Søborgmagle SOGN & KIRKE. Maj-juni-juli 2015

Transkript

1 Søborgmagle SOGN & KIRKE Maj-juni-juli 2015

2 Kirkens fødselsdag, præsteindsættelse og forårsfest! Søborgmagle Kirkes fødselsdag, Kristi Himmelfartsdag fejres med festgudstjeneste, præsteindsættelse og den traditionsrige forårsfest med boder og forårskoncert Kristi Himmelfartsdag har altid været en særlig festdag i Søborgmagle lige siden kirken blev indviet på denne dag i Hvert år har man på Kristi Himmelfartsdag fejret kirkens indvielse fødselsdag og sidste år fik festen en ekstra dimension, da det blev besluttet at forene fødselsdagen med en Fødselsdag og forårsfest 10.30: Festgudstjeneste med præsteindsættelse 11.45: Boder og tombola åbner 12.00: Frokost kan købes i caféen 13.30: Forårskoncert med Tonny Landy og Carol Conrad 14.15: Boderne og tombola åbner igen og alle inviteres på kaffe og fødselsdagslagkage i caféen : Fødselsdag og forårsfesten slutter anden af Søborgmagle Kirkes traiditioner: kirkens forårsfest med café, boder, blomstertombola og forårskoncert. Og som noget helt særligt bliver dagen i år en tredobbelt festdag: ved festgudstjenesten, der kl indleder dagen, indsættes Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen som ulønnet hjælpepræst ved Søborgmagle Kirke efter en gammel ordning, som åbner denne mulighed for universitetsansatte teologer. Johanne er til hverdag lektor i dogmatik på Det Teologiske Faktultet. Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen indsættes som ulønnet hjælpepræst ved festgudstjenesten Bøger, blomster og frokost! Efter festgudstjenesten åbner boder og blomster tombola og der vil lidt efter være mulighed for at købe lækker frokost til rimelige priser i caféen. Overskuddet fra boder og frokost går til menighedsplejen og kirkens missionsprojekt. Forårskoncert kl med Tonny Landy Helt i forårsfestens ånd byder dagen på en forårskoncert, der i år bliver varetaget af en af Danmarks navnkundigste Forårskoncert ved Tonny Landy og Carol Conrad sangere, kendt fra såvel opera som Giro 413: Tonny Landy har indvilget i at komme og sprede forårs stemning sammen med pianist og repetitør ved Det Kongelige Teater, Carol Conrad. Koncerten rummer, helt i Tonny Landys ånd, også et gæste indslag der ikke vil være vores kirke ukendt og som altid er der gratis adgang til forårskoncerten! Fødselsdagslagkage Efter koncerten åbner boder og tombola igen og der inviteres på fødselsdagslagkage som afslutning på festdagen. Søborgmagle Kirkes fødselsdag, præsteindsættelse og forårsfest Kristi Himmelfartsdag, den 14. maj kl

3 Vil natten nu vige...? Vi kender følelsen. Dagen gryr måske varsler daggryet en tung dags begyndelse, en dag man har gruet for. Eller lysets komme virker som en forløsning fra nattens mørke, som lindring af et savn, en udfrielse fra et mareridt en befrielse. Befrielse fra en påtvungen ydre overmagt eller befrielse fra et indre fængsel. Den ordknappe salmedigter K. L. Aastrup, for hvem alt unødvendigt pynte-sprog blot slørede budskabet, skriver i sin enkle og rene af hjertet morgensalme salmebogen nr. 756 om morgenen, der bryder frem: Nu gløder øst i morgenskær, min sjæl din Herres pris istem! Han førte mig af mørket ud og kaldte sig min Gud. Lysets Gud. Lyset varsler den kommende befrielse, frelse håbet får atter næring, og et ønske, der har slumret i mørket, vover sig frem Vil natten nu vige er timen nu inde, da håbet skal finde, og troen skal se? spørger han sagtmodigt i salmebogen nr Stemningen er både frygtsom og håbefuld, som disciplene må have følt det i ugerne op til Kristi himmelfart. De spørger i disse uger om tiden er kommen hvor Riget skal (gen-)oprettes. Aastrup taler nærmest asketisk om det evigheds nu, der tøver før dommen han maner til at vi ved daggryets komme er os dommen og buddet bevidst, at vi skal vedstå os vor synd ingen nåde uden der først er bud og dom. Først når vi sørger over vores manglende evne til selv at leve op til buddet om næstekærlighed, har vi mulighed for at tage imod Kristus, evangeliet om nåden fra Gud. Aastrup følte tydeligvis, at kirken var på vej væk fra den lutherske lære og han ville have græmmet sig over en del af vor nutids salmedigtning, hvor buddet synes at være timeligt betinget af politisk korrekte strømninger. Som Guds folk, den levende menig hed nu, har vi for hånden at gøre det samme som Jesus talte til disciplene om før sin Himmelfart: I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner lige til jordens ende. Håbet skal få næring og den vantro i os skal se. Og vi skal leve livet mens vi er her og glæde os til daggryets komme til de lange lyse nætter, hvor livet synes let, befriet for en stund for nattens og mørkets uro og frygt. Timen er inde vi skal turde gribe den. Og hvor jeg ej ved vejen ud, har han mig håbet sat (Salmebogen nr. 756). plf Nr Vil natten nu vige, vil dagen nu gry, vil solen nu stige bag morgenens sky? Er timen nu inde, da håbet skal finde, og troen skal se? 2. Er tiden nu kommen, det evigheds nu, der tøver før dommen, åh Herre, vil du på tronen dig sætte og riget oprette med fred for dit folk? 3. Guds folk, lad dig sige, og ti for din Gud! Vist kommer hans rige, men først på hans bud. Hvad end der skal hænde, den time at kende ej tilkommer os. 4. Hvad os er for hånden, er villigt at gå, udstyret af Ånden med bud til de små, at timen er inde for håbet at finde, for troen at se. 4 5

4 Kirke, krig og besættelse Fra den 9. april til den 5. maj er der knap en måned. Men i bevidstheden hos to-tre generationer af danskere spænder disse to datoer over hele fem år årene fra 1940 til Den tyske besættelse af Danmark. Af Nikolaj Ifversen Ingen anden periode i danskernes historie er så gennemtrawlet, beskrevet og analyseret. Og i løbet af de år der er gået siden besættelsen er mange af skildringerne fra tiden blevet nuanceret, korrigeret og afmytologiseret. Sådan er det når historieforskningen tager fat. Få timer op ad dagen den 9. april var danske aviser og Statsradiofonien (som Danmarks Radio hed den gang) underkastet censur. Det var helt overordnet Udenrigsministeriets Pressebureau der førte tilsyn med at medierne ikke kom med oplysninger, beretninger eller synspunkter som besættelsesmagten ikke ønskede publiceret. Men hvad så med det man lidt overdrevet kalder den frieste talerstol, altså prædikestolen? Hvor var Folkekirken at finde under besættelsen? Svaret er at den som et fælles kirkesamfund ikke markerede iøjnefaldende modstand mod besættelsen eller nazismen. Og det hænger sammen med at den ikke har en sam let, fælles stemme for så vidt angår noget som helst der befinder sig udenfor de kirkelige bekendelsesskrifter. Med andre ord: Ingen kan eller har kunnet tale på Folkekirkens vegne. Men det betyder ikke at der i vores kirke var en ståen til overfor nazisme og besættelsesmagt. To biskopper markerede sig i særdeleshed; Københavns biskop Hans Fuglsang- Damgaard og hans kollega på Fyn, Hans Øllgaard, som blev medlem af Frihedsrådet. Det råd som var en slags alternativ regering og som koordinerede meget af modstandsarbejdet under besættelsen. Ingen biskop er finere eller mere betydningsfuld end de andre, men der er tradition for at Københavns biskop betragtes som primus inter pares (den første blandt ligemænd) og det betød så også at netop Fuglsang-Damgaard adskillige gange gik til udenrigsministeriets direktør Nils Svenningsen for at han gennem sine forbindelser med tyskerne, det vil sige den befuldmægtigede Werner Best, blandt andet kunne få skabt bedre forhold for fængslede danskere. Mest markant var Fuglsang- Damgaards såkaldte hyrdebrev få dage før jødeforfølgelserne begyndte i oktober Et brev som formelt var stilet til departementscheferne (29. august havde politikerne nedlagt deres arbejde, den såkaldte samarbejdspolitik var brudt sammen). Fuglsang-Damgaard tog på vegne af alle biskopper klart afstand fra jødeforfølgelser, blandt andet med disse ord: Forfølgelse af jøder strider imod den menneskeopfattelse og næstekærlighed, som er en følge af det budskab, Jesu Kristi kirke er sat til at forkynde. Men hyrdebrevet blev ikke kun sendt til departementscheferne. Det blev lynhurtigt ekspederet videre ud over hele landet, til Befrielsen fra den tyske besættelse mindes fortsat af mange med lys i vinduerne den 4. maj om aftenen stort set alle præster med opfordring om at det blev oplæst ved gudstjenesten søndag den 3. oktober altså netop dagen efter at tyske soldater rumlede af sted for at samle jøderne med henblik på at sende dem i fangen skab og siden til de tyske koncentrations- og udryddelseslejre. At størstedelen af de danske jøder undslap denne skæbne er så en anden historie. Det var i vid udstrækning unge præster og teologistuderende der på cykel og til bens sørgede for at få bragt brevet ud til landets mange sogne. På Fyn gik det dog lidt anderledes. Her forfattede biskop Hans Øllgaard sit eget hyrdebrev som var nok så skarpt i tonen og som blev Fortsættes næste side

5 Kirke, krig og besættelse fortsat fra forrige side læst op fra de fynske prædikestole den søndag. Mange præster deltog i illegalt arbejde. Det kunne strække sig fra redaktion og distribution af illegale blade til modtagelse af våbennedkastninger og sabotage. Og mere end 100 præster måtte under besættelsen gå under jorden. Det var et fåtal af præster, som åbenlyst sympatiserede med eller ligefrem hjalp nazisterne og tyskerne. De blev ofte hængt ud i de illegale blade - blandt andet i bladet Kirkens Front. Dette blad blev sendt til stort set alle landets præster samt kirkeligt interesserede. På et tidspunkt nåede det et oplag på Men heller ikke denne aktivitet var uden omkostninger. En af Kirkens Front s redaktører blev taget af Gestapo og deporteret til kz-lejren Porta Westfalica hvor han døde. Mangen en præstegård i Danmark blev tilflugtssted for mennesker på flugt fra tyskerne og mange præster udsatte sig selv og deres familier for repressalier fordi de talte og da ikke mindst handlede mod besættelsesmagten. En af dem var Tage Schack, sognepræst ved Simon Peters Kirke på Amager. Den 3. april 1944 forsøgte frihedskæmpere at likvidere en kvindelig stikker, altså en nazist som forrådte frihedskæmpere til Gestapo. Det skete da hun var på vej hjem fra sin arbejdsplads, Sundby Hospital. Hårdt såret blev hun bragt tilbage til hospitalet. Senere på dagen dukkede frihedskæmpere op på hospitalsafdelingen og fuldførte drabet på stikkeren. 9. april (!) skulle hun så begraves fra Simon Peters Kirke. Hendes bror, der var særdeles aktivt medlem af det nazistiske HIPO-korps, forlangte at Tage Schack oplæste en af familien forfattet hyldest til stikkeren. Det nægtede han og samme aften blev han hentet af HIPO-folk. Schack blev næste morgen fundet i en grøft på Amager, dræbt af fire skud. Tage Schack var en dengang meget kendt præst. Skarp, begavet og en fremtrædende debattør i kredsen omkring det kirke lige diskussionsforum Tide hverv. Kaj Munk er utvivlsomt den bedst kendte præst fra besættelsestiden. På trods af et tidligt sværmeri for nazisme, fascisme og den stærke mand vendte han sig stærkt imod besættelsesmagten. Det gjorde han både i sine prædikener, i skuespil og som foredragsholder rundt om i landet. I sin nytårsprædiken 1944, bebrejdede han de folk i Vedersø sogn som gik tysker nes ærinde. Det gjorde han blandt andet med ordene: Det bliver aldrig kristen gerning at stille sig til rådighed for uretten, enten det så sker af fejhed, griskhed eller tossegod føjelighed. Mordet på Kaj Munk var forsidestof og aviserne var tvunget til i samme opsætning at omtale mordet på en dansk nazist Tre dage senere, den 4. januar, blev han hentet af Gestapo for at blive kørt til forhør i Silkeborg. Gestapofolkene standsede ved Hørbylunde bakke, Kaj Munk blev hevet ud af bilen, skudt og smidt i grøften. I dag står et groft stenkors hvor han blev fundet. Til minde og til eftertanke. I befrielsesdagene bar frihedskæmperne det berømte armbind i farverne blå-rød-hvid Sogneudflugt Heldagsudflugt til Stevns: Klint og kirker, slot og Stevnsfort Søborgmagle Kirkes udflugt går i år til Stevns tirsdag den 26. maj kl til ca Vi skal se små landsbyer, slot, kirker og Klinten og høre lidt om den særlige geologi. Vi spiser frokost på Traktørstedet Højeruplund. Herefter skal vi på en guidet rundvisning på Koldkrigsmuseum Stevnsfort. Kaffe og lagkage hører til en god udflugt, så det skal vi selvfølgelig også have inden turen går hjemad igen. Det koster 275 kr. at deltage i udflugten. Tilmelding til kirkekontoret eller til kirkeog kulturmedarbejder Lene Andersen tlf eller senest tirsdag den 19. maj. Sogneudflugt tirsdag den 26. maj kl

6 Friluftsgudstjeneste Aldershvile Slotsruin 2. pinsedag kl Konfirmandaltertavler 2015 Midt i marts brugte årets konfirmander en weekend sammen, hvor de blandt meget andet malede altertavler over temaet påske som en del af konfirmandundervisningen. Som tidligere år har altertavlerne smykket kirkerummet frem til efter påske. ldershvile Slotspark ved Bagsværd Sø er igen A i år ramme for den friluftsgudstjeneste, som en række af om rådets kirker har tradition for at gå sammen om 2. pinsedag. Ved gudstjenesten medvirker menigheder, præster og kor fra de deltagende kirker og ud over de naturskønne omgivelser krydres gudstjenesten med bl.a. bedeslag i form af kanonsalut, duer i himmelflugt, fællessang ledsaget af FDF Gladsaxe Brass Band og glade toner fra børnekoret Ashira og Haraldskirkens gospelkor. Fælles afgang fra Søborgmagle kl Mandag den 25. maj kl (afgang fra kirken kl ) FOLKEKIRKEN I GLADSAXE Salme-maraton Sidste onsdag i foråret med salme-maraton Onsdag den 6. maj kl afrundes første sæson af Gladsaxe- Herlev-kirkernes salme-marathon, hvor vi synger os gennem salmebogen. Salme-maraton fortsætter i efteråret. Onsdag den 6. maj: Stengård Kirke, Triumfvej 2, Kgs Lyngby Kan du høre hvad jeg siger? Besøg af Peter Hansen, præst for hørehæmmede Søborgmagle Kirke får torsdag den 7. maj besøg af Peter Hansen, som er præst for hørehæmmede. Det er gruppen Kan du høre hvad jeg siger?, der har inviteret Peter Hansen. Gruppen er forum for høreapparatsbrugere, men også andre er velkomne. Vi begynder kl med en morgensang. Besøg af døvepræsten torsdag den 7. maj kl Sen-sommerfest Litteraturkredsens sommerfest flyttes til september Litteraturkredsens traditionsrige sommerfest holder flyttedag og bliver i år en sen-sommerfest som indledning til efterårssæsonen. Sen-sommerfesten finder sted torsdag den 10. september. Flot indsamlingsresultat Frivillige fra Søborgmagle samlede næsten kr. ind, da de søndag den 8. marts gik fra dør til dør ved Folkekirkens Nødhjælps sogne indsamling til verdens fattigste. Tak til de mange bidragydere i sognet for det flotte resultat og til de mange frivillige, der gik fra dør til dør! ORIENTERING Døbte 22. februar Klement Esgerd Rohde, Mosevangen 26. februar Victor Alexander Ploug Gredsted, Højtoftevej Lili McMullan, Lauggårds Allé Felix Trolle Hvid, Nordahl Griegs Vej 11. april Aksel Andersen Jannings, Lavtoftevej 12. april Valdemar Alfred Dollerup, Magle Torv Christian Bidstrup Leffers, Engkrogen Dødsfald 21. februar Ingrid Marie Jensen, Irismarken, Virum 15. marts Vilhelm Houmark Andersen, Mørkhøjvej 14. april Gerda Rex Lindkilde, Grønnemose Alle 15. april Anita Brodthagen Sommer, Høje Gladsaxe Torv 10 11

7 Hjørne Præstens I fællesskab I Pinsen fejrer vi Helligåndens komme. Den er en side af den Treenige Gud Fader, Søn og Helligånd. Helligånden er menneskets vejleder og peger hen på den fine balance mellem den ramme, Faderen har skabt og opretholder, og så indholdet, som bliver givet ved Sønnen. Rammen er det ufattelige under, at der er liv på jorden. I ærbødighed og taknemmelighed var det fra begyndelsen menneskets opgave og ansvar at fylde rammen ud og give tilværelsen et indhold, så livets mangfoldighed respekteres. Det har vi mildest talt haft vanskeligt ved. Derfor er Gud trådt ind i verden for ved Sønnen at vise os det indhold, vi bør leve efter, så vi påtager os ansvaret for at værne om livet på jorden. Det er dog ikke kun det, Helligånden peger på, men at Gud ved Jesu opstandelse har sprængt den kendte verdens ramme ved at vise, at livet efter døden fortsætter i Guds nærvær. Mennesket har den samme treklang i sig, hvor det handler om at skabe balance og definere rammer og indhold. Det betyder dog sjældent, at man er lige god til begge dele, og det er en af vor tids uheldige tendenser at forvente det. Den, hvis fortrin det er at kunne skabe rammer, forventes i lige så høj grad også at kunne skabe indhold og omvendt. I stedet for at forsøge at ligne hinanden og selv kunne det hele, skal vi måske være mere åbne for andre, der kan komplementere ens mangler, så man sammen bliver en helhed. Det forhindrer ikke, at man godt kan udvikle sig, men det er væsentligt at kende egne begrænsninger og påskønne det, den anden kan. fvf Menighedsrådsformand Nikolaj Ifversen Tlf Kirkeværge Christian Wind Tlf Søborgmagle Kirke Grønnemose Allé Søborg Tl f Sognepræst Frank Valter Fischer Grønnemose Allé 111 Tlf Træffes bedst formiddag Mandag er fridag Kordegn Kristina Maria Christensen Tlf Træffes i kir kens kon tortid. Organist Per Lauge Fischer Tlf Kirketjener Anders Torp Petersen Træffes i kirken tirsdag-fredag kl Kirke- og kulturmedarbejder (Menighedsplejen/ældre) Lene Andersen Tlf eller Kirke- og kulturmedarbejder (Børn og unge) Bent Bojer Harregaard Træffes gennem kirkekontoret. Kirke- og kulturmedarbejder (Børn og unge) Liselotte Ulrik Jensen Træffes gennem kirkekontoret Kir kekontoret har åbent tirsdag-onsdag-fredag 10-12, torsdag Mandag og lørdag lukket. Redigeret af Nikolaj Ifversen, Else Elholm, Bent Bojer Harregaard og Frank V. Fischer (ansv.). Trykt af Kolind Bogtrykkeri I/S. Deadline næste nummer: 12. maj