1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49"

Transkript

1 Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 4 Farmakologisk behandling af type 2-diabetes 63 5 Kirurgisk behandling af type 2-diabetes 77 6 Type 2-diabetes og hjertekarsygdom 81 7 Type 2-diabetiske komplikationer 89 8 Den diabetiske fod 95 9 Diabetisk neuropati og erektil dysfunktion Sygdomme associeret med type 2-diabetes Sociale forhold og kørekort Organisation af behandlingen af type 2-diabetes i Danmark 121 Stikordsregister 127 Diabetes 2.indd :45:06

2 Diabetes 2.indd :45:06

3 Forord I 2010 udgav FADL s Forlag en dansk oversættelse af den engelske håndbog i diabetes ABC of Diabetes. Det var en kort, let tilgængelig og opdateret oversigt over diabetessygdommene og deres behandling. Så hvorfor allerede nu en ny håndbog om diabetes? I løbet af de ganske få år siden 2010 er der sket en eksplosiv udvikling i antallet af patienter med diabetes specielt type 2-diabetes. Herudover er der vundet betydelige forskningsmæssige landvindinger inden for forståelsen af den humane glukosemetabolisme og patofysiologien ved type 2-diabetes. Og takket være denne nye viden er der udviklet ny medicin til behandling af type 2-diabetes. Der er derfor også væsentlige ændringer i den medicinske behandling af type 2-diabetes og måden, hvorpå behandlingen organiseres i sundhedsvæsenet. På den baggrund mener vi, at der mangler en opdateret håndbog, der alene sætter fokus på den største gruppe af patienter med diabetes, nemlig patienter med type 2-diabetes. Vores målsætning har været, at bogen skulle være kortfattet, let tilgængelig og opdateret på alle relevante områder uden at blive overfladisk. Vi har prioriteret, at bogen skulle omfatte en beskrivelse af de seneste videnskabelige landvindinger, alle facetter af den moderne screening for og behandling af type 2-diabetes samt give praktiske anvendelige oplysninger relevante for de sundhedsprofessionelle, der er i kontakt med patienterne i det daglige arbejde. I skriveprocessen har vi tænkt på, at både lægen og kliniksygeplejersken i almen praksis, speciallægen i praksis såvel som på hospitalet, den yngre læge og den medicinstuderende med interesse for diabetes, samt diabetessygeplejersken og selvfølgelig den interesserede patient skulle få udbytte af bogen. Professor, dr.med. Sten Madsbad takkes for kritisk gennemlæsning af manuskriptet og gode råd. God læselyst! Forlaget og forfatterne forord 7 Diabetes 2.indd :45:06

4 Diabetes 2.indd :45:06

5 Indledning 1 Når man for år siden talte om sukkersyge, mente man en labil sygdom hos børn og unge, som krævede behandling med insulin. Det var imidlertid allerede dengang velkendt, at ældre og overvægtige kunne udvikle en stabil, mild sukkersyge, som i folkemunde blev kaldt gammelmands-sukkersyge. Siden har denne opfattelse ændret sig fuldstændigt. Sygdommen, som fortrinsvis ses hos børn og unge, kalder vi nu type 1-diabetes. Den skyldes en autoimmun destruktion af de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen, og den moderne behandling er insulinpumper eller flere daglige insulininjektioner. Gammelmands-sukkersyge kaldes nu type 2-diabetes, som overordnet betragtes som en multifaktoriel sygdom, der udvikles hos prædisponerede individer med en uhensigsmæssig livsstil. Den forekommer hovedsageligt i den ældre og/eller overvægtige del af befolkningen, men er faktisk også diagnosticeret hos enkelte overvægtige danske børn i skolealderen. Forekomsten af type 2-diabetes er steget markant over de seneste 30 år, således at mere end 5 % af den danske befolkning nu har sygdommen. Vi ved nu, at patienter med type 2-diabetes udvikler de samme senfølger som patienter med type 1-diabetes, hvorfor en tidlig diagnostik og behandling samt livslang opfølgning er essentiel. I takt med denne udvikling er den videnskabelige viden om type 2-diabetes og antallet af behandlingsmuligheder steget markant, hvorfor patienter med type 2-diabetes nu lever betydeligt længere end tidligere, og på trods af stor kompleksitet i patientpopulationen er der en historisk enighed blandt sundhedsprofessionelle om behandlingsprincipperne. Denne spændende udvikling og kompleksiteten i behandlingen har været incitamentet til at skrive denne opdaterede bog om type 2-diabetes. Alle relevante aspekter er forsøgt medtaget, lige fra de sidste nye videnskabelige landvindinger til praktiske råd i behandlingen. Bogen indledes med en beskrivelse af den moderne diagnostik af diabetes efterfulgt af en uddybning af den ovenfor anførte klassifikation af diabetessygdommen 1 Indledning 9 Diabetes 2.indd :45:06

6 i type 1 og type 2 samt andre mere sjældne former. Herefter gennemgås omfanget af og baggrunden for den stærkt stigende forekomst af type 2-diabetes ( diabetesepidemien ) og den forbedrede prognose ved sygdommen. Efterfølgende gennemgår bogen det normale glukosestofskifte og de komplekse ændringer, der ses ved type 2-diabetes. Dernæst behandlingen, først livsstilsinterventionen og derefter den farmakologiske behandling af det høje blodsukker hyperglykæmien. Den tætte sammenhæng mellem type 2-diabetes, blodtryksforhøjelse og ændringer i fedtstofskiftet samt den deraf følgende øgede risiko for hjertekarsygdom er emnet for det efterfølgende afsnit. Herefter omtales de klassiske diabetiske komplikationer og deres behandling, det vil sige øjensygdom (retinopati), nyresygdom (nefropati), de diabetiske fodproblemer samt de forskelligartede problemer som følge af neuropati (nervebetændelse). En række sygdomme og tilstande er associeret til type 2-diabetes. Beskrivelsen af disse er samlet i et specielt afsnit efterfølgende. Til sidst indeholder bogen afsnit om de specielle sociale forhold ved type 2-diabetes, de særlige kørekortregler samt et afsnit om organiseringen af diabetesbehandlingen i Danmark. Definition og diagnostik af diabetes Diabetes mellitus er oprindeligt defineret ud fra en samtidig forekomst af hyppig vandladning og sukker (glukose) i urinen (fra latin: diabetes = løbe igennem; mellitus = sødt/honning), men med muligheden for at måle blodglukose blev definitionen baseret på et højere glukoseniveau i blodet end normalt. Den moderne definition af diabetes omfatter en række sygdomme med ændringer i glukosemetabolismen medførende kronisk forhøjet glukoseniveau i blodet og en deraf følgende risiko for udvikling af specifikke komplikationer. Den af World Health Organisation (WHO) vedtagne definition på diabetes har indtil 2012 været baseret på store befolkningsundersøgelser af sammenhængen mellem enten et fastende plasmaglukose (FPG) 7,0 mmol/l (målt på to af hinanden uafhængige dage) eller et plasmaglukose (PG) 2 timer efter indtagelse af 75 g glukose 11,1 mmol/l (en oral glukosetolerancetest, OGTT) og en risiko for fremkomst af diabetisk øjensygdom. Siden 2012 har der været enighed blandt eksperter på verdensplan om, at diagnosen diabetes skal baseres på en måling af langtidsblodglukose dvs. A 1c -fraktionen af hæmoglobin ( ) i blodet. Således er 48 mmol/mol ( 6,5 %) grænsen for diabetes (tabel 1.1). Under dannelsen af erytrocytterne bindes glukose til hæmoglobinet i tiltagende grad med stigende glukoseniveau (glykosylering), og mængden af bundet glukose fastholdes, så længe erytrocytten cirkulerer. Dermed kan man benytte til at estimere det gennemsnitlige blodglukoseniveau (8)-12 uger tilbage (medmindre erytrocytlevetiden er påvirket som eksempelvis ved anæmi, graviditet og nyresygdom). I forbindelse med beslutningen om 10 Type 2-diabetes Diabetes 2.indd :45:06

7 Tabel 1.1. Sammenhængen mellem (mmol/mol) og gennemsnitsblodglukose samt den gamle enhed for (%). Diabetesdiagnosen er baseret på 48 mmol/mol. Omregning mellem de forskellige mål for blodglukoseniveauet (mmol/mol) Gennemsnitlig blodglukose (mmol/l) 5,4 7,0 7,7 8,5 9,3 10,1 10,9 11,7 12,5 13,3 14,1 14,9 15,7 16,5 (%) (gammel enhed) 5,0 6,0 6,5 7,0 7,5 8,0 8,5 9, ,0 10,5 11,0 11,5 12,0 at anbefale -målingen i diagnostikken har analysen undergået en international standardisering, og samtidig er enheden ændret fra % til mmol/mol. Sammenhængen mellem nye og gamle enheder og det tilsvarende gennemsnitsglukose ses i tabel 1.1. Diagnostikken af diabetes ved hjælp af FPG har været behæftet med en usikkerhed, som undgås ved at anvende. Selve blodglukosemålingen er behæftet med usikkerhed, og herudover er det ofte sket, at en i øvrigt korrekt udført FPG-måling > 7 mmol/l ikke er blevet gentaget som anbefalet. En række faktorer som fysisk aktivitet, kulhydratindtagelse, lægemidler samt en række lidelser, der stresser kroppen, som infektion, tromboemboli m.m., kan endvidere have forbigående indvirkning på glukoseniveauet. Diagnostik af diabetes ved hjælp af OGTT er tids- og ressourcekrævende og er desuden påvirkelig af de samme faktorer. Det er velkendt, at man i de tidlige stadier af type 2-diabetes kan opfylde de diagnostiske kriterier for type 2-diabetes ved måling af FPG, men ikke ved OGTT, samt omvendt. Denne diskrepans skyldes sandsynligvis, at forskellige undergrupper af type 2-diabetes reagerer forskelligt i relation til de to test (fx overvægtige vs. normalvægtige og kort sygdomsvarighed vs. lang sygdomsvarighed). Tilsvarende vil man for fremtiden en sjælden gang kunne møde personer, der har diabetes ud fra, men ikke ud fra FPG og noget hyppigere det modsatte (figur 1.1). Dermed kan diabetesdiagnosen hos personer, der i de senere år har fået stillet diagnosen med FPG, blive usikker især hvis diæt- og motionsråd er blevet fulgt i relation til. Det er et problem, man må acceptere i en overgangfase. 1 Indledning 11 Diabetes 2.indd :45:06

8 FPG OGTT HbA1c Figur 1.1. Diabetesdiagnosen baseret på, fasteplasmaglukose (FPG) og oral glukosetolerancetest (OGTT) Man må tænke på som beskrevet i afsnittet om prædiabetes sidst i dette kapitel at både FPG, 2-timers blodglukose ved OGTT og højt i normalområdet næppe vil give anledning til medikamentel antidiabetisk behandling, men altid bør give anledning til fokus på og eventuel behandling af andre ledsagende risikofaktorer som hypertension og dyslipidæmi samt årlig screening for diabetes. Efterlever man denne proaktive håndtering af personer med prædiabetes (dvs. risikoscoring) (se afsnittet om prædiabetes sidst i dette kapitel), er det vurderingen, at den nye diagnostiske strategi med hovedvægt på vil forbedre en rettidig behandlingsindsats over for de rette personer. Befolkningsscreening for type 2-diabetes? Med den stigende prævalens af type 2-diabetes i Danmark (se nedenfor) diskuteres det løbende, om man skal gennemføre befolkningsscreening, eller om man skal fastholde anbefalingen fra den medicinske teknologivurdering fra 2003 om screening af risikogrupper ( Type 2-diabetes. Sundhedsstyrelsen, Medicinsk Teknologivurdering 2003; 5(1)). Ud over en høj sensitivitet og specificitet af en given screeningsmetode bør den ved positivt resultat ideelt set medføre behandling og være af prognostisk betydning for personen. Denne problemstilling er blevet adresseret i Addition-studiet, hvor et spørgeskema tilsendt årige var første trin i screeningen efterfulgt af en glukose- og 12 Type 2-diabetes Diabetes 2.indd :45:06

9 Boks 1.1 Strategi for diagnosticeringen af type 2-diabetes (2012) er følgende (prioriteret rækkefølge): 1 Påvisning af 48 mmol/mol (6,5 %) 2 Påvisning af (fastende eller ikke-fastende) venøs plasmaglukose (PG) 11,1 mmol/l og klassiske symptomer (polyuri, polydipsi, uforklaret vægttab og/eller gentagne infektioner) 3 Påvisning af venøs fasteplasmaglukose (FPG) 7,0 mmol/l 4 2-timers venøs PG 11,1 mmol/l efter oral glukosetolerancetest (OGTT). Ad punkt 1 og 3: Hvis der ikke er symptomer på diabetes, skal diagnosen bekræftes ved ny måling med anvendelse af samme test. Alternativt kan diagnosen stilles, hvis både PG og er forhøjet, jf. ovenstående grænser. I grænsezonen kan samtidig måling af PG og give modstridende resultater (især PG > 7 mmol/l og normalt ). højt i normalområdet er ledsaget af tiltagende risiko for udvikling af diabetes samt øget risiko for hjertekarsygdom. kan ikke anvendes til at stille diagnosen gestationel diabetes (brug OGTT). til diagnostik af diabetes med pludselig sygdomsdebut (brug PG). ved visse medicinske tilstande, som medfører, at -måling kan give falsk for lav værdi. Det gælder tilstande, som påvirker erytrocytternes levetid, fx anæmi, blodtransfusion, kronisk nyresvigt og ved genetisk betingede forandringer i hæmoglobinets opbygning. Glukosemåling anbefales fortsat som screening ved akutte indlæggelser og præoperativt, hvis diabetesstatus er ukendt. en -måling. Alle med glukose 5,5 mmol/l og/eller > 40 mmol/mol (5,8 %) blev tilbudt supplerende FPG og OGTT og blev efterfølgende randomiseret til livsstilsintervention og tidlig farmakologisk behandling af alle risikofaktorer eller til en kontrolgruppe, der fik vanlig behandling. Metoden identificerede flere tilfælde af uerkendt diabetes, og selvom der ikke var en signifikant effekt af interventionen, er vurderingen, at man fortsat bør anbefale en systematisk screening baseret på en risikoscoring og, som det er besluttet, med en måling af. Kontrolgruppen havde en uventet lav fremkomst af hjertekarsygdom og var velbehandlede, hvilket måske kan tilskrives effekt af deltagelse i studiet. Et forslag til strategi for screeningen for type 2-diabetes i primærsektoren kan findes i Retningslinjer for type 2-diabetes udarbejdet af Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Tilstedeværelsen af følgende faktorer/ sygdomme er bestemmende for, hvilke personer der bør screenes for type 2-diabetes mindst én gang årligt: Hjertekarsygdom Hypertension Dyslipidæmi Familiær disposition til diabetes Tidligere gestationel diabetes Etnisk disposition (generelt har ikkekaukasere større risiko end kaukasere) Behandling med diabetesfremkaldende lægemidler Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) To eller flere af følgende: Overvægt (body mass index (BMI) > 25 kg/m 2 ) Høj alder Lav fysisk aktivitet 1 Indledning 13 Diabetes 2.indd :45:06

10 Familiær disposition til tidlig (debut før 50-års-alderen) hjertekarsygdom Mikroalbuminuri. Ud over dette er der en række andre lidelser, som ofte er ledsaget af eller ledsager type 2-diabetes: Arthritis urica Erektil dysfunktion Morbus Cushing Akromegali. Klassifikation af diabetes Oprindelig var klassifikationen af diabetes aldersbestemt (enten ungdoms- eller aldersdiabetes), og senere har man anvendt behandlingen som klassifikation (inddelt i insulinafhængig (IDDM = insulin-dependent diabetes mellitus) og insulinuafhængig diabetes (NIDDM = insulin-independent diabetes mellitus)). Selvom man nu i en årrække har anvendt patogenesen i klassifikationen, indgår IDDM og NIDDM stadig i ICD-diagnose-kodningen, hvilket af mange grunde ikke er hensigtsmæssigt. Den klassiske fejlkodning opstår, når patienter med type 2-diabetes sættes i insulinbehandling, og man fejlagtigt ændrer diagnosen fra NID- DM til IDDM. Disse problemer har besværliggjort epidemiologisk forskning baseret på kodningen. Klassifikationen baseret på patogenesen af diabetes er følgende: Type 1-diabetes Karakteriseret ved betacelledestruktion, der normalt medfører absolut insulinmangel, kan enten være autoimmun (påviselige antistoffer) eller idiopatisk. Type 2-diabetes Patogenesen strækker sig fra insulinresistens som dominerende faktor med relativ insulinmangel til nedsat insulinsekretion som dominerende faktor. Andre specifikke typer Sygdomme i den eksokrine pancreas (pancreatitis, pancreascancer, pancreatektomi) Genetiske defekter, der forringer betacellefunktionen (eksempelvis maturityonset of diabetes in the young, MODY) Led i andre endokrine sygdomme Lægemiddelinduceret diabetes (oftest steroidinduceret) Genetiske defekter i insulinvirkningen (sjældent) Visse former for immunmedieret diabetes (sjældent) Genetiske syndromer associeret med diabetes (sjældent) Gestationel diabetes (graviditetsbetinget diabetes). Der er relativt tit tvivl om diabetestypen, da man fortsat og velbegrundet bruger den kliniske præsentation som rettesnor: Stigende alder øger sandsynligheden for, at det er type 2-diabetes. Man skal tænke på de monogent arvelige typer (MODY) hos unge samt på, at type 1-diabetes kan debutere i alle aldre. Overvægt taler for type 2-diabetes. På grund af den stigende overvægt i alle aldergrupper ser vi i disse år en øget fremkomst af type 2-diabetes hos børn og unge, 14 Type 2-diabetes Diabetes 2.indd :45:06

11 men man risikerer også at fejlklassificere type 1-diabetes som type 2-diabetes hos overvægtige børn eller yngre individer. Normal-/undervægt taler for type 1-diabetes eller diabetes sekundært til pancreaslidelser. Omkring 10 % af patienterne, der klassificeres som type 2-diabetes, er ikke overvægtige. Type 1-diabetes kan hos voksne debutere langsomt (latent autoimmune diabetes in adult, LADA) og fænotypisk ligne type 2-diabetes. Nogle af disse grupper har man lidt populært kaldt type 1½-diabetes. Dette er dog misvisende, da man anamnestisk og klinisk samt på baggrund af biokemiske og genetiske analyser (se nedenfor) i langt de fleste tilfælde kan skelne mellem disse former for diabetes. Kendt pancreaslidelse, hyppigst pancreatitis, taler for sekundær diabetes, men siger i øvrigt ikke noget om, hvilken medikamentel behandling der er behov for. Man møder indimellem diabetes hos alkoholikere uden anamnese eller tegn til pancreatitis eller levercirrose, hvor der kan være tvivl om diagnosen. Begrebet silent pancreatitis er nævnt i litteraturen. Svær hyperglykæmi med symptomer som fx vægttab taler for nedsat insulinsekretion, og her bør man altid insulinbehandle primært. Ketonuri er ikke nogen god parameter til at skelne mellem diabetestyper. Indtil videre findes der ingen blodprøve eller tilgængelig gentest, der kan bekræfte, at en patient har type 2-diabetes, og man kan heller ikke undergruppere sygdommen med henblik på en mere rationel behandlingsstrategi. Det er imidlertid et stort ønske for fremtiden. Ved type 1-diabetes er der påviselige autoantistoffer hos ca. 90 %, hvor glukaminsyredekarboxylase 65 (GAD-65-autoantistof) er det mest specifikke. Ved tvivl om, hvorvidt det drejer sig om type 1-diabetes eller type 2-diabetes, bør man således måle GAD-65-autoantistoffer. Nogle steder i Danmark anbefales det, at alle nyopdagede diabetespatienter får målt autoantistoffer. Med henblik på at få et indtryk af diabetespatientens egenproduktion af diabetes kan man måle plasma-c-peptid. Plasma-Cpeptid er et estimat for egenproduktionen af insulin (ved dannelsen af insulin spaltes proinsulin i insulin og C-peptid, men en del insulin omsættes allerede ved førstepassage gennem leveren). En C-peptid-måling kan dermed hjælpe til at skelne mellem type 1-diabetes og type 2-diabetes og til at bedømme egenproduktionen af insulin ved diabetes sekundært til sygdomme i pancreas og sent i type 2-diabetes-forløbet. Grænsen for, hvornår en patient oftest er insulinkrævende, er < 0,3 nmol/l fastende og < 0,6 nmol/l 1-2 timer efter et måltid, men der er en betydelig gråzone. Faldende dødelighed og stigende prævalens af type 2-diabetes I Danmark som i resten af verden har prævalensen af type 2-diabetes været stigende i de seneste årtier. Dette relateres til vores generelle overspisning og et liv med for lidt fysisk aktivitet med en deraf følgende stigende hyppighed af overvægt. Oprindelig er dette blevet opfattet som et 1 Indledning 15 Diabetes 2.indd :45:06

12 velfærdsproblem i udelukkende den vestlige verden, hvor USA har været og fortsat er det store skræmmebillede med en jævnt stigende hyppighed af fedme og diabetes. I 2011 kunne 35 % af den voksne befolkning befolkning i USA karakteriseres som fede (BMI > 30 kg/m 2 ). Samtidig er prævalensen af diabetes fordoblet de sidste 15 år og er nu mere end 11 % blandt voksne over 20 år og 7 % af hele befolkningen. Det står nu klart, at prævalensen stiger eksplosivt i hele verden med den største stigningstakt i Sydamerika, Mellemøsten, Indien og Sydøstasien, hvor man forventer stigninger på op til 150 % fra 2000 til I Kina forventes en fordobling af prævalensen, i Australien en stigning på 90 %, i USA en stigning på 70 %, mens forventningen er, at prævalensen kun stiger 30 % i Europa. Disse tal er dog estimater og bliver fremskrevet løbende efter udviklingen. I det Nationale Diabetesregister har vi i Danmark rimelig pålidelige tal for udviklingen i prævalens, incidens og relativ dødelighed. Som det fremgår af tabel 1.2, er prævalensen af kendt diabetes fordoblet de sidste 10 år og incidensen steget med 65 %. Det glædelige er, at den relative dødelighed i samme periode er faldet, hos mænd fra 82 % til 61 % højere end baggrundbefolkningen og hos kvinder fra 70 % til 46 % højere. Disse tal kan hovedsageligt forklares med en ændring i livsstilen og en øgning i prævalensen af overvægt kombineret med en ændring i befolkningssammensætningen og en forbedret prognose ved type 2-diabetes. En forklaring på den stigende prævalens kan dog også være en ændret screeningspraksis, og det bliver interessant at se, om ændringen i den diagnostiske strategi fra fasteplasmaglukose til vil have indflydelse på denne stigende trend. Man ved ikke med sikkerhed, hvor mange danskere der har diabetes uden at vide det. Sygdommens natur gør, at man kan leve længe med diabetes uden oplagte symptomer, der gør, at man opsøger læge. Tidligere screeninger taler for, at andelen af danskere med udiagnosticeret type 2-diabetes kan være lige så stor som andelen af danskere, der har diagnosen type 2-diabetes. Andre mener, at det snarere drejer sig om 50 % flere. Dette understreger vigtigheden af, at man overvejer en intensiveret screeningsindsats. Tabel 1.2. Incidens, prævalens og relativ dødelighed for diabetes mellitus i Danmark år 2000 og 2010 (baseret på data fra Sundhedsstyrelsen, Prævalens (antal) Prævalens (%) Incidens (antal nye tilfælde) Stigning (%) Relativ dødelighed Kvinder Mænd , , ,70 1,82 65 % 1,46 1,61 Prædiabetes Uanset om man i diagnostikken af type 2-diabetes anvender FPG, OGTT eller, vil man finde en gruppe af perso- 16 Type 2-diabetes Diabetes 2.indd :45:06

13 ner, der diagnostisk ikke har diabetes, men som ligger tæt på de diabetiske grænser. Disse personer har en øget risiko for udvikling af manifest diabetes. Man taler om henholdsvis impaired glucose tolerance (IGT = 2-timers glukose (venøst) ved OGTT: 7,8-11,0 mmol/l), impaired fasting glucose (IGT = faste-venøst plasmaglukose: 6,1-6,9 mmol/l) eller højt i normalområdet ( mmol/l (6,0 til 6,4 %)). Som anført ovenfor dækker disse tilstande ikke nødvendigvis de samme personer, men fælles for dem ud over risikoen for diabetesudvikling er, at de ofte har én eller flere øvrige kardiovaskulære risikofaktorer og derfor en signifikant øget risiko for hjertekarsygdom. Ved overgangen til som primær diagnostisk metode er der på internationalt plan enighed om, at prædiabetes defineres som mmol/mol (6,0-6,4 %). Denne population har op til en 50 % øget dødelighed og en 4-5-doblet risiko for udvikling af type 2-diabetes. De bør derfor følges op med risikoscoring for hjertekarsygdom på basis af køn, alder, rygning, blodtryk og lipider i blodet samt screenes årligt for diabetes. De bør tilbydes rygeafvænning, kostråd samt fysisk træning, og eventuelle risikofaktorer bør behandles lige så intensivt som ved diabetes. Det er veldokumenteret, at et intensivt rehabiliteringsprogram med henblik på vægttab bestående af undervisning, kostvejledning og fysisk træning af personer med overvægt og prædiabetes vil reducere fremkomsten af type 2-diabetes med mere end 50 %. Supplerende læsning Use of Glycated Haemoglobin (HbA1c) in the Diagnosis of Diabetes Mellitus. Abbreviated Report of a WHO Consultation, Nationale Diabetes Register. Sundhedsstyrelsen w w.sst.d k /indberetning%20 og%20statistik/sundhedsstyrelsens%20 registre/diabetesregister.aspx 1 Indledning 17 Diabetes 2.indd :45:06

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Det 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445

Det 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445 Vi er nået til det 6. M i diabetes, som bl.a. fortæller os om, hvilken rækkefølge vi skal vælge i vores vejledning. > Det er svært at begrænse sine råd, når vi vejleder vores patienter fx i forhold til

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Anbefalinger for tværsektorielle patientforløb for mennesker med type 2-diabetes

Anbefalinger for tværsektorielle patientforløb for mennesker med type 2-diabetes Anbefalinger for tværsektorielle patientforløb for mennesker med type 2-diabetes 2016 Anbefalinger for tværsektorielle patientforløb for mennesker med type 2-diabetes Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Maturity-onset diabetes of the young (MODY) #606391

Maturity-onset diabetes of the young (MODY) #606391 Maturity-onset diabetes of the young (MODY) OMIM #606391 Maturity-onset diabetes of the young (MODY) er en klinisk og genetisk heterogen undergruppe af ikke-autoimmun diabetes (Fajans SS et al.: N Engl

Læs mere

Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre?

Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre? Diabetes i Danmark hvad siger Sundhedsstyrelsens registre? Kontaktperson: Fuldmægtig Kirsten Frederiksen lokal 6210 Baggrund Sundhedsstyrelsen udsendte i 1994 en redegørelse vedrørende diabetesbehandlingen

Læs mere

Diabetes Hvad skal man være særlig opmærksom på ifht diabetes. Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glucose) er..

Diabetes Hvad skal man være særlig opmærksom på ifht diabetes. Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glucose) er.. Diabetes Hvad skal man være særlig opmærksom på ifht diabetes blodtrykket, blodsukkeret, blodstørkning, blodstrømningen Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glucose) er.. Normalt, Øget,

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Tandlægeforeningen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Amaliegade 17 Fobs(~sst.dk

Tandlægeforeningen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Amaliegade 17 Fobs(~sst.dk ~ano~æcje ~orenin~en Sundhedsstyrelsen Tandlægeforeningen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Amaliegade 17 Fobs(~sst.dk 1256 København K Tel.: 70 25 77 11 Fax: 70 25 16 37 info@tandlaegeforeningen.dk

Læs mere

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor

Læs mere

Siemens Healthcare Diagnostics Inc. Dato: 23. april 2013. Vigtig information om DCA HbA1c reagenskit, varenummer 6162000.

Siemens Healthcare Diagnostics Inc. Dato: 23. april 2013. Vigtig information om DCA HbA1c reagenskit, varenummer 6162000. Dato: 23. april 2013 Vigtig information om DCA HbA1c reagenskit, varenummer 6162000. Siemens Healthcare Diagnostics er glade for at kunne introducere en ny anvendelse af Hæmoglobin A1c reagenset til DCA

Læs mere

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket

Læs mere

Anbefalinger for tværsektorielle patientforløb for mennesker med type 2- diabetes

Anbefalinger for tværsektorielle patientforløb for mennesker med type 2- diabetes Anbefalinger for tværsektorielle patientforløb for mennesker med type 2- diabetes Høringsudkast den 30. november 2015 Indhold 1 Introduktion 4 1.1 Baggrund og formål 4 1.2 Vidensgrundlag 4 1.3 Definitioner

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Risikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.

Risikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Risikofaktorer Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Kliniske hjertekarmanifestationer af arteriosklerose Angina pectoris (hjertekramper) Akut myokardieinfarkt (blodprop i

Læs mere

Indhold. 3. Sådan hjælper vi mennesker med diabetes 25. Diabetes fra A til Z 7. Indledning 11. Anerkendelse 13. 1. Diagnosen stilles 15

Indhold. 3. Sådan hjælper vi mennesker med diabetes 25. Diabetes fra A til Z 7. Indledning 11. Anerkendelse 13. 1. Diagnosen stilles 15 Indhold Dansk forord til Diabetes fra A til Z 7 Forord 9 Indledning 11 Anerkendelse 13 1. Diagnosen stilles 15 OVERBLIK... 15 Introduktion... 15 Forekomst af diabetes... 15 Diabetesformer... 15 Risikofaktorer

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Case 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål?

Case 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål? Case 1 55 årig mand. Ikke set i praksis i 8 år. Møder på grund af hyppig og natlig vandladning gennem 1 måneds tid. Er disponeret for adipositas og T2DM (mater). Overvægtig fra ungdommen. Aktuelt ikke

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de

Læs mere

Parodontitis og diabetes

Parodontitis og diabetes Parodontitis og diabetes CARLA C. PONTES ANDERSEN Diabetes er en metabolisk sygdom med stigende prævalens på verdensplan. Situationen i Danmark er den samme, og det anslås, at ud af 100 voksne danskere

Læs mere

Beregningsregler for Dansk Voksen Diabetes Database

Beregningsregler for Dansk Voksen Diabetes Database 1 Inklusionsdiagnoser, diabetesambulatorierne E10.0 - E10.9: Insulinkrævende sukkersyge (IDDM) (Type 1) E11.0 E11.9: Ikke insulinkrævende sukkersyge (NIDDM) (Type 2) E13.0 E13.9: Anden form for sukkersyge

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk 4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de

Læs mere

Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d.

Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d. Diabetes og hjertesygdom - en og samme sygdom? Lene Rørholm Pedersen, læge og ph.d. Effects of exercise and weight loss on insulin resistance, low-grade inflammation, dyslipidaemia and abdominal obesity

Læs mere

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009:1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

et metabolisk syndrom

et metabolisk syndrom Type 2-diabetes et metabolisk syndrom Tobak Lipider Hblc Blodtryk Vægt Fysisk aktivitet Nyrepåvikning Hjerte-kar-sygdom Dansk Selskab for lmen Medicin 2012 Type 2-diabetes et metabolisk syndrom Dansk Selskab

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 105 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 105 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 105 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Tandemact pioglitazon

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00. Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00. Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL 3 22. april 2010 kl. 9.00 12.00 Side 1 af 5 Sygepleje, sygdomslære herunder patologi samt ernæringslære og diætetik CASE: Verner Hansen er

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Etniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016

Etniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016 Etniske minoriteter og diabetes v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016 Hvad er diabetes? Den hurtigst voksende kroniske sygdom i Danmark store omkostninger

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst.

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Kontaktperson: Marianne Steding-Jessen, direkte 3348 7575 Baggrund Der eksisterer ikke et landsdækkende register

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI N Y H E D S B R E V NYT VEJLE AMT Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI Nr. 8A August 2004 Revideret marts 2006 Til alle brugere Biokemisk diagnostik og kontrol af thyreoideasygdom Vejle Amts specialister

Læs mere

Type 2-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 2-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler vi din sag. By Telefon

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Information til lægen www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til lægen Motion og Kost i dit SundhedsHus Motion- og sundhedsvejledning til borgere med type- 2 diabetes, prædiabetes, hypertension eller dyslipidæmi Motion og

Læs mere

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2014

Nordjysk Praksisdag 2014 Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er: Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede

Læs mere

Folkesundhed. en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix

Folkesundhed. en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix Folkesundhed Folkesundhed en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix Samfundslitteratur Britta Hørdam, Dorthe Overgaard,

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

DIABETES OG SVANGERSKAB

DIABETES OG SVANGERSKAB DIABETES OG SVANGERSKAB Hvad er diabetes? Diabetes påvirker den måde, hvorpå kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et sukkerstof kaldet glukose. Glukose er det brændstof,

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt)

Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt) Information om CTD (Carnitin Transporter Defekt) Dette materiale er ment som oplysning både til CTD-patienter, deres pårørende samt andre interesserede borgere. Vi har i denne information forsøgt at beskrive

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Den ældre hest og velfærdssygdomme. Nanna Luthersson, dyrlæge nanna@hestedoktoren.dk

Den ældre hest og velfærdssygdomme. Nanna Luthersson, dyrlæge nanna@hestedoktoren.dk Den ældre hest og velfærdssygdomme Nanna Luthersson, dyrlæge nanna@hestedoktoren.dk Hvornår er hesten gammel? Er det når passet viser 17 år? Er det når hesten ikke længere trives? Er det når den begynder

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium Center for Psykiatrisk Grundforskning Risskov 1 Lipoproteiner og hyperlipidæmi

Læs mere