Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Mere gas fra Nordsøen?

Transkript

1 Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas Forening nr Mere gas fra Nordsøen?

2 International Gas Union Research Conference september 2014 i Tivoli Congress Center, København Sidste frist for indsendelse af abstracts er 6. januar 2014 Få Early Bird rabat på registrering indtil 1. juni 2014 Læs mere og tilmeld dig vores nyhedsbrev på IGRC2014 fokuserer på de nyeste gasteknologiske emner Nye energigasser og deres rolle fremover Samspil mellem gas og vedvarende energi Udnyttelse af gasinfrastrukturen Gas-to-power og Power-to-gas LNG-revolutionen Gas Innovations Inspiring Clean Energy

3 I n d h o l d L e d e r Gasteknik nr. 6 december årgang Af Peter A. Hodal, formand for Dansk Gas Forening Danmarks fremtid som gasland Danmarks fremtid som gasland Mærsk øger Nordsøforventninger Uro om forsyningssikkerhedsafgift DGF s årsmøde Gasprisen til toppen af Danmark Traditioner og fornyelse Årets Gaskonference: Gassens rolle styrket 3 x Madsen gør klar til biogassen Mikrokraftvarme i praksis Gasvarmepumper fortrænger kul og olie Fremstiller flydende biogas til transport Naturgasselskaber skal effektivisere Stort fald i energiforbruget i 2012 Sverige satser på biogas og LNG Gasbusser er en god forretning Som nytiltrådt formand for Dansk Gas Forening er det betryggende at kunne starte mit formandskab med konstateringen af, at Danmark rent faktisk har en fremtid som gasland. Det må nemlig siges at være en fair konklusion af Årets gaskonference på Hotel Scandic i Sydhavnen i sidste måned. Det var en spændende og vellykket konference om Danmarks fremtid som gasland, som i år udgjorde kernen i DGF s årsmøde. Inviterede gæstetalere fra ind- og udland og eksperter fra egne rækker foretog et omhyggeligt 360 graders eftersyn af gassens fremtidsudsigter. Læs den fyldige reportage inde i bladet. Og selv om vi må erkende, at naturgassen her og nu er under et vist pres med vigende afsætning på grund af økonomisk krise, favorisering af andre energiformer (herunder ikke mindst fjernvarme) og energibesparelser, er den generelle konklusion, at fremtidsudsigterne for gassystemet ser ganske lovende ud. Vores energipolitiske omverden har forstået, at vedvarende energi (VE) og gassystemet er ideelle partnere. Og at gassystemet vil fortsætte som et nødvendigt og solidt fundament under et dansk energisystem med mere og mere VE. Gassen er den billigste og eneste bæredygtige måde at sikre vores energiforsyning på, når vind og sol ikke kan dække det øjeblikkelige behov. Gassystemet kan levere den efterspurgte forsyningsmæssige fleksibilitet og tilstrækkelige lagerkapacitet til at sikre danskernes energitryghed. Man får en god fornemmelse af gassystemets enorme kapacitet som energilager, når man hører, at alene de to gaslagre kan rumme en energimængde, der svarer til et halvt års produktion fra samlige danske vindmøller. Forsyningssikkerheden for naturgas er endvidere ganske betydelig. Vi har naturgas i Nordsøen til eget brug i mindst år, og den tidshorisont ser ud til løbende at blive udvidet. Vi har netop styrket vores rørforbindelse til det europæiske gassystem, som vel at mærke ligger inden for rørledningsrækkevidde af 70 pct. af de globale gasreserver. I skrivende stund har EU-Kommissionen godkendt nye støttesatser til produktion af el fra biogas samt til opgraderet og renset biogas, der tilføres henholdsvis naturgas- og bygasnettet. De nye støttesatser blev aftalt i forbindelse med energiaftalen fra marts 2012 og vedtaget af Folketinget i juni Det er et stort skridt i den rigtige retning, og nu vil vi for alvor se gang i biogasproduktionen, som branchen har ventet på. Perspektiverne for det danske gassystem er således lovende, og jeg tror også på, at naturgassens konkurrenceevne vil blive stærkt forbedret i de kommende år. Som ny DGF-formand ser jeg derfor med fortrøstning på Danmarks fremtid som gasland Og her slutter det Sponsorer for Gasteknik: Forsidefoto: Produktionen af olie og gas fra de danske Nordsøfelter er faldet, men nu satser flere selskaber på at øge udvindingen fra eksisterende fund, her DUC s Halfdanfelt. Foto: Morten Larsen Gasteknik nr

4 K o r t n y t Nye krav til diskonteringsrenten Energistyrelsen udstedte 19. november en ændring af bekendtgørelsen om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Bekendtgørelsen fastlægger, at den af Finansministeriet senest udmeldte diskonteringsrente skal anvendes ved de samfundsøkonomiske vurderinger eller analyser, som vedlægges projektforslag. Ændringen skyldes, at Energiklagenævnet i en afgørelse fra 16. maj 2013 har påpeget, at den af Finansministeriet udmeldte diskonteringsrente i dag er vejledende. Finansministeriets gældende samfundsøkonomiske diskonteringsrente er 4 % i de første 35 år, 3 % for årene mellem år 35 og år 70 og 2 % for årene efter år 70. Hellere naturgas end varmepumpe Udskiftning af udtjente individuelle gasfyr med varmepumper går langsomt. Forbrugerne vælger i stedet ofte et nyt kondenserende gasfyr, vurderer energivejleder Christian Oxenvad fra Energitjenesten ifølge Ingeniørens hjemmeside folk hører, at et luft-til-vandvarmepumpeanlæg koster omkring kroner, og vi regner os frem til tilbagebetalingstider på år for denne ekstra investering, så vælger de fleste at købe en ny gaskedel til bare kr.,«siger Christian Oxenvad. Dansk energipolitik helt i top Danmarks klima- og energipolitik er kåret som verdens bedste i Climate Change Performance Index-undersøgelsen (CCP), som blev lanceret på årets COP19 konference i Polen, skriver Dansk Energi. Det er især på energipolitik og på Danmarks evne til at bruge energi effektivt, at Danmark scorer højt. COP19 tæt på fiasko Klimakonferencen COP19 i Warszawa balancerede på kanten af den totale fiasko. Men i sidste øjeblik blev resultatet alligevel acceptabelt, siger klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R). Der skete markante fremskridt på den del, der handlede om finansiering, hvor Danmark som forhandlingsleder spillede en hovedrolle sammen med Uganda. Også i forhold til at få sat rammerne frem mod en stor klimaaftale for alle verdens lande skete der fremskridt. Mærsk øger Nordsø-forventninger Ifølge Jyllands-Posten forventer Maersk Oil at kunne vende den negative udvikling i produktionen af olie og gas fra felterne i Nordsøen og øge udvindingsgraden. En 4D-seismisk undersøgelse af DUC s sydlige felter, Dan, Gorm og Halfdan, som Maersk Oil er operatør for, giver nemlig en helt ny indsigt i, hvordan den hidtidige produktion har påvirket forekomsterne af olie og gas i undergrunden. Resultaterne er Mærsk ovenud tilfredse med. Jeg kan ikke love, at produktionen vil stige, men vores ambition er helt sikkert at minimere faldet, og det kan denne nye viden bidrage til, forklarer Steve Taylor, chef for subsurface i Maersk Oil. Resultaterne fra undersøgelserne vil medføre nye investeringer i felterne. Den første bliver en ny observationsbrønd midt i Halfdanfeltet allerede i denne måned. En øget udvindingsgrad fra eksisterende felter er mange penge værd, både for parterne i DUC og for statskassen. For alle danske felter regner man i øjeblikket med en gennemsnitlig udvindingsgrad på 26 %. Hvis den kan øges med bare en enkelt procent, svarer det til en produktionsværdi på mellem 60 og 70 mia. kr. I nogle af de store eksisterende felter forventer man med den nuværende teknologi at kunne nå en udvindingsgrad på 35 %. Ny teknologi kan måske hæve udvindingsgraden yderligere 2-3 % eller mere. Fire nye boringer Maersk Oil vil med fire nye olieboringer forsøge at finde olie, der kan holde gang i olie- og gasproduktionen i den danske del af Nordsøen, skriver Børsen. Allerede i september foretog Maersk Oil uden held den første prøveboring i Bo-4X, men jagten fortsætter, forklarer Mark Wallace, landechef i Maersk Oil til avisen. Efterforskningen skal foregå i gammelkendte felter som Xana, Siah-NE og Dany, hvor Maersk arbejder sammen med DUC og andre partnere. Opgiver Elly/Luke-gasfeltet Til gengæld har Maersk Oil sammen med sine partnere valgt at droppe udviklingen af Elly/ Luke-feltet, der kunne have været gruppens første egentlige dybtliggende felt med højt tryk og høj temperatur på dansk sokkel. Ifølge en meddelelse fra Maersk Oil er det en kombination af tekniske og økonomiske overvejelser, der ligger bag beslutningen. De to licenser bliver derfor givet tilbage til staten. I stedet vil Maersk investere 4,5 mia. kroner i Thyra Syd-Øst. Udbygning af Syd Arne i drift Efter en investering på 6,8 mia. kr. i to nye platforme, en rørledning og 11 nye brønde kunne parterne i Syd Arne-feltet 29. november indlede produktionen. Syd Arne-feltet har produceret olie og gas siden I 2010 besluttede licensejerne at udbygge feltet med syv nye produktionsbrønde, understøttet af fire vandinjektionsbrønde. Syd Arne ejes af Hess (61,5% og operatør), DONG Energy (36,8%) og Danoil (1,7%). Syd Arne er dog kun en mindre del af DONG Energys samlede investeringer i Nordsøen i disse år. Alene i Hejrefeltet, hvor DONG er operatør, investerer selskabet sammen sine partnere ca. 12 mia. kr. Ved siden af investeringerne i Hejre og Syd Arne er DONG Energy i øjeblikket ved at undersøge potentialet i Solsort-licensen, hvor selskabet fandt olie i 2010, oplyser Flemming Horn Nielsen, der er landechef for DONG Energys danske olie- og gasforretning. 4 Gasteknik nr

5 Kh oe rat d enry t DONG vendte minus til lille plus DONG Energys delårsrapport for de første ni måneder af 2013 vste et resultat efter skat på 0,1 mia. kr., hvilket var 2,5 mia. kr. højere end de første ni måneder af Stigningen skyldes dels, at 2012 var negativt påvirket af hensættelser til tabsgivende kontrakter, dels en højere indtjening fra vindaktiviteter og lavere omkostninger i DONG har samtidig opjusteret forventningerne til driftsresultatet for hele året med 0,5 mia. kr., oplyser selskabet. Både villaejere med pejs, brændeovn eller pillefyr og fjernvarmekunder ser indtil videre ud til at slippe for den aftalte forsyningssikkerhedsafgift. Uro om forsyningssikkerhedsafgift Det Konservative Folkeparti har tidligere meldt fra, men nu ser det ud til, at også Venstre har betænkeligheder ved at lægge stemmer til den forsyningssikkerhedsafgift, der ellers blev vedtaget i energiforliget i foråret Som det ser ud lige nu, kan vi ikke sige ja til forhøjet afgift for fjernvarmekunder, fastslår Venstres ordfører på området, Thomas Danielsen, ifølge DR Nyheder. Det skyldes ifølge Danielsen, at regeringens udkast til et lovforslag simpelthen ikke holder. Det er ikke fordi, at vi løber fra energiaftalen overhovedet, men vi kan ikke lægge stemmer til en aftale, som det ser ud lige nu, siger Thomas Danielsen. Dansk Fjernvarme har peget på, at forsyningssikkerhedsafgiften, som jo er en fiskal afgift, der skal sikre penge i statskassen til den grønne omstilling, skal lægges lige på alle opvarmningsformer, så den ikke bliver en fjernvarmeskat. Udspillet fra klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) var en årlig ekstraregning for en gennemsnitlig dansk husstand på kr., da han i marts 2012 præsenterede energiaftalen. Beløbet skulle dække udgifter til mere energieffektive virksomheder, hundredvis af nye vindmøller på land, to nye havmølleparker, overgangen til et smart elnet, mere biogas og en omstilling til grøn varme. Problemet er blot, at alene regningen for den nye varmeafgift bliver markant højere end de kr., lyder det fra Dansk Fjernvarme, der har regnet på det fremlagte lovudkast til den nye afgift til varmekunderne. I vores beregninger når vi frem til en regning på i gennemsnit kr. siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme. En af årsagerne er det såkaldte solcelleeventyr. De attraktive rammevilkår for solceller, der nu er ændret betyder nemlig, at statskassen frem mod 2020 står til at miste op til 2,5 mia. kr. De penge vil regeringen hente ved at skrue op for afgiften på varme. Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard har ifølge Jyllands-Posten ikke noget bud på, hvor meget den nye forsyningssikkerhedsafgift vil koste varmekunderne i Jeg har ikke mulighed for at foretage en nærmere vurdering af Dansk Fjernvarmes tal, men jeg vil tro, at udsvingene i prisen også dækker over for eksempel ændrede priser på brændsel, drift og vedligeholdelse, siger ministeren til avisen. DONG sælger aktier for 11 mia. kr. DONG Energy har indgået aftale med ATP, Goldman Sachs og PFA om en investering på i alt 11 mia. kr. i DONG Energy A/S ved tegning af nye aktier. ATP tegner nye aktier for 2,2 mia. kr., Goldman Sachs for 8 mia. kr. og PFA for 0,8 mia. kr. Tegningen af nye aktier er baseret på en værdiansættelse af DONG Energy A/S på 31,5 mia. kr. Den nye kapital betyder, at DONG kan gennemføre sin vækststrategi, herunder betydelige investeringer inden for offshore vind, anfører DONG Energys bestyrelsesformand Fritz Schur. Aftalen betyder, at statens ejerandel i DONG reduceres fra ca. 81 % til ca. 60 %. Som en del af transaktionen får medarbejdere i DONG Energy A/S også tilbudt mulighed for at tegne aktier. Aktionærerne er enige om at tilstræbe en børsnotering af DONG Energy A/S, når markedsbetingelserne er rigtige. DONG sælger Nesa Allé 1 til ATP DONG Energy A/S har indgået en sale and leaseback-aftale med Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) om DONG Energys kontordomicil i Gentofte. Aftalen indebærer, at ATP køber ejendommen på Nesa Allé i Gentofte for 1,9 mia. kr. Samtidig indgås der aftale mellem DONG Energy og ATP om et lejemål, der er uopsigeligt i 15 år. Domicilet i Gentofte har et areal på m 2 og er arbejdsplads for ca DONG-ansatte. Det er dermed DONG Energys største lokation. Aftalen er et led i DONG Energys planer om frasalg af ikke-kerneaktiviteter for 10 mia. kr. i perioden Med aftalen har DONG nu frasolgt for 11,3 mia. kr. Aftalen forventes at træde i kraft pr. 30. december Gasteknik nr. nr

6 D G F - g e n e r a l f o r s a m l i n g Af Ole Albæk Pedersen, Dansk Gas Forening Danmarks fremtid som gasland Uddrag af Ole Albæk Pedersens formandsberetning til Dansk Gas Forenings generalforsamling på Hotel Scandic Sydhavnen i København 14. november. Vi er på vej ind i en periode, hvor rammerne for Danmarks fremtid som gasland så småt er ved at blive defineret. Og vi, der er overbevist om, at gassystemet og naturgas bør spille en væsentlig rolle i Danmarks energifremtid, har en vigtig mission med at udbrede kendskabet til gassystemets styrker og det store potentiale, der bl.a. ligger i samspillet med vedvarende energiteknologier. Således lød det indledningsvis i beretningen fra Dansk Gas Forenings formand, Ole Albæk Pedersen, på foreningens generalforsamling på Hotel Scandic Sydhavnen i København den 14. november. Han fortsatte: Vi er måske nok kommet lidt sent igang, men jeg fornemmer, at naturgassen igen er med i det gode selskab. Naturgas er et godt brændsel, og naturgasnettet er et meget effektivt energitransportsystem. Nu skal vi blot klart og eftertrykkeligt kommunikere dette vigtige budskab til vores energipolitiske omverden. Pres fra fjernvarmen Vi må dog erkende, at gassen her og nu er under pres. Mest alvorligt er, at fjernvarmen forsøger at skubbe gassen ud og ofte uden, at de saglige argumenter er i orden. Jeg har set materiale fra fjernvarmesektoren, som påstår, at eksisterende gaskedler har en virkningsgrad på 67 % og en levetid på 10 år. Der er også eksempler på, at fjernvarmen i sammenlignende beregninger indregner service og afskrivninger for gasfyret, men ikke for fjernvarmeanlægget. Fjernvarme er grøn og billig påstås det. Men et nærmere eftersyn viser et noget mere sammensat billede. DGC har set på sagen og har vurderet naturgassens konkurenceevne over for andre opvarmningsformer - herunder fjernvarme - når alle omkostninger til etablering, drift og vedligehold medtages. DGC s beregninger viser, at det generelt ikke kan betale sig at skifte til andre opvarmningsteknologier, hvis man har en kondenserende gaskedel. Kun i de store gamle fjernvarmeområder som København, Fyn, Ålborg og Esbjerg kan fjernvarme konkurrere med gassen. Og hvad så med miljøet? Her har DGC set på, om naturgas kan konkurrere med biobrændslerne halm og træflis til produktion af fjernvarme i fjernvarmekedler mindre end 50 MW, når de sundhedsrelaterede omkostninger og klimaomkostninger indregnes. Resultaterne viser, at miljøomkostningerne ved brug af halm ligger væsentligt over naturgas, som ligger på linje med træ, selv hvis man forudsætter biomasse som CO 2 -neutralt, hvilket der jo kan sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det er også forkert, når Dansk Fjernvarme fortæller, at barmarksværkers ekstremt høje priser skyldes høje naturgaspriser. Udgiften til naturgas til de værker udgør kun godt en tredjedel af forbrugerprisen. Den reelle forklaring er ekstreme ledningstab, ineffektiv drift og renter og afdrag på en stor gæld. Det hjælper naturligvis på forbrugernes ulykkelige situation, når de får lov til indtil videre at anvende afgiftsfrit brændsel, men det betyder jo blot, at de har fået nogle andre borgere til at betale deres regning. Det var derfor tilfredsstillende, men også noget revolutionerende at høre på Midtvejskonferencen for Energiforligets analyser, at udbygning af fjernvarme nu kun skal være afrunding omkring de store byer. Det blev endvidere slået fast, at biomasse skal være bæredygtig og dansk, og det vil jo få afgørende betydning for bl.a. biomassens fortsatte indtog på kraftvarmeværkerne. Også afgifter på biobrændsel Der kommer afgift på biobrændsler, og den vil stige i takt med faldende indtægter fra de fossile brændsler. Jeg mener, at energiformerne skal ligestilles afgiftsmæssigt. Dermed slipper naturgas for at være de onde i diskussionen om det frie brændselsvalg. Jeg tror på, at naturgassens konkurrenceevne vil blive stærkt forbedret i de kommende år. En række forhold peger på, at 6 Gasteknik nr

7 D G F - g e n e r a l f o r s a m l i n g Efter fire år som formand for Dansk Gas Forening aflægger Ole Albæk Pedersen, adm. direktør for HMN Gassalg A/S, sin foreløbigt sidste beretning på foreningens generalforsamling i København. fjernvarmen vil blive dyrere, mens vi kan holde naturgasprisen i ro. Gassen globalt Hvis vi vender blikket udad mod Europa og den globale gasverden, finder vi generelt en betydeligt mere positiv holdning til naturgas, end hvad vi i de seneste år har oplevet i Danmark. Naturgas erobrer fortsat markedsandele og dækker nu knap 24 % af verdens energiforbrug. Det fortsat stærkt stigende kulforbrug kan kun holdes i ave gennem et accelerende gasforbrug. Og naturgassen er den eneste umiddelbart tilgængelige og realistiske løsning, når atomkraft og kulkraft skal neddrosles. Og det står jo som bekendt øverst på dagsordenen i adskillige lande. Det er meget sigende, at den Internationale Gas Union som brugernavn på sin hjemmeside anvender Gas4ever. Naturgas har ændret status Epoken, hvor gas blev betegnet som et bridging fuel, der skulle sørge for vores energitryghed, indtil alt var vedvarende energi, er definitivt ovre. Nu betegnes gas som et destination fuel et permanent og uundværligt element i energiforsyningen på ubestemt tid. Og naturgassen er flyttet hjemmefra: fra den gamle familie af fossile brændsler over til familien af bæredygtige brændsler. Jeg deltog i oktober i år i IGU s Council møde i Beijing, og det var noget af en øjenåbner. Her oplevede jeg på egen krop den kinesiske smog, som skyldes kulfyring og trafikemissioner. Der er her tale om meget konkrete og livstruende miljøproblemer, som en betydelig satsning på konvertering til naturgas skal bidrage til løsningen af. Kina satser stort på naturgassen og har årlige stigninger i gasforbruget på %. Der er både tale om udvikling af egne ressourcer og om storstilet import af LNG. 7 nye LNG-terminaler er under opførelse, og hertil kommer betydelige rørledningsprojekter, der skal føre mere gas til Beijing og ud i Kinas mange provinser. 16 nye gaslagre er under opførsel og skal stå klar i Tilsvarende udviklingstendenser ses i Korea og Japan. Ny kilde til naturgas Og som noget ganske revolutionerende har Japan startet prøveproduktion af naturgas fra et offshore fund af gashydrater på dansk kan vi kalde det vandgas. Gashydrater kan vise sig at blive den næste skifergas-revolution og er bestemt noget, vi skal holde øje med fremover. Og hvis vi igen zoomer ind på Danmarks nærområde, finder vi hos vore nabolande Sverige og Tyskland også en betydelig interesse for gassen, ikke mindst med hensyn til gassystemets rolle som partner for et fremtidigt energisystem med megen fluktuerende vedvarende energi. Noget af al denne internationale gas-eufori skal vi have til at smitte af på Danmark, og det bør vi alle bidrage til på hver vores måde. Vores gasforening har bestemt også en rolle at spille, og Årets Gaskonference skal også ses som et vigtigt bidrag i denne sammenhæng. Biogas og gas til transport Det er rigtig mange andre emner, jeg burde tage op i denne faglige del af min beretning, men det kan af tidsmæssige årsager kun blive til en ganske kort omtale af nogle af dem. Biogassen er noget af det, der står øverst på dagsordenen. Energiforliget har skabt mere positive rammebetingelser for biogasprojekterne, men udviklingen går fortsat meget langsomt for langsomt. Gas i transportsektoren er for alvor begyndt at røre på sig i det forgangne år. Gassen finder langsomt vej ind i den tunge trafik, og vi har nu en lille håndfuld tankstationer i Danmark og flere er på vej. > > > Gasteknik nr

8 D G F - g e n e r a l f o r s a m l i n g Danmarks fremtid som gasland... Skifergas vil fortsat i mange år frem være i centrum af den globale energiudvikling, og der sker hele tiden nyt på dette område. Gassen og det danske gassystem har således også en central rolle at spille i Danmarks low-carbon - energifremtid. Positiv udvikling i DGF Også vores fælles forening DGF er faktisk allerede inde i en positiv udvikling. Det går godt. Økonomien er stabil, medlemstallet er stabilt - vi er nu 480 medlemmer. Vi har god deltagelse i vores arrangementer, og vi har nu lavet en væsentlig fornyelse af vores årsmøde, så det er mere i pagt med tiden. Endvidere har vi et rigtig godt fagblad, Gasteknik. Som sidste år, skal jeg også i år opfordre jer alle til at huske nye kolleger på, at de bør melde sig ind i DGF, så vi sammen kan sikre foreningens fortsatte udvikling. Det er selvfølgelig især vigtigt, at yngre medarbejdere rekrutteres til DGF, så foreningen ikke bliver hægtet af det generationsskifte, der er i gang i gassektoren. Og med de forventninger man med rette kan have til gassens fremtid og den dynamik, der præger sektoren, burde det ikke være svært at lokke nye yngre medlemmer til. Foreningens faglige talerør Bladet Gasteknik er DGF s faglige talerør med aktuelle faglige artikler om gas og energi, suppleret med nyheder fra branchen og foreningen. Fagligt har det sidste år været præget af både biogas- og transportsektoren, hvilket har skabt interesse for nye fagområder og nye problemstillinger. I ti år har IGU s tidligere generalsekretær Peter Storm med stort engagement rapporteret om nyt fra IGU og den internationale gasverden, men hans beretning i Gasteknik nr. 6/2013 bliver den sidste. En stor tak fra DGF og redaktionsudvalget til Peter Storm for de mange rapporter og et rigtig godt samarbejde. Frem til september 2014 vil Peter I. Hinstrup overtage klummen og rapportere om forberedelserne til IGRC-konferencen. Det er dyrt at drive et lille postomdelt fagblad. Selvom Gasteknik har gode aftaler om både trykning og distribution, så løber bladets økonomi kun rundt med indtægter fra annoncører og sponsorer. Tak til annoncørerne og bladsponsorerne. Alle bladsponsorater skal nytegnes ved årsskiftet, og DGF håber også fremover at kunne trække på Gastekniks trofaste sponsorer uden annoncører og sponsorer intet fagblad! Også tak til alle i redaktionsudvalget for indsatsen i årets løb. Gastekniske Dage Et andet stort aktiv for foreningen er vores Gastekniske Dage. De blev i år afholdt for sjette gang med stor succes, denne gang på Comwell i Middelfart i dagene maj. Der var 147 deltagere og 41 forskellige foredragsholdere. I 2014 bliver Gastekniske dage afholdt den maj denne gang på Hotel Legoland i Billund. Et meget spændende program er blevet til i et samarbejde mellem DGF s planlægningsgruppe og Brancheforeningen for Biogas. Det betyder, at der bl.a. andet vil være et spor kun omkring biogas. Program og invitation forventes udsendt primo Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke både foredragsholdere og de sponsorer, der var med til at sikre en god økonomi for de Gastekniske Dage. Vi håber, I også vil bidrage i Hvis nogen har ideer eller forslag til de Gastekniske Dage, så tøv ikke med at kontakte - Michael Larsen, DGC eller Jette Due Gudmandsen, DGC. Det internationale samarbejde Til sidst vil jeg gerne sige noget om det internationale samarbejde. DGF er jo som bekendt det danske medlem af den Internationale Gas Union. IGU er en organisation i betydelig udvikling og nyder stigende opbakning og får voksende indflydelse på den globale energiscene. Det er, som mange af jer vil 8 Gasteknik nr

9 D G F - g e n e r a l f o r s a m l i n g vide, Frankrig, der står i spidsen for IGU, og vi er stolte over senere i dag at kunne præsentere IGU s Præsident, Jérôme Ferrier, som holder dagens sidste indlæg. Efter Verdensgaskonferencen i Paris i juni 2015 tager USA over som formandskabsland. Så IGU vil på det tidspunkt få endnu et af verdens væsentligste gaslande i spidsen. Og på det netop overståede Council-møde i Beijing meldte både Rusland og Kina sig som kandidater til at overtage formandskabet i 2018 efter USA. Så det er de absolutte gas-sværvægtere, som står samlet bag IGU. Ikke mindst set i dette lys, kan vi være stolte over, at vi, som det vil være mange bekendt, er vært for IGU s forskningskonference IGRC2014 i september næste år i Tivoli Congress Center. I kan læse alt om konferencen på Der er åbnet for indsendelse af abstracts og registrering, og jeg vil gerne opfordre til at hele den danske gassektor bakker op om dette prestigefyldte arrangement. Dansk gasforskning i 25 år I international sammenhæng vil jeg også lige kort omtale årets 25-års jubilar, DGC, som står for den praktiske gennemførelse af IGRC2014, og som jo også huser foreningens sekretariat. De danske gasselskaber besluttede i 1988 at stifte den fælles teknologiske servicevirksomhed Dansk Gasteknisk Center. DGC har gennem de 25 år bevist, at det var en rigtig beslutning. DGC har sikret Danmark en plads på verdenskortet for gasforskning. Det er vigtigere end nogensinde. I den kommercialiserede internationale gasindustri er viden et konkurrenceparameter, og det er afgørende for at kunne deltage i den internationale udveksling af viden, at vi selv har noget at bytte med. Og her spiller DGC en afgørende rolle for de danske gasselskaber. DGF har en vigtig rolle Ole Albæk afsluttede sin beretning med sin vurdering af Dansk Gas Forenings rolle i energibranchen og i samfundet: Man kan sammenfattende sige, at det er et privilegium at få lov til at arbejde i en så spændende og dynamisk sektor som gassektoren, en sektor som også fremover vil have afgørende betydning for landets ve og vel. Og vores gasforening er godt klædt på til at spille sin rolle i udviklingen af en fornuftig energifremtid for Danmark. Det er måske ikke en hovedrolle, men trods alt en vigtig rolle for sammenhængen og trivslen i gassektoren, sagde Ole Albæk. Per Jensen, HMN Naturgas med det synlig bevis på Gasprisen 2013 Gasprisen til toppen af Danmark Det er meget få årsmøder i Dansk Gas Forening, at funktionschefen for Energirådgivning og Service i HMN Naturgas Per Jensen har misset - hvis nogen! Derfor havde ingen tænkt på at advisere ham om at være til stede under middagen ved Årsmødet, hvor han var udset til at modtage Gasprisen. I stedet måtte hans chef, adm. direktør Susanne Juhl på scenen for på hans vegne at modtage prisen, som blev motiveret og overrakt af DGF s hidtidige næstformand Peter A. Hodal. 61-årige Per Jensen er uddannet maskinmester, men har været i gasbranchen siden 1. november 1986, hvor han blev ansat i Naturgas Midt-Nord som centerchef for distrikt Vendsyssel med ansvar for etablering og drift af gasnettet i Nordjylland - senere også for gassalget blev han afdelingschef for Kundeprojekt og i 2004 udnævnt til funktionschef, fælles for Midt-Nord og HNG forud for den senere fusion til HMN. Her har han i dag ansvar for energirådgivningsaktiviteter for over 150 mio. kr., ligesom han er formand for gasselskabernes fælles energispareudvalg. Han er bosat i Frederikshavn. Gasteknik nr

10 D G F g e n e r a l f o r s a m l i n g Ny DGF-formand Fra venstre DGF s nye næstformand Flemming Jensen, DONG Energy, den nye formand Peter A. Hodal, Energinet.dk og det nye bestyrelsesmedlem Henrik Andersen, Aalborg Forsyning Fortsat uændret kontingent Trods et beskedent underskud i regnskabet for fulgte generalforsamlingen i Dansk Gas Forening bestyrelsens forslag om uændret kontingent for , nemlig 500 kr./år + moms for ordinære medlemmer og 200 kr. inkl. moms for pensionister. Foreningen har nemlig stadig en formue på godt kr. For budgetteres med et beskedent overskud på kr. og et stort set uændret antal medlemmer, nemlig 480. Resultatet for var et underskud på kr., hvilket er kr. under budget og kr. under det foregående års resultat. Hovedårsagen til dette var lidt øgede udgifter til foreningens blad Gasteknik og færre indtægter fra de Gastekniske Dage. - forsyning i system SonWin - sætter din naturgas i system CHARLOTTENLUND - KOLDING TLF Nettoudgiften til bladet var knap kr, hvilket var en stigning på kr., men dog kr. mindre end afsat i budgettet. Kontingentindtægter bidrog med kr., en fremgang på kr. og kr. mere end forudset i budgettet. Gastekniske Dage bidrog med kr. mod budgetteret kr. og kr. året forinden. Årsmødet i 2012 var budgetteret til 0 kr., men gav et overskud på kr. Ved 100-års jubilæet i 2011 gav årsmødet et overskud på kr. Helt som ventet godkendte generalforsamlingen i Dansk Gas Forening i København 14. november forslaget om valg af den hidtidige næstformand, drifts- og anlægsdirektør i Energinet.dk, Peter A. Hodal, som foreningens nye formand. Han har afløst adm. direktør for HMN Gassalg, Ole Albæk Pedersen, der ifølge vedtægterne ikke havde mulighed for at fortsætte efter fire år på posten. Der var ligeledes opbakning til forslaget om, at direktøren for DONG Distribution, Flemming Jensen overtager posten som næstformand. Han har hidtil har været menigt medlem af bestyrelsen. Ole Albæk Pedersen fortsætter som medlem af bestyrelsen tillige med direktør Per Langkilde, Gastech-Energi og adm. direktør Bjarke Pålsson, Naturgas Fyn, der alle blev genvalgt. Som nyt medlem valgtes generalforsamlingens dirigent, gasforsyningschef Henrik Andersen, Aalborg Gasforsyning. Han afløser Astrid Birnbaum, der efter jobskifte fra Københavns Energi/HOFOR ikke ønskede at fortsætte. Hun har været medlem siden Ole Albæk afsluttede generalforsamlingen med at sige tak til Astrid Birnbaum for de fem års indsats i bestyrelsen. Astrid har fået nyt job i Dansk Fjernvarme, og jeg er sikker på, at hun vil bringe mange vigtige budskaber med sig hjem fra dette årsmøde til Dansk Fjernvarme. Vi ser frem til en fortsat god og fair kamp, sagde Ole Albæk Pedersen, som ledsagede sine bemærkninger med en lille erkendtlighed. Han sluttede: Jeg vil efter afslutningen af dette årsmøde gå af som formand for DGF og benytter lejligheden til at takke bestyrelse og medlemmer for et godt og inspirerende samarbejde. 10 Gasteknik nr

11 G a s k o n f e r e n c e n Traditioner og fornyelse Ikke alt var, som det plejer ved Dansk Gas Forenings årsmøde 2013, der havde skiftet navn til Årets Gaskonference. Stedet var også nyt, Scandic Hotel Sydhavn i København, hvis mødelokaler bestemt fungerede udmærket. Også forplejningen og den traditionelle festmiddag om aftenen var udmærket, men pladsforholdene for den traditionelle faglige udstilling var måske lidt klemte. Den var som vanligt arrangeret af Jørgen K. Nielsen fra Dansk Energi Brancheforening, der introducerede de enkelte udstillere. Uden sammenhæng med dette års fysiske rammer er der overvejelser om at flytte udstillingen til Gastekniske Dage. 180 deltog i Gaskonferencen. Entertaineren Lotte Heise var i uvante omgivelser med et overtal af mandlige tilhørere, da hun stod for underholdningen under festmiddagen torsdag aften. Speedsnakkeren tog udgangspunkt i Janteloven. Her ser hun vred ud, men hendes show var faktisk både morsomt og tankevækkende. Rikke Dalsgaard fortsætter ufortrødent Cobalchs mangeårige tradition for deltagelse i udstillingen på DGF s årsmøde. Dansk Gasteknisk Centers nye direktør Thea Larsen fik sin debut på årsmødet med præsentationen af en række af de opgaver, som DGC s medarbejdere tilbyder at løse. Per Langkilde har fået nyt design til Gastech-Energis stand, og fadøllet var skiftet fra Albani til Carlsberg. DEBRAs sekretariatschef Jørgen K. Nielsen introducerer de 15 udstillere ved DGF s årsmøde. Gasteknik nr

12 G a s k o n f e r e n c e n Af Jens Utoft, Gasteknik Gassens rolle i energiforsyningen er styrket Gas er en forudsætning for mere vedvarende energi, og fjernvarmeværkernes massive udbygningsplaner er lagt død, fastslog DGF-formanden i sit oplæg til Årets Gaskonference i København. Gassens situation er de seneste år ændret og til det bedre. Virkeligheden har været og vil være med naturgassen i den samlede energiforsyning. Det fastslog Dansk Gas Forenings afgående formand Ole Albæk Pedersen som indledning til Årets Gaskonference november på Hotel Scandic Sydhavn i København. Han fortsatte: Det er nu definitivt slut med den defensive tale om gassen som bro til vedvarende energiløsninger. Realiteten er, at naturgas er vedvarende energis bedste ven, en forudsætning for mere vedvarende energi, fordi den på en fleksibel måde kan fylde hullerne ud, når solen ikke skinner eller vinden ikke blæser. Gas kan lagres. Gas er tidsfleksibel. Den tidsmæssige fleksibilitet i de smarteste grids er tilnærmelsesvis lig nul sammenlignet med gassens fleksibilitet. Vore klimamål nås billigst sammen med gas. Vælger vi af ideologiske grunde dyrere løsninger, står vi tilbage som tabere, som det økonomiske råd så klart har påpeget, og med WEO 2013 forstærket af Dr. Birol. Gas erstatter kul i Kina Til IGU-årsmødet i Beijing oplevede vi på nærmeste hold, at forurening ikke blot er noget med CO 2, men i høj grad også noget med partikler og NO x. Kineserne er meget forskrækkede og vil på få år hæve gassens andel fra 10 til 25 % for at reducere forureningen fra kul. Denne voldsomt forøgede efterspørgsel kan også få indflydelse på gasprisen herhjemme. Det er jo lidt tankevækkende, at vi her til lands forøger anvendelsen af biomasse, selvom det forurener mere end kul med hensyn til partikler, NO x og CO 2. Biomasse er jo grundlæggende noget griseri. Det ved vi godt, når det er naboens brændeovn. Men det gælder også i større sammenhænge. Afgiftstænkning Der findes bæredygtig biomasse, men det er ikke det meste. Det hele er fordelingspolitik under dække af klimapolitik. Der er en naturlov, som siger at summen af afgifter er konstant (eller stigende). Hvis nogle borgere får afgiftsfrie brændsler, må andre betale tilsvarende højere afgifter. Det er den slags afgiftstænkning, som de mange fjernvarmeprojekter bygger på. Det nye er, at den berygtede Varmeplan Danmark er stendød. Det kan ikke lade sig gøre, selv med afgiftsstøtte, rentabelt at lave en udbygning med fjernvarme i et villakvarter, uden at det er nogle andre brugere, som betaler regningen. Vi ser de mest fantastiske øvelser i at manipulere beregningerne, fx ved at overvurdere omkostningerne til gasfyr og nedvurdere deres effektivitet. Jeg kan godt frygte, at vi står over for en lang række barmarksskandaler bare i stor størrelse denne gang. Konstante gaspriser Prognosen fra WEO om energiforsyning og priser er klar: Konstante gaspriser de kommende 20 år eller mere, for der er gas nok. Jeg tror på skifergassen, men jeg tror det vil tage sin tid. Vi vil ikke opleve en revolution på så kort tid som USA, men selv lidt vil ændre gassens verdenskort. De store områder ligger i Indien og Kina, og de har al den udvikling, der skal til for at få det til at ske. Vi har ikke så travlt, så længe vi svømmer i gas som i dag. Men den næste store revolution kan være på vej, nemlig de akvifere gasforekomster, som vurderes at være mange gange større end al den energi, som er lagret i fossile brændsler i øvrigt. Det er lykkedes for Japan at lave den første egentlige produktion. Energibesparelser er billigst Den billigste energi er den, vi ikke bruger. Det er der stor fokus på i den nye rapport fra IEA. Energibesparelser fylder mere og mere af vores tid, og kravene til energiselskaberne vil stige i de kommende år. Men ligesom vi alle bliver fattigere, når vi laver energiinvesteringer, som ikke er rentable, så bliver vi også fattigere, når vi laver investeringer i energibesparelser, som ikke er rentable. Jeg mener mange potentielle energibesparelser, som der reklameres for, indregner energibesparelser, som for længst er gennemført. 12 Gasteknik nr

13 G a s k o n f e r e n c e n Fire af Folketingets energipolitiske ordførere, fra venstre Morten Dencker (DF), Morten Helveg Petersen (R), Steen Gade (SF) og Pernille Rosenkrantz-Theil (S) udfordres af HMN s adm. direktør Susanne Juhl. Energipolitikerne: Gassystemet skal bevares Hvem skal betale regningen, når gassen er væk? Kan vi ikke lige så godt udligne afgifter med det samme? Skal gassystemet i det hele taget bestå? Sådan lød oplægget fra HMN s adm. direktør, Susanne Juhl, til de fire energipolitiske ordførere, der var mødt op til Årets Gaskonference i København. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) lagde ud: Det er svært at spå, også om gassens fremtid, herunder prisen på gas, bl.a. fordi vi endnu ikke ved, om vi får skifergas. Danmark skal være fossilfri i Det er der mange veje til. Udfordringen er at få truffet beslutningerne og foretage investeringerne effektivt og billigst muligt og i sammenhæng med resten af energisystemet. Skifergas og grønne gasser Vi ved ikke, hvad skifergassen vil betyde. Selv om der findes estimater for mængderne, ved vi ikke, hvor meget det kan betale sig at udvinde. Udvinding må ikke ødelægge drikkevand, som det er set i USA. Jeg er ikke bekymret for, om skifergas kan stikke en kæp i hjulet på den grønne omstilling. Vi har en fantastisk infrastruktur, den mest forgrenede i verden. Det kan bruges til grønne gasser. I dag kan gas konkurrere med vindkraft, men både sol og vind bliver hele tiden billigere. DONG tror, at vind bliver billigere end gas inden udgangen af dette årti. Vi kan erstatte kul med gas, hvis vi finder det nødvendigt for at nå reduktionsmålet for CO 2. Fremtiden er VE-gasser Steen Gade (SF): Faktisk har vi flere gange ændret vores energisystem, første gang i 70 erne med omlægning af elproduktionen fra olie til kul, og derefter med introduktion af naturgas. Gassystemet skal bevares, men til VE-gasser, som vi allerede er i gang med. Jeg tror, der er en stor fremtid for de tekniske gasser herunder forgasning af biomasse, som er bedre end at afbrænde biomasse. Energisystemerne skal hænge sammen. Derfor får vi også diskussionen af, hvor meget vindkraft vi kan bruge til varmeproduktion og til produktion af gas. Det er vigtigt stadig at spare på energiforbruget. El er ikke længere den store skurk, som det var, da det blev produceret med kul. Mere gas til transport Rasmus Helveg Petersen (R): Skifergas-revolutionen i USA er lige så meget en sikkerhedspolitisk beslutning, fordi man vil være uafhængig af importeret energi. Derfor er der ingen begrænsninger. Vi får aldrig samme situation i Europa. Vores store udfordring er at få sammenhæng i energisystemet. Jeg tror, at gas får en øget rolle til transport de næste 5-10 år. Gassystemet har bestemt fortsat en fremtid i Danmark. Energi skal være billigere Mikkel Dencker (DF): Vi har en anden dagsorden. Vores mål er at skaffe billig energi og forsyningssikkerhed. Derfor er vi glade for gassens rolle i energisystemet. Gas er svaret på mange energiudfordringer, bl.a. en lav partikeludledning sammenlignet med andre energiformer. Vi ser store perspektiver i at anvende gas i transport i stedet for diesel. Vi ser også skifergas som en del af løsningen til at være uafhængig af import af olie og gas. Og selvfølgelig er der også skatteindtægter i skifergas. Grundbeløbet til kraftvarme Susanne Juhl: Hvis grundbeløbet til kraftvarme ophører vil det halvere gasforbruget i Danmark, og dermed også indtægterne. Skal man ikke sende et klart signal om, at forsyningssikkerhedsafgiften vil stige, når indtægter fra andre afgifter falder. Pernille Rosenkrantz-Theil: Det er tåbeligt at lægge os fast på fremtidige beskatningsregler som det skete med Nordsøaftalen i Steen Gade: Vi vil ikke stille fremtidige garantier for en hvilken som helst investering. Der vil ske ændringer undervejs i forhold til, hvordan tingene udvikler sig. Rasmus Helveg Petersen: Grundbeløbet til kraftvarme er noget, vi skal diskutere. Det nuværende system er ikke i god balance, derfor må vi forvente ændringer. Gasteknik nr

14 G a s k o n f e r e n c e n Henrik Nicolaisen, Total E&P klar til at finde skifergas i Danmark. Jeppe Danø, markedsdirektør hos Energinet.dk Skifergas i Danmark ja, måske Franske Total klar til 1. boring i Vendsyssel i maj, men tidligst produktion i 2020, hvis alt går vel. Der er ingen grund til at stikke næsen op efter skifergas på markedet fra Danmark indenfor de næste fem år. Det fastslog Henrik Nicolaisen, projektkoordinator for Total E&P Danmark, på gaskonferencen. Det franske selskab fik i 2010 to licenser til efterforskning i Danmark i åben dør-området i henholdsvis Nordjylland og på Sjælland. De gælder i seks år, hvor Total har forpligtet sig til et arbejdsprogram. Det samlede budget lyder på 300 mio. kr. Den første efterforskningsboring indledes næste år i Nordjylland, fordi der her foreligger omfattende seismiske måledata fra en tidligere DONG-olieboring i De viser et 200 meter tykt skiferlag, dannet for 500 mio. år siden, mens der er meget få data fra Sjælland. Hvis vi finder gas, skal vi finde ud af, om det økonomisk er bæredygtigt at udvinde den, fortalte Henrik Nicolaisen. Stort potentiale Olie og gas bliver altid dannet i skiferlag. Traditionelle felter er udsluppet olie og gas fra skiferlag, der er fanget i lommer. IEA vurderer skifergaspotentialet i dansk område til 906 mia. Nm 3. Hidtil er der i danske felter produceret 140 mia. Nm 3. Egentlig havde Total forventet, at den første boring allerede var gennemført. Der var lavet en VVM-screening, der ikke forudså problemer, men byrådet i Frederikshavn stillede krav om en fuld VVM-redegørelse. Det betyder, at anlæg af boreplads først kan starte i maj og boringen i slutningen af Hvis der findes gas, analyseres indholdet i borekernen, og derefter gennemføres en testfracking af den lodrette boring. Dette kræver dog en særskilt VVM-redegørelse, og dermed er der tidligst en afklaring i slutningen af Det tager ca. to måneder at gennemføre boringen, der skal ned i ca meters dybde. Total har fået har fået tilladelse til at etablere to vandboringer, idet der skal bruges ca m 2 vand til boreprocessen, der ventes at vare ca. 2 måneder. Undergrunden er relativt godt kendt ned til ca meters dybde fra den tidligere DONGboring i området. Herfra ved man også, at der faktisk er et betydeligt metanindhold i grundvandet i området, formentlig skabt af gamle muslingebanker i meters dybde. I 30 erne og 40 erne i forrige århundrede blev denne metan bl.a. udnyttet til busdrift mellem Frederikshavn og Aalborg. Total har gennemført en omfattende informationskampagne lokalt med offentlige møder, møder med naboer, infostander på lokale messer, ligesom der er ansat en lokal kontaktperson. Yderligere information om projektet på Nyt gasrør til Tyskland øger konkurrencen Danske gaskunder vil nyde godt af, at Energinet.dk med støtte fra EU s strukturfond har skabt markant øget mulighed for at importere naturgas fra Tyskland. Det øger nemlig markant både forsyningssikkerheden og konkurrencen, så priserne på det danske og europæiske gasmarked udlignes, fastslog Jeppe Danø, markedsdirektør for Energinet.dk, i sit indlæg på Årets Gaskonference. Det nye gasrør fra Ellund til Egtved og den nye kompressorstation er nemlig et sugerør mod de europæiske gasmarkeders handelspladser i Tyskland, Holland, Belgien og England. Allerede nu er importkapaciteten øget til MWh/h, der dog er afbrydelig. Fra næste år vil MWh/h være uafbrydelig. Når udbygningen på den tyske side af grænsen er på plads i 2016, vil kapaciteten være øget til MWh/h, hvoraf MWh vil være uafbrydelig. Til sammenligning er kapaciteten fra den danske del af Nordsøen MWh. Først til mølle Noget af den øgede kapacitet er afsat på forhånd, mens resten vil blive solgt efter først til mølleprincippet eller ved auktion. I 2013 er der solgt følgende kapacitet: Ellund entry: 1,7 mio kwh Ellund exit: 0,9 mio. kwh Dragør exit: 2,6 mio. kwh Nybro entry: 6,0 mio. kwh 14 Gasteknik nr

15 G a s k o n f e r e n c e n Ingemar Gunnarsson, Göteborg Energi Göteborg satser på forgasning af træ til transport Der er således ledig kapacitet alle steder. Antallet af aktive gashandelsselskaber er øget fra 15 i 2009 til 20 i 2013 og passive (registrerede) fra 25 til 35 selskaber. En stadig større andel af gassen på det danske og svenske marked handles på den danske gasbørs, Gaspoint Nordic, der ejes af Energinet.dk. Mangel på dansk gas I 2014 og 2015 er der ikke gas nok i den danske del af Nordsøen til at forsyne Danmark og Sverige, men fra 2015 stiger mængden igen, så der er overskud til Men et er årsforbruget. Vi vil opleve et stigende antal timer uden forsyning fra Thyra, hvor man så enten skal trække på lagre eller importere. I 2013 var der over 300 timer uden forsyning. I foråret gav to sådanne situationer en dramatisk prisstigning langt over det europæiske niveau, som i forvejen var højt på grund af det kolde forår. Det var ikke godt for markedet og for tilliden til gassystemet. Men den nye forbindelse er også en bro mod grøn omstilling, herunder certifikathandel, hvor både Tyskland og Sverige faktisk er længere fremme end os. Kapaciteten i den nye forbindelse sælges via det europæiske system Prisma på både dags-, uge-, måneds- og årsbasis. 10 % af kapaciteten er reserveret til det korte marked (day ahead). Der er endnu ikke fundet hverken olie eller naturgas i Sverige. Derfor har man i flere år satset på at udnytte andre af landets egne ressourcer til at erstatte importeret energi, bl.a. biogas til erstatning for benzin og diesel. På Årets Gaskonference i København præsenterede Ingemar Gunnarsson fra Göteborg Energi det hidtil mest ambitiøse projekt, Gobigas, hvor der er investeret ca. 1 mia. SEK i et anlæg, der skal producere biogas ved forgasning af træaffald. I første omgang er der opført et demonstrationsanlæg, der skal kunne producere 20 MW metan med forbrug af 32 MW brændsel og 3 MW el. Med driftstimer giver det 160 GWh metan og desuden 50 GWh fjernvarme om året. Anlægget er netop begyndt at producere den første gas og det forventes, at anlægget kan begynde at levere til 35 bar nettet hos Swedegas fra nytår. Under planlægning siden 2005 Göteborg Energi startede forberedelserne til projektet helt tilbage i 2005, hvor ambitionen var at bygge 100 MW anlæg for at kunne dække behovet for biogas til biler. Men teknologien var ikke helt klar. Derfor besluttede man i 2010 at bygge demonstrationsanlægget efter først at have testet et pilotanlæg på 2-4 MW, der var etableret i samarbejde med byens tekniske universitet, Chalmars. Først når teknologien har vist sig at fungere, er det planen at udbygge anlægget til MW. Anlægget er placeret tæt ved Göteborgs olieterminal, som er under langsom afvikling. Her har Göteborg Energi i forvejen et stort kraftvarmeværk, og er derfor byens største forbruger af dansk naturgas. Placeringen ved havnen giver også mulighed for at modtage træaffald med skib. Göteborg Energi har i forvejen en varmekedel, der anvender træpiller. 112 leverandører Byggeriet af det nye forgasningsanlæg startede i efteråret 2011 og er nu næsten færdigt. I alt 112 leverandører har været involveret i byggeriet. Det danske ingeniørfirma Haldor Topsøe har spillet en vigtig rolle i projektet ved at have designet metaniseringsanlægget og ved at levere katalysatorerne. Göteborg Energi har modtaget et betydeligt anlægstilskud fra staten, betinget af en evaluering de næste 7 år. Desværre er der endnu ikke økonomi i at bygge et stort anlæg, men det er et godt alternativ til andre måder at producere fornybar energi til transportsektoren, fastslog Ingemar Gunnarsson. Se mere på Se præsentationerne fra gaskonferencen på Gasteknik nr

16 B i o g a s Af Jens Utoft, Gasteknik 3 x Madsen gør klar til biogassen Tre brødre i Balling vest for Skive venter utålmodigt på, at de sidste forbehold bliver afklaret, før de investerer 40 mio. kr. i et nyt anlæg. Det skabte jubel rundt om i landet, da Energistyrelsen 27. november meddelte, at EU nu omsider har godkendt den nye danske støtteordning for biogas, der blev vedtaget som en del af energiforliget i Folketinget i foråret For de allerede etablerede anlæg, der producerer elektricitet i en gasmotor, betyder det en forhøjelse af den garanterede pris for elproduktionen fra 79,5 til 115,5 øre pr. kwh med tilbagevirkende kraft fra 1. juli Men for nogle af de 19 biogasanlæg, der i efteråret 2012 fik tilsagn om støtte til etablering af nye eller udvidelse af eksisterende anlæg, var der et hår i suppen. EU-Kommissionen vil nemlig ikke umiddelbart godkende støtte til samme formål fra to forskellige kasser. Det rammer de anlæg, hvor ejeren af biogasanlægget også ejer og får støtte til et opgraderingsanlæg. Derfor har Energistyrelsen i samråd med Kammeradvokaten besluttet at tilbageholde driftsstøtten til sådanne anlæg, indtil spørgsmålet er drøftet nærmere med EU. Bruno Sander, sekretariatschef i Brancheforeningen for Biogas, finder det rigtig ærgerligt, at der er uafklarede forhold, der stopper projekterne. Uden både anlægsog driftstøtte er der ikke økonomi i biogasanlæg, fastslår han. OK til anlæg i Horsens og Skive Men to anlæg med opgradering ser ud til at kunne gå i gang nu. Det ene i Horsens, hvor DONG Energy etablerer opgraderingsanlægget, og det andet i Balling vest for Skive, hvor HMN køber og opgraderer den rå biogas. Her har de tre brødre, Kim, Boe og Per Madsen i Balling vest for Skive, længe ventet på at kunne gå i gang med at opføre et fælles biogasanlæg til godt 40 mio. kr. De tre brødre er naboer til hinanden med hver deres gård og har i fællesskab etableret Madsen Bioenergi I/S, som er et af de 19 anlæg, der sidste år fik bevilget støtte til etableringen. I alt 40 mio. kr. vil det koste at etablere anlægget. Heraf modtager de godt 11 mio. kr. i tilskud. Driftstilskud til opgradering af biogassen tilfalder HMN, som så kan sælge biogassen via gasnettet. Tre års planlægning Dermed ser det ud til, at vi nu omsider kan gå i gang med at gennemføre projektet, som vi har arbejdet på i mere end tre år, fortæller de tre brødre. Tilsammen dyrker de ca. 340 hektar jord, hvoraf de 100 er forpagtet. Men kun den yngste, Per på 36 år, er fuldtidslandmand med produktion af smågrise. Boe (39) og Kim (45) har begge baseret deres bedrifter på planteavl. Om vinteren arbejder de freelance som mekanikere med at reparere entreprenørmaskiner. Oprindeligt var deres tanke at levere halm eller biogas til et nyt fjernvarmeværk, som skulle opføres i Balling, fordi det eksisterende ikke længere var lovligt. Værket henviste til Skive Kommune, som i stedet havde planer om at etablere et geotermisk anlæg, fælles for de fleste fjernvarmeværker i kommunen. Men samtidigt opfordrede kommunen de tre brødre til at gå videre med planerne om et biogasanlæg, der kunne levere opgraderet biogas til gasnettet og dermed bidrage til at opfylde målsætningen om at gøre kommunen CO 2 -neutral i Vil selv stå for det hele Dengang var vi nok ikke helt klar over, hvor kompliceret et projekt vi egentlig havde kastet os ud i, erkender de tre brødre. Men for at ruste sig til opgaven begyndte de at køre rundt til forskellige anlæg for at lære af andres erfaringer. Alle var enige om, at gasmotorerne var meget dyre at køre med og ofte gav anledning til problemer. Derfor lød opgradering til gasnettet som en god ide med større sikkerhed for økonomien. At producere strøm uden at levere varme til et fjernvarmeselskab var der ingen økonomi i. Så var der en lang diskussion om placering af anlægget. Brødrene vil selv stå for driften for at undgå lønomkostninger. Derfor blev løsningen en placering tæt på, hvor de bor. Oprindeligt ønskede HMN, der skal aftage biogassen, at de skulle levere rå biogas til et fælles HMNejet opgraderingsanlæg. Men da brødrene har rigelige 16 Gasteknik nr

17 B i o g a s mængder halm fra deres bedrifter, viste det sig mest fordelagtigt at satse på et amin-baseret opgraderingsanlæg, hvorfra spildvarmen kan anvendes som procesvarme i biogasanlægget. Gylle fra andre landbrug Ud over gylle fra Pers bedrift skal biogasanlægget behandle kvæggylle og dybstrøelse fra enkelte andre lokale landbrug i nærområdet, i alt ca tons om året. Der har været stor rift om at indgå aftale om at levere gylle til anlægget, idet Madsen Bioenergi har tilbudt både at hente og levere gyllen gratis. De fleste andre tager penge for at afgasse gyllen. Gyllen suppleres med tons sukkerroer, tons majs samt tons græsensilage og tons affald fra områdets betydelige frøavl, som brødrene selv skal levere til en pris, der er fastsat frem til Den forventede årlige biogasproduktion bliver på 5,6 mio. m 3, svarende til 3,4 mio. m 3 metan. Finansiering på plads For mange landmænd er det et stort problem at skaffe lånefinansiering. Men det er lykkedes for de tre brødre at få anlægget finansieret af Jyske Bank, som ellers ikke er deres normale bankforbindelse, og af den statsejede Vækstfonden, som samtidigt har været en god, men også kritisk sparringspartner. Kontrakter med leverandører af gylle og dybstrøelse er lavet, men endnu ikke underskrevet. Der er underskrevet en aftale med Lundsby Bioenergi om at opføre selve biogasanlægget dog med forbehold for at støtteordningerne er godkendt. Plads til udvidelse Biogasanlægget og de tilhørende bygninger opføres på en grund på 3 hektar, som en af de tre brødre har udlejet til formålet. Den liggere 800 meter fra nærmeste bymæssige bebyggelse, og både lokalplan og miljøgodkendelser er for længst på plads. Ud over biogasanlægget skal der opføres to bygninger. Dels en hal med lugtrensning, hvor der kan losses og læsses gylle og opbevares dybstrøelse. Her bliver der også plads til kontor og teknik, herunder en varmepumpe for at udnytte energien optimalt. En særskilt bygning opføres til halmfyr og til opbevaring af halm. Begge bygninger opføres af lokale håndværkere. Desuden skal HMN etablere en ca. 11 km lang gasledning til nærmeste MR-station og etablere en kompressor, der gør det muligt at sende en del af den opgraderede biogas ind i 40 bar-nettet, når der produceres mere gas, end det lokale 4 bar-net kan aftage. Det koster ca. 3 mio. kr., men det er i længden billigere end alternativet med at tilsætte propan. Ros til kommunen og HMN De tre brødre har stor ros til både Skive Kommune og til HMN Naturgas og de øvrige samarbejdspartnere i projektet ikke mindst Lundsby Bioenergi. Vi synes, at kommunen var lidt langsomme i starten, hvor vi nok heller ikke var helt klar over, hvilke krav der skal være opfyldt for at gemmeføre et sådant projekt. Men siden er det gået meget godt. Kommunen er en utrolig god medspiller nu, siger de tre brødre samstemmende. De synes, det har været træls at vente så længe på en afgørelse af, om projektet kunne realiseres, men det har også givet tid til at få flere ting afklaret. Og de tror så meget på, at det lykkes, at de allerede har fjernet muldlaget på det areal, hvor anlægget skal opføres, så de er klar til at gå i gang, når de sidste forhindringer er fejet af banen. I øvrigt bliver den ene af de tre brødre, Per Madsen, selv aftager af biogassen. Han har allerede halveret sin energiregning ved at skifte fra oliefyring til naturgas. Gasteknik nr

18 M i k r o k r a f t v a r m e Af Jan de Wit og Bjørn K. Eliasen, Dansk Gasteknisk Center a/s Mikrokraftvarme i praksis Denne artikel præsenterer udvalgte resultater fra drift af en naturgasfyret mikrokraftvarmeenhed i et dansk parcelhus. Samproduktion af el og varme (kraftvarme) er et anerkendt princip til brændselsbesparelser og CO 2 -reduktion. I Danmark har samproduktion af varme og el længe været benyttet på de centrale kraftværker, ligesom der de seneste år er kommet et stort antal (>500) decentrale kraftvarmeværker til. Skal kraftvarme yderligere udbredes i Danmark, resterer der fortsat varmepotentialer i industrien og i tilknytning til individuel varmeforsyning. I Danmark er der ca individuelle gasfyr. Gaskedler til individuel opvarmning i Danmark har gennem tiden udviklet sig fra at kunne være gamle, konverterede oliekedler med lav virkningsgrad til deciderede gaskedler og til seneste generation af kondenserende gaskedler med så høj en virkningsgrad, at der næsten ikke går nogen energi tabt. For at opnå yderligere forbedring er det nødvendigt med et nyt teknologispring. Dette kunne være gasanvendelse i form af: Mikrokraftvarme (MKV) Gasvarmepumper Gas i kombination med vedvarende energi. Et dansk udviklings- og demonstrationsprojekt I denne artikel præsenteres resultater fra et dansk udviklings- og demonstrationsprojekt af mikrokraftvarmeenheder baseret på brændselsceller. Projektet har tidligere været omtalt i her i Gasteknik /1/. Projektet har haft tre faser: Fase 1 - Laboratorietest Fase 2 - Begrænset field test, specielt udvalgte brugere Fase 3 Field test i større skala hos almindelige forbrugere. Der er testet flere brændselscelletyper og drift på flere brændsler (brint og naturgas), se mere om projektet i /2/. Der deltager i alt 8 firmaer i projektet, heriblandt brændselscelleleverandører, systemintegratorer, energiselskaber og andre. Her i artiklen præsenteres udvalgte resultater fra drift af en naturgasfyret enhed i et almindeligt parcelhus. De anvendte enheder er produceret af Dantherm Power. De er naturgasfyrede, kondenserende og har en elydelse på ca. 1 kw e og en varmeydelse på ca. 1,6 kw. Sådan er enhederne installeret De naturgasfyrede MKV-enheder er blevet tilsluttet forbrugerens eksisterende installation som primær varmekilde. Der er ikke installeret en varmeakkumuleringstank, og produktionen har i langt den største del af testperioden været styret efter det aktuelle varmebehov. Hvis MKV-enheden ikke har tilstrækkelig varmeydelse, er der suppleret med varme fra det eksisterende naturgasfyr. I sommerperioden, hvor der kun er varmtvandsbehov, har MKV-enhederne været stoppet, da naturgasfyrede MKV-enheders dynamik ikke matcher en sådan kortvarig forsyning. I Figur 1 og 2 er vist et eksempel på, hvorledes dækning af el og varme har været hen over en fyringssæson for et af de 20 testhuse. Det ses, at der med den aktuelle driftsstrategi er højere elproduktion, end der forbruges i huset; den overskydende el eksporteres via elnettet. Duotec er specialiseret i gasalarmer og gasanalysatorer Duotec tilbyder instrumenter og service af høj kvalitet Duotec har 30 års erfaring i branchen DUOTEC A/S Herstedøstervej 19 Glostrup Tlf: Gasteknik nr

19 M i k r o k r a f t v a r m e De viste tal er månedsbaserede, så der kan også i en måned, hvor produktionen totalt ligger under behovet, ske eksport i korte perioder og omvendt. I Figur 3 er måned for måned vist, hvor meget el fra MKVenheden der henholdsvis bruges in-house og de facto eksporteres. Generelt lå varmedækningen i testhusene på %. Samtidig var det for husene muligt at opnå en egendækning af elforbruget på % i testperioden. Hvordan med el-eksporten? Den el, man selv producerer og anvender in-house, har høj værdi for private, idet denne el jo som udgangspunkt udgør et sparet elindkøb. Den el, man eksporterer til nettet, produceret på sådanne naturgasfyrede enheder, får man derimod ingen eller en meget lav betaling for. Skal man med disse nugældende afregningsregler undgå eksport til nettet, skal MKV-enhederne være meget små i forhold til varme- og elbehovene i huset. Hermed bliver udnyttelsen af varmegrundlaget til kraftvarmeproduktion ikke særlig stor, og der vil fortsat være behov for en alternativ varmekilde med en betragtelig varmeydelse. Figur 1. Et af testhusenes elforbrug (blå), mikrokraftvarmeenhedens elproduktion (rød) og in-house egetforbrug (grøn) (månedsgennemsnit). Figur 2. Varmedækningen fra MKV-enheden (blå). Figur 3. De facto el-eksport (gul) og anvendelse af produktionen i huset (grøn), vist måned for måned for testhuset. Giver det CO 2 -reduktion? Den el, MKV-enhederne producerer, skal nu ikke produceres på anden vis. Man stopper næppe vindmøller af denne grund, så markedet formodes først at stoppe eller neddrosle produktionen på de mindst effektive af de enheder, der aktuelt er i drift. Hermed spares primærbrændsel. Retfærdigvis skal det jo også med i betragtningen, at MKVenheden har et lidt højere brændselsforbrug end en kedel, netop fordi førstnævnte også laver strøm. Dette ekstraforbrug er medtaget i beregningen. > > > Gasteknik nr

20 M i k r o k r a f t v a r m e Figur 4. Beregnede CO 2 -besparelser for de naturgasfyrede MKV-enheder i testhusene, baseret på de realiserede drifts- og produktionstal. Mikrokraftvarme i praksis... Det ses på Figur 4, at de testhuse har realiseret CO 2 -besparelser i omegnen af 1-2 ton for den aktuelle varmesæson. For MKV-enheder er det vigtigt med en høj elvirkningsgrad, netop så der bliver tale om en reel besparelse på primærbrændsel. For danske forhold synes elvirkningsgraden at skulle over ca %, for at dette bliver tilfældet. Netop derfor har man valgt at satse på brændselsceller i det aktuelle projekt; her er elvirkningsgraden tæt på 35 % for de testede enheder. For andre brændselscelletyper forventes endnu højere elvirkningsgrad, og for de enheder, der p.t. testes med brint som brændsel på Lolland, kan der opnås %. Fremtidssikret STRÅLE- VARME - på gas eller vand Kvalitetspaneler Overholder UNI EN Energibesparelse op til 40% Høj komfort - ensartet temperatur Loftshøjde 3-25 m Lagerførende Også luftvarme på vand og gas Ring for tilbud nu! VEST ØST Det er vanskeligt præcist at sige, hvilken elproduktionskilde der substitueres, så til beregninger af testhusenes CO 2 -besparelse er brugt gennemsnitstal for CO 2 knyttet til en gennemsnitlig kwh el leveret fra elnettet. Dette vil give et konservativt estimat, idet der som sagt næppe fortrænges el produceret fra vind, men el fra ældre og ineffektive kraftværker, som vil have en højere udledning af CO 2 end gennemsnittet, se evt. mere herom i /3/. Udfordringer Udfordringerne, som højeffektive mikrokraftvarmeenheder som de testede (dvs. brændselscellebaserede) står over for, er væsentligst: Pris Levetid for centrale elementer/ komponenter Elafregningsforhold; de nugældende fører til for små enheder Veletableret servicenet. De udførte tests har vist høj og stadigt stigende pålidelighed/tilgængelighed for enhederne, men sammenlignet med gaskedler ligger overliggeren også højt. Pris og pladskrav er markant på vej ned, har projektet vist. For hver ny generation af enhederne, som DGC har modtaget til indledende laboratorietest og CE-mærkning, er der sket en markant reduktion på disse områder. Enhederne er også blevet markant enklere mht. drift. Efter testen af de 20 naturgasfyrede enheder omkring Varde blev der gennemført en brugerundersøgelse, som nu anvendes til udvikling af kommende generationer af disse enheder. Referencer [1] Jørgensen, Allan N., Test af mikrokraftvarme i stor skala i private hjem, Gasteknik, Nr. 3, 2013 [2] Dansk Mikrokraftvarme - brændselsceller til boligenergi, [3] DGC og Cowi, Mikrokraftvarme har det sin berettigelse?, KraftvarmeNyt, oktober Gasteknik nr