Forskningsmetodologisk opgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskningsmetodologisk opgave"

Transkript

1 Forskningsmetodologisk opgave Tvillingegravide med gestationel diabetes mellitus, diætbehandlede vs insulinbehandlede, med fokus på HbA1c og insulinbehov, samt maternelle og føtale forskelle. Pernille Walbum Kristensen Stud.med. Årskortnr Vejleder: Jens Fuglsang, ph.d Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Skejby Sygehus

2 Resume/Abstract: Formål: At undersøge dels insulinbehovet, dels udviklingen af HbA1c værdier under graviditeten hos tvillingegravide med gestationel diabetes mellitus(gdm), med og uden insulinbehov. Endvidere at undersøge eventuelle forskelle i kliniske karakteristika i grupperne. Design: Retrospektivt, observerende studie på baggrund af journalgennemgang. Resultater: Der fandtes ingen signifikant forskel for HbA1c-målinger mellem diætbehandlede og insulinbehandlede mødre. For døgndosis insulin ses en stigning indtil sen graviditet, mens et mindre insulinbehov ses, hvis insulinbehandlingen er påbegyndt i 3. trimester. Der fandtes et signifikant forhøjet præ-gestationel BMI (t-test=0,049) i insulingruppen. Insulinkrævende mødre med et gennemsnits BMI på 30,8 kg/m2, mod diætbehandlede mødres 27,1 kg/m2. Desuden fandtes en signifikant (t-test=0,021) tidligere GDM diagnose for insulingruppen. Insulinkrævende mødre fik i gennemsnit diagnosen i uge 21,1, mod den diætbehandlede gruppe i uge 25,75. Der fandtes ingen signifikante forskelle for mødres alder, procentvise vægtændring, svangerskabslængde, paritet, hyppighed af ART, OGTT-værdi, interval mellem OGTT og fødsel, samt for børnenes samlede vægt eller placentavægten. Ved sammenligning af fødselsvægte på tværs af gestationsaldre (Z-score), fandtes ligeledes ingen signifikant forskel. Konklusion: Ved sammenligning af tvillingegravide med GDM, viser dette studie 2 signifikante forskelle mellem insulinbehandlede og diætbehandlede. De insulinkrævende mødre havde højere præ-gestationel BMI og blev diagnosticeret tidligere med GDM, end de diætbehandlede. Desuden vises en stigning i insulinbehovet under graviditeten. Objective: To examine insulin requirements, and HbA1c values during twin pregnancy in women with gestational diabetes mellitus(gdm), in groups with and without insulin requirements. Furthermore, to examine whether clinical characteristics were different between groups. Design: Retrospective, observing study based on journal reviews. Results: No significant differences were found regarding HbA1c values between diet- and insulin regulated women. Insulin requirements increased until late pregnancy; however women commencing insulin treatment in the third trimester had less insulin. A significant increased pregestational BMI (t-test=0,049) was found in the group that needed insulin. Insulin dependent mothers had an average BMI of 30,8 kg/m2, compared to diet-regulated mothers 27,1 kg/m2. A significant earlier diagnosis of GDM (t-test=0,021) was found in the group requiring insulin, namely week 21,1 for women requiring insulin treatment, compared to week 25,75, for women without insulin needs. No significant differences were found regarding maternal age, percent weight gain, gestation age at delivery, parity, frequency of ART, OGTT level, time between OGTT and delivery, as for the children s combined birth weight, and placenta weight. When comparing birth weight across gestational age (Z-score), no significant differences were found either. Conclusion: Comparing twin pregnancies in women with GDM, the present study demonstrated two differences between women with and without insulin requirements; Women requiring insulin had higher BMI, and had the GDM diagnosis at an earlier gestational age compared to women without insulin needs. Furthermore an increase in insulin requirements during pregnancy is demonstrated.

3 Baggrund: GDM er beskrevet som nedsat glukose tolerance, som debuterer i graviditeten. Af de danske kvinder der får GDM, vil ca % få behov for insulinbehandling, mens de resterende kan nøjes med ændret diæt. (1) Diagnosen GDM stilles ud fra en oral glukose-tolerance test, OGTT, en diagnostisk test hvor patienten indtager 75g glukose per os, og er 2-timers værdien af glukose i blodet (kapillært fuldblod eller venøs plasma) 9,0 mmol/l, er der definitorisk tale om GDM. (2) De gældende retningslinier i dag for screening af GDM (ifølge guidelines fra dsog.dk), er at undersøge gravide: 1) I uge hvis de a. Tidligere har haft GDM b. Hvis de har to ud af tre risikoparametre; BMI over 27 kg/m2 før graviditet, familiær disposition til diabetes og tidligere fødsel af stort barn (over 4500g). 2) I uge a. Hvis første test var negativ, testen kvinden igen b. Hvis de har et af de tre risikoparametre. (se under 1)) 3) Desuden laves der en OGTT på et hvilket som helst tidspunkt under graviditeten, hvis kvinden testes for glukosuri. (2) 4) Der overvejes at indføre screening, hvis patienten er flerfoldsgravid i uge 27-30, og hvis patienten har PCOS overvejes screening i begge testperioder, ifølge retningslinier under udarbejdelse fra 2012 (3). Grunden til at man screener for GDM, og de senere år har intensiveret behandlingen af dette, er at følgerne af at have ubehandlet eller insufficient behandlet GDM, har vist sig at være øget risiko for komplikationer, både for mor og barn. Konsekvenserne er for fostrene bl.a. stor fostervægt (macrosomi), præterm fødsel, for meget fostervand, øget risiko for problematikker ved fødslen, fx skulderdystoci, øget risiko for hypoglycæmi umiddelbart efter fødslen, samt øget risiko for overvægt og diabetes senere i livet. Konsekvenserne for moderen indebærer bl.a. læsioner af fødselsvejen ved fødsel af et stort barn, øget risiko for præeklampsi, øget risiko for forløsning ved sectio, samt udvikling af type 2 diabetes efter fødslen. For både mor og barn er der en øget morbiditet, både under graviditeten, og perinatalt. (1) HAPO-studiet fra 2008, viser at der er en kontinuerlig association mellem moderens 2-timers værdi af plasmaglukose og barnets øgede fødselsvægt, selv for plasmaglukoseværdier under de nuværende diagnostiske kriterier for GDM. (4) Det har givet anledning til udvikling af nye kriterier, der forventes at blive internationalt anerkendte og anvendt i GDM diagnostik indenfor de næste år. (1)

4 Den første og vigtigste behandling af GDM er kostvejledning og diæt. For at holde styr på graden af GDM (om diæten skal opstrammes yderligere, eller om behandlingen skal øges til insulinbehandling), instrueres patienten i at måle plasmaglukose ( blodsukker ) 2 gange præ- og 2 gange postprandielt dagligt i en mindst en uge, indtil det stabiliseres til forud fastlagte niveauer. Ved opnået stabilitet kan antallet af målinger nedreguleres til 4 daglige målinger 2 gange ugentlig. Ved manglende stabilitet overvejes insulinbehandling. Plasmaglukose kontrollen hos insulinbehandlede mødre er daglig. Udover hjemmekontrol af blodsukker, måles HbA1c-niveauer i blodet ved kontrol i obstetrisk regi, som ligeledes er hyppigere hos de insulinbehandlede. HbA1c, populært kaldt sladrehanken, er en markør for det gennemsnitlige glukose-niveau i blodet over en længere periode. Denne måles dels ved debut af GDM, dels ved obstetriske kontroller af specielt de insulinbehandlede. (1) Tidligere studier viser, at HbA1c er signifikant faldende under tidlig og sen non-diabetisk graviditet (5), faldende under hele type 1 diabetes graviditet (6), samt er hurtigt faldende 1-4 uger efter indsat behandling ved GDM graviditeter. (7) Et enkelt studie beskriver en sammenhæng mellem stærkt øgede HbA1c værdier og øget risiko for uønskede graviditetsudfald hos type 1 diabetikere (8). Det skal dog nævnes, at en meget høj HbA1c værdi under graviditeten kan indikere, at der er tale om en udiagnosticeret præ-gestationel diabetes. (3) At bære tvillinger øger ligeledes risiko for komplikationer for mor og barn, i dette tilfælde er konsekvenserne for børnene bl.a. perinatal morbiditet (9), øget risiko for væksthæmning (i form af Small Gestational Age, IntraUterine Growth Retardation og diskordans tvillingernes vægt imellem), og præterm fødsel. Konsekvenserne for moderen indebærer øget risiko for præeklampsi, samt flere graviditetsbetingede følgesygdomme som hypertension, GDM og leverkløe. (10) Det er dog fortsat meget omdiskuteret om GDM optræder hyppigere ved tvillingegravide, et studie fra 2002 udelukker association mellem tvillingegraviditet og GDM (11), hvor et studie fra 2008 beskriver en signifikant øgning af GDM i tvillingegraviditeter mod singletons. (12) Flerfoldsgraviditet som risikofaktor for GDM overvejes dog inddraget i guidelines fra 2012 (3). Både tvillingemødre og GDM er tilstande klassificeret som en komplikation, idet graviditeten kræver nærmere opsyn. GDM kan have konsekvenser i form af bl.a. makrosomi og præterm fødsel, hvor man ved tvillingegraviditet bl.a. ser væksthæmning og præterm fødsel. Tvillingemødre med GDM er i nye studier vist at være ældre og med højere præ-gestationel BMI end tvillingemødre uden GDM. Fødselsvægten hos tvillingemødre med GDM viste sig at være signifikant højere end dem uden GDM, og Small Gestational Age-børn var signifikant mindre hyppige for tvillingemødre med GDM, end for tvillingemødre uden GDM. Tvillingmødre med GDM var desuden associeret til højere risiko for præterm fødsel, i forhold til tvillingemødre uden GDM. (9+13) Nærværende studie har underinddelt tvillingemødre med GDM i 2 grupper, og forsøgt at vurdere hvorvidt insulinbehandling er forskellig fra diætbehandling, set i forhold til karakteristika fra moder og børn. Derudover ses på om behandlingsforskellen giver udslag i HbA1c-værdierne, og hvorledes insulinbehovet kan beskrives.

5 Metode: Dette studie er retrospektivt, lavet på data indsamlet ved gennemgang af patientjournaler på Skejby Sygehus, herunder papirjournaler, EPJ m.m. Journalerne dækker perioden Ud fra diagnosekoder om dels flerfoldgraviditet, dels diabetes under graviditet, blev 72 potentielle patienter fundet. Fejlkodede journaler blev fravalgt; bl.a. singleton graviditeter og tidligere diagnosticeret type 1 og 2 diabetes, hvilket resulterede i 52 journaler. Af disse 52, kunne to ikke fremfindes fra arkiv, fire blev fravalgt, da de havde D.M. type 2 ved graviditetens påbegyndelse, en blev fravalgt på baggrund af insufficiente oplysninger, to yderligere valgt fra da patienterne flyttede inden fødsel, og der derfor ikke kunne findes fødselsoplysninger, og en sidste valgt fra pga. abort i uge 18. Tilbage var 42 patienter, hvor data er fundet og registreret. Disse patienter er blevet delt i 2 grupper; en med de diætbehandlede, og en med de insulinbehandlede. For alle gælder, at de er kendetegnede ved flerfoldsgraviditet, GDM, samt at alle fostre var levende i uge 22. Af de 42 registrerede kvinder har 9 registreret sig som rygere, 30 er ikke-rygere, og 3 har ukendt rygestatus. Derudover er 14 registrerede medicinbrugere, hvoraf 4 angiver at anvende Klexane (som tromboseprofylakse), 1 anvender Cipramil (mod depression), 1 anvender Ursofalk (mod svangreskabskløe), 1 får Zantac (H2-antagonist mod reflux), 1 får ukendt antacida(ukendt årsag), 1 får Trandate (alfa- og beta blokker, mod gestationel hypertension), 1 får Foradil (beta2-agonist, mod astma), 1 har fået Zofran, 1 anvender Aldomet/Methyldopa (mod gestationel hypertension), mens 2 har anvendt Metformin (mod PCOS), som efter anbefaling fra sygehuset seponeres ved graviditetsstart. Derudover har 6 angivet et større vægttab forud for graviditet, og for 5-7 kvinder er der enten angivet, eller mistanke om, en PCOS diagnose, dog ikke alle medicinbehandlede. Gestationel diabetes er hos alle kvinderne diagnosticeret ved OGTT (oral glucose tolerance test) under graviditeten, hvor testen er foretaget på baggrund af tidligere GDM, familiær diabetes, markant forhøjet BMI (over 27) eller glukosuri. Ved 1 er OGTT-værdien ukendt, men er registreret til forhøjet, og dermed GDM. Hos de resterende 41 er OGTT-værdien kendt. Initialt er alle 42 blevet behandlet med diæt. 10 har under graviditeten haft behov for at øge intensiteten af behandlingen ved at anvende insulin. Guidelines kriterier for at overgå til insulin er 2 forhøjede plasmaglukoseværdier på 2 uger, eller med et fosterskøn ved ultralydsundersøgelse på + 22%. Det antages at disse guidelines er fulgt, idet der ikke forlægger data om årsagen til insulinanvendelse hos patienterne. T-test anvendtes ved normalfordelte data. Beskrevet ved middelværdi og spredning. Paritet var ikke normalfordelt. Er derfor beskrevet ved median og range, og forskel er analyseret med nonparametrisk test (rang-sum-test). Fischer s Exact Test blev anvendt til undersøgelse af, hvorvidt hyppigheden af ART i de to grupper var ens.

6 Z-score for fødselsvægte er udregnet ved (observeret fødselsvægt forventet fødselsvægt) / spredning af forventet fødselsvægt. Forventede fødselsvægte er baseret på singletonfødsler på Skejby Sygehus. Z-scoren er i dette studie et udtryk for barnets størrelse i forhold til svangerskabslængden på fødselstidspunktet, hvilket gør det muligt at sammenligne fødselsvægte på tværs af gestationsaldre. Korrelationsanalysen er en lineær korrelation af 2-timers OGTT værdi og henholdsvis børnenes samlede fostervægt, gestationsalder og z-score, testet ved pearson korrelationstest (SigmaStat vers. 2.03; SPSS Inc.).

7 Resultater: Karakteristika for mødre er listet i tabel 1, og karakteristika for nyfødte er listet i tabel 2. Karakteristika Diæt (n=32) Insulin (n=10) T test Alder (år) 34,5 ± 4,4 35,0 ± 4,5 Ns Præ-gestationel BMI 27,1 ± 4,6 30,8 ± 6,1 0,049 (kg/m2) %-vis vægtændring 21 % ± 11,4 % (n=20) 19,2 % ± 10,7 % (n=9) Ns GA ved fødsel (uger) 36+3 ± ± 3+6 Ns Paritet (median og 1 (0-7) 1 (0-2) Ns range) OGTT (mmol/l) 10,05 ± 0,82 10,69 ± 1,5 (n=9) Ns OGTT målt (uge) 25,75 ± 5,18 21,1 ± 5,84 0,021 Interval fra OGTT til 10+2 ± ± 6+3 Ns fødsel (uger) Spontan/ART 12/20 5/5 Ns Tabel 1; Karakteristika for mødre i undersøgelsesgruppen. GA = gestationslængde, OGTT = oral glukose tolerance test, ART = artificial reproductive technique, incl. IVF, hormonbehandling, mikroinsemination og ICSI. Paritet: forskelstest non-signifikant (non-parametrisk test). Spontan/ART: forskelstest non-signifikant (Fischer s Exact Test). Karakteristika Diæt (n=32) Insulin (n=10) T test Samlet vægt (g) 5071,5 ± 1083,9 4802,6 ± 1625,8 Ns Placentavægt (g) 1104,5 ± 257,3 (n=29) 1076,1 ± 343,1 (n=8) Ns Choriositet (mono/di) 5/26 (n=31) 0/10 Z-score 4,193 ± 1,97 4,637 ± 1,86 Ns Tabel 2; Karakteristika for de nyfødte tvillingebørn. Der er lavet korrelationsanalyse på OGTT 2-timers værdi og henholdsvis fostervægt, gestationsalder og Z-score for fostervægt og gestationsalder. Korrelationsanalyse mellem OGTT 2-timers værdi og fostervægt for diætgruppen med r = -0,009 og p-værdi på 0,96. Samme fund i den insulinbehandlede gruppe. Korrelationsanalyse mellem OGTT 2-timers værdi og gestationsalder for diætgruppen med r = - 0,03 og p-værdi på 0,865. Samme fund i den insulinbehandlede gruppe. For korrelationsanalyse mellem OGTT 2-timers værdi og z-score er fundet lignende resultater, dvs ingen association, for både diæt og insulingruppen. I figur 1 er brugt en OGTT 2-timers værdi som funktion af fostervægt i diætgruppen. Figuren afspejler et eksempel for de 5 ovenstående funktionsberegninger, som ikke er medtaget i denne rapport:

8 ,5 9 9, , , ,5 Figur 1: OGTT 2-timers værdi ad x-aksen, fødselsvægt ud af y-aksen. Målinger af HbA1c har ikke været udført konsekvent, og især har diætbehandlede ikke fået målt HbA1c-værdier så hyppigt som de insulinbehandlede. Der er derfor færre målinger for den diætbehandlede gruppe til rådighed. I figur 2 ses sammenhængen mellem HbA1c-værdier og graviditetsuge: 7 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3, Figur 2: HbA1c-værdien som funktion af graviditetsuge, opdelt i diæt- og insulinbehandlede. Y-akse er HbA1c-værdien, X-aksen er 2 uger slået sammen. Til hvert punkt er mellem 1 og 12 observationer for den diætbehandlede gruppe, og mellem 1 og 7 observationer for den insulinbehandlede gruppe. I alt 96 observationer. For den enkelte patient mellem 1 og 7 observationer i den diætbehandlede gruppe, og mellem 2 og 12 i den insulinbehandlede gruppe. DIÆT INSULIN

9 Signifikante forskelle på de to kurver i figur 2, belyses ved t-test i tre forskellige punkter. Disse 3 punkter er udvalgt på baggrund af at have flere observationer, samt ligge forskudt med at rimeligt interval, nemlig med 2 uger imellem. Resultatet ses i tabel 3: Punkt / Uge Diæt Insulin T-test (n = 10) 5,22 ± 0,37 5,74 ± 0,78 Ns (n = 8) 5,08 ± 0,44 5,83 ± 0,84 Ns (n = 17) 5,61 ± 0,56 6,24 ± 0,71 Ns Tabel 3: T-test mellem 2 kurver på 3 punkter i figur 2. Insulinbehovet blandt insulinbehandlede GDM patienter ses i figur 3: 60 INSULIN INSULIN Figur 3: Gennemsnitlig døgndosis insulinforbrug som funktion af graviditetsuger. Til hvert punkt er mellem 1 og 6 observationer, i alt 47 målinger om insulinforbrug. Insulinbehovet blandt insulinbehandlede GDM patienter, fordelt efter hvorvidt insulinbehovet er opstået i 2. eller 3. trimester, ses i figur 4. Der var ingen af patienterne hvor insulinbehovet opstod i 1. trimester:

10 Insulin start 2. trimester Insulin start 3. trimester Figur 4: Gennemsnitlig døgndosis insulinforbrug som funktion af graviditetsuger, opdelt i 1) insulin opstart i 2. trimester og 2) insulin opstart i 3. trimester.

11 Diskussion: Nærværende studie viser, at der for tvillingegravide med GDM ikke er nogen statistisk signifikant forskel på HbA1c-værdier midt i graviditeten, eller kliniske karakteristika såsom matenel alder, procentvise vægtændring, svangerskabslængde, paritet, hyppighed af ART, OGTT-værdi, interval mellem OGTT og fødsel, børnenes samlede vægt, placentavægt og Z-score mellem insulinbehandlede og diæt-behandlede. Der fandtes en statistisk signifikant forskel for prægestationel BMI og diagnosetidspunkt, i form af højere BMI og tidligere diagnosetidspunkt for insulinbehandlede i forhold til diætbehandlede. Endvidere ses en stigning i insulinbehovet under graviditeten. HbA1c Diagrammet for HbA1c-værdier viser, at kurven for insulingruppen næsten konsekvent ligger over niveauet for diætgruppen. Kurverne er dog baseret på relativt få målinger pr. gestationsuge. Ved sammenligning mellem HbA1c-værdi i 3 udvalgte punkter på kurven, der repræsenterer forskelle mellem insulin- og diætgruppen for ugerne 23+24, og 31+32, ses ingen signifikante forskelle. Kurven for HbA1c-værdier i diætgruppen er altså statistisk den samme som kurven for HbA1c-værdier i insulingruppen. Beskrevet ud fra dette, giver insulinbehandlig ingen signifikant ændring i HbA1c-værdien midt i graviditeten, uge 23-32, for tvillingemødre med GDM, set i forhold til diætbehandling. Spørgsmålet er så, om HbA1c-værdien ville være ens for de to grupper uden insulinbehandling, eller om det er insulinbehandlingen der matcher effekten af diætbehandlingen for mindre glukosebelastede patienter. HbA1c-værdien er for diabetes anvendt som en glykæmisk kontrol, men under graviditet er der sat spørgsmålstegn ved værdiens relevans. HbA1c-værdien falder fysiologisk under det første af en graviditet (14+5), og beskriver ikke de store variationer i glukose der opstår under graviditen, hvorfor man anvender plasmaglukose dagligt til at beskrive insulinbehovet, og behandle derefter. (14) Et mindre studie beskriver en hurtigt faldende kurve af HbA1c-værdier 1-4 uger efter indsat behandling ved GDM graviditeter. (7). Det mest sandsynlige er derfor, at det er insulinbehandlingen der er medvirkende til at undgå yderligere stigning i HbA1c-værdien, og matcher effekten af diæt i mindre glukosebelastede patienter, men at HbA1c-værdien ikke beskriver insulinbehovet sufficient. Insulinbehov Døgndosis insulin er for insulingruppen gennemsnitlig stigende i figur 3. Insulinen er en hjælp til at opnå bedre metabolisk kontrol hos de ca % patienter hvor der opstår GDM under graviditeten (1), og set i forhold til tvillingegravide er insulinbehovet i tidligere studier beskrevet ens for tvillingegravide med GDM og singletongravide med GDM. (13+19) At kurven i figur 3 falder hen mod slutningen, kan skyldes, at den undersøgte gruppe er antalsmæssigt lille. Dette betyder, med en relativt høj andel af mødre som får et insulinbehov sent i graviditeten, at deres forholdsvis små start-døgndosis trækker de resterendes høje

12 længerevarende behandlingsdoser markant ned. Der kunne dog argumenteres for, at andelen vil være den samme i en stor population. Det stigende insulinbehov indtræder primært omkring uge 20, ca. halvvejs i graviditeten. Dette kan sammenlignes med andre studier, hvor den samme markante stigning er registreret ved type 1 diabetes. (3+6) For at få et differentieret overblik over insulinbehovet hos GDM tvillingemødre, er insulinbehovet forsøgt opdelt efter det trimester insulinbehandlingen opstartes. Herved vises sammenligningen mellem insulinbehovet fra hvert af de tre trimestre. For gravide med insulinbehandling der opstartes i andet trimester ses en stigning, samt insulinbehovet stabiliserer sig ved graviditetsuge For tvillingegravide med opstart af insulin i 3. trimester ses ligeledes stigning, men ingen stabilisering, hvilket kunne afbilde en højreforskydning af kurven fra 2. trimester. Der er ingen data for opstart i 1. trimester, hvilket sandsynligvis skyldes, at en opstart i dette trimester kunne indikere en uopdaget præ-gestationel diabetes. Stigningen beskriver et øget insulinbehov, som sandsynligvis er et udtryk for at insulinfølsomheden er nedsat. Jo tidligere insulinbehandling er opstartet, desto højere slutdøgndosis, set ud fra opdelingen i trimestre. Karakteristika Som det ses i tabel 1, er der få statistisk signifikante forskelle på diætbehandlede og insulinbehandlede tvillingemødre med GDM, af de undersøgte kliniske parametre. Der var ingen signifikant forskel på mødres alder, procentvise vægtændring, svangerskabslængde, paritet, hyppighed af ART, OGTT-værdi eller interval mellem OGTT og fødsel. For børnene fandtes ingen signifikante forskelle for børnenes samlede vægt eller placentavægten. Ved sammenligning af fødselsvægte på tværs af gestationsaldre (Z-score), fandtes ligeledes ingen signifikant forskel. Den diætbehandlede gruppe har en procentvis større vægtændring end den insulinbehandlede gruppe, om end statistisk non-signifikant. En ny undersøgelse om stor vægtøgning under graviditet hos tvillingegravide viser, at en svær vægtøgning signifikant er associeret til en større samlet fødselsvægt af tvillinger, men ikke forværring af maternelle komplikationer.(15) Den insulinbehandlede GDM-gruppe viser en statistisk non-signifikant højere maternel alder og færre gennemførte graviditeter, hvilket kunne betyde at gruppen har haft svære ved at opnå graviditet. Da overvægt nedsætter fertiliteten (16), kan den signifikant forhøjede prægestationelle BMI hos den insulinbehandlede gruppe til dels forklare udfaldet, som dog skal understreges er non-signifikant. Ved korrelationsanalyse mellem OGTT og henholdsvis fødselsvægt, gestationsalder og z-score, fandtes der ingen statistisk signifikante associationer i denne undersøgelse. I dette studie viste det sig, at moders præ-gestationelle BMI er signifikant forskellig de to grupper imellem, idet den insulinafhængige gruppe har et højere præ-gestationelt BMI end den diætbehandlede gruppe. Definitorisk ligger de i hver sin vægtklasse, idet man kategoriserer et gennemsnit på 30,8 kg/m2, som for den insulinafhængige gruppe, som værende svær overvægt klasse 1. Et BMI på gennemsnitlig 27,1 kg/m2, som for den diætregulerede gruppe, klassificeres

13 som moderat overvægt. (17) Det bemærkes dog, at forskellen kun lige opnår statistisk signifikans, med en p-værdi på 0,049. For begge grupper i studiet er BMI over normal-niveauet. Desuden ses et signifikant tidligere (t-test = 0,021) OGTT diagnosetidspunkt for insulingruppen, idet insulinkrævende mødre i gennemsnit fik diagnosen GDM ud fra OGTT i uge 21 mod den diætbehandlede gruppe i uge Dette kan dog formentlig til dels forklares af, at de insulinkrævende har en signifikant højere præ-gestationel BMI, og derfor har en øget chance for at blive screenet i første screeningperiode. (2) En høj BMI er risikofaktor for udvikling af type 2 diabetes, og Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med WHO og Ernæringsrådet, vurderet type 2 diabetes som komplikation til overvægt med en RR på 5-10 (16). Dette understøttes af et studie af danske kvinder fra 2004, hvor incidensen af diabetes blandt tidligere diætbehandlede GDM kvinder er fordoblet over en 10 års periode, og af de undersøgte parametre var præ-gestationel BMI signifikant forhøjet. (18) I og med begge grupper, foruden at have disponerende faktorer i form af forøget præ-gestationel BMI og GDM, er tvillingemødre, kunne man i et opfølgende studie forsøge at afklare om flerfoldsgraviditet som yderligere komplicerende faktor i en GDM graviditet, ville føre til yderligere øget antal af type 2 diabetikere. I et sådant studie kunne man desuden forsøge at opdele grupperne som i nærværende studie, og undersøge om insulinbehandlingen øger antallet yderligere i forhold til en gruppe af tidligere GDM-gravide, der alene var diætbehandlede under graviditeten. Studiet kompliceres af at forøget præ-gestationel BMI og eventuelt flerfoldsgraviditet fører til GDM, men flerfoldsgraviditet kan dog alligevel ses som en separat belastning. Overvejes yderligere en kontrolgruppe foreslås det at se på forskellen på GDM ved tvillingegravide i forhold til tvillingegravide uden GDM. Det anbefales i denne sammenhæng at matche kontrolgruppen på følgende faktorer: præ-gestationelle BMI, maternel alder, fertilitetshjælp, gestationsalder og tobak. Konklusion: Der fandtes i dette studie ingen signifikant forskel i gennemsnitlige HbA1c-værdier for tvillingemødre med GDM i diætbehandling og insulinbehandling. Døgndosis insulin er for insulingruppen gennemsnitlig stigende gennem graviditeten, jo tidligere påbegyndt desto højere slut-døgndosis. For tvillingemødre med GDM findes 2 signifikante forskelle for parametre undersøgt mellem diætbehandlede og insulinbehandlede. Tvillingemødre med GDM, der behandles med insulin, har et signifikant højere præ-gestationelt BMI, og de diagnosticeres signifikant tidligere, end diætbehandlede tvillingemødre med GDM.

14 Litteraturliste: 1) set ) set ) kologisk- obstetrisk_afd y/logistics/sandbjerg_m der/obstetrisk_sandbjerg-moede_2012/120112_gdm Sandbjerg-final-2012.pdf, set ) The HAPO Study Cooperative Research Group; Hyperglycemia and Adverse Pregnancy Outcomes; N Engl J Med 2008; 358 (19): Set ) Nielsen LR, Ekbom P, Damm P et al; HbA1c Levels are Significantly Lower in Early and Late Pregnancy; Diabetes Care 2004; 27 (5): Set ) Fuglsang J, Lauszus F, Flyvbjerg A et al; Human Placental Growth Hormone, Insulin-Like Growth Factor I and II, and Insulin Requirements during Pregnancy in Type 1 Diabetes; J Clin Endocrin & Metab 2003; 88 (9): Set ) Jovanovic L, Savas H, Mehta M et al; Frequent Monitoring of HbA1c during Pregnancy as a Treatment Tool to Guide Therapy; Diabetes Care 2011; 34 (1): Set ) Nielsen GL, Møller M and Sørensen HT; HbA1c in Early Diabetic Pregnancy and Pregnancy Outcomes; Diabetes Care 2006; 29 (12): Set ) Gonzalez Gonzalez NL, Goya M, Bellart J et al; Obstetric and Perinatal Outcome in Women with Twin Pregnancy and Gestational Diabetes; J Mat-Fet Neonat Med 2011; Just accepted. Set ) - Sandbjerg 2010 Tvillinger: håndtering af graviditet og fødsel. Set ) Buhling KJ, Henrich W, Starr E et al; Risk for Gestational Diabetes and Hypertension for Women with Twin Pregnancy Compared to Singleton Pregnancy; Arch Gynecol Obstet 2003; 269 : Set ) Rauh-Hain JA, Rana S, Tamez H et al; Risk for Developing Gestational Diabetes in Women with Twin Pregnancies; J Mat-Fet Neonat Med 2009; 22 (4): Set ) Simões T, Queirós A, Correia L et al; Gestational Diabetes Mellitus Complicating Twin Pregnancies; J Perinat Med 2011; 39 : Set ) de Valk HW and Visser GHA; Insulin During Pregnancy, Labour and Delivery; Best Pract Resear Clin Obste Gynecol 2011; 25 : Set ) Fox NS, Salzman DH, Kurtz H et al; Excessive Weight Gain in Term Twin Pregnancies; Obstet Gynecol 2011; 118 : Set ) x, set

15 17) set ) Lauenborg J, Hansen T, Møller Jensen D et al; Increasing Incidence of Diabetes After Gestational Diabetes: a Long-term Follow-up in a Danish Population; Diabetes Care 2004; 27 (5): Set ) Schwartz DB, Daoud Y, Zazula P et al; Gestational Diabetes Mellitus: Metabolic and Blood Glucose Parameters in Singleton versus Twin Pregnancies; Obstet Gynecol 1999; 181 (4): Set

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Gestationel diabetes

Gestationel diabetes Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Graviditetsudkomme hos kvinder med type 2-diabetes

Graviditetsudkomme hos kvinder med type 2-diabetes Bettina Breitowicz, Tine Dalsgaard Clausen, Elisabeth Mathiesen & Peter Damm DIABETES 827 Graviditetsudkomme hos kvinder med type 2-diabetes Type 2-diabetes hos gravide er associeret med både forøget perinatal

Læs mere

Gestationel diabetes U-kursus 2013

Gestationel diabetes U-kursus 2013 Gestationel diabetes U-kursus 2013 Diabetes og graviditet o Prægestationel diabetes o Gestationel diabetes Definition Gestationel diabetes mellitus (GDM) - graviditetsdiabetes Glukoseintolerans af varierende

Læs mere

Godkendt på Sandbjergmødet 2014. Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose.

Godkendt på Sandbjergmødet 2014. Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose. Godkendt på Sandbjergmødet 2014 Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose. På Sandbjergmødet januar 2012 blev flere delelementer af nedenstående guidelineforslag vedtaget samtidig med,

Læs mere

Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose.

Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose. Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose. På Sandbjergmødet januar 2012 blev flere delelementer af nedenstående guidelineforslag vedtaget samtidig med, at andre elementer blev udsat til

Læs mere

Summary The thesis consists of three subprojects:

Summary The thesis consists of three subprojects: Summary The thesis consists of three subprojects: First subproject The first subproject aimed to analyze the association between growth in first half of pregnancy and the risk of adverse outcome in a cohort

Læs mere

Risikograviditeter. UpToDate. Hyper. Screening 3 & 6 mdr post partum. Serologi. Behandling. Hypo

Risikograviditeter. UpToDate. Hyper. Screening 3 & 6 mdr post partum. Serologi. Behandling. Hypo Risikograviditeter Post partum thyroiditis Post partum thyroiditis biokemi resume Overvægt Gestationel diabetes mellitus Rygning Moderevne Astma Konisering Post traumatisk stress og SSRI Inhalation, glucocorticoid

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning Side 2. Metode Side 3. Fysiologi Side 4. Graviditeten hos type 2 diabetikere Side 6

Indholdsfortegnelse. Indledning Side 2. Metode Side 3. Fysiologi Side 4. Graviditeten hos type 2 diabetikere Side 6 Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Metode Side 3 Fysiologi Side 4 Graviditeten hos type 2 diabetikere Side 6 Graviditetslængde og præterm fødsel Side 8 Fødselsmetode Side 10 Maternelle faktorer Side

Læs mere

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten.

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Medlemmer af arbejdsgruppen: Repræsentanter for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

Læs mere

Igangsætning af fødsler i Danmark

Igangsætning af fødsler i Danmark Igangsætning af fødsler i Danmark TOF Middelfart 31. oktober 2014 Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Hospitalsenheden i Vest Hvordan er tallene gjort op? SSI s hjemmeside http://www.ssi.dk/sundhedsdataogit/sundhedsvaesenet%20i%20tal/specifikke

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Obstetrisk brush-up. Lise Lotte Torvin Andersen Gyn/obs afd. D OUH, Odense

Obstetrisk brush-up. Lise Lotte Torvin Andersen Gyn/obs afd. D OUH, Odense Obstetrisk brush-up Lise Lotte Torvin Andersen Gyn/obs afd. D OUH, Odense Disposition NIPT ZIKA-virus GDM langtidsrisko DSOG-guidelines Non-Invasiv Prænatal Testning (NIPT) Nuværende strategi 92 % af Fostre

Læs mere

Forskningsmetodologisk opgave

Forskningsmetodologisk opgave Forskningsmetodologisk opgave Kønsratio ved overbåren graviditet Sarah Koch Stud. med. Årskort nr. 20063335 Foråret 2011 Vejleder: Niels Uldbjerg Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Skejby sygehus 1 Formål:

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige?

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Middelfart d. 13-11-10. Kristina Renault Afdelingslæge Gynækologisk obstetrisk afd. Rigshospitalet /

Læs mere

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta?

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Fostervandsprøve og moderkageprøve UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? U-kursus i føtalmedicin 25 Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden Operatørens

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 2. del Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 2. del Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 2. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er hypotesetestning? I sundhedsvidenskab:! Hypotesetestning = Test af nulhypotesen Hypotese-testning anvendes til at vurdere,

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2009 blev der registreret 889 fødsler (10 tvillinger, 899 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 62,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2008: 57,8). Der er

Læs mere

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling ygehusenheden Vest Data leveret af teen Rasmussen, T Tværfagligt

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2010 blev der registreret 856 fødsler (8 tvillinger, 1 trilling, 866 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 60,5 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2009: 621,3).

Læs mere

Resumé: En statistisk analyse resulterer ofte i : Et estimat θˆmed en tilhørende se

Resumé: En statistisk analyse resulterer ofte i : Et estimat θˆmed en tilhørende se Epidemiologi og biostatistik. Uge, torsdag 5. februar 00 Morten Frydenberg, Institut for Biostatistik. Type og type fejl Statistisk styrke Nogle speciale metoder: Normalfordelte data : t-test eksakte sikkerhedsintervaller

Læs mere

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed, hvordan er den sociale ulighed tidligt i livet i Danmark, og hvad kan vi gøre ved den? Laust

Læs mere

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Hypertension hos kvinder - under graviditet

Hypertension hos kvinder - under graviditet Hypertension hos kvinder - under graviditet Elisabeth R Mathiesen Professor Chief Endocrinologist, DMsc Copenhagen Centre for Pregnant Women with Diabetes Rigshospitalet, Faculty of Heslth Sceince, University

Læs mere

Case 1. Case 1. Case 1. Symfyse Fundus mål. Case 1. Case 1. 1 gravida, 0 para 27+2, henvist med SF mål på 19 cm (hvad

Case 1. Case 1. Case 1. Symfyse Fundus mål. Case 1. Case 1. 1 gravida, 0 para 27+2, henvist med SF mål på 19 cm (hvad 27+2, henvist med SF mål på 19 cm 380 g Negativt flow i navlesnor 27+2, henvist med SF mål på 19 cm (hvad er normalt symfyse fundus mål? UL 380 g Negativt flow i navlesnor Symfyse Fundus mål SF (cm) =

Læs mere

Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika

Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital 2006-2010 -set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika H2: Svangreomsorg og kommunikation Marianne Brehm Christensen

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

Professional Translators Establishment of Skopos. - A Brief Study

Professional Translators Establishment of Skopos. - A Brief Study BILAG Professional Translators Establishment of Skopos - A Brief Study Matilde Nisbeth Jensen Characters without spaces: 168,550 Supervisor: Karen Korning Zethsen Cand.ling.merc engelsk - Tolk/Translatør

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Svangreomsorg. Sp 3 Ektopisk graviditet. Sp 2 Abort

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Svangreomsorg. Sp 3 Ektopisk graviditet. Sp 2 Abort VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen

Læs mere

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer

Læs mere

Fostervandsprøve ve og moderkageprøve

Fostervandsprøve ve og moderkageprøve Fostervandsprøve ve og moderkageprøve U-kursus i føtalmedicin 2008 Teknik UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0,9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

Skanning af cervix uteri

Skanning af cervix uteri Skanning af cervix uteri Camilla Bernt Wulff, læge, ph.d. stud. Center for Føtalmedicin og Graviditet, Obstetrisk Klinik Rigshospitalet U-kursus i føtalmedicin 2014 Hvorfor måles cervix? 1 Risiko for spontan

Læs mere

IUGR Intrauterine growth retardation. Rikke Bek Helmig

IUGR Intrauterine growth retardation. Rikke Bek Helmig IUGR Intrauterine growth retardation Rikke Bek Helmig Fostervækst Komplekst samspil mellem fosterets genom forhold hos moderen moderkagen og Fosteret selv Dvs fosteret har et forudbestemt vækstpotentiale

Læs mere

Scanning af cervix uteri

Scanning af cervix uteri Scanning af cervix uteri U-kursus i føtal medicin 2009 Undersøgelsesmetode Transabdominal: Cervixlængde: lang cervix ses nemmere Blærefyldning: fyldt blære forlænger kunstigt cervix 1 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Case 1 IUGR. Case 1. Symfyse Fundus mål. Case 1. Case 1. Synonymer (næsten) 1 gravida, 0 para 27+2, henvist med SF mål på 19 cm. Praktisk obstetrik

Case 1 IUGR. Case 1. Symfyse Fundus mål. Case 1. Case 1. Synonymer (næsten) 1 gravida, 0 para 27+2, henvist med SF mål på 19 cm. Praktisk obstetrik IUGR Synonymer (næsten) FGR: Fetal Growth Retardation IUGR: IntraUterine Growth Retardation Placentainsufficiens Væksthæmning 27+2, henvist med SF mål på 19 cm 380 g Negativt flow i navlesnor Praktisk

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder Ulrik Schiøler Kesmodel Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder 1. Selektionsproblemer 2. Informationsproblemer 3. Confounding Generelle overvejelser I Det estimat for hyppighed, som vi måler

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Definitioner Præterm:

Læs mere

Sp 1:Fosterbevægelser

Sp 1:Fosterbevægelser Sp 1:Fosterbevægelser A. De fleste gravide vil have registreret fosterbevægelser fra: Uge 16 uge 20 uge 24 uge 28 B. Antallet af fosterbevægelser aftager normalt efter 34 uge Sp 2: Episiotomi Hvilke(t)

Læs mere

At komplicere det ukomplicerede.

At komplicere det ukomplicerede. Eva Rydahl Lektor, jordemoderudd. Professionshøjskolen Metropol Ph.d Studerende, Aarhus Universitet - ET DEBATOPLÆG OM DEN DANSKE FØDSELSOMSORG 1997-2014 At komplicere det ukomplicerede. Kan det handle

Læs mere

Langtidsfølger af kejsersnit for moderen

Langtidsfølger af kejsersnit for moderen Langtidsfølger af kejsersnit for moderen Anna Aabakke PhD, kursist Gynækologisk-Obstetrisk afd. Herlev Hospital Kejsersnitrater i Danmark Scheduled CS Emergency CS 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1997 1998 1999

Læs mere

Rund og gravid - en undersøgelse af svangreomsorgen til svært overvægtige gravide

Rund og gravid - en undersøgelse af svangreomsorgen til svært overvægtige gravide Rund og gravid - en undersøgelse af svangreomsorgen til svært overvægtige gravide Inge Øster 30. november 2011 Specialeprotokol udført ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse, Aarhus Universitet Faglig

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Graviditet efter fedmekirurgi

Graviditet efter fedmekirurgi FEDME Det var dengang Forekomst af fedme (BMI 30) Graviditet efter fedmekirurgi Overvekt i svangerskap og fødsel Torsdag 26. november 2015. Kvinneklinikken i Bergen Haukeland Universitetssykehus blandt

Læs mere

Den kliniske betydning af gestationel diabetes mellitus

Den kliniske betydning af gestationel diabetes mellitus Månadens Nordiska Artikel Den kliniske betydning af gestationel diabetes mellitus Gestationel diabetes mellitus (GDM) defineres som glukoseintolerance af varierende sværhedsgrad diagnosticeret første gang

Læs mere

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1

Mikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering

Læs mere

Behandling af gestationel diabetes mellitus

Behandling af gestationel diabetes mellitus Sandbjerg 2007 GUIDELINE Behandling af gestationel diabetes mellitus Arbejdsgruppe: Per Ovesen (tovholder) Peter Damm, Kristina Renault, Anne Marie Holm, Charlotte Wolff (diætist), Berit Knold (diætist),

Læs mere

Type-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder

Læs mere

Aalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse

Aalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse Aalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse Et udviklingsprojekt Inger Becker Sygeplejerske, psykoterapeut, supervisor

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006

PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 2, onsdag den 13. september 2006 I dag: To stikprøver fra en normalfordeling, ikke-parametriske metoder og beregning af stikprøvestørrelse Eksempel: Fiskeolie

Læs mere

Titel: PCOS og graviditet, herunder metformin

Titel: PCOS og graviditet, herunder metformin Titel: PCOS og graviditet, herunder metformin Nøgleord: Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) Metformin Fremlagt og godkendt januar 2014 rbejdsgruppe: nne Marie Holm (Odense), Charlotte Mumm Ring (SVS), Elisabeth

Læs mere

Cochrane og epiduralanæstesi ved fødsler - og akupunktur. Jeppe Schroll. PhD studerende, Det Nordiske Cochrane Center

Cochrane og epiduralanæstesi ved fødsler - og akupunktur. Jeppe Schroll. PhD studerende, Det Nordiske Cochrane Center Cochrane og epiduralanæstesi ved fødsler - og akupunktur. Tværfagligt Obstetrisk Forum. Lørdag d. 3. november 2012 Jeppe Schroll PhD studerende, Det Nordiske Cochrane Center Program Cochrane-samarbejdet

Læs mere

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232

Læs mere

Vurdering af det truede IUGR/SGA barn

Vurdering af det truede IUGR/SGA barn Vurdering af det truede IUGR/SGA barn Vores opgave er: -at forebygge fosterdød -at forbygge eller minimere perinatal morbiditet ved at optimere fødselstidspunktet -at konfirmere at fosteret har det godt,

Læs mere

Gravide overvægtige og familier indsats for at forebygge sygdomme som følge af overvægt

Gravide overvægtige og familier indsats for at forebygge sygdomme som følge af overvægt Opgang P5 Afsnit P503 Direktionssekretariatet Enheden for tværsektorielt samarbejde Kettegårds Allé 30 2650 Hvidovre Telefon 3862 3862 Direkte 38621684 Fax 3647 3941 Web www.hvidovrehospital.dk Dato: 27.

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES?

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES? Lydia I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2011 HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES? For kvinder med type 1-diabetes, der er ved at forberede sig på graviditet

Læs mere

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm.

Ovenstående figur viser et (lidt formindsket billede) af 25 svampekolonier på en petriskål i et afgrænset felt på 10x10 cm. Multiple choice opgaver Der gøres opmærksom på, at ideen med opgaverne er, at der er ét og kun ét rigtigt svar på de enkelte spørgsmål. Endvidere er det ikke givet, at alle de anførte alternative svarmuligheder

Læs mere

Sammenligning af to sæt observationer p-værdier og sikkerhedsgrænser

Sammenligning af to sæt observationer p-værdier og sikkerhedsgrænser 9 STATISTIK Sammenligning af to sæt observationer p-værdier og sikkerhedsgrænser Klaus Johansen Hvad er p-værdier og sikkerhedsgrænser, og hvad kan disse udfaldsmål bruges til? Artiklen rummer nyttig repetition

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin

Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin Baggrund...2 Præparatvalg...2 Metadon...2 Buprenorphin...3 Dosisregulering af substitutionsbehandling

Læs mere

Ikke-parametriske tests

Ikke-parametriske tests Ikke-parametriske tests 2 Dagens menu t testen Hvordan var det nu lige det var? Wilcoxson Mann Whitney U Kruskall Wallis Friedman Kendalls og Spearmans correlation 3 t-testen Patient Drug Placebo difference

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Nini Møller, Hillerød Medlem af Sandbjerggruppen for guidelinen Sectio antea 1 Har vi præcise tal? NEJ Det afhænger naturligvis

Læs mere

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august 2013 2. sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Statistics : ESSAY-TYPE QUESTION 1. Intelligence tests are constructed such that the average score

Læs mere

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Kvindens kønshormoner. Sp 3 Læsioner i fødselsvejen. Sp 2 Abort

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Kvindens kønshormoner. Sp 3 Læsioner i fødselsvejen. Sp 2 Abort VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor

Læs mere

Sjov med tal. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj. Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Sjov med tal. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj. Dansk Selskab for Patientsikkerhed Sjov med tal Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2013 Dilbert om tal Jacob Anhøj (DSFP) Sjov med tal 2013 2 / 28 Tre spørgsmål og en cykel??? o^ô

Læs mere

Vi vil analysere effekten af rygning og alkohol på chancen for at blive gravid ved at benytte forskellige Cox regressions modeller.

Vi vil analysere effekten af rygning og alkohol på chancen for at blive gravid ved at benytte forskellige Cox regressions modeller. Løsning til øvelse i TTP dag 3 Denne øvelse omhandler tid til graviditet. Et studie vedrørende tid til graviditet (Time To Pregnancy = TTP) inkluderede 423 par i alderen 20-35 år. Parrene blev fulgt i

Læs mere

Inge Øster 29. maj 2012. Speciale udført ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet. Vejleder: Lektor Ellen Aagaard Nøhr

Inge Øster 29. maj 2012. Speciale udført ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet. Vejleder: Lektor Ellen Aagaard Nøhr En undersøgelse af livsstilsinterventionen Små skridt blandt svært overvægtige gravide i Region Nordjylland: Betydning for gestationel vægtstigning og obstetriske udfald Inge Øster 29. maj 2012 Speciale

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

DIABETES OG SVANGERSKAB

DIABETES OG SVANGERSKAB DIABETES OG SVANGERSKAB Hvad er diabetes? Diabetes påvirker den måde, hvorpå kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et sukkerstof kaldet glukose. Glukose er det brændstof,

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Siemens Healthcare Diagnostics Inc. Dato: 23. april 2013. Vigtig information om DCA HbA1c reagenskit, varenummer 6162000.

Siemens Healthcare Diagnostics Inc. Dato: 23. april 2013. Vigtig information om DCA HbA1c reagenskit, varenummer 6162000. Dato: 23. april 2013 Vigtig information om DCA HbA1c reagenskit, varenummer 6162000. Siemens Healthcare Diagnostics er glade for at kunne introducere en ny anvendelse af Hæmoglobin A1c reagenset til DCA

Læs mere