Studieordning. for. Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift. (Maskinmesteruddannelsen)

Transkript

1 Studieordning for Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift (Maskinmesteruddannelsen) Version 2.2 af 19. august 2013 Version 2.2 af 19. august 2013 Side 1 af 22

2 Studieordning for maskinmesteruddannelsen Indholdsfortegnelse: Uddannelsens formål:... 3 Læringsudbytte:... 3 Grundlag:... 5 Adgangskrav:... 5 Undervisningsprincipper:... 5 Planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb:... 8 Uddannelsens opbygning:... 9 Curriculum maskinmester uden sønæringsrettighed: Curriculum maskinmester med sønæringsrettighed: Prøver og eksaminer: Retningslinjer for prøver og eksaminer Formalia og praktiske oplysninger: Merit: Dispensation: Disciplinære foranstaltninger: Studieplanoversigt: Version 2.2 af 19. august 2013 Side 2 af 22

3 Studieordning for maskinmesteruddannelsen Uddannelsens formål: Maskinmesteruddannelsen (Professionsbacheloruddannelsen i maritim og maskinteknisk ledelse og drift) har til formål at kvalificere de studerende til på ledelsesniveau i skibe og i virksomheder i land at varetage ansvaret for drift og vedligehold af tekniske anlæg og installationer; herunder forestå, at disse anlæg og installationer drives optimalt ud fra sikkerhedsmæssige, driftsøkonomiske og miljømæssige hensyn. Den studerende skal efter endt uddannelse opfylde STCW 95 konventionens kapitel III/2, så det er muligt for dimittenden at søge sønæringsbevis, når de maritime valgemner er gennemført, jf. Bekendtgørelse om maskinmesteruddannelsen og de øvrige betingelser for udstedelse af sønæringsbevis som maskinofficer i henhold til Lov om skibes besætning er opfyldt. Når uddannelsen er gennemført i henhold til Bekendtgørelse om maskinmesteruddannelsen, har man bestået maskinmestereksamen. Uddannelsen giver ret til betegnelsen Professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Technology Management and Marine Engineering. Professionsbacheloruddannelsen skal give dimittenden forudsætninger for selvstændigt at kunne tilegne sig ny viden. Uddannelsen skal samtidig kunne danne grundlag for andre videregående uddannelser. Uddannelsen er indplaceret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Maskinmesteruddannelsen giver adgang til følgende videreuddannelsesmuligheder: Masteruddannelse i transport og maritim management (Syddansk Universitet), Masteruddannelse i maritim teknologi (Danmarks Tekniske Universitet) eller Executive MBA in Shipping and Logistics (Copenhagen Business School). Læringsudbytte: Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en maskinmester skal opnå i uddannelsen. Viden En maskinmester kan redegøre for metoder og teorier indenfor ledelse, sikkerhed, driftsoptimering og internationalisering, der anvendes i maskinmesterprofessionen samt deres sammenhænge. kan beskrive principper for opbygning af maskin-, proces-, og el-tekniske anlæg og installationer samt de sikkerhedsmæssige, optimeringsmæssige og ledelsesmæssige områder, der knytter sig til anlæggene og installationerne og redegøre for samspillene mellem disse. har viden om håndværksmæssige metoder for at drive og vedligeholde maskin- proces- og el-tekniske anlæg og installationer. har viden om de grundlæggende naturfaglige begreber, der anvendes i maskinmesterprofessionen. kan redegøre for det maritime erhvervs organisation, herunder ansvarsfordelingen mellem de forskellige sektorer, afdelinger og aktører. kan redegøre for lovgrundlaget for professionsudøvelsen. kan identificere og redegøre for udviklingsarbejde og forskningsresultater, der anvendes i maskinmesterprofessionen. har viden om entreprenørskab, innovation og iværksætteri Version 2.2 af 19. august 2013 Side 3 af 22

4 Studieordning for maskinmesteruddannelsen Færdigheder En maskinmester kan analyse, hvordan teoretiske ledelsesmodeller kan anvendes i praksis og formidle resultatet til samarbejdspartnere og brugere. kan vurdere teoretiske, økonomiske beregningsmodeller på tekniske anlæg og installationer og formidle resultatet til samarbejdspartnere og brugere kan beregne og analysere driftsøkonomiske data med henblik på energi- og driftsoptimering beregne og analysere data indenfor det miljømæssige område med henblik på energi- og driftsoptimering kan udvælge og udføre relevante tekniske beregninger på maskin- proces- og el-tekniske anlæg og installationer kan betjene, drive og vedligeholde maskin-, proces- og el-tekniske anlæg og installationer kan foretage målinger på og fejlfinde på maskin-, proces og el-tekniske anlæg og installationer kan anvende tekniske tegninger, processkemaer, elektriske kredsskemaer og styringsdiagrammer kan formidle skriftlig og mundtlig på engelsk for at kunne virke i et internationalt miljø kunne indsamle, vurdere og anvende ny viden indenfor maskinmesterprofessionen kan anvende relevant videnskabelig metode til analyse af problemstillinger af betydning for professionen kan håndtere og demonstrere projektorganiseret og udviklingsorienteret arbejdsmetode samt formidle resultatet af arbejdet til samarbejdspartnere og brugere Kompetencer En maskinmester kan tage initiativ til og planlægge arbejdsopgaver, der er relevante for maskinmesterprofessionen og samarbejde med andre om udførelsen og evalueringen af resultatet kan tage ansvar for drift og vedligehold ud fra sikkerhedsmæssige, driftsøkonomiske og miljømæssige hensyn kan udvikle løsninger til drifts- og energioptimering på maskin-, proces- og el-tekniske anlæg og installationer kan indgå selvstændigt i ledelsesmæssige og samarbejdsmæssige sammenhænge med mennesker med forskellig uddannelsesmæssig og/eller kulturel baggrund kan sammenholde erfaringer, praktiske færdigheder og teoretisk viden og formidle resultatet til samarbejdspartnere og brugere kan selvstændigt tilegne sig en særlig indsigt i emner, områder og problemer, der er relevante for arbejdet i maskinmesterprofessionen kan bedømme og anvende datamateriale, herunder relevante resultater fra forsknings- og udviklingsarbejder i forhold til konkrete og komplekse opgaver indenfor maskinmesterprofessionen kan tage ansvar for og arbejde selvstændigt med egen læringsstil og læringsbehov for at udvikle sig i professionen som maskinmester Version 2.2 af 19. august 2013 Side 4 af 22

5 Studieordning for maskinmesteruddannelsen kan medvirke aktivt i et demokratisk samfund, herunder diskutere udøvelsen af professionen set i lyset af organisatoriske og administrative rammer og samfundsmæssige vilkår. Grundlag: Bekendtgørelse af lov om maritime uddannelser (LBK nr. 207 af 04/03/2011) Bekendtgørelse om maskinmesteruddannelsen (BEK nr af 22/12/2006) de maritime uddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) (BEK nr af 14/12/2009) Seafarers Training, Certification and Watchkeeping Code (STCW 95) Adgangskrav: For at blive optaget på maskinmesteruddannelsen, skal ansøgeren opfylde mindst et af følgende 2 krav: 1) have gennemført en af følgende gymnasiale uddannelser: studentereksamen (stx), hf (kursus), htx eller hhx. 2) have gennemført en erhvervsuddannelse suppleret med matematik, engelsk og dansk samt fysik eller kemi, hvoraf 2 fag skal være mindst B-niveau og de resterende fag på mindst C-niveau. Adgangskursus til ingeniøruddannelserne eller tilsvarende kan erstatte den supplerende teoretiske uddannelse. Relevant erhvervserfaring af mindst 2 års varighed kan - efter individuel realkompetencevurdering på uddannelsesinstitutionen - træde i stedet for adgangskravet om en erhvervsuddannelse. Optagelse med baggrund i anden gymnasial uddannelse skal ske i henhold til kapitel 2 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved visse videregående uddannelser. Undervisningsprincipper: I SIMAC tror vi på at læring er en aktiv proces, hvor den lærende konstruerer nye ideer og koncepter baseret på vedkommendes aktuelle viden. Vi anvender arbejds- og undervisningsformer, der anerkender og understøtter de studerendes evne til i fællesskab med andre, og i samspil med hinanden, vejledere (herunder tutorer), undervisere at finde, forholde sig til og anvende relevante informationer og omsætte dem til ny viden. Derfor har vi bl.a. siden SIMAC blev etableret systematisk arbejdet med studiegrupper på 3-6 personer som den primære organisering af de studerende. Dette læringssyn medfører at fokus flyttes fra videnoverførsel til videnkonstruktion. Den lærende er ikke objekt for en undervisers undervisning, men bliver subjekt for egen læring. Den lærende er den aktive, og vores opgave er at etablere optimale rammer for at denne læring kan finde sted. Vores overordnede værdi er den studerende i centrum, der samtidig beskriver hvordan vi tænker organiseringen af læringen. I centrum er den studerende og i en række lag eller strukturer rundt om er de ressourcer, som den studerende har til rådighed for sin læreproces. Version 2.2 af 19. august 2013 Side 5 af 22

6 Studieordning for maskinmesteruddannelsen Tættest på den enkelte studerende er studiekammeraterne i studiegruppen, som man har det faglige og sociale tilhørsforhold til, og som også er en vigtig ressource. Dernæst kommer de øvrige studerende på holdet. Så kommer de særlige studiekammerater, der har påtaget sig opgaven som tutorer. Som næste niveau kommer underviserne som blot én af flere ressourcer. En ressource, der selvsagt har en række særlige opgaver og ansvar. Underviserens opgave er bl.a. at motivere, vejlede i en konstruktiv dialog, og oversætte teorier og øvrigt stof til et format, som kan tilegnes af den studerende. I SIMAC arbejder vi ud fra en konstruktivistisk pædagogisk holdning i erkendelse af, at refleksion er en vigtig del af læreprocessen både hos studerende og underviserne. Netop det faktum, at der er metodefrihed blandt underviserne til at understøtte de studerendes realisering af læringsmålene, samt den forskellighed, der er blandt undervisernes faglige og pædagogiske kompetencer, gør, at undervisere træffer forskellige valg, der resulterer i forskellige forløb. Alle underviserne tilgodeser de studerendes forskellige studiemæssige kompetencer bedst muligt både ved at tage hensyn til den faglige kompetence, her tænkt som den faglige baggrund og den pædagogiske kompetence, her tænkt bl.a. som læringsstil, når der vælges metoder. Ved at underviserne konstruktivt reflekterer over, hvordan et emne bedst formidles ved at anvende forskellige arbejds- og undervisningsformer, opøves de studerendes indsigt i egen formåen og egen læringsstil. Erkendelsen ligger bl.a. i, at de studerende skal være aktive i læreprocessen, SIMAC skal som institution understøtte de studerende ved bl.a. at sikre rammerne og ved at bidrage til indsigten i, at læreprocessen opleves forskelligt fra person til person. I erkendelsen af, at det er vigtigt at understøtte den studerende i forandringsprocessen fra elev til professionsbachelor samt i erkendelsen af, at vi lever i et videnssamfund, hvor vidensdeling er et meget vigtigt aspekt af arbejdsdagen, inddrages Open Learning Center (OLC) i undervisningen. Det gøres bl.a. ved at stimulere de studerendes nysgerrighed overfor de bøger og andre muligheder, der er på OLC. Arbejds- og undervisningsformerne der anvendes omfatter diskussion, dialog, forelæsning, vejledning, opgaver, øvelser, cases og projekter. Disse arbejdsformer skal i sidste ende give vores dimittender de kompetencer i arbejdslivet, som efterspørges på ledelsesniveau i globalt konkurrerende virksomheder. Den helhedsorienterede, tværgående og akademiske tilgang til uddannelsen er således den overordnede ramme for planlægningen af uddannelsesforløb og undervisning på SIMAC. Version 2.2 af 19. august 2013 Side 6 af 22

7 Fokus: Mål for studerende: Studieordning for maskinmesteruddannelsen VS/FR. Ø Grundteori Specialisering Studiemotiverede Sikkerhedskompetence Grundlæggende håndværksmæssige færdigheder Praktik-forberedte Studiemodne Fagligt og studieteknisk fundament Speciale-forberedte Selvudviklende Evne til at formidle egen faglighed Professionsforberedte Inkludering Holdrelation Dannelse Pædagogik og formidling Faglig viden Faglige og studietekniske færdigheder Grupperelation Holdningsdannelse Faglige og studietekniske kompetencer Tværfagligt professionelt samarbejde Den indledende teoriundervisning og undervisningen på værkstedsskolen bygger op til, at den studerende, med kompetent vejledning, bliver i stand til at planlægge, udføre og reflektere over en række centrale og tværgående arbejdsfunktioner i forbindelse med almindelig drift og vedligehold, der udføres af en maskinmester. Der lægges særlig vægt på, at den studerende udvikler evner til at varetage et personligt ansvar for sin egen, andres og virksomhedens sikkerhed samt for det omgivende miljø. De studerendes erfaringer i form af afrapportering fra arbejdsopgaverne og logbog skal desuden indarbejdes i cases i den efterfølgende teoriundervisning og således danne et fundament for den videre læring. Teoriundervisningen, der følger efter første praktikperiode, baseres på praksisrelateret undervisning i form af laboratorieøvelser, simulatortræning, cases og projekter, der understøttes af relevant teori. Det er et gennemgående element i uddannelsen, at vi fokuserer på energieffektiv drift og reduktion af emissioner. Bachelorprojektet gennemføres som afslutning på uddannelsen ved, at den studerende arbejder udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et problemorienteret projekt. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaringer, praktiske færdigheder og teoretisk viden kunne identificere og analysere en selvvalgt problemstilling, der er central i forhold til professionen som maskinmester. Version 2.2 af 19. august 2013 Side 7 af 22

8 Studieordning for maskinmesteruddannelsen Planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb: Rammerne for undervisningsforløbene er fastlagt i studieplanerne i overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelsen. Af studieplanen fremgår antal ECTS, ansvarlig fagkonsulent, forudsætninger for start og bedømmelse, formål og læringsmål, grundlitteratur, bedømmelsesform m.v. I undervisningsplanerne står undervisningsforløbet nærmere beskrevet. Der angives en ansvarlig underviser, supplerende oplysninger om undervisningsmetoder og materiale, opgaveafleveringer og frister m.v., kriterier for løbende bedømmelse, hvis denne bedømmelsesform anvendes samt referenceoplysninger. Se endvidere semesterplanlægningen i kvalitetssystemet. Version 2.2 af 19. august 2013 Side 8 af 22

9 Professionsbachelor i maskinteknisk ledelse og drift 4 ½ år. Studieordning for maskinmesteruddannelsen Uddannelsens opbygning: Bachelorprojekt 3 mdr. Den studerende skal lære at arbejde udviklingsorienteret med planlægning og gennemførelse af et projekt. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaringer, praktiske færdigheder og teoretisk viden kunne identificere og analysere problemstillinger, der er centrale i forhold til professionen som maskinmester. Den studerende skal tilegne sig en særlig indsigt i et emne, område eller problem og skal gennem projektarbejdet lære systematisk problemformulering og - behandling samt indsamling og analyse af datamateriale, herunder relevante resultater fra forskning og udvikling. Professionspraktik 3 mdr. Den afsluttende virksomhedspraktik, professionspraktikken, skal lære den studerende at arbejde udviklingsorienteret og problemløsende med professionen som maskinmester. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaringer og teoretisk viden kunne identificere og analysere emner, områder og problemstillinger, der er centrale i forhold til professionen som maskinmester. Praktikken skal føre til udveksling af viden, færdigheder og værdier mellem uddannelse og profession/erhvervsliv samt etablering af netværk. Den afsluttende virksomhedspraktik danner grundlag for bachelorprojektet. Teori 30 mdr. Teoridannelsen bygger videre på det vidensgrundlag, som den studerende har opbygget i sin første studietid. Undervisningen er tilrettelagt således, at der sker en teoretisk fordybelse i de forskellige fagemner i uddannelsen. De anvendte undervisningsmetoder søger at fastholde en praktisk og operationel tilgang til uddannelsens faglighed, idet simulatorer, laboratorieøvelser og projektopgaver vil være grundlaget for teoridannelsen. Den studerende påbegynder det indledende arbejde med bachelorprojektet og opgaveformulering. Virksomhedspraktik 9 mdr. Praktikken skal give den studerende erfaringer med den praktiske anvendelse af de håndværksmæssige færdigheder i et virksomhedsmiljø. Endvidere er formålet at kunne indgå i en virksomheds organisation med fokus på kommunikation, sikkerhed og samarbejde. Den studerende fører logbog under praktikken. Herudover skal det samlede forløb i uddannelsens første år bekræfte den studerende i sit uddannelsesvalg og motivere til det videre studie. Teori og værkstedsskole 9 mdr. Den studerende har efter dette uddannelseselement opnået et bredt fagligt fundament for det videre studie samt praktikken. Gennem værkstedsskolen har den studerende opnået de faglige kvalifikationer der giver mulighed for at videreudvikle sine håndværksmæssige egenskaber i de efterfølgende praktikperioder. Undervisningen tager udgangspunkt i at forberede den studerende bedst muligt til 1. praktikperiode. Der fokuseres på et bredt vidensgrundlag som fundament for det videre studie. Der indgår projekt og rapportskrivning. Maskinmesteruddannelsen (Professionsbacheloruddannelsen i maskinteknisk ledelse og drift) er inddelt i 9 semestre, svarende til 4½ års uddannelse/270 ECTS point. Version 2.2 af 19. august 2013 Side 9 af 22

10 Studieordning for maskinmesteruddannelsen Curriculum maskinmester uden sønæringsrettighed: Emner: ECTS BM1 BM2 BM3 BM4 BM5 BM6 BM7 BM8 BM9 Værkstedsskole og praktik Værkstedsskole Værkstedsskoleprojekt Praktik Grundfag Professionsmatematik og fysik * 3 Engelsk 4 4 Metodelære 5 5 Førstehjælp Tekniske fagområde Termiske maskiner og anlæg 40* Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr 45* Procesanalyse og automation Ledelsesmæssige fagområde Management - økonomi, ledelse og sikkerhed Administrativ ledelse Valgfag Valgfag Maritime valgfag Skibs- og driftsledelse Maritim sikkerhed, sundhed og miljø Bachelorprojekt Bachelorprojekt * 3 point er overført til faget Professionsmatematik og -fysik fra hhv. Elektriske og Termiske maskiner og anlæg. Version 2.2 af 19. august 2013 Side 10 af 22

11 Studieordning for maskinmesteruddannelsen Curriculum maskinmester med sønæringsrettighed: Emner: ECTS BM1 BM2 BM3 BM4 BM5 BM6 BM7 BM8 BM9 Værkstedsskole og praktik Værkstedsskole Værkstedsskoleprojekt Praktik Grundfag Professionsmatematik og fysik * 3 Engelsk 4 4 Metodelære 5 5 Førstehjælp Tekniske fagområde Termiske maskiner og anlæg 40* Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr 45* Procesanalyse og automation Ledelsesmæssige fagområde Management - økonomi, ledelse og sikkerhed Administrativ ledelse Valgfag Valgfag eller Adm. ledelse Maritime valgfag Skibs- og driftsledelse Maritim sikkerhed, sundhed og miljø Bachelorprojekt Bachelorprojekt * 3 point er overført til faget Professionsmatematik og fysik fra hhv. Elektriske og Termiske maskiner og anlæg. Version 2.2 af 19. august 2013 Side 11 af 22

12 Studieordning for maskinmesteruddannelsen Prøver og eksaminer: Emner: BM1 BM2 BM3 BM4 BM5 BM6 BM7 BM8 BM9 Værkstedsskole og praktik Værkstedsskole Værkstedsskoleprojekt Praktik EPP ISP LB PR Grundfag Professionsmatematik og fysik Engelsk Metodelære Førstehjælp LB ESE EME LB LB Tekniske fagområde Termiske maskiner og anlæg Elektriske og elektroniske maskiner, ESE ISP LB ESE anlæg og udstyr EME Procesanalyse og automation LB IMP* EME Tværfagligt projekt IMP ISP ISP IUPE LB ESE* LB ESE ESE Ledelsesmæssige fagområde Management - økonomi, ledelse og sikkerhed Administrativ ledelse ISP EME EME EME Valgfag Valgfag LB LB Maritime valgfag Skibs- og driftsledelse ISP ISP Maritim sikkerhed, sundhed og miljø ISP ISP Bachelorprojekt Bachelorprojekt Noter: EME: Ekstern mundtlig eksamen EMP: Ekstern mundtlig prøve EPP: Ekstern praktisk prøve ESE: Ekstern skriftlig eksamen ESP: Ekstern skriftlig prøve IMP: Intern mundtlig prøve ISP: Intern skriftlig prøve IUPE; Intern bedømmelse uden prøve eller eksamen. LB: Løbende bedømmelse PR: Projekt EME Version 2.2 af 19. august 2013 Side 12 af 22

13 Studieordning for maskinmesteruddannelsen Retningslinjer for prøver og eksaminer Generel info Alle studerende skal have læst denne information forud for eksamen. 1. Du har som udgangspunkt 3 forsøg til hver eksamen. 2. Du er selv ansvarlig for at holde dig orienteret med eksamensplanen, herunder mundtlige eksamensrækkefølger på Sharenet. Husk, at der kan ske ændringer, så kig efter løbende. 3. Hvis det bliver nødvendigt at ændre et eksamenstidspunkt senere end 48 timer før eksamen, vil du yderligere blive varslet således: Under 24 timer før eksamen: besked pr. telefon 24 til 48 timer før eksamen: besked på din SIMAC-mail 4. Du skal også selv holde dig orienteret med Tilladte hjælpemidler til eksamen, samt Skriftlige karakterer også på Sharenet. 5. Bedømmelsesformen for de enkelte fag er beskrevet i studieplanerne på Sharenet. 6. Det er muligt at indgive klage til SIMACs ledelse over prøver og bedømmelser. Klagen skal være skriftlig og begrundet og skal sendes til SIMACs kvalitetskoordinator. Klagen kan vedrøre: Prøveforløbet Bedømmelsesgrundlaget, d.v.s. opgaver set i forhold til formål og målbeskrivelser Bedømmelsen 7. Klager vedrørende prøveforløbet og bedømmelsesgrundlaget skal indgives senest ugedagen efter prøvens eller bedømmelsens afholdelse. Klager vedrørende bedømmelsen skal indgives senest ugedagen efter, at karakteren er offentliggjort. En indgivet klage vil blive behandlet efter SIMACs procedure for dette område. 8. I studieadministrationen er der mulighed for efter prøven at købe en kopi af din besvarelse. 9. På Sharenet kan du se, hvilke uger eksaminerne ligger i. 10. Gyldig billedlegitimation skal medbringes til alle prøver og eksaminer, både mundtlige og skriftlige, og lægges frem på bordet ved prøvens start. Version 2.2 af 19. august 2013 Side 13 af 22

14 Studieordning for maskinmesteruddannelsen Skriftlige prøver 1. Ved en skriftlig prøve skal du være på plads i prøvelokalet senest 10 minutter før prøven begynder. Der vil være adgang til prøvelokalet 30 minutter før prøven begynder. 2. En skriftlig prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt. 3. Tæl siderne i opgaven, så du er sikker på, at du har et komplet opgavesæt. 4. Du skal rette dig efter de anvisninger, der gives af den prøveansvarlige og de tilsynsførende. Støjende og generende adfærd er ikke tilladt. Har du brug for at kontakte en tilsynsførende, skal du række hånden op. 5. Ved skriftlige prøver må du kun bruge papir og/eller USB-stick, der er udleveret af den prøveansvarlige eller af tilsynsførende. På hver plads vil der 10 minutter før prøvens begyndelse ligge: 1 kuvert, som du skal udfylde inden aflevering, Et antal fortrykte ark, linjeret eller kvadreret alt efter prøvens art. Du kan få udleveret yderligere papir. Alle ark, der indgår i opgavebesvarelsen, skal være udfyldt i de fortrykte rubrikker. Vi opfordrer dig til at udfylde disse ved prøvens begyndelse, da der ikke gives ekstra tid til dette ved prøvens afslutning. Hvis du ønsker at skrive din besvarelse på USB-stick, kan du få udleveret en sådan af de tilsynsførende. (Se i øvrigt afsnittet PC ved skriftlige prøver). 6. Eksaminator fastsætter, hvad du må medbringe af lærebøger og andre hjælpemidler. Dette offentliggøres på Sharenet forud for eksamen samt i den skriftlige opgave. Du skal selv medbringe tegne- og skriverekvisitter, regnemaskine samt andre hjælpemidler, som måtte være krævet og godkendt til den aktuelle prøve. 7. Hvor ikke andet er foreskrevet i den stillede opgave, skal besvarelsen afleveres på USB og/eller renskrevet med blæk eller kuglepen med blå eller sort farve; dog kan skitser og lignende udføres med blyant. Beregninger må udføres med blyant, men facit skal trækkes op med blæk eller kuglepen. På besvarelsen skal indføres samtlige formler og mellemregninger, der er nødvendige for forståelsen af den anvendte løsningsmetode. 8. Mobiltelefoner, MP3, i-pods o.l. må ikke være til stede under prøven. Den eksamensansvarlige indsamler disse umiddelbart inden prøven begynder. 9. Under prøven må du ikke henvende dig til andre prøvedeltagere gennem tegn eller tale. 10. Ønsker du at forlade prøvelokalet et øjeblik, må dette kun ske efter tilladelse af den tilsynsførende og kun under ledsagelse. 11. Hvis du mener at have fundet direkte fejl eller uklarheder i de givne opgaver, skal du skrive det på en seddel og henvende dig til en tilsynsførende, som via studieadministrationen videregiver dit spørgsmål til opgavestiller. Det er vigtigt, at spørgsmålet er skriftligt, så der Version 2.2 af 19. august 2013 Side 14 af 22

15 Studieordning for maskinmesteruddannelsen ikke går information tabt. Hvis der viser sig behov for ekstra oplysninger for at kunne løse opgaven, vil alle prøvedeltagere få besked straks. Du vil også få besked tilbage, hvis der ikke er mangler i opgaven. 12. Hvis du ønsker at aflevere besvarelsen inden tiden er udløbet, skal du lægge den i den udfyldte kuvert, lukke den og tilkalde en tilsynsførende. Når den tilsynsførende har godkendt og modtaget afleveringen, må du forlade lokalet, dog ikke det sidste kvarter af prøvetiden. Intet af det udleverede papir må bringes ud af prøvelokalet. Du skal også lade dine øvrige ejendele blive i lokalet, indtil prøvetiden er gået, så de øvrige prøvedeltagere forstyrres mindst muligt. 13. På de skriftlige opgaver er der angivet den tid i timer, som står til rådighed for besvarelsen, og denne tid må ikke overskrides. Når prøvetiden er udløbet, skal du være klar til at aflevere besvarelsen til den tilsynsførende. Besvarelsen lægges i kuverten, som du skal lukke inden aflevering. Opgaveteksten skal ikke afleveres, med mindre den indeholder bilag, som skal afleveres sammen med besvarelsen. Der skal være helt ro i lokalet, og du skal blive siddende på din plads, indtil alle har afleveret. Mobiltelefoner o.l. udleveres igen, når alle har afleveret deres besvarelse. 14. Hvis du ankommer for sent til en skriftlig prøve, skal du henvende dig i studieadministrationen. Den eksamensansvarlige kan give tilladelse til, at du deltager, hvis det anses for udelukket, at du kan have modtaget nogen oplysninger om opgaven, og hvis forsinkelsen er rimeligt begrundet. Prøvetiden forlænges ikke tilsvarende. 15. Hvis du er syg den dag, du skulle have været til en prøve/eksamen, eller en påbegyndt eksamination afbrydes på grund af sygdom, kan forsøget annulleres, hvis SIMAC modtager relevant og gyldig lægeerklæring senest to hverdage efter du skulle have været eksamineret eller din eksamination blev afbrudt på grund af sygdommen. Hvis resultatet af bedømmelsen er offentliggjort, kan bedømmelsen og forsøget ikke annulleres på grund af lægeerklæring. 16. Ønsker du at forlade prøven uden at aflevere en besvarelse, skal du udfylde kuverten til prøven som dokumentation for fremmøde. 17. Hvis du under prøven oplever støj, at lokalet er for varmt/koldt eller andre generende omstændigheder, kan du bede en tilsynsførende om at få løst det. Version 2.2 af 19. august 2013 Side 15 af 22

16 Studieordning for maskinmesteruddannelsen PC ved skriftlige prøver: Som udgangspunkt er det tilladt at medbringe din PC til skriftlige prøver. Ved enkelte prøver kan SIMAC dog bestemme, at PC ikke må medbringes. Brug af PC ved prøver foregår 100% på eget ansvar, hvilket betyder: at der ikke kan forventes nogen form for teknisk bistand fra SIMAC, at du ikke kan klage over problemer af teknisk karakter (mistet data, strømudfald, maskinnedbrud etc.) at der ikke gives ret til omprøve under henvisning til, at du har haft problemer med at anvende det hardware eller software, som bruges ved prøven. Ej heller gives der tilladelse til omprøve under henvisning til, at en prøvedeltager har mistet data på grund af manglende backup eller sikkerhedskopiering. Prøvelokalet er klargjort med strømstik til alle deltagere og er åbent for opstilling af PC-udstyr 30 minutter før prøvens start. Eksamensbesvarelser, som er skrevet på PC, skal afleveres på en USB-stick udleveret af SIMAC. De tilsynsførende udleverer ved prøvens start en USB-stick, hvorpå der ligger en skabelon til besvarelse. Denne skabelon skal anvendes. Besvarelsen skal gemmes i én fil. Der må altså kun være denne ene fil på USB-sticken ved aflevering. Formatet skal være Microsoft Word eller PDF. Aflevering i andre formater vil ikke bliver accepteret som gyldig. Ved udløb af eksamenstiden gemmes besvarelsen på USB-sticken, som afleveres i den udleverede kuvert. Kuvertens forside skal udfyldes (med kryds i USB-nøgle ) og underskrives inden aflevering. Udskrivning af besvarelsen håndteres af studieadministrationen. SIMAC påtager sig ikke ansvar for teknikken. Derfor skal du selv sikre dig, at USB-sticken virker, og at skabelonen er åben inden eksamen påbegyndes, så der kan udleveres en eventuel ny USB. En kombination af elektronisk og håndskrevet eksamensbesvarelse er også tilladt. Under en prøve er det ikke tilladt at udveksle oplysninger med andre ved nogen form for dataoverførsel eller kommunikation. Pc en må først afrigges efter prøvetidens udløb. Version 2.2 af 19. august 2013 Side 16 af 22

17 Studieordning for maskinmesteruddannelsen Mundtlige prøver: Eksamensrækkefølgen for mundtlige prøver fastsættes af studieadministrationen og offentliggøres på Sharenet. Du har selv ansvar for at holde dig orienteret om, hvilket tidspunkt du skal til prøve. Det er ikke tilladt at bytte prøvetider indbyrdes. I helt særlige tilfælde kan der søges dispensation for ændring af det tildelte tidspunkt for mundtlig prøve. En dispensationsansøgning skal være skriftlig og begrundet og sendes til studieadministration@simac.dk. Særlige tilfælde kan f.eks. være: planlagt operation, indkaldelse som domsmand eller vidne. Det ændrede tidspunkt skal kunne passes ind i den eksisterende eksamensplan. Hvis du er syg den dag, du skulle have været til en prøve/eksamen, eller en påbegyndt eksamination afbrydes på grund af sygdom, kan forsøget annulleres, hvis SIMAC modtager relevant og gyldig lægeerklæring senest to hverdage efter du skulle have været eksamineret eller din eksamination blev afbrudt på grund af sygdommen. Hvis resultatet af bedømmelsen er offentliggjort, kan bedømmelsen og forsøget ikke annulleres på grund af lægeerklæring. Hvis der eksamineres i faget over flere dage, og du kan nå at blive rask, kan du i studieadministrationen søge om at komme op senere i den pågældende periodes eksamination i faget. Studieadministrationen vil forsøge at imødekomme dit ønske, hvis den eksisterende eksamensplan gør det muligt, så du ikke bliver forsinket unødigt i dit studie. Overtrædelse af disse retningslinjer kan i yderste konsekvens føre til bortvisning fra eksamen og skriftlig advarsel. Formalia og praktiske oplysninger: SIMAC tilmelder dig automatisk fagemnerne på det semester, du er nået til, og som du forventes at følge. Du skal altså ikke selv tilmelde dig. Vær opmærksom på eventuel mødepligt til undervisning, valgfag og kurser (fremgår af undervisningsplan). Vi opfordrer dig til at deltage i al undervisning og øvrige læringsaktiviteter, da det ellers kan være svært at få et hensigtsmæssigt studieforløb. På sharenet vil du have adgang til præcis de fag (fagportaler), som du er tilmeldt. Hvis du ønsker et anderledes forløb, kan dette naturligvis stadig aftales med studievejlederen. Du skal således senest 2 uger efter semesterstart give studieadministrationen besked, hvis du mener at mangle adgang til en fagportal eller har adgang til fagemner, du ikke ønsker at følge. Hængepartier skal dog være tilmeldt for at kunne fortsætte studiet. Hvis du er dumpet en eller flere eksaminer på tidligere semestre, er du automatisk blevet tilmeldt denne/disse. Hvis du ikke møder til eksamen i et hængeparti, vil det tælle som et forsøg. Hvis du framelder dig et hængeparti, vil du automatisk blive frameldt alle øvrige eksaminer i den pågældende eksamensperiode. (Ved sygdom under eksamen gælder dog de sædvanlige retningslinjer: en fyldestgørende lægeerklæring afleveret inden 2 dage annullerer eksamensforsøget, og du vil kunne fortsætte til de resterende eksaminer i perioden.) Version 2.2 af 19. august 2013 Side 17 af 22

18 Studieordning for maskinmesteruddannelsen Hvis du ønsker at framelde en eksamen, skal det ske pr. mail senest 2 kalenderuger før den første eksamensdato i fagemnet, og frameldingen er kun gyldig mod kvittering fra studieadministrationen. Afleveringstidspunktet for afleveringer i studieadministrationen er kl den pågældende dato dette gælder for alle afleveringstyper (opgaver, cases, rapporter og bachelorprojekter m.v.). Afleveringsformen vil fremgå af undervisningsplan, projektvejledning eller andet oplæg til afleveringen. Omgængere i fagemnet skal aflevere case-/projektbesvarelse (r) m.v. igen jfr. gældende undervisningsplan. Studieadministrationen opbevarer ikke case-/projektbesvarelse (r) m.v., som er afleveret ved en tidligere eksamen. Konsekvensen af en forsinket aflevering er, at studieadministrationen ikke er i stand til at modtage afleveringen, der dermed ikke kan gøres til genstand for bedømmelse. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Eksamination kan tage udgangspunkt i en projektbesvarelse eller en casebesvarelse m.v., men bedømmelsen baseres alene på den mundtlige præstation under eksaminationen, medmindre andet fremgår af studieplanen. SIMAC anvender følgende kriterier ved afgørelse om ansøgning fra den studerende vedr. individuelt tilbud om ekstraordinær prøvetermin eller eksamenstermin - alle kriterier skal være opfyldt, før tilbuddet evt. gives: 1. Der vil ellers ske en uundgåelig forsinkelse af studiet 2. Der foreligger en aktuel undskyldelig omstændighed (f.eks. rettidigt dokumenteret sygdom, teknisk forhindring etc.) eller den studerende er ikke-bestået ved første mulighed for bedømmelse 3. Den studerende har redegjort for, at der er en berettiget forventning om at bestå ved en ekstraordinær termin. Den studerende skal i ansøgningen redegøre for disse elementer og dermed beskrive studieaktiviteten i fagemnet op til den ordinære bedømmelsestermin og angive tiltag i perioden frem til den ansøgte termin, der berettiger forventningen om at bestå ved den nye ekstraordinære eksamens- eller prøvetermin, der søges om En normalside på SIMAC er på 2400 karakterer (inkl. mellemrum, figurer, billeder og noter). Indeholdt i omfanget er al egentlig tekst, dvs. indledning, problemformulering, hovedafsnit, konklusion samt noter. Derimod tæller forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag ikke med i det angivne antal sider. Den studerende skal checke edu-mail og fagportaler dagligt. Mail kontakt mellem studieadministration / undervisere og den studerende skal foregå på edu-mail. Studerende kan forvente en reaktion på deres henvendelser per mail i løbet af den efterfølgende arbejdsdag. Kan der ikke gives svar umiddelbart, vil de få en tilbagemelding per mail eller på anden vis om, hvornår de kan forvente svar på deres henvendelse. Der bedes om forståelse for, at det i særlige situationer som f.eks. eksamensperioder eller ved sygdom kan ske, at der må påregnes lidt længere svartider. Såfremt det af studieplanen fremgår, at der er løbende bedømmelse i faget, beskrives kriterierne nærmere i den tilhørende undervisningsplan. Version 2.2 af 19. august 2013 Side 18 af 22

19 Studieordning for maskinmesteruddannelsen Betingelser for start på et bestemt fag: Du skal være opmærksom på, at alle nødvendige fagemner, du har haft skal være beståede eller godkendte, før du kan komme i praktik. Hvis du ikke består et fag, så kontakt studievejlederen, så I sammen kan lave en hensigtsmæssig plan for dit studie. Enkelte fagemner bygger videre på hinanden og kræver, at et foregående fagemne er bestået før du kan starte på et videreførende disse er nævnt her nedenfor og betingelserne for start fremgår af de enkelte studieplaner. Kontakt studievejlederen, hvis du er i tvivl om noget Termiske maskiner og anlæg II - BM5+ BM6+BM8+SE2+SE Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr II - BM1+BM4+BM5+BM6+BM Procesanalyse og automation II - BM5+BM6+BM Tværfagligt projekt - BM Metodelære - BJ1+BJ3+BJ6+BJ8+BS1+BS3+BS6+BS8+BM4+BM6+BM Førstehjælpskursus - BJ1+BS1+BM Praktik for maskinmestre, skibsførere og skibsofficerer BM2+BM3+BM9+BS2+BS6+BS7+BJ2+BJ6+BJ7+BJ Værkstedsskoleprojekt - BM2 Merit: Studerende kan opnå merit efter ansøgning, hvor det godtgøres, at de krævede kvalifikationer er dokumenteret på baggrund af en anerkendt uddannelse. For at få merit skal ansøgeren dokumentere, at vedkommende har opnået karakteren 02 eller derover eller karakteren»bestået«på samme eller højere niveau end den uddannelse eller dele af den uddannelse, der søges merit til. Kvalifikationer, som er opnået ved andet end anerkendt uddannelse for eksempel ved erhvervserfaring, kan kun opnå meritgodkendelse gennem realkompetencevurdering, herunder evt. aflæggelse af prøve eller eksamen. Meritgodkendelse af danske uddannelser eller dele heraf afgøres af uddannelsesinstitutionen. Meritgodkendelse af udenlandske uddannelser eller dele heraf afgøres af Søfartsstyrelsen. Merit medfører, at studerende bliver fritaget for undervisningen samt bedømmelse, herunder prøver og eksaminer, i de uddannelsesmål, der gives merit til. Uddannelsesinstitutionen kan bestemme, at en studerende skal deltage i undervisningen, selv om den pågældende opfylder visse af målene i undervisningsplanen. Dette kan kun ske, hvis det af institutionens undervisningsplanlægning fremgår, at målene indgår som en del af et tværfagligt fag, emne eller modul i uddannelsen, som har til formål at give den studerende en tværgående forståelse af uddannelsens teoretiske og praktiske dele. Den studerende fritages for bedømmelse iht. stk. 2, med mindre der er tale om en integreret prøve, hvor det ikke er muligt at adskille mål fra hinanden. Der kan ikke udstedes bevis for en maritim uddannelse på baggrund af uddannelse, der udelukkende er opnået fra undervisning eller eksamen i henhold til bestemmelserne om en anden uddannelse. Ansøgning om merit skal sendes til SIMAC s Studieadministration, på studieadministration@simac.dk. Version 2.2 af 19. august 2013 Side 19 af 22

20 Studieordning for maskinmesteruddannelsen Dispensation: Hvis du får behov for en dispensation, kan du sende din dispensationsansøgning til De formidler den videre til kvalitetskoordinatoren, der står for den forberedende sagsbehandling. Kvalitetskoordinatoren vil kontakte dig, hvis der er behov for supplerende oplysninger og kan også hjælpe dig med, hvorledes du søger, hvad du skal skrive etc. Der er ingen formkrav, det er tilstrækkeligt med en . Indholdet afhænger naturligvis af, hvad du har behov for. Ordblinde studerende kan søge om forlænget tid til eksamen/prøver eller særlige hjælpemidler. Ansøgningen afleveres senest 2 uger efter semesterstart.. Du skal skrive, hvad du ønsker, hvilken eksamen/prøve, det vedrører og første gang skal du vise dokumentation for at du er ordblind. Du kan læse mere om dette i kvalitetsstyringssystemet eller kontakte kvalitetskoordinatoren. Hvis du ikke har dansk som modersmål, kan du søge om forlænget eksamens- eller forberedelsestid eller særlige ordbøger. Du skal skrive, hvad du ønsker og hvilke eksamener/prøver det handler om. Første gang skal du også vise dokumentation for, at du ikke har dansk som modersmål. Normalt kan du kun få en sådan dispensation i op til to år efter du er startet på SIMAC. Ansøgningen afleveres senest 2 uger efter semesterstart. Du kan læse mere om dette i kvalitetsstyringssystemet eller kontakte kvalitetskoordinatoren. Hvis du ikke har bestået et fag/emne efter tre forsøg, kan du søge om yderligere eksamensforsøg Her skal du anføre de grunde, der er til at det næste forsøg har bedre udsigter f.eks. at et sygdomsforløb er overstået, du er i behandling for eksamensskræk, du har arrangeret en tutor eller anden hjælper, eller hvad der er tilfældet i din specifikke situation. Du kan hente råd og vejledning hos kvalitetskoordinator eller studievejleder angående hvad du kan gøre og hvad der skal med i ansøgningen. Uddannelsesbekendtgørelsen fastslår, at hvis en studerende ikke er bestået efter 3 forsøg, kan vedkommende udelukkes fra den pågældende uddannelse og normalt ikke starte på en tilsvarende maritim uddannelse før 2 år efter udelukkelsesdatoen. Derfor kan en dispensation være væsentlig. Der kan være andre situationer, f.eks. at du skal have udsat din sejltid eller du ønsker at påbegynde dit bachelorprojekt, men du har fag, der ikke er bestået endnu eller noget helt andet hvis du mener, at du har behov for en dispensation, så tag kontakt til kvalitetskoordinatoren, der så kan hjælpe dig. En rettidigt indhentet lægeerklæring er den bedste dokumentation, såfremt du er blevet forhindret i at overholde en vigtig deadline pga. sygdom. Hvis du tager til lægen, MENS du er syg, får du et dokument der beviser, at du var syg i det pågældende tidsrum. Denne erklæring kan du så scanne og medsende som kopi, når du sender din dispensationsansøgning. Dermed er der et godt argument, der taler for at du får dispensation. En lægefaglig vurdering af, at du ikke var i stand til at møde op etc. vil SIMAC kunne lægge til grund for den individuelle vurdering af din dispensationsansøgning. Hvis du først går til lægen, når du ER blevet rask, kan lægen jo i princippet blot skrive, at patienten har overfor mig oplyst at vedkommende var syg i sidste uge eller lignende, og det kan sagsbehandlere og ledelse naturligvis ikke tillægge samme vægt som en lægefaglig vurdering. Det er derfor i din egen interesse at gå til lægen og fremskaffe dokumentationen, mens din sygdom stadig er tydelig for lægen, også selvom det kan være svært at komme ud af sengen eller overskue situationen, mens du er dårlig. Version 2.2 af 19. august 2013 Side 20 af 22

21 Studieordning for maskinmesteruddannelsen Disciplinære foranstaltninger: Skriftlig advarsel og bortvisning Der kan gives en skriftlig advarsel, dersom en studerende udviser manglende studieaktivitet, overtræder sikkerhedsregler (jf. værkstedsskolens informationer), ordensregler (findes under semester information) eller IT-brugerpolitikken. Ligeledes ved manglende reaktion på henvendelse fra SIMAC s side via brev og mails samt ved grov og truende adfærd i tale, på skrift og/eller i handling. Endelig kan der gives skriftlig advarsel, såfremt den studerende plagierer i afleveringsopgaver, eksamener, prøver m.v. eller snyder ved en eksamen eller prøve m.v., se nærmere i bestemmelser for studerende ved mundtlige og skriftlige prøver og eksamener. Hvis den studerende har forset sig mht. krav om studieaktivitet eller kravet om reaktion ved henvendelse, vil studievejlederen indkalde den studerende til en samtale. Såfremt den studerende ikke reagerer, vil studierektor sende en skriftlig advarsel til den studerende i form af rekommanderet brev med frist til at kontakte studievejlederen. Såfremt den studerende fortsat forser sig efter mødet, sender studierektoren en bortvisning som rekommanderet brev med oplysning om den tidsmæssige udstrækning. Er der tale om øvrige forseelser, se ovenfor, foretager kvalitetskoordinatoren en uvildig undersøgelse af, hvorvidt der reelt er sket en forseelse, med partshøring, og studierektor træffer afgørelse i sagen. Hvis påkrævet efter omstændighederne tildeler studierektor den studerende en skriftlig advarsel. Sker der fortsat overtrædelse kan studierektoren træffe afgørelse om bortvisning og orientere den studerende ved rekommanderet brev med oplysning om den tidsmæssige udstrækning. En bortvist studerende kan normalt tidligst søge om genoptagelse efter to år. En eventuel klage over SIMAC s afgørelser skal sendes til studieadministrationen senest to uger efter afgørelsen blev tilkendegivet. Kvalitetskoordinatoren kan rådgive om klageprocessen. Du kan læse nærmere i kvalitetsstyringssystemet. Version 2.2 af 19. august 2013 Side 21 af 22

22 Studieordning for maskinmesteruddannelsen Studieplanoversigt: Fagemn e nr. Studieplan BM1 BM2 BM3 BM4 BM5 BM6 BM7 BM8 BM Termiske maskiner og anlæg I X X X Termiske maskiner og anlæg II X X X Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr II X X X X X Procesanalyse og automation II X X X Tværfagligt projekt X Management - økonomi, ledelse og sikkerhed II Administrativ ledelse X Engelsk X Metodelære X X Professionsmatematik og -fysik I X Førstehjælpskursus X Valgfag X X Valgfag BM (SØ) X X Praktik for maskinmestre, skibsførere og skibsofficerer Værkstedsskole X Værkstedsskoleprojekt X X X X X Bachelorprojekt X X Version 2.2 af 19. august 2013 Side 22 af 22

23 STUDIEPLAN Fagemne: Termiske maskiner og anlæg I Studieordning: BJ-III og BM-II Holdbetegnelse: BJ1, BJ4, BJ5, BM1, BM4, BM5 og BM7 Fagemne nr.: Ansvarlig: Fagkonsulent Termiske maskiner og anlæg Antal ECTS: 12 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: BM4: - Det er en forudsætning for start på fagemnerne TMA I motorlære og TMA I damp- & kedellære, at praktiktiden i BM2 og BM3 er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen. Bedømmelse: - For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Emne: Motorlære Den studerende skal opnå en sådan viden om forbrændingsmotorer og tilhørende systemer, at vedkommende er i stand til på en forsvarlig måde at varetage drift og vedligehold af motoranlæg, således at anlægget arbejder driftsikkert og driftsøkonomisk uden fare for omgivelserne og under fuld hensyntagen til miljøet. Emne: Damp- og kedellære Den studerende skal opnå en sådan teoretisk og praktisk viden om dampkedler og de heri forekommende termiske processer, at vedkommende er i stand til på en forsvarlig måde at varetage drift og vedligehold af disse anlæg, således at de fungerer driftsikkert og driftsøkonomisk uden fare for omgivelserne og med fuld hensyntagen til miljøet. Side 1 af 6

24 Emne: Hydrauliske og pneumatiske systemer Den studerende skal opnå grundlæggende viden om hydrauliske og pneumatiske systemer med tilhørende komponenter, således at vedkommende kan varetage drift og vedligehold af disse systemer og komponenter på en forsvarlig måde. Emne: Køleteknik Den studerende skal opnå en sådan teoretisk og praktisk viden køleanlæg, at vedkommende er i stand til på en forsvarlig måde at varetage drift og vedligehold af disse anlæg, således at disse anlæg fungerer driftsikkert og økonomisk optimalt uden fare for omgivelserne og uden skadevirkning på miljøet. Læringsmål Termiske maskiner og anlæg på BM1 og BJ1: Vidensmål: Have viden om opbygningen af 2 og 4 taktsmotorer. Have viden om opbygning og virkemåde af en separator. Have viden til at kunne genkende til de på et skib forefindende maskinkomponenter. Færdighedsmål: Kunne anvende almindelig teknisk dokumentation der forefindes på et skib. Have forståelse for hvorledes, og hvorfor en korrekt tilspænding udføres. Kompetencemål: Kunne foretage fejlfinding, demontering og montage af normalt forekommende maskinkomponenter. Kunne anvende relevante håndværktøjer, i forbindelse med reparationer og eftersyn på dieselmotorer. Kunne foretage opmåling, og vurdere tilstand af motorkomponenter i henhold til teknisk dokumentation Motorlære (BM4+BJ4) Vidensmål: Efter afsluttet modul har den studerende viden om: Side 2 af 6

25 opbygning og virkemåde af forskellige typer dieselmotorer opbygning og virkemåde af dieselmotorers hovedkomponenter betjeningsmæssige forholdsregler vedrørende varmeudvidelser og varmespændinger i dieselmotorer opbygning og virkemåde af til dieselmotoranlæg hørende hjælpesystemer og systemmedier forbrændingsprocesserne i en motorcylinder dieselmotoreres drifts- og overvågningsinstrumentering Færdighedsmål: Efter afsluttet modul kan den studerende: gennemføre drifts- og forbrugsprøver på dieselmotoranlæg beregne motorers ydelser og virkningsgrader Kompetencemål: Efter afsluttet modul er den studerende i stand til: at varetage, analysere og optimere driften af et dieselmotoranlæg Damp- og kedellære I (BM4+BJ4) Vidensmål: Efter afsluttet modul har den studerende viden om: opbygning af forskellige kedeltyper, inklusive udstødningskedler, der anvendes til opvarmningsformål opbygning af damp-, kondensat- og fødevandsanlæg, der anvendes til opvarmningsformål vandkvalitetens betydning for driften af en dampkedel Færdighedsmål: Efter afsluttet modul kan den studerende: beregne effekter, forbrug og virkningsgrader i forbindelse med forbrænding, varmetransmission og dampdannelse i kedler Kompetencemål: Efter afsluttet modul er den studerende i stand til: at varetage driften af dampanlæg til opvarmningsformål samt på grundlag af målinger og Side 3 af 6

26 overvågning at foretage relevante indgreb Hydraulik (BM5+BJ5) Vidensmål: Efter afsluttet modul har den studerende viden om: hydrauliske og pneumatiske hovedkomponenters virkemåde og anvendelsesområder almindeligt forekommende hydrauliske og pneumatiske systemer herunder symboler og funktionsdiagrammer Færdighedsmål: Efter afsluttet modul kan den studerende: anvende dokumentationsmateriale til hydrauliske- og pneumatiske systemer samt udføre fejlfinding ved hjælp af dette sikkert håndtere og behandle hydraulikolie og trykluft Kompetencemål: Efter afsluttet modul er den studerende i stand til: at udvælge den til et anlæg passende hydraulikolie at vurdere renhedskrav til hydraulikolie og trykluft at varetage drift og vedligehold af hydrauliske og pneumatiske systemer samt på grundlag af måling og overvågning at foretage relevante indgreb Køleteknik I (BJ5+BM7) Vidensmål: Efter afsluttet modul har den studerende viden om: den teoretiske kredsproces i køleanlæg med fordampning og kondensering opbygning af 1-trins køleanlæg med tilhørende hovedkomponenter, systemer og instrumenter Færdighedsmål: Efter afsluttet modul kan den studerende: læse den teoretiske kredsproces i et h/log(p)-diagram og foretage simple køletekniske Side 4 af 6

27 beregninger Kompetencemål: Efter afsluttet modul er den studerende i stand til: varetage driften af 1-trins køleanlæg under hensyntagen til sikkerheds- og miljømæssige aspekter Grundlitteratur Eigil Nielsen: Noget om køleteknik K.F. Larsen: Dampkedler Christen Knak: Skibs motorlære Peter Storegård Jensen: Skibs dieselmotorer Leif Terkelsen: Hydraulik for driftsteknikere Bedømmelse Termiske maskiner og anlæg BJ1 & BM1: Evalueringen indgår i fagemnet Værkstedsskole. Se det pågældende punkt i den gældende studieplan for Værkstedsskole Motorlære - BJ4 & BM4: Evaluering: Karakter: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Skriftlig intern prøve 7-trinsskalaen 2 timer Alle Damp- og kedellære I - BJ4 & BM4: Evaluering: Karakter: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Skriftlig intern prøve 7-trinsskalaen 2 timer Alle Side 5 af 6

28 Hydraulik - BJ5 & BM5: Evaluering: Karakter: Den skriftlige individuelle interne case bedømmes af underviseren og en intern censor. 7-trinsskalaen Køleteknik - BJ5 & BM7: Evaluering: Karakter: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Skriftlig ekstern eksamen* 7-trinsskalaen 2 timer Alle * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Maskinmester, dual officer eller maskiningeniør Side 6 af 6

29 STUDIEPLAN Fagemne: Termiske maskiner og anlæg II (TMA II) Studieordning: BM-II og SE-I Holdbetegnelse: BM5, BM6, BM8, SE2 og SE3 Fagemne nr: Ansvarlig: Fagkonsulent Termiske maskiner og anlæg Antal ECTS: 25 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Det er en forudsætning for start på fagemnet TMA II - Køleteknik, at fagemnet TMA I Køleteknik er bestået, Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Fagene indenfor emnet termiske maskiner og anlæg skal sætte den studerende til at varetage driften og vedligehold af motor-, damp-, forbrændings- og køleanlæg med tilhørende systemer således at disse anlæg fungerer driftsikkert og økonomisk optimalt uden fare for omgivelserne og uden skadevirkning på miljøet. Den studerende skal opnå en grundlæggende viden om de påvirkninger, som restprodukter og forureningsprodukter fra husholdninger, transportanlæg, skibsanlæg og industrielle procesanlæg forårsager på miljøet. Endvidere skal den studerende opnå viden om materialers sammensætning, egenskaber og styrke, samt om maskinkomponenters tilstand på baggrund af materialeprøver. Læringsmål Den studerende skal have viden om: Side 1 af 7

30 Køleteknik (SE-MCH forår, BM8) Køleprocessen, herunder fordampning, kompression og kondensation energiudveksling i et køleanlæg Køle- og frysemetoder (naturlig og tvungen luftcirkulation, tørre fordamper og oversvømmede fordamper) Kølemidlers fysiske og kemiske egenskaber, samt kølemidlers påvirkning på miljøet Konstruktionsprincipper for fordamper, kompressorer og kondensatorer fordamperens betydning for temperaturfordelingen samt luftfugtigheden i køle- og fryserum principper for betjening og indstilling af køleanlæggets regulerings-, styrings- og sikkerhedssystem et køleanlægs driftsforhold og forstå fordamper- og kondensatortrykkets betydning for kompressionseffekten og den volumetriske virkningsgrad, beregninger af fordamper-, kompressor- og kondensatoreffekt og kunne opstille en varmebalance for køleanlæg tømning og fyldning af kølemidler på køleanlæg sikkerheds- og miljømæssigt korrekt opbygning af karakteristiske køleanlæg, herunder et-trinsanlæg, to-trinsanlæg og kaskade anlæg love, bekendtgørelser og tekniske forskrifter, som vedrører køleanlæg Dampteknik (SE-MCH forår, BM6) specifikationsdata for fossile brændstoffer og bioaffald forbrændingsteori i forbindelse med forbrænding af fossile brændstoffer og bioaffald opbygning og driftsformer for skibskedler og større landkedler principper for kedlers fyrings- og forbrændingsluftsystemer dampturbiners konstruktionsprincipper driftsformer, som kondensations-, udtags- og modtryksdrift ved turbineanlæg damp- og turbineanlægs driftsforhold, ved anvendelse af beregninger for udnyttelse af energien, så som varmebalancer og virkningsgrader opbygning af damp-, fødevands-, spædevands- og kondensatsystemer i damp- og turbineanlæg det frie elmarkeds forsyningssikkerhed i Danmark principper for kedel- og turbineanlægs regulerings- og sikkerhedssystemer betydningen af vandkvaliteten for driften af et dampanlæg principper for vandbehandlings- og kondensatrensningsanlæg konstruktionsprincipper for gasturbiner, virkemåde, opbygning og anvendelsesområder love, bekendtgørelser og tekniske forskrifter, som vedrører dampanlæg Pumpeteknik (SE-MCH efterår, BM5) funktionsprincippet for centrifugalpumper pumpe- og strømningsteori i forbindelse med transport af væsker Side 2 af 7

31 at konstatere, hvornår der er risiko for kavitation, og foretage fornøden afhjælpning en given driftssituation og angive de driftsøkonomiske og driftstekniske muligheder for optimering principper for regulering af massestrømmen principper for anvendelse af pumper i parallelkobling og seriekobling pumpe- og anlægskarakteristikker funktionsprincipper for stempel- og skruekompressorer til luft opbygningen af et trykluftrørsystem Klimateknik (SE-MCH efterår, BM8) de termodynamiske love i forbindelse med transport og behandling af luft blæser- og anlægskarakteristikker indeklimaets betydning for menneskets komfort og hygiejne de tilstandsforandringer, som atmosfærisk luft underkastes i et klimaanlæg opbygning af klimaanlæggets komponenter og luftkanalsystemer, herunder brandsikring ventilationsprincipper og lufts indblæsning i rum principper for betjening og indstilling af ventilationsanlæggets regulerings- og beskyttelsessystem Materiale- og styrkelære (SE-MCH efterår, BM6) forskellige statiske og dynamiske belastningsformer som materialer og konstruktioner udsættes for, herunder hvorledes ydre kræfter og momenters størrelser har betydning for spændingernes størrelser i materialet hvorledes materialers sammensætning, varmebehandling og udformning har betydning for materialers modstandsdygtighed over for ydre påvirkninger de vigtigste materialeprøvningsmetoder, destruktive Miljøteknik (SE-MCH efterår, BM5) kredsløb og balancetilstande i naturen årsagerne til og konsekvenserne af vand- og luftforurening metoder til rensning af forurenet vand og luft metoder der anvendes til bekæmpelse af olieforurening til søs det organiske vandrensningsanlægs opbygning, virkemåde og drift slambehandlingsanlægs opbygning, virkemåde og drift konsekvenserne ved deponering af restprodukter og forureningsprodukter i naturen elementær lydteori støjens skadepåvirkninger og bekæmpelse af støj Den studerende skal have færdigheder i: Køleteknik (SE-MCH forår, BM8) Side 3 af 7

32 at behandle kølemidler korrekt og undgå udslip at arbejde med køleanlæg på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde at beregne varmeudvekslingen i et køleanlæg Dampteknik (SE-MCH forår, BM6) at føre tilsyn med driftstilstanden og kunne afhjælpe unormal drift betjening af kedel- og turbineanlæg opnået ved simulatortræning at anvende love, bekendtgørelser og tekniske forskrifter, som vedrører dampanlæg at opstille varmebalance for et større dampanlæg Pumpeteknik (SE-MCH efterår, BM5) betjening af et pumpeanlæg opnået ved laboratorieøvelser driftmæssig forebyggelse og afhjælpning af kavitation at bestemme anlægs- og pumpekarakteristikken at beregne de vekslede effekter i et pumpeanlæg Klimateknik (SE-MCH efterår, BM8) betjening og regulering af et ventilationsanlæg opnået ved laboratorieøvelser at benytte Mollier s diagram for fugtig luft, for at bedømme luftkvaliteten at beregne de vekslede effekter i et klimaanlæg Materiale- og styrkelære (SE-MCH efterår, BM6) at udføre statiske beregninger Miljøteknik at udføre støjmålinger at udføre beregninger af støj Den studerende opnår kompetence til: Køleteknik (SE-MCH forår, BM8) at føre tilsyn med driftstilstanden og kunne afhjælpe unormal drift at driftsoptimere anlægget, så det kører økonomisk og miljømæssigt optimalt Dampteknik (SE-MCH forår, BM6) at føre tilsyn med driftstilstanden og kunne afhjælpe unormal drift Side 4 af 7

33 at driftsoptimere anlægget, så det kører økonomisk og miljømæssigt optimalt Pumpeteknik (SE-MCH efterår, BM5) at føre tilsyn med driftstilstanden og kunne afhjælpe unormal drift at driftsoptimere anlægget, så det kører økonomisk og miljømæssigt optimalt Klimateknik (SE-MCH efterår, BM8) at føre tilsyn med driftstilstanden og kunne afhjælpe unormal drift at driftsoptimere anlægget, så det kører økonomisk og miljømæssigt optimalt Materiale- og styrkelære (SE-MCH efterår, BM6) Miljøteknik (SE-MCH efterår, BM5) at føre tilsyn med driftstilstanden og kunne afhjælpe unormal drift at driftsoptimere anlægget, så det kører økonomisk og miljømæssigt optimalt Grundlitteratur "Noget om køleteknik" 1 og 2 af Eigil Nielsen Dampkedler af K.F.Larsen Regulering af Kraftværker af K.F.Larsen Udkast til dampturbiner" af K.F.Larsen Praktisk regulering og instrumentering af Thomas Heilmann, udg. 5 Pumpe og Energi af Thomas Heilmann, udg. 4 Den lille blå om sparepumper (download fra nettet) Ventilationsteknik af K.F.Larsen Den lille blå om ventilation (download fra nettet) Miljøteknik af Jørgen Nielsen, udg. 5 Bedømmelse Dampteknik - SE-MCH forår & BM6: Evaluering: Karakter: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Skriftlig ekstern eksamen* 7-trinsskalaen 2 timer Alle Køleteknik - SE-MCH forår & BM8: Evaluering: Skriftlig ekstern eksamen* Side 5 af 7

34 Karakter: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: 7-trinsskalaen 2 timer Alle Pumpeteknik - SE-MCH efterår & BM5: Evaluering: Karakter: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Skriftlig intern prøve 7-trinsskalaen 2 timer Alle Miljøteknik - SE-MCH efterår & BM5: Evaluering: Karakter: Løbende bedømmelse Bestået / ikke bestået Materiale- og styrkelære - SE-MCH efterår & BM6: Evaluering: Karakter: Løbende bedømmelse Bestået / ikke bestået Klimateknik - SE-MCH efterår & BM8: Evaluering: Karakter: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Skriftlig ekstern eksamen* 7-trinsskalaen 2 timer Alle * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Side 6 af 7

35 SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Maskinmester, dual officer eller maskiningeniør Side 7 af 7

36 STUDIEPLAN Fagemne: Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr II Studieordning: BM-II Holdbetegnelse: BM1, BM4, BM5, BM6 og BM7 Fagemne nr: Ansvarlig: Fagkonsulent Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr Antal ECTS: 43 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: BM4: BM7: Det er en forudsætning for start på fagemnet Elektrisk og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr, at praktiktiden i BM2 og BM3 er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen. Det er en forudsætning for start på fagemnet El-autorisation, at følgende fagemner er bestået: EMA II i BM EMA II i BM EMA II i BM6 Bedømmelse: BM1: Der er mødepligt til alle timer. Fritagelse vil kun ske i helt særlige tilfælde efter aftale med instruktørerne. Der føres protokol. Alle delopgaver for alle delemner skal være godkendt af underviseren. BM5: Den studerende skal have afleveret de opgaver, der er nævnt som afleveringsopgaver i undervisningsplanen. BM7: For at modulet kan anses for gennemført og dermed berettige til indstilling til prøve skal den studerende være studieaktiv. For at være studieaktiv skal den studerende aflevere alle el-projekter til fastsat tid jævnfør plan, der udleveres i løbet af semesteret. Der føres protokol. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Side 1 af 21

37 Formål Curriculum: BM1: 1 ECTS point. BM4: 8 ECTS BM5: 5 ECTS point. BM6: 10 ECTS point. BM7: 5 ECTS point (almen delen). BM7: 15 ECTS point (installatør delen). BM1 Den studerende skal gennem en faglig og teoretisk uddannelse opnå håndværksmæssige færdigheder, der har relevans for en skibsofficer, således at vedkommende selvstændigt kan anvende disse færdigheder såvel i planlægning som ved udførelse af elteknisk vedligehold og reparation. Disse håndværksmæssige opgaver skal udføres under hensynstagen til gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser. Den studerende skal udvikle sin forståelse og indsigt i det for en skibsofficers relevante håndværk samt kunne bedømme den håndværksmæssige kvalitet af et udført arbejde. Den studerende skal have forståelse for almene sikkerheds- og miljømæssige forhold. Endvidere skal vedkommende have forståelse for brugen af personlige værnemidler og kunne anvende disse værnemidler korrekt. BM4, BM5 og BM6 Den studerende skal opnå en elektroteknisk viden i et sådant omfang, at vedkommende kan varetage drift og vedligehold af elektriske anlæg om bord i skibe og i land. Den studerende skal være i stand til at betjene det elektriske udstyr under såvel normale som under unormale forhold, samt kunne udføre simple fejlfindingsopgaver BM7 Almen delen Den studerende skal være i stand til under hensyntagen til sikkerhed, brugerkrav og myndighedskrav at udføre idriftsætning og vedligehold af el-forsyningsanlæg, elektriske installationer og forbrugsanlæg, udført for såvel høj- som lavspænding, i overensstemmelse med relevante bekendtgørelser, regulativer og direktiver. BM7 Installatør delen Den studerende skal opnå det teoretiske grundlag, som kræves for at kunne erhverve autorisation som elinstallatør, når kravene til praktik i henhold til Elinstallatørloven er opfyldt. Side 2 af 21

38 Læringsmål Den studerende i BM1 skal have viden om: de grundlæggende principper der ligger til grund for skibes el-forsyningsanlæg, herunder generatorer, systemopbygning og forbrugere, elektriske anlæg på skibe således at den studerende i praktikperioder ikke udsætter sig selv eller andre besætningsmedlemmer for risiko eller forårsager driftsforstyrrelser, opbygning af elektroteknisk dokumentation. Den studerende i BM1 skal have færdigheder i: at vurdere almindeligt forekommende simple elektriske kredsløb. anvendelse af elektroteknisk dokumentation således at det er muligt at deltage i almindeligt forekommende reparations- og vedligeholdelsesarbejder. Den studerende i BM1 skal have kompetence til: deltage i drift og vedligeholdelsesarbejde i praktikperioden, hvor der arbejdes sammen med den faste besætning om bord på skibet. Den studerende i BM4 skal have viden om: teorierne Ohms lov og Kirschoffs love i forbindelse med vurdering af simple serie- og paralleforbindelser i ohmske kredsløb, elektriske og magnetiske feltteorier med henblik på senere anvendelse i forbindelse med elektriske og elektroniske maskiner, vekselstrømmens karakteristika, karakteristiske vekselstrømsbelastninger og vekselstrømsbelastningers faseforskydning, herunder spoler med jernkerne, principperne for sammensatte 1-, 2- og 3-fasede vekselstrømskredsløb, principperne for simple usymmetriske belastninger på 3-fasede vekselstrømskredsløb, de normalt forekommende systemspændinger og deres anvendelse, herunder batteri og akkumulator forsyning, relevante måle metoder der anvendes på 1- og 3-fasede vekselstrømssystemer, Side 3 af 21

39 valg af egnede måleinstrumenter i forbindelse med målinger på elektriske anlæg. elektrokemi i forbindelse med elektriske kredsløb og akkumulatorer. Den studerende i BM4 skal have færdigheder i: anvendelse af beregninger med Ohms lov og Kirschoffs love i forbindelse med simple serie- og parallelforbindelser i ohmske kredsløb, udførelse af beregninger i forbindelse med vekselstrømmens karakteristika, vekselstrømsbelastningers karakteristika heri medtages vekselstrømsbelastningers faseforskydning (spoler med jernkerne er indkluderet), udførelse af relevante beregninger på simple sammensatte 1-, 2- og 3-fasede vekselstrømskredsløb, at foretage et valg blandt de normalt forekommende systemspændinger, herunder akkumulator forsyning, udførelse af relevante målinger på 1- og 3-fasede vekselstrømssystemer, Den studerende i BM4 opnår kompetence til: at håndtere simple serie- og parallelforbindelser med udgangspunkt i Ohms lov og Kirschoffs love i forbindelse med ohmske kredsløb, at håndtere simple sammensatte 1-, 2- og 3-fasede vekselstrømskredsløb inkl. forsyningskilden, at gennemføre målinger på 1- og 3-fasede vekselstrømssystemer, Den studerende i BM5 skal have viden om: alle forhold ved sammensatte 1-, 2- og 3-fasede vekselstrømskredsløb, usymmetriske belastninger på 3-fasede vekselstrømskredsløb, principper vedrørende opbygningen af el-anlæg på skibe herunder systemspændinger, opdeling, reserve- og nødforsyningsmuligheder, valg af kondensatorstørrelser i forbindelse med fasekompenseringsanlæg opbygning og virkemåde af automatiske fasekompenseringsanlæg asynkronmaskiners driftsegenskaber som motor ud fra viden om opbygning, bestanddele, virkemåde og andre karakteristika, Side 4 af 21

40 jævnstrømsmaskiners driftsegenskaber som motor, enfasede asynkronmaskiners driftsegenskaber som motor, synkronmaskiners driftsegenskaber som generator ud fra viden om opbygning, bestanddele, virkemåde og andre karakteristika, samspillet mellem drivmaskine, generator, magnetiseringsudstyr, synkroniseringsudstyr, beskyttelsesudstyr og koblingsudstyr. Den studerende i BM5 skal have færdigheder i: udførelse af relevante beregninger på sammensatte 1-, 2- og 3-fasede vekselstrømskredsløb, udførelse af relevante beregninger på usymmetriske belastninger på 3-fasede vekselstrømskredsløb, opbygning af el-anlæg på skibe herunder systemspændinger, opdeling, reserve- og nødforsyningsmuligheder, beregning af reaktiveffekten i et anlæg med henblik på beregning af kondensatorstørrelsen, der skal anvendes i et fasekompenseringsanlæg, beregning af automatiske fasekompenseringsanlæg, udførelse beregninger i forbindelse med valg af en asynkronmotor, bedømmelse af en asynkronmaskines driftsegenskaber som motor i forbindelse med valg af type og mekanisk udførelse, udførelse af beregninger i forbindelse med synkronmaskiners sammenkobling med et net, vurdering af driftsegenskaber for en synkrongenerator, håndtering af samspillet mellem drivmaskine, generator, magnetiseringsudstyr, synkroniseringsudstyr, beskyttelsesudstyr og koblingsudstyr. Den studerende i BM5 opnår kompetence til: at identificere 1-, 2- og 3-fasede vekselstrømskredsløb i forbindelse af simple drift situationer at deltage i opbygning af el-anlæg på skibe at håndtere automatiske fasekompenseringsanlæg at udvælge asynkronmotorer Side 5 af 21

41 at håndtere drift af et synkrongenerator anlæg med en eller flere generatorer. Den studerende i BM6 skal have viden om: tilnærmet spændingsfald i to leder installationer samt ved symmetriske og usymmetriske belastninger i 3- og i 4-leder installationer 1-, 2- og 3-fasede kortslutningsstrømme og kortslutningseffekter et vilkårligt sted i forsyningsnettet og i installationen, enfasede transformeres driftsegenskaber ud fra viden om opbygning, bestanddele, virkemåde og andre karakteristika, 3 fasede transformeres driftsegenskaber ud fra viden om opbygning, bestanddele, virkemåde og andre karakteristika, herunder koblinger og paralleldrift, Elektronik: lineære og ulineære modstande, årsager til og virkning af transiente overspændinger og elektromagnetisk interferens, herunder elektromagnetisk kompatibilitet (EMC), dioders og transistorers opbygning, virkemåde og anvendelse i analoge og digitale kredsløb, opbygning og karakteristika for enfasede ensretterkredse med styrede og ustyrede dioder, digitale kredsløbs opbygning, brandalarmanlæg, principper for anvendte alarmsystemer på skibe og i industrien, operationsforstærkerens virkemåde, terminale karakteristika og anvendelsesområder i analoge og digitale kredsløb, småsignalforstærkerens virkemåde, terminale karakteristika og anvendelsesområder i analoge og digitale kredsløb, styrede dioders opbygning og virkemåde, opbygning og karakteristika for trefasede ensretter- og strømretterkredse. Den studerende i BM6 skal have færdigheder i: Side 6 af 21

42 beregning af tilnærmet spændingsfald i to leder installationer samt ved symmetriske og usymmetriske belastninger i 3- og i 4-leder installationer, beregning af 1-, 2- og 3-fasede kortslutningsstrømme og kortslutningseffekter et vilkårligt sted i forsyningsnettet og i installationen, udførelse af relevante beregninger i forbindelse med anvendelse af enfasede transformere, udførelse af relevante beregninger i forbindelse med anvendelse af 3 fasede transformere, herunder også i paralleldrift, Elektronik: udførelse af simple beregninger i elektronik kredsløb hvor der indgår lineære-, ulineære modstande, dioder, transistorer med mere, vurdering af forhold hvor der indgår transiente overspændinger og elektromagnetisk interferens, herunder elektromagnetisk kompatibilitet (EMC), vurdering af forskellige digitale og analoge kredsløb herunder blandt andet ensretterkredsløb, alarmanlæg indgangs- og udgangskort til styringsudstyr med mere. vurdering og valg af operationsforstærkere med anvendelsesområder i analoge og digitale kredsløb, Den studerende i BM6 opnår kompetence til: at håndtere vurderinger vedrørende spændingsfald og kortslutningsstrømme der ligger forud for en egentlig dimensionering af elinstallationer, at håndtere anvendelse af enfasede transformere, at håndtere anvendelse af 3 fasede transformere Elektronik: at identificere elektroniske kredsløb der forekommer i forbindelse med alarm anlæg og styrings og reguleringsudstyr. Den studerende i BM7 (almen delen) skal have viden om: opbygning og virkemåde af el-installationsmateriel, herunder sikringer og afbrydere, med henblik på at kunne foretage korrekt valg og dimensionering af materiel Side 7 af 21

43 herunder: regler for elektrisk materiel leder og isolationsmateriel ledningsmateriel oplægningsmateriel stikkontakter dimensionering af smeltesikringer dimensionering af afbrydere dimensionering af motorværn analyse af effektiviteten af kortslutningsbeskyttelsen i el-anlæg, herunder opfyldelse af selektivitetskrav og viden om korrekt valg af udstyr og materiel herunder: bestemmelse af udløsetid og specifik energi et vilkårligt sted i forsyningen/installationen foretage korrekt valg at udstyr og materiel el-produktionsanlæg, transmissionsnet og hovedtransformerstationer, herunder fejl og relæbeskyttelse herunder: opbygning og udførelse af el-produktionsanlæg opbygning og udførelse af transmissionsnet opbygning og udførelse af hovedtransformerstationer fejltyper og relæbeskyttelsesprincipper i el-produktionsanlæg, transmissionsnet og hovedtransformerstationer udførelse og dimensionering af forsyningen til fasekompenseringsanlæg herunder: dimensionering af forsyningen til fasekompenseringsanlæg opbygning og virkemåde af jordingsanlæg herunder: opbygning og virkemåde af driftsmæssige og beskyttende jordingsanlæg i højspændingsnet opbygning og virkemåde af driftsmæssige jordingsanlæg i lavspændingsnet beregninger af jordslutningsstrømme i driftmæssige og beskyttende jordingsanlæg i højspændingsnet beregninger af jordslutningsstrømme i jordingsanlæg i lavspændingsnet metoder til registrering af jordfejl på højspændingsnet herunder relæudrustninger til registrering af jordfejl i højspændingsdistributionsssystemer forskrifter for drift af elforsyningsanlæg og for planlægning og gennemførelse af Side 8 af 21

44 arbejde på eller i nærheden af høj- og lavspændingsanlæg, såvel spændingsløse som spændingsførende herunder: aktuelle regelsæt i forbindelse med drift af elforsyningsanlæg aktuelle regelsæt i forbindelse med planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af spændingsløse høj- og lavspændingsanlæg aktuelle regelsæt i forbindelse med planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af spændingsførende høj- og lavspændingsanlæg Den studerende i BM7 (almen delen) skal have færdigheder i: vurdering af el-installationsmateriel, herunder sikringer og afbrydere, med henblik på at kunne foretage korrekt valg og dimensionering af materiel herunder: regler for elektrisk materiel leder og isolationsmateriel ledningsmateriel oplægningsmateriel stikkontakter dimensionering af smeltesikringer dimensionering af afbrydere dimensionering af motorværn beregning af effektiviteten af kortslutningsbeskyttelsen i el-anlæg, herunder beregning vedr. opfyldelse af selektivitetskrav samt færdigheder i valg af udstyr og materiel herunder: bestemmelse af udløsetid og specifik energi et vilkårligt sted i forsyningen/installationen foretage korrekt valg at udstyr og materiel projektering af el-produktionsanlæg, transmissionsnet og hovedtransformerstationer, herunder fejl og relæbeskyttelse herunder: opbygning og udførelse af el-produktionsanlæg opbygning og udførelse af transmissionsnet opbygning og udførelse af hovedtransformerstationer fejltyper og relæbeskyttelsesprincipper i el-produktionsanlæg, transmissionsnet og hovedtransformerstationer Side 9 af 21

45 dimensionering incl. beregning af forsyningen til fasekompenseringsanlæg herunder: dimensionering af forsyningen til fasekompenseringsanlæg opbygning og planlægning af jordingsanlæg herunder: opbygning og virkemåde af driftsmæssige og beskyttende jordingsanlæg i højspændingsnet opbygning og virkemåde af driftsmæssige jordingsanlæg i lavspændingsnet beregninger af jordslutningsstrømme i driftmæssige og beskyttende jordingsanlæg i højspændingsnet beregninger af jordslutningsstrømme i jordingsanlæg i lavspændingsnet i vurdering af jordfejl på højspændingsnet herunder relæudrustninger til registrering af jordfejl i højspændingsdistributionsssystemer drift af elforsyningsanlæg og færdigheder i planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af høj- og lavspændingsanlæg, såvel spændingsløse som spændingsførende herunder: aktuelle regelsæt i forbindelse med drift af elforsyningsanlæg aktuelle regelsæt i forbindelse med planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af spændingsløse høj- og lavspændingsanlæg aktuelle regelsæt i forbindelse med planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af spændingsførende høj- og lavspændingsanlæg Den studerende i BM7 (almen delen) opnår kompetence til: at udvælge el-installationsmateriel, herunder sikringer og afbrydere dimensionering incl. beregning af forsyningen til fasekompenseringsanlæg at deltage i drift af elforsyningsanlæg samt deltage i planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af høj- og lavspændingsanlæg, såvel spændingsløse som spændingsførende Den studerende i BM7 (installatør delen) skal have viden om: (* markerer at emnet delvist indgår i den forudgående undervisning i elektroteknik, almen delen) Side 10 af 21

46 * opbygning og virkemåde af el-installationsmateriel, herunder sikringer og afbrydere, med henblik på at kunne foretage korrekt valg og dimensionering af materiel herunder: regler for elektrisk materiel leder og isolationsmateriel ledningsmateriel oplægningsmateriel stikkontakter dimensionering af smeltesikringer dimensionering af afbrydere dimensionering af motorværn lystekniske grundbegreber samt armaturer og lyskilders egenskaber luminisenslampers og højspændingslysrørs lystekniske egenskaber og deres installationsmæssige forhold principper vedrørende projektering af belysningsanlæg herunder: redegøre for indendørs og udendørs armaturers lystekniske egenskaber principper for projektering af indendørs og udendørs belysningsanlæg elektriske rumopvarmningsanlæg og opvarmningsmetoder i industrielle anlæg have kendskab til elektrisk opvarmning af bygninger have kendskab til industrielle varmeapparater * analyse af effektiviteten af kortslutningsbeskyttelsen i el-anlæg, herunder opfyldelse af selektivitetskrav og viden om korrekt valg af udstyr og materiel herunder: bestemmelse af udløsetid og specifik energi et vilkårligt sted i forsyningen/installationen foretage korrekt valg at udstyr og materiel * el-produktionsanlæg, transmissionsnet og hovedtransformerstationer, herunder fejl og relæbeskyttelse herunder: opbygning og udførelse af el-produktionsanlæg opbygning og udførelse af transmissionsnet Side 11 af 21

47 opbygning og udførelse af hovedtransformerstationer fejltyper og relæbeskyttelsesprincipper i el-produktionsanlæg, transmissionsnet og hovedtransformerstationer opbygningen af lavspændingsdistributionsnet og projektering og dimensionering af dertil hørende ledninger/kabler og overstrømsbeskyttelse under hensyntagen til opfyldelse af krav til selektivitet og spændingskvalitet herunder: analysere og identificere principperne for et lavspændingsdistributionsnets opbygning redegøre for anvendt materiel i lavspændingsdistributionsnet projektere og dimensionere lavspændingsdistributionsnet udført som kabelnet opbygningen af højspændingsdistributionsnet og projektering og dimensionering af dertil hørende ledninger/kabler og overstrømsbeskyttelse under hensyntagen til opfyldelse af krav til selektivitet og spændingskvalitet herunder: analysere og identificere principperne for et højspændingsdistributionsnets opbygning redegøre for anvendt materiel i højspændingsdistributionsnet projektere og dimensionere højspændingsdistributionsnet udført som luftledninger og som kabelnet * opbygning og virkemåde af jordingsanlæg og udførelse af beregninger af jordslutningsstrømme herunder: forståelse for opbygning og virkemåde af driftsmæssige og beskyttende jordingsanlæg i højspændingsnet forståelse for opbygning og virkemåde af driftsmæssige jordingsanlæg i lavspændingsnet udføre beregninger af jordslutningsstrømme i driftmæssige og beskyttende jordingsanlæg i højspændingsnet udføre beregninger af jordslutningsstrømme i jordingsanlæg i lavspændingsnet * registrering af jordfejl på højspændingsnet samt relæudrustninger til registrering af jordfejl i højspændingsdistributionsssystemer opbygningen af transformerstationer i distributionsnet, og valg af transformere og koblingsapparater for høj- og lavspænding, samt viden om dimensionering af dertil hørende højspændingskabler, lavspændingskabler, overstrømsbeskyttelse samt jordingsanlæg herunder: analysere og identificere principperne for et distributionstransformerstationers opbygning Side 12 af 21

48 dimensionere og vælge transformere til distributionstransformerstationer dimensionere og vælge overstrømsbeskyttelse til distributionstransformerstationer dimensionere og vælge koblingsapparater til distributionstransformerstationer dimensionere og vælge højspændings- og lavspændingsledninger i distributionstransformerstationer dimensionere og vælge målefelter i distributionstransformerstationer dimensionere og vælge jordingsanlæg i distributionstransformerstationer regler og bestemmelser for lavspændingsinstallationer og viden om projektering og dimensionering af sådanne installationer, herunder: opbygningen af installationer beskyttelse mod elektrisk chok beskyttelse mod termiske påvirkninger overstrømsbeskyttelse beskyttelse mod over- og underspænding adskillelse og afbrydning selektivitet anvendelse af de ovennævnte beskyttelsesmetoder valg og installation af materiel bestemmelser for særlige installationer eller områder regler og bestemmelser for sekundære højspændingsinstallationer og viden om projektering og dimensionering af sådanne installationer herunder: anvende regler og bestemmer for sekundære højspændingsinstallationer projektere og dimensionere for sekundære højspændingsinstallationer forskrifter for eftersyn og afprøvning af installationer før idriftsætning og for drift og vedligeholdelse af installationer herunder: forskrifter for eftersyn og afprøvning af installationer før idriftsætning forskrifter for drift og vedligeholdelse af installationer forskrifter for udførelse af stationsanlæg og ledningsanlæg samt jordforbindelse m.m. i og ved disse anlæg herunder: forståelse for SBUE-regelsættet SBUE-regelsættet i forbindelse med projektering * forskrifter for drift af elforsyningsanlæg og for planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af høj- og lavspændingsanlæg, såvel spændingsløse som spændingsførende Side 13 af 21

49 herunder: forståelse for SBUE-regelsættet i forbindelse med drift af elforsyningsanlæg forståelse for SBUE-regelsættet i forbindelse med planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af spændingsløse høj- og lavspændingsanlæg forståelse for SBUE-regelsættet i forbindelse med planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af spændingsførende høj- og lavspændingsanlæg forskrifter for maskinsikkerhed og elektrisk materiel på maskiner herunder: forståelse for AT og maskindirektivets bestemmelser for maskinsikkerhed forståelse for forskrifter for elektrisk materiel på maskiner forskrifter for lavspændingstavler, herunder kanalskinnesystemer Den studerende i BM7 (installatør delen) skal have færdigheder i: (* markerer at emnet delvist indgår i den forudgående undervisning i elektroteknik, almen delen) * vurdering af el-installationsmateriel, herunder sikringer og afbrydere, med henblik på at kunne foretage korrekt valg og dimensionering af materiel herunder: regler for elektrisk materiel leder og isolationsmateriel ledningsmateriel oplægningsmateriel stikkontakter dimensionering af smeltesikringer dimensionering af afbrydere dimensionering af motorværn projektering af belysningsanlæg herunder: redegøre for indendørs og udendørs armaturers lystekniske egenskaber principper for projektering af indendørs og udendørs belysningsanlæg valg af udstyr til elektrisk rumopvarmning og opvarmning i industrielle anlæg Side 14 af 21

50 have kendskab til elektrisk opvarmning af bygninger have kendskab til industrielle varmeapparater * beregning af effektiviteten af kortslutningsbeskyttelsen i el-anlæg, herunder beregning vedr. opfyldelse af selektivitetskrav samt færdigheder i valg af udstyr og materiel herunder: bestemmelse af udløsetid og specifik energi et vilkårligt sted i forsyningen/installationen foretage korrekt valg at udstyr og materiel * projektering af el-produktionsanlæg, transmissionsnet og hovedtransformerstationer, herunder fejl og relæbeskyttelse herunder: opbygning og udførelse af el-produktionsanlæg opbygning og udførelse af transmissionsnet opbygning og udførelse af hovedtransformerstationer fejltyper og relæbeskyttelsesprincipper i el-produktionsanlæg, transmissionsnet og hovedtransformerstationer opbygningen af lavspændingsdistributionsnet og projektering og dimensionering af dertil hørende ledninger/kabler og overstrømsbeskyttelse under hensyntagen til opfyldelse af krav til selektivitet og spændingskvalitet herunder: analysere og identificere principperne for et lavspændingsdistributionsnets opbygning redegøre for anvendt materiel i lavspændingsdistributionsnet projektere og dimensionere lavspændingsdistributionsnet udført som kabelnet opbygningen af højspændingsdistributionsnet og projektering og dimensionering af dertil hørende ledninger/kabler og overstrømsbeskyttelse under hensyntagen til opfyldelse af krav til selektivitet og spændingskvalitet herunder: analysere og identificere principperne for et højspændingsdistributionsnets opbygning redegøre for anvendt materiel i højspændingsdistributionsnet projektere og dimensionere højspændingsdistributionsnet udført som luftledninger og som kabelnet * Side 15 af 21

51 opbygning og virkemåde af jordingsanlæg og udførelse af beregninger af jordslutningsstrømme herunder: forståelse for opbygning og virkemåde af driftsmæssige og beskyttende jordingsanlæg i højspændingsnet forståelse for opbygning og virkemåde af driftsmæssige jordingsanlæg i lavspændingsnet udføre beregninger af jordslutningsstrømme i driftmæssige og beskyttende jordingsanlæg i højspændingsnet udføre beregninger af jordslutningsstrømme i jordingsanlæg i lavspændingsnet * i vurdering af jordfejl på højspændingsnet herunder relæudrustninger til registrering af jordfejl i højspændingsdistributionsssystemer opbygningen af transformerstationer i distributionsnet, og valg af transformere og koblingsapparater for høj- og lavspænding, samt færdigheder i dimensionering af dertil hørende højspændingskabler, lavspændingskabler, overstrømsbeskyttelse samt jordingsanlæg herunder: analysere og identificere principperne for et distributionstransformerstationers opbygning dimensionere og vælge transformere til distributionstransformerstationer dimensionere og vælge overstrømsbeskyttelse til distributionstransformerstationer dimensionere og vælge koblingsapparater til distributionstransformerstationer dimensionere og vælge højspændings- og lavspændingsledninger i distributionstransformerstationer dimensionere og vælge målefelter i distributionstransformerstationer dimensionere og vælge jordingsanlæg i distributionstransformerstationer projektering og dimensionering af lavspændingsinstallationer herunder: opbygningen af installationer beskyttelse mod elektrisk chok beskyttelse mod termiske påvirkninger overstrømsbeskyttelse beskyttelse mod over- og underspænding adskillelse og afbrydning selektivitet anvendelse af de ovennævnte beskyttelsesmetoder valg og installation af materiel bestemmelser for særlige installationer eller områder projektering og dimensionering af sekundære højspændingsinstallationer Side 16 af 21

52 herunder: anvende regler og bestemmer for sekundære højspændingsinstallationer projektere og dimensionere for sekundære højspændingsinstallationer forskrifter for eftersyn og afprøvning af installationer før idriftsætning og for drift og vedligeholdelse af installationer herunder: forskrifter for eftersyn og afprøvning af installationer før idriftsætning forskrifter for drift og vedligeholdelse af installationer i vurdering af udførelsen af stationsanlæg og ledningsanlæg samt jordforbindelse m.m. i og ved disse anlæg herunder: forståelse for SBUE-regelsættet SBUE-regelsættet i forbindelse med projektering * drift af elforsyningsanlæg samt færdigheder i planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af høj- og lavspændingsanlæg, såvel spændingsløse som spændingsførende herunder: forståelse for SBUE-regelsættet i forbindelse med drift af elforsyningsanlæg forståelse for SBUE-regelsættet i forbindelse med planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af spændingsløse høj- og lavspændingsanlæg forståelse for SBUE-regelsættet i forbindelse med planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af spændingsførende høj- og lavspændingsanlæg Den studerende i BM7 (installatør delen) opnår kompetence til: (* markerer at emnet delvist indgår i den forudgående undervisning i elektroteknik, almen delen) at udvælge el-installationsmateriel, herunder sikringer og afbrydere, med henblik på at kunne foretage korrekt valg og dimensionering af materiel deltagelse i projektering af belysningsanlæg deltage i valg af udstyr til elektrisk rumopvarmning og opvarmning i industrielle anlæg * at håndtere beregning af effektiviteten af kortslutningsbeskyttelsen i el-anlæg, herunder beregning vedr. opfyldelse af selektivitetskrav samt færdigheder i valg af udstyr og materiel Side 17 af 21

53 * at deltage i projektering af el-produktionsanlæg, transmissionsnet og hovedtransformerstationer, herunder fejl og relæbeskyttelse at projektere lavspændingsdistributionsnet og projektere og dimensionere dertil hørende ledninger/kabler og overstrømsbeskyttelse under hensyntagen til opfyldelse af krav til selektivitet og spændingskvalitet at projektere højspændingsdistributionsnet og projektere og dimensionere dertil hørende ledninger/kabler og overstrømsbeskyttelse under hensyntagen til opfyldelse af krav til selektivitet og spændingskvalitet * Projektering og opbygning af jordingsanlæg * at identificere situationer med jordfejl på højspændingsnet herunder håndtering af relæudrustninger til registrering af jordfejl i højspændingsdistributionsssystemer deltage i opbygningen af transformerstationer i distributionsnet, og håndtere valg af transformere og koblingsapparater for høj- og lavspænding, samt deltage i dimensionering af dertil hørende højspændingskabler, lavspændingskabler, overstrømsbeskyttelse samt jordingsanlæg håndtering af projektering af lavspændingsinstallationer at deltage i projektering og dimensionering af sekundære højspændingsinstallationer * identificere rutiner til eftersyn og afprøvning af installationer før idriftsætning og for drift og vedligeholdelse af installationer at identificere stationsanlæg og ledningsanlæg samt jordforbindelse m.m. i og ved disse anlæg * at deltage i drift af elforsyningsanlæg samt deltage i planlægning og gennemførelse af arbejde på eller i nærheden af høj- og lavspændingsanlæg, såvel spændingsløse som spændingsførende Grundlitteratur BM1: Side 18 af 21

54 Skibsmotorlære af Jørgen Wetterberg Samt, Shipknowledge, a modern encyclopedia, af Klaas Van Dokkum BM4, BM5, BM6, BM7: Elektricitet og magnetiske, nr. 1, Poul Erik Pedersen Elektriske målinger, nr. 2, Poul Erik Pedersen Skibshovedfordelingsanlæg, tekst og tegninger, K. Bodi Opgavesamling, Elektroteknik, Poul Erik Pedersen og Niels W. Kringelum Elektriske maskiner, nr. 3, Poul Erik Petersen El-tekniske beregninger, nr. 6, Niels W.Kringelum, Carsten Dahl Petersen El-installationsmateriel, nr. 8, Poul Erik Petersen Formelsamling til brug i maskinmesteruddannelsen, Poul Erik Pedersen og Niels W. Kringelum BM6, BM7: Analog og digitalteknik, K. Bodi Lys og varme, nr. 4, Poul Erik Petersen BM7: Forsyningsnet og transformerstationer, nr. 5, Carsten Dahl Petersen Stærkstrømsbekendtgørelser: Afsnit 6,6A,6B,6C, 2, 5, 5A, 8 og 9, Lavspændingstavler DS/EN del 1 og del 2-5, Fællesregulativet 2009 Elektrisk materiel på maskiner, DS/EN :2006. Bedømmelse BM1: Evalueringen indgår fagemnet Værkstedskole, se det pågældende punkt i den gældende studieplan for dette fagemne. BM4 Evaluering: Karakter: Intern Skriftlig Prøve 7-trinsskalaen Side 19 af 21

55 Forberedelsestid: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: BM5: Evaluering: Karakter: Ingen 2 timer Alle Løbende bedømmelse Bestået/ikke bestået BM6: Evaluering: Karakter: Forberedelsestid: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: BM7 Installatør del Evaluering: Karakter: Forberedelsestid: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Ekstern Skriftlig Eksamen* 7-trinsskalaen Ingen 4 timer Alle Ekstern Skriftlig Eksamen* 7-trinsskalaen Ingen 6 timer Alle Eksamensopgaven er en centralt stillet opgave for de 5 maskinmesterskoler. En ekstern skriftlig eksamen (projektopgave med hovedvægt på forsynings - og installationsteknik) Evaluering: Karakter: Forberedelsestid: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Ekstern Mundtlig Eksamen 7-trinsskalaen Min. 8 timer 40 min. Alle * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer : BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Side 20 af 21

56 Kvalifikationskrav for underviser: - Side 21 af 21

57 STUDIEPLAN Fagemne: Procesanalyse og automation II Studieordning: BM-III Holdbetegnelse: BM5, BM6 og BM8 Fagemne nr.: Ansvarlig: Fagkonsulent Procesanalyse og automation Antal ECTS: 15 (BM5=5, BM6=5 og BM8=5) Gyldigt fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: BM5: Ingen BM6: Bestået Procesanalyse og automation i BM5 BM8: Bestået Procesanalyse og automation i BM6 Bedømmelse: BM5: Obligatoriske opgaver skal være afleveret rettidigt i henhold til undervisningsplanen og opgaverne afleveres til underviseren. BM6 og BM8: Der udarbejdes en projekt/caserapport som danner grundlag for bedømmelse. Projektrapporten skal afleveres rettidigt i henhold til undervisningsplanen. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Curriculum: BM5: 5 ECTS point. BM6: 5 ECTS point. Heraf afvikles 1 ECTS point i det tværfaglige projekt. BM8: 5 ECTS point. Side 1 af 5

58 Formål: Den studerende skal opnå en sådan viden om dataopsamling, datalogning, regulerings- og styringsteknik, at vedkommende handler rationelt og korrekt ved overvågning og betjening af skibskontrolsystemer. Den studerende skal bibringes en sådan viden, at vedkommende kan varetage opgaver i forbindelse med automatisering af tekniske processer inden for transport-, forsynings-, produktions- og miljøområdet. Læringsmål Efter BM5 skal den studerende have viden om: 1. Signalgivere og styreorganer o almindeligt forekommende analoge og digitale signalgivere o almindeligt forekommende analoge og digitale styreorganer o kalibreringsmetoder og justering o måleusikkerhed og dennes indflydelse på automationssystemer 2. Grundbegreber i regulerings og styringsteknik o styring og regulering o automationstekniske terminologier o reguleringstekniske grundbegreber o de enkelte regulatortypers egenskaber o optimering af regulatorparametre o PI-diagrammer o sekventielle styringer o dokumentation, herunder el-dokumentation 3. Integrerede automationssystemer/systemforståelse o distribueret I/O o controllere i integrerede systemer o automationstekniske netværk o grafiske operatørstationer o myndighedernes grundlæggende krav til automationssystemer o skibskontrolanlæg Efter BM5 skal den studerende have færdigheder i: 1. Signalgivere og styreorganer o anvendelse af almindeligt forekommende analoge og digitale signalgivere o at identificere almindelige analoge og digitale styreorganer 2. Grundbegreber i regulerings og styringsteknik o anvendelse af reguleringstekniske grundbegreber Side 2 af 5

59 o anvendelse af PI-diagrammer o simple sekventielle styringer o dokumentation, herunder el-dokumentation Efter BM5 skal den studerende have kompetencer til: o at programmere, dokumentere og teste simple sekventielle styringer ud fra givne kravspecifikationer Efter BM6 skal den studerende have viden om: 1. Procesautomation o PLC/controller-baserede regulatorer o integrerede styrings- og reguleringssystemer o sammensatte reguleringssystemers opbygning og virkemåde herunder "feed forward"- og kaskade-regulering o reguleringsudstyr til almindeligt forekommende opgaver o praktiske regulatorindstillingsmetoder 2. Signalgivere og signaltilpasning o interface- og signaltilpasningsenheder, herunder I/O-kort o EMC 3. Maskinstyring o komponenter, funktion og egenskaber ved PLC/controller udstyr o udvikling, programmering, afprøvning og dokumentering af styringer under anvendelse af DS/EN og DS/EN o PLC/controller udstyr til almindeligt forekommende styringsopgaver o begreberne processikkerhed og personsikkerhed o almindeligt anvendt sikkerhedsudstyr o love, bekendtgørelser, direktiver m.m. i relation til automatiske processer 4. HMI (Human Machine Interface) o SCADA software o OPC Efter BM6 skal den studerende have færdigheder i: 1. Procesautomation o anvendelse af PLC/controller-baserede regulatorer Side 3 af 5

60 o anvendelse af grundlæggende integrerede styrings- og reguleringssystemer o anvendelse af reguleringsudstyr til almindeligt forekommende opgaver o anvendelse af praktiske regulatorindstillingsmetoder 2. Signalgivere og signaltilpasning o anvendelse af interface- og signaltilpasningsenheder, herunder I/O-kort 3. Maskinstyring o programmering, afprøvning og dokumentering af styringer o anvendelse af PLC/controller udstyr til almindeligt forekommende styringsopgaver o anvendelse af almindeligt anvendt sikkerhedsudstyr 4. HMI (Human Machine Interface) o Anvendelse af SCADA software Efter BM6 skal den studerende have kompetencer til: o at automatisere en proces ud fra en kravspecifikation under hensynstagen til drifts- og funktionstekniske overvejelser o at konstruere et HMI-system o at indregulere en reguleringssløjfe Efter BM8 skal den studerende skal have viden om: o dataudveksling i netværk. o Efter BM8 skal den studerende skal have færdigheder i: o at arbejde problemorienteret i automationsrelateret kontekst Efter BM8 skal den studerende skal have kompetencer til: o selvstændigt at analysere komplekse automationsmæssige problemstillinger, herunder tilegnelse af viden til udarbejdelse af løsningsforslag. Grundlitteratur Praktisk regulering og instrumentering, Thomas Heilmann, Heilmanns Forlag Logisk styring med PLC, Thomas Heilmann, Heilmanns Forlag Skibsautomation, Kurt Bodi, Bogfondens Forlag Automatiske anlæg, El-fagets forlag Side 4 af 5

61 Bedømmelse BM5: Evaluering: Karakter: Løbende bedømmelse Bestået/ikke bestået. BM6: Evaluering: Intern mundtlig prøve. Karakter: 7-trinsskalaen Forberedelsestid: - Prøvetid: 30 min. Tilladte hjælpemidler: Ingen BM8: Evaluering: Ekstern mundtlig eksamen Karakter: 7-trinsskalaen Forberedelsestid: - Prøvetid: 30 min. Tilladte hjælpemidler: Ingen *En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis. Referencer BM-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Side 5 af 5

62 STUDIEPLAN Fagemne: Tværfagligt projekt (TMA+PAA) Studieordning: BM-II Holdbetegnelse: BM6 Fagemne nr: Ansvarlig: Fagkonsulent Termiske maskiner og anlæg. Fagkonsulent Procesanalyse og automation. Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Det er en forudsætning for start på fagemnet Tværfagligt projekt, at følgende fagemner er bestået eller tilmeldt samtidigt: TMA II - Dampteknik TMA II - Materiale- og styrkelære Procesanalyse og automation. Bedømmelse: Der udarbejdes et tværfagligt projektarbejde med grundlag i modulerne Termiske maskiner og anlæg samt Procesanalyse og automation. Projektrapporten skal være afleveret rettidigt i henhold til undervisningsplanen. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Formålet med det tværfaglige projekt er, at den studerende bliver i stand til på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis at deltage i den daglige drift og vedligeholdelse af termiske maskiner og anlæg med tilhørende procesanlæg og automationsudstyr. Formål gældende for de to moduler, der danner grundlag for det tværfaglige projekt. Side 1 af 3

63 Termiske maskiner og anlæg (1 ECTS): Den studerende skal opnå en teoretisk og praktisk viden om Termiske maskiner og anlæg, således at vedkommende kan varetage opgaver med udvikling, drift og vedligehold inden for området. Procesanalyse og automation (1 ECTS): Den studerende skal opnå en teoretisk og praktisk viden om Procesanalyse og automation, således at vedkommende kan varetage opgaver inden for området procesanalyse, optimering af drift, valg af udstyr, fejlfinding og vedligehold i forbindelse med automatisering af tekniske processer. Læringsmål Termiske maskiner og anlæg: Have færdigheder inden for relevante emner i forhold til studieplanerne for Termiske Maskiner og anlæg (BM4, BM5 og BM6). Der kan tages udgangspunkt i emner der hører til valgfaget Hjælpe og service systemer i skibe. Procesanalyse og automation: Have færdigheder inden for relevante emner i forhold til studieplan for Procesanalyse og automation (BM5 og BM6). Grundlitteratur - Bedømmelse Evaluering: Intern mundtlig prøve Karakter: 7-trinsskalaen Forberedelsestid: - Prøvetid: 30 minutter Tilladte hjælpemidler: Ingen Eksaminationen tager udgangspunkt i den skriftlige projektrapport. *En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis. Side 2 af 3

64 Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Side 3 af 3

65 STUDIEPLAN Fagemne: Management økonomi, ledelse og sikkerhed II Studieordning: BM-III Holdbetegnelse: BM5 og BM6 Fagemne nr.: Ansvarlig: Fagkonsulent Management økonomi, ledelses og sikkerhed Antal ECTS: 15 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bedømmelse: Temaet vedligehold og vedligeholdelsesledelse (BM5): Den studerende skal rettidigt have afleveret de opgaver, der er nævnt som afleveringsopgaver i undervisningsplanen. Den studerende skal have deltaget i projektet, der arbejdes med i emnet vedligehold og vedligeholdelsesledelse. Temaet økonomi, personaleledelse og kvalitet (BM5): Temaet miljøteknik & -ledelse og sikkerhed (BM6): Den studerende skal have deltaget i projektarbejdet som er fælles for de to temaer Miljøteknik & miljøledelse samt sikkerhed. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor emnet Management skal give den studerende en grundlæggende viden om en række centrale områder inden for den økonomiske styring af en virksomhed samt kunne fremme den personlige udviklingsproces hos medarbejdere og ledere i en virksomhed. Den studerende Side 1 af 5

66 skal opnå færdigheder, der er nødvendige for at kunne varetage sit miljø, sikkerheds- og kvalitetsansvar som arbejdsleder samt kunne varetage driftsledelse af miljøforurenende anlæg. Endvidere skal den studerende opnå de nødvendige praktiske færdigheder vedrørende tilstandskontrol og teoretisk viden om vedligehold såvel om bord på et skib som i en landbaseret virksomhed. Curriculum for modulet: BM5: 6 ECTS - Temaet økonomi, personale og kvalitet. BM5: BM6: 4 ECTS - Temaet vedligehold og vedligeholdelsesledelse. 5 ECTS - Temaet miljøteknik & -ledelse og sikkerhed Læringsmål Temaet vedligehold og vedligeholdelsesledelse (BM5): Viden Kan redegøre for vedligeholdets grundbegreber, herunder pålidelighed og tilgængelighed. Har viden om metoder til ikke-destruktiv materialeprøvning (NDE) Kan beskrive typiske fejlmønstre Have viden om eksterne interessenters krav til vedligehold. Herunder klasse, forsikring og myndigheder. Færdigheder Kan anvende administrative vedligeholdsstyringsværktøjer, herunder elektronisk vedligeholdsstyring Kan anvende udvalgte NDE-metoder Kan anvende og analysere vibrationsmålinger i forbindelse med tilstandskontrol Kompetencer Kan afgøre, hvilke vedligeholdsmetoder der vil være mest hensigtsmæsigge at anvende Selvstændigt kan anvende nøgletal, standarder og benchmarking som ledelsesværktøjer. Kunne lede vedligeholdsarbejde efter aktuelle vedligeholdsprincipper Side 2 af 5

67 Temaet økonomi, personaleledelse og kvalitet(bm5): Den studerende skal opnå viden om: Principper i regnskab Regnskabsforståelse og nøgletal Teorier indenfor organisation og ledelse Organisationsforståelse, struktur, vision, mission, mål og strategi Kvalitetsstyring Den studerende skal opnå færdigheder: Beregninger af nøgletal ud fra et regnskab Opstilling af balance for en virksomhed Redegøre for relevant teori ud fra praktiske eksempler indenfor fagområdet Temaet miljøteknik & -ledelse og sikkerhed (BM6): Den studerende skal have viden om: Energibesparelse samt energiledelse. Miljøbeskyttelseslovens generelle betydning. Havmiljølovens generelle betydning. Relevant lovgivning indenfor sikkerhed Psykisk og fysisk arbejdsmiljø De kilder der kan påvirke miljøet (Kortlægning). Tekniske foranstaltninger der kan formindske påvirkning af miljøet. Side 3 af 5

68 Miljøpolitik. Emner der ligger til grund for en miljøcertificering. Muligheden for indførelse af et miljøledelsessystem. Certificerings normerne ISO14001 samt EMAS. Have kendskab til relevante miljømæssige påvirkninger og forståelse for miljøgodkendelser og reguleringsmekanismer. Bekendtgørelsen vedr. listevirksomheder. Bekendtgørelsen vedr. virksomheder der skal udfærdige grønne regnskaber. Krav til udformning af grønne regnskaber. Den studerende skal have færdigheder i: Håndtering af miljøbeskyttende foranstaltninger. Udformning af grønne regnskaber. Udformning og implementeringen af et miljøledelsessystem. Den studerende opnår kompetence til: At indgå som energileder i en virksomhed. At indgå som miljøleder i en virksomhed. Håndtering af arbejdet omkring grønt regnskab. At arbejde med forberedelse og afvikling af processen der går forud for en certificering. At arbejde med integrering af miljøledelsessystemet med andre ledelsessystemer, f.eks. SMS og OHSAS Grundlitteratur Økonomi, personaleledelse, kvalitet og sikkerhed - Ledelse og samarbejde, Academica Økonomi kompendium I+II, Diverse materialer Side 4 af 5

69 Bedømmelse BM5: Temaet økonomi, personale og kvalitet Evaluering: Karakter: Varighed: Tilladte hjælpemidler: Intern skriftlig prøve 7-trinsskalaen 4 timer Alle BM5: Temaet vedligehold og vedligeholdelsesledelse Evaluering: Ekstern mundtlig eksamen Karakter: 7-trinsskalaen Forberedelse: Ingen Varighed: 30 min. Tilladte hjælpemidler: Alle Eksamen afholdes på grundlag af et projekt. BM6: Temaerne miljøteknik & -ledelse og sikkerhed Evaluering: Ekstern mundtlig eksamen Karakter: 7-trinsskalaen. Forberedelse: Ingen Varighed: 30 min. Tilladte hjælpemidler: Alle Eksamen afholdes på grundlag af et projekt. * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer BM-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Side 5 af 5

70 STUDIEPLAN Fagemne: Administrativ ledelse Studieordning: BM-II Holdbetegnelse: BM8 Fagemne nr.: Ansvarlig: Fagkonsulent Administrativ ledelse Antal ECTS: 5 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bedømmelse: Rettidig aflevering af casebesvarelse i henhold til undervisningsplan. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige, for at den pågældende kan varetage sit sikkerheds- og miljøansvar i funktionen som maskinmester. Den studerende skal opnå et sådant kendskab til national og international lovgivning, samt administrative, sikkerheds- og miljømæssige forhold, der er nødvendige, for at vedkommende i sit virke som maskinmester har kendskab til pligter og ansvar i forbindelse med disse. De 5 ECTS point er fordelt således: Arbejdssikkerhed og miljøbeskyttelse: 2 ½ point. Lovgivning og administration: 2 ½ point Læringsmål Side 1 af 5

71 Vedr. arbejdssikkerhed: Den studerende skal have viden om: Arbejdsmiljø generelt Arbejdets udførelse Regler for arbejdspladsvurdering Regler for arbejdspladsbrugsanvisning Regler for sikkerhedsorganisationen i en virksomhed Systematisk arbejdssikkerhed og arbejdsmiljø arbejde samt udformning af et arbejdsmiljøledelsessystem. Den studerende skal have færdigheder i: Udformning af oplægget til gennemførelse af en arbejdsmiljøcertificering Organisering af sikkerhedsarbejdet. Udarbejdelse og anvendelse af arbejdssikkerhed og arbejdsmiljø dokumentationen. Vurdering af risikoanalyse samt nærved-ulykker. At diskutere anvendelsen af den lovpligtige arbejdsmiljø uddannelse. Den studerende opnår kompetence til: At udforme et oplæg til et arbejdsmiljøledelses system. At deltage i sikkerhedsorganisationens daglige arbejde og ansvar. At samarbejde med myndighederne på områderne arbejdssikkerhed og arbejdsmiljø. Vedr. miljøbeskyttelse Side 2 af 5

72 Den studerende skal have viden om: Miljøbeskyttelseslovens generelle betydning. Havmiljølovens generelle betydning. Muligheden for indførelse af et miljøledelsessystem Certificerings normerne ISO14001 samt EMAS Relevante miljømæssige påvirkninger og forståelse for miljøgodkendelser og reguleringsmekanismer. Den studerende skal have færdigheder i: Håndtering af miljøbeskyttende foranstaltninger. Udformning og implementeringen af et miljøledelsessystem. Den studerende skal opnå kompetence til: At arbejde med forberedelse og afvikling af processen der går forud for en certificering. At arbejde med integrering af miljøledelsessystemet med andre ledelsessystemer, f.eks. SMS og OHSAS Vedrørende Lovgivning og administration Den studerende skal have viden om: Personaleret inkl. ansættelsesret og funktionærlov, ansættelsesbeviser, ligestilling, ferie og sygedagpenge. Generel erhvervsjura inkl. aftalelov. EU, Offentlige udbud. Kontrakter og aftaler. Enterpriseret, AB 92. Købelov. Selskabsret. Ansvar & erstatning Forsikring. Side 3 af 5

73 El-autorisation. Den studerende skal opnå følgende færdigheder: Kunne varetagelse af virksomhedens personaleansættelsesforhold. Kunne håndtere overenskomstspørgsmål, herunder håndtering af mægling og voldgift. Kunne diskutere spørgsmål vedrørende generel erhvervsjura herunder aftalelov. Kunne anvende lovgivning vedr. EU, Offentlige udbud, kontrakter, aftaler og enterpriseret (incl. AB 92). Kunne anvende købeloven. Kunne foretage kvalificeret valg af selskabsform. Kunne håndtere forsikringsspørgsmål. Kommunikere og diskutere spørgsmål om ansvar og erstatning. Kunne diskutere spørgsmål vedrørende el-autorisation. Kunne håndtere administrative organer. Den studerende opnår kompetence til: At vurdere personalespørgsmål. At sidde med ved virksomhedens håndtering af ansættelsesretslige spørgsmål. At håndtere erhvervsjura og aftalelov spørgsmål. At have indsigt i forhold omkring EU, Offentlige udbud, kontrakter, aftaler, enterpriseret og AB 92 At anvende købeloven korrekt og afklare spørgsmål vedr. disse emner. At diskutere valg af selskabsform. At være kritisk i forbindelse spørgsmål vedr. ansvar og erstatning. At aftale forsikringsforhold med forsikringsselskaber. At kommunikere med sikkerhedsstyrelsen vedrørende etablering af el-autorisation. At udpege og håndtere administrative opgaver i forbindelse med de offentlige Side 4 af 5

74 myndigheder. Grundlitteratur Der henvises til litteratur og materiale der er lagt ud på info2all. Yderligere henvises til en række websteder på internettet. Bedømmelse Evaluering: Karakter: Forberedelsestid: Varighed: Tilladte hjælpemidler: Ekstern, mundtlig eksamen* 7-trinsskalaen Ingen 30min. Alt udarbejdet materiale i forbindelse med studiet (opgaver, skemaer m.v.) De studerende evalueres på baggrund af en casebesvarelse. Den studerende indleder eksaminationen med et oplæg af 10 minutters varighed i emner fra casen efter den studerendes eget valg. Herefter eksamineres i udvalgte områder inden for faget efter eksaminatorens og censorens valg. * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis. Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Side 5 af 5

75 STUDIEPLAN Fagemne: Engelsk Studieordning: BM-II Holdbetegnelse: BM4 Fagemne nr: Ansvarlig: Team Grundteori Antal ECTS: 4 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: BM4: Det er en forudsætning for start på fagemnerne engelsk, at praktiktiden i BM2 og BM3 er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen. Bedømmelse: Rettidig aflevering af et mindre, individuelt projekt, der danner basis for den mundtlige eksamination, se nærmere i undervisningsplanen. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Den studerende skal opnå sådanne færdigheder i at kommunikere mundtligt og skriftligt på engelsk, der er nødvendige for at kunne virke i et internationalt miljø. Læringsmål Den studerende skal opnå viden om følgende: Teknisk engelsk. Terminologi nødvendig for at arbejde i et teknisk erhverv. Kende tekniske udtryk og ordforråd, deres betydning og passende anvendelse. Side 1 af 3

76 Emner indenfor sikkerhed og optimal anvendelse af energi såvel som udvikling inden for disse områder. Den studerende skal opnå de nødvendige færdigheder for at kunne: Kommunikere såvel mundtligt som skriftligt med interne og eksterne organer. Forstå og benytte terminologi nødvendig for at kunne arbejde i et teknisk erhverv. Forstå emner indenfor sikkerhed. Forstå og benytte udtryk vedrørende optimal anvendelse af energi såvel som udvikling inden for disse områder. Anvende teknisk terminologi i dens daglige arbejde og kommunikere effektivt med kollegaer og kunder. Læse og forstå komplekse tekster om relevante tekniske emner. Udfærdige formelle breve, instrukser, rapporter og anden skriftlig korrespondance. Vurdere daglige situationer vedrørende sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse. Instruere underordnede i emner vedrørende miljø og miljøbeskyttelse. Den studerende skal demonstrere følgende kompetencer: Anvende det engelske sprog. Vurdere modtagede mundtlige udsagn og skriftligt materiale for derefter at viderekommunikere indholdet til relevante modtagere. Grundlitteratur Udleveres af underviseren Bedømmelse Evaluering: Karakter: Forberedelsestid: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Ekstern skriftlig eksamen 7-trinsskalaen Ingen 3 timer Alle samt Evaluering: Karakter: Forberedelsestid: Ekstern mundtlig eksamen 7-trinsskalaen 30 minutter Side 2 af 3

77 Prøvetid: 30 minutter Hjælpemidler: Alle bortset fra mobiltelefon og pc * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis. Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Side 3 af 3

78 STUDIEPLAN Fagemne: Metodelære Studieordning: BJ-III, BS-II nog BM-II Holdbetegnelse: BJ1, BJ3, BJ6, BJ8, BS1, BS3, BS6, BS8, BM1, BM4, BM6, & BM9 Fagemne nr.: Ansvarlig: Fagkonsulent - Bachelorprojekt Antal ECTS: (Det ene point er hentet fra bachelorprojektet) Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: BJ3: Det er en forudsætning for start på fagemnerne Metodelære, at indledende søpraktik for BJ er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen, og værkstedsskole II er bestået. BS3: Det er en forudsætning for start på fagemnerne Metodelære, at indledende søpraktik for BS er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen, og metodelære i BS1 er bestået. BM4: Det er en forudsætning for start på fagemnerne Metodelære, at praktiktiden i BM2 og BM3 er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen, og Metodelære i BM1 er bestået. For BJ6/BS6/BM6 skal metodelære på hhv. BJ3/BS3/BM4 være bestået. For BJ8/BS8/BM9 skal metodelære på hhv. BJ6/BS6/BM6 være bestået. Bedømmelse: Opgaver, cases eller projekter som beskrevet i undervisningsplanen for det pågældende niveau skal være afleveret rettidigt. For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Side 1 af 4

79 Formål Metodelære skal give den studerende færdigheder indenfor fagområderne kvantitativ og kvalitativ metodelære, projektstyring og ledelse samt informationssøgning. Læringsmål BJ1, BS1 & BM1 (1 ECTS): I BJ1/BS1/BM1 skal den studerende have tilegnet sig viden om: SIMACs intranet, QMS system samt mailsystemet OLC, tilbud og muligheder Forventninger til studerende på SIMAC Studieteknik, gruppedannelse og gruppearbejde I BJ1/BS1/BM1 skal den studerende have tilegnet sig følgende færdigheder: Kunne anvende SIMAC s intranet og kommunikationskanaler Kunne anvende uddannelsesbog for 1. praktikperiode og logbog for værkstedsskole I BJ1/BS1/BM1 skal den studerende have tilegnet sig følgende kompetencer: Kunne opsøge og benytte relevante tilbud og muligheder på SIMAC Kunne søge og finde relevant information via SIMAC s kommunikationskanaler Kunne søge litteratur via SIMAC s biblioteksdatabase BJ3 og BS3 og BM4 (2 ECTS): I BJ3/BS3/BM4 skal den studerende have tilegnet sig viden om: Videnskabsteori Akademisk tænkning og skrivning Akademiske metoder Projektskrivning og formalia Grundlæggende informationssøgning Projektstyring og ledelse Grundlæggende problemorienteret projektarbejde, cases og opgaver. Kravene til en professionsbachelor I BJ3/BS3/BM4 skal den studerende have tilegnet sig følgende færdigheder: Kunne opstille en problemformulering Kunne tilegne sig faglig viden Kunne anvende SIMACs bibliotek og bibliotekskataloger samt foretage søgninger på Internettet Kunne udarbejde kildehenvisninger og litteraturliste I BJ3/BS3/BM4 skal den studerende have tilegnet sig følgende kompetencer: Kunne arbejde problemorienteret Kunne indsamle og anvende informationer Kunne udfærdige en projektrapport i overensstemmelse med formalia Side 2 af 4

80 BJ6 og BS6 og BM6 (2 ECTS): I BJ6/BS6/BM6 skal den studerende have tilegnet sig viden om: Videnskabelige arbejdsmetoder og dataindsamlingsmetoder I BJ6/BS6/BM6 skal den studerende have tilegnet sig følgende færdigheder: Kunne indsamle og bearbejde viden med henblik på at planlægge og gennemføre et selvstændigt projekt Kunne forholde sig kritisk til projektets resultater Kunne anvende akademisk tænkning og skrivning I BJ6/BS6/BM6 skal den studerende have tilegnet sig følgende kompetencer: Kunne indsamle og bearbejde viden Kunne argumentere BJ8 og BS8 og BM9 (1 ECTS): I BJ8/BS8/BM8 skal den studerende have tilegnet sig: Forståelse for udvikling af egen praksis og implementering af forskningsresultater Viden om forskningsmetoder Viden om avanceret informationssøgning I BJ8/BS8/BM8 skal den studerende have tilegnet sig følgende færdigheder: Kunne indsamle data og forholde sig kritisk til valg og anvendelse af kilder Kunne reflektere over anvendte metoder og teorier Kunne vurdere praksis og relevant forskning Kunne foretage en emnesøgning i bibliotekskataloger, databaser og på Internettet I BJ8/BS8/BM8 skal den studerende have tilegnet sig følgende kompetencer: Kunne foretage en undersøgelse i overensstemmelse med videnskabelige metoder Kunne formidle faglige problemstillinger Kunne diskutere metoder og resultater med kompetente interessenter Grundlitteratur Kunsten at studere en håndbog i studieteknik, Thomas Harboe og Jakob Ravn, Ingenøren. Den gode opgave opgaveskrivning på videregående uddannelser, Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen, 2004, Forlaget Samfundslitteratur. Bedømmelse BJ1, BS1 og BM1: Evaluering: Løbende bedømmelse. Side 3 af 4

81 Karakter: Bestået/ikke bestået. BJ3, BS3 og BM4: Evaluering: Løbende bedømmelse. Karakter: Bestået/ikke bestået. BJ6, BS6 og BM6: Evaluering: Løbende bedømmelse. Karakter: Bestået/ikke bestået. BJ8 og BS8 og BM9 Evaluering: Evalueringen sker i forbindelse med eksamen i bachelorprojektet. Karakter: Der gives karakter efter 7-trinsskalaen for bachelorprojektet som helhed. Der gives ikke en særskilt karakter for metodelære. Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Ingen for undervisningen for BJ1. For de øvrige hold: Kandidat- eller Masteruddannelse eller en uddannelse på tilsvarende niveau. Side 4 af 4

82 STUDIEPLAN Fagemne: Professionsmatematik og fysik I Studieordning: BJ-IV og BM-III Holdbetegnelse: BJ3 og BM4 Fagemne nr.: Ansvarlig: Team Grundteori Antal ECTS: 3 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: BJ3: BM4: Det er en forudsætning for start på fagemnerne Professionsmatematik og fysik, at indledende søpraktik for BJ er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen, og Værkstedsskole II er bestået. Det er en forudsætning for start på fagemnerne Professionsmatematik og fysik, at praktiktiden i BM2 og BM3 er godkendt og dokumenteret i studieadministrationen. Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Formålet med faget er at samle og styrke udvalgte emner inden for matematikken & fysikken. Emnerne er valgt ud fra de krav de studerende vil møde på bacheloruddannelsen. Læringsmål Efter gennemført modul skal den studerende have viden om: Mekanisk fysik, herunder: Kræfter & Newtons love Inertimomenter Side 1 af 3

83 Matematik Geometri Termodynamik & varmelære, herunder: Tilstandsændringer Efter gennemført modul skal den studerende have færdigheder i: Beregninger med: Vektorer 1 & 2 grads ligninger Hydrodynamik, herunder: Kontinuitetsligningen Bernoullis ligning om bevarelse af trykenergi Mekanisk fysik med beregninger herunder: Grundlæggende beregner omkring Energibevarelse Termodynamik & varmelære, herunder: Temperatur Længde- & rumudvidelse Luftfugtighed Idealgasligninger Grundlitteratur Teknisk Matematik Fysik og varmelære Fysik og varmelære Opgavebog af Erhvervsskolernes forlag Mekanisk af Erhvervsskolernes forlag Mekanisk af Erhvervsskolernes forlag Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Side 2 af 3

84 Referencer BJ-IV Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Side 3 af 3

85 STUDIEPLAN Fagemne: Førstehjælpskursus Studieordning: BJ-III, BS-II og BM-II Holdbetegnelse: BJ1, BS1 og BM4 Fagemne nr.: Ansvarlig: Team Grundteori Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Den studerende skal have gyldigt sundhedsbevis for søfarende og fiskere, eller snarest muligt efter studie start erhverve sig dette Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Førstehjælp skal give den studerende sådanne teoretiske og praktiske færdigheder, at vedkommende vil være i stand til at yde førstehjælp ved ulykker og pludselige sygdomme. Endvidere skal den studerende have kendskab til almene sundhedsmæssige forhold, der har særlig relation til søfartserhvervet. Læringsmål Kurset er et ekstern kursus og varetages af Center for det Maritime Sundhedsvæsen. Der refereres til Center for det Maritime Sundhedsvæsens dokumentation for kurset. Side 1 af 2

86 Grundlitteratur - Bedømmelse Evaluering: Der refereres til Center for det Maritime Sundhedsvæsens dokumentation for kurset. Karakter: Bestået/ikke bestået * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. de maritime uddannelser BEK nr af 14. december BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser - Side 2 af 2

87 Valgfagsoversigt for BJ + BS + BM + SE 2013 Fag ID Fagemne ECTS BJ BS BM SE Automations Workshop 6 X BTM / ERTM combined 2 X X X Chemical Tanker Specialized 2 X X X X Dokning af skibe 2 X X X X Driftoptimering og styringsværktøjer 3 X x X A Experts in team 2 X L-aus, fejlfinding og nøgleskemaer 3 X X Forandringsledelse 3 X X X X Forhandlingsteknik 2 X X X X Formidlingsteknik (tutor) 2 X X X X Gas Tanker Specialized 2 X X X Innovation og enterprenørskab I + II 5 X X International økonomi og politik 3 X X X X Issejlads 2 X X Maritim Automation og IT 3 X X Maritim Sikring SSO 2 X X X X Netværk i automationsløsninger 2 X X Oil Tanker Specialized 2 X X X PLC, feltbus og SCADA 2 X X Projektstyring og projektledelse 2 X X X X Præsentationsteknik 3 X X X X RO/RO passagerskibe (25 pladser)) 2 X X X X Robot I - basic 2 X X Robot II - offline programmering 2 X Shipping og Befragtning 2 X X SRO - Styring, regulering og overvågning 2 X Vedligeholdelsessystemer 2 X X

88 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Automations workshop Studieordning: BM-II Holdbetegnelse: BM Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 6 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Det er en forudsætning for start på fagemnet 80101, at fagemnerne & er bestået og fagemnet er tilmeldt samtidigt. Bedømmelse: Rettidig aflevering af case-besvarelse eller projekt i henhold til undervisningsplanen. Formål Formålet med automations workshoppen er, at de studerende arbejder med en avanceret automationsløsning. Målbeskrivelse og taksonomi Den studerende skal dokumentere evnen til at analysere og udarbejde løsningsforslag til et avanceret automationssystem indeholdende følgende elementer: Kommunikation (Minimum: Feltbus og TCP/IP) Regulering / Styring HMI WEB Den studerende skal forholde sig kritisk til anlæggets driftsmæssige, sikkerhedsmæssige og eventuelt driftsøkonomiske forhold. Grundlitteratur Valgfag - Automations workshop Side 1 af 2

89 Undervisningsform Meddelende undervisning og praktisk orienteret case- eller projektarbejde. I forbindelse med case- eller projektarbejdet udarbejdes og afleveres der: 1. Funktionsspecifikation 2. Designspecifikation 3. Testspecifikation Bedømmelse Evaluering: Karakter: Forberedelsestid: Prøvetid: Tilladte hjælpemidler: Intern mundtlig prøve 7-trinsskalaen Ingen Ca. 30 min. Alt udarbejdet materiale i forbindelse med studiet (opgaver, skemaer m.v.) Prøven afholdes på grundlag af en case-besvarelse eller et projekt. Den studerende indleder eksaminationen med et oplæg, der maksimalt må vare 10 minutter. Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. de maritime uddannelser BEK nr af 14. december Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Automations workshop Side 2 af 2

90 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag BTM / ERTM combined Studieordning: BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bedømmelse: Formål Valgfaget har til formål at øge den studerendes opmærksomhed og viden om hvordan den menneskelige faktor påvirker driften af skibet som helhed. Og herunder mulighederne for at der opstår near-miss situationer eller havarier, der kan føre til tab af menneskeliv, maskinanlæg, driftstid eller miljø ødelæggelse. Valgfaget har til formål at udvikle og træne den studerendes færdigheder inden for team management herunder værktøjer og redskaber til teambuilding, effektiv kommunikation, ledelsesfunktioner, beslutningstagning og effektiv ressource management Læringsmål I valgfaget vil den studerende gennem øvelser i bro- og maskinrums fullmission simulator bl.a. opnå færdigheder i: - Effektiv implementering af procedurer under vagtholdet - Effektiv reaktion på forandringer herunder alarmer Valgfag BTM / ERTM combined Side 1 af 2

91 - Effektiv brug af skibets udstyr under forskellige situationer - Kommunikations egenskaber internt og externt - Conning of the vessel - Effektivt lederskab og adfærd - Emergency respons - Assertiv adfærd - Effektiv ressource og arbejdsfordeling - Risk assessment af situationer opstået på skibet som helhed Øvelserne på valgfaget vil være bygget op som interaction mellem bro og maskine. Og give den studerende en helhedsforståelse for den nødvendige kommunikation og sammenhæng mellem skibets kontrolcentre. Grundlitteratur Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer STCW konvention STCW Convention Review, September 2010 Kvalifikationskrav for underviser Valgfag BTM / ERTM combined Side 2 af 2

92 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Chemical Tanker Specialized Studieordning: BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Gennemført Tanker Familiarization kursus Bedømmelse: Tilstedeværelse, deltagelse i øvelser, opgaver og prøver. Formål Kursisten skal opnå sådanne færdigheder og kundskaber om et olietankskib, så vedkommende opfylder kravene om uddannelse i overensstemmelse med STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 for kemikalie tankskibe. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal kursisten: kunne anvende relevante internationale og nationale regler, koder og vejledninger for kemikalie tankskibe og ladninger, have forståelse af lastearrangementer, der er almindelig forekommende om bord på kemikalie tankskibe, herunder lasttankenes konstruktion og coating, udstyr til måling af ladningsmængder og ladningens egenskaber, rør- og pumpesystemer til ladningsoperationer, inertgasanlæg, tankrensningsanlæg, sikkerheds- og kontrolsystemer, have kendskab til fysiske og kemiske egenskaber for flydende bulkladninger og deres påvirkning af mennesker og miljø, kunne planlægge og overvåge lastning, opbevaring og losning af ladningen samt tankrensning under hensyntagen til gældende koder og standarder, kunne foretage ladningsberegninger under hensyntagen til skibets stabilitet og kraftpåvirkninger på Valgfag - Chemical Tanker Specialized Side 1 af 3

93 skibsskroget, kunne planlægge procedurer, checklister og planer i forbindelse med ladningsoperationer under hensyntagen til skibets og besætningens sikkerhed samt til forebyggelse af forurening af miljøet, kunne anvende og planlægge relevante sikkerhedsforholdsregler og procedurer i forbindelse med ladningsoperationer, forurening af miljøet samt reparations- og vedligeholdelsesarbejde og have forståelse for de særlige metoder og midler, der anvendes til brandbekæmpelse ved brand i ladningen. Grundlitteratur Undervisningsform Dialogbaseretundervisning, selvstændige opgaver og øvelser i grupper. Kurset har en varighed på 4 dage incl. simulator træning. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Valgfag - Chemical Tanker Specialized Side 2 af 3

94 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag Dokning af skibe Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BJ5, BJ6, BS5, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: - Formål Den studerende skal opnå en sådan viden om dokning, at vedkommende kan fungere som rederiets repræsentant ved en dokning. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal den studerende kunne: Tilrettelægge og registrere almindelige vedligeholdsarbejder og inspektioner før en dokning herunder stålarbejde, malerarbejde, vedligehold og inspektion af maskineri, Kendskab til udarbejdelse af en dokspecifikation, Varetage kontakt til Søfartsstyrelsen og andre myndigheder samt klassifikations- og forsikringsselskaber under dokningen, Varetage kontakt til værftet, underleverandører samt rederiet under dokningen herunder mødevirksomhed og rapportering, Demonstrere opfølgning, inspektion og efterprøvning i henhold til dokspecifikationen herunder rapportering og registrering af afvigelser til rederiet og værftet, Forklare om den afsluttende forhandling med værft og underleverandører. Grundlitteratur - Valgfag Dokning af skibe Side 1 af 3

95 Undervisningsform Der planlægges 4 emner som omhandler: Klassifikationsselskaberne Værftet Forsikringsselskaberne Der inddrages repræsentanter fra hhv. Klassen, Værfter og forsikringsselskabet Bedømmelse Evaluering: Løbende evaluering Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Valgfag Dokning af skibe Side 2 af 3

96 Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag Dokning af skibe Side 3 af 3

97 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Driftsoptimering og styringsværktøjer Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II Holdbetegnelse: BJ, BS, BM Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 3 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: - Formål Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige for at den pågældende kan anvende forskellige driftsoptimerende styringsværktøjer, for optimering af arbejdsgange. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal den studerende kunne: Have kendskab til forskellige styringsværktøjer LEAN, JIT, SIX SIGMA og KAIZEN Have kendskab til driftsoptimeringens indflydelse, på organisation og økonomi. Kunne implementere driftsoptimerende styringsværktøjer til forbedring af organisationens arbejdsmiljø, sikkerhed og økonomi. Grundlitteratur - Valgfag - Driftsoptimering og styringsværktøjer Side 1 af 2

98 Undervisningsform Klasseundervisning hvor der veksles mellem forelæsninger, diskussioner, cases og skriftlige opgaver Bedømmelse Evaluering: Løbende evaluering Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Driftsoptimering og styringsværktøjer Side 2 af 2

99 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag Experts in team Studieordning: BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BM & SE(MCH+SCH) Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 5 Gyldig fra: Godkendt: Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: SIMAC studerende deltager ikke i den tekniske del af projektet, og derfor er de 10 ETCS points reduceret til 5 ECTS. Bedømmelse:. Formål Læringsmål Grundlitteratur Bedømmelse Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Valgfag Experts in team Side 1 af 4

100 SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Valgfag Experts in team Side 2 af 4

101 Valgfag Experts in team Side 3 af 4

102 Valgfag Experts in team Side 4 af 4

103 Studieplan Fagemne: L-aus, fejlfinding og nøgleskemaer Fagemne nr.: Anal ECTS: 3 ECTS Semesterplacering: BM, SE(MCH) & SE(SCH) Studieordning: BM-II, BM-III & SE-I Ansvarlig: TOB Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: For , ingen Fra , Bestået SE4-El eller BM-7 el autorisation Bedømmelse: Der er mødepligt, og det forventes at øvelser og opgaver løses tilfredsstillende Formål L-aus: Kendskab, så der kan udføres arbejds- og betjeningsopgaver på eller nær ved lavspændingsanlæg, med eller uden spænding under iagttagelse af de foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger, således der ikke opstår fare for personer, anlæg og drift. Fejlfinding og nøgleskemaer: Kendskab, så der kan udføres fejlfinding på elektriske enheder, med udgangspunkt i nøgleskemaer og funktionskendskab. Læringsmål L-aus (1,5 ECTS): Den studerende skal have tilegnet sig viden om: Stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser (SB 6, kap. 11, kap. 21, kap. 62 og kap. 63) Sikkerhed vedr. nødvendigt værktøj og udrustning Måleteknik Livreddende førstehjælp teoretisk Den studerende skal have tilegnet sig følgende færdigheder: Udførelse af arbejds- og betjeningsopgaver på eller nær ved lavspændingsanlæg, med eller uden spænding Side 1 af 2

104 Studieplan Den studerende skal have tilegnet sig følgende kompetencer: Udførelse af arbejds- og betjeningsopgaver på eller nær ved lavspændingsanlæg, med eller uden spænding, således der ikke opstår fare for personer, anlæg og drift Fejlfinding og nøgleskemaer (1,5 ECTS): Den studerende skal have tilegnet sig viden om: El-dokumentation Den studerende skal have tilegnet sig følgende færdigheder: Bestemmelse af funktionalitet for elektriske enheder, samt kunne tegne hoved- og nøgleskemaer Den studerende skal have tilegnet sig følgende kompetencer: Fejlfinding i elektriske enheder Grundlitteratur Power point, suppleret med noter på tavlen Div. opgaver og øvelser, som vil være tilgængelig på sharenet (SB 6, kap. 11, kap. 21, kap. 62 og kap. 63), vil være tilgængelig på sharenet Hjemmeside for program: Automation: Bedømmelse Evaluering: Karakter: Løbende bedømmelse Bestået/ikke bestået Kvalifikationskrav for underviser. - Side 2 af 2

105 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Forandringsledelse Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BJ, BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 3 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen. Opgaver og case arbejde afleveres rettidigt. Formål Formålet med faget er at gøre den studerende i stand til at deltage i organisatoriske udviklingsprocesser i egen afdeling eller på tværs af afdelinger. Målbeskrivelse og taksonomi Kendskab til hvad der initierer forandringer i organisationer.kendskab til hvordan der initieres forandringer i organisationer. Forståelse af fornyelses- og forandringsagentens roller og kompetencer. Viden om ledelse af organisationer under forandring Viden om Organisationsdesign og kultur, særligt i relation til fornyelse og forandring i organisationen. Viden om og forståelse af fornyelses- og forandringsfremmende modeller. Valgfag Forandringsledelse Side 1 af 3

106 Den studerende skal kunne analysere en given virksomhed, og kunne foreslå forandringer, implementering og egnet strategi til gennemførelse af en organisationsændring Grundlitteratur Børsens ledelseshåndbøger Undervisningsform Forelæsning, gruppearbejde og selvstændigt arbejde Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Valgfag Forandringsledelse Side 2 af 3

107 Udfyldes af administrationen. Valgfag Forandringsledelse Side 3 af 3

108 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Forhandlingsteknik Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BJ, BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bedømmelse: Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen. Udleverede opgaver og cases skal afleveres rettidigt og godkendes Formål Kursisten skal gennem øvelser udvikle færdigheder i at forhandle på engelsk og dansk, så vedkommende som repræsentant for et rederi kan varetage typiske forhandlinger. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal kursisten: have forståelse af formål med forhandlinger og forhandlingens forskellige faser, have kendskab til forhandlingsstrategier samt begreberne lobbyisme og Korridorforhandlinger have forståelse af kommunikationsmåder under forhandling, kunne forberede en forhandlingssituation, kunne gennemføre forhandlinger i forhold til en målsætning og evaluere forhandlingsresultatet Grundlitteratur - Valgfag Forhandlingsteknik Side 1 af 2

109 Undervisningsform Dialog undervisning. Gruppe- og individuelle forhandlingsøvelser, videooptagelser af øvelserne. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Valgfag Forhandlingsteknik Side 2 af 2

110 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Formidlingsteknik Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BJ, BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Forudsætningen for bedømmelse er, at den studerende har taget aktiv del i undervisningen Formål Formålet med kurset grundlæggende formidlingsteknik er, at den studerende skal kunne tilrettelægge, gennemføre, evaluere og justere et kortere undervisnings-, instruktions- eller vejledningsforløb. Målbeskrivelse og taksonomi Vidensmål: Deltageren skal have opnået viden om grundlæggende begreber indenfor voksenpædagogik, herunder f.eks. læring, didaktik og deltagerforudsætinger. Deltageren skal have opnået viden om lærings-, vejlednings- og undervisningsprincipper. Valgfag Formidlingsteknik Side 1 af 3

111 Færdighedsmål: Deltageren skal kunne formidle emner i forbindelse med instruktion, præsentation og vejledning. Kompetencemål: Efter endt kursus skal deltageren kunne planlægge og reflektere over en konkret læringssituation f.eks. en instruktion, præsentation eller vejledning, samt kunne justere forløbet. Deltageren skal kunne vurdere, hvilke formidlingsmetoder der er hensigtsmæssige i forhold til den aktuelle læringssituation. Grundlitteratur evt. Kompendie Undervisningsform Der vil blive anvendt dialogbaseret undervisning, selvstændige øvelser og præsentationsøvleser. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Valgfag Formidlingsteknik Side 2 af 3

112 BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - VUU Valgfag Formidlingsteknik Side 3 af 3

113 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Gas Tanker Specialized Studieordning: BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Gennemført Tanker Familiarization kursus Bedømmelse: Tilstedeværelse, deltagelse i øvelser, opgaver og prøver. Formål Kursisten skal opnå sådanne færdigheder og kundskaber om et olietankskib, så vedkommende opfylder kravene om uddannelse i overensstemmelse med STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 for gastankskibe. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal kursisten: kunne anvende relevante internationale og nationale regler, koder og vejledninger for gastankskibe og ladninger, have forståelse af lastearrangementer, der er almindelig forekommende om bord på gastankskibe, herunder o o o o lasttankenes konstruktion og coating, udstyr til måling af ladningsmængder og ladningens egenskaber, rør- og pumpesystemer til ladningsoperationer, inertgasanlæg, Valgfag - Gas Tanker Specialized Side 1 af 3

114 o o tankrensningsanlæg, sikkerheds- og kontrolsystemer, have kendskab til fysiske og kemiske egenskaber for flydende bulkladninger og deres påvirkning af mennesker og miljø, kunne planlægge og overvåge lastning, opbevaring og losning af ladningen samt tankrensning under hensyntagen til gældende koder og standarder, kunne foretage ladningsberegninger under hensyntagen til skibets stabilitet og kraftpåvirkninger på skibsskroget, kunne planlægge procedurer, checklister og planer i forbindelse med ladningsoperationer under hensyntagen til skibets og besætningens sikkerhed samt til forebyggelse af forurening af miljøet, kunne anvende og planlægge relevante sikkerhedsforholdsregler og procedurer i forbindelse med ladningsoperationer, forurening af miljøet samt reparations- og vedligeholdelsesarbejde og have forståelse for de særlige metoder og midler, der anvendes til brandbekæmpelse ved brand i ladningen. Grundlitteratur Undervisningsform Dialogbaseretundervisning, selvstændige opgaver og øvelser i grupper. Kurset har en varighed på 4 dage incl. simulator træning. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Valgfag - Gas Tanker Specialized Side 2 af 3

115 BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Gas Tanker Specialized Side 3 af 3

116 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Innovation og Entreprenørskab I + II Studieordning: BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BM & SE(MCH+SCH) Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: Modul - I = 3 ECTS og modul - II = 2 ECTS Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Modul -I kan udbydes i forårs- og efterårssemesteret, og modul - II udbydes kun i forårssemesteret. Bedømmelse: Idebeskrivelse og forretningsplan danner grundlag for bedømmelse. Idebeskrivelsen udarbejdes i modul I. Forretningsplanen udarbejdes i modul II. Endvidere forventes den studerende at deltage i aktivt i eksterne aktiviteter, som er en del af undervisningsforløbet. Formål Formålet med valgfaget er, at de studerende skal blive i stand til at arbejde bevidst og struktureret med ide- og projektudvikling. Derudover skal den studerende have grundlæggende viden om iværksættere og kompetencer til at starte ny virksomhed. Valgfag - Innovation og Entreprenørskab Side 1 af 3

117 Læringsmål Viden Modul - I: Redegøre for metoder til generering, vurdering og udvikling af nye idéer Redegøre for metoder til at organisere innovationsprocessen Modul - II Redegøre for elementerne i en forretningsplan Redegøre for lovgivningsmæssige forhold i relation til innovation, herunder produktansvar og retslig beskyttelse af idéer Redegøre for innovationers diffusion Redegør for strategisk forretningsudvikling i forbindelse med innovation og produktudvikling Færdigheder Modul - I: Identificere og afdække behov i markedet Foretage idégenerering, screening og udvikling af idéer Beskrive og opstille produktspecifikationer, herunder prototyper, modeller og skitser Foretage produktvurderinger Modul - II Arbejde tværfagligt med teknologisk og management problemstillingerne Arbejde med proces beskrivelser Kompetencer Modul - I: Modul - II Indgå i virksomheders produktudvikling Generere og formulere innovative idéer Være i stand til at starte egen virksomhed Grundlitteratur Valgfag - Innovation og Entreprenørskab Side 2 af 3

118 Bedømmelse Modul I: Evaluering: Karakter: Bemærkninger: Løbende bedømmelse bestået / ikke bestået Den studerende præsenterer deres idebeskrivelse mundtligt for underviser samt mundtligt for en ekstern jury som giver feedback på beskrivelsen. Modul II: Evaluering: Karakter: Bemærkninger: Løbende bedømmelse bestået / ikke bestået Den studerende udarbejder en forretningsplan, som præsenteres skriftligt og mundtligt for underviser. Der forventes, at den studerende deltager i de planlagte aktiviteter arrangeret af Fonden for Entreprenørskab. Disse aktiviteter vil også danne grundlag for godkendelse af valgfaget. Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Valgfag - Innovation og Entreprenørskab Side 3 af 3

119 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - International økonomi og politik Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-III Holdbetegnelse: BJ, BS, BM Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 3 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Alt skriftligt arbejde skal være afleveret rettidigt i henhold til undervisningsplanen. Formål Bibringe den studerende en forståelse for sammenhængene i international handel, således at denne har viden om de drivkrafter, der påvirker international handel og transport. Den studerende skal ligeledes have viden om disse drivkræfters betydning på det søfartspolitiske område. Målbeskrivelse og taksonomi Efter at have afsluttet kurset skal den studerende kunne/have: 1. Forståelse for generelle drivkræfter for udvikling i international handel. 2. Forståelse af handelspolitiske indgrebs betydning for udvikling i handelen (særligt told) 3. Viden om økonomiske modeller der giver forskellige årsager til udvikling af international handel. 4. Forståelse for udviklingsmodeller og begreberne fordisme, neofordisme, postfordisme, i relation til søfartsområdet. 5. Forståelse af den søfartspolitiske udvikling nationalt og internationalt, med særligt fokus på EU s rolle. Valgfag - International økonomi og politik Side 1 af 3

120 Grundlitteratur Global Økonomi af Ove Brix og Freddy Lena (Gyldendal) Artikler EU-dokumenter Undervisningsform Forelæsning, dialog, individuelt arbejde, gruppearbejde Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Valgfag - International økonomi og politik Side 2 af 3

121 Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - International økonomi og politik Side 3 af 3

122 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Issejlads Studieordning: BS-II & SE-I Holdbetegnelse: BS & SE(SKF+SCH) Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Studerende der har fulgt undervisningen i Navigation og Fremdrivning i SO3 og har fået godkendt casearbejdet om arktisk sejlads, får merit for de med *-markerede emner, der er nævnt herunder. Øvrige studerende, skal have undervisning i de med *-markerede emner i forbindelse med kurset. Formål Formålet er at kursisten får kendskab til issejladsens planlægning og gennemførelse, (herunder manøvrering) i polare farvande under de særlige forhold som skabes i områder med meget lave temperaturer og andre ekstreme vejrforhold. Målbeskrivelse og taksonomi Studerende skal opnå kendskab til følgende emner: Is i havet * Isklassede skibe * Arktisk vejr * Winterisation * Valgfag Issejlads Side 1 af 3

123 Forberedelse af skib og besætning til sejlads i arktiske farvande * Anvendelse af informationer om is og vejr * Isens indflydelse på skibets manøvreevne Isnavigation herunder sikkerhed og uassisteret sejlads i is Navigation med isbryderassistance, herunder sejlads i konvoj og kommunikation Manøvrering og fortøjning ved isforhold Grundlitteratur - Undervisningsform Samtaleundervisning, oplæg, instruktion, opgaver, forberedte casebaserede sejladsøvelser, debriefing. Bedømmelse Evaluering: Løbende evaluering Karakter: Bestået/ikke bestået. Kursisten bedømmes løbende på sin viden, deltagelse, refleksioner, besvarelser og sine handlinger i simulatoren. Referencer BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Valgfag Issejlads Side 2 af 3

124 Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag Issejlads Side 3 af 3

125 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Maritim automation og IT Studieordning: BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BM & SE(MCH+SCH) Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 3 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: For BS: Det er en forudsætning for start på maritim automation og IT at alle bedømmelser i BS4 og tidligere semestre er beståede, dog bortset fra følgende fire fagemner: Maskinlære og maritim teknologi for navigatører Professionsmatematik og fysik Skibsfremdrivning Hjælpe og servicesystemer i skibe. Ingen forudsætninger for BM, SE(MCH) & SE(SCH) Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Den studerende skal opnå kendskab til TCP/IP netværks-baserede automationsløsninger i skibe til at kunne indgå som beslutningstager i forbindelse med anskaffelse, drift og vedligeholdelse af f.eks. integrerede brokontrol- og lastovervågningssystemer Valgfag - Maritim automation og IT Side 1 af 3

126 Læringsmål Efter valgfaget Maritim automation og IT, skal den studerende have viden om: Fysiske komponenter anvendte protokoller i maritim automation diagnosticeringssoftware opstilling af behovsanalyser for maritime automationsløsninger Efter valgfaget Maritim automation og IT skal den studerende have færdigheder i: Anvendelse af TCP/IP netværk Anvendelse af antivirus software Udarbejdelse af kravspecifikationer og vurdering af udbudsmateriale fra leverandører Grundlitteratur Praktisk regulering og automation af Thomas Heilmann TCP/IP- Bogen af Mose & Ferré Internet baseret materiale Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse. Karakter: Bestået/ikke bestået. *En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis. Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Valgfag - Maritim automation og IT Side 2 af 3

127 BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Maritim automation og IT Side 3 af 3

128 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag Maritim sikring SSO Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BJ, BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: - Formål Formålet med dette modul er, at den studerende opnår de grundlæggende teoretiske og praktiske færdigheder, der er forudsætningen for at bestride funktionen som Ship Security Officer (SSO) i henhold til ISPS-koden (International Ship and Port Facility Security Code m. løbende opdateringer og ændringer). Den studerende skal opnå sådanne færdigheder, at vedkommende er i stand til at varetage funktionen som: SSO, der er beskrevet i section A/12.2 i ISPS koden. Målbeskrivelse og taksonomi Dette kursus dækker de punkter, der er omfattede af IMO model course 3.19 "Ship Security Officer". Samtidig opfyldes STCW konventionens kapitel A-VI/5 og tabel VI/5 i A-koden. Uddannelse efter denne studieplan kan sidestilles med IMO's model course Kurset tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med IMO modul course 3.19, samt Søfartsstyrelsens uddannelsesplan for kursus i Maritim sikring (Security) for skibsofficerer m.f., version 2.2 af d. 18. juni Endvidere opfyldes krav fastsat i STCW 95 konventionen. Planlægning, afholdelse og administration af kurset er kvalitetsstyret i henhold til Søfartsstyrelsens standard for kvalitetsstyring af de maritime uddannelser, version 4, af Valgfag Maritim sikring SSO Side 1 af 3

129 01/08/2006, jf. SIMACs kvalitetsstyringssystem QMS. Definition: "Ship Security Officer (på dansk officer for maritim sikring) means the person on board the ship, accountable to the master, designated by the Company as responsible for the security of the ship including implementation and maintenance of the ship security plan and liaison with Company Security Officer and Port Facility Security Officers" (STCW Convention Regulation I/1 2.27). Dette kursus kan indgå som valgemne i uddannelsen til skibsofficer (seniordel), modul: Skibsoperationer, -teknik og -administration i lighed med øvrige valgemner i "Uddannelsesplan for uddannelse af skibsofficerer - seniorofficersuddannelsen, version 1.0" af 1. december 2001 og i seniorofficersuddannelser udbudt i henhold til Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Grundlitteratur ISPS koden Undervisningsform Undervisningen kan være en blanding af foredrag, oplæg, diskussioner, gruppearbejde, selvstændigt arbejde og fremlæggelser. Der indgår praktiske øvelser og opgaver. Der kan anvendes gæsteforelæser til oplæg i mindre udstrækning. Kurset kan udbydes som fjernundervisning til personer, der er mønstret på et handelsskib. Undervisningsplanen for det konkrete kursus udarbejdes inden kursets start. Bedømmelse Bedømmelsen finder sted ved en skriftlig, individuel bedømmelse af kursistens opfyldelse af formål og mål for kurset med bedømmelsen bestået/ikke bestået og gældende bestemmelser, se under referencer. Såfremt kursisten består kurset, udstedes uddannelsesbevis og/eller "Bevis som Officer for Maritim Sikring", der angiver at vedkommende har gennemført uddannelsen som SSO i henhold til IMO modul course 3.19 og/eller STCW konventionens kapitel A-VI/5 og A-koden tabel VI/5. Efter bemyndigelse fra Søfartsstyrelsen udsteder Simac STCW - SSO bevis (Bevis som Officer for Maritim Sikring) efter gældende regler. Ved kursets afslutning evalueres kurset med henblik på løbende forbedringer. Valgfag Maritim sikring SSO Side 2 af 3

130 Dokumentation for undervisning og evaluering samt udstedelse af ovennævnte beviser følger gældende regler og er kvalitetssikret i SIMACs kvalitetsstyringssystem. Referencer SOLAS-konventionens kapitel V og XI samt den underliggende ISPS kode (International Ship and Port Facility Security Code). Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 770 af 5. juli 2006 om godkendelse og kvalitetssikring m.v. af maritime uddannelser. STCW 95 konventionen Søfartsstyrelsens uddannelsesplan for kursus i Maritim sikring (security) for skibsofficerer m.f., version 2.2 af d. 18. juni SIMACs kvalitetsstyringssystem BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Underviseren skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der er højere end det faglige niveau for kurset. Valgfag Maritim sikring SSO Side 3 af 3

131 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Netværk i automationsløsninger Studieordning: BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BM & SE(MCH+SCH Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bestået Procesanalyse og automation BM5 og BM6 Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Deltageren skal opnå grundlæggende viden om industriel IT løsningerne for på sigt at kunne indgå som kompetent beslutningstager i forbindelse med anskaffelse, drift og vedligeholdelse. Målbeskrivelse og taksonomi Efter dette modul er det målet, at den studerende skal kunne analysere og konstruerer del elementer af et industrielt IT system hvor et eller flere af nedenstående emner indgår: 1. TCP/IP netværk 2. Sikkerhed 3. Internettets opbygning 4. Publicering af live procesdata via web 5. Fejlfinding Valgfag - Netværk i automationsløsninger Side 1 af 2

132 Grundlitteratur - Undervisningsform Meddelende undervisning og praktisk orienteret case- eller projektarbejde Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Netværk i automationsløsninger Side 2 af 2

133 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Oil Tanker Specialized Studieordning: BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Gennemført Tanker Familiarization kursus Bedømmelse: Tilstedeværelse, deltagelse i øvelser, opgaver og prøver. Formål Kursisten skal opnå sådanne færdigheder og kundskaber om et olietankskib, så vedkommende opfylder kravene om uddannelse i overensstemmelse med STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 for olietankskibe. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal kursisten: kunne anvende relevante internationale og nationale regler, koder og vejledninger for olietankskibe og ladninger, have forståelse af lastearrangementer, der er almindelig forekommende om bord på olietankskibe, herunder lasttankenes konstruktion og coating, udstyr til måling af ladningsmængder og ladningens egenskaber, rør- og pumpesystemer til ladningsoperationer, inertgasanlæg, tankrensningsanlæg, sikkerheds- og kontrolsystemer, have kendskab til fysiske og kemiske egenskaber for flydende bulkladninger og deres påvirkning af mennesker og miljø, kunne planlægge og overvåge lastning, opbevaring og losning af ladningen samt tankrensning under hensyntagen til gældende koder og standarder, kunne foretage ladningsberegninger under hensyntagen til skibets stabilitet og kraftpåvirkninger på skibsskroget, Valgfag - Oil Tanker Specialized Side 1 af 3

134 kunne planlægge procedurer, checklister og planer i forbindelse med ladningsoperationer under hensyntagen til skibets og besætningens sikkerhed samt til forebyggelse af forurening af miljøet, kunne anvende og planlægge relevante sikkerhedsforholdsregler og procedurer i forbindelse med ladningsoperationer, forurening af miljøet samt reparations- og vedligeholdelsesarbejde og have forståelse for de særlige metoder og midler, der anvendes til brandbekæmpelse ved brand i ladningen. Grundlitteratur Undervisningsform Dialogbaseretundervisning, selvstændige opgaver og øvelser i grupper. Kurset har en varighed på 4 dage incl. simulator træning. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer STCW-konventionens afsnit A-V/1 paragraf 8-14 BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Valgfag - Oil Tanker Specialized Side 2 af 3

135 SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Oil Tanker Specialized Side 3 af 3

136 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - PLC og feltbus og SCADA Studieordning: BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BM & SE(MCH+SCH) Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bestået Procesanalyse og automation Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål At den studerende bliver i stand til selvstændigt at analysere en automationsopgave og efterfølgende konfigurere og programmere PLC-udstyr Læringsmål Efter dette modul er det målet, at den studerende skal have færdigheder i: 1) PLC (a) at kunne udvælge, konfigurere og programmere PLC-udstyr 1) Feltbus (a) at kunne konfigurere feltbussystemet Profibus (b) at kunne fejlfinde på feltbussystemet Profibus Valgfag - PLC og feltbus og SCADA Side 1 af 2

137 Grundlitteratur Bedømmelse Evaluering: Karakter: Løbende bedømmelse. Bestået/ikke bestået. Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - PLC og feltbus og SCADA Side 2 af 2

138 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Projektstyring og projektledelse Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BJ, BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen. Udleverede opgaver og cases skal afleveres rettidigt og godkendes - Formål Formålet med kurset er at give de studerende kendskab til generelle karakteristika ved projekter og projektarbejdsform, samt at give dem viden om grundbegreber inden for styring og organisering af projekter. Læringsmål_ Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: have kendskab til metoder til beskrivelse af idegrundlag og mål for et projekt have kendskab til, hvorledes der til et givet projekt opstilles en passende organisation have kendskab til strukturering af projekter og metoder til planlægning og styring af projekter med hensyn til ressourcer og tid. Grundlitteratur Valgfag - Projektstyring og projektledelse Side 1 af 2

139 Undervisningsform Følgende læringsformer kan bringes i anvendelse: Klasseundervisning Gruppearbejder Selvstudier af forskellige delemner efter underviserens nærmere anvisning. Bedømmelse Modulet afsluttes ved, at der udarbejdes et projekt i projektledelse/projektstyring. De studerende opstiller en problembeskrivelse på baggrund af udleveret case. Beskrivelsen omfatter stillingtagen til relevante dele i projektet ud fra gennemgået materiale.. Beskrivelsen afleveres gruppevis. Projektet evalueres individuelt af underviseren, der gives karakteren bestået/ikke bestået. Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Valgfag - Projektstyring og projektledelse Side 2 af 2

140 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Præsentationsteknik Studieordning: BJ-III, BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BJ, BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 3 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Den studerende skal deltage aktivt i undervisningen. Udleverede opgaver og cases skal afleveres rettidigt og godkendes - Formål Kursisten skal opnå færdighed i præsentationsteknik med engelsk og dansk som arbejdssprog, så vedkommende kan præsentere information, budskaber o.l. på en hensigtsmæssig måde. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal kursisten kunne planlægge og gennemføre en præsentation med et givet indhold og i forhold til en given målgruppe, så den fremstår hensigtsmæssig og forståelig. Endvidere skal kursisten: kunne forberede og gennemføre en tale og en præsentation af teknisk art, have forståelse af visuelle virkemidler i en præsentation og kunne anvende almindeligt forekommende a/v-materiale (tavle, OH, power-point etc.), have forståelse af kropssprogets betydning i en præsentation, have kendskab til teknikker, der styrker den personlige fremtræden i forbindelse med præsentationer. Grundlitteratur Valgfag Præsentationsteknik Side 1 af 2

141 Undervisningsform Dialog undervisning. Selvstændigt foredragsforberedelse.. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag Præsentationsteknik Side 2 af 2

142 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - RO/RO-Passagerskibe Studieordning: BS-II, BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BS, BM & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Den studerendes projektarbejde i lækstabilitet (junioruddannelsen) skal være godkendt. Bedømmelse: - Formål Dette valgfag henvender sig til skibsofficerer, der ønsker at arbejde i ro/ro-skibe og/eller passagerskibe. Skibsofficeren skal opnå viden og færdigheder, der er krævet for at vedkommende kan virke på ledelsesniveau i passagerskibe. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet uddannelse skal skibsofficeren opfylde de teoretiske krav beskrevet i 6, 7 og 8 i Bekendtgørelse om særlige uddannelses- og kvalifikationskrav til personel i passagerskibe. 6 (der gives merit for denne, på baggrund af cases i junior og senioruddannelsen) 7, krisestyring (2 kursusdage): Organisering af nødprocedurer om bord Optimering af brug af ressourcer Kontrol af reaktion på nødsituationer Valgfag - RO/RO-passagerskibe Side 1 af 3

143 Ledelse af passagerer og andet personel under nødsituationer Etablering og opretholdelse af effektiv kommunikation Krisestyring, psykiske chockreaktioner, psykisk førstehjælp Øvelse i ledelse under stress 8, tilrettelæggelse af båd- og brandøvelser (1 kursusdag): Gennemgang af nationale og internationale krav til skibsorganisationen i katastrofesituationer. Med udgangspunkt i erfaringer fra såvel tidligere skibsulykker som deltagernes egne erfaringer, klarlægges nøgle- og problemområder ved etablering af en velfungerende skibsorganisation til imødegåelse af krise- og katastrofesituationer. Øvelser i tilrettelæggelse af hensigtsmæssige øvelser i hverdagen om bord. Grundlitteratur - Undervisningsform Undervisningsformen på kursus er efter kursusstedets valg. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikkebestået Referencer Kurset opfylder 6, bilag 6, pkt. 4, samt 7 og 8 i Bekendtgørelse nr 232 af 24/04/2002 om særlige uddannelses- og kvalifikationskrav til personel i passagerskibe. BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Valgfag - RO/RO-passagerskibe Side 2 af 3

144 BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - RO/RO-passagerskibe Side 3 af 3

145 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Robot I - basci Studieordning: BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BM & SE(MCH+SCH) Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Tilstedeværelse alternativt følge underviserens henvisninger. Formål Formålet med Robot 1 er at give deltageren et grundlæggende kendskab til robotteknologi med fokus på autonome robotter. Målbeskrivelse og taksonomi Den studerende skal efter kurset være i stand til: at klassificere robotter at forslå valg af sensorer at finde løsningerne på simple autonome robotapplikationer. Grundlitteratur Valgfag - Robot I - basic Side 1 af 2

146 Aftales med underviseren. Undervisningsform Undervisningen bliver afviklet som 25 % klasseundervisning og 50 % vejlederstøttet arbejde med praktiske øvelser. 25 % selvstædigt arbejde med teori og praktiske øvelser. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Robot I - basic Side 2 af 2

147 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Robot II offline programmering Studieordning: BM-II & SE-I Holdbetegnelse: BM & SE(MCH+SCH) Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Tilstedeværelse alternativt følge underviserens henvisninger. Formål Formålet med Robot 2 er at give deltageren et grundlæggende kendskab til industrirobotter. Målbeskrivelse og taksonomi Den studerende skal have forståelse for: opbygning af en robotcelle robottens koordinatsystemer Den studerende skal efter kurset kunne: teachboxprogrammere en industrirobot. vurdere sikkerheden på en robotcelle og foreslå sikkerhedsløsninger. anvende offline programmerings software Valgfag - Robot II offline programmering Side 1 af 2

148 Grundlitteratur Aftales med underviseren. Undervisningsform Undervisningen bliver afviklet som webbaseret selvstudie, samt klasseundervisning med vejlederstøttet arbejde med praktiske øvelser. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Robot II offline programmering Side 2 af 2

149 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - Shipping og befragtning Studieordning: BS-II & SE-I Holdbetegnelse: BS & SE Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Grundteori / Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: - Bedømmelse: Rettidig aflevering af givne opgaver og casearbejder. Formål Skibsofficeren skal opnå forståelse for de faktorer, der har indflydelse på disponering af skibe og/eller ladninger. Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet kursus skal skibsofficeren gennem et caseorienteret studie have opnået: Forståelse for befragterens/operatørens planlægning og dispositioner, herunder positionering af tonnagen under hensyntagen til: o o o markedsforhold og parter ballast- og lastrejser skibstype og udrustning Ejer- og driftsforhold, rejsebefragtning, tidsbefragtning, bare-boat charter og liniefart Valgfag - Shipping og befragtning Side 1 af 3

150 Bunkersforbrug og priser Reparation, vedligehold og dokningsintervaller Klargøring af skibet til lastrejser Kendskab til analyse af rejsen herunder: o o o o o ruteplanlægning og deviation off-hire perioder speed claims bunkersforbrug og priser anvendelse af software til Performance-Analysis Grundlitteratur - Undervisningsform Kurset er opbygget omkring et praktikophold på et rederikontor, et mæglerfirma eller lignende, som den studerende skal arrangere. Såfremt den studerende ikke har praktikplads, så skal denne følge en række oplæg/forelæsninger. Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: Bestået/ikke bestået Den studerendes læring bedømmes blandt andet i forbindelse med casearbejdet, hvor der afleveres en synopsis. Referencer BJ-III Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Valgfag - Shipping og befragtning Side 2 af 3

151 BS-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Shipping og befragtning Side 3 af 3

152 STUDIEPLAN Fagemne: Valgfag - SRO - Styring, regulering og overvågning Studieordning: BM-II Holdbetegnelse: BM Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Specialisering Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Bestået Procesanalyse og automation. Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål At de studerende opnår et bredt og praktisk kendskab til tidssvarende SRO-anlæg. Læringsmål Efter SRO valgfagskursus skal den studerende have viden om: Avanceret procesautomation DCS-begrebet controllere på Ethernet softcontrollere datalogning og præssentation af logdata via hjemmeside konfiguration af alarmsystem kendskab til almindeligt forekommende alarmanlæg Valgfag - SRO - Styring, regulering og overvågning Side 1 af 2

153 Efter SRO valgfagskursus skal den studerende have færdigheder i: programmering og optimering af feedforward og kaskaderegulering anvendelse af objektorienterede metoder ved programmering af controllere Efter SRO Valgfaget skal den studerende have kompetencer til: at medvirke ved betjening og deltagelse i mindre programmeringsopgaver samt yde teknisk sparring ved nyanskaffelser til SRO-anlæg ombord på skibe eller på procesinstallationer i land Grundlitteratur Praktisk regulering og instrumentering, Thomas Heilmann, Heilmanns Forlag Logisk styring med PLC, Thomas Heilmann, Heilmanns Forlag Bedømmelse Evaluering: Løbende bedømmelse. Karakter: Bestået/ikke bestået. *En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis. Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - SRO - Styring, regulering og overvågning Side 2 af 2

154 SE-I Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om skibsofficersuddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Chemical Tanker Specialized Side 3 af 3

155 Valgfagsoversigt for BM (SØ) - "Søpakken" 2013 Fag ID Fagemne ECTS BJ BS BM SE Brandbekæmpelse i skibe 3 X Brandkursus (teori) X Brandkursus (Røgdykker) X Brandkursus (Leder) X Hjælpe- og servicesystemer i skibe 2 X Maritimt engelsk 2 X Skibsfremdrivning 2 X Skibsteknik og dokning for maskinmestre 4 X Sø-, arbejdssikkerhed og miljøbeskyttelse 3 X Tanker Familirization X Redningsbåde & flåder: X Designated Security Duties X Søret og skibsadministration 2 X Vagttjeneste i maskinen (FMM) 2 X

156 STUDIEPLAN Fagemne: Brandbekæmpelse i skibe Studieordning: Valgfag for BM-II Holdbetegnelse: BM (SØ) Fagemne nr.: = Brandbekæmpelse i skibe Ansvarligt studieteam: Specialiseringsteam Antal ECTS: 3 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: = Brandbekæmpelse (teori) = Brandkursus (Røgdykker) 3 dags = Brandkursus (Leder) 2 dags = = Brandkursus (Røgdykker & Leder) 5 dags = Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Brandbekæmpelse i skibe: For at kunne deltage i det eksterne brandkursus skal den studerende: Have et gyldigt sundhedsbevis for søfarende og fiskere. Have deltaget i teoriundervisningen på SIMAC. Bedømmelse: Brandbekæmpelse i skibe: Teoriundervisning: Deltagelse + mødepligt. Det eksterne brandkursus: Deltagelse + mødepligt. Valgfag - Brandbekæmpelse i skibe Side 1 af 4

157 For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Brandbekæmpelse i skibe: Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige for, at den pågældende kan betjene og vedligeholde et handelsskibs brandsluknings- og røgdykningsudstyr i overensstemmelse med tilhørende manualer. Vedkommende skal endvidere kunne varetage funktionen som røgdykker og brandleder om bord på et handelsskib. Læringsmål Brandbekæmpelse i skibe: Den studerende skal opnå viden om: Brand og brandslukningsteori. De forskellige brandslukningsmidler og brandslukningsmateriel. Brugen af vand som slukningsmiddel og dets effekt på skibets stabilitet Åndedrætsbeskyttelse og røgdykning. Inertgasanlæg. Skibsbrande. Brandalarm og brandmanøvre Sikkerheds- og forsigtighedsregler bl.a. når farligt gods, elektriske anlæg eller brændstof systemer er involveret. Indsatsledelse Den studerende skal opnå færdigheder i: At anvende, vedligeholde og inspicere forskellige typer håndslukkere. At anvende, vedligeholde og inspicere røgdykkerudstyr. At slukke mindre brande, herunder brande i elektrisk udstyr, olie og propan At slukke større brande med vand ved brug af tågestrålerør. At slukke brande med skum, pulver eller andet egnet kemisk slukkemiddel. At udføre brandslukning i røgfyldte lukkede rum iført røgdykkerudstyr. At slukke brande med vandtåge eller andet egnet slukningsmiddel i beboelse eller maskinrum, hvor der er kraftig røgfyldning. At slukke oliebrande ved anvendelse af vandtåge-forlængerrør, pulver eller skumaggregat. At udføre redning i røgfyldt rum iført røgdykkerudstyr. Valgfag - Brandbekæmpelse i skibe Side 2 af 4

158 Den studerende skal opnå kompetencer i: At lede brandslukningsindsatsen med til rådighed værende personel og materiel ved brandbekæmpelse i forskellige dele af skibet herunder strategi for brandslukningsindsatsen, taktik som indsatsholdene skal anvende og sammensætning af indsatshold således at brandens effekt på passagerer, besætningen, skibets og dets drift minimeres. At organisere og afvikle brandøvelser og brandberedskab. Grundlitteratur Brandbekæmpelse i skibe af Christen Knak 9. Udgave Søfartens ABC, ISBN Udstyr til rådighed: Friskluftapparater, beskyttelsesdragter, gasmasker med tilhørende gasfiltre samt måleudstyr til måling af ilt- og gaskoncentrationer. Bedømmelse Brandbekæmpelse i skibe = brandbekæmpelse (teori) + brandkursus (praktik) Brandbekæmpelse: Evaluering: Løbende bedømmelse. Karakter: Bestået / ikke bestået Brandkursus: Evaluering: Ekstern bedømmelse i forbindelse med kurset. Karakter: Bestået / ikke bestået. Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Valgfag - Brandbekæmpelse i skibe Side 3 af 4

159 Kvalifikationskrav for underviser Valgfag - Brandbekæmpelse i skibe Side 4 af 4

160 STUDIEPLAN Fagemne: Hjælpe- og servicesystemer i skibe Studieordning: BM-II Holdbetegnelse: Valgfag for BM Fagemne nr.: = A (BJ) Ansvarligt studieteam: Team Grundteori Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Ingen Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Hjælpe- og servicesystemer i skibe Den studerende skal opnå viden om tank- og lænsesystemer, sanitærsystemer, brandslukningssystemer, inertgassystemer, stævnrørssystemer, ventilationssystemer og ferskvandssystemer, således at vedkommende under såvel normale som under unormale driftsforhold er i stand til at betjene og vedligeholde disse systemer på en sikkerheds- og miljømæssigt forsvarlig måde. Læringsmål Hjælpe- og servicesystemer i skibe (2 ECTS): Vidensmål kende til de komponenter, der typisk ingår i rørsystemer, herunder f.eks. afspærrings- og reguleringsmidler kende til specielle driftsforhold i væskefyldte rørsystemer, som f.eks. væskeslag og kavitation Færdighedsmål kunne betjene anlæg til ferskvandsproduktion, ventilation Valgfag - Hjælpe- og servicesystemer i skibe Side 1 af 2

161 kunne betjene anlæg til produktion og distribution af inertgas på tankskibe kunne anvende sin viden om systemer til at klargøre og sikre disse ifm. vedligeholdsarbejde kunne anvende dokumentationsmateriale i forbindelse med fejlfinding og vedligeholdsarbejde Kompetencemål skal kunne vurdere indflydelsen tank-, lænse- og brandslukningsanlæg har på skibets stabilitet og tage højde herfor skal kunne vurdere systemers indflydelse på miljøet, herunder især lænse-, tank- og sanitærsystemer skal kunne finde relevante regler for miljørigtige operationer i MARPOL m.m. Grundlitteratur: Bedømmelse: Hjælpe- og servicesystemer i skibe Evaluering: Intern skriftlig prøve Karakter: Bestået/ikke bestået Prøvetid: 2 timer Tilladte hjælpemidler: Alle * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer : BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Hjælpe- og servicesystemer i skibe Maskinmester eller dualofficer Valgfag - Hjælpe- og servicesystemer i skibe Side 2 af 2

162 STUDIEPLAN Fagemne: Maritimt engelsk Studieordning: BM-II Holdbetegnelse: Valgfag for BM Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Grundteori Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: ingen Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Den studerende skal opnå sådanne færdigheder i at kommunikere mundtligt og skriftligt på engelsk, der er nødvendige for at kunne virke som maskinmester i et handelsskib i international fart. Læringsmål Knowledge The student must reach a level of knowledge that enables her/him to: Comprehend and use maritime terms relating to the vessel itself as well as to the duties of an officer. Be familiar with the IMO Standard Maritime Communication Phrases and various treaties, their purpose and rules. Ship knowledge, understanding of types of vessels and their construction. Safety and optimum use of energy, as well as new developments in these areas. Valgfag - Maritimt engelsk Side 1 af 3

163 Forms of communication, both oral and written, with the vessel s crew and owners/customers. Skills: The student must demonstrate ability to: Use maritime terminology in daily work and communicate with the crew clearly and effectively. Assess daily situations regarding safety, health and environmental protection. Decide and implement necessary actions based on the assessment. Guide the crew in matters of working environment and environmental protection. Competences: The student must demonstrate ability to: Use maritime English in daily work. Communicate clearly with the crew as well as with shore-based owners, customers, partners and authorities. Assess verbal statements and written material received and communicate the essence of both to relevant recipients. Grundlitteratur The International Maritime Language Program af P.C. van Kluijven samt diverse relevante artikler Bedømmelse Evaluering: Intern skriftlig prøve Karakter: 7-trins skala Forberedelsestid: Ingen Prøvetid: 1½ timer Tilladte hjælpemidler: * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Valgfag - Maritimt engelsk Side 2 af 3

164 Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser - Valgfag - Maritimt engelsk Side 3 af 3

165 STUDIEPLAN Fagemne: Skibsfremdrivning Studieordning: BM-II Holdbetegnelse: Valgfag for BM Fagemne nr.: = A (BJ) Ansvarligt studieteam: Team Grundteori Antal ECTS: 2 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: ingen Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Skibsfremdrivning Formålet med faget fremdrivning er, at den studerende skal opnå viden om belastningsmæssige forhold for fremdrivningsmaskineriet og propelleren, således at sikker og økonomisk drift tilgodeses. Læringsmål Den studerende opnår kompetence til: Skibsfremdrivning (2 ECTS): Vidensmål Den studerende skal kunne gøre rede for de enkelte elementer, der udgør modstand mod skibets fremdrivning Den studerende skal have grundlæggende viden om faste- og stilbare skibspropellers Valgfag - Skibsfremdrivning Side 1 af 2

166 opbygning og geometri med den dertil hørende terminologi Færdighedsmål Den studerende skal efter endt uddannelse kunne bruge sin viden om hovedkomponenterne i et skibs fremdrivningsanlæg til at betjene anlægget optimalt, sikkert og forsvarligt Den studerende skal efter endt uddannelse kende forskel på forskellige typer fremdrivningsanlæg og kunne tage højde for deres specielle muligheder og begrænsninger Kompetencemål Den studerende skal efter endt uddannelse kunne udføre driftsprøver, anvende effektkurver, propellerkurver og belastningsdiagrammer med det formål, at kunne vurdere, optimere og fejlfinde et diesel-fremdrivningsanlæg. Grundlitteratur: Bedømmelse: Skibsfremdrivning Evaluering: Intern skriftlig prøve Karakter: Bestået/ikke bestået Prøvetid: 2 timer Tilladte hjælpemidler: Alle * En eksamen er altid ekstern og resultatet overføres til det endelige eksamensbevis Referencer : BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Valgfag - Skibsfremdrivning Side 2 af 2

167 STUDIEPLAN Fagemne: Skibsteknik og dokning for maskinmestre Studieordning: BM-II Holdbetegnelse: Valgfag for BM Fagemne nr.: Ansvarligt studieteam: Team Grundteori Antal ECTS: Skibsteknik (2 ECTS) & Dokning (2 ECTS) Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: ingen Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v. Formål Den studerende skal have kendskab til skibes opbygning og til forhold vedrørende skibes stabilitet, opdrift, dybgang, trim og skrogpåvirkninger, der er nødvendige for at virke som maskinmester i handelsskibe. Den studerende skal opnå en sådan viden om dokning, at vedkommende kan fungere som rederiets repræsentant ved en dokning Målbeskrivelse og taksonomi Efter afsluttet uddannelse er det målet, at den studerende skal: Kunne beskrive forskellige skibstypers almindelige opbygning, indretning, udrustning og karakteristika under anvendelse af de navne og benævnelser, der benyttes om bord. Have kendskab til skibskonstruktionstegninger. Have forståelse af begreberne tyngdepunkt, opdriftscenter, flydecenter, dybgang og styrlastighed. Valgfag - Skibsteknik og dokning for maskinmestre Side 1 af 3

168 Ved anvendelse af hydrostatiske oplysninger til en given lastkondition: o kunne beregne skibets stilling på vandet, o kunne kontrollere, om skibet opfylder gældende stabilitetskriterier. Have forståelse for faktorer, der har indflydelse på skibes stabilitet, herunder tab af opdrift, indvirkning fra vind, sø, lækager, fri væskeoverflader og ladningsforskydning. Have kendskab til PC-baserede lastberegningsprogrammer og kunne anvende tabeller eller diagrammer til beregning af kraftpåvirkninger på skibet og dets udrustning. Have kendskab til skibes lasteliniemærker Emner vedr. dokning Tilrettelægge og registrere almindelige vedligeholdsarbejder og inspektioner før en dokning herunder stålarbejde, malerarbejde, vedligehold og inspektion af maskineri, Varetage udarbejdelse af en dokspecifikation, Indhente og vurdere tilbud fra værfter og underleverandører, Varetage kontakt til Søfartsstyrelsen og andre myndigheder samt klassifikations- og forsikringsselskaber under dokningen, Varetage kontakt til værftet, underleverandører samt rederiet under dokningen herunder mødevirksomhed og rapportering, Demonstrere opfølgning, inspektion og efterprøvning i henhold til dokspecifikationen herunder rapportering og registrering af afvigelser til rederiet og værftet, Forklare om den afsluttende forhandling med værft og underleverandører. Grundlitteratur Undervisningsform De studerendes læring baseres på samtale og diskussion kombineret med lærerstøttet selvstudium. De nødvendige færdighedsrutiner opnås ved skriftligt arbejde med efterfølgende diskussion. Valgfag - Skibsteknik og dokning for maskinmestre Side 2 af 3

169 Bedømmelse Skibsteknik: Evaluering: Karakter: Løbende bedømmelse Bestået/ikke bestået Dokning: Evaluering: Karakter: Løbende bedømmelse Bestået/ikke bestået Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. de maritime uddannelser BEK nr. 55 af 18. januar Kvalifikationskrav for underviser Valgfag - Skibsteknik og dokning for maskinmestre Side 3 af 3

170 STUDIEPLAN Fagemne: Sø-, arbejdssikkerhed og miljøbeskyttelse Studieordning: BM-II Holdbetegnelse: Valgfag for BM Fagemne nr.: : Tanker Familiarization (65220 = BJ + BS) Søsikkerhed (redningsbåde og flåder (70114 = BJ + BS) Designated Security Duties (65235 = BJ + BS) Ansvarligt studieteam: Team Grundteori Antal ECTS: 3 Gyldig fra: Godkendt: VTA Udgået: Forudsætninger for start og bedømmelse Start: Den studerende skal have gyldigt sundhedsbevis for søfarende og fiskere, eller snarest muligt efter studiestart erhverve sig dette Bedømmelse: For gruppebaserede opgaver/cases/projekter m.v., der danner grundlag for eksamination eller godkendelse gælder, at besvarelsen skal være udformet, så det tydeligt fremgår, hvem der er hovedansvarlig for de enkelte dele af opgaven. De studerende eksamineres individuelt. Ved eksamen/prøve tages udgangspunkt i hele gruppeopgaven/casen/projektet m.v.- Formål Den studerende skal opnå sådanne praktiske og teoretiske færdigheder, som er nødvendige for at den pågældende kan varetage sit sikkerheds- og miljøansvar i funktionen som officer i et handelsskib. Målbeskrivelse og taksonomi Tanker familiarization: Opfylde kravene i STCW konventionens reglement A-V/1, paragragh 1 (Tanker familiarization course) og kunne påse, at der udvises ansvarlig adfærd vedrørende beskyttelse af det omgivende miljø. Valgfag - Sø-, arbejdssikkerhed og miljøbeskyttelse Side 1 af 4

171 Have kendskab til struktur og udformning af forskellige tanktyper inklusive gastankere og kemikalietankere. Have kendskab til laste- og lossegrej og udstyr på almindeligt forekomne tankskibe. Have generelt kendskab til international og national lovgivning, regler og anbefalinger for tankskibe inklusive regler omkring miljøbeskyttelse. (ISGOTT, SOLAS og MARPOL) Kunne forklare de mest fremherskende sikkerheds risici ombord på tankskibe herunder brandfare, forgiftning og langtidseffekter. Have kendskab til almindeligt brugt terminologi i relation til tankskibe. Have kendskab til karakteristika af flydende ladning, med vægt på de karakteristika som frembyder en sikkerhedsrisiko for skibet og dets besætning. Have kendskab til udstyr og procedurer omkring lastning, losning og transport af flydende ladning. Have kendskab til procedurerne omkring tankrensning. Have forståelse for hvorledes olieforurening kan forhindres ombord på tankskibe. Være i stand til at praktisere og udforme forholdsregler omkring sikkerhed og procedurer ombord på tankskibe for at forhindre risiko for brand, olie spild og andre faktorer som kan udgøre en sikkerhedsrisiko for skibet og dets besætning. Være i stand til at bruge personlige værnemidler Være i stand til at bruge almindeligt forekommende målingsudstyr ombord på tankskibe inklusiv udstyr til måling af ilt- og gaskoncentrationer. Redningsbåde & flåder: Opfylde kravene i STCW konventionens reglement VI/2 1, vedrørende redningsflåder og både kunne træffe indledende forholdsregler vedrørende beskyttelse af ombordværende personer i forbindelse med nødsituationer. kunne træffe indledende forholdsregler i haveri- og ulykkessituationer. kunne anvende IAMSAR-manualen Designated Security Duties: Opfylde kravene i STCW konventionens reglement VI/6 4-6, Security Awareness Training for Seafarers with Designated Security Duties, og opfylder kompetencerne, som er beskrevet i Section A-VI/6, paragraphs 6 to 8 in STCW Code Those who successfully complete the course should be able to demonstrate sufficient knowledge, skills and competences to undertake the duties assigned under the SSP. This knowledge shall include, but is not limited to: knowledge of current security threats and patterns. recognition, on a non-discriminatory basis, of characteristics and behavioural patterns of persons who are likely to threaten security. techniques used to circumvent security measures. security related communications. knowledge of emergency procedures and contingency plans. The student must attain the skills necessary to: recognize and detect weapons, dangerous substances and devices; manage crowds and crowd control techniques; test, calibrate and at-sea maintenance of security equipment and systems; inspect, control, and monitoring techniques; and Valgfag - Sø-, arbejdssikkerhed og miljøbeskyttelse Side 2 af 4

172 operate security equipment and systems; The student must attain the competences required to: physically search persons, personal effects, baggage, cargo, and ship stores. Grundlitteratur - Undervisningsform Bedømmelse Tanker familiarization: Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: bestået/ikke bestået. Redningsbåde & flåder: Evaluering: Løbende bedømmelse Karakter: bestået/ikke bestået. Designated Security Duties: Evaluering: Løbende bedømmelse. Karakter: Bestået / ikke bestået Referencer BM-II Bekendtgørelse nr af 22. december 2006 om maskinmesteruddannelsen. Kvalifikationskrav for underviser Valgfag - Sø-, arbejdssikkerhed og miljøbeskyttelse Side 3 af 4

173 For at kunne undervise i tanker familiarization skal man være maritim lektor/adjunkt med teoretisk og praktisk viden om tankskibe eller være skibsofficer med mindst 1 års erfaring som vagthavende ombord på tankskibe samt have træning som instruktør. Valgfag - Sø-, arbejdssikkerhed og miljøbeskyttelse Side 4 af 4