diabetes: den skjulte epidemi og konsekvenserne for Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "diabetes: den skjulte epidemi og konsekvenserne for Danmark"

Transkript

1 diabetes: den skjulte epidemi og konsekvenserne for Danmark

2 den 8. april 2008 vil danskere få konstateret diabetes 28 danskere med diabetes dø diabetes koste det danske samfund over 86 mio. kr. Diabetes er et nationalt sundhedsproblem hvad er konsekvenserne for Danmark? Diabetes: Den skjulte epidemi er udgivet af Diabetesforeningen støttet af Novo Nordisk, april 2008 Ansvarshavende redaktør: Charlotte Rulffs Klausen, afdelingschef, Diabetesforeningen Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Tlf.: ,

3 1. Hvad er diabetes? Diabetes er en kronisk sygdom, hvor kroppens evne til at omsætte glukose (sukkerstof) er forringet. Det kan enten skyldes, at kroppen ikke producerer tilstrækkeligt insulin, eller at virkningen af insulin i kroppen er forringet. Insulin er et hormon, som produceres i bugspytkirtlen. Insulin regulerer optaget af glukose i kroppens celler. Frigørelsen af insulin afhænger af blodets koncentration af glukose. Efter indtagelse af mad stiger koncentrationen af glukose i blodet, og insulin sørger for, at glukose optages i musklerne eller leveren eller omdannes til fedt, som lagres i kroppen. Hos personer, der mangler insulin eller ikke kan udnytte det tilstrækkeligt, fungerer denne proces ikke optimalt. I stedet forbliver glukose i blodet, og glukosekoncentrationen stiger. Diabetes kan medføre en række komplikationer. De hyppigste er: Hjerte-karsygdom Synspåvirkning (retinopati) Nyrepåvirkning (nefropati) Nervebetændelse (neuropati) Seksuelle problemer Fodsår Der findes to hovedgrupper af diabetes: type 1 og type 2. Type 1 diabetes er en sygdom, hvor insulinproduk tionen ophører. Det skyldes, at kroppens eget immunforsvar dræber de celler, som producerer insulin. Blodsukkeret skal derfor reguleres med flere daglige insulininjektioner eller med insulinpumpe. Type 1 diabetes kan indtil videre ikke forebygges. Type 2 diabetes er en sygdom, hvor kroppen gradvist mister evnen til at optage insulin. Cellernes evne til at optage glukose fra blodet nedsættes, og for at kompensere for dette producerer bugspytkirtlen mere og mere insulin. Efterhånden bliver den øgede insulinproduktion dog utilstrækkelig. Med tiden kan bugspytkirtlen ikke længere producere den fornødne insulinmængde, og der sker en udtrætning af bugspytkirtlen, hvorved insulinproduktionen falder markant. Type 2 diabetes udløses af en kombination af arvelig disposition og uhensigtsmæssig livsstil med fysisk inaktivitet og usunde madvaner og kan derfor til en vis grad forebygges. Type 2 diabetes ses ofte i kombination med overvægt, hjerte-karsygdom, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol. Type 2 diabetes kan reguleres med diæt, motion, vægttab og medicin. Prædiabetes er en tilstand, hvor man har forstadier til type 2 diabetes og dermed har øget risiko for at udvikle type 2 diabetes. Udviklingen fra prædiabetes til type 2 diabetes kan vare fra måneder til år, og symptomerne er ofte svage.

4 danskere har diabetes uden at vide det Hver 12. dansker har diabetes men hver anden af disse ved det ikke Fra 1996 til 2006 blev antallet af diabetikere fordoblet i Danmark Hver dag er der 64 nye tilfælde af diabetes i Danmark I Danmark er der ca diagnosticerede diabetikere heraf med type 1 diabetes. Hvert år diagnosticeres nye tilfælde af diabetes danskere har type 2 diabetes uden at vide det, og ca har prædiabetes. Betyder køn, alder, socialgruppe og etnicitet noget for forekomsten af diabetes? Udbredelsen af diabetes blandt årige mænd er 10 gange større end blandt årige mænd 10% af alle kvinder har diabetes, når de er 69 år hos mændene er det allerede, når de er 64 år Arbejdsløse uden erhvervsuddannelse har 3 gange højere risiko for at udvikle type 2 diabetes end beskæftigede med en erhvervsuddannelse Udbredelsen af diabetes blandt indvandrere med pakistansk, tyrkisk og libanesisk baggrund er 5 til 7 gange højere end blandt etniske danskere Køn og alder Risikoen for at udvikle type 2 diabetes stiger med alderen. Diabetes er mest udbredt blandt de årige. Ca. 10% af alle kvinder har diabetes, når de bliver 69 år, og ca. 10% af alle mænd har diabetes, når de bliver 64 år. Diabetesproblemet vokser kraftigt, fordi befolkningen bliver ældre. Stadigt flere yngre personer udvikler diabetes. Socialgruppe Forekomsten af type 2 diabetes har en klar social skævhed. Forekomsten er f.eks. næsten 3 gange højere blandt uuddannede arbejdsløse end blandt uddannede erhvervsaktive. Personer med type 2 diabetes er dårligere socialt stillet hvad angår uddannelse, erhverv og indtægt end befolkningen som helhed. Arbejdsløse har samtidig 50% større risiko for at have udiagnosticeret diabetes end folk i arbejde. Etnicitet Etniske minoriteter har langt højere forekomst af type 2 diabetes end etniske danskere. Etniske minoriteter har også relativt flere sygehuskontakter end etniske danskere og har mellem dobbelt så stor og 5 gange så stor sandsynlighed for at have diabetesrelateret kontakt med sygehusvæsnet. Samtidig påvirker etnicitet tidspunktet for, hvornår personer udvikler diabetes. Indvandrere fra Asien, Mellemøsten og dele af Afrika udvikler typisk diabetes år tidligere end etniske danskere.

5 3. Forebyggelse af diabetes og diabeteskomplikationer redder liv Overvægtige personer har høj risiko for at udvikle type 2 diabetes Engelske undersøgelser viser, at det kan betale sig at screene for prædiabetes og type 2 diabetes blandt årige Hvis prædiabetes konstateres i tide, kan forebyggende initiativer bremse udviklingen af diabetes kraftigt Intensiv diabetesbehandling er direkte omkostningsbesparende efter 4-10 år En forebyggelsesindsats på diabetesområdet har 4 målsætninger: Målrettet indsats over for svær overvægt, tidlig opsporing af prædiabetes og diabetes, forebyggelse af udviklingen fra prædiabetes til diabetes samt forebyggelse af komplikationer ved diabetes. Overvægt og arvelig disposition er markante risikofaktorer til type 2 diabetes. Arvelig disposition for type 2 diabetes bør indgå i en tidlig opsporingsstrategi, og der bør sættes ind for at begrænse udbredelsen af fedme. Livsstilsændringer som motion, kostomlægninger og vægttab er vigtige led i behandlingen af type 2 diabetes. Der er god dokumentation for, at livsstilsændringer også er den mest effektive måde at forhindre udvikling af type 2 diabetes hos personer med prædiabetes. Flere store udenlandske undersøgelser har vist, at livsstilsintervention med sundere kost og øget fysisk aktivitet for prædiabetikere kan reducere udviklingen af type 2 diabetes med 50% over en 6-årig periode. Reduktion af risikofaktorer som overvægt og fysisk inaktivitet bør derfor være et mål for hele befolkningen som led i primær forebyggelse af type 2 diabetes. I en rapport fra 2007 konkluderer det britiske center for medicinsk teknologivurdering i modsætning til tidligere at det betaler sig at screene for prædiabetes og diabetes i aldersklasserne mellem 40 og 70 år. Anbefalingen baserer sig i høj grad på mulighederne for at hindre, at prædiabetes udvikler sig til diabetes. En sammenfatning af et stort antal forsøg med personer med prædiabetes og forskellige forebyggelsesmetoder af diabetes viste, at 37% havde udviklet diabetes efter 5 år uden forebyggelse. Ved forebyggelse med antidiabetes tabletter havde 28% udviklet diabetes, mens 21% havde udviklet diabetes ved livsstilsintervention. Effekterne af forebyggelse med antifedmemedicin lå på niveau med effekterne af livsstilsintervention. Hvis prædiabetes konstateres i tide, kan forebyggende initiativer bremse udviklingen af diabetes kraftigt. Effekterne af forebyggelse af diabeteskomplikationer ved intensiv polyfarmakologisk behandling diabetesbehandling med flere lægemidler på samme tid er veldokumenterede. Det seneste studie viser en halvering af diabetesrelateret dødelighed over en 13-årig periode. En intensiveret diabetesbehandling er samtidig omkostningseffektiv, fordi behandlingsomkostningerne opvejes af vundne leveår og fravær af invaliderende komplikationer. Det er påvist, at intensiv polyfarmakologisk behandling er direkte omkostningsbesparende efter 4-10 år. Udbredelse af intensiveret diabetesbehandling kan ses som en investering ikke kun i et bedre og længere liv for personer med diabetes, men også i at reducere sundhedsudgifterne på længere sigt. I 2005 modtog 21% af de diagnosticerede diabetikere i Danmark intensiv polyfarmakologisk behandling. 94% af de praktiserende læger kendte til de dokumenterede effekter af polyfarmakologisk behandling, men alligevel havde 70% af lægerne diabetiske patienter, som de vurderede burde modtage behandlingen, men som alligevel ikke modtog behandlingen. Der er mange barrierer for yderligere udbredelse af intensiveret diabetesbehandling, og de findes på både patientog behandlersiden.

6 4. Overdødelighed blandt diabetikere Hvert år dør over danskere med diabetes Diabetikere taber i gennemsnit 12 leveår i forhold til resten af befolkningen Diabetikere under 65 år har en dødelighed, som er mellem 3 og 6 gange højere end resten af befolkningen Tidlig, intensiv og sammensat behandling kan halvere diabetesrelaterede dødsfald repræsenterer 12 tabte leveår i forhold til resten af befolkningens middellevetid. Set i sammenhæng med den voldsomme stigning i forekomsten af diabetes eksisterer der et stort potentiale i bedre forebyggelse og behandling for at forbedre middellevetiden for den danske befolkning som helhed. mandlige diabetikere er dødeligheden ca. dobbelt så høj som for de årige kvindelige diabetikere. Ved tidlig, intensiv og sammensat behandling af personer med høj risiko for at udvikle komplikationer kan diabetesrelaterede dødsfald halveres. Diabetikere har en betydelig overdødelighed i forhold til resten af befolkningen. Mange diabetikere dør af de følgesygdomme, som de kan pådrage sig i forbindelse med diabetes f.eks. hjerte-karsygdom og det gør angivelsen af diabetes som dødsårsag usikker. Ifølge Sundhedsstyrelsen døde personer med diabetes i Selv om overdødeligheden blandt diabetikere har været faldende i de sidste 10 år, er dødeligheden stadig 67% højere end i resten af befolkningen. Dette svarer til godt diabetesrelaterede dødsfald om året. En beregning foretaget på baggrund af diabetesregistret viser, at hvert diabetes relateret dødsfald Der er store alders- og kønsforskelle i overdødeligheden blandt diabetikere. I befolkningen under 65 år har diabetikere mellem 3 og 6 gange højere dødelighed end resten af befolkningen. Mænd med diabetes har 73% overdødelighed og kvinder 60% overdødelighed i forhold til resten af befolkningen. Blandt de årige

7 5. Mangelfuld indsats belaster samfundsøkonomien Sundhed og de samfundsøkonomiske konsekvenser De årlige samfundsøkonomiske omkostninger af diabetes er 31,5 mia. kr. eller 1,9% af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) Det samlede produktionstab som følge af invaliditet og for tidlig død udgør 9,5 mia. kr. De direkte udgifter til diabetes udgør årligt ca. 22 mia. kr. Heraf går 17,5 mia. kr. til plejesektoren, mens kun 4,5 mia. kr. bliver anvendt på behandling af diabetes og afledte komplikationer Svær overvægt kostede i 2004 det danske samfund 14,4 mia. kr. heraf 1,1 mia. kr. i direkte omkostninger i sundhedsvæsnet og 13,3 mia. kr. i produktionstab. Hvis der tages højde for pris- og lønudviklingen, svarede dette i 2006 til 15,1 mia. kr. eller 1,1% af BNP. I 2001 var de direkte udgifter i forbindelse med type 1 og type 2 diabetes på i alt 13,1 mia. kr. Heraf gik 2,7 mia. kr. til ydelser i sundhedsvæsnet og 10,4 mia. kr. til plejesektoren. Fra 2001 til 2006 steg antallet af diabetikere i Danmark med 48%. Når der tages højde for pris- og lønudviklingen og den kraftige udvikling af diabetes, udgjorde de direkte udgifter til diabetes i 2006 ca. 22 mia. kr. Det svarer til 15% af de samlede udgifter til sundhed og pleje. Derudover kostede diabetes dansk økonomi 9,5 mia. kr. i produktionstab på grund af uarbejdsdygtighed og for tidlig død.

8 6. Samfundsprioriteringer: for sent og for dyrt Fordeling mellem forebyggelse, behandling og pleje Danmark er det EU-land, der bruger færrest penge på behandling og forebyggelse i procent af de samlede sundhedsudgifter Kun 2,2% af de samlede sundhedsudgifter i Danmark gik i 2005 til forebyggelse Med 2,6% af BNP er Danmark er det land i OECD, der næst efter Sverige bruger flest ressourcer på pleje OECD har advaret Danmark om, at aldring i den danske befolkning og de nuværende trends i udbredelsen af fedme vil medføre en fordobling af udgifterne til pleje i 2050 OECDs nyeste landerapport om Danmark fokuserer på de meget store finanspolitiske udfordringer, Danmark står overfor i forbindelse med finansieringen af fremtidens sundhedssystem - særligt på udfordringerne i plejesektoren, plejehjem, plejeboliger, beskyttede boliger, hjemmepleje og hjemmehjælp. Rapporten viser, at over 25% af den danske befolkning over 65 år modtog pleje i Det er langt den højeste andel i OECD. Udgifterne til pleje var i 2005 på 2,6% af BNP. Danmark har dermed det næsthøjeste udgiftsniveau i OECD. Danmark er samtidig det land i EU med det mindste budget til behandling og forebyggelse i procent af de samlede sundhedsudgifter. Hvis udgifterne til forebyggelse og behandling investeres rigtigt, kan man nedbringe behovet for pleje. På baggrund af forudsætninger om befolkningens aldersudvikling og udbredelsen af fedme vurderer OECD-rapporten udgifterne til sundhedsbehandling og pleje i fremtiden. Hvis vi ikke handler i tide, vil udgifterne til behandling stige med 75% til 9,2% af BNP i 2050, mens der vil ske en fordobling af ressourcerne til pleje til 5,2 % af BNP. Ved et skattetryk på 50% af BNP vil den offentlige finansiering af behandling og pleje optage mere end en tredjedel af de samlede skatteindtægter i Denne udvikling er langt fra holdbar. OECD stiller sig på denne baggrund positiv over for regeringens nedsættelse af en forebyggelseskommission og især over for kommissionens fokus på livsstil og de store folkesundhedsudfordringer, herunder diabetes.

9 7. Dagligdag med forhindringer Diabetes er en kronisk sygdom, som hos den enkelte diabetiker kræver en stor forståelse af de mekanismer, der påvirker sygdommen positivt og negativt. Kontrol i ambulatoriet eller hos egen læge udgør et meget lille udsnit af hverdagen, og diabetikeren er derfor det meste af tiden overladt til at udøve egenomsorg. Livsfaser og diabetes Når et barn får diabetes, involverer det hele familien, og behandlingen vil smitte af på familiens rytme, kost og dynamik. I puberteten kan diabetes være vanskelig at håndtere. Hormonelle forandringer påvirker og forstyrrer blodsukkerniveauet. Det kan være vanskeligt for den unge at overtage ansvaret for behandlingen, fordi det sociale element i en del tilfælde betyder mere for den unge, end den fuldendte regulering gør. Nogle mennesker med diabetes får problemer med at klare et helt arbejdsliv på normale vilkår. Det skyldes i mange tilfælde problemer med de kendte følgesygdomme, men årsagerne er ofte mangeartede og komplekse. Derfor er der ingen enkel eller generel måde at forhindre diabetikeres udstødelse fra arbejdsmarkedet på. Hos ældre er det især type 2 diabetes, der dominerer. Det er en sygdom, som stiller store krav til den enkelte i forhold til livsstilsændringer med fokus på kost og motion. Livskvalitet En god behandlingsstrategi gør det muligt at opnå en regulering, hvor der er balance mellem livsstilsændringer og medicinsk behandling. Derfor er nye behandlingsformer (f.eks. insulinpumpe) også en mulighed for at opnå større livskvalitet. Dét at være velreguleret er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med en god livskvalitet. At acceptere sygdommen At få diagnosen diabetes medfører en række forandringer og udfordringer, der kan gøre det svært at acceptere sygdommen. Man skal måle sit blodsukker flere gange om dagen, vurdere alle måltider mht. indhold af kulhydrater, bestemme, hvor meget insulin der skal tages flere gange om dagen, efterleve anbefalinger om kost, motion, rygeophør og vægtreduktion, gå til kontrol hos sundheds professionelle, deltage i undervisning, medbringe medicin og blodsukkermåler alle steder, gøre sig overvejelser i forhold til mad og alkohol, når man inviteres i byen, og vurdere sit blodsukker, inden man kører bil.

10 8. Psykosociale problemer Mange diabetikere lever et godt og uproblematisk liv, men livet med diabetes kan indimellem føre til kriser. At have negative følelser i forhold til sin sygdom er en normal reaktion, man selvfølgelig skal tage hånd om, fordi kriser kan påvirke både de psykiske og sociale aspekter af hverdagen. Psykiske aspekter Angst for komplikationer Angst for det lave blodsukker Depression. Personer med diabetes har mere end dobbelt så høj risiko for depression i forhold til ikkediabetikere. Blandt diabetikere har helt op til 33% depressive symptomer med negative konsekvenser for både deres livskvalitet og diabeteskontrol Frygt for vægtøgning som følge af insulinbehandling og anden medicinering Spiseforstyrrelser som bulimi og anoreksi Lettere spiseforstyrrelser et mere anstrengt forhold til mad Angst for nåle Angst for insulinbehandling. Ses typisk hos tabletbehandlede type 2 diabetikere Øget risiko for udbrændthed og angsttilstande Sociale aspekter Begrænsninger i forhold til familieliv, vennekreds og arbejdsliv Belastning af parforholdet Oplevelse af fordomme hos andre og heraf følgende stigmatisering Begrænsninger i sociale aktiviteter som fester, fritid og ferie Begrænsninger i forhold til erhvervsvalg og det at passe sit arbejde Mangel på ligesindede til at udveksle følelser og erfaringer med Fysiske problemer i hverdagen I hverdagen med diabetes kan der være en række fysiske besværligheder, som påvirker både privatlivet og arbejdslivet. Det kan være gener på grund af højt blodsukker f.eks. træthed, tørst, vandladningstrang og hyppige infektioner eller gener af lavt blodsukker som hjertebanken, hurtig vejrtrækning, svedudbrud, koncentrationsbesvær, forvirring, svimmelhed og sanseforstyrrelser. Det er klart, at diabetes kan virke begrænsende på hverdagslivet. Om den enkelte slås med sådanne problemer afhænger af en række personlige betingelser, livserfaringer og den psykiske sundhed i almindelighed. Evnen til at tage vare på sig selv, håb og resignation, social støtte samt faglig opbakning og information har indflydelse på, hvordan personer med diabetes indstiller sig på, lever med og accepterer deres sygdom.

11 9. Lærerige eksempler Et russisk ordsprog siger, at den kloge lærer af egne fejl, mens geniet også lærer af andres. For et sundhedsvæsen, hvis erklærede målsætning er at være i verdensklasse, er det særlig vigtigt at være i stand til at lære af det gode eksempel. I dette afsnit beskrives 3 gode eksempler, og fælles for dem er, at læring og vidensopsamling er en integreret del af den daglige diabetesbehandling. Fælles for eksemplerne er: It anvendes til opsamling af information. På den måde undgås det at diabetikeren kommer til at fungere som database og skal ikke bruge konsultationstiden på at videregive information mellem de mange behandlere, som selv kan opdatere sig forud for konsultationen. Risikovurdering af den enkelte patient indgår som værktøj i behandlingen. Erfaringer med tidligere patienter og forskningsresultater anvendes herefter til at fastlægge behandlingen for den enkelte patient. Der er implementeret videns- og arbejdsdeling på tværs af fag med patienten i centrum. Moderne forebyggelse og behandling involverer et stigende antal faggrupperinger og specialister. Dette er en udfordring i sig selv, men mødes udfordringen som i eksemplerne, er der et meget stort potentiale for at forbedre livskvaliteten og spare ressourcer på samme tid. Eksemplerne: Sundhedsprojekt Ebeltoft: Forebyggelse gennem helbredsundersøgelser og -samtaler Den fynske model: Fælles retningslinjer på tværs af fag, diabetesskoler og diabetesdatabase med adgang for alle behandlere og patienten Steno-modellen: Risikostratificering, elektronisk patientjournal samt behandling og kontrol for alle komplikationer på samme dag under samme tag Sundhedsprojekt Ebeltoft Sundhedsprojekt Ebeltoft blev gennemført over en 6-årig periode fra november 1991 til december Projektets formål var at forebygge hjerte-karsygdomme og dermed på sigt at mindske dødeligheden. I en kontrolleret undersøgelse blev effekten og konsekvenserne af generelle helbredsundersøgelser og helbredssamtaler med egen læge blandt årige mænd og kvinder undersøgt. Helbredsundersøgelserne omfattede en lang række tests og prøver, herunder en undersøgelse for diabetes. Helbredssamtalerne opstillede en personlig målsætning for en sund livsstil i samråd med lægen ud fra helbredsundersøgelsens resultater og personens egen vurdering af sine behov. Projektet konkluderede, at der var et stort sundhedsmæssigt besparelsespotentiale i at tilbyde forebyggende sundhedsundersøgelser og sundhedssamtaler i almen praksis. Den sundhedsøkonomiske analyse viste, at forebyggende helbredsundersøgelser og samtaler var omkostningsneutrale over 5-6 år.

12 Den fynske model Diabetesbehandlingen på Fyn er organiseret efter et princip, hvor samarbejdet mellem de forskellige aktører lige fra praktiserende læger og sygehuset til hjemmeplejen og patienten selv er sat i system. Samarbejdet indeholder blandt andet: Fælles retningslinjer for diagnosticering, behandling og kontrol for lægerne i diabetesambulatorierne i samarbejde med de praktiserende læger. Samtidig er der udarbejdet en Håndbog i praktisk diabetespleje og behandling til brug i bl.a. hjemmeplejen. En webbaseret diabetesdatabase, hvor alle oplysninger med relevans for diabetes behandlingen er samlet, så både praktiserende læger, diabetesambulatorier, hjemmeplejen og patienterne selv kan følge med i sygdomsforløbet. Indsatsen har givet diabetikerne en forbedret livskvalitet og har reduceret omkostningerne til behandling af komplikationer. I løbet af de første tre år blev der brugt 25 mio. kr. mindre til komplikations behandling. Uddannelse og efteruddannelse af læger og plejepersonale. Der afholdes jævnligt kurser for både praktiserende læger og deres ansatte og eksempelvis hjemmeplejen, som er en vigtig del i det forebyggende arbejde for at undgå diabeteskomplikationer. Styrket samarbejde med patienter mellem diabetikeren, egen læge og diabeteseksperterne bl.a. gennem oprettelse af diabetesskoler, hvor diabetikere og pårørende kan lære om livet med diabetes, og hvordan man kan yde egenomsorg.

13 Steno-modellen Steno Diabetes Center består af tre organisatoriske enheder, som arbejder tæt sammen: Patientbehandling, forskning og uddannelse. Denne unikke organisation er med til at sikre, at behandlingen altid er præget af de nyeste videnskabelige resultater. Behandlingen er organiseret i tværfaglige teams bestående af læger, sygeplejersker, diætister og laboranter. Behandlingen tilrettelægges, så patienten samme dag under samme tag kan modtage alle de ydelser, der er relevante for patienten på det pågældende tidspunkt. Alle patienter er risikostratificerede, og behandlingen bliver tilrettelagt herefter, så de mest syge patienter tilbydes den mest intensive screening og kontrol. For patienter med type 2 diabetes tilrettelægges behandlingen i samråd med praktiserende læger ud fra retningslinier for, hvornår patienten behandles af henholdsvis Steno Diabetes Center og af egen læge. Patienterne har adgang til ekspertrådgivning af sygeplejersker døgnet rundt alle årets dage. Sygeplejersker tager på hjemmebesøg hos patienter med særlige behov. Alle behandlere har gennemgået kommunikationstræning med henblik på bedst muligt at inddrage patienterne i behandlingen. Steno Diabetes Centers elektroniske patientjournal understøtter, at patienter gennemgår fastlagte behandlingsforløb. Den elektroniske patientjournal danner grundlag for løbende kontrol af kvaliteten for alle patienter styret af centrets kvalitetsorganisation. Det tværfaglige behandlingstilbud og den intensive behandling reducerer markant komplikationer hos centrets patienter og forbedrer dermed deres overlevelse og livskvalitet.

14 10. Den nationale indsats Rollefordeling mellem regioner, kommuner, ambulatorier og almen praksis Med strukturreformen og den nye sundhedslov har ansvarsfordelingen på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet ændret sig betydeligt. Kommunerne har ansvaret for den borgerrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats, mens kommuner og regioner i fællesskab varetager den patientrettede forebyggelse. Der er oprettet regionale diabetesudvalg (eller sundhedsråd) i 4 ud af 5 regioner. Diabetesbehandlingen foregår langt overvejende i almen praksis, og først ved komplikationer overgår patienterne til behandling i ambulatorierne. En undersøgelse af type 2 diabetikere viser, at 80% går til kontrol hos egen læge, mens 13% kommer på ambulatorium, og 8% går begge steder. Ud af de diabetikere, der allerede har udviklet komplikationer, går kun 33% til kontrol på ambulatorium. Handlingsplan om diabetes Sammen med Diabetesforeningen udsendte regeringen i november 2003 en Handlingsplan om diabetes i tråd med de handlingsplaner, der tidligere er udarbejdet på kræft- og hjerteområderne. Handlingsplanen rummer en række tiltag, som dels skal forebygge udviklingen af type 2 diabetes og dels skal sikre personer med diabetes optimal forebyggelse og behandling for at forbedre deres livskvalitet og livslængde. Diabetesstyregruppen blev nedsat i 2004 under Sundhedsstyrelsen og har overordnet til opgave proaktivt at koordinere handlingsplanens initiativer inden for forebyggelse, opsporing, diagnostik og behandling af diabetikere. I forbindelse med Den Nationale Diabetesplan er der igangsat en række projekter inden for opsporing af personer med type 2 diabetes, det gode patientforløb samt kompetenceudvikling og egenomsorg. Eksempler på projekter er bl.a. en undersøgelse af diabetes blandt etniske minoriteter i Vollsmose, evaluering af diabetesskoler, forsøg med patient-til-patient undervisning, shared-care og kvalitetssikring. Det Nationale Diabetesregister Registret blev første gang udgivet i Opgørelsen af nye tilfælde, udbredelsen og dødeligheden i diabetesbefolkningen bygger på udtræk fra en række af Sundhedsstyrelsens registre. Det Nationale Diabetesregister identificerer de personer, der med sikkerhed har diabetes og er i behandling enten i praksissektoren eller i hospitalsvæsnet. Ved hjælp af alle øvrige cpr-baserede registerdata muliggør registret analyser og opfølgning specifikt for den del af befolkningen, der er i behandling for diabetes.

15

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Forebygge følgesygdomme Bevarer og øger muskelmasserne Styrke hjerte og kredsløb Øge det psykiske og fysiske velvære Medvirke til vægttab

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005 Baggrund Der har nu gennem flere år været fokus på diabetesindsatsen i Danmark. Dels fordi der bliver flere og flere diabetikere, dels fordi behandlingstilbuddene

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Rådgivning Region syd

Rådgivning Region syd Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Handlingsplan om diabetes

Handlingsplan om diabetes Handlingsplan om diabetes november 2003 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...2 2. Sygdommen diabetes og dens omfang...3 3. Status for den amtslige diabetesomsorg...5 4. Handlingsplanens indsatsområder og

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Esbjerg d. 22. oktober 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Samarbejdet med kommunen 2 10 gode råd 1. Få det på skrift søg skriftligt, og

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig

Rådgivningscenter. Aktivitetsplan forår 2015. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig Rådgivningscenter Region syd Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning Odense 9 Aktiviteter i Rådgivning Varde

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere