Bliv klogere på diabetes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bliv klogere på diabetes"

Transkript

1 Bliv klogere på diabetes Hvordan måler jeg mit blodsukker? Hvad må jeg spise, hvis jeg har diabetes, og hvad kan være farligt? Hvordan undgår jeg fodsår og hvilke følgesygdomme skal jeg passe på? Hvordan får jeg en god ferie og et godt sexliv med diabetes? Læs denne guide, hvor du også får information om en fremtidig metode til at behandle diabetes. Af Astrid Wierzba, Mette Fensbo og Laura Rode Nygaard. Redigeret: Juni 2012

2 03 Ny diabetes-medicin på vej 05 Fra arvelig sukkersyge til folkesygdom 08 Er dit blodsukker stabilt? 11 Mellem madglæde og kulhydratfokus 13 Tag dine fodsårsregler 16 Rejseguide til diabetikere 18 Diabetespatienter dør af deres følgesygdomme 20 Beskyt dine nyrer 22 Et godt sexliv er en menneskeret 23 Få råd om livet med diabetes 2

3 Ny diabetes-medicin på vej Nye piller vil udskyde diabetikeres behov for insulin-indsprøjtninger af Laura Rode Nygaard, 23. juni 2012 Nu kan en række diabetikere snart slippe for at stikke sig. Tre nye piller vil gøre det muligt at udskyde behovet for den daglige insulinindsprøjtning, som er dyr, kan øge vægten, og som for mange er en ubehagelig oplevelse. De amerikanske producenter håber at kunne sende Canagliflozin, Dapagliflozin og Empagliflozin på markedet inden for de kommende år. Et dagligt stik med en nål i låret eller maveskindet. Det er hverdagen for en stor del af de danskere, der lider af type 2- diabetes -tidligere ' gammelmandssukkersyge'. Minimum én gang dagligt skal de sprøjte insulin ind i underhuden. Men nu er der tilsyneladende godt nyt. De seks medicinalgiganter, deriblandt Eli Lilly, AstraZeneca og Johnson & Johnson, der står bag de tre nye piller, har allerede offentliggjort fase 3-resultater for to af dem. Det er det sidste skridt inden godkendelse og betyder, at de er blevet testet på en stor gruppe patienter i en længere periode for at måle langtidseffekten. Har man type 2-diabetes, kan man i et stykke tid holde sygdommen på afstand med sunde kostvaner og motion. Senere kan der blive brug for at tage medicin i tabletform for at få blodsukkeret under kontrol. I sidste ende får omkring halvdelen af patienterne brug for insulin. Og det er dette sidste skridt, de nye piller kan udskyde. Allan Flyvbjerg, diabetesprofessor ved Aarhus Universitet, er positiv over for nye 3

4 piller: -Diabetes er i voldsom vækst i hele verden, hvor over 366 mio. mennesker har sygdommen. Det er et kæmpestort problem, så nye behandlingsformer er altid velkomne. De nye behandlinger kan dog ikke helbrede, men er et godt supplement til den gængse tabletbehandling, indtil insulin bliver nødvendigt, siger han. Stor risiko for overvægt Ifølge Malene Bagger, forskningschef i Diabetesforeningen, er der flere grunde til, at nogle vil undgå insulinbehandling. Bl. a. kan insulin øge vægten hos patienterne: -80 pct. af type 2-diabetikerne er overvægtige i forvejen. De ønsker at tabe sig, så det er meget ubehageligt for dem, hvis insulinen får dem til at tage på, siger hun. Insulin forhindrer kroppen i at udskille sukker gennem urinen, som i stedet sætter sig som fedt på kroppen. Desuden føler mange, at de bliver nødt til at spise mere, fordi insulin kan give tilfælde med alt for lave blodsukkerværdier, som kan give ubehagelige symptomer lige fra rysten og svedeture til kramper og koma i yderste tilfælde. En insulin-indsprøjtning er dyr. Nogle mærker kan koste helt op til 48 kr. pr. milliliter. Derudover føler mange ubehag ved at skulle stikke sig selv hver dag, fortæller Malene Bagger og tilføjer, at der desværre ikke er udsigt til insulin i pilleform i nær fremtid: - Hurtigtvirkende insulin skal, som navnet siger, virke hurtigt. Findes det i tabletform, vil det tage for lang tid, før virkningen sætter ind, og den virksomme dosis vil være for upræcis. Men man skal aldrig sige aldrig. En dag kommer det måske til at ske, siger hun. Selvom der endnu ikke er medicin, der kan helbrede, er nye produkter altid velkomne: - Det er godt, når der kommer de her nye produkter, så man lettere kan individualisere behandlingerne. Så er der flere at vælge imellem, når man skal finde det produkt, der er bedst for den enkelte. Bivirkninger De nye piller lover at bidrage til et vægttab, men der er også bivirkninger. Endnu har de amerikanske myndigheder været tilbageholdende med at godkende pillerne, der virker ved at hæmme optagelsen af glukose i nyrerne. Sukkeret bliver i stedet udskilt med urinen. Og det giver anledning til bekymring, da et forhøjet sukkerindhold i urinen kan give infektioner som blærebetændelse eller svamp i underlivet. De seneste år er et par nye produkter, der kan anvendes før insulinbehandlingen, kommet på banen. Ulempen ved disse er dog, at de også skal sprøjtes ind i underhuden med en nål. FAKTA DERFOR TAGER MAN PÅ AF INSULIN - Insulin forhindrer kroppen i at udskille sukker gennem urinen. Derfor sætter det sig som fedt i stedet. - Insulin sænker blodsukkerniveauet. For at det ikke skal blive for lavt, vælger nogle at spise flere mellemmåltider. UNDGÅ OVERVÆGT - Hvis du ikke er sulten, skal du ikke spise mere, fordi du frygter lave blodsukkerværdier. - Mål hellere dit blodsukker, hvis du er i tvivl. - Spis sundt og motioner regelmæssigt.gerne mellem 30 og 60 minutter dagligt, da du øger sukkeroptaget i musklerne ved at motionere. Virkningen varer i timer, så man bør motionere flere gange ugentligt for at opnå en vedvarende effekt. - Du ved, du er i risiko for at blive overvægtig, når du får insulin. Hold derfor øje med din vægt og find den rette balance mellem kost og motion. 4

5 Fra arvelig sukkersyge til folkesygdom Antallet af danskere med diabetes eksploderer Forebyggende helbredstjek og mere individuel patientuddannelse er nogle af de vigtigste værktøjer til at bremse den alarmerende stigning i antallet af diabetespatienter. Det mener Diabetesforeningen, der opfordrer stat, regioner og kommuner til at arbejde meget tættere sammen med Diabetesforeningen. Billedtekst: Lille William, der er født mere end tre måneder for tidligt, bliver behandlet med insulinpumpe af sin mor, Tanja Gyldenløve Tidemann, under vejledning af personalet på Regionshospitalet Randers tirsdag d.6.juli William vejede 820 gram og var 35 centimeter, da han blev født. Det gør ham til verdens mindste baby, der har fået tilkoblet en insulinpumpe. Den lille familie er stået frem med historien, for at andre måske kan bruge den til noget. Selv om det kun er én baby ud af eller der er født med sukkersyge, så har det for ham været en fantastisk behandling at få tilkoblet en insulinpumpe, der kan styre hans blodsukker helt ned i forsvindende små mængder. (Foto: Lars Rasborg/Scanpix 2010) 5

6 På blot 10 år er antallet af danskere med diagnosen diabetes fordoblet til i dag at omfatte danskere, og undersøgelser viser, at helt op mod danskere vil have diabetes i Det har ikke alene en lang række menneskelige konsekvenser for dem, der skal leve med sygdommen, men er også dyrt for samfundet. - I 2008 kostede diabetes rundt regnet samfundet 31 milliarder kroner i pleje og behandling, og det er klart, at det vil slå bunden ud af samfundsøkonomien, hvis udviklingen fortsætter, som vi forventer. Derfor er der al mulig grund til at gøre noget for at vende den udvikling, fortæller administrerende direktør i Diabetesforeningen, Henrik Nedergaard. Diabetes rammer laveste socialklasser og mænd. Ifølge Henrik Nedergaard har politikerne langt hen ad vejen fanget alvoren i budskabet, lige som der rundt om i landet gøres en stor indsats for at tage hånd om problemet gennem oplysningsarbejde og opsporing af uopdagede diabetikere. Alligevel er indsatsen slet ikke effektiv nok, når det drejer sig om udsatte grupper. - Diabetes har en social slagside og rammer især de grupper, der ikke har ressourcerne til at leve efter Sundhedsstyrelsens kost- og motionsråd. Det smitter af på børnene, der risikerer at blive overvægtige og inaktive hvilket er hovedårsagerne til, at mennesker udvikler type 2-diabetes. Mænd er også en udsat gruppe, det samme er mange danskere af anden etnisk oprindelse, der har en anderledes livsstil, end vi er vant til herhjemme. Det skal gøres nemt at skabe sunde vaner Han mener derfor, at der skal sættes fokus på de mest udsatte grupper, og at vejen ud af den negative spiral går gennem en samlet indsats fra det offentlige og civilsamfundet. Her er Diabetesforeningen en naturlig del af løsningen, mener Henrik Nedergaard. - Vi skal gøre det nemmere for folk at skabe sunde vaner. For eksempel ved at gøre det dyrere at spise usundt og billigere at købe sund mad eller ved at sætte idræt på som en daglig del af skoleskemaet. Det har Diabetesforeningen en masse erfaringer med, og derfor indgår vi gerne med viden og initiativer, når der skal laves forpligtende aftaler mellem stat, regioner og kommuner, lyder opfordringen fra Henrik Nedergaard. Helbredstjek forebygger sygdommen Et af de initiativer, Diabetesforeningen indgår i et samarbejde om, er pilotprojektet Helbredstjek, der ifølge chef for Forskning og Viden i Diabetesforeningen Malene Bagger 6

7 kan være med til at dæmme op for problemet. - Jo tidligere, man opdager diabetestegn, des bedre, for har man først passeret grænsen, er der ingen vej tilbage. Til gengæld kan man forebygge sygdommen, så den ikke indtræder, og dét kan et helbredstjek, hvor du får målt kolesteroltal, blodsukker osv. være med til at spore, fortæller Malene Bagger. Diabetespatienters livskvalitet afhænger af den opfølgende behandling Malene Bagger fremhæver også livskvalitet som et af de områder, der også har fået øget fokus i takt med, at flere lever med sygdommen. - Man skal huske, at det stigende antal sukkersygepatienter også dækker over, at flere lever med diabetes. Det er selvfølgelig godt, for det skyldes, at overdødeligheden blandt diabetespatienter er faldet, men det betyder også, at opgaven med at sikre dem et godt liv gennem opfølgende behandlinger er blevet vigtigere. Her viser offentlige tal for behandlingskvalitet (Det Nationale Indikatorprojekt) en betydelig forskel på indsatsen, som ifølge Diabetesforeningen også skyldes mangel på uddannelse og efteruddannelse i sundhedsvæsenet: - Det kan virke lidt tilfældigt, hvem der får en god behandling og hvem der ikke får det. Diabetes er desuden en sygdom, der kræver stor egenomsorg, og derfor er patientuddannelse en ekstrem vigtig del af behandlingen, hvor man lærer patienten at få kigget fødderne efter dagligt, tage den medicin, de har brug for, måle deres blodsukker dagligt, motionere osv., siger Malene Bagger. Diabetesforeningen opmuntrer Regioner og kommuner til i samspil med resten af sundhedsvæsenet at arbejde tæt sammen om en systematisk indsats for diabetespatienterne og gerne inddrage Diabetesforeningen. DIABETES I TAL Der findes i dag cirka danskere med konstateret diabetes. Næsten lige så mange menes at bære sygdommen uden en diagnose. Antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år. Cirka diabetikere er mellem år. Kvinder udgør 49 procent og mænd 51 procent af diabetikerne. Antallet af diabetikere er skævt fordelt i kommunerne særligt belastede af diabetes er Sønderborg og Norddjurs også selvom der korrigeres for, at der bor mange ældre i disse kommuner. I 2008 kostede diabetes samfundet 31,5 milliarder kroner svarende til næsten to procent af bruttonationalproduktet (BNP). Kilde: Diabetesforeningen. 7

8 Er dit blodsukker stabilt? Den daglige behandling af diabetes kan gøres nemmere, hvis du lærer selv at måle dit blodsukker. Du kender det fra lægen. Et lille prik på fingeren, en dråbe blod på en stiks og et øjeblik efter har du et tal for dit blodsukker. Men mens blodprøver for de fleste er noget, de får gjort ved lejlighed, er jævnlige blodsukkermålinger hverdag for mange diabetikere. - Det er ekstremt vigtigt for diabetikeren at holde sit blodsukkerniveau så tæt på det normale som muligt. Højt blodsukker slider på kroppen og giver skader på øjne, fødder, hjerte og nyrer, og derfor er det vigtigt at kende sit blodsukker og specielt at vide, hvad der sker med blodsukkeret, hvis du gør andre ting, end du plejer. Faktisk er det lige så vigtigt som at sørge for rigtig kost, motion, vægttab og medicin, fortæller klinikchef Thomas Almdal fra Steno. Forskel på type 1 og type 2- diabetikere Målingen fortæller således, om diabetikeren skal have lidt mere insulin for at få blodsukkeret ned igen, hvis det er højt eller om insulinen skal sættes ned, fordi blodsukkeret er for lavt. Alligevel er der forskel på, hvor tit 8

9 diabetikere skal foretage målingerne. - Som type 1-diabetiker bør man måle i forbindelse med måltiderne og til sengetid, det vil sige fire gange dagligt. Det samme gælder for insulin behandlede type 2-diabetikere. Type 2-diabetikere, der behandles med tabletter eller diæt, bør måle deres blodsukker en-to gange om uge, fastende. En gang eller to om måneden bør man måle sin døgnprofil, det vil sige i forbindelse med hvert hovedmåltid og før sengetid, fortæller Thomas Almdal. Nemt at måle blodsukkeret Hvor det tidligere var en tidskrævende og smertefuld proces at måle sit blodsukker, er det i dag blevet meget nemmere at måle sit blodsukker, fortæller ledende overlæge Jan Erik Henriksen fra Odense Universitetshospital. - Blodsukkeret kan i vore dage måles meget simpelt og hurtigt med diverse blodsukkerapparater, der alle bruger en-gangs blodsukkerstiks. Stiksen sættes ind i apparatet, påføres en lille dråbe blod og i løbet af få sekunder kan blodsukkerværdien aflæses på apparatet. Inden for de sidste år er der desuden kommet apparater på markedet, der kan måle blodsukkeret cirka hvert femte minut via en lille plastikkanyle, der sidder i underhuden på maven. Disse apparater benyttes primært til patienter med insulinbehandlet diabetes, der hele tiden har behov for at vide, hvad deres blodsukker er, fortæller Jan Erik Henriksen. Måling af HbA1c Han tilføjer, at det også er vigtigt at få taget en blodprøve til bestemmelse af patientens hæmoglobin A1c cirka hver 3. måned. - En blodsukkermåling fortæller dig, hvor højt eller lavt dit blodsukker er på prøvetidspunktet, mens en HbA1c værdi viser, hvordan dit gennemsnitlige blodsukkerniveau har været inden for de sidste 2-3 måneder. Den giver et godt billede af din gennemsnitlige regulering og risikoen for at udvikle komplikationer, men den kan aldrig erstatte de målinger, du selv udfører. FAKTA OM BLODSUKKER OG BLODSUKKERMÅLINGER Blodsukker er mængden af glukose i blodet, der bruges til at give dig energi, så din krop kan fungere. Sukkerstofferne skal fra blodbanen og ind i cellerne i kroppens væv for at give dig energi, og det er dét, insulinet hjælper dig med. Når du har diabetes, kan sukkerstofferne imidlertid ikke komme ind i kroppens celler eller har meget svært ved det, og derfor regulerer man med insulininjektioner. Blodsukkeret skal optimalt være 4-7 mmol/l før måltiderne og mindre end 9

10 7-10 mmol/l efter måltidet. Ved sengetid skal blodsukkeret være omkring 6-8 mmol/l. Tegn på for højt blodsukker er tørst, hyppig vandladning og træthed. For højt blodsukker kan skyldes for meget mad, for lidt motion, anden sygdom, feber, forkert injektionsteknik og stress. Tegn på for lavt blodsukker kan være sved, sult, uro, svimmelhed. For lavt blodsukker kan skyldes for lidt mad, alkohol, for meget motion, for høj dosis af insulin/tabletter eller forkert injektionsteknik. Stiks og fingerprikker er gratis for insulinbehandlede diabetespatienter, mens diæt-behandlede type 2 diabetes-patienter ikke får tilskud. Tabletbehandlede patienter får 150 stiks gratis om året. Der foreligger kun officielle anbefalinger for hvor ofte type 1- diabetikere skal måle blodsukker, ingen for type 2-Diabetikere. Type 1-Diabetes: Der er i flere store registerstudier fundet en klar sammenhæng mellem antallet af blodsukkermålinger og langtidsblodsukkeret. For type 1- diabetikere i penbehandling eller i behandling med insulinpumpe anbefales mindst fire daglige blodsukkermålinger (før morgenmad, midt på dagen, før aftensmad og før sengetid). Ekstra målinger ved bilkørsel, fysisk aktivitet og andre situationer, hvor blodsukkeret kan forventes at afvige fra normalen. Kilder: Kliniske retningslinjer for behandling af voksne med type 1- diabetes og overlæge, dr.med. Kirsten Nørgaard. Type 2-Diabetes: Ved behandling med tabletter, diæt og GLP-1- og DPP-4- præparater: Mål en til to gange om ugen (fastende før morgenmaden). Mål ved mistanke om akut lavt blodsukker og hvis du er syg. Ved tvivl bør målingen før morgenmaden suppleres med en måling to timer efter for at overvåge udsving. Ved behandling med én dosis insulin i døgnet: Mål én gang dagligt (fastende før morgenmaden). Ved afvigelse fra behandlingsmål kan suppleres med endnu en måling om aftenen (fastende før aftensmaden). Ved behandling med to doser insulin i døgnet: Mål to gange dagligt (fastende før morgenmaden og fastende før aftensmaden). Er der problemer med for lavt morgenblodsukker, kan man supplere med en måling om natten f.eks. kl. tre for at forhindre lavt blodsukker, mens man sover. Kilde: Professor, overlæge, dr.med. Sten Madsbad. 10

11 Mellem madglæde kulhydratfokus vegetabilske kilder som planteolier, minarine og fede fisk. Men husk at mere er ikke bedre, da kalorieindholdet er højt. Spis kun i begrænsede mængder. Spis brød til Kostrådene til diabetikere minder til forveksling om den mad, vi alle bør spise. Vi bringer de vigtigste råd og afliver et par myter. Spis masser af grøntsager Sandt. Grøntsager har et højt indhold af kostfibre og giver en øget fornemmelse af mæthed og færre kalorier. Kostfibre fra grøntsager (og havre, byg, rug, tørrede bønner, linser og frugt) medvirker i øvrigt til at sænke kolesterolindholdet i blodet og giver en fladere blodsukkerkurve efter et måltid. Der udover bidrager grøntsager med vigtige vitaminer og mineraler. Undgå nødder og mandler Forkert. Fedtindholdet i nødder og mandler er højt, men det er af den umættede slags, og derfor er det gavnligt for hjertet at spise hver dag. Det samme gælder avocado og andre Det er en myte, at diabetikere bør spise brød til alle måltider. Tørrede bønner og linser, pasta, ris, kartofler, gryn og frugt er lige så gode kulhydratkilder. Når du spiser brød, skal det i øvrigt helst være med mange kerner. Rugbrød med højt kerneindhold er den bedste brødtype, hvis du vil opnå et stabilt blodsukker, øget mæthed og begrænset kalorieindtag. Diabetikere må ikke spise sukker Forkert. Anbefalingerne for diabetikere adskiller sig ikke fra anbefalingerne for normalbefolkningen. En normalvægtig gennemsnitsperson må spise, hvad der svarer til gram sukker om dagen eller sukkerindholdet i en almindelig pose slik. Som diabetiker er det en god idé ikke at spise for meget sukker på en gang, da det kan være svært at styre blodsukkeret. Du må ikke drikke spiritus Jo, du må, men alkohol bør nydes sammen med mad med kulhydrater for at undgå for lavt blodsukker, hvis du er i insulin- eller tabletbehandling. Indtaget af alkohol bør generelt ikke overstige 1 genstand for kvinder og 2 11

12 genstande for mænd om dagen. Hvis du vil tabe dig og samtidig være mæt, bør du til gengæld overveje, om du skal lade flasken stå. Alkohol har et højt kalorieindhold. 1 gram alkohol giver næsten lige så mange kalorier som 1 gram fedt. Tag dine fodsårsregler Spis mange mellemmåltider Ikke nødvendigvis. Det afhænger af diabetesbehandling, fysisk aktivitet, lyst og præferencer. Få styr på dine kulhydrater Helt rigtigt. Ganske vist skal du hverken være kok eller videnskabsmand for at leve et sundt liv med diabetes, men som diabetiker er det vigtigt, at du kender kilderne til kulhydrater i den mad, du spiser. På den måde kan du selv tage styringen i forhold til at sammensætte din mad, så du opnår et mere stabilt blodsukker. Jo større indtag af kulhydrater i dine måltider, jo højere vil stigningen i blodsukkeret være og jo sværere vil det være at regulere. Kilde: Ernæringschef Bettina Ewers, Steno Diabetes Center Som diabetiker er det vigtigt, at du passer på dine fødder og plejer dem omhyggeligt. Fodsår kan medføre infektioner, der i sidste ende kan føre til amputation. Diabetes giver anledning til mange følgesygdomme og risikoen stiger med det antal år, man har haft diabetes. Det gælder blandt andet hjertekarsygdomme, nyrekomplikationer og øjenkomplikationer, men ifølge overlæge Klaus Kirketerp-Møller fra Hvidovre Hospital bør man som diabetiker have et særligt øje på sine fødder. En af bivirkningerne ved diabetes er, at man kan få nedsat følelse i fødderne og ikke så let mærker, hvis der er fremmedlegemer i skoen eller skoen klemmer. Derfor kan der let opstå vabler og sår, uden at man opdager det, fortæller Klaus Kirketerp-Møller. Den nedsatte følsomhed kan også give et anderledes gangmønster, der 12

13 belaster særlige punkter og giver hård og sårdannelse under den hårde hud. Det samme gælder fejlstillinger som platfod, nedsunken forfod og klotæer. Sukkersyge gør også, at man har mindre fedt på stødpuderne, og at huden bliver tyndere og nemmere kan sprække. Sidst men ikke mindst kan åreforkalkning være med til at ødelægge nervesystemet og blodomløbet, så sårene har svært ved at hele. Den daglige fodpleje er vigtig Som diabetiker er det derfor vigtigt, at man tager lægens råd alvorligt og husker at tjekke sine fødder hver aften, bruger de rigtige sko og besøger en fodterapeut med jævne mellemrum. Vi oplever ofte, at folk ikke helt erkender problemet, før det er for sent. Som diabetiker har man jo kun sig selv som reference og ofte tror man ikke, at det kan betyde det store, om der kommer en lille vabel eller hård hud. Men det kan det. Det betyder også, at vi som læger har en vigtig formidlingsopgave, så budskabet siver ind og folk handler efter det, siger Klaus Kirketerp-Møller. Flere sukkersygepatienter, flere fodsår Den problematik nikker man genkendende til på Køge Sygehus, hvor overlæge Jesper Fabrin oplever en stigning i antallet af sukkersygepatienter med fodsår. I takt med, at folk lever længere med sukkersyge, ser vi også flere fodsår, der har svært ved at hele. Derfor ser man mange steder et intensiveret samarbejdet mellem de forskellige faggrupper som diabeteslæger, fodterapeuter, bandagister, ortopædkirurger og karkirurger, der så at sige mandsopdækker patienten. På den måde når vi hele vejen rundt om en patient, som er med til at sikre en optimal forebyggelse og pleje af sukkersygepatienters fødder. Skarpere diagnose giver færre amputationer Et vigtigt skridt på vejen ville ifølge Jesper Fabrin også være, hvis alle diabetesbehandlere blev bedre til at identificere problemerne og henvise patienterne til de relevante specialister. Man kunne forebygge mange amputationer, hvis man kunne fange patienterne, inden det gik så galt. Ofte handler det om noget så simpelt som at finde et par gode sko, der aflaster foden og ikke trykker de forkerte steder. Når først såret er der, kan det udvikle sig ret slemt i løbet af få dage. SÅDAN PASSER DU PÅ DINE FØDDER 1. Hold dine fødder rene. Vask fødderne hver dag kortvarigt i lunkent vand. 13

14 2. Tør dine fødder grundigt. Tør fødderne grundigt. Tør godt mellem tæerne for at forebygge fodsvamp. 3. Brug fed creme dagligt. Nervebetændelse kan bevirke, at hudens indhold af fugt nedsættes med tør hud til følge. Brug derfor en fed creme dagligt for at holde huden blød og smidig. 4. Brug sko som ikke klemmer. Fodtøj er fodens beskyttelse. Det er derfor vigtigt, at du køber fodtøj, der passer præcist til din fod. Du bør købe sko sidst på dagen, hvor foden fylder mest. Hvis du mistænker eller har kendskab til, at du har nedsat følesans på fødderne, kan du ikke være sikker på at skoene passer, selv om de ikke klemmer. Få gode råd til skokøb hos din fodterapeut eller dér hvor man følger din sukkersyge. 5. Skift strømper hver dag. Du bør bruge strømper af ren uld til kolde fødder og af bomuld til varme fødder. Undgå kunstmaterialer. 6. Gå regelmæssigt til fodterapeut. Du bør få dine fødder kontrolleret mindst én gang om året. Husk henvisning fra lægen. 7. Se på fødderne hver dag. Det er vigtigt, at du undersøger dine fødder hver dag. Brug et spejl, hvis det kniber med at se hele foden. Du bør aldrig selv behandle hård hud og ligtorne med sakse, knive, fodhøvle eller andre ting, der beskadiger huden. Kontakt din læge ved fodsår og ved sår med tegn på infektion (rødme). 8. Klip tånegle lige over. Klip dine negle når du har vasket fødderne, og de endnu er bløde. Du skal klippe tåneglene lige over for at undgå nedgroede negle, der kan beskadige huden. Klip ikke for tæt på huden. Kilde: Diabetesforeningen Rejseguide til diabetiker Selv om du har diabetes, kan du sagtens rejse på ferie under fremmede himmelstrøg. Det kræver bare en lille smule planlægning og frem for alt rejselyst. 1. Kontroller dit blodsukker, før du rejser. Inden du tager på ferie, bør dit blodsukker være stabilt. Kontakt eventuelt din læge, der kan kontrollere dit blodsukker inden du rejser. 2. Sygesikring og forsikringer. Du skal sikre dig, at du har sygesikringsbevis og forsikringer på plads. Der er kommet nye regler for det gule sygesikringsbevis, der betyder, at det geografisk dækningsområde er blevet mindre, og dækning af hjemtransport er bortfaldet i stort omfang. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at du og din familie på jeres rejse er dækket 14

15 godt nok af det gule sygesikringsbevis eller om I bør supplere med en privat rejseforsikring. Suppler eventuelt også med et blåt EU sygesikringsbevis. 3. Medicin til hele ferien. Husk at medbringe medicin, kanyler og teststrimler til hele ferien. Medbring evt. en ekstra blodsukkermåler og små sprøjter, du kan have i lommen. Små sprøjter er nemme at håndtere og sikrer, at insulinen ikke bliver ødelagt, fx når I skal til stranden eller hvis I pludselig får lyst til at tage på café. 4. Opbevar din medicin sikkert. Det er vigtigt, at du opbevarer din insulin, så den ikke udsættes for større temperaturudsving, end medicinens indlægsseddel anbefaler, da det kan ødelægge insulinens virkning. En let løsning kan være en køletaske til 2 eller 4 penne. 5. Ekstra blodsukkermålere. Hvis en forsvinder, kan du være meget heldig stillet især i egne, hvor blodsukkermålere ikke er let tilgængelige. 6. Tjek din håndbagage. Du må gerne tage din flydende medicin med om bord på flyet i din håndbagage. Din håndbagage bør bl.a. rumme: Insulin, nåle, tabletter, testudstyr til blodsukkermåling, testmateriale til måling af ketoner, og hvad du ellers behøver til din behandling. skærpede sikkerhedskontrol i lufthavnen, kan du medbringe en underskrevet lægeattest, der dokumenterer, at du har insulinkrævende diabetes. Gerne på engelsk. 8. Oplys kabinepersonalet. Om bord på flyet er det en god idé at oplyse kabinepersonalet om din diabetes. Allerede når du bestiller din rejse, kan det også være en god idé at fortælle, at du har diabetes. På den måde giver du flyselskabet mulighed for at tage hensyn til dig i forbindelse med servering af mad på flyveturen. 9. Tidsforskelle, aktivitet og sol. Rejser du langt væk fra Danmark, kan du opleve store tidsforskelle. Tidsforskellene kan påvirke dine normale spisetider og dit insulinindtag. Ændret aktivitetsniveau og overdreven solbadning kan også påvirke dit insulinbehov. For at regulere dit blodsukker bedst muligt, bør du derfor foretage hyppige blodsukkermålinger under din ferie. 10. At rejse er at leve. Rejs ud og nyd verden også som diabetiker. Kilde: Diabetesforeningen 7. Sikkerhedskontrollen i lufthavnen. For at imødekomme den 15

16 Diabetespatienter dør af deres følgesygdomme Hjerte/karsygdomme og diabetesnervesygdomme er de absolut hyppigste og mest alvorlige følgesygdomme, når man er diabetiker. Og alt efter hvor de rammer kan de resultere i yderligere følgesygdomme. Det kan f.eks. være diabetisk øjensygdom, som kan føre til nedsat syn og i værste fald blindhed. Diabetikere har også en øget risiko for at udvikle grå stær, ligesom nyrerne kan blive beskadiget. Både type 1 - og type 2- diabetikere kan udvikle de frygtede sygdomme, som belaster og præger hverdagen for den enkelte og i høj grad forringe livskvaliteten såvel fysisk som psykisk. Malene Bagger, chef for Forskning & Viden, Diabetesforeningen: - Når man får diabetes er blodsukkeret højere end normalt, og følgesygdomme hænger sammen med netop for højt blodsukker, samtidig med at tendensen til at udvikle sygdommene også er arvelig betinget. Den nyeste rapport om kvaliteten af diabetesbehandlingen på sygehusambulatorierne NIPrapporten 2011, som omfatter patientforløb på diabetesambulatorierne fra marts 2010 til februar 2011 viser at 22 procent af type 1-diabetikerne og 18 procent af type 2-diabetikerne har et langtidsblodsukker over ni procent. Og de tal betegner Malene Bagger som dybt foruroligende. De hyppigste følgesygdomme: Hjerte/karsygdom Nyrekomplikationer Nervekomplikationer Fodsår Øjenkomplikationer Tandkødsbetændelse og paradentose Gastroparese (mavesækslammelse) Seksuelle komplikationer Funktioner går til grunde - Studier har vist, at risikoen for følgesygdomme stiger voldsomt ved et blodsukker på mere end ni. På lang sigt kan blodårer og nervebaner ikke tåle at blodsukkeret er for højt. Der sker en slags karamellisering af blodårerne og nerverne. Konsekvensen er, at blodårerne ikke virker optimalt, de ændrer sig med stor risiko for blodpropper og blødninger. Når nerverne bliver beskadiget, sker der dét at deres funktion går til grunde og diabetikeren kan både opleve smerter og tab af følesansen. Det varierer meget fra person til person. Tab af følesansen kan medvirke til at patienten får fodsår. Sammen med en nedsat blodtilførsel kan såret have svært ved at heles, hvilket igen øger risikoen for amputation. Beskadigede nerver kan også gøre, at signalerne til f.eks. maven om at den skal tømmes, ikke virker, siger Marlene Bagger. Når man 16

17 har udviklet sygdommen diabetes er det meget forskelligt fra menneske til menneske, om man er arveligt disponeret for at få følgesygdomme. Nogle lever med en rigtig godt reguleret diabetes og får alligevel følgesygdomme, andre er så heldige at de kan leve med et blodsukker, der ligger meget højt uden at blive ramt af følgesygdomme. - Der er en klar overdødelighed blandt diabetespatienter i forhold til andre og det er ikke selve diabetessygdommen, folk dør af, men af følgesygdommene. Derfor: sørg for at din diabetes er velreguleret. Med en sund livsstil og et stabilt blodsukker, blodtryk og kolesteroltal mindskes risikoen for følgesygdomme betydeligt, siger Marlene Bagger. Gode råd til forebyggelse af følgesygdomme: Få dit langtidsblodsukker og dit blodtryk kontrolleret hos lægen hver tredje måned. Få dit kolesteroltal kontrolleret hos lægen mindst en gang årligt. Få dine nyrer kontrolleret hos lægen en gang årligt. Få dine fødder kontrolleret hos en fodterapeut en gang årligt. Få dine øjne kontrolleret hos øjenlægen en gang årligt. Sørg for at gå regelmæssigt hos tandlægen. Spis sundt, bevæg dig dagligt, undgå rygning og overvægt. Tag din sygdom alvorligt. Kan du nikke genkendende til én af de hyppigste følgesygdomme uden at have diagnosen diabetes, så bliv tjekket hos din egen læge. Hvis et familiemedlem har type 2- diabetes, bliv da tjekket hos egen læge. Beskyt dine nyrer Forhøjet blodsukker og forhøjet blodtryk er nyrernes værste fjender. Man kan som diabetespatient risikere at udvikle flere forskellige former for senkomplikationer. En af dem er nedsat nyrefunktion. Nyrerne har flere fjender, men de værste er forhøjet blodtryk og forhøjet blodsukker. Begge dele har man som patient selv indflydelse på. Dels ved at tage sin medicin, som man skal, dels ved at kvitte tobakken hvis man ryger, dyrke regelmæssig motion og spise sundt. Sådan beskytter man sine nyrer, så meget man kan og heldigvis er det noget, de fleste patienter er i stand til, siger afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital Søren 17

18 Tang Knudsen, som i mange år har forsket i sammenhængen mellem blodtrykket og udviklingen af senkomplikationer hos type 2- diabetikere. Vi leder efter nyresygdomme I Danmark bør diabetespatienterne screenes for nyrepåvirkning gennem en blod- og urinprøve en gang om året. Enten hos den praktiserende læge eller i diabetesambulatoriet på hospitalet. Målingen er vigtig, fordi den kan være med til at opdage tidlige stadier af nyrepåvirkning og dermed forebygge nyresvigt. Vi leder aktivt efter nyresygdom hos diabetespatienterne. Jo tidligere vi finder tegn på nyrepåvirkning, jo tidligere kan vi sætte ind med medicinsk behandling og jo større er chancerne for at undgå nyresvigt. For den enkelte patient er risikoen for nyresvigt blevet meget mindre, end den var for bare fem år siden, siger Søren Tang Knudsen. Blodtrykssænkende medicin forebygger nyresvigt I Danmark får diabetespatienterne specifikke typer af blodtrykssænkende medicin for at forebygge nyresvigt. Også selvom patienten har normalt blodtryk, men bare har tegn på nyrepåvirkning gennem spor af protein i urinen, også kaldet mikroalbuminuri. Ved tidligt konstateret mikroalbuminuri, kan der iværksættes behandling, som mindsker risikoen for videreudvikling af sygdommen væsentligt. Nogle patienter har dog et forløb med tiltagende nedsættelse af nyrefunktionen, der kan ende med dialyse og eventuelt nyretransplantation, siger professor, overlæge og klinikchef for den nyremedicinske afdeling på Rigshospitalet, Bo Feldt Rasmussen, som i en årrække har forsket i diabetisk nyresygdom og er en af Danmarks fremmeste forskere på området. Nyrerne er vigtige pas godt på dem Nyrerne spiller en helt central rolle for vand-, salt- og syre-basebalancen, udskillelsen af urin, affaldsstoffer og medicin. Derudover har de yderligere vigtige funktioner i forbindelse med regulering af blodkoncentrationen, calciumbalancen og blodtrykket. Derfor har det stor betydning for kroppen og for medicinering, når de ikke fungerer optimalt. Særligt for diabetespatienter er det vigtigt at passe ekstra godt på nyrerne. 25% af alle dem, der lider af nyresvigt i Danmark, er diabetespatienter. Desværre ser vi alt for ofte at type 2- diabetespatienterne allerede har nyrepåvirkning, når sygdommen opdages. Altså at de allerede har været syge længe, inden de blev 18

19 diagnosticeret med diabetes, siger Søren Tang Rasmussen, som bakkes op af Bo Feldt Rasmussen. Vi skal være bedre til at opfange faresignalerne for nyrepåvirkning hos diabetespatienterne. Jo tidligere vi finder dem, jo større er chancerne for, at patienten undgår dialyse og transplantation og jo bedre bliver patienternes livskvalitet. Et godt sexliv er en menneskeret Type 2-diabetes er den store skurk for mange mænd, når problemet drejer sig om impotens. Men der er hjælp at få. Gå til din praktiserende læge eller bring emnet på bane ved eventuelle kontroller på sygehuset. - Desværre er det ofte patienterne selv der må tage affære de færreste læger sætter af sig selv fokus på seksuel dysfunktion. Sundhedsstyrelsen anbefaler lægerne at gøre det. Jeg mener det nærmest bør være lovpligtigt at spørge ind til diabetikernes sexliv, siger diabeteslæge Niels Ejskjær, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA, Århus Universitetshospital. Når det ikke automatisk sker, skyldes det ifølge Niels Ejskjær, at rejsningsproblemer stadig er et tabubelagt emne, selv om der er sket fremskridt efter rejsningspillernes indtog på markedet i Inden man kaster sig over de forskellige behandlingstilbud, er der en del man selv kan gøre. Niels Ejskjær: - Overvægten skal ned, patienten må holde op med at ryge og undlade at drikke en flaske whisky hver anden aften. Det betyder også rigtig meget at være i god form. Hvis man har ligget på sofaen i 30 år og pludselig får en kæreste, er det ikke sikkert det seksuelle lykkes lørdag aften. Endelig skal manden også være opmærksom på om der er medicin med i spillet, som kan fremkalde problemerne. Det kan være forskellige slags bl.a. blodtrykssænkende medicin. Den behandling de fleste læger forsøger med først ved rejsningsproblemer er tabletbehandling. Der findes tre pilletyper, og de er alle receptpligtige. Pillerne forstærker den rejsningsevne der er tilbage, hvis manden stimuleres seksuelt. Andre muligheder er injektionsbehandling, hvor patienten bliver oplært i selv at indsprøjte et præparat i penisroden. Et vakuumapparat er også et alternativ og i meget sjældne tilfælde kan sukkersygepatienten få indopereret en penisprotese. - Et velfungerende sexliv er en menneskeret. Rejsningsbesvær er rigtig slemt for den, der er ramt. Det er ofte psykisk og fysisk invaliderende, siger Niels Ejskjær. 19

20 Større undersøgelser viser, at procent af alle mænd over 50 års alderen med type 2-diabetes har varierende grader af rejsningsbesvær og en del har ingen rejsningsevne overhovedet. Længerevarende dårlig diabetesregulation nedsætter såvel lyst som evne til at opnå rejsning. Det sidste på grund af en påvirkning af nerverne og blodårerne til penis Få råd om livet med diabetes Har du flere spørgsmål end svar, når det gælder diabetes? Eller savner du et sted, hvor du kan mødes med ligesindede? Det kan være svært at tackle livet med diabetes, især hvis diagnosen er ganske ny, men også hvis man har haft den i flere år. - Når man får diabetes, åbner der sig ofte en lang række spørgsmål, både for den, der får diabetes men også for de pårørende. Fx hvordan man tackler hverdagen som forældre med et barn med diabetes? Hvad må jeg spise? Hvilke rettigheder og muligheder har jeg som diabetiker? Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg rejser, men også mange andre spørgsmål, fortæller Signe Hasseriis, der er chef for Rådgivning og Frivillighed i Diabetesforeningen. Få råd om dine rettigheder og muligheder Derfor tilbyder Diabetesforeningen en bred vifte af rådgivningstilbud, hvor diabetikere og deres nærmeste kan søge råd og vejledning om livet med diabetes. - Vores rådgivning står i store træk på to ben: et fagligt rådgivningspanel og rådgivningspanel med en masse erfaring med livet som diabetiker. Fagpersonerne hjælper diabetikere med at afklare de lovgivningsmæssige rettigheder og muligheder, man som diabetiker har, men også med de kostmæssige udfordringer, der knytter sig til livet som diabetiker, siger Signe Hasseriis. Få råd af eller find sammen med andre diabetikere Den anden del går langt hen ad vejen ud på at etablere mulighed for, at diabetikere kan videregive eller udveksle erfaringer. - Man kan blandt andet ringe til os på linjer, hvor vi har folk i alle aldre og begge køn til at svare på specifikke spørgsmål, men vi tilbyder også motivationsgrupper, hvor diabetikerne fx laver mad eller motionerer sammen, og hvor man har nogle af dele sine tanker og bekymringer med. Der er også mulighed for at deltage i debatter om diabetes på vores webside eller på Facebook, siger Signe Hasseriis. Få hjælp af diabetesforeningen, hvis 20

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere Motion og diabetes en vejledning for insulinkrævende diabetikere Indhold Motion er godt også for diabetikere 3 Diabetikeren skal naturligvis som alle andre tage højde for de almindelige motionsråd 3 Insulintype

Læs mere

DIABETES FRA ARVELIG SUKKERSYGE TIL FOLKESYGDOM TEMA PATIENTEN I CENTRUM TAG DINE FODSÅRSREGLER ER DIT BLODSUKKER STABILT?

DIABETES FRA ARVELIG SUKKERSYGE TIL FOLKESYGDOM TEMA PATIENTEN I CENTRUM TAG DINE FODSÅRSREGLER ER DIT BLODSUKKER STABILT? TAG DINE FODSÅRSREGLER MÅL SELV DIT BLODSUKKER PAS GODT PÅ DINE FØDDER PATIENTEN I CENTRUM GIVER BEDRE OG BILLIGERE DIABETES BEHANDLING KOMMUNERNES SPAREPLANER RAMMER DIABETIKERNE DIABETES TEMA ER DIT

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes. Type 2 diabetes sukkersyge

Patientvejledning. Diabetes. Type 2 diabetes sukkersyge Patientvejledning Diabetes Type 2 diabetes sukkersyge Hvis du har fået type 2 diabetes, er det vigtigt at leve et sundt liv, så du minimerer risikoen for følgesygdomme. Det er dit valg, om du vil ændre

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Forebygge følgesygdomme Bevarer og øger muskelmasserne Styrke hjerte og kredsløb Øge det psykiske og fysiske velvære Medvirke til vægttab

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Type 1 DIABETESBEHANDLINGENS ABC

Type 1 DIABETESBEHANDLINGENS ABC Type 1 DIABETESBEHANDLINGENS ABC Hvad er diabetes? Type 1-diabetes er en stofskiftelidelse, som betyder, at bug - spytkirtlen ikke længere producerer insulin. Det får sukker - indholdet i blodet til at

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Maden der sænker dit blodtryk Simple kostråd Sænk dit farlige blodtryk INDHOLD: Mad kan sænke dit farlige blodtryk...

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

guide Diabetes - en bombe under din sundhed DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus 16 sider 750.000 er i farezonen - hvad med dig?

guide Diabetes - en bombe under din sundhed DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus 16 sider 750.000 er i farezonen - hvad med dig? guide DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus 16 sider Diabetes - en bombe under din sundhed 750.000 er i farezonen - hvad med dig? Test dig selv Kost og motion Forebyg i tide En tikkende bombe i

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

FORORD. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling

FORORD. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling DIABETES OG NYRER 1 FORORD Regelmæssig kontrol og effektiv behandling er afgørende for at undgå udvikling og forværring af diabetisk nyresygdom. Denne pjece handler om, hvordan du bedst passer på dine

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata

Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Guide: Sådan lever du med forstørret prostata Både mænd og kvinder betaler prisen ved forstørret prostata, som rammer de fleste mænd fra 50 års-alderen. Af Torben Bagge, december 2012 03 Sådan undgår du

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Guide. Undgå kollaps i varmen DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK DET SKAL DU GØRE. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide. Undgå kollaps i varmen DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK DET SKAL DU GØRE. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix/Iris Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus DEHYDRERING HEDESLAG SOLSTIK 12 sider Undgå kollaps i varmen DET SKAL DU GØRE Undgå kollaps i varmen INDHOLD: Danskerne lider

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Fysisk aktivitet ved diabetes

Fysisk aktivitet ved diabetes Fysisk aktivitet ved diabetes insulinbehandling med pumpe eller pen Speciallæge Torun Torbjörnsdotter, Astrid Lindgrens Barnsjukhus Karolinska Universitetssjukhuset i Solna og Huddinge Det er vigtigt for

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Er du klar over det mand?

Er du klar over det mand? Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne For lave blodsukkerværdier For høje blodsukkerværdier Risikofaktorer og type 2 diabetes Medicingennemgang

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte. Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Hypoglykæmi kan være en af de største bekymringer for folk med type 1-diabetes,

Læs mere