Bilag 1. Offentlig høringsperiode fra den xx. xxxx til den xx. xxxx Forslag til lokalplan

Transkript

1 Bilag 1 Faste BAtteri III Forslag til lokalplan Borgerrepræsentationen har den XX.XXX 20XX vedtaget forslag til lokalplan Faste Batteri III med tilhørende miljørapport. Lokalplanområdet ligger i bydelen Amager Vest. Offentlig høringsperiode fra den xx. xxxx til den xx. xxxx 2015

2 Indhold Redegørelse for lokalplanen...3 Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanområdet og kvarteret... 3 Byggeønsker... 4 Lokalplanens indhold... 6 Udbygningsaftale...10 Partnerskabsaftale...10 Miljøforhold...10 Den kystnære dele af byzonen Fredninger og beskyttelseslinjer Skygge- og vinddiagrammer...12 Sammenhæng med anden planlægning og lovgivning...14 Overordnet planlægning...14 Forslag til Kommuneplan Lokalplaner i kvarteret...15 Miljø i byggeri og anlæg...15 Regnvand...16 Skybrudssikring...16 Tilladelser efter anden lovgivning Affald Jord- og grundvandsforurening Museumsloven og naturbeskyttelsesloven Rottesikring...18 Luftfartsloven...18 Lokalplan Faste Batteri III Formål Område Anvendelse Vej- og stiforhold Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Ubebyggede arealer, byrum og vandarealer Parkering Ledningsforhold og tekniske anlæg Forureningsgener Bæredygtighed og regnvand Særlige fællesanlæg Retsvirkninger Ophævelse af lokalplaner og servitutter...35 Kommentarer af generel karakter...35 Tegning nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning...36 Tegning nr. 2 Anvendelse Tegning nr. 3 Vej- og stiforhold...38 Tegning nr. 4 Byggefelter...39 Tegning nr. 5 Det grønne parkstrøg Tegning nr. 6 Byrum W, Vandpladsen...41 Tegning nr. 7 Byrum X, Sportspladsen...42 Tegning nr. 8 Byrum Y, Skoven...43 Tegning nr. 9 Byrum Z, Torvet...44 Tegning nr. 10 Fortidsmindet...45 Hvad er en lokalplan Lokalplan...46 Lokalplanforslagets retsvirkninger...46 Lokalplanens endelige retsvirkninger...46 Mindretalsudtalelser...47 Praktiske oplysninger... Bagsiden

3 Redegørelse for lokalplanen Amagerbro Statens Serum Institut Ny Tøjhusområdet Fortidsmindet Faste Batteri Københavns Universitets Søndre Campus Islands Brygge Skråfoto af lokalplanområdet set mod nordøst. JW Luftfoto 2012 Lokalplanens baggrund og formål Grundejeren Bach Gruppen A/S har anmodet kommunen om at udarbejde en lokalplan på baggrund af en masterplan for området øst for fortidsmindet Faste Batteri i Njalsgade. Masterplanen er udarbejdet af tegnestuerne Arkitema, Tredje Natur, Entasis og Polyform. Masterplanens hovedgreb er et grønt parkstrøg, som forbinder Svinget mod øst til fortidsmindet Faste Batteri mod vest. Det centrale grønne parkstrøg vil indeholde offentligt tilgængelige grønne områder med friarealer til gavn for både beboere og brugere i området, samt en offentlig cykel- og gangsti og vandhåndterende elementer. Fortidsmindet genetableres og indrettes til en bypark til ophold. Bebyggelsen kobler sig til parkstrøget og tager afsæt i den omkringliggende bys struktur i forhold til højde, struktur og materialevalg, så området kommer til at binde bydelene sammen. Der arbejdes med to høje signaturbygninger, én på 99 m i områdets vestlige ende og én på 86 m placeret i forlængelse af Emil Holms Kanal. Lokalplanen muliggør, at den stationsnære og attraktivt beliggende grund ved Njalsgade kan omdannes til et tæt bykvarter med en blanding af erhverv, boliger, butikker og kulturfunktioner. Udnyttelse af stationsnærheden, attraktive og trygge byrum samt bæredygtighed skal være i fokus, både i byggeriets enkelte etaper og i forhold til det færdigt udbyggede lokalplanområde. Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med forslag til Kommuneplan Lokalplanområdet og kvarteret Lokalplanområdet omfatter ejendommene matr.nr. 67, 147, 170 og 386 Eksercerpladsen, København, der tilsammen har et grundareal på m 2. Den her beliggende midlertidige daginstitution vil blive genhuset. Herudover er området ikke bebygget. Lokalplanområdet indgår med fortidsmindet Faste Batteri og de omgivende bebyggelser og byrum i en meget sammensat kontekst. Det fredede fortidsminde Faste Batteri, som indgår i grunden, er en historisk militær installation. Installationen blev bygget i som øvested for forsvaret. Anlægget blev revet ned i 1947, og kun en smule af volden og kanalen blev tilbage. Det øvrige blev enten opfyldt eller opgravet. I 1974 blev det fredet som fortidsminde. I forbindelse med metrobyggeriet i 2002 blev området gravet op og senere retableret. Københavns Kommune 3

4 Området er umiddelbart omgivet af de gamle brokvarterer Sundholm/Amagerbro og Islands Brygge, samt den nordligste del af den moderne Ørestad og produktions- og forskningsvirksomheden Statens Serum Institut (SSI), der består af flere bevaringsværdige bebyggelser sammen med nyere forsknings- og lagerbygninger. Nordvest for grunden ligger Ny Tøjhusområdet med højhuset Hotel Scandinavia og nye bolig- og erhvervsbyggerier. Ørestad Nord er en meget ung bydel, der efterhånden er næsten fuldt udbygget, hvori Metrostationen Islands Brygge, Københavns Universitets Søndre Campus, IT- Universitetet, DR-byen, kollegier og boliger ligger. Søndre Campus er blevet udbygget med flere etager og er et centralt hovedelement i bestræbelsen på at gøre Ørestad Nord til en del af Københavns nye videnscenter. Søndre Campus samles omkring et nyt universitetstorv, som forventes at stå klar til brug i 2016/2017. Nærheden og adgang til Amager Fælled er sammen med forholdsvis store bygningsenheder og kanaler karakteristisk for bydelen. Statens Serum Institut nord for lokalplanområdet er et, for offentligheden, lukket produktionsvirksomhedsområde. I et langsigtet perspektiv bør mulige fremtidige forbindelser mellem lokalplanområdet og SSI indtænkes i planlægning. Nord for SSI ligger Amager Boulevard, som er hovedtrafikåre til Amagerbro, samt Stadsgraven som udnyttes rekreativt i dag. Ny Tøjhus-området er i løbet af de sidste 15 år udviklet med ca m 2 kontorerhverv og boliger. Hotel Scandinavia planlægges udbygget med 10 etager til ca. 125 meters højde og derudover med en lavere bebyggelse langs Ørestads Boulevard og Weidekampsgade med flere hotelværelser, konferencecenter og kontorer m.v. Byggeønsker Grundejeren ønsker at skabe et nyt attraktivt, blandet byområde på grunden Faste Batteri med dens centrale beliggenhed i København. Området er i dag lokalplanlagt med en lokalplan for et spektakulært sammenhængende byggeri, som består af 9 høje bjergformede bebyggelser. Luftfoto af lokalplanområdets eksisterende forhold. Bach Gruppen A/S Visualisering af masterplanen. Arkitema/Tredje Natur/Entasis/Polyform 4 Københavns Kommune

5 Grundejeren ønsker ikke længere at gennemføre dette projekt og ønsker i stedet for at arbejde med en udbygning af grunden, som indpasser sig bedre i den omkringliggende by. Visionen i masterplanen bag denne lokalplan er at skabe et attraktivt, tæt og grønt blandet byområde med en bebyggelse, som er en nyfortolkning af den klassiske københavnske karré samt to signaturhøjhuse. Planen er bygget op omkring det centrale grønne parkstrøg som et sammenbindende element. Grundejeren ønsker desuden at arbejde med forskellige boformer og muligheder for moderne fællesskaber i projektet. I tilfælde af en etapedeling af byggeriet er grundejeren interesseret i at anlægge midlertidige grønne byrum og beholde de midlertidige børneinstitutioner så længe som muligt. A C B D A A F E B B G I C C H J Snit A-A. Principsnit gennem Ørestads Boulevard, Fortidsmindet Faste Batteri og den foreslåede bebyggelse med højhus A i baggrunden. Arkitema Snit B-B. Principsnit på tværs af den foreslåede bebyggelse med højhus G i baggrunden, over Njalsgade til Københavns Universitets Søndre Campus. Arkitema Snit C-C. Principsnit gennem den foreslåede bebyggelse, Amagerfælledvej og den eksisterende karrébebyggelse på Amagerbro. Arkitema Københavns Kommune 5

6 Lokalplanens indhold Islands Brygge har de sidste 15 år været igennem en kraftig omdannelse fra industri til blandet bydel, og antallet af bydelens indbyggere vokser. Flere større offentlige institutioner, som Københavns Universitet og Danmarks Radio, ligger lige syd for lokalplanområdet i Ørestad Nord, som sammen med bebyggelsen på Faste Batteri vil danne en bymæssig fortætning omkring Islands Brygge Metro Station og Njalsgade. Lokalplanen for Faste Batteri III skal sikre mulighed for, at grundene, som i dag står ubebyggede, kan udvikles til et moderne funktionsblandet område i bydelen. Planen er baseret på en masterplan, der omfatter varierede bebyggelser, byrum, aktiviteter, klimasikring, kollektiv trafik m.m. Denne helhedsbetragtning skal medvirke til at sikre en langsigtet bæredygtig udvikling. Lokalplanen fastlægger området til helårsboliger, serviceerhverv, herunder butikker, kontorer, hotel og konferencecenter mv. samt kulturelle funktioner. Desuden fastlægger lokalplanen udformning af byggeriet, indretning af byrum samt infrastruktur. Lokalplanforslaget muliggør ca nye boliger og ca arbejdspladser i området. Serviceerhverv, herunder detailhandel, placeres langs Njalsgade og rundt om hjørnet på Amagerfælledvej for at udnytte områdets placering ved Islands Brygge Metro Station og omdanne Njalsgade til en bymæssig gade. Fakta Grundareal m 2 Samlet bruttoetageareal m 2 Bebyggelsespct. 175 Bolig etagemeter m 2 Erhverv etagemeter m 2 Detailhandel m 2 Friarealer ca m 2 Højde af karrébebyggelse 3 etager (13 m) 10 etager (30 m) Højde af højhusene 24 etager (86 m) og 31 etager (99 m) Situationsplan. Arkitema/Tredje Natur 6 Københavns Kommune

7 Byliv og byrum Lokalplanen fokuserer på, at området i fremtiden kommer til at være en integreret del af byen, som kan tilbyde både områdets beboere, brugere og besøgende et unikt, blandet byområde med fokus på byliv og grønne byrum. Grundidéen er, at infrastrukturen i området udbygges med et centralt, grønt og offentligt tilgængeligt parkstrøg, som udover at kunne anvendes til rekreative formål vil indeholde to af Københavns grønne cykelruter Amagerruten og Ørestadsruten, og desuden vil fungere som skybrudsog forsinkelsesveje i overensstemmelse med Københavns Kommunes skybrudsplaner. Det fredede fæstningsanlæg, fortidsmindet Faste Batteri, genetableres og kan bruges som bypark for alle. Området bidrager på den måde både til realisering af Københavns Kommunes vigtige strategier for klima, byliv og en grøn og blå hovedstad, og til at koble de i dag adskilte, omkringliggende bydele sammen. Udover det centrale grønne parkstrøg og fortidsmindet etableres 4 byrum; Vandpladsen i forlængelse af Emil Holms Kanal, som er områdets centrale urbane plads, Torvet ved højhus A, Skoven mellem bebyggelsen i byggefelt II og Sportspladsen ved Amagerfælledvej. Områdets grønne byrum skal give mulighed for enten at trække frisk luft og nyde solen i rolige omgivelser eller at bevæge sig gennem aktive programmerede byrum, tæt på sin bolig, arbejdsplads eller som destination/pause på vej til og fra byen. Turen gennem områdets centrale grønne parkstrøg skal være så oplevelsesrig som mulig, dvs. i nogle områder skal naturen understrege oplevelsen af intimitet og læ, og andre steder skal det være muligt at se langt. Beplantningen sammen med terrænet skal Visualisering af byrummet Sportspladsen ved Amagerfælledvej. Byrummet skal indrettes med aktiviteter til flere brugergrupper og henvender sig såvel til beboere som til besøgende i området. Arkitema/Tredje Natur Visualisering af byrummet Vandpladsen ved Njalsgade med højhus G for enden af byrummet. Vandpladsen er områdets urbane byrum. Vandspejlet vil kunne anvendes til opsamling af regnvand og fx som skøjtebane om vinteren. Arkitema/Tredje Natur/Entasis Visualisering af det centrale grønne parkstrøg med den grønne cykelrute Amagerruten. Byrummet Skoven og højhus G ses i baggrunden. Arkitema/Tredje Natur/Entasis Københavns Kommune 7

8 være med til at understrege de forskellige oplevelser. Det er intentionen at begrænse de befæstede arealer i området så vidt muligt. Det er vigtigt, at udtrykket i det centrale grønne parkstrøg og ved fortidsmindet Faste Batteri opfattes overvejende grønt. Træernes størrelse skal variere fra små til store træer. I lokalplanen sikres hensigterne ved at der stilles krav til udformning af byrummene herunder at de fremstår grønt og med et varieret plantevalg, som vil hjælpe med at fremme biodiversitet i København. De andre byrum er placeret langs det centrale grønne parkstrøg og er indrettet til forskellige formål således at de ligger godt i forhold til sol og i læ for vind. Lokalplanen indeholder desuden bestemmelser om indretning af byrummene samt kantzoner og strategisk placerede aktive og åbne stueetager, som vil være med til at sikre liv i planens byrum i mange af døgnets timer, året rundt. Hensigten er, at de udadvendte funktioner i byggeriet, såsom restauranter, caféer og kultursteder samt butikker, skal være med til at understøtte bylivet og aktiviteter i området og styrke både Njalsgade som bydelsgade mellem Islands Brygge og Amagerbro samt koble området til Ørestad Nord. Bebyggelsens placering og udformning Bebyggelsen udformes som 8 karréer, som tager udgangspunkt i den omkringliggende bys struktur, og placeres langs det centrale grønne parkstrøg. Hver karré udformes med varierende højder fra 3-4 etager ind mod parkstrøget til 8 etagers højde mod vejene. Boligerne vil blive opført med forskellige typologier fra rækkehuse eller byhuse til lejligheder og tagboliger. Lokalplanen muliggør desuden, at der kan opføres små boliger, ungdomsboliger og særlige boformer, hvor fællesarealerne tilknyttet ejendommen øges. Udover de 8 karréer muliggør lokalplanen to højhuse på henholdsvis 99 m og 86 m. Krav til højhusenes omfang og placering samt ydre fremtræden er formuleret på baggrund af en arkitektkonkurrence, som blev afholdt i efteråret 2014 om to identitetsskabende og spektakulære bygninger i planen. For højhus A i områdets vestlige ende fastlægger lokalplanen bestemmelser for at sikre, at bygningen udformes, så det centrale grønne parkstrøg visuelt føres op af bygningens facader, i form af beplantning som facadeelement, samt haver på tagterrasser, der formes med tilbagetrækninger op af huset. På samme måde vil det centrale grønne parkstrøg være en del af bygningens nederste etager i form af offentligt tilgængelige opholdstrapper og en tagterrasse med udsigt udover fortidsmindet. Visualisering af karrébebyggelse set fra Sundholmsvej mod Njalsgade/Amagerfælledvej med højhusene i baggrunden. Arkitema/Tredje Natur/Entasis Visualisering af området set fra vest med fortidsmindet Faste Batteri i forgrunden. Fortidsmindet genetableres som et grønt pauserum i bybilledet. Arkitema/Tredje Natur 8 Københavns Kommune

9 Projektøkonomi Lokalplanens andet højhus, højhus G, placeres nord for Vandpladsen og Emil Holms Kanal. Bygningens base har en højde og et facadeudtryk, som tilpasser sig de omkringliggende huse samtidig med, at bygningen i sin helhed fremstår som et vartegn. Basens facader begrønnes, og tårnets facader deles op i mindre enheder, som skifter i udtryk. I lokalplanen fastlægges der bestemmelser vedrørende facadeudformning, materiale, proportioner og detaljering, som skal sikre et højt kvalitetsniveau, variation i bebyggelsernes arkitektoniske udtryk samtidig med, at der skabes en overordnet helhed og sammenhæng både internt i området og med de omkringliggende bydele. Lokalplanen stiller krav til facadebegrønning og til integration af beplantningsmuligheder i tagterrasserne og altanerne. Bevaring og fredning I grundens vestlige del ligger det fredede fortidsminde Faste Batteri, der lægger navn til lokalplanforslaget. Det er ønsket, at fortidsmindet tydeliggøres og opgraderes som offentligt tilgængeligt grønt pauserum i Njalsgade. Amagerbanens tidligere tracé bevares med placering af områdets interne vej i banens historiske spor. Det fastlægges bevaringsværdige træer i lokalplanen, som ikke må fældes uden særlig tilladelse. Infrastruktur Njalsgade, Ørestads Boulevard og Amagerfælledvej fastholdes som de overordnede vejforbindelser, hvor trafikken til og fra området afvikles. Hovedadgangen til områdets parkeringskælder skal ske fra Ørestads Boulevard via det signalregulerede kryds ved Weidekampsgade. Desuden bliver der vejadgang til en servicevej og sekundær adgang til parkeringskælder fra Njalsgade. Området ligger stationsnært med metrostationen Islands Brygge på den anden side af Njalsgade. Området er velbeliggende med cykelstier på de omkringliggende veje. Adgangen for cykler forbedres med etablering af de grønne cykelruter Amagerruten og Ørestadsruten gennem området. Parkering Bilparkering etableres i overensstemmelse med forslag til Kommuneplan Stort set alle parkeringspladser forudsættes anlagt i konstruktion i en sammenhængende parkeringskælder. Parkeringskælderen placeres i kanten af bebyggelsen for at friholde selve lokalplanområdet for biltrafik og muliggør, at der kan ske lokal nedsivning af regnvand, samt at træerne i det centrale grønne parkstrøg kan plantes direkte i jorden, for at skabe gode vækstbetingelser. Cykelparkering etableres i overensstemmelse med forslag til Kommuneplan Cykelparkering placeres i umiddelbar nærhed til indgange og udadvendte funktioner. Mindst 75 % af cykelparkeringen placeres i konstruktion. Bæredygtighed Planens bærende koncept, det centrale grønne parkstrøg, skal udformes som en tydelig grøn park med naturpræg, som kan bidrage til Københavns mål i den Grønne Strategi om bl.a. biodiversitet. Der stilles desuden krav i lokalplanen til håndtering af regnvand og begrønning af facader. Det centrale Grønne parkstrøg indeholder cykelruterne Amagerruten og Ørestadsruten, som understøtter Københavns Kommunes visioner i Fællesskab København. Klimatilpasning sikres ved, at en skybrudsvej integreres i området, jf. Københavns Kommunes konkretisering af skybrudsplanen for Amager og Christianshavn. Skybrudsvejen vil være med til at håndtere vand fra grunden, samt transportere og forsinke vand fra Amagerbrogade og dens opland frem til udløb i havnen. Bygherre ønsker at skabe rammer for moderne fællesskaber og medborgerskab. Bygherren ønsker endvidere at undersøge mulighederne for almene boliger, herunder ungdomsboliger, grundet områdets beliggenhed over for Københavns Universitet Søndre campus. SOCIALT Erhverv og service Identitet Social mangfoldighed Byens rum Byens liv Kommmunal økonomi Grønne og blå områder Materiale kredsløb Vand Energi Transport Arealanvendelse Langtidsholdbarhed ØKONOMISK MILJØ Bæredygtighedsværktøjet Københavns Kommunes bæredygtighedsværktøj er anvendt som dialogredskab i udvikling af masterplanen. Igennem udvikling af projektet har der været særlig fokus på 5 af de 14 hensyn - identitet, social mangfoldighed, grønne og blå områder, arealanvendelse og langtidsholdbarhed. Vurderingen falder mest positivt ud i forhold til temaerne identitet, arealanvendelse og grønne og blå områder. Identitet vurderes at være høj på grund af områdets tidlige fokus på udformning af området og bebyggelsen med udgangspunkt i det centrale grønne parkstrøg. Arealanvendelse på grund af fortætningen af et stationsnært område og placeringen af bygninger i området, som sikrer gode lys- og vindforhold i områdets byrum. Blå og grønne områder - igen i forhold til fokus på det centrale grønne parkstrøg og dettes naturprægede karakter, samt indarbejdelse af skybrudsveje og vandhåndtering i områdets friarealer og bygninger. Københavns Kommune 9

10 Planen får mindre positive vurderinger i forhold til temaet energi, bl.a. da det ikke er muligt at stille krav til højeste energiklasse i lokalplanen. Dog forventes det, at bygherren vil arbejde med bæredygtige energiløsninger i de enkelte bygninger. DGNB certificering Med afsæt i resultaterne fra Københavns Kommunes bæredygtighedsværktøj, har bygherre besluttet at få udarbejdet en DGNB præcertificering for masterplanen for hele Faste Batteri. En DGNB certificering er garanti for et bæredygtigt byområde, hvor bæredygtigheden er tænkt ind i alle aspekter af byen. DGNB certificeringen har som sin væsentligste egenskab, at den omfatter alle aspekter af et byområdes livscyklus. Det betyder, at der arbejdes ud fra en holistisk og fleksibel tilgang, der tilgodeser byområdets samlede bæredygtige formåen dens performance. De kvaliteter, som vurderes gennem DGNB har afsæt i de oprindelige tre bæredygtighedsaspekter (miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed), som i ordningen suppleres med vurdering af tekniske- og proceskvaliteter i byområder. De 5 hovedområder i DGNB er opdelt i 45 hovedkriterier, som igen er underopdelt i tilsammen 188 underkriterier, der indeholder relevante parametre til vurdering af de enkelte kvaliteter. Gennem en vurdering af de 45 kriterier, bliver det muligt at sammenligne individuelle byområder ud fra et fælles sæt af bæredygtighedskriterier og samtidig sikre en entydig, målbar standard for alle byområder, der certificeres efter ordningen. Tidligere er Carlsberg Byen og dele af Nordhavn blevet tildelt et DGNB certifikat. Udbygningsaftale Planlovens 21b åbner mulighed for, at en grundejer kan tage initiativ til en frivillig aftale med kommunen om at bidrage til udbygningen af infrastruktur i de tilfælde, hvor grundejeren finder det hensigtsmæssigt i forhold til udnyttelse af sin ejendom. Københavns Kommune har modtaget en opfordring fra grundejer til at indgå en frivillig udbygningsaftale, og parternes dialog har udmøntet sig i et udkast til en aftale om infrastrukturanlæg. Ved aftalen forpligter grundejer sig til at etablere følgende anlæg, som er fastlagt i eller er en følge af lokalplanen: 1. Anlæg 1: Grøn cykelrute (del af Amagerruten) fra Amagerfælledvej til Ørestads Boulevard samt videreførsel af cykelruten (del af Ørestadsruten) ved Emil Holms Kanal frem til mødet med cykelstien Amagerruten. Cykelruterne udformes som en cykelsti med en bredde på 3,5 meter og 0,5 meter rabat i gennem områdets byrum. 2. Anlæg 2: Fodgænger- og cykelovergang på Njalsgade, ved Emil Holms Kanal. 3. Anlæg 3: Omlægning af Amager Fælledvej mellem Njalsgade og Svinget. Partnerskabsaftale I en fælles forståelse mellem Københavns Kommune og grundejer om, at byudviklingen i området skal sikre, at intentionerne i lokalplanen realiseres også på de områder, der ligger uden for den kommunale plankompetence, er der udarbejdet en partnerskabsaftale. Heri forpligter parterne sig blandt andet over for hinanden til: 1. At der reserveres plads i en årrække til en daginstitution i området 2. At der arbejdes for at tiltrække en kulturel funktion til området 3. At 1 % af samtlige p-pladser er til el-biler og 1 % er til delebiler 4. At der samarbejdes om at integrere en skybrudsvej i området 5. At der oprettes en eller flere grundejerforeninger inden for området. Miljøforhold VVM Der er ikke anlæg eller projekter indenfor lokalplanområdet, der vurderes at være til skade for miljøet, og ses dermed ikke at være omfattet af VVM-bestemmelserne (bek. Nr af 15. december 2010) MPP, Lov om miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har vurderet, at der skal foretages en miljøvurdering af lokalplanen i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbek. nr. 939 af 3. juli 2013). Overordnet set peger resultaterne af den gennemførte miljøvurdering af lokalplanen på, at omdannelsen vil have en positiv betydning for lokalplanområdet og bydelen. Den begrænsede parkeringsdækning, udnyttelse af stationsnærheden, stianlæg samt opsamling og genbrug af regnvand mv. skal medvirke til at sikre et bykvarter opbygget efter miljørigtige principper. Med den arkitektoniske typologi, der er bærende for projektet, fastholdes bygningshøjderne i forhold til fortidsmindet Faste Batteri, hvis indretning er afhængig af Kulturstyrelsens godkendelse. Desuden indgår kulturhistorie i miljøvurderingen, og der er i lokalplanredegørelsen medtaget sædvanlige bemærkninger om museumsloven. Miljørapporten sendes i offentlig høring sammen med lokalplanforslaget. Klage over miljøvurderingen kan først indgives, når den endeligt vedtagne lokalplan er bekendtgjort. Trafikstøj Der er foretaget beregninger af støjbelastningen fra vejtrafikken på vejene omkring lokalplanområdet. Beregningerne viser, at der ikke er væsentlige problemer med at håndtere støjbelastningen fra vejtrafikken, hverken indendørs i bygningerne eller i forhold til udendørs opholdsarealer. Beregninger for det planlagte byggeris facader viser et behov for støjisolerende vinduer i enkelte facader afhængigt af, om en bygning anvendes til bolig 10 Københavns Kommune

11 eller erhverv og placering i forhold til vejene. Dette gør sig særligt gældende ved bygningsfacader orienteret mod Amagerfælledvej og Njalsgade. Ved bygninger, der er placeret med afstand til vejene, optræder der kun et mindre behov for støjisolerende vinduer, hvilket ligeledes er afhængig af bygningsanvendelsen. En mere detaljeret gennemgang af trafikstøjbelastningen for de enkelte bygninger er gengivet i miljørapporten. Miljømæssige gener fra virksomheder Der er ikke virksomheder i området, der kan give anledning til miljømæssige gener for lokalplanområdet. Den kystnære dele af byzonen Området ligger i den kystnære del af byzonen. På grund af den betydelige afstand samt de mellemliggende bebyggelser og anlæg opfattes området imidlertid ikke som en del af kysten. En visualisering i forhold hertil er derfor ikke påkrævet. Der anlægges en vej over fortidsmindet, hvorfra der bliver tilkørsel til det planlagte byggeris parkeringskælder, samt del af den grønne cykelrute, der skal etableres i planområdets grønne parkstrøg. To af bygningerne forudsættes opført indenfor den fastlagte beskyttelseslinje omkring fortidsmindet. De nævnte forhold omkring fortidsmindet Faste Batteri er drøftet med Kulturstyrelsen, der har godkendt principperne for planerne for området. Det vurderes derfor, at der vil kunne opnås de nødvendige tilladelser i henhold til museumsloven og naturbeskyttelsesloven. Weidekampsgade Ørestads Boulevard Fredninger og beskyttelseslinjer Det fredede fortidsminde Faste Batteri er i dag ikke særlig velplejet og fremstår ikke umiddelbart genkendeligt som et fortidsminde. Lokalplanen inddrager fortidsmindet som en del af lokalplanområdets friareal og fastlægger her anlæg af et rekreativt grønt område, som indbyder til ophold, under fortsat hensyn til fredningens formål. Artillerivej Njalsgade Der er kun en fjerdedel af det oprindelige Faste Batteri tilbage. På kortet ses grundplanen af Faste Batteri fra ca Ovenpå kortet er vor tids gader og metrostation indtegnet med rødt. (SSI) Weidekampsgade Svend Aukens Plads Ørestads Boulevard Amagerfælledvej Hollænderdybet Njalsgade Trafikstøj i 1,5 meters højde, 2025 trafiktal. Grontmij Københavns Kommune 11

12 Skygge- og vinddiagrammer Diagrammerne ved sommersolhverv og jævndøgn giver et billede af solforholdene i områdets byrum, samt højhusenes skyggepåvirkninger af omgivelserne. Lysforholdene har sammen med vindforhold været vigtige designparametre ved udformning af masterplanen. At bygningerne trapper ned mod det centrale grønne parkstrøg gør, at parkstrøget, som områdets vigtigste byrum, har sol i mange af dagens lyse timer. Fortidsmindet Faste Batteri, som ligger i områdets vestlige ende, har gode solforhold hele dagen, dog er byrummet eksponeret i forhold til vind, og der kan med fordel plantes træer ud til Ørestads Boulevard for at bryde vinden. Ved højhusene i byggefelterne I og III er der også turbulens på grund af byggefeltets højde. Der er udarbejdet en vindanalyse, som kortlægger fremtidige vindforhold for lokalplanområdet med fokus på de offentlige byrum. Rapporten anviser, hvordan vindforholdene kan forbedres, og hvordan funktionen af byrummet kan tilpasses vindforholdene. 21. marts kl juni kl marts kl juni kl marts kl juni kl juni kl Københavns Kommune

13 Generelt er vindforholdene gode. I passagerne samt syd, øst og vest for området kan ophold anbefales i forhold til vind de fleste steder for siddende, længerevarende Vindkomfortanalyse uden beplantning. Vind-Vind ophold. Vindforholdene ved de to punkthuse er dog præget af, at husene trækker vinden ned. Det medfører, at vindkomforten tæt ved punkthusene kun er egnet til kortere ophold og gang. Særligt nord for det nordvestlige punkthus er der meget vind; arealet kan sammenlignes med Codan-bygningen ved søerne. Der skal i byggesagen arbejdes for at mindske vindpåvirkninger i den endelige bebyggelses form. Sol- og vindanalyse er sat sammen i et diagram, som giver et billede af de mikroklimatiske forhold, langs det centrale grønne parkstrøg. Desuden giver kortet også en indikation af, hvor det giver mest mening at placere forskellige funktioner i byrummene. Byrummenes udformning og programmering er udviklet på baggrund af dette kort. Vindkomfortanalyse med beplantning. Analysen viser hvor ofte det blæser mere end 6 m/s vægtet for alle vindretninger. Vind-Vind Skoven Mange soltimer og dagsvarieret soleksponering Spredt beplantning kan nedbryde vind Varmt og fugtigt Sportspladsen Højt aktivitetsniveau er ideelt Køligt og luftigt Torvet Et intimt byrum, stor varmeakkumulering fra bygninger Strategisk beplantning til vindskærmning anbefales Varmt og tørt Komfort index Godt - tillader stillesidende aktivitet Lavt - kræver fysisk aktivitetsniveau Lavt - kræver høj fysisk aktivitetsniveau og/eller læskabende elementer Vandpladsen Stor rumlighed og mange soltimer Strategisk beplantning til vindskærmning anbefales Køligt og fugtigt Mikroklimatiske forhold i friarealerne. Tredje Natur Københavns Kommune 13

14 Sammenhæng med anden planlægning og lovgivning Overordnet planlægning Regional udviklingsplan 2012 Region Hovedstaden vedtog i september 2012 en regional udviklingsplan. Den er en vision for hovedstadsregionens udvikling i de kommende år inden for trafik, uddannelse, klima og erhverv. Lokalplanen er i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan. Fingerplan 2013 I følge Fingerplan 2013, der er Miljøministeriets landsplandirektiv for planlægning i hovedstadsområdet, skal stationsnære kerneområder udnyttes med bebyggelsesprocenter, der modsvarer den centrale beliggenhed og gode tilgængelighed. Afgrænsningen af det stationsnære område kan her ske som et m cirkelslag. Der kan således placeres kontorbygninger over m 2. Lokalisering i de stationsnære områder skal bidrage til en trafikal adfærd, hvor væsentlig flere benytter kollektiv transport. At placere kontorerhverv tæt på Islands Brygge Station er således i overensstemmelse med Fingerplanen. Fingerplanen 2013 bestemmer også, at kommunernes planlægning gennem rækkefølgebestemmelser bidrager til at sikre, at byudvikling og byomdannelse koordineres med den overordnede trafikale infrastruktur og den kollektive trafikbetjening, at der er et rigeligt og varieret udbud af planlagte byggemuligheder, som dog ikke væsentligt overstiger forventet nybyggeri i hovedstadsområdet i planperioden, og at der sker en balanceret udvikling mellem de forskellige egne i hovedstadsområdet. Københavns Kommunes rækkefølgeplan respekterer dette. Rækkefølgeplanen ændres ikke med denne lokalplan. Københavns Kommune, Kort og data er vejledende. Forslag til Kommuneplan 2015 Lokalplanen er i overensstemmelse med forslag til kommuneplan Området er udpeget i forslag til kommuneplan 2015 som et område til anvendelse som boliger og serviceerhverv (C3*). Området kan anvendes til boliger og serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, butikker, restauranter, hoteller, erhvervs- og fritidsundervisning, grundskoleundervisning samt håndværk og andre virksomheder, der kan indpasses i området. Butikker tillades i overensstemmelse med bestemmelser om detailhandel i de generelle bestemmelser. Endvidere kan der indrettes kollektive anlæg og institutioner samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle, sundheds- og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med anvendelsen til boliger og serviceerhverv. Desuden er der ved stjernebemærkningen tilknyttet en særlig stjernebestemmelse til området. Området er omfattet af rækkefølgebestemmelse, og bebyggelse skal ligge C3* Forslag til kommuneplanrammer 2015 øst for det fredede Faste Batteri. I lokalplanen kan der fastlægges bebyggelse i flere byggefelter i op til 30 meters højde, ét byggefelt med mulighed for bebyggelse på op til 86 m og ét byggefelt med mulighed for bebyggelse på op til 99 m. Boligandelen skal udgøre mellem 30 og 75 procent af etagearealet. Bebyggelsesprocent er 185, men fastsættes i lokalplanen til 175 procent. Detailhandel Langs Njalsgade må der indrettes butikker med et samlet bruttoetageareal, der ikke må overstige m 2. Bruttoetagearealet i de enkelte butikker må ikke overstige m 2 for dagligvarebutikker og ikke 500 m 2 for udvalgsvarebutikker. Herudover må der i tilknytning til anvendelse til kulturformål, turistformål mv. indrettes udvalgsvarebutikker, der knytter sig til disse anlæg. Butikkernes størrelse skal afspejle deres sekundære funktion. Boligpolitik København vokser med nye indbyggere frem mod år 2025 ifølge de seneste prognoser. Det forudsætter en balanceret boligpolitik, der både skaber plads til mange nye borgere og fastholder København som en mangfoldig by. København skal vedblive at være en socialt bæredygtig by, hvor der også er boliger til mennesker med almindelige indkomster. København skal udvikle sig til en energirigtig by, hvor boligmassen bliver mere klimavenlig og energioptimerende. Mål Dat 14 Københavns Kommune

15 Trafikstøj Trafikstøjniveauet langs Ørestads Boulevard, Njalsgade og Amager Fælledvej ligger på db i 1½ og 4 meters højde. Der vil derfor være behov for tiltag, der kan sikre, at grænseværdierne for trafikstøj indendørs og udendørs kan overholdes. I lokalplanen er der taget højde for, at de vejledende støjgrænser kan overholdes, jf. desuden miljørapporten. Bydelsplan Lokaludvalgene udarbejder i samarbejde med borgerne og forvaltningerne bydelsplaner for Københavns bydele. Bydelsplanerne har to hovedformål. Det ene er at igangsætte en sammenhængende og fremadrettet dialog om byens udvikling mellem Borgerrepræsentationen og københavnerne. Det andet er, at formulere lokale principper for bydelenes fremtidige udvikling i relation til den gældende kommuneplan. I bydelsplanen for Amager Vest er angivet en række indsatsområder, herunder et godt hverdagsliv, viden og erhverv og København som metropol for grøn vækst. Lokalplanen lever op til bydelsplanen bl.a. ved planens centrale grønne parkstrøg og fastlæggelse af mindst 25 % erhverv og butikker langs Njalsgade, samt bestemmelser om aktivprogrammerede byrum for alle bydelens beboere og gæster. Lokalplaner i kvarteret Lokalplan 095 Seruminstituttet Formålet med lokalplanen er at opretholde størstedelen af området til offentlige formål, samt en udvidelse og modernisering af Statens Serum Institut. Den tilladte bygningshøjde er mindre i lokalplanområdets sydlige del end for det øvrige område Lokalplaner i området. Det aktuelle lokalplanområde er angivet med skravering Islands Brygge Station Det er lokalplanens formål at sikre grundlag for anlæg af Metrobanen med tilhørende Islands Brygge Station og Ørestads Boulevard med vejtilslutninger. 327 Ny Tøjhus Tidligere militærarealer, banearealer og ejendomme med erhverv og offentlig administration. Lokalplanen muliggør omdannelse til et attraktivt integreret byområde af høj arkitektonisk standard i samspil med Islands Brygges tilgrænsende boligområder og udnyttelse af beliggenheden. Der er et bindeled mellem Ørestad og City samt nærheden til Stadsgraven, havneparken og metrostationen ved Njalsgade. Tillæg 1 muliggør en forhøjelse af hotellet fra 86 m til 125 m og udvidelse af hotellets base. 301 Ørestad Nord Lokalplanen udgør den planlægningsmæssige ramme for udbygning af den nordlige del af Ørestad. Formålet med lokalplanen er bl.a. at gøre området attraktivt at færdes i og gennem, samt bidrage til liv på Universitetstorvet, som etableres centralt i området. 139 Forbrugerstyrelsen Lokalplanens formål er at fastlægge områdets anvendelse til offentlige formål, samt bl.a. at nye bebyggelser får en arkitektonisk udformning, der tilgodeser dens fritliggende placering ved Amager Fælled, og ligeledes at beplantningen tilpasses den omgivende Amager Fælled. 348 Artillerivej Øst Lokalplanen muliggør udbygningen af Skolen på Islands Brygge og opførelse af en børneinstitution. Det grønne præg skal bevares og skabe forbindelse til Islands brygge, Amager Fælled og Ørestad. De kulturhistoriske kvaliteter og særlige boligmiljøer på stedet, skal ligeledes bevares. 520 Bardenflethsgade II Lokalplanen muliggør, at der kan opføres boliger i stedet for den ellers planlagte erhvervsbebyggelse. Der skal gøres plads til en børneinstitution. Området er placeret centralt i byen afgrænset af Amager Boulevard, Amagerfælledvej, Peter Vedels Gade og Statens Serum Institut. Miljø i byggeri og anlæg Københavns Kommune har besluttet, at der skal tænkes miljørigtigt i forbindelse med nybyggeri, større renoveringer, byfornyelse og anlægsarbejder. Derfor har Borgerrepræsentationen tiltrådt retningslinjerne Miljø i byggeri og anlæg, Heri berøres emnerne miljørigtig projektering, energi og CO 2, materialer og kemikalier, vand og afløb, byens rum, liv og natur, affald, støj, indeklima og byggepladsen. Minimumskravene skal følges i forbindelse med nybyggeri, større renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune er bygherre eller kontraktmæssig bruger, samt ved støttet byggeri og byfornyelse. Private Københavns Kommune 15

16 opfordres til at hente ideer fra retningslinjerne. Miljø i byggeri og anlæg 2010 oplyser i øvrigt om love, regulativer og publikationer om emnet, samt adresser på kommunale og statslige instanser, hvor der kan hentes oplysninger om miljøorienteret byggeri. Miljø i byggeri og anlæg 2010 kan hentes på Regnvand Håndtering af regnvand skal ske ifølge Københavns Kommunes Spildevandsplan tillæg nr. 3. Områdets spildevand er planlagt separeret i to fraktioner. Regnvandet skal afleveres i skel efter aftale med HOFOR. Regnvandet kan ledes i rør og/eller overfladen. Regnvandet kan opsamles, genanvendes, forsinkes, fordampes, nedsives og/eller afledes til eksisterende vandområde. Der kan være tale om håndtering indenfor enkeltmatrikler, eller om at flere matrikler går sammen om lokale løsninger, herunder udledning til havnen. Regnvand skal tilstræbes genanvendt og kan eksempelvis bruges til vanding, springvand, vaskeri, bilvask eller toiletskyl. Regnvand til toiletskyl kan dog ikke tillades i daginstitutioner, skoler, plejehjem, sportshaller, cafeteriaer og andre bygninger, hvor der er offentlig adgang. Københavns Kommune har udgivet en håndbog, der beskriver en række metoder og løsninger. Denne kan hentes på Endelig giver planloven hjemmel til, at der kan stilles krav om brug af regnvand til toiletskyl og tøjvask i maskine. Forvaltningen er ikke bekendt med, at der er større problemer forbundet hermed. Hvis der i en konkret sag kan dokumenteres andre løsninger med samme effekt, vil der være mulighed for at søge dispensation. Skybrudssikring Københavns Kommune har vedtaget en Klimatilpasningsplan i 2011 og som udløber heraf, en Skybrudsplan i Der er ikke registreret oversvømmelsesproblemer inden for området. Skybrudsplanen beskriver metoder, prioriteringer og tiltag, der skal sikre, at København højst oplever skadesvoldende oversvømmelser ved skybrud sjældnere end én gang hvert 100. år. Områdets centrale grønne parkstrøg og de øvrige byrum i planen skal hjælpe med at forsinke og videretransportere vand der bl.a. kommer fra Svinget nordøst for området ud til Stadsgraven under skybrudssituationer. Graven på fortidsmindet Faste Batteri planlægges også anvendt som forsinkelsesbassin. Vandbassinet på Vandpladsen kan evt. kobles på Emil Holms Kanal. På den måde skybrudssikres området samtidig med, at de blå elementer bidrager med rekreativ værdi til området. 16 Københavns Kommune

17 Tilladelser efter anden lovgivning Affald Der skal afsættes plads til opsamling af kildesorteret affald i henhold til Københavns Kommunes Regulativ for erhvervsaffald og Regulativ for husholdningsaffald. Til kildesortering af husholdningers affald skal der afsættes plads til papir, pap, plast, metal, elektronik, batterier, samt evt. glas og farligt affald. Desuden skal der afsættes plads til dagrenovation. Til kildesortering af erhvervsaffald er der typisk behov for plads til papir, pap, glas, plast, elektronik og farligt affald, foruden restaffald. Affaldet kan placeres i affaldsrum i gården eller i fælles miljøstationer. Affaldsrummet skal placeres bolignært for alle, og affaldet skal placeres, så det let kan afhentes. Det anbefales, at der afsættes 0,5 m 2 per bolig til et affaldsrum til storskrald og elektronikaffald. Genanvendeligt affald fra husholdninger må ikke sammenblandes med genanvendeligt affald fra erhverv, når erhvervet har en affaldsmængde, der overstiger, hvad der forekommer fra en husstand. Større mængder madaffald fra for eksempel restauranter, kantiner, storkøkkener, caféer, indkøbscentre og lignende skal frasorteres til bioforgasning. Beholderantal og -placering for boliger skal aftales med Teknik- og Miljøforvaltningen, Byens Udvikling, der desuden kan rådgive om indretning af miljøstationer, nærgenbrugsstationer mm. Jord- og grundvandsforurening Arealet er kortlagt på vidensniveau 2 efter Jordforureningsloven, en lille del af matrikel 170, Njalsgade 101, er dog udtaget af kortlægningen. I forbindelse med etableringen af den midlertidige daginstitution på Njalsgade blev der foretaget yderligere miljøundersøgelser i 2010, inden der blev givet 8 tilladelse til institutionen. Byggeri af boliger skal ligeledes have en 8 tilladelse. Bortskaffelse af og håndtering af forurenet jord skal ske i henhold til Jordregulativ for Københavns Kommune 1. januar Dette kan hentes på hjemmesiden www. kk.dk/publikationer eller rekvireres på tlf Jorden kan anmeldes via Ved ændring af areal til følsom arealanvendelse så som boliger, børneinstitutioner, skoler, offentlige legepladser, kolonihaver og lignende skal ejer/bruger sikre, at den øverste ½ meter på ubefæstede arealer består af rene materialer (jord, sand, grus el. lign.) eller varig fast belægning, (jf. Jordforureningsloven 72 b). Hvis det rene jordlag eller den faste belægning senere skal fjernes, skal ejer/bruger på ny sikre, at den øverste ½ meter består af rene materialer eller der udlægges varig fast belægning. Der skal indhentes en tilladelse til bygge- og anlægsarbejde og ændret arealanvendelse, når grunden er kortlagt på vidensniveau 1 eller 2. Tilladelsen skal indhentes hos Teknik- og Miljøforvaltningens Enhed for Jord og Affald inden arbejdet påbegyndes. Skal der udledes oppumpet grundvand til kloak, skal Teknik- og Miljøforvaltningens Enhed for Forurenende virksomhed tillige søges om udledningstilladelse. Skal oppumpet grundvand udledes til recipient (vandløb, åer, søer, havnen mm) skal Teknik- og miljøforvaltningens Enhed for Vand og VVM, søges om tilladelse. Hvis der i forbindelse med byggeriet skal bortledes mere end m 3 /år grundvand, eller hvis en grundvandssænkning står på i mere end 2 år, skal Teknik- og Miljøforvaltningens Enhed for Vand og VVM, ansøges om bortledningstilladelse. Her skal der endvidere indhentes tilladelse til udførelse af boringer og udledning af forurenet vand fra byggegruben. Permanent dræning af grundvand i Københavns Kommune tillades som udgangspunkt ikke. Regler og retningslinjer kan hentes på hjemmesiden eller rekvireres på tlf Museumsloven og naturbeskyttelsesloven Arbejder, der forudsætter udgravning i grunden, kan medføre påbud om midlertidig standsning i henhold til museumsloven 26 og 27 (beskyttelse af jordfaste fortidsminder). Københavns Museum skal kontaktes i god tid forud for iværksættelse af anlægsarbejdet, så der kan iværksættes en forundersøgelse, inden et jordarbejde påbegyndes. Enhver ændring, herunder retablering, beplantning, skiltning, anlæggelse af stier m.v., inden for fortidsmindets fredningsgrænse skal tillades af Kulturstyrelsen i henhold museumsloven ( 29 e m.fl.). I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget har Københavns Kommune og bygherren haft en dialog med Københavns Kommune 17

18 Kulturstyrelsen. Kulturstyrelsen kan acceptere den forslåede bebyggelse inden for beskyttelseslinjen. Fortidsmindet Faste Batteri Fortidsmindets beskyttelseslinje Frednings- og beskyttelseslinjer for fortidmindet Faste Batteri Rottesikring Grundejere skal rottesikre og renholde deres ejendomme, herunder brønde og stikledninger, således, at rotters levemuligheder på ejendommene begrænses mest muligt. Dette fremgår af Miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter, kap. 1, 3. Især ved etablering af grønne facader og lignende vil det være nødvendigt at sørge for at forhindre rotteangreb på bygninger. Tagfladeafvanding som udledes til recipient, fx havnen, skal etableres, så rotter ikke kan trænge ind i afløbssystemet. Luftfartsloven Der er højdebegrænsende servitutter for arealerne i lokalplanområdet af hensyn til indflyvningsplanen for Københavns Lufthavne. Derfor skal der indhentes godkendelse fra Statens Lufthavnsvæsen til byggerier i området. 18 Københavns Kommune

19 Lokalplan Faste Batteri III I henhold til lov om planlægning fastsættes hermed følgende bestemmelser for området afgrænset af Njalsgade, Ørestads Boulevard, skel mod matr.nr. 11 Eksercerpladsen, København, og Amagerfælledvej. 1. Formål Lokalplanen skal udgøre det planmæssige grundlag for at udvikle lokalplanområdet til et tæt og funktionelt blandet bykvarter i samspil med de tilgrænsende områder Islands Brygge, Amagerbro, Ørestad Nord og Statens Serum Institut. Som led heri skal følgende overordnede hensyn tilgodeses: Stationsnærheden i forhold til Islands Brygge metrostation ønskes udnyttet til at skabe et tæt bykvarter med arbejdspladser, boliger og besøgsmål. Området fastlægges til boliger og serviceerhverv, hvor der skal ske en blanding af funktionerne i kvarteret ud fra et ønske om at skabe et attraktivt og varieret område med en grøn profil, der understøtter et velfungerende byliv for områdets beboere, ansatte, besøgende og brugere. Fortidsmindet Faste Batteri renoveres og formidles, så det kan opleves som et historisk element og samtidig fremstå som et attraktivt, grønt område med offentlig adgang. Krav til det centrale grønne parkstrøg skal sikre, at byrummet udformes som områdets varierede grønne landskabelige forbindelsesstrøg med en biodivers bynatur af høj kvalitet, samt opholds- og legemuligheder for alle aldersgrupper, integreret med adgangsarealer til bebyggelsen og med stiforbindelser. Kravene skal sikre, at byrummets udformning bidrager til ønsket om at binde bydelene og områdets bebyggelse sammen samt, at det udformes, så det bidrager til områdets synlige grønne udtryk. Byrummet skal udformes med hensyntagen til skybrudsplanen for området og med plads til de grønne cykelruter Amagerruten og Ørestadsruten, samt gangstier der forbinder Amagerfælledvej, Njalsgade og Ørestads Boulevard. Krav til at områdets bryrum udformes og indrettes så de tilsammen tilbyder variation af ophold og aktivitets muligheder for alle brugergrupper. Krav til udformning af bebyggelsen med en karréstruktur i den Københavnske skala skal sikre, at området binder bydelene Amagerbro og Islands Brygge sammen. Inden for hver karré skal bebyggelsens begrønning og varierende højder være med til at bidrag til byens profil. Krav til de to signatur-højhuse skal sikre, at de fremstår som slanke tårne med arkitektur af høj kvalitet og et synligt begrønnet udtryk. Krav til bebyggelse langs Njalsgade skal sikre en åbenhed i stueetagerne, der er med til at omdanne gaden til en bymæssig gade. Krav til anvendelse og udformning af kantzoner og stueetager langs byrummene skal bidrage til at harmonere med graden og karakteren af liv samt oplevelse i det pågældende byrum fra det fredelige til det meget aktive med udadvendte funktioner primært ud til Vandpladsen og Njalsgade. Området skal udvikles efter miljørigtige og bæredygtige principper, hvor byøkologi er integreret i arkitekturen og indikerer en bæredygtig by. Det skal ske ved krav til friarealer, ved krav om brug af naturlige og/ eller genanvendelige materialer, ved bestemmelser om miljømæssige servicefunktioner, ved udnyttelse af den eksisterende infrastruktur, herunder fjernvarmenettet, og ved krav til håndtering af regnvand. Det tilstræbes, at byggefelterne i området beplantes og udnyttes rekreativt, indtil byggeri bliver aktuelt. 2. Område Stk. 1. Områdeafgrænsning Lokalplanområdet afgrænses som vist på tegning nr. 1 og omfatter ejendommene matr.nr. 67, 147, 170 og 386 Eksercerpladsen, København, og alle parceller, der efter den 1. maj 2015 udstykkes i området. 3. Anvendelse Stk. 1. Generelt Området fastlægges til helårsboliger og serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, butikker, restauranter, hoteller, erhvervs- og fritidsundervisning, grundskoleundervisning samt håndværk og andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området. Endvidere må der indrettes kollektive anlæg og institutioner samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle, sundheds- og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med anvendelsen til boliger og serviceerhverv. Kommentar Ved helårsboliger forstås, at det er i strid med lokalplanen at anvende boliger til ferieboliger og lignende. Der kan ikke i en lokalplan stilles krav om folkeregistertilmelding, men en folkeregistertilmelding vil normalt opfylde kravet om helårsbeboelse. Stk. 2. Fordeling Fordelingen af anvendelserne skal ske efter de retningslinjer, der fremgår af tegning nr. 2. Herunder er vist arealer der er egende til opførelse eller indretning af børneinstitutioner, kulturfunktioner, hotel samt mulig placering af detailhandel. Anvendelsen af stueetager er fastlagt i stk. 6. Indretning af bebyggelse må ikke ske således, at erhverv og institutioner placeres over etager med boliger. Københavns Kommune 19

20 Kommentar Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der i overliggende boliger kan udøves de former for erhverv, der umiddelbart er tilladt i boliger. Stk. 3. Boligstørrelser Mindst 75 procent af boligetagearealet skal indrettes med boliger på mindst 95 m 2 bruttoetagereal i gennemsnit. Ingen boliger, herunder boliger, der fremkommer ved opdeling af eksisterende boliger, må være mindre end 50 m 2 bruttoetagereal. Mindst 15 procent af boligetagearealet skal indrettes med boliger på mellem 50 m 2 og 70 m 2 bruttoetagereal, med mindre særlige bygningsmæssige forhold hindrer dette. Bestemmelserne gælder for den enkelte ejendom og er eksklusive pulterrum i boligen. Boliger for ældre og personer med handicap samt socialt betingede bofællesskaber er, såfremt de opføres efter gældende lovgivning herom, undtaget fra bestemmelserne om boligstørrelser. Kollegie- og ungdomsboliger er, uanset de opføres efter gældende støttelovgivning eller ej, ligeledes undtaget fra bestemmelserne om boligstørrelser. Disse boliger skal have et bruttoetageareal på mellem 25 og 50 m 2. Uanset bestemmelserne om boligstørrelser kan der opføres eller indrettes bebyggelse med særlige boformer med større fællesarealer indeholdende lokaler og faciliteter til rådighed for beboerne, som for eksempel bofællesskaber. Boligerne i sådanne boligformer skal have en størrelse på mindst 75 m 2 bruttoetageareal i gennemsnit. Ingen boliger må være mindre end 50 m 2 bruttoetageareal. Fællesarealer skal udgøre mindst 12,5 procent af bruttoetagearealet og skal etableres i umiddelbar sammenhæng med boligerne. Kommentar Der vil kunne dispenseres fra bestemmelsen om, at boligstørrelser gælder for den enkelte ejendom, såfremt der indgås en aftale om fordeling af boligstørrelser mellem flere ejendomme på betingelse af, at det ved tinglysning sikres, at bestemmelserne om boligstørrelser iagttages for ejendommene under ét. Stk. 4. Fællesanlæg I forbindelse med nyt boligbyggeri skal der opføres eller indrettes fællesanlæg for bebyggelsens beboere af størrelsesordenen 1 procent af etagearealet samt anlæg for affaldssortering, herunder storskrald (miljøstationer). Disse anlæg kan være fælles for flere bebyggelser. Kommentar Fællesanlæg for bebyggelsens beboere kan være fælles vaskeri, beboerlokaler, beboerværksteder, beboerhotel og lignende. Stk. 5. Forureningsklasse Der må ikke udøves virksomhed, som i mere end ubetydelig grad kan medføre forurening (forureningsklasse 2 med vejledende afstandskrav på 20 m til boliger og lignende). Stk. 6. Anvendelse af stueetager Langs de på tegning nr. 2 markerede åbne facader skal mindst 50 pct. af stueetagen anvendes til publikumsorienterede serviceerhverv, såsom restauranter, cafeer og lignende, til liberale erhverv, såsom pengeinstitutter, advokat- og ejendomsmæglervirksomhed, forsikringskontorer, klinikker og lignende, til fritidsprægede og/eller kulturelle funktioner, til udadvendte virksomhedsfunktioner, såsom foyer, reception, udstillingslokaler, showroom, værksteder, kantine og lignende, samt fællesarealer og fællesanlæg, jf. stk. 3 og 4. Bestemmelserne gælder for etagearealet i lokaler orienteret mod den enkelte gadestrækning under ét. Langs de på tegning nr. 2 markerede aktive facader skal mindst 75 pct. af stueetagen anvendes til de samme funktioner, undtaget fællesareal og fællesanlæg, samt til butikker langs Njalsgade og Amagerfælledvej. Bestemmelserne gælder for etagearealet i lokaler orienteret mod den enkelte gadestrækning under ét. Kommentar Se 6. og 7. ift. stueetagernes facademæssige udtryk og samspil med de omgivende byrum, samt 5 stk. 4 om stueetagens udformning. Bestemmelser om butikker er fastlagt i stk. 7. Stk. 7. Butiksareal Langs Njalsgade og om hjørnet ved Amagerfælledvej må der indrettes butikker med et samlet bruttoetageareal, der ikke må overstige m 2. Bruttoetagearealet i de enkelte butikker må ikke overstige m 2 for dagligvarebutikker og ikke 500 m 2 for udvalgsvarebutikker. Herudover må der i tilknytning til anvendelse til kulturformål indrettes udvalgsvarebutikker med et samlet etageareal på indtil m 2. Butikker skal etableres inden for de på tegning nr. 2 med mørkeblå markerede arealer ud mod Njalsgade og Amagerfælledvej. Kommentar Opmærksomheden henledes på, at planloven 5t indeholder særlige regler om beregning af bruttoetageareal til butiksformål. 4. Vej- og stiforhold Stk. 1. Opretholdelse og udvidelser af vejlinjer a) Mod Njalsgade opretholdes den eksisterende vejlinje. Der må etableres op til 4 overkørsler fra Njalsgade, som markeret på tegning nr. 3, én overkørsel til det privat fællesvej udlagt i stk. 2. pkt. b), én overkørsel til den grønne cykelrute samt to i forbindelse med tilkørsler til underjordisk parkeringsanlæg. b) Mod Ørestads Boulevard opretholdes den eksisterende vejlinje. c) Mod Amagerfælledvej opretholdes den eksisterende vejlinje, bortset fra en strækning, hvor der fastlæg- 20 Københavns Kommune