diabetes: den skjulte epidemi og konsekvenserne for Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "diabetes: den skjulte epidemi og konsekvenserne for Danmark"

Transkript

1 diabetes: den skjulte epidemi og konsekvenserne for Danmark

2 den 8. april 2008 vil danskere få konstateret diabetes 28 danskere med diabetes dø diabetes koste det danske samfund over 86 mio. kr. Diabetes er et nationalt sundhedsproblem hvad er konsekvenserne for Danmark? Diabetes: Den skjulte epidemi er udgivet af Diabetesforeningen støttet af Novo Nordisk, april 2008 Ansvarshavende redaktør: Charlotte Rulffs Klausen, afdelingschef, Diabetesforeningen Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Tlf.: ,

3 1. Hvad er diabetes? Diabetes er en kronisk sygdom, hvor kroppens evne til at omsætte glukose (sukkerstof) er forringet. Det kan enten skyldes, at kroppen ikke producerer tilstrækkeligt insulin, eller at virkningen af insulin i kroppen er forringet. Insulin er et hormon, som produceres i bugspytkirtlen. Insulin regulerer optaget af glukose i kroppens celler. Frigørelsen af insulin afhænger af blodets koncentration af glukose. Efter indtagelse af mad stiger koncentrationen af glukose i blodet, og insulin sørger for, at glukose optages i musklerne eller leveren eller omdannes til fedt, som lagres i kroppen. Hos personer, der mangler insulin eller ikke kan udnytte det tilstrækkeligt, fungerer denne proces ikke optimalt. I stedet forbliver glukose i blodet, og glukosekoncentrationen stiger. Diabetes kan medføre en række komplikationer. De hyppigste er: Hjerte-karsygdom Synspåvirkning (retinopati) Nyrepåvirkning (nefropati) Nervebetændelse (neuropati) Seksuelle problemer Fodsår Der findes to hovedgrupper af diabetes: type 1 og type 2. Type 1 diabetes er en sygdom, hvor insulinproduk tionen ophører. Det skyldes, at kroppens eget immunforsvar dræber de celler, som producerer insulin. Blodsukkeret skal derfor reguleres med flere daglige insulininjektioner eller med insulinpumpe. Type 1 diabetes kan indtil videre ikke forebygges. Type 2 diabetes er en sygdom, hvor kroppen gradvist mister evnen til at optage insulin. Cellernes evne til at optage glukose fra blodet nedsættes, og for at kompensere for dette producerer bugspytkirtlen mere og mere insulin. Efterhånden bliver den øgede insulinproduktion dog utilstrækkelig. Med tiden kan bugspytkirtlen ikke længere producere den fornødne insulinmængde, og der sker en udtrætning af bugspytkirtlen, hvorved insulinproduktionen falder markant. Type 2 diabetes udløses af en kombination af arvelig disposition og uhensigtsmæssig livsstil med fysisk inaktivitet og usunde madvaner og kan derfor til en vis grad forebygges. Type 2 diabetes ses ofte i kombination med overvægt, hjerte-karsygdom, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol. Type 2 diabetes kan reguleres med diæt, motion, vægttab og medicin. Prædiabetes er en tilstand, hvor man har forstadier til type 2 diabetes og dermed har øget risiko for at udvikle type 2 diabetes. Udviklingen fra prædiabetes til type 2 diabetes kan vare fra måneder til år, og symptomerne er ofte svage.

4 danskere har diabetes uden at vide det Hver 12. dansker har diabetes men hver anden af disse ved det ikke Fra 1996 til 2006 blev antallet af diabetikere fordoblet i Danmark Hver dag er der 64 nye tilfælde af diabetes i Danmark I Danmark er der ca diagnosticerede diabetikere heraf med type 1 diabetes. Hvert år diagnosticeres nye tilfælde af diabetes danskere har type 2 diabetes uden at vide det, og ca har prædiabetes. Betyder køn, alder, socialgruppe og etnicitet noget for forekomsten af diabetes? Udbredelsen af diabetes blandt årige mænd er 10 gange større end blandt årige mænd 10% af alle kvinder har diabetes, når de er 69 år hos mændene er det allerede, når de er 64 år Arbejdsløse uden erhvervsuddannelse har 3 gange højere risiko for at udvikle type 2 diabetes end beskæftigede med en erhvervsuddannelse Udbredelsen af diabetes blandt indvandrere med pakistansk, tyrkisk og libanesisk baggrund er 5 til 7 gange højere end blandt etniske danskere Køn og alder Risikoen for at udvikle type 2 diabetes stiger med alderen. Diabetes er mest udbredt blandt de årige. Ca. 10% af alle kvinder har diabetes, når de bliver 69 år, og ca. 10% af alle mænd har diabetes, når de bliver 64 år. Diabetesproblemet vokser kraftigt, fordi befolkningen bliver ældre. Stadigt flere yngre personer udvikler diabetes. Socialgruppe Forekomsten af type 2 diabetes har en klar social skævhed. Forekomsten er f.eks. næsten 3 gange højere blandt uuddannede arbejdsløse end blandt uddannede erhvervsaktive. Personer med type 2 diabetes er dårligere socialt stillet hvad angår uddannelse, erhverv og indtægt end befolkningen som helhed. Arbejdsløse har samtidig 50% større risiko for at have udiagnosticeret diabetes end folk i arbejde. Etnicitet Etniske minoriteter har langt højere forekomst af type 2 diabetes end etniske danskere. Etniske minoriteter har også relativt flere sygehuskontakter end etniske danskere og har mellem dobbelt så stor og 5 gange så stor sandsynlighed for at have diabetesrelateret kontakt med sygehusvæsnet. Samtidig påvirker etnicitet tidspunktet for, hvornår personer udvikler diabetes. Indvandrere fra Asien, Mellemøsten og dele af Afrika udvikler typisk diabetes år tidligere end etniske danskere.

5 3. Forebyggelse af diabetes og diabeteskomplikationer redder liv Overvægtige personer har høj risiko for at udvikle type 2 diabetes Engelske undersøgelser viser, at det kan betale sig at screene for prædiabetes og type 2 diabetes blandt årige Hvis prædiabetes konstateres i tide, kan forebyggende initiativer bremse udviklingen af diabetes kraftigt Intensiv diabetesbehandling er direkte omkostningsbesparende efter 4-10 år En forebyggelsesindsats på diabetesområdet har 4 målsætninger: Målrettet indsats over for svær overvægt, tidlig opsporing af prædiabetes og diabetes, forebyggelse af udviklingen fra prædiabetes til diabetes samt forebyggelse af komplikationer ved diabetes. Overvægt og arvelig disposition er markante risikofaktorer til type 2 diabetes. Arvelig disposition for type 2 diabetes bør indgå i en tidlig opsporingsstrategi, og der bør sættes ind for at begrænse udbredelsen af fedme. Livsstilsændringer som motion, kostomlægninger og vægttab er vigtige led i behandlingen af type 2 diabetes. Der er god dokumentation for, at livsstilsændringer også er den mest effektive måde at forhindre udvikling af type 2 diabetes hos personer med prædiabetes. Flere store udenlandske undersøgelser har vist, at livsstilsintervention med sundere kost og øget fysisk aktivitet for prædiabetikere kan reducere udviklingen af type 2 diabetes med 50% over en 6-årig periode. Reduktion af risikofaktorer som overvægt og fysisk inaktivitet bør derfor være et mål for hele befolkningen som led i primær forebyggelse af type 2 diabetes. I en rapport fra 2007 konkluderer det britiske center for medicinsk teknologivurdering i modsætning til tidligere at det betaler sig at screene for prædiabetes og diabetes i aldersklasserne mellem 40 og 70 år. Anbefalingen baserer sig i høj grad på mulighederne for at hindre, at prædiabetes udvikler sig til diabetes. En sammenfatning af et stort antal forsøg med personer med prædiabetes og forskellige forebyggelsesmetoder af diabetes viste, at 37% havde udviklet diabetes efter 5 år uden forebyggelse. Ved forebyggelse med antidiabetes tabletter havde 28% udviklet diabetes, mens 21% havde udviklet diabetes ved livsstilsintervention. Effekterne af forebyggelse med antifedmemedicin lå på niveau med effekterne af livsstilsintervention. Hvis prædiabetes konstateres i tide, kan forebyggende initiativer bremse udviklingen af diabetes kraftigt. Effekterne af forebyggelse af diabeteskomplikationer ved intensiv polyfarmakologisk behandling diabetesbehandling med flere lægemidler på samme tid er veldokumenterede. Det seneste studie viser en halvering af diabetesrelateret dødelighed over en 13-årig periode. En intensiveret diabetesbehandling er samtidig omkostningseffektiv, fordi behandlingsomkostningerne opvejes af vundne leveår og fravær af invaliderende komplikationer. Det er påvist, at intensiv polyfarmakologisk behandling er direkte omkostningsbesparende efter 4-10 år. Udbredelse af intensiveret diabetesbehandling kan ses som en investering ikke kun i et bedre og længere liv for personer med diabetes, men også i at reducere sundhedsudgifterne på længere sigt. I 2005 modtog 21% af de diagnosticerede diabetikere i Danmark intensiv polyfarmakologisk behandling. 94% af de praktiserende læger kendte til de dokumenterede effekter af polyfarmakologisk behandling, men alligevel havde 70% af lægerne diabetiske patienter, som de vurderede burde modtage behandlingen, men som alligevel ikke modtog behandlingen. Der er mange barrierer for yderligere udbredelse af intensiveret diabetesbehandling, og de findes på både patientog behandlersiden.

6 4. Overdødelighed blandt diabetikere Hvert år dør over danskere med diabetes Diabetikere taber i gennemsnit 12 leveår i forhold til resten af befolkningen Diabetikere under 65 år har en dødelighed, som er mellem 3 og 6 gange højere end resten af befolkningen Tidlig, intensiv og sammensat behandling kan halvere diabetesrelaterede dødsfald repræsenterer 12 tabte leveår i forhold til resten af befolkningens middellevetid. Set i sammenhæng med den voldsomme stigning i forekomsten af diabetes eksisterer der et stort potentiale i bedre forebyggelse og behandling for at forbedre middellevetiden for den danske befolkning som helhed. mandlige diabetikere er dødeligheden ca. dobbelt så høj som for de årige kvindelige diabetikere. Ved tidlig, intensiv og sammensat behandling af personer med høj risiko for at udvikle komplikationer kan diabetesrelaterede dødsfald halveres. Diabetikere har en betydelig overdødelighed i forhold til resten af befolkningen. Mange diabetikere dør af de følgesygdomme, som de kan pådrage sig i forbindelse med diabetes f.eks. hjerte-karsygdom og det gør angivelsen af diabetes som dødsårsag usikker. Ifølge Sundhedsstyrelsen døde personer med diabetes i Selv om overdødeligheden blandt diabetikere har været faldende i de sidste 10 år, er dødeligheden stadig 67% højere end i resten af befolkningen. Dette svarer til godt diabetesrelaterede dødsfald om året. En beregning foretaget på baggrund af diabetesregistret viser, at hvert diabetes relateret dødsfald Der er store alders- og kønsforskelle i overdødeligheden blandt diabetikere. I befolkningen under 65 år har diabetikere mellem 3 og 6 gange højere dødelighed end resten af befolkningen. Mænd med diabetes har 73% overdødelighed og kvinder 60% overdødelighed i forhold til resten af befolkningen. Blandt de årige

7 5. Mangelfuld indsats belaster samfundsøkonomien Sundhed og de samfundsøkonomiske konsekvenser De årlige samfundsøkonomiske omkostninger af diabetes er 31,5 mia. kr. eller 1,9% af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) Det samlede produktionstab som følge af invaliditet og for tidlig død udgør 9,5 mia. kr. De direkte udgifter til diabetes udgør årligt ca. 22 mia. kr. Heraf går 17,5 mia. kr. til plejesektoren, mens kun 4,5 mia. kr. bliver anvendt på behandling af diabetes og afledte komplikationer Svær overvægt kostede i 2004 det danske samfund 14,4 mia. kr. heraf 1,1 mia. kr. i direkte omkostninger i sundhedsvæsnet og 13,3 mia. kr. i produktionstab. Hvis der tages højde for pris- og lønudviklingen, svarede dette i 2006 til 15,1 mia. kr. eller 1,1% af BNP. I 2001 var de direkte udgifter i forbindelse med type 1 og type 2 diabetes på i alt 13,1 mia. kr. Heraf gik 2,7 mia. kr. til ydelser i sundhedsvæsnet og 10,4 mia. kr. til plejesektoren. Fra 2001 til 2006 steg antallet af diabetikere i Danmark med 48%. Når der tages højde for pris- og lønudviklingen og den kraftige udvikling af diabetes, udgjorde de direkte udgifter til diabetes i 2006 ca. 22 mia. kr. Det svarer til 15% af de samlede udgifter til sundhed og pleje. Derudover kostede diabetes dansk økonomi 9,5 mia. kr. i produktionstab på grund af uarbejdsdygtighed og for tidlig død.

8 6. Samfundsprioriteringer: for sent og for dyrt Fordeling mellem forebyggelse, behandling og pleje Danmark er det EU-land, der bruger færrest penge på behandling og forebyggelse i procent af de samlede sundhedsudgifter Kun 2,2% af de samlede sundhedsudgifter i Danmark gik i 2005 til forebyggelse Med 2,6% af BNP er Danmark er det land i OECD, der næst efter Sverige bruger flest ressourcer på pleje OECD har advaret Danmark om, at aldring i den danske befolkning og de nuværende trends i udbredelsen af fedme vil medføre en fordobling af udgifterne til pleje i 2050 OECDs nyeste landerapport om Danmark fokuserer på de meget store finanspolitiske udfordringer, Danmark står overfor i forbindelse med finansieringen af fremtidens sundhedssystem - særligt på udfordringerne i plejesektoren, plejehjem, plejeboliger, beskyttede boliger, hjemmepleje og hjemmehjælp. Rapporten viser, at over 25% af den danske befolkning over 65 år modtog pleje i Det er langt den højeste andel i OECD. Udgifterne til pleje var i 2005 på 2,6% af BNP. Danmark har dermed det næsthøjeste udgiftsniveau i OECD. Danmark er samtidig det land i EU med det mindste budget til behandling og forebyggelse i procent af de samlede sundhedsudgifter. Hvis udgifterne til forebyggelse og behandling investeres rigtigt, kan man nedbringe behovet for pleje. På baggrund af forudsætninger om befolkningens aldersudvikling og udbredelsen af fedme vurderer OECD-rapporten udgifterne til sundhedsbehandling og pleje i fremtiden. Hvis vi ikke handler i tide, vil udgifterne til behandling stige med 75% til 9,2% af BNP i 2050, mens der vil ske en fordobling af ressourcerne til pleje til 5,2 % af BNP. Ved et skattetryk på 50% af BNP vil den offentlige finansiering af behandling og pleje optage mere end en tredjedel af de samlede skatteindtægter i Denne udvikling er langt fra holdbar. OECD stiller sig på denne baggrund positiv over for regeringens nedsættelse af en forebyggelseskommission og især over for kommissionens fokus på livsstil og de store folkesundhedsudfordringer, herunder diabetes.

9 7. Dagligdag med forhindringer Diabetes er en kronisk sygdom, som hos den enkelte diabetiker kræver en stor forståelse af de mekanismer, der påvirker sygdommen positivt og negativt. Kontrol i ambulatoriet eller hos egen læge udgør et meget lille udsnit af hverdagen, og diabetikeren er derfor det meste af tiden overladt til at udøve egenomsorg. Livsfaser og diabetes Når et barn får diabetes, involverer det hele familien, og behandlingen vil smitte af på familiens rytme, kost og dynamik. I puberteten kan diabetes være vanskelig at håndtere. Hormonelle forandringer påvirker og forstyrrer blodsukkerniveauet. Det kan være vanskeligt for den unge at overtage ansvaret for behandlingen, fordi det sociale element i en del tilfælde betyder mere for den unge, end den fuldendte regulering gør. Nogle mennesker med diabetes får problemer med at klare et helt arbejdsliv på normale vilkår. Det skyldes i mange tilfælde problemer med de kendte følgesygdomme, men årsagerne er ofte mangeartede og komplekse. Derfor er der ingen enkel eller generel måde at forhindre diabetikeres udstødelse fra arbejdsmarkedet på. Hos ældre er det især type 2 diabetes, der dominerer. Det er en sygdom, som stiller store krav til den enkelte i forhold til livsstilsændringer med fokus på kost og motion. Livskvalitet En god behandlingsstrategi gør det muligt at opnå en regulering, hvor der er balance mellem livsstilsændringer og medicinsk behandling. Derfor er nye behandlingsformer (f.eks. insulinpumpe) også en mulighed for at opnå større livskvalitet. Dét at være velreguleret er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med en god livskvalitet. At acceptere sygdommen At få diagnosen diabetes medfører en række forandringer og udfordringer, der kan gøre det svært at acceptere sygdommen. Man skal måle sit blodsukker flere gange om dagen, vurdere alle måltider mht. indhold af kulhydrater, bestemme, hvor meget insulin der skal tages flere gange om dagen, efterleve anbefalinger om kost, motion, rygeophør og vægtreduktion, gå til kontrol hos sundheds professionelle, deltage i undervisning, medbringe medicin og blodsukkermåler alle steder, gøre sig overvejelser i forhold til mad og alkohol, når man inviteres i byen, og vurdere sit blodsukker, inden man kører bil.

10 8. Psykosociale problemer Mange diabetikere lever et godt og uproblematisk liv, men livet med diabetes kan indimellem føre til kriser. At have negative følelser i forhold til sin sygdom er en normal reaktion, man selvfølgelig skal tage hånd om, fordi kriser kan påvirke både de psykiske og sociale aspekter af hverdagen. Psykiske aspekter Angst for komplikationer Angst for det lave blodsukker Depression. Personer med diabetes har mere end dobbelt så høj risiko for depression i forhold til ikkediabetikere. Blandt diabetikere har helt op til 33% depressive symptomer med negative konsekvenser for både deres livskvalitet og diabeteskontrol Frygt for vægtøgning som følge af insulinbehandling og anden medicinering Spiseforstyrrelser som bulimi og anoreksi Lettere spiseforstyrrelser et mere anstrengt forhold til mad Angst for nåle Angst for insulinbehandling. Ses typisk hos tabletbehandlede type 2 diabetikere Øget risiko for udbrændthed og angsttilstande Sociale aspekter Begrænsninger i forhold til familieliv, vennekreds og arbejdsliv Belastning af parforholdet Oplevelse af fordomme hos andre og heraf følgende stigmatisering Begrænsninger i sociale aktiviteter som fester, fritid og ferie Begrænsninger i forhold til erhvervsvalg og det at passe sit arbejde Mangel på ligesindede til at udveksle følelser og erfaringer med Fysiske problemer i hverdagen I hverdagen med diabetes kan der være en række fysiske besværligheder, som påvirker både privatlivet og arbejdslivet. Det kan være gener på grund af højt blodsukker f.eks. træthed, tørst, vandladningstrang og hyppige infektioner eller gener af lavt blodsukker som hjertebanken, hurtig vejrtrækning, svedudbrud, koncentrationsbesvær, forvirring, svimmelhed og sanseforstyrrelser. Det er klart, at diabetes kan virke begrænsende på hverdagslivet. Om den enkelte slås med sådanne problemer afhænger af en række personlige betingelser, livserfaringer og den psykiske sundhed i almindelighed. Evnen til at tage vare på sig selv, håb og resignation, social støtte samt faglig opbakning og information har indflydelse på, hvordan personer med diabetes indstiller sig på, lever med og accepterer deres sygdom.

11 9. Lærerige eksempler Et russisk ordsprog siger, at den kloge lærer af egne fejl, mens geniet også lærer af andres. For et sundhedsvæsen, hvis erklærede målsætning er at være i verdensklasse, er det særlig vigtigt at være i stand til at lære af det gode eksempel. I dette afsnit beskrives 3 gode eksempler, og fælles for dem er, at læring og vidensopsamling er en integreret del af den daglige diabetesbehandling. Fælles for eksemplerne er: It anvendes til opsamling af information. På den måde undgås det at diabetikeren kommer til at fungere som database og skal ikke bruge konsultationstiden på at videregive information mellem de mange behandlere, som selv kan opdatere sig forud for konsultationen. Risikovurdering af den enkelte patient indgår som værktøj i behandlingen. Erfaringer med tidligere patienter og forskningsresultater anvendes herefter til at fastlægge behandlingen for den enkelte patient. Der er implementeret videns- og arbejdsdeling på tværs af fag med patienten i centrum. Moderne forebyggelse og behandling involverer et stigende antal faggrupperinger og specialister. Dette er en udfordring i sig selv, men mødes udfordringen som i eksemplerne, er der et meget stort potentiale for at forbedre livskvaliteten og spare ressourcer på samme tid. Eksemplerne: Sundhedsprojekt Ebeltoft: Forebyggelse gennem helbredsundersøgelser og -samtaler Den fynske model: Fælles retningslinjer på tværs af fag, diabetesskoler og diabetesdatabase med adgang for alle behandlere og patienten Steno-modellen: Risikostratificering, elektronisk patientjournal samt behandling og kontrol for alle komplikationer på samme dag under samme tag Sundhedsprojekt Ebeltoft Sundhedsprojekt Ebeltoft blev gennemført over en 6-årig periode fra november 1991 til december Projektets formål var at forebygge hjerte-karsygdomme og dermed på sigt at mindske dødeligheden. I en kontrolleret undersøgelse blev effekten og konsekvenserne af generelle helbredsundersøgelser og helbredssamtaler med egen læge blandt årige mænd og kvinder undersøgt. Helbredsundersøgelserne omfattede en lang række tests og prøver, herunder en undersøgelse for diabetes. Helbredssamtalerne opstillede en personlig målsætning for en sund livsstil i samråd med lægen ud fra helbredsundersøgelsens resultater og personens egen vurdering af sine behov. Projektet konkluderede, at der var et stort sundhedsmæssigt besparelsespotentiale i at tilbyde forebyggende sundhedsundersøgelser og sundhedssamtaler i almen praksis. Den sundhedsøkonomiske analyse viste, at forebyggende helbredsundersøgelser og samtaler var omkostningsneutrale over 5-6 år.

12 Den fynske model Diabetesbehandlingen på Fyn er organiseret efter et princip, hvor samarbejdet mellem de forskellige aktører lige fra praktiserende læger og sygehuset til hjemmeplejen og patienten selv er sat i system. Samarbejdet indeholder blandt andet: Fælles retningslinjer for diagnosticering, behandling og kontrol for lægerne i diabetesambulatorierne i samarbejde med de praktiserende læger. Samtidig er der udarbejdet en Håndbog i praktisk diabetespleje og behandling til brug i bl.a. hjemmeplejen. En webbaseret diabetesdatabase, hvor alle oplysninger med relevans for diabetes behandlingen er samlet, så både praktiserende læger, diabetesambulatorier, hjemmeplejen og patienterne selv kan følge med i sygdomsforløbet. Indsatsen har givet diabetikerne en forbedret livskvalitet og har reduceret omkostningerne til behandling af komplikationer. I løbet af de første tre år blev der brugt 25 mio. kr. mindre til komplikations behandling. Uddannelse og efteruddannelse af læger og plejepersonale. Der afholdes jævnligt kurser for både praktiserende læger og deres ansatte og eksempelvis hjemmeplejen, som er en vigtig del i det forebyggende arbejde for at undgå diabeteskomplikationer. Styrket samarbejde med patienter mellem diabetikeren, egen læge og diabeteseksperterne bl.a. gennem oprettelse af diabetesskoler, hvor diabetikere og pårørende kan lære om livet med diabetes, og hvordan man kan yde egenomsorg.

13 Steno-modellen Steno Diabetes Center består af tre organisatoriske enheder, som arbejder tæt sammen: Patientbehandling, forskning og uddannelse. Denne unikke organisation er med til at sikre, at behandlingen altid er præget af de nyeste videnskabelige resultater. Behandlingen er organiseret i tværfaglige teams bestående af læger, sygeplejersker, diætister og laboranter. Behandlingen tilrettelægges, så patienten samme dag under samme tag kan modtage alle de ydelser, der er relevante for patienten på det pågældende tidspunkt. Alle patienter er risikostratificerede, og behandlingen bliver tilrettelagt herefter, så de mest syge patienter tilbydes den mest intensive screening og kontrol. For patienter med type 2 diabetes tilrettelægges behandlingen i samråd med praktiserende læger ud fra retningslinier for, hvornår patienten behandles af henholdsvis Steno Diabetes Center og af egen læge. Patienterne har adgang til ekspertrådgivning af sygeplejersker døgnet rundt alle årets dage. Sygeplejersker tager på hjemmebesøg hos patienter med særlige behov. Alle behandlere har gennemgået kommunikationstræning med henblik på bedst muligt at inddrage patienterne i behandlingen. Steno Diabetes Centers elektroniske patientjournal understøtter, at patienter gennemgår fastlagte behandlingsforløb. Den elektroniske patientjournal danner grundlag for løbende kontrol af kvaliteten for alle patienter styret af centrets kvalitetsorganisation. Det tværfaglige behandlingstilbud og den intensive behandling reducerer markant komplikationer hos centrets patienter og forbedrer dermed deres overlevelse og livskvalitet.

14 10. Den nationale indsats Rollefordeling mellem regioner, kommuner, ambulatorier og almen praksis Med strukturreformen og den nye sundhedslov har ansvarsfordelingen på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet ændret sig betydeligt. Kommunerne har ansvaret for den borgerrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats, mens kommuner og regioner i fællesskab varetager den patientrettede forebyggelse. Der er oprettet regionale diabetesudvalg (eller sundhedsråd) i 4 ud af 5 regioner. Diabetesbehandlingen foregår langt overvejende i almen praksis, og først ved komplikationer overgår patienterne til behandling i ambulatorierne. En undersøgelse af type 2 diabetikere viser, at 80% går til kontrol hos egen læge, mens 13% kommer på ambulatorium, og 8% går begge steder. Ud af de diabetikere, der allerede har udviklet komplikationer, går kun 33% til kontrol på ambulatorium. Handlingsplan om diabetes Sammen med Diabetesforeningen udsendte regeringen i november 2003 en Handlingsplan om diabetes i tråd med de handlingsplaner, der tidligere er udarbejdet på kræft- og hjerteområderne. Handlingsplanen rummer en række tiltag, som dels skal forebygge udviklingen af type 2 diabetes og dels skal sikre personer med diabetes optimal forebyggelse og behandling for at forbedre deres livskvalitet og livslængde. Diabetesstyregruppen blev nedsat i 2004 under Sundhedsstyrelsen og har overordnet til opgave proaktivt at koordinere handlingsplanens initiativer inden for forebyggelse, opsporing, diagnostik og behandling af diabetikere. I forbindelse med Den Nationale Diabetesplan er der igangsat en række projekter inden for opsporing af personer med type 2 diabetes, det gode patientforløb samt kompetenceudvikling og egenomsorg. Eksempler på projekter er bl.a. en undersøgelse af diabetes blandt etniske minoriteter i Vollsmose, evaluering af diabetesskoler, forsøg med patient-til-patient undervisning, shared-care og kvalitetssikring. Det Nationale Diabetesregister Registret blev første gang udgivet i Opgørelsen af nye tilfælde, udbredelsen og dødeligheden i diabetesbefolkningen bygger på udtræk fra en række af Sundhedsstyrelsens registre. Det Nationale Diabetesregister identificerer de personer, der med sikkerhed har diabetes og er i behandling enten i praksissektoren eller i hospitalsvæsnet. Ved hjælp af alle øvrige cpr-baserede registerdata muliggør registret analyser og opfølgning specifikt for den del af befolkningen, der er i behandling for diabetes.

15

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Etniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016

Etniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016 Etniske minoriteter og diabetes v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016 Hvad er diabetes? Den hurtigst voksende kroniske sygdom i Danmark store omkostninger

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal,

Læs mere

Sådan bremses diabetesepidemien i Danmark. idéer og debat på Diabetestinget 8. april 2008 samt fakta om sygdommen og dens konsekvenser

Sådan bremses diabetesepidemien i Danmark. idéer og debat på Diabetestinget 8. april 2008 samt fakta om sygdommen og dens konsekvenser Sådan bremses diabetesepidemien i Danmark idéer og debat på Diabetestinget 8. april 2008 samt fakta om sygdommen og dens konsekvenser Den 8. april 2008: fik 64 danskere konstateret diabetes døde 14 danskere

Læs mere

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Diabetesforeningens Motivationsgrupper. For personer med type 2-diabetes

Diabetesforeningens Motivationsgrupper. For personer med type 2-diabetes Diabetesforeningens Motivationsgrupper For personer med type 2-diabetes 2 Diabetesforeningens Motivationsgrupper Information om Motivationsgrupperne Motivationsgruppekonsulent Lene Jørgensen Telefon dir.

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Type 2-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 2-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler vi din sag. By Telefon

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Rapport fra DiabetesTænketanken

Rapport fra DiabetesTænketanken Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 614 Offentligt København 2. september 2014 Rapport fra DiabetesTænketanken Resumé På Folkemødet i juni 2014 i Allinge på Bornholm samledes en

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister følgesygdomme til diabetes Hjælp og støtte Både type 1- og type 2-diabetikere kan udvikle følgesygdomme

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Hjælp og støtte Det kræver stor viljestyrke at opnå en velreguleret diabetes. Samtidig er det

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Hvad er der behov

Læs mere

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Livet med diabetes. et kursusforløb SJÆLLAND

Livet med diabetes. et kursusforløb SJÆLLAND Livet med diabetes et kursusforløb KKR SJÆLLAND Titel: Livet med diabetes - et kursusforløb Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af: Region Sjælland, 2012 1. udgave, 1. oplag Trykt udgave: ISBN 978-87-92026-50-7

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center

Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost. Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Anbefalinger om merudgifter til druesukker, juice og kost Fra Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Muligheder for støtte Mennesker med diabetes kan søge dækning af merudgifter til bl.a. medicin,

Læs mere

DSKS Årsmøde Nyborg Strand 14. januar 2012. Truels Schultz Formand Diabetesforeningen Hvordan vil fremtidens patient gerne mødes?

DSKS Årsmøde Nyborg Strand 14. januar 2012. Truels Schultz Formand Diabetesforeningen Hvordan vil fremtidens patient gerne mødes? DSKS Årsmøde Nyborg Strand 14. januar 2012 Truels Schultz Formand Diabetesforeningen Hvordan vil fremtidens patient gerne mødes? Diabetes data 275.000 danskere har diagnosen diabetes. 245.000 danskere

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er: Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Fokusområder og mærkesager for strategiperioden

Fokusområder og mærkesager for strategiperioden Fokusområder og mærkesager for strategiperioden 2014-16 Et fokusområde er et overordnet sundhedspolitisk tema, som Diabetesforeningen finder særlig vigtigt. En mærkesag er mere konkret og målbar. Foreningen

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Tværfaglige sundhedsindsatser i samarbejde mellem borgere og fagprofessionelle. Sundhedsindsatser på handicapområdet Type2Dialog konference

Tværfaglige sundhedsindsatser i samarbejde mellem borgere og fagprofessionelle. Sundhedsindsatser på handicapområdet Type2Dialog konference Tværfaglige sundhedsindsatser i samarbejde mellem borgere og fagprofessionelle Sundhedsindsatser på handicapområdet Type2Dialog konference BAGGRUND En række nationale og internationale undersøgelser har

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Sundhed og fysisk aktivitet

Sundhed og fysisk aktivitet Sundhed og fysisk aktivitet Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Sundhed og fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Alle dele af kroppen, som er skabt til at

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Kliniske ekspertsygeplejersker

Kliniske ekspertsygeplejersker Kliniske ekspertsygeplejersker DASYS Repræsentantskabsmøde 11. november 2009 Trine Holgersen Professionschef 1) Baggrund for Dansk Sygeplejeråds forslag: Hvorfor er der behov for kliniske ekspertsygeplejersker?

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud

Læs mere

Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling

Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling Konklusioner fra Diabetestinget 2010 v/ adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen Diabetestinget 2008 Diabetestinget 2008 Mål: At få

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere