Begærsforskydningens politik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Begærsforskydningens politik"

Transkript

1 Begærsforskydningens politik Samtaler om selvoplevede begærs- og identitetsforskydninger blandt genusstudenter När vi läst och diskuterat Butler i klassen och jag förstod att jag inte alls behövde lita på mitt (...) begär gick jag helt enkelt ut samma kväll och tog hem en tjej och även om jag aldrig hade tänkt på tjejer på det sättet förut, så kändes det helt fantastiskt... Alltså kanske inte själva sexet, men när jag förstod att jag kunde välja om och bestämma själv vem jag ville var kåt på. Det var helt fantastiskt! (Laura, 35 år) 1. År gennemførte jeg en kvantitativ surveyundersøgelse om sexuel og kønsmæssig selvidentifikation bland 39 studenter, som læste genusvetenskap på tredje termin på et af fem udvalgte svenske universitet og högskoler 2. Undersøgelsen 3 viste, at 77% af de studerende karakteriserede sin begærsretning, sexuelle praktik og/eller kønsidentitet som anderledes efter tre terminers genusstudier end de gjorde inden de begyndte på genusstudierne og at samtlige af disse forskydninger var gået fra en mere normoverensstemmende position til en mindre 4. Videre angav 87% af de svarende, at genusstudierne havde haft stor eller afgørende betydning for forandringen og 17% svarede, at de ikke ville have den begærsretning/sexuelle praktik/kønsidentitet som de har i dag, hvis de ikke havde læst genusvetenskap 5. Da jeg præsenterede disse resultater på Stockholm Pride 2009 opstod en del debat på frem for alt frireligiøse blogs, hvoraf flere ikke var sene til at kræve, at forskningsmidlerne til genusvidenskaben drogs ind for at bevare heterosexualiteten 6. Udover det faktum at heterosexualitetens status i det vestlige samfund i dag næppe kan siges at være truet, så er det ikke overraskende at undersøgelsens resultater vækker opmærksomhed. Implikationerne af, at såvel kontext som intellektuel indsigt kan være udslagsgivende for, 1 Alle artiklens citater er hentede fra XX 2009 og er i forfatterens besiddelse personer modsvarer 64% af den totale population på 61 genusstudenter på tredje termin på de fem uddannelsespladser. 3 Det er givetvis ikke helt retvisende at tale om kvantitative resultater af en undersøgelse af sexualitet i traditionel forstand. Begærsforskydninger er komplexe og subjektive processer, der ikke så enkelt lader sig måle eller registrere (se også Lewontin 1995). Jeg behandler derfor mit data ud fra et dogme om begrænset rigiditet i stedet for at søge efter en statistisk valid og generaliserbar konklusion og ser resultaterne mere som tendenser end 'sandheder' om feltet. For et mere udviklet ræsonnement om emipiriindsamlingen se XX Det er ikke altid entydigt hvad som er mere norm-overensstemmende end andet specielt ikke i de tilfælde, hvor udgangspositionen i visse fald er en allerede afvigende position. Når jeg anvender det her udgår jeg fra Rubins sexuelle værdihierarki, hvoraf det fremgår at forskellige former for ustabile begærsretninger ofte havner længst nede på skalaen og at den tosomme monogame heterosexualitet placeres i toppen (Rubin 1984). 5 Herudover indikerer undersøgelsen at det særligt var teoretiske indsigter og studiemiljøet (inkl. lærere og studiekammerater) som iværksætter forskydningerne, ligesom 41% siger at visse (ikke-normative) genusudtryk præmieres i det genusvetenskapelige studiemiljø. 6 Se f.eks. eller Indlæggene om min undersøgelse er desværre blevet fjernet nu, men den øvrige tekst giver et billede af retorikken.

2 hvordan et individ forvalter sin kønsidentitet, sexualitet og sit begær i forskellige sammenhæng er potentielt enorme. Gayle Rubin kritiserede allerede 1984 i sin kanoniserede artikel Thinking Sex: Notes for a Radical Theory of Sexuality forestillingen om sexuel essentialisme og efterspurgte plads til en større erotisk variation, men fortsat gøres der i dag generaliserende antagelser om homohjerner og kvindeligt og mandligt som stabile, biologisk definerede kategorier 7. Med Lauras og hendes medstuderendes erfaringer af (queer)teorifunderede begærsforskydninger åbnes der op for helt nye måder at teoretisere (og politisere) den erotiske variation som Rubin (og mange efter hende) har efterspurgt. Ansporet af det politiske potentiale i genusvidenskabens kategoriopløsende effekter, gennemførte jeg i 2008 en opfølgende interviewstudie med syv tidligere genusstudenter, der alle havde erfaring af begærs- eller kønsidentifikatoriske forskydninger i forbindelse med studierne. Hvor min intention med den første kvantitative undersøgelse var at få et billede af sexualitets- og identitetsforskydningernes udbredelse og deres koblinger til genusstudier, ville jeg med interviewstudien få en større forståelse af de (teoretiske og konkrete) oplevelser, der omkranser forskydningerne på individplan og hvordan de meningstilskrives af studenterne. Samtidigt var det, på baggrund af de noget sensationelle resultater af den første del af undersøgelsen, mig også magtpåliggende at konstruere en platform, hvorfra studenternes egne teoretiseringer af begærsforskydninger og de politiske og praktiske implikationer af disse, kunne løftes frem, krydsbefrugtes og videreudvikles. Kvantitative resultater løber altid risiko for at blive tolket efter læserens forgodtbefindende eller forenklede årsagssammenhæng og måske i særlig grad når de peger på nye eller uventede tendenser. Derfor ville jeg søge dybere i de individuelle fortællinger, hvori både det smertefulde og potentielt subversive i begærsforskydningerne træder frem, men samtidigt konstruere et kollektiv af fortællingerne, hvorfra de kan politiseres og deres normbrydende potentiale accentueres. I denne artikel vil jeg forsøge at sammenføre informanternes stemmer for at udstikke den subversivitet som begærsforskydninger har for dem på et personligt plan og samtidigt pege på det revolutionære potentiale fænomenet indtager i et heteronomativt samfund. 7 se f.eks. Savic & Lidström 2008

3 En subversiv handling? Et af de centrale element i studenternes teoretisering af sine begærsforskydninger, er at de tilskrives et betydeligt radikalt og samfundsforandrende potentiale og betegnes som subversive, politiske eller destabiliserende, fordi de medvirker til at udfordre en samfundsmæssige forventning om obligatorisk og konstant heterosexualitet. Lo, en 25-årig transkille, beskriver hvordan hen i løbet af studietiden begyndte at føle sig utilpas i sin stabile kønsposition og ønskede at personificere noget andet end de traditionelle og normopretholdende positioner: Alltså hetero-cis-positionen kändes ju inte direkt subversiv, när man hade pluggat [genusvetenskap] ett tag... och då när man, eller alltså när jag, började definiera mig annorlunda, så gällde det ju att inta och omvandla positioner som var strukturellt underordnade och som på något sätt utmanade den konstanta förväntan på heterosexualitet.. Laura, som er 35 år og afsluttede sine genusstudier tre år inden vores interview, fremhæver også, at et vigtigt element i hendes oplevelse af sin begærsforskydning handlede om at udfordre heteronormen: Det kändes ju helt klart som att jag var med och utmanade något där. Alltså först och främst kändes det bra, men det fanns ju också en känsla av att fan vad jag rubbar heteronormen när jag ringde mina föräldrar och berättade att jag skulle lämna man och barn och hade blivit flata (skrattar) och det var ju nästan lika viktigt.... Både Lo og Laura forholder sig på forskellig vis til receptionen af deres individuelle begærsforskydninger både i deres private relationer og på samfundsniveau. Ved siden af de personlige følelser som forskydningen kan vække, fremstår det som centralt for dem begge at forskydningen udspilles i relation til en modtager, der dermed udfordres i sine formodede statiske forestillinger om, hvad køn og sexualitet er og kan være. Modtageren kan både være slægt og venner eller et heteronormativt samfund mere generelt, men det er tydeligt, at forskydningerne er afhængige af en konservativ modtagerskare, for at få det subversive potentiale, som studenterne tiltænker dem. Når den anvendes på denne måde i en uqueer kontext, bliver begærsforskydningen et redskab for at pege på den aktive heterosexualisering, som samfundet konstant udsætter individet for. Laura valgte eksempelvis aktivt at udfordre den virkelighed, hun havde levet i, da hun (som vi så i det indledende citat) læste Butler 8 og fornemmede, at det ikke var hendes egne aktive valg, der havde ledt hende til de positioner, hun havde. Tværtimod peger hun på, at det var fraværet af valg, der havde medført, at hun havde opfattet sig selv som heterosexuel. Lever man, som Rubin påpeger, i et samfund, hvor den heterosexuelle kernefamilie er norm, fører alle samfundets spor i den retning og frem for at vælge at stige på toget til parcelhusområde og 8 Butler fremstår generelt som paradigmatisk eksponent for den queerteori som informanterne benytter som forklaringsmodel

4 børnehave, så handler individets muligheder i højere grad om at beslutte sig for at stige af. Om dette siger Laura: Det kändes både härligt och läskigt när jag (...) beslutade, att jag inte längre var hetero. Jag var lite, typ vad håller du på med? Här har du man och barn och så bara släpper du det för en teori. Men jag visste ju samtidigt också att det var omöjligt att låta bli... Det kändes som att det här var det första riktiga val jag någonsin hade träffat för min egen skull. (...) Men det är klart att det var läskigt... och det var ju inte direkt så att jag fick särskilt mycket support av min omgivning! Når Laura beskriver sin oplevelse af at for første gang vælge noget vigtigt i sit liv for sin egen skyld, bygger det på en antagelse om, at normer og strukturer inden genusstudierne havde truffet valgene for hende, og at den teoretiske indsigt og kognitive forståelse af hendes egen magtesløshed, paradoksalt nok gav hende magten og viljen til at tage sig ud af strukturerne. Genusstudierne gav hende således på den ene side mulighed for at omforhandle strukturerne på sine egne præmisser, men på den anden side var denne mulighed funderet i en politisk indsigt, som gjorde, at det var umuligt, at lade være med at forvalte den. Lo har gjort en lignende erfaring: När vi hade diskuterat normer och strukturer och hur de styr oss kände jag lite såhär: om inte jag vågar utmana cisnormen, vem ska då göra det? jag menar; heteropatriarkatet monterar ju inte ner sig självt.... Både Lo's og Lauras fortællinger må forstås som deres individuelle reaktioner på strukturelle samfundsproblem. Det omkringliggende samfunds strukturelle heteronormativitet er en underliggende og tilsyneladende uundgåelig præmis, og derfor retter de ikke i første omgang sine indsatser mod strukturerne, men derimod mod det eneste, som de selv kan påvirke og håndtere; nemlig deres egen agens indenfor de rammer, som strukturerne dikterer. Set i denne optik kan studenternes begærsforskydninger læses som forvaltninger af en slags kønspolitisk hyperliberalisme, hvori kønnet og sexualiteten fremstår snarere som et valg end som en ordre - og som noget, der kan varieres for at tilpasses en kontekstuel genkendelighed 9. Der opstår således en dialektik mellem at på den ene side lade sig producere af sine omgivelser og på den anden side aktivt konstruere en identitet, der sam- eller modspiller med de forestillinger som omverdenen fodrer en med, og i dette tilfælde yderligere forholde sig til en kontekstuel ramme, der rummer og præmierer positioneringer, som ikke passerer i det øvrige samfunds strikse og normerende regler. Om dette siger Lo: Jag hade aldrig innan befunnit mig i ett sammanhang, där det var någon som ens tänkte på att ifrågasätta eller problematisera heterosexualiteten. Det hade liksom aldrig funnits som möjlighet att man skulle kunna vara något annat (...) och så 9 Dette begreb er en videreudvikling af Butlers begreb cultural intelligibility og Søndergaards kulturel genkendelighed. Med kontextuel genkendelighed forstås lokale og partikulære og bevægelige fortolkningsrammer for det som skal genkendes og accepteres. Staunæs, 2004:66

5 hamnar jag där, där ingen verkar se poängen med heterosexualitet och där alla verkar vara queera på olika sätt [...] Det är väl klart att man börjar fundera över sin egen position...?. Af citatet fremgår det, at Lo sætter lighedstegn mellem at havne i en sammenhæng, hvor heterosexualiteten ikke er privilegeret norm og at sætte spørgsmålstegn ved sin egen sexualitet og praktik. At alle på genusstudierne (i modsætning til Lo s øvrige omgivning) lod til at være queer og uinteresserede af heterosexualitet, gjorde at Lo oplevede et behov for at kritisk granske sine egne sexualitetspositioneringer. Genforhandlingen gav en erkendelse af, at der var...massor av [sexuelle] möjligheter jag inte hade haft innan, bara på grund av den totala heterosexuella dominansen i de sammanhang jag vistades i då Det ikke-heteronormative studiemiljø omkring genusvetenskapen var med andre ord en særlig vigtig betingelse for at muliggøre begærsforskydningen for Lo. Her fik hen en mulighed for at se en sprække i det heterosexuelle hegemoni hen ellers befandt sig i og en kontext hvori flydende eller forskudt begær var en emanciperende mulighed frem for en afvigelse. Den forventede emancipering Men hvad indebærer emancipation egentlig i den kontext som mine informanter befinder sig i og hvordan formidles denne definition mellem studenterne? I mit materiale finder jeg flere indikationer på hvordan informanterne oplever at man bør være som genusstudent. Ann- Marie, som er 32 år og har læst 2,5 terminer siger f.eks.: Det handlar ju om att på något sätt använda den kunskap vi fick på ett destabiliserande sätt. Och teorin var liksom aldrig nog. Man skulle också känna det själv rent fysiskt i sin lust och sexualitet. Så kände jag att det var både bland eleverna och lärarna.. Eli, som før definerede sig som lesbisk, men nu kalder sig queertrans, siger: Det var ju, nej, det ÄR ju uppenbart mera subversivt att vara genderfucker än att vara heterotjej. Och det kändes som att alla visste och förstod det redan från första dagen. Emily, som i dag kalder sig queerflata beskriver samme fænomen som Eli, men fra heterotjejens synsvinkel: Det er klart, att man inte kände sig särskilt subversiv och emanciperad när man satt där och var typ bi-curious fast aldrig hade vågat göra något åt det. Det var nästan skamligt... Det var som att hon [læreren] bara kastade en blick på min oqueera frisyr och direkt kunde se hur jag satt kvar i heteronormativa genusförställningar... I disse tre fortællinger ligestilles destabilisering, emancipation og subversivitet med at indtage en (samfundsmæssigt) normafvigende position og udleve eller gøre noget ved den. Eli beskriver, at queernormen er så selvfølgelig og internaliseret i studiemiljøet at ingen behøver at formidle den til de nye studerende de forstår det allerede fra første dag. Ann-Marie peger på at det ikke er nok at forstå teorierne de skal også udleves - og Emily beskriver, at hun

6 følte, at hun næsten måtte skamme sig over ikke at have nogle homosexuelle erfaringer. Disse fortællingerne skaber tilsammen et billede af genusstudierne som en ikkenormativ kontext, som på den ene side muliggør begærsforskydninger i et heteronormativt og sexualessentialistisk samfund. Men på den anden side indikerer de samtidigt, at der både fra lærerne og internt blandt de studerende kan ligge en underliggende forventning om (og præmiering af) at denne mulighed udnyttes. Den kommer til udtryk i dels nogle udefinerede hints fra underviserne og dels i en stolthed og glæde over at kunne fortælle sine studiekammerater om ikke-normative sexuelle aktiviteter. Tomas, som var heterosexuel, når han begyndte at læse genus, siger: Vi hade precis läst Butler och jag var väl ganska inne på att inget var hugget i sten, och eftersom jag hade kris med min flickvän då, så tänkte jag, att jag bannemig skulle gå ut och ligga med en kille (...) och när det väl blev av, så var jag jättestolt och otålig för att berätta för alla på Genus. 'Autenticitet' og forskydning 10 I forlængelse af dette behov for at artikulere og fremvise sine begærsforskydninger for studiekammeraterne opstår i mit materiale et interessant og paradoksalt krav om en form for 'autenticitet' blandt studenterne. Ulla siger: Vi satt ju där allihopa och höll på att lämna våra heteroförhållanden och återdefinera oss som queers på olika sätt.(...) Och då blev det på något sätt jättviktigt, att de andra kände igen en som riktig flata och förstod att man menade allvar och inte bara växlade tillbaka nästa vecka. At en gruppe mennesker som alle på forskellig vis oplever forskydninger i sine begær, sexuelle praktikker og/eller kønsidentiteter og som henviser til læsninger af blandt andre Judith Butler, som baggrunden til disse forskydninger, samtidigt stiller krav til hinanden om at være rigtige eller autentiske i de nye positioner er givetvis paradoksalt. Lo beskriver også hvordan hen... blev lite besatt av detta, att dölja alla spår av mitt heteroförflutna gentemot de andra studerande. (...) Men då var det så jätteviktigt att vara så autentisk som möjligt. Det Ulla og Lo beskriver kan forstås som en længsel efter autenticitet - eller måske nærmere: autoritet - i den nye, uvante position. Foruden at tilføre legitimitet og seriøsitet til 10 Jeg benytter her begrebet 'autenticitet', vel vidende at det er voldsomt problematisk i en Butlerinspireret og/eller poststrukturalistisk optik. Begrebet er hentet fra informanternes egne beskrivninger af sine behov for at deres begærsforskydninger skulle opfattes som reelle af frem for alt andre ikke-heterosexuelle personer. Jeg førte ikke i interviewsituationerne diskussioner med informanterne om det problematiske i begrebet, men som det fremgår senere, var flere af dem selv opmærksomme på det paradoksale i at tale om 'en autentisk begærsforskydning'.

7 begærsforskydningen overfor de øvrige studerende, så tilskriver de netop en overbevisende gestaltning af den nye ikke-heterosexuelle eller ikke-cis-mærkede position en destabiliserende og subversiv kraft. Det er når den selvvalgte, forskudte position gestaltes som 'ægte' at den ifølge informanterne får autoritet og bliver radikal og anvendbar i et paradoksalt politisk projekt, hvis mål det er, at pege på alle identiteters konstrueret- og falskhed. Men samtidigt som den forestillede (men paradoksale) 'ægthed' fremstår som er en vigtig parameter for den individuelle selvforståelse, er studenterne højst bevidste om, at de, ved at betone dette og distancere sig fra deres tidligere liv, i høj grad selv medvirker til at genskabe kategorier og opretholde dikotomier, som for eksempel Butler ville finde kritisable. Ulla siger: Det var ju helt galet det här med att man skulle vara äkta flata... det var ju aldrig ett problem förut. Men för mig handlade mycket om vara övertygande och passera, så man kändes igen av de andra då i början. Det var jätteviktigt, alltså. Ønsket om 'autenticitet' kan således læses som en strategi, hvorigennem den nye position temporært tilskrives en teoretisk set problematisk og imaginær betydning, for at denne på sigt kan ophæves og elimineres - såvel på individ- som samfundsniveau. Ullas kommentar om, at det med ægtheden aldrig var et problem før (dvs. inden Ulla begyndte at identificere sig som lesbisk) kan indikere dette. Det hun peger på, handler ikke bare om at hendes sexualitet i andres øjne kan opfattes som mere u-autentisk (dvs. konstrueret) end andre (mere ureflekterede) sexuelle positioner, men også om den heteronormativitet, som hun oplever tvinger hende til at være mere overbevisende som lesbisk end hun nogensinde behøvede være som hetero. Da var hun automatisk 'autentisk'. Det er først når hun bevæger sig udenfor normerne, at det bliver vigtigt, at kunne vise en (om end konstrueret) ægthed og at kunne sige at hun er en vis identitet. Ønsket om ægthed kan også kobles til begærsforskydningernes subversive potentialer i form af muligheden for at aktivt vælge normen og den saktionerede (homo/hetero)identitet fra i protest mod det, Warner har betegnet som en generation af stigmafobe homoseksuelle, der gennem tilpasning til og opslutning om de gældende normer søger at vaske sit stigma bort og blive tolererede af majoriteten 11. At være 'autentisk' handler for studenterne i høj grad om at genkendelig som noget radikalt anderledes end en ikke-heterosexuel person. Ulla siger: Sverige är ju ett land som präglas av välvilja och tolerans mot homosexualitet, men det är alltid till en viss gräns, som ofta handlar om det är fint att du är bög, men kom inte för nära mig. Och homosarna bara köper det och ber om ursäkt och säger att de var födda såhär! (...) 11 Warner 1993:xxvii

8 För mig är en viktig grej i allt det här att aktivt välja mitt utanförskap och vägra vara homo på normens villkor. Ullas ræsonnement går således i to sideløbende og tilsyneladende modstridige spor: den ikke-sanktionerede livsstil skal vælges, men samtidigt fremstå 'autentisk' for andre. Løsningen på dette paradoks bliver i Ullas optik en politisering af både valget og identitetspositionen. Den ikke-heterosexuelle position bliver således ifølge først subversiv, når man tager sit stigma på sig og afviser at blive...ihjälkramad som nån jävla Eva Dahlgren. Såvel begærsforskydningen som den ikke-heterosexuelle identitetsposition udgør på dette vis ikke bare en afvisning af heteronormen, men også en mulighed for at gøre op med en timid, stigmafob og essensialiserende homosexualitet, som kun eksisterer på normens vilkår og samtidigt bidrager til at udgrænse visse livsformer 12. Eli fremhæver i følgende interviewuddrag, at medfødt homosexualitet ikke kan være lige så destabiliserende for heteronormen, som en sexualitet/sexuel praktik som individet aktivt vælger. For henom er det således den selvvalgte afvigelse, der udgør forskydningernes subversive potentiale og ikke homoidentiteten som sådan: ELI:...Jag tror att många av oss som upplevde oss som typ biologiskt ickeheterosexuella innan vi började [att studera genusvetenskap] efter ett tag började känna på oss, att det vore mer radikalt att välja sina positioner själv och jag vet att vi var några på min kurs som ganska snabbt övergick i någon form av queer- eller transidentitet. Det var som att alla, även de som egentligen redan bröt mot normen, kände att de borde gå ett steg längre efter ett tag på genusvetenskapen.. LB: vad tror du att det berodde på? ELI: alltså jag tror ju att det har att göra med att man vill vara en del av revolutionen. Att springa runt och hävda att man er bio-lesbisk känns inte så fräschst om man samtidigt kallar sig socialkonstruktionist. Det var som ett uppvaknande att hamna i ett sammanhang där saker förklarades med strukturer istället för biologi, och för mig kändes det efter ett tag helt självklart att mitt lesbiska begär var lika mycket konstruktion som heterosarnas och därför känns det bättre att problematisera kategoriseringarna genom att kalla mig queer. Det får liksom mera udd då. Den følelse af ansvar og af at burde gå et skridt længere og udfordre vedtagne kategorier, teoretiserer Eli som en opfordring til at tage sit stigma på sig. Ansvaret kobles sammen med det at være en del af revolutionen mod heteropatriakatet, hvilket er noget, Eli vender tilbage til flere gange i løbet af interviewet. Det handler om at tage stilling for og aktivt praktisere en anti-essentialistisk forståelse af kønsidentitet, sexualitet og magt, ved at udfordre den biologisk-deterministiske forståelse som præger store dele af det omgivende samfund (og det lesbiske community som Eli var del af inden studierne). Kommentaren om at det får mera udd då viser, hvordan Eli anvender sin egen queeridentifikation politisk, og at den personlige 12 se også Warner 1990.

9 erfaring af at have forandret sin kønsidentitet giver tyngde i en ellers svær argumentation med et heteronormativt og biologistisk samfund. Samtalen fortsætter: LB: Men var det då ren politik för dig? Alltså jag menar, var det politiken som motiverade din förskjutning eller kom det politiska på köpet? ELI: Hm... (lång paus) alltså det är ingen enkel fråga. Jag tror att det kom på en gång. Eller jag vet faktisk inte. Alltså det kanske började som en politisk grej att man började ifrågasätta sig själv och sina självklarheter mera, men det går nog inte riktigt att skilja åt. För det gick ju väldigt snabbt från flum-90-tals-urkvinna-lesbisk med lila klänning och skinntofflor till att jag bytte stil, blev kär i en annan transperson, slutade vara kvinna och liksom själv önskade att leva polygamt. Så det är svårt att säga om det var politik det hela, för jag känner ju såhär nu. Och nu kan jag ju till och med tycka lite synd om mina gamla urlesbiankompisar ibland för att de inte förstått. Och även om det skulle vara politiken som drog mig hit så har jag ju mina känslor och min sexuella preferens nu och den känns ju lika äkta [markerar citationstecken med fingrarna] som allt annat jag känt. Eli sammenkobler tydeligt sine individuelle erfaringer til et revolutionært politisk mål. Forskydningerne af begær og kønsidentitet handler dels om at udleve en politik, dels om at forvalte en teoretisk indsigt og dels om at følge reelle kropslige følelser og begær. Men i rækkefølgen kommer politikken først. Vigtigheden af de politiske implikationer som en forandret kønsidentitet og begærsretning kan give, medfører, at Elis medfødte lesbiske identitet efter teoretiske indsigter hurtigt afskrives til fordel for en identitet som polygam transperson. Og oplevelsen af, at begæret og kønsidentiteten er ægte, men også samtidigt politisk motiverede udgør i Elis ræsonnement en paradoksal indikation på, at teorierne om sociale kategoriers plasticitet og formbarhed holder. Genusvetenskapens teoretiske indsigter har således givet Eli og det andre studenter helt nye muligheder for at politisere sin livsform og anvende denne kropslige og teoretiske erfaring subversivt for at udfordre et cis- og heteronormativt samfund. Afslutningsvis Sammenfatningsvis kan studenternes (politiske) teoretiseringer af sine begærsforskydninger læses som deres personlige og oplevelsesfunderede argumenter i en politisk debat om hvor og hvordan sexualitet og begær konstrueres, ligesom det er en måde for de studerende at tage ansvar for sine teoretiske indsigter og gøre sit i kampen mod heteonormen. En subversiv, begærsdriven praktik og revolutionær strategi for at udfordre og destabilisere et givet eller generelt (hetero)hegemoni og i forlængelse heraf forandre (sin nære) verden, helt enkelt. Men forskydningen må samtidigt også læses som en reaktion på at befinde sig i et en kontext, der karakteriseres af en radikalt anderledes sexualnorm end den, som præger resten af

10 samfundet. Dermed bliver forandringen både et oprør udad, men samtidig også en tilpasning indad til den gruppe som de opfatter sig tilhøre, og til de normer, der gælder her. Man kan således på den ene side se genusstudierne som et frirum og ikkenormativ kontext, som muliggør begærsforskydninger i et heteronormativt og sexualessentialistisk samfund. Men spørgsmålet som følger er, hvorledes genusstudierne forvalter dette ansvar. Mit materiale tyder på, at genusstudierne yder en massiv indflydelse på de studerende og det er vigtigt at underviserne er sig sit ansvar bevidst. En af de måder, hvorpå denne massive indflydelse kommer til udtryk er i studenternes i samtaler om hvad en god genusstudent er. I materialet tegner der sig nogle interessante grænsedragninger for hvad der ifølge mine informanter konstituerer en vellykket genusstudent. Forudsætningen for dette synes at være, at studenten bliver emanciperet og tager ansvar for at forvalte sin kundskab. Det indebærer at acceptere nogle i gruppen allerede fastsatte rammer for hvad og hvilke praktikker som anses destabiliserende og forvalte et flexibelt begær og kønsidentitet i forhold til disse rammer. Således ser det ud som om en emanciperet student bør tage konsekvensen af en queerteoretisk forståelse, og praktisere og identificere sig med en ikke-hetero-, ikke-cis- eller ikkevaniljenormativ begærsretning og/eller sexualpraktik. Identifikationen bør på den ene side være teoretisk og politisk funderet, men forventes på den anden side samtidigt begrundes i en vis form for 'autenticitet' og oplevet fysisk lyst til netop denne praktik. Der er altså ifølge mit materiale stærke normerende processer på spil mellem eleverne og i relationen mellem lærere og elever i det genusvetenskabelige miljø og implikationerne af disse normer er vigtige at tage alvorligt. Samtidigt må spørgsmålet om hvem, der egentlig sidder på fortolkningsretten altid være nærværende når disse implikationer diskuteres. Det er givet, at alle tilnærmelser til indoktrinering af begærsretninger eller kønsidentiteter er højst problematiske, men det er også vigtigt at se, at genusstudierne blot er en lille dråbe i det øvrige samfunds massive heterohav, som vi alle befinder os i og indoktrineres af. Derfor er det mig magtpålæggende at betone, at mine informanter absolut ikke kan siges, at være viljeløse ofre for de betingelser, de udsættes for på genusvetenskapen. Derimod kan man måske sige, at studiet stillede dem overfor spørgsmål og normer, som de selv besluttede, at begærsforskydningen var et rationelt svar på.

11 Summary This article investigates the phenomenon of 'shifts in desire' amongst students of gender studies at five universities in Sweden. Taking its starting point in a fascination of the subversive political potential of challenging the predominant discourse of sexual essentialism it examines which aspects of gender studies my informants attach importance to when relating them to their shifts in desire. The investigation builds on a survey conducted by the author 2007, which revealed that shifts in desire, sexual practices and/or gender identities are relatively common amongst gender studies students. Building on these results the article examines how the 'shifts' are perceived and explained theoretically and politically by the students. The analysis reveals that it is a combination of subversive potential, the norm divergence in the curriculum as well as the 'non-heteronormative' context of gender studies that facilitates the students 'shifts in desire'.

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne.

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0067 Klageren: XX Linköping, Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Ankenævnets

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for forevisning af ugyldigt JoJo-kort, idet kvittering for betalingen manglede.

Kontrolafgift på 750 kr. for forevisning af ugyldigt JoJo-kort, idet kvittering for betalingen manglede. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0306 Klageren: XX Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVRnummer: 21263834 Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750

Læs mere

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska Lyckönskningar : Giftermål Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillyke og varme ønsker til jer begge to på jeres bryllupsdag.

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 Nødebo Nimbus Klub Nødebo Nimbus Klub er en af de gamle lokalklubber for Nimbus i Danmark, startet i 1976 som en gruppe af MC-ejere med interesse for den dansk producerede

Læs mere

evejledning vejledning i det virtuelle rum

evejledning vejledning i det virtuelle rum evejledning vejledning i det virtuelle rum 11. April 2011 2 Hvad er evejledning? Et landsdækkende vejledningstilbud med lang åbningstid! Anvender udelukkende digitale medier i kontakten med de vejledningssøgende

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

larsson från evaluator. och fritidspedagog på Fjälkinge skola, fullfjädrade utan kommer att utvecklas tillsammans med oss.

larsson från evaluator. och fritidspedagog på Fjälkinge skola, fullfjädrade utan kommer att utvecklas tillsammans med oss. Samtalsledarna samlade utanför Bäckaskogs slott. Samtaleledere samlet udenfor Bäckaskogs Slot. Udviklet Utvecklad kommunikation kommunikation og bedre trivsel och bättre trivsel og bedre møde och bemötande

Læs mere

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling?

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Mette Andresen er leder af NAVIMAT, Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik, i Danmark. www.navimat.dk Inledning I selve foredraget på Biennalen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Sex det er når du boller

Sex det er når du boller Lunds universitet GNVK01Genusvetenskap: Kandidatkurs Centrum för Genusvetenskap Maj 2012 Vejleder: Lena Karlsson Sex det er når du boller Normer omkring køn og seksualitet i seksualundervisning Bacheloropgave

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Etik i markedsanalyse via Sociale Medier

Etik i markedsanalyse via Sociale Medier Etik i markedsanalyse via Sociale Medier IDÉ OG GENNEMFØRELSE SKISMA? Traditionel MR...a solution to a lack of information fokusgrupper f2f telefon (CATI) mystery shopping pen & paper etnografi offline

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN

ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN 1) Velkommen a. En Lille navne leg 2) Dagsorden godkendes 3) Referater godkendes a. Referat fra NSK ordinærmøde sept 2012 i København b.

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Kom godt i gang. Tilslutninger

Kom godt i gang. Tilslutninger Quick Guide Kom godt i gang Tillykke med købet af Deres nye Clint DC1 kabel TV boks. Følgende tekst er ment som en hurtig guide så De nemt og hurtigt kan komme i gang med at benytte Deres boks. For yderligere

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Inom svenskundervisningen arbetar många

Inom svenskundervisningen arbetar många Processarbete i matematik en inledning Inom svenskundervisningen arbetar många lärare med skrivprocessen. För denna har det under lång tid funnits en väl utarbetad metodik och en stor del av eleverna är

Læs mere

Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste

Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste Fredag 22. august kl. 9 10.30 Sektionsmøde Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste (Se siderne 243-260 i Bind I) Referent:

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

HISTORISK TIDSKRIFT (Sweden) 127:1 2007

HISTORISK TIDSKRIFT (Sweden) 127:1 2007 HISTORISK TIDSKRIFT (Sweden) 127:1 2007 Afvigende begär Sara Edenheim, Begärets lagar: moderna statliga utredningar och heteronormativitetens genealogi, diss., Eslöv: Symposion 2005. 283 s. (Summary in

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING. Måla ansikten Mal ansigter

VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING. Måla ansikten Mal ansigter VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING Måla ansikten Mal ansigter 600309 Måla ansikten Mal ansigter SE Du kan enkelt måla ansikten på vaddkulor, träkulor och knappformar med pennor eller pensel och hobbyfärger.

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner Poker-sæt med 500 chips Spillevejledning Poker set med 500 marker Instruktioner Tak, fordi du valgte at købe vort produkt. Læs denne vejledning grundigt igennem, før poker-sættet bruges første gang. Gem

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

ORESUND Electric Car Rally 2011

ORESUND Electric Car Rally 2011 THE EUROPEAN UNION The European Regional Development Fund ORESUND Electric Car Rally 2011 København - Helsingborg - Malmö - København 10-11 september 2011 Book den 10.-11. september nu! Velkommen til en

Læs mere

Torsdag den 23. august 1990 kl. 14:00 Sektionsmøde. Franchising. Referat: Del I, s. 387. Debatleder: Departementschef Poul Lundbæk Andersen, Danmark

Torsdag den 23. august 1990 kl. 14:00 Sektionsmøde. Franchising. Referat: Del I, s. 387. Debatleder: Departementschef Poul Lundbæk Andersen, Danmark Torsdag den 23. august 1990 kl. 14:00 Sektionsmøde Franchising Referat: Del I, s. 387. Debatleder: Departementschef Poul Lundbæk Andersen, Danmark 400 Talere: Debatlederen, departementschef Poul Lundbæk

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Du kan även få vattenpassen i 120+, och 180+ som har sina fördelar både vid golvläggning och vid tak läggning.

Du kan även få vattenpassen i 120+, och 180+ som har sina fördelar både vid golvläggning och vid tak läggning. True blue är 100 % korrekt, bubblan är mycket tydligare än normalt. Själva vattenpasset är byggd i kraftig aluminiumprofil och har stora handtag så att den passar bra i handen. Det har genomförts tester

Læs mere

1 bro 2 nationer 3 Races

1 bro 2 nationer 3 Races 1 bro 2 nationer 3 Races 5:e och 6:e juni 6. juni Live 5.- 6. juni 2010 10 år med öresundsbron firas även under bron 1. Juli 2010 firar Öresundsbron 10-årsjubileum. Av den anledningen har Malmö utmanat

Læs mere

Bo och förvalta i Norden:

Bo och förvalta i Norden: Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer 2014-02-27 Inbjudan till NBO Workshop 26-27 mars 2014 i Köpenhamn Bo och förvalta i Norden: Områdesutveckling och stadsförnyelse Med projektet

Læs mere

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison - Ph.d., Lektor CBS - rennisonresearch@gmail.com

POLYFON LEDELSE. Fra krydspres til kreativ polyfoni. Betina W. Rennison - Ph.d., Lektor CBS - rennisonresearch@gmail.com 1 POLYFON LEDELSE 2 Fra krydspres til kreativ polyfoni Betina W. Rennison - Ph.d., Lektor CBS - rennisonresearch@gmail.com EKSEMPEL TIL EFTERTANKE 1 Fertilitetsbehandling af mentalt handikappet kvinde

Læs mere

Den forsvundne mand. - om køn, dialog og ligeværdighed.

Den forsvundne mand. - om køn, dialog og ligeværdighed. Den forsvundne mand - om køn, dialog og ligeværdighed. Der findes menneskelige problemer og der findes specifikke kvindeproblemer, men der findes ikke tilsvarende specifikt og nuanceret beskrevne mandeproblemer.

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Arkitektonisk kulturarv en mangfoldig sandhed Udvalgte chartre problematiseret i et poststrukturalistisk perspektiv.

Arkitektonisk kulturarv en mangfoldig sandhed Udvalgte chartre problematiseret i et poststrukturalistisk perspektiv. Arkitektonisk kulturarv en mangfoldig sandhed Udvalgte chartre problematiseret i et poststrukturalistisk perspektiv. Forelæsningens disposition DEL I En teoretisk og filosofisk refleksionsplatform om det

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Bra design har alltid handlat om tidlösa produkter som har en känsla av kvalitet.

Bra design har alltid handlat om tidlösa produkter som har en känsla av kvalitet. MARC NEWSON FOR Bra design har alltid handlat om tidlösa produkter som har en känsla av kvalitet. Godt design har altid handlet om tidsløse produkter... som har en følelse af kvalitet. MARC NEWSON SMEG-INTE

Læs mere

Kønskategorien i standardiserede undersøgelser

Kønskategorien i standardiserede undersøgelser Kønskategorien i standardiserede undersøgelser Bonnie Vittrup, cand.pæd.didak. & videnskabelig assistent, 2013 Data som kreata Data siger noget, men de er aldrig bare passive givne, oprindelige størrelser,

Læs mere

Kulturforståelse B hohhx2f Ewa Schlünssen

Kulturforståelse B hohhx2f Ewa Schlünssen Kulturforståelse B hohhx2f Ewa Schlünssen Termin juni 2012 Institution ZBC Uddannelse HHX Fag og niveau Kulturforståelse, B Lærere Ewa Schlunssen Hold Kulturforståelse hh2f Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Strategi for. kundeanmeldelser

Strategi for. kundeanmeldelser Strategi for kundeanmeldelser Bliv ikke straffet Du må ikke belønne dine kunder for at skrive en anmeldelse. Ingen rabat, ingen gaver, ingen special treatment. Du må kun tilskynde kunden til at anmelde.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1

Ressourcer og demokratisk deltagelse Semesterprojekt efterår 2013 19-12-2013 Gruppe 18 hus 19.1 Indhold Bilag 1 tabel: foreningsmedlemsskaber, aktivitetsformer og politisk effektivitetsfølelse: Goul Andersen,2004 s. 94 Tabel 4.2... 2 Bilag 2 tabel: sofavælgere: Goul Andersen,2004 s. 85 Tabel 5.6...

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Danskerne: Vi vil have flere kys og kram i hverdagen.

Danskerne: Vi vil have flere kys og kram i hverdagen. Analyseresultater VALENTINSDAG 2014 Følgende resultater er baseret på en undersøgelse gennemført af analyseinstituttet YouGov for Anthon Berg. Der er i alt gennem- ført 1505 CAWI- interview med danskere

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere