Den kliniske betydning af gestationel diabetes mellitus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den kliniske betydning af gestationel diabetes mellitus"

Transkript

1 Månadens Nordiska Artikel Den kliniske betydning af gestationel diabetes mellitus Gestationel diabetes mellitus (GDM) defineres som glukoseintolerance af varierende sværhedsgrad diagnosticeret første gang under en graviditet (1), og hyppigheden hos danske gravide er ca. 2% (2). Den kliniske betydning af GDM er omdiskuteret, og der hersker i store træk følgende hovedsynspunkter i litteraturen: 1.»GDM er en selvstændig risikofaktor for komplikationer i relation til graviditet og fødsel. Risikoen for senere maternel diabetesudvikling understreger betydningen af at identificere disse kvinder mhp. mulig intervention. Derfor er screening for GDM nødvendig«(3, 4). 2. Det er ikke vist, at GDM giver anledning til flere komplikationer hos mor og barn, medmindre det drejer sig om en regulær insulinkrævende diabetes. Tværtimod medfører diagnosen i sig selv en større risiko for indgreb. Den øgede risiko for senere diabetesudvikling kan ikke retfærdiggøre en mærkning af disse kvinder som prædiabetikere. Derfor er screening for GDM unødvendig«(5, 6). En væsentlig forklaring på denne uenighed skal søges i den manglende konsensus om diagnosen GDM. De oprindelige amerikanske diagnosekriterier var ikke baseret på maternelle eller perinatale effektparametre, men på risikoen for senere maternel diabetesudvikling (7). Andre steder i verden har man anvendt arbitrære grænseværdier (8, 9). GDM blev således defineret og behandlet som en sygdomsenhed længe før indførelsen af begrebet evidensbaseret medicin, hvilket senere har gjort det Artikeln har tidigare varit publicerad i Ugeskrift for læger 1999; 161: etisk vanskeligt at gennemføre randomiserede, kontrollerede, dobbeltblindede interventionsstudier. Flere studier med varierende grad af blinding og randomisering (bl.a. i Sverige, Australien samt et internationalt multicenterstudie støttet af National Institutes of Health) er netop blevet iværksat eller planlagt med det formål at undersøge effekten af mildere grader af ubehandlet glukoseintolerance på den maternelle og perinatale morbiditet. Resultaterne vil dog ikke foreligge de første par år. I Danmark undersøges samme problematik i et igangværende ph.d.-projekt, hvor en større datamængde fra årene gennemgås. Der er enighed om, at diagnosen GDM stilles ved en oral glukosetolerancetest (OGTT), men ikke om, hvornår i graviditeten denne skal foretages, eller hvilken glukosemængde der skal indgives. Andre forhold, der vanskeliggør fortolkningen af undersøgelser om GDM og dermed ovenstående diskussion, er forskelle vedrørende behandling og kontrol, obstetrisk praksis og screeningsmetode. Da GDM oftest er symptomløs, anbefales i de fleste lande i den vestlige verden enten universel screening eller screening af gravide med særlige risikofaktorer (selektiv screening). Valg af screeningsmetode afhænger bl.a. af prævalensen af GDM i den pågældende population, idet der er store etniske forskelle. I Danmark og andre nordiske lande, hvor prævalensen er forholdsvis lav, anvendes overvejende selektive screeningsmetoder (Tabel 1). Disse principper er i overensstemmelse med rekommandationerne fra en nylig afholdt konsensuskonference (1). Patogenese Under den normale graviditet ændres glukosemetabolismen i diabetisk retning pga. hormonelt induceret øget insulinresistens i perifere væv. Dette medfører normalt en kompensatorisk forøget insulinproduktion, mens kvinder med utilstrækkelig b-cellekapacitet udvikler hyperglykæmi dvs. GDM (10). Iht. definitionen dækker diagnosen GDM en meget heterogen Resumé Ca. 2% af alle gravide i Danmark udvikler gestationel diabetes mellitus. Diskussionen om den kliniske betydning af tilstanden kompliceres af manglende konsensus vedrørende screeningsmetode, diagnose og behandling. Observationelle studier tyder på, at ubehandlet gestationel diabetes mellitus er forbundet med øget maternel og perinatal morbiditet, samt at børn af kvinder med gestationel diabetes mellitus har øget risiko for bl.a. diabetes og fedme som følge af et abnormt intrauterint miljø. Followup-undersøgelser af tidligere gestationel diabetes mellitus-patienter viser klart, at disse har en markant øget risiko for senere at udvikle diabetes (specielt type 2- diabetes). I artiklen foreslås retningslinjer for målrettet forebyggelse og kontrol i denne højrisikogruppe. gruppe bestående overvejende af kvinder med en temporær abnorm glukosetolerance, men også af kvinder med nyopstået manifest diabetes (type 1 og 2), samt kvinder med en ikkediagnosticeret diabetes (type 2) allerede inden graviditeten. Kort efter fødslen vil størstedelen af GDM-patienterne atter få normal glukosetolerance. Författare DORTE MØLLER JENSEN læge, ph d, Klinisk Institut, Odense Universitetet, Kløvervænget 10, Odense C HENNING BECK-NIELSEN JES G WESTERGAARD LARS MØLSTED PEDERSEN PETER DAMM 840 LÄKARTIDNINGEN VOLYM 97 NR

2 Tabel 1. Screeningskriterier i tre nordiske lande. Risikofaktorer, der medfører screening for gestationel diabetes. I Sverige baseres screeningen dels på rutinemæssig kontrol af ikkefastende blodglukose, dels på anamnetiske risikofaktorer. Risikofaktor Danmark Norge Finland Disposition til DM + + Maternel overvægt Maternel alder Anden etnisk baggrund + Glukosuri Tidligere gestationel diabetes Tidligere født barn med fødselsvægt g + + Stort foster i aktuelle graviditet + Anden obstetrisk anamnese (misdannelser, dødfødsel, spontan abort) + Behandling af GDM Behandling af kvinder med GDM omfatter diæt, motion og hjemmemåling af blodglukose. Ved persisterende hyperglykæmi suppleres med insulin (i Danmark hos ca. 15%). I en række studier har man forsøgt at belyse behandlingseffekten, men forskellige faktorer vanskeliggør et optimalt undersøgelsesdesign. Blandt GDM-patienter vil der findes tilfælde af manifest diabetes mellitus som kræver insulinbehandling og derfor ikke kan randomiseres til diætbehandling alene/ingen behandling. Blinding af et studie er ligeledes problematisk, da viden om diætbehandling i interventionsgruppen kan påvirke adfærdsmønsteret i den ubehandlede kontrolgruppe. I det seneste Cochranereview (11) om emnet anføres det bl.a., at resultatet af metaanalysen af tilgængelige studier er inkonklusiv. Screening og behandling af gestationel diabetes anbefales i forbindelse med større, randomiserede undersøgelser af behandlingseffekten. I metaanalysen indgår fire studier (heraf tre upublicerede), alle behæftet med metodeproblemer. I observationelle studier (12, 13) har man derimod fundet, at forekomsten af flere af de nedenfor nævnte maternelle og føtale komplikationer er højere i en gruppe med ubehandlet mild glukoseintolerance end blandt diæt- og insulinbehandlede GDM-patienter. Perinatal mortalitet (PM) To tidlige studier belyser PM hos børn af ubehandlede GDM-patienter. O Sullivan et al (14) påviste således en PM på 6,4% i 187 GDM-graviditeter sammenlignet med 1,5% i 259 tilfældigt udvalgte graviditeter uden GDM. Pettitt og medarbejdere (15) undersøgte i et blindet studie glukosetolerancen i 881 graviditeter hos Pima-indianere uden kendt diabetes. Den anvendte metode var en 75 g, 2-timers OGTT med måling af venøs plasmaglukose. PM var 0,5% hos gravide med en 2-timersværdi <6,7 mmol/l stigende til hhv. 4,3% og 12,5% ved 2-timers-værdier på 8,9-11,0 mmol/l og 311,1 mmol/l. Lignende studier har pga. de tidligere nævnte etiske overvejelser ikke fundet sted i nyere tid. Pga. den generelt faldende PM gennem de seneste årtier ville sådanne undersøgelser i dag kræve meget store patientmaterialer; specielt i populationer med lav diabetesprævalens. I en nyere australsk undersøgelse gennemgik man mere end glukosebelastninger foretaget på gravide i perioden (13). Hos gravide med mild ubehandlet glukoseintolerance fandtes en PM på 2,6% versus 1,1% hos gravide med normal glukosetolerance og 1,8% i gruppen med behandlet GDM. I et stort svensk registerstudie påvistes en øget frekvens af intrauterine dødsfald i tidligere graviditeter blandt GDM-patienter sammenlignet med en matchet kontrolgruppe (16). Disse fund er forenelige med, at Makrosomi Fødselstraumer Maternel hyperglykæmi Føtal hyperglykæmi Føtal hyperinsulinæmi Organomegali glukoseintolerance er forbundet med højere PM, men at behandling kan mindske tendensen. Perinatal morbiditet Det er velkendt, at graviditet hos patienter med insulinkrævende diabetes (type 1) er forbundet med flere medfødte misdannelser, højere PM, excessiv fostervækst (makrosomi) med deraf følgende obstetriske problemer samt en øget hyppighed af neonatal icterus, hypoglykæmi og respirationsinsufficiens (17). Den danske diabetolog Jørgen Pedersen fremsatte for flere årtier siden den såkaldte»pedersen-hypotesen«om den patogenetiske baggrund for nogle af disse komplikationer (18) (Fig. 1). Ifølge hypotesen, der stadig er alment accepteret, medfører maternel hyperglykæmi en forøget føtal insulinproduktion, hvilket bl.a. giver anledning til en øget mængde fedtvæv, organomegali og umodne organfunktioner. I den første tid efter fødslen kan hyperinsulinismen hos den nyfødte medføre hypoglykæmi, som forstærkes af de øgede metaboliske krav og en utilstrækkelig hepatisk glukoseproduktion. En umoden leverfunktion i kombination med polycytæmi kan også forklare en øget forekomst af neonatal icterus. Hypotesen er udviklet på baggrund af erfaringer med insulinkrævende diabetes, men da varierende grader af maternel hyperglykæmi også karakteriserer GDMpatienter, vil det være nærliggende at forvente en tendens til lignende komplikationer i denne gruppe. I flere undersøgelser har man påvist en signifikant højere koncentration af C-peptid og insulin i amnionvæske og navlesnorsblod i GDM-graviditeter end i normale graviditeter (19), og neonatal Øget erytropoiese Polycytæmi og icterus Neonatal hypoglykæmi Fig. 1. Pedersen-hypotesen. Nedsat surfaktantproduktion Respirationsinsufficiens LÄKARTIDNINGEN VOLYM 97 NR

3 hypoglykæmi kan forekomme med forøget hyppighed hos børn af selv velbehandlede diabetiske mødre (inkl. GDM-mødre) (20). Makrosomi forekommer i flere studier hyppigere hos børn af GDM-patienter, medens de øvrige ovennævnte komplikationer ikke er et konstant fund (21, 22). I et nyere prospektivt blindet canadisk studie af mere end gravide fandtes en direkte korrelation mellem glukoseniveauet og forekomsten af makrosomi, lysbehandlet neonatal icterus og antallet af indlæggelsesdage for mor og barn (12). Maternelle graviditetsog fødselskomplikationer Flere undersøgelser tyder på en sammenhæng mellem GDM og hypertension (15, 21, 23, 24). I et finsk studie fandtes således signifikant flere tilfælde af kronisk hypertension (2,5% vs. 0,3%) og graviditetsinduceret hypertension/præeklampsi (19,8% vs. 6,1%) hos GDM-patienter end hos normale gravide (23). I disse studier er alder og vægt dog mulige konfoundere. I en koreansk undersøgelse, hvor kontrolgruppen var alders- og vægtmatchet, var incidensen af præeklampsi 10,8% hos GDM-patienter vs. 1,3% hos normale gravide (19). Schaffir et al undersøgte 197 gestationelle diabetikere og 197 matchede kontroller og fandt ingen forskel mht. ovenstående diagnoser. Det arterielle middelblodtryk var dog signifikant højere i GDM-gruppen i tredje trimester (25). De fleste studier (22, 26) viser en signifikant højere sektiofrekvens ved GDM, og det diskuteres, hvorvidt dette er en følge af en øget maternel morbiditet, makrosomi eller udtryk for en iatrogen effekt (26). I ovennævnte canadiske studie (12) var sektiofrekvensen direkte associeret med graden af glukoseintolerance, idet odds steg med 10% for hver 1 mmol/l stigning i blodglukose. Disse glukoseværdier var per definition ikkediabetiske, og studiet var derfor blindet for denne gruppes vedkommende. Ved høje glukoseværdier, hvor behandling blev iværksat (og studiet ikke længere var blindet), lykkedes det at reducere antallet af makrosome børn, men ikke sektiofrekvensen (26). Anvendelse af kortikosteroider og/eller beta-sympatikomimetika hos kvinder med GDM medfører en betydelig forøget risiko for udvikling af diabetisk ketoacidose, hvorfor blodglukose og syre-base-status må følges tæt (27). Prognosen på længere sigt (barnet) Dyreeksperimentelle studier har vist, at fostre, der udsættes for hyperglykæmi i føtallivet, har større risiko Tabel 2. Followup-studier af kvinder med tidligere GDM. Followup GDM-gruppe Kontrolgruppe Reference (34) n (år efter graviditet) DM og IGT (%) DM og IGT (%) Pettitt 1980, Arizona ,3 DM O Sullivan 1989, Boston DM 5,5 DM Henry 1991, Melbourne 815 Op til DM, 16 IGT 1 DM Persson 1991, Stockholm ,4 DM, 22 IGT 4 IGT Damm 1992, Copenhagen 241* ,7 IDDM, 17 5,3 IGT IGT, 13,7 NIDDM Coustan 1993, Providence 350 Op til 10 7 DM, 4 IGT Metzger 1993, Chicago 274 Op til 5 41 DM, 16 IGT Kjos 1995, Los Angeles 621 Op til 7 22 DM *) Kun diætbehandlede GDM-patienter. DM: Diabetes mellitus. IDDM: Insulinkrævende diabetes mellitus. NIDDM: Ikkeinsulinkrævende diabetes mellitus. IGT: Nedsat glukosetolerance. n: Antal kvinder med tidligere GDM. for diabetesudvikling som voksne (28). Flere humane studier tyder ligeledes på, at diabetes under graviditeten kan få indflydelse på barnets senere udvikling (29-32). Således viste en undersøgelse af mere end Pima-indianere en diabetesprævalens hos årige på hhv. 1%, 9% og 45% blandt individer, hvis mødre 1) havde normal glukosetolerance både under graviditeten og senere i livet, 2) havde normal glukosetolerance i graviditeten men fik diabetes senere i livet; og 3) havde diabetes under graviditeten. Dette tyder på, at såvel genetiske som miljøbetingede faktorer herunder intrauterine påvirkninger spiller en rolle. Et lignende mønster gjorde sig gældende mht. forekomsten af fedme (29). De nævnte forskelle var til stede allerede fra tiårsalderen. Maternelle faktorers indflydelse på diabetesudvikling hos afkommet støttes af en stor tværsnitsundersøgelse, der viser, at NIDDM-patienter oftere har en mor end en far med diabetes mellitus (30). Endelig er der fundet en mulig negativ sammenhæng mellem graden af abnorm maternel metabolisme ved diabetiske graviditeter (inkl. GDM) og den intellektuelle og motoriske formåen i barnealderen (32). Prognosen på længere sigt (moderen) Glukosetolerancen normaliseres få døgn efter fødslen hos langt hovedparten af GDM-patienterne. En række undersøgelser verden over har imidlertid vist en markant øget risiko for udvikling af diabetes i en tidlig alder hos disse kvinder (33) (Tabel 2). Et dansk studie viste således, at næsten 20% havde udviklet diabetes 2-11 år efter graviditeten, heraf ca. 80% type 2-diabetes og 20% type 1-diabetes (33). I studiet indgik ikke de ca. 15% af de GDM-patienter, der kræver insulinbehandling i graviditeten; stort set alle i denne gruppe udvikler diabetes i årene efter graviditeten (34). Sammenlignet med den øvrige danske befolkning optræder type 2-diabetes således ikke alene med større hyppighed hos kvinder med tidligere GDM sygdommen debuterer også år tidligere. På diagnosetidspunktet er type 2-diabetes karakteriseret ved, at der hos op mod halvdelen allerede er tegn på mikro- og/eller makroangiopati, og forud for diabetesudviklingen synes der at være en længere periode med nedsat glukosetolerance (IGT) (35). To større interventionsstudier tyder på, at livsstilsændringer kan forebygge/forsinke udviklingen af type 2-diabetes hos individer med nedsat glukosetolerance. I førstnævnte undersøgelse afspejles effekten tillige i en tendens til lavere mortalitet i interventionsgruppen efter 12 års followup (36-38). Udviklingen af visse senkomplikationer er ligeledes vist at kunne forebygges (39-40). Det er derfor af afgørende betydning, at kvinder med tidligere GDM følges tæt i årene efter fødslen mhp. tidlig diagnose og intervention over for udvikling af diabetessygdommen og dens komplikationer. Kontrollen bør omfatte en oral glukosebelastning første gang ca. to måneder efter fødslen og derefter regelmæssigt med 1-2 års interval samt rådgivning mht. livsstilsfaktorer som kost og motion. Endvidere bør der gives vejledning om planlægning af fremtidige graviditeter. Dette opfølgningsprogram er i overensstemmelse med rekommendationerne fra den tidligere nævnte konsensuskonference (1). Randomiserede studier, der belyser effekten af livsstilsintervention/farmakologisk behandling i relation til diabetesudvikling hos tidligere GDM-patienter, er i gang i udlandet og ligeledes under planlægning i Danmark. Konklusion Observationelle studier indikerer klart, at graviditet kompliceret af GDM er forbundet med en øget maternel morbiditet og perinatal mortalitet/morbiditet, og at risikoen for komplikationer på kortere og længere sigt kan mindskes ved behandling. Dokumentation i form 842 LÄKARTIDNINGEN VOLYM 97 NR

4 ANNONS

5 ANNONS

6 af store randomiserede prospektive studier foreligger endnu ikke, men flere større undersøgelser er iværksat. Indtil resultaterne af disse foreligger, er der derfor indikation for screening og behandling af GDM. Litteratur 1. Proceedings of the 4th International Workshop-Conference on Gestational Diabetes Mellitus. Chicago, Illinois, USA March Diabetes Care 1998; 21 (suppl 2): B Guttorm E. Practical screening for diabetes mellitus in pregnant women. Acta Endocrinol 1974; 75: Coustan DR. Gestational diabetes. Diabetes Care 1993; 16 (suppl 3): Dornhorst A, Chan SP. The elusive diagnosis of gestational diabetes [editorial]. Diabet Med 1998; 15: Jarrett RJ. Gestational diabetes: a non-entity? BMJ 1993; 306: Backe B. Såkalt svangerskabsdiabetes en ny folkesygdom. Tidsskr Nor Lægeforen 1997; 117: O Sullivan JB, Mahan CM. Criteria for the oral glucose tolerance test in pregnancy. Diabetes 1964; 13: World Heath Organization. Diabetes mellitus: Report of a WHO study group. Geneva: World Health Organization, Kuhl C. Glucose metabolism during and after pregnancy in normal and gestational diabetic women. 1. Influence of normal pregnancy on serum glucose and insulin concentration during basal fasting conditions and after a challenge with glucose. Acta Endocrinol 1975; 79: Kuhl C. Insulin secretion and insulin resistance in pregnancy and GDM. Implications for diagnosis and management. Diabetes 1991; 40 (suppl 2): Walkinshaw SA. Dietary regulation for gestational diabetes. (Cochrane Review). I: The Cochrane Library, Issue 2. Oxford: Update Software, Sermer M, Naylor D, Douglas JG, Kenshole AB, Ritchie JWK, Farine D et al. Impact of increasing carbohydrate intolerance on maternal-fetal outcome in 3637 women without gestational diabetes. The Toronto Tri-Hospital gestational diabetes project. Am J Obstet Gynecol 1995; 173: Beischer NA, Wein P, Sheedy MT, Steffen B. Identification and treatment of women with hyperglycaemia diagnosed during pregnancy can significantly reduce perinatal mortality rates. Aust NZ J Obstet Gynaecol 1996; 36: O Sullivan JB, Charles D, Mahan CM, Dandrow RV. Gestational diabetes and perinatal mortality rate. Am J Obstet Gynecol 1973; 116: Pettitt DJ, Knowler WC, Baird HR, Bennett PH. Gestational diabetes: infant and maternal complications of pregnancy in relation to third-trimester glucose tolerance in the Pima Indians. Diabetes Care 1980; 3: Aberg A, Rydhstrom H, Kallen B, Kallen K. Impaired glucose tolerance during pregnancy is associated with increased fetal mortality in preceding sibs. Acta Obstet Gynecol Scand 1997; 76: Mølsted-Pedersen L. [Management of pregnant diabetics]. Nord Med 1997; 112: Pedersen J. The pregnant diabetic and her newborn. København: Munksgaard, Jang HC, Cho NH, Min YK, Han IK, Jung KB, Metzger BE. Increased macrosomia and perinatal morbidity independent of maternal obesity and advanced age in Korean women with GDM. Diabetes Care 1997; 20: Stenninger E, Schollin J, Aman J. Early postnatal hypoglycaemia in newborn infants of diabetic mothers. Acta Paediatr 1997; 86: Lucas MJ, Lowe TW, Bowe L, McIntire DD. Class A1 gestational diabetes: a meaningful diagnosis? Obstet Gynecol 1993; 82: Jacobson JD, Cousins L. A populationbased study of maternal and perinatal outcome in patients with gestational diabetes. Am J Obstet Gynecol 1989; 161: Suhonen L, Teramo K. Hypertension and pre-eclampsia in women with gestational glucose intolerance. Acta Obstet Gynecol Scand 1993; 72: Martinez AE, Gonzalez OM, Quinones GA, Ferrannini E. Hyperinsulinemia in glucosetolerant women with preeclampsia. A controlled study. Am J Hypertens. 1996; 9: Schaffir JA, Lockwood CJ, Lapinski R, Yoon L, Alvarez M. Incidence of pregnancy-induced hypertension among gestational diabetics. Am J Perinatol 1995; 12: Naylor CD, Sermer M, Chen E, Sykora K. Cesarean delivery in relation to birth weight and gestational glucose tolerance: pathophysiology or practice style? Toronto Trihospital Gestational Diabetes Investigators. JAMA 1996; 275: Bedalov A, Balasubramanyam A. Glucocorticoid-induced ketoacidosis in gestational diabetes: sequela of the acute treatment of preterm labor. Diabetes Care 1997; 20: Aerts L, Holemans K, Van Assche FA. Maternal diabetes during pregnancy and the long-term consequences for the offspring. IDF Bulletin 1995; 1: Pettitt DJ, Nelson RG, Saad MF, Bennett PH, Knowler WC. Diabetes and obesity in the offspring of Pima Indian women with diabetes during pregnancy. Diabetes Care 1993; 16: Alcolado JC, Alcolado R. Importance of maternal history of non-insulin dependent diabetic patients. BMJ 1991; 302: Vohr BR, McGarvey ST. Growth patterns of large-for-gestational-age and appropriate-for-gestational-age infants of gestational diabetic mothers and control mothers at age 1 year. Diabetes Care 1997; 20: Rizzo TA, Dooley SL, Metzger BE, Cho NH, Ogata ES, Silverman BL. Prenatal and perinatal influences on long-term psychomotor development in offspring of diabetic mothers. Am J Obstet Gynecol 1995; 173: Damm P. Gestational diabetes mellitus and subsequent development of overt diabetes mellitus. A clinical, metabolic and epidemiological study. København: Lægeforeningens forlag, Mølsted-Pedersen L, Damm P, Buschard K. Diabetes diagnosed during pregnancy. In: Sutherland HW, Stowers JM, Pearson DWM, eds. Carbohydrate metabolism in pregnancy and the newborn. Berlin: Springer-Verlag, 1989: Beck NH, Groop LC. Metabolic and genetic characterization of prediabetic states. Sequence of events leading to non-insulin-dependent diabetes mellitus. J Clin Invest 1994; 94: Eriksson KF, Lindgarde F. Prevention of type 2 (non-insulin-dependent) diabetes mellitus by diet and physical exercise. The 6-year Malmo feasibility study. Diabetologia 1991; 34: Pan XR, Li GW, Hu YH, Wang JX, Yang WY, An ZX et al. Effects of diet and exercise in preventing NIDDM in people with impaired glucose tolerance. The Da Quing IGT and Diabetes Study. Diabetes Care 1997; 20: Eriksson KF, Lindgarde F. No excess 12- year mortality in men with impaired glucose tolerance who participated in the Malmö Preventive Trial with diet and excercise. Diabetologia 1998; 41: Ohkubo Y, Kishikawa H, Araki E, Miyata T, Isami S, Motoyoshi S et al. Intensive insulin therapy prevents the progression of diabetic microvascular complications in Japanese patients with non-insulin-dependent diabetes mellitus: a randomized prospective 6-year study. Diabetes Res Clin Pract 1995; 28: UK Prospective Study Group. Intensive blood glucose control with sulphonylureas or insulin compared with conventional treatment and risk of complications in patients with type 2 diabetes (UKPDS 33). Lancet 1998; 352: Summary Dorte Møller Jensen, Henning Beck-Nielsen, Jes G. Westergaard, Lars Mølsted Pedersen & Peter Damm: The clinical impact of gestational diabetes mellitus. Läkartidningen 2000; 97: Ugeskr Læger 1999; 161: In Denmark, gestational diabetes mellitus (GDM) develops in about 2% of all pregnant women. The discussion of GDM is complicated by lack of consensus regarding screening methods, diagnosis and treatment. Observational studies indicate that untreated GDM is associated with an increased risk of maternal and perinatal morbidity, and that the offspring of GDM mothers tend to be at increased risk of developing diabetes and adiposity as a result of an abnormal intrauterine environment. Several follow-up studies have shown that women with previous GDM run a considerable risk of developing diabetes (especially type 2 diabetes) later in life. Intervention strategies for this high risk group are suggested. Reprints: Dorte Møller Jensen, endokrinologisk afdeling M, Odense Universitetshospital, DK-5000 Odense C. Ovenstående oversigt hviler på en større litteraturgennemgang end litteraturens 40 numre. Oplysninger om denne baggrundslitteratur kan fås fra forfatterne. LÄKARTIDNINGEN VOLYM 97 NR

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Gestationel diabetes U-kursus 2013

Gestationel diabetes U-kursus 2013 Gestationel diabetes U-kursus 2013 Diabetes og graviditet o Prægestationel diabetes o Gestationel diabetes Definition Gestationel diabetes mellitus (GDM) - graviditetsdiabetes Glukoseintolerans af varierende

Læs mere

Godkendt på Sandbjergmødet 2014. Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose.

Godkendt på Sandbjergmødet 2014. Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose. Godkendt på Sandbjergmødet 2014 Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose. På Sandbjergmødet januar 2012 blev flere delelementer af nedenstående guidelineforslag vedtaget samtidig med,

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

Forskningsmetodologisk opgave

Forskningsmetodologisk opgave Forskningsmetodologisk opgave Tvillingegravide med gestationel diabetes mellitus, diætbehandlede vs insulinbehandlede, med fokus på HbA1c og insulinbehov, samt maternelle og føtale forskelle. Pernille

Læs mere

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås

Læs mere

Summary The thesis consists of three subprojects:

Summary The thesis consists of three subprojects: Summary The thesis consists of three subprojects: First subproject The first subproject aimed to analyze the association between growth in first half of pregnancy and the risk of adverse outcome in a cohort

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Hypertension hos kvinder - under graviditet

Hypertension hos kvinder - under graviditet Hypertension hos kvinder - under graviditet Elisabeth R Mathiesen Professor Chief Endocrinologist, DMsc Copenhagen Centre for Pregnant Women with Diabetes Rigshospitalet, Faculty of Heslth Sceince, University

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige?

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Middelfart d. 13-11-10. Kristina Renault Afdelingslæge Gynækologisk obstetrisk afd. Rigshospitalet /

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013

Fosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013 Fosterovervågning Lone Krebs Lone Hvidman U- kursus december 2013 Cerebral Parese i Syd-Vest Sverige Hvorfor falder hyppigheden ikke? De gravide ændrer sig (ældre, tungere, mere syge)? Asfyksi er ikke

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Af Merete Berthu Damkjær, Anette Perslev og Finn Stener Jørgensen Biografi Merete Berthu Damkjær er cand.med. fra Københavns Universitet

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49

1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 4 Farmakologisk behandling af type 2-diabetes 63 5 Kirurgisk

Læs mere

Scanning af cervix uteri

Scanning af cervix uteri Scanning af cervix uteri U-kursus i føtal medicin 2009 Undersøgelsesmetode Transabdominal: Cervixlængde: lang cervix ses nemmere Blærefyldning: fyldt blære forlænger kunstigt cervix 1 Undersøgelsesmetode

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten.

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Medlemmer af arbejdsgruppen: Repræsentanter for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

Læs mere

Antidepressiva under graviditet en oversigt over fordele og ulemper

Antidepressiva under graviditet en oversigt over fordele og ulemper Antidepressiva under graviditet en oversigt over fordele og ulemper Poul Videbech Professor i klinisk psykiatri, ledn. overlæge, dr.med. 1 Interessekonflikter Jeg behandler gravide med depression med psykoterapi

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Titel: PCOS og graviditet, herunder metformin

Titel: PCOS og graviditet, herunder metformin Titel: PCOS og graviditet, herunder metformin Nøgleord: Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) Metformin Fremlagt og godkendt januar 2014 rbejdsgruppe: nne Marie Holm (Odense), Charlotte Mumm Ring (SVS), Elisabeth

Læs mere

Første trimester screening

Første trimester screening Første trimester screening Charlo.e Ekelund, læge, PhD Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Rigshospitalet U- kursus 28.10.2014 Formål Screening test 6-7 uger PAPP- A og frit beta hcg 9-11 uger nakkefoldsskanning

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING Niels Jørgensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Sædkvalitet Lavere end 2-3 generationer siden I Europæiske lande Kun 25% har optimal sædkvalitet

Læs mere

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.

Læs mere

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) www.inflammation-metabolism.dk Rigshospitalet,

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER LITTERATURSØGT OMRÅDE Titel Indeksering Baggrund Newborn Individualized Developmental Care and Assessment program (NIDCAP) til præmature børn (børn født før 37 gestationsuge) Hovedsøgeord: Observation

Læs mere

Spørgsmål til torsdag

Spørgsmål til torsdag Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Diabetes. Hvad er diabetes?

Diabetes. Hvad er diabetes? Diabetes 11 n Antallet af personer med kendt diabetes i Danmark i 2006 er ca. 200.000. n Omkring 2025 vil dette være steget til 250-300.000. n Næsten lige så mange har diabetes uden at vide det. n Globalt

Læs mere

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Definitioner Præterm:

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes. 2014 revision

Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes. 2014 revision Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes 2014 revision 1 Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes Berit Lassen 1, Jens Sandahl Christiansen 2, Torsten Lauritzen 1, Leif Breum 2, Thomas

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Parodontitis og diabetes

Parodontitis og diabetes Parodontitis og diabetes CARLA C. PONTES ANDERSEN Diabetes er en metabolisk sygdom med stigende prævalens på verdensplan. Situationen i Danmark er den samme, og det anslås, at ud af 100 voksne danskere

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Evidens for brug af nikotin substitution hos gravide rygere

Evidens for brug af nikotin substitution hos gravide rygere 1 Evidens for brug af nikotin substitution hos gravide rygere Forskningsprojekt januar 2012 Af Troels Buus Treebak Rune Linderoth Christiansen 2 Indhold Formål...3 Baggrund...4 Metode...7 Resultater...7

Læs mere

Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo.

Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo. Biometri guideline Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo. Indhold Guidelinen CRL: målemetode, normalkurve

Læs mere

Jernstatus og jernprofylakse hos fertile kvinder og gravide

Jernstatus og jernprofylakse hos fertile kvinder og gravide Jernstatus og jernprofylakse hos fertile kvinder og gravide IKKE FOR LIDT Nils Milman,M.D. KPLL IKKE FOR MEGET Indhold Alment om jern jernstatus fertile kvinder gravide Profylakse jernmangel anbefalinger

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE

KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE KEJSERSNIT PÅ MODERS ØNSKE En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering 2005; 7 (4) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Kejsersnit på moders ønske

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Behandling af gamle med diabetes. Jan Erik Henriksen

Behandling af gamle med diabetes. Jan Erik Henriksen Behandling af gamle med diabetes herunder Nye diagnostiske kriterier, prævalens, prognose, behandlingsmål og behandlingsguidelines Jan Erik Henriksen Ledende overlæge, klinisk lektor, PhD Endokrinologisk

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt,

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt, Østrogenbehandling v/peter Vestergaard Østrogen og kombinationspræparater med østrogen Farmakologi Disse præparater omfatter østradiol (17 -ethinyløstradiol) eller konjugerede østrogener i kombination

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Vores opgave At beskrive evidensen for træning, så det kan omsættes til praksis herunder træningsindhold,

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Hvorfor er man nødt til at gå offlabel for at være en god læge? En frontlinie historie fra obstetrikken MISOPROSTOL- SAGEN

Hvorfor er man nødt til at gå offlabel for at være en god læge? En frontlinie historie fra obstetrikken MISOPROSTOL- SAGEN Hvorfor er man nødt til at gå offlabel for at være en god læge? En frontlinie historie fra obstetrikken MISOPROSTOL- SAGEN Karen Wøjdemann, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi IRF 4. februar 2014

Læs mere

Igangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig

Igangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Igangsættelse af fødsler Metode og regime Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Opdateret 26.11.2010 Nyheder Læger vil sætte fødsler tidligere i gang Skal du sættes i

Læs mere

PCOS. PCO: Historie. U kursus Gynækologi 2 2008

PCOS. PCO: Historie. U kursus Gynækologi 2 2008 PCOS U kursus Gynækologi 2 2008 SOS U-kursus 2008 PCOS: Lidt historie Livstidsperspektiv Kliniske fokusområder Diagnose Patofysiologi Behandling Prognostiske perspektiver (CVD) Klinisk resume PCO: Historie

Læs mere

HbA1c som nyt diagnosekriterium for diabetes - hvord Månedsskrift for praktisk lægegerning Sep 2012; 90: Side 681-681

HbA1c som nyt diagnosekriterium for diabetes - hvord Månedsskrift for praktisk lægegerning Sep 2012; 90: Side 681-681 HbA1c som nyt diagnosekriterium for diabetes - hvord Månedsskrift for praktisk lægegerning Sep 2012; 90: Side 681-681 Månedsskriftet Artikel, af Jette Kolding Kristensen, Thomas Drivsholm. Jette Kolding

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Er der evidens for sammenhæng mellem kraftig vægtøgning i de første levemåneder og overvægt som voksen?

Er der evidens for sammenhæng mellem kraftig vægtøgning i de første levemåneder og overvægt som voksen? Er der evidens for sammenhæng mellem kraftig vægtøgning i de første levemåneder og overvægt som voksen? Forskningstræningsopgave Udarbejdet af Charlotte Breum-Leer Birthe Nørby Madsen Marts 2013 Almen

Læs mere

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes

Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Effekten af akupunktur på graviditetsbetinget kvalme

Effekten af akupunktur på graviditetsbetinget kvalme Effekten af akupunktur på graviditetsbetinget kvalme Forskningstræningsopgave ÅN 20, 2014 af Sidse Kragh Kjærholm, Morten Blom-Hansen og Pia Brixen Nørgaard Vejleder Carsten Krogh Jørgensen INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Formålet med svangreomsorgen. Sundhedsfremme og forebyggelse Risikoopsporing Forebyggende helbredsundersøgelse

Formålet med svangreomsorgen. Sundhedsfremme og forebyggelse Risikoopsporing Forebyggende helbredsundersøgelse Temadage for KBU er Formålet med svangreomsorgen Sundhedsfremme og forebyggelse Risikoopsporing Forebyggende helbredsundersøgelse Den praktiserende læge kan som gennemgående fagperson sikre kontinuiteten

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012

Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012 Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012 Berit Haahr Larsen Trine Hammelsvang Kristiansen Vejleder: Mogens Vestergaard INTRODUKTION

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet

Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Fertilitet et nyt fokusområde i forebyggelsesarbejdet Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet lone.schmidt@sund.ku.dk National Konference om Seksuel

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES?

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES? Lydia I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2011 HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES? For kvinder med type 1-diabetes, der er ved at forberede sig på graviditet

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Diabetes kan styres langt bedre med diæt end med insulin

Diabetes kan styres langt bedre med diæt end med insulin Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 61 Offentligt Fra: emil bier [mailto:emilbier@gmail.com] Sendt: 30. november 2010 04:40 Til: rektor@adm.ku.dk; FAK-DEKAN Mailbox; ritzau@ritzau.dk;

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Tobak og graviditet Er der behov for forebyggelse? Findes der effektive metoder?

Tobak og graviditet Er der behov for forebyggelse? Findes der effektive metoder? Tobak og graviditet Er der behov for forebyggelse? Findes der effektive metoder? 2004 Tobak og graviditet Er der behov for forebyggelse? Findes der effektive metoder? Kirsten Wisborg og Tine Brink Henriksen

Læs mere

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er

Læs mere

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s.

Behandling af akne i graviditeten Hedegaard, U., Larsen, J. & Damkier, P. 2008 I : Syddanske Læger. 1, s. 20 1 s. Ulla Hedegaard Klinisk farmaceut, Ph.d.-studerende Klinisk Farmakologi Afd. for Klinisk Biokemi og Farmakologi Postaddresse: J. B. Winsløws Vej 19, 2. 5000 Odense C Danmark Postaddresse: J. B. Winsløws

Læs mere

FYSISK.AKTIVITET.FØR.OG.UNDER.GRAVIDITETEN.. OG.FØDSLENS.FORLØB.BLANDT.FØRSTEGANGSFØDENDE.KVINDER.!

FYSISK.AKTIVITET.FØR.OG.UNDER.GRAVIDITETEN.. OG.FØDSLENS.FORLØB.BLANDT.FØRSTEGANGSFØDENDE.KVINDER.! !!!! MASTERAFHANDLING.! FYSISK.AKTIVITET.FØR.OG.UNDER.GRAVIDITETEN.. OG.FØDSLENS.FORLØB.BLANDT.FØRSTEGANGSFØDENDE.KVINDER.! (Physical!activity!during!pregnancy!and!course!of!delivery!among!nulliparous!women)!!!!!!

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Gravide med særlige behov. Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby

Gravide med særlige behov. Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby Gravide med særlige behov Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby Melanie 16 år, bor på ungdomspension, går ikke regelmæssigt i skole Vokset op m psykisk syg og alkoholiseret mor, kender

Læs mere