NY MAND I SPIDSEN FOR SUND

Transkript

1 MARTS 2015 AAU S NYE STRATEGI I PROCES NY MAND I SPIDSEN FOR SUND MØD CHRISTINA BREDDAM - NY DIREKTØR PÅ TEKNAT/SUND FAKULTETSKONTOR EUREGME SUND S STUDERENDE STÅR BAG INTERNATIONAL KONFERENCE I AALBORG

2 INDHOLD 04 HÆDER & PRISER 06 ORGANISATION 13 FORSKNING 15 UDDANNELSE OG UNDERVISNING OM SUND NYT Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Udgivet: Marts 2015 Redaktion: Cecilia Honores Møller Layout: Søren Emil Søe Degn Udkommer 4 gange årligt Næste SUND NYT udkommer juni 2015 Kommentarer og forslag til artikler mailes til: chm@adm.aau.dk

3 HOLD JER IKKE TILBAGE MED DE ORIGINALE IDEER TIL AAU S STRATEGI - GIV REKTORATET NOGET AT TÆNKE OVER FORORD Så kan vi endelig byde en ny dekan velkommen til SUND. Den nye dekan er allerede et kendt ansigt på fakultetet særligt på Klinisk Institut og Aalborg Universitetshospital, hvor han har været institutleder og forskningschef. Professor Lars Hvilsted Rasmussen kommer med mange års erfaring fra vores samarbejdspartner Aalborg Universitetshospital. Han kender universitets- og hospitalsverdenen, vores visioner for en fælles fremtid i det nye hospitalsbyggeri, og hvordan vi planlægger at nå frem hertil over de næste år. Lars har været med til at lægge grundstenene for vores samarbejde med hospitalet, og nu får han førertrøjen på til at drive fakultetet videre til næste niveau i samarbejde med hospitalet. Til dette har han fået fornyede kræfter på TEKNAT/SUND Fakultetskontor og i SUND ledelse. På fakultetskontoret er SUND s nye dekansekretær, Jette Thorsen Gade, og fakultetsdirektør Christina Breddam netop startet. Begge har megen erfaring inden for deres felt Jette med at samarbejde med CEO s og styre travle kalendere, og Christina med drift og udvikling af administration fra både sundhedsvæsenet og universitetsverdenen. Og som vi annoncerede i sidste uge er klinisk professor og øjenlæge ved Aalborg Universitetshospital, Henrik Vorum, konstitueret som leder af Klinisk Institut. Henrik Vorum vil samarbejde med klinisk professor Henrik Nielsen, der er konstitueret som forskningschef på universitetshospitalet, indtil begge stillinger besættes af en ny kandidat. Det er fortsat meningen, at begge stillinger skal bestrides af én kandidat fremover. Der sker meget nyt her på fakultetet og på universitetet i hele taget. Forarbejdet til AAU s strategi for perioden er i proces, og vi er flere på SUND, der på den ene eller anden måde er involveret i arbejdet. Alle ansatte og studerende er inviteret til at give input til indhold i den nye strategi. Hvis I ikke allerede har gjort det, vil jeg opfordre jer at bruge et par minutter af jeres tid til at give ideer til den kommende strategi. Det er jeres mulighed for medindflydelse for de næste fem år på jeres arbejdsplads. Så hold jer ikke tilbage med de originale ideer - giv rektoratet noget at tænke over. Afslutningsvist vil jeg sige farvel og tak for denne gang. Som mange af jer nok allerede ved, har jeg valgt at opsige min stilling som prodekan pr. 31. marts. Opsigelsen sker af personlige årsager. Steffen Groth Prodekan

4 HÆDER OG HÆDER PRISER STUDERENDE FRA SUND MODTAGER STØTTE FRA SIEMENSFONDEN Tre studieprojekter om kroniske rygsmerter, forebyggelse af ankelskader og klinisk smerteforsøg modtager støtte fra Siemensfonden til indkøb af udstyr. Forebyggelse af ankelskader Dennis Kristian Larsen og Andreas Lorentzen, der studerer idræt, modtager kr. til deres projekt om forebyggelse af ankelskader ved fodboldtræning. Deres tese er, at fodboldspillere oftest bliver skadet i slutningen af en kamp pga. træthed. Beløbet skal bruges til videreudvikling af udstyr til måling af fodens bevægelser før og efter udmattelse. Efterfølgende skal udstyret benyttes til undersøgelse af atleter fra andre idrætsgrene. Projektet er vejledt af lektor Natalie Mrachacz-Kersting og professor Uwe G. Kersting fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Dennis Kristian Larsen og Andreas Lorentzen, idrætsstuderende, modtager kr. til deres projekt om forebyggelse af ankelskader Kroniske lænderygsmerter Fridel Laursen, Katherine McGirr og Stine Ibsen Harring, som studerer Klinisk Videnskab og Teknologi, modtager kr. Pengene skal bruges til deres projekt, hvor de undersøger, om der er en sammenhæng mellem lænderygsmerter og muskeltonus hos piger mellem 15 og 19 år. Beløbet skal bruges til indkøb af et myotonometer, der anvendes til måling af vævets karakter hos mennesker. Fridel Laursen og Kathrine McGirr, studerende i Klinisk Videnskab og Teknologi, modtager kr. til deres projekt om kroniske lænderygsmerter Projektet er vejledt af adjunkt Line Lindhardt Egsgaard fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. 4

5 HÆDER OG PRISER Klinisk smerteforsøg Sigrid Bergmann fra medicinstudiet modtager kr. til sit bachelorprojekt om smertebehandling ved hjælp af elektrostimulation. Oftest behandles kroniske smerter med medicin, men effekten er tit ikke tilstrækkelig og behæftet med bivirkninger. Elektrostimulation har ved tidligere studier vist at kunne reducere smerte ved direkte påvirkning af hjernen. Projektet udvikles i samarbejde med forskningsgruppen Mech-Sense på Aalborg Universitetshospital. Beløbet skal bruges på at udvikle elektrostimulationsenheden. Projektet vejledes af lektor Jens Brøndum Frøkjær fra Klinisk Institut. Sigrid Bermann, studerende i Medicin, modtager kr. til et projekt om klinisk smerteforsøg. Professor Thomas Graven-Nielsen præsenteret ved EliteForsk 2015 Danmarks Grundforskningsfonds ledere af nye Centers of Excellence blev præsenteret ved EliteForsk-konferencen 2015 på Glyptoteket den 26. februar. Professor og centerleder af SUND s nye grundforskningscenter, Thomas Graven-Nielsen ses som nummer tre fra venstre. BEVILLINGER FRA DET OBELSKE FAMILIEFOND TIL KLINISK INSTITUT Forskning i Klinisk Institut på Aalborg Universitetshospital modtager ca. 5,5 mio. kr. i støtte til forskellige forskningsprojekter. NanoKnife får kr. Kræft i bugspytkirtlen er en af de mest dødelige kræftformer. Aalborg Universitetshospital har imidlertid høstet gode erfaringer med en ny form for elektrisk kirurgi under navnet NanoKnife, som forenklet sagt behandler svulsterne med højvoltsstrøm. Mave- Tarmkirurgisk Afdeling har fået tildelt kr. til et projekt, der skal forbedre NanoKnife-teknologien og kombinere behandlingen med kemoterapi. Forskningsprojekt om blodpropper hos cancerpatienter får kr. Klinisk Biokemisk Afdeling har fået bevilget kr. til et forskningsprojekt, der skal undersøge, hvilke cancerpatienter der får venøse blodpropper, hvilket er en væsentlig årsag til øget sygelighed og tidligere død hos patientgruppen. Det skal bl.a. undersøges ved hjælp af nye, avancerede analyser af blodstørkningen hos patienter med cancer i lunger, knoglemarv og bugspytkirtel, der statistisk set har en høj risiko for blodpropper. Forskning i arvævsdannelse modtager kr. Arvævsdannelse i leveren er en del af alle kroniske leversygdomme, og slutstadiet er skrumpelever. Klinisk Biokemisk Afdeling er blevet bevilget kr. til et projekt, der via avancerede, molekylære, diagnostiske metoder skal kortlægge de biologiske processer bag begyndende arvævsdannelse kr. til forskning i behandling af kronisk knoglemarvskræft Hæmatologisk Afdeling har fået tildelt kr. til et forskningsprojekt, der skal undersøge, om billig behandling med en ældre type antibiotika kan forbedre effekten af dyre Velcade-holdige behandlinger ved kronisk knoglemarvskræft. 5

6 ORGANISATION 10 SPØRGSMÅL TI Af: Frank Jensen, journ 1. marts overtog Lars Hvilsted Rasmussen posten ny dekan på SUND. SUND NYT har taget en snak med fakultetets nye chef om satsningsområder på fakultetet, kampen for flere medicinstudiepladser og hans inspiration fra forfatterne H.C. Andersen og Kierkegaard. Hvorfor søgte du stillingen som dekan? Jeg kender fakultetet fra mine to år som leder af Klinisk Institut, og jeg ved, at jeg overtager et veldrevet og dynamisk fakultet, som har gennemgået en fantastisk udvikling i de blot fire år, fakultetet har eksisteret. Jeg søgte stillingen som dekan, fordi jeg gerne vil være med til at skabe endnu mere succes for fakultetet, og det mener jeg, at jeg med min baggrund fra både universitet og Aalborg Universitetshospital har rigtigt gode forudsætninger for. Du har første arbejdsdag som dekan 1. marts, hvad bliver det første, du vil gå i gang med? Jeg vil rundt og sige ordentlig goddag til studerende og ansatte ved fakultetet. Jeg vil lære dem at kende og høre om deres hverdag, så jeg får endnu bedre indsigt i, hvad der sker på fakultetet. Den viden vil jeg bruge i arbejdet med at fastlægge fakultetets strategiske mål. Hvordan bliver de næste år for fakultetet? Fakultetet har de første fire år været præget af en meget stor vækst, hvilket kun er naturligt for et så nyt fakultet. Den kommende periode vil mere bære præg af at være en konsolideringsfase, hvor væksten bliver mindre end hidtil. Til gengæld vil vi satse på at gøre vores mange uddannelser endnu bedre, fokusere og fastholde vores forskning på højeste internationale niveau. I dag konkurrerer vi ikke bare med andre danske universiteter. De fleste forskningsmidler uddeles i EU-regi, og vi er dermed i international konkurrence. Det gør, at vi skal udvælge satsningsområder, hvor vi er stærke, for et universitet kan ikke forskningsmæssigt være førende på alle områder. For at få styr på tankerne og komme ned i tempo, sætter jeg mig hver aften og skriver noter med de tanker og refleksioner om livet, som jeg gør mig. - Lars Hvilsted Rasmussen, dekan 6

7 ORGANISATION L DEN NYE DEKAN alist, Fakultetskontoret Hvilke områder skal vi så satse på? Vi skal eksempelvis fortsat satse på sundhedsteknologi, for vi vil skabe bedre sundhed for og med borgerne. Vi vil gøre en forskel, vi vil flytte noget. Inden for sundhedsteknologi er vi førende i verden, og her skal vi naturligvis fortsætte med at finde nye telemedicinske løsninger, der gør det muligt for patienter selv at foretage simple målinger af eksempelvis lungefunktion og hjerterytme i eget hjem. Hele sundhedsområdet har brug for teknologiske løsninger, og her skal vi med vores forskning og ekspertise medvirke til at udvikle dette område. Dermed bliver patientens hverdag lettere, og presset på sundhedssektoren mindskes. At hjælpe med til at løse samfundets problemer inden for sundhedsområdet er en af fakultetets vigtigste opgaver. Udover forskning hvad vil så have din bevågenhed? Det bliver i høj grad vores nuværende studerende, der kommer til at bidrage til løsning af de fremtidige sundhedsmæssige udfordringer i samfundet. Derfor skal vi sikre dem den bedst mulige uddannelse. Det gør vi blandt andet ved at værdsætte de dygtige undervisere, vi har og ved at have fokus på vores uddannelser og studerende. Generelt er det sådan på universiteter, at det anses for mere prestigefyldt at være en dygtig forsker end at være en dygtig underviser. Jeg vil gøre mit til, at det fremover ændrer sig, for uden de studerende havde vi ikke et universitet, og derfor skal vi sikre dem bedst mulig undervisning. Du taler om konsolidering, hvad med kampen for flere studiepladser på medicin? Vi skal have flere studiepladser end de 50, vi i dag har på én årgang. Jeg vil sammen med rektor kontinuerligt kæmpe for, at vi fremover får lov at optage 150 om året. 150 vil betyde, at vi har den andel af det samlede optag, som befolkningstallet i regionen retfærdiggør, og et større optag er en meget vigtig faktor, hvis vi i fremtiden skal undgå store problemer med mangel på læger, herunder specielt praktiserende læger i Nordjylland. Cirka halvdelen af en årgang forventes nemlig at blive i regionen efter endt uddannelse. Hvad ser du som dine personlige styrker mht. jobbet som dekan? Jeg er en samlerfigur, der er god til at få folk til at støtte op om de mål, vi kæmper for. Jeg er en stærk netværker og en god formidler. Jeg er en skarp til at analysere og til at finde nye løsninger, hvis den oprindelige løsning ikke er mulig. Jeg er diplomat, er åben, og jeg bestræber mig på at gøre de rigtige ting for organisationen. For mig at se er en leder en figur, der skal skabe kurs, og som organisationen skal kunne identificere sig med. Hvilke udfordringer har du? Jeg har et stort engagement og virkelyst. Jeg vil gerne imødekomme flest mulige, men som dekan bliver jeg nødt til at fokusere på kvalitet og træffe de strategiske valg, der er rigtige for organisationen. Det kan betyde, at jeg må sige nej til nogle ting, som jeg egentligt gerne ville støtte, og det kan godt blive svært. Hvad laver du, når du har fri? Så er jeg sammen med familien, og jeg holder meget af en god runde golf (handicap 22,1) i Rold Skov Golfklub, hvor jeg tidligere har været formand. Hvis du lige pludselig fik en uventet fridag, hvad ville du så bruge den på? Jeg ville nok læse og skrive. Jeg holder meget af at læse, gerne litteratur og filosofi, og jeg har som en af nok relativ få læst Kierkegaards samlede værker. Kierkegaard har en masse spændende betragtninger. Og så holder jeg meget af at læse H.C. Andersen, fordi hans forfatterskab indeholder megen visdom, og selv i dag kan hans rejsebeskrivelser nærmest bruges som en rejse i sig selv, fordi de er så godt skrevet. Jeg skriver kun for min egen skyld. I løbet af en arbejdsdag møder jeg så mange mennesker, forholder mig til så mange ting, analyserer masser af problemstillinger og træffer beslutninger hurtigt. For at få styr på tankerne og komme ned i tempo, sætter jeg mig hver aften og skriver noter med de tanker og refleksioner om livet, som jeg gør mig. Når jeg sætter mig ned og skriver, får jeg en bedre forståelse for, hvad der sker, og jeg har mange tusinde sider liggende. Jeg skriver altid med min fyldepen, for det er vigtigt at få tankerne fra hovedet og ud igennem armen, hånden og ned på papiret. De skal ikke bruges til noget, det er skriveprocessen og det at reflektere, der er det vigtige. CV - Lars Hvilsted Rasmussen: 60 år Bor i Skørping Gift med Pia, tre voksne børn og 2 børnebørn Dekan, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Institutleder, Klinisk Institut, Aalborg Universitet Professor i hjerte-karsygdomme og trombose, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Forskningschef, Aalborg Universitetshospital Konstitueret forskningschef, Aalborg Universitetshospital Specialeansvarlig overlæge og leder af trombosecenteret, Kardiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Ledende overlæge, Kardiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Overlæge, Kardiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Speciallæge i Kardiologi Speciallæge i Intern Medicin Ph.d. Aarhus Universitet Uddannet læge, Aarhus Universitet 7

8 ORGANISATION VELKOMMEN TIL NY DEKANSEKRETÆR PÅ SUND Udover en ny dekan har SUND også fået en ny dekansekretær i marts. Jette Thorsen Gade er startet som sekretær for Lars Hvilsted Rasmussen den 2. marts. Jette Thorsen Gade er 53 år, og hun har årelang erfaring med møde- og aktivitetsplanlægning, management support og at holde styr på travle chefer. Hun kommer senest fra en stilling som direktionssekretær og personal assistant for CEO en i OW Bunker & Trading A/S, der gik konkurs i Før denne stilling var hun 18 år hos AAB som sekretær og personal assistant for sportsdirektøren. På det private plan er Jette Thorsen Gade bosat i Aalborg, hun har børnene Maja på 29 år og Jacob på 26 år. I fritiden er Jette motionsløber i Aalborg Atletik og Motion. Jette Thorsen Gade, dekansekretær RECEPTIONER PÅ SUND BYD DEN NYE DEKAN VELKOMMEN Finder sted: Onsdag den 4. marts kl i NOVI kantinen, Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Øst. Tilmelding til receptionen sker via doodlen: FARVEL OG TAK TIL PRODEKANEN Finder sted: Torsdag den 26. marts kl i NOVI kantinen, Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Øst Invitation og tilmelding til receptionen kommer ud i løbet af marts måned 8

9 MØD CHRISTINA BREDDAM ORGANISATION NY FAKULTETSDIREKTØR PÅ TEKNAT/SUND FAKULTETSKONTOR Af: Cecilia Honores Møller, kommunikationskonsulent, Fakultetskontoret Christina Breddam startede i februar som fakultetsdirektør på TEKNAT/SUND Fakultetskontor. Hun har overtaget stillingen efter Niels Maarbjerg Olesen, der fremover helliger sig innovationsområdet på AAU som innovationsdirektør. Hvordan vil du bruge den første tid som fakultetsdirektør? Jeg vil bruge de første måneder til at lære de to fakulteter og fakultetskontoret at kende. Jeg har lavet aftaler med fakulteternes institutter og skoler, som jeg vil besøge for at høre om deres projekter, og hvad de generelt er optaget af i øjeblikket. Jeg vil lytte og lære. Fakulteterne er jo vores brugere, og jeg vil gerne høre, hvordan de synes, fakultetskontoret bedst muligt kan understøtte deres arbejde nu og fremover. Fakultetsdirektør for to forskellige fakulteter hvad ser du af muligheder og udfordringer? Jeg synes, det er en gave at arbejde med to fakulteter og så særligt TEKNAT og SUND, der er to fagområder, jeg har erfaring med fra mine tidligere ansættelser på bl.a. Aarhus Universitet. Jeg ser gode muligheder i at arbejde med sundhedsområdet igen. Jeg har tidligere arbejdet som administrationschef på Regionshospitalet i Randers, hvor jeg bl.a. samarbejdede med medlemmerne af den nuværende sygehusledelse på Aalborg UH. Vi bliver nu samarbejdspartnere igen i udvikling af samarbejdet med universitetshospitalet. Det ser jeg frem til. Jeg ser også udfordringer. To fakulteter der er forskellige steder i deres udvikling. SUND er i vækst, og TEKNAT i en konsolideringsfase. Det bliver en udfordring at skifte fokus løbende og give opmærksomhed til fakulteternes forskellige behov. Men jeg ser nu også muligheder i det, for fakulteterne kan lære af hinandens udviklingsfaser. SUND kan fx lære meget af TEKNAT, der er et veletableret fakultet, der har været igennem en stor vækst. Hvad er det vigtigste, du har lært om ledelse? Jeg vil sige, at det vigtigste er at være oprigtigt interesseret i det felt, man er leder indenfor. Hvis ikke man er oprigtigt interesseret, er man ikke en god leder for sine ansatte, og man kan ikke flytte feltet. Herudover er det vigtigt, at ledelse afspejler ydmyghed og respekt overfor de ansattes fagligheder, og at man som leder kan være med til at udfordre og bidrage til udvikling. Hvad betragter du som din største faglige bedrift? Det må være, da jeg på Aarhus Universitet skiftede mellem forskellige vicedirektørstillinger i den centrale administration. Mens jeg skiftede stilling, fandt der også en stor organisatorisk forandring sted i den centrale ledelse, og det var en stor opgave for mine kolleger og jeg selv at balancere forandring i arbejdsgangene og samtidig sikre drift og høj service til brugerne på fakulteterne. Alle taler om talentpleje af VIP ere hvad med talent- og karriereudvikling for TAP ere? Det er mindst lige så vigtigt, at der er talent- og karriereudvikling for TAP erne som for VIP ere. Det er vigtigt, at man som leder kan spotte talenter og udvikle de ansattes kompetencer ved fx at lade dem prøve forskellige jobfunktioner. Vi skal jo supportere det videnskabelige personale, der er i udvikling. Hvis ikke vi også er i udvikling, vil det ikke blive et godt samarbejde. Jeg vil helt bestemt arbejde for talent- og karriereudvikling for mit administrative personale. Om Christina Breddam Alder: 50 år Bopæl: Lystrup ved Aarhus Børn: Tre piger på 13, 20 og 23 år Fritid: Rejser og sport. De seneste par år er rejserne gået til bl.a. Jordan og USA. Inden for sport er det dans, løb, yoga og styrketræning, der optager Christina Breddam. Karriere: : : : : : : 1989: Fakultetsdirektør, TEKNAT/SUND Fakultetskontor, Aalborg Universitet Vicedirektør for IT og digitale medier, Aarhus Universitet Vicedirektør for Kommunikation, Aarhus Universitet Konstitueret vicedirektør for HR på Aarhus Universitet Administrationschef, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Administrationschef, Regionshospitalet Grenaa og Randers Administrationschef, Grenaa Centralsygehus cand. jur. fra Aarhus Universitet 9

10 ORGANISATION UNIVERSITETSSTRATEG Af: Cecilia Honores Møller, kommuni En ny universitetsstrategi for perioden 20 er en proces, der involverer ansatte, stud nemlig kommet på arbejde med at bidrag Rektoratet har i efteråret 2014 igangsat et forarbejde til en ny universitetsstrategi for Et forarbejde der strækker sig fra efteråret 2014 til foråret 2015, og som har to vigtige hovedformål 1. involvering af ansatte i strategiarbejdet og 2. indsamling af input til den nye strategi. Blog og strategicaféer Det er nyt, at rektoratet vælger at involvere organisationen i en strategiproces. Tidligere udgaver af universitetsstrategier har været udarbejdet i rektoratet af rektoratet. Men med ny rektor kommer nye tankegange og handlinger på universitetet. Således har strategicaféer, der har været afholdt i januar og februar måned på universitetets tre campusser, også været et helt nyt koncept på Aalborg Universitet. Til cafeerne blev ansatte og studerende inviteret til at give input til, hvor de synes, Aalborg Universitet skal bevæge sig hen de næste fem år. Rektoratet har desuden oprettet en blog, hvor alle på universitetet frem til april har mulighed for at give deres ideer og refleksioner til strategiarbejdet. Projektgrupper Forarbejdet involverer i særdeleshed de fire dekaner, direktøren fra Statens Byggeinstitut (SBi) og udvalgte ansatte fra de fire fakulteter. De fire dekaner og direktøren fra SBi er nemlig udpeget som direktionsansvarlige for hver deres projektgruppe, som arbejder systematisk med bidrag til den kommende strategi. Projektgrupperne består af udvalgte ansatte fra de fire fakulteter, og sammen med den direktionsansvarlige har de til opgave at levere forslag til strategien inden for følgende områder: Forskning Temaer og fyrtårne AAU skal ses som et internationalt centrum for løsningsorienteret og tværdisciplinær forskning. Hvordan gør vi dette? Forskning Innovation og videndeling Hvordan skal vi gøre en forskel for samfundet i fremtiden? PBL næste generation Hvordan udvikler vi PBL til næste generation? Uddannelse med forskel Hvilke principper skal vores uddannelsesportefølje organiseres efter i fremtiden? Ét AAU AAU DNA Hvordan udvikler vi kulturen på tværs af universitetet til at understøtte Et AAU? De fem projektgrupper har nu arbejdet på opgaven i tre måneder, og de har undervejs involveret forskellige også eksterne - aktører i arbejdet heriblandt aftagere af universitetets kandidater og universitetets samarbejdspartnere, som kommer med input udefra. Ultimo marts afleverer grupperne et idékatalog til AAU s direktion. Rektoratet vil i perioden april - juli arbejde på en endelig strategi for universitetet baseret på idéer fra idékatalogerne og input generelt fra organisationen. Det betyder, at vi kan forvente en ny universitetsstrategi lanceret efter sommerferien Giv din mening til kende på strategibloggen: OM STRATEGIPROCESSEN FASE 1 - JUNI - NOVEMBER 2014: Bestyrelsen og direktionen definerede: Retning og ramme for den kommende strategi De fem delprojekter i strategien FASE 2 - DECEMBE Involvering i organisationen Arbejdsgrupperne i gang m Arbejdsgrupperne leverer i kommende strategi 10

11 ORGANISATION I I PROCES kationskonsulent, Fakultetskontoret er i proces på universitetet. Det erende og eksterne interessenter de er e med input til den kommende strategi. Her er alt tilladt kom med de ideer, som rektoratet ikke selv kan komme på, lød opfordringen fra konstitueret dekan Steffen Groth til strategicafé i Aalborg HVORFOR INVOLVERES ANSATTE, STUDERENDE OG EKSTERNE AKTØRER I STRATEGIARBEJDET? Det gør vi, fordi vi har brug for at stå sammen om at udvikle universitetet. De ansatte, er helt essentielle i det strategiske arbejde. Deres perspektiv og blik for, hvad vi kan og bør udvikle os på, er meget værdifuldt som input til formuleringen af den kommende strategi. Derfor spørger vi organisationens ansatte. Vi inddrager også de studerende og eksterne aktører, fordi et outsider -perspektiv kan belyse de blinde vinkler. - Inger Askehave, prorektor Der var stort fremmøde til strategicafé i Aalborg den 12. februar. Her ses projektgruppen for Uddannelse med forskel drøfte ideer med ansatte og studerende til udvikling af AAU s uddannelsesportefølje. R MARTS 2015: ed behandling af input dékataloger til direktionen for den FASE 3 - APRIL - JUNI 2015: AAU-rektorat og direktion formulerer ny strategi baseret på input fra organisationen Godkendelse af strategi i bestyrelsen Plan for implementering af strategi

12 ORGANISATION KEND DIN KOLLEGA CHARLOTTE OVERGAARD Af: Cecilia Honores Møller, Kommunikationskonsulent, Fakultetskontoret PÅ ET TIDSPUNKT VILLE JEG GERNE VÆRE KUNSTHISTORIKER, MEN DET BLEV FØDSELSOMRÅDET, DER FIK MIN FULDE OPMÆRKSOMHED - CHARLOTTE OVERGAARD Navn: Alder: Stilling: Forskningsområde: Institut: Charlotte Overgaard 46 år Lektor, cand.scient.can, ph.d. i medicinsk sociologi, Aalborg Folkesundhed og reproduktiv sundhed Institut for Medicin og Sundhedsteknologi FORTÆL OM DIN FORSKNING Da jeg blev ansat på SUND for tre år siden, blev jeg involveret i opstarten af fakultetets nye kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab og opbygningen af en ny faggruppe for Folkesundhed og Epidemiologi på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Sammen med mine kolleger i Folkesundhed og Epidemiologi er jeg involveret i epidemiologiske og populationsbaserede projekter. Vi undersøger fx mistrivsel blandt unge nordjyske kvinder, om nybagte mødre får opfølgning efter svangerskabsdiabetes og forhold med betydning for social ulighed i sundhed. Studierne er baseret på data, som er hentet fra nationale registre og ofte koblet med data fra kliniske databaser eller datasæt som fx surveydata fra den nordjyske sundhedsprofil. Andre af mine projekter er mere kliniske, hvor jeg samarbejder med bl.a. King s College i London og Gynækologisk- Obstetrisk afdeling på Aalborg Universitetshospital om at undersøge bl.a. sikkerhed og kvalitet ved forskellige typer af fødesteder. Jeg er også ved at færdiggøre et projekt med Region Midt, hvor vi har undersøgt nye arbejdsformer for jordemødre, som skal øge kontinuiteten i kvinders graviditets- og fødselsomsorg. HVAD ER DU OPTAGET AF LIGE NU? Lige nu er det mit samarbejde med Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, hvor vi diskuterer et nyt epidemiologisk studium af langtidskonsekvenserne af kejsersnit hos danske kvinder. Konsekvenserne kan fx være bristning af livmoderen ved næste graviditet eller smerter pga. sammenvoksninger i bughulen. Herudover er vi i tæt dialog med den italienske provins, Trento, om et projekt, hvor de efter bl.a. nordjysk forbillede er i gang med organisatoriske ændringer af deres fødselshjælp. Dette skal følges op af en undersøgelse af kvinders fødselsoplevelser og tilfredshed med omsorg og behandling. HVORDAN ER EN GOD DAG PÅ ARBEJDET FOR DIG? Opbygning har i den grad præget mit arbejdsliv de sidste år, så en god dag for mig er, når jeg føler suset af, at noget lykkes, og vi når en ny milepæl eller har skabt gode, nye samarbejdspartnere. Det er en god dag, når vores faggruppe, der består af forskere med meget forskellige faglige baggrunde, skaber ny udvikling i vores forskning, samarbejde og faglige diskussioner, og når de studerende, forskningsårsstuderende og unge forskere, vi tager os af, trives og tager et læringsmæssigt kvantespring. FORTÆL LIDT OM KVINDEN BAG FORSKNINGEN Jeg er et familiemenneske, så når jeg ikke arbejder, prioriterer jeg at være sammen med min familie. Fritidsinteresser har jeg valgt ikke at bruge tid på for nuværende, da jeg stadig har et mindre barn. Familien rummer fire børn og tre børnebørn. Mit yngste barn er seks år, så min fritid går med at få familielivet til at spille og klare alt det praktiske, som at køre til fodbold, forældremøder mv. Mit yngste barn og mine børnebørn (på fire måneder, et år og tre år), har stor glæde af hinanden, når familien er samlet. Jeg interesserer mig for kunst særligt at opleve den på udstillinger og i det offentlige rum. Min far er billedhugger, så jeg har fra barnsben været vant til at indgå i kunstnergrupper. På et tidspunkt ville jeg gerne være kunsthistoriker, men det blev fødselsområdet, der fik min fulde opmærksomhed. I dag er kunsten blevet et helle for mig. 12

13 FORSKNING ÅBNING AF SUND S FØRSTE GRUNDFORSKNINGSCENTER: CENTER FOR NEUROPLASTICITY AND PAIN (CNAP) Åbning af det nye grundforskningscenter fejres med en reception: Dato: Den 25. marts Tid: Kl Sted: Fredrik Bajers Vej 7B, auditorium B3-104, Aalborg Universitet Alle er velkommen! Husk at tilmelde dig på via doodlen: Se det fulde program for receptionen under arrangementer på: DANSK SAMARBEJDE I BEIJING Lektor Allan Stensballe fra Laboratoriet for Medicinsk Masse Spektrometri ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi har netop overtaget kursuslederfunktionen for et centralt kursus i Omics studieretningen ved Sino-Danish Center (SDC) i Beijing. Som kursusleder har Allan Stensballe i samarbejde med de kinesiske SDC-partnere udarbejdet kursets indhold således, at de allernyeste medicinske højteknologiske teknologier som Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitetshospital råder over, inddrages i uddannelsen af SDC-studerende. Allan Stensballe underviser i tre uger i marts på SDC med professor Svend Birkelund, postdoc Tue Bjerg Bennike fra SUND, seniorforsker Malene M. Jørgensen fra Aalborg UH og lektor Frank Panitz fra Aarhus Universitet. Mange elementer i undervisningen er taget ud fra fælles forskningsprojekter mellem forskerne. Sammen vil de undervise de studerende fra Kina og Danmark ud fra den problembaserede læringsmetode. Omics er en fællesbetegnelse for forskning i proteomics, transcriptomics, interatomics og metabolomics, som er forskellige tilgange i forskning i biokemi og molekylær medicin. Sino-Danish Center (SDC) i Beijing er et dansk-kinesisk center for Uddannelse og Forskning. Det overordnede mål med SDC er at fremme og styrke samarbejdet mellem danske og kinesiske læringsmiljøer og øge mobiliteten for studerende og forskere mellem Danmark og Kina. Se mere på Mange studerende er ikke opmærksom på mulighederne for at kombinere deres studium med et ophold ved SDC s kandidatuddannelser, som bl.a. omfatter MSc i Neuroscience & Neuroimaging, Omics og Nanoscience & Technology. Allan Stensballe, lektor I foråret 2014 underviste lektor Allan Stensballe i Omics på SDC med forskere fra Aarhus Universitet. 13

14 FORSKNING NY SCANNETEKNIK SKAL REDDE LIVET FOR PROSTATAKRÆFTPATIENTER Af: Peter Friis Jeppesen, kommunikationskonsulent, Forskningens Hus På Aalborg Universitetshospital afprøver man som det første hospital i Norden en ny, lovende scanneteknik, der skal hjælpe lægerne med at spore prostatakræft. Lykkes det, vil færre mænd lade livet til den dødelige cancerform. Professor ved Klinisk Institut og overlæge ved Nuklearmedicinsk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital, Lars Jelstrup Petersen, er netop gået i gang med et nyt forskningsprojekt, der skal teste en ny teknik til at undersøge mænd for prostatakræft. - Vi er faktisk ret optimistiske i forhold til at tro på, at denne nye scanningsmetode vil være et stort skridt frem i kampen mod prostatakræft, fortæller Lars Jelstrup Petersen. Meget forenklet indsprøjter lægerne et radioaktivt stof i patienternes krop, der sætter sig fast på eventuelle kræftceller. Lægerne kan så ved at scanne patienten lettere finde og behandle canceren, inden den breder sig. Og det er der ifølge Lars Jelstrup Petersen brug for, da de nuværende metoder ikke er gode nok. - De konventionelle røntgenteknikker som MR-scanning og CTscanning er simpelthen ikke følsomme nok til at påvise spredning til eksempelvis lymfeknuderne, siger han Med den nye scanneteknik vil lægerne blive bedre til at fastslå den korrekte sygdomsstatus altså om patienten kan kureres (ved operation eller strålebehandling) eller skal tilbydes hormonbehandling. I de tilfælde, hvor patienterne får tilbagefald af kræft efter operation eller strålebehandling, er det forventningen, at lægerne langt bedre kan lokalisere svulsten samt omfanget af evt. spredning og dermed bedre kunne vælge den rette behandling til hver patient. - Såfremt undersøgelserne lever op til det, vi forventer, så vil det både hindre unødvendig operation og i sidste ende redde liv, fortæller Lars Jelstrup Petersen. Alene i Danmark dør hvert år flere end mænd af prostatakræft. NY BILLEDDIAGNOSTISK FORSKNINGSENHED Der sker en rivende udvikling inden for det billeddiagnostiske område med nye og mere avancerede skanneteknikker til gavn for diagnostik og behandling. Klinisk Institut følger udviklingen ved at etablere en forskningsenhed i billeddiagnostik, der skal højne forskningen i Nordjylland. Omdrejningspunktet for Billeddiagnostisk Forskningsenhed er adgangen til ekstra MR-scannerkapacitet, som udelukkende skal bruges til forskningsformål. - Vi får mange henvendelser fra specialer, forskningsgrupper og virksomheder, som gerne vil samarbejde med os og gøre brug af de kompetencer, vi har hos os. Med en skanner dedikeret til forskningsformål, vil vi i højere grad kunne imødekomme efterspørgslen, forklarer klinisk lektor og forskningsansvarlig overlæge ved Radiologisk Afdeling, Jens Frøkjær. Det er planen, at der skal ansættes en forskningsradiograf og en? sekretær, der skal varetage den daglige betjening af de forskere, som benytter forskningsenheden. Endvidere håber man på sigt at kunne tilknytte postdocs og ph.d.-studerende. Enheden vil blive ledet af Jens Frøkjær. Den nye billeddiagnostiske forskningsenhed forventes at blive finansieret via skanningsydelser udført i forbindelse med forskningsprojekter i samarbejde med universitetshospitalets øvrige forskningsenheder/-grupper, universitetet, eksterne virksomheder og samarbejdspartnere. Vi får mange henvendelser fra specialer, forskningsgrupper og virksomheder, som gerne vil samarbejde med os - Jens Frøkjær, lektor 14

15 UDDANNELSE OG UNDERVISNING EUREGME LET S WORK TOGETHER Af: Cecilia Honores Møller, Kommunikationskonsulent, Fakultetskontoret SUND-studerende fra Medicin og Medicin med Industriel Specialisering har kastet sig over frivilligt at arrangere en international medicinsk konference i Aalborg til foråret. Konferencen, der går under forkortelsen EuRegMe, samler hvert år op til 300 medicinstuderende fra Europa til samarbejde om globale sundhedsudfordringer. Marcus Ross Christensen og Henrik Vitus Bering Laursen henholdsvis studerende på Medicin og Medicin med Industriel Specialisering er to af hovedmændene bag organiseringen af den internationale konference European Regional Meeting 2015, der i år holdes i Aalborg. Sammen med 11 øvrige SUND-studerende er Marcus Ross Christensen og Henrik Vitus Bering Laursen frivillige ildsjæle, der har arbejdet 1½ år på at arrangere konferencen i Aalborg sideløbende med deres studier og eksamener. I april løber konferencen af stablen. - Frivillighed for os er en mulighed for at lære alt det, der ikke står i lærebøgerne. Vi må selv finde ud af det hele, og vi lærer hen ad vejen. Sammen med de andre studerende i projektet har vi bygget dette arrangement op fra bunden, og det inkluderer alt praktisk lige fra booking af lokaler over bestilling af mad til at få eksterne foredragsholdere til konferencen, fortæller Marcus Ross Christensen, der er formand for organiseringskommitteen bag EuRegMe Organiseringskommitteen består af 13 studerende i Aalborg. De studerende er tilknyttet studenterorganisationen International Federation for Medical Associations (IFMSA), der officielt står bag EuRegMe. IFMSA har fastsat årets tema bæredygtig sundhed, der er inspireret af FNs Post-2015 Developmental Agenda (red: FN s arbejdsproces med fastsættelse af udviklingsramme for de nye Millenium Development Goals). Samarbejde lokalt, nationalt og internationalt Konferencens motto i år er Lets work together og det kan ikke være mere sigende for, hvad der sker i planlægning af konferencen, og hvad der sker under konferencen. - Organisering af konferencen er ét stort samarbejde. Vi studerende, der står bag konferencen, samarbejder bl.a. med Musikkens Hus og Hotel CABINN i Aalborg. I samarbejde med Studenterhuset får vi konferencens sociale program på plads. Herudover har vi modtaget stor økonomisk støtte til afholdelse af konferencen af bl.a. Aalborg Universitet, Region Nordjylland samt officiel protektion af Hans Kongelige Højhed Prinsegemalen, fortæller Henrik Vitus Bering Laursen, der har fået titlen Communications Director i organiseringskommitteen. Selve konferencen vil også handle om samarbejde, for de danske og internationale studerende vil samarbejde i workshops om, hvordan man udvikler bæredygtig sundhed, og hvordan man implementerer den globalt i fremtiden. Der vil også være foredrag og gæsteforelæsninger om globale sundhedsudfordringer. - Lige nu er de sidste deltagere til konferencen ved at blive registeret, og de sidste aftaler med eksterne foredragsholdere skal i hus. Så er vi snart ved at være på plads. Nu handler det om at få skabt awareness om konferencens tema bæredygtig sundhed, og hvordan vi studerende fra Danmark og udlandet vil samarbejde herom, slutter Marcus Ross Christensen. Om EuRegMe 2015 EuRegMe er forkortelse for European Regional Meeting EuRegMe er en årlig international medicinsk konference for europæiske medicinstuderende, der er engageret i studenterorganisationen International Federation for Medical Students Associations (IFMSA) I spidsen for planlægning og gennemførelse af EuRegMe 2015 let s work together står den frivillige danske studenterorganisation IMCC (International Medical Cooperation Committee) med studerende fra bl.a. SUND. IMCC er den danske underorganisation til IFMSA. IFMSA fastsætter hvert år det faglige tema for konferencen. Værtslandet står for udarbejdelse af det faglige program og organisering af hele konferencen. EuRegMe 2015 afholdes d april i Musikkens Hus i Aalborg og andre lokaliteter i Aalborg midtby og campus i Aalborg øst Læs mere om konferencen på euregme.com Henrik Laursen Marcus Christensen Sara Vinther Maiken Mortensen Sandra Ovesen Sabina Vistrup Tilde Olesen 15

16 UDDANNELSE OG UNDERVISNING DE STUDERENDE KÅREDE ÅRETS UNDERVISERE PÅ SUND Ved SUND s nytårskur fredag d. 9. januar blev priserne for Årets Underviser uddelt. Priserne gik til professor Jens Ellrich fra studienævnet for Medicin og lektor Lasse Riis Østergaard fra studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt. Det er SUND s studerende, der beslutter, hvilke undervisere der skal modtage prisen. Jens Ellrich I begrundelsen for indstillingen af professor Jens Ellrich fremhæver de studerende bl.a. hans evne til at undervise, et stort engagement og klare visioner om undervisningens indhold og budskaber. Derudover er han god til at inddrage de studerende og sikre, at de har forstået stoffet. Han brænder for det, han forelæser i, og det smitter af på de studerende og giver læselyst og interesse for emnerne. Lasse Riis Østergaard De studerende valgte lektor Lasse Riis Østergaard bl.a. for hans høje niveau i undervisningen, hans overskud og humoristiske indslag. Han strukturerer undervisningen på en overskuelig måde og formår at gøre vanskeligt stof tilgængeligt. Herudover gør han en ekstra indsats for at hjælpe de studerende, som har svært ved både at skrive notater til tavleundervisningen samtidig med at lytte og forstå det, der bliver fremlagt i undervisningen. Studieleder Jeppe Emmersen stod for at overrække priserne. Da Jens Ellrich ikke havde mulighed for at deltage i arrangementet, modtog institutleder Kim Dremstrup prisen på hans vegne. Med udnævnelsen fulgte en check på kr., som enten kan fungere som et løntillæg eller bruges på bøger, studieture, it-udstyr mv. Lasse Riis Østergaard er videre indstillet til årets underviser på Aalborg Universitet. Hvem vinderen bliver, afsløres til AAU årsfest. Jens Ellrich fik prisen bl.a. for sit store engagement i undervisningen, der smitter af på de studerende. Institutleder Kim Dremstrup modtog prisen på vegne af Jens Ellrich. Lasse Riis Østergaard fik prisen bl.a. for sit overskud og sine humoristiske indslag i undervisningen. 16

17 KORT NYT EVA OG HENRY FRÆNKELS MINDEFOND STØTTER FORSKNING AF KRÆFT-, HJERTE- OG KREDSLØBSSYGDOMME Af fondets midler kan der i 2015 uddeles cirka 1 million kroner til fremme af forskning af kræft-, hjerte- og kredsløbssygdomme. Støtten kan gives til indkøb af apparatur, udgivelse af videnskabelige skrifter eller til legater til videnskabsmænd og læger til forskning ved videnskabelige institutioner her i landet eller i udlandet. Fondet vil i særlig grad lægge vægt på udveksling mellem Danmark og Israel. Ansøgninger skal indsendes elektronisk på Ansøgningsfrist: 1. maj Meddelelse om hvem, der har opnået tildeling, udsendes ca. 1. september AAU GOLF CHAMPIONSHIP 2015 DEN 1. JULI 2015 Er du til golf, så sæt kryds i kalenderen nu. Planlægning af AAU s Golf Championship 2015 er i fuld gang. Turneringen afholdes den 1. juli 2015 på Sebber Kloster Golf Klub. Nærmere information om pris, tilmelding mv. udmeldes snarest. I lighed med de øvrige år afsluttes dagen/turneringen med fællesspisning og fine prisoverrækkelser. ÅRETS RESULTAT PÅ SUND Regnskabsåret 2014 er afsluttet, og det blev et godt år for SUND. Årets resultat blev et mindre underskud på 2,1 mio. kr. mod et budgetteret underskud på 6,7 mio. kr. Dette resultat indeholder de initiativer, der er blevet sat i gang som følge af forretningsplanen. Det positive resultat skyldes først og fremmest en høj grad af økonomisk ansvarlighed blandt alle fakultetets medarbejdere, hvor overholdelse af den enkelte enheds budget har været højt prioriteret. Samlet skyldes forbedringen af det budgetterede underskud på 6,7 mio. kr. flere mindre forbedringer på en række poster på både indtægts- og omkostningsposter. Den største vækst på omkostningssiden er på personaleomkostninger med en samlet vækst på 14,3 mio. kr. fra Det er særligt den fortsatte udbygning af Klinisk institut, der forsager denne stigning. I 2015 vil omkostninger til udbygningen af Klinisk institut fortsætte, og herudover vil udbygning af det nyoprettede Grundforskningscenter på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi samt den videre implementering af forretningsplanen, der skal føres ud i livet, også kunne ses på omkostningssiden. Årets resultat er endnu ikke blevet godkendt af AAU s revisor og bestyrelse. Samlet havde fakultetet i 2014 en indtægt på godt 241 mio. kr. heraf udgør omsætningen på de tilskudsfinansierede projekter 59,4 mio. kr. Det er en vækst fra 2013 på ca. 44 mio. kr. på de samlede indtægter og en vækst i de tilskudsfinansierede projekter på 23,2 mio. kr. 17

18 HÆDER Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej Aalborg Øst Telefon: Fax: