapgræs bruges desuden i zone 1 og 7. Hvene anvendes til tætklippede plæner som golfgreens i zone 1, 3-8 og bjergområdet i zone 9. Det meste strandsvingel bruges til plæner eller erosionsforebyggelse, og den er egnet til klimazonerne 1 og 7-9. Hovedparten af Kina har fastlandsklima. Alm. rajgræs er sjældent en hovedkomponent i plænegræsblandinger, men den udgør en mindre procentdel i blandingen for at fremskynde etableringen og øge konkurrencen mod ukrudt. Omkring 80 pct. af forbruget af plænerajgræs anvendes til oversåning af plæner med varmekrævende græsser i vinterhalvåret i overgangszonerne 8-9. Gansu Sichuan Ningxia 8 VIETNAM LAOS Shaanxi Guizhou Guangxi Shanxi Hubei Henan Hunan 5 Nei Mongol Hebei 7 Shandong Anhui Jiangxi Guangdong 9 Hong Kong (U.K) Zhejiang Heilongjiang Jilin Liaoning NORTH KOREA 8 6 Shanghai SOUTH KOREA TAIWAN Zone 1 Kold og fugtig bjergzone i det sydvestlige Kina (YunGui Plateau) Zone 3 Kold og tør zone i det nordvestlige og nordlige del af Kina Zone 4 Koldt bjergområde i Tibet og på Qinghai plateauet Zone 5 Kold og halvtør zone i det centrale nordlige Kina Zone 6 Kold og fugtig kontinental zone i det nordøstlige Kina Zone 7 Tempereret sommer og fugtig kontinental zone i det centrale Kina Zone 8 Varm og fugtig overgangszone i Central-og Sicuan Bassinet Zone 9 Varm og fugtig subtropisk zone i det sydøstlige Kina Zone 10 Våd/tør sæson i den tropiske zone i det sydlige Kina DLF koncernen er den største enkeltleverandør til det kinesiske marked Fodersorter af alm. rajgræs bruges i bjergområderne i det sydlige Kina (zone 7-9) i blanding med hundegræs, strandsvingel og hvidkløver til renoveringsprojekter med genetablering af bakkeskråninger. Langt det meste hvidkløver anvendes i renbestand som bunddække på plæner uden græs. Det bruges i zone 1 og 8 samt i fugtige kystområder i zone 7-9. Der er indlysende fordele ved plæner med hvidkløver: De skal hverken slås eller gødskes! Westerwoldisk rajgræs tegner sig for det største forbrug af fodergræs, og landmændene foretrækker de højtydende tetraploide sorter. Det bruges som kvægfoder eller som foder til græsædende fisk i det sydlige Kina (zone 1, 8-10). Zone 1 har et mildt bjergklima. Næsten alle græsarter kan anvendes i dette område. Kontoret i Beijing DLF-TRIFOLIUMs repræsentationskontor i Kina blev oprettet for 15 år siden. Kontoret ligger i Beijing, hvor omsætningen af græsfrø er størst. DLF Kina markedsfører og sælger både frø fra koncernens selskaber i Europa og USA. Vi er i kontakt med de store distributører i første led af distributionskæden, der enten selv kan importere frø direkte eller via en importagent. De store distributører kan videresælge frøet til deres underdistributører eller til slutbrugere. Vi markedsfører også frø til små lokale distributører eller endda til slutbrugere, hvilket skærper de store distributørers interesse for at købe frø hos os. En vigtig del af markedsføringen er vores demonstrationsforsøg, hvor vi viser effektiviteten af vores produkter, især nye sorter. Desuden laver vi frøblandinger og brands for at udvide vores produktportefølje. Herved kan vi tilbyde forhandlere eksklusivitet på sorter, blandinger og specialbrands, hvilket giver en større tilknytning og en mindre konkurrence om de samme produkter blandt kunderne. Græsfrømarkedet stiger Den almindelige opfattelse er, at græsfrøindustrien vil vokse sammen med Kinas økonomi. Forbruget kan være udsat for svingninger de kommende år, men den generelle tendens er, at markedet for kløver- og græsfrø bliver større fremover.

10 DLF-TRIFOLIUM Informerer 10 Høsten 2011 Anders Mondrup Avlsdirektør, Roskilde Det danske vejr har ikke været ideelt for frøafgrøderne til høst En våd kornhøst satte sine spor i frømarkerne, herefter en lang og kold vinter med start sidst i november, efterfulgt af en tør maj med nattefrost, som sved i nogle afgrøder. Høsten startede sidst i juni og de hårdt prøvede landmænd havde i nogle områder i landet stadig uhøstede arealer tre måneder senere Hvidkløver blomstrede flot i juni. Senere var vejret ikke med afgrøden Spirede hoveder i hvidkløver var et kendetegn for høsten 2011 De nye frøafgrøder fik en ublid start med en våd kornhøst, og hvad dertil hører af problemer med kørespor i marken og med fjernelse af halmen i udlægsmarkerne. Sidste års kornhøst var dog ikke så slem som den, vi lige har været igennem i høsten I løbet af sidste efterår var den nødvendige fugtighed til stede, som gav en god efterårsvækst med et stort behov for afpudsning i de finere græsser. Sidste vinter var nok en snevinter, med endnu mere snedække end den forrige. Frøafgrøderne klarede sig godt under sneen og så friske ud, da de blev blotlagte i marts måned. Her kom der så østenvind med kulde og barfrost, og det kunne afgrøderne ikke lide. Flere marker skiftede farve fra hvid over flot grøn til brun! Senere på foråret kom der dog gang i markene igen og vi fik en god vækstperiode i april og maj måned. Fra midten af maj til ind i juni var det tørt i Danmark, og man kunne konstatere, at flere marker også vores frøgræsser begyndte at bonitere, og der var marker, der fik permanent skade. Dog tegnede der sig fra midten af juni med nogen nedbør en god høst. Høsten startede tidligt, og den første del kom godt i hus. Da det satte ind med nedbør i juli måned, så det dog ikke ud til, at regnen ville stoppe, og vi endte med at få den 7. vådeste måned nogensinde. Dette til trods fik de fleste avlere bjærget høsten nogenlunde i juli måned. Lavtrykkene blev ved med at komme fra sydvest og august endte med at blive endnu mere nedbørsrig end juli. Dette gav nogle alvorlige problemer i de frøafgrøder, der skulle høstes i august. Dette være sig de sildige rajgræsser, rødkløver, økologisk hvidkløver og timote. Det endte med at enkelte af disse marker desværre ikke kunne høstes. For høsten af korn og andre afgrøder blev augusthøsten også den værste i mands minde og frøhøsten led med. Store variationer i udbytter for arterne I slutningen af september har vi fået ca. 35 pct. af høsten ind og er godt i gang med rensningen. Hermed er vi også ved at kunne danne os et godt overblik over høstens størrelse inden for de forskellige arter. Det tegner til samlet set at blive en lidt under middel høst med store variationer mellem arterne. I tabel 1 ses de foreløbige skøn over udbytter for de enkelte arter. Det er opgjort for konventionelt frø, hvor sammenligningsgrundlaget er gennemsnittet af de tidligere fem års udbytter. Tabel 1: Høstudbytte prognose for høst 2011 Art Udbytte kg pr. ha Udbytte rel. 5 år Hvidkløver Alm. rajgræs Hybrid rajgræs Ital. rajgræs Rødsvingel Bakkesvingel Strandsvingel Hundegræs Engrapgræs Kommentarer til de enkelte arter Rødkløverhøsten blev sen i Vi nåede frem til sidste uge af september, inden der for alvor blev høstet. Vi har til gode at se, hvor udbyttet lander, men nogen stor høst bliver der næppe tale om.

11 11 Meget alm rajgræs blev høstet med høje vandprocenter i et kapløb med regnvejret Hvidkløveren lignede før høst en middelgod afgrøde. Nogle fik bjærget afgrøden godt, men solskinsvejret så vi kun i glimt, da kløveren var høstklar i slutningen af juli. Der kom masser af regn, og hovederne begyndte at spire i bunden af afgrøden. Vi kommer i snit til at mangle 25 pct. i forhold til et normalt udbytte. I alm. rajgræs fik vi til gengæld en rigtig godt høst. Vækstforholdene passede godt til arten og vi endte med en høst over 1300 kg pr. ha svarende til et indeks på 110. Nedenstående kan ses en geografisk opdeling af udbytterne i alm. rajgræs, der viser store forskelle mellem nogle af landsdelene. Område Relativt udbytteindeks i alm. rajgræs i forhold til fem års løbende gennemsnit Nordjylland 107 Sydjylland 109 Fyn 110 Sjælland 128 Bornholm 98 Samlet gennemsnit 110 Hybrid rajgræs opnåede lige som alm. rajgræs en høst væsentligt over middel. I ital. rajgræs, som havde fordelen af at blive høstet relativt tidligt, ser vi også rigtig gode høstresultater. Rødsvingel bliver en af de større skuffelser. Efter at vi i har haft høje udbytter, blev resultatet anderledes i år. Kombinationen af et kort efterår, en lang kold vinter, barfrost i foråret, nattefrost i maj og en usammenhængende blomstring var en dårlig cocktail. Et fem års gennemsnitsudbytte på kg pr. ha er en skarp kontrast til årets udbytte på ca kg pr. ha. Sorter med lange udløbere ser ud til at have klaret sig relativ bedst. Bakkesvingel får en høst, der ligger lidt under normal. I strandsvingel tegnede høsten først til at blive normal, men høstproblemer og frøspild resulterer i, at vi får en høst på 10 pct. under normalen. Hundegræs kunne ikke lide det kolde vejr i foråret, og her bliver udbyttet forventelig endnu mindre end de første prognoser viser. Engrapgræs så rigtig godt ud, der var mange frøstængler og gode forventninger til udbyttet. Mange marker kom fornuftigt i hus, men denne art sætter nok rekord i forhold til spredning af høsten. Nogle marker blev høstet sidst i juni, mens andre først er blevet høstet efter, at vi passerede midten af september. Vi forventer en høst på 90 pct. i forhold til normalen. En del af rajgræsset nåede også at spire inden vi fik høstvejr Råvarekvaliteter I tabel 2 ses de foreløbige svindprocenter sammenlignet med de seneste 5 års svind i gennemsnit. Der er et normalt rensesvind i flere arter, mens rajgræs og hvidkløver har større rensesvind end sædvanligt. Det skyldes formentligt, at disse afgrøder var mere fugtige til høst, og det var dermed sværere at opnå en god råvarerenhed. Tabel 2: Svindprocenter 2011 sammenlignet med gennemsnit af de sidste 5 år Art 2011 Gns. af Hvidkløver Alm. rajgræs Hybrid rajgræs Ital. rajgræs Rødsvingel Bakkesvingel Engrapgræs Alle arter Høst 2012 Vi må konstatere, at en del marker selv med rigtig gode udlæg er blevet smadret af mejetærskere, eller det har trods store anstrengelser ikke været muligt at fjerne halmen fra dæksæden med et ødelagt udlæg som resultat. Der er igen her store forskelle mellem de enkelte egne af Danmark. Høsten i udlandet I Holland er der høstet under normalt med indeks ca. 90 på hele høsten. De arter, der er ramt hårdest, er engrapgræs og rødsvingel, mens rajgræs og strandsvingel har klaret sig bedre. I de øvrige europæiske lande er der også høstet relativt dårligt. I Frankrig mangler der ca. 25 pct. i forhold til normale udbytter, hvilket også er tilfældet i det nordlige Tyskland og Polen. I det sydlige Tyskland er der høstet tæt på normalt. I Oregon er der en stadig større del af frøarealerne, der overgår til produktion af hvede. I deres store arter alm. rajgræs og strandsvingel er der høstet rigtig gode udbytter i 2011.

12 FrøavlsFORSØG Bell får udbytte op at ringe i rajgræs Erling Christoffersen Avlschef, Vestdanmark Resultaterne fra FrøavlsFORSØG 2011 er ved at blive gjort op. Artiklen giver et par smagsprøver fra forsøgene, der giver os nye informationer omkring spørgsmålene om svampebekæmpelse og bekæmpelse af enårig rapgræs og spildkorn i alm. rajgræs Svampesygdomme i rajgræs kan give stor udbyttenedgang. Her er frøavlskonsulent Aksel Buch-Jepsen i gang med at vurdere omfanget af sortrust i en ubehandlet rajgræsmark sidst i juni Nedenfor vises resultater fra tre forsøg i Resten af resultaterne bliver offentliggjort senere i hæfterne ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG. Svampebekæmpelse i alm. rajgræs giver store merudbytter I de sidste par år har der været udført forsøg med bekæmpelse af svampe i rajgræs, som har givet bemærkelsesværdige store merudbytter. I gennemsnit af tre forsøg i 2010 var der således mellem 234 og 582 kg/ha i merudbytte for forskellige svampemidler og behand- lingstidspunkter. I 2011 har vi udført to FrøavlsFORSØG, og resultatet ses i tabel 1. Det er i de to forsøg igen i år bemærkelsesværdigt, at svampemidlet Bell har givet så store merudbytter som tilfældet er. Sammenligner vi led 4, der har fået Folicur på et tidligt tidspunkt, med led 7, der har fået Bell på samme tidspunkt, ses i begge forsøg et merudbytte for Bell fremfor Folicur. I forsøg 1 er der ikke observeret angreb af svampe. I forsøg 2 derimod er der givet karakter for angreb af kronrust og bladpletsvampe. Det ses, at de laveste karakterer er givet i led 5 til 8, hvor der er noteret markant lavere angreb af rust og bladplet. Disse fire forsøgsled har alle fået en svampebekæmpelse med Bell. Merudbyttet i disse fire led er markant større end i øvrige led, og den bedste løsning er led 6 med Folicur efterfulgt af 2 gange Bell. Den tidlige anvendelse af Folicur (led 4) giver en lidt ringere bekæmpelse, og det samme gælder den sene behandling med Bell (led 9), hvilket også afspejler sig i udbyttet. Moddus har i disse forsøg ikke givet merudbytter (led 2 sammenlignet med 1), hvilket måske skyldes, at der ikke er gødet særlig hårdt. Der er tildelt 108 kg N pr. ha i forsøg 1, og 120 kg N pr. ha i forsøg 2. I de mange forsøg vi tidligere har udført, har der kun været merudbytter for Moddus, hvis kvælstofniveauet er på eller over 150 kg N pr. ha. Desuden er Moddusbehandlingen udført d. 4. og 6. maj, hvilket er to uger for tidligt. Virkningen af Karate mod skadedyr kan ses ved at sammenligne led 3 med led 2. Der har ikke været nogen signifikant effekt i disse forsøg. Konklusionen på disse og tidligere års forsøg er: Følg afgrøden tæt i maj/juni måned Er der angreb i maj af kronrust, kan der anvendes Folicur, evt. sammen med vækstregulering ved begyndende skridning Uanset hvad der er behandlet med i maj, skal afgrøden behandles i første halvdel af juni, og her anvendes Bell Forsøg 1 (Mathilde) Forsøg 2 (Turandot) Led nr. Behandling l/ha Beh.dato Udb./merudb. Kg/ha Beh.dato Udb./merudb. Kg/ha Bladplet % dækning Kronrust % dækning 1 Ubehandlet ,5 2 Ubehandlet* Ubehandlet** ,5 Folicur 6/5 51 4/ ,5 5 0,5 Fol. + 0,75 Bell 6/5 + 6/ /5 + 15/ ,5 Fol. + 0,75 Bell + 0,75 Bell) 6/5 + 6/6 +21/ /5 + 15/6 + 5/ ,75 Bell 6/ / ,75 Bell 6/ / ,5 9 0,75 Bell 21/6 55 5/ LSD Tabel 1. Virkning af Moddus samt svampe- og insektmidler på udbyttet i alm. rajgræs * Led 2-9 behandlet med 0,8 l Moddus pr ha 6-5 (forsøg 1) og 4-5 (forsøg 2). ** Led 3-9 behandlet med 0,25 Karate 21-6 (forsøg 1) og 5-7 (forsøg 2)

13 13 Forsøg med anvendelse af Agil i alm. rajgræs. Parcel 1: Ubehandlet. Parcel 2: 0,1 DFF (21-9) + 0,3 Agil (1-10). Parcel 3: 0,1 DFF (21-9) + 0,15 Agil tilsat Agropol (1-10). Parcel 4: 0,4 Command (13-9) Bekæmpelse af spildkorn i alm. rajgræs sået i renbestand I alm. rajgræs sået i renbestand efter vintersæd, kan spildkorn blive et dyrt bekendtskab. Hvis der er tid nok efter høst til at få spildkernerne til at spire og efterfølgende bekæmpe dem med Round-up, er problemerne minimeret. Hvis man derudover kan få lavet en grundig pløjning, hvor de resterende kerner bliver lagt ned i bunden af plovfuren, er der slet ingen problemer. Ofte ser vi dog i praksis et andet billede, hvor der er for meget spildkorn i markerne. Kvalitetsmæssigt er det intet problem, og vi renser kornet fra frøet på renserierne, men hvad det egentlig koster i udbytte, har vi ikke noget reelt billede af. I 2011 har vi høstet på 2 forsøg, hvoraf resultaterne af det ene er klar, og vises i tabel 2. Agil er godkendt til bekæmpelse af spildkorn i alm. rajgræs udlagt i vårbyg. Der må anvendes 0,12 l/ha, og det er kun aktuelt, hvis vårbyggen er så kraftig, at den reelt kvæler rajgræsset i spildkornsstriberne. I rajgræs sået i renbestand er Agil ikke godkendt, og vi har derfor sat forsøg i gang for at undersøge virkningen af Agil i denne situation, hvor der behandles på meget småt rajgræs. Forsøget i tabel 2 er udført i sorten Neruda sået i renbestand d. 11. september Virkningen af DFF kan ses ved at sammenligne led 1 og 6. Hvis vi tilsætter Stomp og Boxer (led 7 og 8) fås et udbyttetab, hvilket tilskrives en for hård virkning af disse to midler. Dette var specielt udpræget i det våde efterår 2010, hvor jordmidlerne virkede hårdt. Ved at betragte led 4 og 5, hvor der er anvendt Command, fremgår det, at der ikke er udbyttetab af dette middel, hvilket svarer til tidligere observationer. Bekæmpelsen af enårig rapgræs er bedst i led 5, hvor der er anvendt 0,4 Command, og i led 8 hvor der er anvendt Stomp og Boxer. Ser vi samtidig på udbyttet, kan vi se, at Command kan bekæmpe enårig rapgræs på linie med Stomp og Boxer, men uden det udbyttetab, som disse to midler forårsager. Prisen for 0,2 Command er 290 kr., mens 0,1 DFF kun koster 50 kr., så DFF er væsentligt billigere. Agil er anvendt i led 2 og 3, hvor der er anvendt 0,1 DFF 10 dage efter såning, og senere fulgt op med Agil ca. 1. oktober. På dette tidspunkt, ca. 3 uger efter såning, har rajgræsset 2-3 blade. I led 2 er anvendt 0,15 l/ha Agil med tilsætning af Agropol, mens der i led 3 er anvendt 0,3 l/ha uden Agropol. Virkningen på spildkornet er ens i de to led, og det ser ud til at skaden på afgrøden er lidt større ved anvendelse af 0,15 med Agropol, end ved 0,3 uden Agropol. (Se billedet). Det store merudbytte ved anvendelse af Agil viser, hvor stor effekten af spildkornet kan være på udbyttet af rajgræs. Vi har i dette forsøg ikke væsentlig skade af Agil, men det har vi set i andre tilfælde. Vi har derfor igen i år anlagt forsøg for at blive klogere på, hvordan Agil skal anvendes i forhold til tidspunkt og dosering, og om der skal tilsættes spredeklæbemiddel eller ej. Vi må indtil videre dog erkende, at risikoen ved at bruge midlet er for stor. Den foreløbige konklusion på forsøget er, at DFF og Command har en god virkning på enårig rapgræs og giver ingen skade på afgrøden. Command er væsentlig dyrere end DFF, og er ikke godkendt. Stomp og Boxer har god virkning på enårig rapgræs, men er hård ved rajgræsset, specielt ved store nedbørsmængder. Agil er god til at bekæmpe spildkorn, men kan være hård ved rajgræsset. Midlet er ikke godkendt, og der kræves flere forsøg for at finde en evt. anvendelig dosering og tidspunkt. Udb./merudb. Spildkorn Afgr. skade Enårig rapgr. Led nr. Behandling Beh.dato Behandling Beh.dato Kg/ha % dækning (0-10*) % i frø 1 Ubehandlet ,3 2 0,1 DFF 21/9 0,15 Agil+ 0,4 Agropol 1/ ,2 3 0,1 DFF 21/9 0,3 Agil 1/ ,4 4 0,2 Command 13/ ,2 5 0,4 Command 13/ ,8 0,1 6 0,1 DFF 21/ ,2 0,2 7 0,1 DFF+0,5 Stomp 21/ ,2 8 0,1 DFF+0,5 Stomp+0,5 Boxer 21/ ,09 Tabel 2. Forsøg med bekæmpelse af spildkorn og græsukrudt i alm. rajgræs udlagt i renbestand *) = ødelagt

14 Bestyrelseskonference 14 Priserne på landbrugsråvarer har skiftet til et højere niveau Lars Johansen Business Development Manager, Roskilde Markedet for basale landbrugsvarer som korn, oliefrø og protein understøttes af en stram forsyningsbalance. Det langsigtede markedsbillede peger i retning af et generelt højere prisniveau. Større fluktuationer i priserne må vi dog vænne os til I forbindelse med bestyrelsesmøde i DLF AmbA og DLF-TRIFOLIUM den 1. september havde vi inviteret landbrugs- og fødevareanalytiker Dirk Jan Kennes fra hollandske Rabobank til at give sit bud på udsigterne for især kornpriserne på mellemlang og lang sigt. Under overskriften Vores fælles udfordring: Hvordan brødføder vi 9 mia. mennesker i 2050? kikkede Dirk Kennes i krystalkuglen. Selv om det fortsat er muligt at inddrage endda meget store produktionsarealer af god kvalitet, især i Sydamerika, Rusland og de tidligere Sovjet republikker, og at øge produktiviteten gennem anvendelse af ny teknologi, er det en betydelig opgave at imødekomme stigende efterspørgsel efter fødevarer som følge af befolkningstilvækst og velstandsstigninger. Når store landbrugsarealer i disse år endvidere overgår til produktion af bioenergi, bliver udfordringen ikke mindre. Markedsmæssig er der god støtte under et generelt hævet prisniveau på kortere og længere sigt. Vi opererer med en meget stram forsynings- og lagersituation i verden. Efterspørgslen ventes at fordobles over de kommende 40 år. Selv relativ små udsving i produktionen eller forventningerne hertil får relativ stor indvirkning på prisdannelsen, netop fordi vi ikke har megen buffer i forsyningsbalancen, vurderer Dirk Kennes. Han påpeger, at netop den stramme forsyningsbalance er hovedårsagen til de voldsomme prisudsving, vi har været vidne til de senere år. Det kan vi lige så godt vænne os til, for i Dirk Kennes optik vil kraftige kortsigtede fluktuationer fremadrettet være en del af gamet. Spekulation nævnes ofte som årsagen til stigende fluktuation i børsmarkederne. Det er rigtig, at vi i de senere år har observeret en stigende spekulativ aktivitet i landbrugsråvarer. Til trods herfor er det ikke påvist, at denne aktivitet faktisk øger fluktuationerne, Dirk Jan Kennes, Rabobank lægger vægt på, at markedsbalancen er hårdfin, hvilket understøtter et hævet prisniveau, men er samtidig årsagen til de store prissvingninger, vi har set på landbrugsråvarer som f.eks. korn siger Dirk Kennes. Hans vurdering er, at ændringer i de fundamentale udbuds- og efterspørgselsforhold øver den største indflydelse på prisdannelsen, men at spekulation bidrager i et eller andet omfang til fluktuationerne. Anvendelsen af korn, majs og raps til bioenergiformål har strukturelt set ændret markedet på efterspørgselssiden. Bioenergi er af flere årsager højt på den politiske dagsorden og støttes økonomisk af regeringer verden over. Bioenergiproduktion i Brasilien, baseret på sukkerrør, er med nuværende teknologi rentabel uden økonomisk støtte. For alle andre bioenergiproduktioner er endda kraftig offentlig støtte nødvendig, siger Dirk Kennes. 2. generationsteknologi til bioenergi vil kunne forbedre rentabiliteten, men han vurderer, at der vil gå mindst 10 år, inden vi ser et kommercielt gennembrud. Det er både komplekst og kapitalkrævende. Der lyttes koncentreret til Dirk Kennes markedsvurdering. Fra venstre i forreste række: Søren Wibholm Just, Christian Høegh-Andersen, Asbjørn Børsting og Peter Bagge Hansen Skønnet 35 pct. af den amerikanske majsproduktion afsættes i dag til bioethanolproduktion en afsætningskanal, som er skabt af politisk intervention, men med stor afledt virkning på efterspørgselssiden og dermed prisdannelsen for alle landbrugsråvarer. Bortfalder støtten, har vi en ny markedssituation. Som det gælder i så mange andre sammenhænge, øver de politiske prioriteringer stor indflydelse på vilkårene i moderne landbrug. fortsættes næste side

15 15 Prisdannelse for landbrugsvarer Prisdannelsen for landbrugsvarer Andre faktorer Landbrugspolitik Konjukturer International handel Bæredygtighed Innovation Udbud Udbytte Land Vand Vejr Lager Prisdannelsen på landbrugsvarer bestemmes langsigtet af udbud og efterspørgsel samt en række omverdenspåvirkninger. På kort sigt øver forhold som oliepris og kapitalbevægelser, herunder spekulation, også indflydelse på priserne Priser på landbrugsvarer Kortsigtede påvirkninger Kapitalbevægelser Valutakursbevægelser Oliepris Transportomkostninger Efterspørgsel Befolkningsvækst Velstandsvækst Bioenergi Nyt om Navne Jubil æum 40 år: 1.november 2011 Driftsleder Tage Andersen, Højme Driftsleder Tage Andersen blev i 1971 ansat som underforvalter i Trifolium-Silo i Taastrup. Efter en kort periode i planlægningsafdelingen på hovedkontoret i Roskilde fra 1991 til 1992 overtog Tage Andersen driftsansvaret i Højme ved Odense, og flyttede familien fra Sjælland til Fyn. Tage Andersen har i sin ansættelse været driftsleder for DLF-TRIFOLIUMs afdelinger i både Højme (rensning) og frem til 2007 i Dyrup (pakning), hvorefter Tage har haft fuld fokus på rensning af græsfrø fra Fyn, Langeland, det sydlige Jylland og tilstødende øer. Tage er kendt i branchen som en særdeles kompetent og respekteret driftsleder, hvor Tages store erfaring og ekspertise inden for græsfrøproduktion er højt værdsat. Vi ønsker Tage Andersen tillykke med jubilæet med et ønske om et godt samarbejde i mange år endnu. 25 år: 1. december 2011 Receptionist Dorthe Nilsson, Roskilde Runde fødselsdage 40 år: 2. december 2011 Bestyresesmedlem Peter Bagge Hansen Bestyrelsens Benjamin, Peter Bagge Hansen, fylder 40 år den 2. december Han kom i bestyrelsen i 2008, og vi har lært ham at kende som en analyserende, positiv kritisk person, som har et godt blik både for detaljen og for helheden. Peter begår sig glimrende både til alvor og fest, hvorfor han er meget vellidt i bestyrelsen. Peter driver et fint landbrug på Møn med ca. 550 ha, sædskiftet er stærkt præget af frøavl. Han dyrker rødsvingel og engrapgræs, og som noget nyt alm. rajgræs, dertil spinat, hestebønne og olieræddike til frø. Han har i flere år høstet olieræddike med pæne udbytter og høje spireevner. Peter er gift med Charlotte, som er stærkt engageret som restauratør på Møn. Peter er meget internationalt orienteret og bevandret, men også lokalt har man glæde af hans holdninger og evner, bl.a. i skolebestyrelsen. Den sparsomme fritid bruges bl.a. i naturen og som en, er jeg sikker på, habil jæger. Vi ønsker Peter hjertelig tillykke med dagen og al mulig held og lykke fremover. p.b.v. Benny Kirkebække Christensen 50 år: 18.oktober 2011 Udviklingsdirektør Klaus K. Nielsen, Store Heddinge Klaus K. Nielsen fylder 50 år den 18. oktober. Klaus er uddannet hortonom og har erhvervet PhD-graden i forbindelse med forskning i planters sygdomsresistens. Han blev ansat i DLF-TRIFOLIUM som forskningsleder i 1997 og tiltrådte stillingen som forskningschef i 1999 med særligt ansvar for vores forsknings- og bioteknologiaktiviteter. Klaus kom fra en stilling som seniorkemiker og projektleder hos Danisco Biotechnology, hvor han arbejdede med bioteknologi og sygdomsresistens i sukkerroer. Han opbyggede forskningssamarbejdet mellem DLF og Risø omkring bioteknologi og GMO i græs, hvor bioteknologigruppen på DP i en årrække har gennemført udviklingsarbejde med Risø. Klaus blev for fem år siden udnævnt til udviklingsdirektør med ansvar for koncernens forsknings- og udviklingsaktiviteter i mere end 10 lande repræsenteret på næsten alle kontinenter. Med et målrettet engagement og stor viden er han med til at holde DLFs innovative udvikling på et højt niveau, der sikrer, at vi også fremover kan levere græssorter til markedets behov. Klaus er gift med Lise og har børnene Malte og Mejse. Som fugleelsker og -kender benytter han gerne fritiden til at studere og registrere sjældne fuglearter både her hjemme og på sine udenlandsrejser. Vi ønsker et stort tillykke med dagen. 2. november 2011 Lagerarbejder Bjørn Larsen, Benløse 6. november 2011 Lagerarbejder Claus Poulsen, Hadsund 18. november 2011 Laboratoriekoordinator Kirsten Vangsgård, Store Heddinge 19. november 2011 Logistikchef Jim R. Nielsen, Roskilde

16 Udgiver adresseret Maskinel magasinpost Id-nr Avlermøder 2011 Sæt allerede nu kryds i kalenderen i december, hvor vi igen i år afholder vore populære avlermøder på følgende tidspunkter: Mødet i valgkreds 08 Lolland-Falster starter kl alle andre møder starter kl Dato Sted Valgkreds Agerskov Kro, Agerskov 10 Sønderjylland Fladsåhallen, Mogenstrup 04 Næstved Bechs Hotel, Tarm 16 Vestjylland Hotel Præstekilde, Møn 06 Møn Humble Hotel, Humble 09 Langeland Gefion, Sorø Nyborg Strand Bangs Have, Maribo Landbrugets Hus, Horsens Aakirkebyhallen, Aakirkeby Restaurant Skovbakken, Randers Osted Kro, Osted KulturCenter Limfjord, Skive Rold Storkro, Himmerland Dansk Planteforædling, St. Heddinge Hjallerup Kro, Hjallerup Velkommen! 02 Slagelse / 03 Hørve 09 Fyn 08 Lolland-Falster 11 Sydøstjylland 07 Bornholm 12 Østjylland 01 Roskilde 15 Nordvestjylland 13 Nordøstjylland 05 Stevns 14 Vendsyssel Afs.: DLF-TRIFOLUIM A/S, Ny Østergade 9, Postboks 59, 4000 Roskilde

Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Produktionsdata og Frøavlsforsøg Produktionsdata og FrøavlsForsøg 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg Ny Østergade 9 4 Roskilde Tlf.: 4633 3 www.dlf.dk 13.indd 1 211/212 2 Produktionsdata og FrøavlsForsøg Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Læs mere

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING?

KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? KAN VI BEVARE MARKFRØPRODUKTIONEN I DANMARK ELLER SKER DER EN UDFLYTNING? Adm. direktør Truels Damsgaard, DLF-TRIFOLIUM A/S Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab Konference onsdag den 24. november

Læs mere

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Landskonsulent Poul Henning Petersen Nyt fra landsforsøgene 2010 Anbefalede strategier for bekæmpelse af ukrudt i korn og raps Landskonsulent Poul Henning Petersen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.

Dyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har. Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler

Læs mere

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 1 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008 2 ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG INDHOLD VÆKSTBETINGELSER 2007 3 ETABLERING AF FRØ I KORN SÅET PÅ DOBBELT RÆKKEAFSTAND 5 KVÆLSTOF OG VÆKSTREGULERING I ALM.

Læs mere

Boxer mod græsukrudt i al vintersæd

Boxer mod græsukrudt i al vintersæd mod græsukrudt i al vintersæd Alm. rapgræs Log 0-3 l Martin Clausen 24 47 84 02 Anders Dalsgaard 20 11 66 95 Ukrudtsbekæmpelse 2006/07 Vintersædsareal 2006: 858.000 ha Ukrudtsbekæmpelse på 784.000 ha 91%

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton.

Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Produktionen af hvede i EU-27 stiger med 2,2 millioner tons, udbytterne under hvedehøsten er større end forventet i Frankrig

Læs mere

Konsulentmøde - Middelfart August 2007

Konsulentmøde - Middelfart August 2007 Konsulentmøde - Middelfart - 21. August 2007 Vintersæd Vinterraps Billigere at købe blomster ved gartneren end selv dyrke dem i kornet! 1 l/ha Stomp Pentagon+ 0,03 l/ha DFF bekæmper effektivt mere end

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Korndyrkningsdag DLG/DLS

Korndyrkningsdag DLG/DLS Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt

Læs mere

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt

Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt Nye ukrudtsmidler i korn Blandingspartnere Græsukrudt v. Johannes Jensen Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 Komposition af Catch Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 2 Florasulam kendt fra Primus

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Produktionsdata og Frøavlsforsøg xx 1 Produktionsdata og Frøavlsforsøg Ny Østergade 9 4 Roskilde Tlf.: 4633 3 www.dlf.dk 135.indd 1 29/21 2 xx Produktionsdata og Frøavlsforsøg Indhold Vækstbetingelser 29 3 Bekæmpelse af enårig rapgræs

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår

Intet. Afgrøde Skadegører Dosis l/ha Tidspunkt og bemærkninger Vintersæd efterår DIFLUFENICAN Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma DFF, reg.nr. 18-416, 1,0 l, Bayer CropScience Legacy 500 SC, reg.nr. 396-26, 1 l, Adama Northern Europe B.V. Sempra, reg.nr. 594-4,

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning Rødsvingel Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Rødsvingel er en varig græsart. Der findes kraftigt voksende sorter med lange underjordiske udløbere og mere finbladede sorter uden eller med

Læs mere

VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN

VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN BIRTE BOELT, SVEND TVEDEN-NYBORG & PER KRYGER VERDENS KLØVERFRØ PRODUKTION Oregon Rødkløver, hvidkløver og lucerne EU-27 (Danmark, Frankrig, Tjekkiet) Hvidkløver, rødkløver,

Læs mere

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde.

Dyrkningssikkerhed Hvis engsvingel placeres i områder med passende nedbør om foråret, må den betegnes som en rimelig sikker afgrøde. Engsvingel Dyrkningsvejledning Jordbund Engsvingel bør avles på gode lermuldede jorde med en god vandforsyning. Endvidere vil lidt lave og noget humusholdige jorde være egnede til frøavl af engsvingel.

Læs mere

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående

Læs mere

Ital. rajgræs Hybrid rajgræs

Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Dyrkningsvejledning Italiensk rajgræs og hybrid rajgræs Italiensk rajgræs er en tidlig og kraftigt voksende græsart. Den har lavere persistens og er mindre vinterfast end alm.

Læs mere

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde.

løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. løsning til det hele Nyt produkt giver danske landmænd de bedste muligheder for ukrudtsbekæmpelse nogensinde. samler alle styrker i gør det væsentlig nemmere at få rene marker og øge høstudbyttet. Med

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen

Ukrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Ukrudt i vintersæd Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Gode beslutninger er baseret på erfaringer, erfaringer er baseret på dårlige

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

Tummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter

Tummelsbjerg, gråsten. Baggrund for handelsstrategi. Årligt overblik: Instrumenter Sådan arbejder jeg med indkøbsstrategi med foder (Sådan har jeg indledt arbejdet) Hans Wildenschild SI-centeret Tummelsbjerg, gråsten Dorthe og Hans Wildenschild Etableret 1987 1000 søer salg af 9 kg grise

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget

TRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen Vejledning i Planteværn 2015 udgivet af Landbrugsforlaget TRIBEURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Express ST, reg.nr. 3-164, 1x10 tabletter á 7,5 g, Du Pont Express SX, reg.nr. 3-177, 100 g, Du Pont Danmark ApS uance WG, reg.nr.

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning

Læs mere

Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden?

Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden? Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Fødevarekriser for altid? Fungerer landbrugsmarkederne? Er der mad nok i fremtiden? Vestermølle Tirsdag den 29. januar 213 Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk Indhold

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

Præsenteret af Formanden Thor Gunnar Kofoed. Årsmøde Frøsektionen. Frøsektionen

Præsenteret af Formanden Thor Gunnar Kofoed. Årsmøde Frøsektionen. Frøsektionen Præsenteret af Formanden Thor Gunnar Kofoed Årsmøde 2015 Dagsorden 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Bestyrelsens beretning ved Formanden 3. Valg af Formand, på valg er Thor Gunnar Kofoed 4. Præsentation

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Hvorfor svigtede rapsen i 2016?

Hvorfor svigtede rapsen i 2016? Hvorfor svigtede rapsen i 2016? Strategi for 2017 Claus S. Madsen Agropro Planteavlsmøde den 25. januar 2017 Undersøgelse udbytte og behandling Variationen i udbytte er fra 2750 4880 kg frø pr. ha en forskel

Læs mere

Februar - Marts 2008 nr. 4

Februar - Marts 2008 nr. 4 96. årgang 28 Februar - Marts 28 nr. 4 Markedsberetning for kløver- og græsfrø Bedriftsbesøg Græs til Europas køer og heste Det nordiske marked DLF trifolium DLF-TRIFOLIUM Danmark: Hovedkontor: Ny Østergade

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller

Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Disposition Hvorfor gik det så galt med rapsudbytterne i 2016? Hvilke erfaringer bør vi tage med tilbage til fremtiden

Læs mere

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden.

Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. ERFA 2014 Gennemgang af egne udbytter, priser, og en lille historie fra sæsonen, samt hvad i tænker om fremtiden. Situationen i 2014. hvor meget blev høstet? Vi laver en lille statistik i gruppen Hvor

Læs mere

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter

Bro adway ekæmper en lang række græs- og bredbladede ukrud tsarter 2-0 Sikker sejr over ukrudt i foråret Stefan Fick Caspersen 5078 0720 Hans Raun 2271 7020 2-0 ukrudt Træfsikker løsning mod græs- og alt bredbladet o Broadway bekæmper en lang række græs- og bredbladede

Læs mere

Vækstregulering i vinterhvede 2016?

Vækstregulering i vinterhvede 2016? Vækstregulering i vinterhvede 2016? v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvorfor er lejesæd uønsket? Genfundet sine sten Grøn misvækst Denne mark holdt fødselsdag! 1 To typer af lejesæd

Læs mere

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en

Læs mere

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program

10-06-2013. Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013. Afgrøder. Spidskompetencer. John Jensen. Program 10-06-2013 Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Fodermøde 2013 SvineRådgivning Vest 10/6 2013 Handels Rådgiver John Jensen John Jensen Telefon 0045-9624-1889

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Markedsstrategier på udvalgte markeder Sådan blev frøhøsten i 2012 Højt frøudbytte forudsætter god etablering

Markedsstrategier på udvalgte markeder Sådan blev frøhøsten i 2012 Højt frøudbytte forudsætter god etablering Frøavl T i d s s k r i f t f o r O K T O B E R - N O V E M B E R I 2 0 1 2 I N r. 2 I 1 0 1. å r g a n g Markedsstrategier på udvalgte markeder Sådan blev frøhøsten i 2012 Højt frøudbytte forudsætter god

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø 12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion

Læs mere

Konsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen Hans Raun

Konsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret. Stefan Fick Caspersen Hans Raun Konsulenttræf 2013 Ukrudtsbekæmpelse i foråret Stefan Fick Caspersen Hans Raun 2012 Salgsstop Selektivitetsforsøg og screening 2013 Catch afmeldes i majs Stadig godkendt i vårbyg, vårhvede, havre og frøgræs

Læs mere

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen Nyt fra Landsforsøgene 2016 Brian Kure Hansen Disposition Vinterraps Vinterhvede Vinterbyg Vårbyg Lysbladplet i vinterraps hvad kostede det? Bekæmpelse af lysbladplet i vinterraps Landsforsøg ved Labing

Læs mere

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Hvor tjener du penge på planteavlen?

Hvor tjener du penge på planteavlen? Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER 2013/2014 2013/2014 Prognose Gnsn. Bedste ½ Antal ejendomme 41 21 Gens. størrelse, ha 528 637 Gens. høstudbytte korn, kg pr. ha 7.350 7.293 7.698 Arealfordeling

Læs mere

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013 VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem

Læs mere

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen

Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret. Stefan Fick Caspersen Sådan bekæmpes ukrudt i korn til foråret Stefan Fick Caspersen Bekæmpelse af græs - hvad lærte vi i 2014? Mild vinter = stort græsukrudt i foråret Stort græsukrudt = højere doseringer for at opnå samme

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder Billigt og godt Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Ital Rajgræs udlagt i vårbyg Vælg det enkle hvor det kan lade sig gøre:

Læs mere

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21 Vi er stadig inde i en periode med lidt køligere og regnfuldt vejr, selvom det er meget forskelligt hvor meget regn der falder på de enkelte lokaliteter.

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D

Ukrudtsbekæmpelse. Lidt, effektivt og alternativt. Landskonsulent Hans Kristensen. Afsnit B, C og D Ukrudtsbekæmpelse Lidt, effektivt og alternativt Landskonsulent Hans Kristensen Afsnit B, C og D Lidt 1999 bød på! Lavere afgrødepriser! Højere pesticidafgift! Lavere nettomerudbytter Lidt! Færre behandlinger!

Læs mere

Fald i produktionen af hvede på verdensplan

Fald i produktionen af hvede på verdensplan Fald i produktionen af hvede på verdensplan Forventningerne til den globale hvedeproduktion for 2009/2010 falder med 1,6 millioner ton. Faldet er ikke stort og ikke andet en markederne havde forventet.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med

Læs mere

Konsulenttræf Fredericia

Konsulenttræf Fredericia Konsulenttræf Fredericia 20. August - 2015 Martin Clausen Henrik Ryberg Mogens Mogensen Mobil: 24 47 84 02 Mobil: 30 47 05 64 Mobil: 20 12 01 82 Den milde vinter har givet græsukrudtet optimale vilkår!..

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Oktober - November 2008 nr. 2

Oktober - November 2008 nr. 2 97. årgang 2008 Oktober - November 2008 nr. 2 Frøavlsforsøg 2008 Fra New Zealand til USA Høsten 2008 Bedriftsbesøg: Med Gammelgaard som centrum DLF trifolium DLF-TRIFOLIUM Danmark: Hovedkontor: Ny Østergade

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Frøsektionen L&F. Bestyrelsens beretning Aflagt af Formand Thor Gunnar Kofoed

Frøsektionen L&F. Bestyrelsens beretning Aflagt af Formand Thor Gunnar Kofoed Bestyrelsens beretning Aflagt af Formand Thor Gunnar Kofoed DK græs- og kløverfrø totalt 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 HØSTET AREAL,

Læs mere

Alsidig frøavl ved Guldborgsund Tema: Aktuelt i frømarken ForageMax Europas største brand

Alsidig frøavl ved Guldborgsund Tema: Aktuelt i frømarken ForageMax Europas største brand Frøavl T i d s s k r i f t f o r A P R I L - M A J 2 0 1 1 I N r. 5 I 9 9. å r g a n g Alsidig frøavl ved Guldborgsund Tema: Aktuelt i frømarken ForageMax Europas største brand 2 Indhold 3 Lederen 4 Alsidig

Læs mere

Transport og logistikanalyse

Transport og logistikanalyse Flemming Grysbæk Sørvadvej 26 7500 Holstebro Transport og logistikanalyse 1. Mål for transportanalysen Det primære mål er at vurdere den nuværende transport på ejendommen. Det har ligeledes fokus at se

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Frøavlens fremtid i Danmark

Frøavlens fremtid i Danmark Frøavlens fremtid i Danmark 8. oktober 2008 DLF-TRIFOLIUM-konference Henning Otte Hansen Fødevareøkonomisk Institut (hoh@foi.dk) Indhold 1. Vil høje kornpriser være en trussel mod dansk frøavl i fremtiden??

Læs mere

Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014

Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014 Optimal Maskinstrategi fokus på areal, rettidighed og rentabilitet Bornholms Landboforening Den 29. januar 2014 v/ Maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen Den ideelle maskinpark Vær konkurrencedygtig, 20%

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg

Læs mere

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Tidsskrift for. April maj 2010 I Nr. 5 I 98. årgang. Frøavl ved Maribo søerne Forårets opgaver i frømarken Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen

Tidsskrift for. April maj 2010 I Nr. 5 I 98. årgang. Frøavl ved Maribo søerne Forårets opgaver i frømarken Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen Frøavl Tidsskrift for April maj 2010 I Nr. 5 I 98. årgang Frøavl ved Maribo søerne Forårets opgaver i frømarken Vildtafgrøder mangfoldighed i naturen 2 Indhold 3 Lederen 4 Frøavl ved Maribo søerne 7 Forårets

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG ProduktionsDATA og 3.indd FrøavlsFORSØG / Ny Østergade 9 Roskilde Tlf.: 33 3 www.dlf.dk ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING VÆKSTBETINGELSER

Læs mere

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr.

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. NR. 5 // MAJ 2016 Konsulenten Følg septoria med spraymaling Engelske rapsforsøg: 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. hektar Ny udbyttefremgang: Høj N-tildeling gav ikke stor udvaskning

Læs mere