Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst."

Transkript

1 Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Kontaktperson: Marianne Steding-Jessen, direkte Baggrund Der eksisterer ikke et landsdækkende register over diabetespatienter i Danmark. Sundhedsstyrelsen har på den baggrund arbejdet med metoder til at identificere gruppen af diabetespatienter udfra eksisterende registre. Første forsøg på en sådan landsdækkende identifikation blev foretaget på basis af Sygesikringsregisteret og Landspatientregisteret op til og med 1996 og er beskrevet i Nye Tal fra Sundhedsstyrelsen, Årgang 2, nr. 3. Der er siden arbejdet videre med metoden m.h.p. at undersøge, hvorvidt det er muligt at forbedre identifikationen dels ved at supplere med data fra Lægemiddelstyrelsens Læ gemiddelstatistikregister og dels ved justering af kravet til antallet af blodsukkermålinger. Denne artikel indeholder en beskrivelse af de første resultater fra disse registersamkøringer. 1 Metode Identifikation af populationen af diabetespatienter pr på basis af Landspatientregisteret (LPR), Sygesikringsregisteret (SSR) og Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister (LSR). Da det ikke er muligt at få udleveret personidentificerbare data fra Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister, har fremgangsmåden i stedet været at identificere en gruppe af potentielle diabetespatienter via LPR og SSR, og efterfølgende via LSR at undersøge hvor stor en andel af disse, der har fået udleveret antidiabetika. Som udgangspunkt er udvalgskrit erierne i LPR og specielt SSR valgt forholdsvis milde, for at få så mange potentielle diabetespatienter med som muligt. I stedet er datamaterialet forsynet med et sæt af baggrundsvariable, der gør det muligt at undersøge effekten af skærpede udvalgskriterier. Grundpopulationen består af alle personer, der i perioden er registreret mindst én gang i LPR med en diabetesdiagnose eller er registreret mindst én gang i SSR i perioden med en fodterapiydelse for diabetespatienter eller er registreret i SSR mindst ét af årene med minimum 2 blodsukkermålinger udtaget. Personer døde før , personer med erstatnings CPR-nummer (primært udlændinge) og registreringer i SSR forsynet med børnemarkering er herefter sorteret fra. Sidstnævnte skyldes det forhold, at børn under 16 år ikke fik deres eget sygesikringsbevis før Som følge heraf blev de registreret under den voksne ledsagers personnummer ved henvendelser til egen læge eller privatpraktiserende speciallæge, dog forsynet med en børne- 1 Arbejdet er udført i et samarbejde mellem Lægemiddelstyrelsen ved Bettina Ødegaard og Lasse Larsen, Den Centrale forskningsenhed for almen praksis ved Thomas Drivsholm og Niels Olivarius og Sundhedsstyrelsen. Derudover har Jette Kolding Kristensen, Institut for almen medicin, Århus deltaget i tilrettelæggelsen. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 5. nr

2 2 eller privatpraktiserende speciallæge, dog forsynet med en børnemarkering. Diabetessygdommen kan derfor ikke henføres til den rette person. Det skønnes dog ikke at være af afgørende betydning, da de fleste børn med diabetes må formodes at have været i kontakt med sygehusvæsenet og derfor opspores via LPR. Mere præcist er de udvalgte diagnoser og ydelser følgende: Tabel 1: Udvalgte diagnosekoder i LPR. ICD8 249 Insulinkrævende sukkersyge 250 Diabetes ikke afhængig af insulin ICD10 E10 Insulinkrævende sukkersyge (IDDM) E11 Ikke insulinkrævende sukkersyge (NIDDM) E12 Sukkersyge betinget af underernæring E13 Anden form for sukkersyge E14 Sukkersyge uden specifikation H36.0 Retinopathia diabetica O24 Sukkersyge i forbindelse med svangerskab, fødsel og barselsperiode. Eksklusiv O.24.4: diabetes mellitus gestationalis Tabel 2: Udvalgte ydelsesnumre i SSR. Ydelsesnummer Betegnelse Alle ydelsesnumre indenfor Fodterapi for sukkersygepatienter speciale B-glukose ved andet end stix 7159 B-glukose ved stix Ved den foregående undersøgelse indgik ydelsen med ydelsesnummer 7160 "urinundersøgelse for glukose ved andet end stix" også. Pågældende ydelsesnummer var imidlertid kun med i den overenskomst, der fungerede frem til 1. oktober 1991, hvorefter det blev erstattet af ydelsesnummer 7101, som dækker over den betydeligt mere uspecifikke "urinundersøgelse ved stix", og således ikke længere kun vedrører undersøgelse for glukose. Gruppen af potentielle diabetes patienter er derfor i første omgang bestemt ved at tage alle personer, der var i live pr og opfyldte mindst ét af følgende kriterier

3 3 1. Personen er registreret mindst én gang i LPR i perioden som udskrevet fra en somatisk sygehusafdeling med ICD8 diagnosekoden 249 eller 250 (jvf. tabel 1) anført som aktionsdiagnose, bidiagnose, grundmorbus eller henvisningsdiagnose. Dog er udskrivninger, hvor der til en aktions- eller henvisningsdiagnose er anført diagnosemodifikationen obs pro eller ej befundet udeladt. 2. Personen er registreret mindst én gang i LPR i perioden med ICD10 diagnosekoden E10, E11, E12, E13, H36.0 eller O24 fraregnet O24.4 (jvf. tabel 1) anført som aktionsdiagnose, bidiagnose eller grundmorbus. Både heldøgns-, deldøgns-, ambulante og skadestuekontakter er medtaget. 3. Personen er registreret i et uafsluttet ambulant forløb pr med en diabetesdiagnose (se under punkt 2) anført som aktionsdiagnose, bidiagnose eller grundmorbus. 4. Personen optræder i SSR i perioden 1990 til 1999 med mindst én af følgende registreringer: Mindst én ydelse indenfor speciale 54 (jvf. tabel 2) i perioden. Mindst 2 ydelser med ydelsesnummer 7136 eller 7159 (jvf. tabel 2) i mindst ét af årene i perioden 1990 til Efterfølgende er den herved identificerede gruppe af potentielle diabetes patienter koblet med Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister, og det er undersøgt hvilke personer i undersøge l- sespopulationen, der har fået udleveret antidiabetika i I den medicinske behandling af diabetes anvendes to typer medicin, insulin og perorale antidiabetika. Insulin anvendes primært til type 1 diabetes (tidligere kaldet insulinkrævende diabetes, IDDM), men også til type 2 diabetes (tidligere kaldet den ikke- insulinkrævende diabetes, NIDDM). Perorale antidiabetika anvendes ved type 2 diabetes i de tilfælde, hvor blodsukkeret ikke kan normaliseres via non farmakologisk behandling som kostomlægning, øget motion m.m. Mere præcist drejer det sig om lægemiddelstofferne insulin og analoger med ATC-koden A10A og de perorale antidiabetika med ATC-koden A10B. Angående identifikation via LPR og SSR må det 3. kriterie (i uafsluttet ambulant behandling) betragtes som værende en meget sikker identifikationskilde. Tilsvarende vurderes fodterapi som en relativt sikker identifikatio nskilde, da ydelsen kun udbetales såfremt egen læge har stillet en diabetes diagnose på patienten. Tilsvarende må det formodes, at sikkerheden for, at der er tale om en diabetespatient, stiger med antallet af identifikationskilder. Endvidere er diagnoser ilpr stillet indenfor eksempelvis den seneste 10-års periode formodentlig mere præcise end de meget tidlige diagnoser tilbage til 1977 p.g.a. indførelsen af internationalt accepterede diagnosekriterier i slutningen af 1980'erne. Hvad angår opsporing via SSR via blodsukkermålinger, medfører det meget milde krav til antallet af blodsukkermålinger, at populationen indeholder personer, der har fået målt blodsukker i anden anledning. M.a.o. vil

4 4 personer, der har fået målt blodsukker i anden anledning. M.a.o. vil der i den herved identificerede population være en gruppe af personer, der udelukkende er identificeret via blodsukkermålinger, og som ikke vil indgå, hvis kravet til antallet af blodsukkermålinger skærpes. Det er undersøgt i hvilken grad ændringer i udvalgskriterierne påvirker andelen af gengangere. I den forbindelse er følgende to størrelser beregnet: 1. Andelen af personer der er registreret i LSR med en recept på antidiabetika, der tillige kan opspores via LPR og SSR med de valgte identifikationskilder. 2. Andelen af personer opsporet via LPR og SSR, der også optræder i LSR. Da man må formode, at personer, der er registreret i LSR med en recept på antidiabetika, har diabetes, er det et succeskriterium for sensitiviteten af de valgte identifikationskilder at andelen under punkt 1 er så høj som muligt. På længere sigt skal det naturligvis undersøges, hvad det er for en gruppe af personer, der ikke opspores via de valgte identifikationskilder fra LPR og SSR og om muligt forbedre udvælgelsesproceduren m.h.p. at inkludere disse. M.h.t. punkt 2 er det lidt mere vanskeligt. Problemet her ligger naturligvis i, at vi ikke kender den sande population af diagnosticerede diabetikere. Thi udover gruppen af personer, der modtager antidiabetisk behandling og derfor kan identificeres via LSR, findes der en gruppe af diagnosticerede type 2 diabetikere, der er i stand til at regulere deres blodsukker uden brug af antidiabetika. På basis af de foreliggende oplysninger er det ikke muligt at afgøre hvor stor en andel de personer, der er opsporet via LPR og SSR, men ikke genfindes i LSR, der rent faktisk har diabetes. Men som tidligere nævnt er der visse identifikationskilder, der må betragtes som mere sikre end andre, ligesom fundet af den samme person via flere identifikationskilder må formodes at øge sikkerheden. Resultater Identifikation af populationen af potentielle diabetespatienter. Ved anvendelse af de ovenfor beskrevne kriterier til identifikation af diabetespatienter i LPR og SSR findes, at der ved udgangen af 1999 var potentielle diabetespatienter. Heraf havde bopæl i udlandet ved seneste kontakt og/eller var registreret med erstatnings CPR-nummer. Tilbage er altså personer med dansk CPR-nummer, registreret med en diabetesdiagnose i LPR eller en potentielt diabetesrelateret ydelse i SSR, i live pr og bosiddende i Danmark ved den seneste registrering. Antallet af personer, der er identificeret gennem LPR hhv. SSR, fremgår af tabel 3. Godt 70 pct. er udelukkende identificeret via SSR, godt 5 pct. udelukkende via LPR og de resterende knap 25 pct. via begge registre. Hovedparten af de personer, der udeluk-

5 5 via begge registre. Hovedparten af de personer, der udelukkende er identificeret via SSR, er kun identificeret via blodsukkermålinger. Det afspejler, at kravet til antallet af blodsukkermålinger er sat lavt af hensyn til sammenkørslen med LSR; hovedparten af de personer der kun er identificeret på grund af blodsukkermålinger er således ikke diabetespatienter. Antallet af personer i behandling med antidiabetika ifølge LSR fremgår også af tabel 3. Det ses, at i alt personer har indløst mindst én recept på et antidiabetikum i Heraf genfindes de svarende til 93.4 pct. i materialet baseret på oplysninger fra LPR og SSR. Der findes altså personer, der har fået udleveret antidiabetika mindst én gang i 1999, som ikke opspores via LPR eller SSR via de anvendte udvalgskriterier. Det kunne dreje sig om personer, der får skrevet recept og går til kontrol hos egen læge, men hvor den praktiserende læger ikke har henvist til fodterapi og heller ikke selv har foretaget blodsukkermåling. En række praktiserende læger har ikke selv laboratoriefaciliteter til måling af blodsukker, men sender patienten (eller evt. blodprøven) videre til et centralt laboratorium. Disse ydelser kan ikke identificeres ved den valgte søgestrategi. Tabel 3: Populationen af potentielle diabetespatienter pr Antal personer i LPR/SSR Antal personer i LSR Procentdel i LSR Registreret i LPR med diabetesdiagnose i perioden Kun blodsukker-målinger Nej ,9 pct. Ja Afsluttet forløb Uafsluttet ambulant ,1 pct ,2 pct. I alt i LPR ,3 pct. I alt ,6 pct. Kun fodterapi ,4 pct ,2 pct ,4 pct ,1 pct ,9 pct. Både blodsukkermålinger og fodterapi ,4 pct ,4 pct ,5 pct ,9 pct ,6 pct. 1 Ved beregning af procentdelen indgår de udelukkende opsporet via LSR ikke. Hverken blodsukkermålinger el. fodterapi ,0 pct ,5 pct ,7 pct ,7 pct. 1 I alt ,3 pct ,8 pct ,4 pct ,3 pct ,2 pct. 1 Hvad angår andelen af personer, der genfindes i LSR afhængigt af opsporingskilde, ses at langt de fleste, nemlig 93.4 pct. af de personer, der er registreret i uafsluttet ambulant behandling med en diabetesdiagnose, er i behandling med antidiabetika. Blandt personer, der har modtaget både fodterapiydelser og blodsukkermålinger drejer

6 6 har modtaget både fodterapiydelser og blodsukkermålinger drejer det sig om ca. 80 pct.. Derimod gælder det kun for knap 8 pct. af de godt personer, der udelukkende er identificeret via blodsukkermålinger. Hvorledes en skærpelse af kravet til antallet af blodsukkermålinger ændrer populationsstørrelsen og den diagnostiske præcision fremgår af tabel 4. Hvis eksempelvis man kræver mindst to blodsukkermålinger pr. år inden for de seneste 3 år er der personer ud af de , der udelukkende var identificeret via blodsukkermålinger, der ikke indgår som diabetespatienter under de skærpede vilkår. Heraf var de registreret i LSR; hvilket betyder af procentdelen af de i alt i behandling med antidiabetika, der opspores i LPR og SSR falder fra 93,4 pct. til 83,8 pct.. Tabel 4: Antallet af potentielle diabetespatienter ved varierende krav til antallet af blodsukkermålinger. Krav til antallet af blodsukkermålinger ner identificeret via LPR og SSR ner genfundet i LSR ner ekstra i LSR Procentdel fundne Minimum et år med ,4 Minimum 2 pr år ,8 Minimum 2 pr år ,7 Minimum 3 pr år ,5 Minimum 3 pr år ,7 Minimum 5 i ,5 Min. 2 pr år el. 5 i ,0 Det er vanskeligt at bedømme hvilket krav der giver den mest korrekte værdi for antallet af diabetespatienter. Alt andet lige vil det forventes, at patienter der hyppigt får målt blodsukker også har en sværere regulerbar sukkersyge, og dermed har behov for antidiabetisk medicinsk behandling. Omvendt er den fundne minimumsdiskrepans på omkring patienter der findes i LPR og SSR men ikke i LSR et uventet højt antal personer, der har diabetes og følges med tætte kontroller hos egen læge men som kan klare sig på diæt alene. Udover skærpede krav til antallet af blodsukkermålinger er kravet i forbindelse med identifikationen via LPR også forsøgt skærpet, således at personer, der udelukkende er identificeret via kontakter afsluttet før 1990, er udelukket. Herved udgår af de i alt personer, der er identificeret via en afsluttet kontakt i LPR, af materialet. Blandt de der herved frasorteres, er de 352 registreret i LSR som værende i behandling med antidiabetika; hvilket kun giver et beskedent fald i procentdelen af fundne fra 93,4

7 7 ket kun giver et beskedent fald i procentdelen af fundne fra 93,4 pct. til 93,1 pct.. Det må på den baggrund anbefales at udelade personer der udelukkende er identificeret via afsluttet kontakt i LPR før 1990, da risikoen for misklassifikation er stor i forhold til gevinsten ved at medtage dem. Kombineret med de skærpede krav til antallet af blodsukkermålinger kommer udvælgelsen til at se således ud: Tabel 5: Antallet af potentielle diabetespatienter ved varierende krav til antallet af blodsukkermålinger, når kun LPR registreringer indgår. Krav til antallet af blodsukkermålinger ner identificeret via LPR og SSR ner genfundet i LSR ner ekstra i LSR Procentdel fundne Minimum et år med ,1 Minimum 2 pr år ,7 Minimum 2 pr år ,5 Minimum 3 pr år ,4 Minimum 3 pr år ,4 Minimum 5 i ,3 Min. 2 pr år el. 5 i ,0 Sammenfattende kan siges, at basiskriterierne vedrørende blodsukkermålinger (minimum et år med 2 målinger) ikke er tilstrækkelige til at sikre, at hovedparten af de identificerede personer rent faktisk er diagnosticerede diabetespatienter. Ved de øvrige valgte kriterier for blodsukkermålinger er der, som det fremgår, ikke markant fo r- skel på antallet af identificerede personer. Det sidst nævnte kriterium (minimum 2 blodsukkermålinger pr. år i eller minimum 5 blodsukkermålinger i 1999) tilstræber at inkludere dels de personer, der over en forholdsvis lang periode har fået målt mindst 2 blodsukre pr. år (og derfor formentlig har diabetes), og dels nyopdagede diabetikere ved derudover at inkludere personer, der har fået minimum 5 blodsukkermålinger i Dette kriterium findes såvel sensitivt som specifikt i forhold til den foreliggende proble m- stilling. De foreliggende oplysninger peger altså på, at den mest valide af de undersøgte udvælgelsesmetoder vurderet på basis af LSR er at stramme op på basisudvælgelseskriterierne ved at udelukke Landspatientregistreringer før 1990 samt at skærpe kravet til antallet af blodsukkermålinger til mindst 2 målinger pr. år i eller mindst 5 målinger i Resultaterne ved en udvælgelse udfra disse kriterier fremgår af tabel 6 næste side.

8 Tabel 6: Populationen af potentielle diabetespatienter pr fordelt efter ide n- tifikationskilde, når kriteriet for blodsukkermålinger er minimum 2 om året i eller minimum 5 i 1999 og kun LPR kontakter fra indgår. Antal personer i LPR/SSR Antal personer i LSR Procentdel i LSR Registreret i LPR med diabetesdiagnose i perioden Kun blodsukkermålinger Nej ,1 pct. Ja Afsluttet forløb Uafsluttet ambulant ,6 pct ,0 pct. I alt i LPR ,8 pct. I alt ,7 pct. 8 Kun fodterapi ,1 pct ,7 pct ,0 pct ,0 pct ,5 pct. Både blodsukkermålinger og fodterapi ,3 pct ,2 pct ,9 pct ,5 pct ,3 pct. 1 Ved beregning af procentdelen indgår de udelukkende opsporet via LSR ikke. Hverken blodsukkermålinger el. fodterapi ,2 pct ,8 pct ,5 pct ,5 pct. 1 I alt ,4 pct ,2 pct ,4 pct ,1 pct ,2 pct. 1 Af de personer der har indløst mindst én recept på antidiabetika i 1999 har svarende til godt en tredjedel kun indløst recepter på insulin, svarende til knap 60 pct. har kun indløst recepter på perorale antidiabetika; mens de resterende både har indløst recepter på insulin og perorale antidiabetika, jf. tabel 7. For den sidste gruppe kan der både være tale om personer, der først har været i behandling med perorale antidiabetika, men efterfø l- gende er gået over til behandling med insulin, og personer der får en egentlig kombinationsbehandling. Fordelingen på de tre medicingrupper blandt de personer i behandling, der identificeres via LPR og SSR, når udvalgskriterierne er basiskriterierne hhv. skærpes som i tabel 6 fremgår også af tabel 7. Det ses, at man ved at skærpe kravene mister forholdsmæssigt flest i gruppen, der modtager perorale antidiabetika. Det er ikke overraskende, da de personer, der modtager insulin må formodes at have en relativt alvorlig sygdom og derfor større sandsynlighed for at blive opsporet selv under skærpede betingelser.

9 9 Tabel 7: Personer i behandling med antidiabetika fordelt på medicingruppe. Insulin Perorale antidiabetika Insulin og perorale antidiabetika Alle i LSR Opsporet via LPR og SSR, basiskriterier Opsporet via LPR og SSR, skærpede kriterier Kontakter før 1990 i LPR udeladt og krav om minimum 2 blodsukkermålinger pr år i eller mindst 5 blodsukkermålinger i I alt Diskussion Formålet med dette metodestudium har været at undersøge mulighederne for, udfra eksisterende landsdækkende registre, at identificere gruppen af diagnosticerede diabetespatienter i Danmark. Som noget nyt er oplysninger fra Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret koblet med Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister. Denne sammenkobling giver bl.a. et mål for, hvor stor en andel af de diabetespatienter, der er i medicinsk behandling, der indfanges via Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret. Det viser sig, at afhængigt af hvilket kriterium for antallet af blodsukkermålinger, der fastlægges, bliver pct. af de diabetespatienter, der er i medicinsk behandling, opsporet via Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret. Anvender man som kriterium for udvælgelsen i Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret de tidligere beskrevne udvalgskriterier med de ekstra betingelser, at kun udskrivninger i Landspatientregisteret fra og med 1990 indgår, samt at antallet af blodsukkermålinger skal være minimum 2 pr. år i eller minimum 5 pr. år i 1999, identificeres en population på personer jf. tabel 6. Hertil kommer de personer i behandling med antidiabetika, der ikke opspores via Landspatientregisteret eller Sygesikringsregisteret under de skærpede kriterier, jf. tabel 6. Hvilket altså giver et samlet skøn på ca diagnosticerede diabetespatienter i Danmark ved udgangen af Dette er kun en foreløbig opgørelse af det foreliggende materiale, men trods begrænsninger peger den på, en metode til udvikling af et validt monitoreringsredskab vedr. diabetespatienter. Som det fremgår er det muligt udfra Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret at identificere en stor andel af gruppen af diabetespatienter i behandling. I forlængelse heraf bør det naturligvis undersøges, hvad det er for en gruppe af personer, der ikke opspores via Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret m.h.p. at forbedre udvælgelsesproceduren. Tilsvarende er en egentlig validering af de mere usikre data, specielt gruppen af personer, der udelukkende identificeres via blodsukkermålinger, nødvendig.

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 20 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

OPLÆG - Projekt "Gravide diabetikere i Dialog" Tina Aa. Bjørnsholm Fyns Diabetesudvalg, Sekretariatet

OPLÆG - Projekt Gravide diabetikere i Dialog Tina Aa. Bjørnsholm Fyns Diabetesudvalg, Sekretariatet OPLÆG - Projekt "Gravide diabetikere i Dialog" Tina Aa. Bjørnsholm Fyns Diabetesudvalg, Sekretariatet 2012-06-22 v1 2 Oplæg for projekt Gravide diabetikere i Dialog.doc Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL)

KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2. HALVÅR 2005 (FORELØBIGE TAL) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S.

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for initieret insulinpumpebehandling under specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospitalsenhed Vest Side 1 af 28 Indholdsfortegnelse Hvornår bruges Afslut, Overflyt samt Skift opholdsadresse...3 Akut indlæggelse

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Sundhedsdokumentation. Indikatorer om kommunal sundhed

Sundhedsdokumentation. Indikatorer om kommunal sundhed Sundhedsdokumentation Indikatorer om kommunal sundhed Kamilla Heurlén Brugerudvalg for Velfærdsstatistik 1. december 2011 Sundhedsdokumentation - Punkter Baggrund Indhold Indikatorer om kommunal sundhed

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

På efterskole med diabetes

På efterskole med diabetes Skolen for Gastronomi, Musik & Design På efterskole med diabetes Skolen for Gastronomi, Musik & Design Højskolevej 9 7100 Vejle Tlf. 75 85 80 12 Mail: info@skolenfor.dk www.skolenfor.dk På efterskole med

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret. Version 11.

Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret. Version 11. Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret Version 11.0 Dato for seneste revidering: 11.08.2014 Indhold 1 Indledning... 3 2 Opbygning

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Nøgletalsrapport for vederlagsfri fysioterapi Februar 2015

Nøgletalsrapport for vederlagsfri fysioterapi Februar 2015 Nøgletalsrapport for vederlagsfri fysioterapi Februar 2015 Centerstaben for Sundhed & Pleje Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi Vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi kan efter lægehenvisning

Læs mere

Sundhedsdokumentation. Indikatorer om kommunal sundhed

Sundhedsdokumentation. Indikatorer om kommunal sundhed Sundhedsdokumentation Indikatorer om kommunal sundhed Gå-hjem-møde for brugerudvalgene for Arbejdsmarkeds, Befolknings- og Velfærdsstatistik 23. juni 2011 Kamilla Heurlén Sundhedsindikatorer - Indhold

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling

IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling IVF-behandlinger i Danmark i perioden 1994 2000 Del 1: Fertilitetsbehandling Kontaktperson: Indledning Cand.scient. Lone Mortensen, direkte 7222 7615, lmo@sst.dk Denne publikation er baseret på Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats Anders Green & Maria Iachina, i samarbejde med Erik Jakobsen i opdrag fra Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

WinPLC Fodterapi. Manual

WinPLC Fodterapi. Manual WinPLC Fodterapi Manual V1.0 juli 2011 Indhold 01. WinPLC Fodterapis opbygning... 3 02. Patientsøgning... 4 03. Stamkortet... 5 04. Notater/dagens tekst... 6 05. Medicinkort... 7 06. Diagnoser... 8 07.

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet Marts 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 4. marts 2014 RN 404/14 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-03-2010 30-04-2010 103-10 3500612-09

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-03-2010 30-04-2010 103-10 3500612-09 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-03-2010 30-04-2010 103-10 3500612-09 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - diabetiker - juice - druesukker

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i dansk almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i dansk almen praksis Analyse af henvisningsmønstret i dansk almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte Gyrd-Hansen Mickael Bech Dansk Sundhedsinstitut Juli

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering

Læs mere

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE Formandskab: Peter Rossing, forskningsleder, overlæge dr.med. Steno Diabetes Center Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør, cand.cur., E-MBA

Læs mere

Forskningsrapport ALKOHOLMISBRUGERE

Forskningsrapport ALKOHOLMISBRUGERE Forskningsrapport ALKOHOLMISBRUGERE MARIE KRUSE, KIM ROSE OLSEN, JANNE TOLSTRUP OG CHRISTIAN MØLLER DAHL RAPPORT UDARBEJDET AF IVØ ANALYSE, COHERE STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SYDDANSK UNIVERSITET

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. februar 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. februar 2005 Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 138 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. februar 2005 KOMITÉSAG Til underretning

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Codan Care Forsikringsbetingelser

Codan Care Forsikringsbetingelser Codan Behandlingsforsikring (privatrelateret dækning) - gruppeforsikring i Codan Forsikring A/S (i det følgende kaldet Codan) i tilslutning til lovbekendtgørelse nr. 726 af 24. oktober 1986 om forsikringsaftaler

Læs mere

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt 3 Svarrapport 14 lægerl 1 Omstændigheder ved ordination af lægemidler Roskilde Amt 3 Denne rapport viser de vigtigste resultater

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Lone Baandrup, læge, ph.d. Dokumentalist i skizofrenidatabasen Den Nationale Skizofrenidatabase

Læs mere

OPUS Journal. Kontinuation. Arbejdsliste. I dette nyhedsbrev NYHEDER OG ÆNDRINGER I OPUS JOURNAL. Filtrering af notater. Samspil med Anæstesi

OPUS Journal. Kontinuation. Arbejdsliste. I dette nyhedsbrev NYHEDER OG ÆNDRINGER I OPUS JOURNAL. Filtrering af notater. Samspil med Anæstesi Nr. 1 marts 2007 NYHEDER OG ÆNDRINGER I OPUS JOURNAL I dette nyhedsbrev Ændringer i OPUS Journal Ændringer i OPUS Obstetrik Ændringer i OPUS Diabetes Vi udsender hermed nyhedsbrev nr. 1 i 2007, der omhandler

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Dette nyhedsbrev dækker perioden 1. april til 30. april 2013 og behandler de vigtigste domme og kendelser i perioden.

Dette nyhedsbrev dækker perioden 1. april til 30. april 2013 og behandler de vigtigste domme og kendelser i perioden. April 2013 Nyhedsbrev Udbudsret Dette nyhedsbrev dækker perioden 1. april til 30. april 2013 og behandler de vigtigste domme og kendelser i perioden. Indhold af begrundelse til tabende tilbudsgiver I Rettens

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Sundhedsregistre og befolkningsundersøgelser i Danmark Laursen, Bjarne; Møller, Hanne; Frederiksen, Marie Louise; Helweg-Larsen, Karin

Sundhedsregistre og befolkningsundersøgelser i Danmark Laursen, Bjarne; Møller, Hanne; Frederiksen, Marie Louise; Helweg-Larsen, Karin Syddansk Universitet Sundhedsregistre og befolkningsundersøgelser i Danmark Laursen, Bjarne; Møller, Hanne; Frederiksen, Marie Louise; Helweg-Larsen, Karin Publication date: 2007 Document Version Forlagets

Læs mere

Børn fra sårbare familier

Børn fra sårbare familier Børn fra sårbare familier Samarbejde mellem Randers Kommune og Regionshospitalet Randers om børn, som indlægges med uspecifikke, somatiske sygdomme Susanne Reindahl Rasmussen Henning Voss Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Journalist Peter Hougesen TV2, Rugårdsvej 25 5100 Odense C. Ringkjøbing Amtskommune - afslag på aktindsigt i afregninger til praktiserende læger.

Journalist Peter Hougesen TV2, Rugårdsvej 25 5100 Odense C. Ringkjøbing Amtskommune - afslag på aktindsigt i afregninger til praktiserende læger. Journalist Peter Hougesen TV2, Rugårdsvej 25 5100 Odense C 23-08- 05 Ringkjøbing Amtskommune - afslag på aktindsigt i afregninger til praktiserende læger. I mail af 10. maj 2005 har De klaget til Statsamtet

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

DATAFANGST OG DATASIKKERHED Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest - anvendes kun i afdelinger der kører fuld drift af MIDT-EPJ (Anæstesiologisk Afdeling 1. udgave) generelle problemstillinger Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase

RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase RM Info kan anvendes til at se indikatorresultater, mangellister med komplethed, samt trække afdelings data for Den Ortopædiske Fællesdatabase, herunder

Læs mere

KMA-oplysninger. 1 Introduktion

KMA-oplysninger. 1 Introduktion KMA-oplysninger MADS MENU: KODER SYSTEMET KMA-OPLYSNINGER (E.1.1.) Revideret 07-02-2011 1 Introduktion I programmet KMA-oplysninger sættes en række grundlæggende indstillinger for MADS i afdelingen, fx

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau.

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau. NOTAT Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Sekretariat & Budget Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 87 28 50 00 www.regionmidtjylland.dk Regionale nøgletal Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger

Læs mere

Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd

Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd Klik for at redigere i master Plastikkirurgi og kosmetisk behandling Overblik, fakta og gode råd Maj 2014 Æstetik eller behandling? Offentlig plastikkirurgi Offentlig betalt plastikkirurgi skyldes altid

Læs mere

Støttemuligheder når du har diabetes

Støttemuligheder når du har diabetes Støttemuligheder når du har diabetes Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Program Voksne 18-65 Voksne over 65 og voksne med førtidspension efter gamle regler Støtte der gælder for alle aldre

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere