Kapacitetsanalyse og beregninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapacitetsanalyse og beregninger"

Transkript

1 Kapacitetsanalyse og beregninger Ved Thomas Rasch, Banestyrelsen Kalvebod Brygge 32, København V thr@trafik.bane.dk tlf: lokale 12357

2 KAPACITETSUDNYTTELSE... 3 STRÆKNINGSKAPACITET... 3 PERRONSPORSKAPACITET... 4 SIMULERING... 5 SIMULERINGSMETODE... 5 RESULTATER... 6 INDLEDNING... 7 ARBEJDSMETODE... 7 MÅLEMETODER: DRIFTOPLÆG SAMMENLIGNING MELLEM AFVIKLET KØREPLAN OG SIMULERING RESULTATER B RESULTATER B KONKLUSION FIGUR 1 SAMMENHÆNG MELLEM BELASTNING OG KVALITET 3 FIGUR 2 ANTAL TOG PR. TIDSENHED 4 FIGUR 3 PERRONSPORSKAPACITET 4 FIGUR 4 FORSINKELSFORDELINGER PÅFØRES 6 FIGUR 5 PRINCIP FOR FORSINKELSER 6 FIGUR 6 KØREPLAN <-> INFRASTRUKTUR 8 FIGUR 7 UDARBEJDELSE AF FIKTIVE KØREPLANER 8 FIGUR 8 SAMMENLIGNING MELLEM KØREPLAN OG DRIFTOPLÆG 9 FIGUR 9 INDBYRDES SAMMENLIGNING 10 FIGUR 10 MÅLERETNINGER 11 FIGUR 11 RESULTATER B1 13 FIGUR 12 RESULTATER B2 14

3 Kapacitetsanalyse og beregninger Kapacitetsudnyttelse Kapaciteten for et jernbanenet kan ikke entydigt beregnes. Inden man vil definere en bestemt kapacitet for et banenet må overvejes hvilken kvalitet man ønsker. Kvaliteten falder når banenettet belastes yderligere, og derfor er det på sin plads at have et mål for den kvalitet man ønsker. I Danmark bruges f.eks. at 85% af togene skal være rettidige 1. Strækningskapacitet Herefter skal tages stilling til hvilket togmix der skal befærde strækningen. Dette er afhængigt af såvel kommercielle som politiske interesser, og er derfor meget svært at definere. Oftest laves nogle forskellige driftsoplæg der afspejler forskellige hastigheder og standsningsmønstre. Forskellen i køretiden på strækninger betyder meget for strækningskapaciteten, da dette er bestemmende for hvornår togene kan afgå / ankomme. Dette ses af Figur 2. Her er det muligt at afvikle 4 tog pr. time ved en 100% kapacitetsudnyttelse. 1 DSB InterCity (DSB s InterCity, InterCityLyn, samt InterRegional-tog) regnes for rettidige hvis evt. forsinkelse ikke overstiger 5 minutter. DSB Regionaltog regnes for rettidige hvis evt. forsinkelse ikke overstiger 2 minutter. DSB Gods (DanLink, Stykgods og Hellast (kombi-tog og øvrige gods-tog)) regnes for rettidige, hvis evt. forsinkelse ikke overstiger 10 minutter. Posttog regnes for rettidige. hvis evt. forsinkelse ikke overstiger 5 minutter.

4 I praksis opleves at hvis man har en udnyttelse på over 80% af tiden, vil der være så store forsinkelser på strækningen at det ikke vil være acceptabelt for passagererne. Omvendt er der sjældent problemer hvis belastningen ligger under de 50%. Mellem de 50% og 80% vil det være nødvendigt at foretage EDB-simuleringer af togdriften for at forudse forsinkelsernes omfang. Perronsporskapacitet Kapaciteten af et netværk afhænger desuden af de enkelte stationers evne til at modtage, ekspedere og afsende tog. Oftest måles hvor stor en procentdel af tiden de enkelte spor er lukket pga. holdende tog eller signalmæssigt stillet ind- og udkørsel.

5 Figur 3 ses et eksempel på en station med 4 spor. For hvert tog er indtegnet togvej sættes, ankomst, afgang og signalmæssig opløsning. Dette giver de fire cirkler. Belastningen bør som tommelfingerregel ikke overstige 70%. Medtages kun køreplanens ankomst og afgangstider skal nok regnes med 50%. Der bør dog altid foretages en vurdering af togvejsmuligheder og signalindstillingstid. Simulering Befinder man sig i gråzonen af kapacitetsgrænsen, kan udføres en simulering for at give et bedre vurderingsgrundlag. Man bør gøre sig klart at en simulering er den mest omfattende, dyre og besværlige analyse man kan give sig i kast med. Det er derfor anbefalelsværdigt at indskrænke analysen mest muligt, og altid indkredse problemerne ved at bruge sund fornuft og tommelfingerberegninger. Omvendt vil simuleringer give et beslutningsgrundlag der nok er værd at medtage inden en jernbaneinvestering i oftest 2 cifrede millionbeløb. Det tilrådes at gøre sig klart hvilken af de 2 slags simuleringer man giver sig i krig med. Simuleringsmetode Metoden varierer fra simulator til simulator. Grundlæggende er der dog tale om at enten en køreplan eller et statistisk forsvarlig antal driftoplæg afvikles i en model, der reagerer i tilnærmet overensstemmelse med virkeligheden. Infrastrukturmæssigt har modellen oplysninger om spor, hastigheder, togveje, sikringsanlægs reaktionstider, signaler, baliser linieledere mv. Disponeringsmæssigt reagerer modellen ved at prioritere de enkelte tog og togveje, hvis et tog er forsinket. Er en køreplan lavet ordentligt er der ikke nogle konflikter i sporene mellem de enkelte tog og deres togveje, sålænge alle tog ikke er forsinkede. Simulatoren vil i så fald afvikle toggangen, og afsløre eventuelle køreplansfejl (eller modelfejl). Næste skridt er at påføre de enkelte tog forsinkelser på baggrund af erfaringer. Generelt gives forsinkelser som fordelinger, hvorefter computeren foretager lodtrækning. Det vil derfor være nødvendigt at udføre mange simuleringsscenarier på baggrund af forskellige lodtrækninger i en analyse. Generelt påføres togene en forsinkelsefordeling ved indkørsel i modellen, ved kørsel på bestemt strækninger, ved ophold, kobling etc.

6 Der kan også knyttes sandsynligheder for at sikringsanlæg virker, sporskifter drejer etc. Dog vil disse oftest være små i forhold til de øvrige og undværes derfor ofte. I Figur 4 ses et tog der kører ind i modellen i Roskilde, og ud i Kastrup. Toget får angivet forsinkelsfordelinger ved indkørsel i model (A), ved ophold (B), og på strækningen (C). Simuleringen vil herefter holde togets egen mulighed for regenerering op med de forsinkelser der påføres dette ses af Figur 5. Resultater

7 Simulatoren giver utrolig mange data fra sig efter en gennemkørsel af et antal simuleringsscenarier. Oftest nævnte måledata er: Hvilke data der kigges på afhænger af den stillede opgave. Til køreplanssimulering er middelforsinkelsen på stationerne oftest særdeles egnet. Gennemgang af simuleringsforløb, med målemetoder Indledning Arbejdsmetode I det følgende gennemgås et analyseforløb fra efteråret 96, der bearbejdede problemstillingen mellem at benytte driftoplæg contra køreplaner i simuleringsopgaver. Analysen er god, da den afklarer nogle af de problemer der opstår når man skal benytte og måle på en stor kompleks model. Et af de problemer der oftest er i kapacitetsanalyser, er at selve analysen forholder sig til et køreplansudkast. Der er derfor en risiko for at man forsøger at tilpasse sin infrastruktur, så den kan afvikle en bestemt køreplan optimalt. Omvendt kan køreplanlæggeren rent rutinemæssigt have taget hensyn til infrastrukturen ved bearbejdning af køreplanen. Derved kan opnås den situation at en fremtidig infrastruktur, vurderes på baggrund af en køreplan hvor der er taget hensyn til den allerede eksisterende infrastruktur.

8 Dette forhold kan resultere i at en kapacitetsvurdering viser at en forbedret infrastruktur ikke vil forbedre trafikkens regularitet. Årsagen kan være at infrastruktur-forslaget ikke er relevant, men kan også skyldes at der i den benyttede køreplan (bevidst som ubevidst) er taget hensyn til de bindinger der ligger i den eksisterende infrastruktur. Et andet problem kan være at der ikke foreligger en færdig køreplan, men udelukkende et driftoplæg. Eller at køreplanen er i en fase hvor den løbende ændres, og således vil en forudsætningerne for en større kapacitetsanalyse være ændret på det tidspunkt analysen foreligger i rapportform. En metode til at sætte sig ud fra dette problem er at omsætte køreplanen til hvordan denne ville se ud leveret som et driftoplæg. Man lader herefter en computer genere et antal fiktive køreplaner på baggrund af det opstillede driftoplæg. En stor del af disse køreplaner vil ikke være relevante set med driftsmæssig øjemed, og således aldrig blive brugt. Ligeledes vil en del af køreplanerne rent trafikalt være så uheldige, at disse vil få en dårlig regularitet. For at få et indblik i hvor meget ringere de fiktive køreplaner er i forhold til de reelle, er det nødvendigt at afvikle såvel en køreplan som det deraf afledte driftoplæg, omsat til et antal fiktive køreplaner, i den samme model. Derved opnås et kendskab til sammenhængen mellem reel og fiktiv køreplan. I denne opgave skal der afvikles 4 driftoplæg. De 2 af dem K96-S samt K-Øresund, foreligger i en reel køreplan. Disse er derfor undersøgt som såvel køreplan som driftoplæg. Dette fremgår af Figur 8.

9 Af Figur 8 ses at køreplanerne K96-S og K-Øresund omsættes til driftoplæg, for at disse kan sammenlignes med driftoplæggene K-Øresund (plkt) og K-Kastrup, der ikke foreligger i en køreplansversion. Den del der omhandler afviklingen af en reel køreplan udføres udelukkende for af få kendskab til modelfejlen, og evt. kalibrere model efter en måling af de samme tog som de rent faktisk afvikledes (K96-S). Når dette arbejde er gjort, kan man sammenligne de enkelte driftoplæg.

10 Målemetoder: Man er nu i besiddelse af en model hvor man meget hurtigt kan afvikle en række driftoplæg, for at sammenligne tendenser. Ligeledes er det muligt at stresse sin model, ved at øge frekvensen for tog i driftoplægget. Der kan således arbejdes med scenarier hvor man har en kombination af togsystemer på en fremtidig infrastruktur, der netop vil afvikles med den samme kvalitet som f.eks K96-S afviklet på den nuværende infrastruktur. Jo mere en model ligner virkeligheden, jo mere må man erkende at det er svært at måle på virkeligheden. Når der måles på togenes forsinkelse / regularitet, er det nødvendigt at gruppere togne således at der optræder de samme tog i alle tværsnit. Dette faktum gør at der i denne model er foretaget måling på følgende strækninger:

11 Det skal bemærkes at strækningen Rg - Ro måles separat, for at reducere antallet af kombinationer. For at forenkle strækningerne skal start/ endestationerne forstås som følgende: Station Start / Ende for tog Østerport: Østerport opstilling / Helgoland / Kystbanen KH: Belvedere / KGC Kastrup: KGC-Kastrup / Øresund Roskilde: Kalundborg / Køge Ringsted: Glumsø / Fjenneslev Alle målinger er udført når toget holder stille ved perron (PU/U-signal for godstog). Den første måling er målt som afgangsforsinkelse, øvrige målinger er udført som ankomstforsinkelse. Forsinkelsen er målt som middelforsinkelse, hvor togene er opdelt efter togtyper, og hvor middelforsinkelsen er et gennemsnit af samtlige simulationscykli / samtlige kørte tog pr. togtype/retning.

12 Driftoplæg Til brug for modelarbejdet er der brug for et driftoplæg. Driftoplægget skal være opdelt i en række togtyper hvor følgende parametre er angivet: Sammenligning mellem afviklet køreplan og simulering. Til sammenligning af virkelighedens drift og simuleringerne, er valgt at se på regionaltogenes afvikling i retningerne B1 og B2. Trafikken domineres af regionaltogstrafik, og togdriften kører i disse retninger gennem hele modellen. (Roskilde - Østerport). At der måles på regionaltogene betyder at alle togtyper kører i modellen (f.eks. IC og gods), men at der måles specifikt på regionaltogenes forsinkelser. Der er i modellen målt i morgenmyldretimen mellem 7 og 8, hvilket betyder at B1(ind til byen) svarer til en morgenmyldretime og B2(ud af byen) svarer til en normaltime. Det skal specielt bemærkes, at for køreplansversionen mellem Roskilde og Østerport er der kalibreret med reducerede holdetider i Trekroner, Hedehusene og Valby, hvor holdetiden er sat ned fra 30 sek. til 20 sek. Desuden er IC materiel ændret til at lokomotivføreren tilpasser farten efter køreplanen( For at forhindre IC tog i at ankomme for tidligt til Høje Taastrup og derigennem at tage perronspor fra regionaltog).

13 Resultater B RDS Køreplan / UX-Simu Driftsoplæg / UX-Simu 0 Roskilde Høje Taastrup KH Østerport Mellem Roskilde og Høje Taastrup regenererer alle tre modeller, hvilket kan forklares ved den kapacitetsgevinst der er ved det ekstra spor. Strækningen mellem Høje Taastrup og København H er i alle 3 modeller stort set neutrale, mens strækningen mellem København H og Østerport genererer forsinkelser i alle 3 modeller; Ca. 10 sek. i køreplan/ux-simu og RDS mens der i driftsmodellen genereres forsinkelser på i gennemsnit 35 sek. Generelt er der en tendens til at driftsoplæggene genererer større forsinkelser end Køreplan/UX-Simu og RDS, hvilket viser nytteværdien af en god køreplanlægning.

14 Resultater B RDS Køreplan / UX-Simu Driftsoplæg / UX-Simu 0 Østerport KH Høje Taastrup Roskilde Strækningen mellem Østerport og København H regenererer en smule i alle 3 modeller. Strækningen mellem København H og Høje Taastrup er igen neutrale mens strækningen mellem Høje Taastrup og Roskilde regenererer en smule; 5 sek. I gennemsnit i simuleringerne(køreplan og driftsoplæg), mens RDS degenererer 12 sek. i gennemsnit. Forskellen er ikke undersøgt nærmere(kan evt. skyldes periodisk LA-tillæg). Igen er tendensen at driftsoplæggene genererer større forsinkelser.

15 Konklusion Ovennævnte sammenligninger mellem faktisk afviklet trafik og simuleret, er udført på et begrænset datagrundlag, idet der kun er benyttet data fra en afviklet køreplan. Der findes i de valgte retninger og togtyper en sammenhæng mellem den faktisk afviklede trafik og den simulerede. Speciel simuleret køreplan svarer godt til det faktisk målte, mens der er en tendens til at driftoplægget generer større forsinkelser. Det er derfor vigtigt i senere faser at have dette i erindring, når der skal foretages en fortolkning af resultater fra simulering af fremtidige driftsoplæg og infrastrukturer. Det konkluderes at driftsoplæggene godt kan give et billede af den kapacitetsmæssige kvalitet, sålænge driftsoplæg sammenlignes med andre driftsoplæg.

Regularitetsmodel for jernbaner

Regularitetsmodel for jernbaner Regularitetsmodel for jernbaner Af: Civilingeniør, Ph.D. Anders Hunæus Kaas, Banestyrelsen rådgivning 1 1. Baggrund I 1998 gennemførte Banestyrelsen en række analyser af København-Ringsted projektets samfundsøkonomiske

Læs mere

Undersøgelse af Østfoldbanen i Norge ved hjælp af togsimuleringsmodel.

Undersøgelse af Østfoldbanen i Norge ved hjælp af togsimuleringsmodel. Undersøgelse af Østfoldbanen i Norge ved hjælp af togsimuleringsmodel. Overingeniør Gaute Borgerud, Planavdelingen, Jernbaneverket, Region Øst, Oslo og Civilingeniør Erik Mørck Jacobsen, ScanRail Consult,

Læs mere

Københavns Hovedbanegård

Københavns Hovedbanegård Københavns Hovedbanegård - Udfordringer og muligheder Baggrund - Ifølge aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 skal der gennemføres en analyse af stationskapaciteten ved Københavns Hovedbanegård

Læs mere

Kryssing i plan på Asker stasjon

Kryssing i plan på Asker stasjon Østlandsstjerna Kryssing i plan på Asker stasjon Kvalitetssikring av forslag for Spikkestadbanen Rolv Lea 15. april 2016 I rapporten «Østlandsstjerna Trafikkgrunnlag og infrastrukturtiltak» (Civitas, 16.

Læs mere

Undersøgelse af jernbanetrafikale effekter. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen

Undersøgelse af jernbanetrafikale effekter. -Fagnotat. Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Undersøgelse af jernbanetrafikale effekter -Fagnotat Handlemuligheder vedrørende Storstrømmen Storstrømsbroen ISBN: 978-87-7126-139-4 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde

Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde Af: Civilingeniør Jan Schneider-Tilli, Banestyrelsen Civilingeniør Jens W. Brix, Banestyrelsen Civilingeniør, Ph.D. Anders Hunæus Kaas, WS Atkins Danmark 1

Læs mere

Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens

Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens Joakim Bak og Anne Pilegaard, DSB S-tog Søndag d. 23. september 2007 gennemfører S-tog det største køreplanskift siden 1989. Den nye

Læs mere

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe

Læs mere

Bag kulisserne Strategianalyse København - Ringsted. Aalborg trafikdage 29. August 2006

Bag kulisserne Strategianalyse København - Ringsted. Aalborg trafikdage 29. August 2006 Bag kulisserne Strategianalyse København - Ringsted Aalborg trafikdage 29. August 2006 Fire løsninger undersøgt Strategi og forløb Begrænset tid og budget Mange spørgsmål Fokus på sammenlignelighed Baseres

Læs mere

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt. i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård

Læs mere

Trafikale muligheder. Kapacitet og regularitet. København-Ringsted projektet. September 2009

Trafikale muligheder. Kapacitet og regularitet. København-Ringsted projektet. September 2009 Trafikale muligheder Kapacitet og regularitet September 2009 København-Ringsted projektet 3 Trafikale muligheder Forord Forord Dette notat omhandler trafikale muligheder kapacitet og regularitet. Det

Læs mere

Fra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.

Fra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende. Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 13. juni 2012 2012-732 Udfordringer i den kollektive trafik i hovedstadsområdet

Læs mere

Kapacitetsbegrænsende forhold i forbindelse med køreplanlægning

Kapacitetsbegrænsende forhold i forbindelse med køreplanlægning Kapacitetsbegrænsende forhold i forbindelse med køreplanlægning Jakob Preisler, DSB Passager 1. Indledning Gennem mange år har trafikprognosemodeller og modeller til beregning af vejkapacitet udgjort en

Læs mere

Særkøreplan 1. maj - 13. maj og 18. maj - 19. juni 2015

Særkøreplan 1. maj - 13. maj og 18. maj - 19. juni 2015 Særkøreplan 1. maj - 13. maj og 18. maj - 19. juni 2015 Tegnforklaring Hvor intet er anført under køredage, kører toget alle dage. 1 Mandag 1 2 Tirsdag 1 3 Onsdag 1 4 Torsdag 1 5 Fredag 1 6 Lørdag 1 7

Læs mere

Kapacitetsfremmende tiltag for jernbanesystemer

Kapacitetsfremmende tiltag for jernbanesystemer Kapacitetsfremmende tiltag for jernbanesystemer Af: Anders Hunæus Kaas, Banestyrelsen rådgivning 1 / DTU-IFP 1. Baggrund I den nærmeste fremtid stilles der stærkt stigende krav til de danske jernbaner.

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget Folketinget

Transport- og Bygningsudvalget Folketinget MINISTEREN Transport- og Bygningsudvalget Folketinget Dato J. nr. 7. december 2016 2016-6067 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transport- og Bygningsudvalget har i brev af

Læs mere

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten

Læs mere

Møde mellem DSB og Transportog Bygningsudvalget

Møde mellem DSB og Transportog Bygningsudvalget Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 289 Offentligt Møde mellem DSB og Transportog Bygningsudvalget 1 Dagsorden, Møde mellem DSB og Transport- og Bygningsudvalget DAGSORDEN 1. Status

Læs mere

Udvikling og praktisk anvendelse af kapacitetsmodel for jernbaner

Udvikling og praktisk anvendelse af kapacitetsmodel for jernbaner Udvikling og praktisk anvendelse af kapacitetsmodel for jernbaner Af: Dorte Filges, DSB stab planlægningskontoret Mogens Nielsen, TetraPlan ApS Anders Hunæus Kaas, DSB bane rådgivning / DTU-IFP 1. Baggrund

Læs mere

Notat. Direktionssekretariatet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K

Notat. Direktionssekretariatet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Notat Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 K Høring vedrørende halvtimes drift på Svendborgbanen DSB har for Transport- Bygnings- og Boligministeriet udarbejdet et oplæg

Læs mere

DSB s trafikale vej mod 2030

DSB s trafikale vej mod 2030 DSB s trafikale vej mod 2030 Aalborg Trafikdage 26. august 2019 Morten Johnsen, Langsigtet planlægning Et årti med transition for jernbanen Kunder Infrastruktur Nyt elmateriel Transitionsperiode 2 Kunder

Læs mere

Kapacitetsanalyser af jernbanestrækninger. Alex Landex & Lars Wittrup Jensen

Kapacitetsanalyser af jernbanestrækninger. Alex Landex & Lars Wittrup Jensen Alex Landex & Lars Wittrup Jensen Agenda Jernbanekapacitet Hvad er kapacitet? Opgørelse af kapacitet Line Capacity Analyser Cases Vestfyn Ringsted-Odense Netværkseffekter Perspektivering Opsamling 2 DTU

Læs mere

Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark

Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark 28. marts 2017 Mulige kapacitetsudvidelser i relation til Øresundsbanen Der er en række kapacitetsudfordringer på den danske side: Københavns Lufthavn Station,

Læs mere

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen

Læs mere

F L E R E O G B E D R E TO G F O R S A M M E P E N G E.

F L E R E O G B E D R E TO G F O R S A M M E P E N G E. JERNBANETRAFIKKEN I NORDJYLLAND F L E R E O G B E D R E TO G F O R S A M M E P E N G E. 2 lokalbaner Nærbane HURTIG BAGGRUND. En Nordjysk vision. Gode forudsætninger Ved køreplanændringer planlægges fra

Læs mere

Nej til S-tog til Roskilde. Hvorfor? Og hvad så?

Nej til S-tog til Roskilde. Hvorfor? Og hvad så? Nej til S-tog til Roskilde. Hvorfor? Og hvad så? Af: Civilingeniør Jan Schneider-Tilli, Banestyrelsen Planlægningsdivisionen 1 Civilingeniør, Ph.D. Anders Hunæus Kaas, Atkins Danmark 2 1. Baggrund Projekt

Læs mere

Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: April Direktionssekretariatet

Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: April Direktionssekretariatet Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: April 2016 Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Driftsafvikling IC4/IC2 1. Nuværende indsættelsesplan

Læs mere

Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Juli 2017

Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Juli 2017 Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Juli 2017 Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K 1. Nuværende indsættelsesplan Den 25. juni 2017 trådte

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt. Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt. Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016 Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016 Panelet Anders H. Kaas Afdelingschef Infrastrukturrådgiveren Atkins Morten Slotved Borgmester

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

LGB - BOSF. Betjenings- og sikkerhedsforskrifter BOSF. Udgivet den: 18.september Erstatter alle tidligere LGB-BOSF. Side: 1

LGB - BOSF. Betjenings- og sikkerhedsforskrifter BOSF. Udgivet den: 18.september Erstatter alle tidligere LGB-BOSF. Side: 1 Betjenings- og sikkerhedsforskrifter BOSF Udgivet den: 18.september 2016. Erstatter alle tidligere LGB-BOSF Side: 1 01 Ansvar. Ukendskab til regler og bestemmelser i disse forskrifter, fritager ikke for

Læs mere

Faktabaseret planlægning i DSB

Faktabaseret planlægning i DSB Faktabaseret planlægning i DSB Martin Goodman Nielsen Aalborg Trafikdage 26-08-2019 Langsigtet planlægning Martin Goodman Nielsen Udannet fra DTU i 15 Strategisk køreplanlægger og analytiker i Langsigtet

Læs mere

Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012

Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012 Høringssvar vedr. Trafikplan 2012-27 fra borgere på Vestfyn 1 Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012 Vi har med interesse læst Trafikstyrelsens

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

KYSTBANEN. Transport- og Boligudvalget (2. samling) TRU Alm.del - Bilag 68 Offentligt MAJ 2018 KOMMUNESAMARBEJDE NORDSJÆLLAND

KYSTBANEN. Transport- og Boligudvalget (2. samling) TRU Alm.del - Bilag 68 Offentligt MAJ 2018 KOMMUNESAMARBEJDE NORDSJÆLLAND Transport- og Boligudvalget 2018-19 (2. samling) TRU Alm.del - Bilag 68 Offentligt MAJ 2018 KOMMUNESAMARBEJDE NORDSJÆLLAND KYSTBANEN VURDERING AF MULIGHEDER FOR PÅ KORT OG MELLEMLANGT SIGT AT FORBEDRE

Læs mere

Kapacitet udbud og efterspørgsel

Kapacitet udbud og efterspørgsel Kapacitet udbud og efterspørgsel Banebranchen Maj 2011 Agenda Kapacitet til et marked i vækst Særlige udfordringer d for passagertog Særlige udfordringer for godstog Særlige udfordringer for infrastrukturarbejde

Læs mere

ANALYSE AF KYSTBANEN TEKNISK DEL

ANALYSE AF KYSTBANEN TEKNISK DEL Til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Ove, Dokumenttype Rapport Dato 29. november 2018 ANALYSE AF KYSTBANEN TEKNISK DEL ANALYSE AF KYSTBANEN TEKNISK DEL Projektnavn Projektnr. 1100034468 Modtager

Læs mere

Af- og påstigning i bus, tog og metro

Af- og påstigning i bus, tog og metro Af- og påstigning i bus, tog og metro NOTAT August 2018 Indhold 1. Baggrund og formål 3 2. Resumé og anbefalinger 4 2.1 Resumé 4 2.2 Passagerpulsens ønsker og anbefalinger 6 3. Resultater 9 3.1 Bus 10

Læs mere

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet Støj København-Ringsted projektet 21. september 2008 3 Støj Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj for på strækningerne Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde, Kværkeby-Ringsted Station og et vendesporsanlæg

Læs mere

Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: Juni Direktionssekretariatet

Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: Juni Direktionssekretariatet Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: Juni 2016 Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Driftsafvikling IC4/IC2 1. Nuværende indsættelsesplan DSB

Læs mere

RETTIDIGHED - FREKVENSINFORMATION PÅ SKINNER. Cand. Psych Malene Foldager

RETTIDIGHED - FREKVENSINFORMATION PÅ SKINNER. Cand. Psych Malene Foldager RETTIDIGHED - FREKVENSINFORMATION PÅ SKINNER 1 Cand. Psych Malene Foldager 2 KOMMUNIKATION ULTRA KORT Budskab Besked Tolkning statistik 90 % rettidighed???????? 3 DSB S DEFINITION Et tog er defineret som

Læs mere

29. september 2017 JOURNALNUMMER SKREVET AF

29. september 2017 JOURNALNUMMER SKREVET AF NOTAT 29. september 2017 JOURNALNUMMER SKREVET AF 05.00.00-A00-2-17 LENE MADSEN MILNER Bilag 1. Baggrundsnotat om Østbanens forlængelse Ændringer af banedriften I disse år sker der en række væsentlige

Læs mere

Banedanmarks kapacitetsstrategi 2020

Banedanmarks kapacitetsstrategi 2020 Banedanmarks kapacitetsstrategi 2020 Trafikdage 2012 Stina Rosenlind og André Røssel fra Anlægsudvikling i Banedanmark Banedanmarks kapacitetsstrategi 2020 Program Formål Analyseforløb - Opstilling af

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

København - Roskilde 07.01.2007-05.01.2008. Høje Taastrup. Roskilde. København H

København - Roskilde 07.01.2007-05.01.2008. Høje Taastrup. Roskilde. København H København - Roskilde 07.01.2007-05.01.2008 Roskilde Høje Taastrup København H København - Roskilde Indhold Plan Side Tegnforklaring 4 Båstad Sådan bruger du køreplanen 6 Hvor lang tid skal du bruge til

Læs mere

Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Februar 2017

Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Februar 2017 Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Februar 2017 Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K 1. Nuværende indsættelsesplan (december 2016) DSB

Læs mere

Hvordan bruger vi Øresundsbanen

Hvordan bruger vi Øresundsbanen Hvordan bruger vi Øresundsbanen...når der er en ny forbindelse? Anders H. Kaas, Atkins Malmö 8. februar 2013 Agenda Overblik Situationen i dag Trafikvækst Undersøgte alternativer Kapacitetsmodel Resultater

Læs mere

Nye tider. DSB s køreplan 2016 Jesper Thorsen, Langsigtet Planlægning

Nye tider. DSB s køreplan 2016 Jesper Thorsen, Langsigtet Planlægning Nye tider DSB s køreplan 2016 Jesper Thorsen, Langsigtet Planlægning 25. august 2015 Største ændring siden 1997 Generelle forbedringer i K16 Reducerede rejsetider Fast systemtime og faste minuttal Jævne

Læs mere

SIMATIC-baseret sikringsanlæg SICAS S5. Kort generel funktionsbeskrivelse. Mobility

SIMATIC-baseret sikringsanlæg SICAS S5. Kort generel funktionsbeskrivelse. Mobility SIMATIC-baseret sikringsanlæg SICAS S5 Kort generel funktionsbeskrivelse Mobility 1 Sikringsanlægget SICAS S5 er et elektronisk sikringsanlæg baseret på Siemens PLC-systemet SIMATIC. I Danmark er der installeret

Læs mere

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Videre med toget Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for byudvikling December 2007 1 1. Resume Biltrafikken er

Læs mere

NOTAT. Automatisk S-banedrift

NOTAT. Automatisk S-banedrift NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. januar 2011 J. nr. 2010-101 Center for Kollektiv Trafik Automatisk S-banedrift Baggrund Transportarbejdet på S-banen har i en længere årrække været faldende. Det faldende transportarbejde

Læs mere

Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: Juli Direktionssekretariatet

Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: Juli Direktionssekretariatet Månedlig Driftsstatusrapport IC4/IC2 Rapporteringsperiode: Juli 2016 Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Driftsafvikling IC4/IC2 1. Nuværende indsættelsesplan DSB

Læs mere

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Banebranchens jernbanekonference 2011 11.05.2011 Præsenteret af Klaus S. Jørgensen Banedanmarks organisation (pr. 01.07.2010)

Læs mere

Køreplan for InterCityLyn og InterCity fra København til Aarhus - Aalborg - Frederikshavn (Fed skrift i planen = ændrede tider) Fredag den 7.

Køreplan for InterCityLyn og InterCity fra København til Aarhus - Aalborg - Frederikshavn (Fed skrift i planen = ændrede tider) Fredag den 7. Køreplan for InterCityLyn og InterCity fra København til Aarhus - Aalborg - Frederikshavn (Fed skrift i planen = ændrede tider) Fredag den 7. november om aftenen Tognr. IC 165 L 65 L 67 IC 169 L 69 IC

Læs mere

1. kvartal 2010. 2. kvartal 2010. 3. kvartal 2010

1. kvartal 2010. 2. kvartal 2010. 3. kvartal 2010 Trafikudvalget -11 TRU alm. del Bilag 98 Offentligt Notat Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 3. 1. Antallet af rejser I 3. blev der foretaget ca. 12,8 mio. rejser med DSB's fjern- og regionaltog. Dette

Læs mere

Jeg har derfor bedt DSB s bestyrelsesformand såvel som Banedanmark om et bidrag til redegørelsen.

Jeg har derfor bedt DSB s bestyrelsesformand såvel som Banedanmark om et bidrag til redegørelsen. MINISTEREN Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K (ministersvar@ft.dk) Dato J. nr. 2. februar 2018 2016-5694 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om togenes punktlighed

Rigsrevisionens notat om beretning om togenes punktlighed Rigsrevisionens notat om beretning om togenes punktlighed Marts 2018 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 3/2017 om togenes punktlighed

Læs mere

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt Afrapportering Fjern- og Regionaltog, 2. kvartal 2014 1. Antallet af rejser I 2. kvartal 2014 blev der foretaget 12,7 mio. rejser med DSB's fjern-

Læs mere

Fremtiden på jernbanen. Jan Albrecht Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Jernbanesikkerhedskonference Januar 2019

Fremtiden på jernbanen. Jan Albrecht Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Jernbanesikkerhedskonference Januar 2019 Fremtiden på jernbanen Jan Albrecht Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Jernbanesikkerhedskonference Januar 2019 Overblik: Væksten på jernbanen Overblik: besluttede projekter nov. 17 Åbningsdatoer ændres

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 233 Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 233 Offentligt Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 233 Offentligt Notat Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Orientering til TRU vedr. IC4-situationen

Læs mere

Stationskapaciteten ved København H

Stationskapaciteten ved København H Stationskapaciteten ved December 2013 3 Stationskapaciteten ved Indhold Indhold 1 Sammenfatning 5 2 Københavns Hovedbanegård i dag 10 3 Stationskapaciteten på 13 3.1 Fjern- og regionaltog på i fremtiden

Læs mere

Fremtidens togtrafik i Hovedstadsområdet

Fremtidens togtrafik i Hovedstadsområdet Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om: Fremtidens togtrafik i Hovedstadsområdet 13. december 2017 1 Parterne ønsker

Læs mere

Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej Ringsted. Att.: John Jeppesen. Dato:

Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej Ringsted. Att.: John Jeppesen. Dato: Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej 9 4 Ringsted Att.: John Jeppesen Akustik Støj Vibrationer Vedbysøndervej 13 4200 Slagelse Tlf: 503 620 Fax: 527 622 post@d-a-r.dk www.d-a-r.dk Sag nr.: 11-012 Beregning

Læs mere

Forsinkelsers indflydelse på togpassagerers tilfredshed

Forsinkelsers indflydelse på togpassagerers tilfredshed Forsinkelsers indflydelse på togpassagerers hed Notat baseret på NPT data oktober 2016 Side 2 1. Indledning Der har i de senere år været meget snak om togselskabernes rettidighed i pressen og på de sociale

Læs mere

Køreplaner og passagerer

Køreplaner og passagerer Køreplaner og passagerer SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND FLERE OG BEDRE TOG FOR SAMME PENGE. VISION FOR EN NORDJYSK REGIONALTOGSBETJENING Markant flere afgange Bedre togmateriel Sammenhængende

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 349 Offentligt

Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 349 Offentligt Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Bilag 349 Offentligt Redegørelse Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Direkte 7226 7075 Fax 3338 1439 lfu@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Vurdering

Læs mere

Togbus (2237) (2233) (2237) (2233)

Togbus (2237) (2233) (2237) (2233) Sag 5841-2 og 1026 Sydbanen weekend fra 10.-12. februar 2017 kontakt vedr. denne køreplan Yvonne Hjorh Sørensen, DSB Korrigeringscenter ymh@dsb.dk tlf 24684133 København - Roskilde - Køge - Næstved - Nykøbing

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere

Vurdering af alternative betjeningsmodeller for Kystbanen. Rapport Udarbejdet for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Vurdering af alternative betjeningsmodeller for Kystbanen. Rapport Udarbejdet for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Vurdering af alternative betjeningsmodeller for Kystbanen Rapport Udarbejdet for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Kolofon Udarbejdet af: Malene Buch-Larsen, Thomas Odgaard og Claus Bjørn Galbo-Jørgensen

Læs mere

Desuden beskriver notatet, hvilke forbedringer der arbejdes med på et længere sigte.

Desuden beskriver notatet, hvilke forbedringer der arbejdes med på et længere sigte. NOTAT Oprettet: 19/10/18 Senest revideret: 30/10/18 Ref.: 1-30-75-7-101-2-18/OS Modtager: RN/NJ/NT NJ s togkøreplan fra december 2018 (K19) I august 2017 overtog Region Nordjylland, NT og NJ regionaltogsbetjeningen

Læs mere

Særkøreplan 20. juni - 12. juli 2015

Særkøreplan 20. juni - 12. juli 2015 Særkøreplan Tegnforklaring Hvor intet er anført under køredage, kører toget alle dage. 1 Mandag 1 2 Tirsdag 1 3 Onsdag 1 4 Torsdag 1 5 Fredag 1 6 Lørdag 1 7 Søndag 1 b g i 1 eller nat efter... (for de

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED INDHOLD. 1 Indledning. 2 Datagrundlag og metode. 1 Indledning 1. 2 Datagrundlag og metode 1

SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED INDHOLD. 1 Indledning. 2 Datagrundlag og metode. 1 Indledning 1. 2 Datagrundlag og metode 1 FORBRUGERRÅDET TÆNK SAMFUNDSØKONOMISKE OMKOSTNINGER VED MANGLENDE RETTIDIGHED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:

Læs mere

Udfordringerne ved at lægge en køreplan for S-tog i de kommende år, når signalprogrammet implementeres etapevis

Udfordringerne ved at lægge en køreplan for S-tog i de kommende år, når signalprogrammet implementeres etapevis Udfordringerne ved at lægge en køreplan for S-tog i de kommende år når signalprogrammet implementeres etapevis Per Delvig DSB Operation Langsigtet Planlægning AGENDA 1. Signalprogrammets etaper 2. Udfordringer

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Servicestandarder for trafikinformation. Skærme og højttalere

Servicestandarder for trafikinformation. Skærme og højttalere Servicestandarder for trafikinformation Skærme og højttalere 3. Version 19.01.2016 Indhold Side 1. Forord 3 2. Formål med servicestandarderne 4 3. Forklaring på de forskellige driftssituationer 5 4. Servicestandard

Læs mere

Banedanmark - TKØ Trafik

Banedanmark - TKØ Trafik Banedanmark - TKØ 10.12.2017-08.12.2018 Trafik Tjenestekøreplan Øst TJENESTEKØREPLAN ØST (TKØ) Personførende tog samt tilhørende materieltog Sjælland og Lolland-Falster (inklusiv Korsør - Odense og København

Læs mere

Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Marts 2017

Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Marts 2017 Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Marts 2017 1. Nuværende indsættelsesplan (december 2016) DSB planlagde i marts med en driftspulje på 45 IC4 togsæt, heraf 38 togsæt til indsættelse

Læs mere

S-tog køreplan Gælder fra 14. december 2003

S-tog køreplan Gælder fra 14. december 2003 S-tog køreplan Gælder fra 14. december 003 H H+ rederikssund Ølstykke Gl. Toftegård 7 94 85 74 63 53 4 31 Stense Veksø Kildedal Bx B+ B Måv C 66 54 43 3 6 5 41 31 Sjær 9 8 71 61 51 41 30 0 99 89 77 67

Læs mere

HALVTIMESDRIFT HORNSLET GRENAA INDHOLD NY KRYDSNINGSSTATION VED TRUSTRUP. 1 Baggrund og formål. 1 Baggrund og formål 1. 2 Metode 2

HALVTIMESDRIFT HORNSLET GRENAA INDHOLD NY KRYDSNINGSSTATION VED TRUSTRUP. 1 Baggrund og formål. 1 Baggrund og formål 1. 2 Metode 2 NORDDJURS KOMMUNE HALVTIMESDRIFT HORNSLET GRENAA ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NY KRYDSNINGSSTATION VED TRUSTRUP NOTAT INDHOLD 1

Læs mere

Transportudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 411 Offentligt (02) Analyse af Ny Ringsted Station

Transportudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 411 Offentligt (02) Analyse af Ny Ringsted Station Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 411 Offentligt (02) Analyse af Station Banedanmark Trafikplanlægning Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Forfatter: vikr,

Læs mere

Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: januar 2018

Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: januar 2018 Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K 1. Nuværende indsættelsesplan DSB planlagde i januar måned med en driftspulje på 52 IC4 togsæt, heraf 40 togsæt til

Læs mere

Direktionssekretariatet

Direktionssekretariatet Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Direktionssekretariatet 1. Nuværende indsættelsesplan DSB planlagde i februar måned med en driftspulje på 52 IC4 togsæt,

Læs mere

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato

Læs mere

Svendborgbanen Halvtimesdrift Svendborgbanen

Svendborgbanen Halvtimesdrift Svendborgbanen Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 104 Offentligt Halvtimesdrift 2 tog i timen på Transport- og Bygningsministeriet har anmodet DSB om et oplæg på ½-times drift på Formålet er at

Læs mere

Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Januar Direktionssekretariatet. Driftsafvikling IC4

Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Januar Direktionssekretariatet. Driftsafvikling IC4 Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: Januar 2017 Driftsafvikling IC4 Direktionssekretariatet 1. Nuværende indsættelsesplan (december 2016) DSB planlagde i januar med en driftspulje på

Læs mere

Den statslige Trafikplan

Den statslige Trafikplan Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder

Læs mere

Aarhus H (Ar) Overgangsstation ID 64000

Aarhus H (Ar) Overgangsstation ID 64000 600 50 Østhavnen Aarhus H (Ar) Overgangsstation D 600 2 3 4 5 6 7 108,5 0 2-9 5 6 7 500 49 >2-7 S 20 30 S >2-4 >5 >6-7 107,8 >5-7 >500 >20 >2-7 S 80 50 105,4 Aalborg strækning 24 > 5-7 > 500 > 2-7 60 >

Læs mere

Rettidighedsorganisationen

Rettidighedsorganisationen Rettidighedsorganisationen g Oplæg til Banekonferencen Rettidighedsenheden Emner jeg vil fortælle om i dag 1. Baggrund 2. Organisering 3. Hvordan går det? o Generelt o Kystbanen o Holdetidssanalyse o Løvfald

Læs mere

The two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric.

The two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: August Direktionssekretariatet. Driftsafvikling IC4

Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: August Direktionssekretariatet. Driftsafvikling IC4 Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: August 2016 Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Driftsafvikling IC4 1. Nuværende indsættelsesplan DSB planlagde

Læs mere

Trafikdata til grundlag for støjberegninger 2014 og 2030

Trafikdata til grundlag for støjberegninger 2014 og 2030 Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780333 Fax 7262 6790 rjas@tbst.dk www.tbst.dk Notat Trafikdata til grundlag for støjberegninger 2014 og 2030 Trafik- og Byggestyrelsen udarbejder jernbanedata,

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

Direktionssekretariatet

Direktionssekretariatet Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K 1. Nuværende indsættelsesplan DSB planlagde i april måned med en driftspulje på 52 IC4 togsæt, heraf 37 togsæt til indsættelse

Læs mere

R A P P O R T. ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t. J a n u a r 2 0 0 9

R A P P O R T. ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t. J a n u a r 2 0 0 9 R A P P O R T Plads til flere tog over Øresund ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t J a n u a r 2 0 0 9 Øresundsbron ejes og drives af Øresundsbro Konsortiet, som ejes ligeligt af den danske og svenske

Læs mere

Etablering af Jem & Fix på Rugmarken 11-13, Farum. Trafikal analyse af indkørsel fra Paltholmvej

Etablering af Jem & Fix på Rugmarken 11-13, Farum. Trafikal analyse af indkørsel fra Paltholmvej Notat Dato: 09.05.2015 Projekt nr.: 1003907-001 T: +45 2540 0097 E: lau@moe.dk Projekt: Emne: Etablering af Jem & Fix på Rugmarken 11-13, Farum Trafikal analyse af indkørsel fra Paltholmvej Notat nr.:

Læs mere

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 55 Offentligt Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 55 Offentligt Afrapportering DSB S-tog 3. kvartal 2013 1. Antallet af rejser I 3. kvartal 2013 blev der foretaget 24,7 mio. rejser på S-banen, hvilket er et

Læs mere

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej Afsender Ashti Bamarne E-mail Ashti.bamarne@afconsult.com Dato 07/11/2017 Projekt ID 5958 Modtager Stevns Kommune Kapacitetsanalyse på Stevnsvej 5958rap001-Rev0-Kapacitetsanalyse.docx Page 1 (10) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Notat Transport- og Bygningsministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Bidrag til besvarelse af TRU

Læs mere

Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: April 2017

Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: April 2017 Månedlig Driftsstatusrapport IC4 Rapporteringsperiode: April 2017 Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K 6. juni 2017 1. Nuværende indsættelsesplan DSB planlagde

Læs mere