Det sociale kapitel. Oplæg for Hovedudvalgsmedlemmer Næstformandsmøderne marts 2014 Jo Gadegaard

Transkript

1 Det sociale kapitel Oplæg for Hovedudvalgsmedlemmer Næstformandsmøderne marts 2014 Jo Gadegaard

2 Dagsorden Hvad er socialt kapitel? Hvad er løntilskud, virksomhedspraktik, nyttejob med mere? Er der problemer? Hvad kan I gøre i HovedMED? Hvordan får I en krog i ledelsen?

3 Hvad er socialt kapitel? En aftale fra 1996 Rammen for medarbejderinddragelse, når arbejdspladserne vil ansætte ledige og personer med nedsat arbejdsevne på særlige vilkår

4 Balance-øvelsen Hensyn til dem, der står udenfor arbejdsmarkedet: Bringe ledige og personer med nedsat arbejdsevne tættere på arbejdsmarkedet og en meningsfuld tilværelse (inklusion) Hensynet til arbejdspladserne og den ordinære beskæftigelse: Undgå fortrængning og overbelastning af kommunale arbejdspladser

5 Hvilke ordninger er der? Løntilskud Virksomhedspraktik Fleksjob (ny og gammel ordning ny ordning er ikke med i socialt kapitel) Seniorjob (ikke med i socialt kapitel) Nyttejob (ikke med i socialt kapitel)

6 Løntilskud Både for ledige og personer med nedsat arbejdsevne Overenskomstmæssige vilkår (men loft for løn) Formålet er oplæring, opkvalificering og at opnå ordinær beskæftigelse 6 måneder for arbejdsparate og aktivitetsparate, op til et år for andre og over et år for revalidender og førtidspensionister Merbeskæftigelseskrav Rimelighedskrav

7 Virksomhedspraktik Både for ledige og personer med nedsat arbejdsevne Ikke ansat Formålet er at prøve nye arbejdsområder af eller optræne nye kompetencer Fire uger op til 26 uger hvis andre problemer end ledighed Rimelighedskrav

8 Nyttejob Virksomhedspraktik for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og personer på uddannelsesydelse Formålet er, at personen skal arbejde for sin ydelse Efter højst tre måneder på kontanthjælp skal personen tage et nyttejob Op til 13 uger Rimelighedskrav Årlig drøftelse mellem kommunen og LBR for at modvirke fortrængning Kommunen kan søge LBR om dispensation fra rimelighedskrav Arbejdsgivere og medarbejdere kan aftale en anden virksomhedsafgrænsning (p-nummer)

9 Seniorjob Ledige, der mister retten til dagpenge indenfor fem år før, de har ret til efterløn Ret til arbejde i den kommune, de bor i Overenskomstmæssige vilkår Merbeskæftigelseskrav

10 Fleksjob For personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som ikke får førtidspension Ny ordning: Løn for arbejdstid og arbejdsintensitet Suppleres med overførselsindkomst Ingen krav om merbeskæftigelse og rimelighed Strenge krav til fastholdelsesfleksjob

11 Inddragelse i forbindelse med den enkelte ansættelse Tillidsrepræsentanten skal på banen i forbindelse med den enkelte ansættelse på særlige vilkår. Eksempel: Den centrale rengøringsenheds leder får et opkald fra jobcentret, der vil have en ledig i løntilskud i et halvt år. Så skal lederen gribe fat i TR, så de kan drøfte ansættelsen. Hvordan tillidsrepræsentanten skal inddrages varierer fra ordning til ordning. Men uanset hvad loven siger, kan I altid blive enige om en bedre løsning lokalt. For eksempel skal TR og leder kun drøfte indholdet i ansættelserne i løntilskud og ikke i virksomhedspraktik. En retningslinje kunne fastslå, at man drøfter alle ordninger. KTO har lavet en oversigt over reglerne.

12 Tillidsrepræsentant eller repræsentant for de ansatte? Lovgivningen nævner ofte kun en repræsentant for de ansatte. Ulempe særligt for små grupper, hvor en medarbejder fra en anden faggruppe måske ender på at skrive under på noget, selvom vedkommende ikke kender deres vilkår. I socialt kapitel skriver vi repræsentanter for den forhandlingsberettigede organisation, men det gælder kun nogle ordninger og ikke de underskrifter, som loven kræver. I KTO har organisationerne givet hånd på, at det er vigtigt, at de inddrager de medarbejdergrupper, som ikke har en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen. I kan lave retningslinjer som fastslår, at det altid er tillidsrepræsentanten/repræsentanten fra den forhandlingsberettigede organisation.

13 Er der problemer? Fortrængning: FOA, HK og 3F fik CASA til at lave en undersøgelse i Knapt hver tredje medarbejder oplever, at løntilskudsjob fortrænger job for ordinært ansatte.

14 Er der problemer? Opgaven bliver skævt fordelt Nogle faggrupper rammes hårdt. Forsvinder nogle jobs som ordinært arbejde? Hus- og rengøringspersonale: 20% på særlige vilkår (26 kommuner > 30%) Teknisk service: 35% (14 kommuner > 50%) Pædagogmedhjælpere: 15% (41 kommuner > 20%) (2011)

15 Er der problemer? Så som så med inddragelsen Ca. en tredjedel af tillidsrepræsentanterne bliver aldrig inddraget i tilskudsansættelser. En del får alene lov til at skrive under på erklæringen til jobcentret om, at medarbejderne accepterer ansættelsen. Det er sjældent, at tillidsrepræsentanten er med til at planlægge tilskudsforløbet. (CASA 2010)

16 Fortrængning, skæv fordeling, mangel på inddragelse har flere konsekvenser: Arbejdspladserne presses (Kvalitet i arbejdet, arbejdsmiljø, fagenes status) Kommer de ledige/syge tættere på et almindeligt arbejde?

17 Hvad kan I gøre i Hovedudvalget? HovedMED-udvalget skal drøfte beskæftigelse på særlige vilkår for at: Fremme en fælles forståelse af og holdning Fastlægge retningslinjer for beskæftigelse på særlige vilkår Sikre, at fortrængning eller udstødelse af allerede ansatte ikke finder sted Drøfte arbejdsmiljø og forebyggelse: Hvordan I kan sikre, at færre bliver syge eller mister arbejdsevne. (Socialt kapitel, side 6)

18 Hvad kan I gøre i hovedudvalget? HovedMED-udvalget skal aftale retningslinjer for beskæftigelse af personer med nedsat arbejdsevne og ledige. HovedMED skal starte drøftelser om retningslinjer så snart den ene part beder om det. Både medarbejdere og ledere skal udvise positiv forhandlingsvilje. Retningslinjerne er bindende for begge parter og de skal være skriftlige. Retningslinjerne gælder indtil parterne er enige om at ændre dem. (MED-Rammeaftalens 8 og bilag 2)

19 Hvad kan I gøre i hovedudvalget? Når i drøfter retningslinjer foreslår parterne at I ser på: Antallet Fordelingen på områder Men husk det er de faglige organisationer som tager stilling til konkrete ansættelser på særlige vilkår Indholdet i ansættelserne herunder uddannelseselementer Generelle retningslinjer om merbeskæftigelsesforudsætninger (Aftalen om socialt kapitel, side 7)

20 Hvad kan I gøre i hovedudvalget? I kan arbejde for: At de rigtige personer bliver inddraget på de rigtige tidspunkter på arbejdspladserne At det altid er tillidsrepræsentanten, der inddrages At faglige grupper uden repræsentanter i hovedudvalget også inddrages At det sociale kapitels regler for løntilskud udbredes til at gælde alle ordninger At der er en balance i forslagene til, hvor folk kan placeres.

21 Spørgsmål ved bordene Hvis arbejdspladserne og de ledige skal have noget ud af det, hvordan skal ansættelserne på særlige vilkår så foregå? Case: Vej og Park har 60 ansatte og skal have fem i løntilskud og fem i nyttejob. Hvad skal der til for, at det bliver en god oplevelse for både Vej og Park og de ledige/personer med nedsat arbejdsevne, som bliver en del af arbejdspladsen for en tid?

22 Spørgsmål ved bordene Hvordan sikrer hovedudvalgene, at de lokale processer bliver så gode, som I lige har talt om? HUSK: Hovedudvalget kan ikke taget stilling til konkrete forslag om placeringer. Det er repræsentanten fra den faglige organisation.

23 Hvordan får i en krog i ledelsen? Aftaler og protokollater giver jer ret til inddragelse. Men chancen for succes stiger, hvis I kan få ledelsen til at se en pointe i at samarbejde. Hvilke mål kan ledelsen nærmest kun erklære sig enig i? For eksempel: At kommunens ledige faktisk kommer tættere på ordinær beskæftigelse, når de er i aktivering på kommunens arbejdspladser.

24 Hvordan får i en krog i ledelsen? Hvorfor kommer vi tættere på målet, hvis vi har dialog og fælles retningslinjer? For eksempel at gode aktiveringsforløb kræver: At arbejdspladsen er klar og medarbejderne motiverede til at modtage personer på særlige vilkår. Parathed og åbenhed forudsætter, at medarbejderne føler, at ansættelserne foregår på en retfærdig og tillidsvækkende måde. At der er ordinære stillinger at få indenfor det område, man sendes i aktivering i. Formålene med ordningerne er jo at prøve nye arbejdsområder af, få afklaret beskæftigelsesmål. Det er svært, hvis ikke der er job at få.