Kapacitetsanalyse og beregninger
|
|
- Lene Dalgaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapacitetsanalyse og beregninger Ved Thomas Rasch, Banestyrelsen Kalvebod Brygge 32, København V thr@trafik.bane.dk tlf: lokale 12357
2 KAPACITETSUDNYTTELSE... 3 STRÆKNINGSKAPACITET... 3 PERRONSPORSKAPACITET... 4 SIMULERING... 5 SIMULERINGSMETODE... 5 RESULTATER... 6 INDLEDNING... 7 ARBEJDSMETODE... 7 MÅLEMETODER: DRIFTOPLÆG SAMMENLIGNING MELLEM AFVIKLET KØREPLAN OG SIMULERING RESULTATER B RESULTATER B KONKLUSION FIGUR 1 SAMMENHÆNG MELLEM BELASTNING OG KVALITET 3 FIGUR 2 ANTAL TOG PR. TIDSENHED 4 FIGUR 3 PERRONSPORSKAPACITET 4 FIGUR 4 FORSINKELSFORDELINGER PÅFØRES 6 FIGUR 5 PRINCIP FOR FORSINKELSER 6 FIGUR 6 KØREPLAN <-> INFRASTRUKTUR 8 FIGUR 7 UDARBEJDELSE AF FIKTIVE KØREPLANER 8 FIGUR 8 SAMMENLIGNING MELLEM KØREPLAN OG DRIFTOPLÆG 9 FIGUR 9 INDBYRDES SAMMENLIGNING 10 FIGUR 10 MÅLERETNINGER 11 FIGUR 11 RESULTATER B1 13 FIGUR 12 RESULTATER B2 14
3 Kapacitetsanalyse og beregninger Kapacitetsudnyttelse Kapaciteten for et jernbanenet kan ikke entydigt beregnes. Inden man vil definere en bestemt kapacitet for et banenet må overvejes hvilken kvalitet man ønsker. Kvaliteten falder når banenettet belastes yderligere, og derfor er det på sin plads at have et mål for den kvalitet man ønsker. I Danmark bruges f.eks. at 85% af togene skal være rettidige 1. Strækningskapacitet Herefter skal tages stilling til hvilket togmix der skal befærde strækningen. Dette er afhængigt af såvel kommercielle som politiske interesser, og er derfor meget svært at definere. Oftest laves nogle forskellige driftsoplæg der afspejler forskellige hastigheder og standsningsmønstre. Forskellen i køretiden på strækninger betyder meget for strækningskapaciteten, da dette er bestemmende for hvornår togene kan afgå / ankomme. Dette ses af Figur 2. Her er det muligt at afvikle 4 tog pr. time ved en 100% kapacitetsudnyttelse. 1 DSB InterCity (DSB s InterCity, InterCityLyn, samt InterRegional-tog) regnes for rettidige hvis evt. forsinkelse ikke overstiger 5 minutter. DSB Regionaltog regnes for rettidige hvis evt. forsinkelse ikke overstiger 2 minutter. DSB Gods (DanLink, Stykgods og Hellast (kombi-tog og øvrige gods-tog)) regnes for rettidige, hvis evt. forsinkelse ikke overstiger 10 minutter. Posttog regnes for rettidige. hvis evt. forsinkelse ikke overstiger 5 minutter.
4 I praksis opleves at hvis man har en udnyttelse på over 80% af tiden, vil der være så store forsinkelser på strækningen at det ikke vil være acceptabelt for passagererne. Omvendt er der sjældent problemer hvis belastningen ligger under de 50%. Mellem de 50% og 80% vil det være nødvendigt at foretage EDB-simuleringer af togdriften for at forudse forsinkelsernes omfang. Perronsporskapacitet Kapaciteten af et netværk afhænger desuden af de enkelte stationers evne til at modtage, ekspedere og afsende tog. Oftest måles hvor stor en procentdel af tiden de enkelte spor er lukket pga. holdende tog eller signalmæssigt stillet ind- og udkørsel.
5 Figur 3 ses et eksempel på en station med 4 spor. For hvert tog er indtegnet togvej sættes, ankomst, afgang og signalmæssig opløsning. Dette giver de fire cirkler. Belastningen bør som tommelfingerregel ikke overstige 70%. Medtages kun køreplanens ankomst og afgangstider skal nok regnes med 50%. Der bør dog altid foretages en vurdering af togvejsmuligheder og signalindstillingstid. Simulering Befinder man sig i gråzonen af kapacitetsgrænsen, kan udføres en simulering for at give et bedre vurderingsgrundlag. Man bør gøre sig klart at en simulering er den mest omfattende, dyre og besværlige analyse man kan give sig i kast med. Det er derfor anbefalelsværdigt at indskrænke analysen mest muligt, og altid indkredse problemerne ved at bruge sund fornuft og tommelfingerberegninger. Omvendt vil simuleringer give et beslutningsgrundlag der nok er værd at medtage inden en jernbaneinvestering i oftest 2 cifrede millionbeløb. Det tilrådes at gøre sig klart hvilken af de 2 slags simuleringer man giver sig i krig med. Simuleringsmetode Metoden varierer fra simulator til simulator. Grundlæggende er der dog tale om at enten en køreplan eller et statistisk forsvarlig antal driftoplæg afvikles i en model, der reagerer i tilnærmet overensstemmelse med virkeligheden. Infrastrukturmæssigt har modellen oplysninger om spor, hastigheder, togveje, sikringsanlægs reaktionstider, signaler, baliser linieledere mv. Disponeringsmæssigt reagerer modellen ved at prioritere de enkelte tog og togveje, hvis et tog er forsinket. Er en køreplan lavet ordentligt er der ikke nogle konflikter i sporene mellem de enkelte tog og deres togveje, sålænge alle tog ikke er forsinkede. Simulatoren vil i så fald afvikle toggangen, og afsløre eventuelle køreplansfejl (eller modelfejl). Næste skridt er at påføre de enkelte tog forsinkelser på baggrund af erfaringer. Generelt gives forsinkelser som fordelinger, hvorefter computeren foretager lodtrækning. Det vil derfor være nødvendigt at udføre mange simuleringsscenarier på baggrund af forskellige lodtrækninger i en analyse. Generelt påføres togene en forsinkelsefordeling ved indkørsel i modellen, ved kørsel på bestemt strækninger, ved ophold, kobling etc.
6 Der kan også knyttes sandsynligheder for at sikringsanlæg virker, sporskifter drejer etc. Dog vil disse oftest være små i forhold til de øvrige og undværes derfor ofte. I Figur 4 ses et tog der kører ind i modellen i Roskilde, og ud i Kastrup. Toget får angivet forsinkelsfordelinger ved indkørsel i model (A), ved ophold (B), og på strækningen (C). Simuleringen vil herefter holde togets egen mulighed for regenerering op med de forsinkelser der påføres dette ses af Figur 5. Resultater
7 Simulatoren giver utrolig mange data fra sig efter en gennemkørsel af et antal simuleringsscenarier. Oftest nævnte måledata er: Hvilke data der kigges på afhænger af den stillede opgave. Til køreplanssimulering er middelforsinkelsen på stationerne oftest særdeles egnet. Gennemgang af simuleringsforløb, med målemetoder Indledning Arbejdsmetode I det følgende gennemgås et analyseforløb fra efteråret 96, der bearbejdede problemstillingen mellem at benytte driftoplæg contra køreplaner i simuleringsopgaver. Analysen er god, da den afklarer nogle af de problemer der opstår når man skal benytte og måle på en stor kompleks model. Et af de problemer der oftest er i kapacitetsanalyser, er at selve analysen forholder sig til et køreplansudkast. Der er derfor en risiko for at man forsøger at tilpasse sin infrastruktur, så den kan afvikle en bestemt køreplan optimalt. Omvendt kan køreplanlæggeren rent rutinemæssigt have taget hensyn til infrastrukturen ved bearbejdning af køreplanen. Derved kan opnås den situation at en fremtidig infrastruktur, vurderes på baggrund af en køreplan hvor der er taget hensyn til den allerede eksisterende infrastruktur.
8 Dette forhold kan resultere i at en kapacitetsvurdering viser at en forbedret infrastruktur ikke vil forbedre trafikkens regularitet. Årsagen kan være at infrastruktur-forslaget ikke er relevant, men kan også skyldes at der i den benyttede køreplan (bevidst som ubevidst) er taget hensyn til de bindinger der ligger i den eksisterende infrastruktur. Et andet problem kan være at der ikke foreligger en færdig køreplan, men udelukkende et driftoplæg. Eller at køreplanen er i en fase hvor den løbende ændres, og således vil en forudsætningerne for en større kapacitetsanalyse være ændret på det tidspunkt analysen foreligger i rapportform. En metode til at sætte sig ud fra dette problem er at omsætte køreplanen til hvordan denne ville se ud leveret som et driftoplæg. Man lader herefter en computer genere et antal fiktive køreplaner på baggrund af det opstillede driftoplæg. En stor del af disse køreplaner vil ikke være relevante set med driftsmæssig øjemed, og således aldrig blive brugt. Ligeledes vil en del af køreplanerne rent trafikalt være så uheldige, at disse vil få en dårlig regularitet. For at få et indblik i hvor meget ringere de fiktive køreplaner er i forhold til de reelle, er det nødvendigt at afvikle såvel en køreplan som det deraf afledte driftoplæg, omsat til et antal fiktive køreplaner, i den samme model. Derved opnås et kendskab til sammenhængen mellem reel og fiktiv køreplan. I denne opgave skal der afvikles 4 driftoplæg. De 2 af dem K96-S samt K-Øresund, foreligger i en reel køreplan. Disse er derfor undersøgt som såvel køreplan som driftoplæg. Dette fremgår af Figur 8.
9 Af Figur 8 ses at køreplanerne K96-S og K-Øresund omsættes til driftoplæg, for at disse kan sammenlignes med driftoplæggene K-Øresund (plkt) og K-Kastrup, der ikke foreligger i en køreplansversion. Den del der omhandler afviklingen af en reel køreplan udføres udelukkende for af få kendskab til modelfejlen, og evt. kalibrere model efter en måling af de samme tog som de rent faktisk afvikledes (K96-S). Når dette arbejde er gjort, kan man sammenligne de enkelte driftoplæg.
10 Målemetoder: Man er nu i besiddelse af en model hvor man meget hurtigt kan afvikle en række driftoplæg, for at sammenligne tendenser. Ligeledes er det muligt at stresse sin model, ved at øge frekvensen for tog i driftoplægget. Der kan således arbejdes med scenarier hvor man har en kombination af togsystemer på en fremtidig infrastruktur, der netop vil afvikles med den samme kvalitet som f.eks K96-S afviklet på den nuværende infrastruktur. Jo mere en model ligner virkeligheden, jo mere må man erkende at det er svært at måle på virkeligheden. Når der måles på togenes forsinkelse / regularitet, er det nødvendigt at gruppere togne således at der optræder de samme tog i alle tværsnit. Dette faktum gør at der i denne model er foretaget måling på følgende strækninger:
11 Det skal bemærkes at strækningen Rg - Ro måles separat, for at reducere antallet af kombinationer. For at forenkle strækningerne skal start/ endestationerne forstås som følgende: Station Start / Ende for tog Østerport: Østerport opstilling / Helgoland / Kystbanen KH: Belvedere / KGC Kastrup: KGC-Kastrup / Øresund Roskilde: Kalundborg / Køge Ringsted: Glumsø / Fjenneslev Alle målinger er udført når toget holder stille ved perron (PU/U-signal for godstog). Den første måling er målt som afgangsforsinkelse, øvrige målinger er udført som ankomstforsinkelse. Forsinkelsen er målt som middelforsinkelse, hvor togene er opdelt efter togtyper, og hvor middelforsinkelsen er et gennemsnit af samtlige simulationscykli / samtlige kørte tog pr. togtype/retning.
12 Driftoplæg Til brug for modelarbejdet er der brug for et driftoplæg. Driftoplægget skal være opdelt i en række togtyper hvor følgende parametre er angivet: Sammenligning mellem afviklet køreplan og simulering. Til sammenligning af virkelighedens drift og simuleringerne, er valgt at se på regionaltogenes afvikling i retningerne B1 og B2. Trafikken domineres af regionaltogstrafik, og togdriften kører i disse retninger gennem hele modellen. (Roskilde - Østerport). At der måles på regionaltogene betyder at alle togtyper kører i modellen (f.eks. IC og gods), men at der måles specifikt på regionaltogenes forsinkelser. Der er i modellen målt i morgenmyldretimen mellem 7 og 8, hvilket betyder at B1(ind til byen) svarer til en morgenmyldretime og B2(ud af byen) svarer til en normaltime. Det skal specielt bemærkes, at for køreplansversionen mellem Roskilde og Østerport er der kalibreret med reducerede holdetider i Trekroner, Hedehusene og Valby, hvor holdetiden er sat ned fra 30 sek. til 20 sek. Desuden er IC materiel ændret til at lokomotivføreren tilpasser farten efter køreplanen( For at forhindre IC tog i at ankomme for tidligt til Høje Taastrup og derigennem at tage perronspor fra regionaltog).
13 Resultater B RDS Køreplan / UX-Simu Driftsoplæg / UX-Simu 0 Roskilde Høje Taastrup KH Østerport Mellem Roskilde og Høje Taastrup regenererer alle tre modeller, hvilket kan forklares ved den kapacitetsgevinst der er ved det ekstra spor. Strækningen mellem Høje Taastrup og København H er i alle 3 modeller stort set neutrale, mens strækningen mellem København H og Østerport genererer forsinkelser i alle 3 modeller; Ca. 10 sek. i køreplan/ux-simu og RDS mens der i driftsmodellen genereres forsinkelser på i gennemsnit 35 sek. Generelt er der en tendens til at driftsoplæggene genererer større forsinkelser end Køreplan/UX-Simu og RDS, hvilket viser nytteværdien af en god køreplanlægning.
14 Resultater B RDS Køreplan / UX-Simu Driftsoplæg / UX-Simu 0 Østerport KH Høje Taastrup Roskilde Strækningen mellem Østerport og København H regenererer en smule i alle 3 modeller. Strækningen mellem København H og Høje Taastrup er igen neutrale mens strækningen mellem Høje Taastrup og Roskilde regenererer en smule; 5 sek. I gennemsnit i simuleringerne(køreplan og driftsoplæg), mens RDS degenererer 12 sek. i gennemsnit. Forskellen er ikke undersøgt nærmere(kan evt. skyldes periodisk LA-tillæg). Igen er tendensen at driftsoplæggene genererer større forsinkelser.
15 Konklusion Ovennævnte sammenligninger mellem faktisk afviklet trafik og simuleret, er udført på et begrænset datagrundlag, idet der kun er benyttet data fra en afviklet køreplan. Der findes i de valgte retninger og togtyper en sammenhæng mellem den faktisk afviklede trafik og den simulerede. Speciel simuleret køreplan svarer godt til det faktisk målte, mens der er en tendens til at driftoplægget generer større forsinkelser. Det er derfor vigtigt i senere faser at have dette i erindring, når der skal foretages en fortolkning af resultater fra simulering af fremtidige driftsoplæg og infrastrukturer. Det konkluderes at driftsoplæggene godt kan give et billede af den kapacitetsmæssige kvalitet, sålænge driftsoplæg sammenlignes med andre driftsoplæg.
Regularitetsmodel for jernbaner
Regularitetsmodel for jernbaner Af: Civilingeniør, Ph.D. Anders Hunæus Kaas, Banestyrelsen rådgivning 1 1. Baggrund I 1998 gennemførte Banestyrelsen en række analyser af København-Ringsted projektets samfundsøkonomiske
Læs mereUndersøgelse af Østfoldbanen i Norge ved hjælp af togsimuleringsmodel.
Undersøgelse af Østfoldbanen i Norge ved hjælp af togsimuleringsmodel. Overingeniør Gaute Borgerud, Planavdelingen, Jernbaneverket, Region Øst, Oslo og Civilingeniør Erik Mørck Jacobsen, ScanRail Consult,
Læs mereKøbenhavns Hovedbanegård
Københavns Hovedbanegård - Udfordringer og muligheder Baggrund - Ifølge aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 skal der gennemføres en analyse af stationskapaciteten ved Københavns Hovedbanegård
Læs mereKryssing i plan på Asker stasjon
Østlandsstjerna Kryssing i plan på Asker stasjon Kvalitetssikring av forslag for Spikkestadbanen Rolv Lea 15. april 2016 I rapporten «Østlandsstjerna Trafikkgrunnlag og infrastrukturtiltak» (Civitas, 16.
Læs mereUndersøgelse af jernbanetrafikale effekter. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen
Undersøgelse af jernbanetrafikale effekter -Fagnotat Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Storstrømsbroen ISBN: 978-87-7126-139-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk
Læs mereForbedret togbetjening med S-tog til Roskilde
Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde Af: Civilingeniør Jan Schneider-Tilli, Banestyrelsen Civilingeniør Jens W. Brix, Banestyrelsen Civilingeniør, Ph.D. Anders Hunæus Kaas, WS Atkins Danmark 1
Læs mereNye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens
Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens Joakim Bak og Anne Pilegaard, DSB S-tog Søndag d. 23. september 2007 gennemfører S-tog det største køreplanskift siden 1989. Den nye
Læs mereBenefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer
Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe
Læs mereBag kulisserne Strategianalyse København - Ringsted. Aalborg trafikdage 29. August 2006
Bag kulisserne Strategianalyse København - Ringsted Aalborg trafikdage 29. August 2006 Fire løsninger undersøgt Strategi og forløb Begrænset tid og budget Mange spørgsmål Fokus på sammenlignelighed Baseres
Læs mereMed åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.
i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård
Læs mereTrafikale muligheder. Kapacitet og regularitet. København-Ringsted projektet. September 2009
Trafikale muligheder Kapacitet og regularitet September 2009 København-Ringsted projektet 3 Trafikale muligheder Forord Forord Dette notat omhandler trafikale muligheder kapacitet og regularitet. Det
Læs mereFra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet
Læs mereKapacitetsbegrænsende forhold i forbindelse med køreplanlægning
Kapacitetsbegrænsende forhold i forbindelse med køreplanlægning Jakob Preisler, DSB Passager 1. Indledning Gennem mange år har trafikprognosemodeller og modeller til beregning af vejkapacitet udgjort en
Læs mereSærkøreplan 1. maj - 13. maj og 18. maj - 19. juni 2015
Særkøreplan 1. maj - 13. maj og 18. maj - 19. juni 2015 Tegnforklaring Hvor intet er anført under køredage, kører toget alle dage. 1 Mandag 1 2 Tirsdag 1 3 Onsdag 1 4 Torsdag 1 5 Fredag 1 6 Lørdag 1 7
Læs mereKapacitetsfremmende tiltag for jernbanesystemer
Kapacitetsfremmende tiltag for jernbanesystemer Af: Anders Hunæus Kaas, Banestyrelsen rådgivning 1 / DTU-IFP 1. Baggrund I den nærmeste fremtid stilles der stærkt stigende krav til de danske jernbaner.
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget Folketinget
MINISTEREN Transport- og Bygningsudvalget Folketinget Dato J. nr. 7. december 2016 2016-6067 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transport- og Bygningsudvalget har i brev af
Læs merefaktaark om kapacitet og samfundsøkonomi
greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten
Læs mereMøde mellem DSB og Transportog Bygningsudvalget
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 289 Offentligt Møde mellem DSB og Transportog Bygningsudvalget 1 Dagsorden, Møde mellem DSB og Transport- og Bygningsudvalget DAGSORDEN 1. Status
Læs mereUdvikling og praktisk anvendelse af kapacitetsmodel for jernbaner
Udvikling og praktisk anvendelse af kapacitetsmodel for jernbaner Af: Dorte Filges, DSB stab planlægningskontoret Mogens Nielsen, TetraPlan ApS Anders Hunæus Kaas, DSB bane rådgivning / DTU-IFP 1. Baggrund
Læs mereNotat. Direktionssekretariatet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K
Notat Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 K Høring vedrørende halvtimes drift på Svendborgbanen DSB har for Transport- Bygnings- og Boligministeriet udarbejdet et oplæg
Læs mereDSB s trafikale vej mod 2030
DSB s trafikale vej mod 2030 Aalborg Trafikdage 26. august 2019 Morten Johnsen, Langsigtet planlægning Et årti med transition for jernbanen Kunder Infrastruktur Nyt elmateriel Transitionsperiode 2 Kunder
Læs mereKapacitetsanalyser af jernbanestrækninger. Alex Landex & Lars Wittrup Jensen
Alex Landex & Lars Wittrup Jensen Agenda Jernbanekapacitet Hvad er kapacitet? Opgørelse af kapacitet Line Capacity Analyser Cases Vestfyn Ringsted-Odense Netværkseffekter Perspektivering Opsamling 2 DTU
Læs mereKapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark
Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark 28. marts 2017 Mulige kapacitetsudvidelser i relation til Øresundsbanen Der er en række kapacitetsudfordringer på den danske side: Københavns Lufthavn Station,
Læs mereRegeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014
Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen
Læs mereF L E R E O G B E D R E TO G F O R S A M M E P E N G E.
JERNBANETRAFIKKEN I NORDJYLLAND F L E R E O G B E D R E TO G F O R S A M M E P E N G E. 2 lokalbaner Nærbane HURTIG BAGGRUND. En Nordjysk vision. Gode forudsætninger Ved køreplanændringer planlægges fra
Læs mereNej til S-tog til Roskilde. Hvorfor? Og hvad så?
Nej til S-tog til Roskilde. Hvorfor? Og hvad så? Af: Civilingeniør Jan Schneider-Tilli, Banestyrelsen Planlægningsdivisionen 1 Civilingeniør, Ph.D. Anders Hunæus Kaas, Atkins Danmark 2 1. Baggrund Projekt
Læs mereMånedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: April Direktionssekretariatet
Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: April 2016 Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Driftsafvikling IC4/IC2 1. Nuværende indsættelsesplan
Læs mereMånedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Juli 2017
Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Juli 2017 Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K 1. Nuværende indsættelsesplan Den 25. juni 2017 trådte
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt. Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016 Panelet Anders H. Kaas Afdelingschef Infrastrukturrådgiveren Atkins Morten Slotved Borgmester
Læs mereNOTAT: S-tog til Roskilde.
Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011
Læs mereLGB - BOSF. Betjenings- og sikkerhedsforskrifter BOSF. Udgivet den: 18.september Erstatter alle tidligere LGB-BOSF. Side: 1
Betjenings- og sikkerhedsforskrifter BOSF Udgivet den: 18.september 2016. Erstatter alle tidligere LGB-BOSF Side: 1 01 Ansvar. Ukendskab til regler og bestemmelser i disse forskrifter, fritager ikke for
Læs mereFaktabaseret planlægning i DSB
Faktabaseret planlægning i DSB Martin Goodman Nielsen Aalborg Trafikdage 26-08-2019 Langsigtet planlægning Martin Goodman Nielsen Udannet fra DTU i 15 Strategisk køreplanlægger og analytiker i Langsigtet
Læs mereHøringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012
Høringssvar vedr. Trafikplan 2012-27 fra borgere på Vestfyn 1 Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012 Vi har med interesse læst Trafikstyrelsens
Læs mereEn attraktiv jernbane. nu og i fremtiden
En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og
Læs mereKYSTBANEN. Transport- og Boligudvalget (2. samling) TRU Alm.del - Bilag 68 Offentligt MAJ 2018 KOMMUNESAMARBEJDE NORDSJÆLLAND
Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling) TRU Alm.del - Bilag 68 Offentligt MAJ 2018 KOMMUNESAMARBEJDE NORDSJÆLLAND KYSTBANEN VURDERING AF MULIGHEDER FOR PÅ KORT OG MELLEMLANGT SIGT AT FORBEDRE
Læs mereKapacitet udbud og efterspørgsel
Kapacitet udbud og efterspørgsel Banebranchen Maj 2011 Agenda Kapacitet til et marked i vækst Særlige udfordringer d for passagertog Særlige udfordringer for godstog Særlige udfordringer for infrastrukturarbejde
Læs mereANALYSE AF KYSTBANEN TEKNISK DEL
Til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Ove, Dokumenttype Rapport Dato 29. november 2018 ANALYSE AF KYSTBANEN TEKNISK DEL ANALYSE AF KYSTBANEN TEKNISK DEL Projektnavn Projektnr. 1100034468 Modtager
Læs mereAf- og påstigning i bus, tog og metro
Af- og påstigning i bus, tog og metro NOTAT August 2018 Indhold 1. Baggrund og formål 3 2. Resumé og anbefalinger 4 2.1 Resumé 4 2.2 Passagerpulsens ønsker og anbefalinger 6 3. Resultater 9 3.1 Bus 10
Læs mereStøj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet
Støj København-Ringsted projektet 21. september 2008 3 Støj Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj for på strækningerne Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde, Kværkeby-Ringsted Station og et vendesporsanlæg
Læs mereMånedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: Juni Direktionssekretariatet
Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: Juni 2016 Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Driftsafvikling IC4/IC2 1. Nuværende indsættelsesplan DSB
Læs mereRETTIDIGHED - FREKVENSINFORMATION PÅ SKINNER. Cand. Psych Malene Foldager
RETTIDIGHED - FREKVENSINFORMATION PÅ SKINNER 1 Cand. Psych Malene Foldager 2 KOMMUNIKATION ULTRA KORT Budskab Besked Tolkning statistik 90 % rettidighed???????? 3 DSB S DEFINITION Et tog er defineret som
Læs mere29. september 2017 JOURNALNUMMER SKREVET AF
NOTAT 29. september 2017 JOURNALNUMMER SKREVET AF 05.00.00-A00-2-17 LENE MADSEN MILNER Bilag 1. Baggrundsnotat om Østbanens forlængelse Ændringer af banedriften I disse år sker der en række væsentlige
Læs mereBanedanmarks kapacitetsstrategi 2020
Banedanmarks kapacitetsstrategi 2020 Trafikdage 2012 Stina Rosenlind og André Røssel fra Anlægsudvikling i Banedanmark Banedanmarks kapacitetsstrategi 2020 Program Formål Analyseforløb - Opstilling af
Læs mereNy bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane
Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem
Læs mereKøbenhavn - Roskilde 07.01.2007-05.01.2008. Høje Taastrup. Roskilde. København H
København - Roskilde 07.01.2007-05.01.2008 Roskilde Høje Taastrup København H København - Roskilde Indhold Plan Side Tegnforklaring 4 Båstad Sådan bruger du køreplanen 6 Hvor lang tid skal du bruge til
Læs mereMånedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Februar 2017
Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Februar 2017 Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K 1. Nuværende indsættelsesplan (december 2016) DSB
Læs mereHvordan bruger vi Øresundsbanen
Hvordan bruger vi Øresundsbanen...når der er en ny forbindelse? Anders H. Kaas, Atkins Malmö 8. februar 2013 Agenda Overblik Situationen i dag Trafikvækst Undersøgte alternativer Kapacitetsmodel Resultater
Læs mereNye tider. DSB s køreplan 2016 Jesper Thorsen, Langsigtet Planlægning
Nye tider DSB s køreplan 2016 Jesper Thorsen, Langsigtet Planlægning 25. august 2015 Største ændring siden 1997 Generelle forbedringer i K16 Reducerede rejsetider Fast systemtime og faste minuttal Jævne
Læs mereSIMATIC-baseret sikringsanlæg SICAS S5. Kort generel funktionsbeskrivelse. Mobility
SIMATIC-baseret sikringsanlæg SICAS S5 Kort generel funktionsbeskrivelse Mobility 1 Sikringsanlægget SICAS S5 er et elektronisk sikringsanlæg baseret på Siemens PLC-systemet SIMATIC. I Danmark er der installeret
Læs mereVidere med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser
Videre med toget Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for byudvikling December 2007 1 1. Resume Biltrafikken er
Læs mereNOTAT. Automatisk S-banedrift
NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. januar 2011 J. nr. 2010-101 Center for Kollektiv Trafik Automatisk S-banedrift Baggrund Transportarbejdet på S-banen har i en længere årrække været faldende. Det faldende transportarbejde
Læs mereMånedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: Juli Direktionssekretariatet
Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: Juli 2016 Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Driftsafvikling IC4/IC2 1. Nuværende indsættelsesplan DSB
Læs mereKapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne
Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Banebranchens jernbanekonference 2011 11.05.2011 Præsenteret af Klaus S. Jørgensen Banedanmarks organisation (pr. 01.07.2010)
Læs mereKøreplan for InterCityLyn og InterCity fra København til Aarhus - Aalborg - Frederikshavn (Fed skrift i planen = ændrede tider) Fredag den 7.
Køreplan for InterCityLyn og InterCity fra København til Aarhus - Aalborg - Frederikshavn (Fed skrift i planen = ændrede tider) Fredag den 7. november om aftenen Tognr. IC 165 L 65 L 67 IC 169 L 69 IC
Læs mere1. kvartal 2010. 2. kvartal 2010. 3. kvartal 2010
Trafikudvalget -11 TRU alm. del Bilag 98 Offentligt Notat Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 3. 1. Antallet af rejser I 3. blev der foretaget ca. 12,8 mio. rejser med DSB's fjern- og regionaltog. Dette
Læs mereJeg har derfor bedt DSB s bestyrelsesformand såvel som Banedanmark om et bidrag til redegørelsen.
MINISTEREN Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K (ministersvar@ft.dk) Dato J. nr. 2. februar 2018 2016-5694 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om togenes punktlighed
Rigsrevisionens notat om beretning om togenes punktlighed Marts 2018 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 3/2017 om togenes punktlighed
Læs mereTransportudvalget TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt
Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 2. kvartal 2014 1. Antallet af rejser I 2. kvartal 2014 blev der foretaget 12,7 mio. rejser med DSB's fjern-
Læs mereFremtiden på jernbanen. Jan Albrecht Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Jernbanesikkerhedskonference Januar 2019
Fremtiden på jernbanen Jan Albrecht Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Jernbanesikkerhedskonference Januar 2019 Overblik: Væksten på jernbanen Overblik: besluttede projekter nov. 17 Åbningsdatoer ændres
Læs mereTransport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 233 Offentligt
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 233 Offentligt Notat Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Orientering til TRU vedr. IC4-situationen
Læs mereStationskapaciteten ved København H
Stationskapaciteten ved December 2013 3 Stationskapaciteten ved Indhold Indhold 1 Sammenfatning 5 2 Københavns Hovedbanegård i dag 10 3 Stationskapaciteten på 13 3.1 Fjern- og regionaltog på i fremtiden
Læs mereFremtidens togtrafik i Hovedstadsområdet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om: Fremtidens togtrafik i Hovedstadsområdet 13. december 2017 1 Parterne ønsker
Læs mereRingsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej Ringsted. Att.: John Jeppesen. Dato:
Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej 9 4 Ringsted Att.: John Jeppesen Akustik Støj Vibrationer Vedbysøndervej 13 4200 Slagelse Tlf: 503 620 Fax: 527 622 post@d-a-r.dk www.d-a-r.dk Sag nr.: 11-012 Beregning
Læs mereForsinkelsers indflydelse på togpassagerers tilfredshed
Forsinkelsers indflydelse på togpassagerers hed Notat baseret på NPT data oktober 2016 Side 2 1. Indledning Der har i de senere år været meget snak om togselskabernes rettidighed i pressen og på de sociale
Læs mereKøreplaner og passagerer
Køreplaner og passagerer SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND FLERE OG BEDRE TOG FOR SAMME PENGE. VISION FOR EN NORDJYSK REGIONALTOGSBETJENING Markant flere afgange Bedre togmateriel Sammenhængende
Læs mereTrafikudvalget TRU alm. del Bilag 349 Offentligt
Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Bilag 349 Offentligt Redegørelse Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Direkte 7226 7075 Fax 3338 1439 lfu@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Vurdering
Læs mereTogbus (2237) (2233) (2237) (2233)
Sag 5841-2 og 1026 Sydbanen weekend fra 10.-12. februar 2017 kontakt vedr. denne køreplan Yvonne Hjorh Sørensen, DSB Korrigeringscenter ymh@dsb.dk tlf 24684133 København - Roskilde - Køge - Næstved - Nykøbing
Læs mereIndholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger
Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag
Læs mereVurdering af alternative betjeningsmodeller for Kystbanen. Rapport Udarbejdet for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Vurdering af alternative betjeningsmodeller for Kystbanen Rapport Udarbejdet for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Kolofon Udarbejdet af: Malene Buch-Larsen, Thomas Odgaard og Claus Bjørn Galbo-Jørgensen
Læs mereDesuden beskriver notatet, hvilke forbedringer der arbejdes med på et længere sigte.
NOTAT Oprettet: 19/10/18 Senest revideret: 30/10/18 Ref.: 1-30-75-7-101-2-18/OS Modtager: RN/NJ/NT NJ s togkøreplan fra december 2018 (K19) I august 2017 overtog Region Nordjylland, NT og NJ regionaltogsbetjeningen
Læs mereSærkøreplan 20. juni - 12. juli 2015
Særkøreplan Tegnforklaring Hvor intet er anført under køredage, kører toget alle dage. 1 Mandag 1 2 Tirsdag 1 3 Onsdag 1 4 Torsdag 1 5 Fredag 1 6 Lørdag 1 7 Søndag 1 b g i 1 eller nat efter... (for de
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED INDHOLD. 1 Indledning. 2 Datagrundlag og metode. 1 Indledning 1. 2 Datagrundlag og metode 1
FORBRUGERRÅDET TÆNK SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning
Læs mereTrafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten
Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:
Læs mereUdfordringerne ved at lægge en køreplan for S-tog i de kommende år, når signalprogrammet implementeres etapevis
Udfordringerne ved at lægge en køreplan for S-tog i de kommende år når signalprogrammet implementeres etapevis Per Delvig DSB Operation Langsigtet Planlægning AGENDA 1. Signalprogrammets etaper 2. Udfordringer
Læs mereModel til fremkommelighedsprognose på veje
Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose
Læs mereServicestandarder for trafikinformation. Skærme og højttalere
Servicestandarder for trafikinformation Skærme og højttalere 3. Version 19.01.2016 Indhold Side 1. Forord 3 2. Formål med servicestandarderne 4 3. Forklaring på de forskellige driftssituationer 5 4. Servicestandard
Læs mereBanedanmark - TKØ Trafik
Banedanmark - TKØ 10.12.2017-08.12.2018 Trafik Tjenestekøreplan Øst TJENESTEKØREPLAN ØST (TKØ) Personførende tog samt tilhørende materieltog Sjælland og Lolland-Falster (inklusiv Korsør - Odense og København
Læs mereMånedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Marts 2017
Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Marts 2017 1. Nuværende indsættelsesplan (december 2016) DSB planlagde i marts med en driftspulje på 45 IC4 togsæt, heraf 38 togsæt til indsættelse
Læs mereS-tog køreplan Gælder fra 14. december 2003
S-tog køreplan Gælder fra 14. december 003 H H+ rederikssund Ølstykke Gl. Toftegård 7 94 85 74 63 53 4 31 Stense Veksø Kildedal Bx B+ B Måv C 66 54 43 3 6 5 41 31 Sjær 9 8 71 61 51 41 30 0 99 89 77 67
Læs mereHALVTIMESDRIFT HORNSLET GRENAA INDHOLD NY KRYDSNINGSSTATION VED TRUSTRUP. 1 Baggrund og formål. 1 Baggrund og formål 1. 2 Metode 2
NORDDJURS KOMMUNE HALVTIMESDRIFT HORNSLET GRENAA ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NY KRYDSNINGSSTATION VED TRUSTRUP NOTAT INDHOLD 1
Læs mereTransportudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 411 Offentligt (02) Analyse af Ny Ringsted Station
Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 411 Offentligt (02) Analyse af Station Banedanmark Trafikplanlægning Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Forfatter: vikr,
Læs mereMånedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: januar 2018
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K 1. Nuværende indsættelsesplan DSB planlagde i januar måned med en driftspulje på 52 IC4 togsæt, heraf 40 togsæt til
Læs mereDirektionssekretariatet
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Direktionssekretariatet 1. Nuværende indsættelsesplan DSB planlagde i februar måned med en driftspulje på 52 IC4 togsæt,
Læs mereFaxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling
Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato
Læs mereSvendborgbanen Halvtimesdrift Svendborgbanen
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 104 Offentligt Halvtimesdrift 2 tog i timen på Transport- og Bygningsministeriet har anmodet DSB om et oplæg på ½-times drift på Formålet er at
Læs mereMånedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Januar Direktionssekretariatet. Driftsafvikling IC4
Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Januar 2017 Driftsafvikling IC4 Direktionssekretariatet 1. Nuværende indsættelsesplan (december 2016) DSB planlagde i januar med en driftspulje på
Læs mereDen statslige Trafikplan
Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder
Læs mereAarhus H (Ar) Overgangsstation ID 64000
600 50 Østhavnen Aarhus H (Ar) Overgangsstation D 600 2 3 4 5 6 7 108,5 0 2-9 5 6 7 500 49 >2-7 S 20 30 S >2-4 >5 >6-7 107,8 >5-7 >500 >20 >2-7 S 80 50 105,4 Aalborg strækning 24 > 5-7 > 500 > 2-7 60 >
Læs mereRettidighedsorganisationen
Rettidighedsorganisationen g Oplæg til Banekonferencen Rettidighedsenheden Emner jeg vil fortælle om i dag 1. Baggrund 2. Organisering 3. Hvordan går det? o Generelt o Kystbanen o Holdetidssanalyse o Løvfald
Læs mereThe two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereMånedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: August Direktionssekretariatet. Driftsafvikling IC4
Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: August 2016 Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Driftsafvikling IC4 1. Nuværende indsættelsesplan DSB planlagde
Læs mereTrafikdata til grundlag for støjberegninger 2014 og 2030
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780333 Fax 7262 6790 rjas@tbst.dk www.tbst.dk Notat Trafikdata til grundlag for støjberegninger 2014 og 2030 Trafik- og Byggestyrelsen udarbejder jernbanedata,
Læs merePlads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn
Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere
Læs mereDirektionssekretariatet
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K 1. Nuværende indsættelsesplan DSB planlagde i april måned med en driftspulje på 52 IC4 togsæt, heraf 37 togsæt til indsættelse
Læs mereR A P P O R T. ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t. J a n u a r 2 0 0 9
R A P P O R T Plads til flere tog over Øresund ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t J a n u a r 2 0 0 9 Øresundsbron ejes og drives af Øresundsbro Konsortiet, som ejes ligeligt af den danske og svenske
Læs mereEtablering af Jem & Fix på Rugmarken 11-13, Farum. Trafikal analyse af indkørsel fra Paltholmvej
Notat Dato: 09.05.2015 Projekt nr.: 1003907-001 T: +45 2540 0097 E: lau@moe.dk Projekt: Emne: Etablering af Jem & Fix på Rugmarken 11-13, Farum Trafikal analyse af indkørsel fra Paltholmvej Notat nr.:
Læs mereTransportudvalget TRU Alm.del Bilag 55 Offentligt
Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 55 Offentligt Afrapportering DSB S-tog 3. kvartal 2013 1. Antallet af rejser I 3. kvartal 2013 blev der foretaget 24,7 mio. rejser på S-banen, hvilket er et
Læs mereKapacitetsanalyse på Stevnsvej
Afsender Ashti Bamarne E-mail Ashti.bamarne@afconsult.com Dato 07/11/2017 Projekt ID 5958 Modtager Stevns Kommune Kapacitetsanalyse på Stevnsvej 5958rap001-Rev0-Kapacitetsanalyse.docx Page 1 (10) Indholdsfortegnelse
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Bidrag til besvarelse af TRU
Læs mereMånedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: April 2017
Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: April 2017 Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K 6. juni 2017 1. Nuværende indsættelsesplan DSB planlagde
Læs mere