Kladde Ansøger AAU Kandidat Kandidatuddannelse i klinisk videnskab og teknologi Eksisterende uddannelse 2013, første runde Aalborg nej

Transkript

1 Kladde Forside Ansøger Universitetets navn AAU Uddannelsestype Kandidat Uddannelsens navn Kandidatuddannelse i klinisk videnskab og teknologi Bacheloruddannelsens navn Kandidatuddannelsens navn Ny eller eksisterende uddannelse Eksisterende uddannelse Ansøgningsrunde 2013, første runde Er uddannelsen tidligere blevet akkrediteret ja Geografisk udbudssted Aalborg Udbydes uddannelsen på andre universiteter nej Hvis ja, hvilke? Kontaktperson på universitetet Navn Sebastian Bue Rakov Titel og funktion Fuldmægtig Telefonnummer sbr@adm.aau.dk Dokument ID: 734 Samlet ansøgning, side 1 af 135

2 Kladde Indholdsfortegnelse Forside... 1 Dokumentationsrapport... 3 Studieordning Grundoplysninger Uddannelsesoplysninger Særlige forhold Følgebrev med rektors godkendelse Bilag - Dokumentationsrapport - Kriterium Bilag_1A_Kommissorium_for_aftagerpanel_ Sundhed,_Teknologi_og_Idræt.pdf Bilag_1B_Referat_af_møde_i_aftagerpanel_for_Sundhed_Teknologi_og_Idræt_29._november_2012.pdf.. 64 Bilag_1C_Oversigt_projekter_på_kandidatuddannelsen_klinisk_videnskab_og_teknologi_2008_-_2012.pd f Bilag_1D_Uddannelsesevaluering_kandidatuddannelsen_klinisk-videnskab_og_teknologi_ 4 _semester_ kandidat_ sommeren_ 2012.pdf Bilag_1E_Opsamling_på_telefoninterview_dimittender_kandidatuddannelsen_klinisk_videnskab_og_tekno logi.pdf Bilag - Dokumentationsrapport - Kriterium Bilag_2A_CV'er_for_tilrettelæggere_af kandidatuddannelsen_klinisk_videnskab_og_teknologi_-_samlet.pdf Samlet ansøgning, side 2 af 135

3 Akkrediteringsrapport for den eksisterende uddannelse: Kandidatuddannelse i klinisk videnskab og teknologi Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt School of Medicine and Health Aalborg Universitet Samlet ansøgning, side 3 af 135

4 Indledning Nærværende akkrediteringsrapport indeholder ansøgning om akkreditering af den eksisterende kandidatuddannelse i klinisk videnskab og teknologi. Uddannelsen udbydes under Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt ved School of Medicine and Health under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet. Fysisk er uddannelsen placeret i Aalborg. Kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi blev akkrediteret i 2007 og de første studerende på uddannelsen havde studiestart 1. september Efterfølgende er der optaget studerende på uddannelsen hvert år. Der er således tale om en forholdsvis ny uddannelse, hvor kun et begrænset antal studerende (i alt 17) endnu er dimitteret. Kandidatuddannelsen består af fire semestre på hvert 30 ECTS-point (i alt 120 ECTS-point). Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. De studerende har en sundhedsfaglig bacheloruddannelse sygeplejerske, radiograf, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder, bioanalytiker eller tilsvarende. På kandidatuddannelsen bygges der oven på bacheloruddannelserne, og de studerende opnår viden, færdigheder og kompetencer inden for det klinisk videnskabelige og teknologiske område. Studieordningen for kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi blev revideret og godkendt i Revisionen var foranlediget af, at universitetet/fakulteterne indførte nye krav til opbygningen af studieordninger ud fra en overordnet model med projektmoduler på 15, 20 eller 30 ECTS-point og kursusmoduler på 5 eller 10 ECTS-point. I forbindelse med denne tilpasning blev der foretaget ændringer på uddannelsens 3. semester, idet kursusmodulerne blev gjort valgfrie. Som led i indeværende akkreditering af kandidatuddannelsen er der foretaget enkelte administrative ændringer/præciseringer i studieordningen fra 2011, som er godkendt af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet. Denne gældende studieordning for kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi er vedhæftet akkrediteringsansøgningen. Der arbejdes kontinuerligt med sikring af kandidatuddannelsens kvalitet og relevans ud fra universitetets retningslinjer for arbejdet med kvalitetssikring og i arbejdet sker inddragelse af såvel studerende som kandidater og potentielle aftagere (jf. afsnit 1.1 og i indeværende ansøgning). 2 Samlet ansøgning, side 4 af 135

5 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen 1.1 Institutionen skal dokumentere, at den indgår i en løbende dialog med aftagere, aftagerpaneler og dimittender med henblik på fortsat sikring af uddannelsens relevans og kvalitet Er institutionen i løbende dialog med aftagerpanel(er) og aftagere, og anvendes dialogen i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet? Aalborg Universitet er løbende i dialog med aftagerpaneler, aftagergrupper, censorinstitutionen, ligesom universitetet har en generel kultur, hvori ad hoc aftagerdialog og samarbejde indgår som en integreret del af arbejdet med både uddannelse og forskning. Dialogen sker bl.a. gennem møder med aftagerpaneler og øvrige aftagere på skole- og studienævnsniveau. Derudover foregår dialogen blandt andet via samarbejde om studenterprojekter, der i stort omfang tager udgangspunkt i konkrete, lokale problemstillinger og inddrager medarbejdere fra offentlige og private virksomheder til projektvejledningen eller til ekstern censur af projekterne. Kontakten sker tillige ved, at medarbejdere fra offentlige og private virksomheder bidrager til undervisningen med forelæsninger og kurser. Universitetet har således flere typer af tæt aftagerdialog på forskellige niveauer, som alle indgår som en del af bestræbelserne på at sikre og udvikle uddannelsernes relevans og kvalitet. Konkret i forhold til kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi er universitetet således i løbende og systematisk i dialog med aftagere på flere niveauer: Dialog med aftagerpanel Aftagerpanelet for Sundhed, Teknologi og Idræt dækker og inddrages i dialog om flere af skolens sundhedsvidenskabelige uddannelser - foruden kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi, bacheloruddannelser i henholdsvis idræt og sundhedsteknologi samt kandidatuddannelser i henholdsvis idræt, idrætsteknologi, sundhedsteknologi og folkesundhedsvidenskab. Der afholdes møder i aftagerpanelet 1 2 gange årligt. Generelt anvendes skolens aftagerpanel, i lighed med aftagerpanelerne for universitets øvrige skoler, som et forum for overordnede og strategiske drøftelser om de overordnede linjer i skolens uddannelsesportefølje. Foruden afvikling af møder er der løbende i forskellige sammenhænge omkring de sundhedsvidenskabelige uddannelser dialog med medlemmerne af aftagerpanelet. F.eks. har flere af aftagerpanelets medlemmer i løbet af foråret 2012 været inddraget i belysningen af relevans af ny masteruddannelse i sexologi (ansøgt om akkreditering maj 2012). Et par andre af aftagerpanelets medlemmer var talere ved sommerens dimissionsarrangement og flere af medlemmerne deltog i/foranledigede, at der fra deres virksomhed/organisation var deltagelse ved en i oktober afholdt matchmaking dag for de sundhedsvidenskabelige uddannelser, hvor deltagerkredsen var aftagere, kandidater og studerende. Ved seneste møde i aftagerpanelet den 29. november 2012 var turnusakkrediteringen af kandidatuddannelsen for klinisk videnskab og teknologi på dagsordenen. Aftagerpanelet fik præsenteret resultaterne af de undersøgelser, der i sommeren 2012 er foretaget blandt studerende og kandidater på kandidatuddannelsen, se under afsnit Aftagerpanelets medlemmer var meget positive overfor specielt kandidaternes tilbagemeldinger. De opfordrede til at styrke information om uddannelsen til såvel potentielle studerende som til potentielle aftagere, fordi de ser et behov for kandidater med kompetenceprofilen fra kandidatud- 3 Samlet ansøgning, side 5 af 135

6 dannelsen i klinisk videnskab og teknologi i såvel private virksomheder som i kommunalt og regionalt regi. Der er på fakultets- og skoleniveau allerede igangsat tiltag i forhold til øget kommunikation omkring universitetets sundhedsvidenskabelige uddannelser herunder kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi - og ideerne fra mødet i aftagerpanelet vil fremadrettet blive inddraget heri. Desuden behandles referatet fra mødet i aftagerpanelet på førstkommende møde i studienævnet. Fremadrettet vil der generelt blive øget fokus på overgang fra uddannelse til job herunder hvordan virksomhedssamarbejde i studietiden kan udvikles endnu mere, idet projektsamarbejde med virksomheder er en rigtig god måde at øge kendskabet til en uddannelse og dens kandidater på. Der er på skolen pr. 1. december 2012 ansat en kommunikationsmedarbejder, der både skal arbejde med information og kommunikation til potentielle studerende og til det relevante arbejdsmarked. Kommissorium for Aftagerpanel for Sundhed, Teknologi og Idræt er vedlagt som bilag 1A. Bilag 1B indeholder referat af møde i aftagerpanelet, torsdag den 29. november Af samme referat fremgår navne på repræsentanterne i aftagerpanelet. Dialog med samarbejdspartnere Som i øvrigt på Aalborg Universitet har Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet meget fokus på at have en tæt dialog og et konstruktivt samarbejde med omverdenen. Der samarbejdes i flere sammenhænge med eksterne parter, herunder bl.a. regionen/regionens sygehuse, virksomheder, kommuner og University College Nordjylland (UCN). 1. januar 2013 etableres Aalborg Universitetshospital med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU som den universitære samarbejdspartner. Det er ikke alene intentionen af styrke den lægefaglige, kliniske forskning og lægeuddannelsen, men også den forskning og uddannelsesvirksomhed som er rettet mod de øvrige sundhedsfaglige professioner (sygeplejerske, fysioterapeuter, ergoterapeuter m.v.). Der er bl.a. etableret tæt samarbejde med Forskningsenheden for Klinisk Sygepleje, og der er i 2012 ansat to deltidslektorer herfra. Der føres en særlig tæt dialog med ledere og medarbejdere fra sundhedsuddannelserne på UCN, som er en central samarbejdspartner i relation til kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi, idet flertallet af de studerende på kandidatuddannelsen er uddannet på UCN, og da UCN er en potentiel aftager af kandidaterne. Dialogen med UCN foregår på to niveauer: 1. Det Sundhedsvidenskabelige fakultet og UCN (sundhedsuddannelserne) afholder halvårlige møder fastlagt ved samarbejdsaftale og med deltagelse af ledelsesrepræsentanter. 2. School of Medicine and Health og de uddannelsesansvarlige på UCN mødes ca. to gange årligt i forhold til at sikre en tæt dialog om aktiviteter af fælles interesse for uddannelserne. Bl.a. drøftes forestående studieordningsrevisioner med henblik på at sikre opmærksomhed på eventuelle tilpasninger, som vil kunne forbedre de studerendes muligheder for merit og videreuddannelse. Endvidere samarbejdes der med sundhedsuddannelserne på UCN om ph.d.-projekter og opbygning af forsknings- og udviklingsprojekter. Samarbejdet med Aalborg Universitetshospital og sundhedsuddannelserne på UCN har for kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi endvidere det sigte, at styrke undervisning og vejledning, der både er forskningsbaseret og professionsorienteret. Der føres desuden en uformel dialog med andre uddannelsesinstitutioner samt forsknings- og uddannelsesansvarlige i sundhedsvæsenet. I flere tilfælde er samarbejdspartnere og aftagere samme institutioner, hvor der er kontakt på forskellige niveauer og områder det være sig f.eks. sygehusledelse og ledel- 4 Samlet ansøgning, side 6 af 135

7 se/medarbejdere på/i forskellige sygehusafdelinger og forskningsenheder. De uformelle kontakter inspirerer løbende til udvikling af uddannelsen bl.a. i form af mindre justeringer i kursusplanlægning og projektforslag. Dialog med aftagere i forbindelse med studerendes projekter Der er løbende dialog med potentielle aftagere til kandidater i klinisk videnskab og teknologi som en naturlig del af studieaktiviteterne på uddannelsen. På hvert semester udarbejder de studerende projektarbejder, som er karakteriseret ved at have fokus på problemstillinger i klinisk praksis i sundhedsvæsenet. Konkret betyder dette, at de studerende gennem projektarbejdet er i dialog og samarbejde med potentielle aftagere i sundhedsvæsenet og med virksomheder, som arbejder med sundhedsteknologi. Projekterne er hermed med til at afdække behov for ny viden, afstemme forventninger og kontinuerligt diskutere potentielle aftageres ønsker og behov til kommende kandidater. I bilag 1C findes en oversigt over projekter, der er udarbejdet på kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi fra uddannelsens begyndelse i efteråret 2008 og frem til i dag. Af oversigten fremgår det, at der samarbejdes med et bredt udsnit af potentielle aftagere inden for såvel sygehusområdet som private virksomheder og eksterne forskningsmiljøer både nationalt og internationalt. Der er således løbende dialog med aftagerpanel, aftagere og samarbejdspartnere, og dialogen anvendes til at sikre og kontinuerligt udvikle uddannelsens relevans og kvalitet Er institutionen i løbende dialog med dimittender, og anvendes dialogen til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet? Der er løbende dialog med dimittender fra kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi med henblik på sikring af uddannelsens relevans og kvalitet. På school-/studienævnsniveau og universitetsniveau er der kontakt med uddannelsens dimittender i form af uddannelsesevalueringer og fremadrettet universitetets kandidatundersøgelse, som foretages med fast interval. Desuden er der i sommeren 2012 gennemført en dimittendundersøgelse i relation til at i alt tre årgange er dimitteret fra kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi. På institutniveau er der endvidere dialog med tidligere studerende i forskellige forsknings og projektsamarbejder. Tillige er der mulighed for kontakt via det elektroniske netværk Kandidatnet. Disse forskellige typer af dialog med dimittender og deres anvendelse ift. udviklingen af uddannelsen beskrives i det følgende. Dialog ved uddannelsesevaluering I sommeren 2012 blev den første uddannelsesevaluering specifikt for kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi udført (se bilag 1D, hvoraf uddannelsesevalueringens spørgsmål og de indkomne svar fremgår). Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt og School of Medicine and Health udsendte pr. mail i juni 2012 spørgeskema til alle kandidatstuderende på uddannelsens 4. semester (i alt syv studerende). Fem af de syv studerende besvarede spørgeskemaet umiddelbart før de dimitterede. Der blev stillet spørgsmål inden for følgende hovedkategorier: vurdering af opnået viden, færdighed og kompetencer i forhold til studieordningens kompetenceprofil, vurdering af hvilke områder i uddannelsen, der med fordel kunne have mere vægt, uddannelsens faglige niveau, progression i uddannelsen, valgfrihed, studiebelastning samt projekternes betydning for fagligheden. 5 Samlet ansøgning, side 7 af 135

8 På baggrund af svarene fra de fem studerende konkluderede studienævnet, at: 1) 4/5 stud oplevede i høj grad, at der var sammenhæng og progression i uddannelsen 2) 4/5 vurderede, at det faglige niveau var meget højt (1) eller højt (3) 3) Alle respondenter vurderede, at de i meget høj grad (1) eller i høj grad (4) havde opnået viden, færdigheder og kompetencer, som beskrevet i kompetenceprofilen. Uddannelsesevalueringen blev behandlet i Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt i august 2012 med henblik på at sikre den fortsatte kvalitet og relevans af uddannelsen. Behandlingen af uddannelsesevalueringer i studienævnet kan generelt give anledning til ændringer i studieordningen, undervisningsmæssigeeller organisatoriske forhold. Ovenstående resultater gav dog ikke anledning til at foretage ændringer på uddannelsen. Uddannelsesevalueringen vil fremover blive gennemført på kandidatuddannelsens 4. semester hver sommer. På baggrund af erfaringerne med den første gennemførelse af undersøgelsen, arbejdes i den kommende tid i school og studienævn videre med udvikling af form og indhold. Dialog ved dimittendundersøgelse I relation til at kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi nu har uddannet tre årgange af dimittender, blev det i foråret 2012 besluttet at gennemføre en dimittendundersøgelse for uddannelsen allerede i sommeren 2012 fremfor at afvente næste kandidatundersøgelse (som var planlagt til at blive gennemført i 2013, jf. nedenfor). Formålet var at indhente tilbagemeldinger fra de tre første dimittendafgange til brug for udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Undersøgelsen satte fokus på kandidaternes aktuelle jobsituation, deres anvendelse af fra kandidatuddannelsen erhvervede kompetencer samt deres nuværende kontakt med universitetet/uddannelsen. Alle dimittender fra kandidatuddannelsen (for perioden ) blev i uge 39/40 (2012) kontaktet pr. telefon. Der er, fra de tre årgange der har afsluttet uddannelsen, dimitteret i alt 17 kandidater, hvor af 14 deltog i et telefoninterview (se bilag 1E spørgsmål og svar fra telefoninterviewene). Af tilbagemeldingerne fra interviewene fremgår det, at flere kandidater efter endt uddannelse fortsat har kontakt til forskningsmiljøerne omkring kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi og flere har en samarbejdsrelation i deres nuværende ansættelse. Dialogen er ikke formaliseret, men den fortsatte kontakt giver løbende viden om, hvordan kandidaterne anvender deres gennem uddannelsen erhvervede kompetencer og i hvilke jobmæssige funktioner de indgår. Kandidaterne har ved interviewene fremhævet, hvilke kompetencer fra uddannelsen, som de i dag anvender i deres jobfunktion. Bl.a. fremhævede flere, at de anvender kompetencer opnået ved studieformen med projektarbejde specielt i forhold til analyse og videnskabelig metode. Ligeledes bliver viden og færdigheder i forhold til organisering, teknologi, statistik og dataopsamling fremhævet af flere af respondenterne. Resultatet af dimittendundersøgelsen har været drøftet i studienævnet. Der blev ikke fundet anledning til ændringer i uddannelsen på baggrund heraf. Dialog ved kandidatundersøgelse Aalborg Universitet gennemfører hvert fjerde år en undersøgelse af bl.a. kandidaternes overgang fra uddannelse til arbejdsmarked og beskæftigelsessituationen samt kandidaternes vurdering af kompetenceprofilen, uddannelsens relevans på arbejdsmarkedet, efteruddannelsesbehov og muligheder og barrierer for at skabe selvstændig virksomhed. Undersøgelsens resultater bidrager bl.a. til kvalificering af policy-udvikling vedr. beskæftigelse, bedre karrierevejledning og forbedret arbejdsmarkedsrelevans af uddannelserne. Undersøgelsen bidrager til kvalitetssikring, udvikling og evaluering af uddannelser samt til en kvalificering af vejledningsindsatsen på alle niveauer. 6 Samlet ansøgning, side 8 af 135

9 Kandidaterne fra kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi har endnu ikke været omfattet af kandidatundersøgelsen. Den seneste kandidat- og aftagerundersøgelse, hvor de sundhedsfaglige kandidatuddannelser var med, er således fra 2009, mens de første kandidater fra kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi afsluttede deres uddannelse i sommeren Den næste kandidatundersøgelse for uddannelserne på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, hvori dimittender fra uddannelsen vil indgå, har hidtil været planlagt til at blive gennemført i 2013 (jf. Universitetets strategi for gennemførelse af dimittendundersøgelser er imidlertid pt. under revidering, hvorfor det i skrivende stund ikke er endeligt afklaret, hvornår næste undersøgelse for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets uddannelser vil blive gennemført. Når næste undersøgelses resultater foreligger, vil de blive behandlet på studienævnsniveau. Dialog ved Kandidatnet Kandidatnet er et elektronisk netværk for dimittender fra Aalborg Universitet, der støtter kontakten mellem universitetet og alle, der har afsluttet en uddannelse på Aalborg Universitet. Netværks- og nyhedsforummet er udviklet til alle de, der ønsker at holde forbindelsen til universitetet og tidligere studiekammerater. På Kandidatnet kan tidligere studerende lægge deres uddannelses- og karriereprofil ind, søge på andre kandidater, oprette netværk samt modtage nyhedsbreve fra universitetet og deres tidligere studiested. Det er også muligt for dimittender at melde sig som mentor for nuværende studerende, hvorved koblingen mellem universitet, dimittender og nuværende studerende sikres. Se mere på Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen af uddannelsens kandidater, der har tilmeldt sig kandidatnet, men muligheden foreligger som en mulig fremtidig kanal for kontakt mellem universitetet og dimittenderne. I forbindelse med ovenfor omtalte telefoninterview fremgik det dog, at dimittenderne, ud over i flere tilfælde fortsat at have kontakt til miljøerne bag uddannelsen, også i stor udstrækning er i kontakt med hinanden. Kandidaterne blev i interviewene således spurgt, hvilken kontakt de har med medstuderende fra kandidatuddannelsen og det fremgår, at de fleste holder kontakt med tidligere medstuderende typisk dem, de har arbejdet tæt sammen med i projektarbejder. Sammenfattende er Aalborg Universitet på flere niveauer i tæt dialog med uddannelsens dimittender, og dialogen anvendes til sikring af uddannelsens relevans og kvalitet. Derudover giver Kandidatnet mulighed for fortsat kontakt til og mellem dimittender som supplement til den uformelle kontakt. 1.2 Institutionen skal ved beskæftigelses- og ledighedsgrader dokumentere, at dimittender finder relevant beskæftigelse Finder uddannelsens dimittender beskæftigelse, eller videreuddanner de sig i et omfang, der er på samme niveau som øvrige dimittender fra samme hovedområde? De seneste data fra Danmarks Statistik viser, at beskæftigelsessituationen for nyuddannede kandidater på det naturvidenskabelige hovedområde fra 2010 på landsplan er lavere end de to foregående år. 84 % af landets kandidater i naturvidenskab fra 2010 var således i beskæftigelse 4-19 måneder efter fuldførelse, mens 85 % af de nyuddannede kandidater fra 2009 og 90 % af kandidaterne fra 2008 var i beskæftigelse 419 måneder efter endt uddannelse. Ledigheden for nyuddannede kandidater på hovedområdet for 2010 er således steget 6 procentpoint siden 2008 (jf. tabel 1A). 7 Samlet ansøgning, side 9 af 135

10 Tabel 1A: Nyuddannede kandidater i naturvidenskab på landsplan Beskæftiget mv. 90 % 85 % 84 % Øvrige 10 % 15 % 16 % Antal nyuddannede Kilde: 73 % af de 40 nyuddannede kandidater i naturvidenskab1 fra AAU i 2010, hvorunder uddannelsens første dimittender hører, var i beskæftigelse mv måneder efter uddannelses afslutning, mens ledighedsfrekvensen de to foregående år blot var 5 % (se tabel 1B). De seneste ledighedstal for kandidater i naturvidenskab fra AAU 2010, hvor kandidatuddannelsens første dimittender blev færdige, viser at ledigheden for dette år er højere end for hovedområdet på landsplan. Universitetets dialog (ifm. dimittendundersøgelsen fra 2012) med de to dimittender fra kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi i 2010 viser dog, at disse begge var i arbejde umiddelbart efter afslutningen af deres uddannelse. Tabel 1B: Nyuddannede kandidater i naturvidenskab på AAU Beskæftiget mv. 95 % 95 % Øvrige 5% 5% Antal nyuddannede % 27 % 40 Kilde: Det fremgår ovenstående (samt af 1.2.3), at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra hovedområdet Forholder institutionen sig til problemet, hvis ledighedsprocenten er mere end dobbelt så høj som på hovedområdet på landsplan? Som det fremgår af både de i afsnit gengivne UBST-statistikker samt den for uddannelsen gennemførte dimittendundersøgelse i 2012, er ledighedsprocenten for uddannelsen ikke mere end dobbelt så høj som på hovedområdet på landsplan. Målepunktet er derfor ikke relevant for uddannelsen Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Der er for nuværende blot dimitteret tre små årgange, i alt 17 kandidater, fordelt på to kandidater i 2010, syv kandidater i 2011 og otte kandidater i School of Medicine and Health og Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt har været meget opmærksomme på, hvornår og hvor dimittenderne fik job. Derfor er specialeprojektvejledere blevet bedt om at holde kontakt og give information videre om ansættelser. Desuden blev de studerende på 2. årgang tilbudt, at skolen lavede et arrangement, hvor de kunne promovere sig i forhold til inviterede potentielle aftagere. De studerende mente dog, at de var for få på årgangen til at arrangementet ville kunne bære, og de fleste af dem vidste desuden, hvad de gerne ville arbejde med efter endt uddannelse. Derfor er denne type arrangement ikke blevet afholdt specifikt for kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi. 1 Kandidater i klinisk videnskab og teknologi udgør således kun en del af populationen. Der eksisterer desværre ikke data specifikt for kandidatuddannelsens dimittender. 8 Samlet ansøgning, side 10 af 135

11 På baggrund af dimittendundersøgelsen i 2012, bestående af 14 telefoninterviews (se pkt og bilag 1E), er det muligt at opstille følgende oversigt over kandidaternes beskæftigelse: Tabel 1C: Kandidaternes beskæftigelse Jobfunktion Underviser Ph.d.-studerende/forskningsarbejde Konsulent Kliniker Ledig I alt Antal Som det fremgår af oversigten, har flertallet af dimittenderne opnået relevant beskæftigelse efter endt uddannelse. Blandt de tre, der er klassificeret som klinikere, er de to ansat som udviklingssygeplejersker og den tredje er ansat som fysioterapuet i en forskningsaktiv afdeling. Dimittenderne vurderes dermed at have opnået relevant beskæftigelse. Blandt kandidaterne, som er i beskæftigelse, har de otte fundet ansættelse i Nordjylland, mens tre er ansat i Midtjylland og en enkelt er ansat i hovedstadsområdet. De to kandidater, der fortsat er ledige, er dimitteret i 2012, og den ene forventer at skulle på barselsorlov inden for få måneder. Som beskrevet ovenfor, deltog 14 kandidater ud af i alt 17 i telefoninterviewene. Fra tidligere medstuderende er der kendskab til, at der blandt de tre kandidater, som det ikke lykkedes at få kontakt til i interviewrunden, er to der er i relevant beskæftigelse som klinikere. Uddannelsens dimittender finder således i høj grad relevant beskæftigelse. 9 Samlet ansøgning, side 11 af 135

12 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet 2.1 Uddannelsen skal give de studerende viden, færdigheder og kompetencer baseret på forskning inden for det/de pågældende fagområde(r) og, hvor det er relevant, baseret på interaktionen mellem forskning og praksis Er der sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer? Til kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi er der tilknyttet og sammenhæng med flere forskningsområder/-miljøer. Centrale og særligt involverede i uddannelsen er tre forskningsenheder under Institut for Medicin og Sundhedsteknologi (Health Science and Technology (HST)): Center for Sensory-Motor Interaction (SMI) Medical Informatics Group (MI) Center for Model-based Medical Decision Support (MMDS) Derudover er det tværfakultære Institut for Økonomi og Ledelses (Business and Management) forskningsenhed Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI) involveret I uddannelsen. Nedenfor er der en kort beskrivelse af forskningsenhederne og links til yderligere oplysninger. I afsnit er forskningsenhedernes forskningsproduktion opgjort. Center for Sensory-Motor Interaction (SMI) Formålet for Center for Sensory-Motor Interaction (SMI) er at studere de grundlæggende og kliniske aspekter af menneskelig sansemotorisk interaktion og udvikle nye diagnostiske og terapeutiske metoder. SMI fokuserer på translatorisk forskning inden for neurovidenskab med det formål at udvikle nye diagnostiske og terapeutiske metoder indenfor områderne: smerte, motorisk kontrol, idræt, rehabilitering og telehealth. SMI s forskningsaktiviteter er organiseret i fire forskningsinteressegrupper: Integrative Neuroscience, Neural Engineering af Neurophysiology of Movements, Pain and Motor Systems og Physical Activity and Human Performance. Centeret har for nuværende omkring 90 videnskabelige medarbejdere, heriblandt 11 professorer, 24 lektorer, 14 adjunkter og 27 ph.d.-studerende. For yderligere information se: og Medical Informatics Group (MI) Formålet for Medical Informatics Group (MI) er at udføre forskning, som fokuserer på it til sundhedssektoren systemer som bruges til indsamling, behandling, præsentation, verificering, distribuering og formidling/udformning af klinisk information og klinisk viden. Dette omfatter også samspillet mellem systemer 10 Samlet ansøgning, side 12 af 135

13 som bruges ved specielle sundhedsdiscipliner og anvendelser for eksempel redskaber og systemer med fokus på det medicinske felt samt deres grænseflade til brugerne og systemer, som bruges i den generelle informationsstruktur og inden for sundhedssektoren. Forskningsaktiviteterne inden for MI er organiseret i fem laboratorier, der er koncentreret omkring henholdsvis: Cardiotetechnology, Clinical Information/Clinical Information Systems, Medical Image Analysis, Diabetes og TeleHealth. Centeret har for nuværende omkring 25 videnskabelige medarbejdere, heriblandt 1 professor, 6 lektorer, 2 adjunkter, og 10 ph.d.-studerende. For yderligere information se: og The Center for Model-Based Medical Decision Support (MMDS) Formålet for Center for Model-Based Medical Decision Support (MMDS) er at forske i og promovere brugen af medicinsk beslutningsstøtte ved at bruge computer som hjælp til at stille diagnoser og som støtte til terapeutiske beslutninger. Centeret fokuserer på brugen af komplekse kausalitets-modeller eller fysiologi i systemudvikling, idet disse ofte bliver implementeret med brugen af nye teknikker så som Causal Probabilistic Networks. MMDS s forskningsaktiviteter er opdelt i to grupper: Medical decision support, særligt i forbindelse med infektionssygdomme og glukose regulering og En luftvejs- og intensiv pleje gruppe (RCARE). Centeret har for nuværende videnskabelige medarbejdere, heriblandt 2 professorer, 3 lektorer og 5 ph.d.-studerende. For yderligere information se: og The Danish Center for HealthCare Improvements (DCHI) Missionen for DCHI er at generere ny viden og metoder til forbedringer i den daglige, kliniske praksis gennem forskning, evaluering, studier og studenterprojekter. Med dette menes ændringer i processer i den kliniske praksis som samtidig medfører forhøjet patientsikkerhed og kvalitet samt økonomiske besparelser. Centret skal arbejde tværvidenskabeligt og kombinere metoder fra sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab. Metoder fra flere fagdiscipliner vil således blive bragt i anvendelse herunder sundhedsøkonomi, sundhedstjenesteforskning og medicinsk teknologivurdering (MTV). For nuværende har centeret omkring 15 videnskabelige medarbejdere, heriblandt 1 professor, 1 lektor og 4 ph.d.-studerende. For yderligere information se: Af tabel 2A nedenfor fremgår sammenhængen mellem uddannelsens fagelementer/-moduler og de forskningsenheder, der er tilknyttet uddannelsen. I tabellen er listet underviserne i efterårssemestret 2011 og forårssemestret 2012 og deres tilknytning til forskningsmiljø. Tabel 2A: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer 1. semester (efteråret 2011) Sem.koordinator: Professor Ole Hejlesen (MI) Fagelement/modul ECTS Underviser (forskningsmiljø) Projekt 15 Lektor Birthe Dinesen (SMI) 11 Samlet ansøgning, side 13 af 135

14 Teknologi i klinisk praksis Teknologi i sundhedssektoren 5 Implementering af teknologi i sundhedssektorens organisationer Videnskabelig metode og formidling 2. semester (foråret 2012) 5 Fagelement/modul Projekt Eksperimentel udvikling af klinisk viden ECTS 15 Planlægning og gennemførelse af kliniske forsøg 5 Statistisk analyse og design af forsøg Dataopsamling og - behandling Professor Ole Hejlesen (MI) Adjunkt Louise Bilenberg Pape- Haugaard (MI) Lektor Erika G. Spaich (SMI) Studielektor Pia B. Elberg (MI) Lektor Birthe Dinesen (SMI) Gæsteforelæser Uffe Læssøe (SMI) Lektor Erika G. Spaich (SMI) Lektor Lotte Andreassen Struijk (SMI) Lektor Birthe Dinesen (SMI) Professor Lars Ehlers (DCHI) Adjunkt Louise Bilenberg Pape-Haugaard (MI) Lektor Birthe Dinesen (SMI) Sem.koordinator: Lektor Erika G. Spaich (SMI) Underviser (forskningsmiljø) Adjunkt Line Lindhardt Egsgaard (SMI) Adjunkt Rogerio Pessoto Hirata (SMI) Lektor Dan Stieper Karbing (MMDS) Lektor Carsten Dahl Mørch (SMI) Lektor Erika G. Spaich (SMI) Lektor Birthe Dinesen (SMI) Gæsteforelæser Claus Lindhardt Adjunkt Line Lindhardt Egsgaard (SMI) Lektor Carsten Dahl Mørch (SMI) Lektor Lasse Riis Østergaard (MI) Adjunkt Line Lindhardt Egsgaard (SMI) Studielektor Pia B. Elberg (MI) Ph.d. studerende Steffen Frahm (SMI) 3. semester (efteråret 2011) Fagelement/modul Projekt Afprøvning og Implementering ECTS 21 Projektledelse 3 Biostatistik II 3 IKT-støttede sundhedsydelser 3 Sem.koordinator: Professor Stephen Edward Rees (MMDS) Underviser (forskningsmiljø) Lektor Birthe Dinesen (SMI) Professor Ole Hejlesen (MI) Gæsteforelæser Uffe Læssøe (SMI) Adjunkt Louise Bilenberg Pape-Haugaard (MI) Lektor Johannes Struijk (MI) Ekstern lektor Karsten Ulrik Niss (Business and Management) Studielektor Pia B. Elberg (MI) Ekstern lektor Alina Zalounina Falborg (HST) Lektor Carsten Dahl Mørch (SMI) Studielektor Pia B. Elberg (MI) Lektor Birthe Dinesen (SMI) 4. semester (foråret 2012) Fagelement/modul Kandidatspeciale Klinisk videnskab og teknologi ECTS 30 Sem. koordinator: Lektor Erika G. Spaich (SMI) Underviser (forskningsmiljø) Lektor Erika G. Spaich (SMI) Lektor Uffe Læssøe (SMI) Lektor Birthe Dinesen (SMI) 12 Samlet ansøgning, side 14 af 135

15 Professor Ole Hejlesen (MI) Lektor Johannes Struijk (MI) Kursusansvarlige er angivet med kursiv Det ses af tabel 2A, at projektarbejderne vejledes af forskere fra alle de tilknyttede forskningsmiljøer, og at kursusundervisningen varetages af relevante fagmiljøer. Der er således sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagmoduler Samvirker forskningen med praksis? Punktet er ikke relevant i forhold til kandidatuddannelsen for klinisk videnskab og teknologi. 2.2 Uddannelsen er tilrettelagt af aktive forskere Tilrettelægges uddannelsen i udstrakt grad af VIP er? I tabel 2B er angivet de personer, som står for tilrettelæggelse af kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi. Disse personer omfatter studieleder, formand og øvrige medlemmer af studienævnet samt de fagansvarlige VIP er. Tabel 2B: VIP er, der tilrettelægger uddannelsen Funktion: Navn: Studieleder Lektor Jesper Franch Studienævnsmedlemmer Lektor Winnie Jensen (formand) (SMI) Lektor Erika G. Spaich (SMI) Studielektor Pia Britt Elberg (MI) Lektor Lasse Riis Østergaard (MI) Studielektor Kenneth Larsen Fagansvarlige Professor Ole Hejlesen (koordinator 1. semester) (MI) Lektor Erika G. Spaich (koordinator 2. og 4. semester) (SMI) Professor Stephen Edward Rees (koordinator 3. Semester) (MMDS) Lektor Birthe Dinesen (SMI) Professor Ole K. Andersen (SMI) Professor Thomas Graven-Nielsen (SMI) Professor Lars Ehlers (DCHI) De fagansvarlige for kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi listet i tabel 2B har forestået uddannelsens tilrettelæggelse fra uddannelsens start og har sammen med deres respektive kolleger i forskningsmiljøerne og i tæt dialog med studienævnet designet projektbeskrivelser og kursusindhold. Flere af de fagansvarlige har studienævnserfaring og er fortsat aktive som undervisere på uddannelsen. I bilag 2A findes CV er for alle ovennævnte tilrettelæggere inklusiv hyperlink til publikationslister for minimum perioden Det er således dokumenteret, at uddannelsen tilrettelægges af forskere, som er aktive inden for et forskningsområde med relevans for uddannelsen. 13 Samlet ansøgning, side 15 af 135

16 2.3 De studerende undervises i udstrakt grad af aktive forskere Undervises de studerende i udstrakt grad af VIP er? De studerende undervises i overvejende grad af aktive forskere. Kurser undervises af forskere på adjunkt-, lektor- eller professorniveau. I enkelte tilfælde varetages undervisningen af eksterne undervisere som er fagspecialister indenfor for eksempel entrepreneurship. Vejledningen varetages af samme gruppe, dog ofte i samarbejde med ph.d.-studerende og eksterne vejledere. Det vil altid være en person på adjunkt-, lektoreller professorniveau, som er ansvarlig for projektvejledningen og for det overordnede ansvar for semesterets indhold, gennemførsel og evaluering. Følgende tabel viser antallet af VIP- og DVIP-årsværk, der undervises på uddannelsen, hvor antallet af årsværk er udregnet som antallet af timer undervist af hhv. VIP og DVIP divideret med 1924 timer/årsværk: Tabel 2C: VIP/DVIP-årsværk for senest opgjorte akademiske år 2011/2012 Antal VIP-årsværk 1,42 Antal DVIP-årsværk 0,08 Ratio 17,75 En sammenligning af VIP/DVIP ratioen på 17,75 for kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi med VIP/DVIP ratioen for 2011 for de relaterede hovedområder, henholdsvis Teknisk videnskab/naturvidenskab (7,62) og Sundhedsvidenskab (1,80) understreger, at undervisningen på uddannelsen i høj grad varetages af VIP er fra de relevante forskningsmiljøer Har de studerende mulighed for en tæt kontakt til VIP er? Følgende tabel viser forholdet mellem ressourceudløsende studerende pr og VIP 2011/2012, både opgjort i antal og i STÅ/årsværk: Tabel 2D: Forholdet mellem antal ressourceudløsende studerende/vip er og antal STÅ/VIP-årsværk Antal studerende pr Antal STÅ 28 Antal VIP 2011/ VIP-årsværk 1,42 Studerende/VIP ratio 1,63 STÅ/VIP-årsværk ratio 19,72 De studerende undervises således i udstrakt grad af VIP er. 2.4 Uddannelsen har nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø Udbydes uddannelsen i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø? Kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi er placeret centralt i Institut for Medicin og Sundhedsteknologis lokaliteter, som primært er beliggende på Fredrik Bajers Vej i Aalborg Øst. På Fredrik Bajers Vej har de studerende grupperum (kontorer) og undervisningslokaler i bygningerne, hvor forskningslaboratorierne er placeret, og hvor instituttets ansatte også har kontorer. De studerende har tæt kontakt med forskningsmiljøerne og adgang til forskningslaboratorierne gennem vejledere og kursusholdere. Projektvejledning og kursusaktiviteter på alle fire semestre foregår centralt i instituttet. Således udbydes uddannelsen i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. 14 Samlet ansøgning, side 16 af 135

17 2.5 Forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet, hvilket dokumenteres ved relevante forskningsindikatorer Er forskningsmiljøet, som er tilknyttet uddannelsen, af høj kvalitet? I tabel 2E er de centrale forskningsmiljøers forskningsproduktion de seneste tre år opgjort. I afsnit er beskrivelse af forskningsmiljøerne, herunder angivet antallet af videnskabelige medarbejdere. Tabel 2E: Centrale forskningsmiljøers forskningsproduktion Forskningsmiljøer Center for Sensory-Motor Interaction (SMI) Medical Informatics Group (MI) Center for Model-based Medical Decision Support (MMDS) Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI) Peer reviewed journal papers niveau 2 Peer reviewed journal papers niveau 1 Peer reviewed journal papers andre Øvrige Peer reviewed journal papers niveau 2 Peer reviewed journal papers niveau 1 Peer reviewed journal papers andre Øvrige Peer reviewed journal papers niveau 2 Peer reviewed journal papers niveau 1 Peer reviewed journal papers andre Øvrige Peer reviewed journal papers niveau 2 Peer reviewed journal papers niveau 1 Peer reviewed journal papers andre Øvrige DCHI er et nyetableret forskningsmiljø (er først etableret i løbet af 2011/2012). Af opgørelsen fremgår derfor kun publikationer for De fagmoduler som DCHI nu varetager undervisningen for blev tidligere 15 Samlet ansøgning, side 17 af 135

18 undervist af en enkelt VIP er (som nu er tilknyttet DCHI). Dennes forskningsproduktion er angivet i tabel 2F nedenfor. Tabel 2F: Professor Lars Holger Ehlers forskningsproduktion Forsker Peer reviewed journal papers niveau 2 Peer reviewed journal papers Lars Holger Ehlers niveau 1 Peer reviewed journal papers andre Øvrige Som det fremgår af ovenstående, er de til uddannelsen tilknyttede forskningsmiljøer aktive og af høj kvalitet. 16 Samlet ansøgning, side 18 af 135

19 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte 3.1 Der er sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte, uddannelsens navn og den titel, som uddannelsen giver ret til Svarer uddannelsens kompetenceprofil til uddannelsens titel og navn? Kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi er tilrettelagt i henhold til Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling: Bekendtgørelse om Bachelor- og kandidatuddannelserne ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen), 18. Jf. Bekendtgørelse om bachelorog kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), BEK nr. 814 af 29. juni 2010 giver en kandidatuddannelse med hovedvægt på det naturvidenskabelige område ret til betegnelsen cand.scient. (candidatus/candidata scientiarum) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. Den engelsksprogede betegnelse er Master of Science (MSc) efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. Dimittenderne beskæftiger sig med fagområder og problemstillinger, der relaterer sig til klinisk videnskab og teknologi i relation til naturvidenskab. Som følge heraf er kernefagligheden i uddannelsen af naturvidenskabelig karakter. Den i studieordningen fastlagte titel cand.scient. i klinisk videnskab og teknologi stemmer således overens med og lever op til de relevante bestemmelser. Den engelske titel er Master of Science (MSc) in Clinical Science and Technology. Af uddannelsens kompetenceprofil og studieordning fremgår det, at de studerende på uddannelsen opnår viden, færdigheder og kompetencer inden for klinisk videnskab og teknologi, herunder mere specifikt vedrørende eksempelvis teknologier til diagnosticering og behandling i sundhedssektoren, innovation og ny teknologi i sundhedssektoren, teknologianvendelse i klinisk praksis samt teknologi-implementering. Der er således overensstemmelse mellem uddannelsens kompetenceprofil og uddannelsens titel og navn. 3.2 Uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til den relevante typebeskrivelse (bachelor, kandidat eller master) i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser, jf. bilag Lever uddannelsens kompetenceprofil op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen? Tabel 3A redegør for sammenhængen mellem kompetenceprofilen for uddannelsen og kvalifikationsrammens krav om læringsudbytte. Som det fremgår af tabellen, er der overensstemmelse mellem kvalifikationsrammen og uddannelsens kompetenceprofil. For en mere detaljeret gennemgang af kandidatuddannelsens kompetenceprofil i relation til moduler og eksempler på læringsmål henvises der til Kriterium Samlet ansøgning, side 19 af 135

20 Tabel 3A: Sammenligning af kompetenceprofil og kvalifikationsramme, kandidat Kandidat Viden Færdigheder Kvalifikationsrammen Personer der opnår kandidatgraden: Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde. Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger. Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne. Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Kompetencer Skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister. Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Kompetenceprofilen for klinisk videnskab og teknologi Kandidater i klinisk videnskab og teknologi: Har forskningsbaseret viden indenfor: Teknologier til primært diagnosticering og behandling i sundhedssektoren, herunder rehabiliteringsteknologi og telehomecare Eksperimentelle studier og klinisk afprøvning Biostatistik Innovation og implementering af ny teknologi i sundhedssektoren Videnskabelig kommunikation Har opnået følgende færdigheder: Besidder informationskompetence på højt niveau Kan dokumentere systematisk litteraturgennemgang og på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller Kan udarbejde beslutningsgrundlag for indførelse af ny teknologi på grundlag af analyser af viden og videnskabelige studier fra relevante fagområder Kan analysere, diskutere, vurdere, tilrettelægge og gennemføre projekter som relaterer til teknologianvendelse i klinisk praksis Kan formidle forskningsbaseret viden om klinisk videnskab og teknologi og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med såvel specialister som ikke-specialister Har opnået følgende kompetencer: Kan samarbejde i faglige fællesskaber på tværs af fag og videnskabelige discipliner Kan vurdere et eksisterende vidensgrundlag for anvendelse af ny viden og teknologi i klinisk praksis Kan diskutere teknologi-implementering på et flervidenskabeligt grundlag og vurdere resultaterne Kan selvstændigt igangsætte og gennemføre forskellige typer forsknings- og udviklingsprojekter med henblik på at fremme relevant anvendelse af ny viden eller teknologi inden for forskellige sundhedsspecialer og samtidig forholde sig kritisk til denne anvendelse Som det fremgår af tabellen, er der overensstemmelse mellem kvalifikationsrammen og uddannelsens kompetenceprofil. 18 Samlet ansøgning, side 20 af 135

21 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse 4.1 Uddannelsen er tilrettelagt på en måde, der understøtter uddannelsens mål for læringsudbytte, uddannelsens specifikke adgangskrav og prøveformer Er der sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? Adgangskrav til kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi er en sundhedsfaglig bacheloruddannelse som sygeplejerske, radiograf, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder, bioanalytiker eller tilsvarende. Studerende med en tilsvarende bacheloruddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med de direkte adgangsgivende uddannelser. En tilsvarende uddannelse kan f.eks. være en sundhedsfaglig professionsbacheloruddannelse fra de øvrige nordiske lande. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for studiestart. Kandidatuddannelsens faglige indhold er opbygget således, at der på første semester er særligt fokus på at de studerende opbygger et ensartet højt fagligt niveau på baggrund af undervisning og træning i videnskabelige metoder og problemorienteret projektarbejde. De studerende danner projektgrupper på tværs af uddannelsesmæssig baggrund og dermed understøttes vigtig peer-learning i grupperne. Det er ligeledes ved valg af undervisningsform i kursusundervisningen suppleret med differentieret undervisning muligt at sikre, at de studerende trods forskellige faglige forudsætninger kan opnå læringsmålene i kursusmodulerne. Der er således i uddannelsens opbygning og ved valg af undervisningsformer sikret sammenhæng mellem uddannelsens adgangsgrundlag og uddannelsens faglige niveau Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Kandidatuddannelsen består af fire semestre à hver 30 ECTS-point (i alt 120 ECTS-point). Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøveformen er angivet i studieordningen og i henhold til bestemmelserne i rammestudieordningen. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion (herunder projektarbejde i grupper med vejledning, forelæsninger, workshops, opgaveløsning individuelt eller i grupper, feedback på oplæg og faglig refleksion). Tabel 4A viser uddannelsens struktur, moduler, 19 Samlet ansøgning, side 21 af 135 deres placering og ECTS-point.