Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst."

Transkript

1 Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Kontaktperson: Marianne Steding-Jessen, direkte Baggrund Der eksisterer ikke et landsdækkende register over diabetespatienter i Danmark. Sundhedsstyrelsen har på den baggrund arbejdet med metoder til at identificere gruppen af diabetespatienter udfra eksisterende registre. Første forsøg på en sådan landsdækkende identifikation blev foretaget på basis af Sygesikringsregisteret og Landspatientregisteret op til og med 1996 og er beskrevet i Nye Tal fra Sundhedsstyrelsen, Årgang 2, nr. 3. Der er siden arbejdet videre med metoden m.h.p. at undersøge, hvorvidt det er muligt at forbedre identifikationen dels ved at supplere med data fra Lægemiddelstyrelsens Læ gemiddelstatistikregister og dels ved justering af kravet til antallet af blodsukkermålinger. Denne artikel indeholder en beskrivelse af de første resultater fra disse registersamkøringer. 1 Metode Identifikation af populationen af diabetespatienter pr på basis af Landspatientregisteret (LPR), Sygesikringsregisteret (SSR) og Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister (LSR). Da det ikke er muligt at få udleveret personidentificerbare data fra Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister, har fremgangsmåden i stedet været at identificere en gruppe af potentielle diabetespatienter via LPR og SSR, og efterfølgende via LSR at undersøge hvor stor en andel af disse, der har fået udleveret antidiabetika. Som udgangspunkt er udvalgskrit erierne i LPR og specielt SSR valgt forholdsvis milde, for at få så mange potentielle diabetespatienter med som muligt. I stedet er datamaterialet forsynet med et sæt af baggrundsvariable, der gør det muligt at undersøge effekten af skærpede udvalgskriterier. Grundpopulationen består af alle personer, der i perioden er registreret mindst én gang i LPR med en diabetesdiagnose eller er registreret mindst én gang i SSR i perioden med en fodterapiydelse for diabetespatienter eller er registreret i SSR mindst ét af årene med minimum 2 blodsukkermålinger udtaget. Personer døde før , personer med erstatnings CPR-nummer (primært udlændinge) og registreringer i SSR forsynet med børnemarkering er herefter sorteret fra. Sidstnævnte skyldes det forhold, at børn under 16 år ikke fik deres eget sygesikringsbevis før Som følge heraf blev de registreret under den voksne ledsagers personnummer ved henvendelser til egen læge eller privatpraktiserende speciallæge, dog forsynet med en børne- 1 Arbejdet er udført i et samarbejde mellem Lægemiddelstyrelsen ved Bettina Ødegaard og Lasse Larsen, Den Centrale forskningsenhed for almen praksis ved Thomas Drivsholm og Niels Olivarius og Sundhedsstyrelsen. Derudover har Jette Kolding Kristensen, Institut for almen medicin, Århus deltaget i tilrettelæggelsen. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 5. nr

2 2 eller privatpraktiserende speciallæge, dog forsynet med en børnemarkering. Diabetessygdommen kan derfor ikke henføres til den rette person. Det skønnes dog ikke at være af afgørende betydning, da de fleste børn med diabetes må formodes at have været i kontakt med sygehusvæsenet og derfor opspores via LPR. Mere præcist er de udvalgte diagnoser og ydelser følgende: Tabel 1: Udvalgte diagnosekoder i LPR. ICD8 249 Insulinkrævende sukkersyge 250 Diabetes ikke afhængig af insulin ICD10 E10 Insulinkrævende sukkersyge (IDDM) E11 Ikke insulinkrævende sukkersyge (NIDDM) E12 Sukkersyge betinget af underernæring E13 Anden form for sukkersyge E14 Sukkersyge uden specifikation H36.0 Retinopathia diabetica O24 Sukkersyge i forbindelse med svangerskab, fødsel og barselsperiode. Eksklusiv O.24.4: diabetes mellitus gestationalis Tabel 2: Udvalgte ydelsesnumre i SSR. Ydelsesnummer Betegnelse Alle ydelsesnumre indenfor Fodterapi for sukkersygepatienter speciale B-glukose ved andet end stix 7159 B-glukose ved stix Ved den foregående undersøgelse indgik ydelsen med ydelsesnummer 7160 "urinundersøgelse for glukose ved andet end stix" også. Pågældende ydelsesnummer var imidlertid kun med i den overenskomst, der fungerede frem til 1. oktober 1991, hvorefter det blev erstattet af ydelsesnummer 7101, som dækker over den betydeligt mere uspecifikke "urinundersøgelse ved stix", og således ikke længere kun vedrører undersøgelse for glukose. Gruppen af potentielle diabetes patienter er derfor i første omgang bestemt ved at tage alle personer, der var i live pr og opfyldte mindst ét af følgende kriterier

3 3 1. Personen er registreret mindst én gang i LPR i perioden som udskrevet fra en somatisk sygehusafdeling med ICD8 diagnosekoden 249 eller 250 (jvf. tabel 1) anført som aktionsdiagnose, bidiagnose, grundmorbus eller henvisningsdiagnose. Dog er udskrivninger, hvor der til en aktions- eller henvisningsdiagnose er anført diagnosemodifikationen obs pro eller ej befundet udeladt. 2. Personen er registreret mindst én gang i LPR i perioden med ICD10 diagnosekoden E10, E11, E12, E13, H36.0 eller O24 fraregnet O24.4 (jvf. tabel 1) anført som aktionsdiagnose, bidiagnose eller grundmorbus. Både heldøgns-, deldøgns-, ambulante og skadestuekontakter er medtaget. 3. Personen er registreret i et uafsluttet ambulant forløb pr med en diabetesdiagnose (se under punkt 2) anført som aktionsdiagnose, bidiagnose eller grundmorbus. 4. Personen optræder i SSR i perioden 1990 til 1999 med mindst én af følgende registreringer: Mindst én ydelse indenfor speciale 54 (jvf. tabel 2) i perioden. Mindst 2 ydelser med ydelsesnummer 7136 eller 7159 (jvf. tabel 2) i mindst ét af årene i perioden 1990 til Efterfølgende er den herved identificerede gruppe af potentielle diabetes patienter koblet med Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister, og det er undersøgt hvilke personer i undersøge l- sespopulationen, der har fået udleveret antidiabetika i I den medicinske behandling af diabetes anvendes to typer medicin, insulin og perorale antidiabetika. Insulin anvendes primært til type 1 diabetes (tidligere kaldet insulinkrævende diabetes, IDDM), men også til type 2 diabetes (tidligere kaldet den ikke- insulinkrævende diabetes, NIDDM). Perorale antidiabetika anvendes ved type 2 diabetes i de tilfælde, hvor blodsukkeret ikke kan normaliseres via non farmakologisk behandling som kostomlægning, øget motion m.m. Mere præcist drejer det sig om lægemiddelstofferne insulin og analoger med ATC-koden A10A og de perorale antidiabetika med ATC-koden A10B. Angående identifikation via LPR og SSR må det 3. kriterie (i uafsluttet ambulant behandling) betragtes som værende en meget sikker identifikationskilde. Tilsvarende vurderes fodterapi som en relativt sikker identifikatio nskilde, da ydelsen kun udbetales såfremt egen læge har stillet en diabetes diagnose på patienten. Tilsvarende må det formodes, at sikkerheden for, at der er tale om en diabetespatient, stiger med antallet af identifikationskilder. Endvidere er diagnoser ilpr stillet indenfor eksempelvis den seneste 10-års periode formodentlig mere præcise end de meget tidlige diagnoser tilbage til 1977 p.g.a. indførelsen af internationalt accepterede diagnosekriterier i slutningen af 1980'erne. Hvad angår opsporing via SSR via blodsukkermålinger, medfører det meget milde krav til antallet af blodsukkermålinger, at populationen indeholder personer, der har fået målt blodsukker i anden anledning. M.a.o. vil

4 4 personer, der har fået målt blodsukker i anden anledning. M.a.o. vil der i den herved identificerede population være en gruppe af personer, der udelukkende er identificeret via blodsukkermålinger, og som ikke vil indgå, hvis kravet til antallet af blodsukkermålinger skærpes. Det er undersøgt i hvilken grad ændringer i udvalgskriterierne påvirker andelen af gengangere. I den forbindelse er følgende to størrelser beregnet: 1. Andelen af personer der er registreret i LSR med en recept på antidiabetika, der tillige kan opspores via LPR og SSR med de valgte identifikationskilder. 2. Andelen af personer opsporet via LPR og SSR, der også optræder i LSR. Da man må formode, at personer, der er registreret i LSR med en recept på antidiabetika, har diabetes, er det et succeskriterium for sensitiviteten af de valgte identifikationskilder at andelen under punkt 1 er så høj som muligt. På længere sigt skal det naturligvis undersøges, hvad det er for en gruppe af personer, der ikke opspores via de valgte identifikationskilder fra LPR og SSR og om muligt forbedre udvælgelsesproceduren m.h.p. at inkludere disse. M.h.t. punkt 2 er det lidt mere vanskeligt. Problemet her ligger naturligvis i, at vi ikke kender den sande population af diagnosticerede diabetikere. Thi udover gruppen af personer, der modtager antidiabetisk behandling og derfor kan identificeres via LSR, findes der en gruppe af diagnosticerede type 2 diabetikere, der er i stand til at regulere deres blodsukker uden brug af antidiabetika. På basis af de foreliggende oplysninger er det ikke muligt at afgøre hvor stor en andel de personer, der er opsporet via LPR og SSR, men ikke genfindes i LSR, der rent faktisk har diabetes. Men som tidligere nævnt er der visse identifikationskilder, der må betragtes som mere sikre end andre, ligesom fundet af den samme person via flere identifikationskilder må formodes at øge sikkerheden. Resultater Identifikation af populationen af potentielle diabetespatienter. Ved anvendelse af de ovenfor beskrevne kriterier til identifikation af diabetespatienter i LPR og SSR findes, at der ved udgangen af 1999 var potentielle diabetespatienter. Heraf havde bopæl i udlandet ved seneste kontakt og/eller var registreret med erstatnings CPR-nummer. Tilbage er altså personer med dansk CPR-nummer, registreret med en diabetesdiagnose i LPR eller en potentielt diabetesrelateret ydelse i SSR, i live pr og bosiddende i Danmark ved den seneste registrering. Antallet af personer, der er identificeret gennem LPR hhv. SSR, fremgår af tabel 3. Godt 70 pct. er udelukkende identificeret via SSR, godt 5 pct. udelukkende via LPR og de resterende knap 25 pct. via begge registre. Hovedparten af de personer, der udeluk-

5 5 via begge registre. Hovedparten af de personer, der udelukkende er identificeret via SSR, er kun identificeret via blodsukkermålinger. Det afspejler, at kravet til antallet af blodsukkermålinger er sat lavt af hensyn til sammenkørslen med LSR; hovedparten af de personer der kun er identificeret på grund af blodsukkermålinger er således ikke diabetespatienter. Antallet af personer i behandling med antidiabetika ifølge LSR fremgår også af tabel 3. Det ses, at i alt personer har indløst mindst én recept på et antidiabetikum i Heraf genfindes de svarende til 93.4 pct. i materialet baseret på oplysninger fra LPR og SSR. Der findes altså personer, der har fået udleveret antidiabetika mindst én gang i 1999, som ikke opspores via LPR eller SSR via de anvendte udvalgskriterier. Det kunne dreje sig om personer, der får skrevet recept og går til kontrol hos egen læge, men hvor den praktiserende læger ikke har henvist til fodterapi og heller ikke selv har foretaget blodsukkermåling. En række praktiserende læger har ikke selv laboratoriefaciliteter til måling af blodsukker, men sender patienten (eller evt. blodprøven) videre til et centralt laboratorium. Disse ydelser kan ikke identificeres ved den valgte søgestrategi. Tabel 3: Populationen af potentielle diabetespatienter pr Antal personer i LPR/SSR Antal personer i LSR Procentdel i LSR Registreret i LPR med diabetesdiagnose i perioden Kun blodsukker-målinger Nej ,9 pct. Ja Afsluttet forløb Uafsluttet ambulant ,1 pct ,2 pct. I alt i LPR ,3 pct. I alt ,6 pct. Kun fodterapi ,4 pct ,2 pct ,4 pct ,1 pct ,9 pct. Både blodsukkermålinger og fodterapi ,4 pct ,4 pct ,5 pct ,9 pct ,6 pct. 1 Ved beregning af procentdelen indgår de udelukkende opsporet via LSR ikke. Hverken blodsukkermålinger el. fodterapi ,0 pct ,5 pct ,7 pct ,7 pct. 1 I alt ,3 pct ,8 pct ,4 pct ,3 pct ,2 pct. 1 Hvad angår andelen af personer, der genfindes i LSR afhængigt af opsporingskilde, ses at langt de fleste, nemlig 93.4 pct. af de personer, der er registreret i uafsluttet ambulant behandling med en diabetesdiagnose, er i behandling med antidiabetika. Blandt personer, der har modtaget både fodterapiydelser og blodsukkermålinger drejer

6 6 har modtaget både fodterapiydelser og blodsukkermålinger drejer det sig om ca. 80 pct.. Derimod gælder det kun for knap 8 pct. af de godt personer, der udelukkende er identificeret via blodsukkermålinger. Hvorledes en skærpelse af kravet til antallet af blodsukkermålinger ændrer populationsstørrelsen og den diagnostiske præcision fremgår af tabel 4. Hvis eksempelvis man kræver mindst to blodsukkermålinger pr. år inden for de seneste 3 år er der personer ud af de , der udelukkende var identificeret via blodsukkermålinger, der ikke indgår som diabetespatienter under de skærpede vilkår. Heraf var de registreret i LSR; hvilket betyder af procentdelen af de i alt i behandling med antidiabetika, der opspores i LPR og SSR falder fra 93,4 pct. til 83,8 pct.. Tabel 4: Antallet af potentielle diabetespatienter ved varierende krav til antallet af blodsukkermålinger. Krav til antallet af blodsukkermålinger ner identificeret via LPR og SSR ner genfundet i LSR ner ekstra i LSR Procentdel fundne Minimum et år med ,4 Minimum 2 pr år ,8 Minimum 2 pr år ,7 Minimum 3 pr år ,5 Minimum 3 pr år ,7 Minimum 5 i ,5 Min. 2 pr år el. 5 i ,0 Det er vanskeligt at bedømme hvilket krav der giver den mest korrekte værdi for antallet af diabetespatienter. Alt andet lige vil det forventes, at patienter der hyppigt får målt blodsukker også har en sværere regulerbar sukkersyge, og dermed har behov for antidiabetisk medicinsk behandling. Omvendt er den fundne minimumsdiskrepans på omkring patienter der findes i LPR og SSR men ikke i LSR et uventet højt antal personer, der har diabetes og følges med tætte kontroller hos egen læge men som kan klare sig på diæt alene. Udover skærpede krav til antallet af blodsukkermålinger er kravet i forbindelse med identifikationen via LPR også forsøgt skærpet, således at personer, der udelukkende er identificeret via kontakter afsluttet før 1990, er udelukket. Herved udgår af de i alt personer, der er identificeret via en afsluttet kontakt i LPR, af materialet. Blandt de der herved frasorteres, er de 352 registreret i LSR som værende i behandling med antidiabetika; hvilket kun giver et beskedent fald i procentdelen af fundne fra 93,4

7 7 ket kun giver et beskedent fald i procentdelen af fundne fra 93,4 pct. til 93,1 pct.. Det må på den baggrund anbefales at udelade personer der udelukkende er identificeret via afsluttet kontakt i LPR før 1990, da risikoen for misklassifikation er stor i forhold til gevinsten ved at medtage dem. Kombineret med de skærpede krav til antallet af blodsukkermålinger kommer udvælgelsen til at se således ud: Tabel 5: Antallet af potentielle diabetespatienter ved varierende krav til antallet af blodsukkermålinger, når kun LPR registreringer indgår. Krav til antallet af blodsukkermålinger ner identificeret via LPR og SSR ner genfundet i LSR ner ekstra i LSR Procentdel fundne Minimum et år med ,1 Minimum 2 pr år ,7 Minimum 2 pr år ,5 Minimum 3 pr år ,4 Minimum 3 pr år ,4 Minimum 5 i ,3 Min. 2 pr år el. 5 i ,0 Sammenfattende kan siges, at basiskriterierne vedrørende blodsukkermålinger (minimum et år med 2 målinger) ikke er tilstrækkelige til at sikre, at hovedparten af de identificerede personer rent faktisk er diagnosticerede diabetespatienter. Ved de øvrige valgte kriterier for blodsukkermålinger er der, som det fremgår, ikke markant fo r- skel på antallet af identificerede personer. Det sidst nævnte kriterium (minimum 2 blodsukkermålinger pr. år i eller minimum 5 blodsukkermålinger i 1999) tilstræber at inkludere dels de personer, der over en forholdsvis lang periode har fået målt mindst 2 blodsukre pr. år (og derfor formentlig har diabetes), og dels nyopdagede diabetikere ved derudover at inkludere personer, der har fået minimum 5 blodsukkermålinger i Dette kriterium findes såvel sensitivt som specifikt i forhold til den foreliggende proble m- stilling. De foreliggende oplysninger peger altså på, at den mest valide af de undersøgte udvælgelsesmetoder vurderet på basis af LSR er at stramme op på basisudvælgelseskriterierne ved at udelukke Landspatientregistreringer før 1990 samt at skærpe kravet til antallet af blodsukkermålinger til mindst 2 målinger pr. år i eller mindst 5 målinger i Resultaterne ved en udvælgelse udfra disse kriterier fremgår af tabel 6 næste side.

8 Tabel 6: Populationen af potentielle diabetespatienter pr fordelt efter ide n- tifikationskilde, når kriteriet for blodsukkermålinger er minimum 2 om året i eller minimum 5 i 1999 og kun LPR kontakter fra indgår. Antal personer i LPR/SSR Antal personer i LSR Procentdel i LSR Registreret i LPR med diabetesdiagnose i perioden Kun blodsukkermålinger Nej ,1 pct. Ja Afsluttet forløb Uafsluttet ambulant ,6 pct ,0 pct. I alt i LPR ,8 pct. I alt ,7 pct. 8 Kun fodterapi ,1 pct ,7 pct ,0 pct ,0 pct ,5 pct. Både blodsukkermålinger og fodterapi ,3 pct ,2 pct ,9 pct ,5 pct ,3 pct. 1 Ved beregning af procentdelen indgår de udelukkende opsporet via LSR ikke. Hverken blodsukkermålinger el. fodterapi ,2 pct ,8 pct ,5 pct ,5 pct. 1 I alt ,4 pct ,2 pct ,4 pct ,1 pct ,2 pct. 1 Af de personer der har indløst mindst én recept på antidiabetika i 1999 har svarende til godt en tredjedel kun indløst recepter på insulin, svarende til knap 60 pct. har kun indløst recepter på perorale antidiabetika; mens de resterende både har indløst recepter på insulin og perorale antidiabetika, jf. tabel 7. For den sidste gruppe kan der både være tale om personer, der først har været i behandling med perorale antidiabetika, men efterfø l- gende er gået over til behandling med insulin, og personer der får en egentlig kombinationsbehandling. Fordelingen på de tre medicingrupper blandt de personer i behandling, der identificeres via LPR og SSR, når udvalgskriterierne er basiskriterierne hhv. skærpes som i tabel 6 fremgår også af tabel 7. Det ses, at man ved at skærpe kravene mister forholdsmæssigt flest i gruppen, der modtager perorale antidiabetika. Det er ikke overraskende, da de personer, der modtager insulin må formodes at have en relativt alvorlig sygdom og derfor større sandsynlighed for at blive opsporet selv under skærpede betingelser.

9 9 Tabel 7: Personer i behandling med antidiabetika fordelt på medicingruppe. Insulin Perorale antidiabetika Insulin og perorale antidiabetika Alle i LSR Opsporet via LPR og SSR, basiskriterier Opsporet via LPR og SSR, skærpede kriterier Kontakter før 1990 i LPR udeladt og krav om minimum 2 blodsukkermålinger pr år i eller mindst 5 blodsukkermålinger i I alt Diskussion Formålet med dette metodestudium har været at undersøge mulighederne for, udfra eksisterende landsdækkende registre, at identificere gruppen af diagnosticerede diabetespatienter i Danmark. Som noget nyt er oplysninger fra Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret koblet med Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister. Denne sammenkobling giver bl.a. et mål for, hvor stor en andel af de diabetespatienter, der er i medicinsk behandling, der indfanges via Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret. Det viser sig, at afhængigt af hvilket kriterium for antallet af blodsukkermålinger, der fastlægges, bliver pct. af de diabetespatienter, der er i medicinsk behandling, opsporet via Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret. Anvender man som kriterium for udvælgelsen i Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret de tidligere beskrevne udvalgskriterier med de ekstra betingelser, at kun udskrivninger i Landspatientregisteret fra og med 1990 indgår, samt at antallet af blodsukkermålinger skal være minimum 2 pr. år i eller minimum 5 pr. år i 1999, identificeres en population på personer jf. tabel 6. Hertil kommer de personer i behandling med antidiabetika, der ikke opspores via Landspatientregisteret eller Sygesikringsregisteret under de skærpede kriterier, jf. tabel 6. Hvilket altså giver et samlet skøn på ca diagnosticerede diabetespatienter i Danmark ved udgangen af Dette er kun en foreløbig opgørelse af det foreliggende materiale, men trods begrænsninger peger den på, en metode til udvikling af et validt monitoreringsredskab vedr. diabetespatienter. Som det fremgår er det muligt udfra Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret at identificere en stor andel af gruppen af diabetespatienter i behandling. I forlængelse heraf bør det naturligvis undersøges, hvad det er for en gruppe af personer, der ikke opspores via Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret m.h.p. at forbedre udvælgelsesproceduren. Tilsvarende er en egentlig validering af de mere usikre data, specielt gruppen af personer, der udelukkende identificeres via blodsukkermålinger, nødvendig.

Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre?

Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre? Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre? Kontaktperson: Fuldmægtig Kirsten Frederiksen lokal 6210 Baggrund Sundhedsstyrelsen udsendte i 1994 en redegørelse vedrørende diabetesbehandlingen

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009:1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Registre. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Registre. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Registre Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Registre Landspatientregisteret (LPR) National Registry of Patients IVF-registeret (IVFR) IVF Registry Cancerregisteret (CR) National Cancer

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, Sundhedsanalyser 23. maj 2016

Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, Sundhedsanalyser 23. maj 2016 Kontakter til sundhedsvæsenet for borgere med demens, 1 Sundhedsanalyser 3. maj 1 Hovedresultater Demenssygdomme er ofte fremadskridende og uhelbredelige, og er forbundet med et behov for behandling og

Læs mere

Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, Sundhedsanalyser 23.

Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, Sundhedsanalyser 23. Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, 2014 Sundhedsanalyser 23. maj 2016 Hovedresultater Demenssygdomme er ofte fremadskridende og

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Registre. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Registre. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev Registre Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev Registre CPR-registeret (CPR) Landspatientregisteret (LPR) National Health Registry IVF-registeret (IVFR) IVF Registry Lægemiddelstatistikregisteret

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Beregningsregler for Dansk Voksen Diabetes Database

Beregningsregler for Dansk Voksen Diabetes Database 1 Inklusionsdiagnoser, diabetesambulatorierne E10.0 - E10.9: Insulinkrævende sukkersyge (IDDM) (Type 1) E11.0 E11.9: Ikke insulinkrævende sukkersyge (NIDDM) (Type 2) E13.0 E13.9: Anden form for sukkersyge

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Helbredsindikatorer for hyrevognschauffører

Helbredsindikatorer for hyrevognschauffører Analysen belyser helbredsstilstanden blandt hyrevognschauffører ud fra en række helbredsindikatorer. Der fokuseres navnlig på, hvor stor en andel af hyrevognschaufførerne, der får diabetesrelateret medicin,

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

Er der svaret Nej til, at patienten følges i praksis, vil patienten være at finde på listen Amb patienter med diabetes.

Er der svaret Nej til, at patienten følges i praksis, vil patienten være at finde på listen Amb patienter med diabetes. Vejledning i at læse data i kvalitetsrapporten Diabetes Rapporten indeholder alle de patienter fra din praksis, der er blevet kodet med diagnosen diabetes (T89 eller T90). OBS: Diagnosen skal være sat

Læs mere

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015

Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2014 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Afdeling for Sundhedsanalyser 1. september 2015 Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet

Læs mere

Diabetes Impact Study

Diabetes Impact Study Diabetes Impact Study Pressemøde den 20. august 2015 Henrik Nedergaard Adm. direktør Baggrund 306.624 registreret med diabetes i Danmark (år 2011) Seneste økonomital er fra 2006 - beregnet på tal fra 2001

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Analyse af borgere i misbrugsbehandling Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Udgiftspres på voksenhandicapområdet

Udgiftspres på voksenhandicapområdet Udgiftspres på voksenhandicapområdet Hovedpointer: Kommunerne melder om stigende udgiftspres på området for voksne handicappede. 56 pct. forventer, at den demografiske udvikling på området vil give øgede

Læs mere

Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse

Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse SAL/CHHV 1. mar. 2016 Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse Baggrund Monitorering af indlæggelse af nyfødte omfatter opgørelser af indlæggelsesvarighed og genindlæggelser af nyfødte.

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

MiniPas. Beskrivelse af MiniPas. I MiniPas generelt findes beskrivelse af de forskellige knapper og funktionaliteten i MiniPas.

MiniPas. Beskrivelse af MiniPas. I MiniPas generelt findes beskrivelse af de forskellige knapper og funktionaliteten i MiniPas. - Diagnoser Beskrivelse af MiniPas I MiniPas generelt findes beskrivelse af de forskellige knapper og funktionaliteten i MiniPas. Der er følgende beskrivelser: Opdeling af skemaet Oprettelse af ny patientkontakt

Læs mere

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 76 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas Resumé

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje

Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 13. april 1 Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Formålet med denne analyse er dels at belyse,

Læs mere

Bilag til. Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade

Bilag til. Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade Bilag til Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade Beskrivelse af dataopgørelser & dataopgørelser i form af tabeller og grafik Beskrivelse af dataopgørelser til Forløbsprogram

Læs mere

3.2 Patient population 2: Receptpopulation

3.2 Patient population 2: Receptpopulation 1 Beregningsregler for indikatorer i Database for Astma i Danmark Opgørelsesåret: 1. juli til 30. juni OBS: Til afgrænsning af populationen benyttes perioden 1. januar til 31. december. Opgørelsesåret

Læs mere

MONITORERINGSVEJLEDNING

MONITORERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 16/01463 8. februar 2017 MONITORERINGSVEJLEDNING Udredningsretten i psykiatrien Nærværende dokument beskriver monitoreringsmodellen for udredningsretten i psykiatrien.

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet beskrivelse

Læs mere

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2009 Takstberegning for sygehusene Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning;

Læs mere

Den Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati (DiaBase) Datadefinitioner

Den Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati (DiaBase) Datadefinitioner Den Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og maculopati (DiaBase) Datadefinitioner Version 1.0 November 2013 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...3 2. DIAGNOSE-

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Skizofreni via LPR: beregningsregler Version 2015d

Skizofreni via LPR: beregningsregler Version 2015d Skizofreni via LPR: beregningsregler Version 2015d Patientgrundlag Kun patienter med en indlæggelse eller et ambulant forløb med skizofrenidiagnose og uden tillægskoden for mental observant indgår i grundlaget

Læs mere

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE

TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2008 Takstberegning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning; Takstgrundlag;

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for hjerteklapsygdom og hjertesvigt Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Stofmisbrugere i Danmark 2001 2003:16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem. Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem

Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem. Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem Notat af 1. april 2003 Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem For alle patienter med et vist årligt lægemiddelforbrug

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Alment praktiserende lægers kontakt med

Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November Alment praktiserende lægers kontakt med Afdeling for Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet November 216 Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med KOL I denne analyse belyses variationen i alment praktiserende

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb

Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 1 Indledning Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Ministeriet for

Læs mere

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1. Indledning

Læs mere

Kontakter til speciallæger 1996

Kontakter til speciallæger 1996 Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge

Læs mere

MONITORERINGSVEJLEDNING

MONITORERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 16/01463 14. september 2016 MONITORERINGSVEJLEDNING Udredningsretten i psykiatrien Nærværende dokument beskriver monitoreringsmodellen for udredningsretten i psykiatrien.

Læs mere

BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL

BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 BESKRIVELSE AF MONITORERINGSMODEL Monitorering af diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Nærværende dokumentet beskriver monitoreringsmodellen

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af. patienter med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Nordjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2010 20. juni 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR

BOSTEDSANALYSE. Udviklingsenheden SPIR Udviklingsenheden SPIR BOSTEDSANALYSE UNDERSØGELSE AF INDLÆGGELSER FRA KOMMUNALE OG PRIVATE BOSTEDER SAMT OPGANGSFÆLLESSKABER I SEKS KOMMUNER I PSYKIATRIEN VEST INDHOLD Undersøgelsens formål er at skaffe

Læs mere

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse

Læs mere

Dansk Voksen Diabetes Database

Dansk Voksen Diabetes Database Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Datadefinitioner Version 4.2 Januar 2016 2 Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest c/o Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Aarhus

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 21. NOVEMBER 2012 Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 AF ANN-KATHRINE EJSING Resumé Blandt børn og unge i alderen 0-24 år skete der i 2011 270.000 ulykker, hvilket afspejler, at 13,6 pct. var udsat

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2010 Publiceret september 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 4 2. Samlede konklusioner 4 2.1

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Indberetninger til Landspatientregisteret for 1998

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 25. juni 2014 To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler 700.000 danskere bruger mere end fem forskellige lægemidler. Dermed

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2016

Kommunal medfinansiering 2016 Side 1 Kommunal medfinansiering 2016 Regeringen og Danske Regioner indgik den 20. august 2015 aftale om regionernes økonomi for 2016. Denne vejledning beskriver beregningen af den forudsatte kommunale

Læs mere

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006*

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Almen praksis analyser - kort fortalt

Almen praksis analyser - kort fortalt Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.

Læs mere

Retningslinjer for ansøgning om adgang til lægemiddeldata hos Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen

Retningslinjer for ansøgning om adgang til lægemiddeldata hos Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen Retningslinjer for ansøgning om adgang til lægemiddeldata hos Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen Indhold Definition af grupper der kan få hhv. personhenførbare oplysninger og anonyme oplysninger...2

Læs mere

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006

FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 FORBRUG AF ANTIDEPRESSIVE MIDLER I FORBINDELSE MED GRAVIDITET OG FØDSEL 1997-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 20 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Kommissionens tre forslag:

Kommissionens tre forslag: Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 328 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlerne

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden starten af

Læs mere

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 2 Henvendelse kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon: 72 26

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Hovedstaden Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. juni 2009 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer

Læs mere

[Samrådsspørgsmål E lyder således:

[Samrådsspørgsmål E lyder således: Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCRV Koordineret med: LMS, SDS, SST

Læs mere

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse storforbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien

Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Dette er en opgørelse over relevante nøgletal for psykiatriområdet. Opgørelsen indeholder tal opdelt på bopælsregion for: 1. Organisering og kapacitet

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi Kvaliteten i behandlingen af patienter med apopleksi Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. januar 2010 31. december 2010 1 Indholdsfortegnelse Generelle

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid til operation på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid til operation på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid til operation på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse, specifikt aktivitet på de

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere