Tilbagetrækningsalderen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilbagetrækningsalderen 1992-2008"

Transkript

1 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade København K Telefon www. forsikringogpension.dk

2

3 Indledning 1. Sammenfatning 2 2. De forskellige tilbagetrækningsordninger 2 3. Data 4 4. i perioden 5 Overgang til førtidspension 8 Overgang til folkepension 10 Overgang til efterløn Den årgangsspecifikke tilbagetrækningsalder Konklusion Litteratur Bilag 20 Side 1

4 1. Sammenfatning På trods af et politisk ønske om, at vi bliver længere på arbejdsmarkedet, har en række ændringer af de skattefinansierede tilbagetrækningsordninger medført, at vi trækker os tidligere tilbage. Det tidligere otium skal ses i lyset af, at vi lever længere og har oplevet en høj økonomisk vækst samt mangel på arbejdskraft. Opgørelsen af tilbagetrækningsalderen i perioden viser, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er faldet med knap 2 år. Det er sket i en periode, hvor restlevetiden for 60-årige er vokset med 2 år. Samlet føjer det 4 år til tilværelsen som pensionist. Samtidigt har perioden været kendetegnet ved gode beskæftigelsesmuligheder for personer i aldersgruppen tæt på pensionsalderen. En række oplagte muligheder for at øge tilbagetrækningsalderen er derfor ikke udnyttet. Meget tyder på, at skattefinansierede tilbagetrækningsordninger har en meget direkte indvirkning på, hvornår vi trækker os tilbage. Dette er der også klare indikationer af i denne analyserapport, hvor ændringer i tilbagetrækningsreglerne sammenholdes med udviklingen i tilbagetrækningsalderen. Endvidere bliver der stillet spørgsmålstegn ved den udbredte opfattelse af, at en afskaffelse af efterlønsordningen medfører arbejdsløshed for personer i aldersgruppen omkring efterlønsalderen. Endeligt viser det sig, at kvinders og højtuddannedes tilgang til efterlønsordningen i perioden er vokset betragteligt. Der har i perioden eksisteret fire skattefinansierede tilbagetrækningsordninger overgangsydelse, førtidspension, efterløn og folkepension. I perioden har ordningerne gennemgået flere ændringer, se boks 1. Nogle tiltag har haft til formål at tilskynde til senere tilbagetrækning. Men der er også gennemført reformer (eller elementer heri), som har mindsket incitamentet til at blive længere på arbejdsmarkedet. Faldet i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er blandt andet drevet af en øget tilgang og tidligere overgang til efterlønsordningen. Begge dele er mest udtalt hos kvinder. Derudover er højtuddannedes alder ved overgang til efterlønsordningen faldet betragteligt. Dertil kommer den lavere folkepensionalder fra 67 til 65 år pr. 1. juli 2004, som også har sænket den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Dette betyder samlet set, at tilgangen til efterlønsordningen er vokset betragteligt som andel af den samlede tilbagetrækning. I 1992 udgjorde antallet af personer, der overgik til efterløn, omtrent 30 pct. af den samlede tilbagetrækning, mens denne andel er vokset til 50 pct. i Afsnit 2 i denne analyserapport beskriver de fire offentlige tilbagetrækningsordninger samt de regelændringer, der er foretaget i perioden. Afsnit 3 beskriver data. I afsnit 4 opgøres udviklingen i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, mens afsnit 4.1 til 4.3 ser nærmere på overgangen til de enkelte tilbagetrækningsordninger. I afsnit 5 undersøges, hvorvidt bevægelserne i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder skyldes forskelle i overgangen for forskellige årgange. Endeligt konkluderes i afsnit De forskellige tilbagetrækningsordninger Beslutningen om tilbagetrækning må formodes at blive påvirket af de tilbagetrækningsordninger, som det offentlige stiller til rådighed. I boks 1 beskrives disse offentlige tilbagetrækningsordninger samt gennemførte regelændringer. Side 2

5 Overgangsydelse, efterløn og folkepension kræver ikke en egentlig visitering, men tildelingen er overordnet betinget af alder og visse andre objektive kriterier. Disse kriterier er blevet ændret flere gange i den betragtede periode blandt andet med efterlønsreformen i Hvad angår førtidspension sker tildelingen af denne derimod kun ved visitering. Boks 1 Tilbagetrækningsordninger Overgangsydelse 1992: Fra og med 1992 gives forsikrede langtidsledige i alderen år under visse betingelser ret til overgangydelse indtil overgangen til efterløn. Ydelsen udgjorde 80 pct. af den maksimale dagpengesats. 1994: En arbejdsmarkedsreform udvider overgangsydelsen til også at omfatte årige ledige. Overgangsydelsen øges samtidigt til 82 pct. af den højeste dagpengesats. 1995: Der lukkes for tilgangen til overgangsydelsen ved udgangen af Dog kunne ledige, som fyldte 50 år i 1996 og opfyldte betingelserne, overgå til overgangsydelse, såfremt de søgte herom inden årsskiftet. Efterløn 1992: A-kassekravet forøges fra 10 til 20 år af de sidste 25 år før efterløn, og der indføres en 63-årsregel, som indebærer, at efterlønsydelsen udgør den højeste sats i hele efterlønsperioden, hvis overgangen udskydes til 63- årsalderen. 1994: Som et supplement til den almindelige efterløn indføres med virkning fra 1995, at de årige får ret til delpension (delefterløn), hvis de går ned i arbejdstid. Der gælder de samme betingelser for udbetaling af delefterløn som for den almindelige efterløn. 1999: Med finanslovsforliget i 1998 gennemføres et nyt tilbagetrækningssystem med virkning fra 1. juli Ændringerne får alene betydning for personer, der fylder 60 år efter d. 1. juli Efterlønsrettigheden betinges, foruden a-kassemedlemskab i 25 ud af de sidste 30 år, også af et efterlønskontingent, der skal betales i samme periode. Ydermere ændres ydelsesprofilen med 2-årsreglen. Hvis overgangen til efterløn sker inden 2 år efter rettigheden til efterløn er opfyldt, udgør efterlønsydelsen kun 91 pct. af den maksimale dagpengesats, og både indestående på pension samt udbetalinger herfra modregnes i ydelsen. Hvis 2-årsreglen derimod opfyldes, er ydelsen højere og modregningen lempeligere. Endvidere er der mulighed for at optjene en skattefri præmie, hvis overgangen udskydes yderligere. 2008: Jobplanen fra 1. juli 2008 giver mulighed for at optjene en skatterabat på kr. for 64-årige, som fortsætter på arbejdsmarkedet. Side 3

6 Boks 1 (fortsat) Førtidspension 2003: Med finanslovsforliget i 1999 indgås en rammeaftale om en reform af førtidspensionen, som trådte i kraft 1. januar De fire daværende ydelser blev skåret ned til to, og tildelingskriterierne blev ændret, så fokus i højere grad rettes mod ansøgerens muligheder frem for begrænsninger. Dette sker ved at benytte den såkaldte arbejdsevnemetode. 2008: Jobplanen fra 1. juli 2008 betyder, at førtidspensionister kan arbejde uden risiko for at miste retten til at vende tilbage til førtidspension. Dette gælder for førtidspensionister, der har fået tilkendt deres pension før Folkepension 2004: Fra og med 1. juli 2004 nedsættes folkepensionsalderen fra 67 til 65 år. Endvidere indføres opsat pension, som giver mulighed for at optjene ret til en højere folkepensionsudbetalinger, hvis overgangen udskydes. Endvidere trådte ordningen om opsat pension i kraft fra 1. juli Ordningen giver mulighed for at udskyde folkepensionsudbetalinger, indtil den ældre ønsker at stoppe på arbejdsmarkedet, hvilket til gengæld belønnes med en højere folkepension. 2008: Folkepensionisterne kan med Jobplanen fra 1. juli 2008 arbejde og tjene op til kr. ekstra om året, uden der sker en nedsættelse i tillæg som fx folkepensionens pensionstillæg, ældrechecken og varme- og helbredstillæg. Kilde: Danmarks Statistik, og Ankestyrelsen. 3. Data Til at afgrænse personer, der tilgår de forskellige tilbagetrækningsordninger, anvendes Beskæftigelsesministeriets DREAM-register og Danmarks Statistisks befolkningsregister. På baggrund af DREAM-registret identificeres den uge i året, hvor en person enten overgår til førtidspension, overgangsydelse eller efterløn. Tilgang til førtidspensionsordningen eksisterer kun i DREAM-registret fra og med En betydelig del af den samlede tilgang til folkepension kan ikke observeres i DREAM-registret. Dette skyldes, at DREAM-registret kun indeholder oplysninger for personer, der har modtaget en offentlig overførsel i perioden. Specielt gælder for personer, der overgår til folkepension, at de kun indgår i registret, hvis de har modtaget en anden offentlig ydelse i perioden. Dette giver en ganske beskeden dækningsgrad i de første år i perioden. Til at finde overgangen til folkepension på månedsniveau anvendes derfor i stedet Danmarks Statistiks befolkningsregister, hvori de enkelte personers præcise fødselsdato er opgjort. Det antages i denne sammenhæng, at en person overgår til folkepension ved den officielle folkepensionsalder. Da blot en ganske lille andel fortsætter på arbejdsmarkedet efter den formelle pensionsalder, vurderes dette ikke at skævvride resultaterne i nævneværdig grad. 1 1 Persongruppen af erhvervsaktive efter pensionsalderen kan afgrænses ved at betragte andelen af 65-årige, der er tilmeldt ordningen opsat pension. For at kunne opnå ret til opsat pension skal et beskæftigelseskrav på timer pr. år være opfyldt (kravet er sæn- Side 4

7 4. i perioden I dette afsnit følges udviklingen i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i perioden. Denne sammenholdes med ledigheden for personer tæt på tilbagetrækningsalderen samt udviklingen i restlevetiden for 60-årige personer. Endvidere diskuteres sammenhængen mellem reformer og den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Figur 1 viser gennemsnitsalderen ved overgangen til de nævnte ordninger for alle personer på 50 år eller derover. Den gennemsnilige tilbagetrækningsalder er opgjort både med og uden tilgangen til førtidspension. Fra 1992 til udgangen af 1995 iagtages et markant fald fra 65 til 59,5 år (ekskl. førtidspension) i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Det store fald i tilbagetrækningsalderen som følge af indførslen af overgangsydelsen og det forhold, at tilbagetrækningsalderen kom tilbage på samme niveau efter udfasningen, illustrerer således, hvordan skattefinansierede tilbagetrækningsmuligheder har stor betydning for, hvornår folk faktisk trækker sig tilbage. I boks 2 diskuteres sammenhængen mellem reformer og tilbagetrækningsalderen. Figur 1 Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, Alder 65,0 64,5 64,0 63,5 63,0 62,5 62,0 61,5 61,0 60,5 60,0 59,5 59,0 Overgangsydelsen udvides Overgangsydelsen stoppes Efterlønsreform Førtidspensionsreform Lavere folkepensionsalder og opsat pension Jobplan '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 Inkl. førtidspension Ekskl. førtidspension Anm.: I DREAM-registret indgår ikke alle personer, der overgår til folkepension, hvorfor den samlede overgang er fundet på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsregister. Tilgangen til førtidspension eksisterer kun i DREAM-registret fra og med ket til timer pr. 1. januar 2008). Amilon, Bingley og Nielsen (2008) finder, at 3 pct. af personer, der fyldte 65 år i perioden fra august 2004 til juni 2006, tilmeldte sig ordningen. Alternativt kan andelen af erhvervsaktive opgøres på baggrund af RAS-statistikken. I 2008 var omkring 9 pct. af personer på 65 år eller derover i arbejdsstyrken (Danmarks Statistik). Disse personer kan imidlertid godt have modtaget folkepension samtidigt med at de udbyder deres arbejdskraft. Andelen af personer, der fuldtid udbyder deres arbejdskraft efter 65-årsalderen, må derfor formodes at være tættere på 3 end 9 pct. Side 5

8 Bortset fra nogle mindre udsving har den gennemsnitlige alder ved overgang til efterløn eller folkepension været støt faldende fra og med 1997, hvor tilbagetrækningsalderen er på samme niveau som i Stigningen omkring 3. kvartal 2004 skyldes givetvis den sænkede folkepensionsalder, jf. boks 1. Som der redegøres for i boks 2 betyder dette, at flere 65- og 66-årige har mulighed for at trække sig tilbage. Da disse personer har en alder højere end den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder fører dette umiddelbart til en stigning i tilbagetrækningsalderen. I 3. kvartal 2006 iagtages et større fald i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Dette skal i høj grad forklares med, at den lavere folkepensionsalder på dette tidspunkt er fuldt implementeret, hvorfor tilgangen til ordningen fordeler sig mere ligeligt på de enkelte kvartaler. Boks 2 Sammenhængen mellem reformer og den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder Det meget store fald i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i perioden tyder på en forholdsvis klar sammenhæng mellem indførslen af overgangsydelsen og tilbagetrækningsalderen. Derimod er sammenhængen mellem den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder og den lavere folkepensionsalder pr. 1. juli 2004 mindre tydelig. Der kan være flere årsager til dette, men en væsentlig årsag er givetvis, at sænkningen af folkepensionsalderen betød, at 65- og 66-årige personer kunne overgå til folkepension. En del af disse personer ville før d. 1. juli 2004 være i arbejdsstyrken eller være selvforsørgende, og da en betydelig del af disse herefter har benyttet muligheden for at overgå til folkepension, vil de indgå ved beregningen af den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Dermed tilføres personer til den samlede tilbagetrækning, som har en alder der er højere end gennemsnittet, hvorfor den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder samlet set vokser. Derved opstår den lidt pudsige situation, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder vokser samtidigt med, at folkepensionsalderen sænkes. I takt med indfasningen udlignes denne effekt imidlertid, og i slutningen af 2006 indikerer figur 1, at den lavere folkepensionsalderen fuldt ud slår igennem på den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, som falder. Endeligt er det vigtigt at være opmærksom på, at det er ikke er muligt at observere den hypotetiske situation, hvor en given tilbagetrækningsreform ikke var indført. Hvis den pågældende reforms formål er at hæve tilbagetrækningsalderen, kan denne have modvirket et større fald i tilbagetrækningsalderen end det, der umiddelbart kan observeres. Det kan derfor ikke uden videre konkluderes, at en sådan tilbagetrækningsreform ikke har virket, hvis der ikke øjeblikkeligt kan aflæses en stigning i tilbagetrækningsalderen. Samlet set er der tale om et betydeligt fald i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, som i 2008 er knap 2 år lavere end i 1992/97. 2 Noget af stigningen i 2 Det fremgår af bilag 8, at udviklingen i medianalderen ved tilbagetrækning i perioden understøtter resultaterne i figur 1. Fra 1992 til 2008 falder medianalderen således med 2 år svarende til den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Ved at sammenligne den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder med medianalderen ved tilbagetrækning er det endvidere muligt at vurdere, hvor tyngden i fordelingen af overgangen til de forskellige tilbagetrækningsordninger ligger. Som det vises i bilag 8, skyldes faldet i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i perioden overvejende, at efterlønsovergangen vokser markant som andel af den samlede tilbagetrækning. Side 6

9 1991: : : : : : : : : : : : : : : :2007 tilbagetrækningsalderen i slutningen af perioden kan givetvis tilskrives de gunstige konjunkturer, som nu er vendt. Den lavere gennemsnitlige tilbagetrækningsalder skal ses i lyset af en stigende restlevetid for 60-årige personer, jf. figur 2. Således er restlevetiden siden 1992 vokset med knap 2 år for både 60-årige mænd og kvinder. For gennemsnitspersonen er tilbagetrækningsperioden dermed vokset med knap 4 år siden Figur 2 Restlevetid for 60-årige, År 23,8 23,0 22,2 21,4 20,6 19,8 19,0 18,2 17,4 16,6 15,8 15,0 Mænd Kvinder Kilde: Danmarks Statistik. Samtidigt er beskæftigelsesmulighederne blevet betydeligt mere gunstige i perioden. Således fremgår det af figur 3, at ledigheden for personer på 60 år eller derover er under niveauet for arbejdsstyrken som helhed. Endvidere er den merledighed, som tidligere kunne iagttages for personer tæt på efterlønsalderen, fuldstændigt elimineret, og ledigheden for de årige er i de sidste måneder af 2008 lavere end ledigheden i hele arbejdsstyrken. Det fremføres ofte, at en afskaffelse af efterlønsordningen blot vil føre personer i aldersgruppen omkring den nuværende efterlønsalder ud i ledighed. Den lave ledighed i gruppen understøtter dog ikke dette. I de følgende afsnit opdeles den samlede tilbagetrækning på de forskellige ordninger. Dermed er det muligt at vurdere, hvilke ordninger der bidrager mest til ændringerne i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Side 7

10 2000M M M M M M M M M M M M M M M M M M10 Figur 3 Sæsonkorrigeret ledighed, Pct. af arbejdsstyrken 7,0 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Kilde: Danmarks Statistik. Alle årige 60 år og derover 4.1. Overgang til førtidspension Hvis førtidspension medtages i den samlede tilbagetrækning, iagtages en pludselig stigning i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder fra 2002 til 2003, jf. figur 1. I 1. kvartal af 2003 blev tildelingskriterierne for førtidspension ændret, jf. boks 1. Fra 1. kvartal 2002 og op til reformen af førtidspensionsordningen er tilgangen til ordningen stigende, jf. figur 4, hvilket muligvis kan forklares med at ansøgere og/eller sagsbehandlere har haft et ønske om, at tildelingen skulle foregå efter kriterierne i den gamle ordning. Således falder tilgangen kraftigt i 1. og 2. kvartal af 2003, og i begyndelsen af 2004 af tilgangen på samme niveau som i 1. og 2. kvartal af Det store fald i tilgangen i de første kvartaler af 2003 slår umiddelbart igennem på den samlede tilbagetrækning, hvorfor den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder vokser noget sammenlignet med de foregående kvartaler. Side 8

11 Figur 4 Tilgang til førtidspension, 50-årige og derover, Antal '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 Siden 2004 har den gennemsnitlige alder ved tilbagetrækning til førtidspension været nogenlunde konstant. Førtidspensionsalderen var dog noget højere i 2000 end i 2007/2008, jf. figur 5. Figur 5 Gennemsnitlig alder ved overgang til førtidspension, 50-årige og derover, Alder 57,0 56,9 56,8 56,7 56,6 56,5 56,4 56,3 56,2 56,1 56, '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 Side 9

12 4.2. Overgang til folkepension En del af faldet i tilbagetrækningsalderen fra 1992 til 2008 skyldes den lavere folkepensionsalder, der blev sænket i forbindelse med efterlønsreformen i Folkepensionsalderen blev sænket fra 67 til 65 år for personer født senere end 1. juli Indfasningen af den lavere folkepensionsalder skete i perioden 2004 til 2006, jf. figur 6. Figur 6 Gennemsnitlig folkepensionsalder, Alder 67,5 67,0 66,5 66,0 65,5 65,0 64, '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 Anm.: I DREAM-registret indgår ikke alle personer, der overgår til folkepension, hvorfor den samlede overgang er fundet på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsregister. Resultatet af den sænkede folkepensionsalder er, at en større andel af de, der trækker sig tilbage, udgøres af folkepensionister. Side 10

13 4.3. Overgang til efterløn I perioden har tilgangen til efterlønsordningen været forholdsvis stabil. Fra 2000 til 2002 sker der imidlertid en betydelig stigning i antallet af personer, der overgår til ordningen, og tilgangen vokser således med mere end personer, jf. figur 7. I 2000 sker der endvidere et skift i kønsfordelingen i tilgangen til ordningen, idet flere kvinder end mænd herefter tilgår. Fra 2002 og frem til i dag er overgangen til ordningen forholdsvis stabil. Figur 7 Overgang til efterlønsordningen, fordelt på køn, Antal '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 Mænd Kvinder Anm.: Personer, der i perioden overgår fra overgangsydelse til efterløn, er ikke medtaget. Antal personer er opgjort som 4 kvartalers gennemsnit. Der er givetvis flere årsager til stigningen i kvindernes tilgang til efterlønsordningen. Udover demografiske ændringer kan stigningen være drevet af flere efterlønsberettigede kvinder kombineret med en øget udnyttelsesgrad af ordningen. Den højere udnyttelsesgrad kan skyldes, at kvinder normalt har opbygget en mindre pensionsformue end mænd, hvorfor deres efterlønsudbetaling er mindre påvirket af de modregningsregler, som træder i kraft før 2-årsreglen er opfyldt, jf. boks 1. Den øgede tilgang af kvinder til efterlønsordningen kan endvidere være blevet forstærket af, at ægtepar og samlevende ofte trækker sig tilbage samtidigt. Med de normale aldersforskelle mellem mænd og kvinder betyder dette, at kvinder trækker sig tidligere tilbage end mænd. Antallet af personer i alderen 60 til 64 år er steget betragteligt i perioden For at undersøge om den forøgede tilgang til efterlønsordningen også dækker over en øget andel af overgåede, er tilgangsfrekvenserne i de forskellige aldersgrupper vist i figur 8. Figuren viser, at andelen af tilgåede stort set er vokset i alle aldersgrupperne fra 1992 til og Herefter falder tilgangen en smule for gruppen af 60-årige. Fra 2000 til 2002 sker der en markant forøgelse af andelen overgåede blandt de 62-årige, hvilket med al sandsynlighed skal tilskrives efterlønsreformen fra Side 11

14 Figur 8 Andel af årige, der overgår til efterlønsordningen, Pct årige 61-årige 62-årige 63-årige 64-årige Anm.: Personer, der i perioden overgår fra overgangsydelse til efterløn, er ikke medtaget. I perioden er den gennemsnitlige efterlønsalder faldet. Ved udgangen af 1992 var den gennemsnitlige alder 61,8 år, mens den i 2. kvartal 2008 udgjorde knap 61,3 år, hvilket svarer til et fald på et halvt år, jf. figur 9. I 4. kvartal 2008 er efterlønsalderen dog steget til knap 61,4 år. Dette stemmer overens med den lavere andel af 60-årige, som overgår til ordningen, jf. figur 8. Side 12

15 Figur 9 Gennemsnitlig alder ved overgang til efterløn, Alder 62,0 61,9 61,8 61,7 61,6 61,5 61,4 61,3 61,2 61,1 61, '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 Faktiske tal 4 kvartalers glidende gennemsnit Anm.: Personer, der i perioden overgår fra overgangsydelse til efterløn, er ikke medtaget. Den lavere efterlønsalder kan i høj grad forklares med en tidligere tilbagetrækning for kvinder, jf. figur 10, samt det forhold, at flere benytter muligheden for at overgå til efterløn. Fra 2005 er faldet dog primært drevet af en lavere tilbagetrækningsalder for mænd, jf. figur 10. Side 13

16 Figur 10 Gennemsnitlig alder ved overgang til efterløn, fordelt på køn, Alder 62,0 61,8 61,6 61,4 61,2 61,0 60,8 60, '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 Mænd Kvinder Anm.: Personer, der i perioden overgår fra overgangsydelse til efterløn, er ikke medtaget. Alder er opgjort som 4 kvartalers gennemsnit. I perioden 1993 til 2008 er der sket en indsnævring af forskellen i efterlønsalderen mellem de forskellige uddannelsesgrupper. Således fremgår det af figur 11, at hvor forskellen i tilbagetrækningsalder mellem grundskoleud-dannede og personer med en lang videregående uddannelse udgjorde godt 1,4 år i 1994, er forskellen skrumpet til blot 0,8 år i Dette er specielt drevet af faldet i efterlønsalderen fra 2004 for personer med en lang videregående uddannelse. Fra 2004 har tilbagetrækningsalderen været nogenlunde uændret for de andre uddannelsesgrupper. Side 14

17 Figur 11 Den gennemsnitlige alder ved overgang til efterløn, fordelt på højest fuldførte uddannelse, Alder 63,0 62,8 62,6 62,4 62,2 62,0 61,8 61,6 61,4 61,2 61, '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 Grund. udd. Gym. udd. Fagudd. KVU MVU LVU Anm.: Personer, der i perioden overgår fra overgangsydelse til efterløn, er ikke medtaget. KVU, MVU og LVU angiver henholdsvis kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Alder er opgjort som 4 kvartalers gennemsnit. Ligeledes er sammensætningen af tilgangen til ordningen ændret markant i perioden. I 1992 bestod mere end halvdelen af tilgangen til efterlønsordningen af personer med en grundskoleuddannelse, mens personer med en videregående uddannelse udgjorde 10 pct., jf. figur 12. Sammensætningen ændrede sig efter den store stigning i tilgangen fra I 2008 udgøres 23 pct. af tilgangen til ordningen af personer med en videregående uddannelse. Ligeledes er andelen af faguddannede steget fra 37 til 46 pct. Den ændrede uddannelsesfordeling af efterlønstilgangen kan ikke alene forklares med ændringer i uddannelsesfordelingen blandt alle årige. I perioden er andelen af personer med en videregående uddannelse i tilgangen til efterlønsordningen således vokset med omtrent 17 pct. mere end ændringen i uddannelsessammensætningen af de årige umiddelbart tilsiger. For personer med en lang videregående uddannelse er stigningen endnu større og udgør 42 pct. Side 15

18 Figur 12 Overgangen til efterlønsordningen, fordelt på højest fuldførte uddannelsesniveau, Pct Grund. udd. Gym. udd. Fagudd. KVU MVU LVU Anm.: Personer, der i perioden overgår fra overgangsydelse til efterløn, er ikke medtaget. KVU, MVU og LVU angiver henholdsvis kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. 5. Den årgangsspecifikke tilbagetrækningsalder Den gennemsnitlige efterlønsalder kan dække over ændringer i årgangenes størrelser samt forskelle i tilbagetrækningsaldre på tværs af disse årgange. Eksempelvis kan et fald i den gennemsnitlige alder ved overgang til efterløn skyldes, at de yngre årgange udgør en større andel af den samlede overgang end de ældre årgange, hvorfor førstnævnte gruppes overgangsaldre vægter højere ved beregning af gennemsnitsværdien. Som det fremgår af figur 13, er fordelingen af årgangene inden for en aldersgruppen af årige stort set konstant i perioden, hvilket indikerer, at forskydninger i årgangenes størrelse ikke er forklaringen på den lavere tilbagetrækningsalder. Side 16

19 Figur 13 Fordelingen af årgange, årige, Pct årige 61-årige 62-årige 63-årige 64-årige Kilde: Danmarks Statistik. For at undersøge om forskydninger i årgangenes størrelse har påvirket tilbagetrækningsalderen, præsenteres de årgangsspecifikke tilbagetrækningsaldre i figur 14. er beregnet ved at følge en hel årgang af efterlønsberettigede personer gennem efterlønssystemet, hvor de personer, som ikke udnytter ordningen, automatisk overgår til folkepension ved 65- eller 67-årsalderen, afhængig af de regler, den pågældende årgang er underlagt. Dermed renses for forskydninger i årgangenes størrelser, som kan have betydning for den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Ulempen ved denne metode er imidlertid, at overgangsaldrene i de enkelte årgange ikke kan være så aktuelle, som når den gennemsntlige tilbagetrækningsalder beregnes på baggrund af et tværsnit af årgangene. Som det fremgår af figur 14, er den gennemsnitlige efterlønsalder lavere for årgangen af 60-årige personer i 2002 end for årgangen af 60-årige i Forskellen svarer til knap 0,15 år. Udviklingen i den årgangsspecifikke tilbagetrækningsalder understøtter dermed billedet i figur 9. Side 17

20 Figur 14 Årgangsspecifikke gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, efterlønsberettigede personer, Alder 62,5 62,4 62,3 62,1 62,0 61,9 61,8 61,6 61,5 60-årige i årige i årige i årige i årige i årige i årige i Konklusion Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er faldet med knap 2 år i perioden. Samtidigt er restlevetiden for 60-årige vokset med 2 år. Det giver samlet set fire ekstra år til tilværelsen som pensionist. Alt dette skal ses lyset af, at perioden har været kendetegnet ved gode beskæftigelsesmuligheder for personer i aldersgruppen tæt på pensionsalderen. En række oplagte muligheder for at øge tilbagetrækningsalderen er derfor ikke udnyttet. Meget tyder på, at faldet i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i fortrinsvist er drevet af en øget tilgang og tidligere overgang til efterlønsordningen. Dette gælder primært for kvinder. Derudover er højtuddannedes alder ved overgang til efterlønsordningen faldet betragtelig. Dertil kommer den lavere folkepensionsalder fra 67 til 65 år pr. 1. juli 2004, som givetvis også har sænket tilbagetrækningsalderen. Side 18

21 7. Litteratur Amilon, A., P. Bingley og T. H. Nielsen (2008), Opsat Pension øger den arbejdsudbuddet? SFI. København. (2008), Sociale Ydelser Hvem, hvad & hvornår. København. Arbejdsmarkedsstyrelsen (2007), DREAM dokumentation. København. Side 19

22 8. Bilag Medianalderen ved tilbagetrækning i perioden viser omtrent den samme udvikling som den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, jf. figur 15, og samlet set falder medianalderen med omtrent 2 år fra 1992 til Figur 15, ekskl. overgang til førtidspension, Alder 68,0 67,0 66,0 65,0 64,0 63,0 62,0 61,0 60,0 59, '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 Gns. Median Anm.: I DREAM-registret indgår ikke alle personer, der overgår til folkepension, hvorfor den samlede overgang er fundet på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsregister. Den faldende medianalder fra omkring 1999 skal primært henføres til en større tilgang til efterlønsordningen relativt til overgangen til folkepension, jf. figur 16. Dette forklarer således også, at medianalderen ligger under den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i perioden Med den lavere folkepensionsalder fra og med 1. juli 2004 mindskes efterlønstilgangen som andel af den samlede tilbagetrækning, hvorfor medianalderen ved tilbagetrækning vokser. Side 20

23 Figur 16 Tilgangen til efterløn som andel af den samlede tilbagetrækning, ekskl. førtidspension, Pct '92 '93 '94 '95 '96 '97 '98 '99 '00 '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 Anm.: I DREAM-registret indgår ikke alle personer, der overgår til folkepension, hvorfor den samlede overgang er fundet på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsregister. Side 21

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011 Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet

Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet Beskæftigelsesministeriet Socialministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet Juni 23 1 Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. De tre hovedelementer i regeringens tilbagetrækningsreform 2. Hvordan håndteres de finanspolitiske udfordringer frem til 22? 3. Forskellen mellem Velfærdsaftalen og regeringens

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: Reformpakke Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse

114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse 114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed

Læs mere

KAPITEL IV EFTERLØN. Dansk Økonomi forår 2005. IV.1 Indledning

KAPITEL IV EFTERLØN. Dansk Økonomi forår 2005. IV.1 Indledning Dansk Økonomi forår 2005 KAPITEL IV EFTERLØN IV.1 Indledning Erhvervsfrekvensen lav for ældre grupper på arbejdsmarkedet I Danmark er erhvervsfrekvensen høj for de fleste aldersgrupper. Den generelt høje

Læs mere

Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000

Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 5. juni 2013 Industrien har nedlagt over halvdelen af de ufaglærte stillinger siden 2000 Mens beskæftigelsen af personer med en videregående

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden

Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden 3.4.2006 Notat 12985 JEFR/MELA Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden Skærpede modregningsregler for pension som en del af ændringer i efterlønnen Det er en udbredt opfattelse, at der vil blive gjort

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 8. udgave, december 2015 A-kassen LH 8. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Analyserapport 215:2 Linea Hasager Søs Nielsen Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport 215:2 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere

Arbejdsudbuddet blandt akademikere Arbejdsudbuddet blandt akademikere fremover Ifølge Regeringsgrundlaget er det målet at pct. af en ungdomsårgang fra skal fuldføre en lang videregående uddannelse. I denne analyse belyses hvilke konsekvenser

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning

Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden

Læs mere

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE EFTERLØN, REGLER OG FOLKEPENSIONSALDER Årgang Efterlønsalder, folkepensionsalder og periode med

Læs mere

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Antallet af efterlønsmodtagere fremover

Antallet af efterlønsmodtagere fremover Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangerberg Hansen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM Esben Anton Schultz De Økonomiske Råds Sekretariat, DØRS Jens Sand Kirk Danish Rational Economic

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse (+4) 6 68 13 Resumé Det er et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur, at et øget arbejdsudbud efter en tilpasningstid, også fører til øget beskæftigelse. Det er endvidere ikke

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1. Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1. Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1 Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør April 2013 Forord Dette oplæg belyser udfordringer og aktuelle

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den nye fleksible efterløn for medlemmer af en a-kasse, der fylder 60 år den 1. juli

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. 6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat. Aalborg Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år

Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet

Læs mere

Analyser af langtidsledigheden

Analyser af langtidsledigheden Analyser af langtidsledigheden Maj 21 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING... 3 1.1. Indledning...3 1.2. Sammenfatning af analyserapportens resultater...4 2. UDVIKLING I LANGTIDSLEDIGHEDEN... 6 2.1. Knap 75.

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen

De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt

Læs mere

Førtidspension på det foreliggende grundlag

Førtidspension på det foreliggende grundlag Ankestyrelsens registerundersøgelse af Førtidspension på det foreliggende grundlag Oktober 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Førtidspension på det foreliggende grundlag Udgiver Ankestyrelsen,

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis?

Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis? Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis? SFI Gå hjem møde: Derfor forlader ældre arbejdsmarkedet 11. april 2013 Jan V. Hansen Forsikring & Pension 60-64-årige har øget beskæftigelsen

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Maj 2003 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den fleksible efterløn for medlemmer af en a- kasse, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Hvis du

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 1 Folke- og førtidspensionister, 6-1 x Det samlede antal personer i Århus Kommune, der modtager sociale pensioner (inkl. beboere på plejehjem), er

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1. Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1. Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1 Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, København, Lyngby-Taarbæk, Tårnby/Dragør April 214 Forord Dette oplæg belyser udfordringer og aktuelle

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune

Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2014. Faktaark for Rebild Kommune 213 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i 214 Faktaark for Kommune Faktaark om de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune Beskæftigelsesregion har fået udarbejdet vedhæftede faktaark med henblik

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Sagsnr. 15-1295 Vores ref. csoe Den 6. januar 2016 Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Seniorførtidspensionsordningen blev udarbejdet som en del af tilbagetrækningsreformen og blev lanceret som

Læs mere

Jobfremgang på tværs af landet

Jobfremgang på tværs af landet 1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K

Læs mere

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Få økonomisk overblik Måske er du begyndt at tænke på tilværelsen som pensionist eller efterlønsmodtager. Måske er du allerede i gang med at planlægge og undersøge dine økonomiske

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Fremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen

Fremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Fremtidens velfærd En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Ledernes Hovedorganisation December 2005 Sammenfatning Denne rapport handler om hvilke forventninger danske virksomhedsledere

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer. Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen

DANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer. Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen DANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen Disposition Grundlæggende demografiske udviklingstræk og betydningen

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere