Begærsforskydningens politik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Begærsforskydningens politik"

Transkript

1 Begærsforskydningens politik Samtaler om selvoplevede begærs- og identitetsforskydninger blandt genusstudenter När vi läst och diskuterat Butler i klassen och jag förstod att jag inte alls behövde lita på mitt (...) begär gick jag helt enkelt ut samma kväll och tog hem en tjej och även om jag aldrig hade tänkt på tjejer på det sättet förut, så kändes det helt fantastiskt... Alltså kanske inte själva sexet, men när jag förstod att jag kunde välja om och bestämma själv vem jag ville var kåt på. Det var helt fantastiskt! (Laura, 35 år) 1. År gennemførte jeg en kvantitativ surveyundersøgelse om sexuel og kønsmæssig selvidentifikation bland 39 studenter, som læste genusvetenskap på tredje termin på et af fem udvalgte svenske universitet og högskoler 2. Undersøgelsen 3 viste, at 77% af de studerende karakteriserede sin begærsretning, sexuelle praktik og/eller kønsidentitet som anderledes efter tre terminers genusstudier end de gjorde inden de begyndte på genusstudierne og at samtlige af disse forskydninger var gået fra en mere normoverensstemmende position til en mindre 4. Videre angav 87% af de svarende, at genusstudierne havde haft stor eller afgørende betydning for forandringen og 17% svarede, at de ikke ville have den begærsretning/sexuelle praktik/kønsidentitet som de har i dag, hvis de ikke havde læst genusvetenskap 5. Da jeg præsenterede disse resultater på Stockholm Pride 2009 opstod en del debat på frem for alt frireligiøse blogs, hvoraf flere ikke var sene til at kræve, at forskningsmidlerne til genusvidenskaben drogs ind for at bevare heterosexualiteten 6. Udover det faktum at heterosexualitetens status i det vestlige samfund i dag næppe kan siges at være truet, så er det ikke overraskende at undersøgelsens resultater vækker opmærksomhed. Implikationerne af, at såvel kontext som intellektuel indsigt kan være udslagsgivende for, 1 Alle artiklens citater er hentede fra XX 2009 og er i forfatterens besiddelse personer modsvarer 64% af den totale population på 61 genusstudenter på tredje termin på de fem uddannelsespladser. 3 Det er givetvis ikke helt retvisende at tale om kvantitative resultater af en undersøgelse af sexualitet i traditionel forstand. Begærsforskydninger er komplexe og subjektive processer, der ikke så enkelt lader sig måle eller registrere (se også Lewontin 1995). Jeg behandler derfor mit data ud fra et dogme om begrænset rigiditet i stedet for at søge efter en statistisk valid og generaliserbar konklusion og ser resultaterne mere som tendenser end 'sandheder' om feltet. For et mere udviklet ræsonnement om emipiriindsamlingen se XX Det er ikke altid entydigt hvad som er mere norm-overensstemmende end andet specielt ikke i de tilfælde, hvor udgangspositionen i visse fald er en allerede afvigende position. Når jeg anvender det her udgår jeg fra Rubins sexuelle værdihierarki, hvoraf det fremgår at forskellige former for ustabile begærsretninger ofte havner længst nede på skalaen og at den tosomme monogame heterosexualitet placeres i toppen (Rubin 1984). 5 Herudover indikerer undersøgelsen at det særligt var teoretiske indsigter og studiemiljøet (inkl. lærere og studiekammerater) som iværksætter forskydningerne, ligesom 41% siger at visse (ikke-normative) genusudtryk præmieres i det genusvetenskapelige studiemiljø. 6 Se f.eks. eller Indlæggene om min undersøgelse er desværre blevet fjernet nu, men den øvrige tekst giver et billede af retorikken.

2 hvordan et individ forvalter sin kønsidentitet, sexualitet og sit begær i forskellige sammenhæng er potentielt enorme. Gayle Rubin kritiserede allerede 1984 i sin kanoniserede artikel Thinking Sex: Notes for a Radical Theory of Sexuality forestillingen om sexuel essentialisme og efterspurgte plads til en større erotisk variation, men fortsat gøres der i dag generaliserende antagelser om homohjerner og kvindeligt og mandligt som stabile, biologisk definerede kategorier 7. Med Lauras og hendes medstuderendes erfaringer af (queer)teorifunderede begærsforskydninger åbnes der op for helt nye måder at teoretisere (og politisere) den erotiske variation som Rubin (og mange efter hende) har efterspurgt. Ansporet af det politiske potentiale i genusvidenskabens kategoriopløsende effekter, gennemførte jeg i 2008 en opfølgende interviewstudie med syv tidligere genusstudenter, der alle havde erfaring af begærs- eller kønsidentifikatoriske forskydninger i forbindelse med studierne. Hvor min intention med den første kvantitative undersøgelse var at få et billede af sexualitets- og identitetsforskydningernes udbredelse og deres koblinger til genusstudier, ville jeg med interviewstudien få en større forståelse af de (teoretiske og konkrete) oplevelser, der omkranser forskydningerne på individplan og hvordan de meningstilskrives af studenterne. Samtidigt var det, på baggrund af de noget sensationelle resultater af den første del af undersøgelsen, mig også magtpåliggende at konstruere en platform, hvorfra studenternes egne teoretiseringer af begærsforskydninger og de politiske og praktiske implikationer af disse, kunne løftes frem, krydsbefrugtes og videreudvikles. Kvantitative resultater løber altid risiko for at blive tolket efter læserens forgodtbefindende eller forenklede årsagssammenhæng og måske i særlig grad når de peger på nye eller uventede tendenser. Derfor ville jeg søge dybere i de individuelle fortællinger, hvori både det smertefulde og potentielt subversive i begærsforskydningerne træder frem, men samtidigt konstruere et kollektiv af fortællingerne, hvorfra de kan politiseres og deres normbrydende potentiale accentueres. I denne artikel vil jeg forsøge at sammenføre informanternes stemmer for at udstikke den subversivitet som begærsforskydninger har for dem på et personligt plan og samtidigt pege på det revolutionære potentiale fænomenet indtager i et heteronomativt samfund. 7 se f.eks. Savic & Lidström 2008

3 En subversiv handling? Et af de centrale element i studenternes teoretisering af sine begærsforskydninger, er at de tilskrives et betydeligt radikalt og samfundsforandrende potentiale og betegnes som subversive, politiske eller destabiliserende, fordi de medvirker til at udfordre en samfundsmæssige forventning om obligatorisk og konstant heterosexualitet. Lo, en 25-årig transkille, beskriver hvordan hen i løbet af studietiden begyndte at føle sig utilpas i sin stabile kønsposition og ønskede at personificere noget andet end de traditionelle og normopretholdende positioner: Alltså hetero-cis-positionen kändes ju inte direkt subversiv, när man hade pluggat [genusvetenskap] ett tag... och då när man, eller alltså när jag, började definiera mig annorlunda, så gällde det ju att inta och omvandla positioner som var strukturellt underordnade och som på något sätt utmanade den konstanta förväntan på heterosexualitet.. Laura, som er 35 år og afsluttede sine genusstudier tre år inden vores interview, fremhæver også, at et vigtigt element i hendes oplevelse af sin begærsforskydning handlede om at udfordre heteronormen: Det kändes ju helt klart som att jag var med och utmanade något där. Alltså först och främst kändes det bra, men det fanns ju också en känsla av att fan vad jag rubbar heteronormen när jag ringde mina föräldrar och berättade att jag skulle lämna man och barn och hade blivit flata (skrattar) och det var ju nästan lika viktigt.... Både Lo og Laura forholder sig på forskellig vis til receptionen af deres individuelle begærsforskydninger både i deres private relationer og på samfundsniveau. Ved siden af de personlige følelser som forskydningen kan vække, fremstår det som centralt for dem begge at forskydningen udspilles i relation til en modtager, der dermed udfordres i sine formodede statiske forestillinger om, hvad køn og sexualitet er og kan være. Modtageren kan både være slægt og venner eller et heteronormativt samfund mere generelt, men det er tydeligt, at forskydningerne er afhængige af en konservativ modtagerskare, for at få det subversive potentiale, som studenterne tiltænker dem. Når den anvendes på denne måde i en uqueer kontext, bliver begærsforskydningen et redskab for at pege på den aktive heterosexualisering, som samfundet konstant udsætter individet for. Laura valgte eksempelvis aktivt at udfordre den virkelighed, hun havde levet i, da hun (som vi så i det indledende citat) læste Butler 8 og fornemmede, at det ikke var hendes egne aktive valg, der havde ledt hende til de positioner, hun havde. Tværtimod peger hun på, at det var fraværet af valg, der havde medført, at hun havde opfattet sig selv som heterosexuel. Lever man, som Rubin påpeger, i et samfund, hvor den heterosexuelle kernefamilie er norm, fører alle samfundets spor i den retning og frem for at vælge at stige på toget til parcelhusområde og 8 Butler fremstår generelt som paradigmatisk eksponent for den queerteori som informanterne benytter som forklaringsmodel

4 børnehave, så handler individets muligheder i højere grad om at beslutte sig for at stige af. Om dette siger Laura: Det kändes både härligt och läskigt när jag (...) beslutade, att jag inte längre var hetero. Jag var lite, typ vad håller du på med? Här har du man och barn och så bara släpper du det för en teori. Men jag visste ju samtidigt också att det var omöjligt att låta bli... Det kändes som att det här var det första riktiga val jag någonsin hade träffat för min egen skull. (...) Men det är klart att det var läskigt... och det var ju inte direkt så att jag fick särskilt mycket support av min omgivning! Når Laura beskriver sin oplevelse af at for første gang vælge noget vigtigt i sit liv for sin egen skyld, bygger det på en antagelse om, at normer og strukturer inden genusstudierne havde truffet valgene for hende, og at den teoretiske indsigt og kognitive forståelse af hendes egen magtesløshed, paradoksalt nok gav hende magten og viljen til at tage sig ud af strukturerne. Genusstudierne gav hende således på den ene side mulighed for at omforhandle strukturerne på sine egne præmisser, men på den anden side var denne mulighed funderet i en politisk indsigt, som gjorde, at det var umuligt, at lade være med at forvalte den. Lo har gjort en lignende erfaring: När vi hade diskuterat normer och strukturer och hur de styr oss kände jag lite såhär: om inte jag vågar utmana cisnormen, vem ska då göra det? jag menar; heteropatriarkatet monterar ju inte ner sig självt.... Både Lo's og Lauras fortællinger må forstås som deres individuelle reaktioner på strukturelle samfundsproblem. Det omkringliggende samfunds strukturelle heteronormativitet er en underliggende og tilsyneladende uundgåelig præmis, og derfor retter de ikke i første omgang sine indsatser mod strukturerne, men derimod mod det eneste, som de selv kan påvirke og håndtere; nemlig deres egen agens indenfor de rammer, som strukturerne dikterer. Set i denne optik kan studenternes begærsforskydninger læses som forvaltninger af en slags kønspolitisk hyperliberalisme, hvori kønnet og sexualiteten fremstår snarere som et valg end som en ordre - og som noget, der kan varieres for at tilpasses en kontekstuel genkendelighed 9. Der opstår således en dialektik mellem at på den ene side lade sig producere af sine omgivelser og på den anden side aktivt konstruere en identitet, der sam- eller modspiller med de forestillinger som omverdenen fodrer en med, og i dette tilfælde yderligere forholde sig til en kontekstuel ramme, der rummer og præmierer positioneringer, som ikke passerer i det øvrige samfunds strikse og normerende regler. Om dette siger Lo: Jag hade aldrig innan befunnit mig i ett sammanhang, där det var någon som ens tänkte på att ifrågasätta eller problematisera heterosexualiteten. Det hade liksom aldrig funnits som möjlighet att man skulle kunna vara något annat (...) och så 9 Dette begreb er en videreudvikling af Butlers begreb cultural intelligibility og Søndergaards kulturel genkendelighed. Med kontextuel genkendelighed forstås lokale og partikulære og bevægelige fortolkningsrammer for det som skal genkendes og accepteres. Staunæs, 2004:66

5 hamnar jag där, där ingen verkar se poängen med heterosexualitet och där alla verkar vara queera på olika sätt [...] Det är väl klart att man börjar fundera över sin egen position...?. Af citatet fremgår det, at Lo sætter lighedstegn mellem at havne i en sammenhæng, hvor heterosexualiteten ikke er privilegeret norm og at sætte spørgsmålstegn ved sin egen sexualitet og praktik. At alle på genusstudierne (i modsætning til Lo s øvrige omgivning) lod til at være queer og uinteresserede af heterosexualitet, gjorde at Lo oplevede et behov for at kritisk granske sine egne sexualitetspositioneringer. Genforhandlingen gav en erkendelse af, at der var...massor av [sexuelle] möjligheter jag inte hade haft innan, bara på grund av den totala heterosexuella dominansen i de sammanhang jag vistades i då Det ikke-heteronormative studiemiljø omkring genusvetenskapen var med andre ord en særlig vigtig betingelse for at muliggøre begærsforskydningen for Lo. Her fik hen en mulighed for at se en sprække i det heterosexuelle hegemoni hen ellers befandt sig i og en kontext hvori flydende eller forskudt begær var en emanciperende mulighed frem for en afvigelse. Den forventede emancipering Men hvad indebærer emancipation egentlig i den kontext som mine informanter befinder sig i og hvordan formidles denne definition mellem studenterne? I mit materiale finder jeg flere indikationer på hvordan informanterne oplever at man bør være som genusstudent. Ann- Marie, som er 32 år og har læst 2,5 terminer siger f.eks.: Det handlar ju om att på något sätt använda den kunskap vi fick på ett destabiliserande sätt. Och teorin var liksom aldrig nog. Man skulle också känna det själv rent fysiskt i sin lust och sexualitet. Så kände jag att det var både bland eleverna och lärarna.. Eli, som før definerede sig som lesbisk, men nu kalder sig queertrans, siger: Det var ju, nej, det ÄR ju uppenbart mera subversivt att vara genderfucker än att vara heterotjej. Och det kändes som att alla visste och förstod det redan från första dagen. Emily, som i dag kalder sig queerflata beskriver samme fænomen som Eli, men fra heterotjejens synsvinkel: Det er klart, att man inte kände sig särskilt subversiv och emanciperad när man satt där och var typ bi-curious fast aldrig hade vågat göra något åt det. Det var nästan skamligt... Det var som att hon [læreren] bara kastade en blick på min oqueera frisyr och direkt kunde se hur jag satt kvar i heteronormativa genusförställningar... I disse tre fortællinger ligestilles destabilisering, emancipation og subversivitet med at indtage en (samfundsmæssigt) normafvigende position og udleve eller gøre noget ved den. Eli beskriver, at queernormen er så selvfølgelig og internaliseret i studiemiljøet at ingen behøver at formidle den til de nye studerende de forstår det allerede fra første dag. Ann-Marie peger på at det ikke er nok at forstå teorierne de skal også udleves - og Emily beskriver, at hun

6 følte, at hun næsten måtte skamme sig over ikke at have nogle homosexuelle erfaringer. Disse fortællingerne skaber tilsammen et billede af genusstudierne som en ikkenormativ kontext, som på den ene side muliggør begærsforskydninger i et heteronormativt og sexualessentialistisk samfund. Men på den anden side indikerer de samtidigt, at der både fra lærerne og internt blandt de studerende kan ligge en underliggende forventning om (og præmiering af) at denne mulighed udnyttes. Den kommer til udtryk i dels nogle udefinerede hints fra underviserne og dels i en stolthed og glæde over at kunne fortælle sine studiekammerater om ikke-normative sexuelle aktiviteter. Tomas, som var heterosexuel, når han begyndte at læse genus, siger: Vi hade precis läst Butler och jag var väl ganska inne på att inget var hugget i sten, och eftersom jag hade kris med min flickvän då, så tänkte jag, att jag bannemig skulle gå ut och ligga med en kille (...) och när det väl blev av, så var jag jättestolt och otålig för att berätta för alla på Genus. 'Autenticitet' og forskydning 10 I forlængelse af dette behov for at artikulere og fremvise sine begærsforskydninger for studiekammeraterne opstår i mit materiale et interessant og paradoksalt krav om en form for 'autenticitet' blandt studenterne. Ulla siger: Vi satt ju där allihopa och höll på att lämna våra heteroförhållanden och återdefinera oss som queers på olika sätt.(...) Och då blev det på något sätt jättviktigt, att de andra kände igen en som riktig flata och förstod att man menade allvar och inte bara växlade tillbaka nästa vecka. At en gruppe mennesker som alle på forskellig vis oplever forskydninger i sine begær, sexuelle praktikker og/eller kønsidentiteter og som henviser til læsninger af blandt andre Judith Butler, som baggrunden til disse forskydninger, samtidigt stiller krav til hinanden om at være rigtige eller autentiske i de nye positioner er givetvis paradoksalt. Lo beskriver også hvordan hen... blev lite besatt av detta, att dölja alla spår av mitt heteroförflutna gentemot de andra studerande. (...) Men då var det så jätteviktigt att vara så autentisk som möjligt. Det Ulla og Lo beskriver kan forstås som en længsel efter autenticitet - eller måske nærmere: autoritet - i den nye, uvante position. Foruden at tilføre legitimitet og seriøsitet til 10 Jeg benytter her begrebet 'autenticitet', vel vidende at det er voldsomt problematisk i en Butlerinspireret og/eller poststrukturalistisk optik. Begrebet er hentet fra informanternes egne beskrivninger af sine behov for at deres begærsforskydninger skulle opfattes som reelle af frem for alt andre ikke-heterosexuelle personer. Jeg førte ikke i interviewsituationerne diskussioner med informanterne om det problematiske i begrebet, men som det fremgår senere, var flere af dem selv opmærksomme på det paradoksale i at tale om 'en autentisk begærsforskydning'.

7 begærsforskydningen overfor de øvrige studerende, så tilskriver de netop en overbevisende gestaltning af den nye ikke-heterosexuelle eller ikke-cis-mærkede position en destabiliserende og subversiv kraft. Det er når den selvvalgte, forskudte position gestaltes som 'ægte' at den ifølge informanterne får autoritet og bliver radikal og anvendbar i et paradoksalt politisk projekt, hvis mål det er, at pege på alle identiteters konstrueret- og falskhed. Men samtidigt som den forestillede (men paradoksale) 'ægthed' fremstår som er en vigtig parameter for den individuelle selvforståelse, er studenterne højst bevidste om, at de, ved at betone dette og distancere sig fra deres tidligere liv, i høj grad selv medvirker til at genskabe kategorier og opretholde dikotomier, som for eksempel Butler ville finde kritisable. Ulla siger: Det var ju helt galet det här med att man skulle vara äkta flata... det var ju aldrig ett problem förut. Men för mig handlade mycket om vara övertygande och passera, så man kändes igen av de andra då i början. Det var jätteviktigt, alltså. Ønsket om 'autenticitet' kan således læses som en strategi, hvorigennem den nye position temporært tilskrives en teoretisk set problematisk og imaginær betydning, for at denne på sigt kan ophæves og elimineres - såvel på individ- som samfundsniveau. Ullas kommentar om, at det med ægtheden aldrig var et problem før (dvs. inden Ulla begyndte at identificere sig som lesbisk) kan indikere dette. Det hun peger på, handler ikke bare om at hendes sexualitet i andres øjne kan opfattes som mere u-autentisk (dvs. konstrueret) end andre (mere ureflekterede) sexuelle positioner, men også om den heteronormativitet, som hun oplever tvinger hende til at være mere overbevisende som lesbisk end hun nogensinde behøvede være som hetero. Da var hun automatisk 'autentisk'. Det er først når hun bevæger sig udenfor normerne, at det bliver vigtigt, at kunne vise en (om end konstrueret) ægthed og at kunne sige at hun er en vis identitet. Ønsket om ægthed kan også kobles til begærsforskydningernes subversive potentialer i form af muligheden for at aktivt vælge normen og den saktionerede (homo/hetero)identitet fra i protest mod det, Warner har betegnet som en generation af stigmafobe homoseksuelle, der gennem tilpasning til og opslutning om de gældende normer søger at vaske sit stigma bort og blive tolererede af majoriteten 11. At være 'autentisk' handler for studenterne i høj grad om at genkendelig som noget radikalt anderledes end en ikke-heterosexuel person. Ulla siger: Sverige är ju ett land som präglas av välvilja och tolerans mot homosexualitet, men det är alltid till en viss gräns, som ofta handlar om det är fint att du är bög, men kom inte för nära mig. Och homosarna bara köper det och ber om ursäkt och säger att de var födda såhär! (...) 11 Warner 1993:xxvii

8 För mig är en viktig grej i allt det här att aktivt välja mitt utanförskap och vägra vara homo på normens villkor. Ullas ræsonnement går således i to sideløbende og tilsyneladende modstridige spor: den ikke-sanktionerede livsstil skal vælges, men samtidigt fremstå 'autentisk' for andre. Løsningen på dette paradoks bliver i Ullas optik en politisering af både valget og identitetspositionen. Den ikke-heterosexuelle position bliver således ifølge først subversiv, når man tager sit stigma på sig og afviser at blive...ihjälkramad som nån jävla Eva Dahlgren. Såvel begærsforskydningen som den ikke-heterosexuelle identitetsposition udgør på dette vis ikke bare en afvisning af heteronormen, men også en mulighed for at gøre op med en timid, stigmafob og essensialiserende homosexualitet, som kun eksisterer på normens vilkår og samtidigt bidrager til at udgrænse visse livsformer 12. Eli fremhæver i følgende interviewuddrag, at medfødt homosexualitet ikke kan være lige så destabiliserende for heteronormen, som en sexualitet/sexuel praktik som individet aktivt vælger. For henom er det således den selvvalgte afvigelse, der udgør forskydningernes subversive potentiale og ikke homoidentiteten som sådan: ELI:...Jag tror att många av oss som upplevde oss som typ biologiskt ickeheterosexuella innan vi började [att studera genusvetenskap] efter ett tag började känna på oss, att det vore mer radikalt att välja sina positioner själv och jag vet att vi var några på min kurs som ganska snabbt övergick i någon form av queer- eller transidentitet. Det var som att alla, även de som egentligen redan bröt mot normen, kände att de borde gå ett steg längre efter ett tag på genusvetenskapen.. LB: vad tror du att det berodde på? ELI: alltså jag tror ju att det har att göra med att man vill vara en del av revolutionen. Att springa runt och hävda att man er bio-lesbisk känns inte så fräschst om man samtidigt kallar sig socialkonstruktionist. Det var som ett uppvaknande att hamna i ett sammanhang där saker förklarades med strukturer istället för biologi, och för mig kändes det efter ett tag helt självklart att mitt lesbiska begär var lika mycket konstruktion som heterosarnas och därför känns det bättre att problematisera kategoriseringarna genom att kalla mig queer. Det får liksom mera udd då. Den følelse af ansvar og af at burde gå et skridt længere og udfordre vedtagne kategorier, teoretiserer Eli som en opfordring til at tage sit stigma på sig. Ansvaret kobles sammen med det at være en del af revolutionen mod heteropatriakatet, hvilket er noget, Eli vender tilbage til flere gange i løbet af interviewet. Det handler om at tage stilling for og aktivt praktisere en anti-essentialistisk forståelse af kønsidentitet, sexualitet og magt, ved at udfordre den biologisk-deterministiske forståelse som præger store dele af det omgivende samfund (og det lesbiske community som Eli var del af inden studierne). Kommentaren om at det får mera udd då viser, hvordan Eli anvender sin egen queeridentifikation politisk, og at den personlige 12 se også Warner 1990.

9 erfaring af at have forandret sin kønsidentitet giver tyngde i en ellers svær argumentation med et heteronormativt og biologistisk samfund. Samtalen fortsætter: LB: Men var det då ren politik för dig? Alltså jag menar, var det politiken som motiverade din förskjutning eller kom det politiska på köpet? ELI: Hm... (lång paus) alltså det är ingen enkel fråga. Jag tror att det kom på en gång. Eller jag vet faktisk inte. Alltså det kanske började som en politisk grej att man började ifrågasätta sig själv och sina självklarheter mera, men det går nog inte riktigt att skilja åt. För det gick ju väldigt snabbt från flum-90-tals-urkvinna-lesbisk med lila klänning och skinntofflor till att jag bytte stil, blev kär i en annan transperson, slutade vara kvinna och liksom själv önskade att leva polygamt. Så det är svårt att säga om det var politik det hela, för jag känner ju såhär nu. Och nu kan jag ju till och med tycka lite synd om mina gamla urlesbiankompisar ibland för att de inte förstått. Och även om det skulle vara politiken som drog mig hit så har jag ju mina känslor och min sexuella preferens nu och den känns ju lika äkta [markerar citationstecken med fingrarna] som allt annat jag känt. Eli sammenkobler tydeligt sine individuelle erfaringer til et revolutionært politisk mål. Forskydningerne af begær og kønsidentitet handler dels om at udleve en politik, dels om at forvalte en teoretisk indsigt og dels om at følge reelle kropslige følelser og begær. Men i rækkefølgen kommer politikken først. Vigtigheden af de politiske implikationer som en forandret kønsidentitet og begærsretning kan give, medfører, at Elis medfødte lesbiske identitet efter teoretiske indsigter hurtigt afskrives til fordel for en identitet som polygam transperson. Og oplevelsen af, at begæret og kønsidentiteten er ægte, men også samtidigt politisk motiverede udgør i Elis ræsonnement en paradoksal indikation på, at teorierne om sociale kategoriers plasticitet og formbarhed holder. Genusvetenskapens teoretiske indsigter har således givet Eli og det andre studenter helt nye muligheder for at politisere sin livsform og anvende denne kropslige og teoretiske erfaring subversivt for at udfordre et cis- og heteronormativt samfund. Afslutningsvis Sammenfatningsvis kan studenternes (politiske) teoretiseringer af sine begærsforskydninger læses som deres personlige og oplevelsesfunderede argumenter i en politisk debat om hvor og hvordan sexualitet og begær konstrueres, ligesom det er en måde for de studerende at tage ansvar for sine teoretiske indsigter og gøre sit i kampen mod heteonormen. En subversiv, begærsdriven praktik og revolutionær strategi for at udfordre og destabilisere et givet eller generelt (hetero)hegemoni og i forlængelse heraf forandre (sin nære) verden, helt enkelt. Men forskydningen må samtidigt også læses som en reaktion på at befinde sig i et en kontext, der karakteriseres af en radikalt anderledes sexualnorm end den, som præger resten af

10 samfundet. Dermed bliver forandringen både et oprør udad, men samtidig også en tilpasning indad til den gruppe som de opfatter sig tilhøre, og til de normer, der gælder her. Man kan således på den ene side se genusstudierne som et frirum og ikkenormativ kontext, som muliggør begærsforskydninger i et heteronormativt og sexualessentialistisk samfund. Men spørgsmålet som følger er, hvorledes genusstudierne forvalter dette ansvar. Mit materiale tyder på, at genusstudierne yder en massiv indflydelse på de studerende og det er vigtigt at underviserne er sig sit ansvar bevidst. En af de måder, hvorpå denne massive indflydelse kommer til udtryk er i studenternes i samtaler om hvad en god genusstudent er. I materialet tegner der sig nogle interessante grænsedragninger for hvad der ifølge mine informanter konstituerer en vellykket genusstudent. Forudsætningen for dette synes at være, at studenten bliver emanciperet og tager ansvar for at forvalte sin kundskab. Det indebærer at acceptere nogle i gruppen allerede fastsatte rammer for hvad og hvilke praktikker som anses destabiliserende og forvalte et flexibelt begær og kønsidentitet i forhold til disse rammer. Således ser det ud som om en emanciperet student bør tage konsekvensen af en queerteoretisk forståelse, og praktisere og identificere sig med en ikke-hetero-, ikke-cis- eller ikkevaniljenormativ begærsretning og/eller sexualpraktik. Identifikationen bør på den ene side være teoretisk og politisk funderet, men forventes på den anden side samtidigt begrundes i en vis form for 'autenticitet' og oplevet fysisk lyst til netop denne praktik. Der er altså ifølge mit materiale stærke normerende processer på spil mellem eleverne og i relationen mellem lærere og elever i det genusvetenskabelige miljø og implikationerne af disse normer er vigtige at tage alvorligt. Samtidigt må spørgsmålet om hvem, der egentlig sidder på fortolkningsretten altid være nærværende når disse implikationer diskuteres. Det er givet, at alle tilnærmelser til indoktrinering af begærsretninger eller kønsidentiteter er højst problematiske, men det er også vigtigt at se, at genusstudierne blot er en lille dråbe i det øvrige samfunds massive heterohav, som vi alle befinder os i og indoktrineres af. Derfor er det mig magtpålæggende at betone, at mine informanter absolut ikke kan siges, at være viljeløse ofre for de betingelser, de udsættes for på genusvetenskapen. Derimod kan man måske sige, at studiet stillede dem overfor spørgsmål og normer, som de selv besluttede, at begærsforskydningen var et rationelt svar på.

11 Summary This article investigates the phenomenon of 'shifts in desire' amongst students of gender studies at five universities in Sweden. Taking its starting point in a fascination of the subversive political potential of challenging the predominant discourse of sexual essentialism it examines which aspects of gender studies my informants attach importance to when relating them to their shifts in desire. The investigation builds on a survey conducted by the author 2007, which revealed that shifts in desire, sexual practices and/or gender identities are relatively common amongst gender studies students. Building on these results the article examines how the 'shifts' are perceived and explained theoretically and politically by the students. The analysis reveals that it is a combination of subversive potential, the norm divergence in the curriculum as well as the 'non-heteronormative' context of gender studies that facilitates the students 'shifts in desire'.

12 Litteratur: Agresti, Alan & Barbara Finlay (1986): Statistical Methods for the Social Sciences. San Francisco Butler, Judith (1993): Bodies that Matter: On the Discursive Limits of Sex, Routledge, New York Eng, Halberstam & Munoz (2005): Whaty s queer about queer studies now? in: Social Text 84-85, vol.23, no 3-4, Fall/Winter 2005, Duke University Press Essed, Philomena (2005): Vardagsrasism i De los Reyes, Paulina & Kamali, Masoud (red.): Bortom Vi och Dom. Teoretiska refleksioner om makt, integration och strukturell diskriminering, SOU 2005:41, Stockholm pp Lorentzen, J & Mühleisen, W (2006): Homo- og queerforskning i: Kjønnsforskning En grunnbok, Universitetsforlaget, Norge s Lundahl, Pia (2001) Intimitetens villkor. Kön sexualitet och berättelser om jaget. Lund Lykke, Nina (2003): Intersektionalitet ett användbart begrepp för genusforskningen? i Kvinnovetenskapeligt tidskrift 1, 2003 s Mouffe, Chantal (2002): Feminisme, medborgerskab og radikal demokratisk politik i: Det radikale demokrati diskursteoriens politiske perspektiv, Roskilde Mulinari, Diana (2003) Om det behövs blir vi uppkäftiga, i: de los Reyes, Paulina, Molina, Irena & Mulinari, Diana (red.): Maktens (o)lika förklädnader, Stockholm Lindström, Per & Savic, Ivanka (2008): PET and MRI show differences in cerebral asymmetry and functional connectivity between homo- and heterosexual subjects, PNAS, Online Early Edition June 2008 Phoenix, A (2006): Interrogating intersectionality i Kvinder Køn og Forskning vol 2-3, 2006 s Reinhartz, Shulamit (1992): Feminist methods in social research. New York Roseneil, Sasha (2000): Common Women, Uncommon Practices: The Queer Feminisms of Greenham, Cassell Rosenberg, Tiina (2006): L-ordet. Vart tog alla lesbiska vägen? Stockholm Rubin, Gayle (1984): Thinking Sex: Notes for a Radical Theory of Sexuality Carole Vance (red), Pleasure and Danger, Exploring Female Sexuality, New York Staunæs, Dorte & Søndergaard, Dorte Marie (2006): Intersektionalitet udsat for teoretisk justering i Kvinder Køn og Forskning vol 2-3, 2006 Staunæs, Dorthe (2004): Køn, etnicitet og skoleliv, Odense

13 Warner, Michael (1993): Introduction in Warner M. (ed.): Fear of a Queer Planet Queer Politics and Social Theory, Minniapolis Warner, Michael (1990): The Ethics of Queer Life i Warner, M.: The Trouble with Normal: Sex, Politics, and the Ethics of Queer Life, New York XX (2009):

Begærsforskydningens politik Samtaler om selvoplevede begærs- og identitetsforskydninger bland genusstudenter

Begærsforskydningens politik Samtaler om selvoplevede begærs- og identitetsforskydninger bland genusstudenter Begærsforskydningens politik Samtaler om selvoplevede begærs- og identitetsforskydninger bland genusstudenter Brade, Lovise Haj Published in: Lambda Nordica Published: 2011-01-01 Link to publication Citation

Læs mere

Centrum för Genusvetenskap Lunds Universitet Höstterminen 2008 teori i praktikken -et studie af begærsforskydninger blandt genusstudenter

Centrum för Genusvetenskap Lunds Universitet Höstterminen 2008 teori i praktikken -et studie af begærsforskydninger blandt genusstudenter Centrum för Genusvetenskap Lunds Universitet Höstterminen 2008 teori i praktikken -et studie af begærsforskydninger blandt genusstudenter Lovise Haj Brade Johansen 801015-1861 1 Abstract: This essay investigates

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne.

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0067 Klageren: XX Linköping, Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Ankenævnets

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

FIRST LEGO League. Göteborg 2012

FIRST LEGO League. Göteborg 2012 FIRST LEGO League Göteborg 2012 Presentasjon av laget WIZ Vi kommer fra HISINGS BACKA Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 2 jenter og 5 gutter. Vi representerer Skälltorpsskolan Type

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

FIRST LEGO League. Borlänge 2012

FIRST LEGO League. Borlänge 2012 FIRST LEGO League Borlänge 2012 Presentasjon av laget Sundbornsligan Vi kommer fra Sundborn Snittalderen på våre deltakere er 10 år Laget består av 5 jenter og 7 gutter. Vi representerer Sundbornsskolan

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN

INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN INTERNATIONALISER DIN UDDANNELSE I DANMARK ELLER I SVERIGE BYGG DIN EGEN BRO TILL DEN GLOBALA ARBETSMARKNADEN Roskilde Universitet Varför är det en bra idé? Om du åker på utbyte till Malmö University kan

Læs mere

Hvad er humanvidenskab? - Køn som analytisk kategori

Hvad er humanvidenskab? - Køn som analytisk kategori Anslag: 9.426 1/5 Hvad er humanvidenskab? - Køn som analytisk kategori Denne opgave vil centrere sig om følgende spørgsmål: Hvorfor er gender en vigtig kategori inden for humanvidenskaberne? Dette vil

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Mio min Mio Astrid Lindgren

Mio min Mio Astrid Lindgren Opgaver til kapitel 1. Han færdes gennem dag og nat. 1. Hvor gammel er Busse? 2. Hvor bor han? 3. Hvordan er hans forhold til plejeforældrene? 4. Hvorfor tror du de har taget Busse i pleje? 5. Find steder,

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska Lyckönskningar : Giftermål Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillyke og varme ønsker til jer begge to på jeres bryllupsdag.

Læs mere

Adam, Sofia, Erik och Felicia: hej. är det någon där? Adam, Sofia, Erik och Felicia: vi hör er inte. Adam, Sofia, Erik och Felicia: hör ni oss?

Adam, Sofia, Erik och Felicia: hej. är det någon där? Adam, Sofia, Erik och Felicia: vi hör er inte. Adam, Sofia, Erik och Felicia: hör ni oss? Adam, Sofia, Erik och Felicia: hej. är det någon där? Adam, Sofia, Erik och Felicia: vi hör er inte. Adam, Sofia, Erik och Felicia: hör ni oss? gruppe 1950 (4) Martin Louise Claes Signe: nej gruppe 1950

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for forevisning af ugyldigt JoJo-kort, idet kvittering for betalingen manglede.

Kontrolafgift på 750 kr. for forevisning af ugyldigt JoJo-kort, idet kvittering for betalingen manglede. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0306 Klageren: XX Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVRnummer: 21263834 Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Papir, glas, støbejern, elge og vandmølle

Papir, glas, støbejern, elge og vandmølle Papir, glas, støbejern, elge og vandmølle Alebo info@alebo.se http://www.alebo.se 180 km 2h 55 min Starts: Alebo Pensionat, Södra vägen, Unnaryd, Sweden Ends: Södra vägen 53, Unnaryd, Sweden Start Point:

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Men hvad med hendes Anglo

Men hvad med hendes Anglo Karin Lützen läser Cherríe Moraga: Men hvad med hendes Anglo far? På min reol står et eksemplar af Feminist Studies/Critical Studies, hvis prismærke viser, at jeg har købt det for $8.95 i New York University

Læs mere

RE: Bockjakt på premiären i Maj - Mellersta Sverige

RE: Bockjakt på premiären i Maj - Mellersta Sverige Page 1 of 9 RE: Bockjakt på premiären i Maj - Mellersta Sverige Fra: (nakkedraget@hotmail.com) Sendt: 25. april 2009 07:46:27 Til: bock.jakt@spray.se Hej lars Din deadlines er lang overskredet og jeg har

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Nordisk Allkunst Danmark 2015

Nordisk Allkunst Danmark 2015 Nordisk Allkunst Danmark 2015 K unst I dræt K ultur F E S T I V A L Fuglsøcentret 22-26 juni 2015 NYHEDSBREV NR. 3 Nordisk Allkunst Danmark 2015 Indhold: Velkommen fra projektgruppen (Sonny) side 3 Vennesmykker

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Brug byen! / Använd staden!

Brug byen! / Använd staden! dzidzo.dk Brug byen! / Använd staden! Evaluering Billede Bus Passing Stig Nygaard Brug byen! / Använd staden! Evalueringsrapport efter pilotprojekt Resume Pilotprojektet Brug byen! (se tekstboks) er blevet

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

at forske i pædagogiske praksis med fokus på menneskers oplevelser af sociale fænomener

at forske i pædagogiske praksis med fokus på menneskers oplevelser af sociale fænomener at forske i pædagogiske praksis med fokus på menneskers oplevelser af sociale fænomener rene b christiansen lektor Forskningsprogrammet for Teknologi Uddannelse Velfærd fænomenografi Phenomenography is

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

NO: Knebøy. SE: Knäböj. DK: Knæbøjning

NO: Knebøy. SE: Knäböj. DK: Knæbøjning 1 NO: Knebøy Trener: Forside lår og setemuskulatur Vekter Her er det store muskler som trenes så legg på godt med vekter. Det skal være sånn at du så vidt orker å gjennomføre de siste repetisjonene. Antagelig

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

evejledning vejledning i det virtuelle rum

evejledning vejledning i det virtuelle rum evejledning vejledning i det virtuelle rum 11. April 2011 2 Hvad er evejledning? Et landsdækkende vejledningstilbud med lang åbningstid! Anvender udelukkende digitale medier i kontakten med de vejledningssøgende

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Danskerne: Vi vil have flere kys og kram i hverdagen.

Danskerne: Vi vil have flere kys og kram i hverdagen. Analyseresultater VALENTINSDAG 2014 Følgende resultater er baseret på en undersøgelse gennemført af analyseinstituttet YouGov for Anthon Berg. Der er i alt gennem- ført 1505 CAWI- interview med danskere

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Foto: Brian Curt Petersen Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Niveau: 8.-10. klasse Formål: I skal få viden om, hvad en persons kønsidentitet er, og hvad den består

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

FIRST LEGO League. Västerås 2012

FIRST LEGO League. Västerås 2012 FIRST LEGO League Västerås 2012 Presentasjon av laget Grandma s Cookies Vi kommer fra Västerås Snittalderen på våre deltakere er 11 år Laget består av 11 jenter og 10 gutter. Vi representerer Internationella

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Overgreb mod børn og unge

Overgreb mod børn og unge Overgreb mod børn og unge En kortlægning af lovende praksis på området www.vive.dk Introduktion og metode VIVE har foretaget en kortlægning af, hvilke praksisser der anvendes i indsatsen til børn og unge,

Læs mere

universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter.

universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter. Af: Maria Gilje Torheim, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) Hunden regnes for at være vores ældste husdyr, og hund og menneske har levet sammen i mindst 14.000 år. Alligevel er forholdet

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere