Omkostninger for kommuner og regioner ved udvalgte senfølger til diabetes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omkostninger for kommuner og regioner ved udvalgte senfølger til diabetes"

Transkript

1 Omkostninger for kommuner og regioner ved udvalgte senfølger til diabetes Marie Kruse Jesper Nørregaard NOTAT / PROJEKT NOTAT MAJ 2012 Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej Postboks København Ø Tlf Fax

2 NOTAT / PROJEKT 3606 ISBN (elektronisk version) Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt: Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej Postboks København Ø Tlf Fax Side 2

3 Forord Dette notat er udarbejdet af projektleder Marie Kruse og projektchef Jesper Nørregaard, Dansk Sundhedsinstitut, på opdrag fra Mediq Danmark, Abbott, Bayer, Lifescan og Roche. Notatet beregner omkostninger for kommuner og regioner ved udvalgte senfølger til diabetes. Beregningerne er baseret på en række antagelser, som er fundet i tilgængelig dansk litteratur. Undervejs er antagelserne drøftet med overlæge, ph.d. Claus Juhl, Endokrinologisk sektion, Medicinsk Afdeling, Esbjerg Sygehus. Disse drøftelser har været en stor hjælp under udarbejdelsen af notatet. Ansvaret for dette notat påhviler dog Dansk Sundhedsinstitut alene. Omkostninger for en given kommune ved de udvalgte senfølger til diabetes kan beregnes ved brug af et regneark, der medfølger dette notat. Jes Søgaard Direktør, professor Dansk Sundhedsinstitut Side 3

4 Indhold FORORD INDLEDNING Nyresygdom Øjensygdom Fodsår METODE RESULTATER Nyresygdom Følsomhedsanalyse Øjensygdom Følsomhedsanalyse Fodsår Følsomhedsanalyse DISKUSSION OG KONKLUSION BILAG: BESKRIVELSE AF METODE OG ANTAGELSER Nyresygdom N.1. Antagelser N.2. Omkostninger Øjensygdom Ø.1. Antagelser Ø.2. Omkostninger Fodsår F.1. Antagelser F.2. Omkostninger REFERENCER Side 4

5 1. Indledning Der er mindst en kvart million diabetikere i Danmark (1). De fleste af disse har type 2 diabetes, der i modsætning til type 1 diabetes ikke kræver livslang behandling med insulin (2). Behandlingen af type 2 diabetes kan være med insulin, med tabletbehandling eller diætregulering. Omkostningerne ved diabetes relaterer sig i høj grad til sygdommens senfølger. Diabetikere har en øget risiko for at udvikle en række følgesygdomme, blandt andet nyresygdomme og nyresvigt, øjensygdomme evt. efterfulgt af blindhed, blodpropper i hjernen eller hjertet, og nervesygdomme evt. førende til fodsår, der kan lede til behov for amputationer (2, 3). Her fokuserer vi på tre senfølger af diabetes, der med nogenlunde sikkerhed kan relateres til insufficient blodsukkermåling (4). Måler en diabetiker ikke sit blodsukker jævnligt, vil der være en risiko for, at blodsukkeret er for højt, hvilket især leder til følgende tre alvorlige senfølger (4): Nyresygdom, øjensygdom (retinopati) og fodsår. 1.1 Nyresygdom Vi ser her på følgende stadier af nyresygdom: En diabetespatient kan udvikle nyreinsufficiens, dvs. at nyrerne ikke fungerer optimalt. Nyreinsufficiens kan lede til nyresvigt, som behandles med dialyse. Her skelner vi mellem to typer af dialyse: hæmodialyse, der foregår på sygehus, og posedialyse, der hovedsagelig foregår i hjemmet. Hvis forudsætningerne er til stede, kan en patient med nyresvigt tilbydes transplantation. Enkelte patienter får mere end en transplantation som følge af afstødning eller nyt nyresvigt (5). 1.2 Øjensygdom Diabetisk retinopati er en følgesygdom til diabetes, der kan medføre synstab (blindhed) (6). Retinopati kan bremses med laseroperation, hvorved patienten undgår, at sygdommen udvikler sig (progredierer) til blindhed. Laseroperationen er dog ikke helbredende. Et mindre antal patienter bliver blinde hvert år. Her ser vi på følgende stadier af retinopati: Progredierende retinopati, laseroperation og efterfølgende ikke-progredierende retinopati, og blindhed. 1.3 Fodsår Diabetiske fodsår blev for nylig behandlet i en medicinsk teknologivurdering (MTV) (7). Diabetikere har en øget risiko for fodsår og en øget risiko for komplikationer ved fodsår sammenlignet med personer uden diabetes (7). I modsætning til øjensygdom og nyresygdom kan fodsårspatienter helbredes fuldstændig, de vil dog have en risiko for at få et nyt fodsår på et senere tidspunkt. Den væsentligste risiko ved fodsår er koldbrand i foden eller benet, hvilket kan føre til amputation. 2. Metode Omkostningerne ved de tre senfølger til diabetes beregnes ved brug af offentligt tilgængeligt materiale om prævalens og omkostninger i Danmark. Oplysningerne er fundet ved en litteratursøgning i dansk materiale, herunder MTV-rapporter og anden forskningsbaseret litteratur, men også avisartikler samt kandidatspecialer og anden grå litteratur. Til brug for beregning af omkostninger på sygehuse er anvendt Sundhedsministeriets DRG-værktøjer, visual DRG og interaktiv grouper (8). For hver følgesygdom er der opstillet en såkaldt Markov-model, der beregner omkostninger per år for et givet antal diabetikere. En Markov-model er en form for beslutningstræ, der kombinerer risikoen for et bestemt udfald, fx sygdom, amputation eller død, med omkostningerne for hvert af disse udfald. Modellerne beskrives i bilag sammen med de antagelser, der er lagt til grund. Side 5

6 For alle tre modeller gælder, at der er anlagt et cost of illness perspektiv, dvs. der fokuseres på omkostninger og ikke udgifter (som fx overførselsindkomster). Desuden er der alene beregnet kommunale og regionale omkostninger, dvs. tabt arbejdsfortjeneste, private udgifter mv. ikke er medregnet. I de kommunale omkostninger indgår omkostninger til hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler etc. og samtlige omkostninger til praktiserende læger og speciallæger samt medicin, men ikke udgifter til pensioner, da disse er overførsler og ikke omkostninger. Desuden er pensioner i langt de fleste tilfælde aldersbetingede og vil derfor udbetales uanset sygdom. Behandling på hospital defineres her som regionale omkostninger. Der beregnes omkostninger per år, prævalensbaseret, dvs. at der indgår patienter på alle stadier af de analyserede sygdomme. Omkostningerne er derfor udtryk for de gennemsnitlige omkostninger ved følgesygdommen. Betydningen af dette kan bedst forklares med et eksempel: Hvis fordelingen af fx dialysepatienter og patienter med begyndende nyresygdom er væsentligt anderledes i én kommune end i andre kommuner, vil omkostningerne ved nyresygdom være anderledes i den pågældende kommune. Betydningen af den prævalensbaserede beregning er også, at omkostningerne per diabetiker ikke vil ændre sig væsentligt i kommende år. For hver sygdom er der foretaget en følsomhedsanalyse, der viser konsekvenserne for offentlige kasser af, at 10 % flere hhv. 10 % færre diabetikere udvikler den pågældende sygdom. Alle tal for omkostninger er omregnet til 2011-priser ved brug af nettoprisindekset fra Danmarks Statistik. Markov-modellen beregner omkostninger i en selvvalgt kommune baseret på antallet af diabetikere (1) i kommunen. De fleste diabetikere har ikke en af de analyserede senfølger, hvilket i modellen regnes som ingen omkostninger. Det skal forstås sådan, at en diabetiker uden fx fodsår ikke har nogen fodsårsomkostninger. Således fokuserer modellen på meromkostninger ved de tre senfølger. Her er vist resultater af modellen for hele landet og i tre kommuner, der er udvalgt som eksempler. I bilaget er de tre Markov-modeller illustreret, og antagelser om risiko og omkostninger er beskrevet for alle tre sygdomme. 3. Resultater Omkostningerne for kommuner og regioner er beregnet på kommuneniveau, per diabetiker i kommunen og per patient med den pågældende sygdom. For de tre senfølger i alt er omkostningerne per diabetiker kr. om året. Med lidt over en kvart million diabetikere på landsplan svarer dette til, at de tre senfølger koster 7,1 mia. kr. per år i kommunale og regionale omkostninger. Ca. 60 % af disse omkostninger afholdes af kommunale kasser. I resultatafsnittet vises omkostningerne på landsplan og for tre udvalgte kommuner. Kommunerne er udvalgt på basis af deres størrelse og tjener alene til illustration af omkostninger på kommuneniveau. Under den første tabel er en læsevejledning, der kan anvendes til alle tabellerne i resultatafsnittet. 3.1 Nyresygdom I tabel 1-4 vises omkostningerne ved nyresygdom for hhv. hele landet og tre udvalgte kommuner. Tabel 1. Omkostninger ved nyresygdom, hele landet Antal nyresyge Per diabetiker Per nyresyg Omkostninger i alt, nyresygdom kr kr kr. Kommunale omkostninger kr kr kr. Regionale omkostninger kr kr kr. Side 6

7 Tabellen læses sådan: På basis af eksisterende viden om prævalens af nyresygdom (inklusive nyresvigt) blandt diabetikere og diabetikere på landsplan koster diabetisk nyresygdom 979 mio. kr. for kommunale og regionale kasser. De kommunale omkostninger udgør 582 mio. kr. eller knap 60 %. På landsplan er der diabetikere med nyresygdom, med nyresvigt eller transplanterede. Gennemsnitsomkostningen per nyresyg er kr., mens gennemsnitsomkostningen for nyresygdomme per diabetiker i Danmark er kr. De to sidste kolonner i tabellen er gældende generelt og er derfor ikke medtaget for de tre kommuner nedenfor. Tabel 2. Omkostninger ved nyresygdom, Københavns Kommune Antal nyresyge 632 Omkostninger i alt, nyresygdom kr. Kommunale omkostninger kr. Regionale omkostninger kr. Tabel 3. Omkostninger ved nyresygdom, Odense Kommune Antal nyresyge 288 Omkostninger i alt, nyresygdom kr. Kommunale omkostninger kr. Regionale omkostninger kr. Tabel 4. Omkostninger ved nyresygdom, Horsens Kommune Antal nyresyge 121 Omkostninger i alt, nyresygdom kr. Kommunale omkostninger kr. Regionale omkostninger kr Følsomhedsanalyse I tabel 5 er vist konsekvenserne for regioner og kommuner af en 10 % s stigning i prævalensen af nyresygdom. Ved at sammenligne med tabel 1 er det muligt at få en indikation af betydningen af en stigning i antal nyresyge. Tabel 5. Følsomhedsanalyse 1 nyresygdom: en 10 % højere prævalens Antal nyresyge Per diabetiker Omkostninger i alt, nyresygdom kr kr. Kommunale omkostninger kr kr. Regionale omkostninger kr kr. Hvis prævalensen af nyresygdom var 10 % højere end antaget, ville det medføre en stigning i de kommunale omkostninger på ca. 57 mio. kr. Tilsvarende, hvis prævalensen var 10 % lavere, ville kommunerne under et spare ca. 52 mio. kr., som vist i tabel 6. Tabel 6. Følsomhedsanalyse 2 nyresygdom: en 10 % lavere prævalens Antal nyresyge Per diabetiker Omkostninger i alt, nyresygdom kr kr. Kommunale omkostninger kr kr. Regionale omkostninger kr kr. Side 7

8 3.2 Øjensygdom I tabel 7-10 vises omkostningerne ved øjensygdom for hhv. hele landet og tre udvalgte kommuner. Tabel 7. Omkostninger ved øjensygdom, hele landet Antal personer med øjensygdom Per diabetiker Per øjenpatient Omkostninger i alt, øjensygdomme kr kr kr. Kommunale omkostninger kr kr kr. Regionale omkostninger kr. 96 kr. 933 kr. Tabel 8. Omkostninger ved øjensygdom, Københavns Kommune Antal personer med øjensygdom Omkostninger i alt, øjensygdomme kr. Kommunale omkostninger kr. Regionale omkostninger kr. Tabel 9. Omkostninger ved øjensygdom, Odense Kommune Antal personer med øjensygdom 873 Omkostninger i alt, øjensygdomme kr. Kommunale omkostninger kr. Regionale omkostninger kr. Tabel 10. Omkostninger ved øjensygdom, Horsens Kommune Antal personer med øjensygdom 366 Omkostninger i alt, øjensygdomme kr. Kommunale omkostninger kr. Regionale omkostninger kr Følsomhedsanalyse I tabel 11 er vist konsekvenserne for regioner og kommuner af en 10 % s stigning i prævalensen af øjensygdom. Ved at sammenligne med tabel 7 er det muligt at få en indikation af betydningen af en stigning i antallet af personer med øjensygdom. Tabel 11. Følsomhedsanalyse 1 øjensygdom: en 10 % højere prævalens Antal personer med øjensygdom Per diabetiker Omkostninger i alt, øjensygdomme kr kr. Kommunale omkostninger kr kr. Regionale omkostninger kr. 105 kr. En 10 procent højere prævalens af øjensygdom medfører en stigning i kommunale omkostninger på lidt over 100 mio. kr. I tabel 12 er vist konsekvensen af en 10 % lavere prævalens: Side 8

9 Tabel 12. Følsomhedsanalyse 2 øjensygdom: en 10 % lavere prævalens Antal personer med øjensygdom Per diabetiker Omkostninger i alt, øjensygdomme kr kr. Kommunale omkostninger kr kr. Regionale omkostninger kr. 88 kr. 3.3 Fodsår I tabel vises omkostningerne ved diabetiske fodsår i hele landet og tre kommuner. Tabel 13. Omkostninger ved diabetiske fodsår, hele landet Antal personer med fodsår og amputationer Per diabetiker Per patient med fodsår og amputationer Omkostninger i alt, fodsår og amputationer kr kr kr. Kommunale omkostninger kr kr kr. Regionale omkostninger kr kr kr. Tabel 14. Omkostninger ved diabetiske fodsår, Københavns Kommune Antal personer med fodsår og amputationer Omkostninger i alt, fodsår og amputationer kr. Kommunale omkostninger kr. Regionale omkostninger kr. Tabel 15. Omkostninger ved diabetiske fodsår, Odense Kommune Antal personer med fodsår og amputationer 676 Omkostninger i alt, fodsår og amputationer kr. Kommunale omkostninger kr. Regionale omkostninger kr. Tabel 16. Omkostninger ved diabetiske fodsår, Horsens Kommune Antal personer med fodsår og amputationer 283 Omkostninger i alt, fodsår og amputationer kr. Kommunale omkostninger kr. Regionale omkostninger kr Følsomhedsanalyse I tabel 17 er vist konsekvenserne for regioner og kommuner af en 10 % s stigning i prævalensen af fodsår. Ved at sammenligne med tabel 13 er det muligt at få en indikation af betydningen af en stigning i antallet af fodsår. Tabel 17. Følsomhedsanalyse 1 fodsår: en 10 % højere prævalens Antal personer med fodsår og amputationer Per diabetiker Omkostninger i alt, fodsår og amputationer kr kr. Kommunale omkostninger kr kr. Regionale omkostninger kr kr. Side 9

10 En 10 % højere prævalens af fodsår end antaget ovenfor ville betyde, at de kommunale omkostninger til fodsårspatienter var næsten en kvart mia. kr. højere på landsplan. Tilsvarende ville en 10 % s lavere prævalens betyde, at de samlede kommunale omkostninger var 220 mio. kr. lavere end anført ovenfor. Dette ses af tabel 18. Tabel 18. Følsomhedsanalyse 2 fodsår: en 10 % lavere prævalens Antal personer med fodsår og amputationer Per diabetiker Omkostninger i alt, fodsår og amputationer kr kr. Kommunale omkostninger kr kr. Regionale omkostninger kr kr. 4. Diskussion og konklusion Vi har estimeret gennemsnitsomkostninger for danske diabetikere med tre af de hyppigst forekommende senfølger til diabetes. Der er store omkostninger ved senfølger til diabetes generelt er omkostningerne højere, jo mere fremskreden sygdommen er. Den mest omkostningstunge senfølge til diabetes, set med kommunale briller, er diabetiske fodsår. Dette skyldes i høj grad forekomsten af diabetiske fodsår. Øjensygdom er ikke særlig omkostningstung, og det mest fremskredne stadium, blindhed, er forholdsvis sjældent forekommende. Det samme gælder nyresvigt, som er det mest fremskredne stadium til nyresygdom. Tilsammen udgør de tre følgesygdomme over 7 mia. kr. årligt for offentlige kasser, og heraf løfter kommunerne mere end 4 mia. kr. årligt. Omkostningerne ved nyresvigt er valideret ved brug af en MTV-rapport fra 2006 (9), mens MTVrapporten fra 2011 er anvendt til validering af omkostningerne ved diabetiske fodsår (7). I begge tilfælde ligger de beregnede omkostningsestimater i nærværende studie på niveau med tidligere opgørelser. Desuden har de fleste antagelser været diskuteret med en klinisk ekspert på området. På denne baggrund har vi en forventning om, at de beregnede tal giver et rimeligt godt billede af omkostningerne ved diabetiske senfølger i Danmark. Det skal dog understreges, at analysen er en såkaldt top-down analyse, der ikke er følsom over for variationer i alvorlighed, demografiske variable, sociale forhold og lignende. Tillige kan co-morbiditet, dvs. tilstedeværelsen af øvrige sygdomme, komplicere billedet betydeligt. Kun en registerundersøgelse eller anden undersøgelse på individniveau vil kunne opfange sådanne variationer. En sådan har ikke kunnet gennemføres inden for rammerne af dette projekt. For hver af de tre sygdomme er gennemført en følsomhedsanalyse, der viser, hvordan de nationale omkostninger ville variere, hvis de antagelser, der ligger til grund for beregningerne, var anderledes. Resultaterne af følsomhedsanalysen må ikke forveksles med en egentlig økonomisk evaluering, der relaterer effekten af en medicinsk teknologi til omkostningerne. Vi har alene gennemført en følsomhedsanalyse af variation i prævalens. I princippet kan alle antagelser om overgangssandsynligheder og omkostninger indgå i en følsomhedsanalyse. Dette er dog fravalgt her af pladshensyn. Vi konkluderer, at der er store omkostninger for de offentlige kasser forbundet med senfølger til diabetes, og at kommunerne løfter den største del af disse omkostninger. Udover de i dette notat beskrevne omkostninger vil der være en samfundsøkonomisk omkostning i form af produktivitetstab, samt et i visse tilfælde betydeligt tab af livskvalitet for de berørte patienter og deres pårørende ved disse senfølger. Side 10

11 BILAG: Beskrivelse af metode og antagelser Nedenfor beskrives de tre Markov-modeller, der ligger til grund for beregningerne ovenfor, i detaljer. I alle tre modeller anvendes følgende tal for dødelighed: Generelt har diabetikere en overdødelighed på 57 % (1), hvilket vil sige, at med en dødelighed i baggrundsbefolkningen på ca. 1 %, har diabetikere en dødelighed på 1,57 %. Bortset fra dialysepatienter er det i modellerne antaget, at patienter med senfølger har en dødelighed på 10 %, baseret på tal for diabetiske fodsår (7). Nyresygdom Markov-modellen for nyresygdom er beskrevet i figur 1: Figur 1. Sygdomsstadier ved nyresygdom Figuren viser mulige forløb for diabetikere i forhold til nyresygdom. Kasserne i modellen angiver sygdomsstadier, og pilene indikerer overgange fra et stadie til et andet. For hver pil er angivet en overgangssandsynlighed, dvs. sandsynligheden for at flytte stadie. De runde pile indikerer sandsynligheden for at blive i de pågældende stadier. Overgangssandsynlighederne beskrives herunder. N.1. Antagelser For nyresygdom er der gjort følgende antagelser: Tabel N.1. Nyresygdom antagelser Overgangssandsynlighed Beskrivelse Værdi (årlig Kilde sandsynlighed) pa1 Sandsynlighed for at en diabetiker 4 % (10) udvikler nyreinsufficiens pa2 Givet nyreinsufficiens, sandsynligheden 72 % Beregnet som residual for at forblive på dette stadie pa3 Sandsynlighed for at en diabetiker 4 % (10) udvikler nyreinsufficiens pb1 Sandsynligheden for at en diabetiker 96 % Beregnet som residual ikke udvikler nyreinsufficiens pb2 Sandsynligheden for helbredelse fra 0 Antagelse nyreinsufficiens pb3 Sandsynligheden for at forblive rask 94 % Beregnet som residual pc1 Sandsynlighed for nyresvigt blandt 18 % (11) nyrepatienter pd1 Sandsynligheden for at starte hæmodialyse 70 % (9) efter nyresvigt pd2 Sandsynlighed for at fortsætte hæmodialyse 68 % (9) Side 11

12 Overgangssandsynlighed pd3 Beskrivelse Værdi (årlig Kilde sandsynlighed) 25 % (9) Sandsynlighed for at gå fra posedialyse til hæmodialyse pe1 Sandsynligheden for at starte posedialyse 30 % (9) efter nyresvigt pe2 Sandsynlighed for at gå fra hæmodialyse 5 % (9) til posedialyse pe3 Sandsynlighed for at fortsætte posedialyse 49 % (9) pf1 Sandsynlighed for transplantation for 5 % (9) hæmodialysepatienter pf2 Sandsynlighed for transplantation for 12 % (9) posedialysepatienter pf3 Sandsynlighed for at forblive førstegangstransplanteret 80 % (5) pg1 Sandsynlighed for andengangstransplantation 10 % (5) pg2 Sandsynlighed for at forblive andengangstransplanteret 90 % (5) og egne beregninter (meget få patienger på landsplan transplanteres mere end to gange, sandsynligheden for dette er så lille at den ikke slår igennem på kommuneniveau. Derfor er yderligere transplantationer udeladt) pdød1 Generel diabetesdødelighed 1,6 % Generelle antagelser pdød2 pdød3 pdød4 pdød5 pdød6 Dødelighed for diabetikere med senfølger Dødelighed for nyresvigtspatienter i hæmodialyse Dødelighed for nyresvigtspatienter i posedialyse Dødelighed for diabetikere med senfølger Dødelighed for diabetikere med senfølger 10 % Generelle antagelser 22 % (9) 14 % (9) 10 % Generelle antagelser 10 % Generelle antagelser N.2. Omkostninger For hvert af stadierne i modellen er beregnet omkostninger for kommuner og regioner. Omkostningsestimaterne ses i tabel N.2. Tabel N.2: Omkostninger - nyresygdom Stadie Omkostninger Kilde Omkostninger Kilde kommuner regioner A (11,12) DRG-takst, dk-drg 1130 (8). Antagelse: en indlæggelse årligt. C (11,12) DRG-takst, dk-drg 1130 (8). Antagelse: disse patienter fortsætter umiddelbart efter i dialyse D (3) (9) Side 12

13 Stadie Omkostninger Kilde Omkostninger Kilde kommuner regioner E (3) (9) F Antagelse om læge/medicinforbrug Transplantation, dk- DRG 1102, divideret med 10 års restlevetid. Plus kontroller mv., hvilket antages at have samme omkostning som nyreinsufficiens, dk-drg G Antagelse om læge/medicinforbrug (8) Transplantation, dk- DRG 1102, divideret med 10 års restlevetid. Plus kontroller mv., hvilket antages at have samme omkostning som nyreinsufficiens, dk-drg (8) Øjensygdom For øjensygdom ser Markov-modellen ud som beskrevet i figur 2: Figur 2. Sygdomsstadier ved øjensygdom død1 pa2 pd2 pd1 A: øjensygdom pd1 D: blind pd4 død4 pa1 pc1 pe2 pe1 diabetes pa3 C: laseroperation E: ikke progredierende øjensygdom pd3 pd3 pb1 død3 B: ingen øjensygdom pb2 pd2 død2 Som ovenfor illustrerer modellen et sandsynligt sygdomsforløb. Overgangssandsynlighederne beskrives herunder. Ø.1. Antagelser For øjensygdom er gjort følgende antagelser: Tabel Ø.1. Øjensygdom antagelser Overgangssandsynlighed Beskrivelse pa1 Sandsynlighed for at en diabetiker udvikler øjensygdom pa2 Givet øjensygdom, sandsynligheden for at forblive på dette stadie, dvs uden at udvikle blindhed eller modta- Værdi (årlig Kilde sandsynlighed) 12,7 % (13) 38 % Beregnet som residual Side 13

14 Overgangssandsynlighed Beskrivelse Værdi (årlig sandsynlighed) Kilde ge laserbehandling pa3 Sandsynlighed for at en diabetiker 12,7 % (13) udvikler øjensygdom pb1 Sandsynligheden for at en diabetiker 87,3 % Beregnet som residual ikke udvikler øjensygdom pb2 Sandsynligheden for at forblive rask 85,7 % Beregnet som residual pc1 Sandsynlighed for laserbehandling 30 % (1,3) pd1 Sandsynlighed for blindhed 22,4 % (1,11) og egne beregninger pd2 pe1 pe2 pdød1 Sandsynlighed for at forblive i dette stadie (dvs overleve som blind) Sandsynlighed for succesfuld laserbehandling, dvs at øjnesygdommen overgår til at være ikkeprogredierende Sandsynlighed for at forblive i dette stadie (dvs overleve med ikkeprogredierende øjensygdom) Dødelighed for diabetikere med øjensygdom 90 % Beregnet som residual 90 % Beregnet som residual 90 % Beregnet som residual 10 % Generelle antagelser pdød2 Dødelighed for diabetikere generelt 1,6 % Generelle antagelser pdød3 pdød4 Dødelighed for diabetikere med øjensygdom Dødelighed for diabetikere med øjensygdom 10 % Generelle antagelser 10% Generelle antagelser Ø.2. Omkostninger Omkostningsestimaterne for øjensygdom er beskrevet i tabel Ø.2. Tabel Ø.2. Omkostninger øjensygdom Stadie Omkostninger Kilde Omkostninger Kilde kommuner regioner A (11), takster for behandling hos praktiserende øjenlæge, samt Skøn pba takster for ambulant sygehusbehandling (8) egne skøn C Ambulant DRG (DAGS) gruppe DG30G (8) D (3,11) 0 E (11), takster for behandling hos praktiserende øjenlæge, samt egne skøn Skøn pba takster for ambulant sygehusbehandling (8) Fodsår Diabetiske fodsår er beskrevet i en dansk medicinsk teknologivurdering fra Økonomianalysen i denne er dog baseret på en svensk opgørelse, hvorfor vi her så vidt muligt har anvendt andre, danske, kilder til omkostninger. Markov-modellen for diabetiske fodsår ses af figur 3: Side 14

15 Figur 3. Sygdomsstadier ved diabetiske fodsår D: rask pd4 død4 pa4 pa2 pd1 pd2 diabetes pa1 A: fodsår pd1 død1 pc1 pa3 C: amp pd3 død3 pc2 pb1 pd2 død2 B: ikke fodsår pb2 Modellen illustrerer et sandsynligt sygdomsforløb. Overgangssandsynlighederne beskrives herunder. F.1. Antagelser De antagelser der er anvendt i Markov-modellen for fodsår er vist i tabel F.1. Tabel F.1. Antagelser fodsår Overgangssandsynlighed Beskrivelse Værdi (årlig Kilde sandsynlighed) pa1 Sandsynlighed for at en diabetiker har 8,9 % (7) fodsår pa2 Sandsynlighed for at blive ved med at 40 % Beregnet som residual have fodsår pa3 Sandsynlighed for at en diabetiker har 8,9 % (7) fodsår pb1 Sandsynligheden for at en diabetiker 91,1 % Beregnet som residual ikke udvikler fodsår pb2 Sandsynligheden for at forblive rask 89,6 % Beregnet som residual pc1 Sandsynlighed for amputation af fod 17,1 % (7,14) eller ben pga koldbrand i såret pd1 Sandsynlighed for helbredt fodsår 33 % (7) pd2 Sandsynligheden for at forblive rask 89,6 % Beregnet som residual pdød1 Dødelighed for diabetikere med fodsår 10 % Generelle antagelser pdød2 Dødelighed for diabetikere generelt 1,6 % Generelle antagelser pdød3 Dødelighed for diabetikere med fodsår 10 % Generelle antagelser pdød4 Dødelighed for diabetikere generelt 1,6 % Generelle antagelser F.2. Omkostninger Omkostningerne i de forskellige stadier for diabetisk fodsår er beskrevet i tabel F.2. Side 15

16 Tabel F.2. Omkostninger diabetisk fodsår Stadie Omkostninger Kilde Omkostninger Kilde kommuner regioner A (3,12) samt egne beregninger (7) C (3) (7) Side 16

17 Side 17

18 Referencer (1) Sundhedsstyrelsen. Tal på diabetes i kommunerne. Available at: Accessed 03/13, (2) Bossen C, Jessen-Hansen M, Mogensen SW. Diabetes, Iskæmisk Hjertesygdom og KOL - En deskriptiv komparativ analyse af bidiagnoser i KØS. 2011; Available at: %20Pr%C3%A6sentation%20af/ PDF. Accessed 03/15, (3) Green A, Emneus M, Christiansen T, Björk S. The societal impact of Diabetes Mellitus and diabetes care (4) Clarke P, Gray A, Legood R, Briggs A, Holman R. The impact of diabetes-related complications on healthcare costs: results from the United Kingdom Prospective Diabetes Study (UKPDS Study No. 65). Diabetic Med 2003;20(6): (5) Dansk Nefrologisk Selskab. Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister Årsrapport ; Available at: Accessed 03/13, (6) Bek T, Klamer F, Holtedahl KR, Seland JH. Diabetisk retinopati. 2010; Available at: Accessed 03/22, (7) Sundhedsstyrelsen S. Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering 2011; 13(2) ed. København: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdokumentation; (8) Sundhedsministeriet. Interaktiv DRG. 2011; Available at: Accessed 03/25, (9) Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering. Dialyse ved kronisk nyresvigt - kan antallet af patienter i udgående dialyse øges? En medicinsk teknologivurdering. København: Sundhedsstyrelsen; (10) Andreasen MN, Maltbæk JP. Livsstilssygdomme - Et sundhedsøkonomisk studie. 2007: (11) Sundhedsstyrelsen. Diabetesbehandling i Danmark - fremtidig organisering. København: Sundhedsstyrelsen; (12) Sejr S. Sukkersygen hærger i udkanten. Jyske Vestkysten (13) Sandø SH. Sukkersyge - en sygdom i eksplosiv vækst. Et indblik i sukkersygens sundhedsøkonomiske betydning med forslag til forbedringer. Rapport nr. 1 udgivet af Diabetesforeningen. Danmark: Diabetesforeningen; (14) Rambøll. Telemedicinsk understøttet hjemmemonitorering og kommunikation med personer med diabetes - business case. 2010; Available at: Accessed 03/15, Side 18

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Nethindens gule plet (macula)

Nethindens gule plet (macula) Nethindens gule plet (macula) Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) FIGUR Nethinden Type diabetes (ungdomsdiabetes) en alvorlig risiko for synet f Jakob Grauslund Læge, ph.d.-studerende Odense

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister følgesygdomme til diabetes Hjælp og støtte Både type 1- og type 2-diabetikere kan udvikle følgesygdomme

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Diabetes Impact Study

Diabetes Impact Study Diabetes Impact Study Pressemøde den 20. august 2015 Henrik Nedergaard Adm. direktør Baggrund 306.624 registreret med diabetes i Danmark (år 2011) Seneste økonomital er fra 2006 - beregnet på tal fra 2001

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business case Implementering på landsplan: hvad ville effekten

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre?

Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre? Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre? Kontaktperson: Fuldmægtig Kirsten Frederiksen lokal 6210 Baggrund Sundhedsstyrelsen udsendte i 1994 en redegørelse vedrørende diabetesbehandlingen

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Marie Kruse

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Marie Kruse Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Marie Kruse Forfattere Marie Kruse, Videnskabelig assistent, post.doc, cand.polit, ph.d. CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og

Læs mere

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006 Afdeling: Forsknings- og MTV-afdelingen Udarbejdet af: Claus Duedal Pedersen/Jesper Risom Journal nr.: 2-15-0-00062-2009 E-mail: claus.pedersen@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 11. marts 2010 Telefon: 2115

Læs mere

Udgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere

Udgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere Udgående diabetessygeplejerske til sårbare type 2 diabetikere Pilotprojekt på Hvidovre Hospital, Endokrinologisk afdeling i 2012 Projektledere: Overlæge Ole Snorgaard og afdelingssygeplejerske Ulla Vesth

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering

Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Sammenfatning af publikation fra : Opgavefordeling mellem borgere, pårørende og fagpersoner i rehabilitering Laura Emdal Navne Marie Brandhøj Wiuff Oktober 2011 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

Incitamenter til kvalitet økonomiske konsekvenser af øget kvalitet

Incitamenter til kvalitet økonomiske konsekvenser af øget kvalitet Incitamenter til kvalitet økonomiske konsekvenser af øget kvalitet 3. oktober 2013 Jens Lind Knudsen Market Access Manager Baxer A/S Lidt om mig DSI Institut for Sundhedsvæsen Rigshospitalet Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION

GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (

Læs mere

Diabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014

Diabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014 Diabetes og nyresygdom Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014 Diabetes og nyresygdom Progredierende nyresygdom og diabetes Dialyseformer Diabetesbehandling Nyretransplantation og diabetes Generelt for

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i forbindelse med peritonealdialyse i eget hjem

Samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i forbindelse med peritonealdialyse i eget hjem Samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i forbindelse med peritonealdialyse i eget hjem Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Regionens ansvar og opgaver... 2 Oplæring... 3 Ambulant kontrol...

Læs mere

Brugerinddragelse i forskning

Brugerinddragelse i forskning Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Rapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati

Rapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati Rapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati s. 2: Forside s. 3: Gruppe af eksperter (kilder) s. 4: Problemstilling s. 5: Undersøgelse s. 6: Kvalitetssikring s. 8: Økonomi Fotoscreening for diabetisk

Læs mere

Øjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS 3-2007

Øjenafdelingen. Jørgen E. Villumsen. Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital VOS 3-2007 Af MORTEN DORNONVILLE DE LA COUR Overlæge, dr.med., FEBO Øjenafdelingen Glostrup Hospital Af Jørgen E. Villumsen Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital 10 Er behandling af øjensygdomme vigtig?

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb indenfor diabetes. Sammenhæng i diabetesbehandlingen

Det sammenhængende patientforløb indenfor diabetes. Sammenhæng i diabetesbehandlingen Det sammenhængende patientforløb indenfor diabetes Sammenhæng i diabetesbehandlingen Ole Hother-Nielsen Endokrinologisk afdeling M Odense Universitetshospital Diabetes - en kronisk sygdom Livslangt forløb

Læs mere

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

dvca MED CASE OM REAPPLIX, SOM HAR FÅET KAPITALINDSKUD FRA SEED CAPITAL, NOVO SEEDS OG VÆKSTFONDEN

dvca MED CASE OM REAPPLIX, SOM HAR FÅET KAPITALINDSKUD FRA SEED CAPITAL, NOVO SEEDS OG VÆKSTFONDEN OPGØRELSE AF 4. KVARTAL 2012: Det danske venturemarked investeringer og forventninger MED CASE OM REAPPLIX, SOM HAR FÅET KAPITALINDSKUD FRA SEED CAPITAL, NOVO SEEDS OG VÆKSTFONDEN dvca DVCA Danish Venture

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Hjælp og støtte Det kræver stor viljestyrke at opnå en velreguleret diabetes. Samtidig er det

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH)

Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH) Evaluering af anvendelse af klinisk integreret hjemmemonitorering (KIH) 3 elementer i evalueringen: de økonomiske aspekter (ift. sygehussektoren og prak. læger) de kommunale aspekter de patientmæssige

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed

Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed Hospitalsenheden Horsens Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Barbara Dyrmose, Horsens Kommune Malene S. Jensen, Horsens

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

11.11.2013 / Diabetesforeningens hjemmeside

11.11.2013 / Diabetesforeningens hjemmeside OMTALE/ APP / INTERWALK November 2013 11.11.2013 / Diabetesforeningens hjemmeside Intervalgang Intervalgang er en motionsform bestående af intervaller, hvor der varieres mellem hurtig og langsom gang.

Læs mere

Økonomiske indikatorer

Økonomiske indikatorer Bundliniefokus (Business Case) Supplere nde Økonomiske indikatorer Resume Der blev i foråret 2013 nedsat en arbejdsgruppe der foreslog 14 indikatorer. Disse er tidligere godkendt af styregruppen. Ud af

Læs mere

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen? Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen? Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Case En 58 årig mand kommer

Læs mere

Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer

Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer Velfærdsløftet er lige om hjørnet København den 23. oktober 2013 Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer PLATFORM Fondsgiver UNIK Partnerskabet Teknologi

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr Notat vedr. assisteret p-dialyse i borgers eget hjem. Dokumentnr.

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr Notat vedr. assisteret p-dialyse i borgers eget hjem. Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Notat vedr. assisteret p-dialyse i borgers eget hjem Fra juni 2013 til december 2015 gennemførte

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Simon Feilberg NOTAT Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Aktiviteten på Maj 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Regeringen, Danske er,

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Horsens På Forkant med Sundhed

Horsens På Forkant med Sundhed Horsens På Forkant med Sundhed Udvikling af et Sundheds-Hotspot Malene S. Jensen, Horsens Kommune Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Hvorfor gør vi det? Ressourcer findes udenfor offentlige

Læs mere

Samfundsøkonomiske perspektiver på shared care mellem almen praksis og psykiatrien Danske Regioner, 29. september 2009

Samfundsøkonomiske perspektiver på shared care mellem almen praksis og psykiatrien Danske Regioner, 29. september 2009 Samfundsøkonomiske perspektiver på shared care mellem almen praksis og psykiatrien Danske Regioner, 29. september 2009 Jes Søgaard, Dansk Sundhedsinstitut Tak for godt initiativ og God rapport Shared er

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Op og ned i den private sundhedsbranche. MedComs Koordinationsgruppemøde, 28. april 2016 Sekretariatschef Jesper Luthman

Op og ned i den private sundhedsbranche. MedComs Koordinationsgruppemøde, 28. april 2016 Sekretariatschef Jesper Luthman Op og ned i den private sundhedsbranche MedComs Koordinationsgruppemøde, 28. april 2016 Sekretariatschef Jesper Luthman Mine punkter til i dag Sætte scenen for den private branche Hvem er vi? Lidt baggrundstal

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Hæmodialyseafsnittet Regionshospitalet Randers. 6. semester.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Hæmodialyseafsnittet Regionshospitalet Randers. 6. semester. SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Hæmodialyseafsnittet Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Med økonomiaftalen for 2014 blev yderligere tildelt 0,65 mio. som varigt beløb til udvidet Akutteam og udmøntning af sundhedsplanen 2013.

Med økonomiaftalen for 2014 blev yderligere tildelt 0,65 mio. som varigt beløb til udvidet Akutteam og udmøntning af sundhedsplanen 2013. Notat Notat vedr.: Besparelse ved etablering af akutteam Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Beskæftigelse og Sundhed Bakkedraget 1 8362 Hørning Dato: 06-02-2015 Sagsbeh.: Mads Iversen Rasztar

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Den fynske model for diabetesbehandling

Den fynske model for diabetesbehandling Den fynske model for diabetesbehandling Jan Erik Henriksen Overlæge, Klinisk lektor, PhD Formand for Fyns Diabetes Udvalg Endokrinologisk Afdeling M Odense Universitetshospital Den fynske model - Idégrundlag

Læs mere

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1.

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1. Figur 1 Nethinden B rterie Vene Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Formand for Øjenforeningen Behandling af diabetisk øjensygdom

Læs mere

Telemedicin. - Behandling over afstand.

Telemedicin. - Behandling over afstand. Telemedicin - Behandling over afstand www.regionmidtjylland.dk Hvad er telemedicin? Grundlæggende handler telemedicin om to ting: at sundhedsydelser ved hjælp af teknologi kan overføres over afstande.

Læs mere

Skattestop. Finansieringsudfordringer. Flere ældre Nye teknologier Forventnings- og efterspørgselspres. Lige og fri adgang =skattefinansiering

Skattestop. Finansieringsudfordringer. Flere ældre Nye teknologier Forventnings- og efterspørgselspres. Lige og fri adgang =skattefinansiering Flere ældre Nye teknologier Forventnings- og efterspørgselspres Ingen åben prioritering Frit valg uden betaling Index 1970=100 190 180 OECD23: SU/BNP EU15: SU/BNP 170 160 DK: SU/BNP 150 140 130 120 110

Læs mere

Jeg har ingen færdige forståelser af hvad en bruger er eller hvad brugerinddragelse er

Jeg har ingen færdige forståelser af hvad en bruger er eller hvad brugerinddragelse er Oplæg 12-12-2012. (Dias 1) (med præsentation) Jeg hedder Anne Lee, er uddannet sygeplejerske og sundhedsfaglig kandidat. Jeg er ansat i CAST ved Syddansk Universitet, hvor jeg bl.a. beskæftiger mig med

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

VisualDRG brugermanual

VisualDRG brugermanual VisualDRG brugermanual VisualDRG er en grafisk fremstilling af grupperingslogikken der bliver brugt i forbindelse med finansiering af sundhedsvæsnet, herunder mellemregional afregning og kommunal medfinansiering.

Læs mere

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Notat kommunale effektiviseringseksempler

Notat kommunale effektiviseringseksempler Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær

Læs mere

Lægemiddelstyrelsen Den 1. september 2010 J.nr

Lægemiddelstyrelsen Den 1. september 2010 J.nr Lægemiddelstyrelsen Den 1. september 2010 J.nr. 1121-759 Indberetninger fra regionerne om gadoliniumholdige kontrastmidler og NSF Den 4. februar 2009 bad Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse regionsrådene

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Teknologier til kvalitetsudvikling af sårplejen i Randers Kommune. Henning Voss

Teknologier til kvalitetsudvikling af sårplejen i Randers Kommune. Henning Voss Teknologier til kvalitetsudvikling af sårplejen i Randers Kommune Henning Voss Dansk Sundhedsinstitut Februar 2009 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende institution oprettet af

Læs mere

Ny behandling af diabetisk øjensygdom

Ny behandling af diabetisk øjensygdom Nethinden b A Øjets opbygning Arterie c De små blodårer (kapillærer) Vene Figur 1 Ny behandling af diabetisk øjensygdom Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Større undersøgelse

Læs mere

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Møde i Politisk udvalg

Møde i Politisk udvalg Møde i Politisk udvalg Dato: 29. september 2015 Tid: kl. 17.00 Sted: Sekretariatet i Vanløse Dagsorden 6. Godkendelse af dagsorden 7. Godkendelse af referat fra seneste møde 8. Begrebsafklaring 9. Udfasning

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

Analyse 28. juni 2013

Analyse 28. juni 2013 28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes

Læs mere

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien Flemming Witt Udsen Formål Fulgt 1225 KOL-borgere i ca. 1 år (14 måneder) Opgjort, hvor meget sundhed man får ekstra for pengene ved TeleCare Nord

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Hvad foregår der og hvor skal vi hen?

Hvad foregår der og hvor skal vi hen? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 172 Offentligt Diabetesepidemien i Danmark: Hvad foregår der og hvor skal vi hen? Af Anders Green og Martha Emneus Danmark oplever som resten

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2008 Takstberegning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning; Takstgrundlag;

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere