Forskningsmetodologisk opgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskningsmetodologisk opgave"

Transkript

1 Forskningsmetodologisk opgave Tvillingegravide med gestationel diabetes mellitus, diætbehandlede vs insulinbehandlede, med fokus på HbA1c og insulinbehov, samt maternelle og føtale forskelle. Pernille Walbum Kristensen Stud.med. Årskortnr Vejleder: Jens Fuglsang, ph.d Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Skejby Sygehus

2 Resume/Abstract: Formål: At undersøge dels insulinbehovet, dels udviklingen af HbA1c værdier under graviditeten hos tvillingegravide med gestationel diabetes mellitus(gdm), med og uden insulinbehov. Endvidere at undersøge eventuelle forskelle i kliniske karakteristika i grupperne. Design: Retrospektivt, observerende studie på baggrund af journalgennemgang. Resultater: Der fandtes ingen signifikant forskel for HbA1c-målinger mellem diætbehandlede og insulinbehandlede mødre. For døgndosis insulin ses en stigning indtil sen graviditet, mens et mindre insulinbehov ses, hvis insulinbehandlingen er påbegyndt i 3. trimester. Der fandtes et signifikant forhøjet præ-gestationel BMI (t-test=0,049) i insulingruppen. Insulinkrævende mødre med et gennemsnits BMI på 30,8 kg/m2, mod diætbehandlede mødres 27,1 kg/m2. Desuden fandtes en signifikant (t-test=0,021) tidligere GDM diagnose for insulingruppen. Insulinkrævende mødre fik i gennemsnit diagnosen i uge 21,1, mod den diætbehandlede gruppe i uge 25,75. Der fandtes ingen signifikante forskelle for mødres alder, procentvise vægtændring, svangerskabslængde, paritet, hyppighed af ART, OGTT-værdi, interval mellem OGTT og fødsel, samt for børnenes samlede vægt eller placentavægten. Ved sammenligning af fødselsvægte på tværs af gestationsaldre (Z-score), fandtes ligeledes ingen signifikant forskel. Konklusion: Ved sammenligning af tvillingegravide med GDM, viser dette studie 2 signifikante forskelle mellem insulinbehandlede og diætbehandlede. De insulinkrævende mødre havde højere præ-gestationel BMI og blev diagnosticeret tidligere med GDM, end de diætbehandlede. Desuden vises en stigning i insulinbehovet under graviditeten. Objective: To examine insulin requirements, and HbA1c values during twin pregnancy in women with gestational diabetes mellitus(gdm), in groups with and without insulin requirements. Furthermore, to examine whether clinical characteristics were different between groups. Design: Retrospective, observing study based on journal reviews. Results: No significant differences were found regarding HbA1c values between diet- and insulin regulated women. Insulin requirements increased until late pregnancy; however women commencing insulin treatment in the third trimester had less insulin. A significant increased pregestational BMI (t-test=0,049) was found in the group that needed insulin. Insulin dependent mothers had an average BMI of 30,8 kg/m2, compared to diet-regulated mothers 27,1 kg/m2. A significant earlier diagnosis of GDM (t-test=0,021) was found in the group requiring insulin, namely week 21,1 for women requiring insulin treatment, compared to week 25,75, for women without insulin needs. No significant differences were found regarding maternal age, percent weight gain, gestation age at delivery, parity, frequency of ART, OGTT level, time between OGTT and delivery, as for the children s combined birth weight, and placenta weight. When comparing birth weight across gestational age (Z-score), no significant differences were found either. Conclusion: Comparing twin pregnancies in women with GDM, the present study demonstrated two differences between women with and without insulin requirements; Women requiring insulin had higher BMI, and had the GDM diagnosis at an earlier gestational age compared to women without insulin needs. Furthermore an increase in insulin requirements during pregnancy is demonstrated.

3 Baggrund: GDM er beskrevet som nedsat glukose tolerance, som debuterer i graviditeten. Af de danske kvinder der får GDM, vil ca % få behov for insulinbehandling, mens de resterende kan nøjes med ændret diæt. (1) Diagnosen GDM stilles ud fra en oral glukose-tolerance test, OGTT, en diagnostisk test hvor patienten indtager 75g glukose per os, og er 2-timers værdien af glukose i blodet (kapillært fuldblod eller venøs plasma) 9,0 mmol/l, er der definitorisk tale om GDM. (2) De gældende retningslinier i dag for screening af GDM (ifølge guidelines fra dsog.dk), er at undersøge gravide: 1) I uge hvis de a. Tidligere har haft GDM b. Hvis de har to ud af tre risikoparametre; BMI over 27 kg/m2 før graviditet, familiær disposition til diabetes og tidligere fødsel af stort barn (over 4500g). 2) I uge a. Hvis første test var negativ, testen kvinden igen b. Hvis de har et af de tre risikoparametre. (se under 1)) 3) Desuden laves der en OGTT på et hvilket som helst tidspunkt under graviditeten, hvis kvinden testes for glukosuri. (2) 4) Der overvejes at indføre screening, hvis patienten er flerfoldsgravid i uge 27-30, og hvis patienten har PCOS overvejes screening i begge testperioder, ifølge retningslinier under udarbejdelse fra 2012 (3). Grunden til at man screener for GDM, og de senere år har intensiveret behandlingen af dette, er at følgerne af at have ubehandlet eller insufficient behandlet GDM, har vist sig at være øget risiko for komplikationer, både for mor og barn. Konsekvenserne er for fostrene bl.a. stor fostervægt (macrosomi), præterm fødsel, for meget fostervand, øget risiko for problematikker ved fødslen, fx skulderdystoci, øget risiko for hypoglycæmi umiddelbart efter fødslen, samt øget risiko for overvægt og diabetes senere i livet. Konsekvenserne for moderen indebærer bl.a. læsioner af fødselsvejen ved fødsel af et stort barn, øget risiko for præeklampsi, øget risiko for forløsning ved sectio, samt udvikling af type 2 diabetes efter fødslen. For både mor og barn er der en øget morbiditet, både under graviditeten, og perinatalt. (1) HAPO-studiet fra 2008, viser at der er en kontinuerlig association mellem moderens 2-timers værdi af plasmaglukose og barnets øgede fødselsvægt, selv for plasmaglukoseværdier under de nuværende diagnostiske kriterier for GDM. (4) Det har givet anledning til udvikling af nye kriterier, der forventes at blive internationalt anerkendte og anvendt i GDM diagnostik indenfor de næste år. (1)

4 Den første og vigtigste behandling af GDM er kostvejledning og diæt. For at holde styr på graden af GDM (om diæten skal opstrammes yderligere, eller om behandlingen skal øges til insulinbehandling), instrueres patienten i at måle plasmaglukose ( blodsukker ) 2 gange præ- og 2 gange postprandielt dagligt i en mindst en uge, indtil det stabiliseres til forud fastlagte niveauer. Ved opnået stabilitet kan antallet af målinger nedreguleres til 4 daglige målinger 2 gange ugentlig. Ved manglende stabilitet overvejes insulinbehandling. Plasmaglukose kontrollen hos insulinbehandlede mødre er daglig. Udover hjemmekontrol af blodsukker, måles HbA1c-niveauer i blodet ved kontrol i obstetrisk regi, som ligeledes er hyppigere hos de insulinbehandlede. HbA1c, populært kaldt sladrehanken, er en markør for det gennemsnitlige glukose-niveau i blodet over en længere periode. Denne måles dels ved debut af GDM, dels ved obstetriske kontroller af specielt de insulinbehandlede. (1) Tidligere studier viser, at HbA1c er signifikant faldende under tidlig og sen non-diabetisk graviditet (5), faldende under hele type 1 diabetes graviditet (6), samt er hurtigt faldende 1-4 uger efter indsat behandling ved GDM graviditeter. (7) Et enkelt studie beskriver en sammenhæng mellem stærkt øgede HbA1c værdier og øget risiko for uønskede graviditetsudfald hos type 1 diabetikere (8). Det skal dog nævnes, at en meget høj HbA1c værdi under graviditeten kan indikere, at der er tale om en udiagnosticeret præ-gestationel diabetes. (3) At bære tvillinger øger ligeledes risiko for komplikationer for mor og barn, i dette tilfælde er konsekvenserne for børnene bl.a. perinatal morbiditet (9), øget risiko for væksthæmning (i form af Small Gestational Age, IntraUterine Growth Retardation og diskordans tvillingernes vægt imellem), og præterm fødsel. Konsekvenserne for moderen indebærer øget risiko for præeklampsi, samt flere graviditetsbetingede følgesygdomme som hypertension, GDM og leverkløe. (10) Det er dog fortsat meget omdiskuteret om GDM optræder hyppigere ved tvillingegravide, et studie fra 2002 udelukker association mellem tvillingegraviditet og GDM (11), hvor et studie fra 2008 beskriver en signifikant øgning af GDM i tvillingegraviditeter mod singletons. (12) Flerfoldsgraviditet som risikofaktor for GDM overvejes dog inddraget i guidelines fra 2012 (3). Både tvillingemødre og GDM er tilstande klassificeret som en komplikation, idet graviditeten kræver nærmere opsyn. GDM kan have konsekvenser i form af bl.a. makrosomi og præterm fødsel, hvor man ved tvillingegraviditet bl.a. ser væksthæmning og præterm fødsel. Tvillingemødre med GDM er i nye studier vist at være ældre og med højere præ-gestationel BMI end tvillingemødre uden GDM. Fødselsvægten hos tvillingemødre med GDM viste sig at være signifikant højere end dem uden GDM, og Small Gestational Age-børn var signifikant mindre hyppige for tvillingemødre med GDM, end for tvillingemødre uden GDM. Tvillingmødre med GDM var desuden associeret til højere risiko for præterm fødsel, i forhold til tvillingemødre uden GDM. (9+13) Nærværende studie har underinddelt tvillingemødre med GDM i 2 grupper, og forsøgt at vurdere hvorvidt insulinbehandling er forskellig fra diætbehandling, set i forhold til karakteristika fra moder og børn. Derudover ses på om behandlingsforskellen giver udslag i HbA1c-værdierne, og hvorledes insulinbehovet kan beskrives.

5 Metode: Dette studie er retrospektivt, lavet på data indsamlet ved gennemgang af patientjournaler på Skejby Sygehus, herunder papirjournaler, EPJ m.m. Journalerne dækker perioden Ud fra diagnosekoder om dels flerfoldgraviditet, dels diabetes under graviditet, blev 72 potentielle patienter fundet. Fejlkodede journaler blev fravalgt; bl.a. singleton graviditeter og tidligere diagnosticeret type 1 og 2 diabetes, hvilket resulterede i 52 journaler. Af disse 52, kunne to ikke fremfindes fra arkiv, fire blev fravalgt, da de havde D.M. type 2 ved graviditetens påbegyndelse, en blev fravalgt på baggrund af insufficiente oplysninger, to yderligere valgt fra da patienterne flyttede inden fødsel, og der derfor ikke kunne findes fødselsoplysninger, og en sidste valgt fra pga. abort i uge 18. Tilbage var 42 patienter, hvor data er fundet og registreret. Disse patienter er blevet delt i 2 grupper; en med de diætbehandlede, og en med de insulinbehandlede. For alle gælder, at de er kendetegnede ved flerfoldsgraviditet, GDM, samt at alle fostre var levende i uge 22. Af de 42 registrerede kvinder har 9 registreret sig som rygere, 30 er ikke-rygere, og 3 har ukendt rygestatus. Derudover er 14 registrerede medicinbrugere, hvoraf 4 angiver at anvende Klexane (som tromboseprofylakse), 1 anvender Cipramil (mod depression), 1 anvender Ursofalk (mod svangreskabskløe), 1 får Zantac (H2-antagonist mod reflux), 1 får ukendt antacida(ukendt årsag), 1 får Trandate (alfa- og beta blokker, mod gestationel hypertension), 1 får Foradil (beta2-agonist, mod astma), 1 har fået Zofran, 1 anvender Aldomet/Methyldopa (mod gestationel hypertension), mens 2 har anvendt Metformin (mod PCOS), som efter anbefaling fra sygehuset seponeres ved graviditetsstart. Derudover har 6 angivet et større vægttab forud for graviditet, og for 5-7 kvinder er der enten angivet, eller mistanke om, en PCOS diagnose, dog ikke alle medicinbehandlede. Gestationel diabetes er hos alle kvinderne diagnosticeret ved OGTT (oral glucose tolerance test) under graviditeten, hvor testen er foretaget på baggrund af tidligere GDM, familiær diabetes, markant forhøjet BMI (over 27) eller glukosuri. Ved 1 er OGTT-værdien ukendt, men er registreret til forhøjet, og dermed GDM. Hos de resterende 41 er OGTT-værdien kendt. Initialt er alle 42 blevet behandlet med diæt. 10 har under graviditeten haft behov for at øge intensiteten af behandlingen ved at anvende insulin. Guidelines kriterier for at overgå til insulin er 2 forhøjede plasmaglukoseværdier på 2 uger, eller med et fosterskøn ved ultralydsundersøgelse på + 22%. Det antages at disse guidelines er fulgt, idet der ikke forlægger data om årsagen til insulinanvendelse hos patienterne. T-test anvendtes ved normalfordelte data. Beskrevet ved middelværdi og spredning. Paritet var ikke normalfordelt. Er derfor beskrevet ved median og range, og forskel er analyseret med nonparametrisk test (rang-sum-test). Fischer s Exact Test blev anvendt til undersøgelse af, hvorvidt hyppigheden af ART i de to grupper var ens.

6 Z-score for fødselsvægte er udregnet ved (observeret fødselsvægt forventet fødselsvægt) / spredning af forventet fødselsvægt. Forventede fødselsvægte er baseret på singletonfødsler på Skejby Sygehus. Z-scoren er i dette studie et udtryk for barnets størrelse i forhold til svangerskabslængden på fødselstidspunktet, hvilket gør det muligt at sammenligne fødselsvægte på tværs af gestationsaldre. Korrelationsanalysen er en lineær korrelation af 2-timers OGTT værdi og henholdsvis børnenes samlede fostervægt, gestationsalder og z-score, testet ved pearson korrelationstest (SigmaStat vers. 2.03; SPSS Inc.).

7 Resultater: Karakteristika for mødre er listet i tabel 1, og karakteristika for nyfødte er listet i tabel 2. Karakteristika Diæt (n=32) Insulin (n=10) T test Alder (år) 34,5 ± 4,4 35,0 ± 4,5 Ns Præ-gestationel BMI 27,1 ± 4,6 30,8 ± 6,1 0,049 (kg/m2) %-vis vægtændring 21 % ± 11,4 % (n=20) 19,2 % ± 10,7 % (n=9) Ns GA ved fødsel (uger) 36+3 ± ± 3+6 Ns Paritet (median og 1 (0-7) 1 (0-2) Ns range) OGTT (mmol/l) 10,05 ± 0,82 10,69 ± 1,5 (n=9) Ns OGTT målt (uge) 25,75 ± 5,18 21,1 ± 5,84 0,021 Interval fra OGTT til 10+2 ± ± 6+3 Ns fødsel (uger) Spontan/ART 12/20 5/5 Ns Tabel 1; Karakteristika for mødre i undersøgelsesgruppen. GA = gestationslængde, OGTT = oral glukose tolerance test, ART = artificial reproductive technique, incl. IVF, hormonbehandling, mikroinsemination og ICSI. Paritet: forskelstest non-signifikant (non-parametrisk test). Spontan/ART: forskelstest non-signifikant (Fischer s Exact Test). Karakteristika Diæt (n=32) Insulin (n=10) T test Samlet vægt (g) 5071,5 ± 1083,9 4802,6 ± 1625,8 Ns Placentavægt (g) 1104,5 ± 257,3 (n=29) 1076,1 ± 343,1 (n=8) Ns Choriositet (mono/di) 5/26 (n=31) 0/10 Z-score 4,193 ± 1,97 4,637 ± 1,86 Ns Tabel 2; Karakteristika for de nyfødte tvillingebørn. Der er lavet korrelationsanalyse på OGTT 2-timers værdi og henholdsvis fostervægt, gestationsalder og Z-score for fostervægt og gestationsalder. Korrelationsanalyse mellem OGTT 2-timers værdi og fostervægt for diætgruppen med r = -0,009 og p-værdi på 0,96. Samme fund i den insulinbehandlede gruppe. Korrelationsanalyse mellem OGTT 2-timers værdi og gestationsalder for diætgruppen med r = - 0,03 og p-værdi på 0,865. Samme fund i den insulinbehandlede gruppe. For korrelationsanalyse mellem OGTT 2-timers værdi og z-score er fundet lignende resultater, dvs ingen association, for både diæt og insulingruppen. I figur 1 er brugt en OGTT 2-timers værdi som funktion af fostervægt i diætgruppen. Figuren afspejler et eksempel for de 5 ovenstående funktionsberegninger, som ikke er medtaget i denne rapport:

8 ,5 9 9, , , ,5 Figur 1: OGTT 2-timers værdi ad x-aksen, fødselsvægt ud af y-aksen. Målinger af HbA1c har ikke været udført konsekvent, og især har diætbehandlede ikke fået målt HbA1c-værdier så hyppigt som de insulinbehandlede. Der er derfor færre målinger for den diætbehandlede gruppe til rådighed. I figur 2 ses sammenhængen mellem HbA1c-værdier og graviditetsuge: 7 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3, Figur 2: HbA1c-værdien som funktion af graviditetsuge, opdelt i diæt- og insulinbehandlede. Y-akse er HbA1c-værdien, X-aksen er 2 uger slået sammen. Til hvert punkt er mellem 1 og 12 observationer for den diætbehandlede gruppe, og mellem 1 og 7 observationer for den insulinbehandlede gruppe. I alt 96 observationer. For den enkelte patient mellem 1 og 7 observationer i den diætbehandlede gruppe, og mellem 2 og 12 i den insulinbehandlede gruppe. DIÆT INSULIN

9 Signifikante forskelle på de to kurver i figur 2, belyses ved t-test i tre forskellige punkter. Disse 3 punkter er udvalgt på baggrund af at have flere observationer, samt ligge forskudt med at rimeligt interval, nemlig med 2 uger imellem. Resultatet ses i tabel 3: Punkt / Uge Diæt Insulin T-test (n = 10) 5,22 ± 0,37 5,74 ± 0,78 Ns (n = 8) 5,08 ± 0,44 5,83 ± 0,84 Ns (n = 17) 5,61 ± 0,56 6,24 ± 0,71 Ns Tabel 3: T-test mellem 2 kurver på 3 punkter i figur 2. Insulinbehovet blandt insulinbehandlede GDM patienter ses i figur 3: 60 INSULIN INSULIN Figur 3: Gennemsnitlig døgndosis insulinforbrug som funktion af graviditetsuger. Til hvert punkt er mellem 1 og 6 observationer, i alt 47 målinger om insulinforbrug. Insulinbehovet blandt insulinbehandlede GDM patienter, fordelt efter hvorvidt insulinbehovet er opstået i 2. eller 3. trimester, ses i figur 4. Der var ingen af patienterne hvor insulinbehovet opstod i 1. trimester:

10 Insulin start 2. trimester Insulin start 3. trimester Figur 4: Gennemsnitlig døgndosis insulinforbrug som funktion af graviditetsuger, opdelt i 1) insulin opstart i 2. trimester og 2) insulin opstart i 3. trimester.

11 Diskussion: Nærværende studie viser, at der for tvillingegravide med GDM ikke er nogen statistisk signifikant forskel på HbA1c-værdier midt i graviditeten, eller kliniske karakteristika såsom matenel alder, procentvise vægtændring, svangerskabslængde, paritet, hyppighed af ART, OGTT-værdi, interval mellem OGTT og fødsel, børnenes samlede vægt, placentavægt og Z-score mellem insulinbehandlede og diæt-behandlede. Der fandtes en statistisk signifikant forskel for prægestationel BMI og diagnosetidspunkt, i form af højere BMI og tidligere diagnosetidspunkt for insulinbehandlede i forhold til diætbehandlede. Endvidere ses en stigning i insulinbehovet under graviditeten. HbA1c Diagrammet for HbA1c-værdier viser, at kurven for insulingruppen næsten konsekvent ligger over niveauet for diætgruppen. Kurverne er dog baseret på relativt få målinger pr. gestationsuge. Ved sammenligning mellem HbA1c-værdi i 3 udvalgte punkter på kurven, der repræsenterer forskelle mellem insulin- og diætgruppen for ugerne 23+24, og 31+32, ses ingen signifikante forskelle. Kurven for HbA1c-værdier i diætgruppen er altså statistisk den samme som kurven for HbA1c-værdier i insulingruppen. Beskrevet ud fra dette, giver insulinbehandlig ingen signifikant ændring i HbA1c-værdien midt i graviditeten, uge 23-32, for tvillingemødre med GDM, set i forhold til diætbehandling. Spørgsmålet er så, om HbA1c-værdien ville være ens for de to grupper uden insulinbehandling, eller om det er insulinbehandlingen der matcher effekten af diætbehandlingen for mindre glukosebelastede patienter. HbA1c-værdien er for diabetes anvendt som en glykæmisk kontrol, men under graviditet er der sat spørgsmålstegn ved værdiens relevans. HbA1c-værdien falder fysiologisk under det første af en graviditet (14+5), og beskriver ikke de store variationer i glukose der opstår under graviditen, hvorfor man anvender plasmaglukose dagligt til at beskrive insulinbehovet, og behandle derefter. (14) Et mindre studie beskriver en hurtigt faldende kurve af HbA1c-værdier 1-4 uger efter indsat behandling ved GDM graviditeter. (7). Det mest sandsynlige er derfor, at det er insulinbehandlingen der er medvirkende til at undgå yderligere stigning i HbA1c-værdien, og matcher effekten af diæt i mindre glukosebelastede patienter, men at HbA1c-værdien ikke beskriver insulinbehovet sufficient. Insulinbehov Døgndosis insulin er for insulingruppen gennemsnitlig stigende i figur 3. Insulinen er en hjælp til at opnå bedre metabolisk kontrol hos de ca % patienter hvor der opstår GDM under graviditeten (1), og set i forhold til tvillingegravide er insulinbehovet i tidligere studier beskrevet ens for tvillingegravide med GDM og singletongravide med GDM. (13+19) At kurven i figur 3 falder hen mod slutningen, kan skyldes, at den undersøgte gruppe er antalsmæssigt lille. Dette betyder, med en relativt høj andel af mødre som får et insulinbehov sent i graviditeten, at deres forholdsvis små start-døgndosis trækker de resterendes høje

12 længerevarende behandlingsdoser markant ned. Der kunne dog argumenteres for, at andelen vil være den samme i en stor population. Det stigende insulinbehov indtræder primært omkring uge 20, ca. halvvejs i graviditeten. Dette kan sammenlignes med andre studier, hvor den samme markante stigning er registreret ved type 1 diabetes. (3+6) For at få et differentieret overblik over insulinbehovet hos GDM tvillingemødre, er insulinbehovet forsøgt opdelt efter det trimester insulinbehandlingen opstartes. Herved vises sammenligningen mellem insulinbehovet fra hvert af de tre trimestre. For gravide med insulinbehandling der opstartes i andet trimester ses en stigning, samt insulinbehovet stabiliserer sig ved graviditetsuge For tvillingegravide med opstart af insulin i 3. trimester ses ligeledes stigning, men ingen stabilisering, hvilket kunne afbilde en højreforskydning af kurven fra 2. trimester. Der er ingen data for opstart i 1. trimester, hvilket sandsynligvis skyldes, at en opstart i dette trimester kunne indikere en uopdaget præ-gestationel diabetes. Stigningen beskriver et øget insulinbehov, som sandsynligvis er et udtryk for at insulinfølsomheden er nedsat. Jo tidligere insulinbehandling er opstartet, desto højere slutdøgndosis, set ud fra opdelingen i trimestre. Karakteristika Som det ses i tabel 1, er der få statistisk signifikante forskelle på diætbehandlede og insulinbehandlede tvillingemødre med GDM, af de undersøgte kliniske parametre. Der var ingen signifikant forskel på mødres alder, procentvise vægtændring, svangerskabslængde, paritet, hyppighed af ART, OGTT-værdi eller interval mellem OGTT og fødsel. For børnene fandtes ingen signifikante forskelle for børnenes samlede vægt eller placentavægten. Ved sammenligning af fødselsvægte på tværs af gestationsaldre (Z-score), fandtes ligeledes ingen signifikant forskel. Den diætbehandlede gruppe har en procentvis større vægtændring end den insulinbehandlede gruppe, om end statistisk non-signifikant. En ny undersøgelse om stor vægtøgning under graviditet hos tvillingegravide viser, at en svær vægtøgning signifikant er associeret til en større samlet fødselsvægt af tvillinger, men ikke forværring af maternelle komplikationer.(15) Den insulinbehandlede GDM-gruppe viser en statistisk non-signifikant højere maternel alder og færre gennemførte graviditeter, hvilket kunne betyde at gruppen har haft svære ved at opnå graviditet. Da overvægt nedsætter fertiliteten (16), kan den signifikant forhøjede prægestationelle BMI hos den insulinbehandlede gruppe til dels forklare udfaldet, som dog skal understreges er non-signifikant. Ved korrelationsanalyse mellem OGTT og henholdsvis fødselsvægt, gestationsalder og z-score, fandtes der ingen statistisk signifikante associationer i denne undersøgelse. I dette studie viste det sig, at moders præ-gestationelle BMI er signifikant forskellig de to grupper imellem, idet den insulinafhængige gruppe har et højere præ-gestationelt BMI end den diætbehandlede gruppe. Definitorisk ligger de i hver sin vægtklasse, idet man kategoriserer et gennemsnit på 30,8 kg/m2, som for den insulinafhængige gruppe, som værende svær overvægt klasse 1. Et BMI på gennemsnitlig 27,1 kg/m2, som for den diætregulerede gruppe, klassificeres

13 som moderat overvægt. (17) Det bemærkes dog, at forskellen kun lige opnår statistisk signifikans, med en p-værdi på 0,049. For begge grupper i studiet er BMI over normal-niveauet. Desuden ses et signifikant tidligere (t-test = 0,021) OGTT diagnosetidspunkt for insulingruppen, idet insulinkrævende mødre i gennemsnit fik diagnosen GDM ud fra OGTT i uge 21 mod den diætbehandlede gruppe i uge Dette kan dog formentlig til dels forklares af, at de insulinkrævende har en signifikant højere præ-gestationel BMI, og derfor har en øget chance for at blive screenet i første screeningperiode. (2) En høj BMI er risikofaktor for udvikling af type 2 diabetes, og Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med WHO og Ernæringsrådet, vurderet type 2 diabetes som komplikation til overvægt med en RR på 5-10 (16). Dette understøttes af et studie af danske kvinder fra 2004, hvor incidensen af diabetes blandt tidligere diætbehandlede GDM kvinder er fordoblet over en 10 års periode, og af de undersøgte parametre var præ-gestationel BMI signifikant forhøjet. (18) I og med begge grupper, foruden at have disponerende faktorer i form af forøget præ-gestationel BMI og GDM, er tvillingemødre, kunne man i et opfølgende studie forsøge at afklare om flerfoldsgraviditet som yderligere komplicerende faktor i en GDM graviditet, ville føre til yderligere øget antal af type 2 diabetikere. I et sådant studie kunne man desuden forsøge at opdele grupperne som i nærværende studie, og undersøge om insulinbehandlingen øger antallet yderligere i forhold til en gruppe af tidligere GDM-gravide, der alene var diætbehandlede under graviditeten. Studiet kompliceres af at forøget præ-gestationel BMI og eventuelt flerfoldsgraviditet fører til GDM, men flerfoldsgraviditet kan dog alligevel ses som en separat belastning. Overvejes yderligere en kontrolgruppe foreslås det at se på forskellen på GDM ved tvillingegravide i forhold til tvillingegravide uden GDM. Det anbefales i denne sammenhæng at matche kontrolgruppen på følgende faktorer: præ-gestationelle BMI, maternel alder, fertilitetshjælp, gestationsalder og tobak. Konklusion: Der fandtes i dette studie ingen signifikant forskel i gennemsnitlige HbA1c-værdier for tvillingemødre med GDM i diætbehandling og insulinbehandling. Døgndosis insulin er for insulingruppen gennemsnitlig stigende gennem graviditeten, jo tidligere påbegyndt desto højere slut-døgndosis. For tvillingemødre med GDM findes 2 signifikante forskelle for parametre undersøgt mellem diætbehandlede og insulinbehandlede. Tvillingemødre med GDM, der behandles med insulin, har et signifikant højere præ-gestationelt BMI, og de diagnosticeres signifikant tidligere, end diætbehandlede tvillingemødre med GDM.

14 Litteraturliste: 1) set ) set ) kologisk- obstetrisk_afd y/logistics/sandbjerg_m der/obstetrisk_sandbjerg-moede_2012/120112_gdm Sandbjerg-final-2012.pdf, set ) The HAPO Study Cooperative Research Group; Hyperglycemia and Adverse Pregnancy Outcomes; N Engl J Med 2008; 358 (19): Set ) Nielsen LR, Ekbom P, Damm P et al; HbA1c Levels are Significantly Lower in Early and Late Pregnancy; Diabetes Care 2004; 27 (5): Set ) Fuglsang J, Lauszus F, Flyvbjerg A et al; Human Placental Growth Hormone, Insulin-Like Growth Factor I and II, and Insulin Requirements during Pregnancy in Type 1 Diabetes; J Clin Endocrin & Metab 2003; 88 (9): Set ) Jovanovic L, Savas H, Mehta M et al; Frequent Monitoring of HbA1c during Pregnancy as a Treatment Tool to Guide Therapy; Diabetes Care 2011; 34 (1): Set ) Nielsen GL, Møller M and Sørensen HT; HbA1c in Early Diabetic Pregnancy and Pregnancy Outcomes; Diabetes Care 2006; 29 (12): Set ) Gonzalez Gonzalez NL, Goya M, Bellart J et al; Obstetric and Perinatal Outcome in Women with Twin Pregnancy and Gestational Diabetes; J Mat-Fet Neonat Med 2011; Just accepted. Set ) - Sandbjerg 2010 Tvillinger: håndtering af graviditet og fødsel. Set ) Buhling KJ, Henrich W, Starr E et al; Risk for Gestational Diabetes and Hypertension for Women with Twin Pregnancy Compared to Singleton Pregnancy; Arch Gynecol Obstet 2003; 269 : Set ) Rauh-Hain JA, Rana S, Tamez H et al; Risk for Developing Gestational Diabetes in Women with Twin Pregnancies; J Mat-Fet Neonat Med 2009; 22 (4): Set ) Simões T, Queirós A, Correia L et al; Gestational Diabetes Mellitus Complicating Twin Pregnancies; J Perinat Med 2011; 39 : Set ) de Valk HW and Visser GHA; Insulin During Pregnancy, Labour and Delivery; Best Pract Resear Clin Obste Gynecol 2011; 25 : Set ) Fox NS, Salzman DH, Kurtz H et al; Excessive Weight Gain in Term Twin Pregnancies; Obstet Gynecol 2011; 118 : Set ) x, set

15 17) set ) Lauenborg J, Hansen T, Møller Jensen D et al; Increasing Incidence of Diabetes After Gestational Diabetes: a Long-term Follow-up in a Danish Population; Diabetes Care 2004; 27 (5): Set ) Schwartz DB, Daoud Y, Zazula P et al; Gestational Diabetes Mellitus: Metabolic and Blood Glucose Parameters in Singleton versus Twin Pregnancies; Obstet Gynecol 1999; 181 (4): Set

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Gestationel diabetes U-kursus 2013

Gestationel diabetes U-kursus 2013 Gestationel diabetes U-kursus 2013 Diabetes og graviditet o Prægestationel diabetes o Gestationel diabetes Definition Gestationel diabetes mellitus (GDM) - graviditetsdiabetes Glukoseintolerans af varierende

Læs mere

Godkendt på Sandbjergmødet 2014. Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose.

Godkendt på Sandbjergmødet 2014. Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose. Godkendt på Sandbjergmødet 2014 Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose. På Sandbjergmødet januar 2012 blev flere delelementer af nedenstående guidelineforslag vedtaget samtidig med,

Læs mere

Summary The thesis consists of three subprojects:

Summary The thesis consists of three subprojects: Summary The thesis consists of three subprojects: First subproject The first subproject aimed to analyze the association between growth in first half of pregnancy and the risk of adverse outcome in a cohort

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten.

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Medlemmer af arbejdsgruppen: Repræsentanter for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige?

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Middelfart d. 13-11-10. Kristina Renault Afdelingslæge Gynækologisk obstetrisk afd. Rigshospitalet /

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Hypertension hos kvinder - under graviditet

Hypertension hos kvinder - under graviditet Hypertension hos kvinder - under graviditet Elisabeth R Mathiesen Professor Chief Endocrinologist, DMsc Copenhagen Centre for Pregnant Women with Diabetes Rigshospitalet, Faculty of Heslth Sceince, University

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Definitioner Præterm:

Læs mere

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES?

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES? Lydia I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2011 HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES? For kvinder med type 1-diabetes, der er ved at forberede sig på graviditet

Læs mere

Scanning af cervix uteri

Scanning af cervix uteri Scanning af cervix uteri U-kursus i føtal medicin 2009 Undersøgelsesmetode Transabdominal: Cervixlængde: lang cervix ses nemmere Blærefyldning: fyldt blære forlænger kunstigt cervix 1 Undersøgelsesmetode

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Den kliniske betydning af gestationel diabetes mellitus

Den kliniske betydning af gestationel diabetes mellitus Månadens Nordiska Artikel Den kliniske betydning af gestationel diabetes mellitus Gestationel diabetes mellitus (GDM) defineres som glukoseintolerance af varierende sværhedsgrad diagnosticeret første gang

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

uge for uge KALENDER

uge for uge KALENDER JOAN TØNDER GRØNNING E-bog uge for uge KALENDER Til dig, der venter tvillinger 1 Kalenderen her kan blive et hyggeligt minde fra nogle helt specielle måneder, ligesom den kan blive jeres helt egen, individuelle

Læs mere

Titel: PCOS og graviditet, herunder metformin

Titel: PCOS og graviditet, herunder metformin Titel: PCOS og graviditet, herunder metformin Nøgleord: Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) Metformin Fremlagt og godkendt januar 2014 rbejdsgruppe: nne Marie Holm (Odense), Charlotte Mumm Ring (SVS), Elisabeth

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Formålet med svangreomsorgen. Sundhedsfremme og forebyggelse Risikoopsporing Forebyggende helbredsundersøgelse

Formålet med svangreomsorgen. Sundhedsfremme og forebyggelse Risikoopsporing Forebyggende helbredsundersøgelse Temadage for KBU er Formålet med svangreomsorgen Sundhedsfremme og forebyggelse Risikoopsporing Forebyggende helbredsundersøgelse Den praktiserende læge kan som gennemgående fagperson sikre kontinuiteten

Læs mere

Sjov med tal. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj. Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Sjov med tal. Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling. Jacob Anhøj. Dansk Selskab for Patientsikkerhed Sjov med tal Introduktion til statistisk kvalitetsudvikling Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed 2013 Dilbert om tal Jacob Anhøj (DSFP) Sjov med tal 2013 2 / 28 Tre spørgsmål og en cykel??? o^ô

Læs mere

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Af Merete Berthu Damkjær, Anette Perslev og Finn Stener Jørgensen Biografi Merete Berthu Damkjær er cand.med. fra Københavns Universitet

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

FERTILITETSBEHANDLING AF OVERVÆGTIGE. Anja Pinborg, afd.læge, dr.med. Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet

FERTILITETSBEHANDLING AF OVERVÆGTIGE. Anja Pinborg, afd.læge, dr.med. Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet FERTILITETSBEHANDLING AF OVERVÆGTIGE Anja Pinborg, afd.læge, dr.med. Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet INDHOLD Kort om assisteret befrugtning Hvor stort er problemet? Hvor meget betyder BMI for succes

Læs mere

VISITATIONS- RETNINGLINJER

VISITATIONS- RETNINGLINJER VISITATIONS- RETNINGLINJER DADJ OG DSOG 2002-1 - Indledning DADJ og DSOG aftalte på et fællesmøde i 1999 at nedsætte 3 arbejdsgrupper, der skulle udarbejde fælles retningslinjer for den normale fødsel,

Læs mere

1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49

1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 4 Farmakologisk behandling af type 2-diabetes 63 5 Kirurgisk

Læs mere

Workshop om Obstetrisk telemedicin Historie og præsentahon. Olav Bjørn Petersen Overlæge, PhD, adj. Lektor Gynækologisk- Obstetrisk afd Y AUH Skejby

Workshop om Obstetrisk telemedicin Historie og præsentahon. Olav Bjørn Petersen Overlæge, PhD, adj. Lektor Gynækologisk- Obstetrisk afd Y AUH Skejby Workshop om Obstetrisk telemedicin Historie og præsentahon Olav Bjørn Petersen Overlæge, PhD, adj. Lektor Gynækologisk- Obstetrisk afd Y AUH Skejby Baggrund Baggrund 3 Hjemmemonitorering af gravide?:

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

A 45% Figure 2. Et skøn over forekomsten af de forskellige typer af Diabetes i Denmark 2005.

A 45% Figure 2. Et skøn over forekomsten af de forskellige typer af Diabetes i Denmark 2005. Foreningen Association af of of Danske Danish biologer, Biologists, FaDB 124567 Dorte Thomas Hammelev Bundgaard og og Thomas og Dorte Bundgaard Hammelev Email: Sønderengen dorte@centrum.dk 112, 112, 2870

Læs mere

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING Niels Jørgensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Sædkvalitet Lavere end 2-3 generationer siden I Europæiske lande Kun 25% har optimal sædkvalitet

Læs mere

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013 Fosterovervågning Lone Krebs Lone Hvidman U- kursus december 2013 Cerebral Parese i Syd-Vest Sverige Hvorfor falder hyppigheden ikke? De gravide ændrer sig (ældre, tungere, mere syge)? Asfyksi er ikke

Læs mere

FYSISK.AKTIVITET.FØR.OG.UNDER.GRAVIDITETEN.. OG.FØDSLENS.FORLØB.BLANDT.FØRSTEGANGSFØDENDE.KVINDER.!

FYSISK.AKTIVITET.FØR.OG.UNDER.GRAVIDITETEN.. OG.FØDSLENS.FORLØB.BLANDT.FØRSTEGANGSFØDENDE.KVINDER.! !!!! MASTERAFHANDLING.! FYSISK.AKTIVITET.FØR.OG.UNDER.GRAVIDITETEN.. OG.FØDSLENS.FORLØB.BLANDT.FØRSTEGANGSFØDENDE.KVINDER.! (Physical!activity!during!pregnancy!and!course!of!delivery!among!nulliparous!women)!!!!!!

Læs mere

Første trimester screening

Første trimester screening Første trimester screening Charlo.e Ekelund, læge, PhD Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Rigshospitalet U- kursus 28.10.2014 Formål Screening test 6-7 uger PAPP- A og frit beta hcg 9-11 uger nakkefoldsskanning

Læs mere

Hvorfor er man nødt til at gå offlabel for at være en god læge? En frontlinie historie fra obstetrikken MISOPROSTOL- SAGEN

Hvorfor er man nødt til at gå offlabel for at være en god læge? En frontlinie historie fra obstetrikken MISOPROSTOL- SAGEN Hvorfor er man nødt til at gå offlabel for at være en god læge? En frontlinie historie fra obstetrikken MISOPROSTOL- SAGEN Karen Wøjdemann, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi IRF 4. februar 2014

Læs mere

Spørgsmål til torsdag

Spørgsmål til torsdag Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Svangerskabsjournal Side 1 af 2

Svangerskabsjournal Side 1 af 2 Svangerskabsjournal Side 1 af 2 Personnummer, navn og adresse Lægens navn og adresse E-mail E-mail Tlf. privat/mobil Tlf. arbejde Telefonnummer Sociale oplysninger Civilstand Sæt x Ugift Gift Separeret

Læs mere

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

IUGR. Sandbjerg guideline 2014

IUGR. Sandbjerg guideline 2014 IUGR Sandbjerg guideline 2014 Historik Første udkast 2005, revideret 2006 & 2007, ny revision 2014. Arbejdsgruppens medlemmer 2004-2005 Carsten Henriques, Carsten Nickelsen, Gitte Esberg, Karen Wøjdemann,

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Igangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig

Igangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Igangsættelse af fødsler Metode og regime Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Opdateret 26.11.2010 Nyheder Læger vil sætte fødsler tidligere i gang Skal du sættes i

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E

R E D E G Ø R E L S E FOSTERREDUKTION R E D E G Ø R E L S E DET ETISKE RÅD 2000 FOSTERREDUKTION REDEGØRELSE DET ETISKE RÅD 2000 FOSTERREDUKTION REDEGØRELSE ISBN: 87-90343-81-6 Udgivet af: Det Etiske Råd Grafisk tilrettelæggelse

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,

Læs mere

Alkohol og Methotrexate - en sikker cocktail?

Alkohol og Methotrexate - en sikker cocktail? Alkohol og Methotrexate - en sikker cocktail? Janni Lisander Larsen, projektsygeplejerske, Cand.Cur., Phd. studerende Henrik Nordin M.D. Afdeling for Infektions sygdomme og Reumatologi, Rigshospitalet

Læs mere

Er der evidens for sammenhæng mellem kraftig vægtøgning i de første levemåneder og overvægt som voksen?

Er der evidens for sammenhæng mellem kraftig vægtøgning i de første levemåneder og overvægt som voksen? Er der evidens for sammenhæng mellem kraftig vægtøgning i de første levemåneder og overvægt som voksen? Forskningstræningsopgave Udarbejdet af Charlotte Breum-Leer Birthe Nørby Madsen Marts 2013 Almen

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

Projektbeskrivelser 2009

Projektbeskrivelser 2009 Projektbeskrivelser 2009 Navn: Faiqa Sahibzade hoveduddannelse i Gyn/Obstetrik Vejleder: Pernille Jensen afdeling læge Sted: Herlev Sygehus, Gynækologisk afdeling Emne: Behandling af sår infektion/ruptur;

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

FAKD S R AMMEPLANER DIÆTBEHANDLING VED GESTATIONEL DIABETES MELITUS

FAKD S R AMMEPLANER DIÆTBEHANDLING VED GESTATIONEL DIABETES MELITUS FAKD S R AMMEPLANER Rammeplanen er revideret for FaKD s kvalitetsikringsudvalg af Louise Skovbjerg Jensen, Maria Jørgensen og Maria Bechmann Christensen Maj 2010 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3

Læs mere

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Lone Baandrup, læge, ph.d. Dokumentalist i skizofrenidatabasen Den Nationale Skizofrenidatabase

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Program. t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier. Hormonkonc.: statistisk model og konfidensinterval. Hormonkoncentration: data

Program. t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier. Hormonkonc.: statistisk model og konfidensinterval. Hormonkoncentration: data Faculty of Life Sciences Program t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier Claus Ekstrøm E-mail: ekstrom@life.ku.dk Resumé og hængepartier fra sidst. Eksempel: effekt af foder på hormonkoncentration

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES 2015 Titel National klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo.

Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo. Biometri guideline Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo. Indhold Guidelinen CRL: målemetode, normalkurve

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Fødeplan for Region Sjælland

Fødeplan for Region Sjælland 11. februar 2011. Fødeplan for Region Sjælland Region Sjællands fødeplan er udfærdiget med baggrund i dels de af Regionsrådet politisk besluttede rammer dels faglige rammer udstukket af Sundhedsstyrelsen.

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Epidural og neonatal morbiditet - hvad mener børnelægerne? Anne Kirkeby Hansen Afdelingslæge, Neonatalafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby

Epidural og neonatal morbiditet - hvad mener børnelægerne? Anne Kirkeby Hansen Afdelingslæge, Neonatalafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby Epidural og neonatal morbiditet - hvad mener børnelægerne? Anne Kirkeby Hansen Afdelingslæge, Neonatalafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby Søvnløse nætter i Horsens år 2003. Jeg vil gøre dit

Læs mere

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Hypoglykæmi kan være en af de største bekymringer for folk med type 1-diabetes,

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Gruppekonsultation For Overvægtige Gravide

Gruppekonsultation For Overvægtige Gravide Gruppekonsultation For Overvægtige Gravide Et Eksempel På Intervention Mit barn skal ikke være flov over at have en tyk mor Badedragter... Ja, en solsikke bliver altså ikke kønnere af at den bliver udvidet,

Læs mere

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 20 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005

IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005 IVF-BEHANDLINGER I DANMARK 1998-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Ulighed i sundhed? Udfordringer i forbindelse med rekruttering til et tværsektorielt telemedicinsk diabetes studie

Ulighed i sundhed? Udfordringer i forbindelse med rekruttering til et tværsektorielt telemedicinsk diabetes studie Ulighed i sundhed? Udfordringer i forbindelse med rekruttering til et tværsektorielt telemedicinsk diabetes studie Telemedicinsk indsats ved Type 2 Diabetes en metode til fastholdelse efter endt rehabilitering?

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

PCOS. PCO: Historie. U kursus Gynækologi 2 2008

PCOS. PCO: Historie. U kursus Gynækologi 2 2008 PCOS U kursus Gynækologi 2 2008 SOS U-kursus 2008 PCOS: Lidt historie Livstidsperspektiv Kliniske fokusområder Diagnose Patofysiologi Behandling Prognostiske perspektiver (CVD) Klinisk resume PCO: Historie

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst.

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Kontaktperson: Marianne Steding-Jessen, direkte 3348 7575 Baggrund Der eksisterer ikke et landsdækkende register

Læs mere

Ved hvilken gestationsalder er det sikkert at sætte fødslen i gang?

Ved hvilken gestationsalder er det sikkert at sætte fødslen i gang? Ved hvilken gestationsalder er det sikkert at sætte fødslen i gang? Risici for barnet ved ikke-medicinsk indiceret fødsel < uge 39+0 Tværfagligt Obstetrisk Forum 1/11-14 Julie Glavind, hoveduddannelseslæge,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Tidlig indsats 2007. Udarbejdet af: Conny Kuhlman Koordinerende tidlig indsats jordemoder Nordsjællands hospital i Hillerød

Tidlig indsats 2007. Udarbejdet af: Conny Kuhlman Koordinerende tidlig indsats jordemoder Nordsjællands hospital i Hillerød Tidlig indsats 2007 Udarbejdet af: Conny Kuhlman Koordinerende tidlig indsats jordemoder Nordsjællands hospital i Hillerød 1 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3-4 Definition på tidlig indsats.. s. 5 Målgruppe,

Læs mere