1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1 Indledning 9. 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19. 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49"

Transkript

1 Indhold Forord 7 1 Indledning 9 2 Normal blodsukkerregulering og udvikling af type 2-diabetes 19 3 Behandlingen af type 2-diabetes generelt 49 4 Farmakologisk behandling af type 2-diabetes 63 5 Kirurgisk behandling af type 2-diabetes 77 6 Type 2-diabetes og hjertekarsygdom 81 7 Type 2-diabetiske komplikationer 89 8 Den diabetiske fod 95 9 Diabetisk neuropati og erektil dysfunktion Sygdomme associeret med type 2-diabetes Sociale forhold og kørekort Organisation af behandlingen af type 2-diabetes i Danmark 121 Stikordsregister 127 Diabetes 2.indd :45:06

2 Diabetes 2.indd :45:06

3 Forord I 2010 udgav FADL s Forlag en dansk oversættelse af den engelske håndbog i diabetes ABC of Diabetes. Det var en kort, let tilgængelig og opdateret oversigt over diabetessygdommene og deres behandling. Så hvorfor allerede nu en ny håndbog om diabetes? I løbet af de ganske få år siden 2010 er der sket en eksplosiv udvikling i antallet af patienter med diabetes specielt type 2-diabetes. Herudover er der vundet betydelige forskningsmæssige landvindinger inden for forståelsen af den humane glukosemetabolisme og patofysiologien ved type 2-diabetes. Og takket være denne nye viden er der udviklet ny medicin til behandling af type 2-diabetes. Der er derfor også væsentlige ændringer i den medicinske behandling af type 2-diabetes og måden, hvorpå behandlingen organiseres i sundhedsvæsenet. På den baggrund mener vi, at der mangler en opdateret håndbog, der alene sætter fokus på den største gruppe af patienter med diabetes, nemlig patienter med type 2-diabetes. Vores målsætning har været, at bogen skulle være kortfattet, let tilgængelig og opdateret på alle relevante områder uden at blive overfladisk. Vi har prioriteret, at bogen skulle omfatte en beskrivelse af de seneste videnskabelige landvindinger, alle facetter af den moderne screening for og behandling af type 2-diabetes samt give praktiske anvendelige oplysninger relevante for de sundhedsprofessionelle, der er i kontakt med patienterne i det daglige arbejde. I skriveprocessen har vi tænkt på, at både lægen og kliniksygeplejersken i almen praksis, speciallægen i praksis såvel som på hospitalet, den yngre læge og den medicinstuderende med interesse for diabetes, samt diabetessygeplejersken og selvfølgelig den interesserede patient skulle få udbytte af bogen. Professor, dr.med. Sten Madsbad takkes for kritisk gennemlæsning af manuskriptet og gode råd. God læselyst! Forlaget og forfatterne forord 7 Diabetes 2.indd :45:06

4 Diabetes 2.indd :45:06

5 Indledning 1 Når man for år siden talte om sukkersyge, mente man en labil sygdom hos børn og unge, som krævede behandling med insulin. Det var imidlertid allerede dengang velkendt, at ældre og overvægtige kunne udvikle en stabil, mild sukkersyge, som i folkemunde blev kaldt gammelmands-sukkersyge. Siden har denne opfattelse ændret sig fuldstændigt. Sygdommen, som fortrinsvis ses hos børn og unge, kalder vi nu type 1-diabetes. Den skyldes en autoimmun destruktion af de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen, og den moderne behandling er insulinpumper eller flere daglige insulininjektioner. Gammelmands-sukkersyge kaldes nu type 2-diabetes, som overordnet betragtes som en multifaktoriel sygdom, der udvikles hos prædisponerede individer med en uhensigsmæssig livsstil. Den forekommer hovedsageligt i den ældre og/eller overvægtige del af befolkningen, men er faktisk også diagnosticeret hos enkelte overvægtige danske børn i skolealderen. Forekomsten af type 2-diabetes er steget markant over de seneste 30 år, således at mere end 5 % af den danske befolkning nu har sygdommen. Vi ved nu, at patienter med type 2-diabetes udvikler de samme senfølger som patienter med type 1-diabetes, hvorfor en tidlig diagnostik og behandling samt livslang opfølgning er essentiel. I takt med denne udvikling er den videnskabelige viden om type 2-diabetes og antallet af behandlingsmuligheder steget markant, hvorfor patienter med type 2-diabetes nu lever betydeligt længere end tidligere, og på trods af stor kompleksitet i patientpopulationen er der en historisk enighed blandt sundhedsprofessionelle om behandlingsprincipperne. Denne spændende udvikling og kompleksiteten i behandlingen har været incitamentet til at skrive denne opdaterede bog om type 2-diabetes. Alle relevante aspekter er forsøgt medtaget, lige fra de sidste nye videnskabelige landvindinger til praktiske råd i behandlingen. Bogen indledes med en beskrivelse af den moderne diagnostik af diabetes efterfulgt af en uddybning af den ovenfor anførte klassifikation af diabetessygdommen 1 Indledning 9 Diabetes 2.indd :45:06

6 i type 1 og type 2 samt andre mere sjældne former. Herefter gennemgås omfanget af og baggrunden for den stærkt stigende forekomst af type 2-diabetes ( diabetesepidemien ) og den forbedrede prognose ved sygdommen. Efterfølgende gennemgår bogen det normale glukosestofskifte og de komplekse ændringer, der ses ved type 2-diabetes. Dernæst behandlingen, først livsstilsinterventionen og derefter den farmakologiske behandling af det høje blodsukker hyperglykæmien. Den tætte sammenhæng mellem type 2-diabetes, blodtryksforhøjelse og ændringer i fedtstofskiftet samt den deraf følgende øgede risiko for hjertekarsygdom er emnet for det efterfølgende afsnit. Herefter omtales de klassiske diabetiske komplikationer og deres behandling, det vil sige øjensygdom (retinopati), nyresygdom (nefropati), de diabetiske fodproblemer samt de forskelligartede problemer som følge af neuropati (nervebetændelse). En række sygdomme og tilstande er associeret til type 2-diabetes. Beskrivelsen af disse er samlet i et specielt afsnit efterfølgende. Til sidst indeholder bogen afsnit om de specielle sociale forhold ved type 2-diabetes, de særlige kørekortregler samt et afsnit om organiseringen af diabetesbehandlingen i Danmark. Definition og diagnostik af diabetes Diabetes mellitus er oprindeligt defineret ud fra en samtidig forekomst af hyppig vandladning og sukker (glukose) i urinen (fra latin: diabetes = løbe igennem; mellitus = sødt/honning), men med muligheden for at måle blodglukose blev definitionen baseret på et højere glukoseniveau i blodet end normalt. Den moderne definition af diabetes omfatter en række sygdomme med ændringer i glukosemetabolismen medførende kronisk forhøjet glukoseniveau i blodet og en deraf følgende risiko for udvikling af specifikke komplikationer. Den af World Health Organisation (WHO) vedtagne definition på diabetes har indtil 2012 været baseret på store befolkningsundersøgelser af sammenhængen mellem enten et fastende plasmaglukose (FPG) 7,0 mmol/l (målt på to af hinanden uafhængige dage) eller et plasmaglukose (PG) 2 timer efter indtagelse af 75 g glukose 11,1 mmol/l (en oral glukosetolerancetest, OGTT) og en risiko for fremkomst af diabetisk øjensygdom. Siden 2012 har der været enighed blandt eksperter på verdensplan om, at diagnosen diabetes skal baseres på en måling af langtidsblodglukose dvs. A 1c -fraktionen af hæmoglobin ( ) i blodet. Således er 48 mmol/mol ( 6,5 %) grænsen for diabetes (tabel 1.1). Under dannelsen af erytrocytterne bindes glukose til hæmoglobinet i tiltagende grad med stigende glukoseniveau (glykosylering), og mængden af bundet glukose fastholdes, så længe erytrocytten cirkulerer. Dermed kan man benytte til at estimere det gennemsnitlige blodglukoseniveau (8)-12 uger tilbage (medmindre erytrocytlevetiden er påvirket som eksempelvis ved anæmi, graviditet og nyresygdom). I forbindelse med beslutningen om 10 Type 2-diabetes Diabetes 2.indd :45:06

7 Tabel 1.1. Sammenhængen mellem (mmol/mol) og gennemsnitsblodglukose samt den gamle enhed for (%). Diabetesdiagnosen er baseret på 48 mmol/mol. Omregning mellem de forskellige mål for blodglukoseniveauet (mmol/mol) Gennemsnitlig blodglukose (mmol/l) 5,4 7,0 7,7 8,5 9,3 10,1 10,9 11,7 12,5 13,3 14,1 14,9 15,7 16,5 (%) (gammel enhed) 5,0 6,0 6,5 7,0 7,5 8,0 8,5 9, ,0 10,5 11,0 11,5 12,0 at anbefale -målingen i diagnostikken har analysen undergået en international standardisering, og samtidig er enheden ændret fra % til mmol/mol. Sammenhængen mellem nye og gamle enheder og det tilsvarende gennemsnitsglukose ses i tabel 1.1. Diagnostikken af diabetes ved hjælp af FPG har været behæftet med en usikkerhed, som undgås ved at anvende. Selve blodglukosemålingen er behæftet med usikkerhed, og herudover er det ofte sket, at en i øvrigt korrekt udført FPG-måling > 7 mmol/l ikke er blevet gentaget som anbefalet. En række faktorer som fysisk aktivitet, kulhydratindtagelse, lægemidler samt en række lidelser, der stresser kroppen, som infektion, tromboemboli m.m., kan endvidere have forbigående indvirkning på glukoseniveauet. Diagnostik af diabetes ved hjælp af OGTT er tids- og ressourcekrævende og er desuden påvirkelig af de samme faktorer. Det er velkendt, at man i de tidlige stadier af type 2-diabetes kan opfylde de diagnostiske kriterier for type 2-diabetes ved måling af FPG, men ikke ved OGTT, samt omvendt. Denne diskrepans skyldes sandsynligvis, at forskellige undergrupper af type 2-diabetes reagerer forskelligt i relation til de to test (fx overvægtige vs. normalvægtige og kort sygdomsvarighed vs. lang sygdomsvarighed). Tilsvarende vil man for fremtiden en sjælden gang kunne møde personer, der har diabetes ud fra, men ikke ud fra FPG og noget hyppigere det modsatte (figur 1.1). Dermed kan diabetesdiagnosen hos personer, der i de senere år har fået stillet diagnosen med FPG, blive usikker især hvis diæt- og motionsråd er blevet fulgt i relation til. Det er et problem, man må acceptere i en overgangfase. 1 Indledning 11 Diabetes 2.indd :45:06

8 FPG OGTT HbA1c Figur 1.1. Diabetesdiagnosen baseret på, fasteplasmaglukose (FPG) og oral glukosetolerancetest (OGTT) Man må tænke på som beskrevet i afsnittet om prædiabetes sidst i dette kapitel at både FPG, 2-timers blodglukose ved OGTT og højt i normalområdet næppe vil give anledning til medikamentel antidiabetisk behandling, men altid bør give anledning til fokus på og eventuel behandling af andre ledsagende risikofaktorer som hypertension og dyslipidæmi samt årlig screening for diabetes. Efterlever man denne proaktive håndtering af personer med prædiabetes (dvs. risikoscoring) (se afsnittet om prædiabetes sidst i dette kapitel), er det vurderingen, at den nye diagnostiske strategi med hovedvægt på vil forbedre en rettidig behandlingsindsats over for de rette personer. Befolkningsscreening for type 2-diabetes? Med den stigende prævalens af type 2-diabetes i Danmark (se nedenfor) diskuteres det løbende, om man skal gennemføre befolkningsscreening, eller om man skal fastholde anbefalingen fra den medicinske teknologivurdering fra 2003 om screening af risikogrupper ( Type 2-diabetes. Sundhedsstyrelsen, Medicinsk Teknologivurdering 2003; 5(1)). Ud over en høj sensitivitet og specificitet af en given screeningsmetode bør den ved positivt resultat ideelt set medføre behandling og være af prognostisk betydning for personen. Denne problemstilling er blevet adresseret i Addition-studiet, hvor et spørgeskema tilsendt årige var første trin i screeningen efterfulgt af en glukose- og 12 Type 2-diabetes Diabetes 2.indd :45:06

9 Boks 1.1 Strategi for diagnosticeringen af type 2-diabetes (2012) er følgende (prioriteret rækkefølge): 1 Påvisning af 48 mmol/mol (6,5 %) 2 Påvisning af (fastende eller ikke-fastende) venøs plasmaglukose (PG) 11,1 mmol/l og klassiske symptomer (polyuri, polydipsi, uforklaret vægttab og/eller gentagne infektioner) 3 Påvisning af venøs fasteplasmaglukose (FPG) 7,0 mmol/l 4 2-timers venøs PG 11,1 mmol/l efter oral glukosetolerancetest (OGTT). Ad punkt 1 og 3: Hvis der ikke er symptomer på diabetes, skal diagnosen bekræftes ved ny måling med anvendelse af samme test. Alternativt kan diagnosen stilles, hvis både PG og er forhøjet, jf. ovenstående grænser. I grænsezonen kan samtidig måling af PG og give modstridende resultater (især PG > 7 mmol/l og normalt ). højt i normalområdet er ledsaget af tiltagende risiko for udvikling af diabetes samt øget risiko for hjertekarsygdom. kan ikke anvendes til at stille diagnosen gestationel diabetes (brug OGTT). til diagnostik af diabetes med pludselig sygdomsdebut (brug PG). ved visse medicinske tilstande, som medfører, at -måling kan give falsk for lav værdi. Det gælder tilstande, som påvirker erytrocytternes levetid, fx anæmi, blodtransfusion, kronisk nyresvigt og ved genetisk betingede forandringer i hæmoglobinets opbygning. Glukosemåling anbefales fortsat som screening ved akutte indlæggelser og præoperativt, hvis diabetesstatus er ukendt. en -måling. Alle med glukose 5,5 mmol/l og/eller > 40 mmol/mol (5,8 %) blev tilbudt supplerende FPG og OGTT og blev efterfølgende randomiseret til livsstilsintervention og tidlig farmakologisk behandling af alle risikofaktorer eller til en kontrolgruppe, der fik vanlig behandling. Metoden identificerede flere tilfælde af uerkendt diabetes, og selvom der ikke var en signifikant effekt af interventionen, er vurderingen, at man fortsat bør anbefale en systematisk screening baseret på en risikoscoring og, som det er besluttet, med en måling af. Kontrolgruppen havde en uventet lav fremkomst af hjertekarsygdom og var velbehandlede, hvilket måske kan tilskrives effekt af deltagelse i studiet. Et forslag til strategi for screeningen for type 2-diabetes i primærsektoren kan findes i Retningslinjer for type 2-diabetes udarbejdet af Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Tilstedeværelsen af følgende faktorer/ sygdomme er bestemmende for, hvilke personer der bør screenes for type 2-diabetes mindst én gang årligt: Hjertekarsygdom Hypertension Dyslipidæmi Familiær disposition til diabetes Tidligere gestationel diabetes Etnisk disposition (generelt har ikkekaukasere større risiko end kaukasere) Behandling med diabetesfremkaldende lægemidler Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) To eller flere af følgende: Overvægt (body mass index (BMI) > 25 kg/m 2 ) Høj alder Lav fysisk aktivitet 1 Indledning 13 Diabetes 2.indd :45:06

10 Familiær disposition til tidlig (debut før 50-års-alderen) hjertekarsygdom Mikroalbuminuri. Ud over dette er der en række andre lidelser, som ofte er ledsaget af eller ledsager type 2-diabetes: Arthritis urica Erektil dysfunktion Morbus Cushing Akromegali. Klassifikation af diabetes Oprindelig var klassifikationen af diabetes aldersbestemt (enten ungdoms- eller aldersdiabetes), og senere har man anvendt behandlingen som klassifikation (inddelt i insulinafhængig (IDDM = insulin-dependent diabetes mellitus) og insulinuafhængig diabetes (NIDDM = insulin-independent diabetes mellitus)). Selvom man nu i en årrække har anvendt patogenesen i klassifikationen, indgår IDDM og NIDDM stadig i ICD-diagnose-kodningen, hvilket af mange grunde ikke er hensigtsmæssigt. Den klassiske fejlkodning opstår, når patienter med type 2-diabetes sættes i insulinbehandling, og man fejlagtigt ændrer diagnosen fra NID- DM til IDDM. Disse problemer har besværliggjort epidemiologisk forskning baseret på kodningen. Klassifikationen baseret på patogenesen af diabetes er følgende: Type 1-diabetes Karakteriseret ved betacelledestruktion, der normalt medfører absolut insulinmangel, kan enten være autoimmun (påviselige antistoffer) eller idiopatisk. Type 2-diabetes Patogenesen strækker sig fra insulinresistens som dominerende faktor med relativ insulinmangel til nedsat insulinsekretion som dominerende faktor. Andre specifikke typer Sygdomme i den eksokrine pancreas (pancreatitis, pancreascancer, pancreatektomi) Genetiske defekter, der forringer betacellefunktionen (eksempelvis maturityonset of diabetes in the young, MODY) Led i andre endokrine sygdomme Lægemiddelinduceret diabetes (oftest steroidinduceret) Genetiske defekter i insulinvirkningen (sjældent) Visse former for immunmedieret diabetes (sjældent) Genetiske syndromer associeret med diabetes (sjældent) Gestationel diabetes (graviditetsbetinget diabetes). Der er relativt tit tvivl om diabetestypen, da man fortsat og velbegrundet bruger den kliniske præsentation som rettesnor: Stigende alder øger sandsynligheden for, at det er type 2-diabetes. Man skal tænke på de monogent arvelige typer (MODY) hos unge samt på, at type 1-diabetes kan debutere i alle aldre. Overvægt taler for type 2-diabetes. På grund af den stigende overvægt i alle aldergrupper ser vi i disse år en øget fremkomst af type 2-diabetes hos børn og unge, 14 Type 2-diabetes Diabetes 2.indd :45:06

11 men man risikerer også at fejlklassificere type 1-diabetes som type 2-diabetes hos overvægtige børn eller yngre individer. Normal-/undervægt taler for type 1-diabetes eller diabetes sekundært til pancreaslidelser. Omkring 10 % af patienterne, der klassificeres som type 2-diabetes, er ikke overvægtige. Type 1-diabetes kan hos voksne debutere langsomt (latent autoimmune diabetes in adult, LADA) og fænotypisk ligne type 2-diabetes. Nogle af disse grupper har man lidt populært kaldt type 1½-diabetes. Dette er dog misvisende, da man anamnestisk og klinisk samt på baggrund af biokemiske og genetiske analyser (se nedenfor) i langt de fleste tilfælde kan skelne mellem disse former for diabetes. Kendt pancreaslidelse, hyppigst pancreatitis, taler for sekundær diabetes, men siger i øvrigt ikke noget om, hvilken medikamentel behandling der er behov for. Man møder indimellem diabetes hos alkoholikere uden anamnese eller tegn til pancreatitis eller levercirrose, hvor der kan være tvivl om diagnosen. Begrebet silent pancreatitis er nævnt i litteraturen. Svær hyperglykæmi med symptomer som fx vægttab taler for nedsat insulinsekretion, og her bør man altid insulinbehandle primært. Ketonuri er ikke nogen god parameter til at skelne mellem diabetestyper. Indtil videre findes der ingen blodprøve eller tilgængelig gentest, der kan bekræfte, at en patient har type 2-diabetes, og man kan heller ikke undergruppere sygdommen med henblik på en mere rationel behandlingsstrategi. Det er imidlertid et stort ønske for fremtiden. Ved type 1-diabetes er der påviselige autoantistoffer hos ca. 90 %, hvor glukaminsyredekarboxylase 65 (GAD-65-autoantistof) er det mest specifikke. Ved tvivl om, hvorvidt det drejer sig om type 1-diabetes eller type 2-diabetes, bør man således måle GAD-65-autoantistoffer. Nogle steder i Danmark anbefales det, at alle nyopdagede diabetespatienter får målt autoantistoffer. Med henblik på at få et indtryk af diabetespatientens egenproduktion af diabetes kan man måle plasma-c-peptid. Plasma-Cpeptid er et estimat for egenproduktionen af insulin (ved dannelsen af insulin spaltes proinsulin i insulin og C-peptid, men en del insulin omsættes allerede ved førstepassage gennem leveren). En C-peptid-måling kan dermed hjælpe til at skelne mellem type 1-diabetes og type 2-diabetes og til at bedømme egenproduktionen af insulin ved diabetes sekundært til sygdomme i pancreas og sent i type 2-diabetes-forløbet. Grænsen for, hvornår en patient oftest er insulinkrævende, er < 0,3 nmol/l fastende og < 0,6 nmol/l 1-2 timer efter et måltid, men der er en betydelig gråzone. Faldende dødelighed og stigende prævalens af type 2-diabetes I Danmark som i resten af verden har prævalensen af type 2-diabetes været stigende i de seneste årtier. Dette relateres til vores generelle overspisning og et liv med for lidt fysisk aktivitet med en deraf følgende stigende hyppighed af overvægt. Oprindelig er dette blevet opfattet som et 1 Indledning 15 Diabetes 2.indd :45:06

12 velfærdsproblem i udelukkende den vestlige verden, hvor USA har været og fortsat er det store skræmmebillede med en jævnt stigende hyppighed af fedme og diabetes. I 2011 kunne 35 % af den voksne befolkning befolkning i USA karakteriseres som fede (BMI > 30 kg/m 2 ). Samtidig er prævalensen af diabetes fordoblet de sidste 15 år og er nu mere end 11 % blandt voksne over 20 år og 7 % af hele befolkningen. Det står nu klart, at prævalensen stiger eksplosivt i hele verden med den største stigningstakt i Sydamerika, Mellemøsten, Indien og Sydøstasien, hvor man forventer stigninger på op til 150 % fra 2000 til I Kina forventes en fordobling af prævalensen, i Australien en stigning på 90 %, i USA en stigning på 70 %, mens forventningen er, at prævalensen kun stiger 30 % i Europa. Disse tal er dog estimater og bliver fremskrevet løbende efter udviklingen. I det Nationale Diabetesregister har vi i Danmark rimelig pålidelige tal for udviklingen i prævalens, incidens og relativ dødelighed. Som det fremgår af tabel 1.2, er prævalensen af kendt diabetes fordoblet de sidste 10 år og incidensen steget med 65 %. Det glædelige er, at den relative dødelighed i samme periode er faldet, hos mænd fra 82 % til 61 % højere end baggrundbefolkningen og hos kvinder fra 70 % til 46 % højere. Disse tal kan hovedsageligt forklares med en ændring i livsstilen og en øgning i prævalensen af overvægt kombineret med en ændring i befolkningssammensætningen og en forbedret prognose ved type 2-diabetes. En forklaring på den stigende prævalens kan dog også være en ændret screeningspraksis, og det bliver interessant at se, om ændringen i den diagnostiske strategi fra fasteplasmaglukose til vil have indflydelse på denne stigende trend. Man ved ikke med sikkerhed, hvor mange danskere der har diabetes uden at vide det. Sygdommens natur gør, at man kan leve længe med diabetes uden oplagte symptomer, der gør, at man opsøger læge. Tidligere screeninger taler for, at andelen af danskere med udiagnosticeret type 2-diabetes kan være lige så stor som andelen af danskere, der har diagnosen type 2-diabetes. Andre mener, at det snarere drejer sig om 50 % flere. Dette understreger vigtigheden af, at man overvejer en intensiveret screeningsindsats. Tabel 1.2. Incidens, prævalens og relativ dødelighed for diabetes mellitus i Danmark år 2000 og 2010 (baseret på data fra Sundhedsstyrelsen, Prævalens (antal) Prævalens (%) Incidens (antal nye tilfælde) Stigning (%) Relativ dødelighed Kvinder Mænd , , ,70 1,82 65 % 1,46 1,61 Prædiabetes Uanset om man i diagnostikken af type 2-diabetes anvender FPG, OGTT eller, vil man finde en gruppe af perso- 16 Type 2-diabetes Diabetes 2.indd :45:06

13 ner, der diagnostisk ikke har diabetes, men som ligger tæt på de diabetiske grænser. Disse personer har en øget risiko for udvikling af manifest diabetes. Man taler om henholdsvis impaired glucose tolerance (IGT = 2-timers glukose (venøst) ved OGTT: 7,8-11,0 mmol/l), impaired fasting glucose (IGT = faste-venøst plasmaglukose: 6,1-6,9 mmol/l) eller højt i normalområdet ( mmol/l (6,0 til 6,4 %)). Som anført ovenfor dækker disse tilstande ikke nødvendigvis de samme personer, men fælles for dem ud over risikoen for diabetesudvikling er, at de ofte har én eller flere øvrige kardiovaskulære risikofaktorer og derfor en signifikant øget risiko for hjertekarsygdom. Ved overgangen til som primær diagnostisk metode er der på internationalt plan enighed om, at prædiabetes defineres som mmol/mol (6,0-6,4 %). Denne population har op til en 50 % øget dødelighed og en 4-5-doblet risiko for udvikling af type 2-diabetes. De bør derfor følges op med risikoscoring for hjertekarsygdom på basis af køn, alder, rygning, blodtryk og lipider i blodet samt screenes årligt for diabetes. De bør tilbydes rygeafvænning, kostråd samt fysisk træning, og eventuelle risikofaktorer bør behandles lige så intensivt som ved diabetes. Det er veldokumenteret, at et intensivt rehabiliteringsprogram med henblik på vægttab bestående af undervisning, kostvejledning og fysisk træning af personer med overvægt og prædiabetes vil reducere fremkomsten af type 2-diabetes med mere end 50 %. Supplerende læsning Use of Glycated Haemoglobin (HbA1c) in the Diagnosis of Diabetes Mellitus. Abbreviated Report of a WHO Consultation, Nationale Diabetes Register. Sundhedsstyrelsen w w.sst.d k /indberetning%20 og%20statistik/sundhedsstyrelsens%20 registre/diabetesregister.aspx 1 Indledning 17 Diabetes 2.indd :45:06

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge

Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Sundhed med udgangspunkt i sukkersyge Af: Camilla Boysen, Maham Ahmed, Sughra Ahmed og Veronika Koudelkova. Indledning I dette projekt vil vi beskrive de forskellige typer for sukkersyge, med fokus på

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

Parodontitis og diabetes

Parodontitis og diabetes Parodontitis og diabetes CARLA C. PONTES ANDERSEN Diabetes er en metabolisk sygdom med stigende prævalens på verdensplan. Situationen i Danmark er den samme, og det anslås, at ud af 100 voksne danskere

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

et metabolisk syndrom

et metabolisk syndrom Type 2-diabetes et metabolisk syndrom Tobak Lipider Hblc Blodtryk Vægt Fysisk aktivitet Nyrepåvikning Hjerte-kar-sygdom Dansk Selskab for lmen Medicin 2012 Type 2-diabetes et metabolisk syndrom Dansk Selskab

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst.

Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Diabetes i Danmark: Metodeudvikling til en registerbaseret vurdering af diabetesforekomst. Kontaktperson: Marianne Steding-Jessen, direkte 3348 7575 Baggrund Der eksisterer ikke et landsdækkende register

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

HbA1c som nyt diagnosekriterium for diabetes - hvord Månedsskrift for praktisk lægegerning Sep 2012; 90: Side 681-681

HbA1c som nyt diagnosekriterium for diabetes - hvord Månedsskrift for praktisk lægegerning Sep 2012; 90: Side 681-681 HbA1c som nyt diagnosekriterium for diabetes - hvord Månedsskrift for praktisk lægegerning Sep 2012; 90: Side 681-681 Månedsskriftet Artikel, af Jette Kolding Kristensen, Thomas Drivsholm. Jette Kolding

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten.

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Medlemmer af arbejdsgruppen: Repræsentanter for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

Læs mere

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for initieret insulinpumpebehandling under specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk og Dansk Endokrinologisk Selskab Diabetes og Hjertesygdom DCS vejledning 2008. Nr. 2 Diabetes og hjertesygdom DCS vejledning 2008. Nr.2 Udgivet august 2008 af :

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

Type 2-diabetes i almen praksis

Type 2-diabetes i almen praksis Klinisk vejledning Type 2-diabetes i almen praksis En evidensbaseret vejledning Dansk selskab for almen medicin - 2004 Type 2-diabetes i almen praksis En evidensbaseret vejledning (2004) Denne vejledning

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Type 2-diabetes Medicinsk teknologivurdering af screening, diagnostik og behandling

Type 2-diabetes Medicinsk teknologivurdering af screening, diagnostik og behandling Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Type 2-diabetes Medicinsk teknologivurdering af screening, diagnostik og behandling Medicinsk Teknologivurdering 2003; 5(1) Type 2-diabetes. Medicinsk

Læs mere

Aktiviteter Hvad står der i kalenderen? Historie Diabetes. Tema HbA1c fremtidens diagnostiske test ved Diabetes

Aktiviteter Hvad står der i kalenderen? Historie Diabetes. Tema HbA1c fremtidens diagnostiske test ved Diabetes Vitenskapelig artikkel Vitenskapelig artikkel Siemens Hovedkontor Internationalt Siemens Healthcare Hovedkontor Internationalt Siemens AG Wittelsbacherplatz 2 D-80333 Munich Germany Siemens AG Healthcare

Læs mere

Godkendt på Sandbjergmødet 2014. Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose.

Godkendt på Sandbjergmødet 2014. Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose. Godkendt på Sandbjergmødet 2014 Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose. På Sandbjergmødet januar 2012 blev flere delelementer af nedenstående guidelineforslag vedtaget samtidig med,

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis

Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Lipoproteiner Betydning, indsigt, klinik og biokemisk praksis Overlæge, dr.med. Ulrik Gerdes Klinisk Biokemisk Laboratorium Center for Psykiatrisk Grundforskning Risskov 1 Lipoproteiner og hyperlipidæmi

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

diabetes: den skjulte epidemi og konsekvenserne for Danmark

diabetes: den skjulte epidemi og konsekvenserne for Danmark diabetes: den skjulte epidemi og konsekvenserne for Danmark den 8. april 2008 vil... 64 danskere få konstateret diabetes 28 danskere med diabetes dø diabetes koste det danske samfund over 86 mio. kr. Diabetes

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES 2015 Titel National klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser

Læs mere

Nyre/pancreas-transplantationer

Nyre/pancreas-transplantationer Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling C Aarhus Universitetshospital Årsmøde for Donationsansvarlige Nøglepersoner N 16. januar, 2014 Pancreas Pancreas-transplantationer Formål Genoprette insulinproduktionen

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Evidensrapport 10. Opportunistiske screeninger. Version 1.1-2005

Evidensrapport 10. Opportunistiske screeninger. Version 1.1-2005 Evidensrapport 10 Opportunistiske screeninger Version 1.1-2005 Evidensrapport 10 Opportunistiske screeninger Version 1.1-2005 Charlotte Rossing, Hanne Herborg Juli 2005 Evidensrapport 10. Opportunistiske

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr Bariatisk Kirurgi Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup Formål Overvægtskirurgi Opnå: Permanent vægttab Bedre livskvalitet Helbrede/forhindre følgesygdomme Sukkersyge Forhøjet BT Hjertesygdomme Kræftsygdomme

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Diabetes Mellitus. Indholdsfortegnelse. Endokrinologi Diabetes Mellitus Sygehistorie 1 Sygehistorie 2 Sygehistorie 3

Diabetes Mellitus. Indholdsfortegnelse. Endokrinologi Diabetes Mellitus Sygehistorie 1 Sygehistorie 2 Sygehistorie 3 Diabetes Mellitus Indholdsfortegnelse Endokrinologi Diabetes Mellitus Sygehistorie 1 Sygehistorie 2 Sygehistorie 3 Endokrinologi læren om sygdomme i de kirtler, som afgiver deres produkt til blodet (endon

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Forløbsprogram for type 2 diabetes

Forløbsprogram for type 2 diabetes Forløbsprogram for type 2 diabetes Region Midtjylland Forløbsprogramgruppen for type 2 diabetes Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Baggrund...6 2.1 Type 2 diabetes...7 3. Forløbsprogrammets patientgruppe...9

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe mænd, som rammes af prostatakræft. Det gør vi bl.a. ved at afholde møder over hele landet og udgive et medlemsblad. Herigennem får du som medlem

Læs mere

Forløbsprogram for type 2 diabetes

Forløbsprogram for type 2 diabetes Forløbsprogram for type 2 diabetes 2. udgave revideret oktober 2012 Region Midtjylland Forløbsprogramgruppen for type 2 diabetes 2. udgave revideret oktober 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2.

Læs mere

Diabetes. Hvad er diabetes?

Diabetes. Hvad er diabetes? Diabetes 11 n Antallet af personer med kendt diabetes i Danmark i 2006 er ca. 200.000. n Omkring 2025 vil dette være steget til 250-300.000. n Næsten lige så mange har diabetes uden at vide det. n Globalt

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE Formandskab: Peter Rossing, forskningsleder, overlæge dr.med. Steno Diabetes Center Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør, cand.cur., E-MBA

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt www.addison.dk www.hypofyse.dk EN TAK TIL VORE MEDLEMMER Den nordiske spørgeskemaundersøgelse, som Addison Foreningen og Hypofysenetværket har deltaget i,

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Hypoglykæmi kan være en af de største bekymringer for folk med type 1-diabetes,

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES

DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES DIÆTBEHANDLING VED TYPE 2 DIABETES (voksne) Rammeplanen er revideret for FaKD`s kvalitetssikringsudvalg af: Birgit Schelde, Maiken Beck, Merethe Have og Lene Hansen. januar 2001 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere

Motion og diabetes. en vejledning for insulinkrævende diabetikere Motion og diabetes en vejledning for insulinkrævende diabetikere Indhold Motion er godt også for diabetikere 3 Diabetikeren skal naturligvis som alle andre tage højde for de almindelige motionsråd 3 Insulintype

Læs mere

Diabeteshåndbog. Praktisk diabetespleje og behandling i Region Syddanmark. DiabetesUdvalg Region Syddanmark

Diabeteshåndbog. Praktisk diabetespleje og behandling i Region Syddanmark. DiabetesUdvalg Region Syddanmark Diabeteshåndbog i Region Syddanmark Forord Denne diabeteshåndbog er et fælles og praktisk arbejdsredskab for sundhedspersonale (f.eks. hjemmesygeplejersker, konsultationssygeplejersker m.fl.), der arbejder

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere