Den kliniske betydning af gestationel diabetes mellitus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den kliniske betydning af gestationel diabetes mellitus"

Transkript

1 Månadens Nordiska Artikel Den kliniske betydning af gestationel diabetes mellitus Gestationel diabetes mellitus (GDM) defineres som glukoseintolerance af varierende sværhedsgrad diagnosticeret første gang under en graviditet (1), og hyppigheden hos danske gravide er ca. 2% (2). Den kliniske betydning af GDM er omdiskuteret, og der hersker i store træk følgende hovedsynspunkter i litteraturen: 1.»GDM er en selvstændig risikofaktor for komplikationer i relation til graviditet og fødsel. Risikoen for senere maternel diabetesudvikling understreger betydningen af at identificere disse kvinder mhp. mulig intervention. Derfor er screening for GDM nødvendig«(3, 4). 2. Det er ikke vist, at GDM giver anledning til flere komplikationer hos mor og barn, medmindre det drejer sig om en regulær insulinkrævende diabetes. Tværtimod medfører diagnosen i sig selv en større risiko for indgreb. Den øgede risiko for senere diabetesudvikling kan ikke retfærdiggøre en mærkning af disse kvinder som prædiabetikere. Derfor er screening for GDM unødvendig«(5, 6). En væsentlig forklaring på denne uenighed skal søges i den manglende konsensus om diagnosen GDM. De oprindelige amerikanske diagnosekriterier var ikke baseret på maternelle eller perinatale effektparametre, men på risikoen for senere maternel diabetesudvikling (7). Andre steder i verden har man anvendt arbitrære grænseværdier (8, 9). GDM blev således defineret og behandlet som en sygdomsenhed længe før indførelsen af begrebet evidensbaseret medicin, hvilket senere har gjort det Artikeln har tidigare varit publicerad i Ugeskrift for læger 1999; 161: etisk vanskeligt at gennemføre randomiserede, kontrollerede, dobbeltblindede interventionsstudier. Flere studier med varierende grad af blinding og randomisering (bl.a. i Sverige, Australien samt et internationalt multicenterstudie støttet af National Institutes of Health) er netop blevet iværksat eller planlagt med det formål at undersøge effekten af mildere grader af ubehandlet glukoseintolerance på den maternelle og perinatale morbiditet. Resultaterne vil dog ikke foreligge de første par år. I Danmark undersøges samme problematik i et igangværende ph.d.-projekt, hvor en større datamængde fra årene gennemgås. Der er enighed om, at diagnosen GDM stilles ved en oral glukosetolerancetest (OGTT), men ikke om, hvornår i graviditeten denne skal foretages, eller hvilken glukosemængde der skal indgives. Andre forhold, der vanskeliggør fortolkningen af undersøgelser om GDM og dermed ovenstående diskussion, er forskelle vedrørende behandling og kontrol, obstetrisk praksis og screeningsmetode. Da GDM oftest er symptomløs, anbefales i de fleste lande i den vestlige verden enten universel screening eller screening af gravide med særlige risikofaktorer (selektiv screening). Valg af screeningsmetode afhænger bl.a. af prævalensen af GDM i den pågældende population, idet der er store etniske forskelle. I Danmark og andre nordiske lande, hvor prævalensen er forholdsvis lav, anvendes overvejende selektive screeningsmetoder (Tabel 1). Disse principper er i overensstemmelse med rekommandationerne fra en nylig afholdt konsensuskonference (1). Patogenese Under den normale graviditet ændres glukosemetabolismen i diabetisk retning pga. hormonelt induceret øget insulinresistens i perifere væv. Dette medfører normalt en kompensatorisk forøget insulinproduktion, mens kvinder med utilstrækkelig b-cellekapacitet udvikler hyperglykæmi dvs. GDM (10). Iht. definitionen dækker diagnosen GDM en meget heterogen Resumé Ca. 2% af alle gravide i Danmark udvikler gestationel diabetes mellitus. Diskussionen om den kliniske betydning af tilstanden kompliceres af manglende konsensus vedrørende screeningsmetode, diagnose og behandling. Observationelle studier tyder på, at ubehandlet gestationel diabetes mellitus er forbundet med øget maternel og perinatal morbiditet, samt at børn af kvinder med gestationel diabetes mellitus har øget risiko for bl.a. diabetes og fedme som følge af et abnormt intrauterint miljø. Followup-undersøgelser af tidligere gestationel diabetes mellitus-patienter viser klart, at disse har en markant øget risiko for senere at udvikle diabetes (specielt type 2- diabetes). I artiklen foreslås retningslinjer for målrettet forebyggelse og kontrol i denne højrisikogruppe. gruppe bestående overvejende af kvinder med en temporær abnorm glukosetolerance, men også af kvinder med nyopstået manifest diabetes (type 1 og 2), samt kvinder med en ikkediagnosticeret diabetes (type 2) allerede inden graviditeten. Kort efter fødslen vil størstedelen af GDM-patienterne atter få normal glukosetolerance. Författare DORTE MØLLER JENSEN læge, ph d, Klinisk Institut, Odense Universitetet, Kløvervænget 10, Odense C HENNING BECK-NIELSEN JES G WESTERGAARD LARS MØLSTED PEDERSEN PETER DAMM 840 LÄKARTIDNINGEN VOLYM 97 NR

2 Tabel 1. Screeningskriterier i tre nordiske lande. Risikofaktorer, der medfører screening for gestationel diabetes. I Sverige baseres screeningen dels på rutinemæssig kontrol af ikkefastende blodglukose, dels på anamnetiske risikofaktorer. Risikofaktor Danmark Norge Finland Disposition til DM + + Maternel overvægt Maternel alder Anden etnisk baggrund + Glukosuri Tidligere gestationel diabetes Tidligere født barn med fødselsvægt g + + Stort foster i aktuelle graviditet + Anden obstetrisk anamnese (misdannelser, dødfødsel, spontan abort) + Behandling af GDM Behandling af kvinder med GDM omfatter diæt, motion og hjemmemåling af blodglukose. Ved persisterende hyperglykæmi suppleres med insulin (i Danmark hos ca. 15%). I en række studier har man forsøgt at belyse behandlingseffekten, men forskellige faktorer vanskeliggør et optimalt undersøgelsesdesign. Blandt GDM-patienter vil der findes tilfælde af manifest diabetes mellitus som kræver insulinbehandling og derfor ikke kan randomiseres til diætbehandling alene/ingen behandling. Blinding af et studie er ligeledes problematisk, da viden om diætbehandling i interventionsgruppen kan påvirke adfærdsmønsteret i den ubehandlede kontrolgruppe. I det seneste Cochranereview (11) om emnet anføres det bl.a., at resultatet af metaanalysen af tilgængelige studier er inkonklusiv. Screening og behandling af gestationel diabetes anbefales i forbindelse med større, randomiserede undersøgelser af behandlingseffekten. I metaanalysen indgår fire studier (heraf tre upublicerede), alle behæftet med metodeproblemer. I observationelle studier (12, 13) har man derimod fundet, at forekomsten af flere af de nedenfor nævnte maternelle og føtale komplikationer er højere i en gruppe med ubehandlet mild glukoseintolerance end blandt diæt- og insulinbehandlede GDM-patienter. Perinatal mortalitet (PM) To tidlige studier belyser PM hos børn af ubehandlede GDM-patienter. O Sullivan et al (14) påviste således en PM på 6,4% i 187 GDM-graviditeter sammenlignet med 1,5% i 259 tilfældigt udvalgte graviditeter uden GDM. Pettitt og medarbejdere (15) undersøgte i et blindet studie glukosetolerancen i 881 graviditeter hos Pima-indianere uden kendt diabetes. Den anvendte metode var en 75 g, 2-timers OGTT med måling af venøs plasmaglukose. PM var 0,5% hos gravide med en 2-timersværdi <6,7 mmol/l stigende til hhv. 4,3% og 12,5% ved 2-timers-værdier på 8,9-11,0 mmol/l og 311,1 mmol/l. Lignende studier har pga. de tidligere nævnte etiske overvejelser ikke fundet sted i nyere tid. Pga. den generelt faldende PM gennem de seneste årtier ville sådanne undersøgelser i dag kræve meget store patientmaterialer; specielt i populationer med lav diabetesprævalens. I en nyere australsk undersøgelse gennemgik man mere end glukosebelastninger foretaget på gravide i perioden (13). Hos gravide med mild ubehandlet glukoseintolerance fandtes en PM på 2,6% versus 1,1% hos gravide med normal glukosetolerance og 1,8% i gruppen med behandlet GDM. I et stort svensk registerstudie påvistes en øget frekvens af intrauterine dødsfald i tidligere graviditeter blandt GDM-patienter sammenlignet med en matchet kontrolgruppe (16). Disse fund er forenelige med, at Makrosomi Fødselstraumer Maternel hyperglykæmi Føtal hyperglykæmi Føtal hyperinsulinæmi Organomegali glukoseintolerance er forbundet med højere PM, men at behandling kan mindske tendensen. Perinatal morbiditet Det er velkendt, at graviditet hos patienter med insulinkrævende diabetes (type 1) er forbundet med flere medfødte misdannelser, højere PM, excessiv fostervækst (makrosomi) med deraf følgende obstetriske problemer samt en øget hyppighed af neonatal icterus, hypoglykæmi og respirationsinsufficiens (17). Den danske diabetolog Jørgen Pedersen fremsatte for flere årtier siden den såkaldte»pedersen-hypotesen«om den patogenetiske baggrund for nogle af disse komplikationer (18) (Fig. 1). Ifølge hypotesen, der stadig er alment accepteret, medfører maternel hyperglykæmi en forøget føtal insulinproduktion, hvilket bl.a. giver anledning til en øget mængde fedtvæv, organomegali og umodne organfunktioner. I den første tid efter fødslen kan hyperinsulinismen hos den nyfødte medføre hypoglykæmi, som forstærkes af de øgede metaboliske krav og en utilstrækkelig hepatisk glukoseproduktion. En umoden leverfunktion i kombination med polycytæmi kan også forklare en øget forekomst af neonatal icterus. Hypotesen er udviklet på baggrund af erfaringer med insulinkrævende diabetes, men da varierende grader af maternel hyperglykæmi også karakteriserer GDMpatienter, vil det være nærliggende at forvente en tendens til lignende komplikationer i denne gruppe. I flere undersøgelser har man påvist en signifikant højere koncentration af C-peptid og insulin i amnionvæske og navlesnorsblod i GDM-graviditeter end i normale graviditeter (19), og neonatal Øget erytropoiese Polycytæmi og icterus Neonatal hypoglykæmi Fig. 1. Pedersen-hypotesen. Nedsat surfaktantproduktion Respirationsinsufficiens LÄKARTIDNINGEN VOLYM 97 NR

3 hypoglykæmi kan forekomme med forøget hyppighed hos børn af selv velbehandlede diabetiske mødre (inkl. GDM-mødre) (20). Makrosomi forekommer i flere studier hyppigere hos børn af GDM-patienter, medens de øvrige ovennævnte komplikationer ikke er et konstant fund (21, 22). I et nyere prospektivt blindet canadisk studie af mere end gravide fandtes en direkte korrelation mellem glukoseniveauet og forekomsten af makrosomi, lysbehandlet neonatal icterus og antallet af indlæggelsesdage for mor og barn (12). Maternelle graviditetsog fødselskomplikationer Flere undersøgelser tyder på en sammenhæng mellem GDM og hypertension (15, 21, 23, 24). I et finsk studie fandtes således signifikant flere tilfælde af kronisk hypertension (2,5% vs. 0,3%) og graviditetsinduceret hypertension/præeklampsi (19,8% vs. 6,1%) hos GDM-patienter end hos normale gravide (23). I disse studier er alder og vægt dog mulige konfoundere. I en koreansk undersøgelse, hvor kontrolgruppen var alders- og vægtmatchet, var incidensen af præeklampsi 10,8% hos GDM-patienter vs. 1,3% hos normale gravide (19). Schaffir et al undersøgte 197 gestationelle diabetikere og 197 matchede kontroller og fandt ingen forskel mht. ovenstående diagnoser. Det arterielle middelblodtryk var dog signifikant højere i GDM-gruppen i tredje trimester (25). De fleste studier (22, 26) viser en signifikant højere sektiofrekvens ved GDM, og det diskuteres, hvorvidt dette er en følge af en øget maternel morbiditet, makrosomi eller udtryk for en iatrogen effekt (26). I ovennævnte canadiske studie (12) var sektiofrekvensen direkte associeret med graden af glukoseintolerance, idet odds steg med 10% for hver 1 mmol/l stigning i blodglukose. Disse glukoseværdier var per definition ikkediabetiske, og studiet var derfor blindet for denne gruppes vedkommende. Ved høje glukoseværdier, hvor behandling blev iværksat (og studiet ikke længere var blindet), lykkedes det at reducere antallet af makrosome børn, men ikke sektiofrekvensen (26). Anvendelse af kortikosteroider og/eller beta-sympatikomimetika hos kvinder med GDM medfører en betydelig forøget risiko for udvikling af diabetisk ketoacidose, hvorfor blodglukose og syre-base-status må følges tæt (27). Prognosen på længere sigt (barnet) Dyreeksperimentelle studier har vist, at fostre, der udsættes for hyperglykæmi i føtallivet, har større risiko Tabel 2. Followup-studier af kvinder med tidligere GDM. Followup GDM-gruppe Kontrolgruppe Reference (34) n (år efter graviditet) DM og IGT (%) DM og IGT (%) Pettitt 1980, Arizona ,3 DM O Sullivan 1989, Boston DM 5,5 DM Henry 1991, Melbourne 815 Op til DM, 16 IGT 1 DM Persson 1991, Stockholm ,4 DM, 22 IGT 4 IGT Damm 1992, Copenhagen 241* ,7 IDDM, 17 5,3 IGT IGT, 13,7 NIDDM Coustan 1993, Providence 350 Op til 10 7 DM, 4 IGT Metzger 1993, Chicago 274 Op til 5 41 DM, 16 IGT Kjos 1995, Los Angeles 621 Op til 7 22 DM *) Kun diætbehandlede GDM-patienter. DM: Diabetes mellitus. IDDM: Insulinkrævende diabetes mellitus. NIDDM: Ikkeinsulinkrævende diabetes mellitus. IGT: Nedsat glukosetolerance. n: Antal kvinder med tidligere GDM. for diabetesudvikling som voksne (28). Flere humane studier tyder ligeledes på, at diabetes under graviditeten kan få indflydelse på barnets senere udvikling (29-32). Således viste en undersøgelse af mere end Pima-indianere en diabetesprævalens hos årige på hhv. 1%, 9% og 45% blandt individer, hvis mødre 1) havde normal glukosetolerance både under graviditeten og senere i livet, 2) havde normal glukosetolerance i graviditeten men fik diabetes senere i livet; og 3) havde diabetes under graviditeten. Dette tyder på, at såvel genetiske som miljøbetingede faktorer herunder intrauterine påvirkninger spiller en rolle. Et lignende mønster gjorde sig gældende mht. forekomsten af fedme (29). De nævnte forskelle var til stede allerede fra tiårsalderen. Maternelle faktorers indflydelse på diabetesudvikling hos afkommet støttes af en stor tværsnitsundersøgelse, der viser, at NIDDM-patienter oftere har en mor end en far med diabetes mellitus (30). Endelig er der fundet en mulig negativ sammenhæng mellem graden af abnorm maternel metabolisme ved diabetiske graviditeter (inkl. GDM) og den intellektuelle og motoriske formåen i barnealderen (32). Prognosen på længere sigt (moderen) Glukosetolerancen normaliseres få døgn efter fødslen hos langt hovedparten af GDM-patienterne. En række undersøgelser verden over har imidlertid vist en markant øget risiko for udvikling af diabetes i en tidlig alder hos disse kvinder (33) (Tabel 2). Et dansk studie viste således, at næsten 20% havde udviklet diabetes 2-11 år efter graviditeten, heraf ca. 80% type 2-diabetes og 20% type 1-diabetes (33). I studiet indgik ikke de ca. 15% af de GDM-patienter, der kræver insulinbehandling i graviditeten; stort set alle i denne gruppe udvikler diabetes i årene efter graviditeten (34). Sammenlignet med den øvrige danske befolkning optræder type 2-diabetes således ikke alene med større hyppighed hos kvinder med tidligere GDM sygdommen debuterer også år tidligere. På diagnosetidspunktet er type 2-diabetes karakteriseret ved, at der hos op mod halvdelen allerede er tegn på mikro- og/eller makroangiopati, og forud for diabetesudviklingen synes der at være en længere periode med nedsat glukosetolerance (IGT) (35). To større interventionsstudier tyder på, at livsstilsændringer kan forebygge/forsinke udviklingen af type 2-diabetes hos individer med nedsat glukosetolerance. I førstnævnte undersøgelse afspejles effekten tillige i en tendens til lavere mortalitet i interventionsgruppen efter 12 års followup (36-38). Udviklingen af visse senkomplikationer er ligeledes vist at kunne forebygges (39-40). Det er derfor af afgørende betydning, at kvinder med tidligere GDM følges tæt i årene efter fødslen mhp. tidlig diagnose og intervention over for udvikling af diabetessygdommen og dens komplikationer. Kontrollen bør omfatte en oral glukosebelastning første gang ca. to måneder efter fødslen og derefter regelmæssigt med 1-2 års interval samt rådgivning mht. livsstilsfaktorer som kost og motion. Endvidere bør der gives vejledning om planlægning af fremtidige graviditeter. Dette opfølgningsprogram er i overensstemmelse med rekommendationerne fra den tidligere nævnte konsensuskonference (1). Randomiserede studier, der belyser effekten af livsstilsintervention/farmakologisk behandling i relation til diabetesudvikling hos tidligere GDM-patienter, er i gang i udlandet og ligeledes under planlægning i Danmark. Konklusion Observationelle studier indikerer klart, at graviditet kompliceret af GDM er forbundet med en øget maternel morbiditet og perinatal mortalitet/morbiditet, og at risikoen for komplikationer på kortere og længere sigt kan mindskes ved behandling. Dokumentation i form 842 LÄKARTIDNINGEN VOLYM 97 NR

4 ANNONS

5 ANNONS

6 af store randomiserede prospektive studier foreligger endnu ikke, men flere større undersøgelser er iværksat. Indtil resultaterne af disse foreligger, er der derfor indikation for screening og behandling af GDM. Litteratur 1. Proceedings of the 4th International Workshop-Conference on Gestational Diabetes Mellitus. Chicago, Illinois, USA March Diabetes Care 1998; 21 (suppl 2): B Guttorm E. Practical screening for diabetes mellitus in pregnant women. Acta Endocrinol 1974; 75: Coustan DR. Gestational diabetes. Diabetes Care 1993; 16 (suppl 3): Dornhorst A, Chan SP. The elusive diagnosis of gestational diabetes [editorial]. Diabet Med 1998; 15: Jarrett RJ. Gestational diabetes: a non-entity? BMJ 1993; 306: Backe B. Såkalt svangerskabsdiabetes en ny folkesygdom. Tidsskr Nor Lægeforen 1997; 117: O Sullivan JB, Mahan CM. Criteria for the oral glucose tolerance test in pregnancy. Diabetes 1964; 13: World Heath Organization. Diabetes mellitus: Report of a WHO study group. Geneva: World Health Organization, Kuhl C. Glucose metabolism during and after pregnancy in normal and gestational diabetic women. 1. Influence of normal pregnancy on serum glucose and insulin concentration during basal fasting conditions and after a challenge with glucose. Acta Endocrinol 1975; 79: Kuhl C. Insulin secretion and insulin resistance in pregnancy and GDM. Implications for diagnosis and management. Diabetes 1991; 40 (suppl 2): Walkinshaw SA. Dietary regulation for gestational diabetes. (Cochrane Review). I: The Cochrane Library, Issue 2. Oxford: Update Software, Sermer M, Naylor D, Douglas JG, Kenshole AB, Ritchie JWK, Farine D et al. Impact of increasing carbohydrate intolerance on maternal-fetal outcome in 3637 women without gestational diabetes. The Toronto Tri-Hospital gestational diabetes project. Am J Obstet Gynecol 1995; 173: Beischer NA, Wein P, Sheedy MT, Steffen B. Identification and treatment of women with hyperglycaemia diagnosed during pregnancy can significantly reduce perinatal mortality rates. Aust NZ J Obstet Gynaecol 1996; 36: O Sullivan JB, Charles D, Mahan CM, Dandrow RV. Gestational diabetes and perinatal mortality rate. Am J Obstet Gynecol 1973; 116: Pettitt DJ, Knowler WC, Baird HR, Bennett PH. Gestational diabetes: infant and maternal complications of pregnancy in relation to third-trimester glucose tolerance in the Pima Indians. Diabetes Care 1980; 3: Aberg A, Rydhstrom H, Kallen B, Kallen K. Impaired glucose tolerance during pregnancy is associated with increased fetal mortality in preceding sibs. Acta Obstet Gynecol Scand 1997; 76: Mølsted-Pedersen L. [Management of pregnant diabetics]. Nord Med 1997; 112: Pedersen J. The pregnant diabetic and her newborn. København: Munksgaard, Jang HC, Cho NH, Min YK, Han IK, Jung KB, Metzger BE. Increased macrosomia and perinatal morbidity independent of maternal obesity and advanced age in Korean women with GDM. Diabetes Care 1997; 20: Stenninger E, Schollin J, Aman J. Early postnatal hypoglycaemia in newborn infants of diabetic mothers. Acta Paediatr 1997; 86: Lucas MJ, Lowe TW, Bowe L, McIntire DD. Class A1 gestational diabetes: a meaningful diagnosis? Obstet Gynecol 1993; 82: Jacobson JD, Cousins L. A populationbased study of maternal and perinatal outcome in patients with gestational diabetes. Am J Obstet Gynecol 1989; 161: Suhonen L, Teramo K. Hypertension and pre-eclampsia in women with gestational glucose intolerance. Acta Obstet Gynecol Scand 1993; 72: Martinez AE, Gonzalez OM, Quinones GA, Ferrannini E. Hyperinsulinemia in glucosetolerant women with preeclampsia. A controlled study. Am J Hypertens. 1996; 9: Schaffir JA, Lockwood CJ, Lapinski R, Yoon L, Alvarez M. Incidence of pregnancy-induced hypertension among gestational diabetics. Am J Perinatol 1995; 12: Naylor CD, Sermer M, Chen E, Sykora K. Cesarean delivery in relation to birth weight and gestational glucose tolerance: pathophysiology or practice style? Toronto Trihospital Gestational Diabetes Investigators. JAMA 1996; 275: Bedalov A, Balasubramanyam A. Glucocorticoid-induced ketoacidosis in gestational diabetes: sequela of the acute treatment of preterm labor. Diabetes Care 1997; 20: Aerts L, Holemans K, Van Assche FA. Maternal diabetes during pregnancy and the long-term consequences for the offspring. IDF Bulletin 1995; 1: Pettitt DJ, Nelson RG, Saad MF, Bennett PH, Knowler WC. Diabetes and obesity in the offspring of Pima Indian women with diabetes during pregnancy. Diabetes Care 1993; 16: Alcolado JC, Alcolado R. Importance of maternal history of non-insulin dependent diabetic patients. BMJ 1991; 302: Vohr BR, McGarvey ST. Growth patterns of large-for-gestational-age and appropriate-for-gestational-age infants of gestational diabetic mothers and control mothers at age 1 year. Diabetes Care 1997; 20: Rizzo TA, Dooley SL, Metzger BE, Cho NH, Ogata ES, Silverman BL. Prenatal and perinatal influences on long-term psychomotor development in offspring of diabetic mothers. Am J Obstet Gynecol 1995; 173: Damm P. Gestational diabetes mellitus and subsequent development of overt diabetes mellitus. A clinical, metabolic and epidemiological study. København: Lægeforeningens forlag, Mølsted-Pedersen L, Damm P, Buschard K. Diabetes diagnosed during pregnancy. In: Sutherland HW, Stowers JM, Pearson DWM, eds. Carbohydrate metabolism in pregnancy and the newborn. Berlin: Springer-Verlag, 1989: Beck NH, Groop LC. Metabolic and genetic characterization of prediabetic states. Sequence of events leading to non-insulin-dependent diabetes mellitus. J Clin Invest 1994; 94: Eriksson KF, Lindgarde F. Prevention of type 2 (non-insulin-dependent) diabetes mellitus by diet and physical exercise. The 6-year Malmo feasibility study. Diabetologia 1991; 34: Pan XR, Li GW, Hu YH, Wang JX, Yang WY, An ZX et al. Effects of diet and exercise in preventing NIDDM in people with impaired glucose tolerance. The Da Quing IGT and Diabetes Study. Diabetes Care 1997; 20: Eriksson KF, Lindgarde F. No excess 12- year mortality in men with impaired glucose tolerance who participated in the Malmö Preventive Trial with diet and excercise. Diabetologia 1998; 41: Ohkubo Y, Kishikawa H, Araki E, Miyata T, Isami S, Motoyoshi S et al. Intensive insulin therapy prevents the progression of diabetic microvascular complications in Japanese patients with non-insulin-dependent diabetes mellitus: a randomized prospective 6-year study. Diabetes Res Clin Pract 1995; 28: UK Prospective Study Group. Intensive blood glucose control with sulphonylureas or insulin compared with conventional treatment and risk of complications in patients with type 2 diabetes (UKPDS 33). Lancet 1998; 352: Summary Dorte Møller Jensen, Henning Beck-Nielsen, Jes G. Westergaard, Lars Mølsted Pedersen & Peter Damm: The clinical impact of gestational diabetes mellitus. Läkartidningen 2000; 97: Ugeskr Læger 1999; 161: In Denmark, gestational diabetes mellitus (GDM) develops in about 2% of all pregnant women. The discussion of GDM is complicated by lack of consensus regarding screening methods, diagnosis and treatment. Observational studies indicate that untreated GDM is associated with an increased risk of maternal and perinatal morbidity, and that the offspring of GDM mothers tend to be at increased risk of developing diabetes and adiposity as a result of an abnormal intrauterine environment. Several follow-up studies have shown that women with previous GDM run a considerable risk of developing diabetes (especially type 2 diabetes) later in life. Intervention strategies for this high risk group are suggested. Reprints: Dorte Møller Jensen, endokrinologisk afdeling M, Odense Universitetshospital, DK-5000 Odense C. Ovenstående oversigt hviler på en større litteraturgennemgang end litteraturens 40 numre. Oplysninger om denne baggrundslitteratur kan fås fra forfatterne. LÄKARTIDNINGEN VOLYM 97 NR

Gestationel diabetes

Gestationel diabetes Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Graviditetsudkomme hos kvinder med type 2-diabetes

Graviditetsudkomme hos kvinder med type 2-diabetes Bettina Breitowicz, Tine Dalsgaard Clausen, Elisabeth Mathiesen & Peter Damm DIABETES 827 Graviditetsudkomme hos kvinder med type 2-diabetes Type 2-diabetes hos gravide er associeret med både forøget perinatal

Læs mere

Gestationel diabetes U-kursus 2013

Gestationel diabetes U-kursus 2013 Gestationel diabetes U-kursus 2013 Diabetes og graviditet o Prægestationel diabetes o Gestationel diabetes Definition Gestationel diabetes mellitus (GDM) - graviditetsdiabetes Glukoseintolerans af varierende

Læs mere

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Obstetrisk brush-up. Lise Lotte Torvin Andersen Gyn/obs afd. D OUH, Odense

Obstetrisk brush-up. Lise Lotte Torvin Andersen Gyn/obs afd. D OUH, Odense Obstetrisk brush-up Lise Lotte Torvin Andersen Gyn/obs afd. D OUH, Odense Disposition NIPT ZIKA-virus GDM langtidsrisko DSOG-guidelines Non-Invasiv Prænatal Testning (NIPT) Nuværende strategi 92 % af Fostre

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose.

Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose. Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose. På Sandbjergmødet januar 2012 blev flere delelementer af nedenstående guidelineforslag vedtaget samtidig med, at andre elementer blev udsat til

Læs mere

Godkendt på Sandbjergmødet 2014. Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose.

Godkendt på Sandbjergmødet 2014. Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose. Godkendt på Sandbjergmødet 2014 Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose. På Sandbjergmødet januar 2012 blev flere delelementer af nedenstående guidelineforslag vedtaget samtidig med,

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer

Læs mere

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme

Læs mere

Igangsætning af fødsler i Danmark

Igangsætning af fødsler i Danmark Igangsætning af fødsler i Danmark TOF Middelfart 31. oktober 2014 Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Hospitalsenheden i Vest Hvordan er tallene gjort op? SSI s hjemmeside http://www.ssi.dk/sundhedsdataogit/sundhedsvaesenet%20i%20tal/specifikke

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling ygehusenheden Vest Data leveret af teen Rasmussen, T Tværfagligt

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Professional Translators Establishment of Skopos. - A Brief Study

Professional Translators Establishment of Skopos. - A Brief Study BILAG Professional Translators Establishment of Skopos - A Brief Study Matilde Nisbeth Jensen Characters without spaces: 168,550 Supervisor: Karen Korning Zethsen Cand.ling.merc engelsk - Tolk/Translatør

Læs mere

Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika

Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital 2006-2010 -set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika H2: Svangreomsorg og kommunikation Marianne Brehm Christensen

Læs mere

Forskningsmetodologisk opgave

Forskningsmetodologisk opgave Forskningsmetodologisk opgave Tvillingegravide med gestationel diabetes mellitus, diætbehandlede vs insulinbehandlede, med fokus på HbA1c og insulinbehov, samt maternelle og føtale forskelle. Pernille

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN.

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. ARTIKLER MED RESULTATER BASERET PÅ INTER99-DATA. DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. DIABETES, PRÆDIABETES OG GENER Resumé af artikel af Glümer C., Jørgensen T. og Borch-Johnsen

Læs mere

Summary The thesis consists of three subprojects:

Summary The thesis consists of three subprojects: Summary The thesis consists of three subprojects: First subproject The first subproject aimed to analyze the association between growth in first half of pregnancy and the risk of adverse outcome in a cohort

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

Behandling af gestationel diabetes mellitus

Behandling af gestationel diabetes mellitus Sandbjerg 2007 GUIDELINE Behandling af gestationel diabetes mellitus Arbejdsgruppe: Per Ovesen (tovholder) Peter Damm, Kristina Renault, Anne Marie Holm, Charlotte Wolff (diætist), Berit Knold (diætist),

Læs mere

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

Hypertension hos kvinder - under graviditet

Hypertension hos kvinder - under graviditet Hypertension hos kvinder - under graviditet Elisabeth R Mathiesen Professor Chief Endocrinologist, DMsc Copenhagen Centre for Pregnant Women with Diabetes Rigshospitalet, Faculty of Heslth Sceince, University

Læs mere

Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011. Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg

Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011. Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011 Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg Berit L Heitmann, Målrettet forebyggelse af fedme et handlingsoplæg

Læs mere

Risikograviditeter. UpToDate. Hyper. Screening 3 & 6 mdr post partum. Serologi. Behandling. Hypo

Risikograviditeter. UpToDate. Hyper. Screening 3 & 6 mdr post partum. Serologi. Behandling. Hypo Risikograviditeter Post partum thyroiditis Post partum thyroiditis biokemi resume Overvægt Gestationel diabetes mellitus Rygning Moderevne Astma Konisering Post traumatisk stress og SSRI Inhalation, glucocorticoid

Læs mere

Nordic Obstetric Surveillance Study. April August 2012 Lotte B Colmorn

Nordic Obstetric Surveillance Study. April August 2012 Lotte B Colmorn Nordic Obstetric Surveillance Study Severe maternal morbidity in the Nordic countries Severe maternal morbidity in the Nordic countries April 2009- August 2012 Lotte B Colmorn Specific complications Complete

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige?

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Middelfart d. 13-11-10. Kristina Renault Afdelingslæge Gynækologisk obstetrisk afd. Rigshospitalet /

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

Diabetic Nephropathy

Diabetic Nephropathy Diabetic Nephropathy Steno Diabetes Center The magnitude of the problem 2010 2030 Total number of people with diabetes (age 20-79) Prevalence of diabetes (age 20-79) 285 million 438 million 6.6 % 7.8 %

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2010 blev der registreret 856 fødsler (8 tvillinger, 1 trilling, 866 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 60,5 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2009: 621,3).

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

anno 2014 CTG med eller uden STAN?

anno 2014 CTG med eller uden STAN? Fosterovervågning anno 2014 CTG med eller uden STAN? TOF Middelfart 31.10.2014 Lone Hvidman Lone Hvidman 1 Fødestuen et travlt sted Omsorg Overvågning progression Mobilisering Smertebehandling Vestimulation

Læs mere

Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d.

Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d. Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d. Effects of exercise and weight loss on insulin resistance, low-grade inflammation, dyslipidaemia and abdominal obesity

Læs mere

Amning af sent præmature børn

Amning af sent præmature børn Amning af sent præmature børn Ammekursus november/december 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, MSA, IBCLC Definition Sent præmature: Børn født mellem 34 0 og 36 6 Kilde: National Institute of Child Health

Læs mere

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag

Læs mere

Agreement between Cochrane Neonatal reviews and Danish guidelines for newborns

Agreement between Cochrane Neonatal reviews and Danish guidelines for newborns Agreement between Cochrane Neonatal reviews and Danish guidelines for newborns J Brok, G Greisen, T Jacobsen, LL Gluud, and C Gluud Cochrane Hepato-Biliary Group, Copenhagen Trial Unit, Centre for Clinical

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2009 blev der registreret 889 fødsler (10 tvillinger, 899 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 62,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2008: 57,8). Der er

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta?

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Fostervandsprøve og moderkageprøve UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? U-kursus i føtalmedicin 25 Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden Operatørens

Læs mere

Hypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med.

Hypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med. Hypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med. Onsdagsundervisning 23. september 2015 Definition Whiples triade Lavt blodglukose (< 3 mmol/l) Hypoglykæmiske

Læs mere

Case 1. Case 1. Case 1. Symfyse Fundus mål. Case 1. Case 1. 1 gravida, 0 para 27+2, henvist med SF mål på 19 cm (hvad

Case 1. Case 1. Case 1. Symfyse Fundus mål. Case 1. Case 1. 1 gravida, 0 para 27+2, henvist med SF mål på 19 cm (hvad 27+2, henvist med SF mål på 19 cm 380 g Negativt flow i navlesnor 27+2, henvist med SF mål på 19 cm (hvad er normalt symfyse fundus mål? UL 380 g Negativt flow i navlesnor Symfyse Fundus mål SF (cm) =

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning Side 2. Metode Side 3. Fysiologi Side 4. Graviditeten hos type 2 diabetikere Side 6

Indholdsfortegnelse. Indledning Side 2. Metode Side 3. Fysiologi Side 4. Graviditeten hos type 2 diabetikere Side 6 Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Metode Side 3 Fysiologi Side 4 Graviditeten hos type 2 diabetikere Side 6 Graviditetslængde og præterm fødsel Side 8 Fødselsmetode Side 10 Maternelle faktorer Side

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Scanning af cervix uteri

Scanning af cervix uteri Scanning af cervix uteri U-kursus i føtal medicin 2009 Undersøgelsesmetode Transabdominal: Cervixlængde: lang cervix ses nemmere Blærefyldning: fyldt blære forlænger kunstigt cervix 1 Undersøgelsesmetode

Læs mere

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?

Læs mere

Hvorfor forebyggelse af fedme blandt normalvægtige højrisikobørn?

Hvorfor forebyggelse af fedme blandt normalvægtige højrisikobørn? Hvorfor forebyggelse af fedme blandt normalvægtige højrisikobørn? Berit L. Heitmann Prof., Ph.D. Enheden for Epidemiologisk Kostforskning, Institut for Sygdomsforebyggelse Research Unit blh@ipm.regionh.dk

Læs mere

Langtidsfølger af kejsersnit for moderen

Langtidsfølger af kejsersnit for moderen Langtidsfølger af kejsersnit for moderen Anna Aabakke PhD, kursist Gynækologisk-Obstetrisk afd. Herlev Hospital Kejsersnitrater i Danmark Scheduled CS Emergency CS 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1997 1998 1999

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Screening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi

Screening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Definition Screening Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Systematisk undersøgelse af asymptomatiske befolkningsgrupper for en eller flere sygdomme mhp. at vurdere om (det

Læs mere

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed, hvordan er den sociale ulighed tidligt i livet i Danmark, og hvad kan vi gøre ved den? Laust

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013 Fosterovervågning Lone Krebs Lone Hvidman U- kursus december 2013 Cerebral Parese i Syd-Vest Sverige Hvorfor falder hyppigheden ikke? De gravide ændrer sig (ældre, tungere, mere syge)? Asfyksi er ikke

Læs mere

Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Nini Møller, Hillerød Medlem af Sandbjerggruppen for guidelinen Sectio antea 1 Har vi præcise tal? NEJ Det afhænger naturligvis

Læs mere

Case 1 IUGR. Case 1. Symfyse Fundus mål. Case 1. Case 1. Synonymer (næsten) 1 gravida, 0 para 27+2, henvist med SF mål på 19 cm. Praktisk obstetrik

Case 1 IUGR. Case 1. Symfyse Fundus mål. Case 1. Case 1. Synonymer (næsten) 1 gravida, 0 para 27+2, henvist med SF mål på 19 cm. Praktisk obstetrik IUGR Synonymer (næsten) FGR: Fetal Growth Retardation IUGR: IntraUterine Growth Retardation Placentainsufficiens Væksthæmning 27+2, henvist med SF mål på 19 cm 380 g Negativt flow i navlesnor Praktisk

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Program Baggrund for at intervenere på søvn Hvordan intervenerer vi på søvn? Baggrund for at intervenere på stress Hvordan

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Igangsættelse af fødsel ved høj fødselsvægt en kritisk gennemgang af centrale arbejder -

Igangsættelse af fødsel ved høj fødselsvægt en kritisk gennemgang af centrale arbejder - Igangsættelse af fødsel ved høj fødselsvægt en kritisk gennemgang af centrale arbejder - Igangsættelse af fødsel ved store fostre angives næsten alle steder at have vist sig uhensigtsmæssig (Sanchez-Ramos

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Gravide overvægtige og familier indsats for at forebygge sygdomme som følge af overvægt

Gravide overvægtige og familier indsats for at forebygge sygdomme som følge af overvægt Opgang P5 Afsnit P503 Direktionssekretariatet Enheden for tværsektorielt samarbejde Kettegårds Allé 30 2650 Hvidovre Telefon 3862 3862 Direkte 38621684 Fax 3647 3941 Web www.hvidovrehospital.dk Dato: 27.

Læs mere

Fostervandsprøve ve og moderkageprøve

Fostervandsprøve ve og moderkageprøve Fostervandsprøve ve og moderkageprøve U-kursus i føtalmedicin 2008 Teknik UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0,9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Af Merete Berthu Damkjær, Anette Perslev og Finn Stener Jørgensen Biografi Merete Berthu Damkjær er cand.med. fra Københavns Universitet

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Gastrointestinalkanalen

Gastrointestinalkanalen Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2006 Connie Jørgensen, Rigshospitalet Områder hvor stenoser/atresier hyppigst forekommer Gastrointestinalkanalen 10 uger Uge

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten.

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Medlemmer af arbejdsgruppen: Repræsentanter for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder Ulrik Schiøler Kesmodel Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard Fejlkilder 1. Selektionsproblemer 2. Informationsproblemer 3. Confounding Generelle overvejelser I Det estimat for hyppighed, som vi måler

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis.

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Ulrik Schiøler Kesmodel Institut for Klinisk Medicin Københavns Universitet Gynækologisk Obstetrisk Afd. Herlev og Gentofte Hospital

Læs mere

De gode ting i livet: Kan kaffe være med til at modvirke risikoen for udvikling af type 2-diabetes?

De gode ting i livet: Kan kaffe være med til at modvirke risikoen for udvikling af type 2-diabetes? De gode ting i livet: Kan kaffe være med til at modvirke risikoen for udvikling af type 2-diabetes? Indhold 1. Introduktion 2. Epidemiologiske resultater 3. Kliniske interventionsforsøg 4. Kliniske parametre

Læs mere

Type-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder

Læs mere

Cochrane og epiduralanæstesi ved fødsler - og akupunktur. Jeppe Schroll. PhD studerende, Det Nordiske Cochrane Center

Cochrane og epiduralanæstesi ved fødsler - og akupunktur. Jeppe Schroll. PhD studerende, Det Nordiske Cochrane Center Cochrane og epiduralanæstesi ved fødsler - og akupunktur. Tværfagligt Obstetrisk Forum. Lørdag d. 3. november 2012 Jeppe Schroll PhD studerende, Det Nordiske Cochrane Center Program Cochrane-samarbejdet

Læs mere

Titel: PCOS og graviditet, herunder metformin

Titel: PCOS og graviditet, herunder metformin Titel: PCOS og graviditet, herunder metformin Nøgleord: Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) Metformin Fremlagt og godkendt januar 2014 rbejdsgruppe: nne Marie Holm (Odense), Charlotte Mumm Ring (SVS), Elisabeth

Læs mere

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås af fysioterapeuter,

Læs mere

Igangsættelser. Kvalitetssikring i obstetrikken. Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010

Igangsættelser. Kvalitetssikring i obstetrikken. Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010 Kvalitetssikring i obstetrikken Igangsættelser Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010 Ole Bredahl Rasmussen, Herning Kirsten Marie Schiøtt, Horsens Hvad kan I vente jer? Hvad er kvalitetssikring?

Læs mere

Antidepressiva under graviditet en oversigt over fordele og ulemper

Antidepressiva under graviditet en oversigt over fordele og ulemper Antidepressiva under graviditet en oversigt over fordele og ulemper Poul Videbech Professor i klinisk psykiatri, ledn. overlæge, dr.med. 1 Interessekonflikter Jeg behandler gravide med depression med psykoterapi

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk

Læs mere

Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel

Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel Julie Glavind PhD, Hoveduddannelseslæge i Gynækologi & Obstetrik, Randers Ole Bredahl Rasmussen Overlæge i Obstetrik, Herning-Holstebro

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

At komplicere det ukomplicerede.

At komplicere det ukomplicerede. Eva Rydahl Lektor, jordemoderudd. Professionshøjskolen Metropol Ph.d Studerende, Aarhus Universitet - ET DEBATOPLÆG OM DEN DANSKE FØDSELSOMSORG 1997-2014 At komplicere det ukomplicerede. Kan det handle

Læs mere

Motion og graviditet Godkendt - Sandbjerg 2008

Motion og graviditet Godkendt - Sandbjerg 2008 Motion og graviditet Godkendt - Sandbjerg 2008 Arbejdsgruppe: Peter Damm (tovholder), Åse Kathrine Klemmensen, Tine D. Clausen, Lise Lotte T. Andersen, Ida Kirkegaard, Hanne Hegaard (jordemoder), Christina

Læs mere

DIABETES BLANDT ETNISKE MINORITETER

DIABETES BLANDT ETNISKE MINORITETER 2005 DIABETES BLANDT ETNISKE MINORITETER Diabetes blandt etniske minoriteter 2005 Overlæge Jette Vibe-Petersen, Medicinsk Afdeling M, Amtssygehuset i Glostrup, for Sundhedsstyrelsen Diabetes blandt etniske

Læs mere

Maturity-onset diabetes of the young (MODY) #606391

Maturity-onset diabetes of the young (MODY) #606391 Maturity-onset diabetes of the young (MODY) OMIM #606391 Maturity-onset diabetes of the young (MODY) er en klinisk og genetisk heterogen undergruppe af ikke-autoimmun diabetes (Fajans SS et al.: N Engl

Læs mere