Forslag til Nationalpark. Skjoldungernes Land. Februar 2014
|
|
- Christine Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ForslagtilNationalpark SkjoldungernesLand Februar2014
2 Indhold Hvad er en dansk nationalpark?. 4 Det overordnede idé og udpegningsgrundlag. 6 Præmisser de grundlæggende forudsætninger for oprettelsen. 7 Afgrænsningen af nationalparken 8 Idegrundlag for: Samarbejde og lokalt ejerskab 10 Natur og landskab Kultur og rigshistorie. 14 Landbrug, skovbrug, fiskeri og jagt.. 16 Friluftsliv. 18 Adgang og stier Turisme og andre erhverv. 22 Formidling, undervisning og forskning. 24 Forslag til nationalparkbestyrelsens sammensætning.. 26 Debat og borgermøder 27 Nationalparkforslagets historik og hidtidige borgerindragelse. 28 Den videre proces 30 Protokollat om tryghed ved forudsætningerne. 31 Udgiver: Skjoldungernes Land, Roskilde Kommune, Lejre Kommune og Frederikssund Kommune Forside foto: Selsø Sø Bagside foto: Skibssætningen Gl. Lejre Fotograf: Ole Malling, Poul Bjerager (s 20 og 32), Jens Wollesen (s. 22), John Larsen (s.12), Sofie Christiansen (s.29) Tryk: Roskilde Kopi og Print 2
3 Styregruppens forord Den bredt sammensatte nationalparkstyregruppe præsenterer hermed det endelige oplæg til den nationalpark, som nu har været drøftet og forberedt siden I dette hæfte giver vi en sammenfatning af den endelige version af nationalparkens afgrænsning, visioner og idegrundlag. Styregruppen har formuleret otte emne og indsatsområder. Hver af disse indledes med en introduktion på venstre side af opslaget og selve forslaget på højre side. Disse afsnit gør det muligt at danne sig et godt billede af, hvad nationalparken vil arbejde for. Bortset fra et antal mindre tilretninger på baggrund af høringsprocessen i efteråret 2013 er hæftet identisk med det hæfte, der blev benyttet under høringen. Man kan således fortsat læse om projektets historik og om, hvad en nationalpark er og hvilke virkemidler den har, den videre proces m.v. På denne måde har hæftet adresse til såvel borgere som kommunalbestyrelser og miljøministeriet. Grundige omtaler af naturindholdet og det øvrige udpegningsgrundlag er givet i de tidligere og meget omfattende slut og bilagsrapporter i 2005 og i nationalparkmagasinet i Til erstatning af en del af bilagsrapporten fra 2005 har styregruppen pr. november 2013 taget to opdaterede notater om eksisterende naturværdier og eksisterende grøn struktur til efterretning. En meget stor del af nationalparkområdet er i privat eje. Styregruppen lægger stor vægt på nationalparklovens bærende principper om frivillighed for den enkelte lodsejer om konkrete projekter, samt at der gælder helt den samme lovgivning indenfor parken som udenfor. En nationalpark bevirker, at alle de parter, som har hver deres berettigede interesser i landskabet mødes og gennem dialog og samarbejde finder fælles løsninger på udfordringer og muligheder. Med sine betydelige fondsmidler kan nationalparken sætte handling bag ønskerne. Nationalparken skal være til glæde for lodsejere, beboere og gæster i landskabet og til gavn for landskabets natur og kulturværdier. Landboforeningen Gefion har på styregruppens sidste møde meddelt, at man ikke kan indstille at nationalparken etableres, da foreningen kan konstatere, at der ikke på nuværende tidspunkt er den fornødne opbakning blandt medlemmerne, og at man savner fokus på produktionslandbrugets udviklingsmuligheder i nationalparken. Styregruppen: Lejre Kommune Roskilde Kommune Frederikssund Kommune Roskilde Museum Vikingeskibsmuseet Sagnlandet Lejre Roskilde Universitet Landboforeningen Gefion Sjællandske Familielandbrug Foreningen af lodsejere i Nationalpark Skjoldungelandet Ledreborg Slot Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Nationalparkens Venner 3
4 Hvad er en dansk nationalpark? Et kvalitetsstempel og en pengepose Et større og sammenhængende landskab kan få tildelt den fornemme status af nationalpark når området rummer natur og landskabsværdier samt gerne kulturhistoriske værdier af national eller international betydning. Det er et internationalt kendt kvalitetsstempel. I international sammenhæng spænder begrebet nationalpark ret vidt: fra enorme statsejede landskabs og naturområder til ganske små privatejede lokaliteter med en bestemt vigtig fortælling. Landbrug og bymæssig bebyggelse kan indgå i nationalparker. I dansk sammenhæng er der tale om en ganske rummelig udgave af nationalparkbegrebet. I sagens natur kan der i en dansk park ikke indgå så meget vild natur, som man kan finde andre steder i verden men det gør ikke vor natur mindre spændende og værdifuld. Meget af jorden i danske nationalparker vil være privatejet, og lovgivningen bygger derfor på et bærende princip om frivillighed for den enkelte lodsejer om at deltage i projekter, der fremmer nationalparkens formål. I en dansk nationalpark gælder helt den samme lovgivning og de samme regler som udenfor nationalparken. Alt dansk landskab og natur er grundigt reguleret gennem den omfattende lovgivning om planlægning, miljø, naturbeskyttelse, landbrug, veje, jagt og meget mere. Også EU s direktiver er gældende, hvortil kommer kommunernes planlægning og administration af en stor del af samme lovgivning. En dansk nationalpark etableres og administreres juridisk set som en fond i henhold til nationalparkloven. Nationalparkbekendtgørelsen udgør grundlaget og rammerne for fondens virke. Fonden modtager et betydeligt årligt statstilskud. Kommunerne kan indskyde midler og ressourcer til arbejdet, og andre fonde, virksomheder og privatpersoner kan også donere beløb til nationalparkfonden. Fondens bestyrelse uddeler midler til natur og landskabsformål i bred forstand i overensstemmelse med nationalparkplanen og dens målsætninger. Nationalparklovens formål er at: Skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning. Bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed. Sikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen. Bevare og styrke de geologiske og landskabelige værdier. Bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i kulturlandskabet. Understøtte forskning og undervisning i områdets værdier. Fremme befolkningens muligheder for at bruge og opleve naturen og landskabet. Styrke formidlingen af områdernes værdier og udvikling. Understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for beskyttelsesinteresserne, og styrke bevidstheden om områdernes værdier gennem inddragelse af befolkningen i nationalparkens etablering og udvikling. 4
5 Hvad er en nationalpark ikke? En nationalpark er ikke en myndighed, og den har ingen tvangsbeføjelser. En nationalpark er derimod et formaliseret og frivilligt interessefællesskab blandt de forskellige brugere af landskabet. En nationalpark må ikke agere i modstrid med nogen øvrig lovgivning. Det vil sige, at al regulering af fast ejendom, al færdsel, alle miljø og naturforhold osv. er underlagt landets love, og disse forvaltes fortsat af de myndigheder, hvorunder de hører, dvs. primært kommuner, staten, fredningsmyndigheder m.fl. Myndighederne skal administrere disse love ens indenfor og udenfor nationalparken. En nationalpark kan ikke tvinge nogen lodsejer til noget. Men den kan tilbyde betaling for ønskede tiltag. Det hele bygger på frivillighed. Kun indenfor en nationalparks grænser er der mulighed for at få tildelt penge fra nationalparkfonden til nærmere aftalte projekter. En nationalparks organisering Nationalparken er formelt set en selvstændig fond oprettet i henhold til Nationalparkloven. Fonden ledes af en bestyrelse, som sammensættes af miljøministeren efter indstilling fra styregruppen/kommunerne. Der etableres et større nationalparkråd, hvor alle større interessegrupper er repræsenterede. Der etableres et sekretariat, hvor der ansættes et mindre antal medarbejdere med de rette kompetencer indenfor planlægning og administration, natur og landskabsforvaltning samt formidling indenfor natur, kulturhistorie og jordbrug. Der skal senere tages stilling til, hvor sekretariatet skal ligge. Virkemidler i en nationalpark En nationalpark kan alene fremme sine mål gennem oplysning (foldere, bøger, hjemmeside, foredrag, naturvejledning og guidede ture), gensidig inspiration især blandt de deltagende parter, samt gennem frivillige aftaler med lodsejere, hvori betaling kan indgå. Der udarbejdes en nationalparkplan i overensstemmelse med nærværende nationalparkforslag. Her fastlægges de langsigtede visioner og målsætninger for især naturværdierne og de kulturhistoriske værdier. Strategier og handlingsplan angives. Nationalparkens bestyrelse kan uddele midler til natur og landskabsformål i bred forstand i overensstemmelse med nationalparkplanen. Uddeling af midler til fysiske foranstaltninger kan kun ske efter frivillige aftaler med lodsejere og evt. andre myndigheder. Staten bidrager årligt med et større tilskud til nationalparkfonden. Private, andre offentlige instanser og andre fonde vil kunne bidrage, evt. med angivelse af ønsker eller forudsætninger for bidraget. Nationalparkfonden kan tilbyde køb, leje eller pleje af jord. Det kan for eksempel være jord, som ikke er særligt interessant i landbrugsdriften, men som er mere interessant i natursammenhæng. Nationalparkfonden kan også medvirke ved jordfordeling og kompensationsjord til gavn for såvel landbrugsbedrift som naturønsker. Læs mere på skjoldungelandet.dk 5
6 Det overordnede ide og udpegningsgrundlag Af miljøministerens brev af 13. december 2012 til styregruppen og de tre kommuner fremgår det, at forligskredsen bag nationalparkloven og ministeren er enige om, at der iværksættes en proces med henblik på en kommende udpegning af nationalparken i et område omkring den sydlige del af Roskilde Fjord. Det meddeles, at forligskredsen anerkender det store forarbejde og er enige om, at forslaget kan indfri kravene til en nationalpark. Som grundlag for sin opbakning har forligskredsen blandt andet lagt vægt på, at områdets kombination af naturmæssige, landskabelige, kulturhistoriske og friluftsmæssige værdier er særlig i dansk sammenhæng. Det særlige ved Nationalpark Skjoldungernes Land er Det smukke, fuglerige og historiske fjordlandskab i og omkring Roskilde Fjord, som er internationalt fuglebeskyttelsesområde. Det vidtstrakte, fredede kulturlandskab med de fire herregårdsgodser Ledreborg, Selsø Lindholm, Sonnerupgård og Åstrup Kloster på stribe, som rummer stor landskabelig og biologisk variation. Det statsejede, tidligere kongelige, skovhøjland Bidstrupskovene i Sjællands næststørste skovområde. I det stærkt kuperede skov og overdrevslandskab findes meget store naturværdier. I landskabet aflæses rigets dannelse fra oldtidens magtcenter Lejre til middelalderens konge og kirkesæde Roskilde. Hele området er særdeles rigt på kulturmiljøer og kulturhistorie, hvoraf Roskilde Domkirke er verdensarv og vikingeskibene er verdenskendte. Ind imellem ligger frodigt og landbrugsmæssigt værdifuldt agerland. I denne nationalpark ønsker vi i særlig grad at sætte fokus på formidling af jordbrugenes forhold. Alle disse forhold giver Skjoldungernes Land sin egen profil sammenlignet med de allerede etablerede nationalparker, og denne park bidrager dermed til, at de danske nationalparker samlet kan fortælle forskellige nationale landskabshistorier. Endelig bør det nævnes, at disse store gods og landskabsfredninger, som dækker størstedelen af nationalparkens landområde, blev gennemført i 1960 erne og 1970 erne med henblik på skabelse af en større naturpark nær hovedstaden. Dengang fandtes nationalparkbegrebet ikke i Danmark. Med 40 års venten kan Skjoldungernes Land krone disse fredninger og nationalparkintentioner gennem en udpegning som næste danske nationalpark. Læs mere på Skjoldungelandet.dk 6
7 Præmisser Nationalpark Skjoldungernes Land De grundlæggende forudsætninger for oprettelsen Nærværende forslag til nationalpark bygger på den gældende Lov om Nationalparker af 6. juni Heraf fremgår blandt andet følgende bærende principper, som med nærværende forslag forudsættes at være grundlaget for nationalparken, også fremover: 1. Der gælder samme lovgivning såvel indenfor som udenfor nationalparken, 2. Nationalparken har ikke myndighedsfunktioner eller tvangsbeføjelser, 3. Aftaler vedrørende tiltag på den enkelte ejendom indgås på frivillig basis mellem lodsejer og nationalparkfonden, 4. Nationalparken opererer gennem en nationalparkfond, der skal muliggøre en bredviftet og afbalanceret indsats i overensstemmelse med nationalparkens formål, 5. Der skal fortsat være lokal opbakning og lokalt ejerskab til nationalparken, herunder hos de private lodsejere. Det er en grundlæggende forudsætning for en bred lokal opbakning til nationalparken, at bekendtgørelsen om nationalparken såvel som den kommende bestyrelses arbejde i alt væsentligt baseres på disse præmisser og på det efterfølgende idegrundlag. Note. Dersom forudsætningerne i disse Præmisser og i Idegrundlaget skulle ændres væsentligt og der dermed ikke kan opretholdes bred lokal opbakning til parken skal der kunne tages fornyet stilling til muligheden for nedlæggelse af parken, jf. protokollat i bilaget, side 31. 7
8 Afgrænsningen af parken Efter en sammenfattende vurdering er Styregruppen for nationalparkprojektet kommet frem til at fremlægge den her viste afgrænsning, som rummer, hvad Styregruppen anser for det helt afgørende eller det essentielle i nationalparken: Et særdeles værdifuldt natur og kulturhistorisk landskab, som i forvejen er fredet, Natura 2000 eller på anden måde fuldt beskyttet, og som er uden kritiske fysiske barrierer. I forhold til 2011 forslaget er nu Selsø Sø og Slot samt Østskoven i Frederikssund Kommune medtaget. Herved er vigtige naturområder kommet med og deres sammenhæng med fjorden vil kunne underbygges af nationalparken. Disse områder ejes af Selsø Lindholm Gods. Grænsen er altså lagt under hensyn til natur, kultur og landskabsværdierne. Den helt præcise grænse i landskabet er efter konkrete vurderinger lagt i topografiske, matrikulære, tekniske og administrative grænser, hvorved grænsedragningen hele vejen rundt er entydig og administrativt håndterbar. For byerne er afgrænsningen foretaget med mere rund hånd. Grænsen i Roskilde By følger helt overordnet den middelalderlige byvold, men er rent praktisk lagt i byens nuværende indre ringvej, som ligger tæt på den gamle byvold. Ved Gevninge Landsby er hele det store parcelhusområde, sommerhusområdet og industriområdet også medtaget, idet disse områder også rummer dele af det sjællandske landskabs historie. Nationalparkområdet i tal Samlet areal Fjord, statsligt søterritorium Landareal Privat ejendom Private ejendomme > 5 ha Offentlig ejendom i alt Offentlig ejendom på land Fredede arealer Natura 2000 områder Beskyttede naturområder ( 3) Spredningskorridorer iflg. Kommuneplanerne Værdifulde landskaber (land) iflg. kommuneplanerne Beskyttede diger Kystlinje 170 km2 62 km2 108 km2 87 km2 83 km2 83 km2 21 km2 66 km2 89 km2 17 km2 77 km2 106 km2 160 km 99 km Afgrænsningen har ikke noget med myndighedernes lovforvaltning at gøre, den er nemlig ens indenfor og udenfor afgrænsningen. Hovedforskellen er, at man indenfor afgrænsningen har muligheder for at få del i de økonomiske midler, som nationalparken råder over til diverse natur og formidlingsprojekter, udenfor findes denne mulighed ikke. 8
9 9
10 Samarbejde og lokalt ejerskab Det meste af nationalparkens landområde er i privat eje og det er vigtigt, at lodsejerne ikke vil opleve, at nationalparken kommer tromlende med ideer og tiltag, der påvirker deres ejendomme. Alle i styregruppen er enige om dette. Lodsejerne skal føle ejerskab ikke blot til deres ejendom, men til hele nationalparken og dens idegrundlag. Blandt lodsejere er der i dag en oplevelse af, at der over årene har været for mange uheldige eksempler på, at forskellige aktører har foreslået stier og projekter, som lodsejerne ikke har været orienteret om, endsige inddraget i. Det har skabt et til tider anstrengt forhold mellem parterne. Nationalparken ønsker at skabe en ny dagsorden for udviklingen, hvor samarbejde, samtale, forståelse og frivillighed er i højsædet. I Lejre, Roskilde og Frederikssund er et rigt foreningsliv med mange gode ildsjæle. I de gamle landsbyer er der de fleste steder et rigtig godt fællesskab blandt beboerne. Disse gode energier og kræfter vil være en styrke for nationalparken og vil også være det for de enkelte lodsejere, hvis en lokal dialog skaber samarbejde om at arbejde for nationalparkens mål og ånd. Der er i området rigtig mange beboere, fagfolk, ildsjæle og fortællere, der kan fungere som lokale guider, og der er mange folk, som gerne vil give et nap med i forbindelse med f. eks. naturpleje. For et par år siden rejstes den første skibssætning i verden siden vikingetiden i Sagnlandet Lejre med økonomisk støtte fra nationalparkprojektet. Mange frivillige, lokale foreninger og landsbyer deltog. Alle fandt det sjovt, interessant og nyttigt. Læs mere om forprojekt Skjoldungelandets 30 projekter på skjoldungelandet.dk 10
11 Idegrundlag for Samarbejde og lokalt ejerskab Med nationalparken vil vi opnå, at Projekter udvikles gennem frivillighed, samtale, forståelse og samarbejde Lodsejerne og lokalbefolkningen føler ejerskab til nationalparken og dens mål og aktiviteter De væsentligste aktører, som har hver deres interesser i landskabet, mødes og finder afbalancerede løsninger på udfordringer og ønsker Mere konkret betyder det, at nationalparken, med forudsætningen om frivillig deltagelse for den enkelte ejendom, vil arbejde for følgende: Nationalparken fremmer godt naboskab og lokalt samarbejde. Lodsejerne og lokalbefolkningen føler ejerskab til nationalparken og dens mål og aktiviteter. Nationalparken er katalysator for vækst og bæredygtig udvikling med lokal forankring. Nationalparken tilstræber en nedefra-op tilgang til udviklingstiltag. Nationalparkens ideer og projektforslag drøftes i såvel det bredt sammensatte nationalparkråd som i de lokale interessegrupper, der måtte dannes i de enkelte nærområder i parken, for eksempel i ejerlaugene eller sognene. Samarbejdet i sådanne lokale interessegrupper styrker den lokale forståelse for de særlige udfordringer og muligheder, det enkelte nærområde har. De lokale interessegrupper vil rumme ressourcer og engagement, der vil være en styrke i løsningen, udførelsen og driften af de projekter, der måtte iværksættes i det pågældende område. Eventuelle divergerende ønsker mellem lodsejere indbyrdes, eller mellem lodsejere og lokalbefolkning løses gennem dialog, forståelse og aftaler om hvad, hvor, hvornår og hvordan i vedkommende lokale interessegrupper, nationalparkrådet eller bestyrelsen. Den private ejendomsret og den offentligretlige regulering af brugen heraf gælder som hidtil. Ved et påtænkt nationalparkprojekt på en ejendom gennemføres en hørings- eller inddragelsesproces, så det sikres, at mulige effekter for naboer eller berørte ejendomme er hørt, overvejet og taget hensyn til. Nationalparken tager ansvar for, at ønsker om nationalparkprojekter, for eksempel om friluftsliv, stier og formidling, drøftes med de berørte og relevante lodsejere inden en nærmere konceptudvikling eller planlægning påbegyndes. 11
12 Natur og Landskab Landskabet omkring Roskilde Lejre indeholder en mangfoldighed af gamle og nyere landskabstyper samt en stor natur og biodiversitet, som nationalparken ønsker at værne om. Der er de færreste steder i landet så stor biologisk variation samt kulturhistoriske værdier indenfor så koncentreret et område som her. Roskilde Fjord er skabt i den sidste istid ved, at smeltevand har dannet et net af dale. De isolerede holme og øer gør fjorden til et yndet yngle og rastested for en række vandfugle. Roskilde Fjord og Selsø Sø m. fl. rummer et særdeles rigt fugleliv og har status som internationalt fuglebeskyttelsesområde. Ca. 10 havørne lever nu ved fjordens enorme forrådskammer. Ledreborg, Selsø Lindholm, Sonnerupgård og Åstrup godser udgør Danmarks største sammenhængende fredede godslandskab. I dette findes en smuk landskabelig kombination af agerland, overdrev, kuperede skove, vådområder, lokale hengemte naturområder, hegn, gærder og en rigdom af fortidsminder. Dette godslandskab blev fredet i 1970 erne med henblik på skabelse af en større naturpark nær hovedstaden, altså det, vi i dag vil kalde en nationalpark. Midt på Sjælland ligger, i omkring 100 meters højde over havet, et stort og meget kuperet skovlandskab, der indeholder både skov, overdrev, eng, moser og søer. Mange steder er vandet så rent, at det kan drikkes direkte. Den særlige flora og fauna er baggrund for den store Natura 2000 udpegning begrundet i blandt andet stor vandsalamander, kalkrige og rene søer, overdrev, store bøge og egeskove m.v. Kronhjorten er ankommet. I forhold til sin størrelse er Danmark én af Europas største landbrugsnationer, og agerlandet har gennem 6000 år været, og er fortsat, en væsentlig del af vor natur og kulturarv. De åbne sjællandske landbrugsarealer udgør en vigtig del af nationalparkens landskab, og heri findes en høj koncentration af fortidsminder. Såvel købstad som landsbyer er habitater for et særligt dyre og planteliv, der også fortjener opmærksomhed. De ældre bebyggelser er bogstaveligt bygget af det omkringliggende landskabs naturmaterialer. Det gamle Roskilde har med kirkerne, klostret, kommunen m.fl. bevaret ganske mange og store grønne områder i form af parker, marker og gamle haver med tilhørende dyre og fugleliv. Fra fjorden går en grøn bræmme helt op til Roskilde Domkirke. Læs mere på skjoldungelandet.dk Danmarks største rovfugl Havørnen ses nu i fjordlandskabet havørne yngler eller fouragerer for tiden i nationalparkområdet. Med et vingefang på mere en 2 meter er havørnen let genkendelig i flugten. 12
13 Idegrundlag for Natur og Landskab Med en nationalpark vil vi opnå, at: Naturen beskyttes og plejes bedre Naturen bliver yderligere varieret, får mere plads og bliver mere sammenhængende Landskabet bliver flottere, mere markant og mere levende Mere konkret betyder det, at nationalparken, med forudsætningen om frivillig deltagelse for den enkelte ejendom, vil arbejde for følgende: Eksisterende naturværdier værnes om gennem målrettet naturbeskyttelse og naturpleje, og hvor det er muligt søges naturværdierne forbedret. Der skabes bedre sammenhænge mellem naturområder; dette kan ske gennem forbedring og udvidelse af eksisterende naturområder og ved etablering af flere trædesten, naturstrenge og grønne korridorer. Tilbagegang i biologisk mangfoldighed søges vendt til fremgang i området. Tilgroning og forurening søges modvirket. Der ydes faglig rådgivning og økonomisk støtte til initiativer fra lodsejere, der ønsker at bevare, forbedre eller skabe mere natur på deres jorder. I enighed med lodsejerne kan tidligere naturområder og naturtyper genskabes helt eller delvist efter en vurdering af det pågældende steds historie og biologiske potentiale. Hermed vil også naturudviklingen gennem tiderne kunne illustreres. Dannelse af pasningslaug eller høsletlaug, der for eksempel passer og plejer særlige naturområder, kan støttes fagligt og økonomisk. Tilsvarende kan nationalparken støtte, at frivilligt arbejde med naturpleje m.v. forankres i lokalområderne. Nationalparken vil understøtte, at området kan blive selvforsynende med fedekvæg og andre dyr, der kan afgræsse og pleje naturarealer i parken. Gennem oplysning og inspiration kan nationalparken arbejde for udbredelse af bevidsthed om landskabets særlige karaktertræk, som ønskes sikret eller udviklet. Nationalparken vil kunne støtte beplantningsmæssig sløring af anlæg i landskabet samt sanering eller rydning af beplantning, således at landskabets karakter eller kulturhistorie bliver fremhævet. 13
14 Kultur og rigshistorie Vikingekongen Harald Blåtand opgiver det kortvarige kongesæde i Jelling, og vælger omkring år 980 nær det 500 årige kongesæde i Lejre at etablere nyt fælles hovedsæde for konge og kirkemagt, og han opkalder Roskilde efter den navnkundige Lejrekonge Roar. Fra den europæiske storby Roskilde opbyggedes det kristne rige. København blev kongelig hovedstad 450 år senere. Med Domkirken på Verdensarvlisten, de verdensberømte vikingeskibe på Roskilde Fjord, med kongemagt i Lejre i oldtiden og i Roskilde i middelalderen ligger det foreslåede nationalparkområde helt centralt i den danske rigshistorie. Det danske landskabs kulturhistorie fra stenalder til nutid findes næppe mere koncentreret og bedre repræsenteret end her. Jægerstenalderens køkkenmøddinger fulde af østers og muslingskaller og redskaber af hjortetak, flint og ben. Bondestenalderens dysse og jættestuer. Bronzealderfolkets imponerende gravmæler: kæmpehøjene. Jernalderens og vikingetidens skibssætninger, vikingeskibe, kongehaller, gårde, smykker og våben nærmest vælter op af jorden i Lejre og Roskilde området i disse år. I nationalparkområdet kan det fortælles, hvordan adelen udvikledes. Godserne og hovedgårdene findes stadig nogle har været der siden middelalderen, andre har kun voldstederne tilbage som minde. Middelalderens landsbymønster og de fleste af ejendomsskellene fra udskiftningen sidst i 1700tallet kan direkte ses i landskabet som store hegn og gærder. Andels og husmandbevægelsen kan også aflæses. Læs mere på skjoldungelandet.dk Roskilde Domkirke er verdensarv. En arkitektonisk enestående katedral i fortsat udvikling i tidens ånd. Intet andet sted i verden hviler så mange kongelige som her. 14
15 Idegrundlag for Kultur og rigshistorie Med en nationalpark vil vi opnå, at Værdifulde kulturmiljøer og kulturspor fra stenalder til nutid værdsættes og beskyttes; Kulturhistorie, rigshistorie og lokalhistorie synliggøres og formidles i nutidigt perspektiv. Mere konkret betyder det, at nationalparken, med forudsætningen om frivillig deltagelse for den enkelte ejendom, vil arbejde for følgende: Befolkningen kender de væsentligste dele af deres landskabs kulturhistorie og der skabes muligheder for, at befolkningen kan bidrage til kulturmiljøers bevaring og pasning. Udvalgte kulturspor og fortidsminder beskyttes, bevares og plejes så de er synlige og kan forstås. For eksempel gror gravhøje og gamle diger til, hvis ikke der gøres en fortløbende indsats. Flere fredede fortidsminder søges gjort synlige eller tilgængelige, f. eks. blot ad simple spor i landskabet. Til visse fortidsminder kan det af forskellige grunde, herunder beskyttelseshensyn og hensyn til privatlivets fred, være ønskeligt ikke at give sådan adgang. Initiativer fra lodsejere, der ønsker at fremvise kulturarv på deres ejendom, støttes. De store kulturhistoriske fortællinger formidles gennem skoleundervisning, gennem bogudgivelser, på nationalparkens hjemmeside, ved foredrag, i foldere, på kort, via mobiltelefoner, sociale medier m.v. Formidlingen skal også afspejle nutidige perspektiver på kulturhistorien. De lokale kulturhistoriske fortællinger i det enkelte nære landskab bliver formidlet tilsvarende. Lokale guider, der bor på stedet og som kender landskabets lokalhistorie, og som får den nødvendige efteroplæring og certificering, tænkes at bære en stor del af den konkrete formidling i landskabet. 15
16 Landbrug, skovbrug, fjordbrug og jagt I den foreslåede nationalpark er der store og ganske værdifulde landbrugsarealer. Bedrifterne bliver større og større. De mindre bedrifter drives som regel på deltidsbasis eller landbrugsarealerne er bortforpagtede, så gården alene bruges til beboelse. Der er kun få svine og mælkeproducenter indenfor det foreslåede nationalparkområde. Der er såvel konventionel som økologisk drift i området. I de private skove er der tendens til at naturindholdet øges, bl.a. på grund af jagtinteresserne. Naturindholdet øges også i statsskovene, der nu drives efter principperne for naturnær skovdrift. Det betyder blandt andet, at søer, enge og lysninger genskabes, at faldne træer får lov at ligge, og at den oprindelige danske vegetation fremmes i takt med at skoven fornys. Alt dette er til gavn for den biologiske mangfoldighed. Roskilde Fjord har siden stenalderen været et sandt forrådskammer for befolkningen. Erhvervsfiskeriet er i dag stort set ophørt, men langs kysten vidner havne og stejlepladser om fortsat fiskeri på fritids og deltidsbasis. I dag fanger mange lystfiskere blandt andet hornfisk og ørreder i fjorden. Der har været drevet jagt i dette landskab gennem år. Vildtbestandene er vokset markant over de sidste årtier og det synes nødvendigt at regulere en del bestande. Målet er at opretholde sunde vildtbestande i landskabet. Ved Gevninge. Køer og heste og får på græs, hen over brede agre, åbne lader for fulde læs, sejl som stryger om klint og næs, byger som går og kommer, det er den danske sommer. Thøger Larsen
17 Idegrundlag for: Landbrug, skovbrug, fjordbrug og jagt Med en nationalpark vil vi opnå, at Jordbrugserhvervene i området får flere muligheder for at være i miljømæssig og økonomisk balance og i fortsat udvikling Befolkningens forståelse for jordbrugserhvervenes forhold og rolle i forvaltningen af natur og landskab øges Landbrugets, skovbrugets, fjordbrugets og jagtens samspil med landskabet, miljøet, naturen, kulturhistorien, friluftslivet og formidlingen er alt i alt er positivt set bredt i forhold til nationalparkens samlede målsætninger. Mere konkret betyder det, at nationalparken, med forudsætningen om frivillig deltagelse for den enkelte ejendom, vil arbejde for følgende: Aftaler mellem lodsejere og nationalpark indgås på gensidig frivillig basis, idet lodsejerne får tilbud om fuld kompensation for muligt indtægtstab samt betaling for udført arbejde. Landbrug og skovbrug har fortsat ret til strukturudvikling og produktionstilpasning indenfor lovgivningens rammer. Jagtretten reguleres ikke af nationalparken men af øvrig lovgivning, som forudsættes at være den samme såvel indenfor som udenfor nationalparken. Jordbrugserhvervenes muligheder for rentabel drift og langsigtet positiv økonomi skal ikke forringes, men derimod søges øget. Lodsejere, landbrugere, skovbrugere og andre producenter kan efter nærmere kriterier benytte et særligt kvalitetsbrand, som erhvervene udvikler i samråd med nationalparkbestyrelsen. Nationalparken samarbejder med såvel konventionelle som økologiske landbrugsejendomme. Lodsejerne får særlige tilbud om frivilligt at deltage i at udføre arbejde, der måtte blive foranlediget af nationalparken, f. eks. anlæg af stier, drift og vedligeholdelse af naturarealer, formidling, m.v.lodsejerne indenfor nationalparkens grænser får supplerende fordele i form af flere muligheder for iværksættelse af særlige naturfremmende foranstaltninger og omlægninger. Lodsejerne har mulighed for at tilbyde nationalparkfonden at erhverve dele af deres jorder til mulige kulturhistoriske, naturmæssige eller formidlingsmæssige formål. Nationalparkens vil i givet fald prioritere tilbud om køb af marginale jorder, hvor naturindholdet er eller kan blive højt. Som udgangspunkt har nationalparken ikke ønsker om at købe god dyrkningsbar landbrugsjord. Ved eventuel erhvervelse af arealer gennemføres en dialog med nærliggende lodsejere om projektet. Jordbrug, skovbrug, fjordbrug og jagt, fra husmandsbrug til godsforvaltning, formidles på lige fod med natur og kulturhistorie. Ved gennemførelse af nationalparkprojekter skal der foretages en relevant risikoanalyse af projektets konsekvenser for husdyrproducenternes fortsatte drifts- og udviklingsmuligheder, og der skal søges løsninger, der ikke forringer producentens stilling. 17
18 Friluftsliv Begrebet friluftsliv spænder fra spontan nydelse af livet og fornemmelse af vejr og vind i det fri, til deltagelse i organiserede udendørs fællesaktiviteter med et bestemt sigte. Det spænder fra menneskets søgen efter ægte natur, til søndagsturen i bil med besøg på en attraktion. Og det kan være glæden ved at drikke termokaffen, mens man nyder udsigten fra en højtliggende landsbykirke. I Danmark er friluftslivet i disse årtier i vækst. Ikke mindst interessen for sundhed og velvære har givet ønsket om frisk luft og brugen af stier i by, skov og det åbne land et løft. Af hensyn til naturbeskyttelsen, dyrelivet og de, der bor på landet, er der i lovgivningen fastsat regler for friluftslivet, især om adgang og færdsel. Et meget koncentreret friluftsliv i et bestemt område vil selvsagt kunne påvirke selve oplevelsen af naturen eller kulturhistorien, og det vil kunne forstyrre beboere og dyreliv. Nogle af friluftsaktiviteterne kan være i direkte modstrid med hinanden. For eksempel kan fuglekiggeren og naturelskeren ikke nyde roen, hvis hurtig og støjende aktivitet forstyrrer. Mange oplever andres løse hunde som et stressende problem. Heste eller cykler kan ælte og ødelægge en sti for vandrere. Forstyrrende aktiviteter præget af støj og fart udøvet af relativt få kan søges holdt geografisk og tidsmæssigt adskilt fra de mere stille naturoplevelser udøvet af de relativt mange. Landbrugsproduktionen vil i sagens natur medføre såvel støj som lugt med videre. Det må naturelskeren tage som en oplevelse, der er med til at sætte naturen i perspektiv. Friluftsliv med familien en sommerdag ved Gershøj. 18
19 Idegrundlag for: Friluftsliv Med en nationalpark vil vi opnå, at Respekt for natur, dyreliv og lokale beboere og lodsejere er en selvfølgelig del af friluftslivet Befolkningen får bedre muligheder for at opleve landskab, natur og kulturhistorie Der tages vidtgående hensyn til naturens sårbarhed, forstyrrelse, slid og visuel påvirkning Mere konkret betyder det, at nationalparken, med forudsætningen om frivillig deltagelse for den enkelte ejendom, vil arbejde for følgende: Sikring af at nationalparkgæsters færden i parken, særligt på private veje og arealer, ikke medfører øgede gener for lodsejere, beboere og natur. Tværtimod skal nationalparken arbejde for at de allerede forekommende gener mindskes. Der kan arbejdes med en sårbarhedszonering for formidlingen og indsatsen i nationalparken. Der bliver bedre muligheder for gode oplevelser i landskab og natur - med respekt for landskabets naturværdier, lodsejere og beboere. Modsatrettede ønsker mellem lodsejere og friluftsliv og mellem friluftslivets forskellige udøvere indbyrdes løses gennem forståelse og aftaler om hvad, hvor, hvornår og hvordan. Her kan også de lokale nationalpark-interessegrupper spille en positiv rolle. Friluftslivet kanaliseres gennem etablering af et tilpas antal hensigtsmæssigt placerede parkeringspladser, stier, indhegnede hundeluftningsarealer, udsigtspunkter m.v. uden at selve landskabskarakteren forringes og i respekt for lodsejerne og for naturen. Der kan udpeges et passende antal forstyrrelsesfri områder i landskabet, skove og naturområder, herunder særligt stille- og mørkeområder. Etableringen af sådanne områder sker af hensyn til dyrelivet samt muligheden for på nærmere fastsatte måder at opleve naturen på dens egne præmisser. Mulighederne for friluftslivet formidles på hjemmesider, aviser, foldere, interaktivt friluftskort, via mobiltelefoner osv. Mange tilbud er gratis, medens andre kan være mod betaling. I overensstemmelse med lovgivningen og i fællesskab med lodsejerne udarbejdes tydelige regler for god opførsel og korrekt færden på stier og i landskabet. Disse regler bliver formidlet gennem omfattende kampagner, målrettede foldere, skiltning i terrænet etc. Problemer med løse hunde og ureglementeret færdsel søges løst gennem målrettede kampagner og konkrete foranstaltninger på stedet, evt. omlægning af stier m.v. Det skal formidles tydeligt, at det meste af nationalparkens landjord er i privateje, hvorfor færdsel skal ske med den yderste hensyntagen til lodsejere og beboere. Der søges etableret et tilpas antal hensigtsmæssige stier og faciliteter for handicappede. 19
20 Adgang og stier Der findes i dag et netværk af forskellige veje og stier i landskabet, som i henhold til Naturbeskyttelsesloven ikke må nedlægges uden tilladelse, og som kan benyttes af alle. Desuden giver loven adgang til færdsel langs strandkanten samt på andre naturarealer under visse betingelser. Gennem årene er en hel del mindre stier i landskabet dog blevet inddraget til andre formål. Stier bruges i stadigt stigende grad til motion, og fremmer dermed befolkningens fysiske og mentale sundhed. Behovet for stier til disse forskellige formål vurderes at være fortsat stigende. Kommunerne har i deres kommuneplaner udlagt de stiforløb, som de anser for væsentlige for befolkningens adgang til oplevelse af landskab, natur og kulturhistorie. Med en nationalpark kan interessen for at benytte stier i landskabet stige, men nationalparken vil have forskellige muligheder for at imødegå de gener, der herved måske kan opstå for dyreliv og beboere, ikke mindst ved fornuftig formidling af stiforholdene. Visse omlægninger af stiforløb kan også være hensigtsmæssige. På fjordene er der ingen stier, men dog sømærker til markering af sejlrender m.m. for de større både. Med kano og kajak har man ret til at padle næsten overalt på fjorden og at gå i land, hvor der ikke er reservatbestemmelser om adgangsforbud. Denne landgang giver af og til problemer, idet ikke alle har forståelse for dyrelivets sårbarhed. En nationalpark vil udbrede denne forståelse. Kanaliseret færdsel via formidling og skiltning m.v.: Her en guidet tur i Boserup Skov på vej til Stilleskoven. 20
21 Idegrundlag for Adgang og stier Med en Nationalpark vil vi opnå, at Stier i nationalparken placeres så dyreliv og sårbare naturområder beskyttes og under hensyntagen til lodsejere og beboere. Befolkningen får adgang til varieret natur og landskab ad velplanlagte ruter med gode kig ud i landskabet og ind i naturen Landskabsruterne giver adgang til spændende oplevelser, fordybelse og indsigt Mere konkret betyder det, at nationalparken, med forudsætningen om frivillig deltagelse for den enkelte ejendom, vil arbejde for følgende: Alle stier i nationalpark-regi etableres efter frivillig aftale med lodsejerne. Der udlægges et tilpas antal hensigtsmæssige stiforløb, der tager hensyn til både beskyttelse af følsomme natur- og landskabsområder, lodsejerne samt befolkningens behov for adgang til naturoplevelse og fordybelse, herunder med flotte kig ud i landskabet og ind i naturen. Det samlede stinet giver mulighed for både korte rundture og lange landskabs- og naturvandringer over flere dage. Mange af stierne skal henligge på naturens præmisser og kan være ufremkommelige i dele af året. Der søges etableret stier fra de større byer ud i landskabet og naturen, samt stier mellem de større naturområder. Såvel gående, cyklende, ridende og handicappede skal betænkes i tilpas omfang. Der etableres flere faciliteter langs fjorden i form af bålpladser, shelters mv. samt vejledninger om samt færdsel og ophold på strandenge og holme. Anbefalede ruter på fjorden formidles. Der anlægges flere indhegnede hundeluftningsarealer, hvor hunde må løbe frit. Udenfor disse arealer skal hunde føres i snor af hensyn til vildtet og andre naturgæster i henhold til naturbeskyttelseslovens regler herom. Skiltning mv. langs stierne udføres så diskret og minimalt som muligt, så den passer ind i området. Skiltningen skal dog være tilpas tydelig. Skiltningen understøttes af turfoldere med kort samt mulighed for navigation via GPS og information via mobiltelefon. Stierne i det åbne land kan formidles differentieret i forhold til en konkret gennemgang og vurdering af deres betydning, sårbarhed m.v. Således vil der være nogle stier, som henvender sig til udefra kommende gæster og andre stier, der primært kendes af lokalbefolkningen. 21
22 Turisme og andre erhvervsmuligheder En nationalpark er et potentiale for de erhverv, som på den ene eller anden måde kan udnytte parkens status og muligheder til at skabe værdi for deres virksomheders produkter og eller tjenester. En nationalpark kan understøtte lokal virkelyst og nye partnerskaber blandt både nye og gamle virksomheder. Blandt oplevelseserhverv er der dels alle de entré baserede attraktioner i området, dels f.eks. cykeludlejning, udlejning af kano og kajakker, guidede ture, specialbutikker og lignende. Der er endvidere en lang række erhverv, som på en mere indirekte måde kan udvikles i takt med en stigende interesse for nationalparken. Det kan være specialprodukter, som kan sælges til en merpris alene på grund af relationen til nationalparken. Eksempler kunne være øl, fødevarer, malerier, fotografier, håndarbejder, tøj og klæde, overnatning, spisesteder osv. Det er vigtigt, at der i nationalparken holdes fast i autentiske landskabsværdier og i tilbud og produkter, som lokalbefolkningen selv har lyst at benytte sig af. Der bør f.eks. ikke skabes en kunstig folklore eller en overbelastning af værdifulde naturområder. Styregruppen vurderer, at hvad der er godt for lokalbefolkningen, er også godt for turisterne men hvad der er godt for turisterne er ikke nødvendigvis godt for lokalbefolkningen. Derfor skal turismetilbuddene tilrettelægges med omtanke, og værdien for lodsejere og lokalbefolkning skal indtænkes. Læs mere på Skjoldungelandet.dk På én økodag kommer der besøgende og ser køerne blive sluppet ud på græs. Til sammenligning tiltrækker områdets største attraktion Vikingeskibsmuseet gæster om året. 22
23 Idegrundlag for Turisme og andre erhverv Med en nationalpark vil vi opnå, at Der udvikles hensynsfuld natur- og kulturturisme, som giver indsigt og bevægelse. Mulighederne for natur- og kulturturisme øges, hvilket afleder nye erhvervsmuligheder og arbejdspladser. Turismen tilfører området værdi uden at landskabs- og naturværdier forringes. Mere konkret betyder det, at nationalparken, med forudsætningen om frivillig deltagelse for den enkelte ejendom, vil arbejde for følgende: Nationalparken fungerer som løftestang dels for de kendte store attraktioner, dels for overnatningssteder, spisesteder, transporttilbud, guides, salg eller udlejning af tøj og udstyr til ture i landskabet, gårdbutikker, gallerier osv. I samarbejde mellem erhverv og nationalpark udvikles en certificering af nationalparkprodukter og services, som giver mulighed for branding med nationalparkens logo m.v. Fokus på lokal oprindelse og kvalitet. Der kan være tale om for eksempel føde- og drikkevarer, historiske produkter, guider, overnatning m.v. Turister tilbydes samlede pakkeløsninger, hvor områdets store attraktioner er i højsædet. De kan med fordel bindes sammen med de mindre attraktioner og bestemte guidede ture i landskabet således, at overnatning bliver en attraktiv del af pakkeløsningen. Nationalparken bliver for danskere et interessant alternativ til ferieture til udlandet. De danske og lokale besøgende kan opleve det samme som turisterne, men vil også ofte hælde til selvplanlagte oplevelser baseret på information fra nationalparkens hjemmeside m.m. Landsbykirker indlægges som varder og stoppesteder ved busturisme, ligesom der indtænkes muligheder for at gå småture i landskabet fra kirkerne. Endvidere kan kirkerne som levende kulturmiljøer formidles. Der satses primært på reelle natur- og kulturnære oplevelser, der bevæger og gør en forskel for krop og sjæl. Nationalparkens turismetilbud bør have en klar profil og tilrettelægges med hjerte, holdning og samfundssind. Der skal arbejdes for etablering af hensigtsmæssige måder at opleve fjordlandskabet på. Her tænkes på etablering af en form for fast færgefart mellem nogle af fjordens havne og anløbsbroer samt guidede sightseeingture fra søsiden, særligt i turistsæsonen. 23
24 Formidling, undervisning og forskning I nationalparkområdet er der allerede en udbygget formidlingsstruktur i form af områdets rigtig mange museer og besøgssteder. De frivillige foreninger, ikke mindst Danmarks Naturfredningsforening og de kulturhistoriske foreninger, organiserer et imponerende væld af meget kvalificerede guidede ture året rundt. Et nydannet Formidlings Forum knytter bånd mellem museer og frivillige organisationer. Nogle af de mest markante formidlings og besøgssteder er: Vikingeskibsmuseet, (vikingerne og skibene på fjorden m.m.) Sagnlandet Lejre kulturlandskabet gennem år) Roskilde Museum (riget, byen og landet m.m.) Lejre Museum (oldtiden m.m.) Tadre Mølle og Naturcenter (møller, ældre landbrug, natur) Boserupgård(skoven) Lokalhistoriske arkiver (lokal og egnshistorie) Frederikssund Museum, Færgegården, (Fjordkultur) Ledreborg Slot og Park, Roskilde Domkirke & Museum, Roskilde Kloster m.fl. Roskilde er en udpræget universitets og uddannelsesby og nationalparken vil kunne samarbejde med: Roskilde Universitet: Miljø, samfund og rumlig planlægning, miljøbiologi, geografi, natur og modeller, historie, kulturhistorie og identitet, oplevelsesøkonomi og turisme, information og kommunikation samt projektudvikling. Danmarks Miljøundersøgelser: Miljø og naturforvaltning, klimaeffekter på land og vand, klimaøkonomi, jordbrug natur og miljø samt marin økologi. Roskilde Museum: Arkæologi, forskning, samling, dokumentation og formidling af kulturspor fra tidligste tider til nu. Vikingeskibsmuseet: Marin arkæologi, forskning, samling, dokumentation og formidling af sejlskibe, med hovedvægten på vikingetid. Rekonstruktion og test af vikingeskibe m.fl. DTU Risø: Teknologisk innovation og udvikling, klima og energisystemer, vindenergi, bioenergi, solenergi, biomaterialer samt dyrkningsmetoder. Sagnlandet Lejre: Forskningsbaseret afprøvning og rekonstruktion af landskabsmiljøer gennem tiderne. Madkulturen: Fødevarer og madkultur, principperne i Ny Nordisk Mad udbredes til uddannelser og samfund. Samarbejder med Slagteriskolen. Lyngby Landbrugsskole: Uddannelser indenfor landbrug. Erhvervs Akademi Sjælland: Blandt andet Have og Park, Markedsføring og Webudvikling. Formidling ude i landskabet kan give store oplevelser. Her i Sagnlandet Lejre. 24
25 Idegrundlag for Formidling, undervisning og forskning Med en nationalpark vil vi opnå, at Formidlingen af nationalparkens natur, landskab og kulturhistorie bliver mere samordnet; Børnehaver og skoler tilbydes undervisningspakker til brug ude i landskabet; Universiteter og uddannelsessteder vil bruge landskabet som studieobjekt. Mere konkret betyder det, at nationalparken, med forudsætningen om bl.a. frivillig deltagelse for den enkelte ejendom, vil arbejde for følgende: Formidlingen udmøntes decentralt i de mange eksisterende formidlingsinstitutioner der findes i området. Sekretariatets placering samt spørgsmålet om hvorvidt og hvor der skal være ét eller flere større visitor-centre har styregruppen ikke taget stilling til. Formidlingen blandt nationalpark-netværkets aktører søges koordineret og fællesgjort yderligere. Formidlingen udføres såvel nutidigt ved brug af ny teknologi som mere traditionelt ved f.eks direkte undervisning, afmærkning og skiltning i terrænet. Formidlingen skal berige oplevelsen på stedet. Den lokale natur og historie skal på skoleskemaet. Nationalparken vil i samarbejde med skoletjenester og FormidlerForum udvikle undervisningspakker og tilbud, så områdets skoleelever oplever naturens og historiens virkelighed, gerne med overnatning. Nationalparken understøtter, at skoler eller børnehaver kan adoptere et mindre stykke natur til overvågning og naturpleje for en længere årrække. Landskabet og naturen m.v. anvendes som øvelsesfelt for studerende, forskere og formidlere. Der lægges en særlig vægt også på forskning, udvikling og formidling af jordbrugets forhold, herunder processerne fra jord til bord, jagt, fiskeri m.v. Der oprettes på nationalparkens hjemmeside en omfattende vidensbank, hvor relevant information om landskabet, naturen, jordbruget, historien, kulturhistorien osv. findes i let tilgængelig form. Det skal formidles tydeligt, at det meste af nationalparkens landjord er i privateje, hvorfor færdsel og formidling skal ske med den yderste hensyntagen til lodsejere og beboere. Skjoldungernes Land vil koordinere formidlingen med de øvrige nationalparker i det omfang, det findes hensigtsmæssigt. 25
26 Forslag til Nationalparkbestyrelsens sammensætning Bestyrelsen skal efter loven bestå af 6-12 medlemmer, hvor til kommer formanden, som udpeges af ministeren samt 1 eller 2 medlemmer valgt af og blandt Nationalparkrådet, når dette er nedsat. I henhold til bemærkningerne til Nationalparkloven er en stor del af de op til 12 pladser i bestyrelsen i princippet givet på forhånd. Det drejer sig om: de tre kommuner, en lokal statslig repræsentant (må antages at være Naturstyrelsen Vestsjælland), en kulturhistorisk institution el. lignende, hvor det er relevant (det må det siges at være her), Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, samt 1-3 repræsentanter for jordbrugs-, skovbrugs- og fiskerierhvervene. Styregruppen anbefaler på denne baggrund følgende sammensætning af den kommende bestyrelse: 1 Frederikssund Byråd 1 Roskilde Byråd 1 Lejre Kommunalbestyrelse 1 Naturstyrelsen Vestsjælland 1 Kulturhistorien, forskningen og formidlingen repræsenteres af en repræsentant fra Roskilde Museum, Vikingeskibsmuseet eller Sagnlandet Lejre. 1 Danmarks Naturfredningsforening vælger en lokal repræsentant 1 Friluftsrådet vælger en lokal repræsentant 1 Produktionslandbruget repræsenteres via Landboforeningen Gefion 1 De mindre landbrug repræsenteres via Sjællandske Familielandbrug 1 Skovbruget repræsenteres ved at nationalparkens 4 kulturhistoriske godser vælger en repræsentant. 1 Foreningen af Lodsejere i Nationalpark Skjoldungelandet 1 Der udpeges en repræsentant for turismeerhvervet blandt Visit Lejre, Visit Roskilde og Visit Frederikssund. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Der er i de danske nationalparker tradition for, at bestyrelsen taler sig til rette og bliver enige om f.eks. nationalparkplanen, de væsentligste projekter m.v. Det skal tilstræbes, at bestyrelsens sammensætning endvidere afspejler nationalparkområdets geografi og de tre kommuner. Det anbefales, at bestyrelsesmedlemmerne, så vidt muligt, udpeges for forskudte perioder, så kontinuitet i arbejdet tilgodeses. 26
27 Nationalparkrådets sammensætning Nationalparkbestyrelsen fastsætter sammensætningen af nationalparkrådet, hvortil der ikke er begrænsninger i antallet af medlemmer. Rådet er rådgivende for bestyrelsen. Den nuværende styregruppe anbefaler at rådet bliver stort og bredt dækkende. Styregruppen lægger vægt på, at Nationalparkrådet får en væsentlig og reel rolle i nationalparkens arbejde med koncept- og projektudvikling m.v. Der kan endvidere nedsættes arbejdsgrupper, som kan komme med oplæg til råd og bestyrelse. RUC og andre forskningsinstitutioner opfordres til at indtræde i nationalparkrådet, og her etablere et forsknings- og udviklingsorienteret delnetværk. Kunst i landskabet ved Gl. Lejre: Freja, Odin og blankt stål giver nyt perspektiv på landskabet. Skjoldungelandet
Idéoplæg. Har du forslag og idéer til NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND?
Idéoplæg Har du forslag og idéer til NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND? Spor efter hare i sneen Spor efter hare i sneen INDHOLD Forord side 3 Plan for Skjoldungernes Land side 4 Har du forslag og idéer?
Læs mereForslag til Nationalpark. Skjoldungernes Land. Information til lodsejere og borgere Invitation til lokal høring i september 2013
Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land Information til lodsejere og borgere Invitation til lokal høring i september 2013 Indhold Hvad er en dansk nationalpark?. 4 Præambel de grundlæggende forudsætninger
Læs mereNationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier
Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver Friluftslivet i Danmark 2018 - mål, midler og værdier Nationalparkchef Anders Bülow 8. maj 2018 Nationalparker i verden Områder med enestående
Læs mereNATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION
NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen
Læs mereANSØGNING TIL FRILUFTSRÅDET. Fra Skjoldungeland til Nationalpark
Oktober 2012 ANSØGNING TIL FRILUFTSRÅDET Fra Skjoldungeland til Nationalpark På de sidste bestyrelsesmøder i nationalparkprojekt Skjoldungelandet er det vurderet, at fortsat udviklings- og forankringsarbejde
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land
BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mereFriluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.
Friluftspolitik Inspiration fra 3 kommuner Herning kommune Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Den nationale friluftspolitik har sat fokus på at styrke vores sundhed og livskvalitet.
Læs mereMiljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K. Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K
Miljøminister Ida Auken Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K & Miljøudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K Roskilde og Lejre, den 3. januar 2012 Anmodning om udpegning af Nationalpark
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs mereNATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer
NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen har i de sidste
Læs mereMiljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt
Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver
Læs mereNationalpark Skjoldungernes Land. Lodsejerforeningens generalforsamling 20. marts
Nationalpark Skjoldungernes Land Lodsejerforeningens generalforsamling 20. marts Indhold Nationalpark Skjoldungernes Land lidt status Projekteksempler Partnerskabsprogram - hvad tilbydes en partner med
Læs mereTilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud
Læs mereMiljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat
Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling
Læs mereS T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Læs mereAFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46 i Lemvig Kommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01285 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Ringvej 46
Læs mereFormidler- og guidekorps for Nationalpark Skjoldungernes Land
Velkommen til opstartsmøde Formidler- og guidekorps for Nationalpark Skjoldungernes Land Gershøj Kro og Badehotel den 8. marts Program Opstartsmøde i Nationalparkens formidlerkorps 15.00: Kaffe, kage og
Læs mereTilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Vejledning til ansøgning om tilskud til private naturprojekter i Middelfart Kommune 2014 Søg tilskud til et
Læs mereIDEER, kommentarer, forslag til nationalparkens størrelse og placering/friluftsgruppen
IDEER, kommentarer, forslag til nationalparkens størrelse og placering/friluftsgruppen Nationalparkundersøgelsens sekretariat har modtaget mange reaktioner på spørgsmålet om nationalparkens afgrænsning,
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé
Læs mereFriluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune
Friluftsliv i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune 1 Antal Spørgeskema om friluftsliv Respondenter 43 personer, 29 mænd,
Læs mereJH Rådgivning A/S Parkvænget 25 4200 Slagelse
JH Rådgivning A/S Parkvænget 25 4200 Slagelse Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens
Læs mereDet gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Læs mere500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø
Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og
Læs mereFRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE:
FRILUFTSLIV OG AKTIVITETSSTEDER I SLAGELSE KOMMUNE: Områder hvor Friluftsrådet har været aktivt med: 1: NATURRASTEPLADSEN VED HALSSKOV: Efter bygning af broen, var der et museum om byggeriet og spændende
Læs mereMiljøvurdering af Nationalparkplan Skjoldungernes Land
Sammenfattende redegørelse vedrørende Miljøvurdering af Nationalparkplan NATIONALPARKPLAN 2017-23 FOR NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND Sammenfattende redegørelse vedrørende Miljøvurdering af Nationalparkplan
Læs mereStråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal
Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...
Læs mereNP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling
NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med
Læs mereTjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil
Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,
Læs mereBilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012
Forslag til Stiplan Bilag 1: Prioritering af trafikstier 2009-2012 Bilag 2: Prioritering af rekreative stier 2009-2012 Bilag 3: Færdsel på veje og stier Bilag 4: Miljøvurdering 95 Bilag 1 prioriterede
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE
Læs mereArealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs merePolitik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune
Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,
Læs mereNationalpark Mols Bjerge
Nationalpark Mols Bjerge Nationalpark Mols Bjerge omfatter 180 km 2 på det sydlige Djursland. Nationalparken omfatter med andre ord en hel del mere end lige netop Mols Bjerge. Den røde linje markerer nationalparkens
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens
Læs mereVelkommen til Nationalparkskolen
Velkommen til Nationalparkskolen Målet med introduktionskurset(basiskursus 1) er, at du får: kendskab til Nationalpark Thys organisation, lovgivningen bag og planerne for udvikling i nationalparken. kendskab
Læs mereScreening af naturhistorien med henblik på de gode historier. Fortælle om hvorfor Espe skov er lavet og hvorfor der skal laves mere skov i Danmark.
Ideer og ønsker til naturstien fra borgerne ved offentlig møde 6. oktober Lokalitet Friluftsliv og motion (herunder faciliteter, som understøtter benyttelsen, samt adgangsforhold) Koordinering med Masterplan
Læs mereVelkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016
Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016 Forventningsafstemning Hensigten er give jer viden om: 1. Hvad en dansk nationalpark
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark. Januar 2016
Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark Januar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om etablering af nationalparker i Danmark (beretning
Læs mereOm Natur- og friluftsstrategien side 3. Vision. side 3. 6 indsatsområder. side 3. 1. Beskyttelse af naturen.. side 4. 2. Adgang til naturen.
1 INDHOLD Om Natur- og friluftsstrategien side 3 Vision. side 3 6 indsatsområder. side 3 1. Beskyttelse af naturen.. side 4 2. Adgang til naturen. side 5 3. Bynære rekreative områder. side 6 4. Formidling
Læs mereForslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke
Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø
Læs mere9.7 Biologisk mangfoldighed
9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg
Læs mereNatur- og friluftsstrategi Norddjurs Kommune 2012
Natur- og friluftsstrategi Norddjurs Kommune 2012 INDHOLD OM NATUR- OG FRILUFTSSTRATEGIEN 3 VISION 3 6 INDSATSOMRÅDER 4 1. Beskyttelse af naturen 5 2. Adgang til naturen 6 3. Bynære rekreative områder
Læs mereMiljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer
NOTAT Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 029 Dato: 5. oktober 2009 Sagsbehandler: jrhan J.nr.: 017684-2008 Dok. nr.: 454708 LÆSEVEJLEDNING
Læs mereINDHOLD INDHOLD AFSÆT 3 VISION 4 RÅSTOF 6 FOKUSOMRÅDER: IDENTITET 8 OPLEVELSER 10 FÆLLESSKAB 12 SYNLIGHED 14 BÆREDYGTIGHED 16
VISION HEDELAND 1 INDHOLD INDHOLD AFSÆT 3 VISION 4 RÅSTOF 6 FOKUSOMRÅDER: IDENTITET 8 OPLEVELSER 10 FÆLLESSKAB 12 SYNLIGHED 14 BÆREDYGTIGHED 16 Kolofon: Vision Hedeland er udarbejdet i et samarbjede mellem
Læs mereGrønt Råds møde den 12. december 2013 blev afholdt i mødelokale 1, hos Teknik og Miljømyndighed, Fruegade 7, 4970 Rødby
GRØNT RÅD REFERAT Af Grønt Råds møde den 12. december 2013 Grønt Råds møde den 12. december 2013 blev afholdt i mødelokale 1, hos Teknik og Miljømyndighed, Fruegade 7, 4970 Rødby 19. december 2013 Brevid:
Læs mereMILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025
MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg
Læs mereOm kulturmiljøer i Jammerbugten
Om kulturmiljøer i Jammerbugten Hvad forstår vi ved kulturmiljøer? Noget synligt i landskabet og nogle bløde værdier Store geografiske udpegninger med mærkatet kulturmiljø Nogle enkelte har læst de historiske
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge
BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til
Læs mereNATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE
NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE Indhold Vadehavet / Nationalpark Vadehavet? Historien Loven Geografien Organisationen Økonomien Nationalparkplanen, vision og målsætninger Aktiviteterne
Læs mereIndkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller
Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen
Læs mereKM KYST KM MULIGHEDER
KM KYST KM MULIGHEDER KØBENHAVNS KOMMUNE Tårnby kommune Dragør kommune M VALBY M AMAGER FÆLLED SYDHAVN M SUNDBY M ØRESTAD KASTRUP M AVEDØRE M TÅRNBY KØBENHAVNS LUFTHAVN KALVEBOD FÆLLED DRAGØR KONGELUNDEN
Læs mereRingvej truer fredet natur ved Resenbro
PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks
Læs mereIndsatsområdets navn: SEJLERTURISME: Billigt og nemt tilgængeligt materiale
Indsatsområdets navn: SEJLERTURISME: Billigt og nemt tilgængeligt materiale Kort/billede Beskrivelse af forslaget - hvad går det ud på? Hvad er formålet med indsatsen? Hvornår kan forslaget realiseres?
Læs mereAlsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011
Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,
Læs mereForslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy
.. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med
Læs mereTurismeområde. Agersø - ændring af campingmulighederne. Planlægning
Turismeområde Agersø - ændring af campingmulighederne Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser, og på baggrund
Læs mereLMO Formidlingsprojekt om sikker vildt- og biodiversitetspleje. 27-04-16 250.000
Uddelinger Jagt og Vildt 1.1.2001-17.05.2016 Navn Beskrivelse Behandling Bevilget beløb kr. LMO Formidlingsprojekt om sikker vildt- og biodiversitetspleje. 27-04-16 250.000 Nationalmuseet, Ulla Odgaard
Læs mereRåstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune
#split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945
Læs mereUdkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer
Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer 1. Indledning En rapport fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter slog i 2015 fast, at en af årsagerne til Ribes succes er, at nogle
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik
Læs mereTILLÆG nr. 1. om mulighed for solcelleanlæg. til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev
TILLÆG nr. 1 om mulighed for solcelleanlæg til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1-29 Område til boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev Indledning
Læs mereDanmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik
Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed
Læs merePlan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014
Plan- og Agenda 21 strategi 2015 Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Hvad er en Plan- og Agenda 21 strategi? Planstrategien er Byrådets strategi for kommunens fremtidige udvikling. Agenda 21 strategien
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereFrisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt
Læs mereDenne hvidbog omhandler de høringssvar, der er indkommet i høringsperioden til Forslag til Natura 2000-handpleplan Æbelø, havet syd for og Nærå Strand
Hvidbog vedr. offentlig høring af Forslag til Natura 2000-handleplan for 110 Odense Fjord Denne hvidbog omhandler de høringssvar, der er indkommet i høringsperioden til Forslag til Natura 2000-handpleplan
Læs mereOpførelse af den nye bolig forudsætter landzonetilladelse efter planlovens 35 stk. 1. Middelfart Kommune er landzonemyndighed.
Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Kit La Cour Bentzon og Jens Ole Andersen Tværgade 4 5500 Middelfart klc@estate.dk Jens.andersen@fredericia.dk
Læs mereMuligheder og begrænsninger for ældres friluftsliv
Muligheder og begrænsninger for ældres friluftsliv Jette Hansen-Møller, Fil. Dr., lektor jhm@life.ku.dk Friluftskonferencen Silkeborg 8-9 juni 2011 Begrænsninger for ældre 2009: 15%, 67+ årige 2040: 40%,
Læs mereStier set med lodsejernes øjne 2: Færdsel langs vandløb
Stier set med lodsejernes øjne 2: Færdsel langs vandløb Frank Søndergaard Jensen Planlægning af nye stier fakta, myter og muligheder Frederiksberg 6. september 2012 Baggrund Hvorfor interessere sig for
Læs mereIndlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle.
Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indledningsvis bemærkes, at vi som mangeårige medlemmer
Læs mereForslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027
MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter
Læs mereNotat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer
Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer Sag: 04.18.10-P15-1-14 Henriette Rantzau Almtorp Plan og kultur
Læs mereÅr: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse
Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,
Læs mereOmråde 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereARRANGEMENTER I NATURPARK ÅMOSEN EFTERÅR & VINTER 2012
ARRANGEMENTER I NATURPARK ÅMOSEN EFTERÅR & VINTER 2012 MEGET I VENTE! Du modtager denne oversigt over de kommende arrangementer i Naturpark Åmosen, fordi du har skrevet dig på vores nyhedsliste under et
Læs mereNATURPARK LILLEBÆLT. Møde Grønt Råd Kolding 11. okt. 2018
NATURPARK LILLEBÆLT Møde Grønt Råd Kolding 11. okt. 2018 VELKOMMEN I NATURPARK LILLEBÆLT Naturpark Lillebælt er Danmarks største naturpark. En marin naturpark med det strømmende bælt som kerne, omkranset
Læs mereStatus for randzoner
Status for randzoner 1) Politisk arbejde fra Landbrug og Fødevare 2) Rent praktisk som landmand 3) Bøder og sanktioner 4) Offentlighedens adgang Ole Hansen Stævning og den politiske indsats vedr. randzoner
Læs mereKulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne
Hvordan arbejder museerne med at sikre vores kulturarv for eftertiden? Overinspektør Edith Marie Rosenmeier, Museerne.dk Vordingborg. 18. juni 2008 Målgruppe Kommunerne teknik miljø natur kultur fritid
Læs mereLandskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde
Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse
Læs mereAFGØRELSE i sag om tilladelse til erhverv og parkering på Kulsviervej i Rudersdal Kommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 5. december 2011 J.nr.: NMK-31-00444 Ref.: MARMA AFGØRELSE i sag om tilladelse til erhverv og parkering på Kulsviervej i
Læs mereIntroduktion til Nationalpark Thy. Nationalparkskolen 2018
Introduktion til Nationalpark Thy Nationalparkskolen 2018 Nationalpark et internationalt brand Stærkere brand end Michelin-guiden (344 mio. hits på google ift. 6,7 mio.) Yellowstone var den første i verden
Læs mereSti over Bagges Dæmning
Sti over Bagges Dæmning Projektbeskrivelse 17. september 2010 En sti over Bagges Dæmning vil skabe en enestående mulighed for at færdes tæt på Ringkøbing Fjord og opleve landskabet og naturen uden at forstyrre
Læs mereMiljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering?
Miljøvurdering Hvorfor en miljøvurdering? I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) skal kommunen udarbejde en miljøvurdering, når den
Læs mereStyrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune
Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune I tilknytning til dagsordenspunktet om ny kultur- og fritidspolitik 2015-2019 har administrationen udarbejdet et notat om styrker
Læs mereNaturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune
Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere
Læs mereUDKAST. Strategi for øget adgang til naturoplevelser
UDKAST Strategi for øget adgang til naturoplevelser Baggrund for strategien Adgang til natur og til gode naturoplevelser, har en stor værdi for både bosætning, sundhed, læringsmiljøer og friluftsliv. Det
Læs mereLl. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og
Læs mereKong Valdemars Jagtslot
Kong Valdemars Jagtslot Det lille middelaldervoldsted Kong Valdemars Jagtslot ligger i engen langs den tidligere mere vandrige Stensby Møllebæk, som gennem Malling Kløft udmunder i Storstrømmen. Det smukke
Læs mereLokal udviklingsstrategi for. LAG Billund. under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008.
Lokal udviklingsstrategi for LAG Billund under landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013. 2. udgave - november 2008 Pixiudgave Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formalia... 3 Strategi...
Læs mereNATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR
Læs mereArkæologi på banen. Den nye bane København-Ringsted
Når du tager toget i Danmark, rejser du gennem nutiden, men du er også på rejse i fortiden. Langs skinnerne kan du se gravhøje, diger, gårde og landskabstyper, der alle fortæller en historie om, hvordan
Læs mereBYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik
Bygnings Frednings Foreningen Sammenslutningen af ejere, administratorer og brugere af fredede ejendomme Association of Owners of Historic Houses in Denmark BYFOs bidrag til en ny Bygnings Frednings Foreningen,
Læs mereBorgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan
Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af
Læs merewww.ikast-brande.dk Birgit Dupont - Thorlundvej 30, 7361 Ejstrupholm 29. september 2014
Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Birgit Dupont Thorlundvej 30A 7361 Ejstrupholm 29. september 2014 Landzonetilladelse til etablering af Bed & Breakfast og lokaleudlejning - Thorlundvej
Læs mereNaturbeskyttelseslovens 7 forskellige ordninger for biotopbeskyttelse med forskellige retsvirkninger virkning for ejeren:
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt Naturbeskyttelseslovens
Læs mere