Omkostninger for kommuner og regioner ved udvalgte senfølger til diabetes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omkostninger for kommuner og regioner ved udvalgte senfølger til diabetes"

Transkript

1 Omkostninger for kommuner og regioner ved udvalgte senfølger til diabetes Marie Kruse Jesper Nørregaard NOTAT / PROJEKT NOTAT MAJ 2012 Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej Postboks København Ø Tlf Fax

2 NOTAT / PROJEKT 3606 ISBN (elektronisk version) Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes tilsendt: Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej Postboks København Ø Tlf Fax Side 2

3 Forord Dette notat er udarbejdet af projektleder Marie Kruse og projektchef Jesper Nørregaard, Dansk Sundhedsinstitut, på opdrag fra Mediq Danmark, Abbott, Bayer, Lifescan og Roche. Notatet beregner omkostninger for kommuner og regioner ved udvalgte senfølger til diabetes. Beregningerne er baseret på en række antagelser, som er fundet i tilgængelig dansk litteratur. Undervejs er antagelserne drøftet med overlæge, ph.d. Claus Juhl, Endokrinologisk sektion, Medicinsk Afdeling, Esbjerg Sygehus. Disse drøftelser har været en stor hjælp under udarbejdelsen af notatet. Ansvaret for dette notat påhviler dog Dansk Sundhedsinstitut alene. Omkostninger for en given kommune ved de udvalgte senfølger til diabetes kan beregnes ved brug af et regneark, der medfølger dette notat. Jes Søgaard Direktør, professor Dansk Sundhedsinstitut Side 3

4 Indhold FORORD INDLEDNING Nyresygdom Øjensygdom Fodsår METODE RESULTATER Nyresygdom Følsomhedsanalyse Øjensygdom Følsomhedsanalyse Fodsår Følsomhedsanalyse DISKUSSION OG KONKLUSION BILAG: BESKRIVELSE AF METODE OG ANTAGELSER Nyresygdom N.1. Antagelser N.2. Omkostninger Øjensygdom Ø.1. Antagelser Ø.2. Omkostninger Fodsår F.1. Antagelser F.2. Omkostninger REFERENCER Side 4

5 1. Indledning Der er mindst en kvart million diabetikere i Danmark (1). De fleste af disse har type 2 diabetes, der i modsætning til type 1 diabetes ikke kræver livslang behandling med insulin (2). Behandlingen af type 2 diabetes kan være med insulin, med tabletbehandling eller diætregulering. Omkostningerne ved diabetes relaterer sig i høj grad til sygdommens senfølger. Diabetikere har en øget risiko for at udvikle en række følgesygdomme, blandt andet nyresygdomme og nyresvigt, øjensygdomme evt. efterfulgt af blindhed, blodpropper i hjernen eller hjertet, og nervesygdomme evt. førende til fodsår, der kan lede til behov for amputationer (2, 3). Her fokuserer vi på tre senfølger af diabetes, der med nogenlunde sikkerhed kan relateres til insufficient blodsukkermåling (4). Måler en diabetiker ikke sit blodsukker jævnligt, vil der være en risiko for, at blodsukkeret er for højt, hvilket især leder til følgende tre alvorlige senfølger (4): Nyresygdom, øjensygdom (retinopati) og fodsår. 1.1 Nyresygdom Vi ser her på følgende stadier af nyresygdom: En diabetespatient kan udvikle nyreinsufficiens, dvs. at nyrerne ikke fungerer optimalt. Nyreinsufficiens kan lede til nyresvigt, som behandles med dialyse. Her skelner vi mellem to typer af dialyse: hæmodialyse, der foregår på sygehus, og posedialyse, der hovedsagelig foregår i hjemmet. Hvis forudsætningerne er til stede, kan en patient med nyresvigt tilbydes transplantation. Enkelte patienter får mere end en transplantation som følge af afstødning eller nyt nyresvigt (5). 1.2 Øjensygdom Diabetisk retinopati er en følgesygdom til diabetes, der kan medføre synstab (blindhed) (6). Retinopati kan bremses med laseroperation, hvorved patienten undgår, at sygdommen udvikler sig (progredierer) til blindhed. Laseroperationen er dog ikke helbredende. Et mindre antal patienter bliver blinde hvert år. Her ser vi på følgende stadier af retinopati: Progredierende retinopati, laseroperation og efterfølgende ikke-progredierende retinopati, og blindhed. 1.3 Fodsår Diabetiske fodsår blev for nylig behandlet i en medicinsk teknologivurdering (MTV) (7). Diabetikere har en øget risiko for fodsår og en øget risiko for komplikationer ved fodsår sammenlignet med personer uden diabetes (7). I modsætning til øjensygdom og nyresygdom kan fodsårspatienter helbredes fuldstændig, de vil dog have en risiko for at få et nyt fodsår på et senere tidspunkt. Den væsentligste risiko ved fodsår er koldbrand i foden eller benet, hvilket kan føre til amputation. 2. Metode Omkostningerne ved de tre senfølger til diabetes beregnes ved brug af offentligt tilgængeligt materiale om prævalens og omkostninger i Danmark. Oplysningerne er fundet ved en litteratursøgning i dansk materiale, herunder MTV-rapporter og anden forskningsbaseret litteratur, men også avisartikler samt kandidatspecialer og anden grå litteratur. Til brug for beregning af omkostninger på sygehuse er anvendt Sundhedsministeriets DRG-værktøjer, visual DRG og interaktiv grouper (8). For hver følgesygdom er der opstillet en såkaldt Markov-model, der beregner omkostninger per år for et givet antal diabetikere. En Markov-model er en form for beslutningstræ, der kombinerer risikoen for et bestemt udfald, fx sygdom, amputation eller død, med omkostningerne for hvert af disse udfald. Modellerne beskrives i bilag sammen med de antagelser, der er lagt til grund. Side 5

6 For alle tre modeller gælder, at der er anlagt et cost of illness perspektiv, dvs. der fokuseres på omkostninger og ikke udgifter (som fx overførselsindkomster). Desuden er der alene beregnet kommunale og regionale omkostninger, dvs. tabt arbejdsfortjeneste, private udgifter mv. ikke er medregnet. I de kommunale omkostninger indgår omkostninger til hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler etc. og samtlige omkostninger til praktiserende læger og speciallæger samt medicin, men ikke udgifter til pensioner, da disse er overførsler og ikke omkostninger. Desuden er pensioner i langt de fleste tilfælde aldersbetingede og vil derfor udbetales uanset sygdom. Behandling på hospital defineres her som regionale omkostninger. Der beregnes omkostninger per år, prævalensbaseret, dvs. at der indgår patienter på alle stadier af de analyserede sygdomme. Omkostningerne er derfor udtryk for de gennemsnitlige omkostninger ved følgesygdommen. Betydningen af dette kan bedst forklares med et eksempel: Hvis fordelingen af fx dialysepatienter og patienter med begyndende nyresygdom er væsentligt anderledes i én kommune end i andre kommuner, vil omkostningerne ved nyresygdom være anderledes i den pågældende kommune. Betydningen af den prævalensbaserede beregning er også, at omkostningerne per diabetiker ikke vil ændre sig væsentligt i kommende år. For hver sygdom er der foretaget en følsomhedsanalyse, der viser konsekvenserne for offentlige kasser af, at 10 % flere hhv. 10 % færre diabetikere udvikler den pågældende sygdom. Alle tal for omkostninger er omregnet til 2011-priser ved brug af nettoprisindekset fra Danmarks Statistik. Markov-modellen beregner omkostninger i en selvvalgt kommune baseret på antallet af diabetikere (1) i kommunen. De fleste diabetikere har ikke en af de analyserede senfølger, hvilket i modellen regnes som ingen omkostninger. Det skal forstås sådan, at en diabetiker uden fx fodsår ikke har nogen fodsårsomkostninger. Således fokuserer modellen på meromkostninger ved de tre senfølger. Her er vist resultater af modellen for hele landet og i tre kommuner, der er udvalgt som eksempler. I bilaget er de tre Markov-modeller illustreret, og antagelser om risiko og omkostninger er beskrevet for alle tre sygdomme. 3. Resultater Omkostningerne for kommuner og regioner er beregnet på kommuneniveau, per diabetiker i kommunen og per patient med den pågældende sygdom. For de tre senfølger i alt er omkostningerne per diabetiker kr. om året. Med lidt over en kvart million diabetikere på landsplan svarer dette til, at de tre senfølger koster 7,1 mia. kr. per år i kommunale og regionale omkostninger. Ca. 60 % af disse omkostninger afholdes af kommunale kasser. I resultatafsnittet vises omkostningerne på landsplan og for tre udvalgte kommuner. Kommunerne er udvalgt på basis af deres størrelse og tjener alene til illustration af omkostninger på kommuneniveau. Under den første tabel er en læsevejledning, der kan anvendes til alle tabellerne i resultatafsnittet. 3.1 Nyresygdom I tabel 1-4 vises omkostningerne ved nyresygdom for hhv. hele landet og tre udvalgte kommuner. Tabel 1. Omkostninger ved nyresygdom, hele landet Antal nyresyge Per diabetiker Per nyresyg Omkostninger i alt, nyresygdom kr kr kr. Kommunale omkostninger kr kr kr. Regionale omkostninger kr kr kr. Side 6

7 Tabellen læses sådan: På basis af eksisterende viden om prævalens af nyresygdom (inklusive nyresvigt) blandt diabetikere og diabetikere på landsplan koster diabetisk nyresygdom 979 mio. kr. for kommunale og regionale kasser. De kommunale omkostninger udgør 582 mio. kr. eller knap 60 %. På landsplan er der diabetikere med nyresygdom, med nyresvigt eller transplanterede. Gennemsnitsomkostningen per nyresyg er kr., mens gennemsnitsomkostningen for nyresygdomme per diabetiker i Danmark er kr. De to sidste kolonner i tabellen er gældende generelt og er derfor ikke medtaget for de tre kommuner nedenfor. Tabel 2. Omkostninger ved nyresygdom, Københavns Kommune Antal nyresyge 632 Omkostninger i alt, nyresygdom kr. Kommunale omkostninger kr. Regionale omkostninger kr. Tabel 3. Omkostninger ved nyresygdom, Odense Kommune Antal nyresyge 288 Omkostninger i alt, nyresygdom kr. Kommunale omkostninger kr. Regionale omkostninger kr. Tabel 4. Omkostninger ved nyresygdom, Horsens Kommune Antal nyresyge 121 Omkostninger i alt, nyresygdom kr. Kommunale omkostninger kr. Regionale omkostninger kr Følsomhedsanalyse I tabel 5 er vist konsekvenserne for regioner og kommuner af en 10 % s stigning i prævalensen af nyresygdom. Ved at sammenligne med tabel 1 er det muligt at få en indikation af betydningen af en stigning i antal nyresyge. Tabel 5. Følsomhedsanalyse 1 nyresygdom: en 10 % højere prævalens Antal nyresyge Per diabetiker Omkostninger i alt, nyresygdom kr kr. Kommunale omkostninger kr kr. Regionale omkostninger kr kr. Hvis prævalensen af nyresygdom var 10 % højere end antaget, ville det medføre en stigning i de kommunale omkostninger på ca. 57 mio. kr. Tilsvarende, hvis prævalensen var 10 % lavere, ville kommunerne under et spare ca. 52 mio. kr., som vist i tabel 6. Tabel 6. Følsomhedsanalyse 2 nyresygdom: en 10 % lavere prævalens Antal nyresyge Per diabetiker Omkostninger i alt, nyresygdom kr kr. Kommunale omkostninger kr kr. Regionale omkostninger kr kr. Side 7

8 3.2 Øjensygdom I tabel 7-10 vises omkostningerne ved øjensygdom for hhv. hele landet og tre udvalgte kommuner. Tabel 7. Omkostninger ved øjensygdom, hele landet Antal personer med øjensygdom Per diabetiker Per øjenpatient Omkostninger i alt, øjensygdomme kr kr kr. Kommunale omkostninger kr kr kr. Regionale omkostninger kr. 96 kr. 933 kr. Tabel 8. Omkostninger ved øjensygdom, Københavns Kommune Antal personer med øjensygdom Omkostninger i alt, øjensygdomme kr. Kommunale omkostninger kr. Regionale omkostninger kr. Tabel 9. Omkostninger ved øjensygdom, Odense Kommune Antal personer med øjensygdom 873 Omkostninger i alt, øjensygdomme kr. Kommunale omkostninger kr. Regionale omkostninger kr. Tabel 10. Omkostninger ved øjensygdom, Horsens Kommune Antal personer med øjensygdom 366 Omkostninger i alt, øjensygdomme kr. Kommunale omkostninger kr. Regionale omkostninger kr Følsomhedsanalyse I tabel 11 er vist konsekvenserne for regioner og kommuner af en 10 % s stigning i prævalensen af øjensygdom. Ved at sammenligne med tabel 7 er det muligt at få en indikation af betydningen af en stigning i antallet af personer med øjensygdom. Tabel 11. Følsomhedsanalyse 1 øjensygdom: en 10 % højere prævalens Antal personer med øjensygdom Per diabetiker Omkostninger i alt, øjensygdomme kr kr. Kommunale omkostninger kr kr. Regionale omkostninger kr. 105 kr. En 10 procent højere prævalens af øjensygdom medfører en stigning i kommunale omkostninger på lidt over 100 mio. kr. I tabel 12 er vist konsekvensen af en 10 % lavere prævalens: Side 8

9 Tabel 12. Følsomhedsanalyse 2 øjensygdom: en 10 % lavere prævalens Antal personer med øjensygdom Per diabetiker Omkostninger i alt, øjensygdomme kr kr. Kommunale omkostninger kr kr. Regionale omkostninger kr. 88 kr. 3.3 Fodsår I tabel vises omkostningerne ved diabetiske fodsår i hele landet og tre kommuner. Tabel 13. Omkostninger ved diabetiske fodsår, hele landet Antal personer med fodsår og amputationer Per diabetiker Per patient med fodsår og amputationer Omkostninger i alt, fodsår og amputationer kr kr kr. Kommunale omkostninger kr kr kr. Regionale omkostninger kr kr kr. Tabel 14. Omkostninger ved diabetiske fodsår, Københavns Kommune Antal personer med fodsår og amputationer Omkostninger i alt, fodsår og amputationer kr. Kommunale omkostninger kr. Regionale omkostninger kr. Tabel 15. Omkostninger ved diabetiske fodsår, Odense Kommune Antal personer med fodsår og amputationer 676 Omkostninger i alt, fodsår og amputationer kr. Kommunale omkostninger kr. Regionale omkostninger kr. Tabel 16. Omkostninger ved diabetiske fodsår, Horsens Kommune Antal personer med fodsår og amputationer 283 Omkostninger i alt, fodsår og amputationer kr. Kommunale omkostninger kr. Regionale omkostninger kr Følsomhedsanalyse I tabel 17 er vist konsekvenserne for regioner og kommuner af en 10 % s stigning i prævalensen af fodsår. Ved at sammenligne med tabel 13 er det muligt at få en indikation af betydningen af en stigning i antallet af fodsår. Tabel 17. Følsomhedsanalyse 1 fodsår: en 10 % højere prævalens Antal personer med fodsår og amputationer Per diabetiker Omkostninger i alt, fodsår og amputationer kr kr. Kommunale omkostninger kr kr. Regionale omkostninger kr kr. Side 9

10 En 10 % højere prævalens af fodsår end antaget ovenfor ville betyde, at de kommunale omkostninger til fodsårspatienter var næsten en kvart mia. kr. højere på landsplan. Tilsvarende ville en 10 % s lavere prævalens betyde, at de samlede kommunale omkostninger var 220 mio. kr. lavere end anført ovenfor. Dette ses af tabel 18. Tabel 18. Følsomhedsanalyse 2 fodsår: en 10 % lavere prævalens Antal personer med fodsår og amputationer Per diabetiker Omkostninger i alt, fodsår og amputationer kr kr. Kommunale omkostninger kr kr. Regionale omkostninger kr kr. 4. Diskussion og konklusion Vi har estimeret gennemsnitsomkostninger for danske diabetikere med tre af de hyppigst forekommende senfølger til diabetes. Der er store omkostninger ved senfølger til diabetes generelt er omkostningerne højere, jo mere fremskreden sygdommen er. Den mest omkostningstunge senfølge til diabetes, set med kommunale briller, er diabetiske fodsår. Dette skyldes i høj grad forekomsten af diabetiske fodsår. Øjensygdom er ikke særlig omkostningstung, og det mest fremskredne stadium, blindhed, er forholdsvis sjældent forekommende. Det samme gælder nyresvigt, som er det mest fremskredne stadium til nyresygdom. Tilsammen udgør de tre følgesygdomme over 7 mia. kr. årligt for offentlige kasser, og heraf løfter kommunerne mere end 4 mia. kr. årligt. Omkostningerne ved nyresvigt er valideret ved brug af en MTV-rapport fra 2006 (9), mens MTVrapporten fra 2011 er anvendt til validering af omkostningerne ved diabetiske fodsår (7). I begge tilfælde ligger de beregnede omkostningsestimater i nærværende studie på niveau med tidligere opgørelser. Desuden har de fleste antagelser været diskuteret med en klinisk ekspert på området. På denne baggrund har vi en forventning om, at de beregnede tal giver et rimeligt godt billede af omkostningerne ved diabetiske senfølger i Danmark. Det skal dog understreges, at analysen er en såkaldt top-down analyse, der ikke er følsom over for variationer i alvorlighed, demografiske variable, sociale forhold og lignende. Tillige kan co-morbiditet, dvs. tilstedeværelsen af øvrige sygdomme, komplicere billedet betydeligt. Kun en registerundersøgelse eller anden undersøgelse på individniveau vil kunne opfange sådanne variationer. En sådan har ikke kunnet gennemføres inden for rammerne af dette projekt. For hver af de tre sygdomme er gennemført en følsomhedsanalyse, der viser, hvordan de nationale omkostninger ville variere, hvis de antagelser, der ligger til grund for beregningerne, var anderledes. Resultaterne af følsomhedsanalysen må ikke forveksles med en egentlig økonomisk evaluering, der relaterer effekten af en medicinsk teknologi til omkostningerne. Vi har alene gennemført en følsomhedsanalyse af variation i prævalens. I princippet kan alle antagelser om overgangssandsynligheder og omkostninger indgå i en følsomhedsanalyse. Dette er dog fravalgt her af pladshensyn. Vi konkluderer, at der er store omkostninger for de offentlige kasser forbundet med senfølger til diabetes, og at kommunerne løfter den største del af disse omkostninger. Udover de i dette notat beskrevne omkostninger vil der være en samfundsøkonomisk omkostning i form af produktivitetstab, samt et i visse tilfælde betydeligt tab af livskvalitet for de berørte patienter og deres pårørende ved disse senfølger. Side 10

11 BILAG: Beskrivelse af metode og antagelser Nedenfor beskrives de tre Markov-modeller, der ligger til grund for beregningerne ovenfor, i detaljer. I alle tre modeller anvendes følgende tal for dødelighed: Generelt har diabetikere en overdødelighed på 57 % (1), hvilket vil sige, at med en dødelighed i baggrundsbefolkningen på ca. 1 %, har diabetikere en dødelighed på 1,57 %. Bortset fra dialysepatienter er det i modellerne antaget, at patienter med senfølger har en dødelighed på 10 %, baseret på tal for diabetiske fodsår (7). Nyresygdom Markov-modellen for nyresygdom er beskrevet i figur 1: Figur 1. Sygdomsstadier ved nyresygdom Figuren viser mulige forløb for diabetikere i forhold til nyresygdom. Kasserne i modellen angiver sygdomsstadier, og pilene indikerer overgange fra et stadie til et andet. For hver pil er angivet en overgangssandsynlighed, dvs. sandsynligheden for at flytte stadie. De runde pile indikerer sandsynligheden for at blive i de pågældende stadier. Overgangssandsynlighederne beskrives herunder. N.1. Antagelser For nyresygdom er der gjort følgende antagelser: Tabel N.1. Nyresygdom antagelser Overgangssandsynlighed Beskrivelse Værdi (årlig Kilde sandsynlighed) pa1 Sandsynlighed for at en diabetiker 4 % (10) udvikler nyreinsufficiens pa2 Givet nyreinsufficiens, sandsynligheden 72 % Beregnet som residual for at forblive på dette stadie pa3 Sandsynlighed for at en diabetiker 4 % (10) udvikler nyreinsufficiens pb1 Sandsynligheden for at en diabetiker 96 % Beregnet som residual ikke udvikler nyreinsufficiens pb2 Sandsynligheden for helbredelse fra 0 Antagelse nyreinsufficiens pb3 Sandsynligheden for at forblive rask 94 % Beregnet som residual pc1 Sandsynlighed for nyresvigt blandt 18 % (11) nyrepatienter pd1 Sandsynligheden for at starte hæmodialyse 70 % (9) efter nyresvigt pd2 Sandsynlighed for at fortsætte hæmodialyse 68 % (9) Side 11

12 Overgangssandsynlighed pd3 Beskrivelse Værdi (årlig Kilde sandsynlighed) 25 % (9) Sandsynlighed for at gå fra posedialyse til hæmodialyse pe1 Sandsynligheden for at starte posedialyse 30 % (9) efter nyresvigt pe2 Sandsynlighed for at gå fra hæmodialyse 5 % (9) til posedialyse pe3 Sandsynlighed for at fortsætte posedialyse 49 % (9) pf1 Sandsynlighed for transplantation for 5 % (9) hæmodialysepatienter pf2 Sandsynlighed for transplantation for 12 % (9) posedialysepatienter pf3 Sandsynlighed for at forblive førstegangstransplanteret 80 % (5) pg1 Sandsynlighed for andengangstransplantation 10 % (5) pg2 Sandsynlighed for at forblive andengangstransplanteret 90 % (5) og egne beregninter (meget få patienger på landsplan transplanteres mere end to gange, sandsynligheden for dette er så lille at den ikke slår igennem på kommuneniveau. Derfor er yderligere transplantationer udeladt) pdød1 Generel diabetesdødelighed 1,6 % Generelle antagelser pdød2 pdød3 pdød4 pdød5 pdød6 Dødelighed for diabetikere med senfølger Dødelighed for nyresvigtspatienter i hæmodialyse Dødelighed for nyresvigtspatienter i posedialyse Dødelighed for diabetikere med senfølger Dødelighed for diabetikere med senfølger 10 % Generelle antagelser 22 % (9) 14 % (9) 10 % Generelle antagelser 10 % Generelle antagelser N.2. Omkostninger For hvert af stadierne i modellen er beregnet omkostninger for kommuner og regioner. Omkostningsestimaterne ses i tabel N.2. Tabel N.2: Omkostninger - nyresygdom Stadie Omkostninger Kilde Omkostninger Kilde kommuner regioner A (11,12) DRG-takst, dk-drg 1130 (8). Antagelse: en indlæggelse årligt. C (11,12) DRG-takst, dk-drg 1130 (8). Antagelse: disse patienter fortsætter umiddelbart efter i dialyse D (3) (9) Side 12

13 Stadie Omkostninger Kilde Omkostninger Kilde kommuner regioner E (3) (9) F Antagelse om læge/medicinforbrug Transplantation, dk- DRG 1102, divideret med 10 års restlevetid. Plus kontroller mv., hvilket antages at have samme omkostning som nyreinsufficiens, dk-drg G Antagelse om læge/medicinforbrug (8) Transplantation, dk- DRG 1102, divideret med 10 års restlevetid. Plus kontroller mv., hvilket antages at have samme omkostning som nyreinsufficiens, dk-drg (8) Øjensygdom For øjensygdom ser Markov-modellen ud som beskrevet i figur 2: Figur 2. Sygdomsstadier ved øjensygdom død1 pa2 pd2 pd1 A: øjensygdom pd1 D: blind pd4 død4 pa1 pc1 pe2 pe1 diabetes pa3 C: laseroperation E: ikke progredierende øjensygdom pd3 pd3 pb1 død3 B: ingen øjensygdom pb2 pd2 død2 Som ovenfor illustrerer modellen et sandsynligt sygdomsforløb. Overgangssandsynlighederne beskrives herunder. Ø.1. Antagelser For øjensygdom er gjort følgende antagelser: Tabel Ø.1. Øjensygdom antagelser Overgangssandsynlighed Beskrivelse pa1 Sandsynlighed for at en diabetiker udvikler øjensygdom pa2 Givet øjensygdom, sandsynligheden for at forblive på dette stadie, dvs uden at udvikle blindhed eller modta- Værdi (årlig Kilde sandsynlighed) 12,7 % (13) 38 % Beregnet som residual Side 13

14 Overgangssandsynlighed Beskrivelse Værdi (årlig sandsynlighed) Kilde ge laserbehandling pa3 Sandsynlighed for at en diabetiker 12,7 % (13) udvikler øjensygdom pb1 Sandsynligheden for at en diabetiker 87,3 % Beregnet som residual ikke udvikler øjensygdom pb2 Sandsynligheden for at forblive rask 85,7 % Beregnet som residual pc1 Sandsynlighed for laserbehandling 30 % (1,3) pd1 Sandsynlighed for blindhed 22,4 % (1,11) og egne beregninger pd2 pe1 pe2 pdød1 Sandsynlighed for at forblive i dette stadie (dvs overleve som blind) Sandsynlighed for succesfuld laserbehandling, dvs at øjnesygdommen overgår til at være ikkeprogredierende Sandsynlighed for at forblive i dette stadie (dvs overleve med ikkeprogredierende øjensygdom) Dødelighed for diabetikere med øjensygdom 90 % Beregnet som residual 90 % Beregnet som residual 90 % Beregnet som residual 10 % Generelle antagelser pdød2 Dødelighed for diabetikere generelt 1,6 % Generelle antagelser pdød3 pdød4 Dødelighed for diabetikere med øjensygdom Dødelighed for diabetikere med øjensygdom 10 % Generelle antagelser 10% Generelle antagelser Ø.2. Omkostninger Omkostningsestimaterne for øjensygdom er beskrevet i tabel Ø.2. Tabel Ø.2. Omkostninger øjensygdom Stadie Omkostninger Kilde Omkostninger Kilde kommuner regioner A (11), takster for behandling hos praktiserende øjenlæge, samt Skøn pba takster for ambulant sygehusbehandling (8) egne skøn C Ambulant DRG (DAGS) gruppe DG30G (8) D (3,11) 0 E (11), takster for behandling hos praktiserende øjenlæge, samt egne skøn Skøn pba takster for ambulant sygehusbehandling (8) Fodsår Diabetiske fodsår er beskrevet i en dansk medicinsk teknologivurdering fra Økonomianalysen i denne er dog baseret på en svensk opgørelse, hvorfor vi her så vidt muligt har anvendt andre, danske, kilder til omkostninger. Markov-modellen for diabetiske fodsår ses af figur 3: Side 14

15 Figur 3. Sygdomsstadier ved diabetiske fodsår D: rask pd4 død4 pa4 pa2 pd1 pd2 diabetes pa1 A: fodsår pd1 død1 pc1 pa3 C: amp pd3 død3 pc2 pb1 pd2 død2 B: ikke fodsår pb2 Modellen illustrerer et sandsynligt sygdomsforløb. Overgangssandsynlighederne beskrives herunder. F.1. Antagelser De antagelser der er anvendt i Markov-modellen for fodsår er vist i tabel F.1. Tabel F.1. Antagelser fodsår Overgangssandsynlighed Beskrivelse Værdi (årlig Kilde sandsynlighed) pa1 Sandsynlighed for at en diabetiker har 8,9 % (7) fodsår pa2 Sandsynlighed for at blive ved med at 40 % Beregnet som residual have fodsår pa3 Sandsynlighed for at en diabetiker har 8,9 % (7) fodsår pb1 Sandsynligheden for at en diabetiker 91,1 % Beregnet som residual ikke udvikler fodsår pb2 Sandsynligheden for at forblive rask 89,6 % Beregnet som residual pc1 Sandsynlighed for amputation af fod 17,1 % (7,14) eller ben pga koldbrand i såret pd1 Sandsynlighed for helbredt fodsår 33 % (7) pd2 Sandsynligheden for at forblive rask 89,6 % Beregnet som residual pdød1 Dødelighed for diabetikere med fodsår 10 % Generelle antagelser pdød2 Dødelighed for diabetikere generelt 1,6 % Generelle antagelser pdød3 Dødelighed for diabetikere med fodsår 10 % Generelle antagelser pdød4 Dødelighed for diabetikere generelt 1,6 % Generelle antagelser F.2. Omkostninger Omkostningerne i de forskellige stadier for diabetisk fodsår er beskrevet i tabel F.2. Side 15

16 Tabel F.2. Omkostninger diabetisk fodsår Stadie Omkostninger Kilde Omkostninger Kilde kommuner regioner A (3,12) samt egne beregninger (7) C (3) (7) Side 16

17 Side 17

18 Referencer (1) Sundhedsstyrelsen. Tal på diabetes i kommunerne. Available at: Accessed 03/13, (2) Bossen C, Jessen-Hansen M, Mogensen SW. Diabetes, Iskæmisk Hjertesygdom og KOL - En deskriptiv komparativ analyse af bidiagnoser i KØS. 2011; Available at: %20Pr%C3%A6sentation%20af/ PDF. Accessed 03/15, (3) Green A, Emneus M, Christiansen T, Björk S. The societal impact of Diabetes Mellitus and diabetes care (4) Clarke P, Gray A, Legood R, Briggs A, Holman R. The impact of diabetes-related complications on healthcare costs: results from the United Kingdom Prospective Diabetes Study (UKPDS Study No. 65). Diabetic Med 2003;20(6): (5) Dansk Nefrologisk Selskab. Dansk Nefrologisk Selskabs Landsregister Årsrapport ; Available at: Accessed 03/13, (6) Bek T, Klamer F, Holtedahl KR, Seland JH. Diabetisk retinopati. 2010; Available at: Accessed 03/22, (7) Sundhedsstyrelsen S. Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering 2011; 13(2) ed. København: Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdokumentation; (8) Sundhedsministeriet. Interaktiv DRG. 2011; Available at: Accessed 03/25, (9) Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering. Dialyse ved kronisk nyresvigt - kan antallet af patienter i udgående dialyse øges? En medicinsk teknologivurdering. København: Sundhedsstyrelsen; (10) Andreasen MN, Maltbæk JP. Livsstilssygdomme - Et sundhedsøkonomisk studie. 2007: (11) Sundhedsstyrelsen. Diabetesbehandling i Danmark - fremtidig organisering. København: Sundhedsstyrelsen; (12) Sejr S. Sukkersygen hærger i udkanten. Jyske Vestkysten (13) Sandø SH. Sukkersyge - en sygdom i eksplosiv vækst. Et indblik i sukkersygens sundhedsøkonomiske betydning med forslag til forbedringer. Rapport nr. 1 udgivet af Diabetesforeningen. Danmark: Diabetesforeningen; (14) Rambøll. Telemedicinsk understøttet hjemmemonitorering og kommunikation med personer med diabetes - business case. 2010; Available at: Accessed 03/15, Side 18

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation

Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem. Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business Case: Stort potentiale i SPIS med App tit og TRÆN dig hjem Rikke Bastholm Clausen, Innovationskonsulent, Center for Sundhedsinnovation Business case Implementering på landsplan: hvad ville effekten

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges?

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Oplæg på Diabetes Update 2012 d. 14. november 2012 v. Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig direktør, Cand. Cur., E-MBA medlem af formandskabet for DVDD

Læs mere

Referat af møde i Regionaludvalg Sjælland

Referat af møde i Regionaludvalg Sjælland Referat af møde i Regionaludvalg Sjælland Onsdag den 6. Maj 2015 kl. 16.00. Sekretariatet Vanløse 1. Godkendelse af dagsorden. Beslutning. Godkendt. 2. Referat af møde den 19. marts 2014. Beslutning. Godkendt.

Læs mere

Møde i Politisk udvalg

Møde i Politisk udvalg Møde i Politisk udvalg Dato: 29. september 2015 Tid: kl. 17.00 Sted: Sekretariatet i Vanløse Dagsorden 6. Godkendelse af dagsorden 7. Godkendelse af referat fra seneste møde 8. Begrebsafklaring 9. Udfasning

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

Horsens På Forkant med Sundhed

Horsens På Forkant med Sundhed Horsens På Forkant med Sundhed Udvikling af et Sundheds-Hotspot Malene S. Jensen, Horsens Kommune Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Hvorfor gør vi det? Ressourcer findes udenfor offentlige

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst.

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Kontaktperson: Marianne Steding-Jessen, direkte 3348 7575 Baggrund Der eksisterer ikke et landsdækkende register

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

Økonomiske konsekvenser af forhøjet tobaksafgift

Økonomiske konsekvenser af forhøjet tobaksafgift Økonomiske konsekvenser af forhøjet tobaksafgift Notat udarbejdet for Hjerteforeningen Jesper Nørregaard Dansk Sundhedsinstitut November 2011 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund

Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005. Baggrund Diabetesindsatsen i amterne og H:S Status marts/april 2005 Baggrund Der har nu gennem flere år været fokus på diabetesindsatsen i Danmark. Dels fordi der bliver flere og flere diabetikere, dels fordi behandlingstilbuddene

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis

Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Indlæg afholdt på Sundhedsøkonomisk konference 2014 Afholdt af BioMed Community og The Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI) Ved Lars Lund, Sundhedsøkonom

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH)

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH) Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Bestyrelse/Board: Århus, den 24. september 2011 Svar fra: Dansk Oftalmologisk Selskab Vedr.: Dimensionering af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Når sygehus og kommune samarbejder om sårbehandling af patienter i eget hjem en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2 0 1 1 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2011; 11(2) Når sygehus

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Nyre/pancreas-transplantationer

Nyre/pancreas-transplantationer Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling C Aarhus Universitetshospital Årsmøde for Donationsansvarlige Nøglepersoner N 16. januar, 2014 Pancreas Pancreas-transplantationer Formål Genoprette insulinproduktionen

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Regionale Innovations Grupper

Regionale Innovations Grupper Regionale Innovations Grupper Demografiske udvikling - dilemma for sundheds- og plejesektoren Færre hænder til opsporing, udredning, behandling, opfølgning og pleje Færre borgere i den arbejdsduelige alder

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Hovedpunkter. Den telemedicinske handlingsplan. Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål

Hovedpunkter. Den telemedicinske handlingsplan. Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål Hovedpunkter Den telemedicinske handlingsplan Det generelle De 5 konkrete initiativer sår er et af dem Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål Den telemedicinske handlingsplan

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

Patientsikkerhed & patientforsikring

Patientsikkerhed & patientforsikring Patientsikkerhed & patientforsikring Christian Bjerre Høyer Læge, ph.d. Institut for Retsmedicin Aarhus Universitet Patientsikkerhed & forsikring Patientsikkerhed Patientombuddet Patientforsikringen Forebyggelse

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Afdelingsprofil for Dialyseafdelingen.

Afdelingsprofil for Dialyseafdelingen. 1 Afdelingsprofil for Dialyseafdelingen. Indholdsfortegnelse Indledning Side 1 Struktur/ledelse Side 1 De overordnede rammer Side 1 Værdiernes formål Side 2 Strategi Side 2 Aktivitet Side 3 Optageområde

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Business Casen Figenblad eller styringsinstrument? Af Bjarne Kohl 10.06.2014

Business Casen Figenblad eller styringsinstrument? Af Bjarne Kohl 10.06.2014 Business Casen Figenblad eller styringsinstrument? Af Bjarne Kohl 10.06.2014 Den klassiske business case udvikler sig men er det nok? I de senere år har vi set en udvikling i retning af, at der beregnes

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?

Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere

guide øjensygdomme Sådan forebygger du Test dig selv 2sid0er 10 gode råd til at bevare et skarpt syn

guide øjensygdomme Sådan forebygger du Test dig selv 2sid0er 10 gode råd til at bevare et skarpt syn Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2sid0er Sådan forebygger du øjensygdomme 10 gode råd til at bevare et skarpt syn Test dig selv De skjulte øjensygdomme INDHOLD I

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard

Læs mere

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER

SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER SAMTYKKE TIL AT UDVEKSLE HELBREDSOPLYSNINGER UDFYLD VENLIGST NAVN: CPR.NR: Vi beder dig læse informationen på bagsiden af dette skema, før du tager stilling til spørgsmålene i nedenstående tre tekstbokse

Læs mere

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark

Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Hvordan påvirker private sundhedsforsikringer forbruget af sundhedsydelser? x Evidens fra Danmark Astrid Kiil, Cand.econ, Ph.d. aski@kora.dk Helseøkonomikonferansen 2013 14. maj, Solstrand Kort om KORA

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Teknologier til kvalitetsudvikling af sårplejen i Randers Kommune. Henning Voss

Teknologier til kvalitetsudvikling af sårplejen i Randers Kommune. Henning Voss Teknologier til kvalitetsudvikling af sårplejen i Randers Kommune Henning Voss Dansk Sundhedsinstitut Februar 2009 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende institution oprettet af

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Handlingsplan om diabetes

Handlingsplan om diabetes Handlingsplan om diabetes november 2003 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...2 2. Sygdommen diabetes og dens omfang...3 3. Status for den amtslige diabetesomsorg...5 4. Handlingsplanens indsatsområder og

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

FORORD. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling

FORORD. Regelmæssig kontrol og effektiv behandling DIABETES OG NYRER 1 FORORD Regelmæssig kontrol og effektiv behandling er afgørende for at undgå udvikling og forværring af diabetisk nyresygdom. Denne pjece handler om, hvordan du bedst passer på dine

Læs mere

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde 7. Marts 2011 Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Studiedesigns: Alternative designs

Studiedesigns: Alternative designs Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Hvordan fastholder vi Dansk Klinisk Forskning i verdensklasse?

Hvordan fastholder vi Dansk Klinisk Forskning i verdensklasse? Hvordan fastholder vi Dansk Klinisk Forskning i verdensklasse? Fredag d. 29. januar 2010 Eigtveds Pakhus Jes Søgaard Dansk Sundhedsinstitut 1 Spørgmål til mig: Kan forskning betale sig for samfundet? Svar

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

Det formodes, at 20% tilses i diabetesambulatorierne, mens 80% alene tilses af egen læge.

Det formodes, at 20% tilses i diabetesambulatorierne, mens 80% alene tilses af egen læge. Rapport nr. 3 Diskussion af sammenhængen mellem behandling, patientantal og ressourcer på sygehusene Diabetesforeningen skønner, at 125.000 danskere har diabetes. Knap 100.000 er registreret af Sundhedsstyrelsen.

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste D O N O R K O R T www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? Et nyt organ kan redde eller forlænge livet for patienter med kronisk

Læs mere